Horisont 1 2016

55°41’56.57”N 12°31’57.89”Ø

HORISONT

SIDSTE NUMMER AF HORISONT Side 2

STATUS PÅ DEN NYE ORGANISATION

Nr. 1, 2016

Side 4 01° Horisont in English 60-86 HORISONT

INDHOLD

talt

HORISON-

Søren Philip Sørensen Ansvarshavende redaktør

EN AFSLUTNING – EN NY TID En epoke slutter da dette nummer af Horisont er det sidste der bliver udgivet.

Heldigvis er det ikke ensbetydende med, at Handelsflådens Velfærdsråd og Søfartens Bibliotek ikke længere vil udsende et blad – tværtimod. Fra efteråret 2016 vil et helt nyt blad se dagens lys og vil være et fælles blad udgivet af Handelsflådens Velfærdsråd, Søfartens Bibliotek og Søfartens Arbejdsmiljøråd.

Et synligt udtryk for det bofællesskab der blev indledt i januar i år. Et fællesskab der udelukkende har et mål – en bedre service til de søfarende i den danske handelsflåde og deres rederier. Fem måneder inde i året har det nye fælles hus i Rødovre allerede dannet rammen om flere aktiviteter, har haft mange gæster og opleves som et dynamisk hus. Det at være flere om en fælles opgave, er en markant forbedring og selv om der selvfølgelig er visse kulturelle forskelle, er ingen i tvivl om vigtigheden af en god og professionel service.

I dette nummer er der et afskedsinterview med Henrik Berlau, der har gjort en positiv forskel for mange søfarende ikke mindst gennem sit internationale arbejde. Et virke, der er sket i samarbejde med rederne, og hvor den gensidige respekt har været vigtig.

Der er også en artikel om et tabuemne, nemlig chikane der jo også sker til søs, men som er noget der sjældent er blevet adresseret. Det bliver det nu, og det er kun godt, da dialogen er nødvendig, for at sikre et godt arbejdsmiljø og et godt arbejdsliv. Der er udfordringer nok allerede nu med internationale besætninger og en yderst travl hverdag i skibene og på rederierne. Så hvordan man trives, og hvordan vi behandler hinanden, er mere vigtig end nogensinde, og heldigvis noget rigtig mange har fokus på.

Trivslen oplever Handelsflådens Velfærdsråd så sandelig også gennem vores nu lidt over et år gamle klub i Brielle ved Rotterdam. Dette initiativ har været en stor gevinst, og tilbagemeldingerne er kun positive. Det samme kan siges om det gode samarbejde, der er mellem Handelsflådens Velfærdsråds mand i Rotterdam og den danske sømandskirke. Et samarbejde der er til stor gavn for den søfarende.

Jeg kan garantere for, at Handelsflådens Velfærdsråd vil sikre jer den optimale service og valuta for den såkaldte velfærdsafgift, I betaler, når I er på søen.

Mange glemmer fra tid til anden, at I som søfarende også betaler til vort virke.

Det ansvar og den forpligtelse vi har over for jer, er vi fuldt ud bevidste om.

Vi er i gang med et nyt og spændende kapitel, og det nye fællesskab skal nok vise sin værdi.

Et fællesskab der udelukkende har et mål – en bedre service til de søfarende i den danske handelsflåde og deres rederier.”

02°

HORISONT

04° To råd under samme tag skal styrke det faglige arbejde Interview om fremtiden med velfærdsrådets formand Ole Philipsen

06° Sømandsklubben i Aarhus forsøget ­reetableret Klubben i Aarhus er under nedrivning efter ­kommunens ­ekspropriering. Ny klub ­etableres i Polensgade.

08° Brielle nyt 20° Dansk foto­ konkurrence 2015 1. pladsen i årets fotokonkurrence blev vundet af Klavs Lockwood. “En udfordring at vælge vinderne,” sagde årets dommere.

29° Henrik Berlau ­stopper Interview med formand for ITF’s sømandsforum, Henrik Berlau, som er faldet for aldersgrænsen i 3F og har sagt farvel til mere end 40 års aktiv kamp for danske sømænd.

44° Når mænd føler sig truet Interview med Lisbet Skræ om hendes projekt om seksuelle krænkelser i den danske handelsflåde

FASTE SIDER

HORISON-TALT 02° BOGHORISONTERING 12° PREMIEREFILM 24°

KORT NYT 34°

TEXT IN ENGLISH 60° MOTIONSKONKURRENCER 73° STØTTEPUNKTER I IND- OG UDLAND 87°

SEAMEN’S SERVICE ASHORE 87° KOLOFON 87° FORSIDEFOTO/FRONTPAGE: Rasmus Christoffersen, Handelsflådens Velfærdsråds fotokonkurrence 2013

PolitikenWeekly og Politikens e-avis Bor du fast eller midlertidigt i udlandet, har du stadig alle muligheder for at få adgang til den levende avis

...

ndet nskere i udla avisen for da

POLITIKEN weekly 19. sept. 2012 Årgang 103. Nr. 38 Pris 22 kr.

Abonnement Service 70 15 95 15

Danmarks rigeste - side

d Børnenes talseman chefpolitiin-

tidliger Danmarks børn får som ny talsmand. spektør Per Larsen (67) som formand Han er udpeget til posten dermed tale børfor Børnerådet og skal og over for mininenes sag både i medier get. Han afløFolketin og stre n.

Side 2 ser Lisbeth Zornig Anderse

8

www.politiken.dk

Kultur med kantpolitik,

r i dansk Der har været periode n har været så ligehvor kulturministere man har haft svært gyldig og farveløs, at mendes navn. Det ved at huske vedkom , hvor den nu 70gælder dog ikke 1993-96 på poårige Jytte Hilden sad .

Side 13 sten. I de år var der ballade

regler løsnes op Skatterådet: Bopæls

olage med Skat. Foto: at komme i karamb

Thomas Borberg

i længere tid - uden ger. ’hjemme i Danmark’ med høje boligomkostnin at nyde herlighederne d herhjem- i byer konsekvens, merhus eller en lejlighe På sigt kan det få den ne12 måneder. Det har bopælspligtig. danskere bliver udstatio re ifølge for de seneste de me, uden at være skal om en kon- at færre og juridiske rådgive udlandsdanskerne vores udstationerede »Men der er dog tale kan længe givet at miske er, fortsat ret. »Når kun opholdt sig i konbetyder nemlig, at de betyd de således at Det den få else ved det Vi venser, avisen. e. vil s, afgør Ny i konsek d i kret afgørels old i dobbelt bebyrde ud- besøge deres børn og børneb,ørn sommerhus eller lejlighe reelt, hvor korte ferieoph at sekvens, at 70-75 procent af vores længere end deres udlandsdanskere frem uden r om året for ik- ikke Danmark væsentligt fra Danmark ikke et Skat vil acceptere, Danmark tre månede ringer udland statione For Dani muligt. loven. reglen overtrædes. det hidtil har været over må være at komme på kant med sted«, siger Lars Marsdanskere på ke periode tremåneders sig længere finder Amåret en ny tremåneders Indtil nu er udland g er det vigtigt at notere strerende direktør i op til tre at udløse mark halvdelen af kun cher, admini hjem til bo- Samtidi for nlagt t, rejse t ferie i Danmark i samme sørgelig nemlig gt uafbrud de man ufatteli hvis reglen om, at til at rejse skulle da- bu A/S. »Det er uden at betale skat.

Danmark, det i mindst en måned, måneder blevet rådet e sig her i landet i 180 har kæmpe værdi for lande i typisk pælslan ordentlig må ophold 12 måneder, det international hjem til deres bopæls de ville modtage en ge inden for de sidste medarbejderne får den måde er de ikke for fuldt skat- at Skat. mindst en måned. På lse «, tilføjer han. hvis ikke man vil anses Ifølge regning fra mpe erfaring for, Skat. op fra tele dog Jesper regning det skat e skatterk«, siger sluppet for en Nu åbner Skatterå Hvor meget det dobbelt en tepligtig til Danma Bagge, advo. afgørelse, at de med skatteekspert Torben til at koste erng, revisorfirmaet Deloitte nsen, efter den nye smæk vil komme el Sverige i en Demmi Tommy V. Christia uvist, men på sviptur til for eksemp frem- katfirmaet hvervslivet, er endnu for første gang slået dlandsdanskere må kan udløse en ny tremå- Dobbelt skattesmæk kan det få større konser ad har Skat dermed rigt eller to uger nerede længere sigt over bo seks månede menes med "kortva gør, at de lovligt har isoleret set både tusinder af udstatio neders periode, som som- fast, hvad der »Det .

Flere skridanske e", kvenser deres i lignend Dermed og rk. skattegangen pga. ferie konkurrenceeve står til at få dobbelt kan opholde sig i Danma der, uden at de ophold konsekvenser for nemmere dansker merhuse eller lejlighe konsekvenser for avisen. det for fremtiden en, fordi det skader til Danmark, så ver et smæk med store sdansker har bliver De nen og eksport er. Det bliver skattepligtige e med bopæl i udland Hvis du som udland skriver Berlingske. en til fjerne marked sådan for dansker og erhvervslivet, at tage en sviptur , sii Danmark, så er du skattefritagelse relation længe de sørger for hjem for at besøge venner fald i beskæftigelsen« udsendtes særlige i en uge eller ejendom herhjemme, at tage form, kan betyde sig i deres bolig til for eksempel Sverige set fuldt skattepligtig ann Rasmussen, pros med den nye skattere familie og opholde ophæve Sandem Med .

Bo ger boligen i Univerto. skal til at betale du tager ophold ad gangen. samtidig med at de i økonomi ved Aarhus ny afgørelse i hvis grund længere tid en på fessor der af et e, , landet i er resultat dansker betyder er bare Det Det du Af de godt 24.000 deres frie boliger.

Morgenavisen mindre ige ophold Frankrig skat af he- sitet. enten virksom til Ritzau de Skatterådet, skriver for bopæl af ferie eller andre kortvar dyrere træk. har flyttet har at det bliver alt tre måneder i Jyllands-Posten. , hvor de bor fast, udsendte medarbejdere at tusinder af maksim nlagt op- eller Spanien som- der, der har Afgørelsen kan betyde, ver må du samme halvdelen af dem et at flytte til var- Herudo i Danmark 180 dage inden omkring af ældre vil få lyst til holde dig forudser økonomere himmelstrøg, e får nu mulighed for

dansker LYSER E TIDER . Udlands

U

Få PolitikenWeekly leveret hver uge Som en rigtig avis giver PolitikenWeekly dig et pusterum i den myldrende strøm af daglige nyheder og informationer. En rolig oase med baggrundsstof og indblik fra livet i Danmark og det danske syn på begivenheder i udlandet. PolitikenWeekly udkommer hver onsdag og sendes kun til adresser i udlandet.

E-avis tilbud til PolitikenWeekly abonnenter Bestiller du nu, eller har du allerede, et PolitikenWeekly abonnement, så tilbyder vi dig at få Politikens e-avis til specialpris. Du skal vælge eavis abonnementsperiode svarende til dit Weekly abonnement.

Bestil på politikenweekly.dk eller på +45 70 15 95 15

Få Politikens e-avis hver dag Nu kan du læse den daglige Politiken på din tablet, smartphone eller pc, alle steder året rundt. Allerede kl. 23 dansk tid er avisen parat til at blive set og læst. Med e-avis får du adgang til Politikens avisarkiv fra din pc.

HORISONT 03° POLITIKENWEEKLY

TO RÅD UNDER SAMME TAG – SKAL STYRKE DET FAGLIGE ARBEJDE

04°

HORISONT

Velfærdsrådets formand Ole Philipsen ser samarbejdet med Søfartens Arbejdsmiljøråd som en fordel, selv om det ikke var hans livret, da forslaget første gang blev fremsat TEKST PETER FINN LARSEN, HFV

Samarbejdet bliver en fordel for de søfarende, og det er deres interesser, de er sat til at varetage. Derfor synes Ole Philipsen, bestyrelsesformand for velfærdsrådet, at det er en gevinst, at de er flyttet sammen med arbejdsmiljørådet, selv om han oprindelig var betænkelig ved ideen.

De to organisationer kan ikke umiddelbart blive til én. Det vil i givet fald kræve en lovændring.

- Vi kan høste de umiddelbare gevinster, der er ved at være under samme tag, og på sigt er jeg overbevist om, at vi kan udvikle en fælles kultur og på en række punkter drage fordel af hinandens viden og erfaring, påpeger Ole.

UFORNUFTIG ENEGANG Han mener, det er ufornuftigt, at to forholdsvis små organisationer, som på en række områder har fælles faglige interesser, sidder på hver sin adresse og har hver sin administration, telefonanlæg, revisor, blad, hjemmeside og så videre.

- Det handler om, at vi får så meget arbejdsmiljø, trivsel og velfærd som muligt for de penge, der er til rådighed til gavn for de søfarende.

- Velfærdsydelsen er ikke steget de seneste 13-14 år, og da afgiften til arbejdsmiljørådet heller ikke kan følge med prisudviklingen, kan vi jo se, at det i nær fremtid bliver nødvendigt at drosle ned, hvis ikke der tages initiativer til at spare.

- Det gør vi ved et tæt samarbejde og ved at undgå dobbeltfunktioner.

SIDSTE ÅR KOMMER ALDRIG IGEN Ole erkender, at sammenflytningen ikke er alles livret.

- Men det er sådan, det er nu! Det bliver aldrig mere som sidste år, og det skal både medarbejdere og erhvervet vænne sig til.

- Når det er sagt, så mener jeg i øvrigt, at vi er gået skånsomt til værks. Havde det været to private virksomheder, der med samme forudsætninger, var gået i samarbejde, var det sket mere kynisk og uden de store følelser, der trods alt er bundet op på disse to organisationer.

MANGE DIREKTØRER Det kan synes mærkværdigt, at der er ansat en administrerende direktør for de to organisationer, når et af de væsentlige mål med samarbejdet er at spare.

Ole medgiver, at det umiddelbart ser ud til at være i modstrid med formålet, at der nu er tre direktører.

- I bestyrelserne vurderer vi imidlertid, det er vigtigt med en udefrakommende person til at løbe samarbejdet i gang.

- Vi erkender jo i bestyrelserne, at det er svært at forene to kulturer. Derfor er der brug for en person, som ikke har rødder i nogen af de to organisationer, og som kan se på opgaverne mere nøgternt, end hvis man er følelsesmæssigt involveret.

Den administrerende direktør referer til et formandskab bestående af de to formænd og næstformænd i de to bestyrelser, som fortsat består for hver sin

organisation. Formandsskabet forholder sig til overordnede fælles spørgsmål, mens det faglige hører hjemme i de respektive bestyrelser.

FREMTIDEN Ole ser gerne, at der engang i fremtiden bliver mulighed for en sammenlægning af de to organisationer med kun én direktør og to faglige chefer med ansvar for hver sit område.

- Jeg tror, det vil være en fordel med en åremålsansat direktør, som ikke har baggrund i det maritime erhverv men kommer udefra. Det kunne skabe nye impulser, så vi ikke gror fast i vaner.

- Foreløbig gælder det om at få forenet de to kulturer og skabt en fælles holdning til opgaverne. Det skal være naturligt at bruge hinanden fx ved skibsbesøg, så der ikke skal mere end én person afsted til fx Rotterdam eller Esbjerg.

- Velfærdskonsulenten kan bruges til at tale trivsel og arbejdsmiljø, mens arbejdsmiljøkonsulenten kan bruges til at tale velfærd eller tage en ladning læsestof med.

- Skarpe faggrænser skal udviskes, og når det er gjort, tror jeg på succes’en, siger Ole Philipsen.

Ole Philipsen erkender, at sammenflytningen kan være en hård kamel for medarbejderne i de to organisationer at sluge, men han er overbevist om, at det på sigt er en god idé for at skabe mest mulig velfærd og arbejdsmiljø til gavn for de søfarende, som de to organisationer er sat til at betjene.

HORISONT

05°

SØMANDSKLUBBEN I AARHUS FORSØGES REETABLERET Sømandsklubbens lokaler i Aarhus, i den nordlige ende af havnen, er i skrivende stund under nedrivning, efter at kommunen har eksproprieret bygningen, som også huser firmaer og sportsklubber, fra hvem huslejen i mange år har været en væsentlig del af sømandsklubbens drift.

T E K S T A R N E J Ø R G E N S E N , I N T E R N AT I O N A L S E A M E N ´ C L U B

I forbindelse med det nye byggeri i den nordlige del af Aarhus Havn har Aarhus Kommune eksproprieret Sømandsklubben i Sverigesgade. Bygningen ligger i vejen for en planlagt vandkanal og en videreførelse af cykelstien mellem Aarhus og Risskov.

Sømandshjemmet har i stedet erhvervet sig en ejendom i Polensgade i den sydlige del af havnen tættere på havneterminaler og bymidte. Et velegnet helle for søfarende på landlov mellem skib og Aarhus centrum. Bygningen har stået ubenyttet hen siden 2010, og en omfattende renovering er nu i gang, inden sømandsklubben kan åbne sine døre for havnens gæster.

DET KOSTER AT DRIVE EN SØMANDSKLUB Udover indtægten fra lejere i Sverigesgade, er den daglige drift afhængig af støtte fra private og offentlige sponsorer. Hidtil har Aarhus Havn og Handelsflådens Velfærdsråd bidraget med henholdsvis 250.000 kr. samt 125.000 kr. årligt. Et evt. underskud dækkes af Sømandshjemmets Fond, hvis midler nu er reduceret med flere mio. kr.

efter købet af Polens­gade samt for flytteomkostninger og istandsættelse af lokaler til vanlig standard. Af samme årsag har sømandsklubben ansøgt flere maritime fonde om midler til istandsættelse og indretning, der er i overensstemmelse med den søfarendes forventninger.

SERVICE TIL SØFARENDE, SÅVEL I LAND SOM OM BORD I 1996 blev det tidligere traditionelle sømandshjem ændret til en moderne sømandsklub, der tilbyder søfarende på landlov kvalificeret adspredelse væk fra skib og en travl arbejdsdag. Udover at drive sømandsklubben, der har åbent 6 dage om ugen, foretager klubmedarbejdere og frivillige dagligt skibsbesøg, med tilbud om transport, turistinfo, nyheder, bogbytning og anden service, der kan berige opholdet i Aarhus. Klubben er således en vigtig medspiller i bestræbelserne på at skabe god trivsel ude om bord i skibene, og er også medvirkende til at Aarhus opfylder regulativerne i Maritime Labour Convention 2006 - som også Danmark har ratificeret,

og som bl.a. vedrører behørig adgang til ovennævnte faciliteter i land

ERSTATNING FORRINGER KLUBBENS MULIGHEDER Klubben har i forbindelse med ekspropriationen fået tilkendt 6,5 mio. kr. i erstatning til den videre drift. Et beløb som bestyrelsen for sømandsklubben finder for lavt, da en passende kompensation, udover erhvervelse og istandsættelse af de nye lokaler andet sted i havnen, også skal kunne finansiere en reetablering af de lokaler, som muliggør udlejning til de firma­ er og sportsklubber, der førhen var med til at betale for driften af sømandsklubben.

Den tilkendte erstatning er derfor anket, og man afventer nu en endelig kendelse i Overtaksationskommissionen. En kendelse der forhåbentlig bedre matcher det tab, som nedrivningen af den tidligere bygning har påført sømandsklubben, og som muliggør ikke bare en reetablering, men også den videre drift i mange år fremover.

Maritime Labour Convention - regulativ 4.4: Access to shore-based welfare facilities: Purpose: To ensure that seafarers working on board a ship have access to shore-based facilities and services to secure their health and well-being.

En omfattende istandsættelse af den nye sømandsklub er stærkt påkrævet, inden man er klar til at åbne dørene for havnens mange søfarende.

06°

HORISONT

A.P. MØLLER FONDEN HAR NETOP BEVILGET 3 MIO. KR. TIL ISTANDSÆTTELSE AF SØMANDSKLUBBEN.

Forskellige virksomheder, en bokseklub og et crossfit-center har gennem mange år genereret en fast indtægt til driften af sømandsklubben, men nu er hele bygningen under nedrivning.

Sømandsklubben har åbent 6 dage om ugen, men ansatte og frivillige besøger også havnens ankomne skibe - bl.a. med et tilbud om sightseeing i Aarhus og omegn.

Sømandsklubbens kerneydelser: • Fri transport til og fra klubben • Dagsfriske aviser på eget sprog via Newspaper Direct • Bogbytning • Telefon- og Sim-kort • Internet Café • Billiard og Bordtennis • Satellit TV • Fri kaffe og te • Salg af lyst øl, sodavand og kioskvarer • Tilbud om ture til Aarhus Centrum, herunder til Aros, Den Gamle By og Moesgård • Indkøb • Sportsaktiviteter

HORISONT

07°

BRIELLE NYT Vores klub i Brielle fyldte i marts et år, og i løbet af det år, der er gået, har mange fået øjnene op for klubben. Det er vi glade for! Antallet af besøgende er stigende og de søfolk, der kommer på besøg, er glade for klubben og dens beliggenhed.

Vores tre cykler er populære, og det er lykkedes, at lokke søfarende med ud på løbeture på voldene omkring Brielle. Derudover har der været gang i bordtennis­ battene på første sal i klubben, og vi har spillet basket på byens basketbane, ligesom der også har været arrangeret ture til go cardbanen i nærheden.

Også selve byen Brielle bruges flittigt, og efter en tur rund i byen, kommer søfarende ofte tilbage med de blå poser fra supermarkedet.

TEKST JACOB CHRISTENSEN, HFV

Shorebåden KIRSTEN MÆRSK lå for bøje i Rotterdams havn, og besætningsmedlemmerne havde mulighed for at tage shorebåden i land for at komme en tur i sømandsklubben. Klubben ligger ikke langt fra, hvor de ankommer med shorebåden, men da Rotterdams havn er jo en af verdens største havne, er der alligevel 12 km hen til klubben! Tre af søfolkene løb turen, de øvrige var glade for klubbens minibus.

08°

HORISONT

Besætningsmedlemmerne Ronald Rivera og Alvin Domingo fra MAGLEBY MÆRSK er ude og se på Brielle og omegn sammen med Kirsten, kaptajnens kone.

Løbere i klubben Velfærdskonsulent Jacob i midten med søfolk fra KIRSTEN MÆRSK. De tre søfolk til højre var løbet fra shorebåden til klubben, 12 km! – næste gang skal kadetterne til venstre i billedet løbe med.

VELKOMMEN PÅ KLUBBEN

Løbere i landskabet Vejret var lige til en løbetur denne forårsdag i Rotterdam, hvor besætningsmedlemmer fra KIRSTEN MÆRSK var på besøg. Et par af dem var friske på en løbetur, og på klubbens facebook, Seamen’s Club Brielle/Port of Rotterdam kan man se en video med de aktive søfolk.

I dag, den 4. november, har jeg fået svar på en mail fra EDITH MÆRSK. Den sendte jeg ud for et par dage siden.

Skibet vil gerne ind på klubben.

MÆRSK-skibenes ankomst er planlagt lang tid i forvejen, hvilket gør det nemmere at planlægge et besøg på klubben.

Kokken, Nonilo S Chin, fra TINA THERESA viser billeder fra sin favoritsport boksning.

Vi forsøger at sende invitationer, om at besøge klubben, til alle skibe, der anløber Rotterdam, men skulle man ikke kæmper for at kunne bemande klubben for det gode samarbejde til gavn for de have fået en invitation inden anløb, er alle ugens dage. søfarende. man meget velkommen til selv at henvenHeldigvis får vi god hjælp fra TRE CYKLER sig. Vi ved det kan være vanskeligt for Signe og Ulrik fra Sømandskirken Nygifte pådeklubben NH-skibsbesøg Port of Rotterdam har her i efteråret de søfarende, at melde deres ankomst i Rotterdam, som gerne henter og brinNygifte på klubben. Munish Arora og Pooja Chaudhary fra MARSTAL De gode gammeldags skibsbesøg er ikke røget ud til fordel for klubben i sponsoreret tre cykler, som søfolkene i god tid, men prøv så vidt muligt, da vi ger søfarende til klubben. Vi er glade MÆRSK var netop blevet gift, da de besøgte os i maj. Pooja var med som Brielle. Her holder kaptajn på WESTSUND, Kaare, udkik fra styrehuset. Han medsejlende hustru. ser frem til at velfærden kommer om bord med friske aviser og bøger.

Velfærdskonsulenten har mange skibsbesøg i Rotterdam havn og omegn.

Bestil afhentning til HFV-klubben i Brielle hos Handelsflådens Velfærdsråd i Rotterdam i god tid inden ankomst:

Please book transport to the seamen´s club in Brielle at Danish Government Seamen´s Service in Rotterdam, early before eta:

tlf. (+31) 620 406 860 tlf. (+31) 010 476 4016 email: rotterdam@hfv.dk

phone (+31) 620 406 860 phone (+31) 010 476 4016 email: rotterdam@hfv.dk

Danish DanishGovernment’s Government Seamen’s Seamen´s Service

HORISONT

011°

HORISONT

09°

SØFARENDES FERIEBOLIGER HUSK FERIEBOLIGERNE Beløbene fra de uhævede feriemidler i feriekortordningen inden for dansk skibsfart er anvendt til køb af 3 ferieboliger. Ferieboligerne udlejes til søfarende.

Vores tre dejlige ferie­ SKALLERUP KIIT Man er tæt havet Kalmar kr.

2.300 pr.påuge for iresten HVEM KAN KOMME i dag og booke din ferie i en boliger er lejet ud detkun deltage i lodtrækningen fritidshuset på 71 m .

Huset af året.

I BETRAGTNING af vores 3 boliger. med én ansøgning pr. år. Efter meste afdersommeren, ligger på en dejlig naturgrund Søfarende, inden for de aftale mellem de søfarendes ud over og Vimed harudsigt således gjortnaturen det sidste kalenderår har arbej- et organisationer Den nye udlejningssæson fordeles udlejmen 2mangler man rart Vesterhavet meget enkelti Skallerup for dig at Klit, ca. det i et skib under dansk flag ligger fra 1. marts 2016 til ningen med 80% til menige sommerhus/ferielejlighed 10 kmet syd for Hirtshals booke ophold i én af og deca. i mindst seks måneder og har 28. februar 2017 – hvor du søfarende og 20% til officerer. tre ferieboliger, som alle været allerede nu kan indsende din 2 km nord for den charmerentil enomfattet ferieafi feriekortefteråret, kan EN AF DE TRE BOLIGER har en fiby n kvalitet. ordningen, er berettiget til ansøgning og deltage i lodtrækde lille Lønstrup.Ud over man gå ind på vores BOOK På Velfærdsrådets hjemleje et depositum at komme i betragtning ved ningen om én af de attraktive Derindbetales er 7 sengepladser fordelt hjemmeside og tjekkemeside - www.hfv.dk - under på 1.000 tilog dækning udlejningen.

Det forudsætuger i skolernes sommerferie. påkr.

3 værelser alt nødven”ferieboliger” af forbrug af strøm og TV og ter, at ansøgeren har været digt inventar, herunder kalenderen for ledigemenupunktet PRIS kan du booke online. Du kan varme. overskydende ansat til arbejde, medens trådløs Det internetforbindelse. uger. På hjemmesiden Udlejningsprisen er kr. 3.500 også ringe eller maile til Søbeløb returneres efter modskibet/skibene var i søen. pr. uge i ugerne 22-34 samt farendes Ferieboliger allerede regning.

Den enkelte søfarende kan SANDVIG, BORNHOLM kan man læse mere om Et kig ind i stuen i Sandvig. ferieboligerne, samt få Lejligheden er på 68 m og tips til hvad man skal se ligger i strandkanten med flot udsigt over Østersøen og i området.

2

2

Hammerknuden, der ligger i gåafstand fra lejligheden.

Der er 7 sengepladser fordelt på 2 værelser samt en god sovesofa i stuen. Derudover alt nødvendigt inventar, herunder TV og trådløs internetforbindelse.

Udlejningspris for alle tre huse er kr. 3.500 i ugerne 22-34 og kr.

2.300 i de øvrige uger.

Depostitum kr. 1.000.

HOLMSLAND KLIT Den rå natur er tæt på sommerhuset i Holmsland Klit.

HOLMSLAND KLIT V. VESTERHAVET Huset er et murstenshus på 87 m2 ved Klegod på Holmsland Klit, 4 km4 syd 87 m2 fritidshus ved Klegod, km for syd for Søndervig og 9 km nord for Hvide Søndervig og 9 km nord for HvideSande.

Sande.

Beliggende på naturgrund 2. fra klit­ Naturgrund i 2.skøn klitrække, 800i m række ca.

800 m fra standen.

Der er 7 stranden. Der er 7 sovepladser, sauna, sovepladser fordelt på 3 værelser, og alt TV, og fri internet samt alle de faciliteter nødvendigt inventar, herunder TV og trådløs enhver familie kan ønske sig. internetforbindelse.

SANDVIG PÅ BORNHOLM 68 m ferielejlighed i Sandvig på det nordlige Bornholm. Lejligheden ligger i strandkanten med fl ot udsigt over Østersøen. Der er 7 sengepladser samt alt nødvendigt inventar, herunder TV og fri internet.

2

SKALLERUP KLIT V. VESTERHAVET 71 m2 i Skallerup Klit, ca. 10 km syd for Hirtshals og 2 km nord for Lønstrup med dejlig udsigt til Vesterhavet og ca. 300 m til stranden, samt adgang til badeland, sportshal og indkøb. Der er 7 sengepladser og alt nødvendigt inventar herunder TV og fri internet.

Kig detretreferieboliger ferieboliger www.hfv.dk Kig ind ind ii de på på www.hfv.dk 08° 010°HORISONT HORISONT

Dit faglige netværk

Som medlem får du bl.a. adgang til • Juridisk rådgivning og service • Karriererådgivning • Faglige netværk • Møder og temadage • Erhvervskonferencer • Kurser og efteruddannelse • Fagmagasinet Maskinmesteren • Fagmagasinet Optimering

Sankt Annæ Plads 16 1250 København K Tlf. 3336 4920 mf@mmf.dk mmf.dk HORISONT

011°

Boghorisontering V E D I R EN E O L S EN, S Ø FA RT EN S B I B L I OT EK

Vi bliver aldrigvihelt færdige med de spænder store nordiske i åri anledning er det 15 af år DFDS’ siden katastrofen om bord på af De 11 bøger, anmelder herunder, vidt frafærgekatastrofer, den nye store bog 150års jubilæum, skrevet SCANDINAVIAN 20 årpersonlige siden færgen ESTONIA og gidsel to nye ibøger omtilkatastroferne, anmeldes herunder.

Bruce Peter, overSTAR Eddyog Lopez’ beretning omforliste, tiden som Somalia en grundig redegørelse af de store Journalistlukning Lars Halskov har gravetVii er sagen SCANDINAVIAN og“Øhavsfærger,” har fundet nye oplysninger, dem afdækker værfters i 1980-90erne. en turom i det Sydfynske medSTAR, bogen i Skagen, med bogen “Fisk, han vrag i Branden: gåden Scandinavian Star.

I den svenske Människorna somDerudover berördes av & gæster”, og vi er om på havets bund med bogen “Krigsskibe på havets bund”. kanM/S manESTONIA i vores har forfatterne talt med overlevende pårørende til om færgetragedien. anmeldelser læse om og hospitalsskibe, storm og om containere, vi har en bog om Tor Line og kampen om Nordsøen også to bøger fra erhvervslivet, nemlig biografien om skibsrederen Lars Juhl og fortællingen om OW og Vi enanmelder anmeldelse af en stor biografi om Tordenskiold.

Bunkers kollaps og konkurs, Derudover har vi valgt at anmelde en bog om søværnets Niels Juel-korvetter, og bogen om 2. verdenskrig frygtede u-båd type VII, en grundig færgebog om færgerne Kalundborg-Samsø-Aarhus-ruten, bind to i serien om Mærskflåden, samt en lille bog om skibskost i sejlskibstiden. Til sidst anmelder vi den engelske Procecuting Maritime Piracy: Domesticforfatterne Solutionsbl.a. to ind International Crimes. på: Sverige-England,

Tor Line : and the battle of the North Sea Branden: Gåden Bruce Peter & Oddbjörn Fastesson Nautilus, 2015 om SCANDITor Line blev oprettet i 1966, hvor rederiet NAVIAN STAR

gik indHalskov i linjetrafikken mellem Sverige, Lars - Politikens Forlag, 2015England og Holland. Op gennem 1970’erne havde man succes i rederiet, og bestilte Jeg har tidligere på dette færger, sted der nogle af de mest avancerede anmeldt blev byggetbøger, på dender tid. beskriver katastrofer i almindelighed og især Bogen her fortæller med en grundig i skibsfartens historie. tekst og mange fotos og illustrationer historien om linjefart og færgefart i den nordlige Katastrofer drager forfattere og læsere. del af Nordsøen specielt med fokus på Tor Katastrofer stiller automatisk en Line og rederiets udvikling, fra oprettelsen ramme fori forfatter læser. over at af rederiet midten afog 1960erne, Der stilles spørgsmål: det i 1980erne blev overtaget af DFDS til Hvordan kunne det ske? Var det en det sidste “Tor”-navn blev udfaset i 2012. teknisk fejl? Var det menneskelige fejl?

Bogen er forholdsvis lille i omfang, kun Var der tale om en forbrydelse? Har vi på 127 sider, men alligevel indeholder nogle skyldige? Hvad kan vi gøre for at teksten i de otte kapitler meget informadet ikke sker igen? tion, og giver et godt indtryk af rederiets Det er vigtigt at lægge mærke til udvikling med vægten lagt på om 1950’erne bogens undertitel – ”Gåden SCANDItil 1970’erne.

I de otte kapitler kommer NAVIAN STAR”. Bogen er et forsøg på at løse gåden om katastrofen, vi kommer langt, men den endelige beskrivelse er det ikke – og tak for det.

Vi får beskrivelser af forsøgene på at placere ansvaret for hændelser: Var det myndighederne i Norge? Var det myndighederne i Danmark? Var det myndighederne i Bahamas, hvor skibet var indregistreret? Hvad med kaptajnen?

Der er ingen skråsikre altomsluttende udsagn om hvordan katastrofen opstod og forløb, heller ikke efterspillet/ansvaret er afgjort.

012° 022°

HORISONT

shipping før roll-on, roll-off æraen, Et nyt færge-konsordium oprettes, Nye færge­ flåder, Fragtkrigen i Nordsøen, Sessan Tor Line og DFDS og Tor Line.

Der er et væld af fotos af smukke skibe i bogen, samt detaljerede fotos af skibenes interiør lige fra receptionsdisken, billeder af kahytter, spisesale og diskoteker med glade mennesker, til et foto hvor en mor og barn spiller et ringspil, som er optegnet på dækket af SAGA. Forfatterne, Bruce Peter, hvis produktion af færgebøger, man efterhånden næsten ikke kan overskue, og Oddbjörn Fastesson, ansat i Tor Line helt fra begyndelsen og senere direktør, har her skrevet en bog med insideroplysninger, der vil glæde mange færgeentusiaster.

Irene Olsen

To af ejerne og kaptajnen har fået mindre hæftestraffe for brud på sikkerhedsbestemmelserne. Der er gennemført ændringer i sikkerhedsregler.

I 2016 offentliggør to norske undersøgelseskommissioner, en parlamentarisk Dan H. Andersen og en strafferetslig – deres arbejde.

Lindhardt & Ringhof, Forhåbentlig kommer2015 vi nærmere til en opklaring af gåden.

Dan H. vi Andersen revideret og en genudgiDet får medhar denne bog, er meget vet sin bestsellerbiografi om Tordenskiold fin gennemgang af hændelsen og de fra 2004, og der er stadig tale om en efterfølgende forsøg på en opklaring. fantastisk drengebog for både piger vi og Uden at være befamlende oplever drenge.

En yderst velskreven en af slagsen de efterlevendes frygtelige smerte og og i et meget- der fint sprog. usikkerhed især er præget af de Med denne udgivelse derikke tale kan om et følelser, der opstår, når er man pragtværk, som alle raske drenge og piger opnå en fornemmelse af en afslutning på må have på ønskesedlen. katastrofen.

ITordenskiold mangel af bedre engelsk/amerier en det dansk helt, og vi kanske ‘closure’. har ikkeudtryk så mange - i hvert tilfælde ikke Branden er en meget spændende beskrevet i samme omfang.

Hele historien bog, skrevet i et 30 medrivende sprog, udspiller sig over år i et hæsblæsende

Peter Wessel Tordenskiold

forfatterens baggrund som journalist fornægter sig ikke.

Der anvendes et litterært greb, der går under betegnelsen faction, her blandes fiktion og fakta på en meget fascinerende måde. Fra start er vi med helt inde i kahytterne hos de kommende ofre, meget overbevisende.

Bogen har et meget fint grafisk layout, det fremmer klart læselysten. Et meget fint kilderegister og et personregister afslutter bogen.

Jens Kostrup

Fra kold krig til tempo, i et liv der i meget høj grad var planlagt af vores helt selv. Han når at blive internationalt adlet af kongen i 1716 og han dør i en duel i 1720. Tordenskiolds største held var jo engagement: nok, at der var en krig han kunne deltage i.

Når man er født i Danmark er det Søværnets næsten umuligt at vokse op uden at støde på beretninger om Tordenskiolds korvetter af mange gerninger. Mange af disse hændelser og Niels Juel-klassen heltegerninger er jo desværre myter, der ikke kan understøttes af kilderne.

1979-2009 Dan H. Andersen beskriver i kapitel Søren Nørby m.fl1720-2015, . – Rosendahls/Steel 23, Eftermælet hele denne problematik. & Stone, 2015

Hvordan opstår helte, hvordan opstår beskrivelsen af helte en og endelig hvorfor.

Så er der kommet bog, der beDan H. A.den introducerer os til begrebet: ”The skriver danske marines korvetter der narrer, snyder, forklæder sig. iTrickster”, Niels Juel-klassen.

Det er folk som Pippi Langstrømpe Robin Bogen beskriver baggrunden skibenes Hood, Lisbeth Salander ... ”Thefor Trickster bygning medetudgangspunkt i forsvarsforopretholder moralsk univers, narrer de

Boghorisontering

838 dage i helvede

Indholdsfortegnelsen findes i bogen Historien om danmarkshistoriens l­ængste indledning. gidseltagning.

Bogen er udgivet med støtte fra en Historien om den forfærdelige gidseltagrække fonde, tak for det. Et vigtigt bidrag ning og den lange ventetid på 838 dage, til den danske flådes historie. Det er inden Eddy, Søren og de fire filippinske spændende læsning for folk med marisøfolk fra M/S LEOPARD blev frigvet, time interesser. God fornøjelse. kender vi. Alligevel var jeg nedslået og Jens Kostrup hovedrystende underholdt af denne bog, der er kaptajn Eddy Lopez’s version af historien, og som er skrevet i samarbejde med journalisterne Kristian Leider Olsen og Søren Baastrup.

I 2013 skrev journalist Eva Damsgaard bogen Det beskidte spil, der belyste gidsel­ sagen udefra, og tog fat i alle aspekter af erhvervet. I 2014 udkom Sørens Somalia, hvor styrmand Søren Lyngbjørn fortalte sin version historien til Karsten Hermansen.

Preben af Jensen – Nautilus, 2015 Eddie og Sørens bøger minder meget om supplerer hinanHerhinanden, kommer men endnu en bogogså som landen, udover at få genopfrisket historien detsog færgenørder, vil blive glade for. får man nye oplysninger, f.eks. hvordan En stor, flot klargjort og grundig bog om færgeskibet bliver til at modstå pirat­ ruten fraogKalundborg til Kolby Kås på angreb, at de engelske vagter, som Samsøfikogom videre Aarhus.

En detaljeret skibet bord til inden sejladsen gennem tekst og medfaktisk mange af færger, Adenbugten, varfotos til mere besvær detaljer havneanlæg, køreend gavn,fra dafærgerne, de fyldte meget på skibet, planeratog billetter. uden kunne gøre egentlig gavn. Vi får Forfatteren, Preben Jensen, som også at vide at både Eddy og Søren i dageine2007 skrev ”Færgerne til Sejerø ogat før piratangrebet havde øvet sig på Nekselø,” skriver også artikler til Dansk slingre med LEOPARD for at lave bølger, så Færgehistorisk Selskab, og han harpirater det ville være umuligt for eventuelle indsamlet materiale til og har arbejdet på at borde skibet - noget, som de desværre bogen gennem flere år. Det har resulteret ikke havde held med. i denne moppedreng, som indleder med I bogen fortæller Eddie ofte om det kort at fortælle om ruten før DSB, hvor savn, han har i forhold til sin familie, det er DFDS stod for den, og herefter koncentydeligt at mærke, at det påvirker ham trerer den sig om de 100 år, hvor DSB meget, at han er borte fra sine drenge besejlede ruten. Og her er dykket dybt og sin kone. Han laver en kalender, og er tilfreds med at kunne følge med i dagene, men bliver ked af det, når han ser en fødselsdag eller anden mærkedag nærme sig.

Og den triste udgang for Eddie har været, at han og hans kone nu er separerede, selv om vi på billederne i bogen ser den store gensynsglæde, da Eddie og de øvrige gidsler er blevet frigivet.

Forhåbentlig kommer vi aldrig til at se en gidseltagning som denne igen.

Færgerne mellem Kalundborg og Samsø (Aarhus): 1914-2014

Irene Olsen

ned i materialet. Der er detaljer om den daglige drift, sejlplaner, færgerne og udviklingen af disse, udbygning af havneanlæg, politiske diskussioner og overvejelser, alt sammen fortalt kronologisk, og med masser af detaljer.

Men også små sjove anekdoter, er der plads til. Feks. den om den tidligere fodermester, som havde købt Samsøs første bil. Han oprettede en vognmandsforretning og transporterede folk rundt på øen, men ikke alle, ville køre med ham. Engang var han på vej til Kolby Kås, da han mødte en dame med en stor kuffert, som var på vej til færgen. Han tilbød hende et lift, men hun takkede nej - han kunne dog godt få lov til at tage hendes kuffert med imens hun gik de godt tre km til færgen!

I den mere alvorlige ende af historierBruce Peter om LOLLI. I 1944 da færgen ne berettes Nautilus, var på vej2016 fra Århus til Kalundborg sprang en mine agter for skibet. Det betød at blev slået i stykker på grund af vandIdet december 2016 er det 150 år siden at trykket.

Man havde kun to fejres både, med menen DFDS blev grundlagt, og det masser flåder, somkendte dog var zinkflåder, bog i det af efterhånden “DFDS-forder flød påA4-størrelse vandet og de skibbrudne mat”, dvs. og på ca. 500 sider! måtte er derfor ligge vandet, og kendt holde fast Bogen skrevet af iBruce Peter, i det tovværk, der var sat fast siderne, for efterhånden utallige flotte ogpå grundige indtil hjælpen kom frem, og eftersom bøger om maritim og især skandinavisk ulykken -skete i marts måned,maritim var detmaritim og især skandinavisk alvorligt.

Heldigvis fi k besætningen hurhistorie. tigtI modsætning sendt nødsignaler, og mange skibe til de to “gamle” jubilækom til og hjalp passagererne i vandet. umsbøger, der overvejende koncentrerede Et tysk skib kom også til og pumpede sig om skibshistorierne, lægger Bruce Peter skibet, så det kunne flyde og dermed i denne bog vægt på at fortælle rederiets sejle tilbage til Århus. historie i en grundig tekst gennem 24 Efter at DSBs besejling af ruten opkapitler. De har overskrifter som “The Origins hørte i 1986, efter 84 år og 3 måneder, of DFDS”, “Stormy Waters”, “Post-War fortsætter Jensen med at fortælle om Rebuilding”, “Half a Transport Business, Samsø Linien, Nordic Ferry Services, Half ShowFærger Business”, Danske A/S –afsluttende eller bare med Færgen.

“Conclusion”, hvor Peter konkluderer, Bogen kommer hele vejen rundt, og at slutnogle af grundene til at DFDS har klaret ter med et lille kapitel om fremtiden. sig Til så sidst godt gennem år man er, aten rederiet i bogen 150 finder overhar absorberet mindre rederier, og sigt over alle de færger og skibe,har derhaft har succes kommemellem ind på nye, attraktive sejlet i med fast at rutefart Kalundborgmarkeder og aldrig været bange for at Samsø-Århus medhar tekniske oplysninger, skille urentabel forretning fra. skibshistorie samt plan- og dækstegninskriver at han i ger.I sin Herindledning finder man ogsåPeter, en detaljeret bogen søger kombinere oversigt overatpriser, antalrederihistorien passagerer og og den og 1914 designmæssige udbiler fortekniske årene fra og frem. Sidste vikling for er at dokumentere DFDS’ historie indførsel for d. 5.2. 2015.

Med denne udgivelse har vi fået og sætte den indnye i Dansk og Europæisk en grundig dokumentation af endnuhan en af politisk historie.

Derudover fokuserer Danmarks færgeruter. på udviklingen af ruter og skibe.

DFDS 150

V

stærke og overlegne, men er også ond og bringer forstyrrelse og kaos” (Side 520).

Tordenskiold var en trikster, fascinerer os.

Bogen har et meget fint noteafsnit: Årstalsoversigt og meget fine kort - man må lige have en finger inde her medens man læser, Ordforklaring og Maritim terminologi - her kan bl.a. læse hvad en schoutbynacht er - det er en af de titler Tordenskiold opnår. Der er også en meget fin forklaring på hele begrebet: Prise/prisepenge, der er en meget vigtig del af aflønningssystemet for alle i flåden. Der er en udmærket litteraturliste og et navneregister med det lille fif, at en understregning af et sidetal i navne­ registret henviser til en illustration. afsnit­ liget i 1973.

Der indledes med enI gentet TAK skriver forfatteren om de fonde nemgang af det meget store persongalleri, udgivelsen bl.a.fra Augustinus der har stårstøttet bag hele processen politisk Fonden og A.P. Møller og hustru vedtagelse til det første skib erChastine i søen.

Mc-Kinney Møllers Fondentilklar almene Formål.

Som læser får man fornemmelse Uden af denneog type ville vi ikke kunaf helefonde den politiske administrative side af Søværne dette glædeprojekt, os bøgersamt som naturligvis denne. nets rolle - hvorfor bygge disse skibe?

Jens Kostrup Det er i den kolde krigs tid - verden så meget anderledes ud dengang, end i dag.

Forsvaret af Danmark var vendt mod truslen fra øst.

Den anden halvdel af bogen er helliget beskrivelser af livet ombord. En gennemgang af korvetternes mange Fortalt af kaptajn Eddy Lopez selv / opgaver.

K ­ ristian Det klæder bogen at der er Leider Olsen & Søren Baastrupindlæg fra alle typer af skibenes personel - fra både Turbine, 2016 chefer og konstabler.

Alvorlige men afgjort også morsomme fortællinger.

Gennem disse beskrivelser oplever man også, hvordan marinens overordnede opgave skifter i takt med, at de politiske ønsker og forventninger ændrer sig.

Skibe der er bygget til at løse opgaver i én tid - skal fungere i en ny tid. Fra at fungere i nationale farvande, skal man nu deltage i internationale operationer.

Opgaver der klares flot.

Den 18. august 2009 nedhales orlogsflagene for sidste gang på korvetterne, alt har en tid og afløserne var allerede i søen.

Bogen har mange smukke billeder, det sidste er af en bunke skrot fra korvetternes ophugning på det tidligere Lindøværft.

I bogens appendiks er der en fornem gennemgang skibenes heraldik samt tekniske beskrivelser. Der er også et personregister og litteraturhenvisninger.

HORISONT

013° 023°

Boghorisontering V E D I R EN E O L S EN, S Ø FA RT EN S B I B L I OT EK

V

Vi bliver helt færdige medmange de store været nordiske færgekatastrofer, i år er det 15 år siden katastrofen om bord på Bogen aldrig er rigt illustreret, og rigtig en oplevelse med nye synsvinkler. af billederne er taget af Bruce selv, færgenJeg har haft forliste, venner ogog familie derbøger arbej- om katastroferne, anmeldes herunder.

SCANDINAVIAN STAR og 20Peter år siden ESTONIA to nye eller stammer fra hans egen fotosamling. dede på Aalborg Vært, Nakskov Skibsværft Journalist Lars Halskov har gravet i sagen om SCANDINAVIAN STAR, og har fundet nye oplysninger, dem afdækker han Og udover mange fotos af DFDS’ skibe, ser og B&W. Efter at have læst denne bog er iman Branden: gåden om Scandinavian I den svenske Människorna som berördes av M/S ESTONIA har forfatterne også forfatterens interesse for interiørStar.mit ”værftsverdensbillede” blevet revideret i form af deoverlevende mange fotos af og perspektiveret. talt med ogapteringerne pårørende til færgetragedien.

– måske ikke så underligt, da han er til Bogen er inddelt i afsnit om de enkelte Vi anmelder også to bøger fra erhvervslivet, nemlig biografien om skibsrederen Lars Juhl og fortællingen om OW daglig lektor i designstudier på Glasgow værfter: Om etableringen, om produktion, Bunkers kollaps og konkurs, Derudover har valgtomatlukning anmelde en bog om søværnets Niels Juel-korvetter, og bogen om School of Art. omvikrise og meget spændende i bogen finder manu-båd en statistisk om: færgebog nye virksomheder der fulgteKalundborg-Samsø-Aarhus-ruten, – 2. Sidst verdenskrig frygtede type VII, enafsnit grundig om færgerne bind to oversigt over DFDS’ indtjening fra 1867eller spin-off. i serien om Mærskflåden, samt en lille bog om skibskost i sejlskibstiden. Til sidst anmelder vi den engelske 2014, samt en omfattende note-, kilde- og Der er meget store forskelle på, hvad Øhavsfærger Procecuting Maritime Piracy: Solutions toenkelte International litteraturliste. Bogen afsluttes med etDomesticder sker på de værfter – Crimes. med register.

Bruce Peter har igen skrevet en spændende og indbydende bog om dansk maritim historie.

Branden: Gåden om SCANDIDa værfterne NAVIAN STAR lukkede Lars Halskov - Politikens Forlag, 2015

Irene Olsen

Transformationen af den danske værfts­ Jeg har1975-2015 tidligere på dette sted industri anmeldt bøger,Olesen der beskriver Thomas Roslyng katastrofer i almindelighed og især Syddansk Universitetsforlag, 2016 i skibsfartens historie.

Der er stor blanding af mange begreber i Katastrofer drager forfatteredemonstratiog læsere. titlen - historie, mobilisering, Katastrofer stiller automatisk en oner og megen tristhed. For undertegneramme for forfatter og læser. de, der opvokset med personligt kendskab Der stilles spørgsmål: til mange værftsarbejdere, har læsningen Hvordan kunne det ske? Var det en teknisk fejl? Var det menneskelige fejl?

Var der tale om en forbrydelse? Har vi nogle skyldige? Hvad kan vi gøre for at det ikke sker igen?

Det er vigtigt at lægge mærke til bogens undertitel – ”Gåden om SCANDINAVIAN STAR”. Bogen er et forsøg på at løse gåden om katastrofen, vi kommer langt, men den endelige beskrivelse er det ikke – og tak for det.

Vi får beskrivelser af forsøgene på at placere ansvaret for hændelser: Var det myndighederne i Norge? Var det myndighederne i Danmark? Var det myndighederne i Bahamas, hvor skibet var indregistreret? Hvad med kaptajnen?

Der er ingen skråsikre altomsluttende udsagn om hvordan katastrofen opstod og forløb, heller ikke efterspillet/ansvaret er afgjort.

014° 022°

HORISONT

bygninger, grunde og medarbejdere og ikke mindst knowhow, ved en lukningen.

Mange forskellige faktorer gør sig gældende f.eks. ejerkredsens sammensætning og ønsker. Ligger man geografisk, så det er muligt/nemmere at etablere sig som underleverandør eller ligger man i – Nakskov.

Kapitel 9 har overskriften: Medarbej­ derne fra danske værfter – hvordan gik det for medarbejderne da værfterne lukkede. Vi lever i land, hvor man har styr på indbyggerne, eller – hvor gik værfts­ arbejderne hen da de gik ud. Der gives en meget interessant gennemgang og forklaringer af tallene fra Danmarks Statistik/IDA databasen (Den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning).

I en tid hvor danske industriarbejdspladser er truet af lukning, bringer denne bog meget interessante betragtninger til To af ejerne og kaptajnen har fået eftertanke. mindre hæftestraffe for brud på sikkerDer er mange dejlige og velvalgte hedsbestemmelserne. Der er gennemført billeder i bogen. Billedet på side 210 af ændringer i sikkerhedsregler. fællestillidsmand John Hansen, taget af I 2016 offentliggør to norske undersøfotograf Per Daugaard, er en kommentar i gelseskommissioner, en parlamentarisk sig selv ved siden af bogens ord. og en strafferetslig – deres arbejde.

Bogens forlæg er et vividenskabeligt Forhåbentlig kommer nærmere til en arbejde af forfatteren, opklaring af gåden. men omskrivningen til denne er vellykket, har et Det vi udgivelse får med denne bog, erogen meget godt læsevenligt sprog.

Bogen bør læses fin gennemgang af hændelsen og de af mange, f.eks. historisk ogen alment interesefterfølgende forsøg på opklaring. serede, men ikke mindst af politikere Uden at være befamlende oplever vipå både lokalt- og landsplan. de efterlevendes frygtelige smerte og Jens usikkerhed - der især er præget afKostrup de følelser, der opstår, når man ikke kan opnå en fornemmelse af en afslutning på katastrofen.

I mangel af bedre det engelsk/amerikanske udtryk ‘closure’.

Branden er en meget spændende bog, skrevet i et medrivende sprog,

Sejlads og færgefolk i det sydfynske fra vind og damp til diesel og el Søren Stridsholt Nielsen Fyns Amts Avis, 2015 forfatterens baggrund som journalist Denne bogsig skulle slet ikke have været en fornægter ikke. bog, men hvilken et guldgrube, er der blevet Der anvendes litterært den greb, går til! Søren Stridsholt Nilsen i sit under betegnelsen faction,fortæller her blandes fiforord ktion at ogtitlen fakta“Øhavsfærger” på en meget fascinestartede rende Fra start er vi med helthvor inde som enmåde. artikelserie i Fyns Amts Avis, iformålet kahytterne hos de kommende ofre, var at skildre sydfynske færgemeget overbevisende. folks hverdag om bord på færgerne. I ord meget nt blik grafiind sk ilayout, og Bogen billederhar villeetman givefiet funkdet fremmer klart læselysten.

Etnormalt meget tioner og steder, som passagerer fiikke nt kilderegister ogMen et personregister har adgang til. mens artiklerne afslutter bogen. kørte i avisen voksede også de historiske Jens til Kostrup afsnit, og forfatteren blev opfordret at samle artiklerne til en bog, denne bog, der nu kan opfattes som 150 års jubilæumsmarkering for færgefarten i Det Sydfynske Øhav.

Bogen lægger ud med et kort som viser de 12 færgeruter, som findes i Det Sydfynske Øhav, 11 af disse sejler hele året og i alt 14 færger er i drift - og det på trods af det pæne antal broer, der også findes i området. Og så er vi ellers i gang, med fortællinger om smakkejoller (“øhavets minibus”), paketter, dampskibe, træfærger, bilfærger, jernbanefærger, et portræt af “kofærgen” Yrsa og den Svendborg-byggede færge, Egeskov, der i dag er omdannet til bolig.

Indimellem krydret Søren Nørby m.fl . – Rosendahls/Steel med portrætter af de folk, der besejlede & Stone, 2015 skibene og større kronologiske, historiske afsnit, bl.a.kommet portrætteren afbog, de fireder færgeredeSå er der berier, Dampskibsselskabet Ærø, Sydfyenske skriver den danske marines korvetter Langeland-Kiel-Linien iDampskibsselskab, Niels Juel-klassen. og Nordisk Færgefart. Midt i bogen finder Bogen baggrunden for skibenes man etbeskriver stort afsnit, som opregner øhavsbygning med udgangspunkt i forsvarsforfærgernes historie år for år, og som i

Fra kold krig til internationalt engagement: Søværnets korvetter af Niels Juel-klassen 1979-2009

Boghorisontering

Fisk, vrag & gæster

Indholdsfortegnelsen findes i bogen indledning.

Bogen er udgivet med støtte fra en række fonde, tak for det. Et vigtigt bidrag til den danske flådes historie. Det er spændende læsning for folk med maritime interesser. God fornøjelse.

Jens Kostrup

Færgerne mellem Kalundborg og Samsø (Aarhus): 1914-2014 Preben Jensen – Nautilus, 2015

og har forsket iendnu by- og udviklingshistorie Her kommer en bog som langennem mange år. Han herglade skrevetfor. en dets færgenørder, vilhar blive grundig og interessant bog om Skagens En stor, flot og grundig bog om færgehistorie. ruten fra Kalundborg tilind Kolby Kås på I bogen kommer han på hvordan Samsø til sig, Aarhus. detaljeret Skagen og harvidere udviklet bådeEn bosættekst og med fotospå affiskeriet, færger, termæssigt og mange økonomisk, detaljer havneanlæg, gæsternefra ogfærgerne, kunstnerne udefra, samtkørede planer og billetter. kapitler, “Den enes meget spændende Forfatteren, Jensen, sommed død, den andensPreben brød” og “Afskeden ifortiden.

2007 skrev ”Færgerne til Sejerø og Nekselø,” skriver ogsåhører artikler til stranDansk I “Den enes død...” vi om Færgehistorisk Selskab, og han har dingsøkonomien, og her kommer Jensen indsamlet materiale til og har arbejdet på ind på at man til tider mere var røvere bogen gennem flere år. Det har resulteret end redere. Derfor fik tolderne allerede i i denne moppedreng, som indleder med slutningen af 1600-årene og fremover flere kort at fortælle om ruten før DSB, hvor administrative opgaver i forbindelse med DFDS stod for den, og herefter koncensøforhør, og udarbejdelse af strandingsoptrerer den sig om de 100 år, hvor DSB gørelser, og man forsøgte at få et overblik besejlede ruten. Og her er dykket dybt over strandede laster og værdier.

I kapitlet “Afskeden med fortiden” fortæller forfatteren, at Redningsstationen på Skagen stod klar i 1852, hvor ordningen om redningsvæsenet blev vedtaget.

Man fik officielt redningsudstyr (tidligere havde fiskerne brugt deres egne både), bl.a. redningsbåde og et raketkasteapparat, der kunne medvirke til at redde flere menneskeliv og laster. Men det betød samtidig at strandingsøkonomien forsvandt. Faktisk sluttede den nærmest af med en katastrofe i 1862,hvor briggen DAPHNE af Gøteborg, om morgenen efter fiskeriselskabernes julegilde, strandede på nordsiden af Skagen. Og det gik helt galt.

ned i materialet.

Der er detaljer om den Det var storm, og redningsfolkene havde daglige drift, sejlplaner, færgerne og drukket rigeligt. De forsøgte flere gange udviklingen af disse, udbygning af havneat ro ud til de skibbrudne, men desværre anlæg, politiske diskussioner og overvekæntrer en redningsbåd, og otte redere, jelser, alt sammen fortalt kronologisk, og alle fattige fiskere og familieforsørgere, med masser af detaljer. samt et besætningsmedlem fra skibet Men også små sjove anekdoter, er drukner. der plads til. Feks. den om den tidligere Bogen er rigt illustreret med kort, som fodermester, som havde købt Samsøs viser byen og landets udvikling, illustrative første bil. Han oprettede en vognmandstegninger, f.eks. af fiskeriformer og rundt mange forretning og transporterede folk smukke og dramatiske gengivelser af på øen, men ikke alle, ville køre med malerier, som viser Skagens dramatiske ham. Engang var han på vej til Kolby Kås, historie, herunder mangemed malerier af storda han mødte en dame en stor kufme med forlisende skibe og redningsfolk, fert, som var på vej til færgen. Han tilbød malet af kendte kunstnere, dernej også hende etde lift, men hun takkede - han holdt til på Skagen. kunne dog godt få lov til at tage hendes Til slut slårimens forfatteren fast, turisme kuffert med hun gik deatgodt tre og fiskeri i dag er byens vigtigste erhverv, km til færgen! og Iatden Skagen er Danmarks mereHavn alvorlige ende af største historierfiskerihavn. ne berettes om LOLLI. I 1944 da færgen Irene Olsen var på vej fra Århus til Kalundborg sprang en mine agter for skibet. Det betød at det blev slået i stykker på grund af vandtrykket. Man havde kun to både, men masser af flåder, som dog var zinkflåder, der flød på vandet og de skibbrudne måtte derfor ligge i vandet, og holde fast iDyk detned tovværk, der var sat historie fast på med siderne, i den dramatiske indtil hjælpen kom frem, og eftersom skibsvrag fra Anden Verdens­krig ulykken i marts måned, var det Nicholasskete A. Veronico alvorligt.

Heldigvis fik besætningen hurForlaget Turbine, 2015 tigt sendt nødsignaler, og mange skibe kom til og hjalp passagererne i vandet.

Den sømilitære del af historien om Anden Et tysk skib kom også til og pumpede Verdenskrig er fornemt beskrevet i litteraskibet, så det kunne flyde og dermed turen, personligt troede jeg, at jeg havde sejle tilbage til Århus. oplevet krigen på havet beskrevet fra alle Efter at DSBs besejling af ruten optænkelige vinkler, men så lå Krigsskibe fra hørte i 1986, efter 84 år og 3 måneder, havets bund på mit bord. fortsætter Jensen med at fortælle om Med denne bog har vi fået en ny vinkel Samsø Linien, Nordic Ferry Services, på historien, eksempelvis: Danske Færger A/S – ellerPearl bareHarbor Færgen. her gik man og troede at man vidste ”alt”.

Bogen kommer hele vejen rundt, og slutEn minutiøs gennemgang hændelserne, ter med et lille kapitel omaffremtiden. med fine billeder over og under Til sidst i bogen finder man vandet. en over-Et meget interessant afsnit er hele beskrivelsigt over alle de færger og skibe, der har sen af de japanske miniubådes deltagelse sejlet i fast rutefart mellem Kalundborgog endeligt i angrebet.

Samsø-Århus med tekniske oplysninger, REPULSE og PRINCE henskibshistorie samt plan-OFogWALES dækstegninholdsvis og slagkrydser - er to ger.

Her fikrydser nder man også en detaljeret engelskeover krigsskibe bliver sænket og oversigt priser,der antal passagerer d. 10for december 1941, dagen efterSidste biler årene fra 1914 og frem. angrebet på Pearl - skibene ligger indførsel er for d. Harbor 5.2. 2015. denne nye har vi fået nu Med ca. 100 sømil fraudgivelse Singapore.

Selve en grundig angrebet ogdokumentation sænkningen og af deendnu senereen af Danmarks færgeruter. dykninger beskrives.

Et meget interessant

Krigsskibe på havets bund

V

punktform inden for alle år fortæller om milepæle, køb og salg, brobygning, forlis, isvintre, spritruter og meget mere.

Der er generalarrangementer, fakta og skibshistorier på mange af færgerne og andre interessante faktabokse, f.eks. Øhavets fem sidste aktive dampere (MJØLNER, TRANEKJÆR, LANGELAND, AGNETE og FRITZ JUEL) og ti sejlivede Sydfyenske færger, hvor HELGE, med 81 sejlende år, topper listen.

Der er også fotos fra Ærøsunds sænkning, med QR-koder, der henviser til en video af sænkningen og en stor billedserie.

Bogen bugner af fotos, både gamle og nye, hvoraf mange af de nyere billeder er tagetiaf forfatteren, og her er deren både liget 1973.

Der indledes med gentale om skibsportrætter og spændende og nemgang af det meget store persongalleri, sjovestår detaljer, f.eks.processen fotoet af veteran-postder bag hele fra politisk båden Hjortø, fender skib i stævnen er bevedtagelse til hvis det første er i søen. klædt med skind “bjørnen”, Som læser får (øgenavnet man en klarerfornemmelse men mon ikke, det erog fåreuld!).

Mange side af hele den politiske administrative af bogens dette projekt, samt naturligvisuden Søværopslag er billedcollager nets rolle tekst, - hvorfor yderligere detbygge giver rodisse til at skibe? fordybe Det i den kolde tid forstyrres - verden så sig i er billederne udenkrigs at man meget end da i dag. af fakta,anderledes men fakta ud får dengang, man alligevel, Forsvaret af er Danmark vendt mod siderne i stedet forsynetvar med en rød truslen øst. hjørne. De henviser til en trekant ifra venstre Den anden af bogen er helliget billedtekst, somhalvdel findes bag i bogen. beskrivelser af livet ombord.

En Det er umuligt at komme ind pågenalt, nemgang af korvetternes opgaver. hvad Øhavsfærger rummer,mange men den er en Det klæder bogen atogder er indlæg skatkiste af historier fotos, så hvisfra man alle typer af skibenes personel - fra både er interesseret i færgehistorie og sydfynsk chefer og konstabler. historie i det hele taget, så er dette bogen, Alvorlige men afgjort også morsomme man bør dykke ned i. Den er let at læse, fortællinger. og man kan uden problemer springe rundt Gennem disse beskrivelser oplever man mellem kapitlerne og lade sig fange af et også, hvordan marinens overordnede spændende emne. opgave skifter i takt med, at de politiske Irene Olsen ønsker og forventninger ændrer sig.

Skibe der er bygget til at løse opgaver i én tid - skal fungere i en ny tid. Fra at fungere i nationale farvande, skal man nu deltage i internationale operationer.

Opgaver der klares flot.

Den 18. august 2009 nedhales Jørgen Elsøe orlogsfl ageneJensen for sidste gang på korvetHasserisstuernes Forlag, 2015 terne, alt har en tid og afl øserne var allerede i søen.

Skagens fra 1200-årene til op tildet Bogenhistorie har mange smukke billeder, startener afaf 1900-tallet, er fra hvad denne sidste en bunke det skrot korvetterbog dækker.

Det lokalhistorie, men nes ophugning påerdet tidligere Lindøværft. bogen vil interessere bredt, da en mange har I bogens appendiks er der fornem gennemgang skibenes heraldik samt et forhold til området. tekniske beskrivelser.

Der er også Forfatter, Jørgen Elsøe Jensen, er et personregister og litteraturhenvisninger. professor, dr. scient. på Aalborg Universitet

HORISONT

015° 023°

OBS! Bestil ”Krigsskibe på havets bund” direkte gennem forlaget Turbines web-butik og få 25% rabat.

Boghorisontering

Når du har lagt bogen i kurven, skal du indtaste kampagnekoden: handelsflåden – og din rabat trækkes fra bogprisen.

V E D I R EN E O L S EN, S Ø FA RT EN S B I B L I OT EK

Vi bliver aldrig helt færdige med de store nordiske færgekatastrofer, årdiverse er det 15 år siden katastrofen om bord på Der er samtidig henvisningeri til museer over hele verdenog samt SCANDINAVIAN STAR og 20 år siden færgen ESTONIA forliste, to henvisninnye bøger om katastroferne, anmeldes herunder. ger til diverse hjemmesider.

Journalist Lars Halskov har gravet i sagen om SCANDINAVIAN STAR, og har fundet nye oplysninger, dem afdækker han Bogen er spændende læsning og samtii Branden: gåden om Scandinavian Star.digI den svenske Människorna som berördes av M/S ESTONIA har forfatterne meget anvendelig som opslagsværk.

Jens Kostrup talt med overlevende og pårørende til færgetragedien.

Vi anmelder også to bøger fra erhvervslivet, nemlig biografien om skibsrederen Lars Juhl og fortællingen om OW Bunkers kollaps og konkurs, Derudover har vi valgt at anmelde en bog om søværnets Niels Juel-korvetter, og bogen om Lifeline across 2. verdenskrig frygtede u-båd type VII, en grundig færgebog om færgerne Kalundborg-Samsø-Aarhus-ruten, bind to the sea i sejlskibstiden. Til sidst anmelder vi den engelske i serien om Mærskflåden, samt en lille bog om skibskost Procecuting Maritime Piracy: DomesticMercy Solutions tothe International Crimes. ships of second world war and

V

their repatriation missions David L. Williams The History Press, UK, 2015

Branden: Gåden aspekt er det, at skibene ligger i interna­ tionalt farvand.

Selvom vragene betragtes om SCANDIsom fredet område i henhold til British Protection of Military Remains Atc, har de NAVIAN STAR

britiske myndigheder ingenForlag, mulighed for at Lars Halskov - Politikens 2015 forhindre plyndringer. Gravfreden respekteres ikke. Hele arbejdet for dykkerne er Jeg har tidligere dette stedher er anderledes omkringpå Pearl Harbor, anmeldt bøger, der beskriver der tale om amerikansk territorialfarvand katastrofer i almindelighed og især og dermed amerikansk lov. i skibsfartens PRINZ EUGENhistorie. den tyske krydser, der

medvirkede til sænkningen af HOOD i DanKatastrofer drager forfattere og læsere. marks-strædet og senere overgav sig til de Katastrofer stiller automatisk allierede i København i maj 1945 -en dukker ramme for forfatter og læser. hvortil den op i afsnittet om Bikini-atollen, Der stilles spørgsmål: er blevet overført. Blandt mange andre Hvordan kunne det ske? Var det en flådefartøjer skal virkningen af et atomteknisk fejl? Var det menneskelige fejl? bombeangreb afprøves. Flere hundrede Var der tale om en forbrydelse? Har vi fartøjer bombes i tre forsøg. Dele fra nogle skyldige? Hvad kan vi gøre for at PRINZ EUGEN, er senere ført tilbage til det ikke sker igen?

Tyskland, hvor de er udstillet.

Det er vigtigt at lægge mærke til Der erundertitel i bogen et–udmærket afsnit om bogens ”Gåden om SCANDIde amerikanske motortorpedobåde.

En NAVIAN STAR”. Bogen er et forsøg på at meget fin beskrivelse af bygningen og løse gåden om katastrofen, vi kommer indsættelsen af fragtskibene af Libertylangt, men den endelige beskrivelse erog Victorytypen, det ikke – og tak for det.

Hver man læser disse skibe, Vi fårgang beskrivelser af om forsøgene på at bliver ens forståelse for deres betydning placere ansvaret for hændelser: for Var de allieredes sejr i 2. Verdenskrig det myndighederne i Norge? større Var – ogmyndighederne så – japanske undervandshangardet i Danmark? Var det skibe, udtænkt tili Bahamas, angreb på amerikanske myndighederne hvor skibet storbyer!!! var indregistreret? Hvad med kaptajnen?

Bogen med et meget fint regiDer er afsluttes ingen skråsikre altomsluttende udsagn om hvordan katastrofen opstod ster, forfatterens bogliste og oversætterens og forløb, ikkedanske efterspillet/ansvameget fineheller liste over og engelske ret er afgjort. bøger - og en enkelt film.

016° 022°

HORISONT

Denne fine og meget interessante bog skildrer i detaljer et væsentligt men uden tvivl også glemt kapitel i 2. verdenskrig. Der er tale om den store indsats af de mange skibe der under farlige og vanskelige vilkår sørgede for, at diplomater, kirkelige, fanger, sårede og andre udsatte kunne komme hjem eller i det mindst til mere trygge omgivelser.

Disse transporter - udført af officielt 49 skibe – skete med henvisning til Geneve konventionen og blev indgået mellem de stridende parter. Så selv midt i en voldsom og frygtelig krig var der plads til medmenneskelighed. Det gik heller ikke altid lige godt, og flere af disse skibe blev også To af ejerne og kaptajnen har fået sænket med store tab til følge. mindre hæftestraffe for brud på sikkerEn yderst interessant bog fyldt med hedsbestemmelserne. Der er gennemført spændende detaljer. ændringer i sikkerhedsregler.

Søren Sørensen I 2016 offentliggør to norske undersøgelseskommissioner, en parlamentarisk og en strafferetslig – deres arbejde.

Forhåbentlig kommer vi nærmere til en opklaring af gåden.

Det vi får med denne bog, er en meget fin gennemgang af hændelsen og de efterfølgende forsøg på en opklaring.

Uden at være befamlende oplever vi de efterlevendes frygtelige smerte og usikkerhed - der især er præget af de følelser, der opstår, når man ikke kan opnå en fornemmelse af en afslutning på katastrofen.

I mangel af bedre det engelsk/amerikanske udtryk ‘closure’.

Branden er en meget spændende bog, skrevet i et medrivende sprog,

Verden i kasser

forfatterens baggrund som journalist fornægter sig ikke.

En Der introduktion til et globalisering, klima anvendes litterært greb, deroggår handelbetegnelsen faction, her blandes under fiSven ktionJohannesen, og fakta påLasse en meget fascineWamsler rende måde.2015 Fra start er vi med helt inde Frydenlund, i kahytterne hos de kommende ofre, meget overbevisende.

Journalisterne Sven Johannesen og Lasse Bogenhar harbegået et meget fint grafi sk layout, Wamsler en meget interessant det fremmer klart læselysten.

Et meget og anderledes bog om containerens histofirie. nt Det kilderegister et personregister kan måskeogumiddelbart lyde som afslutter bogen. en lidt kedelig historie men er det bestemt Jens Kostrup ikke.

De to forfattere har indhentet viden og erfaring fra medsejlads på Eugen Maersk samt besøg i bl.a. Kina og deres research og indsigt er både bred og dyb. Hele opbygningen af bogen gør den både læseværdig og læseren nysgerrig undervejs.

Forfatterne kommer også godt ind bag historien og de mere negative sider såsom forurening, en stigende globalisering og svær konkurrence.

En bog, der egentlig er skrevet til undervisning i gymnasiet, men som bestemt kan anbefales til alle interesserede.

Fra kold krig til internationalt engagement: Søværnets korvetter af Niels Juel-klassen 1979-2009 Søren Sørensen

Søren Nørby m.fl. – Rosendahls/Steel & Stone, 2015

Så er der kommet en bog, der beskriver den danske marines korvetter i Niels Juel-klassen.

Bogen beskriver baggrunden for skibenes bygning med udgangspunkt i forsvarsfor-

Boghorisontering Storm Anden årgang af M/S Museet for Søfarts nye årbog er udkommet, denne gang er temaet “storm”. Årbogen er igen udgivet sammen med Maritim K ­ ontakt og det er anden gang at år­bogen udkommer med et tema, hvilket er en rigtig god idé. Artiklerne spænder vidt og er meget forskellige.

ned i materialet. Der er detaljer om den daglige drift, sejlplaner, færgerne og udviklingen af disse, udbygning af havneanlæg, politiske diskussioner og overvejelser, alt sammen fortalt kronologisk, og med masser af detaljer.

Men også små sjove anekdoter, er der plads til. Feks. den om den tidligere fodermester, som havde købt Samsøs første bil. Han oprettede en vognmandsforretning og transporterede folk rundt på øen, men ikke alle, ville køre med ham. Engang var han på vej til Kolby Kås, da han mødte en dame med en stor kuffert, som var på vej til færgen. Han tilbød hende et lift, men hun takkede nej - han kunne dog godt få lov til at tage hendes kuffert med imens hun gik de godt tre Lausten fortæller. Artiklen er illustreret km til færgen! med mange spændende fotos.af historierI den mere alvorlige ende længere artikler er ne Indimellem berettes omdisse LOLLI. I 1944 da færgen der på også til et lille undertema ”Storm var vejplads fra Århus til Kalundborg sprang en mine agtersom for skibet.

Det at i litteraturen”, består af firebetød små tekdet slået i stykker på grund vandster:blev ”Utnapishtim og stormen,” et af uddrag trykket.

Man havdehelteepos kun to både, men fra det babyloniske om Gilgamasser af flUtnapishtim åder, som dog var babylonske zinkflåder, mesh, hvor er den der flød af påbibelens vandet Noah, og de ”Jonas’ skibbrudne udgave flugt,” måtte derfor i vandet, og holde fast fra Jonas’ bog,ligge Det Gamle Testamente iog det varAndersens sat fast på siderne, et tovværk, uddrag frader H.C. ”Den indtil hjælpen kom frem, og eftersom lille havfrue”. De tre små tekster bryder ulykken i marts måned, var det sammenskete med uddraget af Shakespeares alvorligt.

Heldigvis fi k besætningen ”Stormen” de tungere tekster, og giverhurtigt sendt nødsignaler, mange skibe et pusterum.

Men det erog ikke de eneste kom til og hjalp passagererne i vandet. litterære indslag da Ib Michael har skrevet Et tysk skib kom også til og pumpede en fin lille historie, ”Orkanen i El Cuyo,” om skibet, så det kunne flyde og dermed det er en novelle eller en rejsebeskrivelse, sejle tilbage til Århus. kan læseren vidst selv bestemme.

Efter at DSBs besejling af ruten opIrene Olsen hørte i 1986, efter 84 år og 3 måneder, fortsætter Jensen med at fortælle om Samsø Linien, Nordic Ferry Services, Danske Færger A/S – eller bare Færgen.

Bogen kommer hele vejen rundt, og slutter med et lille kapitel om fremtiden.

Til sidst i bogen finder man en oversigt over alle de færger og skibe, der har sejlet i fast rutefart mellem KalundborgSamsø-Århus med tekniske oplysninger, skibshistorie samt plan- og dækstegninger. Her finder man også en detaljeret oversigt over priser, antal passagerer og biler for årene fra 1914 og frem. Sidste indførsel er for d. 5.2. 2015.

Med denne nye udgivelse har vi fået en grundig dokumentation af endnu en af Mail: cosea@co-sea.dk Danmarks færgeruter.

Indholdsfortegnelsen findes om i bogen Thorbjørn Thaarup skriver søsyge og indledning. dens væsen, og hvad man gennem tiden erat udgivet med støtte fra ener harBogen gjort for afhjælpe ubehaget ”Det række fonde, tak for det. Et vigtigt bidrag til at få kvalme over – en rejse med søsytil den danske flådes historie. Det er gen på tidens hav”, hedder den. Thaarup spændende læsning for folk med marikommer både ind på de lægelige grunde til time interesser. God fornøjelse. søsygen, han har dykket ned i beskrivelser Jens Kostrup fra og om søsyge sømænd, og han fortæller om alle de underlige tiltag, der gennem tiden er blevet gjort, for at komme søsygen til livs - meget underholdende.

I artiklen ”Storm og skibsdesign – djævlen lurer i detaljen” ser Morten Tinning nærmere på, hvilke elementer og faktorer, der er vigtige inden for moderne skibsdesign. Naturligvis er sikkerhed i centrum, men også komfort for besætning og passagerer Jensen har fået–større og større Preben Nautilus, 2015 opmærksomhed, og forfatteren ser på udviklingen af skibsdesign gennemen debog sidste 100lanår.

Her kommer endnu som I artiklen ”Ydre og vil indre storm – bølgedets færgenørder, blive glade for. gang i billedkunstens historie” tager BirgitEn stor,Agersnap flot og grundig færgete Vase os medbog indom i kunstens ruten til række, Kolby Kås på verdenfra ogKalundborg analyserer en fortrinsvis Samsø videreog til kunstværker Aarhus. En detaljeret danske,og malerier med tekst og med mange fotos af færger, udgangspunkt i havet og bølger. detaljer færgerne, køreI den fra sidste artikel i havneanlæg, årbogen er vi helt planer og billetter. oppe i nutiden.

Marie Ørstedholm, der er Forfatteren, Preben Jensen, som souchef og udstillingsleder på museet, iinterviewede 2007 skrev i”Færgerne til Sejerø og august 2015 Knud-Erik Nekselø,” skriver også artikler til Dansk Laustsen, som er Test Manager hos Færgehistorisk Selskab, og han VIKING Life-Saving Equipment.

Dethar resulindsamlet materiale til og har terede i artiklen ”Med kurs modarbejdet stormen på bogen gennem flere år. Det har resulteret - sikkerhed og søprøver,” hvor vi er med i denne moppedreng, som indleder med til en række søprøver, som har til formål kort at fortælle om ruten før DSB, hvor at ”stressbelaste produkterne så meget DFDS stod for den, og herefter koncensom muligt, så vi kan være sikre på, at de trerer den sig om de 100 år, hvor DSB kan holde til det, de skal,” som Knud-Erik besejlede ruten. Og her er dykket dybt

Færgerne mellem Kalundborg og Samsø (Aarhus): 1914-2014

Bogens to redaktører, Thorbjørn Thaarup og Morten Tinning, har skrevet artiklen ”Med storm gennem liv og død – et møde med verdens have, deres geografi og legender,” der giver et overblik over det særlige omkring liget i 1973.ved Derhavene indledes med Danmark en genog Nordatlanten, samt en beskrivelse af nemgang af det meget store persongalleri, specielle have/kendemærker, Biscayder står bag hele processen som fra politisk en, Kap Horn, det Gode Håb Det vedtagelse til Kap det første skib er og i søen.

Indiske og man hvaden er klar der særligt ved Som Ocean, læser får fornemmelse disse af heleområder. den politiske og administrative side af dette projekt, samt naturligvis SøværEt bevis på at en artikel ikke behøver nets rolle - hvorfor bygge disse skibe? at være lang for at være spændende, er Det den kolde krigs tidhekse - verden så den er lillei historie ”Trolddom, og den meget udulykke” dengang, end i dag. danskeanderledes flådes største af Atlanaf der Danmark var vendt ta Forsvaret M.N. Young, i forbindelse medmod et truslen fra øst. om storm faldt over den udstillingsprojekt Den anden halvdel bogen7.000 er helliget dramatiske historie om af hvordan beskrivelser af livet ombord.

En genmand omkom og 12 danske og 3 lybske nemgang af korvetternes mange orlogsskibe forliste ud for Gotlandsopgaver. kyst.

Det klæder bogen at der er indlæg fra Da nyheden om de meningsløse tab nåede alle typer af skibenes personel fra til København, søgte man en forklaring,både chefer og konstabler. og kom frem til at ”kvindelig vejrmagi” lå Alvorlige men afgjort også morsomme til grund for ulykken, hvorfor flere kvinder fortællinger. blev brændt som hekse for at have en Gennem disse beskrivelser oplever man syndebuk. Det var ikke den eneste gang, også, hvordan marinens overordnede hekse blev beskyldt for at kaste trolddom opgave skifter i takt med, at de politiske over sørejser i 1500-tallet. ønsker og forventninger ændrer sig.

Skibe der er bygget til at løse opgaver i én tid - skal fungere i en ny tid. Fra at fungere i nationale farvande, skal man nu deltage i internationale operationer.

Opgaver der klares flot.

Den 18. august 2009 nedhales orlogsflagene for sidste gang på korvetterne, alt har en tid og afløserne var allerede i søen.

Bogen har mange smukke billeder, det sidste er af en bunke skrot fra korvetternes ophugning på det tidligere Lindøværft.

I bogens appendiks er der en fornem gennemgang skibenes heraldik samt tekniske beskrivelser.

Der er13 også et Mose Allé | 2610 Rødovre personregister og litteraturhenvisninger.

- Telefon 36 36 55 85 -

HORISONT

017° 023°

Nyt fra biblioteket

BIBLIOTEKET LIGGER GO T E K S T I R E N E O L S E N , S Ø FA RT E N S B I B L I O T E K Søfartens Bibliotek har gode vilkår på Højnæsvej i Rødovre, hvor vi opfordrer søfolk til at komme forbi, hvis de er i Københavnsområdet, her kan man selv gå på jagt efter en god bog på bibliotekets hylder, og få en snak og en kop kaffe med bibliotekaren.

Søfartens Bibliotek har nu ligget i Rødovre i et halvt år, og vi har efterhånden haft besøg af en del søfolk – men vi vil meget gerne have besøg af flere af jer. Derfor, hvis I er i København, på vej ud eller på vej hjem, eller i anden anledning, så kom forbi og se hvad vi har på hylderne, måske er der noget, der frister til kufferten.

018°

HORISONT

I er naturligvis også stadig meget velkomne til at benytte de sædvanlige byttekanaler, ring eller skriv til biblioteket eller kontakt et af vores depoter i Esbjerg, Aarhus, Aalborg, Rotterdam, Hull, Algeciras, Singapore, Tajnung Pelepas, Hong Kong og Port Said (kun udlevering af bogkasser, ingen aflevering). Se kontaktoplysningerne på vores hjemmeside.

Husk også at I er meget velkomne til at ønske bestemte titler, forfattere eller emner, gerne i god tid inden I kommer forbi, eller forventer at modtage bøgerne, for det tilfælde at vi skal ud og indkøbe bøgerne.

NYE BØGER PÅ BIBLIOTEKET KRIMI, SPÆNDING OG ANDRE ROMANER De fleste nye bøger udkommer om efteråret, men har I brug for nye bøger ude på skibene, er der også udkommet mange nye bøger her i foråret, i flæng kan næves følgende romaner: Ernst Haffners Blodbrødre er en genopdaget tysk klassiker, først udgivet i 1932, om en gruppe unge i mellemkrigstidens Berlin. Sundhedsplejersken er en klassisk psykologisk thriller om jagten på en udspekuleret, psykopatisk kvinde og Krokodillevogteren en krimi, om et mord og et lig, der er beskrevet i et manuskript som en af de andre beboere

DT PÅ HØJNÆSVEJ i huset skriver på. Brudekjolen er en ondskabsfuld thriller fra franske Piere Lemaitre, spændende og skræmmende og den gotiske roman, Ensomheden, som åbner med et barnelig på Lancashires kyst, anbefales af Stephen King som ”et enestående litterært værk”.

Selv om Carsten Jensens store roman Den første sten, udkom sidste år skal den lige nævnes her, da den blev modtaget med strålende anmeldelser og også fik ”Læsernes Bogpris 2016”. Det er en roman om mennesker fanget i krigen i Afghanistan, om tab og død, om kærlighed, venskab, forræderi og katastrofer.

FAGBØGER Også nye spændende fagbøger er der ud­kommet, f.eks. Ondskabens øjne, som er en biografi om danske Jens Nielsen, en notorisk forbryder, der havde gjort sig internationalt berygtet som indbegrebet af ondskab. Han stod bag indbrud, brandstiftelse i London, og forsøg på at myrde tre fængselsbetjente i Horsens. Jensen var den sidste, der blev henrettet i Danmark i fredstid. Krigen i Europas baggård er historien om Jugoslaviens sammenbrud. Steen Ramsgaard dækkede krigen for DR og besøger i bogen nogle af stederne fra dengang, og taler med mennesker, som på hver deres

måde spillede en hovedrolle. I Sovjetunionens fald fortæller forfatter og journalist, Michael Dobbs, om den kolde krigs slutspil.

Han mødte selv mange af de vigtigste aktører så som Mikhail Gorbatjov, Lech Walesa, Vaclav Havel og Andrej Sakharow og var som korrespondent øjenvidne til de ekstraordinære begiven­heder, der førte til kommunismens endelige sammenbrud.

HORISONT

019°

DANSK FOTOKONKURRENCE 2015 En årligt tilbagevendende begivenhed er afgørelsen af Handelsflådens Velfærdsråds fotokonkurrence for søfarende, og igen i år havde mange rigtig mange søfolk sendt mange spændende fotos ind til konkurrencen.

TEKST IRENE OLSEN, HFV

“Det er altid en fornøjelse at nyde de mange, flotte billeder, der bliver sendt ind hvert år, og en udfordring at vælge vinderne,” sagde årets dommere i fotokonkurrencen, fotolælærer Jens Kostrup og museums­ inspektør Benjamin Asmussen, M/S Museet for Søfart.

Afgørelsen og bedømmelsen af billederne foregik denne gang i Maskinmestrenes Forening, og efter præsentationen af vinderbillederne havde dommerpanelet denne generelle kommentar til de indsendte billeder: “Motiverne afspejler tiden – hvad der foregår på havet lige nu. Flere billeder havde bådflygtninge som tema, mens offshoreindustrien fylder mere og mere.

Mange har også blik for den pudsige historie og endda for bagsiden af den maritime medalje i deres valg af motiv. Geometriske former er altid en fast bestanddel i de indsendte billeder, om end ofte på bekostning af andre elementer i billedet. Dramatiske billeder af is og sne er altid med og viser hvor meget polarfarvandene fylder for dansk søfart.”

TAK TIL DELTAGERNE Velfærdsrådet modtog i 2015 237 fotos fra 45 fotografer fra hele verden, og motivvalget var bredt og varieret fra smukke landskaber bl.a. på og ved Grønland og Antarktis over solnedgange, storme, skibe og udsnit af skibe. Der er fotos tage i vilde vinkler og fra steder, som man sjældent får adgang til, og som til stadighed fascinerer.

Vi er glade for alle de tilsendte fotos, og siger tak til alle, der deltager i fotokonkurrencen. Vi håber at I, og flere nye fotografer, har lyst til at deltage i dette års konkurrrence.

020°

HORISONT

1. PRÆMIE: KLAVS LOCKWOOD, MÆRSK FINDER fotoudstyr for 5.000 kroner, sponsoreret af Den Danske Maritime Fond Årets vinderbillede kræver lidt tid – det trækker ikke straks øjet til sig, men afslører en indre poesi, når man bruger lidt tid på det. Den eneste solstråle rammer sømanden, mens en kollega lyser den modsatte vej med sit menneskeskabte lys. På trods af det smukke lys og den flotte komposition med op- og nedadgående lys virker billedet ikke opstillet, snarere som et foto af en arbejdssituation, hvilket vi generelt ser for lidt af i fotokonkurrencen.

2. PRÆMIE: FINN SALOMON NIELSEN, ORASILA fotoudstyr for 1.000 kroner Billedet rummer et drama – hjælpetropperne er på vej til kæmpen på havet. De små, men bomstærke slæbebåde udstråler kraft og dynamik, mens containerkæmpen nærmest svæver overjordisk over vandene.

3. PRÆMIE: FINN HANSEN, ROBERT MÆRSK gavekort på 500 kr.

Billedet af flygtningefamilien, der er reddet op på et stort skib virker stærkt på alle forældre. Maden er medbragt i plastikposer og ligger på et stykke pap, men omsorgen for børnene er universel.

Finn Hansens foto er en del af en serie på 11 billeder, taget da ROBERT MÆRSK bjærgede 323 flygtninge nord for Libyen i maj 2015. Se hele billedserien på vores hjemmeside under “Se billeder 2015”

Alle fotos fra 2015 og tilbage til 2010 kan ses på velfærdsrådes hjemmeside, og i år vil man kunne se vores udstilling med fotos fra konkurrencen på MSSMkonferencen i Nyborg i slutningen af august, og på maskinmestrenes konference Ajour i november måned.

V

5. PRÆMIE: OLE JACOBSEN, MARY ARCTICA gavekort på 500 kr.

Billedet af containerskibet ved den dramatiske iskant sætter straks tanker i gang om hvad der foregår.

Skal der flyttes last eller mennesker fra det ene sted til andet? Hvordan gør man det? Vil det gå godt?

4. PRÆMIE: KIM HENRIKSEN, NJORD R gavekort på 500 kr.

Det sorte mudrede vand danner ingen smukke regnbuer fra det lavtliggende hverdagsskib, men bliver i stedet en mørk kommentar til vor tids brug og misbrug af havene. Det mørke vand, den mørke himmel og de mørke sten bliver bundet flot sammen af efterbehand­ lingen, der har øget farvernes dynamiske rækkevidde.

HORISONT

021°

SPECIALPRIS I 2015 - BEDSTE GRAFISKE VÆRK:

FOTOKONKURRENCEN 2016

Poul Helt Billedet kombinerer den smukke og enkle komposition med en klar historiefortælling. Her illustreres udviklingen i passagersø­farten efter luftfartens dominans – fra simpel transport til det mere luksusbetonede krydstogt.

Handelsflådens Velfærdsråd opfordrer alle tidligere og nuværende søfolk til at indsende billeder til dette års fotokonkurrence. Der er som udgangspunkt ingen betingelser for, hvilke motiver du kan sende ind, men selvfølgelig er det ikke familiealbummet der hitter i den sammenhæng. Derimod skulle de indsendte billeder gerne have en maritim vinkel fra livet såvel om bord som under land. Fotos, der er sammensat af to eller flere billeder, kan ikke vinde hovedkonkurrencen. Husk også at medsende lidt billede-info samt navn og hjemadresse. Ud over de 5 hovedpræmier er der også en foto-t-shirt med HFV-logo til alle deltagere. Derfor må du også godt oplyse os om, hvilken størrelse du bruger.

SPECIALPRIS II 2015 - KONTRAST

SEND DINE BILLEDER TIL HFV

Lars M. Bentzen, IRENA ARCTICA Årets kontrastpris går til den skægge sammensætning af en meget urban bus, der endda kører til ”Højbanen” og så det uvejsomme landskab i baggrunden og det rustne fartøj, som bussen sættes ned i, der giver mindelser om et landgangsfartøj fra verdenskrigens Normandiet.

Billeder til konkurrencen kan sendes til: foto@hfv.dk Vi skal anmode fotograferne om at billederne indsendes i så høj en opløsning som muligt, da det giver en bedre gengivelse i tryksager og til forstørrelser på print. Er jeres båndbredde ude om bord for smal, så vent hellere med at sende dine billeder til du kommer hjem. Du kan også vælge at sende os et usbstik med dine motiver og sende den til:

HANDELSFLÅDENS VELFÆRDSRÅD HØJNÆSVEJ 56 2610 RØDOVRE - eller simpelthen komme forbi med billed­ filerne, hvis du er i nærheden af Rødovre. Vi har altid tid til en kop kaffe og en snak.

SIDSTE FRIST FOR DELTAGELSE Billeder i både den danske og nordiske konkurrence bedømmes i begyndelsen af det nye år.

Billedfilerne skal derfor være Handels­flådens Velfærdsråd i hænde senest d. 31. december.

BILLEDRETTIGHEDER

SPECIALPRIS III 2015 - GLÆDE OG KÆRLIGHED Finn Salomon Nielsen, ORASILA Årets tredje specialpris går til et billede med et sjældent motiv i fotokonkurrencen, nemlig glæde og kærlighed. Det er ikke ofte at vi ser billeder af folk, der faktisk er glade for hinanden og samtidig har en maritim vinkel, men det lykkes her.

022°

HORISONT

Hvis ikke andet er angivet forbeholder Handelsflådens Velfædsråd sig ret til at videregive udvalgte konkurrence-billeder til formål, der fremmer dansk søfart. Til det betragter vi først og fremmest billeder til brug for HFV og dets søsterorganisationer i de nordiske lande, derudover til brug for maritime organisationer, institutioner og nyhedsmedier, der beskæftiger sig med søfart. Men ønsker du ikke, at dine billeder bliver brugt til publicering af andre end Handelsflådens Velfærdsråd, er det bare at angive dette i forbindelse med indsendelse af dit billedmateriale.

NORDISK FOTOKONKURRENCE 1. PLADS Rikard Laviskij, vinder af den Nordiske Fotokonkurrence 2015 ”Rast i Thailand” 15 fotos fra den danske konkurrence, herunder vinderbillederne, gik videre til den nordiske fotokonkurrence, der blev afholdt på M/S Museet for Søfart i Helsingør. Se vinderbillederne på side 74

GODE RÅD OG FOTOTIPS Vi er meget glade for alle de spændende og flotte fotos, som vi modtager fra jer alle, men vil gerne have endnu flere billeder, derfor har vi bedt ommer i den nordiske fotokonkurrence, Anders Rye Skjoldjensen fotojournalist på Politiken, om nogle gode råd og tips. Han siger: TEKST ANDERS RYE SKJOLDJENSEN, JOURNALIST

1. FORTÆL HISTORIER IGENNEM MENNESKER Som beskuer vil man gerne have noget, man kan spejle sig i og stille spørgsmål ved. Vi vil gerne have en interaktion i mellem folk. Man kan fortælle en stor historie bare igennem et blik, et ansigtsudtryk eller en interaktion mellem mennesker. Vinderbilledet i den nordiske fotokonkurrence er et billede, man kan blive ved med at gå på opdagelse i og stille spørgsmål ved.

2. GÅ TÆT PÅ Det fantastiske ved fotografiet er, at det kan fange et øjeblik og fastfryse det, og et godt billede gør, at man som beskuer selv føler, at man er til stede i det øjeblik.

Derfor skal vi tæt på. Helt tæt på. Det er grænseoverskridende at gå tæt på en person og fotografere vedkommende, men tit er det ens egne grænser som fotograf, man skal overskride før det bliver rigtig godt - og her tæller det ikke at zoome sig tættere på. Prøv udelukkende at skyde på et sted mellem 28 og 35 mm i et stykke tid. Som Robert Capa (ungarnsk-amerikansk krigsfotograf) engang sagde: “If your photographs aren’t good enough, you’re not close enough”.

3. VÆR NYSGERRIG Det er nysgerrigheden, der driver værket.

Hvis du ser noget der undrer dig, eller som er spændende, så undersøg det med dit

kamera. Bliv i situationen og skyd løs. Det kan godt være, at det virker fjollet, at tage mange billeder af det samme motiv, men lige pludselig så er den der, og så er det det hele værd. Husk, at I, der arbejder på havet, ofte kommer steder hen, som almindelige mennesker ikke kommer. Derfor, hvis det vækker den mindste undren hos jer, så vil det helt sikkert vække en stor undren hos en landkrabbe som jeg selv.

4. FOTOGRAFER OFTE OG SERIØST Hav kameraet med dig, lær det at kende indtil du kan fotografere med det uden at tænker over det. Når man kender sit udstyrs begrænsninger, kan man arbejde omkring det og begynde at bruge det kreativt.

5. H VAD LAVER DU STADIG HER? GÅ UD OG FOTOGRAFER!

HORISONT

023°

Sommerens

The Huntsman: Winter’s War The Huntsman: Winter’s War handler om jægerne Eric og Saras kamp mod de to onde dronninger og søstre, Ravenna og Freya. Efter en tragisk begivenhed samler isdronningen Freya en hær af jægere med den simple regel: Kærlighed er forbudt.

Denne regel bryder de to forelskede jægere, og som straf må den tapre Eric se sit livs kærlighed blive dræbt. Syv år efter har Snehvide besejret sin onde stedmor Ravenna, men sidstnævntes magiske spejl er forsvundet. Spejlet ender uheldigvis i Freyas besiddelse, og hun bruger det til at bringe sin søster tilbage fra de døde.

Den stærke jæger må nu ud i sit livs kamp for Snehvides kongerige, og han får igen hjælp fra de trofaste dværge og sin elskede Sara, der til hans store overraskelse stadig er i live.

The Huntsman, Eric, spilles af Chris Hemsworth mens Erics store kærlighed, Sara, spilles af Jessica Chastain. Som de to onde dronninger ses Charlize Theron og Emily Blunt som Ravenna and Freya.

024°

HORISONT

filmpremierer

T E K S T LISBE T SK J EL M OSE, H F V

Midnight Special

Warcraft

Si-fi dramaet Midnight Special handler om Alton Meyer, der ikke er som andre drenge.

Han besidder bizart kraftfulde evner og har på samme tid mærkelige svagheder.

Altons evner er blevet bemærket af den amerikanske regering, der vil til bunds i mysteriet, det betyder at Alton og hans far, Roy, er nødt til at flygte, og en date med skæbnen tårner sig op forude.

Michael Shannon spiller far Roy, Kirsten Dunst mor Sara, som de ikke har set i to år og Joel Edgerton spiller Roys barndomsven, politimanden Lucas.

I adventurefilmen Warcraft baseret på spiluniverset Warcraft, er det fredelige rige Azeroth på randen af krig, idet frygtløse, invaderende ork-krigere, der er på flugt fra deres døende verden, leder efter nyt land at kolonisere. Da en portal åbner sig og forbinder de to verdner, står de to hære over for udslettelse. To helte, fra hver deres æt, vil stå over for hinanden, når skæbnens time falder for deres familier, folkeslag og hjem.

En episk saga om magt og opofrelse tager sin begyndelse i en krig med mange ansigter og alle har noget at kæmpe for.

X-Men: Apocalypse

Warcraft er instrueret af Duncan Jones og har bl.a. Travis Fimmel som Sir Anduin Lothar, Ben Foster som Magna Medivh og Paula Patton på rollelisten.

Filmen X-Men: Apocalypse er det nyeste kapitel om mutanterne fra X-Men. Apocalypse er den første af alle mutanter, og har eksisteret siden det antikke Egypten. Han akkumulerer kræfter fra andre mutanter og er både udødelig og nærmest uovervindelig. Da han vågner efter mange tusind år, er han skuffet over den verden, han oplever. Verdens skæbne hænger i en tynd tråd, og Mystique må i samarbejde med Professor X lede en gruppe af unge X-Men for at stoppe deres værste fjende til dato og redde mennesket fra udslettelse.

James McAvoy spiller Professor Charles Xavier, Michael Fassbender er Magneto og Jennifer Lawrence spiller Mystique mens Oscar Isaac spiller Apocalypse.

Jason Bourne 5 “I know who I am. I remember everything”, siger topagenten i Jason Bourne 5, der i ‘The Bourne Ultimatum’ endelig fik ophævet sit hukommelsestab. Og hvor efterlader det så Bourne i livet nu? Vi ved endnu ikke meget om plottet, men sikkert er det, at den nye Bourne-film fordyber sig i presserende kriser a la Wiki Leaks og Edward Snowden, og at den amerikanske regering er efter ham.

Jason Bourne spilles igen af Matt Damon og filmen har endvidere Tommy Lee Jones, Alicia Vikander og Julia Stiles på rollelisten.

Tilmelding til fi lmordningen sker gennem Handelsflådens Velfærdsråd: info@hfv.dk

The Boss Komedien The Boss handler om en højtstående og narcissistisk forretningskvinde, Michelle Darnell, der kommer i fængsel for insiderhandel. Da hun løslades, er hun klar til at rebrande sig selv, men ikke alle er parate til at tilgive hende.

Michelle spilles af Melissa McCarthy (som vi kender fra komedien Spy). Endvidere medvirker Peter Dinklage (bedst kendt fra Game of Thrones) og Kristin Bell.

The Witch: A NewEngland Folktale Horrorfilmen The Witch: A New-England Folktale foregår i et gudfrygtigt og heksehysterisk New England omkring 1630’erne. En bonde flytter med sin kone og fem børn til et forladt sted omkranset af en mørk og urovækkende skov. Mærkelige hændelser begynder at ske i form af onde dyr, døende afgrøder og forsvundne børn.

Teenagedatteren, Thomasin, anklages for at stå bag, familien stempler hende som heks og straffer hende.

Anya Taylor-Joy spiller Thomasin, Ralph Ineson hendes far William og Kate Dickie hendes mor, Katherine

ALPE D’HUEZ PÅ MSSM Igen i år deltager Handelsflådens Velfærdsråd og Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart på årets MSSM-konference med vores populære cykeltur op ad Alpe d’Huez.

I år har du, udover at forsøge på at køre længst på et minut, også mulighed for at cykle hele turen, så medbring gerne egnet cykeltøj.

Turene kommer til at ligge før, under og efter sessionerne på konferencen.

Vi trækker som sidste år lod om en lækker cykel blandt alle deltagere, og der vil være flotte præmier til den mand og kvinde, der cykler længst på 1 minut.

HORISONT

025°

GOLFTURNERING I VESTJYLLAND 17. AUGUST SPILLER VI GOLF I BRAMMING Esbjerg Havne-Service og Handelsflådens Velfærdsråd inviterer hermed nuværende og pensionerede søfolk og deres ægtefæller til golfturnering på Kaj Lykke Golfklubs bane onsdag den 17. august 2016, tilmeldingsfrist d. 5. august 2016.

Der spilles på en 18 hullers bane og stableford.

Stævneafgiften udgør kr. 400,- pr. spiller, uanset om man er medlem af Kaj Lykke Golfklub i forvejen.

Beløbet inkluderer greenfee, morgenmad, frokost, præmier samt deltagersouvenir.

Stævneafgiften skal være indbetalt på konto nr. 6737-0001073825 i Sydbank senest 10. august 2016.

Turneringen er opdelt i en A-række med handicap 0-23,9 og en B-række med handicap 24,0-36,0.

Alle er velkomne uanset handicap, men matchen afvikles til max. spillehandicap 36,0.

Husk at angive klub- og medlemsnummer samt handicapindex.

De fire gutter her spillede på samme hold sidste år. De fandt ud af at de var mere end 300 år til sammen.

026°

HORISONT

DAGENS PROGRAM: 08.00-08.45: Morgenkaffe/-te 08.30 Mødetid 09.00 Gunstart 14.30 Frokost og præmieoverrækkelse

STED: Kaj Lykke Golfklub Kirkebrovej 5 6740 Bramming Tlf. 75 10 22 46

YDERLIGERE INFORMATION: HANDELSFLÅDENS VELFÆRDSRÅD, TLF.: 3543 3111 ESBJERG HAVNE-SERVICE, TLF.: 7513 2859

VELLYKKET GOLFTURNERING I SVENDBORG I MAJ Onsdag d. 25. maj 2016 spillede nuværende og tidligere søfarende samt hustruer golf på Svendborg Golf Klubs smukke bane.

Dagen startede med morgenbord, men snart var golferne klar til at komme ud på banen til en god dag, der begyndte lidt diset. Heldigvis brændte solen disen væk, og resten af dagen blev spillet i høj sol. På banen så vi en ny form for ”golfmotor,” da en af deltagerne havde sine hunde med til at trække. Den ældste af hundene var meget interesseret i golf, holdt øje med boldene og gøede, mens den unge bare slappede af, mens der blev slået.

Da alle deltagere var færdige på banen, var der præmieoverrækkelse. Ud over

præmier til vinderne A- og B-rækken, var der også en række sponsorpræmier, så mange gik glade hjem med en flaske vin, en paraply eller en trøje.

VINDERNE BLEV: A-RÆKKEN: 1. Lennard Christensen 2. Willi Horstmann 3. Arne Thomsen

B-RÆKKEN: 1. Finn Mogensen 2. Jytte Mogensen 3. Henrik Weber

Vi håber på at kunne gentage successen til næste forår, men som i år kræver det, at mindst 30 personer tilmelder sig. Så hiv fat i din kollega og hold øje med, hvornår vi spiller igen.

Vi slår arrangementer op på vores hjemmeside og facebook, og du er velkommen til at kontakte os direkte – eller endnu bedre, tilmelde dig vores nyhedsbrev, så du får information om vores arrangementer direkte. Tilmelding til nyhedsbrevet kan se på info@hfv.dk.

Tak for i år, vi håber at se jer alle – og mange flere til næste år.

HORISONT

027°

Henrik Berlau og Sømændenes Forbund var med til at skrive verdenshistorie, da de i samarbejde med internationale organisationer forsøgte at stoppe importen af olie til apartheidregimet i Sydafrika. En indsats der medførte, at Henrik Berlau blev inviteret til indsættelsen af Nelson Mandela som præsident.

028°

HORISONT

HENRIK BERLAU STOPPER – KAMPEN MOD DIS FORTSÆTTER På gangwayen til et landfast otium undrer han sig stadig over den politiske passivitet i forhold til en lov, der har nedlagt tusindvis af danske arbejdspladser TEKST PETER FINN LARSEN, HFV

Telefonen ringer midt under interview’et.

- Hallo. Det er Henrik.

- Ja, jeg sidder med papirerne foran mig.

Opkaldet kommer fra en advokat. Hvad det går ud på, vender vi tilbage til.

Henrik Berlau, 63 år, er faldet for aldersgrænsen i 3F, og har sagt farvel til mere end 40 års aktiv kamp for danske sømænd. Det sker uden vemod men med en stille glæde over, at han nu ikke mere behøver have en aktuel mening om søfart og arbejdsvilkårene i samme. Årene har bragt mange glæder og gode oplevelser, hvor sømænd har fået hjælp til at håndtere genstridige rederieejere, som i stridbarhed – ifølge Henrik Berlau – kun overgås af mineejere!

En enkelt skuffelse tager han med sig.

Det er, at kampen mod DIS-loven ikke har båret frugt.

Han glæder sig over, at han har været med til at holde debatten om ufornuften af DIS på dagsordenen 25 år efter dens vedtagelse, men ingen bør være i tvivl om, at han gerne ser loven ændret, så udenlandske søfarende på danske skibe får lov til at organisere sig i en dansk fagforening.

Det kom han ikke til at opleve, men han forsikrer, at der er andre til at tage over.

Kampen mod DIS slutter ikke med hans afgang.

TAB AF ARBEJDSPLADSER - Politikerne har solgt deres sjæl til de danske rederier i denne sag. Det kan undre, idet politikerne i andre sammenhænge understreger, at vi skal overholde internationale konventioner. DIS-loven er klart i

modstrid med internationale konventioner om arbejdstagerrettigheder, fastslår han.

- Forklaringen er vel, at erhvervet er blevet så stort, at det kan true sig til fordele, som ingen tør gøre op med. Hvorfor er DIS-loven ikke blevet prøvet ved EU-domstolen. Vi har ført den til tops i det danske retssystem, hvor selv Højesteret afviste at

og danske skibsassistenter har ingen reel betydning.

USANDSYNLIGT Henrik Berlau underbygger sit synspunkt med, at uoverensstemmelser mellem redere og udenlandske sømænd aldrig er blevet prøvet ved Arbejdsretten.

” En enkelt skuffelse tager han med sig.

Det er, at kampen mod DIS-loven ikke har båret frugt. spørge EU-domstolen, men det vil vel være naturligt at føre den videre til EU-domstolen, som det skete med eksklusivaftalerne.

- Konsekvensen af DIS-loven er jo, at tusindvis af danske arbejdspladser er nedlagt i en tid, hvor politikernes vådeste drøm er at skabe arbejdspladser.

INGEN BETYDNING - DIS handler efter min bedste overbevisning ikke om at gøre danske rederier konkurrencedygtige men om at stække fagbevægelsen og skabe større overskud til ejerne. Lønningerne til sømændene udgør en forsvindende lille del af driftsomkostningerne ved et skib til en milliard kroner med en besætning på 13-15 mand.

Forskellen mellem lønnen til udenlandske

Det lyder i hans ører usandsynligt, at der i de 25 år ikke er opstået uenigheder, det har været nødvendigt at indbringe for Arbejdsretten.

Det har Henrik Berlau kun én forklaring på: - Fagforeningerne for de udenlandske søfolk i praksis er afskåret fra at føre sagerne. Søfolkene har reelt ingen forbundsfæller, efter at den danske fagbevægelse med DIS-loven blev udmanøvreret.

- Med det danske folketings velsignelse er vores virke blevet ulovliggjort, og sømandens rettigheder forsvundet.

GRUNDTVIG BLIVER HJEMME - Konsekvensen er, at ingen i dag ved en pind om de udenlandske søfolks arbejdsmiljø og arbejdsvilkår. Rammes de af en HORISONT

029°

arbejdsulykke eller nedslidning, bliver de sendt hjem og en ny hyret. Glem alt om at danske redere er bedre end andre. Grundtvig følger ikke med ud på verdenshavene.

- Der var en gang, hvor rederne havde et stort kendskab til deres medarbejdere, men strukturen i dansk søfart er ændret radikalt gennem årene. I dag har vi rederier, der ikke selv ejer de skibe, de administrerer, og som heller ikke interesserer sig for en tilfældig filippinsk sømand, der er blevet ramt af en erhvervsbetinget lidelse. Og det gør bemandingsselskaberne heller ikke.

De har jo rederierne som deres kunder, så deres loyalitet ligger hos rederne og ikke de søfarende. Dem er der jo nok at tage af.

HJÆLPER FILIPPINERE Og så er vi tilbage ved telefonsamtalen, der afslører en anden og måske mere ukendt side af Henrik Berlau.

Den handlede om en filippinsk enke, der havde fået tilkendt erstatning for tab af forsørger fra Arbejdsskadestyrelsen i fem år, fordi ægtefællen var omkommet ved et forlis.

Arbejdsskadestyrelsen havde afvist at forlænge erstatningen, hvorfor Henrik Berlau i samarbejde med et advokatfirma forsøger at hjælpe, hvad han har gjort flere gange tidligere.

- Da jeg har hjulpet andre filippinske søfolk, kontakter hun mig, men sagen er et godt eksempel på, at de 10.000 udenlandske søfolk, der har erstattet danskerne i dansk skibsfart, er uden rettigheder, mener han.

Han erkender, at MLC 2006 har været en løftestang for nogen, og at de værste slyngler er forsvundet fra vores farvande.

- Konventionen fastslår nogle minimumsrettigheder, men de er samtidig blevet maksimumsrettigheder. Ingen reder giver mere, end han er forpligtiget til. Så er det sagt.

TAK FRA MANDELA Henrik Berlau stak i 1968 til søs som 15-årig, men allerede efter syv år blev han landfast med en tillidspost som hovedkasserer i Lærlinge- og Ungarbejdernes Landsforbund. Året efter blev han sekretær i Sømændenes Forbund.

Et par gange har han og danske sømænd været med til at skrive verdenshistorie.

Første gang da han var med til at etablere Maritime Unions Against Apartheid, der forsøgte at stoppe olietransporterne til apartheidregimet i Sydafrika.

Som anerkendelse af sin indsats var Berlau en ud af i alt tre danskere – der var ingen redere iblandt -, der personligt blev indbudt som Sydafrikas gæster, da Mandela blev udråbt til præsident.

En oplevelse som han husker som et højdepunkt i sin faglige karriere.

-Det var meget bevægende, da Mandela hilste på og sagde, at han var meget beæret over at møde os.

Også i den senere Iran-contra-skandale spillede Sømændenes Forbund og ikke mindst Berlau en rolle. Nogle medlemmer klagede over, at når de sejlede våben fra Israel til Iran, der var i krig med Irak, så

skulle alt proviant hældes over i neutrale beholdere. Det var de trætte af.

- Jeg troede, det var en and, men det viste sig, at der blev sejlet amerikanske våben på danske coastere fra Israel til præstestyret i Iran. Amerikanske medier fulgte op og fandt ud af, at iranerne løslod et amerikansk gidsel efter hver våbentransport fra Israel. Først mange år senere fandt man ud af historien med Oliver North og hans rolle i den såkaldte October Surprise, der i dybeste hemmelighed handlede om gidsler for våben, fortæller Henrik Berlau, der også har været med til at smugle danske søfarende beskyldt for våbensmugling, ud af Italien.

Den lange faglig karriere har budt på mange udfordringer, spændende oplevelser og et kort ophold som folketingsmedlem for partiet Fælles Kurs.

- En oplevelsesrig misforståelse, kalder han sit ophold på Christiansborg.

FAGLIG KARRIERE: 1975 Kasserer i Lærlinge- og Ungarbejderens Landsklub 1976 Sekretær, Sømændenes Forbund 1979 Formandssekretær, Sømændenes Forbund 1991 Formand, Sømændenes Forbund, der i 1994 blev en del af SiD 1991-2016 Forhandlingssekretær i 3F 1987-1988 Medlem af Folketinget 2000-2016 Talsmand for de søfarende ved ILOs fastsættelse af mindstelønninger for matroser.

2008-2016 formand for ITFs sømandsforum

Denne karikaturtegning af højesteretsdommer Poul Dahl siger vist mere end mange ord, hvad Henrik Berlau mener om Højesterets afvisning af at få prøvet DIS-loven ved EU-domstolen.

030°

HORISONT

Expert Care to Each Ship & Offshore Location www.wrist.com

HORISONT

031°

De fleste af velfærdsrådets støttepunkter har en avisprinter, som velfærdsmedarbejderen printer dagens aviser ud på.

Tilmelder man sig velfærdsrådets filmordning modtager man 6 eller 9 film per måned

NYHEDER OG UNDERHOLDNING ER VÆSENTLIGT – OGSÅ FOR SØFARENDE TEKST PETER FINN LARSEN, HFV

Den tid, hvor man som søfarende kunne vente både uger og måneder på at høre nyt fra verden omkring sig og hjemmefra, er definitivt forbi.

De teknologiske muligheder i dag åbner da også muligheder for at følge nyhedsstrømmen tæt. Og der sker til stadighed forbedringer, om end mulighederne til søs endnu ikke er på niveau med fastlandets.

KVH – mangeårig samarbejdspartner for Handelsflådens Velfærdsråd om leverancer af film –tilbyder løsninger, så de søfarende kan få aktuelle nyheder dagligt, film og meget andet leveret via

032°

HORISONT

KVHs netværk og satellitter, som KVH lejer sig ind på.

Det orienterede repræsentanter for KVH om på et møde i Handelsflådens Velfærdsråd i begyndelsen af året.

I mødet, der var en gentagelse af et lignende møde for rederirepræsentanter i efteråret, deltog repræsenter fra Maersk Supply, Maersk Line, Clipper, Torm og Viking Supply.

På mødet gav Mark Woodhead og David Tropp Haag KVH en grundig orientering om mulighederne, som kan sammensættes individuelt efter det enkelte rederis behov og pengepung.

Mødet gav samtidig direktør Søren Philip Sørensen lejlighed til at præsentere rådets nye lokaler på Højnæsvej i Rødovre, hvor rådet er flyttet sammen med SEA­ HEALTH, hvis direktør, Connie S. Gehrt, også deltog i mødet.

De to direktør gav ligeledes en kort introduktion til hver deres arbejdsområde og den service, de kan tilbyde de søfarende, herunder en præsentation af Søfartens Bibliotek, der ligeledes er flyttet med til Rødovre.

Baptism-certificates You can order ceremony-instructions as well as digital Polar- and Equator-certificates of crossing one of the two lines, at HFV: info@hfv.dk – or as printed versions from Danish Government’s Seamen’s Service.

24. – 26. august 2016 Hotel Nyborg Strand

Årets tema: MSSM 2016 – med mennesket i centrum

Tilmelding på www.mssm.dk/tilmelding HORISONT

033°

HORISONT | Kort nyt

Vi har fået denne beretning om dagliglivet om bord på

ESVAGT CARPATHIA fra. overstyrmand Peter Pabst endelse koster kun 50 kr. inkl. moms og fors Bestil filmen på info @hf v.dk og indbetal 50 kr. på Handelsflådens Jeg arbejder på ESVAGT CARPATHIA, som er en af de første i en serie på 14 såkaldte C-skibe, Velfærdsråds bankkonto der er mellemstore såkaldte ERRV-skibe (Emergency Response and Rescue Vessel). Det nr. 6737-0001073825, er specialbyggede skibe, hvis formål er at ligge stand by ved olie- og gasinstallationerne i så kommer filmen så hurtilfælde af, at der sker en ulykke. Vores skibe ligger fra den sydlige del af Nordsøen og helt tigt som muligt.

fra SØMANDSKIRKEN I SINGAPORE HAR VI FÅET FØLGENDE LILLE BERETNING

op til Barentshavet.

Vores primære opgave er ikke at slukke brande, komme med forsyninger, eller andet.

Matros Vicente Somera fra LARS MÆRSK er blevet hædret af IMO da han var med i en redVores opgave er at redde og Vicente derfor ligger by 24/7 rundt i alsiden slags ningsaktion i Detmenneskeliv Tasmanske Hav. Someravierstand nummer fire fraåret venstre, ved af ses hans med hustru.

Yderst til venstre ses Andreas Nordseth, i Søfartsstyrelsen. vejr. Skibetham er indrettet stort hospital, sengeafdeling til såredeDirektør overlevende, samt et såkaldt ”Seated Area,” hvor overlevende, der ikke er kommet svært tilskadekomne, kan opholde sig. Vi har plads til i alt 140 overlevende.

Ombord på CARPATHIA er vi 6 mand, hvilket er minimumsbesætning, vores søsterskibe er oppe på 10-12 mand. Besætningens størrelse afhænger af hvad charter skibene ligger i, og hvad denne forlanger.

Hos os er vi skipper, overstyrmand, 1. styrmand, maskinchef og to mand på dækket.

Mit job som overstyrmand er i samråd med skipperen, at tilrettelægge skibets daglige drift og vedligehold så optimalt som muligt samt tilrettelæggelse af alle trænings- og sikkerhedsøvelser.

Når vi skifter besætning hver 28 dag gøres dette (som det eneste rederi i verden) også i søen med hurtiggående FRB’er. Det er en af rederiets store forcer, at skibene ikke skal i havn for at skifte, og dermed en stor omkostningsbesparelse for vore kunder.

Besætningsmedlem fra LARS MÆRSK modtager hæderspris fra IMO

Onsdag den 2. marts havde kirken besøg af en helt speciel person. Rikke Bülow havde taget den lange tur fra Danmark til Singapore for at holde lidt ferie. Men ferien havde især et bestemt formål. At kommer forbi Den Danske Sømandskirke.

Rikke mistede sin far, Jørgen Bülow Den 19. november modtog et besætningsmedlem fra LARS Rasmussen, i februar sidste år. Han var HURTIG INDSATSMÆRSK REDDER LIV en hæderspris for sin imponerende indsats for at tidligere maskinchef og havde rejst jorden Vi har forskellige former for redningsudstyr, men vort primære redskab er to hurtiggående redde en fritidssejler i voldsomt uvejr. Hædersprisen blev rundt. På hans udstationering med skibet FRB’er (Fast Rescue Boats). De er klar til døgnet rundt at redde personer op af vandet. uddelt af FN’s internationale søfartsorganisation, IMO. M/S CLARA CLAUSEN afmønstrede han i Inden for max 5 min fra alarmen er gået, skal vi ligge under platformen med vores FRB Singapore, da skibet lå i havn og ventede uanset tidspunkt på døgnet. Derfor træner vi med disse både næsten dagligt, for altid at Den 19. november hædrede IMO flere søfarende for deres imponerende og fra nød Mærsk påMorten, ny ejer.kadet Jørgen at komme forbi kunne være på toppen. Ud over træning med bådene, går vores dagligdag med mange tapre indsats under udfordrende forhold til søs. Besætningen på det danskLifter er klar til at afprøve Sømandskirken og fortalte tit om derhjemøvelser på hospitalet, og de andre former for redningsudstyr vi har ombord. en af de nye cykler. flagede containerskib LARS MÆRSK, som Australien havde nomineret, var me, hvor smukt og rart et sted det var at Esvagt har gennem tiderne været med i en del redningsaktioner, senest i efteråret, blandt de ærede.

Prisoverrækkelsen foregik ved en ceremoni i London hvor på komme. et af vore skibe reddede en oliearbejder op af Norskehavet efter han var faldet ned fra dagen for åbningen af mødet i IMO’s råd.

Ved et af sine besøg i 1985 havde riggen, han overlevede det kolde vand pga. den hurtige indsats fra Esvagtskibet. Ligeledes Jørgen en helt speciel gave med til kirken, blev en Hollandsk fiskesipper efter han overbord sit eget skib.

Så MATROS HÆDRESreddet, FOR AT SÆTTE LIVETvar PÅ faldet SPIL FOR AT REDDEfra FRITIDSSEJLER I NØD Særligt Vicente Somera MÆRSK blev hædret for noget sin rolle nemlig klokken fra M/S CLARA CLAUSEN, man kan sige, vi harmatros vores berettigelse selvomfra detLARS heldigvis er sjældent, der sker under en tre timer lang redningsaktion. Matrosen udviste stort heltemod, der lige siden har hængt på forterressen alvorligt. da han reddede en fritidssejler i totalt mørke og stormvejr i Det Tasmanske på kirken, og været et fint symbol på det Hav. Fritidssejleren, som var alene om bord på sin yacht, havde i længere maritime liv, som Sømandskirken er en tid forsøgt at reparere en olielækage fra båden. stor del af.

Sømandsklubben i Brielle, Rotterdam kan nu Besætningen på LARS MÆRSK forsøgte gang på gang at kaste både redForpå Rikke var besøget specielt og byde en cykeltur til dehelt søfarende, der besøger ningskrans og reb til fritidssejleren. Til sidst lykkedes det den svækkede og en måde at afsked med sintre farcykler på. doneret klubben.

Vi tage er har nemlig fået kolde fritidssejler at knuge sig til et reb. Vicente Somera satte liv og lemmer Hun fortæller selv, at det at ifåRotterdam, af Port of Rotterdam, ogvar vorsom mand på spil, da han kravlede ned ad containerskibets svingende faldereb for at sluttet en 10.000 kilometer væki fra Jacob, harcirkel sørget for kort med ruter området, der redde fritidssejleren, som han også beskyttede mod de voldsomme bølger i deres fælles kamp for at komme i sikkerhed på LARS MÆRSK. Danmark.

Men også for os på langt Sø- og kort - og giver mulighed for både ather cykle mandskirken varklubben hendes igen. besøg, og forklafinde tilbage til MARKERINGEN AF TAPRE INDSATSER TIL SØS ER VIGTIG ringen klokkens historie, helt forunderHvispå man har lyst til at besøge klubben - hvad Selve hovedprisen (Bravery Award) gik i år til helikopterredder Christopher lig, og Rikkes far at blev medeller et enslappe del af den enten det er for cykle af, så Leon (USA) for sin professionelle og heltemodige ageren under en krævenDanske Sømandskirkes kontakt Jacob på email:historie. rotterdam@hfv.dk eller de aktion for at redde fire konkurrenceroere, der var kommet i havsnød med Rikke (+31) har allerede nu sagt, at det telefon: 620 406 860 så tidligt som muligt, deres båd under en orkan. bestemt ikkeankomst. er sidste gang, at hun behelst inden Klubben er i har besiddelse af Direktør i Søfartsstyrelsen, Andreas Nordseth, udtaler: søgtminibus, Singapore Sømandsen så og derikke kanmindst arrangeres fri transport til ”Det er meget velfortjente priser, og jeg ønsker dem et varmt tillykke. Der kirken, hvor klokken vil altid være et minde og fra Brielle. er tale om ekstreme situationer, hvor prismodtagerne har sat sikkerheden omLæs hendes far.om klubben på vores hjemmeside, for andre højere end noget andet. Det er vigtigt, at vi alle anerkender denne mere indsats, der understreges af IMO’s priser”. og besøg klubbens Facebookside: Seamen’s Club En stor tak Rikke for historien.

Brielle/Port of Rotterdam.

KILDE: PRESSEMEDDELELSE FRA SØFARTSSTYRELSEN

SØMANDSKLUBBEN I BRIELLE

NU MED CYKLER!

044° 034°

HORISONT

Kort nyt | HORISONT

MARITIME SECURITY IN THE GULF OF GUINEA Den nye rapport ”Maritime Security in the Gulf of Guinea” undersøger, hvad Foto: Bjørn Poulsen. Fotokonkurrencen 2015 de danske interesser i Guinea-bugten handler om og hvilke tiltag, der kan gøres for at undgå de øgede og mere voldelige pirateriangreb i området.

Rapporten er udarbejdet af assisterende professor i internationale relationer ved Professionshøjskolen Metropol Katja Lindskov Jacobsen og orlogskaptajn Johannes Riber Nordby fra Forsvarsakademiet.

Maritim sikkerhed i Guineabugten er ikke et nyt fænomen. Pirateri i omDet er rigtig set af regerinrådet harhelt en lang historie, men de

nutidige former for pirateri i Guineabugten har udviklet sig væsentligt over de seneste 25 år til at have en mere organiseret og voldelig form.

Men ikke nok med at området har udviklet sig i en uheldig retning, området har også fået større og større international bevågenhed.

Ikke mindst på grund af den store olieproduktion i Nigeria og Angola, som særligt USA har interesser i.

Der er ingen tvivl om, at pirateri i dag ses som en global trussel – også i Danmark. I den nye danske anti-pirateristrategi fra Udenrigsministeriet bliver Guinea-bugten, sammen med Adenbugten, udpeget som et fokusområde.

Rapporten er blevet til med støtte fra den Danske Maritime Fond og kan findes på Forsvarsakademiets hjemmeside, www.fak.dk, ved at søge på titlen i søgefeltet.

DANISHLØFTE MARITIME FAIR NYT VÆKSTTEAM SKAL DET BLÅ DANMARK

gen, at den nu sætter gang i et maritimt vækstarbejde. Rederiforeningen ser derfor frem til at bidrage til det maritime vækstseet Søfartsmu eri- og Fisksom på team, erhvervsog vækstEsbjerg netop har nedsat. iministeren

NY DIREKTØR

I år var Handelsflådens Velfærdsråd, Søfartens Bibliotek, Søfartens Arbejdsmiljøråd og Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart igen repræsenteret på Danish Maritime Fair, som for anden gang slog dørene op. Med på messen var også vores fotoudstilling, som til at arbejde forat globale løsninger HØJE AMBITIONER OG BREDTWWW.FAK.DK FOKUS KILDE: mange stoppede op for studere.

Vi eri tæt glasamarbejde med erhvervet. Det kræver Danmarks Rederiforening opfordrer regede for at så mange af messens gæster lagde ressourcer hos myndighederne til en ringen og vækstteamet et højt eri- ambitiEsbjerg, somtilFisk vejen forbi proaktiv udstillingen og vores stand, og rolle i IMO, hvor Dan-mark skal onsniveau for Det Blå Danmark.

Det bør er, t og Søfartsmusee siger tak til alle, der kom forbiharmoniserede til en snak. gå forrest for at sikre således trykteste erhvervets ydgår vækstvilkår.

og siger: ”Jeg globale standarder og håndhævelse af ”Vækstteamet gennemføre ven, og et 360 opga mygt tilbør disse. graders eftersyn af vores rammevilkår, så dst er særdeles bevi 3.

Et skibsregister i verdensklasse vi fjerner nationale benspænd, og matcher alle om, at næsten Det bør være en politisk målsætning, de vilkår som vores konkurrenter har.

Det erg indbyggere i Esbj at Dansk Internationalt Skibsregister gælderog ikke mindst på skatteområdet, som Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg insti holdninger til den har følelser som ny id MouritzenTroels Dav (DIS) repræsenterer globalt, konkurrener helt jeg afgørende, for at rederierne kan Erhvervsvækstminister Lund har ansatog sen nu skal stå i spid tution, som mer ritzenetkom Davi id cedygtig kvalitetsskibsfart, så der kan fortsætte deres vækst fra Danmark.

Vi vil Poulsen dagMou nedsat maritimt direktør.har og , for. Det forpligter i en særlig grad oregi for etDet tiltrækkes udenlandske aktiviteter. Der arbejde natu for bred opbakning til dette, da et vækstteam, dersom skalchef granske Blå fra en stilling rligvis udføre mit derfor vil jeg tnorge, i Mid sselskab og skal gennemføres et 360 graders efterstærkt dansk rederierhverv skaber øget Danmarks rammevilkår komme med nalt udvikling som arbejde med stor respekt for alle ring fra den På syn af det danske register, som sanerer vækstmed og beskæftigelse i hele landet,” anbefalinger blå erfa vækstinitiativer. og har fra 10tilårs til opbygge museet.” har været branche.

Nu er det muligt at erhverve sig et de krav og omkostninger, der svækker siger Anne H. Steffensen. baggrund af anbefalingerne vil Regeringen danske fiske nye David Mouritzen tiltræder sin klar til at påtage n er vækststrategi Mou Daviden konkurrenceevnen.

Danmark rangerer pt. som verdens 8. vedtage ny ritze maritim for eksemplar af tegneren Thora Lunds stilling i star ten af 2016. udfordring det er at videreføre denDanmark.

4. Styrkelse maritim offshore største søfartsnation på kontrolleret Det sig Blå S.DK første samling WWW.FIMU afaftegninger.

KILDE: målt n itidlikant institutio marerfaringer en sågode klerigtig udvi For at understøtte en positiv udviktonnage. Det Blå Danmark tegner sig for har med og”Vi inden for Thora maritim offshore er det ca. 25% af Danmarks samlede eksport. gere vækstplaner. De har uden tvivl medGennem 30 ling år, leverede Lund illustrationer nødvendigt med et særskilt fokus på Rederierne alene står for 20% af den virket til at fastholde vores stærke positionchef hos Ultranav-rederierne i Danmark til Handelsflådens Velfærdsråds blad Horisont, offshore-sektorens konkurrenceevne. samlede eksport, og eksporterede i 2015 som én af verdens 10 største søfarts­ og har tidligere været ansat hos som i mange år blev redigeret af hendes bror, Kaj Nettolønsordningen udvides til søs alle for 203,9 mia. kr. nationer. Det Blå Danmark skaber alleredeRederiet A.P. Møller - Mærsk, hvor Lund. De to søskende oplevedeskal begge livet til hos EMUC og Foreningen tilog stårhan ligeledes arbejdede med bl.a. specialskibe, og der skal arbejdes for 100.000 arbejdspladser i Danmark og hentede bl.a. den erfaring, at en passende harmonisering af rammerne for offshorefor 25 pct. af Fremme Danmarks samlede eksport,rekruttering BAGGRUND: og REDERIFORENINGENS uddannelse. portion selvironi ofte kan bidrage til at mildne Søfartens rederier, så de ensrettes med vores så der er meget at bygge på,” siger Anne FEM PRIORITETER TIL VÆKSTTEAMET Med udgangspunkt i en uddansømandens traditionelle lidelser. nabolande.

H. Steffensen, adm. direktør i Danmarks Danmarks Rederiforening har fem prionelse som navigatør, som senere er Tegningerne blev oprindeligt udgivet i fem små Mikkel Brønnum Hansen tiltrådte kompetencer Rederiforening. riteter, somenvækstteamet opfordres at suppleret med MBA i Shipping og tilbøger, og 5. vi Stærke har nu genoptrykt den første, som kan 1. september 2015 stillingen som De danske søfarende skaber høj værdi ”Men verden omkring os står ikke stille. arbejde videre med.

Logistics fra CBS, har han et fremkøbes for 50 kr. inkl. moms og forsendelse. direktør for Europas Maritime Udviktil søs og bidrager til at Tiden er derfor kommet til at gå et gear 1.

M odernisering af skibsfartens skatteragende udgangspunkt for at bringe Tegninger fra denne og de øvrigevedligeholde bøger kan ses lingscenter (EMUC) og Foreningen til vidensniveauet i hele erhvervsklyngen, op, så vi kommer helt på forkant i den forhold foreningerne videre (herunder også på vores hjemmeside og facebook, hvor vi hver Søfartens Fremme, hvor han afløser da mange fortsætter deres karriere i globale konkurrence får løftet væksten Skibsteknisk i Danmark skal have Selskab, TINVskattemæssige (Transuge offentliggør en ny tegning. den hidtidige direktørog Steen Sabinsky. land.

Erhvervet skal i tæt dialog med Danmark,” siger hun. rammevilkår, der er på niveau med portens Innovationsnetværk) og TØF Bestil bogen Mikkel kommer fra en stilling som HRuddannelsesinstitutioner, faglige organiI vækstteamet kommer blandt andet (Transportøkonomisk konkurrerendeForening)). søfartsnationer. Nettopå info@hfv.dk og sationer og myndigheder sikre, at der til at sidde repræsentanter fra rederierne lønog tonnageskatteordningerne skal Ved sin tiltrædelse udtalte Mikkel indbetal 50 kr. på uddannes nye generationer af søfareni form af teamets formand Jesper Lok, derfor videreudvikles, så de til fulde Brønnum Hansen: ”Jeg glæder mig Handelsflådens der er bestyrelsesformand i Esvagt og J. til samarbejdet udnyttermed fleksibiliteten i EU’s retningslinmine kollegaer Velfærdsrådsde, og at niveauet på uddannelserne tilsvarende er højt.

Lauritzen, CEO i Hafnia Tankers Mikael i sekretariatet jer for maritim statsstøtte. samt vores medlembankkonto nr.

Skov og CEO i A2SEA Jens Frederik Han- mer og 2. samarbejdspartnere Global harmoniseringog af til miljøog at 6737-0001073825, sen. Arbejdet påbegyndes i juni 2016, og bidrage til, klimastandarder at vi forsat er en af de så senderDanmarks vi fluks Rederiforening, maj 2016 vækstteamet forventes at aflægge rapportledende Danmark skal bruge sit mandat som maritime klynger i verden.” bogen til dig. senest i 1. kvartal 2017. en af verdens førende søfartsnationer KILDE: WWW.DETMARITIMEDANMARK.DK

THORA LUNDS FØRSTE TEGNINGER GENOPTRYKT

NY DIREKTØR

HORISONT

035°

HORISONT | Kort nyt Foto: Claus E. Jakobsen

SØREN OG EDDY VINDER SAG Fredag d. 13. maj blev det i Københavns Byret afgjort,

endelse. koster kun 50 kr. inkl. moms og fors at Ekstra Bladet skal betale 600.000 kroner i godtgørelse til de Bestil filmen på to tidligere gidsler, skibsfører Eddy Lopez og styrmand Søren info @hf v.dk og indbetal Lyngbjørn. Desuden skal Ekstra Bladet betale sagens 50 kr. på Handelsflådens omkostninger på 315.000 kroner. Gidslerne havde søgt Velfærdsråds bankkonto godtgørelse for i alt en million kroner. nr. 6737-0001073825, hur så en så kommer film tigt som muligt.

OMBYTNING TIL STCW-2010 BEVISER HVIS DU HAR ÉT ELLER FLERE BEVISER, DER UDLØBER DEN 31. DECEMBER 2016, SKAL DE OMBYTTES TIL SÅKALDTE 2010-BEVISER ALLEREDE NU. Implementeringen af Manilla-ændringerne til STCW-konventionen har i en periode betydet, at der ikke kunne udstedes beviser med udløb efter 31. december 2016. Derfor er der nu ekstra mange sønærings- og anerkendelsesbeviser, der skal ombyttes inden årsskiftet - og det skaber travlhed.

”Vi er tilfredse med at have fået medhold i, at Ekstra Bladets kampagne og dækning af gidselsagen var stærkt krænkende over for vores to medlemmer. Der er mig bekendt Matros Vicente Somera fra LARS MÆRSK er blevet hædret af IMO da han var med i en redaldrig tidligere idømti Det så høje godtgørelser i dansk ret, er hvor godtgørelsesniveauet ningsaktion Tasmanske Hav. Vicente Somera nummer fire fra venstre, vedi siden af ham er seslavt, hansmen hustru. til venstre i Søfartsstyrelsen. pressesager derYderst er også tale omses enAndreas meget Nordseth, aggressivDirektør mediekampagne af hidtil uset omfang”, siger Fritz Ganzhorn, direktør for Søfartens Ledere, der førte sagen på vegne af de to søfolk.

Besætningsmedlem fra LARS MÆRSK modtager hæderspris fra IMO

De 600.000 kroner er en såkaldt tortgodtgørelse. De to sømænd, der blev holdt som gidsler i Somalia i 838 dage efter, at pirater havde kapret fragtskibet Leopard, mener, at Ekstra Bladets kampagne ”Skal Eddy og Søren rådne op i Somalia?”, var med til at forlænge hele sagen, selvom avisens intention var at få de to søfolk frigivet hurtigere.

Pressenævnet gav i øvrigt i december 2013 Ekstra Bladet kritik for i kampagnen at have videregivet private og personlige oplysninger.

De to sømænd sammen med deres fire kollegaer frigivet den Den 19.blev november modtog etfilippinske besætningsmedlem fra30.

LARS april 2013.MÆRSK De to danske sømænd har også kritiseret rederiet Shipcraft for ikke at en hæderspris for sin imponerende indsats for at have gjort nok for at få dem frigivet.

redde en fritidssejler i voldsomt uvejr. Hædersprisen blev uddelt af FN’s internationale søfartsorganisation, IMO. Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez vil dele halvdelen af erstatningen med deres filip-

HJÆLP OS MED AT NÅ I MÅL Hvis du vil være sikker på, at dine beviser Morten, kadet fra Mærsk når at blive ombyttet inden de udløber, bør Lifter er klar til at afprøve duenallerede nu gå i gang.

Alle søfarende, af de nye cykler. hvis beviser, der udløber den 31. december 2016, har modtaget en besked i deres e-Boks med en vejledning om, hvordan beviserne fornys.

pinske kolleger fra skibet Leopard, motormand René Aviles, matroserne Frankly RenDen 19. november hædrede IMO flere søfarende for deres imponerende og cio og Sancho Lusaya, samt kokken Federito Nuñez, der også var taget som gidsler. tapre indsats under udfordrende forhold til søs. Besætningen på det danskflagede containerskib LARS MÆRSK, som Australien havde nomineret, var Søfartsstyrelsen, marts 2016Prisoverrækkelsen foregik ved en ceremoni i London på blandt de ærede. dagen for åbningen af mødet i IMO’s råd.

SØMANDSKLUBBEN I BRIELLE

NU MED CYKLER!

De nye beviser vil få en gyldighedsperiode på 5 år fra udstedelsesdatoen og vil koste 500 kr. per/stk.

Sømandsklubben i Brielle, Rotterdam kan nu Man læse mere omsøfarende, de nye STCWbyde påkan en cykeltur til de der besøger krav på Søfartsstyrelsens klubben.

Vi er har nemlig hjemmeside fået tre cykler doneret vedPort at søge på: STCW-krav.

Hermand finderi Rotterdam, man af of Rotterdam, og vor følgende temaer: betyder ændrinJacob, har sørget“Hvad for kort med ruter i området, der gernemulighed for mig”, “Mit bevisat udløber i 2016”, giver for både cykle langt og kort - og Mit bevis udløber i 2017 eller finde tilbage til klubben igen.senere”, “Skibsassistenter og menige” og “Kurser Hvis man har lyst til at besøge klubben - hvad der skal genopfriskes”. enten det er for at cykle eller slappe af, så kontakt Jacob på email: rotterdam@hfv.dk eller Søfartsstyrelsen, marts telefon: (+31) 620 4062016 860 så tidligt som muligt, helst inden ankomst. Klubben er i besiddelse af en minibus, så der kan arrangeres fri transport til og fra Brielle.

Læs mere om klubben på vores hjemmeside, og besøg klubbens Facebookside: Seamen’s Club Brielle/Port of Rotterdam.

044° 036°

HORISONT

MATROS HÆDRES FOR AT SÆTTE LIVET PÅ SPIL FOR AT REDDE FRITIDSSEJLER I NØD Særligt matros Vicente Somera fra LARS MÆRSK blev hædret for sin rolle under en tre timer lang redningsaktion. Matrosen udviste stort heltemod, da han reddede en fritidssejler i totalt mørke og stormvejr i Det Tasmanske Hav. Fritidssejleren, som var alene om bord på sin yacht, havde i længere tid forsøgt at reparere en olielækage fra båden.

Besætningen på LARS MÆRSK forsøgte gang på gang at kaste både redningskrans og reb til fritidssejleren. Til sidst lykkedes det den svækkede og kolde fritidssejler at knuge sig til et reb. Vicente Somera satte liv og lemmer på spil, da han kravlede ned ad containerskibets svingende faldereb for at redde fritidssejleren, som han også beskyttede mod de voldsomme bølger i deres fælles kamp for at komme i sikkerhed på LARS MÆRSK.

MARKERINGEN AF TAPRE INDSATSER TIL SØS ER VIGTIG Selve hovedprisen (Bravery Award) gik i år til helikopterredder Christopher Leon (USA) for sin professionelle og heltemodige ageren under en krævende aktion for at redde fire konkurrenceroere, der var kommet i havsnød med deres båd under en orkan.

Direktør i Søfartsstyrelsen, Andreas Nordseth, udtaler: ”Det er meget velfortjente priser, og jeg ønsker dem et varmt tillykke. Der er tale om ekstreme situationer, hvor prismodtagerne har sat sikkerheden for andre højere end noget andet. Det er vigtigt, at vi alle anerkender denne indsats, der understreges af IMO’s priser”.

KILDE: PRESSEMEDDELELSE FRA SØFARTSSTYRELSEN

Kort nyt | HORISONT

MARITIME SECURITY IN THE GULF OF GUINEA Den nye rapport ”Maritime Security in the Gulf of Guinea” undersøger, hvad de danske interesser i Guinea-bugten handler om og hvilke tiltag, der kan gøres for at undgå de øgede og mere voldelige pirateriangreb i området.

Rapporten er udarbejdet af assisterende professor i internationale relationer ved Professionshøjskolen Metropol Katja Lindskov Jacobsen og orlogskaptajn Johannes Riber Nordby fra Forsvarsakademiet.

Maritim sikkerhed i Guineabugten er ikke et nyt fænomen. Pirateri i området har en lang historie, men de

nutidige former for pirateri i Guineabugten har udviklet sig væsentligt over de seneste 25 år til at have en mere organiseret og voldelig form.

Men ikke nok med at området har udviklet sig i en uheldig retning, området har også fået større og større international bevågenhed.

Ikke mindst på grund af den store olieproduktion i Nigeria og Angola, som særligt USA har interesser i.

Der er ingen tvivl om, at pirateri i dag ses som en global trussel – også i Danmark. I den nye danske anti-pirateristrategi fra Udenrigsministeriet bliver Guinea-bugten, sammen med Adenbugten, udpeget som et fokusområde.

Rapporten er blevet til med støtte fra den Danske Maritime Fond og kan findes på Forsvarsakademiets hjemmeside, www.fak.dk, ved at søge på titlen i søgefeltet.

CBS-UDDANNELSE FÅR EKTØR NY DIR SØFARTSPRISEN 2016

KILDE: WWW.FAK.DK

Opklaret!

I sidste nummer af Horisont bragte vi dette billede, og nu ved vi hvor, hvad og hvornår! Søren Møller fra Køge ringede og fortalte, at han kendte skibet udmærket, da han selv var messedreng ombord i 1959. Skibet er COLORADO, bygget i Helsingør i 1958 og ejet af DFDS. Billedet er fra sidste halvdel af december 1959, og er taget i Sdr. Frihavn i København.

DANISH MARITIME FAIR I år var Handelsflådens Velfærdsråd, Søfartens Bibliotek, Søfartens og UlykkesSørenArbejdsmiljøråd fortalte, at skibet kom fra forsikringsforbundet Dansk Søfartvidere igen Finland og for Sverige og sejlede repræsenteret på Danish Fair, til Goteborg efterMaritime København.

Skibsom og besætning jul i Den for anden gang slog holdt dørene op. engelske Med på vej tilfotoudstilling, Sydamerika, hvor de messen var Kanal ogsåpå vores som hentede kaffe i Brasilien og korn i mange stoppede op for at studere. Vi erAr-glagentina. Ruten hed Sydamerika-Eurode for at så mange af messens gæster lagde pa, det var en god rute, husker han. vejen forbi udstillingen og vores stand, og siger tak til alle, derMøller kom sejlede forbi tili mange en snak.

Søren år

Esbjerg, som Fiskeriog Søfartsmuseet er, og siger: ”Jeg går ydi DFDS og herefter med Lauritzens mygt til opgaven, og på Fiskeri- og Søfartsmuseet polar- og køleskibe. Nu samler han dst er særdeles bevi maritime effekter og leverer ofte i Esbjerg alle om, at næsten Danmarks Rederiforening uddelte på sin årsdag for 16. gang materiale til de maritime bøger, der erg indbyggere i Esbj useet i Esbjerg der i år går til bacheloruddannelsen SøfartsmSøfartsprisen, eri- og 1984 udkommer i Danmark, bl.a. er det Fisksiden insti har følelser og holdninger til den ritzen som ny at David MouShipping hans samlig af postkort, der ligger har ans International and Trade på CBS. Martin Jes Iversen, sen tution, som jeg nu skal stå i spid ritzen kommer DaviderMou til grund for bogen “DSB-færger på direktør. der og , lektor og studieleder vedforp uddannelsen, modtog ligter i en særlig grad for. Det ogamle postkort”. fra en stilling som chef for et regi is udføre mit prisen på hele uddannelsens vegne. derfor vil jeg naturligv nalt udviklingsselskab i Midtnorge, som arbejde med stor respekt for alle og har fra 10 års erfaring fra den har været med til opbygge museet.”

Nu er det muligt at erhverve sig et danske fiskebranche. id Mouritzen tiltræder sin nye ge Peter Dav n er klar til attilpåta d Mou Daviår ”Sidste gav ritze vi Søfartsprisen kaptajn Samsstar og ten hansafbesætning ombord på Torm eksemplar af tegneren Thora Lunds 2016. stilling i reføre at vide g det er564 rdrinreddet Lotte for udfo at have bådflygtninge fra en synkende fiskekutter i Middelhavet.

I år sig den S.DK første samling af tegninger.

KILDE: WWW.FIMU ni tutio markant udvikle en så udtryk erogpristildelingen forinsti håb, optimisme og tro på fremtiden”, sagde Claus V. Hemmingsen, formand for Danmarks Rederiforening, ved pristildelingen.

Gennem 30 år, leverede Thora Lund illustrationer

THORA LUNDS FØRSTE TEGNINGER GENOPTRYKT

NY DIREKTØR

chef hos Ultranav-rederierne i Danmark til Handelsflådens Velfærdsråds blad Horisont, ”Vi giver Søfartsprisen til International Shipping and Trade på CBS, og har tidligere været ansatfordi hosuddannelsen som i mange år blev redigeret af hendes bror, Kaj er med til at løfte kompetenceniveauet og Rederiet tiltrække A.P. ungeMøller talenter til Det Blå Danmark.Lund. De to søskende oplevede begge livet til søs - Mærsk, hvor hos Foreningen KlogeEMUC hovederog er dansk skibsfartstil måske han vigtigste konkurrenceparameter og er stærkt ligeledes arbejdede med bl.a. og hentede bl.a. den erfaring, at en passende medvirkende til, at Danmark er blandt verdens 10 førende søfartsnationer”, tilføjede han. rekruttering og uddannelse. portion selvironi ofte kan bidrage til at mildne Søfartens Fremme

Med udgangspunkt i en uddansømandens traditionelle lidelser.

Uddannelsen eksisteret siden 2014nelse og udspringer af den som maritime vækstplan som navigatør, senere er Tegningerne blev oprindeligt udgivet i fem små Mikkel Brønnum har Hansen tiltrådte fraseptember 2012. Siden2015 lanceringen harsom uddannelsen ligget helt top MBA blandt de mest populære suppleret medi en i Shipping og bøger, og vi har nu genoptrykt den første, som kan 1. stillingen uddannelser på CBS. Maritime Det førsteUdvikhold studerende på fra uddannelsen blevet optaget og Logistics CBS, har han frem- i 2014købes for 50 kr. inkl. moms og forsendelse. direktør for Europas dimitterer i 2017. ragende udgangspunkt for at bringe Tegninger fra denne og de øvrige bøger kan ses lingscenter (EMUC) og Foreningen til foreningerne videre (herunder også på vores hjemmeside og facebook, hvor vi hver Søfartens Fremme, hvor han afløser prisendirektør følger 40.000 kroner, som modtageren besluttet skal(Transbruges på uge offentliggør en ny tegning.

Skibstekniskhar Selskab, TINV denMed hidtidige Steen Sabinsky. stipendier til studerende, der som ønsker på udveksling.

CBS International Shipping Bestil bogen portens Innovationsnetværk) og TØF Mikkel kommer fra en stilling HR-at tage and Trade har udvekslingsaftaler med Singapore Management University og Texas A&M (Transportøkonomisk Forening)). på info@hfv.dk og University i Houston.

Ved sin tiltrædelse udtalte Mikkel indbetal 50 kr. på Brønnum Hansen: ”Jeg glæder mig Handelsflådens Maritime Danmark, maj 2016 til samarbejdet med mine kollegaer Velfærdsråds i sekretariatet samt vores medlembankkonto nr. mer og samarbejdspartnere og til at 6737-0001073825, bidrage til, at vi forsat er en af de så sender vi fluks ledende maritime klynger i verden.” bogen til dig.

Fra Handelsflådens Velfærdsråds billedarkiv

KILDE: WWW.DETMARITIMEDANMARK.DK

HORISONT

037°

HORISONT | Kort nyt

endelse. koster kun 50 kr. inkl. moms og fors Bestil filmen på info @hf v.dk og indbetal 50 kr. på Handelsflådens Velfærdsråds bankkonto 073825, 001igen 6737-0var nr.2015 et travlt år for Søfartsstyrelsen, hvor der blev nået mange resultater spændende fra kommer filmen så hurså vækst til sikkerhed.

Det fremgår af Søfartsstyrelsens årsrapport, som netop er blevet offentliggjort. tigt som muligt.

SØFARTSSTYRELSENS ÅRSRAPPORT 2015

Matros Vicente Somera fra LARS MÆRSK er blevet hædret af IMO da han var med i en redningsaktion i Det Tasmanske Hav. Vicente Somera er nummer fire fra venstre, ved siden af ham ses hans • hustru. til venstreaf ses Andreasarbejdsulykker Nordseth, Direktør i Søfartsstyrelsen.

Fald Yderst i hyppigheden alvorlige Trods vanskelige markedsvilkår for erhvervet voksede bruttoton-

nagen i de danske skibsregistre, ligesom 2015 var et godt år for sikkerheden på danske skibe.

Besætningsmedlem fra LARS MÆRSK modtager hæderspris fra IMO

”2015 var på mange måder et udfordrende år for Søfartsstyrelsen, men vi kom pænt i mål med gode faglige resultater”, siger Søfartsstyrelsens direktør, Andreas Nordseth.

VIGTIGE MILEPÆLE I 2015

• Udarbejdelse af handlingsplan for arbejdet med de nye svovlregler • Udmøntning af nye bekendtgørelser vedr. bl.a. sejladszoner, koordineret sejlads, risikovurderinger og lodsning for større passagerskibe i farvandene ved Grønland • Nedbringelse af sagsbehandlingstider for optagelse i Skibsregistret samt udstedelse af sønærings- og anerkendelsesbeviser

Årsrapporten beretter om en række vigtige milepæle, som Søfartsstyrelsen nåede i 2015:

Økonomisk lukkede regnskabsåret med et lille overskud på 0,1 mio. kr. Den samlede score i styrelsens resultatkontrakt for 2015 var 93,75 ud af 100, hvilket betragtes som et godt resultat.

•G envalg til Rådet i FN’s Internationale Maritime Organisation På de indre linjer var sidste af 2015 præget af beslutningen (IMO) for perioden 2016-2017 Den 19. november modtog et del besætningsmedlem fra LARS om at flytte styrelsens hovedkontor til Korsør.

Der vil i 2016 være •U dsendelse af maritime vækstrådgivere til henholdsvis Kina og MÆRSK en hæderspris for sin imponerende indsats for at fokus på at forberede en effektiv flytning samtidig med fastholdelGhana redde en fritidssejler i voldsomt uvejr. Hædersprisen blev se af kritiske kompetencer og opretholdelse af en sikker drift.

• Afholdelse af Danish Maritime Days og Danish Maritime Forum uddelt af FN’s internationale søfartsorganisation, IMO. • Undersøgelse af vækstmulighederne i offshore-sektoren Hele årsrapporten kan læses på Søfartsstyrelsens •A nsvar for kommende havplanlov, som skal fremme økonomisk Den 19. november hædrede IMO flere søfarende for deres imponerende og Morten, fra Mærsk hjemmeside. vækstkadet og udvikling tapre indsats under udfordrende forhold til søs. Besætningen på det danskLifter er klar til at afprøve af havarealer en af de nye cykler. flagede containerskib LARS MÆRSK, som Australien havde nomineret, var •B egrænset antal tilbageholdelser af danske skibe i udenlandsk blandt de ærede. Prisoverrækkelsen foregik ved en ceremoni i London på Søfartsstyrelsen, marts 2016 havn dagen for åbningen af mødet i IMO’s råd.

• Flagstatssyn i Kina

SØMANDSKLUBBEN I BRIELLE

NU MED CYKLER! Sømandsklubben i Brielle, Rotterdam kan nu byde på en cykeltur til de søfarende, der besøger klubben. Vi er har nemlig fået tre cykler doneret af Port of Rotterdam, og vor mand i Rotterdam, Jacob, har sørget for kort med ruter i området, der giver mulighed for både at cykle langt og kort - og finde tilbage til klubben igen.

Hvis man har lyst til at besøge klubben - hvad enten det er for at cykle eller slappe af, så kontakt Jacob på email: rotterdam@hfv.dk eller telefon: (+31) 620 406 860 så tidligt som muligt, helst inden ankomst. Klubben er i besiddelse af en minibus, så der kan arrangeres fri transport til og fra Brielle.

Læs mere om klubben på vores hjemmeside, og besøg klubbens Facebookside: Seamen’s Club Brielle/Port of Rotterdam.

044° 038°

HORISONT HORISONT

MATROS HÆDRES FOR AT SÆTTE LIVET PÅ SPIL FOR AT REDDE FRITIDSSEJLER I NØD Særligt matros Vicente Somera fra LARS MÆRSK blev hædret for sin rolle under en tre timer lang redningsaktion. Matrosen udviste stort heltemod, da han reddede en fritidssejler i totalt mørke og stormvejr i Det Tasmanske Hav. Fritidssejleren, som var alene om bord på sin yacht, havde i længere tid forsøgt at reparere en olielækage fra båden.

Besætningen på LARS MÆRSK forsøgte gang på gang at kaste både redningskrans og reb til fritidssejleren. Til sidst lykkedes det den svækkede og kolde fritidssejler at knuge sig til et reb. Vicente Somera satte liv og lemmer på spil, da han kravlede ned ad containerskibets svingende faldereb for at redde fritidssejleren, som han også beskyttede mod de voldsomme bølger OGi sikkerhed SKIPPERE i deresSKIBSFØRERE fælles kamp for at komme på LARS MÆRSK.

Marstal Navigationsskole har styr på uddannelsen

HF-Søfart Selve hovedprisen (Bravery Award) gik i år til helikopterredder Christopher Omfattende kursusaktivitet Leon (USA) for sin professionelle og heltemodige ageren under en krævenbrochure de aktion for at reddeRekvirér fire konkurrenceroere, der var kommet i havsnød med deres båd en orkan.

FREMTIDSsikredeunder UDDANNELSER! MARKERINGEN AF TAPRE INDSATSER TIL SØS ER VIGTIG

Direktør i Søfartsstyrelsen, Andreas Nordseth, udtaler: ”Det er meget velfortjente priser, og jeg ønsker dem et varmt tillykke. Der er tale om ekstreme situationer, hvor prismodtagerne har sat sikkerheden Ellenet 10, DK 5960 Marstal. Telefon 62 53 10 75 for andre højere end noget andet. Det er vigtigt, at vi alle anerkender denne marnav@marnav.dk www.marnav.dk indsats, der understreges af IMO’s priser”.

KILDE: PRESSEMEDDELELSE FRA SØFARTSSTYRELSEN

VELFÆRDSSERVICEN I PORT SAID Siden 2013 har Handelsflådens Velfærdsråd haft det fulde ansvar for velfærdsservicen i Port Said og dermed sikret, at danskflagede skibe der går gennem Suez kan modtage dagfriske aviser og bøger.

Mohamed Osman er den daglige leder af stationen, der fungerer 24/7 alle årets 365 dage. En opgave, han har overtaget

fra sin far Salah, der i mere end 20 år var leder af den en gang fælles nordiske station.

Tiderne har ændret sig markant og i dag er det kun Danmark og Handelsflådens Velfærdsråd der tilbyder de søfarende og skibene denne unikke service.

I snit går ca. 40 danskflagede skibe gennem Suez hver måned.

”

Would like to express our thanks for the always good service of providing the vessel with newspapers Captain Jens-Peter Hoe Lorentzen, Merete Maersk

HORISONT

039°

EN SØMAND ER ALDRIG RÅDVILD Søger du ny hyre, så er mulighederne i dag utallige. Men hvilken vej skal man vælge?

Rederiansættelse, tidsbegrænsede ansættelse via rekrutteringsbureau, ansættelse på udenlandsk kontrakt eller helt at prøve lykken selv og oprette egen konsulentvirksomhed?

Udviklingen i søfart er gået stærkt, fra fast hyre i skibe under dansk flag i store familierederier, til ansættelse som maritim specialist i offshore projektvirksomheder eller fondsejede shipping selskaber med fokus på et hurtigt afkast.

Og nye brancher opstår, olie, gas og nu offshore vind. Offshore sektoren har gennem tiderne lokket søfolk med attraktive job og løfte om hurtig karriere, men har også vist sig som en turbulent branche under kraftig påvirkning af sæson- markedsudsving.

040°

HORISONT

GODT SØMANDSKAB ER EFTERSPURGT Som jobsøger kan de mange veje til et job være svære at gennemskue. En kontakt til et rekrutteringsbureau er for mange det første skridt til et nyt job og bør være en positiv oplevelse.

Brugen af rekrutteringsbureauer kan være en udfordring. For den enkelte søfarende, såvel som for rederne. Det er på den baggrund at JOB2SEA har set en niche for rekruttering og udlejning af søfolk med fokus på den enkelte søfarende og på kvalitet, vi kalder det: Godt sømandskab!

I JOB2SEA har vi stor faglig indsigt og et indgående branchekendskab. Gennem det sidste år har firmaet gennemgået en omstrukturering og vi er i dag MLC certificeret, som en naturlig ting i forhold til at sætte den søfarende forrest.

JOB2SEA er for de søfarende. Men også rederierne nyder godt af vores service, når de er på udkig efter besætning eller folk med maritim baggrund til stillinger i land.

Vi har indgået rammeaftaler med rederier om udlejning af søfolk, som ansættes og aflønnes af os og fungerer således som et godt alternativ til søfarende, der overvejer ansættelse på udenlandsk kontrakt eller at oprette egen konsulentvirksomhed.

Det maritime branche forandre sig hele tiden. Vi ser positivt på udviklingen og tror på nye spændende job og gode karrieremuligheder og at godt sømandskab altid vil være en efterspurgt kompetence.

MOTIONS-T-SHIRTS

Cykl, ro, løb eller crosstrain 100 km, så sender vi dig årets T-shirt Styrketræn 4 timer og vi sender dig årets styrketrænings-T-shirt.

Send resultater til amanda@hfv .dk Husk at oplyse navn, skib, hjemadresse og T-shirt-størrelse første gang du sender resultater til os Udover at forbedre din sundhed deltager du også i lodtrækning om flotte præmier ved årets slutning.

HORISONT

041°

GRATIS WI-FI ER ET HIT HOS KRYDSTOGTBESÆTNINGER Populær ordning udvides måske til at dække større dele af Københavns Havn TEKST JOURNALIST ERIK WEINREIC

Over 300 krydstogtskibe vil i år anløbe Københavns Havn, og der kræses ikke kun for de 740.000 passagerer. Senest er et både hurtigt og gratis Wi-Fi på krydstogtterminalerne blevet det helt store hit hos besætningerne.

Rygtet om det hurtige Wi-Fi er nået besætningerne længe inden anløbet, og det ser nærmest ud som om, at alle, der har fri, som det første vil prøve, om rygtet taler sandt. I hvert fald flokkes de i og omkring terminalerne, så langt netværket rækker.

Flere passagerer har også hørt budskabet og er glade for den effektive service, hvor de tilmed sparer afgiften til skibets Wi-Fi. Faktisk er Wi-Fi blevet så populært, at havnen overvejer en udvidelse til andre områder end krydstogtkajerne, fortæller krydstogtchef Arnt Møller Pedersen fra Copenhagen Malmö Port (CMP).

KRÆS FOR BESÆTNINGER Han vil gerne kræse lidt for besætningerne, når krydstogtskibene ligger i havn, typisk fra omkring kl. 07 til kl. 19. Der skal være tilbud til dem, der har fri. Dels er det en naturlig service fra havnens side, og

042°

HORISONT

dels kommer investeringerne hjem igen: En sømand, der har fri, spenderer gerne lige så mange penge i byen som en turist – om ikke mere.

Og det er ikke få søfolk, der er tale om.

Krydstogtskibe er den gren af moderne søfart, der har allerflest besætningsmedlemmer, i gennemsnit ca. et besætningsmedlem for hver tre passagerer.

MILLIARD-INDUSTRI Krydstogtanløb er de sidste ti år vokset til en gevaldig forretning for både København og Copenhagen Malmö Port. I 2005 var der 400.000 passagerer, og i år ventes næsten det dobbelte. I 2017 sættes ny rekord. Allerede nu er der aftaler i hus om anløb med samlet 850.000 passagerer.

Næsten halvdelen af de mange anløb er såkaldte turn-around anløb, hvor skibene skifter passagerer. Disse anløb er særligt lukrative, fordi de skaber større omsætning hos hoteller, flyselskaber, handlende, restauranter og andre virksomheder i turist- og oplevelsesbranchen.

Den samlede krydstogtforretning bidrager med ca. 1,3 milliarder kroner til hovedstadens økonomi.

FLERE OG STØRRE SKIBE Flere og endnu større krydstogtskibe er på vej. De største har en kapacitet helt op til 4.000 gæster, og København er parat til at tage mod dem. Havnen har investeret massivt i at blive en endnu bedre krydstogtdestination, og det begynder at kunne ses på anløbene.

Fremtiden for krydstogtindustrien er således særdeles lovende.

I 2016 forventes 15 anløb med krydstogtskibe med 4.000 passagerer hver. For 2017 er der allerede anmeldt 55 store anløb.

Ved et enkelt stort krydstogtskib med 4.000 gæster håndteres 12.000 kufferter, 15 store lastbiler med proviant, 35-40 turbusser, 1.500 taxa- eller limousineture samt en del gæster med bus, tog og metro.

I juni 2016 forventes på en enkelt dag syv skibe med samlet 24.000 gæster og 7.000 besætningsmedlemmer. Det bliver det største antal i København på en enkelt dag nogensinde.

Vores erfaring er din tryghed

Arbejdsskadeforsikring til ansatte i dansk søfart i mere end 100 år

Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Søfart Amaliegade 33B, 2. sal • 1256 København K Tlf. +45 3313 8688 • ufds@ufds.dk • www.ufds.dk HORISONT

043°

NÅR MÆND FØLER SIG TRUET Masterprojekt om seksuelle krænkelser i den danske handelsflåde fik de store gloser frem – men fører også til, at organisationer og Søfartsstyrelsen tager emnet op TEKST PETER FINN LARSEN, HFV

Lisbeth Skræ var forberedt på, at det kunne give negative reaktioner at grave sig ned i spørgsmålet, om der finder sexchikane sted i den danske handelsflåde. Det overaskende hende alligevel, at det var så stærke følelser, der kom i spil, da hendes og Uli Heydens afgangsprojekt på Masteruddannelsen TML, teknisk miljøledelse, på DTU Lyngby, blev offentliggjort.

Det bestyrker hende imidlertid i projektets konklusion: At sexchikane dybest set ikke handler om sex men om magt.

- Nogle mænd føler sig åbenbart truet, når der kommer kvinder ind i et mandsdomineret erhverv. En undersøgelse fra forsvaret viser jo det samme, siger hun her et par måneder efter offentliggørelsen.

Nu er de værste gloser ved at ebbe ud på facebook, som har været et yndet medie til at lufte sine – som regel – anonyme synspunkter.

- Det har ikke været en pæn debat, og de kvinder, der har forsøgt at blande sig, har gjort det uden held. Retfærdigvis skal

” Konklusion: at sexchikane dybest set ikke handler om sex men om magt. det nævnes, at der også er mænd, som roser vores initiativ, fortæller Lisbeth Skræ, der er underviser på SIMAC.

Seksuelle krænkelseraf kvinder til søs Projektet kortlægger omfanget af seksuelle krænkelser mod kvinder i den danske handelsflåde og hvilke typer chikane, de oplever.

78% svarer, at de på et tidspunkt i deres karriere har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed.

Derudover er det undersøgt, hvordan chikanen håndteres af kvinderne samt hvilke erfaringer fra sammenlignelige erhverv, der kan bruges til at kvalificere en indsats på området.

Livet som sømand har traditionelt kun været for mænd. Selv i dag bliver det i nogle dele af verden stadig betragtet som et erhverv forbeholdt mænd. De første kvinder i den danske handelsflåde var primært stewardesser, kokke og telegrafister. Siden 1950’erne har der været kvinder i den danske handelsflåde som officerer på dæk og i maskinen.

Projektet kan i sin helhed læses her: http://simac.dk/f/f1/Seksuel-kraenkelse-af-kvinder-til-soes-final.pdf

044°

HORISONT

OVERRASKENDE FORSKEL De to forfattere er blevet skudt i skoene, at de tegner et forkert billede af mandlige søfarende, og at alle kvindelige søfarende har været udsat for sexchikane.

Det er en påstand, som Lisbeth Skræ afviser, og som hun mener bunder i, at nogle føler, at den mandsdominerede kultur er truet.

- Deres oplevelse er, at en fremmed kultur – kvinderne – trænger ind på deres enemærker. De ønsker ikke konkurrence og føler sig truet. Det er som sådan ikke kvinderne, de føler sig truet af, men af de fremmede. Det kunne for den sags skyld have været indvandrere.

- Det er imidlertid meget overraskende, at der er den store forskel mellem mændenes reaktion, når de er hjemme og ude. Hjemme føler de sig næppe truet af kvinders tilstedeværelse.

- Det kan hænge sammen med, at man som søfarende har sin identitet som mand. At man befinder sig i et lille lukket samfund, når man er på arbejde – og det skal andre ikke komme og blande sig i.

Når der er kvinder med, kommer der andre værdier i spil, og de er ikke velkomne.

- Det er naturligvis en generel betragtning. Det er langtfra alle mænd, der reagerer negativt mod kvinderne men opfatter os som ligeværdige.

- Debatten og reaktionerne på især facebook fortæller imidlertid, at der er nogle, som føler sig truet. Og det er ikke kun mænd. Der er i vores undersøgelse også eksempler på, at kvinder mobber kvinder.

2015 Seksue lle kræ nkelse den da r mod nske h kvinde andels - Sexu ri al hara flåde ssmen t of wom en

in the Danish merchan

t navy

Uli Heyd en & Lis beth An Skræ na Vejlede

r: Liv St arheim Antal an slag: 11 9.562

Lisbeth Skræ er glad for, at hendes og Uli Heydens masterprojekt nu har ført til, at organisationer og Søfartsstyrelsen vil forsøge at gøre noget ved problemet med seksuelle krænkelser til søs.

KVINDERNE ER TAVSE 218 kvindelige, danske søfarende er blevet spurgt. En tredjedel har svaret.

Ingen af de kvindelige søfarende har hverken truet med at fortælle det til andre eller at indberette til rederiet, når de er blevet krænket.

Ingen af dem har henvendt sig til deres sikkerhedsrepræsentant, deres talsmand, deres fagforening eller Søfartens Arbejdsmiljøråd for at søge om hjælp eller råd til at håndtere uønskede situationer.

FINDER SIG I KRÆNKELSERNE Det kan undre, at kvinderne tier, men en del af forklaringen kan være, at det aldrig er blevet undersøgt.

En anden forklaring kan være, at man enten ikke ønsker at debattere det, eller at vi bilder os ind, at det ikke foregår.

- Vores selvopfattelse er jo, at den slags ikke sker blandt danskere, og det bekræftes indirekte af, at vi ikke – eller meget sjældent - oplever sager om sexchikane og eller mobning til søs. Måske fordi den danske arbejdsmiljølovs bestemmelser om mobning og chikane ikke omfatter arbejdspladser til søs.

- Eller fordi kvindelige søfarende finder sig i krænkelserne og opfatter dem som en del af erhvervet. Altså at det er et grundvilkår, hvis man vil arbejde til søs. Det er det, kvinderne svarer, når vi spørger.

- Omvendt dokumenterer vores undersøgelse, at mange af kvinderne føler sig krænkede og ikke ved, hvordan de skal sige fra overfor krænkelserne. De har en mulighed for enten at klage eller hente rådgivning i Søfartens Arbejdsmiljøråd, men de skal altid over kaptajnen med deres henvendelse, og måske er det ham, der er

Årets bedste masterprojekt Ingeniørforeningen, IDA, har kåret projektet om seksuelle krænkelser mod kvinder til søs som årets bedste projekt om arbejdsmiljø.

Projektet har allerede medført en øget indsats mod seksuelle krænkelser mod kvindelige ansatte i industrien, idet adm. direktør i Danmarks Rederiforening, Anne H. Steffensen, Andreas Nordseth, adm. direktør i Søfartsstyrelsen, og Ole Phillipsen, formand for Dansk Metals Maritime afdeling og CO-Søfart, i en fælles kronik på ShippingWatch har skrevet, at de ønsker at styrke indsatsen på området.

De peger på tre initiativer: • At der i rederierne skabes en øget bevågenhed omkring udfordringer og løsninger vedrørende chikane, herunder eksisterende værktøjer og retningslinjer.

• At håndtering af mobning og chikane bliver en obligatorisk del af uddannelsen af sikkerhedsorganisationens medlemmer på skibene.

• At der bliver oprettet en hotline hos Søfartens Arbejdsmiljøråd, hvor den søfarende kan henvende sig for råd og vejledning, hvis der opstår en konkret situation.

DTU

4. maj 2015

krænkeren. Reelt kan de ikke henvende sig nogen steder uden risiko for, at det kommer til at påvirke deres dagligdag om bord.

- Det er også bemærkelsesværdigt, at stort set alle kvindelige søfarende låser døren til deres kammer om natten.

DEN FRISKE BEMÆRKNING Lisbeth Skræ vil også gerne hamre en pæl gennem den påstand, at det bliver næsten umuligt at have mandlige og kvindelige søfarende på samme skib, hvis man som mand ikke kan komme med en frisk bemærkning om fx den kvindelige kollegas påklædning eller køn.

- Selvfølgelig kan man det. Hvis vi er ligeværdige, kan vi sige hvad som helst til hinanden. Den rappe bemærkning kan jo gå begge veje. Afsenderen ved godt, hvornår bemærkningen er krænkende.

SÆRLIGT KRÆNKENDE Lisbeth Skræ og Uli Heyden konkluderer, at kvinder til søs ikke finder alle former for seksuel chikane for krænkende. Det kan skyldes den særlige kultur, der findes hos besætninger på skibe og den type kvinder, der vælger erhvervet.

Kulturen på skibene er en maskulin kultur, der fastholder de traditionelle kønsroller, og mange kvinder udvisker derfor deres egen kvindelighed for at passe ind i kulturen, vurderer de.

Når det handler om faglige kompetencer stiller sagen sig lidt anderledes.

I undersøgelsen fortæller de kvindelige søfarende således, at de opfatter det som særligt krænkende, når mændene sætter spørgsmålstegn ved deres faglige kompetencer.

HORISONT

045°

IKKE UNDERSØGT FØR Da Lisbeth Skræ og Uli Heyden gik i gang med deres projekt, opdagede de, at der findes forbavsende lidt videnskabeligt materiale om emnet. Det er ikke tidligere blevet undersøgt udover nævnte undersøgelse i det danske forsvar. En overfladisk

svensk undersøgelse konkluderede, at det var kvindernes egen skyld, hvis de blev chikaneret.

- Vores undersøgelse dokumenterer, at seksuelle krænkelser i den danske handelsflåde er et problem. Derfor er det glædeligt, at der nu er taget initiativer til

Ny praktisk vejledning om chikane og mobning De internationale maritime arbejdsgivere og de søfarendes organisationer har sammen udgivet en ny ”Vejledning om chikane og mobning til søs”.

De nye retningslinjer, der er udviklet af International Chamber of Shipping (ICS) og Den Internationale Transport Workers Federation (ITF), kan downloades fra ICS og ITF hjemmesider.

Der er i MLC bestemmelser, der skal sikre søfarende mod diskrimination, men i erkendelse af, at enhver form for chikane og mobning kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte, er der i den nye vejledning yderligere anvisninger på, hvad rederier, søfolk og de søfarendes organisationer kan gøre for at forebygge, at mobning og chikane bliver et alvorligt problem for den enkelte men også for skibet og besætningens sikkerhed.

at bringe problemet op i de internationale søfartsorganisationer.

- På Simac har vi desuden nu taget det med i arbejdsmiljøundervisningen, fortæller Lisbeth Skræ.

Det omfatter også cyber-mobning.

Ved præsentationen af den nye vejledning sagde ITFs generalsekretær, Steve Cotton, bl.a.: ”Mobning og chikane på arbejdspladsen er uacceptabelt, uanset hvor arbejdspladsen er - men det er særlig rædselsfuldt på havet, hvor de berørte er isoleret og alene, hundreder af miles fra hjemmet. Indtil nu har der manglet praktiske retningslinjer, så vi er i ITF glade for, at vi har været i stand til at arbejde sammen med ICS om imødekomme det behov. ” Retningslinjerne udsendes nu world wide via rederier og de maritime organisationer. ICS og ITF opfordrer samtidig de maritime uddannelsesinstitutioner til tage emnet op i deres undervisning.

I vejledningen er der gode råd til, hvordan rederierne kan udarbejde politikker for rapportering, klager og klageprocedurer.

Seksuel chikane Forfatterne har i deres definition af seksuel chikane taget udgangspunkt i de definitioner, som Arbejdstilsynet og Videnscenter for Arbejdsmiljø har af fænomenet.

Det handler dybest set om at demonstrere magt og er en form for mobning, der kan virke psykisk nedbrydende og føre til invalidering af ofrene, hvis det står på længe nok.

SPORTSTØJ TIL LØB OG CYKLING Gennem Handelsflådens Velfærdsråd er der mulighed for at gøre et godt køb af et cykel- eller løbesæt, ikke mindst takket være støtten fra Co-Sea, Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening og Danmarks Rederiforening – World Careers.

moms Løbesæt kr. 125,00 inkl. . moms Cykelsæt kr. 312,50 inkl Sponsorerne har hver deres logo påtrykt tøjet.

Bestilling kan foretages gennem Handelsflådens Velfærdsråd: sps@hfv.dk – med oplysning om størrelsen på sportstøjet.

Beløbet skal forudindbetales på velfærdsrådets konto i Sydbank 6737-0001073825.

046°

HORISONT

KØR MED · KØR MED · KØR MED · KØR MED · KØR MED

MARSELIS CYKELLØB I AARHUS Handelsflådens Velfærdsråd vil igen i år samle et felt af motionscyklister til Marselis cykelløbet søndag d. 28. august.

Vi vil derfor gerne invitere dig og evt. familie til at deltage i cykel­ løbet, hvor alle kan være med, uanset om du hidtil kun har motioneret ved at gå omkring billardbordet, om du ”tramper” om bord i ”Fit4Sea”-konkurrencen, eller regelmæssigt angriber bakkerne udi det ganske land.

Starten går fra Tangkrogen i den sydlige del af havnen, og ruten er placeret i det smukke terræn gennem Marselisborgskoven og det smukke kuperede landskab syd for Aarhus.

Husk at cykelhjelm er obligatorisk.

Du kan tilmelde dig følgende distancer: 140 km - start kl. 09.00 80 km - start kl. 10.30 50 km - start kl. 11.00 30 km - start kl. 11.30

VI MØDES INDEN START FRA KL. 08.00 TIL MORGENMAD OG UDDELING AF STARTNUMRE OG CYKEL-SHIRTS PÅ DEN INTERNATIONALE SØMANDSKLUB PÅ ÅRHUS HAVN – IKKE LANGT FRA MOLSLINIENS FÆRGETERMINAL.

Du kan også læse om løbet på: http://marselislobet.dk

Bemærk at der er begrænsning på hvor mange deltagere, der kan cykle 140 km, så ønsker du at være med der, kræver det hurtig tilmelding.

Tilmelding kan ske direkte på vores hjemmeside eller på info@hfv. dk senest d. 18. august

Startgebyret er 100 kr. pr. deltager, som opkræves på sømandsklubben umiddelbart efter ankomst.

Når rytterne er kommet i mål, serveres der sandwich og forfriskninger på sømandsklubben.

HORISONT

047°

GODE VANER BETALER SIG Vi er generelt gode til at planlægge den nærmeste fremtid.

Men når det kommer til pensionen, er der ofte længe til, og det kan gøre den svær at forholde sig til.

Forbrugerøkonom Carsten Holdum fra PFA, fortæller her hvorfor det er en god idé at få lagt penge til side – og hvorfor pension kan sammenlignes med at løbe en tur eller bygge et hus…

A F P FA P E N S I O N

Vil du leve af SU eller næsten fuld løn, når du går på pension? Sådan spørger forbrugerøkonom i PFA Carsten Holdum, når han skal forklare, hvorfor det kan betale sig at lægge penge til side hver måned og spare op i en pensionsordning.

- Vi har nemlig en masse drømme, energi og et hav af ting, vi gerne vil lave, når vi går på pension. Fælles for det hele er, at det koster penge, som folkepensionen ofte ikke rækker til. Vi vil stadig gerne rejse, og være noget for vores børn og børnebørn. Fritidsinteresserne skal også passes, og ofte man har brug for en bil til at komme rundt, så det aktive liv kan hænge sammen.

I dag vil vi med andre ord det hele, og derfor handler pension i bund og grund om at sikre, at man får muligheden for at kunne det. Derfor giver det rigtig god mening at se en pensionsordning som en investering i sin egen fremtid, forklarer Carsten Holdum.

UDSKYDER DU OGSÅ…?

Gode vaner kommer ikke altid af sig selv.

Nogle gange skal man have lidt hjælp, som når man aftaler med kollegaen eller naboen at løbe hver torsdag kl. 20, så man er sikker på at komme afsted.

- Når du kun har en aftale med dig selv, kan hjernen hurtigt finde på undskyldninger, siger Carsten Holdum. Det regner også i dag, og jeg synes også, jeg har lidt ondt i benene. Når det kommer til pension, er det præcis det samme, da man hurtigt kan komme i tanke om, at man hellere vil bruge pengene på noget andet lige nu – eller man udskyder beslutningen, fordi det

048°

HORISONT

er lidt svært alt sammen. På den måde går der nemt 20 år, siger Carsten Holdum.

- Det handler om, at få gjort de ting til en vane, hvor man først høster frugterne senere. Og med en pensionsordning er det netop, hvad du gør, siger Carsten Holdum.

Man aftaler med selskabet, at de sætter en pose penge til side for dig hver måned.

I starten kan det være lidt træls at undvære sine penge, men det bliver også til en vane, man ikke længere tænker over.

PENSION MED STORDRIFTSFORDELE Når man slår sig sammen, bliver ting billigere. Det gælder også for pensionsordninger, hvor omkostningerne ganske enkelt bliver lavere. Sådan er det også i PFA, fremhæver Carsten Holdum, og det er blot én af de mange fordele ved de maritime pensionsordninger i PFA. De er også på forhånd tilpasset medlemmerne, og det er med til at gøre ordningen markant billigere, siger Carsten Holdum og uddyber med et håndgribeligt billede: - Hvis man gik ud på egen hånd for at få lavet en pensionsordning, hvor alt skulle sammensættes til den enkelte fra bunden, er det ligesom at gå ud og bygge et hus, hvor man skal finde på det hele selv. Det kan man godt, men det bliver virkelig dyrt.

De mange fordele i de maritime pensionsordninger i PFA, kan tilbydes fordi de maritime organisationer har et stort fælles samarbejde med PFA. Fleksibel opsparing og forsikringer Ud over den indbetaling som du har via din arbejdsgiver, kan du selv vælge om du vil spare mere op. Opsparingen investeres i markedsrente, dvs. at du får det afkast

markedet giver. PFA leverer nogle af markedets bedste afkast.

Der er som udgangspunkt tre forsikringer i de maritime pensionsordninger, som kan give dig udbetalinger, hvis •d u mister evnen til arbejde (PFA Erhvervsevne) •d u får en kritisk sygdom (PFA Kritisk sygdom) •d u dør, inden du går på pension (PFA Liv) Derudover kan er der typisk også en sundhedsforsikring (PFA Helbredssikring), som dækker dig og dine børn.

Læs mere om ordningen på soeordningen.mitpfa.dk

BOOK RÅDGIVNING HOS PFA PÅ 39 17 60 19 Book rådgivning for at komme i gang og få overblik. PFA’s rådgivere er klar til hjælpe dig med at justere din pensionsordning sammen med dig, så indbetalinger og dækninger passer til dine forventninger til fremtiden og din situation nu og her.

Rådgivningssamtalen foregår på din pc og telefon, fx hjemme i stuen eller på arbejdet - helt frem til kl. 20 på hverdage.

Sportstøj til dit skib Der er flere skibe som synes det er en rigtig god ide med t-shirts eller andet udstyr, der viser hvilket skib man kommer fra. Det fremmer også sammenholdet, og sender et godt signal Handelsflådens Velfærdsråd og Poul Holm Sport har i mange år arbejdet sammen om ordremodtagelse og distribution, og kan fortsat assistere skibe og rederier der ønsker et fælles look.

Henvendelse kan ske til enten Handelsflådens Velfærdsråd på info@hfv.dk eller til Poul Holm Sport på jvn@phsport.dk.

Poul Holm Sport T-shirt amerikansk model, 100% bomuld, voksenstørrelse • Ved køb af 100 stk. hvide inkl. ét tryk i én farve kr. 38,• Ved køb af 100 stk. kulørte inkl. ét tryk i én farve kr. 42,• Ved flerfarvet tryk, pris pr. farve kr. 6,• Rentegning efter opgave • Ved mindre antal end 100 stk., klichéudgift pr. farve kr. 300,• Ved genbestilling under 100 stk. montering kr. 200,- pr. farve

Ved bestilling venligst kontakt Velfærdskontoret.

HORISONT

049°

Forbavsende hurtigt vænner eleverne sig til – iført sikkerhedsline - at kravle til tops. Ingen får ordre til at kravle op mod deres vilje.

050°

HORISONT

DEN BEDSTE OPLEVELSE ER TIDEN PÅ HAVET Et ophold på Skoleskibet DANMARK kan beskrives som 100 dage der forandrer

TEKST PETER FINN LARSEN

Da den tremastede fuldrigger, Skoleskibet DANMARK, for første gang fik vand under kølen i 1933, var verden meget mindre end i dag. Det var en verden uden internet og døgnåbne nyhedskanaler, som 24-7 forsyner os med informationer fra hele kloden. Men den gang som nu blev verdenshandlen bundet sammen af skibsfart, der i sin grundsubstans ikke har forandret sig. Det er stadig skibe, bemandet med søfarende, der sejler til og fra på verdenshavene. Skibene er blevet større. Teknologiske hjælpemidler er indført. Besætningerne er blevet mindre og multikulturelle, og der er blevet længere og længere mellem danskerne i dansk skibsfart.

40 PERSONER I ÉN LEJLIGHED

Kaptajn Kurt Andersen: - Det, der gør en arbejdsplads god, er ikke nødvendigvis det fysiske men det psykiske miljø om bord.

40 personer i én lejlighed stiller krav til elevernes tolerance.

Alt det har Skoleskibet DANMARK overlevet. Skibet er fortsat en af de væsentlige indgangsvinkler til et liv på søen, men også – og ikke mindst – årsag til at unge modnes i overgangen mellem ung og voksen.

- Det sætter naturligvis sit præg på et ungt menneske at skulle bo i en ét-værelses lejlighed med 39 andre unge i 100 dage, siger Kurt Andersen, kaptajn på DANMARK siden årtusindeskiftet.

Med sin bemærkning hentyder han til det faktum, at de 80 unge, der er med på hvert togt, fortsat bor på banjerne i to hold a 40. Her er privatlivet indskrænket til en hængekøje og et skab. Det stiller store krav til tolerance og samarbejdsevne.

- Kunne man finde på et gøre noget tilsvarende på landjorden, spørger han og besvarer selv spørgsmålet med et: Nej, vel!

UDDANNELSE OG DANNELSE Det er et kulturchok for de unge at komme om bord, men det er også et chok for dem at afmønstre.

- Det samfund, vi bygger op sammen, forsvinder, og de opdager, at der er sket noget mentalt med dem. Et togt med Skole­skibet DANMARK handler således både om uddannelse og dannelse. Man kan ikke komme med som turist, understreger Kurt Andersen.

HORISONT

051°

Skoleskibet DANMARK for fulde sejl. Skibet er i øvrigt et af kun to skoleskibe, der kan tilbyde en autoristeret uddannelse i henhold til STCW-konventionen.

Netop derfor gør besætningen også meget ud af udvælgelsen blandt ansøgerne, da der ikke er plads til alle.

- Drenge kan ikke skrive en ansøgning.

Det kan piger. Vi går ikke efter karakterer.

Skoleskibet er ikke en fortsættelse af folke­ skolen, selv om der er undervisning hver dag om bord.

- Derfor bliver alle ansøgere indkaldt til en personlig samtale. Det er tidskrævende men giver os en god fornemmelse for at vælge de rette. Når de kommer om bord, bruger vi ikke tid på at motivere dem. Det er de. Ellers er de her ikke.

BESÆTNINGEN - Det samme gælder besætningen. Vi er fire fastansatte, mens de øvrige 11 skifter fra togt til togt. Hvert år skal der således ansættes nye, og som med eleverne bruger vi tid på opgaven. Og efterfølgende bruger vi to-tre dage på at skabe det fælles fodslag, der er nødvendigt.

- Det tager også tid, men det har jo den fordel, at en ny besætning giver os nye impulser og brændstof til den stadige diskussion om, hvorfor vi er her. Det skal vi være enige om.

TRYGHED OG DISCIPLIN - Det giver eleverne tryghed, at vi som be-

052°

HORISONT

sætning står sammen og sender de samme signaler. Kald det bare disciplin. Det er ikke en oppefra og ned disciplin, men de unge kan godt lide de faste rammer. Vi oplever, at de hurtigt udvikler selvdisciplin og selvstændighed, og efter en måneds tid får de ejerskab til fællesskab og skib.

- Det er derfor næppe uden grund, at de unge i deres evaluering af uddannelsen beskriver tiden på havet som den bedste.

De har været på en arbejdsplads, hvor man sammen skaber synlige resultater. Det giver selvværd og anerkendelse fra omgivelserne. Og er det ikke det, vi alle sammen ønsker?

UBEFAREN SKIBSASSISTENT Eleverne på Skoleskibet DANMARK begynder med syv uger på Martec i Frederikshavn. Det følges op af et togt med skoleskibet på 100 dage. I år dog forlænget med syv uger fordi årets togt er beordret til Brasilien til repræsentative formål i forbindelse med OL. Før 1958 var der to togter årligt med 120 elever hver gang. I dag kun ét togt og 80 elever.

Opholdet kvalificerer til job som ubefaren skibsassistent. Dem er der stor efterspørgsel på. Især til skibe, der betjener olie- og gas offshoreindustrien i Nordsøen,

er efterspørgslen stor, mens den er noget beskeden i langfart.

I skoleskibets barndom og de første mange år var de unge målrettet en uddannelse indenfor søfart. Stort set alle havde en far, der var søfarende, eller havde et familiemedlem med tilknytning til havet.

I dag er der stort set ingen unge med tilknytning til søfart blandt eleverne, og kun ca. halvdelen får en hyre med henblik på at uddanne sig til navigatør eller maskin­ mester, hvoraf en tredjedel falder fra.

PASSETS FARVE Skoleskibet DANMARK består, og det har stadig en berettigelse, mener Kurt Andersen.

- Danske navigatører vil næppe komme til at opleve en opblomstring men vil antalsmæssigt stabilisere sig på det nuværende niveau. Hvis der uddannes færre, vil rederierne få et problem med rekrutteringen til rederikontorerne – i hvert fald hvis de skal have dansk baggrund, men det kan jo være, at rederne også i den sammenhæng ser stort på passets farve.

- Derimod tror jeg, at der stadig vil være god fremtid i at uddanne sig til maskinmester, så Skoleskibet DANMARK har efter min bedste vurdering stadig en fremtid, vurderer Kurt Andersen.

PIGEN MÅTTE AFMØNSTRE Debat om piger om bord og sproget TEKST PETER FINN LARSEN

I 1933 var det et krav at have arbejdet på et sejlskib, hvis man ville uddanne sig til navigatør, så da Skoleskibet KØBENHAVN forsvandt sporløst ved årsskiftet 1928-29 opstod et problem. Skoleskibet Georg Stage var ikke alene i stand til at opfylde behovet for uddannelse. Daværende statsminister Thorvald Stauning, som også var minister for søfart, blev derfor enig med A.P. Møller om at staten skulle bygge og eje et nyt skoleskib til erstatning for København, der var ejet af ØK. I 1958 blev uddannelseskravet om sejltid på et sejlskib opgivet, men de to skoleskibe fungerer stadig.

PIGER OM BORD

Også det vakte en del debat – indenbords. Meningerne var delte, om besætningen på et dansk skoleskib med dannebrog i masten kunne undervise på engelsk og bruge det som arbejdssprog!

- Naturligvis kan vi det i erkendelse af, at det maritime erhverv er internationalt og engelsksproget, konstaterer Kurt Andersen.

FLYTNING I 2011 blev Skoleskibet administrativt flyttet fra Erhvervsministeriet og dermed Søfartsstyrelsen til at være en institution under FIVU –ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

En flytning som Kurt Andersen har oplevet positivt, fordi der her er større forståelse for at uddannelsen bør udvikles i lyset af den internationale udvikling inden for søfart med mere grænseoverskridende samarbejde og udvikling.

PENGENE Flere end 10.000 unge har gennem årene fået deres maritime debut på DANMARK, hvis årlige budget er ca. 12 mio. kr.

Indtægterne stammer dels fra elevernes egenbetaling på 25.000 kr., fra finansloven og sponsorstøtte.

I 1983 kom de første piger om bord og fik adgang til uddannelsen. Det gav anledning til en del polemik – og til at der blev etableret to énmandstoiletter om bord.

Trods stor skepsis har blandingen af unge kvinder og mænd ikke givet anledning til problemer. Kæresteri kan naturligvis ikke forhindres, men man må ikke åbenlyst være kærester. En enkelt gang er det dog gået for vidt, hvilket medførte, at parret blev enig om, at pigen afmønstrede.

I dag er mellem en fjerdedel og en tredjedel piger.

Reglen om forbud mod åbenlyst kæresteri blev i øvrigt bekræftet senere ved en afstemning, hvor 76 af 80 elever stemte for at bevare reglen.

ENGELSK SOM ARBEJDSSPROG I 2010 blev engelsk indført som undervisningssprog, og i 2014 blev det arbejdssproget om bord.

Det medførte en del polemik, da pigerne i 1983 kunne blive optaget som elever på Skoleskibet DANMARK, men reelt har det været en berigelse af miljøet om bord og sjældent givet anledning til problemer.

HORISONT

053°

HUN VILLE GERNE HAVE BØRN - MEN IKKE MED EN SØMAND Tidligere telegrafist Thorkild Sandbech mindes oplevelserne og livet som søfarende, som det var en gang TEKST PETER FINN LARSEN

”Jeg vil gerne have børn. Og gerne sammen med dig – men ikke med en sømand!”

Unge Thorkild Sandbeck, telegrafist med stor udlængsel, blev af kærsten stillet overfor et af livets svære valg. De var efter Thorkilds mening et perfect match. Havde rejst sammen. Både som turister og på medsejlads, men papir havde de ikke på hinanden, men nu var tiden inde, mente kæresten.

Thorkild valgte udlængslen. Blev aldrig far men har besøgt 122 lande, inden et svigtende syn for få år siden satte en stopper for rejseriet – og et aktivt medlemskab af Foreningen til Skonnerten MARTHAs Restaurering.

- Mit liv har været et eventyr. Skulle jeg gøre det om, ville jeg gøre det samme igen men håbe at bevare synet, siger 74-årige Thorkild, uden at stemmen ryster det mindste. Nogen fortrydelse over at han valgte kærsten fra høres ikke.

For ham var det at være søfarende ikke kun at være et lille hjul i det store maskineri, der holder verdenshandlen i gang. Det var også oplevelserne ved at se fremmede kyster. At møde nye mennesker med andre baggrunde og religioner. At være åben for nye indtryk og nyde rejsen.

Selv dårligt vejr er jo en oplevelse, konstaterer han, der var søfarende i en tid, hvor international transport havde en anden og roligere puls end i dag.

VANDT OTTE ÅR PÅ STRIBE Navnet Thorkild Sandbech forekommer

054°

HORISONT

måske nogle af vores ældre læsere bekendt. Forklaringen kan være, at han otte år i træk var vinder af Velfærdsrådets fotokonkurrence og i mange år var fast leverandør af artikler og rejsebeskrivelser til Horisont.

Et af vinderbillederne, som i dag hænger som plakat i Thorkilds villa tæt på Vejle Fjord, har en speciel historie, som måske ikke havde gjort det til vinderbillede, hvis det havde været kendt.

en besætning på 40 mand. Der skulle udstedes feriekort, beregnes skat og andre administrative opgaver, som vi ikke lærte på Fanø Navigationsskole. Men det var det, der fyldte og ikke så meget opgaverne som telegrafist, men det var telegrafist­ opgaverne, vi blev bedømt på, husker han.

Nyheder kom to gange i døgnet via Lyngby Radio, men forbindelserne var ustabile, og der var perioder uden kontakt til Danmark. Lidt underligt at tænke

” hvis vi ikke trives om bord, får vi ikke en god arbejdsplads En spækhugger slår kækt med halen, men billedet stammer ikke fra det blå ocean men fra Seaworld i Californien!

Om Thorkild gjorde opmærksom på det, da han indleverede billedet, husker han ikke, ”men mon ikke jeg gjorde”, mener han.

REGNSKABSFØRER Thorkild blev radiotelegrafist i 1964 og fik sin første hyre på BIRGIT MÆRSK, der skulle til Japan.

- Jeg var eneste telegrafist om bord og skulle samtidig være regnskabsfører for

tilbage på, når vi i dag er på døgnet rundt, bemærker han eftertænksomt og tilføjer, at i hans tid var det en enorm landvinding, da satellitterne kom.

OPLEVELSER Det var havneopholdene, der gav oplevelserne for den nysgerrige telegrafist.

Under et ophold ved Borneo lavede han en aftale med kaptajnen om, at han arbejdede om natten. Her blev nyhederne fra Radio Lyngby hevet ned og omsat fra morse til almindelig dansk. Syv gange gennemslag og så blev der tampet løs på

skrivemaskinens tastatur. Oplæring i blindskrift havde sat ham i stand til at omsætte morsetegn direkte til bogstaver uden behov for først at skrive noter.

Og syv gennemslag fordi der var syv messer om bord.

Om dagen lånte han en robåd og sammen med kollegaer roede de op ad indonesiske floder og mødte stammefolk, som ikke tidligere havde set hvide nordboer.

Billeder og beskrivelser havnede senere i Horisonts spalter.

Meget af det også i de bøger, som Thorkild senere har udgivet om sit liv.

VELFÆRDSARBEJDE Velfærdsarbejdet har gennem årene haft Thorkilds interesse, fordi ”hvis vi ikke trives om bord, får vi ikke en god arbejdsplads.”

Derfor tog han ofte initiativ til at oprette skibsklubber, som har været initiativtager til fællesarrangementer om bord.

- Jeg fandt hurtigt ud af, at det var en dårlig idé at opkræve kontingent.

Det sker jo, at mennesker kommer på kant af hinanden, og så var det en typisk reaktion at sige: Så melder jeg mig ud af klubben!

- Har man gjort det, er det svært at komme tilbage uden at tabe ansigt.

- Derfor opkrævede vi betaling for at deltage i de enkelte arrangementer.

Så kunne man ikke melde sig ud. Det fungerede bedre, mindes han.

FEJLTAGELSEN Næsten et halvt århundrede som søfarende ligger bagude. Et halvt århundrede som har bragt ham til både store handelsskibe, havforskningsskibet DANA, Skoleskibet DANMARK og verdens største skoleskib, russiske SEDOV. På søen og på rejser blev livet levet, og skal han nævne en enkelt fejltagelse, bliver det ikke nej’et til at blive far, men da han i 80’erne gik i land for at starte et byggemarked.

Det tog ham blot et par år at miste sin opsparing – og så måtte han på havet igen.

Otte år i træk vandt Thorkild Sandbech Velfærdsrådets fotokonkurrence. Et af vinderbillederne, der her ses i baggrunden som plakat for en udstilling, har en speciel historie.

Thorkild Sandbech er ramt af den alvorlige øjensygdom, AMD, som langsomt vil gøre ham næsten blind, men oplevelserne fra et langt liv til søs og med rejser til alverdens lande kan stadig ses på den indre skærm.

HORISONT

055°

DOKNING-SCENARIER TÆT PÅ VIRKELIGHEDEN Første hold på uddannelsen til Vessel Manager på Maskinmesterskolen København er gået i gang med sidste og 6. modul af uddannelsen. Projektledelse, kontraktstyring og dokning var på programmet.

AF ANNIKA IPSEN – FOTO LARS MØLLER

Jens Krogh Nielsen er teknisk superintendent i shippingkonsulenthuset Erria A/S og arbejder for ti enheder, som han har dokningsansvar for. Alene sidste år havde han syv dokninger i Danmark og Polen. Han er i gang med 6. modul på uddannelsen til Vessel Manager på Maskinmesterskolen København, og han nød det sidste modul, hvor projektledelse, kontraktstyring og dokning var på programmet. »Det har været et sjovt modul af høj kvalitet, hvor teorien og de praktiske øvelser hang godt sammen med virkeligheden i hverdagen. Der er gode kapaciteter på uddannelsen. Det er ikke hver dag, man taler med en shippingadvokat eller direktøren for et værft,« siger Jens Krogh Nielsen.

Han går på det første hold af uddannelsen, der dimitterer til sommer. Det sidste modul på uddannelsen var meget relevant for Jens Krogh Nielsen, der til dagligt arbejder med forberedelser af dokninger, systemer, forhandlinger, priser, specifik­

056°

HORISONT

ationer – og skal vurdere tilbud på dok­ ninger.

GODE VÆRKTØJER MED HJEM Advokat Guy Mills fra det engelske advokatfirma Mills & Co. med speciale inden for søfart, værftsophold, kontrakter, nybygning og reparationer underviste på modulet.

Hvornår skal rederiet betale for forsinkelser – og hvornår skal værftet betale de ekstra omkostninger? Hvordan kan kontrakterne forberedes? Hvad skal man gøre, når man undervejs finder ud af, at der er ekstra ting, der skal ordnes? Hvordan ser forskellige standardkontrakter ud – og her ikke mindst den af BIMCO-udviklede REPAIRCON til brug for aftaler om skibsreparationer mellem rederier og skibsværfter? »Jeg vidste meget på forhånd, men undervisningen har vist mig, at det er vigtigt at have nogle opslagsværktøjer, huskelister og sammenligningsværktøjer, så man kan sammenligne priserne for

ydelserne – også selvom hver værft kører det forskelligt. Det har været godt at få de værktøjer med herfra, så jeg ved, om de tilbud, jeg får, er inden for det rimelige,« siger Jens Krogh Nielsen.

For eksempel havde direktør i rådgivningsvirksomheden KARIN Tankers A/S og underviser på modulet Torben Ravn, der også har været initiativtager til uddannelsen, skrevet bogen ’Superintendent Handbook – Guidelines for Executing a Well Prepared Yard Stay/Docking/Major Repair’, fordi der findes så lidt litteratur på området.

PLANLÆGNING ER ALT Torben Ravn beskriver sig selv som en, der har rodet med skibe hele sit liv. Han har været på diverse skibsværfter og rederier i hele verden – og har de sidste 25 år været selvstændig. Oprindeligt var han sømand, derefter styrmand, skibsfører og skibs­ ingeniør.

»Det hele handler om at planlægge en dokning godt, så kvaliteten af arbejdet er i top, priserne er rimelige og tidsplanen holder. Når det går galt, skyldes det ofte utilstrækkelige specifikationer af det individuelle job, dokumentation, hvor tegninger ikke er korrekte, det finansielle grundlag, de kontraktlige ting og opfølgning,« siger Torben Ravn og fortsætter: »Prisen ender oftere højere end det oprindeligt aftalte – og varer værftstiden længere end forventet, kan det være svært at finde ud af, hvem der skal betale. Derfor er det så vigtigt, at skibsinspektørerne er klædt godt på til opgaven.«

REALISTISK FORHANDLING MED VÆRFTSDIREKTØR De studerende havde workshops og cases med kontrakter – og dagene blev afsluttet med et live-rollespil, hvor ejer og direktør Thomas Andersen fra skibsværftet Fayard kom på besøg. Her skulle de studerende forberede, eksekvere og forhandle om reg-

ninger på værftet med Danmarks skrappeste værftsdirektør. »Det var så spændende med de to realistiske cases, hvor værftet jo ikke har lyst til at betale for forsinkelserne og det ekstra arbejde. Thomas Andersen er kendt som en kontant forhandler, så vi skulle virkelig være oppe på dupperne. Det var en god øvelse i, hvordan man skal forberede sig på – og hvad man skal lægge vægt på,« siger Jens Krogh Nielsen, der syntes, at det var meget realistisk at sidde over for værftets ejer. Det kunne lige så godt have været en virkelig situation.

SAMSPIL MELLEM VÆRFT OG REDERI Jens Krogh Nielsen ser det som et samspil mellem rederi og værft. Der skal være godt flow i det for begge parter. Rederiet vil godt have skibet i dok kortest muligt tid, fordi det er dyrt, mens værftet også har interesse i at få nye ventende kunder ind.

»Men når man skiller gamle skibe ad, dukker der jo som regel noget uforudset op, som der skal tages stilling til. Formålet med at være i dok er jo, at skibet skal opfylde nogle betingelser for at sejle. Derfor er øvelsen at knytte tråde sammen, planlægge, koordinere og afprøve ting, og det hele skal ske i samspil med besætningerne om bord på det pågældende skib,« siger Jens Krogh Nielsen, der er bevidst om, at der er mange ting, der skal tages stilling til med økonomi, tidsplaner og om budgettet holder.

Jens Krogh Nielsen ser frem til den næste dokning, hvor han har mere styr på hele strategien for processen med dokning. Han har fået lidt flere skyts at argumentere med. »Det er ofte værftet, der har fat i den lange ende, fordi de ved, at skibet ikke kan sejle, før tingene er lavet. Derfor skal aftalerne på forhånd og undervejs være klokkeklare.

Det er vigtigt at have aftalt nøjagtigt, hvad der skal laves og præcist, hvad det koster,« påpeger Jens Krogh Nielsen.

HORISONT

057°

Siden årsskiftet har styrketræning været en del af Fit4Sea-motionskonkurrencen. Her trænes der på MAGLEBY MÆRSK

MOTION OMBORD – ”Fit4Sea” Handelsflådens Velfærdsråds ombord-motionskonkurrence har været en væsentlig del af servicen igennem årene, og i takt med den manglende mulighed for at komme i land, er interessen og aktiviteten steget betydeligt.

TEKST SØREN SØRENSEN

I dag hedder konkurrencen ”Fit4Sea” og der kan konkurreres i løb, roning, cykling, crosstraining og senest også i styrketræning. Der er både en skibs- og en individuel konkurrence. Der konkurreres kun under udmønstring eller dokophold – ikke i hjemmeperioden.

Reglerne er ganske enkle. Efter, at have tilbagelagt 100 km i roning, cykling, løb og crosstraining modtager man en t-shirt, og deltager automatisk i lodtrækningen om de mange flotte præmier som udloddes ved årets afslutning. Efter 4 timers styrketræning modtager man en t-shirt, og deltager ligeledes i lodtrækningen.

Det er ikke kun glæden ved motionen, der bør trække men også de mange flotte præmier der kan vindes. Takket være gode

058°

HORISONT

sponsorater fra Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart og KVH Media bliver der hvert år sendt omkring 100 flotte gaver afsted.

”

Ja, der er blevet

sat mange rekorder

– både personlige og skibsrekorder.

Der er selvfølgelig mesterskabsplaketter og bladabonnementer til de tre bedst placerede skibe i skibskonkurrencen.

Resultaterne bliver løbende opdateret på hjemmesiden www.hfv.dk, og her kan også hentes gode råd om styrketræning.

Sidste år var PEARL SEAWAYS uden konkurrence det skib hvor der blev løbet, cyklet og roet mest i hele den danske handelsflåde. En imponerende indsats.

I den individuelle konkurrence tilbagelagde Paul Kragesteen fra ESVAGT DON hele 4.571 kilometer i løbekonkurrencen.

Ja, der er blevet sat mange rekorder – både personlige og skibsrekorder.

Vinderne i skibskonkurrencen i 2015 var i henholdsvis cycling, løb, roning og crosstraining ESVAGT CHARLIE, ESVAGT DON, ESVAGT CAROLINE og ADRIAN MAERSK.

faglig stolthed til søs

The Ship.

Nu er det muligt at købe de satiriske søfartsplakater fra Botlek Stores, tegnet af den hollandske kunstner Rogier Mekel.

• Harbour Cruise: Et tværsnit af et passagerskib med satiriske fremstillinger af besætning samt passagerer • The Ship: Samme satiriske tværsnit af et lastskib • This is our Captain: Hvordan kaptajnen præsenterer sig i forhold til rederen, familie, venner o.m.a.

Plakaterne koster kun 100 kr. pr. stk. og kan bestilles gennem Handelsflådens Velfærdsråd

HORISONT

059°

-tally SPEAKING

HORISON

A CLOSING – A NEW BEGINNING An era ends as this issue of Horisont will be the last to be published. It does not however mean that the Danish Government’s Seamen’s Service and the Maritime Library no longer will publish a magazine – on the contrary.

In the autumn of 2016 a brand new magazine will be introduced and it will be a joint magazine published by the Danish Government’s Seamen’s Service, the Maritime Library and Seahealth. A clear statement from the new setup between the three organizations which now share the same address. A setup with one very clear goal – a better and more professional service to the seafarers in the Danish merchant fleet and their companies. Five month after moving together the new house in Rødovre has already been a venue for many activities, have had many visitors and is experienced as a dynamic house.

In this last issue we also bring an article about a taboo subject – harassment which also happens at sea but is only seldom addressed. But that is what happens now and it is very positive as the dialogue is necessary in order to secure a healthy work environment and a good work life. There are plenty of challenges already at sea with international crews, cultural differences, the feeling of isolation and a very stressful workday on ships as well as ashore. So how we thrive and how we treat each other is more important than ever and fortunately something which has an increasing focus.

Well-being is certainly something the Danish Government’s Seamen’s Service experience on a daily basis in our seamen’s club in Brielle in Rotterdam which opened just over a year ago. This initiative in a time where many organizations are doing the opposite has been a big success and the feed-back from the seafarers has been very positive. The same can be said about the excellent co-operation between the Danish Government’s Seamen’s Service’ consultant in Rotterdam and the Danish Seamen’s Church. A co-operation which is very beneficial for the seafarer and ensures a high quality of the service rendered.

I can guarantee that the Danish Government’s Seamen’s will make sure that you receive the best service for the mandatory fee you pay when at sea. Together with your companies you finance our service – a fact which is often forgotten. We are fully aware of the responsibility and commitment we have towards you. A new chapter has begun and the new united service will no doubt prove its worth.

”

A setup with one very clear goal – a better and more professional

service to the seafarers in the Danish merchant fleet and their companies.

Søren Philip Sørensen Managing editor

060°

HORISONT

55°41’56.57”N 55 41’56.57”N 12° 12 FACT SHEET Welfare services for seafarers on DIS (Danish International Shipsregister) vessels

Effective August 1st 2011 The Danish Government's Seamen's Service and The Maritime Library share the same address as a consequence of fundamental changes with regards to funding.

The Danish Government's Seamen's Service was established by law in 1948 in order to provide welfare services for seafarers serving on Danish flag vessels. Denmark ratified ILO Convention no. 163 in 1993 and as a consequence of this ratifi cation service is now also provided to non Danish flag vessels in Danish ports.

The Danish shipping companies and the seafarers irrespective of their nationality serving on Danish flag vessels pay a ”Welfare fee” which is mandatory.

The Maritime Library was founded in 1939 and has supplied the maritime industry with a wide range of services.

OUR MAIN SERVICES INCLUDE THE FOLLOWING: • Electronic news in more than 15 different languages.

• Newspaper machines in Rotterdam, Hull, Hong Kong, Pelepas, Singapore and Port Said providing daily newspapers in more than 90 different languages.

• Books – Danish, Swedish, English, Polish and Russian and assistance provided by experienced librarian.

• Welfare consultant based in Rotterdam visiting and assisting more than 800 vessels every year.

• Favorable movie agreements offering movies that has not yet been released in Denmark.

• Initiate and support on-board sports activities and competitions mainly thru through our ”Do our FIT4SEA it” campaign. campaign.

As mentioned we are also inclined to assist non Danish flag vessels and their seafarers in Danish ports including cruise vessels. We thereby also assist seafarers from abandoned vessels.

The ”Welfare fee” is used to its full extent to benefit as many seafarers as possible.

CONTACT DETAILS : The Danish Government's Seamen's Service Copenhagen : +45 3543 3111 and info@hfv.dk Rotterdam : +31 620 406 860 and rotterdam@hfv.dk Website : www.hfv.dk

• Providing all vessels with ”Time” magazine and Politiken Weekly.

• Magazine ”Horisont” in Danish and in Danish Englishand published Englishfour published twice times a year.

• Photo contest with fine prizes.

• A close co-operation with the Danish Seamens churches .and local Danish Seamens Services. a • Radio- and TV-programmes from DR and TV2 with Danish and English spoken programmes, distributed every second week on 6 DVD discs.

DANISH INTERNATIONAL SEAMENS SERVICE We hope you will find the enclosed information valuable for you when visiting Danish ports.

HORISONT

061°

TWO ORGANIZATIONS UNDER THE SAME ROOF - SHALL STRENGTHEN THE PROFESSIONAL WORK

062°

HORISONT

The chairman of the Danish Government’s Seamen’s Service, Ole Philipsen, views the cooperation with SEAHEALTH as an advantage, even though it was not his preference when it was first proposed.

TEKST PETER FINN LARSEN, HFV

The cooperation will benefit the seafarers, and it is their interests that the two organizations have moved together. Therefore, chairman of the Seamen’s Service Ole Philipsen thinks that moving in with SEAHEALTH is a gain, even though he originally was hesitant of the idea.

The two organisztions are not immediately becoming one. That will call for a law change.

- We can gather the immediate gains from being under the same roof. And over time, I’m convinced that we can develop a common culture and in several respects benefit from each other’s knowledge and experience, emphasises Ole.

IRRESPONSIBLE UNILATERALISM He finds that it is irresponsible that two relatively small organizations, which share professional interests, have separate addresses and separate administrations, telephone systems, accountants, magazine, webpage, etc.

- It is all about getting as good a working environment, working climate and as much welfare as possible for the money available, to benefit the seafarers.

- The welfare fee has not risen in the last 13-14 years and since the tax paid to SEAHEALTH has not followed the price development, we can foresee that it will be necessary to cut back in the nearest future if measures to economise are not taken.

- We economise by cooperating closely and avoiding duplication of efforts.

LAST YEAR WILL NEVER COME BACK Ole acknowledges that moving in together is not everyone’s preference.

- But that is how it is now! It will never be like last year, and both employees and the profession have to get used to it.

- That said I also find that we have proceeded carefully. Had it been two private companies with the same basis that had gone into cooperation, it would have happened more cynically and without any major feelings, which is after all associated with these two organisations.

MULTIPLE DIRECTORS It might seem peculiar that a managing director of the two organisations is employed, as the main objective with cooperating is to economise.

Ole agrees that it appears to be in inconsistency with the objective that now there are three directors.

- In the boards we assess that it is important to have an external person to get the cooperation running.

- On the boards we acknowledge that it is difficult to unite two cultures. Therefore we need a person, who does not have a history in either organization, and thus can view the assignments more objectively than if feelings and history are involved.

The managing director refers to a chairmanship consisting of the two chairmen and deputy chairmen of the two boards who continue as heads of each organization.

The chairmanship responds to general collective questions, while the professional tasks belong the two respective boards.

THE FUTURE Ole would like that the future holds the possibility for a merger of the two organizations with only one managing director and two professional heads with separate areas of responsibility.

- I think that it would be an advantage to have a director that is employed for a fixed period of time, who does not have a

maritime background. This could create new impulses so that we do not take root in old habits.

- So far it is about uniting the two cultures and creating a common attitude towards the tasks. It should be natural to make use of each other when e.g. visiting a ship so that we do not need to send more than one person to e.g. Rotterdam or Esbjerg.

- The welfare consultant is to discuss well-being and work environment while the working environment consultant is to d ­ iscuss welfare or to bring a load of reading matter.

- Sharp professional boundaries have to be erased and when it is done I believe in success, says Ole Philipsen.

Ole Philipsen acknowledges that the move can take some swallowing for the employees, but he is convinced that it will be a good idea to create the most welfare and work environment possible for the seafarers, whom the two organisations are meant to serve.

HORISONT

063°

From the homepage of “Crewtoo – The Home of Seafarers Online” http://www.crewtoo.com/

SEAFARERS WANT SHORE LEAVE AND GOOD FACILITIES It was Baloo the bear, singing in the Jungle Book who perhaps best captured the spirit of shore leave for seafarers. It is indeed one of life’s simple bare necessities. A chance for crew to forget about their worries and their strife.

The Crewto afarers Happiness Index has given those working at sea a voice, and has highlighted the basics required for a satisfying and rewarding life at sea. From the 2015 results, seafarers stated they want shore leave to be straightforward, transport cheap and facilities good.

Shore leave is essential for seafarers who spend many weeks, perhaps months, confined to their workplace. Even on the best ships this means having only work mates and managers for company. On the worst, well it can be hell without a respite…and that is what shore leave is. It is a chance to step away – to de-stress, to de-compress and to see a world away from the diesel fug and thud of the engines, the

hum of the air con, and stress of watchkeeping.

Those who work at sea need to get on shore to access phones and the internet to contact family, to seek welfare, social, medical or psychological support if needed, and to have a break from the work environment.

SHORE LEAVE UNDER THREAT Seafarers’ essential right to have respite on shore has been eroded for years, if not decades. The growing pressures in the industry for fast turnarounds, smaller crews and security demands, means that it is ever harder to break free – even for a short time, let alone a long time.

TORM GYDA – marts 2015. All seafarer’s on board Danish ships are welcome to visit the club in Brielle centered in the middle of the town, from there it’s easy to go for a nice walk in the old town

064°

HORISONT

Increasing demands on crews and ships are cutting drastically into time in ports. In and out, ASAP. Cargo whizzing, audits, surveys and management visits. All mean less time for seafarers to drop their constant professional façade, and to be more human, just for a break.

There are fewer opportunities for shore leave, and it is clear for seafarers that this is not sustainable. For those in the industry now, then it is a miserable state of affairs – but for those who may be thinking about seafaring as a career – well the lure used to be “see the world”. Now it seems that is less and less likely.

Now it seems more an opportunity to work yourself ragged, with perhaps a

With only a short shore leave it’s important that facilities for

distance glimpse of a town or city. It is not only the industry which has changed, ports themselves have evolved. Large new ports and extended terminals are likely to be remote and isolated, far away from the traditional cities and populations. So far from civilization, that seafarers’ options, when they do have time off-ship, are increasingly limited – and expensive.

DRACONIAN LAWS ASHORE Security has had a major impact on seafarers – and shore leave has been a major casualty of the so called “war on terror”.

The advent of the International Ship and Port Facility Security Code (ISPS), has had arguably more impact on seafarers than it ever has on terrorists or pirates.

Seafarers are now subject to tight security regulations in port, and their movement around ports – even access to telephone booths and welfare missions can all too often be severely restricted.

Nations have become increasingly paranoid – and visitors who arrive by sea are viewed with mistrust and fear. Visa requirements and immigration controls are affecting more and more seafarers, and the impact is that it is ever harder to get ashore and to feel some form of normality.

Security can bring positives – but sadly, draconian, one-size-fits-all security approaches are having a detrimental effect on seafarers. Access to traditional shore-based welfare services is being hit, and this massively contributes to loneliness, stress and isolation. In short, limiting shore leave damages the health and wellbeing of those working at sea.

WHAT MLC SAYS? With seafarers wanting shore leave to be straightforward, transport cheap and

seafarers are close

facilities to be good, there are challenges ahead. Shipping is not going to slow down, ports are not going to become less mechanised and more welcoming – so there needs to be a rethink of other aspects of how things are done.

Once again we turn to the Maritime Labour Convention (MLC) to see what the pillar of seafarer rights decrees. Regulation 2.4 – Entitlement to leave, states “Seafarers shall be granted shore leave to benefit their health and well-being and with the operational requirements of their positions”.

”

The message is clear, there needs to be change one which recognizes not just who seafarers are, but safeguards their rights to get ashore.

It seems pretty clear – health and well-being need to be considered, and shore leave shall be granted. So why are we still hearing calls for better access and freedom to simply get some time ashore?

Well it would seem that seafarers are not being listened to, it seems that charities, unions and professional bodies are being ignored. Someone must be skirting their responsibilities and ports must not be being held to account. Even from a governmental perspective, port states simply cannot be coming under enough pressure,

and flag states are being able to ignore the matter.

WHAT TO DO? There need to be far greater guarantees of the right to shore leave. Indeed, international seafarers’ identity documents need to afford greater real world benefits to crew. They need to be able to open doors – and while steps are being taken to make them more like e-passports, until then they don’t seem to be having the desired effect.

Away from security, overlooking documentation – it seems that all too easily and often seafarers become a kind of cash cow. Taxi firms, bus operators, even port companies, are milking seafarers and making it too expensive to get ashore.

This seems morally wrong – and it is damaging not just the health and wellbeing of individuals, but it is potentially having a massive impact on shipping. With seafarer shortages, particularly officers, predicted – it seems incredible that such a pivotal issue as shore leave is being collectively overlooked or downplayed.

The message is clear, there needs to be change – there needs to be a simple system – one which recognizes not just who seafarers are, but safeguards their rights to get ashore. The airline crew difference is one which is often cited – but until seafarers are treated in the same way as cabin crew, then the good seafarers will leave the sea, and the new ones simply won’t enter the industry at all. So we need to not so much see the world, but seize the need for change.

The Danish Government’s Seamen’s Service in Rotterdam owns a minibus and we pick up crew ­members from Danish ships for free to go to the club in Brielle or elsewhere HORISONT

065°

Movie

Premiers filmpremierer

The Huntsman: Winter’s War is about the huntsmen Eric and Sara and their fight against the two evil queen sisters Ravenna and Freya. After a tragic event the Ice Queen Freya assembles an army of huntsmen with just one simple rule: love is forbidden.

This rule breaks up the two huntsmen in love, and as punishment the brave Eric has to witness the love of his life get killed. Seven years later Snow White has defeated her evil stepmom, Ravenna, but Ravenna’s mirror has disappeared. Unfortunately, the mirror ends up in Freya’s possession, and she uses it to bring her sister back from the dead.

The strong huntsman now has to start the battle of his life to save Snow White’s kingdom, and the faithful dwarfs and his beloved Sara who, to his big surprise, is still alive to accompany him.

The Huntsman, Eric, is played by Chris Hemsworth, while Eric’s big love Sara, is played by Jessica Chastain. Charlize Theron and Emily Blunt play the two evil queens Ravenna and Freya.

Warcraft In the adventure movie Warcraft, based on the gaming universe Warcraft, the peaceful kingdom Azeroth is on the edge of war as fearless, invading orc-warriors are running away from their dying worlds and therefore are looking for a new land to colonise. When a portal opens and connects the two worlds, the two armies face obliteration. Two heroes, from separate lineages, will face each other when the hour of fate of their families, people and home arrives.

An epic saga about power and sacrifice begins with a war of many faces where everyone has something to fight for.

Warcraft is instructed by Duncan Jones and stars, among others, Travis Fimmel as Sir Anduin Lothar, Ben Foster as Magna Medivh, and Paula Patton.

066°

HORISONT

Subscribe to our filmservice by contacting Seamen’s Service at: info@hfv.dk.

BY LISBET SKJEL MOS T EEK, SHT FLVI S B E T SThe K J EDanish L M O S EGovernment’s , HFV

Midnight Special The sci-fi drama Midnight Special revolves around Alton Meyer, who is not like other boys. He possesses bizarrely strong powers and at the same time has some odd weaknesses. The American government has noticed Alton’s powers and they wish to solve the mystery, which means that Alton and his dad, Roy, have to flee and a date with fate piles up ahead.

Michael Shannon plays the dad Roy, Kirsten Dunst plays the mom Sara, whom they have not seen for two years, and Joel Edgeton plays Roy’s childhood friend, the policeman Lucas.

X-Men: Apocalypse The movie X-Men: Apocalypse is the latest chapter about the mutants from X-Men. Apocalypse is the first of all mutants that has existed since the ancient Egypt. He accumulates powers from other mutants and he is both immortal and nearly invincible.

When he wakes after thousands of years he is disappointed with the world that he experiences. The destiny of the world hangs by a thread and Mystique must cooperate with Professor X to lead a group of young X-Men to stop their worst enemy up to date in order to save humanity from obliteration.

James McAvoy plays Professor Charles Xavier, Michael Fassbender plays Magneto and Jennifer Lawrence plays Mystique, while Oscar Isaac plays Apocalypse.

The Witch: A NewEngland Folktale The horror movie The Witch: A New-England Folktale takes place in a pious and witch hysterical New England around the 1630s. A farmer moves to an abandoned place encircled by a dark and disturbing forest with his wife and five kids. Strange events start happening in the shape of evil animals, dying crops, and missing children.

The teenage daughter Thomasin is accused of being behind it all and the family labels her a witch and punishes her.

Anya Taylor-Joy plays Thomasin, Ralph Ineson plays her dad William and Kate Dickie plays her mom Katherine.

Tilmelding til fi lmordningen The price of subscription: 16 dkr. sker gennem Handelsflådens - about 3$ per seafarer per film Velfærdsråd: info@hfv.dk

The Boss The comedy The Boss revolves around a high-ranking and narcissistic businesswoman, Michelle Darnell, who is sent to prison for insider trading.

When she is released she is ready to rebrand herself, but not everyone is ready to forgive her.

Melissa McCarthy (known for the comedy Spy) plays Michelle. Furthermore, Peter Dinklage (best known for Game of Thrones) and Kristen Bell take part.

Jason Bourne 5 “I know who I am. I remember everything” says the top agent in Jason Bourne 5, who in “The Bourne Ultimatum” finally cured his memory loss. And where does that leave Bourne in life? We do not know much about the plot at this moment, but it is sure that the new Bourne movie digs into pressing crises á la Wiki Leaks and Edward Snowden, and that the American government is chasing him.

Matt Damon plays Jason Bourne, and the movie further stars Tommy Lee Jones, Alicia Vikander, and Julia Stiles.

THE MARITIME LIBRARY Remember that The Maritime Library also provides books in English. You can get the English books directly from the library or from one of our depots.

If your Danish colleagues talks about changing books, don’t hesitate to ask for new books in English.

HORISONT

067°

WHEN MEN FEEL THREATENED Master’s thesis about sexual harassment in the Danish merchant fleet brought out the big words – but also makes organisations and the Danish Maritime Authority take up the subject TEKST PETER FINN LARSEN, HFV

Lisbeth Skræ was prepared that it could generate negative reactions to dig into the question of whether sexual harassment exists in the Danish merchant fleet. It, nevertheless, surprised her that such strong feelings came into play when she and Uli Heyden’s final thesis on the master’s programme TML, environmental management, at DTU in Lyngby, was published.

It, however, confirms the conclusion of the project: that sexual harassment is not about sex but about power.

- Some men apparently feel threatened when women enter a male dominated industry. A research from the Ministry of Defence shows the same, she says a few moths after the publication. Now the worst words are ebbing away on Facebook,

which has been a popular media in which to air one’s – for the most part anonymous – opinions.

- The debate has not been pretty, and the women who have made an attempt at participating have done so without any luck. In all fairness it should be mentioned that also are men are praising our initiative, tells Lisbeth Skræ, who lectures at SIMAC – Maritime College.

SURPRISING DIFFERENCE The two authors have been accused of drawing a wrongful image of the male seafarers and of indicating that all female seafarers have been victims of sexual harassment.

Sexual harassment of women at sea The project maps out the extent of sexual harassment against women in the Danish merchant marine and what type of harassment they experience.

78% responded that they had experienced unwanted sexual attention at some point in their career.

Moreover, it has been researched how the harassment is handled by the women, and what experiences from comparable occupations that can be used to qualify an effort in the field.

Life as a seafarer has traditionally only been for men. Even today, in some parts of the world, it is still considered to be an occupation confined to men. The first women in the Danish merchant marine were primarily stewardesses, chefs and radio operators. Since the 1950s women have been in the Danish merchant marine as officers on deck and in the machine.

The project can be read in its full length here: http://simac.dk/f/f1/Seksuel-kraenkelse-af-kvinder-til-soes-final.pdf

068°

HORISONT

This is a claim that Lisbeth Skræ rejects. She finds that this is the result of the fact that some feel that the male dominated culture is threatened.

- Their experience is that a foreign culture – women – is intruding their demarcations. They do not want competition and feel threatened. It is not the women as such they feel threatened by, but the strangers. It could have been immigrants for that matter.

- There is, however, a surprisingly big difference in men’s reaction when they are at home and when they are at sea. At home they hardly feel threatened by the presence of women.

- It might correlate with the fact that you as a seafarer are identified as a man. That you find yourself in a small, closed community when you are at work – and others should not interfere with it. When women join, other values come into play and they are not welcome.

- It is of course a general reflection. It is far from all men that react negatively towards women, instead they regard us as equals.

- The debate and the reactions, especially on Facebook, nevertheless show that some feel threatened. And it is not only men. In our research there are examples of women bullying women.

THE WOMEN ARE SILENT 218 female Danish seafarers have been asked to participate. A third has replied.

None of the female seafarers have threatened to tell or others or have reported to the shipping company that they have been harassed.

2015 Seksue lle kræ nkelse den da r mod nske h kvinde andels - Sexu ri al hara flåde ssmen t of wom en

in the Danish merchan

t navy

Uli Heyd en & Lis beth An Skræ na

Lisbeth Skræ is happy that her and Uli Heyden’s master’s thesis has led organisations and the Danish Maritime Authority to make an attempt to do something about the problem of sexual harassment at sea.

None of them have turned to their safety representative, their spokesman, their union or Seahealth to ask for help or advice on how to handle the unwanted situations.

PUTTING UP WITH THE HARASSMENT One can be surprised that the women are silent. A part of the reason might be that the subject has never been investigated.

Another explanation might be that we do not wish to discuss it or that we imagine that it does not happen.

- Our self-perception is that this kind of thing does not happen among Danes and this is indirectly confirmed by the fact that we do not – or rarely do – experience cases of sexual harassment or bullying at sea.

Maybe because the Danish health and safety work act’s legislative measures on bullying and sexual harassment do not include workplaces at sea.

- Or because female seafarers put up with the harassment and perceive it as part of the occupation. So it is a basic condition if you want to work at sea. This is what the women respond when we ask.

Conversely, our research documents that many of the women feel harassed and do not know how to stand up to the harassers. They have the opportunity to either make a complaint or seek counselling with Seahealth, but they always have to go by the captain with their inquiry, and maybe he is the one harassing them. In reality they cannot turn anywhere without the risk

The master’s thesis of the year The association of engineers, IDA, has elected the thesis on sexual harassment against women at sea to be the best project on work environment.

The project has already led to an increased effort against sexual harassment of female employees in the industry, as the managing director of the Danish Shipowner’s Association, Anne H. Steffensen, Andreas Nordseth managing director of the Danish Maritime Authority, and Ole Philipsen chairman of Danish Metal Workers Union, Maritime Section (DMMA) and CO-Sea, in a joint feature article in ShippingWatch have written that they wish to increase the effort in the field.

They point toward three initiatives: That in the shipping companies an increased attention is created toward the challenges and solutions regarding harassment, including the existing instruments and directions.

That handling bullying and harassment is an obligatory part of the education of the safety organisation members on the vessels.

That a hotline is established at SEAHEALTH so the seafarers can look for advice and guidance if a concrete situation arises.

Vejlede

r: Liv St arheim Antal an slag: 11 9.562

DTU

4. maj 2015

of having it affect their everyday life at sea.

- It is also peculiar that almost all female seafarers lock the door of their chambers at night.

THE QUICK-WITTED REMARK Lisbeth Skræ would also like to stamp out the rumour that it is almost impossible to have both male and female seafarers on the same vessel if a man cannot throw a quick-witted remark about the female colleague’s clothes or gender.

- Of course you can. If we are equals we can say anything to one another. The swift remark can go both ways. The sender knows when the remark is insulting.

PARTICULARLY INSULTING Lisbeth Skræ and Uli Heyden conclude that women at sea do not find all forms of sexual harassment insulting. This can, however, be due to the distinct culture that you find with crews on ships and the type of women that chose this type of occupation.

The culture at sea is a masculine culture that maintains traditional gender roles and many women obliterate their own femininity to fit the culture, they assess.

When it is about professional qualifications it is a fairly different case.

In the research, the female seafarers tell that they find it particularly insulting when the men question their professional qualifications.

NOT INVESTIGATED BEFORE When Lisbeth Skræ and Uli Heyden started their project they discovered that surprisingly little scientific material exists in the subject. It has not been researched earlier, HORISONT

069°

despite the aforementioned research by the national defence. A superficial Swedish research concluded that it was the women’s own fault if they were harassed.

- Our research documents that sexual harassment in the Danish merchant marine is a problem. Therefore it is encouraging that

measurements have been taken to bring up the issue in the international maritime organisations.

- At SIMAC we have included it in the work environment classes, tells Lisbeth Skræ.

New practical guidance on harassment and bullying The international maritime employers and the seafarers’ organisations have together released a new “Guidance on harassment and bullying at sea”.

In the guide one finds good advice on how the shipping companies can work out policies for reports and complaints.

The new guidelines, which are developed by the International Chamber of Shipping (ICS) and the International Transport Workers Federation (ITF), can be downloaded from ICS and ITF’s webpages.

This also includes cyber-bullying.

There are in MLC stipulations that are to secure seafarers against discrimination. But in acknowledgement of that any form of harassment and bullying can have severe consequences for the individual, in the new guide there are further instructions on what shipping companies, seafarers and the seafarers’ organisations can do to prevent that bullying and harassment become a serious problem for the individual but also for the ship and its crew’s security.

At the representation of the new guide the secretary general of ITF, Steve Cotton, said: “Bullying and harassment at the workplace is unacceptable, no matter where the workplace is located – but it is especially horrible at sea where the people implicated are isolated and alone, hundreds of miles from home. Until now practical guidelines have been lacking, thus we are in IFT happy that we have been able to cooperate with ICS to accommodate the needs.”

The guidelines are now sent out world wide through shipping companies and maritime organisations. ICS and ITF at the same time encourage maritime educational institutions to take up the subject in their classes.

Sexual harassment The authors have based their definition of sexual harassment on the definitions that the Danish Working Environment Authority and the National Research Centre for the Working Environment have of the phenomenon.

It is basically about demonstrating power and it is a form of bullying that can be psychologically destructive and can lead to disablement of the victims if it goes on for long enough.

Expert Care to Each Ship & Offshore Location

Wrist Ship Supply is the world’s leading ship and offshore supplier. Emphasised in our mission “Expert Care to Each Ship & Offshore Location”, we go beyond competitive parameters to make a difference. All we do ends up in the hands of a seafarer, offshore or navy crew and thus effects their motivation and well-being.

www.wrist.com 070° HORISONT ISWAN_awards_135mm x 186mm_09-05-16_alternativ.indd

1

09-05-2016 13:28:39

HORISONT

071°

ART ON BOARD MARGRETHE MÆRSK MARGRETHE MÆRSK has artists on board which came to our knowledge when we received the pictures on this page. The chief Cook Antonio, Steward Venerable and OS Edgar created gingerbread houses, partly made of old boxes, The Virgin Mary, Joseph and Jesus cut in soap, and some beautiful decorations of fruit and vegetables for the Christmas lunch.

072°

HORISONT

”Fit4Sea”

– EXERCISE ON BOARD COMPETITION The Danish Government’s Seamen’s Service on board exercise competition has been a very important part of the service throughout the years and as a consequence of the lack of time ashore the interest and activity has risen considerably.

TEKST SØREN SØRENSEN

The competition has changed name to “Fit4Sea” and you can compete in running, cycling, rowing, crosstraining and from 2016 also in weight training. There is a ship competition as well as an individual competition. You can only participate while on board or in dock – not while at home.

The guidelines are quite simple. After completion of 100 km in running, cycling, rowing and crosstraining you will receive a t-shirt and automatically participate in the draw for the many great prizes. After completion of 4 hours’ weight training you will receive a t-shirt.

Managing Director Søren Sørensen congratulates Master Johnny Andreassen of PEARL SEAWAYS for beeing the ship that has been running, rowing and cycling the longest in The Danish Government’s Seamen’s Service’s exercise on board competition, 2015

It is not only the joy of exercising which should attract you but also one of the many prizes you can win. Thanks to our sponsors The Danish Shipowners Accident Insurance Association and KVH Media we can forward more than 100 prizes every year.

The three best placed ships in each category will naturally receive a championship plaque and a one-year subscription to a magazine.

The results are published on our website – www.hfv.dk – on a regular basis as well as it is sent out in our news mails. On

the website you can also find advice on weight training.

Last year’s overall winner in the ship competition was PEARL SEAWAYS. The PEARL SEAWAYS were outstanding in running, cycling and rowing. A remarkable effort.

On an individual basis Paul Kragesteen from ESVAGT DON ran a total of 4571 km.

A lot of records were set individually as well as ship’s related.

Crew member Ida is collecting kilometres for the Fit4Sea on board exercise competition of 2016

HORISONT

073°

NORDIC PHOTO COMPETITION 2015 Denmark received a nice 3rd and 4th place in the Nordic Photo Competition for seafarers. Moreover, there was a honourable mentioning of one of the ­participating photos – Sweden won.

TEXT IRENE OLSEN, HFV

The 28th edition of the Nordic Photo Competition for seafarers was settled in the best maritime setting possible to find in Denmark, namely at the M/S Maritime Museum in Helsingør where representatives of the Nordic countries welfare organisations gathered in February.

Each of the Nordic countries, Iceland, Norway, Sweden, Finland, and Denmark participated with 15 photos each, and the judges this year were Søren Lund Hviid, journalist and photographer at the magazine Søfart, and photojournalist Anders Rye Skjoldjensen at Politiken.

The competing photos, which the judges praised for their technical quality and choice of motif, were presented beautifully on white tablecloths in the blue room of the museum where light poured in from the big windows turning towards the dock. Regarding the selection process the judges told that they started out by taking a round to regard all the photos. Hereafter, under chat and discussion, they jointly chose a gross stack of 15 photos, which they regarded more closely and ranked.

SWEDEN WON, BUT DENMARK GOT THREE PRIZES Choosing the winning photos was a difficult task, nevertheless, the judges were not in doubt when it came to the 1st place, “Rast i Thailand” by Rikard Lavitskij. About the Swedish winning photo the judges said that they chose a controversial photo, however, they agreed on the chosen photo, which is both well composed and interesting. Denmark participated with 15 strong photos that were appreciated by the judges. Finn Hansen’s photo of refugees aboard ROBERT MEARSK won a dashing 3rd place and Patrick Sommer’s photo of ESVAGT FROUDE, taken from the top of the turbines of Baltic II, won a 4th place. Moreover, there was an honourable mentioning of Remigiusz Piotrowskis photo of the pilots in San Pedro, which left the judges in doubt whether the two pilots in the small boat was for kicks or was a real working situation. Subsequently, Piotrowski told us that the pilots in San Pedro really do look like that when they arrive for assistance.

074°

HORISONT

1. RIKARD LAVITSKIJ – SWEDEN – ENGINEER, STAR CRUISES “Rast i Thailand” The jury’s motivation: Who are they? Are they refugees? Are they workers at a terminal some place in the Third World? Or is it the crew having a siesta? This well combined photo makes the spectator think and you can keep on exploring the photo. A photo, which is taken in a place, a ship in a terminal that most people cannot access!

Photo equipment worth 5.000 DKK sponsored by Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart

2. GEIR MAGNE SKJØLSVIK – NORWAY - CAPTAIN, LNG ONDO “Razor wire er rigget langt rekka mot tyveri – Visakhapatnam i India” The jury’s motivation: in this photo modern shipping and our days’ seafarers meet a reality that in most people’s awareness belonged to boys’ literature and Hollywood. An interesting photo with three elements. At first it is only the Nato thread in the foreground that points toward pirates, who are the people in the boats in the middle. What it is all about is symbolised by the merchant ship in the background.

Prize: photo equipment worth 5.000 NOK, sponsored by Sjøfartsdirektoratet Photo equipment worth 5.000 NOK, sponsored by Sjøfartsdirektoratet

3. FINN HANSEN – DENMARK – CAPTAIN, ROBERT MAERSK “Bjærgning af flygtninge nord for Libyen” The jury’s motivation: Here the engineer, the navigator, the ship’s assistant, or who it is that is behind the camera, comes up close. He or she is definitely crossing a personal boundary to shoot this very current testimony of what the professional life at sea also offers.

Photo equipment worth 5.000 SEK sponsored by Sjöfartstidningen

See all the photos from the competition from 2010 to 2015 on our hompage.

V

4. PATRICK SOMMER – DENMARK – ESVAGT FROUDE “A look down at the future’s wonders taken from the top of a turbine on Baltic II offshore wind park”.

The jury’s motivation: A very well composed new perspective on ‘the new black’ in Danish shipping. These days offshore wind is going through the same rapid development as offshore oil and gas did in the 1970s and 1908s, but Denmark is now among the front-runners and wind is continuously becoming a bigger and bigger part of the maritime labour market.

Photo equipment worth 450 € sponsored by HB Grandi

5. JÖRGEN SPRÅNG – SWEDEN – KOCKSTUERT M/T BIT OKLAND The jury’s motivation: Here we are getting really close, actually so close that the photographer stands on top of what the man in photo is working on. It is an important quality in a photographer to dare going very close. Moreover, it is a nice situation and an expression is caught, which demonstrates both dedication and concentration.

Photo equipment worth 200 € sponsored by Finnlines

HORISONT

075°

076°

HORISONT

V

HONORARY COMMENT 1 Remigiusz Piotrowski – Denmark – Chief Officer TASING SWAN The humour is fortunately present in every day life at sea. At least for the photographer – and maybe for the pilot, but the photo actually leaves doubt about it, which is what makes the photo interesting.

GOOD ADVICE AND PHOTO TIPS We are very grateful for all the great and beautiful photos that we receive from all of you, but we would like to receive even more photos. Therefore, we have asked the judge of the Nordic Photo Competition, Anders Rye Skjoldjensen photojournalist at Politiken, for some good tips and advice. He says: TEXT ANDERS RYE SKJOLDJENSEN, JOURNALIST

1. TELL STORIES THROUGH PEOPLE As a spectator you want something that you can reflect yourself in and ask questions about. The winning photo in the Nordic Photo Competition is a photo which you kan keep on exploring and ask questions about.

V HONORARY COMMENT 3 Tim Ruttledge, Master Fure West – Sweden “Tank man” How is the picture supposed to be turned? Is it architecture?

Is it a cathedral? Actually it is a cargo compartment.

And it will make most landlubbers think an extra time. But it is also a proof that something aesthetic can arise in completely unexpected places.

2. GO CLOSE What is amazing about a photo is that is can catch a moment and freeze it. And a great photo makes it possible for the spectator to feel present in that very moment. That is why we have to go close, very close. It is transboundary to go very close to another person and photograph them. But often it is one’s own boundaries, as a photographer, that one has to overcome before the photo gets really good – and it does not count to zoom in, in order to get closer. Try to shoot exclusively at a distance of 28 to 35 mm for a time. As Robert Capa (a Hungarian-American war photographer) once said: “If your photographs aren’t good enough, you’re not close enough”.

3. BE CURIOUS

V

HONORARY COMMENT 2 Jörgen Språng, Kockstuert m/t Bit Okland – Sweden “Charlie” Report from every day life aboard made by the people that are actually ‘out there’, he have taken a camera to the engine room, which is narrow, dark, and dirty - circumstances that are incredibly difficult to photograph under. He has eye contact with his colleague and has caught him in a successful and technically difficult photo.

You have to be curious. If you see something that puzzles you or that is exciting, catch it with your camera! Stay in the situation and shoot away. It might seem silly to take a lot of photos of the same object, but suddenly you get the right shot and it will all be worth it. Remember that you, who work at sea, often go to places that regular people never go to. Therefore, if it awakens the smallest of interest in you it will definitely cause a great wonder with a landlubber like me.

4. PHOTOGRAPH OFTEN AND SERIOUSLY Bring the camera with you and learn how it works until you can take pictures without having to think about it. When you know your equipment’s boundaries you can work around them and use it creatively.

5. W HAT ARE YOU STILL DOING HERE? SHOOT SOME PICTURES!

HORISONT

077°

NEWS FROM BRIELLE Our club in Brielle close to the huge port of Rotterdam opened in March 2015 and since the opening the attention from the seafarers has increased. The number of visitors are just going up and the many visitors are very pleased with the club and its position – close to their ship.

Our three bikes are popular and several seafarers have gone for a run in the idyllic Brielle. Furthermore, several table tennis games have been played on the first floor of the club and we have played basketball on the local court as well as there has been many trips to a go cart track close by. A great break for the seafarers which is the whole purpose with the opening of the club.

The charming Brielle is also used for shopping and café visits.

NEWS FROM BRIELLE BY JACOB CHRISTENSEN, DANISH GOVERNMENT’S SEAMEN’S SERVICE

Crewmembers from WESTSUND in Brielle on the 1st of April. After attending the town’s celebration we went to the go card track.

078°

HORISONT

Besætningsmedlemmerne Ronald Rivera og Alvin Domingo fra MAGLEBY MÆRSK er ude og se på Brielle og omegn sammen med Kirsten, kaptajnens kone.

Crew members from WESTSUND, Jannik (left) and Regin (right) are enjoying a bike ride in the Brielle area. WESTSUND was in Rotterdam for some time, which meant that the crew members went to the club several times. Apart from cycling, sight-seeing and eating out in Brielle, we also went to the go card track.

VELKOMMEN PÅ KLUBBEN

Each year on April 1st Brielle celebrates that they back in 1572 reclaimed the city from the Spanish. That day was a turning point in the Eighty Years’ War between the Netherlands and Spain. The day is celebrated by dressing up in clothes similar to what people wore in 1572 and reliving some of the old battles with the Spanish soldiers.

I dag, den 4. november, har jeg fået svar på en mail fra EDITH MÆRSK. Den sendte jeg ud for et par dage siden.

Skibet vil gerne ind på klubben.

MÆRSK-skibenes ankomst er planlagt lang tid i forvejen, hvilket gør det nemmere at planlægge et besøg på klubben.

Kokken, Nonilo S Chin, fra TINA THERESA viser billeder fra sin favoritsport boksning.

Vi forsøger at sende invitationer, om at besøge klubben, til alle skibe, der anløber Rotterdam, men skulle man ikke kæmper for at kunne bemande klubben for det gode samarbejde til gavn for de have fået en invitation inden anløb, er alle ugens dage. søfarende. man meget velkommen til selv at henvenHeldigvis får vi god hjælp fra TRE CYKLER de sig. Vi ved det kan være vanskeligt for Signe og Ulrik fra Sømandskirken Port of Rotterdam har her i efteråret de søfarende, at melde deres ankomst i Rotterdam, som gerne henter og brinJacob in the back crew members from MARSTAL MÆRSK. To the right Remember that you can also play basketball in som Brielle.

Let us know if you are sponsoreret tre cykler, søfolkene i god tid,with men prøv så vidt muligt, da vi ger søfarende til klubben.

Vi er glade is Munish Arora and Pooja Chaudhary. The couple has just been married interested and we will reserve the court. and Pooja was sailing with her husband on MARSTAL MÆRSK.

Bestil afhentning til HFV-klubben i Brielle hos Handelsflådens Velfærdsråd i Rotterdam i god tid inden ankomst:

Please book transport to the seamen´s club in Brielle at Danish Government Seamen´s Service in Rotterdam, early before eta:

tlf. (+31) 620 406 860 tlf. (+31) 010 476 4016 email: rotterdam@hfv.dk

phone (+31) 620 406 860 phone (+31) 010 476 4016 email: rotterdam@hfv.dk

Danish DanishGovernment’s Government Seamen’s Seamen´s Service

HORISONT

011°

HORISONT

079°

A SEAMAN IS NEVER BEWILDERED Looking for new career opportunities, the possibilities are endless, but in which direction is best? Individual contract, voyage contract, via a recruiting agency, foreign contract or take the step and start your own consultancy company?

Development within the maritime industry has gone quickly from permanent employment with a large family owned shipping company onboard a Danish flagged vessel to employment as a maritime specialist within offshore projects or trust owned shipping companies with focus on quick return.

New industries occur in oil, gas and now offshore wind. The offshore sector has over time attracted seamen with lucrative jobs and a promise of a fast track career, but has also shown it can be turbulent

080°

HORISONT

industry with strong influences regarding seasons and market fluctuation.

Good seamanship is in demand As a jobseeker, the many ways into a career can be difficult to envision. Contact to a recruiting agency can be the first step for many and should always be a pleasant experience.

It is with this in mind that JOB2SEA has a niche for recruiting and hiring of seafarers with focus on the individual and their qualifications/experience, we call it Good Seamanship!

At JOB2SEA we have the qualified insight and maritime background to ensure the best service and assistance. Over the past year our agency has completed a restructuring and now MLC certified ensuring

the welfare and putting the seafarer first which goes hand in hand.

JOB2SEA is for the seafarer. However, ship owners and operators benefit from our services when they require crew or shore based personnel with a maritime background.

We have concluded frame agreements with ship owners for the hiring of crew, which are employed via us, which functions as a perfect alternative for seafarers which are considering a foreign contract or start-up of their own consultancy company.

The maritime sector changes constantly. We see positively upon this and believe that with the changes will create new and exciting jobs and career opportunities, to which good seamanship will always be a required competency.

WELFARE SERVICE IN PORT SAID The Danish Government’s Seamen’s Service has since 2013 had the full responsibility of the welfare service in Port Said and thus securing that Danish flag vessels passing thru Suez can receive newspapers and books.

Mohamed Osman run the station and is employed by the Danish Government’s Seamen’s Service. Mohamed relieved his father Salah who had run the station for more than 20 years when it was a service run by the Scandinavian countries.

Times have changed considerably over the past few years and today it is only Danish flag vessels who are offered this unique service. On an average 40 Danish flag vessels pass thru Suez each month.

The station is a 24/7 service all 365 days a year.

”

Would like to express our thanks for the always good service of providing the vessel with newspapers Captain Jens-Peter Hoe Lorentzen, Merete Maersk

HORISONT

081°

HORISONT | ISWAN

INTERNATIONAL SEAFARERS’ WELFARE AWARDS 2016 The shortlist for the International Seafarers’ Welfare Awards has been announced.

The Awards ceremony will take place on 24th June at The Manila Hotel in the Philippines. Generously funded by the ITF Seafarers Trust, and sponsored by Inmarsat and Crewtoo, the awards reward the companies and organisations that have offered seafarers the highest standard in services and facilities. With each candidate nominated by seafarers, the Awards are an opportunity for seafarers to say thank you to those who have made a difference to their lives, and to raise awareness of their needs.

THE SHORTLISTED CANDIDATES ARE AS FOLLOWS: For Seafarers’ Centre of the Year (sponsored by Wrist Ship Supply): Stella Maris, Barcelona, Spain; MTS Busan, South Korea; Stella Maris, Mackay-Hay Point, Australia; Port Arthur International Seafarers Center, USA; MTS Townsville, Australia; MTS, Victoria- Australia

For Shipping Company of the Year (sponsored by Garrets): Anglo-Eastern Ship Management; Carnival Cruise Lines; MF Shipping; P&O Cruises; Seaspan Ship Management Ltd For Port of the Year:Port of Bremerhaven, Germany; Brunsbuttel Ports GmbH, Germany; Port of Kandla, India; Copenhagen Malmo Port AB, Sweden/Denmark; The Port of Singapore For The Dr Dierk Lindemann Welfare Personality of the Year*; Organisation (sponsored by The International Chamber of Shipping): AMOSUP; Humans At Sea; Hunterlink For The Dr Dierk Lindemann Welfare Personality of the Year; Individual (sponsored

by The International Chamber of Shipping): Pst Joseph Chacko (India); Howard Drysdale (UK); Rev Stephen Miller (East Asia); Maike Puchert (Germany); Fr Edward Pracz (Poland); Roger Stone (UK)

Russian, Mandarin Chinese, Turkish, and Arabic.

090° 082°

HORISONT HORISONT

Roger Harris, ISWAN Executive Director, said “We are delighted to be able to hold the 2016 awards’ ceremony in the Philippines, where a large number of the world’s seafarers are from. Congratulations to the shortlisted candidates who have all demonstrated their great commitment to improving the lives of seafarers. We look forward to announcing the winners during the lead up to our Day of the Seafarer Celebrations which will go ahead in Manila the following day” The awards will be presented to winners

by IMO Secretary General Mr Kitack Lim. Around 300 attendees including representatives from shipping companies, unions and welfare organisations are expected at the event. It is a night of celebration, as well as an opportunity to raise the profile of seafarers’ welfare.

ISWAN | HORISONT

SHIPOWNERS AND SEAFARERS’ UNIONS TEAM

UP TO LAUNCH NEW GUIDANCE ON THE ELIMINATION OF HARASSMENT AND BULLYING Maritime employers and seafarers’ unions have joined forces to publish new international ‘Guidance on Eliminating Shipboard Harassment and Bullying’.

The new Guidelines, developed by the International Chamber of Shipping (ICS) and the International Transport Workers’ Federation (ITF), can be downloaded from the ICS and ITF websites.

Under the ILO MLC, governments are already required to satisfy themselves that their laws and regulations respect the fundamental right of seafarers not to be discriminated against during their employment on board ships.

Recognising that any form of harassment and bullying can have serious consequences for seafarers, the new industry Guidance takes the additional step of setting out what shipping companies, seafarers and seafarers’ organisations can do

to help prevent bullying and harassment from becoming a serious concern.

As well as providing advice on company policies on reporting, complaints and grievance procedures, the Guidance addresses the responsibilities of seafarers and their employers to use these procedures appropriately and for being aware of any harassment or bullying that might occur within the maritime workplace. This includes any instances of cyber-bullying.

The important role of seafarers’ organisations in these awareness raising activities is also underlined. ICS Secretary General, Peter Hinchliffe, remarked: ”Shipowners fully accept the need to develop policies and plans to eliminate harassment and bullying as a matter of good employment practice. Bullying has serious consequences for the physical and emotional health of seafarers and can also compromise teamwork with negative consequences for the safety of the ship and its crew.

The fact that ICS and ITF have collaborated to produce this new Guidance is therefore a very positive development.” 2

ITF General Secretary, Steve Cotton, said: ”Bullying and harassment in the workplace are unacceptable wherever they happen – but they have a particular horror at sea, where those affected may be isolated and alone, hundreds of miles from home. Until now there has been a lack of practical common sense guidelines and we’re delighted that we have been able to work side by side with the ICS to address this need.”

The Guidelines are now being distributthis vital ed throughout the global shipping industry via ICS national shipowners’ associations and ITF union affiliates. The authors are also encouraging their use by maritime training providers and other parties with an interest in promoting the elimination of harassment and bullying within the global shipping industry.

You can find a link to the full report on the frontpage of our website at: www.hfv.dk January 2016

HORISONT

091° 083°

HORISONT | ISWAN

Moph Al Syawal, electrician from Malaysia often visits DuckDalben in Hamburg where he enjoys a beer, watch TV and surf the internet. He enjoys the kindness he meets in the club.

IS THERE A FUTURE FOR SEAFARER CENTRES? Roger Harris, Executive Director of ISWAN, looks at the future of seafarer centres and provides some thoughts about how they can survive and thrive.

in the future. It is timely, therefore, to look Seafarer centres have been around for a at whether there is future for centres, and long time. There are now approximately to think about the welfare services being 430 seafarer centres around the world, provided to seafarers in different ways. run mainly by the Christian seafarer missions and a small number are run by Like many other sectors of the world trade unions, governments, and NGOs. economy, the maritime industry is experiThere is a view that the future of centres encing fast technological change. With the is limited because of increasing access next generation of High Throughput Satelto the Internet at sea, short turnaround lites, ships are becoming more connected times, restricted shore leave, lack of fundRussian, Mandarin Chinese, and Arabic. and automated. Drone ships are being ing, and doubts about who willTurkish, staff them

090° 084°

HORISONT HORISONT

talked about more and more, although this is some way off. However, increasing automation may mean fewer but more highly trained seafarers. There is already closer monitoring of ships’ operations by shoreside staff with some operational decisions being taken away from ships’ masters and crews.

Another new development is the increasing access to credit cards for seafar-

ISWAN | HORISONT

ers. How will this affect seafarers’ welfare? Will the crew need to come ashore to top up their mobile phones or buy data? Will they need to come ashore to buy goods, or will they do this online – just as we do?

There is now increased access to the Internet at sea for seafarers. According to the recent Crew Connectivity survey, 58% of seafarers now have some form of access while at sea.

More and more Wi-Fi is being installed on ships that seafarers can access in either their cabins or common mess areas. We all know that access to the Internet for communicating back home is the number one concern of seafarers.

A new game changer is the growing use of smartphones by seafarers. The Crew Connectivity survey 2015 found that 77% of crew now take smartphones on board. It has taken over from the laptop as the most popular communication device for seafarers. They are now able to use smartphones for web browsing, banking, Skype, and connection to other apps. Mobile data packages for smartphones are becoming cheaper. The increasing use of smartphones may be the biggest threat to the continued existence of seafarer centres because seafarers are able to shop and communicate on them cheaply and without the need to go to the traditional centres.

It is expensive to run seafarer centres: costs for staff, rent, and utilities must be covered. Many centres have seen their income generation from bars and sales of phone cards decline. There is an uphill struggle to bring in other funds to keep the centres going. There is keen competition for a limited amount of funding from a small number of grant giving foundations. What compounds this is the reluctance of funders to pay for running costs. They would often prefer to pay for capital, or specific projects. Seafarer Centres also have to compete with other more popular causes when raising funds from the general public. With ports often cut off from local communities, many people do not feel the need to donate to facilities for visiting seafarers.

HORISONT HAS A CENTRAL POSITION ON THE MAERSK TRACKER

Another key issue for the future of centres is staffing. Around the world, particularly in North America, the age profile of welfare workers and chaplains is increasingly older. There is a serious concern about where the new generation of welfare workers are going to come from. There is a drive to ’professionalise’ seafarers’ welfare with pressure coming from funders and also from ports.

This is a positive development but it does present the sector with a number of challenges in recruiting new people and developing a career path.

Another issue is the recruitment and retention of volunteers. There is a major challenge of how to recruit and keep volunteers, especially young people who now have different priorities and expectations. This is a big problem in countries around the world where there is little tradition of volunteering such as in Brazil or Ukraine. In these countries, seafarer centres have to rely mainly on paid staff and this incurs major costs. In contrast, in North America and Western Europe the sector relies heavily on volunteers.

this vital

Partnerships should be built – in ports and also internationally. It could be that ship owners or other maritime companies help us gain some of these commercial skills by seconding staff or helping to train welfare workers. We need to demonstrate to these companies that we can work together to sustain centres by working co-operatively and in partnership with them for the benefit of seafarers.

We need fresh thinking. Some of this is already taking place, but more should be done. ISWAN is ready to facilitate bringing new ideas into the sector so that seafarer centres can have a relevant and bright future.

December 2015 HORISONT

091° 085°

Expert Care

to Each Ship & Offshore Location

Wrist is your global one-stop resource for all of your provisions and stores. Everything from a specific brand of coffee to a vital ball bearing for the machine room. We serve vessels offshore and in port, whether it is at berth, anchorage or off-port limits.

www.wrist.com Horisont_185x155mm_November2015.indd 1

EXERCISE T-SHIRTS

04-11-2015 08:04:47

Bike, run, row or cross train for 100 km and you will receive one of these t-shirts Exercise 4 hours and we will forward a weight training t-shirt First time you send in results it is very important that you mention your name and vessel, home address and size of t-shirt Forward results to Amanda@hfv.dk or info@hfv.dk

Besides improving your health and have fun you will also participate in the draw of many fine prizes

086°

HORISONT

Støttepunkter i ind- og udland Seamen’s service ashore Algeciras International Seaman’s Center Dansk Sømandskirke Avenida Virgen del Carmen 15, 3 11201 Algeciras, España Tlf.: (+34) 956 632 664 algeciras@dsuk.dk www.algeciras.dk Esbjerg Esbjerg Havneservice Auktionsvej 5 6700 Esbjerg Tlf.: (+45) 75 13 28 59 Mobil: (+45) 29 24 49 86 ehswelf@mail.tdcadsl.dk Hong Kong Sømandskirken Mariners’ Club 1/F 11 Middle Road Tsim Sha Tsui Hong Kong Tlf.: (+852) 9490 8562 hongkong@soemandskirken.org www.soemandskirken.org Danish Room Mariners Club 3/F 2 Container Port Road Kwai Chung Hong Kong Tlf.: (+852) 6795 9428 Tlf.: (+852) 9199 1025 danishroom@soemandskirken.org www.soemandskirken.org Hull Dansk Sømandskirke – Skt. Nikolaj Danish Seamen’s Church Hull 104 Osborne Street, Hull HU1, 2PN Tlf.: (+44) (0)1482 225 469 hull@dsuk.dk danishchurchhull.co.uk København Søfartens Bibliotek Højnæsvej 56 2610 Rødovre Tlf.: (+45) 22 47 11 71 sbib@sbib.dk www.sbib.dk Pelepas/Malaysia International Seamen’s Center Port of Tanjung Pelepas Mobil: (+60) 12 767 1699 (Karsten Holst Thomsen, Welfare Officer) kholstt@gmail.com

Port Said Handelsflådens Velfærdsråd 24 Palestine Street Port Said 42511, Egypt Tlf.: (+2066) 320 67 06 Mobil: (+2) 010 020 278 48 portsaid@hfv.dk Rotterdam Den danske Sømandskirke Rotterdam Coolhaven 1-7 3015 GC Rotterdam Tlf.: (+31) (010) 476 40 16 Mobil: (+31) (0) 637 10 22 00 rotterdam@kirken.nl ww.kirken.nl Handelsflådens Velfærdsråd Gedempte Zalmhaven 535 3011 BT Rotterdam Tlf.: (+31) (0)10 27 05 975 Mobil (+31) (0)62 04 06 860 rotterdam@hfv.dk Sømandsklubben i Brielle Seamen’s Club Brielle/Port of Rotterdam Danish Government’s Seamen’s Service Vischstraat 19 3231 AV Brielle Holland Tlf.: (+31) (0)10 27 05 975 Mobil: (+31) (0)62 04 06 860 rotterdam@hfv.dk Singapore Danish Seamen’s Church 10 Pender Road Singapore 099171 Tlf.: (+65) 6274 63 44 dkchurch@singnet.com.sg www.dkchurch.com Aalborg Seamen Aalborg c/o Hotel Aalborg Østerbro 27 9000 Aalborg Tlf.: (+45) 9812 1900 (Seamen’s Club, Hotel Aalborg) Tlf.: (+45) 2573 9740 carsten@seaman-aalborg.dk hotel-aalborg.com/seaman-aalborg Seamens Club Aarhus Polensgade 3 8000 Aarhus C. Tlf.: (+45) 8612 1599 Mobil: (+45) 5180 5667 seamensclub.aarhus@mail.dk Www.seamensclubaarhus.dk OBS! Klubben er p.t. lukket for besøg pga. flytning/renovering, men vi kommer stadig på skibsbesøg.

Handelsflådens Velfærdsråd Højnæsvej 56, 2610 Rødovre Tlf.: 35 43 31 11 E-mail: info@hfv.dk www.hfv.dk

Bank nr. 6737-0001073825 Ekspedition: mandag – torsdag kl. 8.00-16.00 Fredag kl. 8.00-15.00

Direktør Søren Philip Sørensen sps@hfv.dk

Konsulent (Rotterdam) Jacob Christensen rotterdam@hfv.dk

Regnskabsmedarbejder Jane Henriksen jane@hfv.dk

Konsulent Amanda Gam amanda@hfv.dk

Kontorfuldmægtig Lisbet Skjelmose lisbet@hfv.dk

Konsulent Jesper Juul Larsen jesper@hfv.dk

Konsulent Johnny Nordentoft Johnny@hfv.dk

Bibliotekar Irene Olsen sbib@sbib.dk

Nr. 1, 2016 Udgivet af Handelsflådens Velfærdsråd Udkommer 2 gange årligt Redaktion Søren Philip Sørensen og Irene Olsen Layout Kailow Tryk Kailow

HORISONT

087°

Comming up from KVH MEDIA GROUP • The Huntsman: Winter’s War • X-Men: Apocalypse • T he Witch: A New-England ­ Folktale

• The Boss • Jason Bourne • Warcraft • Midnight Special

Marvel Entertainment

Leading provider of commercially licensed news, music, TV and movie entertainment

Tilmelding sker til Handelsflådens Velfærdsråd

088°

HORISONT