Højskolebladet November 08

s. 1

november 2008

siden 1876

Hvis jyden er langsom og sjĂŚllĂŚnderen smart, hvad er sĂĽ fynboen?

En optegnelse af dannelsens Danmarkskort

Medieforstanderne Studenterkredsen lever - endnu

<jWbWj[h$ <WdjWi_cedij[h [bb[h l_ha[b_]^[Z5 s. 2

GI¥M >I8K@J @ + L><I Store Kongensgade 40 C

? ZW][di :WdcWha [h Z[ aehj[" ^khj_][ do^[Z[h `e ]hWj_i$ ?d\ehcWj_ed [h Z[h\eh j_b Wbb[" Z[h [h b_Zj c[h[ doi][hh_][$ L_ ] h _ a´Z[j f X Z[ ZoX[ iWcc[d^³d][ e] el[h# ÔWZ_ia[ Wbb_WdY[h$ ?d\eh cWj_ed [h d[cb_] Z[d _dj[bb[ajk[bb[" if´h][boijd[" l_Z[# X[]³hb_][ e] kdZh[dZ[ Wl_i$ ?d\ehcWj_ed [h fWhWZeai[hd[i Wl_i$ :[j l_b i_][ d³hl³h[dZ[ e] ^´`fWdZ[j$ L[Z# aecc[dZ[ e] k\ehkZi_][b_]$ >l_i Zk l_b ^WÊ [d \WY_j#b_ij[" iaWb Zk dea ] [j WdZ[j ij[Z ^[d$ C[d ^l_i Z[h [h de][j" Zk l_b kdZ[hi´][5 =b³Z Z_] j_b Z_j do[ WXedd[c[dj$ :[d c[ij doi][hh_][ ^Wh WbZh_] l³h[j X[Zh[$

november 2008

Ja tak, jeg vil gerne bestille et gratis abonnement DWld0 7Zh[ii[0 Feijdh$ % 8o0 J[b[\ed0 ;#cW_b0

Information +++ 0320 +++ 1045 København K

@[] [h ijkZ[h[dZ[

J\e[ blgfe\e# i`e^ .' (' (/ (0 \cc\i Y\jµ^ `e]fidXk`fe%[b&+l^\i^iXk`j ?d\ehcWj_ed kZaecc[h cWdZW] # b´hZW]$ J_bXkZZ[j ]³bZ[h j_b &/$'($(&&. e] ]³bZ[h akd ^kiijWdZ[" Z[h _aa[ ^Wh WXedd[h[j Z[ i[d[ij[ '( c d[Z[h$ Fh´l[j_b# XkZZ[j [h ]hWj_i e] k\ehfb_]j[dZ[$ 7l_i[d ijeff[h WkjecWj_ia [\j[h Z[ * k][h$ L[Z b[l[h_d] j_b kZbWdZ[j efah³l[i fehje$

HØJSKOLEBL

:[d c[ij doi][hh_][

Indhold

november 2008 s. 3

s. 22 tendens

s. 8 højskole

Hvis jyden er langsom og sjællænderen smart, hvad er så fynboen?

Carlsen, Boel og Kjærhus

Dannelsens fynbo

s. 4 debat Leder Holdningsdebat, tak s. 5 debat 8 skarpe til Finn Slumstrup s. 6-7 højskole Hvad sker der lige nu på højskolearenaen? s. 12 højskole Hot / Not Af Christian Dorph

november 2008

s. 13 debat Udfordring: Georg Metz: Hvad skal I med Grundtvig? s. 14-17 kommentarer og kritik Grundtvig, Højskolebladet og en gammel kending s. 18-19 højskole Tæt på Studenterkredsen: En sluttet kreds? s. 20-21 tendens Nedslag Forsvar for intolerancen

Medieforstanderne

s. 26-27 debat 2 sider af samme sag Hvad er livsoplysning? s. 28 højskole Kalender s. 30 højskole Navne

debat Leder

s. 4

kolofon udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Helga Kolby Kristiansen Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk

Holdningsdebat, tak Andreas Harbsmeier Redaktør

redaktion Andreas Harbsmeier (ansv.)

Tlf.: 3336 4047 Mob.: 2991 1522 @: redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. skribenter Andreas Tonnesen Johs Lynge Andreas Harbsmeier abonnement Højskolernes Hus Line Hemmingsen Tlf. 3336 4040 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk

igennem de sidste mange år har vi diskuteret værdier som aldrig før. Men en omvæltning af det politiske landskab i USA og kraftige tendenser til en form for træthed i den hjemlige skyttegravskrig, man kalder kulturkamp, er en god mulighed for at skabe en ny form for offentlig samtale, der baserer sig på andet end værdier. For værdidebatten har ret beset ikke ført meget konstruktivt med sig, fordi den har været tilbageskuende og uproduktiv i både kulturel og politisk henseende.

Måske ligger der her en mulighed for højskolerne. Måske var det højskolerne der - som Lars Henrik Schmidt er inde på i sin kommentar her i bladet og tidligere har argumenteret for i sine bøger - skulle lægge værdierne på hylden og i stedet koncentrere sig om holdninger i stedet. Problemet med værdier er jo, at de er absolutte og derfor i princippet ikke kan diskuteres; man kan ikke sætte to værdier op over for hinanden. Holdninger, derimod, skal man argumentere for, dem kan man være uenige i, og de er fremmende for samtalen. Værdidebatten har det med at gøre forskelle større, mens holdningsdebatten styrker det fælles grundlag.

Den brede - og i lang tid temmelig kedsommelige værdi- og identitetsdebat kan måske omsider blive afløst af en debat på holdninger i stedet. Det ville være forfriskende - og der er absolut ingen grund til, at højskolernes fundamentaldemokratiske udformning ikke kunne være et godt udgangspunkt.

november 2008

annoncesalg Stibo Zone Kontaktperson Lars Juul Nielsen Tlf.: 8939 8833 Mob.: 2425 9622 @: hojskole@stibo.com design Esben Niklasson layout Katrine Dahlerup, FFD forsiden Polfoto tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com Næste nummer udkommer den 9. december. Deadline den 24. november.

Medlem af Dansk Fagpresse.

ISSN: 0018-3334

debat 8 skarpe

Grænseforeningen foreslog for noget tid siden, at Højskolerne skulle være indgangsportal for udlændinge, der kom til Danmark.

Hvad mente foreningen med det, og hvad er Grænseforeningen egentlig for en størrelse?

s. 5 Finn Slumstrup Tidligere højskoleforstander og mangeårig medarbejder ved Danmarks Radio. Formand for Grænseforeningen.

8 skarpe til

Finn Slumstrup

af andreas harbsmeier 01 Er i alvorligt bange for, at dansk kultur vil forgå?

Det tredje ben i Grænseforeningens formålsparagraf forpligter os på at være med til at ”bevare og styrke dansk sprog og kultur”.

Naturligvis er vi ikke bekymrede for, at dansk kultur forsvinder. Men den udvikler sig i en levende proces, og vi vil lægge vort lod i vægtskålen for, at de bedste kvaliteter i dansk kultur, som vi kender den, også kan være en del af fremtiden.

02 Er i alvorligt bange at dansk sprog vil forgå?

Nej. Men vi kan se, at det allerede nu er nødvendigt at kæmpe målrettet for, at dansk kan forblive som et fuldt samfundsbærende sprog og ikke skal fortrænges af engelsk inden for eksempelvis større virksomheder og højere uddannelse.

03 I jeres årsskrift beskæftiger i jer kun med historiske mindretal – hvad med de nye mindretal, der har været i Europa siden 60erne?

Ifølge sagens natur må de nationale mindretal, hvoraf mange er medlemmer af Federal Union of European Nationalities, have Grænseforeningens hovedinteresse. Fordi det danske mindretal i Sydslesvig hører til i den kreds.

Men vi finder det naturligt også at undersøge, om det danske mindretal, med dets store erfaring med at leve i et kulturmøde, kan bidrage til at lette den vanskelige integrationsproces i Danmark, hvor vi alle skal til at lære at leve i kulturmøder af forskellig art. Man kan ikke umiddelbart sammenligne det danske mindretal med eksempelvis det tyrkiske. Men man kan undersøge, om der måske er nogle erfaringer i dialog mellem flertal og mindretal, der er gennemgående – næsten uanset den kulturelle spændvidde mellem de kulturer, der skal mødes.

04 I har foreslået, at de danske højskoler skal være indgangsportal for udlændinge, der kommer til Danmark – hvorfor det?

Som en del af kampen for dansk sprog og kultur. Udlændinge, der kommer til landet for at studere, skal have kendskab til det land, de er kommet til og det sprog, der tales. Hvem kan være mere velegnet til at give en sådan intro end gode danske folkehøjskoler?

05 Er det en god ide at gøre de danske højskoler til danskhedsfabrikker?

Det er der vist ikke nogen, der drømmer om.

Allerede i 1848 bremsede D.G. Monrad som minister Grundtvigs planer om en højskole i Sorø med bemærkningen om, at man ikke skulle have en anstalt, der tog patent på danskhed. Der er stadig ikke nogen, der skal tage patent. Men det ændrer ikke ved, at folkehøjskolerne gennem nu 164 år har spillet en vigtig rolle i at styrke unge menneskers bevidsthed om kvaliteterne i dansk sprog og kultur. Såfremt højskolerne i en globaliseret verden vil være i kontakt med højskolehistorien og fortsat fortjene navnet folkehøjskoler, er den opgave uændret central.

06 Er jeres primære mål ikke længere at varetage det danske mindretals interesser?

Vi varetager ikke mindretallets interesser. Det skal de nok selv finde ud af nede i Sydslesvig. Men som der står i de to første ben af formålsparagraffen, så er det vores job ”at støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen” og ”at udbrede kendskabet til grænselandets forhold”. Det er der intet forandret i. Men der sker en drejning ved at vi ikke længere først og fremmest ser os selv som en pengeindsamlende organisation – for den økonomiske støtte tager staten sig af.

Grænseforeningens opgave bliver primært folkeoplysende, herunder at sikre den folkelige forståelse for, at det er rigtigt og vigtigt, at den danske stat støtter mindretallet så generøst, som tilfældet er.

07 Grænseforeningen har sloganet, “For en åben danskhed”. Hvad mener i med det?

Ved at tale om en åben danskhed vender vi os mod nutidens tendenser til, at det danske lukker sig af mod omverdenen i en blanding af frygt og selvtilfredshed. Og ved at tale om danskhed vender vi os mod den tomme internationalismes foragt for national, folkelig forankring. Vi vil have danskheden væk fra grøfterne og op midt på landevejen.

08 I vil undgå vulgærkosmopolitisme på den ene side og dansk selvtilfredshed på den anden. Hvor er i havnet?

Vi er ikke havnet nogen steder. Vi har arbejdet os derhen, hvor vi gerne vil være, og der var en bred og glædelig opbakning til kursen på Grænseforeningens såkaldte Sendemandsmøde sidste weekend i oktober på Vingsted Centret, hvor jeg blev genvalgt for en ny toårig periode. Og vi glæder os over, at Højskolesangbogens numre 201 og 382 er sange vi kan synge til møderne med fuld energi. De er fine billeder på den proces, vi er i gang med i et Europa hvor statsgrænserne visner, og de kulturelle grænser – eller den folkelige bevidsthed, om du vil – derfor bliver stadig vigtigere.

højskole Notitser

s. 6

-

Højskolebladet søger studentermedhjælp Højskolebladet er for nylig blevet relanceret og er ved at etablere sig som et markant kulturmagasin med brede emner inden for kultur og politik set i højskoleoptik.

Vi søger derfor en studentermedhjælp til at redigere, skrive, læse korrektur, samt en række praktiske opgaver i forbindelse med bladets drift 1-2 dage om ugen.

Ansøgere bør have gode sprogkundskaber, samt indsigt i og lyst til at deltage relevante politiske og kulturelle diskussioner. Ansøgeren bør desuden have sans og forståelse for de praktiske opgaver, der følger med driften af et magasin som Højskolebladet.

Arbejdet foregår i samarbejde med redaktøren i et levende miljø i Højskolernes Hus på Nytorv i København.

Send en kortfattet ansøgning senest den 18. november til ah@ffd.dk eller ring og hør nærmere på 3336 4047.

siden 1876

www.hojskolebladet.dk

november 2008

En forening for medlemmer

Det folkelige engagement tilbage

Det tilbagevendende møde for forstanderne fra alle landets skoler fandt for nylig sted blandt romerske figurer, massiv arkitektur og masser af elever på Idrætshøjskolen i Ollerup på det sydlige Fyn. Forstandere var der også mange af til mødet, hvor der ikke tages beslutninger, men drøftes væsentlige emner med relevans for højskolen.

Et af dem var, om Folkehøjskolernes Forening skulle blive ved med at have personlige medlemmer, og ikke kun skolerne. En diskussion, der også vedrører Højskolebladet, der fra 1. januar ophører med at være en integreret del af medlemskabet af FFD. Holdningerne var flere - og alternativer mange, men stemningen gik i retning af, at man ikke blot skal bevare det personlige medlemskab, men ligefrem forsøge at få flere medlemmer.

Bertel Haarder har, på baggrund af et oplæg fra Venstres Folketingsgruppe vedtaget at nedsætte et folkeoplysningsudvalg , der skal have til opgave at sætte fokus på civilsamfundets rolle, herunder sætte gang i forskning og videnindsamling om civilsamfundets, folkeoplysningens og foreningslivets rolle i det moderne samfund.

Desuden skal der ske en kortlægning af vilkårene for oplysningsforbundene, Folkeuniversitetet, daghøjskoler, det frivillige børne- og ungdomsarbejde, idrættens og amatørkulturens vilkår. Endelig skal udvalget arbejde med en revision af Folkeoplysningsloven, så den danner den mest fleksible ramme om al den kreativitet, som kan udfoldes lokalt. Ikke overraskende er det venstres ordfører for folkeoplysning mv. Britta Schall Holberg, der er bannerfører for det nye i højskolesammenhænge prisværdige initiativ.

På Facebook for Island

Pris på Højskole

En række islandske højskoleelever kom i klemme på grundet af landets miserable økonomi. De var på vej hjem, men blev reddet af en rigmand.

Det ville Idrætshøjskolen i Århus ikke stå tilbage for og etablerede straks en facebook-gruppe med det formål at finde yderligere sponsorer til de stakkels islandske kursister. Historien melder endnu intet, om det er lykkedes.

Den relativt nye højskole Performers House lever allerede op til sit navn og er blevet genstand for international opmærksomhed. Schmidt, Hammer & Lassen arkitekterne, der står bag byggeriet, har vundet den prestigefulde LEAF Awards Grand Prix pris for udformningen af Performers House - en moderne version af en dansk folkehøjskole, placeret i hjertet af Silkeborg.

Krisens vinder er …

Højskolerne!

Historisk set har højskolerne kronede dage, når lavkonjunkturen har hersket.

Spørgsmålet er, om det vil gentage sig denne gang. En af grundene til tendensen kan være, at lavkonjunktur betyder flere arbejdsløse, og flere arbejdsløse betyder flere højskoleelever. Den modsatte udvikling er heller ikke utænkelig; bedsteforældrenes opsparing er skrumpet, og der spares op i stedet for at lægge penge til et langt højskoleophold. Vi får se…

s. 7

tendens Medieforstanderne

s. 8

Medieforstanderne Højskolerne blander sig for lidt i den offentlige debat, er et synspunkt, man ofte møder. Men der findes stadig forstandere, der ser det som en helt naturlig del af deres arbejde at markere sig i de brede medier. Vi kender dem fra aviser, tv, internet og radioen. De er medieforstanderne; Jørgen Carlsen, Thue Kjærhus og Erik Boel Af Andreas Harbsmeier

højskolens stemme efterlyses ofte i den offentlige debat.

Hvor er ”fyrtårnene” henne, spørges der. Det er nu heller ikke så mange navne eller ansigter, der dukker op.

På stående fod kan jeg faktisk kun komme i tanke om tre - og ved nærmere eftertanke… stadig kun tre; en hurtig rundspørge i Højskolernes Hus bringer heller ikke flere overbevisende navne på bordet. Men tre har vi da.

De er alle mænd, mellem 50 og 60 år og optagede af at byde ind i bredere kulturel, politisk debat.

Erik Boel har længe været en markant skikkelse – først som forstander for Krogerup og nu på Europahøjskolen – og sideløbende som formand for Europabevægelsen. En gammel kending, hvis navn altid dukker op, når man skal have en til at sige noget begavet om dannelse og eksistentielle emner og alt muligt andet, er Testrups Jørgen Carlsen. Han omtales også ofte som en af de sidste gamle fyrtårne inden for højskoleverdnen. Både fordi han har været forstander i mere end 20 år, hvilket efterhånden er meget usædvanligt – og fordi ”han er den, der altid bliver spurgt”. Og endeligt er det Thue Kjærhus, der fra sin base på Rønshoved sender en lind strøm af kronikker, kommentarer, klummer mm ud over det ganske land. Til sammen er de medieforstanderne.

Alle er de kendetegnede ved et stort personligt engagement – alle er de overbevist om, at det er vigtigt, at højskolen markerer sig i den brede debat – og at højskolens opgave rækker længere end til at drive selve højskolen.

Samtidig er de også meget bevidst om, at det ikke er nogen nem opgave, fordi presset i den daglige drift er så stort. den brede debat Erik Boel er en af dem, der ofte – og ser det som en helt naturlig del af sit arbejde at bruge sin egen person i

november 2008

medierne. Han kan ganske enkelt ikke lade være: ”Efter min mening flugter det i eminent grad med højskolens kernefunktion, når man som forstander deltager i den offentlige debat. Først og sidst handler det dog om eleverne. Ved at være aktiv i debatten kan man måske inspirere dem til at engagere sig. Flere af de debatter, jeg har deltaget i, fx om asylpolitikken og ungdomshuset (på Krogerup) og kødløse dage (Europahøjskolen) var i et tæt samarbejde med eleverne, der demonstrerede, gennemførte aktioner og happenings, skrev indlæg og samlede underskrifter ind.

Når først den enkelte elev én gang har valgt at kæmpe for noget, hun eller han synes er rigtigt og vigtigt eller har sagt fra over for uretfærdigheder, vil den pågældende senere i livet være mere tilbøjelig til engagere sig, til at tage ansvar og vil være sværere at manipulere med. Her træder højskolen i karakter og er med til at ’opdrage eleverne til demokrati’.”

Boel vil dog ikke bebrejde andre forstandere, at de ikke deltager så meget i den offentlige debat, selv om han samtidig ville ønske, at der var flere, der gjorde det: ”Jeg er helt enig i, at man kan være en lige så god – eller en endnu bedre forstander, hvis man ikke blander sig i debatten. Så længe der bare er nogle af os, der også gør det.

De to højskoler, jeg har haft ansvaret for, Krogerup og Europahøjskolen, er jo højskoler, der er brandet på det udadvendt og det politiske – med Hal Koch og den slags folk.”

Thue Kjærhus har det på samme måde, men har pragmatisk medtænkt medietilstedeværelsen som en nødvendig del af det at drive højskole: ”Det har været en strategi for os lige fra starten af – fra 2001. Vi havde ikke penge til at annoncere os til ret meget synlighed. Så vi lagde den strategi, at vi ville i pressen. Derudover har jeg altid

s. 9 Jørgen Carlsen, Thue Kjærhus og Erik Boel. Polfoto

engageret mig utrolig meget i kulturelle og politiske debatter. Det har jeg gjort hele mit liv.”

Jørgen Carlsen ser det også som en del af opgaven at eksponere skolen: ”Hvis man tager et begreb som den karismatiske leder hos Max Weber, så er det klart, at der stadig er efterdønninger af den ledelsesfigur i forstanderrollen. Og det synes jeg også, det skal være. Man skal som højskoleperson ikke gå i et med det tapet, man står op ad. Man skal ikke være skoleinspektør.

Hvis man er ren administrator, så får man ikke understreget, at højskole også er et sted, hvor nogen har noget på hjerte. Hvor nogen vil noget med nogen.”

Men Kjærhus mener også, at det bliver forventet af ham i det Sønderjyske at blande sig: ”Højskolen har en helt anden vægt hernede. Der er man virkelig noget som højskoleforstander. Det har overrasket mig, at det stadigvæk er sådan. Det forventes, at man blander sig i den kulturelle og regionale og politiske diskussion.”

Kjærhus er heller ikke så bange for direkte at forvente af sine forstanderkolleger, at de blander sig mere: ”Jeg synes, at det er så vigtigt, at den grundtvigske dimension er tydelig.

Den har sin styrke i, at vi har den samme metafysiske klangbund. Man kan jo være venstreorienteret, centrumorienteret og mere borgerlig. Og det er det, der er styrken, så man ikke har den polarisering. Man er grundfæstet i noget. Det er så vigtigt, at højskolerne er talerør i det brede folkelige dannelsesprojekt. Hvis vi ikke er det, så kunne jeg jo lige så godt være leder af en campingplads. Det er ikke nok bare at overleve. Man skal have noget på hjerte.”

Ikke så overraskende er også Jørgen Carlsen enig i det: ”Nu har jeg været forstander i snart 22 år. Inden da havde jeg været ude og holde foredrag nogle

enkelte gange i kraft af min idehistoriske baggrund. Men siden har jeg været ude et utal af gange. Man får en anden status i og med, at man er blevet højskoleforstander. Tit bliver jeg ringet op af pressen i spørgsmål, hvor jeg skal kommentere ting og sager, jeg absolut ikke har forstand på. Og det har jeg forsøgt at dosere meget forsigtigt. Jeg er ikke medieliderlig på nogen måde.

Men selvfølgelig har jeg været glad for, at jeg kunne komme til orde. Og jeg mener, at for så vidt man har talent for det og lyst til det, som højskolemenneske, forstander eller ej, skal man råbe det ud fra tagene. Jeg har pålagt mig nogle dogmeregler, som jeg ikke helt overholder. En af dem er ikke at tale om højskolen i medierne. Der er ikke noget mere ulideligt, det være sig forstandere eller andre, der skal fortælle den danske offentlighed om højskolernes uundværlighed. Højskolefolk burde bruge noget mere energi på at kommentere samfundsudviklingen og deltage i debatten. Og netop ikke for at tale om højskolens store fortjenester - det må andre gøre - men i stedet vise, at man er på banen.”

Alligevel ligger der en stor markedsføringsmæssig værdi i medietilstedeværelsen – også for Erik Boel: ”Folk driller mig jo også med, hvor mange gange jeg kan nå at sige Europahøjskolen i et tominutters radio-indslag. Men det kan ikke kun være markedsføring.

Hvis det er det, der bærer det, bliver det gennemskuet, og så bliver det uinteressant. Det er bare vigtigt, at det udspringer af et politisk, eller personligt eller kulturelt engagement.” højskolen som privilegium At højskolen er en særligt privilegeret platform for at blande sig, er de enige om. Som Erik Boel mener: ”Det er et privilegium, og fordi der er et behov i en tid, hvor vi i høj grad skal lede efter nye svar på de centrale spørgsmål.

»

Det er så vigtigt, at højskolerne er talerør i det brede folkelige dannelsesprojekt. Hvis vi ikke er det, så kunne jeg jo lige så godt være leder af en campingplads.

Det er ikke nok bare at overleve. Man skal have noget på hjerte.

- thue kjærhus

»

Jeg er helt enig i, at man kan være en lige så god - eller en endnu bedre forstander, hvis man ikke blander sig i debatten. Så længe der bare er nogle af os, der også gør det.

- erik boel

Tendens Medieforstandere

s. 10

Jørgen Carlsen Carlsen har været forstander på den succesfulde Testrup Højskole ved Århus siden 1986. Med højskolen som base har Carlsen gennem tiden kommenteret mangt og meget i den offentlige debat – i aviser og radio. 59-årige Carlsen har desuden en fast klumme i Kristeligt Dagblad.

Thue Kjærhus Markant forstander for Rønshoved Højskole, hvor han og medforstander Nina Kjærhus har fået placeret skolen solidt i det offentlige rum. Thue Kjærhus optræder ofte som kommentator, kronikør og anmelder i diverse aviser og tidsskrifter. Han har en fast ugentlig klumme i Dagbladet Information.

Erik Boel Tidligere højt profileret forstander på Krogerup og nuværende forstander på Europahøjskolen på Kalø.

Boel er 55 år og en flittig kommentator og kronikør i aviser, radio og tv – i kraft af sin forstandergerning, men også fordi han formand for Europabevægelsen.

»

Man søger med djævlens vold og magt at forstørre sig selv og gøre sig selv mere betydningsfuld på den ene eller den anden måde. Det får jeg røde knopper af.

- jørgen carlsen

november 2008

Blandt andet de udfordringer, som globaliseringen og det multikulturelle samfund stiller os over for. Inden for det område ville det være fint, hvis der var flere af os, der gik ind i debatten.

Vi har nogle muligheder som højskoleforstandere, og dem synes jeg, vi burde udnytte i højere grad, end vi gør i øjeblikket. ” Carlsens er inde på noget af det samme: ”Jeg synes, at det ville være rigtig godt, hvis der var flere, der meldte sig på banen. Højskolen har svært ved at finde en røst i det offentlige, men man skal gøre det på den rigtige måde. Man søger med djævlens vold og magt at forstørre sig selv og gøre sig selv mere betydningsfuld på den ene eller den anden måde. Det får jeg røde knopper af.

Det er ikke den måde, man skal gøre det - og det hjælper heller ikke noget.

Men debatvilkårene har selvfølgelig også ændret sig. Lad os se på kronikkerne for eksempel er skrumpet, hvis ikke helt forsvundet fra aviserne. Alt det, der egentlig nærmer sig højskolens dagorden, som har med forundringsperspektivet, med det dybereliggende at gøre, får dårligere vilkår i medierne.

Du skal helst kunne udtrykke det i one-liners. Og hvis du optræder i radio eller fjernsyn, så har du nogle meget snævre tidsrammer. Du får ikke udfoldet din dagsorden. Der har tidligere været en større lydhørhed – der var simpelthen mere rum.”

Han fortsætter: ”Tilværelsen her i Danmark har to dagsordener: En praktisk, som med hverdagen, arbejdet, indkøb osv. at gøre. Det drejer sig om, hvad vi skal leve af. Og så er der en anden – den eksistentielle, der drejer sig om, hvad vi skal leve for. Den eksistentielle dagsorden har dårlige vilkår i pressen, fordi den kræver plads, og fordi den meget hurtigt bliver beskyldt for at nærme sig noget, der minder om bragesnak, hvad den måske også ind imellem er. Det er måske ikke så interessant, hvad en forstander mener om finanskrisen. Men det er måske interessant at spørge, om finanskrisen ikke kan give plads for en anden dagsorden, end den, der har hersket i fladskærmsdanmark de sidste mange år: Nemlig at rigdom og livsfylde måske ikke har så med at rage til sig at gøre. På den måde kan skifte fra en økonomiske til en mere eksistentiel dagsorden.”

tid, forfængelighed og nødvendighed At brugt argument for højskolernes manglende tilstedeværelse i det offentlige rum er, at der som højskoleforstander i dag simpelthen ikke er tid til det, men Jørgen Carlsen ser debatten som et behageligt afbræk fra møderne og administrationen: ”Det er masser af administration og møder og telefoner.

Derfor kan jeg godt lide at udfolde mig lidt mere åndeligt en gang imellem, så det flytter et eller andet i folks bevidsthed. Det er ikke for at komme i medierne for enhver pris. Det vil hurtigt give bagslag, hvis man prøver at eksponere sig selv, bare for at eksponere sig selv. Men det er vigtigt, at man viser ansigt, fordi det giver skolen mulighed for at vise ansigt.”

Erik Boel har produceret kæmpe mængder af indlæg, men han mener ikke, at det er den personlige anerkendelse, der driver værket: ”Jeg synes, det er morsomt at se reaktionerne på det, jeg skriver og synes, at det er et privilegium, at folk overhovedet gider at læse det. På den måde er jeg i virkeligheden ydmyg i forhold til det, selv om du sikkert tror, at jeg er fuld af løgn… Det, jeg nogle gange bliver jeg stukket i næsen, er, at jeg bare gør det for at komme i medierne, at jeg er en skærmlus. Det synes jeg selv er en lidt kedelig tilgang til det, der minder lidt om jantelov.”

Højskolens opgave er ikke blot at skaffe elever og drive højskoler – forpligtelsen rækker længere end det, slutter Kjærhus: ”Det er en folkelig opgave at gå ud i en aktualitet og påvirke debatten. Højskolerne har en fantastisk mulighed for at få gjort debatten så bred som muligt, fordi vi ser så forskelligt på det politiske, men vi har den samme klangbund.”

Hermed er opfordringen givet videre.

NYHED - NYHED - NYHED - NYHED Berlinspecialisten tilbyder nu også:

BARCELONA

www.barcelonaspecialisten.dk mail: barcelonaspecialisten@yahoo.dk

DUBLIN

www.dublinspecialisten.dk mail: dublinspecialisten@yahoo.dk

Tlf. 3082 7333 - God, personlig service - Undervisningsideer til byerne - Gratis arrangement jeres program

KONFERENCE

KØBENHAVN D. 20. – 21. NOVEMBER 2008

Nærværets erobring To spektakulære dage, du kan væve sammen med dit liv i din erobring af det personlige nærvær og den professionelle forankring

Mødet og samværet med konferencens øvrige deltagere er afgørende. Læg dertil inspirationen fra og oplevelserne sammen med blandt andre forfatter Carsten Jensen, samfundsdebatør Henrik Dahl, forfatter og nærværsekspert Ernest Holm Svendsen, Koncerndirektør (HR) Lone Hass, HR-chef Karen Ingerslev, direktør Thorkild Olsen, psykolog og kropsterapeut Erik Elnegaard, hospitalspræst Christian Juul Busch, yogalærer Iris Schneider, The Middle East Peace Orchestra og flere.

Dette er to dage ligeså meget i som om nærvær. To dage hvor kufferten pakkes til hver enkelt deltager med det moderne livs længsler, med afgørende møder i samvær og på egen hånd, med musik, meditation, inspiration, stillerum og skøn mad. To dage du vil ønske ikke at gå glip af.

Det samlede program og praktiske detaljer finder du her: www.villavenire.dk

Pris: kr. 5.900 ekskl. moms.

Har du spørgsmål eller kommentarer så ring til Sekretariatsleder Heidi Jensen på t. 2785 3920.

PS: Hvor let synes du, det er at tage livet alvorligt?

T 2785 3920 · info@villavenire.dk · www. villavenire .dk

Historien om dine højskolesange Sanghåndbogen indeholder viden om alle højskolesangbogens 572 sange og salmer - leveret af 85 bidragsydere med særligt kendskab til de enkelte sange.

Pris: 298,Købes på hojskolesangbogen.dk eller ring 3336 4040

s. 11

højskole Tidsånden kort

s. 12

Hot eller not HOT

NOT

lækre skjorter og store solbriller Der er måske ikke så mange, der har bemærket det, men her sidst på året kan den lave sol være særdeles skarp, og bare fordi det er overskyet, er der ingen grund til ikke at se godt ud.

Dertil en lækker skjorte, helt enkel, hvid eller sort.

livskloge højskolelærere Højskolelærere der trækker på lignelser, tautologier, nordisk mytologi og Benny Andersen i foredrag og undervisning, og som kan lide at bruge ord, der begynder med livs -: livsklog, livsvisdom, livstræ eller livslang læring.

at gøre skøre ting Hænge øl op i træerne eller pakke skolens monument eller skulpturer ind i stanniol om natten og tage billeder af det. Eller lave et spil/en konkurrence, hvor det gælder om at blaffe så langt som muligt rundt i landet på ni timer. af christian dorph forfatter og skrivelærer på testrup højskole

at flytte til berlin At planlægge at flytte til Berlin og at forklare det med, at København er en stor provinsby, og at folk bliver for ens af at bo i Århus, og at man bare gerne vil et sted hen, hvor ingen kender én, så man har en chance for at slå igennem. politik At hæve blikket fem millimeter op over de rakubrændte lerting eller croquis-tegningen af den mandlige nøgenmodel og forholde sig til politik, situationen i Afghanistan, i Mellemøsten, det amerikanske præsidentvalg etc. Og så gå skridtet videre og engagere sig i et eller andet, melde sig under nogle faner.

Jamen, er det ikke ved at være mindst tre årtier siden, at der var andre end autonome eller nynazister, der gad at demonstrere og aktionere for en sag?

november 2008

fællessovning Højskoleelever der fylder fællesrummet op med madrasser og lægger sig syv, otte stykker i en lummer kluddermarie. Hvad skal det til for med sådan noget hverken eller?! Nej, tilbage på værelserne med jer og hænderne over dynen! glade, jazzede højskolemelodier fra 1980’erne F.eks. Thorkild Bjørnvigs ’I hjerterne begynder’, og især der, hvor den bliver meget jazzet og synkoperet: ’som springende (ophold!) delfiner/ i rytme, sang og dans’. Ja, man ser de kåde delfiner/højskoleelever for sig. Eller gør man?? produktbevidste unge Elever der synes, at højskole er en vare, som de jo har købt og betalt for, og som derfor bare har at virke og at leve op til deres forventninger på samme måde som den iPhone, de lige har købt, eller skisportsferien til Val d’Isere.

debat Udfordring

s. 13 13 s.

Foto: Ditte Bjerregaard

Georg Metz Dansk journalist, redaktør, kommentator, forfatter og foredragsholder. Tidligere redakør og studievært på TV-Avisen og chefredaktør for Information.

Ole Vind Dr.phil. på en afhandling om Grundtvigs historiefilosofi og underviser på Grundvigs Højskole i Hillerød.

Udfordring til højskolen » spørgsmål Georg Metz: Det vildt at skulle stille et spørgsmål til højskolen som sådan. Men her kommer det: Det undrer mig, hvorfor højskolen som sådan nærer en sådan ærbødighed for den grundtvigianske arv og i forbløffende grad forholder sig ukritisk over for den politiske person N.F.S. Grundtvig. Som Georg Brandes engang sagde: En stor digter og et gammelt vrøvl. Dertil bør føjes Grundtvigs enorme inspirationskraft. Men derfor kan man godt være kritisk og dermed også over for en af de danskeste kerneværdier, der vel sagtens er den mest misbrugte for ikke at sige noget værre.

» svar Ole Vind: Det er rigtigt, at Grundtvig for længe har været set som en ophøjet og urørlig national koryfæ, et stykke arvesølv, der pudses op ved festlige lejligheder og ellers samler støv. Men kritikken er undervejs, også i højskolen. Han kan kritiseres for at være nationalist, ultraliberalist, antidemokrat, bibelfundamentalist og racist! Der er hold i alle disse beskyldninger, skønt de ofte i polemisk øjemed løsrives fra de sammenhænge, der muliggør forståelse.

Den manglende kritiske sans går tilbage til årene efter 1945, hvor man fortrængte Grundtvig til fordel for kierkegaardsk eksistentialisme og kulturradikal historieløshed. Talen om eksistens og frihed var mere i pagt med tidsånden end Grundtvigs tale om ånd og historie. Dermed smed man både barnet og badevandet ud: kun historien gør det kritiske blik muligt, der kan finde en nutidig inspiration fra Grundtvig bag det forældede i hans syner.

Grundtvigs naivt-mytiske teologi er lige så død som hans national-kristelige historiefilosofi. Den levende kerne i hans syn er det, han selv kaldte det historisk-poetiske, og som vi i dag vil kalde hermeneutisk bevidst tolkning af historien. For Grundtvig betød ånd den historiske kraft fra forfædrene, genfortolket i en ny tid og formidlet med levende ord.

Måtte kritikken af Grundtvig bidrage til at vække sansen for hans krav om historisk oplysning, et krav, der aldrig har været mere påtrængende end i dag på en lille klode på økologisk, politisk og kulturel katastrofekurs.

debat Kommentarer

s. 14

Højskolebladets signalværdi af anders kjærsig, præst og tidligere højskolelærer på indersiden af oktober-num meret af højskolebladet befinder sig et helsides reklamefremstød for en konference, der skal afvikles i København næste år.

Ja, jeg tænker på konferencen Den 9. intelligens, der har vækstcenteret i Nr. Snede som institutionelt bagland og med udvalgte kendisser som erhvervsguruen Steen Hildebrandt, newageguruen Jes Bertelsen of børneterapeuten Jesper Juul i front, og hertil kan man så tælle nogle kendte skuespillere, forfattere og journalister.

Konferencen handler om, ”hvordan man med den 9. intelligens kan støtte børns evne til at udvikle en dyb kontakt med sig selv og andre”. Sådan står der skrevet med store bogstaver.

Det lyder fint, men er det ikke al den stund, at det menneskesyn, der ligger til grund, er en mærkelig blanding af europæisk filosofi og asiatisk religion, og er mere eller mindre ugennemskueligt. Som om børn skulle finde ud af, hvem de er ved at meditere og bevæge sig rundt i deres eget indre univers.

Børn lærer ikke sig selv at kende ved at rode i deres eget indre, men ved fordomsfrit at gå i gang med den verden, som er uden for dem selv. Med andre ord: ikke spiritualitet men leg.

Løgstrup og ikke Bertelsen. Tak. Hele konceptet er så fjernt fra højskolens grundbetragtning, som man kan komme. Både antropologisk, teologisk og oplysningsteoretisk. Enhver, der blot har en smule kendskab til Bertelsens teorier, ved godt, hvor de er på vej hen. De vil erstatte livsoplysning med meditation og højskolen med et vækstcenter. Derfor trænger de sig ind på den danske folkeskole. Det gør de ved at lave forskellige didaktiske og

november 2008

pædagogiske tiltag for naive skolelærere. Og det er selvfølgeligt smart. Tænk, hvis de kunne opdrive et marked her.

Det ville både give penge til centeret i Nr. Snede og en ordentlig oprejsning til personalet. Men det skal ikke stå umodsagt hen. Vi er flere, der i landets aviser har forholdt os kritisk til hele projektet.

Det burde Undervisningsminister Bertel Haarder også gøre. Men det har han mig bekendt ikke gjort. Tværtimod: Han mener, lærerne selv kan skille skidt fra kanel. Men det tvivler jeg på, at de kan. Derfor vil jeg appellere til højskolen og ikke mindst redaktionen af Højskolebladet om at tale det i mod.

Hvis man ikke er i stand til det, så som minimum lade være med at reklamere for skidtet. Den 9. intelligens – findes sådan en intelligens overhovedet? – og højskolens menneskesyn er så langt fra hinanden, som tænkes kan.

Signalværdien er derfor ikke særlig god. Man ved jo ikke, hvad højskolen står for, hvis den begynder at reklamere for en indsigt, som undergraver højskolens egen. I stedet skulle de tage kampen op og vise, at det, højskolen har at tilbyde, er lang bedre end Den 9. intelligens. Men det gør den ikke. Det er som om, højskolen har resigneret og er kørt træt efter mange års økonomisk krise. Og giver det lidt penge i kassen, så griber man åbenbart til alt, sælger sin sjæl for at reklamere for en intelligens, der måske grundlæggende er at sammenligne med kejserens nye klæder.

Samme dag, som Højskolebladet udkom, kunne man læse i Kristeligt Dagblad, at Venstre blæser til ny værdikamp. Det handler om et opgør med grådighed og egoisme. Og her står Bertel Haarder og Britta Schall Holberg vist nok i spidsen. Nu skal vi have en kulturel opsang og lære, at vi har nogle fællesskaber, der er mere end

den enkeltes frie ret til at udfolde sin egoisme. Det er nemlig ikke liberalisme. Men hvad er det så? Socialisme?

Jeg synes, det er prisværdigt projekt, en smule krampagtigt, men alligevel.

Hvad siger Birthe Rønn Hornbech til det?

Et af de steder, man kunne begynde, var i Højskolebladet. Bl.a. ved at få neutraliseret den kommende konference. Den 9. intelligens ender jo ikke med en folkelig og kulturel oprejsning men med en indadvendt og anstrengt navlebeskuelse, der lige præcist er det modsatte af den værdikamp, Venstre står for. Derfor venter vi på, at Undervisningsministeren træder i karakter og viser, at noget er vigtigere end andet. Værdikamp er vel en kamp om værdier. Som gammelt højskolebarn kan han da ikke lade Den 9. intelligens overhørigt. Han må vise flaget nu.

debat Bogkritik

Frederiks vej gennem institutionerne

med- og modgang i kungälv I 1984 påtager FC sig hvervet som rektor for Nordens folkelige Akademi i Kungälv. Her udbygges forfatterens alsidige kunnen. Vi hører, hvorledes han i samarbejde med interne og eksterne lektorer udbyder så forskelligartede kurser som: ”Humanismens muligheder”, ”Bioteknikken og de etiske grænsedragninger og ”Fra bondekultur til landbrugsindustri” - i sandhed en alsidig begavelse.

I Kungälv lykkes ikke alt. FC anså samarbejdet med og den fysiske forbindelse til folkehøjskolen i Kungälv for afgørende, men alligevel flyttede man Nordens folkelige Akademi til Nya Varvet i Göteborg, hvor det oplevede vigende tilgang, manglende politisk opbakning - og deraf følgende økonomiske problemer. Akademiet blev endegyldigt nedlagt i 2005.

‘Med livet i højskolen’ er en personlig og engageret beretning fra en af den danske højskoleverdens fremtrædende skikkelser, tidligere højskoleforstander og formand for Folkehøjskolernes forening, Frederik Christensen. Gennem hele sit liv har han levet og ageret i et grundtvigsk univers, fra opvæksten i den grundtvigianske bondekultur med friskole og valgmenighed over den frie Lærerskole i Ollerup til en fyrre år lang færd gennem højskolen – undervejs med svinkeærinder til nordisk folkeoplysning, EU-oplysning, Det etiske Råd og Den fri Ungdomsuddannelse. Med livet i højskolen spænder fra den klassiske højskole over ungdomsoprør og frem til den moderne afprøvende højskole og fortæller samtidig om mødet og samarbejdet med store personligheder som Broby-Johansen, forfatteren Carl Scharnberg, undervisningsdirektør K.E. Larsen og den franske højskolepioner Erica Simon. ”Jeg er født ind i det grundtvigske univers og har været der siden. Det nedarvede bærer kimen til det selvfede og fordumsfulde og fordrer derfor uafbrudt opgør, hvilket jeg har forsøgt efter fattig evne. Men kan man ”holde galden flydende”, kan det nedarvede være af stor rigdom, sådan som jeg mødte det i de forskellige grundtvigske rum”.

F O R L AG E T VA R TOV

kerteminde og videre Efter eksilet i Sverige kom kaldet fra Kerteminde. Husflidshøjskolen behøvede en kyndig forstander, og FC’s kunstinteresse var blevet vakt i Vrå.

Det blev en broget tid for FC. Der var en højskole og et (håndarbejds)seminarium at tage vare på: to institutioner, to regelsæt og to kulturer. I 1997 gik FC på pension som forstander, og fra sit domicil i Kerteminde kunne han følge, hvorledes både højskole og seminarium langsomt blev kvalt. Det gik ham på: ”Kertemindes død hører til den bitre afdeling af mit højskoleliv.

Den lange række af dumheder og svigt på vigtige poster gav god mulighed for brug af håndvaske.”

Nu følger en tid, hvor FC gør brug af sine alsidige erfaringer i Etisk Råd, i Den fri Ungdomsuddannelses fællesråd og i Nævnet vedrørende EU-oplysning. I de to sidstnævnte fora var han formand i en periode. Mens Etisk Råd var en god men også særdeles arbejdskrævende oplevelse, blev forløbet både i Den fri Ungdomsuddannelse og i EUnævnet spændende udfordringer - med en bitter ende. Den fri blev nedlagt, da Fogh regeringen ville bortskaffe ”smagsdommere og unødvendige råd og nævn.” Hertil har FC følgende replik: ”… en af regeringens mange pinde til højskolens ligkiste. Og den store ungdomsgruppe, som trængte til en hjælpende hånd, blev svigtet som så ofte før.”

I EU-nævnet blev FC vraget som formand, da regeringen i 2002 skulle

Frederik Christensen

Med livet i højskolen

Med livet i højskolen

med en morfar, der lød for navnene nicolaj frederik seve- rin, kunne det næppe gå anderledes for Frederik. Han gik den grundtvigske vej direkte ind i de frie skolers verden, Der satte han sine gedigne spor - og sådanne sætter han fremdeles, længe efter at han har fået titel af pensionist.

Det er en betagende højskolerejse, læserne får del i: Vi følger den unge lærer i Antvorskov, Vallekilde og Viborg og hører, hvordan han - nærmest ved et tilfælde - bliver kaldet som forstander til Vrå Højskole i 1967. Gennem sine næsten 20 år som forstander i Vrå, udvikler F.C. sit medfødte talent som folkeoplyser. Han holder morgensamlinger, foredrag - og underviser i mangt og meget. Men vigtigere end det: Han tiltrækker, inspirerer og fastholder en lærerstab, som - når man betænker skolens afsides beliggenhed - var enestående.

Ved sin afrejse fra akademiet i 1988 skrev FC i Højskolebladet: ”Jeg rejser også med det spørgsmål, om det ikke var en fejltagelse at lokalisere Nordens folkelige Akademi til et land, som hverken viste evne eller vilje til at påtage sig værtskabet for en nordisk gæst.”

Det synes, som om F.C. formulerer sig langt skarpere, når hans udtalelse falder kort efter en hændelse.

Frederik Christensen

af niels h. elberling, tidligere redaktør for højskolebladet

Antvorskov Vallekilde Viborg Vrå Kungälv Kerteminde

Med livet i højskolen Af Frederik Christensen Forlaget Vartov

genbeskikke nævnsmedlemmerne.

Også dette oplevede FC som en urimelighed: ”Jeg kunne nu konstatere, at jeg som formand var den eneste, man ønskede udskiftet, og at jeg blev udskiftet, fordi regeringen ønskede at fortsætte det kammerateri, man længe havde anklaget socialdemokraterne for.” ”Mit ubehag ved Ulla Tørnæs’ ageren - og Bertel Haarder, som forsvarede hele sagen - kunne jeg da have lagt i koldt vand, hvis jeg og de andre i nævnet ikke havde sat en ære i at være hævet over partitænkning i nævnsarbejdet.” Man forstår, at den venlige FC er blevet trådt så meget over tæerne, at han må bide fra sig.

Bogen kan varmt anbefales til alle, som interesserer sig for folkeoplysning i almindelighed og højskole i særdeleshed. Det er en vedkommende og velfortalt erindringsbog, som giver læseren et godt kig ind i forfatterens livsværk. Men det kunne have gjort værket endnu mere spændende, hvis Christensen havde løftet lidt mere af sløret for de modsætninger, han må have mødt både på sine arbejdspladser og som formand for højskoleforeningen.

s. 15

debat Bogkritik

s. 16

Grundtvig som skabsløgstrupianer Ny disputats om Grundtvigs frihedsbegreb moderniserer ham ud over det rimelige af ole vind Ole Vind er dr.phil. på en afhandling om Grundtvigs historiefilosofi og underviser på Grundvigs Højskole i Hillerød.

Grundtvig var som bekendt frihedens store fortaler i Danmark, og i regeringens demokratikanon fra foråret 2008 var der da også blevet plads til Grundtvig og hans ord: Frihed for Loke såvel som for Thor. Senest har Regner Birkelund med sin doktordisputats om Grundtvigs frihedsbegreb givet dette den hidtil mest omfattende behandling.

Frihed er jo et spændingsfyldt begreb, der rummer mange facetter fra det personlige over det folkelige, nationale og kirkelige til det politiske og statsretslige. Mindst lige så mange facetter er der imidlertid i Grundtvigs værk, så temaet er både velvalgt og velkomment i en tid, hvor friheden og frihedens grænser er på dagsordenen fra økonomi til religion. Birkelund forsøger ikke præcist at definere Grundtvigs frihedsbegreb, men behandler det med udgangspunkt i et gadamersk metodebegreb som et tema med variationer, der belyses dels gennem historiske inspirationskilder og nyere paralleller, dels gennem Grundtvigs engagement i sin samtids politiske debat, ikke mindst i forbindelse med hans virke i Den Grundlovgivende Rigsforsamling fra 1848 og senere i Rigsdagen.

Bogens detaljerede gennemgang af

november 2008

Grundtvigs holdning i konkrete politiske debatter er særdeles oplysende.

Han afviste at tilhøre noget andet parti end det danske folk og fastholdt altid at have hele folkets tarv, det fælles bedste, for øje. Også illustrationen af hans frihedssyn i forhold til skole og kirke er både oplysende og tankevækkende.

Frihedsbegrebet udgør dog kun ét af bogens to hovedtemaer, idet det andet og nok så påfaldende er Grundtvigs forsvar for kvinden og kvindelighedens frigørelse, et syn, der dengang var både kontroversielt og som i dag ømtåleligt.

Bogens gengivelse af mange af Grundtvigs varmeste ord om kvindeligheden kan vel endnu i dag få mangen en mand til at slå ørerne ud. Bogen er skrevet på et jævnt og klart dansk (desværre langt fra en selvfølge for en doktorafhandling!) og fortjener at læses alene for de mange fine eksempler, også fra Grundtvigs poesi, der illustrerer de to hovedtemaer. Hvad angår den videnskabelige tese, der handler om baggrund og inspiration for Grundtvigs friheds- og kvindesyn, er jeg noget mere forbeholden for at sige det mildt (og kvindeligt!?).

Tesen er i korthed, at den græske tænkning hos især Platon og Aristoteles skulle spille en hidtil undervurderet hovedrolle som inspiration for Grundtvigs hele syn. Efter min vurdering en proportionsforvrængning, der gør sig blind for den afgørende inspiration fra oplysningstidens tyske tænkning på luthersk grund.

Denne blindhed hænger sammen

Frihed til fælles bedste Af Regner Birkelund En oppositionel stemme fra fortiden om Grundtvigs frihedsbegreb Aarhus Universitetsforlag 2008.

Bogkort v. andreas harbsmeier s. 17

»

Når Grundtvig gøres til skabsløgstrupianer kortsluttes spændingen mellem Grundtvigs tid og vores, mellem historie og eksistens, mellem historiefilosofi og den eksistenstænkning, der sejrede efter 1945. med Birkelunds forkærlighed for Løgstrups fænomenologi, der gøres til hermeneutisk nøgle til Grundtvig.

Ved at tale om skabelsesfænomenologi omgås det forhold, at ånd, der for Grundtvig var nøglen til historien og dermed menneskelivet, ikke har plads blandt Løgstrups suveræne livsytringer. Grundtvig tænkte skabelse ud fra historien, Løgstrup ud fra universet.

Grundtvig fandt sine folkeånder i historien, Løgstrup sine livsytringer i eksistensen. Når Grundtvig gøres til skabsløgstrupianer kortsluttes spændingen mellem Grundtvigs tid og vores, mellem historie og eksistens, mellem historiefilosofi og den eksistenstænkning, der sejrede efter 1945.

Bogen kan læses som en opdatering af Kaj Thanings afhandling fra 1963,

Menneske først - ”, der vandt stor bevågenhed ved sin modernisering af Grundtvig, herunder fremhævelsen af mødet med engelske Clara Bolton.

En modernisering, der så bort fra problematiske sider ved det nationale, kristelige og politiske hos Grundtvig.

Hos Birkelund bliver Grundtvig fortaler for alt det, vi i grunden er enige om i dag: frihed, dog begrænset af hensynet til det fælles bedste, ligeværd og ligestilling for mænd og kvinder, menneskerettigheder, frihed, lighed og broderskab, respekt også for sansning og følelse, venskab, mellemfolkelig forståelse, ret og billighed, ”det gode samfund”.

Grundtvig var oppositionel i sin samtid, men i Birkelunds fremstilling er han ukontroversiel og politisk korrekt i dag. Alle kan jo gå ind for frihed til fælles bedste, så længe det fælles bedste ikke konkretiseres. Som hos Thaning bliver moderniseringen af Grundtvig let til en banalisering, der ender med at trætte læseren.

Over for både Grundtvig og Løgstrup er Birkelund næsegrus ærbødig og konfliktsky, hvad Grundtvig jo absolut ikke var over for hverken fortidens eller samtidens skikkelser. Heldigvis lader afhandlingen i vid udstrækning Grundtvig selv komme til orde, hvad der indbyder læseren til fortsat kritisk dialog med Birkelund, Løgstrup, Grundtvig, Platon og mange flere.

Hermed et kritisk til lykke til Birkelund med den store bog.

Viljen til visdom Nogle gange dukker der overvældende publikationer op steder, hvor man ikke forventede det. Odense Katedralskole fyldte 725 år den 1. november og leverer en overdådig antologi til lejligheden med mange læseværdige bidrag - om uddannelse og dannelse. Og så er der billeder i.

Forlag Slagmark

Danmark set udefra Jakob Illeborg At se sig selv udefra er altid en spændende øvelse. At få andre til at se en selv kan give nye erkendelser og overraskende pointer.

Journalisten og musikeren Jakob Illeborg har boet 10 år i London og blander personlig beretning med interessante interviews i sit anderledes danmarksbillede.

Gyldendal

Frygt Lars Fr. H. Svendsen Norske Lars Fr. H. Svendsen, der før har skrevet begavet om blandt andet kedsomhed og ondskab, blev irriteret over, hvor meget vi styres af frygt. Så meget, at han har skrevet en lærd og læselig bog om, hvordan frygter undergraver tilliden og gør os irrationelle.

Forlaget Klim

højskole Tæt på

s. 18

Sluttet kreds slutter op om sommermøde

Generationer af Wiveler, Lilleører, Krarupper, Bukdahler og Aukener har gennem årene haft deres gang i den grundtvigske sammenslutning kaldet Studenterkredsen.

I dag fejer nye friske, ukendte koste i Kredsen, men sommermødet er skrumpet til en overskuelig størrelse med blot en snes fremmødte i år på Ry Højskole af johs lynge

november 2008

på skanderborg festival er cirka 45.000 mennesker samlet for i skønne grønne omgivelser at nyde øl, regn og rockmusik i stride strømme. Samtidig kun et stenkast derfra i det østjyske søhøjland er en del færre mødt frem for at deltage i Studenterkredsens sommermøde i det idylliske Ry, hvor byens højskole lægger grund og lokaler til. Tyve personer sidder med - hvoraf kun halvdelen har tilknytning til Kredsen, som den også bare kaldes. Kredsen har 130 år på bagen som tværfaglig forening af folk med fornemmelse for foredrag og frisindede diskussioner i gæv og gemytlig grundtvigsk ånd. Siden år 1901 har man afholdt et årligt sommermøde på højskoler rundt om i landet. Og i år danner Ry altså rammen om arrangementet, der hvert år har et overordnet tema som udgangspunkt for ugens udfoldelser. Denne omgang er temaet ”Vanvid”. Til at komme grundigt rundt om dette begreb er ni forskellige foredragsholdere indkaldt, hver med deres vidt forskellige tilgang til temaet.

Ydermere er en lille teatertrup af sindslidende sat til at levere lidt aftenunderholdning, og ugen byder også på en ekskursion til det nærliggende psykiatriske hospital i Risskov ved Århus, der huser et museum for psykiatripatienters forskellige musiske frembringelser.

Programmet er i år skruet sammen af Kredsens Århus-afdeling, der afholder sine foredrag i løbet af semestret i Studenterhuset op ad Stakladen ved Århus Universitet. I hovedstaden foregår Kredsens aktiviteter i Vartov-huset lige over for Københavns Rådhus, hvor Grundtvigsk Forum – også kendt som Kirkeligt Samfund – lægger lokaler til. Tovholder på årets sommermøde er Århus-bestyrelsens kasserer Asger Staugaard Jensen, der til dagligt læser

teologi - dog uden at gøre megen brug af den undervisning hans fakultet stiller til rådighed, da han finder den uinspirerende. Til gengæld lægger Asger et stort arbejde i Studenterkredsen.

Således har han brugt meget af sin tid det sidste år på at arrangere sommermødet. Og han dirigerer forsamlingen gennem ugens program med myndig autoritet - altid ulastelig klædt i velassorteret glatstrøget herretøj af den noble slags. Pianoet passer han også.

Og her bliver man ikke snydt for nogen vers i de mange salmer og sange af gode gamle (glimtvis gale) Grundtvig fra Højskolesangbogen, som dominerer playlisten i denne sammenhæng.

Selv salig Aksel Schiøtz orkede i sin tid ikke, med sin ellers klangfulde lyriske tenor, at afsynge samfulde elleve vers af ”Jeg gik mig ud en sommerdag”. Men hos Asger og co. er der ingen pardon.

Vi skal partout i gennem ”de dybe dale/ mellem nattergale” ganske mange gange i et alt andet end hæsblæsende tempo, før vi får lov at hvile vore røster under det første foredrag. makabre metoder og anakronistisk fiolspil Åbningsforedraget drejer sig om psykiatriens behandlingsmetoder gennem historien. Her giver den unge forsker inden for området Jesper V. Kragh et af og til meget makabert indblik i, hvordan man har anvendt dårekister, faldlemme, ukontrollerbare elektrochok, dristige operationer i stil med det hvide snit og andet krasbørstigt kvaksalveri, når folk førhen skulle korrigeres mentalt. Den gamle romerske kejser Nero er omdrejningspunkt for næste foredrag, og om hans storhed, vanvid og fald docerer den pensionerede antik-historiker Peter Ørsted. At det på Neros egen tid i den førkristne

antikke verden blev regnet for mindre vanvittigt at slå sin egen mor, sig selv og sine nærmeste ihjel end i dag, noterer Ørsted dog også i sin gennemgang af Neros gerninger sluttende med hans selvmord. I øvrigt afliver Ørsted slutteligt historien om, at Nero stod og spillede violin, mens han så sin hovedstad brænde. Det kunne galningen aldrig have fundet på, da der simpelthen ikke fandtes violiner på hans tid.

Heller ikke til at akkompagnere så tilpas dramatisk et scenarie som Rom i flammer. Til gengæld havde Nero en lyre til at lave underlægningsmusikken til den brand, der indvarslede hans egen undergang.

Gert Hallbäck er hidkaldt fra Det Teologiske Fakultet i København.

Den gråsprængte lektors foredrag med titlen ”Galskab og Helligånd” former sig som en gammel-universitær forelæsning i ny-testamentlige tekster, hvor der blot læses op fra foredragspulten. Efterfølgende er man blandt de fremmødte enige om, at det knastørre koncept, som Hallbäck kørte, var det kedeligste indslag på årets sommermøde. Kedeligt var det dog ifølge forsamlingen ikke, da den flyvske forfatter med det militante mellemnavn Preben Major Sørensen foredrog fredag aften om sit eget litterære vanvid. Her lagde han for med ønsket om at afsynge nationalsangen i fællesskab til værn mod den stigende islamisering af fædrelandet. Et ønske fra Højskolesangbogen, der ikke blev modtaget med lige stor begejstring blandt alle tilhørerne i foredragssalen hin aften. en ejvind af mange ord Da Studenterkredsens sommermøde er en fåtallig forsamling, har højskolen valgt at udfylde nogle af de mange ledige pladser denne uge med en flok aldrende pilgrimskursister, der følger med i en del af aktiviteterne i ugens løb. Når de da ikke er ude på pilgrimsvandring under åben himmel i det sø- og skovrige terræn omkring Ry. Det er en fast tradition i Kredsen at træde lanciers-dansen en aften i løbet af ugen, og her er pilgrimmene også gladeligt med (på afbud) lørdag aften.

Dog kan det knibe lidt med langmodigheden hos nogle af pilgrimmene, når kredsmødefolkene udfolder sig på alverdens bevingede ord-udflugter under den fælles festmiddag. Langmodigheden med ordrige åndspersoners excesser er til gengæld stor i Studen-

terkredsen. Den bliver dog sat på en alvorlig prøve med den gamle folkeoplyser Ejvind Larsens foredrag mandag morgen om Grundtvigs galskab. At Ejvind er en mand af mange ord, ved de, der har stiftet bekendtskab med mandens bøger samt hans skriverier i dagbladet Information gennem mere end 50 år. Men ”live” er manden alligevel ordrig i en klasse for sig. Man kommer med Ejvind Mangeord, som han med et meget lidt misvisende kælenavn kaldes, så vidt omkring, at det bare gælder om at hænge i på bedste beskub. For eksempel når han dribler derudaf om Grundtvig, gud, sig selv, kvinden, onanien, erindringsglimt fra det gode gamle Tidehverv (før Søren Krarup voksede sig stor og stærk) og sine besøg i Karen Blixens private kammer som yngling etcetera. Men størst af alt er kærligheden; Ejvinds kærlighed til Kredsen, som han selv kom i fra sine helt unge dage som gymnasiast med grundtvigiansk baggrund. Siden arrangerede han i hobevis af foredrag i Vartov og sommermøder rundt om i det ganske grundtvigske højskole-landskab op gennem 50’erne og 60’erne i Kredsens regi.

Ejvind, der hurtigt bringer sig på fornavn med hele forsamlingen, fortæller at Kredsens sommermøde dengang og en årrække frem var et tilløbsstykke, der kunne trække over hundrede deltagere, som når pladsen var trang gerne sov i telte i højskolehaverne. Hvis de da overhovedet var så heldige at kunne komme med som sommermøde-campister og ikke måtte på venteliste. Blandt deltagerne i Kredsens velmagtsdage, som også omfattede 70’erne og 80’erne, var personligheder som Villy Sørensen, Erik Seidenfaden, Hans Hauge, Poul Erik Tøjner, Henning Tjørnehøj, Ole Jensen, Ulrik Høy og mange flere, som dengang og siden hen kom til at dominere den danske kulturdebat på forskellig vis i offentligheden. kirkegang og revysang Det pauvre fremmøde i år har formentlig mange forklaringer (som Ejvind Larsen sikkert kan tale længe om). Kredsens kulturradikale pendant kaldet Studentersamfundet, der opstod i 1880’erne med Brandes som åndeligt fyrtårn frem for Grundtvig, har for længst lukket og slukket på trods af en opblomstring omkring ”68”-epoken. Men takket være ihærdi-

ge ildsjæle som eksempelvis føromtalte Asger Staugaard Jensen magter man i Kredsen alligevel at sammensætte et ambitiøst og alsidigt program for sommermødet år på år. Hvilket vidner om, at det grundtvigske grundstof i Studenterkredsen ikke sådan forgår.

En special-gudstjeneste i grundtvigsk/gammel-tidehvervsk kadence i den lokale sognekirke søndag aften kan man også stable på benene. Her giver Kredsen en nybagt cand. theol. chancen som lejlighedsprædikant. Og når man ikke engang kan stille med et deltagerantal svarende til et fuldtalligt fodboldhold fra Kredsens side, er det jo godt, at man kan tiltrække en ti stykker udefra, der har opsøgt sommermødet af mere arbitrære årsager, så man når op på tyve deltagere.

Eksempler på sådanne forstærkninger udefra er makkerparret Allan og Christian. De to muntre og velnærede folkepensionister, med en svalende fælles fortid i et firma med nedkøling af større butikker som speciale, er et friskt folkeligt pust på sommermødet.

Lidt á la Malberg og Arhoffs optræden i de gamle Morten Korch-film.

Optræden står den også på, når den afsluttende festmiddag efterfølges af den traditionelle revy, som satiriserer over sommermødets mange indslag.

Her får ugens foredragsholdere med flere smidt små sange og spotske parodier efter sig. Specielt sangen om den Larsen der hedder Ejvind til fornavn gør lykke - især hos revyofferet selv.

Således slutter sommermødet med smil på læben og en sikker viden om, at Kredsens københavner-afdeling allerede er i gang med at planlægge næste års træf et sted i sommerlandet uanset antallet af tilmeldte.

Studenterkredsens sommermøde, som er et åbent arrangement, var i 2008 arrangeret af Ry Højskole

s. 19

debat Kommentarer

s. 20

Forsvar for intolerancen Kulturmøde: Pludselig stod jeg dér med kæben dinglende i navlehøjde.

Alle de andre syntes det var helt på sin plads at stikke børn en på lampen, når de ikke adlød. Hvad skulle jeg nu stille op med min åbenhed og tolerance over for disse anderledes tænkende mennesker? af lars andreassen, lærer på egå ungdoms-højskole

Højskolebladet tematiserer frisind, FFD snakker kulturmøde, og Udenrigsministeren holdt konference med temaet Education for Intercultural Understadning and Dialogue sidst i oktober. Tillad mig i den forbindelse at lufte et par fordomme. Jeg beder altså min læser om at være frisindet, for jeg gider ikke længere være det. Det ender bare med, at jeg helt forsvinder i mit frisind.

Dialogmøder har det med at bevæge sig på et temmelig abstrakt plan. Hvad er de i praksis ført til? Jeg holder meget af abstrakt tænkning, så intet galt i det. Det er i vores hoveder, vi skaber værdier, og værdier forandrer verden. Men værdier er listige og i særlig grad, når vi glemmer at tænke over dem, og i Danmark er det en dyd ikke at tænke for meget over tingene – vi har vid og forstand til husbehov, som Grundtvig skrev. Med hovedet under armen og et hjerte, der brænder for sandhed, så går det nok alt sammen.

Det er bare ikke sikkert, at det gør.

Abstrakte begreber skal have et anker, de skal kunne forholde sig til praksis. hvem skal lære af dialogen Vi glemmer at spørge, hvad det er, vi vil med al den her dialog? Der er temmelig mange uheldige, men magtfulde elementer i denne verden, som ikke magter dialogen, samtalen og mødet.

De kender nemlig sandheden, den står en bog foranlediget af en mægtig, men upåviselig kraft. (Der er flere af disse bøger i omløb, og af bøger at være er de faktisk temmelig store, men i sammenligning med alt det, der ellers er nedfældet på skrift, så er de i virkeligheden ganske uanseelige). I disse bøger står der, hvordan verden er blevet til, og hvordan vi skal forholde os til den og hinanden i øvrigt. Det kan vi jo så rette os efter, så hvad er der egentlig at

november 2008

tale med disse bogtilhængere om?

Vi taler om folk, der udelukkede jøder fra en konference om anti-racisme.

Om folk, der ikke vil tillade kvinder de samme rettigheder som mænd, kvinder tæller ikke rigtigt, hvorfor de selvfølgelig skal straffes anderledes end mænd for samme forseelser; homoseksuelle tæller heller ikke rigtig med, og skulle du finde på at skifte religiøst ståsted, så kan du straffes, eventuelt med døden. Jeg er altså ikke er så tolerant, at jeg vil acceptere den slags.

På den anden side er der en bunke mennesker, der har praktiseret dialog i gennem flere generationer, hvilket har været med til at gøre dem særdeles magtfulde økonomisk, teknologisk og militært set. De var ikke helt sikre på, at det, de gamle historier berettede om, var helt sandt. De tvivlede, og den tvivl blev drivkraften i deres kultur, som udenrigsminister Per Stig Møller har formuleret det. De har skabt vindkraft, vandrensningssystemer, solenergi, forskellige former for folkestyre, retssystemer, der skal sikre at alle får en retfærdig retssag, såfremt de skulle blive anklaget for forbrydelser. Men disse forandringer kunne ikke have fundet sted, hvis ikke menneskene havde haft mulighed for at lufte deres idéer og i frihed diskutere dem sammen med andre - altså frisind, åbenhed og tolerance.

Vi er blevet uddannede og i en vis udstrækning også dannede i denne proces. Frisind og tolerance er blevet selvfølgeligheder, for vi ved, at vi ikke var kommet så langt uden dem.

Men der er en fare for, at disse med rette højt besungne dyder er ved at forvandle sig til en akilleshæl. Vi er konstant i dialog med folk, der absolut ikke ønsker dialog, folk der knægter ytringsfriheden, forsamlings- og

»

Vi glemmer at spørge, hvad det er, vi vil med al den her dialog? Der er temmelig mange uheldige, men magtfulde elementer i denne verden, som ikke magter dialogen, samtalen og mødet. De kender nemlig sandheden, den står en bog foranlediget af en mægtig, men upåviselig kraft. foreningsfriheden, religionsfriheden (herunder retten til at konvertere), forskelsbehandler kvinder, homoseksuelle og andre befolkningsgrupper.

Og det på trods af, at vi udmærket ved, hvad det er, der virker. Vi glemmer, at værdier ikke er statiske og evige, og at de samme værdier ikke har sammen virkning i alle sammenhænge. Hvad er det, vi kan lære af frihedens fjender? frihed i praksis Lad mig give et par eksempler fra et af hverdagens mange kulturmøder. Frihed er en vanskelig ting at forvalte, og det er en af højskolens kardinaldyder, at skabe rum for at unge mennesker bliver i stand til at forvalte deres frihed på en fornuftig måde. Man kan nemlig ikke have et folkestyre, hvis ikke folket har mulighed for at mødes, fremsætte og diskutere deres mere eller mindre vanvittige forestillinger. At mærke friheden, ansvaret og byrden, det er det, man kan på højskole.

For nogle år siden havde vi en elev med slør og det hele. Kun ansigtet var frit, når hun var sammen med os andre. Lad

mig kalde hende Jasmin, hun var sød, hun var intelligent, hun var teenager, og hun gjorde langt hen ad vejen som hendes forældre og familie havde lært hende; hun havde også meget markante holdninger, man kunne faktisk kalde hende intolerant og uforstående på visse områder (eller er det for meget?).

Jasmin var med til fodbold ved flere lejligheder - en glimrende målmand var hun. En aften ved stranden, hvor de fleste andre lå og plaskede rundt i vandet - i badetøj - tog hun pludselig tilløb og sprang ud fra badebroen i fuldt ”ornat.” På skolen kunne hun udfolde sig uden at naboer, fætter, bror, onkel, far og tante havde mulighed for at (for)dømme hende. Det var en vigtig oplevelse for hende, tror jeg, som hun forstod at udnytte uden at gå på kompromis med kernen i hendes værdisæt.

Hun talte alene sammen med drenge, lærte dem at kende, men vi måtte love hende ikke at tage fotografier, når hun stod og sludrede med en person af det modsatte køn - f.eks. den aften, hvor hun sammen med en ven grillede til alle os andre. For nej, hendes kulturelle ophav gav hende ikke fri til selv at erfare disse ting. Det var vigtigt for hende, tror jeg, og en meget stor oplevelse at finde ud af, hvad frihed indebærer i praksis, og hun kan nu selv vurdere om den er farlig eller ej. Det var værdiudveksling i praksis.

Jasmins ophold på højskole stiller os imidlertid også i et dilemma. For at hun kunne få de erfaringer, som vi højskolefolk anser for at være essentielle for alle elever, nemlig muligheden for og pligten til at tage personligt ansvar og forvalte sit eget liv, var vi nødt til at indgå en alliance med hende (på hendes foranledning) om at holde visse ting hemmelige for hendes forældre.

Næppe det bedste udgangspunkt for et dialogmøde med forældregenerationen. Og i hvert fald et kompromis med forestillingen om, at vi bør kunne mødes i samtalens rum.

Det kan til nød gå, så længe vi taler om enkelttilfælde, men det kunne meget vel blive normen, såfremt vi i fremtiden får mange elever med ikke-vestlig baggrund. Tillad mig i den

forbindelse at spørge om, hvilken kultur, der skal være tolerant og imødekommende i dette tilfælde? Min eller hendes forældres? voldsbaseret pædagogik Et andet eksempel stammer fra vores nyligt overståede summercamp, hvor jeg fik mig et større kulturchok. I den snavsede hverdag kan man møde børn, for hvem, det er en ganske naturlig del af hverdagen, at få en på skallen, hvis man gør noget forkert - både derhjemme og i skolen. Det er en del af kulturen, der intet udsædvanligt i det. Min kultur - i al beskedenhed - er bedre. Det har den ikke altid været, men den synes, man skal forsøge at kommunikere uden vold. Dér stod jeg sådan lettere målløs, mens en af mine elever smilende forklarede mig at, hans far altså ikke havde tid til at tale 3 timer med alle sine børn, hvis de havde gjort noget forkert. Han havde for mange børn til at han kunne praktisere dialogbaseret opdragelse, det kunne jeg vel nok se. Jeg forstod argumentet, men skulle jeg også acceptere det?

Eller skal jeg insistere på, at det er mig, der skal lære dem noget gennem dialogen og ikke omvendt (eller er det for meget)?

Hvis børn bliver mødt med vold som en del af den hjemlige kommunikation, så bliver vold et kommunikationsmiddel for dem, så er et også OK at man selv stikker en flad, hvis andre ikke makker ret. Vold er (en del af) det sprog, de lærer. Det bliver meget let til et praktisk problem, hvis vi skal have mange kulturmøder på højskolerne.

Hvis jeg siger nej, er det ikke sikkert, at det bliver opfattet med et nej, hvis ikke jeg samtidig slår til. Åbenhed, frisind og tolerance har konsekvenser i praksis, som vi ikke altid er opmærksomme på, når vi diskuterer dem som begreber. Og vi kommer til at kæmpe unødigt meget med disse konsekvenser, hvis vi i tolerancen, frisindet og dialogens navne hellere vil beskytte kulturer end enkeltindivider.

s. 21

s. 22

november 2008

tendens Nedslag

Dannelse på fynsk Jysk ”skal vi nu ikke lige”-dannelse vs. sjællandsk ”se mig”-dannelse: Vi har brug for fynboerne! af bo kampmann walther (F. 1967) Lektor ved Center for Medievidenskab, Syddansk Universitet. Flittig foredragsholder om bl.a. dannelse, computerspil og nye medier. Desuden fodboldskribent ved Information.

Se meget mere på www1.sdu.dk/hum/bkw

Dannelse er meget nemmere i Tyskland og Frankrig. Dernede tror de på autoriteter og videnskabelige sandheder. Vis dem en doktor med guldindfattede briller og myndigt docerende panderynker, og de svømmer væk i doktrinær benovelse. Tænk på en tysk tandpastareklame. Eller måske en domesticeret progressiv med blødt hår og medietække. Tænk på en fransk filosof.

Teknokratisk kulturdominans er ikke noget, man frygter. Det er bare sådan, det er. C’est la vie.

Billedet er mere mudret herhjemme. Vi tror på livstilsfigurer med licens til Feng Shui og nullermænd, og vi tror på eksperten i Nyhederne, som bryster sig af universitetsstilling og uendelig perspektivforskydning. Vi tror på Troels Kløvedal, den gamle hippie, og røverhistorier fra de syv have, og vi tror på Lene Espersen-typer, der jager en skræk i livet på tossegode pladderhumanister. Vi tror på dem, der er kendt, fordi de kan noget. Michael Laudrup, for eksempel. Og vi tror endnu mere på dem, der kan noget, fordi de er kendt. B.S. Christiansen, for eksempel. Vi tror på lidt af hvert.

Og sådan er det også med dannelsen.

Hvordan ser den danske dannelse ud?

Handler den om at berede sig på en moderne medieglobalisering med krav om dynamik og omstillingsparathed?

Har den kreative klasse og dens glade zigzag mellem kulturradikal humanisme og markedskapitalistisk management patent på, hvad man skal vide for at være klog og lækker? Sludder, siger andre. Dannelse er et spørgsmål om at kunne sin litteraturkanon og sætte nutiden i relation til historiens dybder.

Historisk bevidsthed er ansvarlig menneskevidenskab. Vi skal vide, hvem vi er, og hvor vi kommer fra.

Men uenigheden handler ikke bare om politiske fløjkrige og skænderier

om civilisationens ve og vel. Uenigheden er heller ikke et resultat af systemskiftet i 2001, som gjorde op med meningstyranni og satte en folkelig værdidebat i stedet. Nej, uenigheden bunder i, at dannelseskonstruktionen er splittet i selve udgangspunktet.

Miseren startede, da dannelsen kom til landet for et par hundrede år siden. Og dér, hvor splittelsen gnaver mest i dag, er i danskfaget og kanondebatten. du ta’r jylland, jeg ta’r sjælland Der er dannelse på jysk, og der er dannelse på sjællandsk. Den første handler om folkelighed og socialliberal oplysning. Jeg kalder den ”skal vi nu ikke lige”-dannelsen. Den anden handler om selverkendelse og servicekrav. Jeg kalder den ”se mig!”-dannelsen.

Ansporet af progressive kræfter sydfra – Preussen, Frankrig og Holland - lignede dannelsen en sikker succes. Men så gik det galt. En del af dannelsen kørte fast et sted i den jyske muld, mens en anden fik travlt med at komme til ”kongens Stad”, København. Den jyske model blev med årene til folkelighedens projekt. Der blev bygget folkeskoler, og degnen og landmandens sønner og døtre fik indsigt i en verden udenfor. Den sjællandske version var forelsket i tysk romantik og så det som en livsnødvendighed at tage på dannelsesrejse og udforske sjælens potentialer. Her handlede det om individuering. I Jylland gjaldt det om at få alle med.

Lad os spole frem til nutiden og se på ekstremerne: Jysk dannelse ender ofte i regulær vidensangst. ”De skal fandeme ikk’ tro, de er no’e, dérovre i Køwenhavn!”. Vi ved bedre. Underforstået, vi ved nok. Eller også slår sådan en dannelse over i socialkammeratlig nivellering, som var konsekvensen af 70’ernes ”Blå betænkning”. Alle skulle

s. 23 23 s.

s. 24

»

Dannelse handler om overskridelse. Hvis man ikke uselvfølgeliggør sig selv af og til, stivner man. Man bliver en slags jyde. Men hvis man ikke tør holde fast i værdierne, som også er det filter, vi møder det nye og overskridende med, så ender man med at blive en lalleglad relativist. Altså en sjællænder.

være med. Ingen var bedre end andre, og ingen havde mere ret end andre til at lade sig individuere.

Men sjællænderne og deres dannelse er heller ikke for køn. Den favoriserer tudeprinserne, der forkælet kræver service – viden, uddannelsestilbud, kulturel udfordring – og konstant spejler sig i deres egne fremskridt.

Idealet er stadig en romantik, som er så forvitret i samfundet, at man tager den for givet: Jeg vil dannes i mit eget billede, og jeg kræver, at kulturen omkring mig flytter sig, når jeg selv flytter mig.

I Danmark er dannelse noget værre rod. For hvad betyder det, når dannelsen er i frit fald? Er det fordi, der er slået skår i den jyske folkelighed?

Eller er det snarere den sjællandske blærerøv - ”se mig!” - som har udviklet sig til uansvarlig narcissisme? Faget dansk er tumleplads for forvirringen.

Og debatten om kanonen reflekterer perfekt behovet for at gå idealet om folkeoplysning og individuering efter i sømmene.

Fynboer forlanger ikke mere folkelighed eller mere individualisme.

Fynboer synes, jyder er for langsomme og sjællændere for smarte. Derimod går fynboer kritisk til dannelsesprojektets nødvendige mulighedsbetingelser.

Den fynske dannelse er transcendentalanalytisk. de patetiske kanonister Diskussionen om danskfagets nye kanon har i flere år nærmet sig det patetiske. En kanon er en uomgængelig hitliste. Hvis man spiller sangene fra listen - altså læser teksterne - er man garanteret et mindstemål af dannelse.

Det er i hvert fald målet med de lærdes hitlistearbejde, især i dag, da så mange skræpper op om de unges mangel på historisk bevidsthed. ”Get a life”, svarer fynboen.

Der er for få kvindelige forfattere med, siger nogle. Hvorfor er Kierkegaard ikke bedre repræsenteret, sukker andre. En tredje gruppe mener, det er på tide, at de lalleglade poder får banket noget solidt lærdom ind i hovederne oven på 70’ernes læringsidealer, da vi alle skulle sidde i rundkreds og mærke auraen fra hinandens fodsved.

Det var dengang, rigtig viden gik fra ”kvalifikationer” (kongerækker) til ”kompetencer” (egenlæring). Endelig er der nogle, som holder på, at kanoner

november 2008

er fordummende skruetvinger, der fastholder eleverne i allerede formulerede værdier og dermed blokerer for, at de kan danne sig deres egne. Det er typisk sjællændere fra den kulturelle overklasse, der har masser af overskud til at rende rundt og frelse verden, der siger sådan noget.

Intro fynboen og det transcendentalanalytiske blik. Inde i litteraturkanonen finder vi tre dimser: Historien, Bogen og Selvet. historien Det første argument handler om, at vi kan lære af historien, samt at vi kan lære af os selv. For vi er selv produkter af historien. Jeg kan huske det fra min egen danskundervisning. Teksthistorie og tekstanalyse var pokkers vigtigt.

Den første leverede historisk bevidsthed, fortalte os, hvem vi var (altså efterkommere af Romantikken og Det moderne Gennembrud), og den sidste lærte os at trænge om bag overfladen og ned til dybden og sandheden. Det er selve Humanioras nerve, der blottes her, for humanistisk videnskab er i sin grundform ikke bare beskrivende, men ydermere begrundende og værdisættende.

Den klassiske dannelse spekulerede i solsystemer. Den moderne dannelse tænker i komplekse netværk. Dengang var Jørgen Stein og siden Løgneren svaret på eksistentielle mysterier. I dag kan man finde det hele på Facebook og Google. Og selv om ordene er metaforer, er de solidt forankret i den måde, hvorpå vi håndterer viden: Bredde fører til, at vigtig viden eroderer - noget værre rod, kort sagt - mens dybde leder til sandhed. Det er godt at grave. Det er dårligt at surfe. bogen Vi lever i en tekstkultur. Grundtvig lærte os at have øre for det levende ord. Freud fortalte os, at tekster er ”syge”. De skal en tur på divanen, så den rette analysemetode kan fremvriste de underliggende symptomer.

Nykritikken hævdede, at forfatteren var ligegyldig. Alt udenomsgejl skulle skæres bort, så tekstens egen suveræne stemme kom til sin ret. Og dekonstruktionen prøvede at overbevise den stakkels dansklærer om, at bøger er drilske objekter, der siger noget andet, end de gør, og gør noget andet, end de siger.

Hvad enten man er grundtvigianer, freudianer eller dekonstruktivist, så er det Bogen, der er i centrum. Det virker underligt i dag, da bøger blot er ét medie blandt en masse andre. Og her mødes jyden og sjællænderen. De kulturelt dominerende individualitetsforkæmpere – altså sjællænderne – er bekymret for, at de unge mister evnen til at tænke selv og skabe deres egne billeder (”ud-dannelse” handler jo om at udtrykke sit eget billede, jævnfør det tyske ”Aus-Bildung”), når de får historierne serveret med lækker 3Dgrafik, og hvor erkendelsens stræben hele tiden kan sættes på pause og ”save game”. Jyderne lader sig forvirre af mediekompleksiteten og slår bremserne i.

Derved honorerer de både folkelighedens latente vidensangst og fastholder det sjællandsk-romantiske ideal om historisk bevidsthed.

Men moderne medier såsom computerspil og internet kan ikke reduceres til værktøj eller pensum. Man kommer ikke langt med at reducere nye medier til handy teknologi eller ved at lange spillet Hitman 2 over katederet mod til gengæld at skubbe de støvede bogklassikere af semesterhylden.

Nej, nye medier bør snarere udgøre forståelsesrammen. De skal give anledning til at tænke, og de skal være en lejlighed til at uselvfølgeliggøre faget dansk og dets vidensidealer. selvet Man skal ikke blot lære af historien for at kunne tolke på sin nutid i håbet om at forme fremtiden. Man skal også være i stand til at erkende menneskets dobbelthed af ubevidste kræfter og rationel bevidsthed. Det er naturligvis freudianisme, så det sjasker, og det er et spørgsmål om at zoome ned i Historien og indad mod Selvet. Det er jysk og sjællandsk på én gang: Folkelighedens præmisser mødes med kravet om det selvstændige individ.

En kanon bygger altså på tre moralske imperativer: Du skal lære af historien. Du skal lære af at læse bøger.

Du skal lære af, hvad andre har skrevet om sig selv til andre.

Hvad siger fynboen til dét? I dag handler ”historie” ikke kun om at hædre fortiden som optik for nutiden i form af kanon og pensum. Historie er heller ikke lig med et ukritisk knæfald for nye tekst- og medieformer. Tænk på flagrende sjællændere, som sinds-

sygt gerne vil være ung med de unge og som synes, det bare ville være ”enormt spændende” med de dér ”kåmfjuderspil”. En ”ny” historie er derimod et spørgsmål om dynamik. Det er at måle på afstanden mellem lærer og elev eller for den sags skyld de vindtørre kanonforvaltere og så mig, der hellere vil have en diskussion om danskfaglighedens selektionsmekanismer end sige hot eller not til Kierkegaard.

Historie i dag handler om at få det bedste ud af forbindelsen mellem det gamle og det nye. Det er ikke noget med at støve klassikerne af. Det er snarere at forholde sig kritisk til, om støvekosten overhovedet skal tages i brug.

Historie opstår gennem det kritiske blik, hvormed læreren uselvfølgeliggør sin egen viden og sin egen dannelse (som jo netop bygger på Historie, Bog og Selv). Til gengæld opstår historien også ved, at eleverne får uselvfølgeliggjort det, de troede, de allerede vidste.

For gu’ gør de ej.

Vi lever i en bogverden. Men, kære nok-er-nok-jyder og filistrøse sjællændere, kig jer omkring! Lever vi ikke i en multihybrid mediekarussel, hvor børn og unge snildt kan klare farten, mens vi voksne så gerne vil have tempoet ned?

Nej, giv mig en bog – og gerne én af dem med Historie og Selv. Ja, men dermed installerer man et hierarki, hvor tekstkulturen automatisk indtager en ophøjet position. På den måde gør man Bogen til kernen i de fortolkninger, som bestemmer resten af hierarkiet. En kanonkonstruktion, som der ikke stilles spørgsmål ved, bliver til en ureflekteret, kulturel stigmatisering.

De onde er automatisk de onde, og de gode er automatisk de gode. Se bare computerspil. Enten er de svaret på pædagogernes våde drømme om engagerede og selvkompetente børn og unge, eller også er de faretruende igang med at fjerne den sidste rest af humanisme og historisk forståelse, som de ældre generationer mener at have patent på.

Og derved hindrer man integrative læringsformater, som tager udgangspunkt i en konvergerende mediekultur, fordi man i så fald kommer til at stå med et ”pro” (bogen) over for et ”contra” (nye medier) og ikke en pædagogisk langt mere frugtbar samtænkning af hele mediespektret, inklusive bogen og de nye medier. Medier i dag ”roder”.

De kan ikke længere skilles ad.

»

Jyderne lader sig forvirre af mediekompleksiteten og slår bremserne i. Derved honorerer de både folkelighedens latente vidensangst og fastholder det sjællandsk-romantiske ideal om historisk bevidsthed.

ung med de unge og gammel med de gamle At være dannet i 2008 handler ikke om at opruste den traditionelle vidensmængde - en kanon mig hér, flere historietimer dér og præstationskontrollerende benchmarking. Eller om at være jyde eller sjællænder. Nej, snarere handler det om at uselvfølgeliggøre dannelsens mulighedsbetingelser. Har vi den dannelse, vi fortjener? Hvad er det i selve dannelsens fundament, som gør den usmidig i forhold til nye medier?

Misforstå mig ikke. Dannelse er ikke bare noget med at være på evig jagt efter det nye og det overskridende. Dannelse er ikke ekstremsport i humanismens gymnastiksal. Dannelse handler om overskridelse. Hvis man ikke uselvfølgeliggør sig selv af og til, stivner man. Man bliver en slags jyde. Men hvis man ikke tør holde fast i værdierne, som også er det filter, vi møder det nye og overskridende med, så ender man med at blive en lalleglad relativist. Altså en sjællænder.

Derfor er det ikke bare et spørgsmål om at være nyest med det nye og ung med de unge. Det duer heller ikke at være en vindtør knark, som stædigt holder fast i verden af i går. Jeg tror på noget midt imellem. Noget, der hverken er fra Sjælland eller Jylland.

Måske fra Fyn?

s. 25

debat To sider af samme sag

s. 26

Hvad er livsoplysning?

Serie: Hvordan giver man en moderne tolkning af højskolens kernebegreber - livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse? Højskolebladet giver de første input til FFD’s udviklingsprojekt Højskolens Kerne. Denne sidste gang handler det om livsoplysning af andreas tonnesen

november 2008

lars-henrik schmidt (Født 1953) Mag.art. i idehistorie. Leder til dagligt forskningscentret GNOSIS på DPU. Forfatter til en lang række bøger inden for socialanalytisk og pædagogisk filosofi.

”Der er to aspekter af højskolen, som er vigtige, når man taler om livsoplysning. Det ene drejer sig om højskolens karakter af internat. Hvis højskolen ikke var et internat, så var den ligegyldig. Den er den vesterlandske udgave af et ashram. Det er et åndeligt fællesskab, hvor dvælen ved åndeligheden også skal foregå, mens man slår græs, mens man spiser, og mens man gør rent. På internatet er det afgørende, at livsoplysningen ikke er begrænset til den lærdomsformidlende del, men at den er udvidet til den lærende del af det at være i en tilværelse sammen med andre mennesker. Det er her, det livsoplysende element ligger. Det andet element er udtryk for en nyere udvikling og handler om, at højskolen er blevet en slags efterskole for forvirrede folk efter gymnasiet.

Hvad betyder livsoplysning så i den sammenhæng? Jo, det handler om, at de unge står i et vadested og ikke aner, hvordan de skal orientere sig i livet. De to elementer hænger for mig at se sammen. Det kan godt være, at jeg kan lyde ironisk i min karakteristisk, men jeg mener det faktisk i en positiv forstand. Det handler om at tage en pause. I stedet for at tage en dannelsesrejse langs Highway 66 eller at rejse verden rundt, så er højskolen en mulighed at stoppe op og finde ud af, hvad du skal stille op med dig selv resten af din tilværelse. Jeg ironiserer måske til en vis grad over det, fordi masser af mennesker finder ud af det på egen hånd. I stedet for at gøre, hvad far mener eller det modsatte af, hvad far mener - hvilket kan være ligeså motiverende - så det er afgørende,

at man tager et break, hvor man er optaget af sig selv. De to ting, som binder min punkter sammen, er jo selvoptagetheden. Du skal lære, hvad det vil sige at agere i et fællesskab. De forvirrede mennesker, som er på en højskole, skulle helst komme derfra med en større klarhed i den sammenhæng. Der er ikke noget galt i at være forvirret, det er ikke det, der er min pointe. Højskolens opgave består i at gøre en kvalificeret til dette valg. Det er i sammenhæng med sådan en type dannelsesrefleksion, at højskolen har haft og stadig har en funktion. At de så skal tjene deres penge på at holde sommerkurser, det er noget andet.

Personligt er jeg imod hele den der værdidiskussion, der hersker rundt omkring og også på højskolerne.

Værdierne er i dag blevet individuelle. Jeg går i stedet ind for holdninger. Og folkehøjskolerne skal være holdningsskoler og ikke værdiskoler.

Holdninger er forholdsvis konsekvente organiseringer af værdierne, hvorimod værdierne er ad hoc. Man forlanger ingen konsekvens imellem forskellige former for stillingtagen med reference til værdierne, men det gør man med reference til holdninger. Derfor kan man efter min opfattelse ikke lave en værdihøjskole, men derimod en holdningshøjskole.

Du kan diskutere folks holdninger og sige, jeg er uenig med dig politisk i dette og hint, men hvis man begynder at sige, jeg er uenig med dig i den måde, du tager make up på, kritiserer man den person, der tager make up på.

Nu om dage er problemet, at vi i meget høj grad er værdimennesker. Det er noget sludder, hvis man påstår, at der ikke er nogen diskussion af værdierne.

Det sprøjter ud af ørerne på os med værdier. Vi bestiller ikke andet end at diskutere værdier. Selvom jeg har bevæget mig i dette uddannelsesområde i mange år, så ved jeg ikke, hvad der er højskolernes værdier.”

Polfoto

erik bendtsen (Født 1944) Mag.art. i filosofi.

Ansat ved Roskilde Universitetscenter og afholder desuden kurser på Folkeuniversitetet i København.

statement:

»

Lars-Henrik Schmidt Hvis højskolen ikke var et internat, så var den ligegyldig.

Den er den vesterlandske udgave af et ashram. Det er et åndeligt fællesskab, hvor dvælen ved åndeligheden også skal foregå, mens man slår græs, mens man spiser, og mens man gør rent.

statement:

»

Erik Bendtsen Det, vi har brug for som mennesker, er netop at kunne overskue tilværelsen som en helhed. Og her har højskolen en vigtig funktion, som ikke må gå tabt.

”Begrebet livsoplysning handler om den evne, man har, til at reflektere over tilværelsens mange forskellige aspekter, og om det begrebsapparat, som sætter en i stand til denne refleksion.

I denne sammenhæng og i en højskolesammenhæng er den store forskel på uddannelse og dannelse, at uddannelse ofte har en meget instrumentel karakter. Det vil sige, at man på forhånd har opstillet nogle bestemte mål, som det enkelte menneske skal opfylde. Bagefter søger man så de midler, som mest effektivt kan føre frem til disse mål.

Dannelse drejer sig derimod om noget meget mere overordnet. Det drejer sig nemlig om personens egen evne til at magte livet set som en større helhed.

Det handler om at gøre sig de grundlæggende værdier i tilværelsen bevidst.

Begrebet ”værdi” flyder rundt i debatten, men man støder meget sjældent på en debat om, hvori de grundlæggende værdier i tilværelsen i det hele taget består. Det er lige præcis det, som livsoplysningen egentlig skulle føre os hen imod. Og det er jo et projekt, som man aldrig bliver færdig med.

Livsoplysning er ikke kun et spørgsmål om en selv. Det er et spørgsmål om, at prøve at forstå den store sammenhæng i tilværelsen, og det er blandt andet, at man ikke er alene.

Hvis det skal være muligt at få et godt liv, er en af betingelserne, at man forstår, at man er en del af et liv sammen med andre.

Der skal være nogle steder med plads til at undersøge tingene på en åben og dialogisk måde, hvor man ikke nødvendigvis skal igennem et bestemt pensum. Det er der desværre i mindre grad i det traditionelle uddannelsessystem, som fokuserer meget på resultater. Her indtager folkehøj-

skolen simpelthen en unik plads. Her er undervisningen ikke er rettet mod eksamen, men giver ideelt set plads til en sådan undersøgende og søgende undervisning. Man har selvfølgelig en lærer, som kan noget mere end eleverne. Det er ikke kun et spørgsmål om at komme og aflevere noget, men er ideelt set netop en slags laboratoriumsinstitution.

Jeg hører jo til dem, som mener, at der faktisk findes objektive værdier. De helt overordnede værdier er velfærd og lykke. Velfærd er et helt objektivt forhold, som drejer sig om de fundamentale betingelser. Lykke drejer i højere grad om det individuelle.

Vi har nogle behov, som vi er fælles om alle sammen, men vi skelner ikke mellem behov og ønsker. De fleste af os tror, at det, vi ønsker, er det, vi har behov for. Og så forfølger vi bare vores ønsker i stedet for at undersøge, hvordan vores væsentlige behov egentlig ser ud. Jeg vil ikke gøre mig til talsmand for en undervisning med en direkte terapeutisk funktion, men på den anden sige kan det være et sygdomstræk ved en kultur, at den bliver mindre og mindre reflekteret.

Et rigtig godt liv er måske for de få.

Vi vil altid være utilfredse og ulykkelige på forskellige måder. Men i den vigtige søgen efter at få et bedre liv, er der forskellige aspekter af uddannelse og dannelse, som kan hjælpe os. Som jeg forstår højskolen, har der netop altid været et fokus på denne oplevelse af helhed i tilværelsen. Her har det formelle uddannelsessystem ikke i tilstrækkelig grad evnet at give de studerende en oplevelse af, hvordan fagene faktisk hænger sammen.

Det er en helhedsoplevelse, som ofte er en mangelvare i dag. Vi er i stigende grad grebet af en specialistkultur, som bliver mere og mere dominerende. Hvis man ikke specialiserer sig, så taber man kapløbet. Men det, vi har brug for som mennesker, er netop at kunne overskue tilværelsen som en helhed. Og her har højskolen en vigtig funktion, som ikke må gå tabt.”

s. 27

højskole Det sker

Kalender s. 28

- udvalgte begivenheder fra www.hojskolerne.dk 19. november foredrag På ski i Nansens og Grundtvigs fodspor...

Søren Møller fortæller om hvordan han sammen sin gruppe klarede sig på ski tværs over indlandsisen. ” På ski i Nansens og Grundtvigs fodspor... eller: Hvad Bubber og BS ikke kan.”

Ry Højskole 19. november koncert Hotel Othello Skandinavisk gospel med Tina Buchholtz og vokalensemblet JOY samt pianist Henrik Tue Bjerg og bassist Kristian Dalgaard Nielsen.

Støvring Højskole 28. november foredrag Niels Erik Gjerdevik Niels Erik Gjerdevik fortæller om sin kunst og om Elevforeningens gave til Ry Højskole i anledning af elevforeningens 100-årsjubilæum.

Ry Højskole 2. december foredrag I verdens brændpunkter Han er blevet en af de store stjerner blandt nyhedsjournalister. Poul Erik Skammelsen var der, og det fortæller han om.

Ryslinge Højskole 3. december koncert Robin Colvill ”Popular Piano Classics. Robin Colvill spiller værker af: Mozart, Chopin, Tchaikovsky, Debussy and Rachmaninov.

Ry Højskole

Foreningens kalender 10-11. november Lærerkonference 2008 Silkeborg Højskole 24-26. november Sekretærkursus Nørgaards Højskole

Herning Markedspladsen 2 7400 Herning Tlf. 96 26 38 00 København Havneholmen 29 1561 København V Tlf. 39 15 52 00

28. november Google kursus: søgeoptimering, reklamer og statistik Højskolernes Hus 3-5. december Undervisningsministeriets kursus for nye forstandere Vallekilde Højskole 11. juni 2009 FFD’s Årsmøde og generalforsamling Grundtvigs Højskole

Gavekort

- til en oplevelse der aldrig bliver glemt Glæd en ven eller et familiemedlem med hel eller delvis betaling af et højskoleophold. Gavekort udstedes på beløb fra 100 kr.

Kontakt Højskolernes Hus på 3336 4040 eller bestil via www. hojskolerne.dk/gavekort

Det du ikke lærer andre steder

november 2008

Afrika s. 29

www.kiplingtravel.dk

Tanzania safari og Zanzibar Fantastisk safari med Lake Manyara, Serengeti og Ngorongoro afsluttende med badeferie på Zanzibar.

15 dage, daglig afrejse, fra................18.980,Det klassiske Indien og Nepal Grupperejse med dansk rejseleder til Indiens gyldne trekant, Varanasi og Kathmandu-dalen i Nepal.

13 dage, 5/2, 11/3, 10/10...................16.980,Kina-Tibet-Nepal Den Transtibetanske rejse med dansk rejseleder. Med Himmeltoget til Lhasa, overland gennem Himalaya til Nepal.

21 dg, 6/4, 5/5, 11/5, 2/7, 11/7...........25.980,Ecuador og Galapagos Kultur- og naturrejse til Galapagos og Ecuadors største oplevelser med Amazonas og Andes - med dansk rejseleder 16 dage, 9/2, 18/7, 2/11 fra................26.980,Peru og Bolivia Et brag af en kulturrejse med dansk rejseleder - Cuzco, Machu Picchu, La Paz, Potosi og de endeløse saltsletter, Uyuni.

22 dage, 10/7, 7/10, fra......................27.980,Everest base camp med Amnesty Menneskerettigheder til tops! Den store trekkingtur til Everest base camp i samarbejde med Amnesty International.

21 dage, 1/4.......................................21.840,Kilimanjaro, Afrikas højeste bjerg Fantastisk trekkingtur til Afrikas top ad den bedste rute med optimal akklimatisering og stor topchance.

12 dg, 3/2, 19/2, 6/7, 21/7..................22.480,-

Nye kataloger på gaden ultimo november Du kan bestille et katalog på kontor@ffd.dk, på www.hojskolerne.dk eller ved at ringe på 3336 4040

En bedre skolerejse På fine hoteller med dygtige guider Aktivrejser til: Polen og Tjekkiet

Ghana Oplev kulturen og det traditionelle liv.

Dans, sang og musik i by og på landet / undervisning.

Studierejser til: Berlin, Prag, Krakow, Budapest, St. Petersborg

Bo med udsigt til Atlanterhavet hos en familie.

Ring og få et godt tilbud!

Landsbyliv: bad i floden, vær med i marken.

Billige skirejser til: Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Bulgarien

Østeuropa Rejser 97252524 Tlf.: 4716 1220 - www.kiplingtravel.dk

Rejse til

www.osteuropa-rejser.dk

God forplejning og omsorg.

Fællesrejse til jul!

www.afrikanskdans.dk

højskole Navne

s. 30

Højskolen som en platform til samfundsengagement Set ude fra har engagementet været Aydin Soeis drivkraft. Og så er det jo ikke så mærkeligt, at han er havnet som højskolelærer på Krogerup. Han ser højskolen som en platform til samfundsengagement. Soei er uddannet journalist og har bl.a. arbejdet på Dagbladet Information og P3 Nyhederne. Herudover er han næstformand og medstifter af foreningen Foreningen Ansvarlig Presse. Med

Ved det seneste skolekreds-møde i Den nordiske Folkehøjskole i Kungälv uden for Göteborg blev Marianne Jelved valgt som nyt dansk medlem af bestyrelsen. Sammen med højskolelærer Anders Lyng, Helnæs Højskole udgør hun de danske medlemmer af den nordisk sammensatte bestyrelse på folkehøjskolen i Kungälv.

Camilla Hutters er uddannelsesforsker og har været projektleder i Folkehøjskolernes Forening siden 2006. Det desværre slut nu, og per 1. december tiltræder hun en ny stilling på det relativt nydannede Professionshøjskolen Metropol.

bogen Skyld - historien bag mordet på Antonio Curra debuterede Soei også som forfatter. Bogen er en optrævling af omstændighederne bag mordet på en italiensk rygsækturist i 2003, men giver også et sjældent indblik i en gæstearbejderfamilie på Nørrebro i København.

Europahøjskolen på Kalø ekselerer nærmest i spektakulære ansættelser. Også denne gang, hvor Asmaa Abdol-Hamid skal være gæstelærer til foråret.

Endnu en doktor i Grundtvig: Regner Birkelund har forsvaret sin disputats om Grundtvigs frihedsbegreb. Den er i øvrigt anmeldt andetsteds her i bladet.

Højskolebladet på bogmesse: Redaktør Andreas Harbsmeier fortæller om Højskolebladet, og hvad vi skal med det fredag den 14. november på bogmessen i København.

Søger ny forstander

Et godt sted at starte

Er du dygtig nok til at drive en moderne højskole?

Samsø Højskole er en sund højskole med et aktuelt koncept og stort udviklingspotentiale.

Og ligger i øvrigt på Danmarks dejligste ø.

Vores drøm er at gøre højskolen til det førende tilbud til mennesker der ønsker at ændre deres livsstil.

Er du blevet inspireret af dette?

Se stillingsopslaget på vores hjemmeside, www.samsohojskole.dk

www.samsohojskole.dk - Tlf. 86 59 04 11

november 2008

HØJSKOLELÆRERE TIL MUSIK OG INTERNATIONAL POLITIK LØGUMKLOSTER HØJSKOLE søger 2 lærere fra jan. eller feb. 2009.

• En underviser med international politik som hovedområde og med engagement i globale spørgsmål, kulturmøde m.m.

• En underviser med rytmisk musik/vokal og dans som hoved område. Kort sagt et musikmenneske, som også gerne spiller til fællessang.

Udover disse hovedområder ser vi gerne, at du kan undervise i et af følgende fag: friluftsliv/sport eller kommunikation/ medier/ skriveværksted/journalistik.

Vi søger lærere med en stærk faglighed, som brænder for deres fag, har lyst til at tage aktivt del i livet på en højskole og har lyst til at arbejde med projekter og at netværke.

En del af undervisningen vil foregå på engelsk. De lange kurser skal styrkes, og begge lærere skal desuden kunne lede og undervise på de korte kurser.

Vi tilbyder tjenestebolig til begge stillinger. Ansøgningsfrist er tirsdag den 18. nov. Samtaler den 20. og 21. nov. Ansøgning stiles til forstanderne Vita og Bent Andreasen. For yderligere oplysninger: kontakt forstanderne og se hjemmesiden.

Løgumkloster Højskole er en bred, almen højskole med et grundtvigsk udgangspunkt og en global profil. Vi har 65 årselever fordelt på lange kurser for unge og på korte kurser for folk på 50+. Vi bor lige ved den nye Nationalpark Vadehavet.

6240 Løgumkloster · info@lkhojskole.dk · www.lkhojskole.dk tlf 7474 4040 · 4042 8740

Vi søger en inspirerende og dynamisk skoleleder med tiltrædelse 1. februar 2009 eller evt. senere.

RYSLINGE FRISKOLE er en grundtvigsk friskole og en af landets ældste.

Vi har167 glade og livfulde børn fra børnehaveklasse til og med 9. klasse samt 25 engagerede og dygtige medarbejdere. Skolen er prøvefri og børnene kommer fra lokalmiljøet.

Til skolen hører en SFO med 53 børn, og på området ligger en selvejende børnehave med 33 børn.

At gå i skole på Ryslinge Friskole er ikke en individuel sag. Vi tror grundlæggende at læring foregår i et aktivt, dynamisk og udviklende samspil med andre. Fællesskabet er medansvarligt for individets udfoldelse og omvendt.

Vi er en skole med en levende dialog og en konstant udvikling inden for rammerne af værdigrundlaget. Dette og traditionerne er med til at binde helheden sammen med omverdenen og historien. Vi opfatter skolen som familiens skole. Vi har en integreret og deltagende forældregruppe, en aktiv bestyrelse og en god støttekreds.

Vi forventer at vores nye skoleleder: har kendskab til de frie skoler kan forene glæden ved at have med børn og forældre at gøre med interesse og flair for den administrative del af skolens ledelse kan være en visionær, pædagogisk leder og personaleleder ser uddelegering som en naturlig måde at lede på har lyst til at tage aktiv del i det omgivende samfund, og være med til at placere vores skole her. er lydhør, forstående og favner bredt.

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.Lønnen aftales inden for intervallet 389.201 kr. - 457.438 kr. (april 2008-niveau). Uddybende oplysninger om skolen på www.ryslingefriskole.dk Yderligere oplysninger om stillingen og evt. besøg på skolen kan fås ved henvendelse til bestyrelsesformand Knud Rasmussen 62291542 el. 23636395 eller souschef Trine Juul Thomsen 50981876.

Ansøgningen sendes til Ryslinge Friskole, Gråbjergvej 22, 5856 Ryslinge att.: Knud Rasmussen og skal være os i hænde senest den 17. november kl.

12:00.

Vi planlægger at holde første samtalerunde den 26. november 2008. Vores nye skoleleder skal efter bestyrelsens indstilling godkendes på en ekstraordinær generalforsamling, som vi håber at afholde i første halvdel af december.

s. 31

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

s. 32

november 2008

00

"RINGĀ#ITYMAIL