2. APRIL 2014
Workshop HFC-regulering
2
Indflydelse på fremtidig HFC-regulering Den nationale regulering af F-gasser har siden indførslen i 2002 haft stor succes og ført til, at det danske forbrug er faldet drastisk. Det skyldes blandt andet, at der er kommet mange nye produkter og processer, som i stedet for F-gasser benytter naturlige kølemidler. I kølvandet på, at EU netop har opnået enighed om at stramme reguleringen af F-gasser, ønsker Miljøstyrelsen at undersøge, om den danske regulering skal gennemgå et ”eftersyn”. Miljøstyrelsen har derfor afholdt en workshop, hvor relevante interessenter var inviteret til dialog omkring den fremtidige regulering på området. Målet med workshoppen var dels at skabe input til, hvordan regulering kan skubbe til reduceringen brugen af F-gasser. Og dels at skabe netværk og videnudveksling mellem forskellige parter inden for køleteknologi. På længere sigt er målet at fremme den teknologiske udvikling og yderligere mindske forbruget af F-gasser.
Indhold Forord
3
Bud på emner til behandling
4
Deltagerliste
5
Ideer fra 1. runde gruppearbejde
6
Ideer fra 2. runde gruppearbejde
14
Svar fra spørgeskema
20
Partnerne bag
26
Supplerende illustrativ inspiration
27
Dette idékatalog præsenterer de ideer, input og udsagn, der kom frem på workshoppen. Ideerne er delt op efter 1. og 2. runde gruppearbejde. Derudover indeholder idékataloget stemningsbilleder fra dagen, illustrationer udarbejdet i løbet af workshoppen ud fra de enkelte gruppers diskussioner samt svar på opfølgende spørgeskema. God læselyst.
Workshoppen blev afholdt den 2. april 2014 i samarbejde med Teknologisk Institut. På workshoppen deltog der i alt 47 personer fra både virksomheder og organisationer. Idékataloget er udarbejdet af Teknologisk Institut. 3
Første bud fra workshoppen på emner til behandling Nedestående er en inspirationsliste over områder til overvejelse. Det var ikke alle emner, der blev diskuteret på workshoppen. De af emnerne, som blev diskuteret, bliver på de kommende sider nærmere uddybet i form af ideer og statements.
»»Kan ”10 kg-reglen” erstattes af regler om anlægstyper eller kølemidler? »»Skelnen mellem hermetisk lukket køleenhed og split »»Videncenter bør vel fortsætte, når DK-regulering ændres/strammes op? »»Udfasning: Destruktion? Muligt? »»R22 + HFC-forbud: Affaldseffekt af tidlig udfasning? »» Har vi en hjemmeindustri mht. chillers < 10 kg mv. Kan det danske marked presse en omstilling? »» Europæiske regler som markedsdriver kontra danske regler (500 mio. 5 mio.) »»Økonomi: For udvikling i kølebranchen og mindre butikker »»Skal udviklingen bremses: R32 Returkølemiddel? »»Skrotningspræmie til udskiftning af R22-anlæg »»Kvotaordning: Fordele eller ulemper »»Regler for service ved anvendelse af R404A efter 2020? »»HFO-flasker retursystem »»Hvordan fastholdes innovation, finansiering og regler »»Hvordan kan vi lave passende restriktioner? »»Kontrol af overholdelse? »»Er der et sikkerhedsproblem med brandbare HFC-kølemidler? »»Brandsikkerhed og arbejdsmiljø mht. alternativer »»Angst for C02 + HC + NH3 + HFO (nyt) »»Barrierer – HFO + CO2 + NH3 + HC: Materialer, certifikater og viden.
4
AGA A/S
Henrik Lohse
Ahlsell Danmark ApS
Michael Scheer
Arbejdstilsynet
Kim Valbum
Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening
Lasse Bach
BKF-Klima A/S
Preben Sminge Bundgaard
Bundgaard Køleteknik A/S
Søren Steen Thomsen
Carrier Refrigeration Denmark A/S
David Carrig
Carrig Consult
Keld Høgh
CO Industri
Preben Eskerod
Danfoss A/S
Torben Funder-Kristensen
Danfoss A/S
Asbjørn Vonsild
Danfoss A/S
Jørgen K. Nielsen
Dansk Energi Brancheforening
Jakob Zeuthen
Dansk Erhverv
Nikolai Stubkjær Nilsen
Dansk Industri
Jeppe Juul
Det Økologiske Råd
Carsten Helmer
DS Håndværk & Industri
Eigil Nielsen
eigildk
Jacob Nielsen
Electro Energy A/S
Tarjei Haaland
Foreningen Greenpeace-Danmark
Anders Hundevadt
Gram Commercial A/S
Peter Brøndum
Grontmij A/S - Århus
Jan Lund
H. Jessen Jürgensen A/S
Claus Bo Jacobsen
H. Jessen Jürgensen A/S
Alexander Cohr Pachai
Johnson Controls Denmark
Dan Vørs
Johnson Controls Denmark
Robert Laruridsen
Kinnan A/S
Finn Christensen
Knudsen Køling A/S
Torkil Høft
Kølebranchens Miljøordning, Kmo
Ida ML Drejer Storm
Landbrug & Fødevarer
Morten Nylykke
Maersk Container Industry A/S
Lau Vørs
Maskinmesterskolen København
Carsten Cederqvist
Max Weishaupt A/S
Vivi Johansen
Miljøstyrelsen
Mikkel Aman Sørensen
Miljøstyrelsen
Anette Ejersted
Miljøstyrelsen
Henrik Vogensen
Nibe Varmeteknik, Filial af Nibe AB, Sverige
Torben Andersen
Nilan A/S
Jens Frandsen
Nilan A/S
Søren Lykke Jensen
Niras A/S
Jan Svendsen
OK A.m.b.A.
Jørgen B. Schreiber
Schreiber Consult
Lars Overgaard
Secop GmbH
Tom Gøttsch
Super Køl A/S - Odense
Mads Kristensen
Super Køl A/S - Odense
Birger Tannebæk Christiansen
Tekniq Installatørernes Organisation
Per Henrik Pedersen
Teknologisk Institut
Christian Heerup
Teknologisk Institut
Svenn Hansen
Teknologisk Institut
Jimmy Hoffmann Hansen
Unicool A/S
Martin Pedersen
Vaillant A/S
Svenn Hansen
Videncenter for HFC-fri køling
Kim Lykke Kristensen
Viessmann A/S
Deltagerliste
Lars Larsen
5
”Erstat 10 kg-reglen med GWP-grænser som i resten af Europa - så er alle problemerne væk!”
”Overskudsvarmeafgiften er en barriere - måske mest en psykisk en af slagsen. Desuden er private og forsyningsselskaber underlagt helt forskellige regler og love. Det er en stor barriere i forhold til at anvende overskudsvarme.”
”Vi har ikke kunder der har disse (R22) anlæg længere. Vi har meget tidligt rådgivet vores kunder til omstilling. Dem, der ikke ville det ved nedbrud og lignende, har vi valgt at hjælpe. Men vi orienterer om, hvad der sker. Nogle har derpå fravalgt os som værende for ufleksible.”
”Murphy’s lov for kølemidler: Find én løsning og du står med to nye problemer!”
”Grænsen for maksimum 150 g HC under (60335-2-24-22.106) er hæmmende for at kunne konvertere hermetiske anlæg med eksempelvis HFC-fyldning mellem 0,5 og 1 kg til HC. Efter min mening burde der arbejdes på at hæve denne grænse til eksempelvis 0,3 kg HC i EU-regi.”
”Glem kontrollen med 10 kg-grænsen - det koster penge og ingen vil betale for det. Forbyd HFC og gå over til naturlige kølemidler snarest.”
”De penge, der kommer ind i form af HFCafgifter, kunne passende bruges til at oprette en gruppe, der kører rundt og screener de danske køleanlæg for lovlighed. Med en sådan form for ”policeing”, og deraf følgende sanktionering, ville de danske anlæg og anlægsbyggere nok være mere lovkonforme.”
Ideer fra 1. runde gruppearbejde
Ideer fra 1. runde gruppearbejde
10 kg på flere kredse 100 % omgåelse af reglen Omgåelse bør ikke finde sted: Forbud! Dog kan denne regel medføre billigere anlæg – kan det være et argument for ikke at omgå? (En i gruppen mener, at 10 kg på flere kredse bør bibeholdes pga. økonomi – ikke enighed i gruppen). 10 kg-reglen på flere kredse medfører ikke mindre udslip. Hele 10 kg-reglen bør udfases over max 5 år til max 150 g.
R22 + HFC forbud Tid til omstilling pga. omkostninger og konkurrenceevne »» E r der et kapacitetsproblem (før BKG)? »» Efterspørgsel – øgede omkostninger »» Dispensationsmulighed (ift. danske regler)? »» Retrofit med HFC til fx 2017 »» C02 GWP grænse for retrofit »» Harmonisering med EU-regler mht retrofit.
8
Afvent EU-direktiv Tilpas DK-lovgivning. Afskaf danske særregler: »» 10 kg-reglen »» Beskatning af spildvarme Hvorfor: »» Begrænser anvendelser af store energieffektive varmepumper + varmegenvinding »» Naturlige alternativer er farlige og energimæssigt ineffektive (Dette forslag indebærer stor reduktion af GWP + TEWI).
10 kg p책 flere kredse
Beskatning af spildvarme
Naturlige alternativer - farlige og ineffektive 9
Uddannelse og komponentudvikling
Fare/brandbarhed
Naturlige alternativer
10
Ideer fra 1. runde gruppearbejde
Hvad er problemet med R-22? »» »» »» »» »» »» »» »»
irksomheder som skal skifte anlæg > 10 kg HFC V Økonomisk svært for mange slutbrugere både ved nedbrud og nye anlæg Skrotningspræmie for at lempe overgangen Forsikring – fare for store værditab pga. lovgivning Ophæve 10 kg-regel for HCFC-anlæg Konvertering af R22-chillers til propan Andre afskrivningsregler Statsgaranteret lån - betales tilbage som følge af mere effektivt anlæg (energi).
Skal alle ikke-naturlige kølemidler forbydes fra i morgen?
»» »» »» »» »»
Modsætning mellem sikkerhedsmæssige og miljømæssige hensyn. Brændbarhed <-> ODS, GWP* Ikke løse ét problem ad gangen -> se på de samlede påvirkninger CFC -> HCFC -> HFC -> naturlige kølemidler Det vil være meget dyrt at forbyde alle ikke-naturlige kølemidler i morgen, men en kombination af passende tidsfrister, afgifter og støtte til ny teknologi, også i driftsfasen, kan virke »» Der mangler uddannelse og udvikling af komponenter *)Naturlige kølemidler er ofte brændbare, giftige eller har andre sikkerhedsmæssige udfordringer. Meget fokus på dette aspekt kan stå i vejen for deres udnyttelse.
Barrierer for naturlige kølemidler/miljøvenlige løsninger Problem »» Manglende viden »» Uklarhed »» Økonomi »» Manglende totalløsninger (udnyttelse af spildvarme)
Løsning »» Videncenter – efteruddannelse, ny uddannelse »» Opstramning af regler - forbud!? »» Tilskud til anlæg med naturlige kølemidler – beskatning af HFC-anlæg »» Holistiske løsninger - nedbrydning af vanetænkning »» Brainstormning
11
Ideer fra 1. runde gruppearbejde
Den totale GWP belastning i anlægs levetid (TEWI) incl potentiel besparelse ved erstatning af olie/gas skal bestemme kølemiddelgrænse TEWI GWP levetidsbetragtning: Betingelser: Opvarmningsformål (VP), standardiserede beregninger og dokumentation. Periode/ levetid: 20 år. »» Erstatning af fossilt brændsel: Standardberegning til beregning af CO2 »» Besparelse på erstatning af fossilt brændsel med VP »» Primær energitilførsel 400g/kWh el (DK) Lækagevurdering: »» Hermetisk eller split. »» Vurdering af årlig lækagerisiko Genbrug: »» Forpligtelse til miljørigtigt ved start Standardiseret totalbetragtning/beregning: »» Opnået CO2 besparelse ved fossilt erstatning »» Risikovurdering for udslip og GWP Resultat: »» Samlet CO2 miljøbelastning under 10 kg af pågældende kølemiddel.
Skal 10 kg-reglen implementeres i ny lovgivning? Nej, ikke i sin nuværende form. Alternativ 1: »» ”Clean cut” -> nemt at forklare, teknologi er tilstede Alternativ 2: »» Ikke 10 kg, men en max C02-ækvivalens, fx. 25.000 Dette medfører ca. 13 kg R407F og ca. 6,3 kg R404A for kølemidler med GWP mellem fx. 1300 og 4000 osv.
12
Love
LĂŚkagevurdering
Udvikling før eller efter nabo? 13
Ideer fra 2. runde gruppearbejde
Ideer fra 2. runde gruppearbejde
Restriktion Afskaf 10 kg-grænsen. Indfør CO2 eq.:
40.000
25.000
15.000
2019
7.000
2017
2020
2025
2024
Klassificering af anlægstyper. Mål: Udfasning 20 år?
»» Differentierede regler (0,15-10 kg) »» »» »» »»
Varmepumper (DX luft)? AC (DX-luft)? Specialanlæg? Hensyn til energieffektivitet og sund fornuft! »» Hensyn til GWP i diff. regler.
16
»» O ffentlig kommunikation »» Nuværende regler »» Tryghed »» Ny regel: Nye anlæg -> naturlige drivmidler »» Skatteregler støtter »» Økonomisk hjælp til omstilling »» Udfasning af gamle anlæg »» 2024-mål: Kun naturlige kølemidler
Offentlig kommunikation af regler
Mindske miljøbelastning
Praktik versus sund fornuft
17
Konkurrence mellem virksomheder
Springe midler over
M책l og konkurrenceevne 18
Ideer fra 2. runde gruppearbejde
Slut for HFC ad åre »» S ektorfokus for hensyn til markedsudvikling Forskellige datoer Positive incitamenter som fremmer »» Følg principperne i EU-lovgivning (fx definitioner) »» DK’s støtte til nationale køleanlæg »» Afgifter tilbage til branchen.
Ambitioner og innovation »» Fælles ensartede EU-regler, baseret på dansk niveau »» Politisk mål (dansk) »» Fører til øget dansk udvikling »» Innovation mellem kommercielle og industrielle anlæg.
Skal lave GWP’er springes over? Dermed gå direkte til naturlige kølemidler - forudsat HFO er en mellemfase. ÷ Manglende produkter på verdensmarkedet ÷ Dyrere installationer + Langtidsholdbarer løsninger + Billigere kølemidler + Danmark bliver i førertrøjen ÷ Manglende uddannelse af servicekæden ÷ Manglende skatteindtægt
Mål
Argument 1. + Danmark som foregangsland
1. HFC-frit Danmark 2. Mindst ligeså god miljøbeskyttelse, fx kun GWP<X eller CO2-ækvivalentgrænse 3. Alene EU-regulering
÷ Mangel på overblik over miljøgevinst og arbejdspladser ÷ Konkurrenceevne ÷ Hvad er de sekundære miljøeffekter? 2. + Fleksibilitet for virksomheder + Fremmer innovation ÷ Svært at kontrollere 3. + Konkurrenceevne + Færre administrative byrder
19
“
Besvarelser fra spørgeskema Q1: Hvilke emner manglede vi at tage op på konferencen (hvis nogen)? !M anglende dansk viden og danske erfaringer med R32 og R1234 Evt. senere arrangement med meget mere info om forordningens detaljer. !E n uddybelse af returflaske problematikken. Hvem er ansvarlig for implementering af retursystem for de nye HFO-gasser? Kan man bruge vores kommunale affaldssystem eller skal der et nyt til? Ligeledes vil der være en investering på fyldestationerne omkring fx sikkert materiel, da de nye gasser er brændbare. !E vaporative (vand) eller absorptions (med overskuds-/fjernvarme) køleløsninger som alternativer. ! S ikkerhed ved håndtering af brændbare kølemidler - ved Installation, service og returtagning (lav GWP). Selvom vi blev enige om, at de helst skal holdes væk fra Danmark, så findes de allerede på markedet. Og der kommer flere til.
20
Q2: Hvor mange store R22anlæg har du personligt kendskab til, som vil få problemer pr. 31/12 (her tænkes alene på anlæg, hvor udskiftningen er et stort økonomisk problem for ejeren)? !S tort antal af vand/vand og luft/vand chillere for mindre erhverv og småindustri. ! I ntet personligt kendskab men det estimeres på Videncenter for Landbrug, at der er >100 mælkeproducenter med mindre R22 mælkekølingsanlæg. De vil få problemer med udskiftning, da markedet allerede er tømt for brugte malkekølingstanke. ! I ngen. ! 2 store.
fakta Spørgeskemaet blev sendt ud som opfølgning på workshoppen 14 dage efter afholdelse. Ud af de i alt 47 deltagere har 27 deltagere besvaret spørgeskemaet, som indeholder i alt 10 spørgsmål.
Q3: Tror du på, at alle køleanlæg om 15 år kan være baseret på naturlige kølemidler?
Q3: Hvis ’Nej’, ikke i: !S må/mellemstore anlæg, hvor driftsøkonomien (inklusiv servicering/reservedele) stadig ikke er konkurrencedygtig for de naturlige kølemidler.
Q3: Hvis ’Nej’: Vil der alene være F-gasser med GWP<10 eller naturlige kølemidler?
! Mindre butikker og lignende anlæg. Kølemiddelfabrikanterne udfører lobyisme for at fortsætte deres produktion af kemikalier som kølemidler. !S kibe.
!H vis brandfaren er uoverskuelig for anlæg med lave temperaturer, er der kun HFC’ere tilbage. Disse har desværre en relativt høj GWP. ! Ja, langt den overvejende vil være gasser med lav GWP. !D et skal med de optimale og tilgængelige kølemidler tilstræbes en lav GWP, men især TGWP. Her kan også kølemidler med en GWP på < 150 komme på tale.
! A uto, AC og mindre eller aggregater med særlige udfordringer. ! D e eksisterende anlæg. Nye anlæg vil kunne tilpasses naturlige kølemidler. En undtagelse kan blive lavtemperatur anlæg under -45°C ! V armepumper, lavtemperatur m.v.
21
Q4: Hvis der særligt skulle være fokus på eller afsættes midler til nogle teknologiområder i fremtiden – inden for hvilke områder skulle det så være? ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! !
22
Se de holistiske perspektiver i stedet for kun at koncentrere sig om køling for sig. Recool-løsninger (genbrug af bl.a. kondensatorvarme). Naturlige kølemidler (især vand, luft og CO2). Evaporationskøling med vand. Absorptionskøling med overskudsvarme. Fjernkølemuligheder og metoder. At vurdere udviklingen i udlandet og sikre, at vi ikke spænder ben for os selv, og ikke vil eller kan acceptere energieffektive løsninger herfra, fordi vi vil have lokal lovgivning. Fokus på hvad der rør sig, særligt i de lande, hvor udviklingen er dygtigst (afhænger af applikation). Mindre splitanlæg - f.eks. den slags anlæg, som folk selv kan montere. Oplysning og uddannelse vedrørende naturlige kølemidler og deres brug. Samarbejde mellem myndigheder så som Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen m.fl. Udvikling af sikkerhedsbestemmelser der gør, at det bliver muligt at lave dx med HC-kølemidler uanset at dette er indendørs og med fyldning over 0,15 kg. Ikke alle installationer er hensigtsmæssige at lave på CO2. Jeg ved, at Holland er i gang med noget lignende med op til 3 kg HC. Dette vil give gode muligheder for mindre dx-anlæg med god virkningsgrad og fjernelse af kondenseringsvarme, så denne ikke skal fjernes med komfortkøling. Uddannelse og støtte til at de mindre kølefirmaer kan få lært sig at arbejde med de naturlige kølemidler. Der bliver også behov for at kunne opnå kølemontørcertifikaterne C og D ikke bare ved at arbejde med anlægstyperne men også kunne opnå certifikaterne ved uddannelse og evt. aflagt prøve teoretisk og praktisk. Husstandsvarmepumper på naturlige kølemidler. Store varmepumper i fjernvarmesystemet. Udnyttelse af overskudsvarme.
Q6: Mangler der uddannelse inden for et område - og i givet fald hvilke(t)? Q5: Hvilke komponenter og teknologier mangler der i særlig høj grad for at understøtte GWP-lave systemer? ! I særdeleshed en mekanisk termoventil til CO2. Den elektroniske indsprøjtning kan ofte ikke retfærdiggøres i forhold til prisen på et enkelt køleskab, der skal tilsluttes på et eksisterende anlæg. !T rykstyrede vandventiler til at regulere små vandmængder igennem en vandkølet kondensator, hvor der er godkendelse for brug af HC-kølemidler som pilottryk uden at disse koster uforholdsmæssigt meget. ! Alle komponenter findes. ! Returkølemiddelordning. Jeg har en klar forventning om, at vi vil se disse kølemidler i anvendelse af store koldtvandsanlæg (chillere). ! Der mangler vel ikke noget - blot en holdning til, om kemikalierne som HFO o.l. er noget, som miljøet har godt af at blive udsat for. HFO har tilsyneladende andre problemer end HFC. Her tænker jeg på giftgasdannelse ved spaltning ved 450 °C og opad samt dannelse af en syre ved udvaskning i lavere skylag og ophobning af syren i søer uden afløb - kun fordampning. !H usstandsvarmepumper på naturlige kølemidler (ikke HFO’er) skal være konkurrencedygtige.
! J eg tror, at Danmark er ret godt med mht. uddannelse. ! Efteruddannelse inden for naturlige kølemidler - også for varmepumpeindustrien, da det er her stigningen i forbrug af de kunstige kølemidler sker. !C O2 og HC-kølemidler er ikke godt dækket hos de nuværende kølemontører og køleteknikere. !N ej, men uddannelsessektoren skal vide, hvad der skal satses på ift. indkøb af udstyr og anlæg, og prioritering i undervisningen. !M angler uddannelse ved brug af brændbare gasser. ! Oplysning til brugerne/ejerne !B åde grund- og efteruddannelsen kunne godt være mere tilgængelig pris- og afholdelsesmæssigt (geografi og pris især). !U ddannelse i opbygning, service og sløjfning af store anlæg. !P raktisk indførelse af teknologier for naturlige kølemidler for mindre kølefirmaer, incl. deres montører, på samme niveau som Den Jyske Håndværkerskole gennemfører kurser (lavpraktisk). !P rojektering og opbygning fra A-Z. Mindre virksomheder har ikke ressourcer til opbygning af tilstrækkelig viden og kompetence via TI eller Videncenter for HFC-fri køling.
23
Q7: På konferencen var der en diskussion om, at reglen om beskatning af spildvarme var en barriere. Oplever du andre steder, hvor regler/love fra andre områder er en hindring for udvikling på køleområdet? ! Jeg er lidt i tvivl om reglerne i dag, men jeg oplevede problemer ifm med at få lov til at bruge varmepumper til VGV-projekter og reduktion af fjernvarme fra VF hos en kunde. Ved ikke, om der er absorberkølingsbarrierer ifm fjern-/spildvarme. ! En åben og fordomsfri debat om brandbare kølemidler. ! 10 kg-reglen begrænser i dag udviklingen af store køle/varme-anlæg og så er det nok vigtigt at nævne, at ved nybyggeri under energirammen bliver varmepumper straffet med en faktor 2, hvor fjernvarme har en faktor 0,8. Så fjernvarmen kan altså optage 20 % mere energi under transport fra værket til forbrugeren. ! Ofte er kWh-prisen for el-energi til køleanlæg fritaget for diverse energiafgifter. Den forholdsvis lave energipris er ofte med til at gøre energibesparelser uinteressante. ! 10 kg-begrænsningen, som forhindrer energirigtige varmegenvindingssystemer, hvor varme fra f.eks. EDB-rum kan flyttes til opvarmning af andre lokaler eller produktion af varmt brugsvand. Her tænkes på systemer som VRF (Variable Refrigerant Flow) og VRV (VRV Variable Refrigerant Volume). I stedet bruges flere selvstændige anlæg, nogle til rent køl (EDB) og andre til varme. Tåbeligt. ! CE-mærkning af pladsopstillede køleanlæg (grundet varernes fri bevægelighed). Omfanget af krav ved CE-mærkning står ikke i forhold til nytten/udbyttet af indholdet. ! CE-mærkning iht. Maskindirektivet og Trykudstyrsdirektivet. ! Mængdebegræsninger ved montørers kørsel med kølemidler. ! Den danske 10 kg-regel, hvor både udenlandske og danske (ventilationsfirmaer) opstiller køleanlæg med langt over 10 kg fyldning. Reglen er kun kendt i hard-core branchen.
24
Q8: Hvis der igen skulle laves et oplysnings-/case-baseret hæfte (som ”Going Natural”), hvilket emne skulle det så omhandle? !S upermarked køl/frost med samlet kapaciteter over 25kW. !B rint & brændselsceller ! Fjern-/spildvarme ! Fjernkøling ! Hvad bruges energibesparelser til? !M åske et dansksproget skrift om anlægsmuligheder med naturlige kølemidler til distribution hos slutbrugerne. ! I nitiativerne omkring ’drejebog for varmepumper i fjernvarmesystemet’ er godt. ! Flere typer af anlæg med case studies. ! Reel information om TGWP.
Q9: Skal vi have regler for service ved anvendelse af R404A efter år 20XX? ! J a, selvfølgelig. ! Med EU-udfasning for produktion med R404A fra 2020, bør der følge et vindue på eksempelvis 5 år, som kan være med til at flytte folk til køb af mere miljøvenlige tidligere end 2020, idet et kommercielt produkt i vores branche regnes for at have en gennemsnitlig levetid på 10 år. ! Ja, og ikke for lang tid, det bliver en sovepude. R22 er et skrækeksempel. !D et må være tilstrækkelig omfattet af EU-regler. Ikke skarpere regler for DK.
Q10: Omgåelse af ”10 kgreglen”: Hvor ofte oplever du systemer, der bevidst er lavet for at omgå reglen?
25
Partnerne bag workshoppen
Miljøstyrelsen rådgiver regeringen om miljøindsatsen, administrerer og udvikler regler og indsatser nationalt og internationalt, arbejder i dialog med borgere, virksomheder og andre myndigheder og samler samt formidler viden om miljøet. Center for Køleteknik arbejder med produktudvikling, test af produkter, rådgivning vedrørende kølemidler, anlægsdesign m.v. samt opkvalificering af installatører. Teknologisk Institut har desuden sekretariatet for KKO, Kølebranchens Kvalitetssikringsordning. Center for Idé & Vækst bidrager til øget vækst ved at omsætte ideer til produkter, koncepter og services for vores kunder. Vi fokuserer på brugerog medarbejderdreven innovation og servicedesign samt orkestrering af åbne innovationssamarbejder mellem offentlige og private aktører samt små og store virksomheder. Spørgsmål vedrørende workshoppen og denne publikation kan rettes til: Teknologisk Institut, Center for Idé & Vækst Erik W. Hallgren Tlf.: 7220 2879 Mail: ewh@teknologisk.dk
26
27
ŠTeknologisk Institut, 2014