De gamle bevægelsers kamp Kan folkebevægelserne genoplives? Ud af andedammen Interview med Silas Harrebye
s. 1
Med både Gud og Grundtvig i ryggen Reportage fra en indremissionsk højskole
marts 2013
siden 1876
Vi elsker foredrag! Men hvad kan få dine elevers opmærksomhed?
s. 2
Med Darwin
BOOK FOREDR AG PÅ marts 2013
Foto: Roar L ava Paaske
Et foredrag med et evolutionært perspektiv på partnervalg
.DK
INDHOLD marts 2013
s. 4 Leder Bevægelse og stilstand
s. 5 Til tiden Vinderidéen tager det hele
De gamle bevægelsers kamp Kan folkebevægelserne genoplives?
s. 6 s. 10 Tidsånden kort Ifølge Ida Ebbensgaard s. 11 Hvad er det højskolerne bevæger? Indspark ved Rasmus Kjær s. 12 Billedligt De bedste fra Højskolerne
Ud af andedammen Interview med Silas Harrebye
s. 14 s. 20 Bøger Hjernemadsens hjerneroman
HØJSKOLE s. 22 Højskolen kort s. 24 Med både Gud og Grundtvig i ryggen Reportage fra en indremissionsk højskole
s. 26 s. 28 Debat og kommentarer Helle Terkelsen om Pitstop og psykologisk ilt s. 30 Navne
marts 2013
Højskolebevægelsen er død ”Ideen om en fælles erklæring og forestillingen om, at på rigtige højskoler står forstanderen højrøstet på talerstolen og spytter ud over de første fem rækker, mens de samme salmer synges hver morgen, bliver klam.” - kurt finsten, forstander på krabbesholm højskole
s. 3
debat Leder
s. 4
kolofon 2/marts 2013. 138. årgang
Stilstand og bevægelse Andreas Harbsmeier Redaktør
ofte hører jeg folk referere til højskolebevægelsen som en folkelig bevægelse, og jeg gør det også selv fra tid til anden. Selv om det jo strengt taget er en ren historisk betegnelse. Ind imellem har jeg forsøgt mig med et lidt lystigt højskolebusiness i stedet for. Det er måske mere retvisende, men alligevel heller ikke helt præcist, fordi det kun refererer til det forhold, at højskoler jo også er en forretning. Hvor det første er en historisk kategori, er det sidste et eksistensvilkår. Men hvad bør man så kalde den samlede flok af højskoler? Højskolebranchen henviser også til det forretningsmæssige, men er måske alligevel det mest dækkende. Fordi det beskriver en masse forskellige aktører, der har det tilfælles, at de er omfattet af den samme lovgivning, hvorunder de kan drive deres forretning. Den eneste utvetydige fællesnævner for alle højskoler er loven, og det er der jo ikke meget folkelig bevægelse over. I dette nummer af Højskolebladet ser vi på folkelige og sociale bevægelser – i dag og i går. Et fællesstræk ved succesfulde bevægelser i dag - bevægelser som fremstår samlet og har en virkekraft, der rækker ud over deres egne medlemmer - er, at de er globalt orienterede. De henter inspiration fra hele verden, de interagerer med civilsamfundets repræsentanter fra alle egne. Det er yderst tvivlsomt, om der rent faktisk skal være en samlende bevægelse for højskolerne, om den overhovedet har været der, og i så fald i hvilken retning den bør gå, men kunne højskolen som bevægelse lade sig inspirere af andre sociale bevægelser i dag, kunne en radikal global vending være en mulighed – hvor folket ikke længere tænkes som en nationalt afgrænset kategori.
»
Den eneste utvetydige fællesnævner for alle højskoler er loven, og det er der jo ikke meget folkelig bevægelse over.
udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Helga Kolby Kristiansen Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk redaktion redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk Andreas Harbsmeier (ansv.) Tlf. 3336 4047 Sara Peuron-Berg Tlf. 3336 4267 Jeppe Langkjær redaktionsgruppe Karsten Wind Meyhoff Ane Kollerup Uffe Strandby Neal Ashley Conrad Mette Bock Jonas Møller Ida Ebbensgaard Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. skribenter Jeppe Langkjær Sara Peuron-Berg Andreas Harbsmeier Maj Kirkegaard abonnement Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg DG Media Tlf.: 7027 1155 www.dgmedia.dk layout Katrine Dahlerup, FFD forside Polfoto tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com udgivelsesplan for 2013: #3: 27. marts #4: 25. april #5: 30. maj #6: 1. august #7: 29. august #8: 26. september #9: 31. oktober #10: 28. november #11: 19. december Deadline 14 dage før udgivelsesdatoen. ISSN: 0018-3334
marts 2013
tendens Til tiden
Vinderidéen tager det hele FORSKNING Flere idéer eksisterer sjældent samtidig. Danske forskere har udviklet en model, som viser, hvordan paradigmer og idéer opstår, spreder sig og forsvinder. Og advarer mod ensretning af forskning af sara peuron-berg klimabevægelsen har ændret vores levemåde. Men i videnska ben sker der hele tiden nye opdagelser uden der nødvendigvis sker et paradigmeskift. ”Vi snakker om idéer, der kæmper mod hinanden, og pludselig er der en idé, som bliver verdensomspændende,” forklarer professor Mogens Høgh Jensen. Årsagen er, at hjernen ikke kan multitaske, når det kommer til idéer. Sammen med Kim Sneppen fra Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet, og Bremen Universitet har han udviklet en model, der forklarer, hvordan paradigmeskift inden for naturvidenskaben opstår, spredes og forsvinder. Studiet viser, at når en idé først er blevet dominerende, bliver den favoriseret og fastholdes i længere perioder. Konsekvensen er, at det er svært for nye idéer at vinde indpas. Dermed reaktualiseres videnskabsteoretikeren Thomas S. Kuhns halvtreds år gamle teori om videnskabelige revolutioners struktur. Men Mogens Høgh Jensen understreger, at modellen selvfølgelig kan overføres til andre discipliner og generelle idéer, og at disse idéer tit får endnu større påvirkning. farlig ensretning Modellen er en algoritme, der analyserer innovationsraten, altså udviklingen af nye idéer, ud fra fastsatte parametre såsom tid, størrelse på systemet og tilslutning til idéen. Enten adopterer en
»
Studiet viser, at når en idé først er blevet dominerende, bliver den favoriseret og fastholdes i længere perioder. person en andens idé eller en helt ny opstår. Jo flere, der tilslutter sig idéen, jo nemmere er det at tiltrække tilhængere - princippet kaldes kooperativitet. Modellen er den første af sin art, der indeholder et uendeligt antal idéer.
IStockphoto
Studiet af modellens resultater, publiceret i tidsskriftet Physical Review Letters, afslører yderligere, at det er meget sjældent, at to eller flere idéer eksisterer samtidigt. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på risikoen for ensretning inden for alle discipliner, påpeger Sneppen og Høgh Jensen. Især store institutioner skal passe på, da nye idéer har lettere ved at trænge igennem i små og mindre systemer, hvor det er nemmere at overbevise tilstrækkeligt mange mennesker. Vokser et system sig for stort, er der en klar tilbøjelighed til, at innovationen bremses.
s. 5
tendens BevĂŚgelser
s. 6
De gamle bevĂŚgelsers
Polfoto
marts 2013
kamp
s. 7
TENDENS Mens nye enkeltsagsbevægelser som ”Stop Spild af Mad” har stor gennemslagskraft, er de gamle folkelige bevægelser under pres af andreas harbsmeier
”stop spild af mad!” lyder det enkle budskab fra forbruger- bevægelsen af samme navn, der har fået stor gennemslagskraft i befolkningen, i restaurationsbranchen og i pressen. ”Stop Spild Af Mad” er en privat, selvstændig non-profit forbrugerorganisation uafhængig af partipolitiske, religiøse og kommercielle interesser, der forsøger at påvirke forbrugere, politikere og producenter til at reducere det omfattende madspild, der finder sted globalt. ”Der smides mad ud for 16 mia. kroner i Danmark om året,” fortæller Selina Juul, der er initiativtager til bevægelsen og har modtaget en lang række priser for projektet. For knap seks år siden lykkedes det hende at få stablet ”Stop Spild Af Mad” på benene. I dag har bevægelsen knap 8000 medlemmer alene i Danmark, og det internationale netværk er under stadig udvikling, og der er søsterorganisationer i andre lande under titlen ”Stop
Wasting Food”. Selv om det ikke kræver andet end et ”like” på Facebook at blive medlem af ”Stop Spild Af Mad”, er opbakningen alligevel tydelig, både blandt politikere, medier og forbrugere. I modsætning til mange andre bevægelser i tiden, der opstår og forgår meget hurtigt, har Selina Juul formået at fastholde en dagsorden gennem en længere periode. Det ser man ikke så ofte. Hun kom til Danmark fra Rusland som ung pige. Som teenager arbejdede hun som bagerjomfru efter skoletid og oplevede her, hvordan store mængder nybagt brød ganske enkelt blev smidt ud. Det stod i skarp kontrast til den mangel på fødevarer, hun havde oplevet blandt fattige i Rusland, og denne kontrast inspirerede hendes kamp mod madspild. Midlerne til at drive ”Stop Spild Af Mads” aktiviteter udgøres i dag af legater, sponsorater, donationer, en andel
tendens Bevægelser
s. 8
»
Åbenhed og forståelse er i fokus. Vi håber, at bevægelsen kan sprede sig som ringe i vandet og få folk til at se, at forskellighed er en gave. - pernille bigum, daglig leder af ”generation i”
marts 2013
af overskuddet fra salget af Stop spild af mad - en kogebog med mere, 10% af overskuddet fra Selina Juuls personlige foredrag samt frivilligt arbejde. de gamle og de nye Et andet eksempel på en nyere bevægelse er den helt igennem designede bevægelse ”GENERATION i ”, der er stiftet af blandt andre reklamemanden Gaute Høgh, og som virker for ”åbenhed og forståelse”. Kernen er en hjemmeside, en Facebook-profil og en række mere eller mindre kendte personer, der fortæller om deres egne erfaringer med diskrimination og lignende for på måde at skabe større åbenhed. ”Åbenhed og forståelse er i fokus. Vi håber, at bevægelsen kan sprede sig som ringe i vandet og få folk til at se, at forskellighed er en gave,” fortæller Pernille Bigum, der er daglig leder af ”GENERATION i”. Initiativet bliver bakket op af et par solide fonde og køres helt professionelt. ”Stop Spild af Mad”-bevægelsen er et eksempel på en ny type enkeltsagsbevægelser, der formår at sætte fokus på én sag over tid, mens ”GENERATION i”, trods forsøget på at virke for bestemte værdier i samfundet, mere har karakter af en reklamekampagne. Det står i skarp modsætning til de traditionelle, store, folkelige bevægelser fra Indre Mission over Højskolebevægelsen til Fagbevægelsen, der i dag er pressede – i hvert fald målt på deres indflydelse på samfundsudviklingen. De nyere enkeltsagsbevægelser kan ikke levere de store metafortællinger for samfundets udvikling, som de gamle folkelige bevægelser kunne. Men de lever alligevel op til den definition på en folkelig bevægelse, som Harry Haue, dr. phil. og medredaktør
på bogen Folkelige bevægelser i Danmark, stiller op: ”Folkelige bevægelser omfatter personer, der for at fremme en bestemt sag frivilligt indgår i et fællesskab med henblik på at forandre sig selv og samfundet.” Han peger på, at succesfulde folkelige bevægelser i dag ligger inden for fx forbrugerområdet og sundhedsområdet. Disse bevægelser har haft meget stor fremgang de senere år og har afløst de gamle folkelige bevægelser som centrale aktører på værdidannelsesmarkedet. ”Miljø- og forbrugerorganisationerne er blandt de folkelige bevægelser, der står stærkest i dag. Ligesom bevægelser, der har med sygdom og sundhed at gøre, som igen er en udløber af den folkelige idræt. Sundhedsbevægelsen har en række ideelle argumenter, der handler om, at vi skal være sundere og leve bedre.” Det er i dag som sagt vanskeligt at få øje på de brede folkelige bevægelser, selv om de gamle, Indre Mission, de grundtvigske bevægelser og så videre stadigvæk er der. De gamle folkelige bevægelsers problem hænger ifølge Haue sammen med globaliseringen: ”Der er kommet en masse ting udefra, der har sat nye dagsordener for den slags folkelighed, vi er vant til at operere med. Og derfor bliver den presset.” bevægelsen og det nationale Fordi de gamle folkelige bevægelser er knyttet til det nationale, har de haft vanskeligt ved at navigere i en ny verden, hvor begrebet om folket ikke længere er bundet op på nationen, men har en langt mere global og mellemfolkelig karakter. Det samme gælder for højskolen.
s. 9
Harry Haue peger på højskolen som et sted, hvor man uddannede sig og fik en platform til at ytre sig, der rakte lang ind i det politiske. Men i forhold til at betragte dagens højskoler som
»
Der er ikke noget, der tyder på, at de gamle folkelige bevægelser bliver stærkere under pres. De bliver faktisk svagere. Spørgsmålet er, hvordan folkeligheden kan generere nye bevægelser, som har den styrke, som de gamle bevægelser havde. Og hvordan de kan fylde det hul, der bliver i civilsamfundet, når de gamle går ned. - harry haue, dr.phil. og redaktør af antologien folkelige bevægelser i danmark
en bevægelse, er det ifølge ham et problem, at så mange skoler er blevet fagspecialiserede. ”I en globaliseringssammenhæng står den almene dannelse meget stærkt. Og den kan fagspecialskoler ikke have. Man kan sige, at jo mere alment, det er, jo mere inkluderende er det – og åbent for at besvare de spørgsmål, som den globaliserede verden stiller. Hvor får jeg som ungt menneske et potentiale til at takle den situation? Det ville være højskolen til gavn, hvis svaret kunne være: ’Det kan jeg gøre på en højskole, hvor jeg kan forberede mig på at leve i en kompleks og globaliseret verden’.” politisk potentiale Selv om de gamle folkelige bevægelser ifølge Haue har forsømt at orientere sig globalt, har de dog fortsat et stort potentiale – og betingelserne for at påvirke og få indflydelse er i princippet ikke blevet dårligere: ”Jeg mener ikke, at folkelige bevægelsers potentiale for at påvirke rent politisk er blevet dårlige. Ganske vist er folkeligheden under pres, men omvendt kan man sige, at der er meget åbenhed over for det populistiske,” fortæller han. For det politiske er præget af den samme opløsning. De politiske partier er under pres, og det folkelige demokrati som sådan savner legitimitet. Så kan man gøre, som Dansk Folkeparti har gjort med stor succes: gå populismens vej. Det kan også give nogle foreningsdannelser. Selv om de folkelige bevægelser oftest bliver fremstillet som noget, der udelukkende har en positiv valeur, skal man ikke glemme, at de kan have en repressiv karakter. De folkelige
bevægelser har også en disciplineringsfunktion. De er også en måde at holde folk i ørerne på. På den ene side er de frihed og frigørelse, men øjeblikket efter kan de være kontrol og disciplinering. ”Du må ikke være tyk, så du ligger fællesskabet til last,” forklarer Harry Haue. ”Hvis man vil have en frigørende bevægelse, så bliver den nødt til at disciplinere sig, have nogle mål og rammer, for ellers kan den ikke være frigørende. Den binder også folk, og det opfatter vi som bagsiden.” Mens den nye tids enkeltsagsbevægelser som ”Stop Spild Af Mad” har haft held til at påvirke vores livsstil og vores forbrugsmønstre, står de gamle folkelige bevægelser tilbage med vigende medlemstal og uden forbindelse til det politiske: ”Der er ikke noget, der tyder på, at de gamle folkelige bevægelser bliver stærkere under pres. De bliver faktisk svagere. Spørgsmålet er, hvordan folkeligheden kan generere nye bevægelser, som har den styrke, som de gamle bevægelser havde. Og hvordan de kan fylde det hul, der bliver i civilsamfundet, når de gamle går ned?” spørger Harry Haue uden at have svar på rede hånd.
tendens Tidsånden kort
Tidsånden kort – ifølge Ida Ebbensgaard
Livstidsjob
Den ene dag stor specialitet i Frankrig, den næste dag ramaskrig over at finde en findelt rumænsk krikke i en fryselasagne. Men hvorfor er det pludselig så slemt at spise hest? Og hvad forventer du egentlig af indholdet i en færdigret til 12,95?
Senildemente paver, slidgigtplagede monarker og stokkonservative amerikanske højesteretsdommere, hvis verdenssyn blev dannet i 1950’erne. At få livstid er en straf, ikke en jobbeskrivelse.
ida ebbensgaard Journalist, der ikke kan høre om en forening uden at melde sig ind i den. Er på barsel med den førstefødte, Nina, hvor de små stik i den protestantiske arbejdsmoral dulmes med kaffe og gåture på Islands Brygge.
mer af det
Barsel til mænd Nej, desvæææærre kunne regeringen ikke lige få set på valgløftet om mere barsel til mænd i denne omgang. Ned i syltekrukken igen. For helvede. Danmark halter langt bagefter Norge og Sverige. Øremærk. Nu!
marts 2013
morsomt
Hestekødslasagne
burde forbydes
kedeligt
s. 10
Peter Tanev-syndromet Hold op med at lægge billeder af vejret på Facebook. Uanset om det regner eller sner. Solen står op hver dag, og hvis der ligger sne hos dig, ja, så er der nok ret stor sandsynlighed for, at der også gør det hos mig. Og at jeg har set den selv.
debat HB’s kommentatorpanel
Denne måned: Rasmus Kjær (f. 1981) Uddannelseskonsulent, foredragsholder og forfatter
Ove Korsgaard
Asser Amdisen
Hans Hauge
Hvad er det, højskolerne bevæger? INDSPARK Skal højskolerne fortsat kunne rejse kritiske spørgsmål, må de finde ud af, hvad de er fælles om Det sker ofte, at jeg omtaler højskolerne som en bevægelse. Det gør jeg af to årsager. Den første er, at jeg rent retorisk har lettere ved at omtale højskolerne som en samlet størrelse, hvis jeg benytter mig af et samlende ord. Det er praktisk, når man som konsulent i Folkehøjskolernes Forenings tjeneste skal fremme en fælles sag. Den anden er, at jeg personligt og professionelt håber på, at højskolernes i al deres mangfoldighed rent faktisk også er fælles om en sag. Det er måske naivt, for næsten ligeså ofte, som jeg tager ordet Højskolebevægelsen i min mund, oplever jeg at blive korrekset. Ikke af udefrakommende skeptikere, men af højskolefolk, som bedre end nogen andre kender til motivationen for at arbejde på højskoler. De ved, at højskolerne er meget forskellige, og de ved, at mange højskoleansatte er ligeså eller mere interesseret i deres fag, som de er i at være højskolelærere. I dette lys
klinger de forenende termer måske en smule hult. Omvendt er der fælles forpligtelser, som det, uanset de ansattes faglige baggrund, er svært at løbe fra. Der er et fælles hovedsigte, der sætter standarder for, hvad et højskoleophold skal bibringe eleverne. Der er endda særlige krav til, hvordan dette skal løftes, så et højskoleophold - uanset fagindholdet - byder på samvær og undervisning af bred almen karakter. Der er en fælles ramme, man kan forholde sig til. Nuvel. Der findes formålsparagraffer og bekendtgørelser for så mange undervisningsinstitutioner, også uden at deres ansatte af den grund udgør en samlet bevægelse. En folkelig eller social bevægelse handler ikke bare om at bevæge sig, fordi nogen har sagt, man skal. Den handler om, at man i selvvalgt fællesskab vælger at bevæge noget. Hvis højskolerne som en samlet størrelse skal fortjene prædikatet bevægelse, må det handle om, at dens agenter samler sig om en fælles sag, der ikke blot vedrører dem selv og deres fag, men som netop handler om at bevæge noget uden for dem selv. Det som Tor Nørretranders ved højskolernes sidste årsmøde kaldte en fælled, og det som Leo Komischke-Konnerup i en workshop til samme årsmøde efterlyste, da han undrende spurgte til fraværet af højskolernes kritiske røst i samfundsdebatten.
Hvad angår kritikken, er der nemlig ingen tvivl om, at den er bedst, når den udtrykkes på basis af en normativ forestilling om, hvordan det, man kritiserer, burde være. En kritik uden et indbygget alternativ til det eksisterende ender alt for let med at overtage det eksisterende alternativs logik. Hvis højskolerne fortsat skal udgøre et rum for at rejse kritiske spørgsmål, er der god grund til at finde ud af, hvad man overhovedet kan samles om. Hvad det er, man gerne vil bevæge og hvorhen? I foreningsregi er der netop taget initiativ til et projekt, der for det første handler om at finde de pædagogiske fællestræk i højskolernes praksis, og for det andet om at lade disse fællestræk danne grundlag for at gøre højskolernes fælles stemme gældende i den generelle debat om uddannelse. Næsten halvdelen af alle højskoler har meldt sig til projektet. Det vidner om en fælles interesse i at få diskuteret, hvorfor man er højskole og ikke alt muligt andet, og det vidner om en lyst til at sætte en dagsorden for noget sammen. Under alle omstændigheder er der langt fra at erklære en bevægelse død til samtidig at underkende dens aktuelle nødvendighed. Og hvem ved? Måske er højskolebevægelsen ikke død, måske er det bare ikke alt, den vil tillade. Måske den ikke skal vækkes til live, men bare op i fart.
s.s.11 11
tendens Foto
s. 12
Billedligt Foto: Herman Fuglesvedt, elev på Borups Højskole Frygt og længsel En stærkt ubehagelig følelse fremkaldt af en forestilling om, at nogen eller noget er farlig, truende eller vil påføre én smerte eller ulykke. Men samtidig et dybtfølt ønske om og higen efter noget, som man ikke har haft længe eller aldrig har haft, men som man måske har udsigt til at få.
Højskolebladet samarbejder med fotohold fra forskellige højskoler, der til hvert nummer leverer et foto taget af en elev.
marts 2013
s. 13
tendens PortrĂŚtinterview
Ud af
s. 14
Polfoto
marts 2013
andedammen INTERVIEW Det traditionelle oplysningsideal om, at viden får folk til at bevæge sig, holder ikke længere. Samtidens sociale bevægelser med deres kreative aktivisme kan bane vejen for den nødvendige nytænkning af samfundsindretningen, mener forsker Silas Harrebye af andreas harbsmeier. foto tine sletting, information
debatter om dovne robert og fattig carina får ikke silas har rebye op af stolen: ”Jeg tænker ikke så meget på omfordeling i Danmark i dag. Det er et teknokratisk spørgsmål, som ikke kan motivere mig. Jeg føler ikke det store, når politikere diskuterer, om skatten skal et procentpoint op eller ned. Der findes mange spørgsmål, der er vigtigere end det,” fortæller Silas Harrebye en lidt doven februarformiddag i lejligheden på Østerbro. Dagens overskrifter er primært helliget SU-reform og unge danskere på druk i Prag. Han er derimod grundlæggende optaget af, hvordan vi deltager i demokratiet. Hvordan vi udfordrer det bestående, og hvilke muligheder der findes for medborgere, som gerne vil deltage. Hvordan aktiverer man sig selv, og hvordan bidrager man? Silas Harrebye forsker i kreativ aktivisme og er en ofte brugt kommentator, når emnet er sociale bevægelser. Han har netop forsvaret sin afhandling
på Roskilde Universitet om temaet: ” Jeg har aldrig været den store aktivist, men sympatiserer med mange af de kampe, jeg undersøger. Jeg er drevet af en grundlæggende indignation, men jeg har det, som mange andre ambivalent med aktivisterne; på den ene side har jeg stor respekt for deres forsøg på at ændre tingenes gang, på den anden side tvivler jeg også ofte på effekten af deres aktioner.” På den måde deler han manges skepsis over for de unge, der går på gaden: ”Er det bare forkælede, velstillede unge, der skal ud og realisere sig selv? Eller er de også et udtryk for noget mere, for nogle nye historiske betingelser, vi bliver nødt til at forholde os til?,” spørger Harrebye retorisk ud i rummet. Ifølge ham er der hele tiden masser af småbrok, fordi vi burde have det lidt bedre. Vi vil gerne have lidt mere i SU, så vi kan købe en ekstra cafe latte. Det er dagligdagskritik, som ikke rækker særligt langt ud over den
s. 15
tendens Portrætinterview
s. 16
Silas Harrebye (F. 1978) Ph.D. fra Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet på afhandlingen “CRACKS - Creative Activism - Priming Pump for the Political Imagination or a New Type of Democratic Participation Balancing Between Critique, Cooptation, and Recuperation on the Margins on the Repertoire of Contention.” Tidligere konsulent hos Rambøll Management, hvor han arbejdede på projekter i Kina, Serbien og Uganda.
marts 2013
enkeltes interesser. Og så har man den mere overordnede ideologiske, kritiske debat, som kun få mennesker er i stand til at deltage i, fordi man der skal betjene sig af et bestemt sprog og kende til en bestemt begrebsverden. Men det er det ind imellem, der er mest interessant, siger Harrebye. ”Ind imellem meningsmands dagligdagsbrok og de større ideologiske diskussioner om, hvordan vi bevæger samfundet i en anden retning, finder man forskellige former for aktivisme, der i bedste fald kan få os til at tænke verden på en anden måde og stille spørgsmålstegn ved den måde, vi gør tingene på. Der er brug for disse mellemmænd og -kvinder, der kan mediere mellem de mere teoretiske diskussioner og almindelig utilfredshed. Der er brug for nogen, der kan facilitere folks vilje til at engagere sig i samfundet. Og det er her den kreative aktivisme kommer ind i billedet.” jesus som kreativ aktivist Selv om aktivismen i disse år opdyrker nye former og ny kritik, er den kreative aktivisme ikke en ny ting. Harrebye peger med et smil på læben på Jesus som den mest succesfulde kreative aktivist til dato: ”Jesus brugte fortællinger til at få sine budskaber igennem. Han stillede spørgsmålene på en særlig måde, som gjorde, at folk ikke bare fulgte ham, men blev deltagere, fordi de selv blev nødt til at finde svarene. Mange beslægtede teknikker bruger bestemte aktivistiske grupperinger også i dag.” Uden sammenligning i øvrigt nævner han initiativer som den danske kunstnergruppe Superflex, der blandt andet er kendt for deres Guaraná Powersodavand, som de lavede sammen med en gruppe brasilianske guaranábønder. Sodavandsproduktionen skabte et levegrundlag for de lokale bønder, og selve sodavanden blev et kultprodukt herhjemme. Projektet var et modsvar til et par multinationale sodavandsselskabers monopoldannelse, som gjorde
det næsten umuligt for guaranábønderne at leve af produktionen. ”Det er et eksempel på et lille projekt, som der måske ikke tales så meget om på Christiansborg, men til gengæld på andre niveauer. Det er med til at påvirke den understrøm af folk, som på mere konventionelle måder påvirker samfundet, NGO’er, forbrugere og så videre.” Et andet eksempel er Occupy Wall Street-bevægelsen, der har skabt megen opmærksomhed i kølvandet på
»
Jeg tænker ikke så meget på omfordeling i Danmark i dag. Det er teknokratiske spørgsmål, som ikke kan motivere mig. Jeg føler ikke det store, når politikere diskuterer, om skatten skal et procentpoint op eller ned. Jeg mener, der er nogle spørgsmål, der er vigtigere. den verserende finanskrise. Selv om de hverken har haft held til ligefrem at afskaffe den finansielle sektor eller kapitalismen for den sags skyld, skal man ikke undervurdere dens betydning, mener Harrebye: ”Occupy-bevægelsen handler i lige så høj grad om, hvilke betingelser vi har for at deltage og få medbestemmelse i vores demokrati, som det handler om at demonstrere imod det
s. 17
kapitalistiske system. Hvor 1970’ernes aktivisme handlede meget om anerkendelse og identitet, så har de seneste års bevægelser handlet om repræsentation, om hvordan man kan deltage,” fortæller han, mens vi drikker kaffe fra espressomaskinen i lejligheden, hvor han bor med sin kone og to børn. barn af 68 Harrebye er 34 år og er vokset op som barn af klassiske 68’ere, der boede i kollektiv og tog barnevognen med lille Silas med i Fælledparken 1. maj, og i den forstand opfatter han sig selv som mildt indoktrineret. Netop den baggrund deler han med mange i sin generation, men han har ikke behov for at tage afstand fra 70’ernes sociale bevægelser og forskellige former for aktivisme. ”Det bedste, jeg kan gøre, er at være bevidst om, hvor jeg kommer fra og stille spørgsmålstegn ved det, mine forældre tror på og i et vist omfang også mig selv. I 1968 var der jo en hel bølge af kreativ aktivisme, hvor man forsøgte at påvirke samfundet på en indirekte kulturelt orienteret måde. Men der er sket meget siden. De folk, der gør noget lignende i dag, gør det på en anden måde, fordi betingelserne har ændret sig.” Harrebye peger blandt andet på, at den stigende globalisering radikalt har ændret grundvilkårene for deltagelse: ”Vi bliver inspireret af, hvordan folk gør tingene i andre dele af verden. Når noget lykkes i Egypten eller Tunesien, så bliver man inspireret andre steder i Mellemøsten.” Også den stigende medialisering af politikken har gjort en forskel i forhold til, hvordan man mobiliserer og påvirker folk. Og så har nogle af de kræfter, man kæmper imod, ændret sig, forklarer Harrebye: ”Kapitalismen ser helt anderledes ud i dag, end den gjorde i 60’erne og 70’erne. I dag taler man om ’kognitiv kapitalisme’. Fjenden er sværere at få øje på, fordi markedet i højere grad er
internaliseret i os selv og har en mere flydende karakter på tværs af traditionelle skel i vores samfund. Det gør også, at den kamp, man kan kæmpe, bliver nødt til at se anderledes ud.” Hvor man tidligere var medlem af et parti eller en fagforening, er de sociale bevægelser i dag mere enkeltsagsorienteret. De store fortællinger er, som
»
Hvor 1970’ernes aktivisme handlede meget om anerkendelse og identitet, så har de seneste års bevægelser handlede om repræsentation, om hvordan man kan deltage.”
bekendt død, og man er meget mere fragmenteret i sin måde at engagere sig på: ”Det er på mange måder et problem, fordi folk ikke nødvendigvis bekender sig til en bestemt bevægelse særligt længe ad gangen, men det er også et problem, at man måler samfundsengagement ud fra nogle traditionelle succeskriterier, som 68’erne har en tendens til. Man bør ikke længere bare se på, hvor mange, der skriver under på en underskriftsindsamling. Man er også nødt til at indtænke andre nye forhold. Er det fx det samme, når folk ’liker’ noget på Facebook.” revolution Oplysningstidens ideal om, at det er viden, der får os til at rykke os og lave verden om, er ikke længere gyldigt. Når mennesker i dag bliver inspireret
til at gøre noget, er det sjældent fordi, de får stukket en flyer i hånden, eller fordi de læser en rapport eller en undersøgelse, forklarer Silas Harrebye. ”Det er ofte, når de ser nogle billeder, eller når de i fællesskab får en følelse af, de bør gøre noget. Et godt eksempel er Verden brænder-projektet på Krogerup Højskole, som, jeg synes, er meget interessant. Eleverne tager ud i verden og ser på det, det sker, i stedet for at sidde derhjemme og læse om det.” I stedet for at tro på, at viden i sig selv kan bevæge os, er fokus i dag rettet mod andre måder at engagere sig på. Det, der engagerer, er noget socialt, noget kropsligt og noget æstetisk. ”Tidligere arbejdede man med meget fastcementerede ideologier. Nu er det meget mere fragmenteret. Det giver mulighed for at tænke revolution på en ny måde,” fortæller Harrebye, der godt tør bruge ordet ”revolution” – også i en dansk kontekst, selv om det unægteligt klinger af en svunden tid. revolutionær tænkning I dag bliver der tænkt meget defensivt i Danmark, mener Harrebye: ”Det hele handler om, hvordan vi mister mindst muligt, og ikke særligt meget om, hvordan vi tænker et bedre samfund. Alt er reformorienteret frem for at være revolutionært. Selv om der er nogle historisk betingede gode grunde til, at de færreste tør tage ordet revolution i deres mund, mener jeg alligevel, at man både inden for politik og civilsamfund bør skele mere til de grupper og aktivister, der tænker mere radikalt, mere utopisk, fordi det er en rigtig god måde at gøre op med vanetænkningen.” Der mangler forbindelse mellem det, der sker i undergrundsmiljøer, og det, der sker på det repræsentative niveau, mener Harrebye: ”Socialdemokraterne og SF burde genskabe forbindelsen til de sociale miljøer, de er udsprunget af. Fagbevægelsen, højskolebevægelsen og andre
tendens Portrætinterview
s. 18
»
De, der får størst gennemslagskraft og har mest at komme med i dag, er dem, der også tænker globalt.
Superflex En dansk kunstnergruppe, der blev stiftet i 1993 af Jakob Fenger, Rasmus Nielsen and Bjørnstjerne Christiansen. Superflex beskriver deres projekter som ”værktøjer”, der inviterer mennesker til at deltage i og kommunikere udviklingen af eksperimentelle modeller, som omformer de økonomiske produktionsforhold. www.superflex.net
marts 2013
organisationer er helt koblet af. Frem for at tænke strategisk kortsigtet, så burde man fra politisk side tænke mere grundlæggende ideologisk åbent. Hvad sker der i dag i de miljøer, de er udsprunget af, og hvordan kan det give dem en retning og en identitet. I Danmark har vi haft en stærk tradition for, at de aktører udfordrer og supplerer hinanden konstruktivt. I dag arbejder de måske nogle gange tæt sammen, men noget er gået tabt i relationen.” Eller hvorfor ikke tænke langt mere på tværs, spørger Harrebye, hvis næste projekt er en undersøgelse af, hvordan vi kan inspirere hinanden på tværs af civilsamfund, stat og marked. ”Hvordan faciliterer vi kreative processer i fællesskab, der gør, at vi kan tænke nyt? Uanset om det er mere kritiske aktivistiske miljøer, om det er håbefulde grønne CBS-studerende, eller om det er i Innovationsministeriet, hvor man gerne vil sparre på SU-området. Hvad kan de grupper lære af hinanden, og hvilke moralske og politiske implikationer kan det få, hvis vi overtager og lærer af hinanden på tværs?” Silas Harrebye ved, at der er stor interesse fra både politisk hold og fra virksomheder for, hvordan man bliver inspireret af mere konstruktive, kritiske, aktivistiske grupper, der tænker og agerer kreativt og udfordrer konventionelle løsninger. Men det skal ikke kun komme fra politikerne. Også de sociale bevægelser bliver nødt til at forny sig hele tiden. Både deres indhold og deres udtryksformer – og ikke mindst de steder, hvor de henter inspiration fra: ”Hvis bevægelserne ikke skal stå i stampe, skal de lade sig inspirere udefra og ikke alene svømme rundt i andedammen. For på den måde at blive tvunget til at redefinere sig selv – og gøre tingene på deres egen måde. De, der får størst gennemslagskraft og har mest at komme med i dag, er dem, der også tænker globalt.”
Occupy Wall Street i Danmark Occupy Denmark og Occupy Copenhagen er en del af en international bevægelse, der er bekymret over samfundsudviklingen. De er inspireret af bl.a. det arabiske forår, Democracia real Ya (Ægte Demokrati Nu) i Spanien og Occupy Wall Street i New York. Occupy-bevægelsen har lokale grupper i mere end 2000 byer verden over, og er uafhængig af partipolitik. Mange af bevægelsens aktivister og sympatisører er også engagerede i andre organisationer og bevægelser af vidt forskellig art, der beskæftiger sig med samme problemområde, men Occupy-bevægelsen er ikke bundet til nogen bestemt politisk ideologi. I modsætning til mange andre organisationer og bevægelser påstår de ikke at have en patentløsning, der kan løse alle problemerne. Medlemmerne har hver især deres egne ideer om, hvad der skal til for at skabe en bedre verden, og de forventer ikke at blive enige om en bestemt politisk løsning. De mener, at flest mulige mennesker skal inddrages i processen med at finde løsninger på de mange alvorlige problemer, planeten står over for. www.occupycopenhagen.dk
Få højskolen ind ad brevsprækken hver måned Tegn årsabonnement eller giv det til én, der sætter pris på debat og dagsordensættende journalistik. 11 numre: 499,- (Studerende 299,-)
Gave
ko r t t
Giv et gavekort til en oplevelse, der aldrig bliver glemt il højs
koler
ne
Glæd en ven eller et familiemedlem med hel eller delvis betaling af et højskoleophold. Gavekort udstedes på beløb fra 100 kr. Kontakt Højskolernes Hus på 3336 4040 eller bestil via www.hojskolerne.dk/gavekort
www.hojskolebladet.dk / tlf. 3336 4047
ER DU ANSVARLIG FOR STUDIEREJSEN I ÅR?
gØr STuDiErEJSEN EN klASSE BEDrE!
Spar tid og penge & styrk fagligheden på studierejsen
Studiebesøg
Faglige kompendier
Tryghed & sikkerhed
Erfarne konsulenter
Rejsemål: Budapest, fly, 5 dage/4 nætter................. New York, fly, 6 dage/4 nætter ............... Firenze, fly, 5 dage/4 nætter ................... Beijing, fly, 8 dage/6 nætter ................... Madrid, fly, 5 dage/4 nætter ................... Edinburgh, fly, 5 dage/4 nætter ..............
fra kr. 2.070,fra kr. 5.875,fra kr. 2.925,fra kr. 5.670,fra kr. 2.640,fra kr. 2.995,-
Prisen er pr. person i flersengsværelse på hostel
Kontakt os på Tlf.: 70 22 05 35 hol@kilroygroups.dk
www.kilroygroupS.com
s. 19
debat Bøger
s. 20
Hjernemadsens hjerneroman ANMELDELSE Ny bog fortæller ikke nyt om hjernen, men oplyser godt og sikkert om den grå masse mellem ørerne, så læseren kan ruste sig til de kommende års landvindinger i hjernevidenskaben af lars andreassen, egå ungdoms-højskole Jeg havde glædet mig til at slå øjnene i bogen i løbet af efterårsferien. Desværre kom den for sent. Jeg havde alligevel ikke den fornødne tid, og smed den i stedet over til sønnike med ordene: ”Tjek den ud. I læser for lidt faglitteratur i skolen. Måske kan du få noget ud af den her.” Bogen er Dr. Zukaroffs Testamente. En bog om menneskehjernen af hjerneforskeren og altmuligmanden Peter Lund Madsen. Det er altid en begivenhed, når der udkommer en bog om hjernen på dansk. Særligt når den henvender sig til den brede befolkning, så jeg glædede mig, endskønt Jyllands-Postens anmelder havde advaret mig mod at bruge penge på den. ”Whatever you do, lad være med at købe Hjernemadsens nye bog!” skrev han. Dengang var det allerede for sent, jeg havde truffet aftale med nærværende publikation om at anmelde den. Jeg glædede mig alligevel. Og Weekendavisens anmelder, som ikke før havde læst hjernebøger, følte sig oplyst ved læsningen, særligt om den lille hypothalamus store rolle i livet, om end hun ikke helt vidste, hvad hun skulle mene om Madsens rammefortælling. Rammefortællingen er den, Zukaroff optræder i, som ikke umiddelbart har meget med selve den grå substans at gøre. Og så alligevel.
marts 2013
hjerneroman Hjernebøger er ofte bundet op på en hypotese, som forfølges gennem formidling af diverse forskningsresultater, og dermed giver fremstillingen et drive. Hjernemadsen har ikke kunne benytte sig af hypotesen som virkemiddel, da hensigten har været at skrive en bred introduktion til den forudsætningsløse læser. Altså ham eller hende, der sikkert har læst et par artikler om hjerneforskningens
»
Madsen har konstrueret en rammefortælling med sig selv og Dr. Zukaroff, en naturhistoriker af dansk-russisk oprindelse og tidligere DDR-agent, i hovedrollerne. forunderlige resultater, men som måske mangler en samlet fremstilling af hjernens opbygning og funktionalitet. I stedet for hypotesen har Madsen
Dr. Zukaroffs Testamente En bog om menneskehjernen Peter Lund Madsen Gyldendal 2012 549 sider, kr. 349,95,Rigt illustreret
konstrueret en rammefortælling med sig selv og Dr. Zukaroff, en naturhistoriker af dansk-russisk oprindelse og tidligere DDR-agent, i hovedrollerne. ”Ja, den er OK,” svarer sønnike, da jeg ivrigt forhører mig om hans syn på bogen, mens jeg selv venter på at få ordentlig tid til den. ”Og det er rimelig spændende, det der med Dr. Zukaroff. Den kan få 5 ud af 6 stjerner ud fra det, man skulle lære af den. Men han skulle måske have kaldt det for en hjerneroman.” Og ja, det virker som en glimrende betegnelse for, hvad det er, Madsen har begået.
nyt eller bare oplysning Zukaroff og Madsen oplever en del sammen i løbet af bogen, og de guider med deres dialog læseren igennem det, der ellers kunne være temmelig tørt stof. Ind i mellem overvejer Madsen og Zukaroff, hvad projektet går ud på og kan bruges til, som her hvor Zukaroff lader følelserne løbe af med sig: ”Din historie om menneskehjernen er jo historien om en helt ny måde at være dyr på […] en påmindelse om, at vi mennesker skal vedkende os det kolossale
»
Læseren får rigeligt at vide om belønningssystemet, og om hypothalamus, om hukommelsens forskellige dele, om sanserne, om søvn, om hjernens følelsesliv og så videre. Ikke nødvendigvis nyt, men alt sammen oplysende. ansvar, vores hjernekapacitet pålægger os.” Madsen nedjusterer en kende – ”vores bogprojekt var jo bare et stykke ganske almindeligt folkeoplysningsarbejde” – og så kan læseren jo placere sin holdning et sted imellem de to. Men Madsen holder sig ikke tilbage, og bliver af til civilisationskritisk, som da han udnævner belønningssystemet til den ”uden sammenligning” største fare for det moderne menneske. ”Den dødelige trang til øjeblikkets tilfredsstillelse.” Sådan at stikke næsen frem er ikke comme il faut i formidlingskredse, men i mine øjne er det en af bogens kvaliteter. Man kan ikke have viden
uden at have en holdning til den – eller uden at bruge sin viden. Og læseren får rigeligt at vide om belønningssystemet, om hypothalamus, om hukommelsens forskellige dele, om sanserne, om søvn, om hjernens følelsesliv og så videre. Ikke nødvendigvis nyt, men alt sammen oplysende. Og når et simpelt kredsløb i hjernen – såsom belønningssystemet – kan være den største trussel mod det moderne menneskes velfærd, så er det på sin plads at kende til det. Men belønningssystemet er også det, der ligger bag lysten til at lære. Det har to sider. Og kender man dem, har man stor mulighed for at undgå det slemme og gøre det gode fristende. evolutionshistorie med følelser En anden kvalitet ved bogen er Zukaroffs baggrund som naturhistoriker. Hjernens funktionelle anatomi og forklares gennem evolutionshistorien, hvilket i mine øjne er den eneste rig-
tige måde at gøre det på; fra reaktive celler til insekter over fisk og pattedyr og til menneskets mulighed for selv at påvirke verden. I mere traditionelle fremstillinger ville forfatteren krydre hovedstoffet med løsrevne anekdoter, der skal give fremstillingen liv. Madsens krydrer sit hovedstof med sit møde med den fiktive Zukaroff. Og det møde er fyldt med følelser og overvejelser – barmhjertige, forstående, uforstående, barndomsminder, traumer, glæde, vrede, skepsis, nervøsitet, taknemmelighed, tillid – som afspejler netop den hjerne, der ligger under overfladen, og dermed giver en fornemmelse for det, det hele handler om. Som samlet fremstilling af hjernens opbygning og funktionalitet fungerer Dr. Zukaroff glimrende, skulle jeg mene. Og Peter Lund Madsen skriver lige så klart og forståeligt, som han taler. Jeg havde glædet mig til bogen, og jeg var stadig glad, da jeg lukkede den.
GRO MYGIND Lærer på Brandbjerg Højskole, uddannet Kaospilot og coach og læser desuden dansk som meritstuderende på seminariet
Hvad læser du? Hvad læser du i øjeblikket? Et eventyr af Jonas T. Bengtsson – når jeg da ikke bliver afbrudt og må læse Hvor er Plet? højt i stedet. Et eventyr er lækkert skrevet og interessant på grund af fortællervinklen – vi hører både om det barske og eventyrlige liv set gennem drengens øjne. Hvilken bog vil du anbefale dine højskolekolleger? Presence af Peter Senge, Otto Scharmer, Joseph Jaworski og Betty Sue Flowers. Ikke at Hvor er Plet? er en dårlig bog, absolut ikke, men jeg mener budskabet i Presence og idéerne til udvikling og forandring af mennesker og vores fremtid er mere relevant. Ofte bevæger vi os i de samme mønstre og har uhensigtsmæssige vaner. Denne bog hjælper os til at se nye læringsmuligheder. Første skridt er at være fuldkommen til stede og bevidste i det, vi gør. Hvilken bog har betydet mest for dig? Momo af Michael Ende. Historien om de grå herrer – tidstyvene – og barnet, der overvinder dem og bringer tiden tilbage til menneskene. Momo får med hjælp fra sine venner og skildpadden Cassiopeia mindet os om, at vi skal være os selv, og at vi ikke skal spare på tiden. Denne fantasifulde og dybe bog peger blandt andet på vigtigheden af at lytte rigtigt.
s. 21
højskole Højskolen kort
s. 22
Det sker
Presseklip
Tørre tal
2 9 5 4 6708 1
3
kierkegaard x2 Midt i marts kan du få ordentlig dosis Kierkegaard i Hadsten. Kl. 16 fortæller dette blads redaktørs fædrene ophav, Eberhard Harbsmeier, om Kierkegaards liv og tanker på Hadsten Højskole, mens han kl. 19.30 i Sct. Pauls Kirke læser udvalgte Kierkegaard-tekster iblandet musik fra Christina Meißner, cello, og Poul Skjølstrup Larsen, orgel, samt projektioner af Michael Geyersbach. 11. marts på Hadsten Højskole og i Sct. Pauls Kirke benny på slottet Engelsholm Højskole får besøg af den folkekære lyriker Benny Andersen. Hvad han skal fortælle om, vil de ikke ud med, men mon ikke det bliver underholdende? 20. marts på Engelsholm Højskole gammel nordisk Samme dag lægger Bi Skaarup, madhistoriker og præsident for Det Danske Gastronomiske Akademi, vejen forbi Vestjyllands Højskole. Hun vil med ord og smagsprøver belyse vores madkulturelle fortid og give bud på en velsmagende fremtid. 20. marts på Vestjyllands Højskole
marts 2013
”Hvis jeg kun skulle tænke på at gardere mig selv, så skulle vi ikke nøjes med et fælles værdigrundlag og et sæt husregler. Så skulle jeg indføre skriftlige politikker om alle mulige tænkelige og endda utænkelige forhold, hvor en ansats handlinger kan bringe mig i klemme. Politikker, som så gerne skulle følges op af skriftlige procedurer for selvkontrol og afrapportering. Problemet er, at selvom det sikkert vil mindske antallet af fejl, så vil det lægge en dyne over initiativlyst og give en markant ringere skole for elever og ansatte.” Forstander Jakob Mejlhede i Frederiksborg Amts Avis d. 18. februar ”Lad os starte med en begrebsafklaring - kald en spade for en spade. Et ungt menneske, der tager et år fri og tjener penge, holder sabbatår, mens et ungt menneske, der får uddannelsesstøtte fra staten, mens han holder fri fra skolebænken, har taget fjumreår.” Studerende Sophie Lindgaard i Jyllands-Posten d. 17. februar ”Der er ting i mit liv, som kræver en større tilstedeværelse end jobbet som højskoleforstander giver mulighed for. Højskolen er en velsignelse og en forbandelse, det er livet selv og altopslugende.” Afgående forstander på Askov Højskole Ole Kobbelgaard i Jydske Vestkysten d. 5. februar
Højskolerne er det rene 4.g., lyder en tilbagevendende kritik af skoleformens evne til at tiltrække andre elever end den øvre middelklasses nyslåede studenter. Men er det rigtigt, at eleverne på landets højskoler alle har gået på gymnasiet? Denne tabel, der baserer sig på tal fra Danmarks Statistik, viser, at billedet er lidt mere nuanceret. Højeste fuldførte uddannelse blandt højskoleelever i skoleåret 2010/2011: Ungdomshøjskoler: Grundskolen 2% Folkehøjskoler: Grundskolen 20% Gymnasiale uddannelser 43% Erhvervsfaglige uddannelser 7% Korte videregående udd. 1% Mellemlange videregående udd. 4% Lange videregående udd. 1% Uoplyst/ukendt 22% Kilde: Uni*C
Den store Guskin
Højskoleundergrund
How to stop acting er umiddelbart en pudsig titel på en bog om filmskuespil. Ikke desto mindre bestilte Jesper Trier Gissel, lærer på Nørgaards Højskole, den hjem for godt fem år siden, da han efter gentagende forsøg konstaterede, at metoderne beskrevet i danske bøger om filmskuespil ikke bragte ham og hans elever nogen vegne. Den bestilling har han ikke et øjeblik fortrudt. Harold Guskin hedder bogens forfatter. Både ham og hans metoder var ukendte for Jesper Trier Gissel, da han tilfældigvis fandt bogen på nettet. Siden første gennemlæsning har Guskins filosofi imidlertid dannet grundlaget for Jespers undervisning, og i januar fik lærlingen så muligheden for at møde mesteren i New York. Og Guskin er ikke Hr. hvem som helst. Han har arbejdet med mange af Hollywoods store stjerner. Og hvem ved: Måske bliver den næste Glen Close eller Kevin Kline udklækket på Nørgaards Højskole? Jesper var nemlig så heldig at få en aftale i stand, der betyder, at hans dygtigste elever kan få en time hos Guskin på skolens fremtidige studieture til New York.
Foreningen Højskolejuntaen, som huserer i Aarhus, har eksisteret siden 2005. Den består af tidligere højskoleelever med drive og flair for at stable arrangementer på benene. Juntaen har, ifølge idégrundlaget, det selverklærede og prisværdige mål at udbrede kendskabet til højskolebevægelsen og styrke fællesskabet mellem tidligere højskoleelever på tværs af skolerne. Foreningens økonomi beror på projektmidler og på en masse frivillige kræfter. Juntaen er organiseret med en bestyrelse, Centralkomiteen, og resten af medlemmerne, Folkeforsamlingen – alle sammen tidligere højskoleelever. I og med foreningen styres på frivillig basis, munder arbejdet ikke ud i kontinuerlig offentlig aktivitet. Dog er den interne aktivitet i høj grad levende, da foreningens medlemmer mødes hver måned d. 8. på Grundtvigs fødselsdato til blandt andet filmaftener, julestue og Tour de Brun Bodega. ”Nogle gange er det bare en kaffeklub, andre gange får vi bare verdens bedste ide – så gør vi det!,” udtaler Stine Mathiesen, Juntesse af Højskolejuntaen, om foreningen. Senest er juntaen, efter adskillelige opfordringer, tilbage d. 3. marts med arrangementet Tømmermændsbanko, hvor du kan pleje dine tømmemænd på en grå søndag omgivet af ligesindede højskolefolk.
/jl
/mk
Nyt med småt Billigere byggeri Roskilde Højskole bliver billigere at bygge. Der er hidtil blevet arbejdet med et projekt til 93 millioner – det beløb nedskrives nu til 80 millioner. Forstander Jesper Øland er overbevist på, at ændringerne gør højskolen lettere at realisere. Nybyggeri På Brenderup Højskole kunne de i januar tage første spadestik til et nyt musikhus. Den 100 kvadratmeter store bygning koster 4,5 millioner, og kommer til at indeholde øvelokale, lydstudie og en kunstnerbolig. Gymnasiecamp Brandbjerg Højskole afholder i begyndelsen af marts weekendcamp for dimittender fra gymnasier og HF. Campen er gratis og skal give de unge en smagsprøve på, hvordan højskolen med sit mangfoldige fællesskab og spændende fagudbud kan danne et frugtbart grundlag for fremtidens vigtige valg.
s. 23
højskole Tæt på
s. 24
Med både Gud og Grundtvig i ryggen REPORTAGE Højskolebevægelsen og Indre Mission kan sagtens forenes, mener forstander på Børkop Højskole. Børkop er dog først og fremmest en bibelskole af sara peuron-berg og maj kirkegaard
»
Begge bevægelser dygtiggør dem jo til det åndelige arbejde; jeg synes der er rigtig mange lighedspunkter. - erik back pedersen, forstander på børkop højskole/indre missions bibelskole
der er helt stille udenfor det sner. Udefra ligner Børkop Høj skole med sin røde bygninger enhver anden højskole - og det gør den også indefra. Der er elevråd og demokratisk medbestemmelse. Dog er det ikke et billede af Grundtvig, der hænger i poolrummet, men en 1 meter høj kopi af Thorvaldsens Kristus-figur. ”Vi er en bibelskole samtidig med, at vi er en højskole,” erklærer forstander Erik Back Pedersen. Man kan ikke brænde sit lys i begge ender. Og det er Pedersen godt klar over. Alligevel forsøger han både at
marts 2013
være til stede og engageret i den folkekirkelige bevægelse Indre Mission, og højskolebevægelsen på samme tid. Og det ser ud til at fungere. fællessang og træklatring Sang og musik spiller en stor rolle på Børkop og er et håndgribeligt eksempel på, hvordan skolen rummer to bevægelser. I foredragssalen står flere sangbøger: Højskolesangbogen, Salmebogen og den indre missionske Hjemlandstoner. Pedersen bruger højskolesangbogen, når sangene indeholder en dybde om menneskelivet. Han
mener dog ikke, at hans forgængere har brugt den så meget, som han gerne gør. ”Jeg er meget højskolemand. Fordi din boble brast, så braser verden altså ikke, vel? Og hvis ikke der var noget at kæmpe for, hvad var du og jeg? Vatnisser! Man skal kæmpe for sit liv, man skal turde gøre noget,” siger Erik Back Pedersen tydeligt engageret. Da han startede i august udvidede han skolens fagpakke med bl.a. en adventurelinje. Det kan lyde som et forsøg på at skaffe flere elever til en trængt skole. Og forstanderen vedkender sig da også skolens behov for at imødekomme de unges ønsker. Men han ser ingen problemer i at sammenflette træklatring og Indre Missions værdier. Tværtimod. ”Jeg har arbejdet med og blandt unge mennesker og ved,
at skal du virkelig ind at røre ved dem, så skal du en gang i mellem skubbe dem ud til kanten og se dem i øjnene, når de vakler. De skal jo af med 30.000 kr., så de skal også kunne sige, jamen, hvorfor skal de vælge os? Vil de ud at prøve grænser af, i den verden vi lever i? Så er det det, de skal,” forklarer han med stor entusiasme. Det handler, ifølge forstanderen, ikke nødvendigvis om den ene eller den anden bevægelse, men om det menneskelige. Netop dette engagement og lysten til at hjælpe eleverne med deres personlige forhold til Gud, ser forstanderen som skolens formål: At eleverne skal gå i dybden med sig selv – også i forhold til andre mennesker. Og det er ligeså meget en del af højskolebevægelsen som Indre Mission. trosfællesskabet Børkop Højskole har meget få sommerkurser. Deres målgruppe afspejles også i markedsføringen, der primært foregår via de sociale medier og går efter unge kristne. Oppe under taget sidder eleverne på discipellinjen med deres strikketøj og bærbare. Mange har deres bibel pænt og personligt bundet ind, og siderne er tydeligt slidte. Foran et whiteboard står læreren Per i en ternet skjorte, kakibukser og brune gummisko og noterer, hvad der kendetegner Jesu tjeneste. Fra elevernes synspunkt er det kristne fundament da også afgørende for valget af skolen frem for andre højskoler. Eleverne er primært 4.g’ere - ressourcestærke unge mellem 20 og 25 - mange med en tilknytning til Indre Mission eller højskolen i forvejen. Som Michael, der går på adventure-linjen. Han kom, fordi hans forældre havde gået der, og har desuden en stor tilknytning til Indre Mission i forvejen. Skolen er desuden en god forberedelse til videre uddannelse. ”At få noget kristendomsundervisning, finde ud af, hvor man selv står, før man ligesom selv begynder. Det at læse til præst er også meget udfordrende for ens tro. Så er det rart nok at have lidt ballast, inden man begynder,” fortæller han. Mere afgørende end den enkelte linjes indhold er dog det kristne fællesskab. For Helene, der går på discipellinjen, er der heller ingen tvivl om det vigtigste ved at gå på Børkop: ”Altså, det fællesskab, den bibel, som er fokus i alting, og at man ikke bliver set ned på,
bare fordi man tror.” to foreninger – en skole Det hele startede i 1820’erne med de såkaldte ”gudelige vækkelser”. Grundtvigianismen og Indre mission deler troen på den kristne Gud, men adskiller sig også markant i praktiskkirkelige forhold. Hvor Indre Mission fokuserer på det personlige forhold til Gud, en streng læsning af Biblen og forsagelse af verdens glæder, betoner grundtvigianerne trosbekendelsen frem for Biblen, og går ind for en stor rummelighed i kirken. Denne modstilling mærkes dog ikke umiddelbart på Børkop. I den store spisesal forklarer Erik Back Pedersen, at selvom det selvfølgelig giver nogle tids- og ressourcemæssige udfordringer, giver det god mening at forene Indre Mission med højskolebevægelsen. ”Begge bevægelser dygtiggør jo eleverne til det åndelige arbejde; jeg synes, der er rigtig mange lighedspunkter.” Forskellen er, ifølge Pedersen, at hvor man i den grundtvigske verden ser mere på skaberguden og troen på Gud, tager de på Børkop gudsforholdet mere personligt. Og det er i høj grad alment dannende, påpeger Pedersen - Danmark er jo et kristent land. Skolen er ikke meget involveret i formaliseret samarbejde med andre dele af byen, bortset fra byens årlige mølledag. Det er primært Indre Missions forening, der samarbejdes med. Eleverne besøger foreningen og omvendt. Foreningen på Nytorv fylder derimod ikke så meget, som forstander Erik Back Pedersen gerne ville have. Han er involveret og deltager i forstandermøder, men det er ikke muligt at være lige meget til stede i begge foreninger. Forstanderen drømmer om at lave flere åbne arrangementer, hvor de lokale kan komme og møde eleverne. Og disse møder er ikke nødvendigvis kun indremissionsk funderede, men lige så meget funderet i højskolebevægelsen. Bagerst i spisesalen hænger en reol med 36 grønne, lyserøde, hvide og turkise kopper med navne på. Det er Bør-kopperne, forklarer forstander Erik Back Pedersen med et smil. Det er ren højskolefællesskab. Menuen står på stegt flæsk og persillesovs – men først efter der er sunget Alle gode gaver. Kort sagt: Børkop tilbyder indre missionsk indhold i højskoleform.
Indre Mission Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark stiftedes den 13. september 1861 på Sjælland af præster og lægfolk. I lovene udtrykkes det fælles formål: på evangeliskluthersk grund og så vidt muligt i forbindelse med folkekirkens præster at virke til troslivets vækkelse og de troendes sammenslutning i de helliges samfund. Indre Mission er en folkekirkelig missionsbevægelse baseret på en evangelisk-luthersk kristendomsforståelse. At bevægelsen er kirkelig betyder, at den vil virke inden for Den danske Folkekirke, i troskab med dens læregrundlag og så vidt muligt i forbindelse med dens præster. Hensigten med denne forening af ressourcer var at virke for den indre mission. Altså mission inden for landets grænse og blandt døbte mennesker - i modsætning til den ydre mission, hvor man virkede uden for landets grænse og blandt hedninge. Den første indremissionske højskole åbnede i 1887 i Nr. Nissum. Af andre, nu lukkede, indremissionske højskoler fandtes eksempelvis Hopstrup Højskole og Haslev Udvidede Højskole. Der var 15 elever på første hold og undervisningen foregik i præstegården. Indre Missions Bibelskole oprettes i Børkop i 1974. Børkop er den eneste indremissionske højskole i dag. Kilde: www.indremission.dk
Alle basisfagene og over halvdelen af tilvalgsfagene relaterer sig kun til den kristne tro. Indre Mission er bevægelsen, mens højskolebevægelsen mere er tilstede som en måde at være sammen på - en skoleform. Og hvis det kom til valget mellem at være højskole og bibelskole ville sidstnævnte nok vinde. Skolens webadresse er da også imb. dk. Indre Missions Bibelskole kan eksistere uden højskolen, men Børkop Højskole kan ikke eksistere uden den indremissionske bevægelse.
s. 25
højskole HB undersøger
s. 26
Højskolebevægelsen er død - og har været det længe UNDERSØGELSE Kun få højskolelærere føler sig knyttet til højskolebevægelsen. Men måske har der aldrig været en bevægelse. Og det gør overhovedet ikke noget, mener forstander. Tværtimod af jeppe langkjær
dér, midt i københavn med sin hvide facade vendt mod nytorv og københavns imponerende domhus ligger det. Højskolernes Hus. I husets nederste vinduer hænger en række reklamer for højskolerne. Højskolerne – bestemt flertal. Bag husets mure diskuteres højskolernes væsen og formål på livet løs af ansatte i FFD – Foreningen for Folkehøjskoler i Danmark. Det synes ganske vist: Højskolebevægelsen lever i bedste velgående. Spørgsmålet er dog, om det blot er synsbedrag? Ikke ifølge lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011 af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). Her står det sort på hvidt, hvordan alle højskolers hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, ligesom de alle skal tilbyde undervisning af bred almen karakter. At højskolerne udgør et væsensfællesskab og en bevægelse støttes yderligere af den første formålsbestemmelse i FFD’s vedtægter: Foreningen skal arbejde for folkehøjskolernes idé. illusion snarere end idé? Rettes blikket bort fra den gamle herskabslejlighed i Kongens København og ud mod de højskoler, foreningen
marts 2013
»
Ideen om en fælles erklæring og forestillingen om, at på rigtige højskoler står forstanderen højrøstet på talerstolen og spytter ud over de første fem rækker, mens der synges de samme salmer hver morgen, bliver klam. Det skal vi væk fra. - kurt finsten, forstander på krabbesholm højskole repræsenterer, kan der dog med god grund sættes spørgsmålstegn ved eksistensen af denne idé. Højskolebladets kortlægning af skolernes værdigrundlag i november sidste år viste fx, at de værdier, skolerne deler, til forveksling
ligner et katalog over de politisk mest korrekte holdninger. Næppe værdier, der kan tegne en skarp profil af en samlet bevægelse. Ligeledes afslørede bladets nylige undersøgelse blandt 204 af landets højskolelærere et interessant faktum: Kun 19 % af de adspurgte vægter i høj grad det at være en del af højskolebevægelsen som en vigtig dimension af deres arbejde. Ligeledes ser lærerne sig i meget større udstrækning som lærere på deres egen skole end som højskolelærere i al almindelighed. Bevidstheden om at tilhøre en samlet højskolebevægelse er altså til dels fraværende blandt mange af bevægelsens centrale kræfter. At det forholder sig sådan, kommer ikke bag på Christian Nissen, højskolebarn og tidligere generaldirektør i Danmarks Radio. Han fortæller, hvordan nye lærere på Antvorskov Højskole, hvor hans forældre var forstanderpar frem til 1963, primært kom fra grundtvigske kredse, og gjorde de ikke det, blev de meget hurtigt præget. Det er hans indtryk, at lærerne i dag udgør en meget mere heterogen gruppe, som ikke i samme grad tager de klassiske højskoleværdier til sig. Christian Nissen afviser imidlertid samtidig, at der dengang var tale om en egentlig højskolebevægelse. Det var
s. 27
Højskolepædagogisk udviklingsprojekt Formålet: Intern oprustning: Der skal sættes ord på de almene og fælles perspektiver i den højskolepædagogiske praksis med henblik på styrke højskolernes særkende og fortsatte udvikling. Erobring af begreberne: Der skal skabes grundlag for, at højskoler som synlig pædagogisk aktør inspirerer og bliver inspireret af andre pædagogiske miljøer.
nærmere et spørgsmål om forskellige skoletyper med et vist åndsfællesskab såsom de grundtvigske, arbejderbevægelsens skoler, missionsskolerne og sygeplejeskolerne. Dog med en forståelse af, — i hvert fald blandt dem selv — at de klassiske, grundtvigske skoler var de ”rigtige folkehøjskoler”. Dette billede har dog også ændret sig, og højskolelandet forekommer Christian Nissen langt mere atomiseret i dag. Den samlede højskolebevægelse synes altså at være forlist som projekt for længe siden. Men hvilke konsekvenser har det for forestillingen om de danske højskoler i dag? Arbejder FFD i virkeligheden for en illusion snarere end en idé? højskolen bundet af livsoplysning På sin vis - ifølge Kurt Finsten, forstander på Krabbesholm Højskole.
Højskolebevægelsen i traditionel forstand er ganske rigtigt stendød. Men det begræder han ikke. Ønsket om en egentlig højskolebevægelse forekommer faktisk Kurt Finsten ubehagelig. Sektagtigt. Højskolen har i hans øjne gjort ret i at lade diversiteten og mangfoldigheden få frit afløb. ”Ideen om en fælles erklæring og forestillingen om, at på rigtige højskoler står forstanderen højrøstet på talerstolen og spytter ud over de første fem rækker, mens de samme salmer synges hver morgen, bliver klam. Det skal vi væk fra,” understreger forstanderen. Han mener dog stadig, at landets højskoler deler nogle altafgørende væsenstræk. Grundlæggende handler det om livsoplysning. Nok er der stor forskel på fag, lærere og elever de enkelte skoler imellem, men fælles for dem er diskussionen af tilværelsens grundlæggende forhold. Overbevisnin-
gen om, at der bag den specifikke faglighed gemmer sig de store spørgsmål. Særligt kostskoleformen og fraværet af eksaminer spiller en vigtig rolle for udfoldelsen af denne diskussion. Det er altså pædagogikken og fundamentet for undervisningen, der binder skolerne sammen. Og det må FFD indse, lyder anbefalingen fra Kurt Finsten. Foreningen skal ikke kæmpe for at kvalificere tilværelsens grundlag. Den skal skabe rum for, at kvalifikationen kan ske i frihed på den enkelte skole. Derfor imødeser Kurt Finsten også med begejstring FFD’s højskolepædagogiske projekt. Det kan forhåbentlig belyse og sætte ord på, hvad højskolerne kan sammen og hver for sig. For selvom de ikke bør udgøre en bevægelse, kan de i sandhed noget unikt.
debat Kommentar
s. 28
Psykologisk ilt KOMMENTAR Studerende, der har brug for lidt ”psykoligsk ilt”, kan have stor glæde af tage på en højskole. Ry Højskole gør status på deres pitstoppere af helle terkelsen, studievejleder på ry højskole
Gennem de sidste år har vi haft en del pitstoppere på Ry Højskole. Om efteråret har de unge fået en særlig pitstoppris, og for at gøre sig fortjent til den, har de skullet skrive en motiveret ansøgning. Det har betydet, at vi på højskolen har haft en særlig mulighed for at forstå de bagvedliggende motiver til studiepausen. I efteråret 2012 søgte og fik jeg penge fra Folk F&U midler til at undersøge, om vi som højskoler kan kvalificere opholdet for de unge, der – i stigende grad? – har brug for timeout ift. deres studier. Projektet bygger på en antagelse om, at et fælles rum for fordybelse, refleksion og samtale kan åbne nye forståelser og handlemuligheder for den enkelte. Og at den eksistentielle ensomhed, der for mange unge opleves som et vilkår, kan aflastes ved mødet med forskellige fortællinger om fælles problemstillinger. En vigtig præmis har været inddragelse af de unge selv, og. I alt var 16 personer aktive gennem hele forløbet. hvad kom der så ud af det? Mine egne forventninger til evalueringen var ikke så vældig store. Undervejs havde det været svært at få samlet folk – der sker simpelthen for meget på en højskole – og jeg nåede at blive usikker på, om ikke bare man skulle lade de unge være i fred. Et højskoleophold i sig selv kan have omvæltende betydning for fremtiden, og måske er det nok. Måske er det lige så meget alt det usagte, der rykker. Og måske er
marts 2013
der nok vejledere, der med de bedste hensigter forsøger at hjælpe de, der er i tvivl. Måske skal vi i højskolen slet ikke blande os med det formelle uddannelsessystem, måske skal vi bare tilbyde det læringsrum og det fællesskab vi ved har betydning. Men evalueringen viste noget andet. Der var naturligvis masser af forslag til forbedringer og også kritik af formen, mødetidspunkterne, omfanget af møder – for få, for mange. Men grundlæggende var responsen positiv. En af de ting, der blev fremhævet, var samtalen med andre i samme situation. At det var givende, ja ligefrem bevidsthedsudvidende, mente én, at få lov at udveksle tanker om fælles problemstillinger. At møde andre, hvis ønsker og mål for livet var både så forskellige og på nogle punkter så ens. At få lov at ”tænke højt” i det rum, den strukturerede samtale tilbød. Og at mærke hvordan det kan lette presset at vide, man ikke er alene om svære beslutninger. Alt i alt blev der givet udtryk for, at samtalerne havde medvirket til en større grad af selvindsigt og mod på de beslutninger, der skulle træffes fremover. psykologisk ilt En af de store ideologer og tænkere inden for det pædagogiske felt i Danmark, Jan Tønnesvang, giver med sin helhedsforståelse af menneskelig udvikling og dannelse mange og relevante bud på en forståelse af de udfordringer, der ligger i tiden. Tønnesvang opererer
»
Hvis målet ikke først og fremmest er at vejlede til uddannelse i en fart, men derimod at tilbyde psykologisk ilt – såvel i højskolehverdagen som i særlige filosofiske rum, og dermed kompetencer til at mestre eget liv og træffe de valg der skal træffes, har vi vel lige præcis de rammer, der skal til.
i sin bog Skolen som vitaliseringsmiljø fra 2009 med et begrebet psykologisk ilt. Psykologisk ilt er et billede på det, alle mennesker har brug for, for ikke bare at eksistere, men faktisk trives og gro. Det opstår i relationen mellem mennesker, når betingelser for det er til stede. Det miljø, hvori den psykologiske ilt findes og udveksles, kalder Tønnesvang for vitaliserende. Begrebet psykologisk ilt har meget til
Uenig?
Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk
fælles med det gamle højskolebegreb den levende vekselvirkning. Begge handler om relationer, åbenhed og plads til nærvær i et miljø, hvor tonen er præget af ligeværd og respekt for den enkelte. Men hvor den levende vekselvirkning primært handler om forholdet mellem lærer og elev, giver begrebet psykologisk ilt mulighed for en bredere forståelse. I pitstopprojektet var det relationen mellem eleverne, der var i fokus. Forholdet var ganske vist tilvejebragt af læreren i form af de strukturerede samtaler, men dog opdaget og praktiseret af eleverne. Inden for de givne rammer kunne de vejlede og støtte sig selv og hinanden og blev på den måde, kunne man sige, selvforsynende med psykologisk ilt. Når jeg sammenligner Tønnesvangs tanker om den psykologiske ilt med begrebet om den levende vekselvirkning, hænger det sammen med, at jeg synes projektet på den måde peger ud over sig selv mod både højskolen og det formelle uddannelsessystem. Højskolen er, vil jeg mene, i høj grad leveringsdygtig i psykologisk ilt, hvor det formelle uddannelsessystem – i hvert fald efter folkeskoleniveau – måske lider lidt af åndenød. Det kunne blandt andet de store problemer med frafald tyde på. Jeg synes, Tønnesvang forærer højskolen en nytolkning af det gamle Grundtvig-begreb, der kan være med til at synliggøre, hvad det faktisk er, vi kan bidrage med i (ud) dannelsessammenhæng. Men omvendt også gøre det synligt for højskolen, at dens pædagogiske selvforståelse måske ikke er så langt fra den tænkning og de idealer, der lever og debatteres i uddannelsesverdenen. Den refleksion, der har været i højskolen over dens rolle ift. (uddannelses)vejledning, kan måske få relevant modspil fra Tønnesvangs tanker om vitalisering. Hvis målet ikke først og fremmest er at vejlede til uddannelse i en fart, men derimod at tilbyde psykologisk ilt – såvel i højskolehverdagen som i særlige filosofiske rum, og dermed kompetencer til at mestre eget liv og træffe de valg der skal træffes, har vi vel lige præcis de rammer, der skal til.
Klummen
Fra bloggen s. 29
af lars carlsson, journalistlærer på nordiska folkhögskolan
www.hojskolebladet.dk
Jobbeskrivelser synes at være en hån inden for folkehøjskolen
jelved i af kirsten møller Hvor er jeg lettet over, at det er Marianne Jelved, der skal lede forhandlingerne om en ny højskolelov. Jeg synes, at de korte kurser er en gave til Danmarks befolkning. Det giver nogle nye muligheder for, at alle - ung som gammel - arbejdssøgende og arbejdshavende - kan få lejlighed til at deltage i samværet på en højskole, lære nye mennesker at kende og lære noget nyt for livet. Hvad der ville gøre det endnu lettere for mig at deltage langt mere i højskolekurser ville være forlængede weekender - 3 intense dage - hvor man måske også havde forberedt sig lidt på det, der var temaet.
Du spiser linser og er socialist, og er du ikke det, kan du overvinde dig selv til at huske den nat, hvor du gik hjem fra en fest, lykkeligt forvisset om, at revolutionen var nær. Ja, du er mindsandten ikke som andre lærere. De skræmmer deres elever med trusler om lavere karakterer og pauvre livsmuligheder. Sådan er du ikke. Du behøver ikke tænke på nytte. Du sidder tæt på eleverne, og I ser hinanden i øjnene. ”Skal vi se verden?,” spørger du. Så er der pause. Arbejdet som folkehøjskolelærer er det sjoveste, jeg ved, udover mine børn og Sveriges VM-bronze i 1994. Men jeg har også forstået, at mit job er svært at måle i den ydre verden. Jeg hører sjældent kollegaer kræve besked om, hvad deres slid går ud på. Jobbeskrivelser synes at være en hån inden for folkehøjskolen. Man skal i stedet være lidt af hvert; en hyggelig type med personligheden som pædagogisk instrument. Uddannet behøver man ikke være. Det klarer andre så fint. For nylig var jeg i København for at møde danske lærerkollegaer. Vi famlede os frem i 24 timer efter højskolelærerens inderste væsen. Det var som om, vi ledte efter vores egen anvendelighed, men tav omkring den. Så kom en forløsende kommentar: Nogen sagde, at det åbenbart tager otte år før en elev begriber, hvor vigtig tiden på højskolen var. Da blev jeg varm indeni. Måske er jeg nyttig trods alt, tænkte jeg. Om tre år finder jeg ud af det.
jelved ii af erik lindsø Vi imponeres ofte, når ministeren er så aktiv på højskolernes vegne, at der skal laves ny lov. Men det hele kan drukne i lovarbejdet. Når ministeren elsker os, er det virkelig, at FFD’s bestyrelse skal være på mærkerne, for at det hele ikke ender i indforstået venskabelighed. Vi skal inden længe fra ministeren se en håndfuld konkrete forslag, der markant forbedrer forholdene for højskolerne, og hvis det ikke er indbygget i den nye lov, er vi bedre tjent med den eksisterende.
højskole Navne
s. 30
nekrolog:
Johannes Engberg af kjeld krarup ”Hvis du har administrative spørgsmål, så ring til Johs. Engberg, Båring Højskole.” Sådan var rådet, da jeg ung og uerfaren begyndte som forstander på Egå Ungdoms-Højskole i 1970. Det viste sig at være et godt råd. I 1969 var der kommet en ny tilskudslov og i 1970 en ny betingelseslov – dén, som vi kaldte Højskoleloven. Engberg arbejdede meget aktivt og var en kapacitet på det administrative område. Han var i stand til både at være højskoleforstander i Båring og engagere sig intenst i skoleformens interesser. På grund af hans indsats i lovgivningsarbejdet var hans viden på området meget stort. Dertil kom interessen for højskolebevægelsen, som kom alle til gode. Det var helt naturligt
i slutningen af 1960’erne og i 1970’erne at ringe til Båring og tale med Engberg og sekretær og regnskabsfører, Helle Nørregaard, for at få råd og vejledning. Altid hjælpsomme. Da Undervisningsministeriets undervisningsinspektør på højskoleområdet, Vilhelm Nielsen, blev syg i efteråret 1983, blev Engberg vikar, og dermed havde ministeriet og borgerne fortsat en sagkyndig til rådighed. Dette arbejde udførte han med stort engagement i en periode, hvor der var mange nye højskoleinitiativer på vej. Da jeg i foråret 1984 afløste ham i ministeriet, gav Engberg mig Håndbog i N.F.S. Grundtvigs Skrifter, bd. 1-3. I den vil du finde det værdigrundlag, som du kan bygge dit arbejde på, sagde han til mig. Og han havde ret.
outsiderne ved lars thorkild bjørn:
Fra kvinde til kvinde Der var altid frejdig sang og danselege i det grønne, fortælles det om den første kvindehøjskole ledet af en kvinde, den ugifte københavner Frederikke Pio. Det var lidt for meget for de jævne jyder på Horsens-egnen. Som 24-årig blev Frk. Pio lærerinde for Grundtvig og Fru Astas sammenbragte børn på Frederiksberg. Familien var dog ikke alt for begejstret for den selvstændige Frk. Pio, der havde sine meningers mod. Men hun blev grebet af Grundtvigs tanker. Stærkt inspireret blev hun elev hos Christen Kold. Det gik så godt, at hun året efter blev lærerinde for sommerpigerne på Dalum Højskole. Hos Kold fik hun tanken om at etablere sin egen højskole for unge
marts 2013
kvinder og i 1866 lykkedes det for hende at skaffe midler. Skolen åbnede året efter med 26 elever, men det følgende år kom der kun otte. Forstanderens og elevernes frie og utvungne adfærd vakte opsigt på egnen, og i 1869 solgte Frk. Pio bygningerne og byggede en ny højskole i Tørskind, der eksisterede frem til 1880. I mellemtiden giftede hun sig med en gårdmand, og i 1892 emigrerede de til USA. Frederikke Pio havde et ildfuldt temperament, en rig fantasi, en usædvanlig handlekraft, musikalitet og store sproglige evner, og disse egenskaber fremhævedes også blandt de danske nybyggere i Chicago, hvor hun døde som 85-årig.
Navne med småt Forstanderfarvel Askov Højskole skal have ny forstander. Ole Kobbelgaard forlader skolen efter fem år på posten – beslutningen skyldes personlige årsager. “Det er og har været en stor gave at stå i spidsen for et sted, hvor glæden har så gode kår. Der er dog ting i mit liv, som kræver en større tilstedeværelse end jobbet som højskoleforstander giver mulighed for,” siger Ole Kobbelgaard. Ny lærer I På Brandbjerg Højskole er kaospilot og idégenerator Gro Mygind ny leder af EventLab – skolens linje for projektledelse. Ny lærer II Og søreme om ikke Malene Buus også er ny lærer på Brandbjerg Højskole. Malene er designer, har en mastergrad i entrepreneurship og skal undervise i valgfag om entreprenørskab og social innovation. Rund fødselsdag Tidligere forstander på Vestjyllands Højskole, Steen Espensen, fyldte 70 i januar. Steen er uddannet fra Den Frie Lærerskole og har, ud over sine 11 år i Velling, bl.a. også været lærer på Uldum Højskole. Tillykke herfra.
Rund fødselsdag II Forstander på Nørgaard Højskole og medlem af FFD’s bestyrelse, Vibeke Hundborg, fyldte 60 år d. 27. februar. Hun får også et stort tillykke herfra.
Nyt fra FFD Redigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark Udspil til SU-reform Regeringens udspil til SU-reform blev ikke så begrænsende for et høj-skoleophold som frygtet. Af særlig betydning skal fremhæves: • Hvis man efter adgangsgivende eksamen holder pause i mere end 2 år inden studiestart, mister man muligheden for 12 måneders ekstra SU. Der er altså tid til både at spare op til og tage på højskole. • Karakterbonusreglen på 1,08 afskaffes helt, sådan at det ikke længere er et hen- syn, som unge, der vil tage på højskole efter ungdomsuddannelse, skal tage. Hele udspillet kan ses her på Uddannelsesministeriets hjemmeside: fivu.dk/publikationer/2013/bedre-igennem-uddannelserne-reform-af-su-systemet Forstandermøde den 15. marts På forstandermødet den 15. marts er der mulighed for at drøfte bestyrelsens oplæg til en ny, selvstændig lov om folkehøjskoler. Der vil blive sat fokus på kulturministerens melding om, at folkehøjskolernes mandat vil blive udvidet til at kunne drive lokal oplysningsvirksomhed. Tilmelding via webshop.hojskolerne.dk/ Fleksuddannelsesforslag udsat Det længe varslede fleksuddannelsesforslag, som er blevet udsat en gang, er nu yderligere udsat, så det kommer til behandling til efteråret. Børne- og undervisningsministeren siger dog, at uddannelsen fortsat forventes at træde i kraft i efteråret 2014. Støtte til at etablere faglige netværk Er du højskolelærer, kan du med støtte fra FFD etablere netværk inden for dit fagområde. Der er etableret netværk for kunstlærere og køkken-ledere, og flere er på vej. Der ydes støtte til ophold, gæstelærere og kursusledelse. Se mere på www. ffd.dk eller kontakt udd.konsulent Rasmus Kolby Rahbek: rkr@ffd.dk / 33 36 40 38 Mentorkursus for nye mentorer på højskolerne Afholdes 18.-19. september samt 23. oktober 2013. Kurset er udarbejdet i et samarbejde mellem VIA University College og FFD. Kurset kan tages som et FFD kursus eller som et modul under diplomuddannelsen.
Find det, du er god til
Foreningens kurser s. 31 2013
4. marts Konference: De ”ikke-uddannelsesparate” unge DGI-byen i København 4.-5. marts HPU modul 5 Sted endnu ikke fastlagt 14.-15. marts Forstandermøde 2013 Sted endnu ikke fastlagt 19.–20. marts Forretningsføreruddannelse i tre moduler: Modul 1 Brandbjerg Højskole 21.-22. marts Informationsseminar 2013 Rønde Højskole 5. april Regionalt dialogmøde(Sjælland): Det kvalificerede omvalg Krogerup Højskole 10.-11. april Nordisk Folkehøjskoleråds Vårkonference Nordiska Folkhögskolan Kungälv, Sverige 16.-17. maj Kursus for lærere, der spiller til fællessang Den Rytmiske Højskole 6.-7. juni Årsmøde og generalforsamling Askov Højskole
- fra kampagnen 2013 Se mere på www.ffd.dk
B
HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K
s. 32
Eksamensfri juridisk rådgivning MEET HERE **
per hansen special (kold)
OR * * AT HO ME * * OR * AT VA * RTOV
FRISKE unge ADVOKATER
Efterskoler VAND AD LIBITUM
Byggesager FSL-link REN BESKED GRUNDSKOLER www.frieskolerlaw.dk
a ntor in i
fredericia banegård køb dit GYMNASIUM
Højskoler RETSSAGER hele menneske
Frie Børnehaver VEDTÆGTER ANSÆTTESELSRET
klimavenlig
følsom inkasso ÆGTE KAFFE ØKOLOGISKE SALÆRER Jelved Phu Quoc FAST EJENDOM GRATIS PARKERING marts 2013