Hæren Nr. 3 | 2010 | 20. Årgang
Side 4
Hæren kan spare millioner om året Ved at købe nyt 120 mm tung mortér-system kan der spares flere millioner om året på anden ammunition.
Vi bek lager den reduce rede billedk billede valitet, da t er ta get m et hig ed h-spe e kamera d .
Side 10
Nye geværer til hæren De første af i alt 10.000 nye geværer blev i starten af juni overdraget til Hærens Operative Kommando
Side 8
Indhold Så er flagdagen en tradition.............. side
3
Aldrende mortér-ammunition skæpper i hærens pengekasse.......... side
4
Militærsikker version Facebook......... side
6
Counter-IED elementet: Nu er vi her – kontakt os!.................. side
8
Hæren har nu fået et regulært element, der specifikt skal tage sig af kampen mod improviserede sprængladninger og vejsidebomber.
Side 16
Nye geværer til hæren........................ side 10 Soldater fanget i rampelyset............. side 12 Mød soldaterne Mads og Kasper, som medvirker i den prisbelønnede dokumentarfilm Armadillo.
På charmeoffensiv i Helmand............ side 14 Kaptajn Nicholas Årum Keller var blandt de femten på ISAF hold 8.
Danskere overvåger ”Den glemte Krig“................................ side 16
Side 18
Nijmegen-kontingent klar................... side 18 Den 94. internationale Nijmegen-march er i gang med den største danske militære deltagelse i mange år.
Succesfuldt sportsseminar for fysisk skadede soldater...................... side 20 Nyt om navne...................................... side 22 Nye bøger............................................. side 23 Verden i følge Jo!................................. side 24
Side 14 Besøg HOK’s hjemmeside på:
www.forsvaret.dk/hok eller www.hok.dk Kommentarer eller idéer til Hæren kan rettes til redaktionen på 97 10 15 50, lok. 7035 eller på e-mail til hok-presse@mil.dk
Redaktion Ansvarhavende redaktør: Oberstløjtnant Steen Møller Petersen Ledelsessekretariatet Hærens Operative Kommando Redaktionsgruppe: Journalist Kaj-Ivan Bæk Tlf. 97 10 15 50 tast 7038 Marie Højlund Tlf. 97 10 15 50 tast 7039 Presseofficer Hans Vedholm Tlf. 97 10 15 50 tast 7034
2
Hæren nr. 3 | 2010
Abonnement: Tlf. 97 10 15 50 tast 7035
Foto Hvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.
Oplag | Udgivelser Udkommer fem gange årligt - oplag 8.000 stk. Årsabonnement kr. 125,Bladets artikler må gengives, når kilden angives.
Layout | produktion GB Grafisk Tryk CS Grafisk ISSN 1902-5734
Hærens Operative Kommando Presse- og Informationssektionen www.forsvaret.dk/hok e-mail: hok-presse@mil.dk
National
FLAGDAG
Flagdagen blev i fjor markeret i mange garnisonsbyer, blandt andet som her i Holstebro.
Så er flagdagen en tradition
gennemn e g a d g a fl , g gan Det er anden benhavn, ø K i e d a r a p d føres me rette sige, d e m l e v n a m og dermed kan n tradition. at den nu er e Igen i år vil forsvaret deltage i Danmarks Nationale Flagdag 5. september med parade og efterfølgende reception på Christiansborg. Det er anden gang, flagdagen gennemføres med parade i København, og dermed kan man vel med rette sige, at den nu er en tradition. Flagdagen starter klokken 12 med en mindegudstjeneste i Holmens Kirke, hvor de pårørende og kammerater til de faldne vil være til stede. Her vil navnene på de faldne i de forløbne 12 måneder blive læst op. Derefter (klokken 1330) vil de soldater, hjemmeværns- og beredskabsfolk samt civile, som har været udsendt de sidste 12 måneder, tage opstilling på Christiansborg Slotsplads. Her vil blandt andre Folketingets formand, Thor Pedersen, tale til paraden. Som afslutning på paraden vil et æreskommando fra Den Kongelige Livgarde aflægge honnør, og de udsendte vil herefter deltage i Folketingets reception i Rigsdagsgården sammen med pårørende til dræbte udsendte danskere,
Folketingets Præsidium, ministre og medlemmer af Folketinget. Dagen slutter med en koncert, som starter klokken 16. Her vil et antal af Danmarks førende kunstnere optræde på Christiansborg Slotsplads. Koncerten arrangeres af De Blå Baretter, og der tages ingen entre.
Arrangørerne håber på stort fremmøde på dagen. Der vil senere blive udsendt invitation til soldater, hjemmeværnsfolk, beredskabsstyrelsen og civile, der har været udsendt i det sidste år. Ligesom i fjor vil der forventeligt også være markering af flagdagen mange steder ud over landet, men disse programmer foreligger endnu ikke i endelig form.
I Aalborg var der parademarch gennem byen, besøg af Kongeskibet Dannebrog og kanonader ved Aalborg Kanonlaug.
Hæren nr. 2 3 | 2010
3
Nyt montér-
SYSTEM
Aldrende mortér-ammunition i hærens pengekasse Da den kolde krig sluttede, havde hæren et stort antal 120 mm tunge mortérgranater liggende på forskellige depoter. Ved at købe et nyt 120 mm tung mortér-system kan der spares flere millioner om året på anden ammunition
Den nye mortér tygger med stor effektivitet den aldrende ammunition. Omfattende test har vist, at både våben og ammunition er klar til udsendelse til Helmand.
Af Kaj-Ivan Bæk journalist, HOK Det ligner en ren ”win-win-situation”. Forsvarets Materieltjeneste har købt et helt nyt 120 mm tung mortér-system (TMT), og samtidig kan hæren spare et millionbeløb om året på ammunition til den lette 60 mm mortér (LMT). Hvordan kan det nu lade sig gøre? Jo, man åbner simpelthen de ammunitionsdepoter, hvor der fra den kolde krigs tid ligger mellem 80.000 og 90.000 tunge mortérgranater og bruger dem i indsatsen i Afghanistan som supplement til den lette mortér. Dén er der nemlig knaphed på ammunition til. Og det koster kassen at holde den kørende som støttevåben i det omfang, den bliver brugt i dag. Ved at bruge den tunge mortér i stedet til de mål, den egner sig bedre til, kan der spares betydelige mængder 60 mm ammunition, og derved opstår den forventede besparelse. At de danske styrker samtidig får tilført en betydelig forøget slagkraft med en rækkevidde på næsten seks kilometer (mod de ca. 4000 meter med LMT) er bare et ekstra plus, som nok skal blive modtaget med glæde.
4
Hæren nr. 3 | 2010
- Det er planen, at de kommende mortér-besætninger på 120 mm TMT også skal kunne skyde med den lette mortér. Dermed får vi en kombination på ”gun-line”, som øger muligheder i værktøjskassen, siger chefen for Danske Artilleriregiment og Hærens Ildstøtteskole, oberst Birger Mejlholm.
- Vi har i forvejen en række våbensystemer i Afghanistan, men vi øger fleksibiliteten væsentligt ved at kunne tilbyde støtte fra den tunge mortér fremover. Det er jo sådan, at den pågældende fører vælger våbensystem efter målets art og for eksempel risikoen for at ramme civile mål. Vi har ofte mulighed for at skyde
skæpper mod isolerede taleban-krigere på større afstand, end LMT formår, og så er det, at ”den tykke mortér” kommer til sin ret. - Hvad er risikoen ved at blande våbensystemerne sammen? - Jeg tror ikke, at der er nogen særlig risiko. For det første kan man næppe ”komme til” at tage fejl af ammunitionen, og for det andet er der trods alt forskellige procedurer for 60 og 120 mm MT. Udlandet har længe kunnet gennemføre operationer med en mortér-besætning til to systemer, så det kan vi selvfølgelig også, siger Birger Mejlholm. Gennem større test Det store spørgsmål forud for anskaffelsen af det ny mortérsystem var, om den opmagasinerede TMT-ammunition, der for nogle partiers vedkommende har næsten 30 år på bagen, ville være i en sådan forfatning, at det både var sikkert at skyde med den operativt og sikkerhedsmæssigt. - Det satte vi os for at undersøge helt fra bunden, og derfor indledte vi sidste år en række tekniske tests og en række kontrolskydninger, siger afdelingsingeniør ved Hærens Ildstøtteskole, Per Mørkeberg. Afdelingen kaldes i daglig tale G3/teknik. - Det viste sig, at brisantgranaterne var i fremragende form, så det var bare at gå i gang med at teste bredt over flere LOTnumre (forskellige partier) på områderne ballistik, der omfatter tryk, udgangshastighed og granatbane, ammunitionstemperatur og nedslag i forhold til det forventede. Vi har en forhåndsgodkendelse af brisantgranaterne, der er testet til at have fuld funktionalitet fra ca. minus 20 grader og op til plus 50 grader. Men vi ved jo af erfaring, at de varmeste dage i Afghanistan godt kan sende blysøjlen
Der blev målt, fotograferet og skudt på livet løs på skydeplads Stold i Nordsjælland, da de afsluttende skydninger blev afviklet.
i termometeret op over de 60 Celciusgrader, så vi gemte nogle granater bort i et varmeskab og sørgede for, at de blev godt ”gennemstegt”. Og det havde faktisk den virkning, at der opstod funktioneringsfejl på et antal granater. Ikke sådan at fortså, at de blev farlige, men blot det, at de ikke detonerede i nedslaget. - Og det kunne vi jo ikke have, så vi gik i ”tænke-mode”, og nu har vi faktisk regnet den ud, siger Per Mørkeberg. Granaterne skal under ophold i Afghanistan placeres under dække, så de ikke udsættes for direkte sollys, der skal være plads til luftafkøling omkring dem, og når de skal stå i længere tid i en skytsstilling, har vi fundet frem til en måde at placere dem på, som minimerer risikoen for, at den voks, som er årsag til forsagerne, ikke kommer i vejen for anslagsmekanismen. Det er ganske lavteknologisk, men det virker, og det er hovedsagen. Så alt i alt vil jeg sige, at mine oplevelser med de gamle granater er overraskende gode, ja faktisk langt over mine forventninger, da vi indledte forsøgsskydningerne. De er gennemført på Stold skydeterræn, der ligger nordøst for Kalundborg ved den lille by Havnsø. Denne har lagt ører og grundvold til de mange detonationer
ude i vandet, som ud over at skabe sikkerhed for, at både mortérer og ammunition er i fineste orden også har dannet grundlag for udarbejdelsen af en helt ny skydetabel baseret på de indhentede data. PS! Det skal bemærkes, at anskaffelsen af den tunge mortér og afskydningen af restlageret af 120 mm TMT M/50 skal betragtes som en midlertidig ordning for at styrke indsatsen i Afghanistan og spare et årligt millionbeløb i nogle år fremover. Det er ikke en del af det forsvarsforlig, der er under konsolidering, og mortérerne skal således ikke afløse de selvkørende haubitsere af typen M/109.
Video Vil du se en videofilm om de netop afsluttede prøveskydninger på Stold, så klik her. Hvis du ikke er på nettet, men læser Hæren i papirudgaven, skal du på nettet og finde linket til videoen i denne artikel.
Hæren nr. 3 | 2010
5
Version
Militær sikkerhed version Facebook
Jeanette Serrit
Facebook er et af de sociale medier, der er mest gennemhullet, når det gælder sikkerhed. Det bør derfor ikke bruges til andet end uforpligtende chat.
Alle ved, hvad operationssikkerhed er. Alle ved, hvad Facebook (FB) er. Alle ved, at sikkerheden på Facebook er ringe. Rigtigt mange glemmer at koble disse forhold sammen Af Jeanette Serritzlev presseofficer på ISAF hold 8 ”Er du på Facebook?” Stilles spørgsmålet i en højere stab i forsvaret, er der grundlag for en reel tælling af hænder. Halvdelen, måske. Stilles spørgsmålet til en flok værnepligtige eller HRU’ere, synes det snarere retorisk. Selvfølgelig er man på Facebook. Selvfølgelig er jeg på Facebook. ”Jeg” som er nærværende artikels forfatter. Jeg gik på kritisk, men anså det som nødvendigt i relation til mit job som informationschef i Totalforsvarsregion København. Jeg
6
Hæren nr. 3 | 2010
er nu dybt FB-afhængig. Ikke fordi jeg gider spilde tid på virtuelle pudekampe eller ”Farmville”, men fordi jeg ser det som p.t. en af de stærkeste kanaler til såvel formidling som informationsindhentning. Lad os begynde med det sidste. For det er det, der er det vigtigste. For hold da op, hvor kan man få meget at vide. Af nyttig viden. Af inspiration om aktiviteter. Af indsigt i, hvad der rør sig. Af indsigt i, hvad man ikke burde vide. Denne artikel handler ikke om Facebook med alle dets muligheder. Den handler om umulighederne! Eller slet og ret: Lemfældig omgang med information på nettet. ”Det kan vel ikke skade nogen …” Vi kender det alle sammen. Alle vi, der er i systemet, der har kolleger, som er udsendt, og som selv har været det. Vi ved godt, at det begynder at krible i fingrene, når man sidder der. ”Skal lige en tur til Budwan.” Lyder det så slemt? Hvem
zlev (f. 1978) er cand.m ag. i dansk ekstern le , ktor i kom munikati på Køben on havns Un iversitet o presseoffi g var cer på ISA F hold 8. Hun har desuden v informati æret onschef i Totalfors varsregion Kø benhavn (2006-20 10).
skulle det kunne skade? Og det er jo rart for dem derhjemme at vide … I sig selv er det jo også en harmløs oplysning, hvis ikke det var, fordi det ikke altid er rene venner, der lytter eller læser med. Det fremgår også af talrige sedler i velfærdscontainerne: ”Fortæl om, hvad der er sket, ikke om, hvad der skal ske,” står der på nogle af dem. Alligevel er det, som om der sker noget, når folk sidder ved tastaturet. Fornuftige mænd og kvinder, der godt kan regne ud, at de ikke skal efterlade klassificeret materiale i spiseteltet, fortæller gladeligt om, hvad de og andre er på vej til. Og hvorfra. For det sidstnævnte fremgår ganske givet af, om ikke den nyeste, så en af de forrige statusopdateringer. Eller som under en tur til Afghanistan, hvor en journalistbekendt, der var med, skrev: ”Sidder i Kandahar og venter på en Hercules, der
Version
FACEBOOK Uanset om du taler i telefon med familien eller SMS´er til venner og kammerater, så er der én eller anden satellit, der kan høre og se, hvad du bedriver på telenettet. Lad derfor være med at afsløre dig selv, dine kammerater og militære forhold overhovedet. skal flyve os til Bastion.” Heldigvis er pågældende og jeg Facebook-venner og blev enige om at modificere teksten … Ude såvel som hjemme Det kan nemt lyde, som om alt dette kun er relevant, hvis man står i Afghanistan med den ene fod i én lejr og den anden på vej ud ad porten. Det er ikke tilfældet. Princippet gælder for alle ansatte i forsvaret, og forsømmelser ses hyppigt på Facebook hjemme som ude; fra civile som militære; fra konstabel til højere officer. Man skal selvfølgelig tænke sig om generelt; ikke kun på Facebook. Operationssikkerhed og brug af såvel internet som mobiltelefoni dækker også private hjemmesider, Twitter, blogs med videre. Det gælder også din brug af godnat-sms’er til kæresten fra missionsområdet og hjem til Holstebro. Sødt tænkt, dumt gjort. På samme måde kan man ofte se velmenende venner og familiemedlemmer, der skriver lidt mere, end de burde på den udsendtes væg (blog, profil …). Atter i en god mening. I nærværende artikel bruger jeg Facebook som det konkrete og mest udbredte eksempel, men principperne gælder naturligvis for alle sociale medier. God ”netikette” handler om at tænke på, at din ageren i cyberspace skal sættes lig med din ageren i byen, hvor du bor. Når forsvaret uddeler fortjensttegn, taler man om ’ulastelig vandel’. Hænger det sammen med semipornografiske billeder af en beruset turist med en mavedanser i Alanya, der til daglig er tjenestegørende i en operativ stab? Jeg skal ikke besvare spørgsmålet. Og svaret er ikke statisk, for der er ingen tvivl om, at vores grænser ændrer sig. Politiet valgte på et tidspunkt at forbyde deres betjente at benytte profilbilleder i uniform på datingsider, da man ikke mente, at det hang sammen med autoriteten. Samme skridt har forsvaret ikke taget, og samme skridt kan forsvaret næppe tage. Indtil nu har man valgt en meget
pragmatisk holdning, som et langt stykke er prisværdig og den eneste rigtige vej. Det nytter ikke at tro, at vi i et dansk forsvar kan have samme regler, som man kan i det britiske, der går mere i retning af: ”Don’t”. Den danske, pragmatiske holdning siger derimod: ”Ok, den danske konstabel lægger sine billeder på Facebook alligevel. Hvad gør vi så?” Og det er ved ”så”, at vi er nået. For det viser sig jo, heldigvis, at de færreste ønsker at udsætte sig selv, kammeraterne eller familien for ubehageligheder. De fleste gør uheldige ting, fordi de ikke ved bedre. Som på skydebanen, så på nettet: Sikkerhed, sikkerhed, sikkerhed … Vi gør det jo alle sammen. Lægger mærke til, når nogen ændrer civilstatus på Facebook. ”Hans Jensen er ikke længere i et forhold”. Aha. Er det gået galt? Eller skal han bare udsendes? Eller skal hun? Hvis ikke du har skrevet din civilstatus, skal bedste råd herfra være ikke at skrive den. Hvorfor skulle du? Dine ”rigtige venner” ved formentlig godt, at du har en kæreste/forlovet/ægtefælle. Og hvorfor skal andre egentlig vide det? Det er ikke kun for din egen skyld, men også for din partners. Der er ingen grund til på den måde at lægge personfølsomme oplysninger ud. Dette kan du også læse mere om i FE’s folder ”Bevar kontakten – men med omtanke”. ”Man kan jo slå mig op på krak.dk …,” kan du indvende. Det er sandt nok, at hvis man VIL finde oplysninger om folk, så er det ikke svært, men du gør det trods alt lettere for folk med slette hensigter, hvis du på din Facebook-profil skriver, at du er (på vej til at blive) udsendt, samtidig med at de kan følge din træning, dine oplevelser dernede, se din adresse, din e-mail og dit mobilnummer. Internettet er alles; ansvaret er dit Forsvaret forbyder ikke sine udsendte at lægge oplysninger ud på nettet. Det er dog klart, at du som person har et ansvar.
Ikke kun over for dig selv og dine pårørende, men i den grad også over for dine kammerater. Derfor er det ikke for sjov, når du skriver på nettet. Heller ikke selv om det er ment sådan. Du vælger selv, hvordan og hvem du fremstår som på Facebook. Du har også ansvaret for, at de signaler, du sender, hænger sammen. Har du et billede af dig selv i uniform, repræsenterer du mere end dig selv. Du repræsenterer forsvaret som helhed. Det betyder også – vil jeg påstå – noget for, hvad du kan mene om askeskyen fra Island, situationen i Bangkok og forfilmen til ”Armadillo”. Internettet giver masser af muligheder, og selvfølgelig skal vi bruge dem. Men det er heldigvis heller ikke forbudt at tænke sig om. Den, der trykker ”upload”, har ansvaret.
Tænk dig om... • Skriv om, hvad der er sket; ikke om, hvad der skal ske. • Skriv ikke noget på Facebook, som du ikke vil se på forsiden af EkstraBladet. • Læg ikke billeder op af dig selv, som du ikke vil stå ved om ti år. • Husk på, at din mor, din chef, din kæreste og din ekskæreste også ser dine billeder og læser dine opdateringer. • Læg ikke billeder op af andre uden deres tilladelse. • Lad være med at tro, at Facebook er et lukket forum. • Adskil soldaterjargon fra civilsprog. Hvordan lyder det for folk ’uden for hegnet’? • O vervej, hvilke grupper du melder dig ind i. Du behøver ikke at sige ja til alle invitationer! • Ikke alle ”venner” er dine venner. Ryd op på din venneliste, og afvis ukendte anmodninger. • Bevar din kritiske sans, også når du logger på Facebook!
Hæren nr. 3 | 2010
7
Counter Improvised Explosive Device
Counter-IED elementet:
Nu er vi her – kontakt os! Taleban kan være overalt og være i kontakt med andre via radio og mobiltelefon.
Hæren har nu fået et regulært element, der specifikt skal tage sig af kampen mod improviserede sprængladninger og vejsidebomber. Det skete den 1. juni, da ”Counter Improvised Explosive Device” (CIED) så dagens lys ved staben i Hærens Operative Kommando i Karup. Betegnelsen CIED, står for ”modforholdsregler mod improviserede sprængladninger”, men det er jo unægtelig noget nemmere at skrive ”CIED”, som er den engelske forkortelse. Elementet er værnsfælles, hvilket betyder, at det skal betjene søværnet, flyvevåbnet og hæren med viden og ekspertise om anvendelsen af og forholdsregler imod improviserede sprængladninger til vands til lands og i luften. Baggrunden er den stadig voksende trussel fra det i øvrigt meget effektive våben. I forsvarets internationale missioner har danske soldater i de senere år oplevet, at den trængte modstander tyer til et yderst effektivt våben, som består af improviserede sprængladninger. Dette våben kan være mere eller mindre enkelt, men fælles for våbnene er, at det rettes mod intetanende soldater og typisk nedgravet
8
Hæren nr. 3 | 2010
i veje eller skjulte i bygninger tæt på, hvor danske soldater færdes. Ved en anvendelse af improviserede sprængladninger kan modstanderen undgå en egentlig konfrontation med en teknisk og taktisk overlegen moderne udrustet soldat. Anvendelse af improviserede sprængladninger er således ikke et tegn på, at modstanderen har overtaget, men det er et tegn på, at modstanderen tyer til midler, hvor han kan undgå en egentlig kamp med vore styrker. Beslutningen om at oprette et værnsfælles CIED element skal ses på baggrund af de danske internationale missioner i henholdsvis Irak og Afghanistan, hvor modstanderens anvendelse af improviserede sprængladninger har krævet ofre, men også i Adenbugten kan den danske styrke være truet af maritime IED’er. En afledet effekt af modstanderens anvendelse af improviserede sprængladninger er, at det slider voldsomt på udstyr og køretøjer med videre, som danske styrker har med ud i missionen. Fokus har derfor været på at begrænse modstanderens mulighed for at anvende dette våben mod danske styrker og deres allierede mest muligt.
Dette opnår man bedst ved helt at undgå, at de bliver udlagt, men dette kræver gode efterretninger og et godt netværk. Som det malerisk udtrykkes: ”Der skal et netværk til at bekæmpe et netværk.” Elementet Elementet består af fem personer, hvoraf lederen kommer fra flyvevåbnet. Desuden er der en major, en kaptajn og en seniorsergent fra hæren samt en kaptajnløjtnant fra søværnet. Denne bemanding skal sikre, at alle værn er repræsenteret i elementet, og at alle problemer vedrørende improviserede sprængladninger, hvad enten de relaterer sig til luft, landjord eller havet, bliver behandlet. Elementet kommer til at sidde som en edderkop i et stort spind af myndigheder og personer, som beskæftiger sig med CIED. Hærens skoler bidrager også til elementet, idet der sidder en person ved fem af hærens skoler, som hver især indgår i et udvidet og tæt samarbejde med elementet. Desuden knytter elementet alle forsvarets myndigheder sammen i den hensigt at effektivisere og strømline indsatsen mod improviserede sprængladninger på alle områder.
En bevæbnet mand på en motorcykel. Har han lige udlagt en IED, eller er han på vej til at gøre det?
Desuden kan alle henvende sig til elementet, såfremt man måtte have spørgsmål til bekæmpelsen af improviserede sprængladninger. Dette gælder i høj grad også for udsendte styrker, som kan have behov for back up fra det nye element. Så hvis udsendte styrker synes, at der et behov for støtte eksempelvis til analyse af begivenheder og hændelser eller andre opståede behov vedrørende improviserede sprængladninger, så kan elementet få støtte fra Danmark. Hvordan går det? Lige nu oplever den udsendte soldat, at kampen mod improviserede sprængladninger først og fremmest foregår på jorden i Helmand i Afghanistan. Det er også ganske rigtigt, men grunden til at vi kan registrere, at danske styrker i Helmand finder langt hovedparten af de improviserede sprængladninger, før de kan nå at skade dansk personel, skal sikkert findes i grundige forberedelser inden udsendelsen – herunder især træning og uddannelse, samt at soldaten bliver bedre og bedre til at opdage den improviserede sprængladning i terrænet.
Kontakt os Nu er forsvarets CIED element oprettet, og det får allerede mange henvendelser, både fra personel i forsvaret som fra personer uden for forsvaret – men ligger enheder og myndigheder inde med forslag til IED bekæmpelse, eller er der et tjenstligt behov for kontakt til CIED elementet, kan man henvende sig til: Major Henrik Sørensen, HOK-CIED02 (FIIN), eller telefonnummer 97101550 (indvalg) 6732 Majoren vil være CIED elementets ”Point of Contact”, og alle forespørgsler hertil vil blive fordelt til rette vedkommende.
Men vi skal gerne blive endnu bedre til at forebygge, opdage og bekæmpe de improviserede sprængladninger, og den opgave skal det nye element være med til at løfte. Elementets arbejde får derfor direkte effekt på de udsendte styrkers forhold i forbindelse med bekæmpelsen af improviserede sprængladninger. Anskaffelse af det rigtige materiel har ligeledes en høj prioritet, og de tekniske muligheder for bekæmpelse er tilsyneladende ubegrænsede, selvom ikke alt synes lige realistisk enten på grund af tekniske eller økonomiske forhold.
Kontakt hæren Hærens Operative Kommando (HOK)
Tlf. 9962 4970
HOK Telefonavis
Tlf. 7010 1071
www.hok.dk /hok@mil.dk
DANILOG Postadresse til udsendte samt oplysninger om rotationsflyvninger m.m.
Tlf. 5535 7200. På hjemmesiden findes oplysninger om samtlige missioner, hvori der indgår dansk personel, herunder postadresse til soldaterne samt oplysninger om rotationsflyvninger.
www.danilog.dk www.forsvaret.dk/danilog
Forsvarets Psykologer Krisevagttelefon
Tlf. 3915 1900 (9-15) Tlf. 4078 7730 (uden for normal arbejdstid ma-fr 19-21 og weekend/helligdage 13-15)
Imp@fak.dk
Socialrådgivning (Vagthavende Psykolog)
Tlf. 3915 1300 (DAG) Uden for normal arbejdstid (ma-fre 1900-2100 og weekend/helligdage 1300-1500)
Kammeratstøttelinien (De Blå Baretter)
Tlf. 8060 8030
www.80608030.dk
Familienetværket / pårørende. (Hærens Konstabel- og Korporalforening)
Tlf. til kontaktpersoner på hjemmesiden.
www.hkkf.dk
Lægefaglig støtte
Henvendelse til tjenestestedets infirmeri
Gejstlig støtte
Henvendelse til det pågældende værns provst eller den tilknyttede garnisonspræst
Hæren nr. 3 | 2010
9
Nye
GEVÆRER
Nye geværer til hæren
Chefen for Forsvarets Materieltjeneste, generalløjtnant Per Ludvigsen, overrækker den første Colt M/10 til chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Niels Bundsgaard. (Fotos: Kaj-Ivan Bæk).
De første af i alt 10.000 nye geværer blev i starten af juni overdraget til Hærens Operative Kommando ved en samtidig præsentation på Dragonkasernen i Holstebro Af Kaj-Ivan Bæk journalist, HOK Den danske indsats i det støvede ørkenlandskab i Afghanistan slider så hårdt på de danske håndvåben, at geværer af typen M/95 og M/96 efter 15 års tjeneste nu er modne til udskiftning. På en tirsdag først i juni kunne chefen for Forsvarets
10
Hæren nr. 3 | 2010
Her er beviset på che f HOK´s fortræffelige skydning . Kun en enkelt nier i den midterste serie og ellers fuldt hu s for resten.
Nye
GEVÆRER
Materieltjeneste, generalløjtnant Per Ludvigsen, så helt efter planen overdrage det første gevær af typen Colt M/10 til chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Niels Bundsgaard, på Dragonkasernen i Holstebro. En del af de gamle geværer er for så vidt fortsat funktionsdygtige, men såvel stadig flere opståede funktioneringsfejl, teknisk udvikling og hensynet til operative krav har betydet, at der foreløbig er indkøbt 5000 styk af den ny type hos Colt i Canada, og at der er afgivet option på yderligere 5000 styk i den kommende tid. Det nye gevær præsenterer en række forbedringer i forhold til de gamle. Der er nu monteret et søjlegreb, der forbedrer fatningen og skydestillingen, der i øvrigt også hjælpes på vej af en betydelig mere fleksibel kolbe, der giver den enkelte mulighed for individuel tilpasning. Desuden er der tilføjet flere ”rails” (spor til montering af udvendigt udstyr som for eksempel lygte). Endelig har M/10 fået den seneste udvikling inden for våbenteknologien indbygget, idet piben er ”flydende”, hvilket betyder forbedret træfning med en relativ kort pibe. Prøveskydninger har da også vist, at selv helt utrænede faktisk
skyder op mod maksimum efter en kort tilvænning, så omskoling til M/10 ser ud til at kunne gennemføres inden for en rimelig tid, da geværet minder rigtig meget om dets forgængere. - Jeg vil dog godt understrege, at selve omskolingen til det nye gevær faktisk er det, der tager kortest tid, sagde generalmajor Niels Bundsgaard, da han stod med det første gevær i hænderne, netop overrakt af generalløjtnant Per Ludvigsen. - Hele den logistiske side – det vil sige montering af geværholdere i køretøjerne, opbygning af reservedelspakninger samt uddannelse af mekanikere og skydeinstruktører – og den kommende skydeuddannelse og rutinering af soldaterne betyder, at vi kan sende geværet ud med ISAF hold 11, der rejser til Afghanistan i februar 2011. Samme ammunition Det nye gevær benytter ligesom forgængerne fra midten af 90´erne det lille 5,56 mm projektil, som sammen med et forholdsvis let våben mindsker vægtbelastningen på soldaterne. Det kan være meget relevant, idet soldaterne i Helmand i forvejen slæber rundt på en tung
Der var fem gæster, der fik lov at skyde med det nye gevær. Alle havd flot træfning, bedst af e meget alle var dog den operat ive chef, Niels Bundsga der skød maksimum mi ard, nus et enkelt point ud af 300 mulige.
fragmentationsvest og op til godt ni liter vand foruden anden udrustning. Som nævnt er det nye gevær en videreudvikling af de hidtil benyttede, og derfor deler det en del reservedele med forgængerne. Det er som nævnt meningen, at missionen i Afghanistan skal have det nye gevær, og det ser ud til, at allerede hold 11, der udsendes i februar, får tid til at lære det nye våben så godt at kende, at den fulde omskoling og øvrig opbygning af mekanikerkapacitet, reservedelspakninger og holdere til de nye geværer er tilendebragt før afgang. M/10 påtænkes dog også udsendt med andre bidrag, der måtte komme i de næste år. Der er som nævnt afgivet bestilling på foreløbig 5000 geværer (med mulighed for at købe endnu 5000) til en samlet pris af ca. 112 millioner kroner. Det svarer til en stykpris på cirka 22.000 kroner. De sidste geværer leveres efter planen i 2011, hvorefter nedslidningsgraden på M/95 og M/96 vil blive vurderet. Det aktuelle behov i de internationale missioner samt udviklingen inden for håndvåben vil også indgå i beslutningsprocessen, hvorefter der bliver truffet afgørelse om, hvorvidt der skal købes flere geværer af typen M/10 Colt.
Der blev givet en kor t lektion i våbenbetjen ing, før en lille udvalgt gruppe gæster fik lov at prøve at skyde med M/10.
Hæren nr. 3 | 2010
11
Fa n g e t i r a m p e l y s e t
Soldater fanget i rampe
Kasper
nnede Den prisbelø lm Armadillo rfi ta n e m u k do n filter hr. og inviterer ude ni med til fronte fru Danmark ads Soldaterne M – n ta is n a h Afg en dvirker i film e m r e p s a K og her, hvordan og fortæller e fremstillet det er at bliv rm. på åben skæ
Af Marie Højlund journalist, HOK Mange timers råfilm fra filmholdets ophold i Afghanistan og et utal af historier at fortælle. Der må uundgåeligt vælges både til og fra, når en filminstruktør sidder i klipperummet med alt sit
12
Hæren nr. 3 | 2010
Mads
materiale Og derfor findes der også bag dokumentarfilmen Armadillos autentiske ydre scener, der blev valgt fra eller klippet kraftigt til og til tider en virkelighed, som filmholdet selv har været med til at skabe For eksempel er stripperen, der forkæler 21-årige Mads i begyndelsen af dokumentarfilmen, bestilt og betalt af folkene bag filmen. - Vi havde ikke overvejet at hyre en stripper. Det var kun, fordi Fridthjof Film tilbød at betale – og så sagde vi selvfølgelig ikke nej tak, siger Mads med et skævt smil. Vi sidder i Mads´ lejlighed på Frederiksberg sammen med 22-årige Kasper, der også medvirker i filmen, hvor han bliver kaldt Kim. Filmen følger de to mænd og resten af deres gruppe på ISAF 7 i Afghanistan i første del af 2009. Når soldater keder sig Den danske forsommer på Frederiksberg står i skærende kontrast til de råfilm fra krigszonen, som Mads og Kasper viser
på deres bærbare computere. Film, de har optaget med deres hjelmkameraer. Der er klip, der viser soldaterne, når de markerer rangordnen i gruppen. Jargonen er soldaternes egen og er indforstået i en sådan grad, at kun de ved, hvad de snakker om. - Det er farligt, når soldater keder sig, griner Kasper, mens det morsomme klip spiller. Mange af de morsomme klip bliver ikke brugt i filmen. Men det gør nogle af de klip, hvor munden på soldaterne løber over med det, hjertet er fuldt af. Kasper havde nogle af sine venner med til premieren på filmen, og han havde i forvejen advaret dem om, at de nok ville se en anden side af ham. - Jeg tror ikke, at mine venner og familie havde forestillet sig, at jeg kunne sige utrolige og faktisk nogle barske ting. Det
lyset
selv ville stille m re ef lig t be ka ls se m - Når fil flok knægte jo nok ikke en lle vi , er pp ri st en med s. sige nej tak, siger Mad
er bare en anden verden dernede. Men folk skal ikke tage det som andet end en film. Når man ikke selv har været der, skal man ikke dømme os for hårdt, siger Kasper, mens han leder efter flere klip på sin harddisk. Udenfor er regnen ved at få overtaget på Frederiksberg. Mens Kasper sidder og leder efter et mere alvorligt klip, hvor han bærer hjelmkamera under en house search (soldaterne tjekker om der er oprørere i civile huse), svinger Thor sin hammer kraftigt hen over himlen, og et øredøvende brag skærer stilheden på Frederiksberg i småbidder. Men Mads og Kasper ikke så meget som blinker, som de sidder der bag skærmen. Kasper finder klippet, og inden han trykker play, fortæller han, at de forud for optagelsen blev beskudt fra en samling huse, som de nu skal afsøge. Stemningen i klippet virker hektisk. Soldaterne råber, og kameraet ryster. Man følger med Kasper ind i et lille hus. Geværet er ladt og løftet med piben pegende fremad. Klar til at nedkæmpe de oprørere, som skød så indædt mod de danske soldater for lidt siden. Kasper stivner. Få sekunders stilstand virker som en evighed. Foran ham står en flok kvinder og børn og trykker sig tæt sammen. Kasper går langsomt baglæns ud af huset og råber, at der er kvinder og børn derinde. ”Fortsæt!” råber gruppeføreren til Kasper, og han løber videre til næste hus. Kasper stopper klippet og tager en dyb indånding. - Jeg blev fandeme bange og ville helst bare stoppe helt op. Men da Bager råber, at jeg skal fortsætte, gør jeg det bare, siger Kasper. Filmklippet med de civile kvinder og børn blev ikke vist i Armadillo. - At være soldat i Afghanistan er så meget mere, end filmen viser. Når jeg ser filmen, virker det som om, at vi har været i kamp hele tiden og bare skyder efter alt
og alle. De kalder det for en dokumentar, så folk tror, at det er hele sandheden, siger Kasper og holder en pause. - Men hvis den her film skal forestille at vise sandheden, så er det kun den ene side af den, siger han og tilføjer, at hans gruppe samlet set var med i 16 kamphandlinger i løbet af de seks måneder, de var i Afghanistan. Jeg vidste ikke, hvad jeg gik ind til I mellemtiden har Mads fundet et klip, der viser en scene, som ér med i Armadillo. Scenen foregår umiddelbart efter, at soldaten Ølby og en anden soldat har udført en såkaldt hængsel-manøvre. En manøvre, som alle kampsoldater lærer at udføre. Den bruges, når fjenden opholder sig meget tæt på og har åbnet ild. Kort fortalt går manøvren ud på at kaste et par håndgranater mod fjenden, vente til granaterne er detoneret, løbe frem og affyre en skudsalve mod tilbageværende fjender. I dokumentarfilmen siger Kasper til Ølby: ”Hvor mange skud gav I dem? I huggede bare løs.” Det får Ølby til at spørge Kasper, om han ikke ønskede, at de skulle dø, og Kasper svarer: ”Jo, jo selvfølgelig. Jeg har ikke spor ondt af dem.” Men sådan foregik det ikke i virkeligheden. I det råklip, som Mads har fundet frem på sin computer, svarer Kasper ham kun med et ”Jo,jo”. Resten af Kaspers udtalelse er klippet ind fra en anden episode, hvor Kasper siger, at han ikke har ondt af dem. - Jeg vidste ikke, hvad jeg gik ind til, da jeg skrev under på at medvirke i filmen. Men formålet med at vise danskere, hvad vi egentlig oplever derude, overskygger stadig mit ubehag ved at blive klippet fra og til, siger Kasper. Mads nikker og er enig. - Store dele af filmen er klippet på kryds og tværs, og der er spillet meget på følelserne. Det er nok nødvendigt, hvis den
skal være underholdende, siger Mads og tænker en ekstra gang over spørgsmålet, hvorvidt han fortryder, at han sagde ja til at medvirke: - Jeg ville gøre det igen. Fremtidens soldater og Danmarks befolkning skal have et ordentligt indblik i, hvad der egentlig foregår i Helmand.
En lille piges død Kasper bliver ved med at lede efter et bestemt klip, men til hans store frustration, kan han ikke finde det. Klippet viser Kasper og nogle af de andre soldater, da de får at vide, at der er en lille pige, som er død som følge af ISAF’s mortérangreb. - Da jeg fik beskeden om, at en lille pige var blevet slået ihjel under vores kamphandlinger, fik jeg en ubehagelig følelse af at have fejlet. Hendes død er så langt fra de idealer, som jeg prøvede at efterleve dernede, og min samvittighed og faglige stolthed blev kortvarigt sønderskudt. I dag har hændelsen ikke længere greb om mine følelser, men jeg glemmer det aldrig og mindet må følge mig resten af livet, siger Kasper og opgiver at finde det bestemte klip. Mads ser på ham fra den anden ende af sofaen. - Jeg tror, det ødelægger dig inden i, hvis du skal tænke dybere over de tragiske dødsfald. Kasper vejer nøje Mads’ ord. Så siger han: - Det lyder hårdt, men jeg kan godt relatere til det, Munke (soldat i filmen) siger om den dræbte pige – at han ikke kan gå så meget op i én lille piges død i Afghanistan, når der dagligt dør så mange mennesker over hele verden. Måske er det noget, der sker med os, når vi er dernede – vi må forholde os til, at der vil være civile tab, selv om vi gør alt for at undgå det. Men vi må aldrig glemme, at det er mennesker, siger Kasper. Udenfor er tordenbragene drevet videre, og der er kun massiv regn og stilhed tilbage. Mads’ og Kaspers planer for denne fredag aften er bare at sove. I ly for deres minder om lejren Armadillo og dokumentarfilmen Armadillo.
Hæren nr. 3 | 2010
13
Charme-
OFFENSIV
På charmeoffensiv i Helmand Forsvaret uddanner femten soldater til hvert Afghanistan-hold, som skal være med til at skabe forbindelser mellem de danske soldater og de lokale afghanere. Kaptajn Nicholas Ørum Keller var blandt de femten på ISAF hold 8. Han skulle forsøge at bane vejen til afghanerne i området omkring lejren Sandford.
14
Hæren nr. 3 | 2010
Af Marie Højlund, journalist, HOK 27-årige Nicholas Ørum Keller nåede i løbet af efteråret 2009 at gå lige præcis 100 patruljer som CIMIC-officer (civilt/ militært samarbejde) i Helmand-provinsen. Det gav ham en indsigt i en del af den afghanske befolknings holdning til ISAF. På godt og ondt. I dag sidder Nicholas Ørum Keller i København, hvor han er ved at færdiggøre sit jurastudium. I fritiden holder han foredrag for danskerne om sin tid som CIMIC-officer. fordi han har en viden, som han synes, det er vigtigt at dele ud af. - Herhjemme er debatten om den danske indsats i Afghanistan for uoplyst. Der er ikke nok oplysninger til befolkningen om, hvad den danske indsats i Afgha-
nistan består af, og de oplysninger, der kommer, er sjældent særligt nuancerede – medierne er over-kritiske og forsvaret laver kun hurra-historier. Jeg er godt klar over, at jeg ikke er hundrede procent uvildig, men jeg gør meget ud af ikke at lægge skjul på de dårlige sider under mit foredrag, og jeg viser ikke kun billeder af glade børn og projekter, der lykkedes, siger Nicholas Ørum Keller. Hellere en undertrykkende fred Nicholas Ørum tog i første omgang til Afghanistan af ideologiske årsager. Kampen for friheden og kampen mod terrorisme. Og for at forsvare Danmark præventivt. - Måske burde jeg vide bedre og stadig være mere realistisk og egoistisk vedrørende mine bevæggrunde for at blande
Charme-
OFFENSIV
mig. Men jeg kommer fra et hjem og et land, hvor jeg har lært, at man skal tage vare på andre mennesker og ikke bare lade stå til, siger Nicholas Ørum Keller. Men efter et halvt år tæt på den afghanske befolkning ved han godt, at vejen til bedre tider er lang. Han oplevede blandt andet, at 90 procent af de broer, som de lokale havde bygget med støtte fra ISAF i området mellem lejren Sandford og den grønne zone, blev sprængt i stykker af oprørene, og resten blev ”mineret langt ind i helvede”. For slet ikke at nævne hvor længe det tog at overbevise en landsby om, at ISAF nok skulle prøve at passe på landsbyen, når de valgte at samarbejde med ISAF. - Jeg er blevet mødt med ordene ”Jamen, I kan jo ikke holde Taleban væk” flere gange. Og jeg gav dem ret, for det er op til afghanerne selv, om de vil vinde over talebans undertrykkelse. Vi kan ikke hjælpe dem, før de beslutter sig for at komme af med Taleban. Men det er svært, for afghanere har levet med konflikter i mange år, og derfor tænker de kortsigtet. Afghanere skal helst kunne se et klart mål inden for en meget kort tidshorisont og vil egentlig bare have fred. Desværre hellere en undertrykkende fred med Taleban i dag end en god fred med regeringen i morgen. Modige afghanere Midt i al modstanden mødte Nicholas Ørum Keller også modige afghanere, som turde samarbejde med ISAF. Det bedste samarbejde havde Nicholas Ørum Keller ofte med malikkerne. En malik er bindeleddet mellem soldaterne og landsbyens ældste. Han er ofte højt uddannet og har gode engelskkundskaber. Det interessante er, at en malik er valgt af landsbyens indbyggere og bliver skubbet af pinden, hvis han ikke trækker nok projekter til landsbyen. Men det kræver også et vist mod at stå i spidsen for landsbyen. - Der er ingen tvivl om, at de almindelige afghanere er bange for, at Taleban skal opdage, når de samarbejder med ISAF. Tit sender de folk fra landsbyen ud for at holde øje med, om Taleban nærmer sig,
l rste omgang ti fø i g to m u r Nicholas Ø giske årsager. lo o e id f a n ta od terrorisme. Afghanis m n e p m a k g iheden o Kampen for f r præventivt. rk a m n a D re a v Og for at fors når de for eksempel er ved at bygge en bro for penge, de har fået af ISAF, siger Nicholas Ørum Keller og fortæller om en kvik dreng, som stod på vagt i nærheden af et broprojekt. - En gruppe fra Taleban kom forbi og spurgte, om drengen vidste, hvem der var i gang med at bygge en bro for ISAF’s penge. Det vidste drengen godt. Men han fortalte også Taleban, at der lå nogle afghanske soldater og ventede på dem i majsmarken ved broen – selv om der ingen soldater var … Det fik oprørene til at forsvinde, og de afghanske brobyggere fik noget tid til at komme væk, siger Nicholas Ørum Keller. Han har ikke den sikre opskrift på at hjælpe det hærgede land. Men han slår fast, at det ikke er CIMIC, som skal opbygge landet. - Formålet med CIMIC er ikke at udføre humanitært arbejde, men at skabe sikkerhed for både de afghanske og de internationale soldater ved at skabe gode relationer til lokalbefolkningen, så de stoler på ISAF og kommer med oplysninger om for eksempel IED’er (improviserede
sprængladninger). Civile hjælpeorganisationer og det danske Udenrigsministerium er meget bedre til at støtte med at bygge landet op, siger Nicholas Ørum Keller. Taleban er en del af løsningen Nicholas Ørum Keller er ikke blændet af gode intentioner. Han ved godt, at Afghanistan er et komplekst land, som består af stammer og en korrupt magtstruktur, hvor det er de stærkeste – uanset baggrund – som bestemmer. Og det er nogle gange narkobaroner eller tidligere krigsherrer, som ISAF er nødt til at være i dialog med. - Jeg synes, at det er en god idé, at ISAF har slækket lidt på princippet om ikke at tale med folk, der støtter Taleban. Vi bliver nødt til at have en pragmatisk tilgang til problemerne dernede. Når jeg snakkede med afghanere, som havde familiemedlemmer i taleban-bevægelsen, opfordrede jeg dem altid til at forsøge at få deres fortabte brødre tilbage i flokken. De kan sagtens gå fra at være en del af problemet, til at være en del af løsningen.
CIMIC-uddannelsen CIMIC-uddannelsen tager fem måneder og består primært af militær træning og suppleres med kurser hos CIMIC-sektionen i Varde. På kurserne gennemgår officererne forhandlingssituationer med tolke, øves i projektstyring og regnskabsføring. CIMIC-sektionen lægger vægt på, at officererne har en vis alder, er empatiske og gode til engelsk. Derudover forsøger sektionen at få kvinder til at melde sig til jobbet som CIMIC-officer, da mandlige officerer ikke må tale med de afghanske kvinder for deres mænd. CIMIC-officerernes færdigheder bliver løbende vejet, og det er sket, at der er nogle, der er blevet fundet uegnet til jobbet og ikke får lov til at tage af sted. Kilde: CIMIC-sektionen.
Hæren nr. 3 | 2010
15
”Den glemte Krig”
Danskere overvåger ”Den glemte Krig” Af N.-O.G. Mannerup, orlogskaptajn, cand. jur. Corridor Control Officer, United Nations Command, Sydkorea Hvorfor skal man bekymre sig om, hvad der foregår i Asien? Der er jo langt til Danmark; og har vi ikke selv rigeligt at se til? Kommer problemerne på fx Den koreanske Halvø overhovedet os ved? Ja; måske langt mere, end de fleste er klar over. Desværre vidner bevågenheden og mediernes ukritiske bearbejdning af udenlandske nyheder om, at Koreakrigen er Den glemte Krig… Historien Fra 1910 var Den koreanske Halvø besat af Japan; efter II Verdenskrig blev japanerne afløst af russere og amerikanere. Først i 1948, da USA og USSR trak sig ud, blev de to stater selvstændige. Fred var dog ikke i sigte. Den 25. juni 1950, kl. 0400, rykkede ti nordkoreanske divisioner med over 90.000 mand ind over den 38. breddegrad med retning mod Sydkoreas hovedstad Seoul. Fremrykningen var en succes, og med støtte fra USSR
1
og Kina var Nordkorea godt på vej til at besætte hele Sydkorea. I en tid med kommunistforskrækkelse valgte verdenssamfundet – FN – at reagere. III Verdenskrig måtte undgås! Invasionen blev indbragt for FN’s sikkerhedsråd! På grund af tidsforskellen til USA kunne sikkerhedsrådet samme dag enstemmigt fordømme den nordkoreanske invasion. Den 27. juni 1950 blev UNSCR 83 vedtaget: Verdenssamfundet skulle yde støtte til Sydkorea for at imødegå nordkoreansk aggression og genetablere international fred og sikkerhed. Den 7. juli 1950 blev UNSCR 84 vedtaget: Verdenssamfundet anmodedes om at yde militær støtte til Sydkorea under en fælleskommando under USA med krigshelten general Douglas MacArthur som øverstkommanderende. Opfordringen blev imødekommet af seksten lande, som stillede med soldater. Fem lande stillede med sundhedspersonel. FN-styrken fik navnet United Nations Command (UNC). Selvom USA’s præsident Harry S. Truman kaldte FN-engagementet for
en politiaktion, var en krig med over tre millioner døde en realitet. Koreakrigen blev aldrig afsluttet. I stedet blev der indgået en våbenhvile mellem de militære parter – ikke mellem staterne! Våbenhvileaftalen, Korean Armistice Agreement, blev underskrevet den 27. juli 1953 af Korean People’s Army og Chinese People’s Volunteers Army på vegne af de nordkoreanske invasionsstyrker og UNC på vegne af den forenede FN-kommando. Resultatet af våbenhvilen blev en demilitariseret zone (DMZ) mellem Nord- og Sydkorea. DMZ’en er 248 km lang og 4 km bred. Demilitariseret er måske så meget sagt. Faktisk er der tale om én af de mest militariserede zoner overhovedet – inklusive over en million landminer! Våbenhvileaftalen vil bestå frem til det tidspunkt, hvor den endelige løsning på ”det koreanske problem” er fundet. Ikke en ”blå” FN-styrke De vestallierede styrker vil altid betegnes som en FN-styrke – ikke mindst, fordi der blev kæmpet under FN-flag og ikke
kun FN-mandat (som fx ISAF). UNC må dog aldrig betragtes som en traditionel FN-styrke af fredsbevarende karakter. Der er ikke tale om en FN-mission med blå baret og FN-medalje, selv om FNflaget vajer over alt. Til gengæld vil UNC i tilfælde af genoptagelse af Koreakrigen skulle være med til at forsvare Sydkoreas frihed uden yderligere FN-mandat. Det danske bidrag I perioden fra den 23. januar 1951 til den 16. oktober 1953 sejlede hospitalsskibet ”Jutlandia” under Dannebrog, FN- og Røde Kors-flag. 56 år senere blev det – efter indstilling fra UNC til Udenrigsministeriet gennem den danske ambassadør Poul Hoiness – besluttet atter at udsende dansk personel til Den koreanske Halvø. I dag er to officerer tjenstgørende ved United Nations Command Military Armistice Commission (UNCMAC). UNCMAC’ egentlige formål er at overvåge, at våbenhvilen overholdes. Hovedkvarteret er placeret i Seoul, og dér finder vi den ene danske officer i funktionen som Assistant Operations Officer. Arbejdsopgaverne er kort sagt at have overblikket over den operative situation i og omkring DMZ’en. Derudover bidrages der tillige med afviklingen af Special Investigation Teams i tilfælde af, at våbenhvileaftalen overtrædes. 250 km nordøst for Seoul finder vi Transportation Corridor East, som er et resultat af præsident Kim Dae-jungs
heden og n e g å v e b r e n udenlandske f a g Desværre vid in n jd e b r itiske bea lemte Krig… g mediernes ukr n e D r e n e ig t Koreakr nyheder om, a Sunshine Policy fra 2000 – et forsøg på koreansk tilnærmelse. Derved blev det muligt at krydse DMZ’en, men grænsekrydsningen er dog alt andet end fri. Således holdes der skarp kontrol med, hvem der krydser grænsen, og hvad der transporteres, idet flere godstyper har særlig interesse. I Transportation Corridor East besætter den anden danske officer funktionen som Corridor Control Officer – stedfortræder for chefen for UNCMAC, der er amerikansk oberst. Udover korridorkontrollen foretager han militære analyser til brug for UNCMAC’ operationsstab; endvidere opretholdes kontakten til alle sydkorean-
ske militære enheder og civile strukturer i området.
Fremtiden på Den koreanske Halvø Det er umuligt at spå om fremtiden. Situationen er højspændt! At Nordkorea har kapaciteten til at angribe, må ikke ignoreres, men kan man forestille sig, at genoptagelse af Koreakrigen kan finde sted – en krig, som kan ødelægge et kontinent? Der arbejdes på alle niveauer for at undgå en eskalation af krisen. Omvendt må ingen være i tvivl om, at USA, Sydkorea og deres FN-allierede står parat til at imødegå en ny invasion af det Sydkorea, der i dag er synonym med økonomisk og teknologisk fremskridt og fremdrift.
niveauet og Sydkorea, og spændings våges grænsen mellem Nordver eoo re vid itæ m sru mil ion den rat på ope tæt 1 I et komme for val Special Forces er ved at stiger, når nordkoreanske Na demarkationslinje. ea, men i stedet en fire kilo ng mellem Nord- og Sydkor rga ove nse ng græ el gni rvå form ove en er 2 Der er ing specialenheder und zone. Hér står sydkoreanske lse til at meter bred demilitariseret de konvojer, der får tillade d imo e koreansk side at tag syd på til r kla AC CM UN af n. benytte transportkorridore overind til Ingenmandsland – – bag dobbelt pigtrådshegn side sk ean kor syd på t ore 3 Patruljesp eraer. våget fra poster og videokam ruljere i den demilitalige arbejdsopgaver at pat dag de af én er cer Offi ol ntr en med sikkerhed er rettet 4 Som Corridor Co reanske stillinger, hvis våb dko nor de d mo ere erv obs riserede zone og stået uberørt hen i 57 år. ligt med en natur, der har ive skr ube er d slan and mod én. Ingenm 4 3
2
Hæren nr. 3 | 2010
17
Nijmegen-
KONTINGENT
Dansk Nijmegenkontingent klar Af Ninna Villadsen kaptajn, informationsofficer ved Dansk Nijmegen Kontingent Den 94. internationale Nijmegen-march er i gang med den største danske militære deltagelse i mange år. Dansk Nijmegen Kontingent har i år 501 tilmeldte. 160 kilometer på fire dage i den smukke hollandske natur sammen med 45.000 andre civile og militære gængere fra hele verden er en oplevelse for livet. Forud har ligget mange timers træning på de danske landeveje og kontrolmarch, som er en forudsætning for at kunne deltage. Hvis der ikke er kilometer nok i benene, er det næsten umuligt at gennemføre. Logistik Men ikke bare gængerne har haft travlt. Der har været arbejdet intenst i staben det seneste år for at få alt til at fungere, så marchdeltagerne får de bedste betingelser for at kunne gennemføre. Der er rasteplads for hver 10. kilometer, og Danmark har sagt ja til at servicere det norske og svenske kontingent, så rasteplads-holdet skal kunne servicere de 1200 gængere, der i løbet af de fire dage kommer forbi for at få vand, saft, suppe og lidt frugt. Ingen kan være i tvivl. Bornholm tæt på mål. 18
Hæren nr. 3 | 2010
er 10 kilomet For hver v , h or er der rast op. kan fyldes depoterne
Marchens med alje udformet som et femtakket stjern e.
Kontingentet har selv lægehold med.
Kontingentet har også sit eget lægehold, der står klar til at reparere de skader, som nogle uundgåeligt får efter de mange kilometer. Nijmegen-marchens historie March er en årtusindgammel militær disciplin. Som følge af den tekniske udvikling har den fået stadig mindre betydning, men den indgår dog stadig i et vist omfang som en del af den fysiske uddannelse og træning. I 1907 fik en løjtnant fra Arnhem ideen om en march til Breda over fire marchdage. Ideen blev i første omgang afvist, men i 1908 – efter stiftelsen af det hollandske forbund for fysisk træning, NBvLO, blev idéen taget op, og sammen med fire dages ridning, cykling og roning blev den første firedages march gennemført i september 1909. Arrangørerne fik fra starten den hollandske dronnings tilladelse til at marchens medalje, udformet som et femtakket
stjerne, måtte anlægges på uniformen. Da marchen blev gennemført i 1916 efter to års pause på grund af den første verdenskrig, deltog der 151, heraf 62 civile, hvoraf én kvinde. I 1928 blev marchen international i forbindelse med de Olympiske Lege i Amsterdam. Krigspause og store præstationer I 1940 var man nået så langt, at programmet for marchen var trykt, men den 16. juni blev det endeligt besluttet, at arrangementet skulle aflyses på grund af den sikkerhedspolitiske situation. Men allerede i 1946 havde Nijmegen sin firedages march tilbage, og 4011 personer i dårlig fysisk form, i lånte sko eller kasserede canadiske støvler travede i dette
Et blandet dansk militærhold er næsten i mål.
år ud af meget dårlige veje, men på trods af omstændighederne måtte kun seks procent give op. Den 60. fire-dages march i 1976 blev uforlignelig og blandt andet markeret af et 56 mand stort danske militærhold, der var kommet til fods fra København – i alt 650 km. Den stigende interesse for Nijmegenmarchen såvel i Holland som i udlandet og det stigende antal deltagere viser, at den ånd, der driver mennesker til at finde sammen, forny gamle venskaber og etablere nye, stadig er til stede. Følg med på www.nijmegen.dk Foto: Dansk Nijmegen Kontingent.
ge i den smukke 160 kilometer på fire da ed 45.000 andre civile m en m m sa r tu na e sk holland a hele verden. og militære gængere fr Hæren nr. 3 | 2010
19
Sportsseminar for fysisk skadede soldater
Succesfuldt sportsseminar for fysisk skadede soldater 13 skadede soldater med deres pårørende viste mod og mødte op til et sportsseminar i Vejen, hvor der blev løbet på proteser og kørt om kap i kørestole. Soldaterlegatet havde bedt Dansk Handicap Idrætsforbund skabe et program, der introducerede deltagerne for sport og gav sved på panden. Der blev gået til den i kørestolsbasket. Foto: Morten Fredslund.
Af Morten Fredslund Der er mange måder at komme videre på efter en ulykke med større fysiske skader til følge, og sport er en af dem. - Soldaterlegatet har i første omgang valgt at arrangere et sportsseminar, da vi ved, at soldaterne som udgangspunkt er i god fysisk form og gennem deres liv i forsvaret har dyrket en del idræt. Derudover ser vi det som en god måde for deltagerne at komme til at kende til mulighederne for at holde sig i form gennem sport og for at møde andre i samme situation, fortæller formand for bestyrelsen Peter Højland. Blandede skader fra forskellige missioner Der var skadede soldater tilbage fra Kroatien-tiden og frem til 2009 fra ISAF (Afghanistan). Der var alt lige fra dobbelt benamputerede til rygmarvsskadede, og der blev løbet på proteser og kørt om kap i kørestole. Dansk Handicap Idrætsforbund havde skabt et krævende
20
Hæren nr. 3 | 2010
sportsprogram med plads til fysiske udfoldelser, socialt samvær og teoretiske indlæg. Deltagerne fik mulighed for at møde og træne sammen med den danske elite inden for flere discipliner, herunder blandt andre verdensrekordholderen og paraolympisk mester i kuglestød, den benamputerede Jackie Christiansen, som fortalte om, hvor langt det er muligt at komme trods en amputation. Deltagerne fik under kyndig vejledning mulighed for selv at prøve kræfter med en række forskellige atletikdiscipliner samt skydning og kørestolstennis, der foregik i et roligt tempo. På andendagen blev tempoet skruet i vejret, hvor der blev spillet kørestolsbasket, og også kørestolsrugby stod på programmet. Soldaterne fik lejlighed til at prøve kræfter med de respektive landshold, og der blev allerede bagefter indgået flere aftaler om i den kommende uge at møde frem til træning. Trætte men glade atleter Ved afslutningsmiddagen fredag aften var det en samling trætte atleter, som
med tilfredshed kunne se tilbage på to rigtig gode dage, hvor alle fik øjnene op for, hvad handicapidrætten kan tilbyde. Som konstablen Benjamin, der har mistet sit ene ben i Afghanistan, udtrykker det: ”Mit nye liv begynder her”. Ingen tvivl om, at idrætten på mange planer kan give helt unikke oplevelser og på væsentlige områder give indhold i tilværelsen. Forsvaret var udover soldaterne repræsenteret med generallæge Erik Darre fra Forsvarets Sundhedstjeneste og en række idrætsledere. - Vi er meget glade for det initiativ, som Soldaterlegatet har taget, og jeg vil tage bolden op og fortsætte drøftelserne med Dansk Handicap Idrætsforbund om et udvidet strategisk samarbejde. Der ligger mange muligheder til fordel for alle parter og til gavn for vore skadede soldater, fortæller generallægen til Soldaterlegatet. Sløret løftet for stor donation Formanden for Soldaterlegatet, Peter Højland, kunne på andendagen løfte sløret for en større donation, som legatet
havde besluttet at give på baggrund af en ansøgning fra forsvaret. - Vi har valgt at sige ja til en ansøgning på knap to millioner kroner til yderligere forbedring af genoptræningsforholdene for de skadede soldater på Rigshospitalet. Donationen, der er muliggjort gennem et samarbejde med Bevicafonden, vil forbedre forholdene ikke kun for de skadede soldater, men traumepatienter indlagt på Rigshospitalet. Donationen vil sikre mere moderne og avanceret styrketrænings- og kredsløbstræningsudstyr samt en del øvrigt fysioterapeutisk udstyr samt avanceret ergoterapeutisk test og genoptræningsudstyr. Derudover indbefatter donationen også et fysioterapeutisk projektårsværk. - Donationen vil muliggøre et både kvantitativt og kvalitativt løft for genoptræningen på Rigshospitalet – til gavn for både de sårede soldater og andre patienter på Rigshospitalet, siger generallæge Erik Darre.
Fakta om Soldaterlegatet Soldaterlegatet har eksisteret siden 29. januar 2009. Siden starten har Soldaterlegatet uddelt legater til mere end 250 personer for op mod otte mio. kr. Legaterne er uddelt til tidligere udsendte i internationale militære missioner, deres pårørende og efterladte. Soldaterlegatet kan etablere samarbejder og iværksætte projekter, og har udover sportsseminaret igangsat og finansieret forskningsprojektet ”Danske Hjemvendte Soldater” med 6.5 mio. kr. Projektet køres i regi af Socialforskningsinstituttet. Projektet er den første af sin slags og vil vise fakta om, hvordan livet har udviklet sig for de mere end 25.000 soldater, der har været udsendt siden 1992. Soldaterlegatet støtter tidligere udsendte i internationale militære missioner, der under udsendelsen har pådraget sig et fysisk eller psykisk men. Pårørende og efterladte kan ligeledes indstilles til et legat. Læs mere på www.soldaterlegatet.dk Yderligere information Ann-Christina H. Salquist, sekretariatschef, mail: acs@soldaterlegatet.dk, mobil: 31 111 765
Nu bliver bevogtning ens uanset værnsfarve Af Knud Nielsen, major Efterretnings og National Operationsafdeling Uanset hvem der skal deltage i en bevogtningsopgave på landjorden fremover, så vil alle være uddannet efter de samme retningslinjer, uanset om uniformen er grøn, blå eller sort. Det skyldes, at Håndbog i bevogtningstjeneste nu for alvor er blevet en håndbog for de operative kommandoer samt hjemmeværnet. Det faktum, at vi nu arbejder og uddanner efter fælles retningslinjer, er en styrke, når det kommer til indsættelse, hvor aktørerne kan have forskellig værnsfarve.
Håndbog i bevogtning er ligeledes blevet indarbejdet i 358-1 bestemmelser for den militære sikkerhedstjeneste, Deltagerne i revisionsarbejdet har været Hærens Operative Kommando, Hjemmeværnskommandoen, Søværnets Operative Kommando, Flyvertaktisk Kommando, Forsvarets Efterretningstjeneste, Hærens Kampskole og militær juridisk bistand. Herudover har der været mulighed for at indkalde specialister til opgaven. Det er Hærens Operative Kommando, som har ansvaret for bevogtning af alle landmilitære anlæg. Det har derfor været af stor vigtighed, at håndbogen er blevet revideret, idet det samme gælder for hjemmeværnets vedkommende, da per-
Trods sin lidet prangende forside indeholder bevogtningsreglementet de bestemmelser, der gælder for alle værn og hjemmeværnet.
sonel fra hjemmeværnet er en stor del af bevogtningspersonellet under en skærpet situation. Håndbog i bevogtning forventes på gaden tidligt efterår 2010, idet der kun udestår godkendelse i Hærens Operative Kommando og Hjemmeværnskommandoen.
Hæren nr. 3 | 2010
21
Nyt om
NAVNE
Nyt om navne To nye brigadegeneraler og fem skift til nye stillinger
Oberst Peter Kjølby Pedersen
er pr. 15. maj beordret til tjeneste som Materielinspektør ved Forsvarets Materieltjeneste. I forbindelse med denne tjeneste tillægges obersten midlertidig højere grad af brigadegeneral.
Jens Henning Garly Oberst Christian Mollerup Schmidt tiltræder varig tjeneste som Director for Movement Coordination Centre Europe i Eindhoven (MCCE) fra den 1. juli.
Oberst Jørgen Høll beordres fra 1. juli som chef for Operationsdivisionen ved Hærens Operative Kommando. Obersten gør frem til tiltrædelsen i Karup tjeneste i NATO.
22
Hæren nr. 3 | 2010
er udnævnt til oberst den 15. maj og er samme dato tiltrådt en stilling som chef for Fakultet for Strategi og Militære Operationer ved Forsvarsakademiet. Obersten kom fra en stilling i Forsvarsministeriet.
Oberst Morten Danielsson tiltræder 1. juli stillingen som stabschef (COS) ved Multinational Centre Northeast (MNC NE) i Polen. Obersten tillægges midlertidig højere grad af brigadegeneral så længe stillingen bestrides.
Nye
BØGER
Nye bøger Livet efter krigszonen Danmark er i dag en krigsførende nation. Men det er først for nylig gået op for såvel det civile samfund som det offentlige system. Derfor har hjemvendte soldater og deres familie i nogen grad stået alene med den udfordring, det er at omstille sig til livet derhjemme, når man har været udsendt til en krigszone. Livet efter krigszonen omsætter den nyeste videnskabelige og kliniske viden til nyttige, praktiske råd til danske soldater og deres pårørende. Den er skrevet af Matthew J. Friedman og Laurie B. Slone, de ledende forskere på det amerikanske nationalecenter for PTSD under krigsveteranministeriet.
Bogen fortæller i overskuelig form om den normale følelsesmæssige proces omkring en udsendelse, hvorfor”Battlemind”-mentaliteten kan give problemer i det civile samfund, hvordan man kan genskabe båndet til familien, hvad man selv kan gøre for at tackle de almindelige efterreaktioner, og hvornår man skal overveje at søge hjælp til at håndtere alvorligere problemer. Den danske udgave 256 sider, hæftet indeholder desuden et Forlaget Herreværelset appendiks over de tilVejledende pris: Kr. 249,gængelige offentlige og Oversat af Bjørn Erik Niss, private hjælpemuligheder ISBN:978-87-92660-00-8 i Danmark.
Danske tilstande og norske tilstande På mange måder kunne det være gået i Danmark som i Norge, og i Norge som det gik i Danmark. I Danmark opgav man kampen den 9. april, mens kampene fortsatte nogle uger i Norge. Den danske regering accepterede det tyske tilbud om en fredsbesættelse, mens man i Norge blev underkastet nazisten Quisling, en tysk rigskommissær og gennemgribende forandringer i samfundet. Førende danske og norske forskere afdækker i ”Danske tilstande – norske tilstande”, nye perspektiver og præsenterer den nyeste
viden. For første gang bliver det muligt at sammenligne de vigtigste begivenheder og problemstillinger i den danske og norske besættelseshistorie. 408 sider, hæftet Forlaget Gyldendal Vejledende pris: Kr. 349,95 Redigeret af Hans Fredrik Dahl, Hans Kirhhoff, Joachim Lund og Lars-Erik Vaale.
Artillerist på Vestfronten Mellem 1914 og 1918 blev mere end 13 millioner mænd indkaldt til krigstjeneste i den tyske hær. Thomas Sølbeck blev uddannet til kanonér i Itzehoe og kom til Flandern som artillerist. Hans erindringer, baseret blandt andet på dagbogsoptegnelser fra krigstiden, begynder med indkaldelsen i Haderslev og slutter i 1918 med, at han og faderen går over grænsen for at undgå at
skulle deltage i gadekampe i Berlin. Netop tysk artilleri spillede en stor rolle i skyttegravskrigen og havde den kedelige rekord, at det var det våben, der slog flest soldater ihjel. 176 sider Forlaget Gyldendal Vejledende pris: Kr. 249,Thomas Sølbeck.
Hæren nr. 3 | 2010
23
Verden ifølge
CHRISTINA JO
Verden ifølge Jo! Det er populært at ”blogge” og dele sine tanker og meninger med andre. En af dem, der har sin egen blog, er tidligere presseofficer i Afghanistan, Christina Jo Larsen, nuværende presseofficer i 1. brigade. Hun har gjort sig nogle tanker om det at være ”Member of the most Eksclusive Club in the World”. (Veteraner fra Afghanistan) Jeg står med min indkøbskurv i det, der minder om verdens længste kø. Fuck Fakta og deres ”det tager kun fem minutter”. Manden foran mig kigger rundt, kigger på mig, jeg undgår hans blik. Han kigger ned i min kurv. ”Nå, du gider heller ikke lave mad i dag?” spørger han med et glimt i øjet. Jackpot. En frossen pizza, to liter mælk og en pose slik. Sådan søndag. Jeg giver ham høfligt ret og vender tilbage til min egen verden. ”Har du været på nattevagt?” afbryder han mine tanker. Jeg opgiver at være alene, han vil gerne have tiden i køen til at gå. Og egentlig er det befriende udansk, at han spørger til mit liv uden egentlig at skulle bruge det til andet end tidsfordriv. Han er omkring de 50. Med joggingbukser, termotrøje, et diskret høreapparat, briller, gråt hår, en pakke tomater og en agurk under armen. Virker tilforladelig og ansigtet lyser af ærlig interesse, da han ser på mig. Jeg svarer venligt. Ikke nogen nattevagt. En weekend med et par soldaterkammerater. Afghanistan kommer ind. Om jeg har været af sted? Bekræfter. Mig og 6343 andre har siden 2002 været af sted til Helmand. Og det er kun Helmand. Der er også alle dem,
der har været i Bosnien. Kroatien. Irak. Kosovo. Og alle de andre steder. Så bliver tallet højere. Manden med tomaterne er imponeret. En pige – endda en officer – der har været af sted. Mens han taler, farer seks måneder forbi det indre blik. En verden meget langt herfra. Og tanken slår mig; at vi er så mange, der render rundt med det, som ingen andre kan se. Ingen forstår. Medmindre de selv har været der. Det er i medierne, når vi kommer hjem og er helt gale oven i hovedet. Når forsvaret ikke kan skaffe en bolig til vores ramte kolleger, der kommer hjem med en arm, to ben mindre. Men det er ikke i medierne, når man står i køen i Fakta. Når man bare kom hjem og fortsatte, hvor man slap. Engang imellem møder man en fælle der, hvor man mindst venter det. Som jeg gjorde, da en sælger i Netto ville pådutte mig grøn energi. I samme nu kommer en gammel gymnasiekammerat forbi. Spørger mig, hvordan det gik i Afghanistan. Sælgeren tøver. Blander sig i vores samtale. ”Hvornår har du været af sted?” Det viser sig, han var på det afløsende hold. Hold 7. Nu står han i Netto og sælger grøn energi. Det er en sjov klub at være medlem af. Vi der har været udsendt. Før var det veteranerne fra Irak. Nu er det Afgha-
nistan. Fordi når man møder en sådan, skal man ikke forklare. Man skal ikke give dem standardsvaret med, at det var en stor oplevelse og alt det der. Man kan bare sige ’cool nok’, ønske den anden lykke til og gå videre. For hvad skal vi sige, når stilheden rummer mere, end ord kan udtrykke? Og når man mindst forventer det, dukker det op igen. Manden med tomaterne taler stadig. Vil jo ikke blande sig eller være for påtrængende. Jeg smiler og siger, det er okay. Endnu et standardsvar. Han vil jo nok ikke vide – sådan virkelig – hvordan det var. Desuden ville han heller ikke forstå. Vore veje skilles. Høflig afsked. Han tager hjem og fortæller familien om den kvindelige soldat, han mødte, der havde været i Afghanistan. Jeg går hjem, mens jeg tænker undrende, at jeg er i godt humør.
“ Whe tomorro n you go home w, don’t to know expect a what yo nyone u have Even if b e e n t h through ey did k probably now, m . wouldn o s t people you ma ’t care a y get th nyway. e med Some of more of you will als you deser v e, many n ot. All of y ou are n But remember th ow mem front-li bers of t is. ne club, h a e n d t hat is th exclusiv e most e club in the wor ld.”