HRN_03_2005

Page 1

Hærnyt ÅBENHED Kongens Artilleriregiment i Sjælsmark er lagt sammen med Dronningens Artilleriregiment i Varde. Mange var ikke begejstret for at skulle flytte til Vestjylland. Det gælder dog ikke premierløjtnant Martin Rasmussen. Side 8.

SIKU – Forsvarschefens Sikkerhedspolitiske Kursus – besøgte Flyvestation Karup og overværede en fælles opvisning af hæren og flyvevåbnet. Side 16.

2005

3

33 pressefolk fra 19 forskellige medier fik som de første en forsmag på en ny åbenheds-policy hos Jægerkorpset og Frømandskorpset. Side 4-8.


Hæren vil i dette efterår meget nøje følge en stor øvelse i England, hvor forskellige former for elektronisk genkendelse ven-fjende bliver afprøvet. Det meste grej er endnu på forsøgsstadiet, men der er ingen tvivl om, at det bliver almindelig om nogle år. Side 10.

Hvad gør man, hvis man pludselig får mulighed for at gøre tjeneste i Madrid i flere år. Oberstløjtnant Peter Boysen hankede op i hele familien og har aldrig fortrudt det. Også børnene stortrives – men nu skal de snart til at lære at tale dansk. Side 12.

HMAK er i øjeblikket ved at indfase et større antal nye Piranhaer. De første udgaver omfatter også en ambulanceversion. Side 15. Redaktion: Ansvarhavende redaktør: Oberstløjtnant H. R. Sommer Hærens Operative Kommando Redaktionsgruppe: Kaj-Ivan Bæk, DJ, red. chef Oberstløjtnant Hans Vedholm, HOK Major Jan Brinck, PIO/HOK Seniorsergent Ole Nielsen, HOK Kontorfuldmægtig Pia Gadeberg, Info, HMAK Red. tlf. 9710 1550 - tast 7027 Layout/Pre-press: ComPress, Holstebro

Side 2

Foto: Hvor fotografens navn ikke er angivet tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen. Oplag: 6000. Hærnyt udkommer fire gange årligt. Årsabonnement kr. 125,-. Bladets artikler må gengives, når kilden angives. ISSN 0901 - 2540

Tryk: Scanprint a/s. Vegetabilske farver på Cyclus Print. Svanemærke licens nummer 241 055.

Hærnyt udgives af Hærens Operative Kommando Postboks 59, 7470 Karup J Hærens Materielkommando Arsenalvej 55, 9800 Hjørring

HÆRNYT 3-2005


Nummer 3

2005

September

»Græsset er blevet lidt grønnere i Kosovo«. Citat oberst Klaus P. Petersen, chef for KFOR hold 12, der blev hjemsendt i august. I hans egen bataljons tid er det mest på de indre linier, forandringer har været betydelige med blandt andet nedlæggelse af tre delingslejre. Men gengangere fra tidligere hold peger på markante forbedringer for den lokale befolkning, specielt på byggeområdet. Side 18.

Løjtnantsskolen, der flyttede til Kronborg i 1887, er ikke mere. Ved en parade i Oksbøl, skolens sidste hjemsted, blev kvartermærket overdraget til Reserveofficersforeningen i Danmark til opbevaring. Læs skolens historie. (Foto fra Kronborg 1951). Side 24.

Læs inde i bladet: Nyt materiel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Dag 337: Aftrådt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Skarpe opgaver hver dag i Kosovo . . . . . . . . 22 Indoor Tattoo med kvalitetsløft . . . . . . . . . . 26 Pas på kørekortet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Tilfredshed med infirmerier . . . . . . . . . . . . . 29 Kort Nyt / Nye bøger . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 HÆRNYT 3-2005

Besøg HOK’s hjemmeside på Internettet på: www.hok.dk Kommentarer eller ideer til Hærnyt samt evt. forsendelse kan rettes til redaktionen på 9710 1550 - lok. 7027 eller på email til hok-presse@mil.dk

Side 3


Journalister og fotografer blev landsat fra en Chinook helikopter og fulgte hele befrielsesaktionen på tæt hold.

Jægerkorpset løfter en flig af sløringsnettet Af Morten Fredslund journalist, PIC ST HOK

Efter indledende briefinger bragte en dobbelrotoret, britisk Chinook helikopter de mange pressefolk

Medierne var med på klos hold, da Jægerkorpset og Frømandskorpset gennemførte spektakulær befrielsesaktion midt i Aalborg som led i ny åbenheds-policy. Ikke færre end 35 pressefolk fra 19 forskellige medier fik sig én på opleveren, da Jægerkorpset og Søværnets Frømandskorps slog dørene op for pressen den 7. september. Ved Jægerkorpsets domicil på Flyvestation Aalborg var der planlagt et seks timer langt program, som efter flere års lukkethed skulle give pressen et indblik i specialoperationsstyrkernes opgaver og kapaciteter.

Side 4

Jægerkorpsets chef, oberstløjtnant Henrik H. Friis: - Vi går ikke på kompromis med sikkerheden omkring vore operationer.

til det tidligere Nørresundby Slagteri. På slagteriet blev pressefolkene bogstavelig talt plantet midt i en spektakulær befrielsesaktion af fem militærobservatører, der var taget som gidsler. Under beskydning fra tunge maskingeværer og øredøvende eksplosioner landsatte ikke færre end syv helikoptere, Humwee-køretøjer og Frømandskorpsets hurtige RIB gummibåde omkring 25 specialoperationssoldater, der hastigt rykkede frem mod slagterihallen, hvor gidslerne sad bagbundet. Hunde og røde prikker Journalisterne var nærmest en del af fremrykningen, og alt imens specialstyrkernes medbragte hunde glammede, døre blev sprængt af, biler med terrorister standset, chokgranater blev kastet og rum afsøgt, HÆRNYT 3-2005


og mens et virvar af røde prikker fra våbenes lasersigte afsøgte hver eneste skumle krog, fik pressen et eksklusivt indblik i den ypperste form for »ild og bevægelse«. Nøjagtig som annonceret inden aktionen, gik der præcis18 minutter, inden gidseltagerne var nedkæmpet, gidslerne befriet, slagteriet var rømmet for specialoperationsstyrker, og journalisterne igen sad i Chinook helikopteren på vej til Flyvestation Aalborg. Her ventede en demonstration af specialkorpsenes avancerede udstyr, inden der var pressemøde og mulighed for interviews af jægere, som havde været indsat i Afghanistan, samt de to korpschefer. Need to share - Tiden er inde til, at vi går fra »Need to know« til »Need to share« i vores kontakt til pressen og dermed også i forhold til offentligheden, sagde chefen for Jægerkorpset, oberstløjtnant Henrik Friis. Den ændrede politik i forhold til specialkorpsenes åbenhed bliver blandt andet begrundet med, at de to korps netop er blevet bevilget 344 millioner kr. til indkøb af nyt materiel. Vedtagelsen af det seneste forsvarsforlig betyder

også, at de to korps vokser betragteligt i størrelse. For Jægerkorpsets vedkommende op til 136 – en forøgelse, der også er afhængig af en succesfuld rekruttering. - Det er rigtigt, at det også er vigtigt, at vi er synlige i forhold til rekruttering af kommende jægere, når organisationen vokser sig større. Men vi ved faktisk endnu ikke, om det bliver et problem, når vi dels får brug for flere, dels er gået over til en betydelig kortere værnepligt. Men heldigvis er der rigtig mange, der gerne vil være jægersoldat, og jeg forventer, at den ny, større organisation er på plads i løbet af 2007, siger Henrik H. Friis.

bange, men heller ikke nogle dødsengle, som vil bringe os selv og andre i fare blot for at komme i medierne. Og så vil vi fortsat også være tilbageholdende med informationer, som – hvis de slippes ud – kan få fatale konsekvenser for vores udenlandske samarbejdspartnere, siger Henrik H. Friis. Som et led i den nye åbenhedspolicy har Jægerkorpset og Frømandskorset fået hver deres hjemmeside, hvor man blandt andet kan hente oplysninger om historie, opgaver og optagelseskriterier.

Stadig låg på Han pointerer, at selv om det nu er slut med den totale lukkethed overfor pressen, ja så vil der stadig blive lagt låg på en lang række af Jægerkorpsets aktiviteter. - Det vil kun være ganske få af os, som vil stå offentligt frem og lade os fotografere. Vi er en lille enhed, og det er let at genkende os, hvilket ikke er hensigtsmæssigt i forhold til vores sikkerhed. I det hele taget går vi ikke på kompromis i forhold til sikkerheden omkring vores operationer. Vi er ikke

Frømandskorpset: http://forsvaret/FKP

Jægerkorpset: http://forsvaret.dk/JGK

Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste, Nord, Ann Outzen.

Det tog præcis 18 minutter at nedkæmpe gidseltagerne og befri gidslerne. HÆRNYT 3-2005

Side 5


Jægersoldaten har stor respekt for den almindelige soldats indsats Af Torben Sørensen journalist, PIC ST HOK

At være jægersoldat er ensbetydende med at tilhøre eliten. Men en jægersoldat har stor respekt for den almindelige soldats arbejde rundt i missionsområderne. Jægeren selv er indstillet på at udføre de jobs, der kræver mental styrke udover det almindelige. En jægersoldat er den ultimative elitesoldat. Udvalgt efter et benhårdt aspirantkursus, trænet til alt fra at svømme i iskoldt vand til at gå adskillige dage og uger i bjergene. Men en jæger har stor respekt for den almindelige soldats indsats. Det fortæller jæger nummer 281. Han har siden 1999 tilhørt eliten,

trænet, øvet, repeteret og været på talrige missioner i Irak, Afghanistan og flere steder. Men han har beholdt sin respekt for de almindelige danske soldater. - De udfører et godt stykke arbejde. Et arbejde, jeg har utrolig stor respekt for. Det er jo bestemt heller ikke ufarligt, de opgaver de for eksempel har i Basrah, siger jæger nummer 281. Han har fået mulighed for at løfte en lille del af sløret for, hvad en jæger laver, når han er sendt på mission et eller andet sted ude i verden, hvor Folketinget har besluttet, at danske soldater skal gøre en indsats. Blandt andet var han med i Afghanistan, da Jægerkorpset var sendt af sted som en stor enhed for at hjælpe med aktionen i bjergene mod Al-Qaeda. Elitesoldaterne har fået en ny og mere åben politik i forhold til presse og omverden. Det er derfor nummer 281 kan løfte en smule af sløret for, hvad han har oplevet. Men

som operativ jæger handler det stadig om at passe på, for der er grænser for åbenheden. Plaprer Jægerkorpset ud med oplysninger om de operative jægeres navne og adresser, så kompromitterer man personellet. Og heller ikke oplysninger om fremgangsmåder og metoder bliver der åbnet for. Det vil blot lynhurtigt flyve via internettet til eventuelle modstandere i Afghanistans bjerge, Iraks ørken eller andre urolige steder i verden. Heller ikke noget, som kan kompromittere samarbejdspartnere fra special forces i eksempelvis USA eller England bliver fortalt. Sådan er det, og sådan forbliver det. Men for jæger nummer 281 gik drømmen om at blive elitesoldat i opfyldelse for nu seks år siden. Altid villet være jæger - Hvad jeg ellers skulle have arbejdet med, det ved jeg ikke. Jeg har altid gerne villet være jægersoldat, lige siden vi derhjemme hørte

Det er på sådanne uvejsomme steder som her i Afghanistan, at Jæger-soldaterne har været indsat. Operationerne stiller store krav til elitesoldaterne. Især mentalt, fortæller en af de operative jægere. Foto: Jægerkorpset.

Side 6

HÆRNYT 3-2005


For jæger nummer 281 er operationer rundt i verdens brændpunkter dagligdag. Siden 11. september har korpset været sendt hyppigt af sted, for efterspørgslen efter elitesoldater er stor. Nu åbner Jægerkorpset en smule for omverdenen og giver et lille indblik i de barske arbejdsbetingelser. Foto: Jægerkorpset.

historier om den lokale landbetjent, som havde en fortid som jæger, fortæller den nu 30-årige elitesoldat. Tv-dokumentarprogrammet »Eliten« var selvfølgelig en øjenåbner for ham, og han brugte derfor meget tid på at forberede sig til aspirantkurset. I første omgang forhindrede en knæskade ham i at blive optaget i 1998, men i 1999 gik han hele vejen. - Man kan træne kroppen til helt utroligt meget. Men en ret stor del af det, som det hele drejer sig om, er det mentale, siger jæger nummer 281. Det beviser aspiranterne under de 16 ugers aspirantkursus, og kan aspiranterne ikke klare det sidste lille nøk, så ryger de ud. Sådan er det. Kravene til elitesoldaterne er enorme. For de skal være afklarede med at være uden for lands lov og ret i dage, uger eller længere. Tilmed kunne klare sig under ekstreme forhold i bjerge, slæbende på 60, 65 eller sågar 75 kilos udrustning. - Nogen steder måtte vi selv medbringe vand, fortæller han om tiden i Afghanistan, hvor han var patruljefører. At påtage sig så voldsomme fysiske belastninger er dog den mindHÆRNYT 3-2005

ste del af opgavekomplekset. For i bjergene opererer man i et område, hvor de lokale Al-Qaeda-folk er på hjemmebane. De vælger tid og sted for et eventuelt baghold. Jægernes opgaver kræver, at de er indstillet på, at de pludselig står i den ultimative situation. Og så skal de vide, at netop de bliver sendt af sted først for at sikre oplysninger om stedet. Jægerkorpset har været stort set alle de steder, hvor Folketinget har vedtaget at sende danske tropper hen. Vel at mærke som de første. - Når vi står overfor en fjende, så er det jo ofte sådan, at det er enten ham eller dig. Derfor er man nødt til at være afklaret på forhånd, fortæller nummer 281. At blive afklaret med den slags kræver, at man arbejder med sig selv og sine omgivelser. Både familien og de andre i patruljen skal jo kunne stole på jægersoldaten til hver en tid. - Vi træner efter princippet om, at vi skal træne på samme måde, som vi kommer ud for tingene på missioner, siger nummer 281.

senere år. Fra at korpset før 1991 udelukkende koncentrerede sig om indhentning af efterretninger, så skal jægerne nu også kunne alle de andre genre af eliteenhedernes opgaver. Det vil sige, at »hands onoperationer« hører til opgavekomplekset. For nummer 281 har den slags operationer også været på dagsordenen. Han kan dog ikke fortælle nærmere om dem, og det kan være svært for omverdenen at forstå. - Jeg kan jo ikke fortælle mine forældre, hvad jeg har lavet. Men sådan er det, fortæller han. Til gengæld gør jægerne internt meget ud af at bearbejde oplevelserne. Så meget, at det har overrasket de psykologer, der er tilknyttet korpset, hvor godt de enkelte jægere psykisk klarer strabadserne. Humor er i den sammenhæng en vigtig faktor, fortæller jæger nummer 281. Internt er der en god portion galgenhumor, sort humor og hvad man nu ellers kalder det. Men når opgaven skal løses, så er vittighederne og de overflødige bemærkninger lagt til side.

Hands on Jægersoldaternes virke er blevet markant anderledes gennem de

Side 7


Fra Nordsjælland til Vestjylland:

Det var sværest at sige farvel til netværket Martin Rasmussen er godt tilfreds med at være flyttet fra Sjælsmark til Varde.

Af Kaj-Ivan Bæk journalist, PIC ST HOK For 27-årige premierløjtnant Martin Rasmussen var beslutningen om at følge med sit regiment fra Nordsjælland til Varde belagt med en grubleperiode, nogen fortvivlelse over at skulle sige mere eller mindre farvel til familie og venner samt en erkendelse af, at fremtiden lige så godt kunne ligge i Varde (for en periode i hvert tilfælde) som i Sjælsmark. Og sådan gik det mere eller mindre gnidningsfrit til, at han som fører for artilleripejleradaren ARTHUR først i august rykkede til det nyetablerede og fusionerede Danske Artilleriregiment i Varde.

Under en øvelse i Finland var den daglige afvaskning kombineret med sauna og iskoldt bad. Det var en daglig fornøjelse!!!

Side 8

HÆRNYT 3-2005


I det øde skovlandskab i Finland havde Martin Rasmussen og hans artilleripejleradar gode og realistiske arbejdsforhold.

- Når man som jeg er født i Allerød, har man naturligvis en del skrubler ved at forlade et område tæt på en metropol og flytte til et sted, hvor man kan se en hare løbe i 14 dage, siger Martin Rasmussen. - På den anden side kendte jeg lidt til området fra våbenkursus efter Hærens Officersskole samt ophold ved Hærens Artilleriskole. Og det havde på ingen måde skræmt mig. Jeg vil endda gå så vidt at påstå, at der faktisk er mere gang i Varde end i Allerød, selv om de befolkningsmæssigt vel ligger tæt på hinanden. Og da jeg samtidig på det aktuelle tidspunkt for beslutningen var fri af civile forhold, var det såmænd slet ikke så svært. Man kan måske også sige, at jeg var svineheldig med tidspunktet, fordi jeg faktisk havde ret konkrete planer om at købe fast ejendom på Amager i et senere berygtet projekt, som blev lukket. Så det slap jeg ud af uden økonomiske skrammer. Venlig befolkning Skiftet fra Nordsjælland til VestjylHÆRNYT 3-2005

land er markant på mere end én måde, siger Martin Rasmussen. - I Nordsjælland oplevede vi en betydelig mindre tolerance over for militærkøretøjer på øvelse end her i Vestjylland. Jeg skal som nordsjællænder nok vare mig for at sige noget ufordelagtigt om mine rødder, men man møder altså en

»Faktisk synes jeg, at der er mere gang i Varde end i Allerød.« anden venlighed og imødekommenhed her i Jylland. Rent økonomisk er det bestemt heller ingen ulempe at være flyttet, men med en aktiv familie derhjemme må jeg selvfølgelig regne med både en vis transporttid og udgifter, når jeg pendler stort set hver weekend. - Rent tjenestemæssigt er det

dejligt at være her. I Varde ligger førings- og opklaringsenhederne, luftværn og Tårnfalken samt Hærens Basis Uddannelse ved artilleriet, mens 1. afdeling som samlet enhed blev flyttet direkte til Oksbøl. For mig ligger karrieren helt sikkert i Jylland i en overskuelig fremtid – i hvert tilfælde til efter VUT I, hvis jeg fortsat vil være operativ. Alternativet er at blive sagsbehandler eller skifte tjenestegren, men lad os nu se, hvordan mine lyster er, når jeg har »VUTTET« mig igennem til kaptajn. På det personlige plan vil Martin Rasmussen nu begynde at se sig om efter en familie. Han vil ikke helt røbe, hvad det nærmere går ud på, men der kan på sigt blive tale om en import fra en mere østligt beliggende landsdel. Så med egne ord er premierløjtnanten landet godt i Varde. Og det samme er hans gamle regiment, Kongens Artilleriregiment, såmænd!

Side 9


Hvem er venner, og hvem er fjender? Af Henrik Kolding Kristensen kaptajn, Studie- og Udviklingsafdelingen, HOK

Hvordan ser og afgør man, hvem der er egne enheder, fjender og non-kombattanter? Det har altid været meget vigtigt og samtidig svært. Hæren forsøger derfor hele tiden at forbedre soldaternes muligheder ved at fokusere på kampeksercits, taktik, uddannelse samt indførelse af Combat Identification (CID) teknologier. Læser du militære tidsskrifter, vil det oftest fremgå, at op til flere CID »high tech« produkter er færdigudviklede og velfungerende. Hyldevarerne indenfor højteknologiske CID systemer eksisterer dog ikke i det angivne omfang, idet artiklerne oftest kun beskriver prototyper. Systemerne er under løbende afprøvning og endnu ikke sat i serieproduktion. Kendsgerninger Kolde facts kan udledes af krigsstatistikkerne: I snit sker 14-15 procent af alle tab ved en militær enhed under en væbnet konflikt på grund af egenbeskydning. Alene herved forringes enhedens kampkraft med unødvendige 14-15 pro-

Side 10

cent, og derudover demoraliseres enheden, idet enhedens soldater begynder at tvivle på andres og egen dømmekraft i at skelne mellem venner og fjender. Dette giver i første omgang en mindre effektiv nedkæmpelse af fjender, da skytten bliver usikker på sine bedømmelser, og efterfølgende opstår der ofte en mistro til, om enhederne vil kunne støtte hinanden under ild og bevægelse. Indsættelse i fredsstøttende operationer har endvidere i de seneste år medført danske kamphandlinger både mod regulære og irregulære styrker, og her er mulighederne for identifikation af egne enheder og fjender meget forskellig. Kamphandlinger under fredsstøttende operationer sker ofte i et miljø, hvor der kæmpes med mindre og eventuelt sammensatte enheder, og der kæmpes mod lokale ikke uniformerede militsfolk, hvilket i sig selv kan gøre det sværere at skelne mellem, hvem der er ven og fjende. Under kamphandlinger i Irak har

danske enheder været udsat for hektiske nærkampe og har skullet identificere koalitionspartnere, irakiske sikkerhedsstyrker samt civile, hvor indbyrdes kommunikation til disse ikke har været muligt. I disse situationer – især i mørke – kan fjenden lettere identificeres, hvis man med stor sikkerhed ved, hvor egne enheder og koalitionsenhederne befinder sig. Der er således mange gode grunde til, at CID er et højt prioriteret emne i hæren. Produkter og procedurer »Low tech« produkter så som termiske paneler til køretøjer og personel samt infrarød tape er tilgængelige på markedet. Der findes også udstyr, der kan genkende materiel og køretøjer, og de bliver konstant videreudviklet og forbedret til brug for soldatens evne til hurtigt at afgøre, om målet er en ven, fjende, neutral eller ukendt. Simuleringssystemer vinder også større og større indpas i hæren, og de kan med fordel anvendes til uddannelse og træning i, hvem der er hvem. Visuelle kendetegn som omvendt V og store flag anvendes i større omfang for i dagslys hurtigere at kunne identificere egne enheder. Endelig er træning i kampprocedurer og kampeksercits samt samarbejde og kendskab til mulige naboenheder af vital betydning. GPS til genkendelse I øjeblikket undersøges muligheHÆRNYT 3-2005


derne indenfor »low tech« området nærmere. Derudover fokuseres der konstant på vores procedurer og taktik i de internationale operationer alt efter modpartens handlinger og kommende mulige aktionsmuligheder. Hæren er i øjeblikket i færd med at anskaffe en indirekte CID teknologi i form af et såkaldt Blue Force Tracking system til DANCON/IRAK for at kunne høste erfaringer med denne type teknologi. Systemet er et slags sporingssystem, hvor enheden har en bærbar computer med et Globalt Positions System (GPS), der kommunikerer med de andre enheder via satellit om enhedernes positioner. Systemet angiver normalt ikke enkeltpersoner, men kun enhedsstørrelser. Positionerne vises kontinuerligt på et digitalt kort på en skærm, og dermed forbedres egne enheders viden og bevidsthed om, hvor øvrige egne styrker opholder sig, hvorved risikoen for egenbeskydning forud for en egentlig kamp kan reduceres. Systemet kan også anvendes føringsmæssigt, idet skriftlige ordrer og anden information kan udveksles. Mod køretøjer Hæren vil ligeledes følge en meget højt prioriteret NATO øvelse, der holdes i England i efteråret 2005. Her afprøver USA, England, Frankrig, Italien, Canada, Australien, Sverige og Danmark de bedste CID teknologier, der findes på markedet i dag som prototyper. Det dre-

jer sig primært om køretøjsidentifikation, idet højteknologiske produkter til identifikation af den enkelte soldat/infanterist endnu ikke er modne til en egentlig øvelsesafprøvning. Battlefield Target Identification Device (BTID) er et meget ydedygtigt system, der ved integration i køretøjets eget ildledelsessystem kan identificere egne køretøjer ved anråb-svar princippet. Det vil sige, at hvis skytten på en kampvogn ser et potentielt mål, laser han til målet, og han vil herefter få en »ven« identifikation markeret i sin optik, og en advarselstone vil lyde over det interne samtaleanlæg, såfremt målet er fra egne enheder. Systemet er krypteret, således at fjenden ikke kan udnytte systemet. Selve identifikationen varer omkring et sekund. Systemet virker under alle vejrforhold, og interoperationalitet er i forvejen testet mellem de deltagende lande.

målet og målområdet efter endt lasning angives på et digitalt kort med positioner for egne enheder. RBCI vil derfor være egnet til Forward Air Controllere og Artilleri Observatører. Under øvelsen afprøves yderligere »high tech« produkter og flere »low tech« produkter samt det webbaserede genkendingsprogram for materiel og køretøjer »Combat Identification Training System«, der planlægges at kunne anvendes af alle NATO lande via internettet. Hæren deltager under øvelsen med observatører for nøje at følge den teknologiske udvikling og for at vurdere, hvornår det vil være muligt at indføre højteknologiske identifikationssystemer til hærens enheder. Dette vil i høj grad afhænge af de øvrige nationers indkøb af CID produkter.

Radioer Under NATO øvelsen afprøves endvidere et Radio Based Combat Identification (RBCI) system, der virker ved, at digitale radioer forbundet til en GPS indbyrdes kan kommunikere positioner ved anråb- svar-princippet. En radiobruger kan således få identificeret alle digitale radioer indenfor et givent område med positionsangivelser – for eksempel indenfor målområdet for en given artilleriskydning. Radioerne kan endvidere programmeres til at fungere med lasere, hvor

Danske observatører skal i efteråret deltage i en stor øvelse i England, hvor forskellige former for identifikationsudstyr bliver afprøvet. F. eks. kan et system vise, hvor venner og fjender befinder sig. Det vil i høj grad medvirke til, at beskydning af egne enheder kan undgås. HÆRNYT 3-2005

Side 11


Tog familien med til Madrid i tre år Af Peter Boysen oberstløjtnant Da jeg kom på arbejde den 10. september 2001 i Forsvarskommandoen (PLA 1) og åbnede min computer, var der en mail fra min daværende personeludstikker, hvori der stod, om jeg var interesseret i at komme tre år til Joint Sub-regional Command Southwest (JCSW) i Madrid. Jeg ringede straks til min hustru, og vi havde en meget kort diskussion om, hvorvidt vi kunne tænke os at komme til Madrid – det kunne vi. Således drog hele familien til Spanien i midten af 2002. Den indledende tjeneste Min funktion i den daværende JCSW var Staff Officer Exercises Branch, og jeg skulle i sagens natur beskæftige mig med øvelser. Grun-

det en igangværende ændring i NATOs øvelsesmønster/-koncept, var der ingen planer om, at JCSW skulle deltage i NATO-øvelser i den nærmeste fremtid. Jeg blev derfor sat til at planlægge den NATO/Partnership for Peace øvelse (Cooperative Associate A1-2), som JCSW var ansvarlig for at afholde i Bulgarien året efter. Samtidig var jeg også hovedkvarterets sagsbehandler i relation til revisionen af NATOs øvelsesprogram. Disse to aktiviteter medførte en del rejseaktivitet, som jeg vil vende tilbage til senere. NATOs nye kommandostruktur Hele det første år i JCSW bar tjenesten præg af usikkerheden omkring NATOs nye kommandostruktur. Spanien havde lagt billet ind på en af de to Land Component Commands, men det var den

almindelige opfattelse, at vores søsterhovedkvarterer i Heidelberg og Izmir ville løbe af med sejren. En af konsekvenserne af dette var, at de fleste nationer ikke erstattede personel ved rotation. Vi havde derfor en meget lav bemandingsprocent, da det i juni 2003 blev besluttet at etablere to nye Land Component Commands i henholdsvis Heidelberg og Madrid. Jeg må indrømme, at hele familien åndede lettet op ved den lejlighed, da det ville have været noget af en bét at blive sendt retur til Danmark efter kun ca. et år i Spanien. Den efterfølgende tjeneste Efter beslutningen om at etablere en Land Component Command i Madrid kom der mere dynamik og for den sags skyld også travlhed i hovedkvarteret. Den føromtalte la-

Vores datter Sofie sammen med sine veninder på "Sportsday" på International College Spain.

Side 12

HÆRNYT 3-2005


ve bemandingsprocent kombineret med det faktum, at vores Peacetime Establishment (bemanding) næsten blev fordoblet, gjorde, at der var meget begrænsede personelressourcer til rådighed til at tage sig af et stigende antal opgaver. Det medførte, at aktivitetsniveauet steg betydelig, specielt i den operative søjle. For mig betød det bl.a., at jeg var på tjenesterejse mere end halvdelen af 2004. Det lyder umiddelbart meget eksotisk, men jeg kan forsikre om, at det hurtigt bliver trivielt. Primære aktiviteter Hovedkvarterets primære opgave er at fungere som Land Component Command under større fællesværns operationer. Det er en meget kompleks opgave, som kræver tildeling af betydelige ressourcer til træning. I takt med at der tilgår personel til hovedkvarteret, intensiveres træningen, og som det ser ud nu, kulminerer det hele med deltagelse i øvelse Steadfast Jackpot i 2007. En anden vigtig opgave er at hjælpe de nye NATO-lande i Sydeuropa (Bulgarien, Rumænien og Slovenien) med at integrere deres landstyrker i Alliancen. Samtidig prioriteterer hovedkvarteret samarbejdet med Middelhavsdialoglandene, hvilket blandt andet er kommet til udtryk ved gennemførelse af seminarer, kontaktbesøg og deltagelse i øvelsesaktivitet. Der bruges tillige mange ressourcer på planlægning og gennemførelse af øvelsesaktivitet. En sidste ting, vi har været travlt beskæftiget med, er at certificere, at kommende NATO Response Force (NRF) Land Component Command Headquarters (traditionelt et reduceret korpshovedkvarter) er klar til at overtage opgaven. Dette foregår typisk ved, at vi sammen med vores søsterhovedkvarter i Heidelberg sender et Certification Team til NRF-øvelserne Allied Action/Warrior (fra 2006 Steadfast Jackpot/Jaw). Det sociale liv Den indledende del af vores ophold i Spanien bar præg af, at vi var den eneste danske militærfamilie i området (der er senere stødt et par familier mere til). Efter at have været på besøg hos min forgænger i jobbet valgte vi at bosætte os i et område, hvor der ligHÆRNYT 3-2005

ger mange internationale skoler, og hvor der også bor en del civile danskere med skolesøgende børn. Og det var netop gennem skolen, vi fik skabt os en social omgangskreds, som i dag tæller både danskere, andre udlændinge samt spaniere. Vi ser selvfølgelig også nogle af mine kolleger i hovedkvarteret, men langt den overvejende del af de sociale aktiviteter foregår med vores nye venner i lokalområdet. Det gode sociale netværk har betydet, at der altid har været nogen til at støtte familien, når jeg har været væk. Sprog er vigtigt, og specielt i Madrid har det været vigtigt at lære spansk, da den lokale befolkning kun taler engelsk i meget begrænset omfang. Det var således helt nødvendigt at lære sproget for at kunne kommunikere med for eksempel offentlige instanser, bankpersonale, kassedamen i supermarkedet samt mine spanske kollegers koner. Kan man sproget, oplever man også at blive accepteret og inddraget på en helt anden måde i det sociale liv. Skolegang En anden ting, jeg føler anledning til at nævne, er, hvordan vi har håndteret vores børns skolegang. Da vi flyttede, var de henholdsvis seks og to et halvt år. Vi havde været i England i et år fra 1999 til 2000, og det var derfor naturligt for os at sende den ældste på en engelsksproget skole, mens den yngste startede i en engelsksproget børnehave som forberedelse til den efterfølgende skolegang. Begge børn har nu engelsk som hovedsprog (de kan også tale en del spansk), og der er ingen tvivl om, at vi det sidste år vil gøre meget ud af at forbedre deres danskkundskaber, så de er godt rustede

»Vi havde en meget travlt hverdag og med børnene meget tid i institution. Vi så muligheden for at sadle om ved at tage til Madrid.«

til at indtræde i den danske folkeskole. Alt i alt er vi dog enige om, at det har været godt for børnene at få en længere periode i et internationalt miljø. Ofrede sig Det var helt klart min hustru, der ofrede sig på karrierens alter, da vi drog til Madrid, men det var en ting, vi allerede havde diskuteret, før vi fik tilbuddet. Både min hustru og jeg havde lange arbejdsdage, som medførte, at børnene tilbragte for meget tid i institution, og vi så begge chancen for at komme til Spanien som en oplagt mulighed for at sadle om. Under hele vores ophold i Madrid har min hustru haft tid til at prioritere børnene, deres skole og aktiviteter. Samtidig har hun også haft tid til at læse spansk og dyrke andre fritidsinteresser, og i følge hende selv har hun aldrig fortrudt, vi tog af sted. Vilkårene Det at blive udsendt er en stor beslutning, som man bør diskutere grundigt i familien. Man skal ikke gøre det for enhver pris, især ikke hvis ægtefællen har et godt job, som hun/han ønsker at beholde, samt hvis børnene trives, hvor de er. Omvendt er det en stor oplevelse for familien at komme til et fremmed land, og hvis man forstår at udnytte situationen rigtigt, får man både sprog og masser af oplevelser med på vejen. Samtidig er det også min opfattelse, at Forsvaret kan bruge de erfaringer, den enkelte tilegner sig under et ophold i udlandet. Man bliver alt andet lige bedre til engelsk, når man arbejder i en NATO-stab, og samtidig skaber man sig også et netværk og tilegner sig en viden, som Forsvaret kan drage nytte af i fremtiden. Hensigten med dette indlæg har været at give et indblik i vilkårene som udsendt både på det tjenstlige og det sociale plan. Jeg har naturligvis taget udgangspunkt i min egen situation, og jeg er klar over, at hverdagen kan være meget anderledes for andre udsendte og måske være afhængig af den funktion, der skal bestrides

Side 13


Nyt materiel på vej:

FX-kit, 1400 stk. lys/laser, kampveste og let morter Af HOK Presse Når talen falder på materielanskaffelser, er der normalt mest fokus på de projekter, som er omtalt i selve forligsteksten som FMP-1 anskaffelser. Det er altså anskaffelser i henhold til Forsvarets Materielanskaffelses Plan nr. 1. Disse anskaffelser er langt de mest omfattende også i økonomiske sammenhænge. Sideløbende med disse anskaffelser foregår der imidlertid også anskaffelser via den såkaldte FMP2. Langtidsplanlægningsafdelingen ved Hærens Operative Kommando har således for nylig afgivet bestilling til Hærens Materielkommando på en række mindre mate-

rielanskaffelser til levering inden årets udgang. Det drejer sig om: * 200 stk. FX-kit til gevær M/95 og karabin M/96 til anvendelse i uddannelse i bykamp. Dette udstyr gør det muligt for gevær og karabin at anvende farvemarkeringsammunition. * 1400 stk. lys/laser til gevær M/95 og karabin M/96. De vil blive tildelt udsendte enheder samt enheder, der er i gang med Hærens Resterende Uddannelse (HRU). * 9000 stk. kampveste som supplement til basis. Tildeles divisi-

onstropperne og de to brigader. Der er også iværksat anskaffelse af 75 lette morterer til forventet levering i 2. og 4. kvartal 2006. Der er tale om en 60 mm morter af spansk fabrikat, EXPAL. Ud over en lang række moderne finesser har denne morter en længere rækkevidde end en 81 mm morter, den har en aftrækker, og ammunitionen består blandt andet af brisant-, røg-, fosfor- og lysgranater.

»Ud over anskaffelser i henhold til Forsvarets Materiel Plan 1, foregår der løbende mindre anskaffelser. Men de har ikke samme bevågenhed.«

Denne nye 60 mm morter leveres til hæren i løbet af 2006. Den kan anvendes enkeltvis eller sammen med andre.

Side 14

HÆRNYT 3-2005


De første modeller af den ny serie Piranha bygges som ambulancer. Senere kommer infanterikøretøjer, føringskøretøjer og opklaringskøretøjer. Foto: HMAK.

De første nye Piranhaer er ankommet Af Pia Aaholm Gadeberg kommunikationsmedarbejder Hærens Materielkommando Hærens Materielkommando har underskrevet en kontrakt med det schweiziske firma MOWAG om levering af i alt 91 pansrede hjulkøretøjer af typen PIRANHA IIIC. De første er leveret De første 11 Piranhaer er – efter at være klargjort til udlevering ved HMK A/S i Hjørring – ankommet til Hærens Materielkommando. To af dem er udlånt til Hærens Kampskole, der skal stå for bruger- og MBI uddannelsen. De resterende ni Piranhaer står ved Hærens Materielkommando, hvor Hærens Hovedværksted er i gang med at indbygge ambulanceinteriør (bårer, skabe m.v.), lave småjusteringer på kommunikationsudstyret samt HÆRNYT 3-2005

klargøre dem til syn ved blandt andet at påmontere det lovpligtige nærzonespejl. Herefter vil de indgå i uddannelsespuljen ved Hærens Kampskole og Hærens Logistikskole. Forskellige udgaver De 91 køretøjer bliver leveret i forskellige udgaver, så de kan løse bestemte operative opgaver. I perioden fra april til juli 2005 leverede MOWAG 16 stk. ambulancer, fra april 2006 til februar 2007 leveres 53 stk. infanterikøretøjer, og seks stk. føringskøretøjer forventes leveret fra september til november 2006. Endelig vil 16 stk. opklaringskøretøjer blive leveret fra fabrikken i Schweiz i perioden fra marts til juli 2007. De første ambulancer skal efter planen bruges i internationale operationer fra februar 2006, hvor de blandt andet skal

erstatte den nuværende SISU ambulance. I forhold til de tidligere udgaver af Piranhaen er de nye køretøjer blevet forbedret på flere områder. Eksempelvis er den nye PIRANHA blevet 40 cm længere og udstyret med en mere miljøvenlig motor og en simplere opbygget undervogn, der gør den mere robust og driftssikker.

Side 15


Hær og flyvevåben i fælles opvisning

1. Bataljonen har fundet ud af, hvilket hus krigsforbryderen opholder sig, og skjulte overvågningsposter holder øje med ham og melder om, hvad der sker i området. Selve aktionen indledes med, at der etableres en ydre ring omkring landsbyen af en infanterigruppe, der landsættes med Fennec-helikoptere.

2. Den ydre ring har til formål at sikre og kontrollere til- og afgangsvejene omkring landsbyen. Når den er etableret, rykker en spejderdeling i Piranha og GD ind og etablerer en indre ring omkring landsbyen og bebyggelsen, hvor krigsforbryderen befinder sig.

3. Militærpolitisoldater iværksætter arrestation af krigsforbryderen. Krigsforbryderen bliver pågrebet og ført væk, og en forstærkningsstyrke søger for, at der ikke opstår uro i landsbyen over arrestationen.

Side 16

Dansk flyvevåben og den danske hær viste torsdag den 25. august for første gang under fredsforhold, hvad de to værn kan udrette sammen i en fælles operation. Det skete på forsvarschefens årlige sikkerhedspolitiske kursus, der endte med en taktisk demonstration og en omfattende udstilling af forsvarets materiel på Flyvestation Karup. De to værn har tidligere gennemført separate opvisninger, men en stadig større sammenhæng mellem operationer i Afghanistan, Kosovo og Irak har betydet, at netop fælles operationer er en del af forsvarets nye hverdag. Det var da også en situation, der kunne være taget lige ud af hverdagen i et af missionsområderne, der dannede grundlag for indsættelse af F 16-fly, redningshelikopter og transporthelikoptere, det nye transportfly C-130J samt spejdere, militærpoliti, infanteri og kampvogne. Situation: I den danske bataljons område er der en krigsforbryder, som der er udstedt international arrestordre på. Ordren lyder på, at krigsforbryderen skal anholdes og hurtigst muligt fragtes til Den Internationale Domstol i Haag. Hvordan gør man det? Billeder og tekst fortæller det. Fotos: Flyvevåbnets Fototjeneste, Per A. Rasmussen (FOV) og H. H. Niclasen (HOK).

4. Under transporten af krigsforbryderen kører spejderdelingen ind i et baghold med en vejbombe og et større ildoverfald. En soldat bliver herunder såret. Et sanitetskøretøj kaldes frem for at behandle ham og køre ham til et sikret sted, hvorfra han kan hentes med en helikopter. Køretøjet er hærens nyindkøbte Piranha i sanitetsudgave.

5. Spejderdelingen kan ikke frigøre sig, da modparten er for stærk, og delingen anmoder derfor om støtte fra kampvogne. Der kommer fire af den nye kampvogn Leopard 2 A5, der beskyder fjenden med tårngeværerne. Nogle af fjenderne trækker om bag en skjulende bakke, og derfor anmoder delingsføreren om ildstøtte fra luften. HÆRNYT 3-2005


6. I stor højde ligger to F-16 fly, der er klar til at støtte. En Forward Air Controller (FAC) er sammen med spejderdelingen, og han har radioforbindelse til flyene. Han angiver målet for flyene og er i stand til at lede flyene ind mod målet.

7. Sanitetskøretøjet efterlades i et sikret område, og en af flyvevåbnets 8 redningshelikoptere – en Sikorsky Seaking S-61 – afhenter den sårede soldat og bringer ham til behandling på et hospital. Derefter frigør kampvognene sig.

8. Fennec-helikopere landsætter en infanterigruppe til sikring af landingsbanen. Et af de nye C-130 J Hercules transportfly ankommer, og det har selv en lille sikringsstyrke med. Nu kommer spejderdelingen, og Piranha’en med krigsforbryderen køres om bord i flyet, der letter med retning mod Haag. Til slut forlader infanterigruppen og spejderdelingen området og returnerer til den danske lejr. HÆRNYT 3-2005

SIKU 2005

9. Generalerne er tilfredse med, hvad de har set trods regnvejr under det meste af opvisningen. Fra venstre forsvarschefen, general Hans Jesper Helsø, chefen for Flyvertaktisk Kommando, generalmajor Stig Østergaard Nielsen, og chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Poul Kiærskou.

Side 17


Græsset er blevet lidt grønnere i Kosovo Af Morten Fredslund journalist, PIC ST HOK elv om det stadig er svært at få serbere og kosovo-albane på talefod, er der sket en markant udvikling, siden de første danske soldater ankom til Kosovo i 1999. - På den politiske front er der ikke sket noget som helst. Partene taler end ikke med hinanden, og situationen hernede er ret fastlåst. Men der er vældig gang i byggeriet, og vi kan da godt spørge os selv, hvor de får pengene fra. Men den øgede vækst og rigdom betyder forhåbentlig, at indbyggerne føler, at der nu er meget mere at miste, hvis der opstår krig og ufred. Dermed vil de forhåbentlig være mere villige til at arbejde for en fredelig udvikling og holde sig i skindet på længere sigt. Det sagde chefen for den tolvte i rækken af danske bataljoner i Kosovo siden 1999, oberst Klaus P. Petersen, kort før DANCON/KFOR Hold 12 blev afløst i slutningen af august.

S

Markante ændringer Siden Klaus P. Petersen kom til Kosovo sammen med sin bataljon på 450 danske og litauiske soldater i februar, er der sket markante ændringer i bataljonens ansvarsområde. Dels er der blevet nedlagt tre delingslejre. Dels er der etableret nye Liason and Monitoring Teams, LMT, som blandt andet via patruljer skal fungere som bindeled og informationsformidler mellem lokalsamfundet og KFOR’s enheder. Begge dele sker som led i KFOR’s forventede overgang fra brigadestruktur til en Task Force-struktur, der skal bygges op af mindre, mobile enheder. - Der bliver længere mellem KFOR’s lejre. Den såkaldte downsizing af styrken sender et klart signal til serbere og kosovo-albanere: Vi vil gerne hjælpe jer – men det er jeres land, og ansvaret for ro og orden er jeres eget, for vi bliver her ikke for evigt, siger Klaus P.

Side 18

Chefen for DANCON/KFOR 12, oberst Klaus P. Petersen, noterer sig markante ændringer i Kosovo, men befolkningsgrupperne er stadig dybt uenige. Bag obersten ses major Kim Grünberger, presseofficer i HOK. Foto: Morten Fredslund.

Petersen, der forventer, at et bud på, hvordan den endelig løsning på Kosovos fremtid skal se ud, er lige om hjørnet. Den endelige løsning Den norske NATO-ambassadør, Kai Eide, er på vegne af FN i gang med at granske Kosovos nuværende standarder på områder som menneskerettigheder, bevægelsesfrihed og mindretalsbeskyttelse. Eide forventes at aflægge rapport i september, og den vil sammen med meldinger fra den danske FNdiplomat, Søren Jessen-Pedersen, FN-generalsekretærens særlige udsending i Kosovo, danne baggrund for en anbefaling til den endelig løsning på den langvarige konflikt i Kosovo. Bliver det en selvstændig stat, en stat med begrænsede beføjelser eller noget helt tredje? - Personligt havde jeg da meget gerne set, at planerne for Kosovos endelig fremtid ville blive offentliggjort, mens jeg var hernede, så vi med egne øjne kunne følge,

hvilken reaktion der vil komme. For uanset hvilken løsning, man foreslår, vil én af parterne blive skuffet. Alligevel er tiden for et udspil den rette nu, hvor der har været nogenlunde fredeligt i et års tid. Det gælder om at udnytte roen, siger Klaus P. Petersen og tilføjer: - Selv om der ikke er sket meget i forholdet parterne imellem, er præmisserne for, at de kan opføre sig fornuftigt nu nogenlunde tilstede hernede. Arbejdsløsheden på 60 procent er dog det største problem, for du får jo ikke folk til at flytte til et område, hvor der ingen arbejdspladser er. Men fra et militært synspunkt har vi haft stor succes med at gennemføre de planer om down-sizing, vi havde med hjemmefra. Samtidig kan jeg se, at udviklingen i Kosovo Police Service går fremad, og rent fysisk sker der også en udvikling hernede. Flere steder er det lykkedes at få marker ud af noget, der før lignede lossepladser. Så hvad angår udviklingen af infrastrukturen vurderer HÆRNYT 3-2005


jeg, at det går den rette vej. Men jeg har jo kun denne seksmåneders periode at sammenligne med, siger Klaus P. Petersen. Erfaren genganger For overkonstabel Peter Andersen forholder det sig anderledes. Han er udsendt for syvende gang, og udstationeringen ved DANCON/KFOR 12 er hans fjerde i Kosovo. - Før udsendelsen med hold 12 var jeg her på hold to, tre og syv. Og jeg må erkende, at der er sket en synlig udvikling fra noget, der lignede en losseplads, til det man kan kalde et civiliseret samfund. I dag er der ufatteligt meget nybyggeri og renovering, og det er meget tydeligt, at der er flere midler at gøre godt med, end der var på de første hold. Man fornemmer også, at befolkningen selv er interesseret i, at tingene skal virke, siger Peter Andersen. Ud over de fire udsendelser til Kosovo har han været stationeret i Bosnien på SFOR Hold 5 og i Irak på Hold 2 og 3. Under alle sine udstationeringer har han haft funktion som kører i forsynings- og transportsektionen – et af de meget udadvendte jobs i missionen. 40.000 km pr. hold - Jeg anslår, at jeg kører omkring 40.000 km pr. hold, så jeg har da

Overkonstabel Peter Andersen har »fast arbejde« som kører i forsynings- og transportsektionen. Han kører ca. 40.000 kilometer pr. hold og har stor udadvendt kontakt. Foto: Morten Fredslund.

fået set en del. Her i Kosovo er det i hvert fald tydeligt, at vores indsats har gjort en forskel. I forhold til tidligere blomster forretningslivet – ja man kan faktisk købe blomster i blomster-butikker. Så det er ikke kun det, der er »need to have«, man kan få fat i, men også det der er »nice to have«. Så nu mangler man blot, at befolkningsgrupperne kan leve dør om dør med hinanden – så er man nået det sidste stykke. Men endnu er de ikke enige om ret meget, selv om der i dag er mere ro og færre skærmydsler end

tidligere, siger Peter Andersen og tilføjer: - I forhold til tidligere kan man om morgenen nu se en hel flok smilende unger på vej til skole. Og det er dejligt, for det jo et bevis på, at ens arbejde som soldat har båret frugt. Ligesom på KFOR Hold 2, 3 og 7 kommer Peter Andersen som kører hver dag meget tæt på lokalbefolkningen, ligesom han passerer igennem mange af de lokale byer, hvor udviklingen er gået rigtig stærkt. - På de første hold var der nærmest kun tankstationer og autoværksteder. I dag er der rigtig mange byggepladser, og flere og flere rigtige huse og butikker dukker hele tiden op. Kloak og renovation ser man også, og generelt er standarden steget meget. Ikke kun i forbindelse med nybyggeri, men også når man ser på udbuddet af varer – ikke mindst madvarer. Men desværre har mafiaen rigtig stor indflydelse hernede. Den indflydelse skal slås ihjel, før det kan blive rigtig godt, siger Peter Andersen. Mere velfærd Men det er ikke kun i lokalsamfundet, der er sket en udvikling. Seniorsergent Karsten Sørensen, der er stationsleder på den danske militærpolitistation i Camp Olaf Rye, bemærkede også store ændringer

Seniorsergent Karsten Sørensen var i Kosovo for fem år siden og kan se mange forbedringer. Foto: Morten Fredslund. HÆRNYT 3-2005

Side 19


i den danske lejr, da han kom til det er jo også meningen, og vi går Kosovo sammen med Hold 12. jo stadig og puffer dem i den rigtiSidst var han her var på Hold 2 for ge retning, når vi rykker ud til opfem år siden. gaver sammen. Med tiden skal de - Lejren er dobbelt så stor, og jo helst blive selvkørende, siger udbuddet af velfærdsfaciliteter er Karsten Sørensen, der også var staogså markant større end dengang. I tionsleder, da han var hernede på dag har vi både internetcafé, solaHold 2. rium og en stor gymnastiksal. Og nu kan vi også tage ud og spise på Hader hinanden af et godt hjerte restaurant. Det gjorde man i hvert Bataljonens logistikchef, major Pefald ikke på Hold 2, hvor det stort ter Christensen, har også haft samset var umuligt at opdrive friske me job på de tre hold, han har væmadvarer, siger Karsten Sørensen, ret i Kosovo. Og selv om det kun er der stadig husker, hvordan man to år siden, han kom til Kosovo blev inkvarteret i første gang, sytelte de første må- »Man ville næppe gå i nes han også, at neder, inden batalder er sket mejonens fabs ankom gang med at opdyrke get i bataljonens fra Bosnien. område. jorden eller bygge et - Det, der sprin- Da jeg kom ger i øjnene, er om- nyt hus, hvis man forherned første fanget af byggeri på ventede alvorlige uro- gang på Hold 9 i 2003, lå det hele den albanske side. brak. Men nu er Selv fortove og ga- ligheder. Man gider der grønne mardelygter er der ble- ikke ufred længere.« ker over det hevet etableret. Og le, og alle er er i nu er mobilnettet gang med at bygge. Især på det også velfungerende. Men byggeriseneste hold er det gået stærkt, og et sker dog kun på albanske side, mens serberne ikke har gang i så det er som om, at indstillingen nu er den, at det kan betale sig at meget. Og på markerne bliver plogøre en indsats – der er kommet ven stadig trukket af heste, fortæller Karsten Sørensen og tilføjer: gang i livet igen, siger Peter Christensen fra sit kontor, hvorfra der - Som MP’er er det tydeligt, at udsigt ud over marker, som vitterdet lokale politi, KPS, har overtaligt er grønne. get mange af de opgaver, vi MP'er Peter Christensen mener, at den udførte på de tidligere hold. Men

øgede aktivitet på marker og byggepladser er et tydeligt tegn på, at indbyggerne har tillid til fremtiden. - Man ville næppe gå i gang med at opdyrke jorden eller bygge et nyt hus, hvis man forventede alvorlige uroligheder. Man gider ikke ufred længere. Men dermed ikke sagt, at konflikten er løst, for man hader stadig hinanden af et godt hjerte hernede, siger Peter Christensen og giver et eksempel på, hvordan konflikten udspiller sig i dagligdagen. - Vi forsøgte på et tidspunkt at ansætte lige mange kosovo-albanere og serbere til driften af vores lejrkøkken. Men det gik slet ikke. Der var simpelthen for meget mobning og psykologisk pres indbyrdes mellem de ansatte. Så i dag er der kun en serber ud af de 32 lokalt ansatte i lejren. De resterende er albanere. Det viser jo kun, at befolkningernes indbyrdes fjendskab ligger meget dybt – og det vil det formentlig gøre længe endnu, siger Peter Christensen, der sammen med de øvrige soldater på Hold 12 blev afløst af Hold 13 den 21. august.

Da jeg kom herned i 2003 lå det hele i brak, men især på de seneste hold er genopbygningen gået hurtigt, siger major Peter Christensen. Foto: Morten Fredslund.

Side 20

HÆRNYT 3-2005


Dag 337: Aftrådt Af Morten Fredslund journalist PIC ST HOK

Et lille års tid efter Claus Thordal Larsen tog beslutningen om at lade sig udstationere i Irak, er han atter tilbage i Danmark. Nu er han på jagt efter et job, der kan hjælpe ham ind på Politiskolen. Det er en selvsikker ung mand, der tager imod i døren til sin nye bopæl midt i Århus. Claus Thordal Larsen, som Hærnyt har fulgt, siden han besluttede sig for at tage til Irak i juni sidste år, returnerede til Danmark den 16. februar. Siden er han flyttet hjemmefra, og han er nu tilknyttet et vikarbureau som ufaglært lagerarbejder, indtil han får foden indenfor i en ungdomsklub eller institution som pædagogmedhjælper. Og selv om de første tre-fire ansøgninger ikke har båret frugt, er Claus fuld af optimisme. - Jeg vil have et job, hvor jeg arbejder med unge mennesker, inden jeg søger ind til politiet. Og det skal nok lykkes, selv om det er svært her i Århus-området, hvor der er mange andre unge at konkurrere med, siger Claus. En underlig fornemmelse Efter hjemkomsten den 16. februar gik der en uges tid med afleveringsforretning på Skive Kaserne, inden Claus og hans kammerater fra DANCON/Irak 4 blev aftrådt den 28. februar. - Det var en underlig fornemmelse bare at have fri . Og ret hurtigt begyndte jeg at kede mig godt og grundigt – ja helt ekstremt. Det har jeg aldrig prøvet før. Men de første tre uger var der heldigvis en masse familie og venner, som skulle besøges, ligesom jeg kunne se frem til en skiferi i Frankrig sammen med kammerater fra Irak, fortæller Claus, der har stået på ski siden han var tre år. Skiferien var allerede under planlægning, da Claus var hjemme på orlov i januar. Omkring 20 soldaterkammerater, hvoraf halvdelen var fra Claus’ deling i Irak, delHÆRNYT 3-2005

tog i turen til Tignes i Frankrig. - Selv om sneen ikke var for god, var det ekstremt sjovt og en rigtig god måde at slutte opholdet i Irak af på. Og så var det dejligt med pulversne og flotte bjerge efter de mange måneder i det flade og ekstremt varme Irak, siger Claus, som allerede inden skiferien var blevet tilknyttet et vikarbureau. En anbefaling i sig selv - Idéen til vikarbureauet fik jeg igennem en kammerat. I stedet for at gå rundt og kede mig, kunne jeg jo lige så godt få mig noget arbejde. Jeg havde ikke fået lavet mig et ordentligt CV, som egentlig var et krav. Men da damen ved skranken hørte, at jeg havde været soldat i Irak og netop var vendt hjem, var det ligesom hun ikke behøvede at vide mere. Og jeg blev tilbudt et job med det samme, siger Claus. Det er hovedsageligt lagerarbejde hos speditionsfirmaer, som Claus er blevet tilbudt af vikarbureauet, som han blot betragter som en midlertidig løsning. - Det handler meget om at tømme lastbiler og sørge for at kunderne får de rigtige varer. Men jeg håber da, at jeg snart finder mig et fast job med mere indhold, og som er noget mere relevant i forhold til mine planer om at blive optaget på Politiskolen. I nær fremtid vil jeg kontakte Job- og Uddannelseskonsulenten på Skive Kaserne for at høre, om han eventuelt kan hjælpe mig. For det kan godt tyde på, at jeg bliver nødt til at søge uden for Århus, når det gælder om at få et job som pædagogmedhjælper, siger Claus. Klar til nye udfordringer Selv er han ikke det mindste i tvivl om, at det nok skal lykkes. Og i det hele taget virker Claus Thordal Larsen som en ung mand, der har tænkt sig at gennemføre den plan, han har lagt. - Jeg er blevet meget mere large, og der skal mere til at slå mig ud af kurs, end før jeg tog til Irak. Jeg tager ikke tingene så tungt, selv om de ikke lige flasker sig. Desuden har jeg fået testet mig selv på en række områder, som måske ikke var så rare, da jeg stod midt i

Claus Thordal Larsen bor efter hjemkomsten i Århus, mens han venter på et job, der kan hjælpe ham ind på Politiskolen. Foto: Morten Fredslund.

det, men som jeg alligevel er ekstremt glad for at have været igennem. I forhold til min optagelse på Politiskolen, tror jeg kun det er en fordel, at man har fået noget livserfaring og kender lidt til, hvordan man reagerer i forskellige situationer, siger Claus og tilføjer: - Men det er svært at pille én enkelt ting ud og sige, at det var dét, jeg fik med mig hjem fra Irak. Men skal jeg pege på nogle oplevelser, som har gjort stort indtryk på mig, og som jeg selv tror har udviklet mig i en positiv retning, vil det være oplevelsen af det første demokratiske valg i Irak, de to vejbomber, som jeg jo var meget tæt på, samt det gode kammeratskab, der er noget helt særligt. Og så den generelle modenhed man får ved at have stået det hele igennem. De fire ting tilsammen danner en god cocktail, som bekræfter mig i, hvad jeg står for, og som helt sikkert er medvirkende til, at jeg nu er klar til nye udfordringer.

Side 21


Skarpe opgaver på kontoret hver eneste dag i Kosovo Af Allan Frydendahl Hansen seniorsergent kommandobefalingsmand ved Panserinfanterikompagniet Når livet og arbejdet i et missionsområde normalt beskrives, er der fokus på de mere hårdtslående elementer. De fleste har derfor nok et klart indtryk af »kampsoldatens« liv og vilkår i en mission. Hjemme på kasernen er kommandokontoret ofte nerven i dagligdagen i enheden. Det gør sig faktisk også gældende i missionsområdet. Kommandokontoret løser nemlig skarpe opgaver hver dag. Kontoret er opbygget af to containere, der er bygget sammen. I midten i hver side af kontoret er to sæt skriveborde sat sammen, hvilket i alt giver fire arbejdspladser. Her arbejder mine to kontorhjælpere og jeg selv på vores tre faste pladser. Til hver arbejdsplads har vi en tilhørende PC med FIIN-tilslutning. Det sidste skrivebord anvendes til kompagniets internet Opgaverne i misssionsområdet er på langt de fleste områder lig dem, vi laver hjemme. Men man fornemmer måske nok, at kommandokontoret er et virkeligt centralt omdrejningspunkt, siger seniorsergent Allan Frydendahl Hansen.

PC, der ligeledes anvendes som »stand alone« maskine. På kontoret har jeg ligeledes mine traditionelle to stålbokse til stamposer med videre samt en kopimaskine. Kontoret adskiller sig ikke stort fra det kommandokontor, som vi kender derhjemme, udover at vores våben og sikkerhedsudrustning hænger fremme, dog forsvarligt sikret – naturligvis. Opgaverne De administrative pligter ligner dem, vi kender til derhjemme. Bataljonen skal have sine daglige meldinger fra kompagniet, så den kan udlede, hvor stor en styrke, den har at råde over. Det afviger dog fra normalen derhjemme, at hver soldat har mulighed for at afholde leave under udsendelsen.

Kommandokontoret sørger for, at soldatens rejse bliver bestilt, samt at soldaten bliver transporteret til og fra den lufthavn, han skal flyve fra. Derimod er der ikke de store overvejelser omkring merarbejde, idet soldaten ikke er underlagt de nationale regler og derfor ikke optjener merarbejde. Derimod optjenes der 2/7 dage, og disse tastes i DeMars, når de afvikles. Så budskabet omkring kommandokontorets opgaver er, at de ikke afviger væsentligt fra opgaverne derhjemme. Får soldaten sine optjente friheder, og går den rette sum ind på hans lønkonto, er han glad. Dagligdagen I Danmark er man underlagt givne

Kommandokontoret i missionsområdet ligner det herhjemme med computere og stålskabe med videre. Dog hænger kommandokontorets våben ikke fremme i Danmark, som de gør her.

Side 22

HÆRNYT 3-2005


arbejdstidsregler. Der holdes fri i weekender og på nationale helligdage, eller der afvikles optjent merarbejde. Her i missionsområdet spiller det ikke den store rolle, om det er helligdag eller weekend. Her er der ingen timer, der skal afvikles, og weekenderne er blot dage, som alle andre. Dette forhold gør, at man ikke har de samme stressfaktorer hængende over sig ved eventuelle tidsfrister. Kontoret er ikke åbent fra 0800-1600, men der arbejdes, indtil dagens opgaver er løst. Der er også mulighed for at arbejde på tidspunkter, hvor man normalt ville holde fri. Ofte sidder jeg på kontoret om aftenen. På det tidspunkt er der ro, og derfor får man foretaget mere, end man ville få gjort i løbet af dagen. Dette ville ikke være muligt derhjemme, da man så hurtigt ville oparbejde en for stor arbejdstidspukkel, der så senere skulle afspadseres. Det er ikke et emne her. Vi er her alligevel, så hvorfor ikke udnytte tiden. Et af de få problemer, der kan opstå, er, hvis man har behov for svar fra Danmark. Så bliver man mindet om, at arbejdsugen i Danmark er på 37 timer. Den administrative jungle Jeg er nu i mit fjerde år som kommandobefalingsmand. Jeg har gennem tiden lært at bruge de administrative værktøjer, der bruges i funktionen – her tænker jeg på FIIN og DeMars. Skoler og regimenter anvender i højere grad disse to værktøjer for

at kunne levere et mere opdateret, og mere brugervenligt miljø. Kursusmapper, personaleadministrative vejledninger og lignende skal ikke længere hentes på reolen, men kan hentes direkte på skærmen. Hvorvidt det ene er bedre end det andet, kommer vel an på ens eget temperament. Personligt ville jeg ønske, at FIIN kunne opbygges og styres mere centralt, således at brugerne ikke først skulle til at sætte sig ind i, hvordan en hjemmeside er opbygget, og hvor man søger efter den information, man ønsker. Dette ville begrænse megen spildtid og øge produktiviteten. Hjemme på kasernen i Danmark kan man altid lige tage telefonen og ringe til en kollega, hvis man er i tvivl. Det kan man eventuelt også gøre, når man sidder ude i øvelsesterrænet i Oksbøl. Ligeledes har man altid mulighed for at kunne køre ind til en kaserne eller lejr, og der via en FIIN maskine hente de oplysninger, der er brug for. Så smidigt er det dog ikke i et missionsområde, når enheden er rykket uden for lejren. I lejren har vi de tilslutninger og opkoblinger, der er nødvendige for at kunne løse vores opgave. Det sætter sine begrænsninger i de personaleadministrative opgaver, idet for eksempel min enhed ikke er normeret med bærbare PC eller anden IThardware, der gør det muligt at koble sig på FIIN eller Demars uden for lejren. Derfor er man nødsaget til at sætte sin printer på overarbejde, inden man kan rykke

udenfor hegnet. Dette kunne eventuelt løses ved, at man fik indkøbt systemer, der ville gøre en opkobling mulig, så jeg ser frem til, hvad man finder frem til i projektgruppe Mobil DeMars. De administrative bestemmelser for felttjenesten bør også gennemgå en kraftig revidering og tilpasses DeMars. Her tænker jeg især på reglementet »Håndbog i A-tjeneste«, der er biblen for en kommandobefalingsmand, eller som burde være det! Skrivemaskinen på retur Kommandobefalingsmanden vigtigste arbejdsværktøj er i dag DeMars. Det kan man ikke komme uden om. Skrivemaskinens dage er talte – hængemapper med fortrykte skrivelser er passé. Personel føres administrativt ét sted – og det er på skærmen i de systemer, forsvaret har indkøbt. Dette gør, at blandt andet også stamposen bliver mere og mere overflødig. Dog ikke helt. Der findes stadig dokumenter, id-kort og billeder, der opbevares her. Ferielister, sygemeldinger, kursusbeviser tastes i DeMars og er derfor forsvundet. Inden længe forsvinder andre sikkert også, som for eksempel 2/7 opgørelser, kopier af kontrakter m.m. Som det forhåbentligt fremgår, er livet som udsendt kommandobefalingsmand ikke meget anderledes end livet på en dansk kaserne. DeMars, FIIN og gode kontorfaciliteter gør det muligt at være den administrative edderkop, der er nødvendig for at støtte enheden. Til gengæld er der lidt længere hjem til familien!

Alt ligner sig selv, selv om kommandokontoret er stykket sammen af to containere. Selv den obligatoriske kaffe. HÆRNYT 3-2005

Side 23


Fra Slot til Motel Kamptroppernes Løjtnantsskole – der har eksisteret siden 1842 – blev nedlagt i Oksbøl den 24. juni

Den sidste chef for Løjtnantsskolen, kaptajn Steen Oxfeldt, med skolens kvartermærke, der blev overdraget først til chefen for Hærens Kampskole, oberst Erik B. Dam, der derefter videregav det til formanden for Reserveofficersforeningen i Danmark, major-R Karsten Heiselberg.

Side 24

Det ændrede trusselsbillede og forsvarsforliget 2005-2009 betyder, at der ikke er det samme behov for reserveofficerer som tidligere. - Ringen for reserveofficerer synes at være sluttet, sagde oberst Erik B. Dam, chef for Hærens Kampskole i Oksbøl, i sin tale, da Løjtnantsskolen blev nedlagt umiddelbart efter, at det sidste hold løjtnanter var udnævnt. – Således står vi i dag, ligesom for 163 år siden, med reserveofficerer fra flere tjenestegrene, der er klar til at forrette tjeneste i geleddet. - Hvordan ser fremtiden så ud for reserveofficeren, spurgte oberst Dam. Der er nedsat en ministeriel arbejdsgruppe, der blandt andet skal behandle den fremtidige anvendelse og uddannelse af reserveofficeren. Udgangspunktet er en hensigt om i langt højere grad at gøre brug af de civile kompetencer, som reserveofficeren besidder. - Som tjenesteområde for fremtidens reserveofficerer er der fokus på tjenesten i stabe ved operative enheder, herunder som efterretningsofficerer, operationsofficerer, logistiktjeneste, forbindelsesofficerer, presseofficerer og måske uddannelsesvirksomhed. I forbindelse med internationale operationer vil der primært være tale om vedligeholdelse af igangværende missioner, hvor behovet for mere civile kompetencer er stort, og typisk hvor missionen er overgået til at have genopbyggende karakter. - Og hvor vil man lede efter disse kræfter? I første omgang må det dreje sig om at søge blandt de nuværende reserveofficerer. På sigt tegner der sig en genoptagelse af reserveofficersuddannelsen på Hærens Officersskole. Uddannelsen vil være fælles for tjenestegrenene, og den må samlet set forventes at blive af en noget længere varighed end tidligere. - Men intet synes endnu at være givet, og derfor ser vi med spænding frem til, at der sker en afklaring af grundlaget for reserveofficerernes fremtidige virke. Indtil denne uvisse situation afklares, og der bliver mulighed for at placere Løjtnantsskolens kvartermærke, hvor det bør være i fremtiden, vil jeg overdrage kvartermærket til Reserveofficersforeningen i Danmark i sikker forventning om, at Reserveofficersforeningen i mellemtiden vil tage det i god og sikker forvaring, sagde oberst Erik B. Dam. HÆRNYT 3-2005


Kronborg. Den første løjtnantsskole i 1842 var placeret på Frederiksberg Slot, der var hjemsted for Landkadetskolen. Senere overgik uddannelsen til regimenterne. Fra 1887 var hjemstedet Kronborg. I perioden 1951 til 1953 var Infanteriets Reserveofficersskole på Kronborg og igen fra 1966 til 1975. Det var i 1842 et krav, at man skulle have studentereksamen eller tilsvarende for at søge uddannelsen. Man kunne efter seks måneders tilfredsstillende tjeneste som befalingsmand søge om udnævnelse til sekondløjtnant ved sit regiment. Ved udnævnelsen måtte sekondløjtnanten selv betale sin løn, uniformer, hest, og hvad der ellers fulgte med. Dette fortsatte helt frem til år 1900.

Gurrehus. I 1953 blev Løjtnantsskolen flyttet til Gurrehus, der ligger mellem Helsingør og Esrum Sø. Tiden efter besættelsen og frem til 1966 må betegnes som reservens glansperiode. Hæren blev opbygget som en mobiliseringshær, og der var brug for mange reserveofficerer som førere. De bedre økonomiske forhold betød også, at man havde råd til at indkalde officererne, give dem løn og rådighedsvederlag, og uddannelsens kvalitet steg betydeligt. I 1966 blev genindkaldelserne principielt afskaffet, og dermed fjernede man næsten mulighederne for, at reserveofficererne kunne tilegne sig erfaringer i praktisk førervirksomhed.

Oksbøl. Nordlejren. I 1975 oprettedes Hærens Kampskole i Oksbøl – en sammenslutning af Panserskolen i Oksbøl og Infanteriskolen på Kronborg. Uddannelsen af løjtnanter i pansertropperne var siden 1962 foregået i Næstved, men nu flyttede en samlet Løjtnantsskole for kamptropperne til Oksbøl, hvor den fik til huse i Nordlejren, der i dag fungerer som vandrerhjem. De tidligere geninkaldelser blev afløst af kortvarige mønstringer, og Hærens – senere Forsvarets – Brevskole – blev udbygget med kurser, der gjorde det muligt at opbygge en systematisk uddannelse, der gjorde reserveofficeren i stand til at avancere til højere poster og grader.

Motellet. I 1989 flyttede Løjtnantsskolen ud af Oksbøllejren og ind til Oksbøl i Motel Oksen, der blev overtaget af Oksbøllejren. Her slutter Løjtnantsskolen nu foreløbig. Det sidste hold – kaldet klasse Hoff - bestod af 14 elever fra alle våbenarter minus telegraftropperne. Udnævnelsesparaden foregik i Kampskolens gymnastiksal i overværelse af mange pårørende, og hver enkelt løjtnant fik sit ansættelsesbrev overrakt af Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, der er Reserveofficersforeningens protektor.

HÆRNYT 3-2005

Side 25


U.S. Navy Ceremonial Drill Team skal konkurrere mod Livgardens 36 mands store eksercerkommando om publikums gunst. Det bliver spændende at se, hvordan danskerne klarer sig mod et team, der stort set ikke laver andet end eksercits.

Tattoo på trapperne:

»Det har da også noget med motorcykler at gøre« Af Kaj-Ivan Bæk journalist, PIC ST HOK Det er ikke så tit, at der optræder heste og motorcykler ved et tattoo. Alligevel må en af ildsjælene bag Herning Indoor Tattoo, chefsergent Poul Jacobsen fra Varde, erkende, at det, han ellers troede skulle være en rigtig »søvndysser« for et barnebarn, pludselig viste sig at være noget nær dansk films guldalder med forlangende om stadige repriser. - Nu står vi over for et nyt tattoo i Herning den 1. oktober, og så kommer der sådan en lille historie fra fortiden frem, fortæller Poul Jacobsen. -Jeg skulle faktisk passe mit barnebarn, og det blev så forlangt, at vi skulle se fjernsyn. Det havde jeg absolut ikke spor lyst til på en varm sommerdag, så jeg syntes, at

Side 26

jeg var ret snu, da jeg fandt en video fra Danmark Tattoo 1995 med både heste og motorcykler. Men det blev sørme en rigtig hitter, ikke mindst på grund af netop politiets motorcykler og Gardehusarregimentets heste, og den har nu været vist mange gange siden for den lille purk. Så sig ikke, at tattoo ikke også kan handle om andet end soldater. Poul Jacobsens egen stormende interesse for tattoo er grundlagt på voldene i Fredericia med det årlige fæstningsspil med indlagte udfald fra voldene. - Jeg kan rent faktisk godt lide musikken, specielt når man er soldat, er den præcise og taktfaste rytme ligesom en del af dagligdagen. Hårdt arbejde hen mod et tilfredsstillende mål. Men jeg synes også, det er sjovt at være med – ellers gjorde vi det jo nok ikke. »Vi« er i

denne forbindelse foruden Poul Jacobsen en række nuværende og tidligere soldater, der alle kan lide at få tingene til at virke. Det er major Flemming Nielsen, major Peter Bagge, major Chris Christensen, kaptajn Hans Christian Mørch og seniorsergent Søren Laursen. Baggrunden for tattooet Herning Indoor Tattoo er i år anden gang i en forhåbentlig lang række tattoos. Tidligere eksisterede Varde og Danmarks-tattooet, som nåede at køre tre gange fra 1992 til 1998. Næsten samtidig opstod idéen om at lave et stort indendørs tattoo, og lige fra starten var det tanken, at Messecenter Hernings runde hal B skulle danne rammen for tattooet. Da idéen blev lanceret i slutningen af 90’erne, var der ikke tilstrækkelig stor opbakning til et HÆRNYT 3-2005


stort internationalt indendørs tattoo i Herning. I 2002 tog man atter idéen op. I august 2003 var personer fra Herning Indoor Tattoo og Messecenter Herning inviteret til at overvære Edinburgh Military Tattoo i Skotland. Man fik her lejlighed til at fortælle om planerne omkring Herning Indoor Tattoo til folkene bag Edinburgh Military Tattoo. De var meget positive omkring planerne for tattooet, og turen har dannet grundlag for det positive samarbejde, der nu eksisterer mellem Herning Indoor Tattoo og Edinburgh Military Tattoo. Nogen skal jo gøre det Poul Jacobsen glæder sig til gensynet med nogle af de gode danske bands, der også var med i fjor, nemlig Prinsens Musikkorps, Den Kongelige Livgardes tambourkorps og Søværnets tambourkorps. Men mest stolt er han nok over, at Livgarden selv har anmodet om at måtte stille med et eksercerkommando på 36 mand. Det er ikke sket i årevis og tilføjer efter Jacobsens opfattelse tattooet en helt ny dimension og ikke mindst kvalitet. - Hvorfor kaster I jer ud i at stable sådan et show på benene? - Det er egentlig simpelt nok. Nogen skal jo gøre det – ellers kommer det ikke op at stå. Så hvis vi vil

HÆRNYT 3-2005

The Central Band of the Lithuanian Armed Forces er et stort og meget velspillende band. Her er de fotograferet i deres hjemland.

have indendørs tattoo, må vi selv tage fingrene op af lommen, siger Poul Jacobsen. Ud over da danske militærorkestre kommer der i år gæster og opvisningshold fra U.S. Navy Ceremonial Guard Drill Team, The Swedish Air Force Band, The Central Band of the Lithuanian Armed Forces, The Pipes & Drums of the Scots Guard, The Berlin Police Motorcycle Display Team. Herudover deltager Gladsaxe Pigegarde, Vejen Garden, Rejseholdet Danmark - Folkedans og Herning Garden. Sangerinden Lene Siel er solist.

Herning Indoor Tattoo har en hjemmeside, der hedder www.herningindoortattoo.dk.

Edinburgh Military Tattoo besøges hvert år af tusindvis af turister. Det har dannet idégrundlag for Herning Indoor Tattoo, og der eksisterer nu et godt samarbejde mellem de to tattoos. Foto: K.-I. Bæk

Side 27


Pas på kørekortet:

Fra 1. september kan du risikere dyre klip Af HOK Presse

Færdselsforseelser i militære køretøjer vil blive meddelt politiets nye register Den 1. september trådte de nye regler om klippekortet i kraft. Klippekortet gælder for grove overtrædelser af Færdselsloven, der ikke i sig selv medfører frakendelse af kørekortet, men som er farlige. Lovændringen betyder, at oven i en bøde får du nu også et klip. Hvis du får tre klip inden for tre år, får du frakendt kørekortet betinget. Hvis du har taget dit første kørekort for mindre end tre år siden, får du kørselsforbud allerede efter to klip. Giver klip Du får et klip, hvis du • Overstiger hastighedsgrænsen med mere end 30 procent • Kører med for kort afstand til forankørende • Kører ulovligt i nødsporet • Ikke spænder passagerer under 15 år fast i bilen • Kører over for rødt • Overtræder reglerne om vigepligt • Overtræder reglerne for overhaling og forbud mod overhaling • Overskrider spærrelinier ved overhaling • Øger hastigheden, når du bliver overhalet • Overhaler ved et fodgængerfelt • Kører mod færdselsretningen • Kører uforsvarlig slalom- eller forbikørsel i tæt trafik • Ændrer færdselsretning eller placering til fare/unødig ulempe for andre trafikanter • Kører venstre om helleanlæg • Kører om kap eller kører væddeløbskørsel på vej • Kører over jernbanespor, hvis der er givet signal til standsning • Ikke sørger for, at passagerer mellem 8 og 15 år anvender styrthjelm på motorcykel.

Side 28

Nu er det om at vise trafikkultur – også i Forsvaret.

Hvis du får et klip, bliver det registreret hos politiet. Dit kørekort bliver altså ikke klippet i stykker. Hvert klip gælder i tre år, og derefter bliver det slettet. Hvis et militært køretøj overtræder færdselsreglerne, går sagen til auditøren, der ud fra færdselsloven afgør strafudmålingen. Fremover vil der efterfølgende blive givet besked til politiets register, og føreren vil blive noteret for et klip på lige fod med civile trafikanter. Betinget Betinget frakendelse betyder, at du beholder dit kørekort, hvis du består en kontrollerende køreprøve, der består af en almindelig teoriprøve og en praktisk køreprøve inden for tre måneder. Dumper du til en af prøverne, skal du aflevere kørekortet og får det først igen, når du har bestået begge prøver. Efter den betingede frakendelse

har du tre års »prøvetid«. Ubetinget Ubetinget frakendelse betyder, at du skal aflevere kørekortet og mister retten til at køre bil i en periode (for eksempel tre år). Derefter skal du op til teori- og køreprøve. Når du har fået kørekortet tilbage, har du en »prøvetid« i en periode (for eksempel fem år). Hvis du i »prøvetiden« begår en forseelse, som normalt giver betinget frakendelse, får du ubetinget frakendelse i mindst seks måneder. Spritkørsel Straffen for at køre spritkørsel er samtidig blevet væsentlig strengere. Du risikerer en frakendelse af kørekortet, en bøde, der sættes i forhold til din månedsløn, og tvungen deltagelse i et kursus om Alkohol og Trafik, som koster 2000 kr., som du selv skal betale. HÆRNYT 3-2005


Man kan godt være tilfreds selv om man er syg Langt de fleste er tilfredse eller meget tilfredse med den måde, de bliver behandlet på landets infirmerier. 87 procent har den opfattelse, viser resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse. - Det var Værnepligtsrådet, der anmodede om at få undersøgt, hvordan infirmerierne fungerede, siger kommandolæge Lars R. Nissen. Der blev derfor udarbejdet et ret enkelt spørgeskema, som de soldater, der startede på Hærens Basis Uddannelse i oktober 2004, har besvaret. - Der er generelt set tilfredshed med forholdene, men der er naturligvis variationer mellem de enkelte infirmerier, og så kan man jo derude se, hvad man med fordel kan gøre bedre eller anderledes i fremtiden.

langt de fleste – nemlig 87 procent – tilfredse eller meget tilfredse med den måde, de blev behandlet på. Der var dog 55 procent, der angav, at behandlingen på infirmeriet var dårligere end den, de har fået hos egen læge. Den "glemte" ordning Hvis man af en eller anden grund er utilfreds med behandlingen på

infirmeriet, så har man mulighed for og ret til at blive undersøgt af en anden læge end lægen på infirmeriet. Der er tale om den såkaldte "second opinion"-ordning. Kun 36 procent kendte ordningen, og det betyder, at der skal informeres mere tydeligt om denne mulighed. 105 personer havde brugt ordningen, og blandt dem syntes 76 procent, at den fungerede godt.

Ikke til lægen I alt har 2.299 soldater besvaret spørgeskemaet. Af dem har 30 procent aldrig henvendt sig på infirmeriet for at få hjælp. 45 procent har været der 1-2 gange, 16 procent 3-4 gange, 4 procent 5-6 gange, og 5 procent har været der mere end 6 gange. Af dem, der har opsøgt infirmeriet, kom 27 procent på grund af en akut skade, mens 41 procent angav, at årsagen var sygdom. Savner grundlag Hvad synes du om den behandling, du fik, og hvor tilfreds var du med den behandling, du fik i form af plejen, behandlingen, madordningen, informationen og sengeafsnittet? Det var åbenbart svære spørgsmål, for mellem 76 og 92 procent angav, at de savnede grundlag for at besvare spørgsmålene. Blandt dem, der svarede, var

Kommandolæge Lars R. Nissen: - Denne brugerundersøgelse kan være til hjælp ude på de enkelte infirmerier. Foto: H. H. Niclasen, HOK.

Fordeling af antal infirmeribesøg

Antal Procent

HÆRNYT 3-2005

0 gange

1-2 gange

3-4 gange

5-6 gange

Over 6 gange Ialt

689 30 %

1034 45 %

361 16 %

105 4%

110 5%

2299 100 %

Side 29


Chef for Hærens Kampskole

Kort nyt

Oberst Eigil Schønning tiltrådte den 1. september som chef for Hærens Kampskole i Oksbøl. Han afløser oberst Erik B. Dam, der blev pensioneret med udgangen af juni.

Chef for 1. Brigade Brigadegeneral Agner Rokos tiltrådte den 1. september som chef for 1. Brigade i Haderslev. Han kommer direkte fra en stilling som næstkommanderende ved NATO Training Implementation Mission i Bagdad, Irak. Agner Rokos afløser oberst Eigil Schønning.

Dødsfald

✞ Oberst Niels Ebbe Svennesen, 53 år, chef for Det Danske Internationale Logistik Center, DANILOG, Vordingborg, døde fredag den 26. august, da han blev ramt af et hjertestop, mens han sad i sin bil på vej til arbejde. Niels Ebbe Svennesen indledte sin karriere i forsvaret i 1973, og i de senere år havde han blandt andet poster som chef for Planlægningssektionen ved NATO-hovedkvarteret i Rendsborg og som stabschef ved Den Nordisk-Polske Kampgruppe i Bosnien. Niels Ebbe Svennesen blev udnævnt til oberst og chef for DANILOG den 1. maj 2003.

Side 30

1. Brigade til Polen 1. Brigade deltager med staben og dele af stabskompagniet i øvelse Rhino Charge i Polen fra den 4. til den 11. november. Øvelsen, der er en stabs- og signaløvelse under feltforhold, foregår i det store øvelsesterræn Drawsko Pomorskie, der ligger ca. 120 kilometer øst for Szczecin. Det er 1. UK Division, med hovedkvarter i Herford, Tyskland, der leder øvelsen. De andre deltagere er 20. Armoured Brigade (UK), der bagefter skal afløse den nuværende britiske brigade i Irak, samt 4. Armoured Brigade (UK) og 102. Logistic Brigade.

Brug nettet Chef for FN-styrke Oberst Kurt Mosgaard, chef for Jydske Dragonregiment i Holstebro, rejste den 11. september til Vestsahara for at overtage kommandoen over FN’s MINURSO-mission, der består af 250 FN-soldater fra 25 lande. Som chef for FN-styrken i det næste år er Kurt Mosgaard midlertidigt tillagt grad som generalmajor.

Der er mange hjemmesider i forsvaret, og den letteste adgang er via Forsvarsnettet på www.forsvaret.dk Herfra er der links til Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet og så videre. På HOK’s hjemmeside kan du under Kontakt skrive til HOK, HOK Presse og webredaktionen. HÆRNYT 3-2005


Tegnede kontrakter i Kosovo og Irak Der er åbenbart stort interesse for at tegne kontrakter med forsvaret. Forsvarets Personeltjeneste har besøgt Hold 12 i Kosovo og Hold 5 i Irak og kunne vende hjem med 170 underskrevne kontrakter fordelt på 38 sergenter og 132 konstabler. Hovedparten af personellet i missionsområderne er på en tidsbestemt kontrakt, og de har på lige fod med andre mulighed for at søge om fast ansættelse op til 35 års alderen. Der var mange, der søgte om fast ansættelse, og i missionsområderne blev det undersøgt, hvem der var egnede, og hvem man ville anbefale til en kontrakt. Folkene fra Personeltjenesten mødte så de egnede i missionsområderne og fik lejlighed til at gennemgå de betingelser, rettigheder og pligter, som en kontrakt indebærer. Derefter fik hver enkelt ansøger et udkast til en kontrakt, og der var naturligvis mulighed for at stille spørgsmål. Resultatet var som nævnt, at 170 skrev under på en kontrakt. Fra Kosovo drejede det sig om 17 sergenter og 68 fra konstabelgruppen. Fra Irak var der 21 sergenter og 64 konstabler.

Ny bog om landsforræder Tidligere kriminalassistent Frank Bøgh har udgivet endnu en bog om besættelsestiden, denne gang om den danske landsforræder K. B. Martinsen, som i skuffelse over den manglende danske modstand den 9. april 1940 valgte at slutte sig til besættelsesmagten. Martinsen blev på Østfronten højt respekteret for sine lederegenskaber og endte som Kom-

mandør i Frikorps Danmark. Da frikorpset blev opløst i 1942 blev han leder af Schalburg-korpset. Han blev dog uenig med tyskerne og endte i fangelejr, som han flygtede fra. Han blev efter krigen dømt til døden for sit landsforræderi. Frank Bøgh har tidligere udgivet Peter-gruppen og De dødsdømte. Forlaget Documentas.

Forsoning over gravene »Forsoning over gravene sikrer freden.« Med dette motto som baggrund har seks østrigske, fem tyske og fem danske soldater fra 28. august til 9. september i fællesskab vedligeholdt 29 mindesten og monumenter samt 98 gravsteder i Sønderjylland. Det var Sergentskolen i Sønderborg, der var vært for dette års arrangement, der blev afholdt for femte gang. - Vi nåede meget mere, end vi havde forventet, siger seniorsergent Leif Larsen fra Sergentskolen i Sønderborg, der var sammen med deltagerne i hele perioden. Der blev renoveret, banket rust af jerngitre og malet, fjernet alger fra sten og indskrifter frisket op. Næste år mødes repræsentanter fra de tre nationer i Sydslesvig for at lave et tilsvarende arbejde der. HÆRNYT 3-2005

Side 31



Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.