Højskolebladet December

Page 1

december 2014

s. 1

siden 1876

Marianne og meningen med det hele Ny folkeoplysningsvision fra kulturministeren skal revitalisere demokratiet Alle har ret For 100 ür siden fik de stemmeret I dag huserer de pü nettet Til forsvar for en hashryger Da eleverne gjorde oprør


s. 2

“Jeg havde ikke et klart billede af, hvad jeg ville arbejde med.” Jacob Graven, cheføkonom

Find det, du er god til hojskolerne.dk december 2014


INDHOLD decemberber 2014

s. 4 Leder Skåltale for demokratiet s. 5 Til tiden Kamp mod historieløshed

Alle har ret - til at mene noget åndssvagt

s. 6 s. 10 Tidsånden kort Ifølge Gitte Karen Rosenqvist s. 11 Kvindernes samfund Indspark fra Lars Andreassen s. 12 Billedligt Fra Vejle Idrætshøjskole

Mikkel, Marianne - og meningen med Danmark Ny vision for folkeoplysning

s. 14 s. 20 Bøger Have, gøre, skabe

HØJSKOLE s.22 Højskolerne kort s. 24 s. 26 Debat og kommentarer s. 28 Debat Hvem kan leve op til lærerens 10 bud? s. 30 Navne Ny mand i Silkeborg

En fortælling om folkestyre ”Højskolens betydning for udviklingen af demokratiet i Danmark hører til de fortællinger, som vi gerne fremhæver ved festlige lejligheder og over for gæster fra udlandet. Fortællingen kræver dog visse nuanceringer for ikke at blive en uhistorisk og selvfed fortælling. ” - ole vind, dr. phil., grundtvigs højskole

december 2014

s. 3


debat Leder

s. 4

kolofon 11/december 2014. 139. årgang

Skåltale for demokratiet Andreas Harbsmeier Redaktør

udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Lisbeth Trinskjær Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk redaktion redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk Andreas Harbsmeier (ansv. redaktør) Tlf. 3336 4047 Julie Melgaard Smidt (journalistpraktikant) Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. skribenter Ole Vind Julie Melgaard Smidt Andreas Harbsmeier

i 2015 fejrer vi 100-året for grundlovsændringen af 1915. Den førte som bekendt til, at de såkaldte 5 f ’er, fruentimmere, folkehold, forbrydere, fjolser og fattige, fik stemmeret. Det er jo nok værd at holde en skåltale for. Men talen skal ikke kun være en festtale. Rune Lykkeberg sagde i et interview til bladet her for et par år siden, at ”graden af demokrati stiger med ligegyldigheden af beslutninger”. Demokratiet som livsform har grebet ganske meget om sig, og vi er alle basisdemokrater i det nære. Men demokratiet som statsform udviser visse træthedstegn. Der er jo ingen tvivl om, at alle de ledende politikere både i Danmark og i EU tid bekender sig til demokrati. De er ideologiske demokrater. Men der er heller ingen tvivl om, at der er en stor mistillid til folks evne til at vælge det rigtige. Det er en klassisk forestilling om, at folket ikke er myndigt nok til at regere sig selv. Derfor må de myndige regere dem. Derfor ser man også, at det er ideologiske demokrater, som flytter meget af finanspolitikken fra det demokratiske rum til et lukket rum, afskåret fra reel demokratisk debat. For det er jo nødvendige beslutninger hævet over enhver diskussion. Det bør vi også holde taler om.

»

Graden af demokrati stiger med ligegyldigheden af beslutninger. Demokratiet som livsform har grebet ganske meget om sig, og vi er alle basisdemokrater i det nære. Men demokratiet som statsform udviser visse træthedstegn.

december 2014

abonnement Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg DG Media Tlf.: 7027 1155 www.dgmedia.dk layout Katrine Dahlerup, FFD forside Das Büro tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com Udgivelsesdatoer 2015 #1 13. januar #2 3. marts #3 21. april #4 9. juni #5 11. august #6 15. september #7 20. oktober #8 1. december Deadline 14 dage før udgivelsesdatoen. ISSN: 0018-3334


tendens Til tiden

Kampen mod historieløshed TENDENS Mange højskoler fejrer til foråret 10-året for Grundloven af 1915. Den slags fejringer skal være med til at afhjælpe historieløshed, men de kan ikke stå alene, mener historiker Michael Böss af julie melgaard smidt

den 5. juni 2015 er det 100 år siden, at en vigtig grundlovs- ændring lagde grunden til det moderne danske demokrati. Her fik kvinder, tjenestefolk, fattige, forbrydere og fjolser nemlig stemmeret. Frem mod jubilæet sætter mange højskoler fokus på den historiske begivenhed, der kulminerer 5. juni med grundlovsarrangementer rundt omkring i landet. En af de højskoler, der deltager i fejringen, er Gymnastik Højskolen i Ollerup. De holder grundlovsarrangement hvert år, men denne sommer bliver det udvidet til en to dages ”demokratifestival” med 5000 deltagende. Desuden bliver emnet demokrati behandlet i undervisningen i løbet af foråret. ”Vi deltager, for at vores elever kan blive opmærksomme på grundloven og få større interesse for en af demokratiets grundpiller,” siger Uffe Strandby, der er forstander på højskolen. Men er fejringer af afgørende historiske begivenheder nok til at give nyt liv til demokratiet i dag? De er en del af løsningen, mener historiker og samfundsforsker Michael Böss. Han har netop udgivet bogen Det Demente Samfund, hvori han kritiserer den historieløshed, han mener præger vores samfund i dag. ”Historiske markeringer er vigtige. For når man sætter fokus på historiske begivenheder, bliver vi bevidste om betydningen af de værdier, der fx ligger i en markering af Grundloven - de værdier, der har forandret vores sam-

fund og haft en kæmpe betydning for Danmark. Der er en begrænset viden i offentligheden om historiske begivenheder, og en fejring er en udmærket måde at få folk til at interessere sig for historien på, men det er ikke nok med overfladiske fejringer,” siger Michael Böss. Så der skal mere til for at modvirke historieløsheden end historiske markeringer? ”Ja, vi har brug for en ny, kritisk folkeoplysning. I Danmarks har vi demokrati på papiret, men folket deltager ikke, de læner sig blot tilbage. Omvendt trækker politikerne sig også væk fra vælgerne. Det skal være en kritisk folkeoplysning, fordi vi lever i en tid, hvor det er vigtigt at gøre opmærksom på farerne ved, at vores demokrati bliver udhulet og svækket. Her skal højskolerne bidrage sammen med alle andre folkeoplysende og dannende institutioner og uddannelser. Desuden kan det i dagens Danmark ikke ske uden, at medierne deltager. Jeg synes, vi skal lade os inspirere af den grundlovsfejring, som har fundet sted i år i

»

Polfoto

Det er vigtigt at gøre opmærksom på farerne ved, at vores demokrati bliver udhulet og svækket. Norge, selv om vores dog ikke kan få samme omfang. Men for nordmændene er grundloven et centralt nationalt symbol. Det er den desværre ikke for os danskere endnu .” 24 højskoler har meldt sig til at mar kere grundlovsjubilæet, men hvordan de gør det, er meget forskelligt. Folkehøjskolernes Forening har udarbejdet et materiale, højskolerne kan lade sig inspirere af, hvor der blandt andet også lægges op til debat om, hvordan demokratiet skal udvikle sig fremadrettet.

s. 5


tendens Alle har ret

Alle har ret

s. 6

Polfoto

december 2014


...(til at mene noget åndssvagt) TENDENS I 100-året for grundlovsændringen af 1915 fejrer man alles ret til at deltage i demokratiet. Dengang fik bl.a. forbrydere, fjolser og fattige stemmeret. I dag huserer de på nettet. Om det er en gevinst for demokratiet, er ikke helt klart af andreas harbsmeier

”min dagligdag de seneste år på facebook har været et væld af dødstrusler samt andre trusler - herunder også mod min kone. Dertil kommer et hobetal af primitive skældsord.” Sådan lød baggrunden fra Dansk Folkepartis Søren Espersen, da han for nylig valgte at trække stikket til sin Facebook-profil. Internettet i almindelighed og de sociale medier i særdeleshed bliver ellers af mange fejret som demokratiets redning. Her kunne dem, vi kan vælge at kalde almindelige borgere, deltage i den offentlige debat og sågar være i direkte kontakt med de politikere, som ellers havde fjernet sig mere og mere fra de såkaldte almindelige mennesker. Det kan godt være, at vi i 2015 fejrer 100-året for, at almindelige mennesker fik stemmeret. Men almindelige borgere begår sig tilsyneladende ikke så godt i den offentlige debat på nettet, på avisernes hjemmesider, på blogs og

»

Den såkaldt “frie debat” er blevet en mudderpøl, der er god grund til at nære dyb bekymring for. Meget lidt vigtigt kan rejses her. Den såkaldte “debat” er ikke demokratiets ven. Den er demokratiets nyeste fjende. - søren pind, folketingspolitiker

s. 7


tendens Alle har ret

s. 8

på sociale medier, når de skal diskutereforhold af almindelig interesse. Man kalder sine medmennesker de frygteligste ting. Man mobber, forulemper, beskylder, splitter, udelukker, chikanerer. Og gerne anonymt, så man ikke

»

Folk skal selvfølgelig have lov til at være kritiske, det må man endelig ikke misforstå, der skal være en kvalificeret pluralisme. Men der skal være en ramme for det, og dem, der ikke overholder rammen, skal udelukkes. - søren lerche, grundtvigs højskole

behøver at stå til ansvar for noget. Sproget og synspunkterne har ofte en sådan karakter, at avisernes webredaktører må bruge mange ressourcer på at slette indlæg fra hjemmesider og Facebook, ligesom særligt kvindelige politikere skal være ganske hårdhudede for ikke at blive påvirkede af den ophobning af forulempelserne, der finder sted på deres facebooksider. Søren Lerche, der blandt andet underviser i demokrati og sociale medier på Grundvigs Højskole, mener, at det i princippet kun er godt, at politikerne læser det, borgerne skriver, og tror også, at borgerne føler sig tættere på politikerne, end når de blot ser dem i avisen og på tv.

december 2014

”Folk skal selvfølgelig have lov til at være kritiske, det må man endelig ikke misforstå, der skal være en kvalificeret pluralisme. Men der skal være en ramme for det, og dem, der ikke overholden rammen, skal udelukkes, så det er dem, der ønsker en ordenlig dialog, der er tilbage. Men det er vigtigt, at aviser og politikere på sociale medier redegør for de her retningslinjer jævnligt og sætter rammen op. For jeg mener, det er ærgerligt, hvis politikerne bare lukker helt ned som fx Søren Espersen,” mener Lerche. den hårde tone Selv statsminister Helle Thorning Schmidt mente i sin nytårstale, at ”tonen er blevet mere hård de senere år. Både fra borgere, i medier og på nettet. Ordene er blevet mere rå. Det skal vi lave om på sammen. Vi skal vise større respekt for hinanden.” Den opfordring er vist ikke rigtig slået igennem endnu. Det er som om, at kravet om gensidig respekt ikke efterleves af de mange daglige deltagere i den gensidige tilsvining på sociale medier. Mange deltagere i den offentlige debat bliver rent teknisk udelukket fra at deltage i debatter, fordi de betjener sig af et andet sprog, end dem, der sætter dagsorden. Det er som oftest belæste og medievante typer, som dominerer debatten i dagblade og elektroniske medier. Men i de uredigerede debatspor, er sproget et helt andet. Et af de steder, hvor der er fuldt afløb for galden, er Ekstra Bladets ”Nationen!”. Ifølge Thomas Harder, der er debatredaktør på Nationen!, har folk, der taler grimt, lige så meget ret til at blive hørt i debatterne, selv om han også der må luge ud i det værste: ”Vi opfordrer selvfølgelig også til en ordentlig tone på Nationen! – og sletter mellem 50 og 200 af de 3.0006.000 daglige kommentarer, og mange af dem ryger ud, fordi de er for barske. Men samtidig skal vi passe på med at kræve, at folk bruger et poleret og


s. 9

DJØF-acceptabelt sprog, når de vil til orde. Dem, der taler grimt, har mindst ligeså meget ret til at blive hørt, og mange af Nationen!’s 137.000 registrerede brugere har et grimt sprog, som minder mere om det, man taler på gaden end det, man taler på universitet eller på Christiansborg,” skriver han. berigelse for demokratiet I dagens Danmark ved de fleste, hvad de mener om indvandring, privathospi-

»

Når vi kommunikerer på Facebook, internettets blogs og andre debatsider, er vi ikke forpligtede på kun at være én person med et sæt holdninger. Vi kan ændre avatar og lege med nye idéer og holdninger, uden at det får konsekvenser. - ejvind hansen, danmarks journalisthøjskole taler og økologisk landbrug. Og det er på den baggrund, vi stemmer ved valg og deltager i samfundsdebatten. Men internettets debatkultur påvirker borgerne, så de ikke længere vil stå til ansvar for de beslutninger, de har stemt for ved valgene. På internettet er man vant til, at man kan mene én ting det ene øjeblik og noget andet det næste, uden at det får konsekvenser. Og breder den debatkultur sig til resten af samfundet,

vil det i sidste ende betyde, at vores demokrati og nationalstat smuldrer, siger skeptikerne. Søren Pind skrev det meget direkte i et indlæg i Berlingske: ”Den såkaldt ’frie debat’ er blevet en mudderpøl, der er god grund til at nære dyb bekymring for. Meget lidt vigtigt kan rejses her. Den såkaldte ’debat’ er ikke demokratiets ven. Den er demokratiets nyeste fjende.” Det samme synspunkt kommer fra Ejvind Hansen, der forsker i nye mediers påvirkning af samfundet på Journalisthøjskolen. ”Demokratiet, som vi kender det i dag, findes ikke om 50 år, hvis internettets debatkultur fortsætter som i dag. Når vi kommunikerer på Facebook, internettets blogs og andre debatsider, er vi ikke forpligtede på kun at være én person med et sæt holdninger. Vi kan ændre avatar og lege med nye idéer og holdninger, uden at det får konsekvenser,” forklarer han. Det skyldes, at vi på nettet ikke skal stå til regnskab for det, vi skriver. Det er noget lettere at lufte forskellige holdninger på nettet end i kantinen, hvor man kender alle dem, man snakker med. I dag forventer vi, at vi alle hver især holder fast i vores grundholdninger til tingene. Men på internettet kan vi ikke sætte ansigt på folk, så der hersker en anden debatkultur, hvor vi ikke kan kontrollere hinanden. I de nye medier står vi ikke last og brast med et fast sæt holdninger til tingene. Den indstilling til at debattere vil brede sig og med tiden ændre selve grundlaget for demokratiet. Står man ikke til ansvar over for egne holdninger, har alle ret.

Kilder: Videnskab.dk og kommunikationsforum.dk

Den demokratiske samtale anno 2015? Eksempler på kommentarer på Facebook. ”Vi skal have lukket totalt af for indvandringen fra de islamiske lande, det har ingen pointe at vi kan redde disse koranfascister.“ ”Man har råd til indvandrer, men man har ikke råd til arbejdsløse dansker og ordentlig mad til de ældre, så de skide narerøve til den regering, i har sku et forklarings problem over for de svageste i Danmark, som er rigtige dansker.” „Heidi Jensen luk fissen det vil også klæ dig!“ ”Har du virkelig været ude og købe det navn? Hvor patetisk. Nå men det rager ikke dig, moster og du kan ikke få tid, for du er udenfor terapeutisk og pædagogisk rækkevidde. Lige til den lukkede.”


tendens Tidsånden kort

Tidsånden kort – ifølge Gitte Karen Rosenqvist

Forbyd

Træls

- at jeg ikke får dette kaffestel i julegave

- at jeg ikke købte det kaffestel

forbyd

gitte karen rosenqvist First Lady på Vallekilde Højskole siden efteråret 2010. Gift med forstander Torben Smidt Hansen siden foråret 2012.

genialt

Genialt Det sejeste kaffestel.

december 2014

træls

morsomt

s. 10

Morsomt - at nogen har købt kaffestellet – også selvom det burde være mit.


debat HB’s kommentatorpanel

Denne måned: Lars Andreassen Højskolelærer på Egå Ungdoms-Højskole og blogger på vidanserforlidt.dk

Hans Hauge

Ove Korsgaard

Asser Amdisen

Kvindernes samfund INDSPARK I et samfund, hvor der kun findes kvinder Det er efterår, og det mørknes udenfor. Vi har just fejret Allehelgensaften efter amerikansk skik. Eller lært børnene at tigge, som min ældste søn tørt konstaterede efter at have delt lakridspiber ud til nabolagets småbørn. Heldigvis er der vigtigere ting at fejre. For snart 100 år siden lysnede det for kvinder og tyende, da de med Grundloven af 1915 fik stemme- og valgret. De blev fuldgyldige borgere i Danmark, og i 1924 så verden sin første kvindelige minister. Det er værd at fejre. Det er ofte det, altså kvinders stemmeret, unge mennesker tror, kvindesamfundet oprindeligt kæmpede for, men det var det ikke. Oprindeligt kæmpede de for at blive anerkendt på lige fod med mænd. En i høj grad mindeværdig scene fra Steven Spielbergs film ”Lincoln” illustrerer meget godt, hvilke holdninger kvinder har måttet kæmpe imod. Under en kongresdebat argumenterer en modvillig demokrat for, at ophævelsen af slaveriet vil udgøre en glidebane. Hvad bliver det næste, spørger han, inden han retorisk svarer: ”At kvinder skal have stemmeret?” Og man forstemmes. Der er altså

særlig grund til at fejre Grundloven af 1915, for netop den markerer et kæmpeskridt i menneskehedens dannelseshistorie. Samtidig er vi nødt til at spørge os selv, om kampen er overstået. Ja, kvinder har både stemme- og valgret, men respekteres de på lige fod med mænd? Og nej, jeg taler ikke om fx Pakistan, hvor modtageren af Nobels Fredspris, Malala Yousafzai, kæmper for pigers ret til at gå i skole. Jeg taler heller ikke om den video, der gik viralt i oktober. Den med den unge kvinde, som på en gåtur gennem New York må lægge ører – og krop – til diverse ”opmuntrende” pift og bemærkninger. Jeg taler om Danmark, hvor vi just har været vidne til, hvordan kvinder må finde sig i smagløse og underlødige sexistiske bemærkninger, hvis de stikker næsen frem i den offentlige debat. Det vidner om et enormt oplysningsog dannelsespotentiale, når man forsøger at slå den type bemærkninger hen som spas og løjer. Man forstemmes. Ikke så underligt er det derfor, at kvinder af og til fantaserer om, hvordan verden ville tage sig ud uden mænd. I 1915 – tilfældigvis – udkom romanen Herland af Charlotte Perkins Gilman, hvori tre mandlige eventyrere finder et myte-omspundet samfund udelukkende bestående af kvinder. Et af de karakteristiske træk ved kvinderne, som har levet uden mænd i 2000 år, er, at de overhovedet ikke er irritable. Kvindernes irritations-evne har ikke været i brug, siden de sidste

mænd blev udryddet, og synes nu at være forsvundet. Det er slående, morsomt og tankevækkende – i hvert fald for denne læser. Morsomt er det også, at de heller ikke har forståelse for det grufulde. Det erfarer vi, da en af eventyrerne fortæller sin mentor om kristendommen. Jomfrufødslen har hun ingen bemærkninger til, men da hun hører om evig forbandelse, bliver hun helt bleg og haster afsted for at få fjernet denne tanke, der svider som chili i øjnene. Lyder det for godt til at være sandt? Jeg kan ikke afgøre det. På mange måder ligner beskrivelsen af Herland Francis Fukuyamas beskrivelse af det posthistoriske samfund, det fuldkomne liberale demokrati. Der skabes ingen kunst i det post-historiske samfund, for der er ingen store idéer og heroiske kampe at udkæmpe. Teaterstykkerne i Herland er også temmelig flade. Landet er som en evig søndagsskole, bemærker en af eventyrerne: som om alt er gjort. Men alt er ikke gjort. Kvindernes fælles bestræbelse går til stadighed ud på at forme og kultivere de næste generationer af piger og give dem de bedste betingelser for et dejligt, frit og harmonisk liv. De uddannes til medborgere. Måske kunne vi prøve det samme. Ikke som hvert sit køn, heller ikke som intet-køn, men som ligeværdige mennesker. Som det de oprindelige kvindesagsforkæmpere kæmpede for.

s.s.11 11


tendens Foto

s. 12

Billedligt Foto: Thomas Thoft Marcussen, Juelsminde, årgang 1993, elev på Vejle Idrætshøjskole

CLEAN YOUR MIND

Højskolebladet samarbejder med fotohold fra en række højskoler, der til hvert nummer leverer et foto taget af en elev.

december 2014


s. 13


tendens PortrĂŚtinterview

s. 14

december 2014

Mikkel, Marianne


- og meningen med Danmark GENERATIONSMØDE 72-årige Marianne Jelved og den 21-årige højskoleelev Mikkel Vinther er enige om meget: Der er et paradigmeskifte på vej. Folk gider ganske enkelt ikke bare få præsenteret elitens løsninger længere. De vil selv være med til at formulere meningen med det hele. Marianne Jelveds nye vision for folkeoplysningen skal vise vejen af andreas harbsmeier

mikkel vinther er indbegrebet af engagement. Han har været formand Ungdomsrådet i Thy og dermed været den drivende kraft i det lokale spillested No. 1 i Thisted, som P3 kårede til et af de bedste spillesteder for undergrundsmusikere. Efter færdiggjort studentereksamen har han lige nået at lave sin anden spillefilm baseret på frivillig arbejdskraft og blev desuden hyret som debatordstyrer i en periode af danske regioner op til kommunalvalget. Og nå ja, så går han på højskole. Mikkel formulerer sig eftertænksomt i formfuldendte sætninger. Er han repræsentativ for de nye generationer, der skal revitalisere folkeoplysningen, bør ingen være nervøse for demokratiets udvikling. Kulturminister Marianne Jelveds synes at være af samme holdning. Hun har taget Mikkel med ind i det panel af unge rådgivere, som har været med til at give indspark og formulere store dele

af den børn- og ungepolitik, der udgår fra Kulturministeriet. ”Du misforstår meget, hvis du tror, at fordi man har forskellige aldre, så

»

Der sker ingenting der, hvor jeg kommer fra. Derfor er man nødt til selv at gøre noget. - mikkel vinther

har man forskellige holdninger til kulturen. Mikkel har haft enorm meget indflydelse på, hvad der foregår her i huset,” replicerer Marianne Jelved på sit ministerkontor, da vi forsøger at iscenesætte dem som modsætninger i et generationsmøde.

s. 15


s. 16

Ny vision for folkeoplysningen Folkeoplysningen skal skabe den nødvendige modvægt til økonomiseringen af samfundet og politikernes teknokratisk sprog. Kulturminister Marianne Jelved ser i ny vision folkeoplysningen spille en langt større rolle

Marianne Jelved

af andreas harbsmeier Danmark presses af globaliseringen og skaber en situation, hvor nogle politiske beslutninger fremstår som nødvendige og uden alternativer. Overordnede diskussioner om samfundsmæssige værdier i bredere forstand er næsten forsvundet fra den politiske dagsorden. Folkeoplysningen skal være med til at bringe emner som dannelse, forpligtende fællesskaber tilbage på dagsorden, skriver kulturminister Marianne Jelved i en ny vision for folkeoplysningen. Folk vil, ifølge ministeren, ganske enkelt ikke bare få præsenteret elitens løsninger længere. ”Det handler om, at vi kan tage vare på os selv og hinanden uden at der er en stat, der står og prikker en på skulderen. Det er blevet antastet, fordi vi fører et politikersprog, der er meget teknokratisk. Vi får ikke i den her hastige medietid tid til at skabe fortællingerne, som alle borgere har brug for,” siger hun til Højskolebladet. Hun tiltror folkeoplysningen en meget vigtig rolle i det paradigmeskifte på vej. ”Folkeoplysningen skal igen begynde at tale om, hvad meningen er. Hvad er Danmarks rolle? Hvordan kan vi bidrage til, hvordan verden bør være?” I visionen ligger også en opfordring til de folkeoplysende institutioner om at fokusere på det, der er vigtigt: centrale: ”Folkeoplysningen har hele tiden handlet om noget essentielt, nemlig oplysning om livet, om samfundet. Og det er, for at sige meget groft, noget andet end at gå til peddigrør,” siger hun til Højskolebladet.

»

Folkeoplysningen har hele tiden handlet om noget essentielt, nemlig oplysning om livet, om samfundet. Og det er, for at sige meget groft, noget andet end at gå til peddigrør

december 2014

Kulturminister- og kirkeminister. Medlem af Folketinget siden 1987. Tidligere politisk leder for Det Radikale Venstre i perioden 1990 til 2007. Tidligere økonomiminister i den socialdemokratisk ledede regering 1994-2001. Læreruddannet fra seminariet. Senere cand.pæd. fra Danmarks Lærerhøjskole.

Mikkel Vinther Pt. højskoleelev på Krogerup Højskole og ungerådgiver for kulturministeren. Tidligere formand for Ungdomsrådet i Thy og dermed den drivende kraft i det lokale spillested No. 1 i Thisted, som P3 sidste år kårede til et af de bedste spillesteder for undergrundsmusikere.Han har lavet to spillefilm baseret på frivillig arbejdskraft og blev desuden hyret som debatordstyrer i en periode af danske regioner op til kommunalvalget.


»

Du misforstår meget, hvis du tror, at fordi man har forskellige aldre, så har man forskellige holdninger til kulturen. Mikkel har haft enorm meget indflydelse på, hvad der foregår her i huset. - marianne jelved

”Jeg har prøvet at tage de kritiske briller på. Så du får ikke et fredeligt øjeblik,” svarer Vinther hurtigt, selv om det skal vise sig at være vanskeligt at få de to generationer til at være tilnærmelsesvist uenige om noget som helst. For de er meget enige om, at der et paradigmeskifte under opsejling. Folket gider ganske enkelt ikke længere blot blive præsenteret for elitens løsninger. De gider ikke længere blot være tilskuere til en politisk kultur, der er præget af det teknokrati og hvor politiske beslutninger er den nødvendige politik. Det vil selv være med til at pege på problemerne og formulere løsningerne. Det ulmer derude, forstår vi. ”Folk vil sætte sig igennem. Det lover jeg dig,” siger Marianne Jelved ligefrem, mens hun skænker te, og vi andre får kaffe. Og Mikkel Vinther er enig. Han er faktisk en af dem, der sætter sig igennem. En mand i den alder med et så omfattende frivilligheds-CV, lover godt for fremtiden. Det er Marianne Jelved, der lytter til ham. Ikke omvendt, siger hun. Selv om Jelved jo strengt taget repræsenterer en regering og en

s. 17

politikerstand, der er genstand for lige præcis den tendens, som folkeoplysningen skal vende sig imod. ”Nu er vi i Danmark endelig begyndt at tale om, hvad meningen egentlig er. Vækst kan kun være midlet til målet, som er det gode liv. Vækst kan ikke være formålet i sig selv. Det er som om, vi har glemt det,” forklarer Mikkel Vinther. kultur ud af ingenting Selv kommer Mikkel fra ”et hjem uden klaver”, som han betoner det, og det var først i gymnasiet, at han fik øje for, hvad han selv kunne bidrage med. Nemlig at være medskaber af et civilsamfund, hvor han selv kunne være med til at sætte rammerne. Ikke kun som individ men netop også i fællesskab med andre. ”Der sker ingenting der, hvor jeg kommer fra. Derfor er man nødt til selv at gøre noget. Der er ikke nogen til at tage alle midlerne. Der er ikke nogen til at fylde husene op. Det, vi har lavet, har skabt en stolthed. Vi taler ikke om andet, end at vi kommer fra Thy. Det er skabt ud fra en på trods-kultur,” fortsætter han. ”Jeg har altid bare været igangsætter – en kulturel facilitator. Jeg er optaget af at få andre til at gøre brug af den kultur, jeg selv er optaget af. Og det sker altid i fællesskab med andre,” forklarer han. Jelved lægger ikke skjul på, at hun er ret begejstret for, hvad de har skabt i Thy: ”Giv de unge ansvar, så tager de også ansvar,” er læren fra de mange ungdomsråd rundt om i landet, der er blomstret op de seneste år, forklarer hun og fortsætter med en lovprisning af foreningslivet over det ganske land. ”Der er et foreningsliv, der siger spar to over hele landet. Fra Hvide Sande til Vordingborg forundres jeg over det kulturliv, der finder sted. Jeg kan ikke pege på et sted i Danmark, hvor der ikke er nogen, der gør noget,” fortæller kulturministeren. ”Hvem har fundet på ordet udkant? Det har dem på universitetet og dem i København. Sådan opleves det jo ikke nødvendigvis

ude i landet.” Og så sniger der sig alligevel lidt uenighed ind isamtalen, for Mikkel Vinther vil godt mane til nye former for selvorganisering end det traditionelle foreningsliv. ”Jeg er gået ud af foreningsverdenen. Jeg har arbejdet rigtig meget med det frivillige på foreningsmåden, men jeg er ikke i foreninger længere, fordi jeg synes, det er gammeldags og kedeligt, og jeg gider ikke skrive lange referater og være bundet af et forældet

»

Folkeoplysningen har hele tiden handlet om noget essentielt, nemlig oplysning om livet, om samfundet. Og det er, for at sige det meget groft, noget andet end at gå til peddigrør. - marianne jelved

bureaukrati. Vi vil rigtig gerne arbejde med frivillighed, vi vil gerne kunne søge penge nemt og hurtigt, men hele ideen om foreninger er gammeldags. Det er ærgerligt, at fx sådan nogen som DUF kun lytter, hvis man er en forening,” lyder meldingen fra den unge generation med overskægget. Men uenigheden stikker alligevel ikke så dybt. For Marianne Jelved er det ikke afgørende, at folkeoplysningen foregår inden for rammerne af foreningslivet. Det er ikke kernen i den nye vision for folkeoplysningen. ”Der sker meget i folkeoplysningen i dag. Det handler om at finde nye måder at vække folk. Der er mange måder at bedrive folkeoplysning på,


tendens Portrætinterview

s. 18

og visionen er for alle mennesker. For alle, der har mulighed for at bedrive folkeoplysning. ” hvad er problemet? Men hvis foreningslivet lever, og paradigmeskiftet er i gang, hvad er så problemet, vil vi vide. Hvorfor er der så overhovedet brug for en ny vision for folkeoplysningen? Marianne Jelved tager ordet og er ikke meget for at give det fra sig igen: ”I gamle dage, før globaliseringen slog igennem, var Danmark et konsensussamfund, hvor alle, regeringer, folketing, kommuner og foreninger samarbejdede om at løse et problem. Men globaliseringen har skabt en anden måde at regere på. Vi på Christiansborg er meget fokuserede på det internationale, på det grænseoverskridende. Sammenhængen er blevet antastet, fordi vi fører et politikersprog, der er meget teknokratisk og går meget på midlerne, og vi får ikke i den her hastige medietid tid til at skabe fortællingerne,” forklarer den ældre generation og fortsætter: ”Uden at ville det, er vi kommet til at lukke os om os selv. I stedet for at se, at Danmark er en del af verden. At Danmark kun er noget i kraft af, hvordan verden opfatter Danmark. Det er den måde, vi skaber relationer på. Folkeoplysningen skal igen begynde at tale om, hvad meningen er. Hvad er Danmarks rolle? Hvordan kan vi bidrage til, hvordan verden bør være? Vi kan ikke isolere os. Folkeoplysningen har hele tiden handlet om noget essentielt, nemlig oplysning om livet, om samfundet. Og det er, for at sige det meget groft, noget andet end at gå til peddigrør,” siger Jelved med en slet skjult kritik af dele af en folkeoplysning, hun har så store forventninger til. ”Jeg ser nogle modbevægelser myldre frem. Danmark skal bygge på oplyste og myndige borgere. Det er der ikke nogen, der er uenige i. Det betyder, at vi kan tage vare på os selv og hinanden, uden at der er en stat, der står og prikker en på skulderen. Derfor måtte jeg rose finansministeren for at

december 2014

kalde sin finanslov for en fællesskabets finanslov, for det er begyndelsen til en fortælling om, hvad meningen er,” slutter Jelved og åbner døren lidt på klem for det ministerium, der ellers har stået som eksponent for den teknokratisering og centralisering, hun gerne vil af med.

»

Vi har et klart billede af, at det er en bestemt type mennesker, der kommenterer på Ekstra Bladets ”Nationen”, stemmer på Dansk Folkeparti og læser Den Korte Avis. Os der sidder og formulerer de her ting og diskuterer folkeoplysning peger fingre ad dem. Så vi har to grupper, der synes hinanden er dumme. Og her har man brug for Folkeoplysning. - mikkel vinther

en opdelt befolkning Mikkel Vinther nikker anerkendende mod kulturministeren men vil gerne tilføje et kritisk perspektiv. For nok er der små sprækker for en åbning mod fortællingen om meningen med det hele. Men det er nok ikke alle, der kan se sig selv i den fortælling.

”Vi har brug for en stærk folkeoplysning og en debat om dannelse, fordi vi ser en klar opdeling i befolkningen – også rent kulturelt. Alene ordet ”folke” er blevet devalueret. Min filosofilærer på højskolen underviser på Folkeuniversitetet. Det er ikke lige så fint om universitet. Ordet ”folke” er vi ikke så vilde med længere. Man taler meget om politikerlede, og man taler om journalistlede. Men politikere og journalister skyder skylden videre på hinanden. Det er blevet et hold af de frelste og et hold af de knap så frelste. Vi har fået befolkningslede,” forklarer han. ”Vi har et klart billede af, at det er en bestemt type mennesker, der kommenterer på Ekstra Bladets ”Nationen”, stemmer på Dansk Folkeparti og læser Den Korte Avis. Os der sidder og formulerer de her ting og diskuterer folkeoplysning peger fingre ad dem. Så vi har to grupper, der synes hinanden er dumme. Og her har man brug for Folkeoplysning.” Det er vigtigt at fastholde tanken om fællesskabet, så folkeoplysningen ikke blot bliver til den enkeltes selvrealisering. ”Kultur må være det, der er det vigtigste for en given person og giver den persons liv mere indhold. Kultur defineres af hver enkelt person. Men folkeoplysningen gør, at det ikke kun er den enkelte persons udvikling, men også handler om, hvordan man kan indgå i et fællesskab.” Jelved supplerer: ”En pointe er, at den samtale bør baseres på et oplyst grundlag. Det er min opfattelse, at det, der sker på nettet, ikke sker på et oplyst grundlag, men kun handler om følelser. De ting skal følges ad.” Jamen, er det så ikke fordi, de unge i dag ikke søger viden men blot shopper overfladisk rundt, vil vi igen vide i et sidste forsøg på at skabe uenighed mellem generationerne. ”Nej,” siger Mikkel Vinther som afslutningsreplik, ”jeg orienterer mig bare mere selektivt. Jeg er blevet min egen redaktør.”


Køkkenleder søges til Nordfyns Højskole

Vi søger en køkkenleder, der er team-player, der kan skabe klarhed, tilpasse udfordringer og udvikle den enkelte medarbejder. Du skal være en ildsjæl og brænde for kostens betydning for et godt liv.

Ryslinge Valgmenighed SØGER NY PRÆST s. 19

Stikord: Ansvarsbevidsthed, selvsikkerhed, nærvær, synlig ledelse og selvfølgelig lyst til selv at lave mad. I køkkenet produceres der dagligt mad til 80-100 mennesker. Du skal have en køkkenfaglig uddannelse eller tilsvarende erfaring inden for området. Du skal have erfaring med økonomistyring i et køkken og det er en fordel, at du har erfaringer med køkkenledelse fra de frie kostskoler. Skriv til christina@nfhs.dk for stillingsbeskrivelse. Ansøgningsfrist: D. 5. januar 2015 Ansøgning sendes til: christina@nfhs.dk Samtaler forventes afholdt i uge 3. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Forstander Mogens Godballe på telefon 51512946/mail mogens@nfhs.dk. Nordfyns Højskole Fælledvej 11 - 5400 Bogense Tlf.: 64 81 32 80

Fuldtidsstilling i fri grundtvigsk menighed Ansøgningsfrist 8. januar Formand Asbjørn Nyholt: 4020 9613/ an@nyholt.dk Se opslaget og meget mere på: www.ryvm.dk

www.nordfyns.nu

Kursus for viceforstandere og souschefer Torsdag dag den 22. januar 2015 - Højskolernes Hus, Nytorv 7, 1450 Kbh. K Formålet med kursusdagen er at informere om den seneste udvikling på højskoleområdet. Samtidige er formålet at give mulighed for erfaringsudveksling mellem viceforstandere og souschefer. Et stillingsområde, der er meget lidt beskrevet, og hvor der kan være tale om mange forskellige opgavefunktioner. Pris 400 kr. Der gives 10% rabat til personlige medlemmer. Tilmelding senest den 12. januar 2015 på www.ffd.dk/kurser.


debat Bøger

s. 20

Have, gøre, skabe ANMELDELSE Ny bog viser, hvordan moderne personlighedspsykologi forsøger at samle indsigterne fra evolutionspsykologien, hjerne- og adfærdsforskning og skabe et samlet og nuanceret billede af menneskets personlighed af lars andreassen, egå ungdoms-højskole

For ca. 3 år siden udkom antologien 20 psykologiske eksperimenter, der ændrede vores syn på mennesket fra det lille aarhusianske forlag Plurafutura, og nu er der så kommet noget, man kan kalde en opfølger. Det drejer sig om antologien Mærkelige menneske – moderne personlighedspsykologi. Førstnævnte fokuserede på en række banebrydende empiriske eksperimenter og opdagelser inden for den eksperimentelle psykologi, sidstnævnte er i højere grad teoretisk anlagt, men den er ikke mindre spændende. Egentlig var jeg umiddelbart interesseret i adfærdsforskeren Jill Byrnits bidrag til bogen. Hun udgav i 2007 Mennesket – det hypersociale dyr, hvor vægten, som titlen antyder, lægges på de sociale sider i vores adfærd, og hvordan disse er opstået gennem evolutionshistorien. Det er interessant af flere grunde; det kan lære os noget om, hvordan fællesskaber er indrettet, og hvorfor de overhovedet opstår. Og fællesskab er jo altid interessant for højskolefolk, men det er også interessant – rent politisk – i en tid, hvor vi diskuterer individets rolle i det store samfundsmæssige maskineri. Er fællesskab noget, vi påtvinger individet, eller er det i virkeligheden i fællesskaber, vi danner vores individuelle personlighed. Hvis man hører til dem, der tror på, at det er fællesskabet, der er det primært dannende, bliver man ikke skuffet. Sådan har det været siden pat-

december 2014

tedyrene så dagens lys, og man har nu konstateret en sammenhæng mellem størrelsen på hjernebarken og størrelsen på de grupper, individer lever i, skriver Byrnit. Ydermere gælder det, at hjernebarken langt fra er færdig, når vi fødes, hvilket jo så må betyde, at nervebanerne udvikles og struktureres, når vi i opvæksten er sammen med andre. Professor Jan Tønnesvang skriver i sit bidrag, at de fleste af os har udviklet vores blivende personlighedstræk omkring 30-årsalderen, hvilket virker sent og måske også antyder, at personlighed er noget flydende. Men det er den i bund og grund ikke – hvilket fremgår af flere af bogens kapitler. Det er klart, at vi kan tilpasse os til diverse situationer, men hos menneskets grundlæggende træk, ”the big five” som de omtales i bogen, ændres ikke nævneværdigt gennem opvæksten, heller ikke når vi konverterer til en anden religion (når vi ”vækkes”) eller træffer andre eksistentielle valg. Personlighedens grundlæggende træk defineres af graden af 1) udadvendthed, 2) omgængelighed, 3) samvittighedsfuldhed, 4) neuroticisme og 5) åbenhed. Man bliver altså ikke nødvendigvis mere omgængelig af at konvertere til buddhisme. Med mindre man øger sin selvkontrol, som, hævdes det, kan sammenlignes med en muskel. integrativ psykologi Hele idéen med antologien er at vise,

Mærkelige Menneske – moderne personlighedspsykologi. Af Henrik Høgh-Olesen og Thomas Dalsgaard (red.). Plurafutura Publishing. Danmark 2014. 462 sider. Vejledende pris kr. 349,-


hvordan moderne personlighedspsykologi forsøger at samle og integrere alt kendt om mennesket til et helhedsbillede. Bogen er delt i tre, der dækker henholdsvis den havende, den gørende og den skabende side af personligheden, og det er følgelig disse tre sider, man forsøger at integrere. Og i betragtning af at den menneskelige personlighed måske er det mest

»

Fællesskab er jo altid interessant for højskolefolk, men det er også interessant – rent politisk – i en tid, hvor vi diskuterer individets rolle i det store samfundsmæssige maskineri. Er fællesskab noget, vi påtvinger individet, eller er det i virkeligheden i fællesskaber, vi danner vores individuelle personlighed. komplekse fænomen på planeten, så formår bogen faktisk at give et temmelig godt overblik over det, der udgør en sådan, hvilket på den anden side ikke forhindrer, at man som læser af og til bliver helt svimmel ved tanken om, hvor sammensat et menneske er. Svimmel bliver man helt klart ved læsning af Ph.d. Lars Lundmanns kapitel 7 (den skabende del), der tager det konstruktivistiske perspektiv. Der er

så mange måder at konstruere fortid, forholdet mellem drømme, evner og muligheder på, at ethvert konstitutivt træk flyder ud i tryksværten. Det er et særdeles spændende perspektiv, men også dybt problematisk: hvis ikke der er grænser for konstruktionerne, kan det bliver grænserne mellem det patologiske og sund tilpasning svært utydelige. Der må være en måde at afgøre fortællingens, konstruktionens, forankring i virkeligheden såvel den sociale som den fysiske, men det synes ikke som om, den konstruktivistiske psykologi i sig selv er i stand til at vurdere sandhedsgraden af personens fortællinger om sig selv. Antologiens øvrige kapitler leverer dog tilstrækkelig modvægt mod eventuelt løsagtige folks hang til lidt for vidtløftige eller mistrøstige konstruktioner. En af bogens redaktører, Professor Henrik Høgh Olesen viser, hvorledes vores stimuli-behov er mejslet ud i hormoner, og herved kan han redegøre for forskellige menneskers risiko- eller tryghedsprofiler. Der er ganske enkelt nogle, der har brug for mere ”action” end andre for at føle sig stimulerede. Ved kapitel 5 bevæger vi os over i den gørende del, og vi får her et særdeles godt billede af hele spørgsmålet om motivation. Vi må selvfølgelig omkring hjernens belønningssystem, og forfatterne Mimi Mehlsen og Martin Hammershøj Olesen viser overlegent, hvor mange forskellige virkemidler, der er til rådighed, endskønt vi bevæger os rundt på det elektro-kemiske niveau – god læsning for dem, der tror, hjerneforskningen har taget vilje og frihed fra os. Bogen er omfattende, og jeg kan på ingen måde yde bidragene retfærdighed. Ud over de her nævnte bidrag indeholder bogen kapitler af Finn Skårderud og Carsten Renè Jørgensen. Niveauet er hele vejen igennem meget højt. Man behøver ikke være psykolog, læge eller på anden måde fagperson for at læse bogen, men man skal nok være vant til akademiske tekster for at få et godt udbytte af den.

Hvad læser du?

kira list, underviser i udeliv og fysisk aktivitet på suhrs højskole Hvad læser du i øjeblikket? Jeg er i gang med krimien ’Sandmanden’, der er skrevet af Lars Kepler (et pseudonym for Alexander og Alexandra Coelho Ahndoril.) Jeg læste første og anden bog i serien om Joona Linna forrige sommer, da jeg var ude at sejle på Stillehavet, og tredje bog læste jeg i sommers, og nu kan jeg ikke stoppe, så fjerde bog bliver her i efteråret. Hvilken bog vil du anbefale dine højskolekolleger? Jeg vil gerne anbefale ’Den indre skiløber’ af W. Timothy Gallwey. Selvom man ikke står på ski, er bogen genial – især hvis man vil drive god højskole. Bogen giver gennem eksempler og anekdoter en forståelse for, hvorfor vi tænker, som vi gør, når vi skal lære nye ting, og dermed udvikler den læserens identitetsdannelse. Hvilken bog har betydet mest for dig? Den Lille Prins af Antoine de SaintExupéry. Fortællingen om den lille prins, der bor på asteroide B-612, om hans rejse og hans forhold til sin elskede rose. Fortællingen minder mig om, at jeg nogen gange skal huske på ”At det er følelserne frem for intellektet, der er det vigtigste i tilværelsen.”

s. 21


højskole Højskolen kort

Det sker

Presseklip

Tørre tal

s. 22

2 9 5 4 6708 1

3

”Vi forventer, at man deltager i programmet. Selvfølgelig på babys præmisser, og det skal man lige vænne sig til, når man er underviser.” Kursusleder Berit Clausen Abrahamsen om et baby-kursus på Gymnastikhøjskolen i Ollerup. I Kristeligt Dagblad.

ANTAL KURSISTER

2010-11

2 ugers kurser

2011-12

28.348

2012-13

6.301

6.620

6.830

29.087

30.051

33.356

Ugekurser

2013-14

9.073

Lange kurser

9.142

ANTAL ELEVER 8.909

koncert Vokalgruppen Baobab Singers gæster Krogerup Højskole. Koncerten byder på a capella-sange fra det sydlige Afrika og festlige dansetrin. Tirsdag den 2. december kl. 20.00. Krogerup Højskole.

”Alle var så forskellige. Man kiggede ikke rundt og tænkte: Gud, vi ligner alle sammen hinanden med samme grå striktrøjer fra Cos og samme sideskilning, som jeg kan se på mine veninder i dag. Der var en mand, der hed Arne på 47 år, som var psykolog, og en pige fra et frilandskollektiv, der altid gik i bare tæer. Jeg kunne være en, der lavede teater, eller jeg kunne være en, der lavede musik.” DR-vært Louise Wolff i JyllandsPosten om sit højskoleophold.

kurven er knækket - færre elever. Efter en årrække med uafbrudt fremgang i antallet af elever på landets højskole er den positive kurve nu knækket. I skoleåret 2013-14 var det således samlet set en anelse færre elever end året før.

7.664

thomas eje Højskolen Marielyst tilbyder i samarbejde med Danske Seniorer et show med Thomas Eje. Her vil han optræde sammen med pianisten Mads Granum. Fredag den 5. december kl. 19.30. Højskolen Marielyst.

”Tænk, hvis alle løbeturene og snakken om palæokur kunne blive omvekslet til noget åndrigt. Tænk, hvis folk kunne sætte pris på at blive kloge og også være det. Tænk, hvis dybe samtaler og kloge bøger igen kom på mode ligesom løbeturen og den store kagedyst. Tænk, hvordan tankens kraft kunne ændre vores samfund, hvis vi begyndte at tænke noget mere. Netop derfor har vi brug for en ny »højskole« -bevægelse. Altså en folkelig bevægelse, som hylder intellektualismen i alle dens udtryk. For stakkels er et samfund, som har glemt sine sande helte.” Timme Bisgaard Munk i Berlingske

8.405

kunstforedrag Engelsholm Højskole, Rosborg Gymnasium og Kunstmuseet i Vejle inviterer til et foredrag med den danske billedkunstner Martin Bigum. Foredraget vil gennem 60 billeder fortælle om hans barn-og ungdomsinspirationer og udvalgte værker. Onsdag den 3. december kl. 19.30. Engelsholm Højskole.

2010-11

2011-12

2012-13

2013-14

Kilde: FFD og Undervisningsministeriet

december 2014


Lad de unge sove længe

Højskole bliver en realitet

s. 23

Nyt med småt

På Egå Ungdoms-Højskole har man fået friskere, gladere og mere selvsikre elever, og lærerne oplever, at eleverne er mere engagerede. Opskriften på succesen er at lade eleverne møde senere, fortæller forstander på Egå Ungdoms-Højskole, Erling Joensen. ”Egå Ungdoms-Højskole er first movers med hensyn til at lade de unge møde senere, og andre uddannelsesinstitutioner med teenagere skulle forsøge sig med denne ordning med senere mødetider,” siger han. Projektet startede som en forsøgsordning, hvor man lod eleverne møde halvanden time senere, end de plejede, og da man oplevede gode resultater, gjorde man ordningen permanent. ”Jeg oplevede en radikal mærkbar forskel på eleverne, efter vi ændrede vores mødetid. Eleverne er mere vågne og engagerede, hvilket kan ses ved, at jeg kan lægge mere indhold i timerne,” siger Lars Andreassen, der er en af skolens lærere. Blandt eleverne er der også enighed om, at de nye mødetider er en succes. ”Jeg gik før på gymnasiet, hvor man skulle møde kl. 8.00 ligesom i folkeskolen. Her møder vi nu kl. 09.30, hvilket for mig personligt gør, at jeg er langt mere klar i hovedet foruden at være meget mere deltagende og aktiv i timerne,” siger Sofie Liljedahl, der er elev på skolen. /jms

A.P. Møller Fonden og Realdania går sammen med Roskilde Festival og Roskilde Kommune om at finansiere byggeriet af Roskilde Festival Højskole. Det er den første nyopførte almene højskole, der bliver bygget på dansk grund siden 1969. Højskolen bliver opført i Roskildes musiske bydel Musicon og vil tilbyde højskoleleverne undervisning i at udvikle kulturelle og sociale begivenheder med fag inden for blandt andet kommunikation, journalistik, ledelse, arkitektur, design og musik. Lisbeth Trinskjær, Formand for Folkehøjskolernes Forening, siger; ”Det er rigtig glædeligt, at et af Danmarks stærkeste ungdomskulturfænomener - Roskilde Festival - nu lykkes med at skabe grundlaget for en helt ny højskole. Og det er glædeligt, at Roskilde Festival vælger højskoleformen.” Bestyrelsesformand for Foreningen Roskilde Festival, Steen Jørgensen, siger; ”Vi tror på, at en højskole kan medvirke til at udklække fremtidens aktive unge medborgere og sende dem ud i samfundet med lyst og evne til at skabe værdi for andre end sig selv, hvilket også er nogle af de værdier, som vi har for festivalen.” Højskolen får plads til lidt over 100 elever fordelt på et forårshold og et efterårshold af henholdsvis fem og fire måneders varighed. Det samlede budget for etableringen af højskolen er på 160 millioner kroner. De første spadestik til højskolen vil blive taget i løbet af 2015, og højskolen forventes at stå færdig i efteråret 2017. /jms

Asylseminar Den 5. november var der asylseminar på Brenderup Højskole. Her var 14 højskoler repræsenteret sammen med asylcentre og Røde Kors. Det højaktuelle asylområde blev diskuteret, og der var stor velvilje til at gøre noget på området. FFD arbejder nu på et inspirations- og informationshæfte om de økonomiske betingelser, lovgivning og erfaringer på området. Ny skuespillinje En ny linje på Højskolen Snoghøj skal hjælpe unge skuespiltalenter igennem nåleøjet og ind på en af de tre danske skuespilskoler. Linjen hedder ”Skuespiller BaseCamp” og vil give de unge en række redskaber til at søge optagelse på en skuespilskole. Linjeleder er Hans-Christian Leonhard, der siden 2012 har undervist på højskolen ved siden af sit arbejde som koreograf og instruktør. Fødevarefællesskab Et initiativ fra kursister på Vestjyllands Højskole og deres lærer skal sikre levering af økologiske fødevarer til vestjyske forbrugere. Kursisterne deltager alle i faget Økologisk Iværksætteri og har et ønske om at støtte op om lokale økologiske landmænd, og det er blevet til et fødevarefællesskab for borgerne i RingkøbingSkjern.


højskole HB undersøger

s. 24

En fortælling om folkestyre HISTORISK Ved skåltalerne fremhæver vi højskolens betydning for demokratiet. Men hvis den fortælling ikke skal kamme over i selvfedme, kræver det visse nuanceringer ole vind, dr. phil., grundtvigs højskole højskolens betydning for udviklingen af demokratiet i danmark hører til de fortællinger, som vi gerne fremhæver ved festlige lejligheder og over for gæster fra udlandet. Fortællingen kræver dog visse nuanceringer for ikke at blive en uhistorisk og selvfed fortælling. I dag indgår demokrati og medborgerskab i højskolernes ”værdigrundlag”. Det var ikke tilfældet i højskolens første 100 år, da det, vi i dag kalder værdigrundlaget, ville hedde det nationale og det kristelige, ”Guds kærlighed og Danmarks lykke” med Christen Kolds ord. Og Grundtvig selv var, trods sin tiltro til folket, ikke tilhænger af det parlamentariske demokrati med en skreven forfatning og flertalsstyre. Som medlem af Den grundlovgivende Rigsforsamling stemte han ikke for Grundloven af 1849. At lade et stemmeflertal, ’talmajestæten’, gælde for folkets vilje var i hans øjne ikke mere fornuftigt end at lade dem, der råbte højest, bestemme. Og et parlamenta-

1831

risk demokrati ville blive en kamp for særinteresser frem for folkets fælles bedste. Men Grundtvigs ide til folkehøjskolen var faktisk affødt af det første skridt i retning af demokrati i Danmark med De rådgivende Stænderforsamlinger, lovfæstet i 1831. Højskolen skulle oplyse de bedste og klogeste hoveder i landet til som ”folkestemme” at kunne rådgive den enevældige konge. Selvfølgelig kun mænd: ”med kvinder og børn, siger engelskmanden rigtig, skal man nødig tale om statsanliggender”, med Grundtvigs ord fra det første højskoleskrift fra 1836. Grundtvig havde ikke tiltro til folket som masse og flertal: ”Om så end hele folket lægger sin vankundighed sammen, bliver der dog ikke visdom deraf ”. I stedet for ’demokrati’ ønskede han ’et folkeligt styre’, hvad der bedst sikredes med en enevældig monark og en fri folkestemme fra en oplyst elite i et folkeråd. Højskolen skulle sikre, at denne elite fik rødder også i folkets brede lag, bondestanden,

1836

De rådgivende Grundtvigs Stænderførste forsamlinger højskoleskrift (”Det Danske Fiir-Kløver”)

december 2014

1849 1866 Grundloven

Grundlovsændring

hvor den danske folkeånd levede stærkest og renest. Han forsonede sig dog med den nye forfatning og Rigsdagen, hvortil han selv lod sig vælge. Og ved grundlovsændringen i 1866 modsatte han sig en indskrænkning af valgretten til fordel for de økonomisk formuende, da disse på ingen måde kunne siges at repræsentere det danske folks ånd og hjerte. 1930’erne Højskolerne blev som bekendt skoler for bondeungdommen. Frem til systemskiftet i 1901 forblev højskolerne bastioner for gårdmandsstandens Venstre, som i Rigsdagen benyttede sit flertal til at sikre højskolerne statsstøtte, ofte under modstand fra skiftende konservative og nationalliberale regeringer. I 1892 vedtoges den første højskolelov, der permanent sikrede højskolerne statsstøtte. Højskolerne bidrog dermed til at gøre demokratiet til den kamp for særinteresser, som Grundtvig havde advaret imod. Kampen for kvindernes valgret

1892

1901

Første højskolelov sikrer statsstøtte

Systemskiftet


frem til 1915 var ikke en sag, der stod på højskolernes dagsorden. Forstanderen for Grundtvigs Højskole i Lyngby, Hans Rosendal, talte ved indvielsen af en ny hovedbygning i 1897 om, at kvindens plads var i hjemmet, ikke i det offentlige liv eller på tinge. Men ironisk nok så var det kvindesagsforkæmperen Jutta Boisen-Møller, der gennem sit grundtvigske netværk havde skaffet ham penge til nybyggeriet – og sig selv et job som husholdningsleder på Grundtvigs Højskole. I 1930’erne satte den politiske udvikling i Tyskland demokratiet til debat. Der var højskolemænd, for hvem tonerne fra syd vakte genklang med talen om ”folkefællesskabet” i modsætning til det parlamentariske demokratis ævl og kævl og modernitetens individualisme. De fleste højskoler tog dog afstand fra nazismen, men karakteristisk nok ikke i det parlamentariske demokratis, men i danskhedens og kristendommens navn. hal koch Højskolerne var gennem de første 100 år på ingen måde spydspidser i kampen for udvidelse af demokratiet, hverken mht. køn, alder eller øvrige livsområder. Men efter 1945 og nazismens nederlag fik demokratiet en ny, stærkt værdiladet betydning, som også satte sig spor i højskolen. Her blev det Hal Koch, der med Krogerup Højskole fra 1946 først satte en ny dagsorden. Det nationale og det kristelige blev erstattet af det medborgerlige og demokratiske, og det parlamentariske demokrati blev suppleret med tanken om demokrati som samtale og livsform. Hal Kochs Krogerup blev dog undtagelsen, der bekræftede regelen: at højskolerne fortsat var en slags reservater for en døende patriarkalsk landbokultur med nationalt og kristeligt værdigrundlag. Hal Koch forlod Krogerup i 1956,

skuffet over sine tankers manglende genklang i højskoleverdenen. Men nogle år senere, i årene efter 1968, blev hans højskoletanker virkeliggjort på de fleste højskoler. Landbokulturens undergang i løbet af 1960’erne åbnede højskolerne for en ny tids byungdom og studenter og dermed for ungdomsoprørets ultrademokratiske tanker. Medbestemmelse NU lød studenteroprørets parole, og højskolens

»

Højskolens betydning for demokratiets udvikling i Danmark skal ikke søges i ydre former men snarere i danskernes demokratiske sindelag, der er blevet styrket gennem arven fra både Grundtvig og Hal Koch. mangel på statsligt fastlagte rammer og pensum betød frihed også til at imødekomme et sådant ønske. Kostskoleformen var ideel som ramme for Hal Kochs drøm om demokrati - ikke som afstemning, men som en samtalens livsform. Medbestemmelse og samtale for eleverne – og for lærerne ikke at forglemme! Årene efter 1968 betød den største omvæltning i højskolernes historie, hvilket også betød kriser på mange højskoler. Det var tyngdepunktet der forrykkedes mod det pluralistiske og medborgerlige med store følger

for højskolens hele balance. Men i det lange løb sikrede det, at højskolerne overlevede landbokulturens død. kanonisering Siden da er demokratiet jo kun blevet yderligere værdiladet i en globaliseret verden med udfordringer fra autoritære og fundamentalistiske kræfter. Den danske regering udsendte i 2008 ligefrem en ”demokratikanon”, hvor man blandt andre finder både Grundtvig og Hal Koch. Man kunne måske finde, at Grundtvig med sin afvisning af det parlamentariske demokrati og flertalsstyret er malplaceret i en moderne demokratikanon. Men han er med god grund medtaget. Nok havde han ikke tillid til flertallet, men han havde tillid til folket. En tillid, der havde rod i hans dybe arv fra oplysningstiden med dens optimistiske fremskridtstro. Også Hal Koch, der kendte sin Grundtvig bedre end nogen, var kritisk over for flertalsprincippet. Vigtigst var samtalen, skønt afstemning var nødvendig som foreløbig konstatering af, hvor langt man var nået. Enhver afgørelse er foreløbig og må kunne omgøres efter fornyet oplysning og samtale. Anerkendelse af flertallets usikkerhed og foreløbighed styrker respekten for mindretallet. Højskolens betydning for demokratiets udvikling i Danmark skal ikke søges i ydre former, men snarere i danskernes demokratiske sindelag, der er blevet styrket gennem arven fra både Grundtvig og Hal Koch. Fra Grundtvig: ”Frihed for Loke såvel som for Thor” – ytringsfrihed, åndsfrihed, frisind i bredeste forstand. Fra Hal Koch: demokrati som mere end styreform, nemlig som en samtalens livsform med respekt for mindretallets ret.

1915

1930’erne

1946

1968

2008

Grundlovsændring. Kvindernes valgret

Nazismen i Tyskland

Krogerup Højskole

Ungdomsoprøret

Regeringens demokratikanon

s. 25


højskole Tæt på

s. 26

Når eleverne gør

oprør

Tidligere højskoleforstander efterlyser solidaritet blandt de unge. Netop derfor står en særlig oplevelse meget tydeligt i hans erindring – den gang han for alvor mærkede en elevgruppe stå sammen og kæmpe for noget af julie melgaard smidt

december 2014


”vi har besluttet at sende ele- ven hjem”. Sådan faldt ordene klart og tydeligt fra daværende højskoleforstander Søren Børsting til en morgensamling en grå oktoberdag på Den Rytmiske Højskole i 2007. På en af sine daglige spadsereture i skolens baghave havde han opdaget en elev i gang med at ryge hash. På et efterfølgende lærermøde besluttede man at bortvise eleven. Men det skulle vise sig, at den beslutning blev startskuddet til, at hele elevgruppen dannede fælles front og gik imod beslutningen – noget, der langt fra er hverdag ude på højskolerne. ”Vi følte ikke, at det var i orden bare at skylle ham ud med badevandet på den måde,” fortæller Anders Greis, der dengang var elev på skolen. ”Han havde nogle personlige udfordringer i livet, og det var nok derfor, han ikke kunne styre sit hashforbrug. Men på bunden var han en rigtig fin fyr, og vi var sikre på, han gerne ville ud af sit misbrug.” Om aftenen mødtes eleverne og besluttede på demokratisk vis at stå sammen og fremlægge deres utilfredshed. De udvalgte tre talsmænd, hvor Anders Greis var den ene af dem. ”Næste morgen mødte jeg selv og lærerne ind til en propfyldt spisesal - et syn, vi bestemt ikke var vandt til. Alle eleverne sad der – også til den efterfølgende morgensamling, så vi kunne godt mærke, at der var noget under opsejling,” fortæller Søren Børsting. En intens stemning lå over elevflokken, og følelsen af for alvor at havde momentum voksede sig større, mens Anders rakte hånden op, bad om ordet og forklarede, at alle eleverne stod sammen og var utilfredse med beslutningen. ”Det var en fed følelse, at nu gør vi det her – sammen. Det var som klimaks i en eller anden Disney-film,” fortæller han. Det efterlod da også en temmelig forbløffet forstander; ”Det havde jeg aldrig oplevet i min tid som lærer og forstander. At eleverne på den her måde stod sammen og virkelig kæmpede for noget,” fortæller Søren Børsting.

”Men den her gang gik eleverne imod mig, og undervejs i dialogen med dem, tænkte jeg, ’det her skal de have lov at komme igennem med, fordi de for en gangs skyld gør oprør mod noget i fællesskab – det vil jeg gerne honorere.’ Hvis vi siger, at højskolen er et eksperimentarium, så skal eleverne altså nogle gange opleve, at det kan betale sig at stå sammen,” siger han.

»

Vi følte ikke, at det var i orden bare at skylle ham ud med badevandet - anders greis, tidligere højskolelev

Netop sammenholdet, husker Anders Greis også helt tydeligt. ”Det var vildt, at vi fik forstanderen overbevist om at tage eleven tilbage, og det gav os en følelse af, at der blev lyttet til os – at vi havde opnået noget stort sammen. Efter det havde vi en fornemmelse af, at hvis vi virkelig står sammen, så kan vi omstyrte beslutninger. Underligt nok brugte vi det dog aldrig igen,” siger han. Og ser han tilbage på episoden nu, tvivler han på, at det var den rigtige beslutningen at lade eleven komme tilbage på skolen. ”Vi havde vist ham en enorm tillid, og det virkede i begyndelsen, men efterhånden blev han ligeglad og fortsatte sit hash-forbrug,” siger han. Også Søren Børsting måtte efterfølgende stå på mål for sin beslutning om at give efter for elevernes ønske; ”Jeg måtte stå til regnskab over for lærerne, og de var ret sure på mig i starten, indtil jeg forklarede dem, hvorfor jeg havde truffet den beslutning,” siger Søren.

Generelt efterlyser han nemlig, at unge i dag kæmper for en sag sammen. ”Dengang jeg selv gik på højskole tilbage i 70’erne, samlede vi os og solidariserede med hinanden. Vi farede til demonstrationer, i solidaritet, også selvom vi ikke altid vidste, hvad vi demonstrerede imod. Det kan virke komisk, men i det mindste havde vi som ungdomsgeneration et sammenhold. Det oplever jeg ikke hos unge højskolelever i dag.” ”Tværtimod er tilværelsen blevet mere fragmenteret, og det er sværere at engagere de unge. For mig at se er deres oprør mere individuelt, og effekten af det bliver, at de er meget alene med deres udfordringer,” siger han. Så uden løftede pegefingrer skal højskolen ifølge Søren Børsting være et sted, hvor unge kan opleve fællesskabet, og et sted, hvor man engagerer de unge og gør dem til deltagene borgere frem for forbrugere. ”Mange kommer til højskolen med en forbruger tilgang men opdager så kvaliteten i det modsatte. De finder ud af, hvor vigtig deres egen rolle er i fællesskabet, og det er vores rolle at vise dem det. Vi skal stille spørgsmålene; ’hvordan ønsker du at være i dit liv’, og ’hvordan er du i sammenhæng med andre’,” siger han.

Søren Børsting - har 22 års erfaring som højskolelærer og forstander og arbejder nu hos Folkehøjskolernes Forening som udviklingskonsulent.

Anders Greis - er i dag lærer på den Rytmiske Højskole men medvirker som kilde i artiklen i kraft af hans rolle som elev på den Rytmiske Højskole i 2007.

s. 27


debat Kommentar

s. 28

Kære Erik Lindsø ... I sidste blad forkyndte Erik Lindsø højskolelærernes 10 bud. Kan lærer Jacob Vestager Tybjerg følge dem? af jacob vestager tyberg, lærer på uldum højskole

ham. Jeg har læst en del af det, han har skrevet. Bl.a. kan man læse følgende i en velkomsttale fra Uldum Højskole 1983.

1. Du skal kunne 25 historier by heart Det er sommer for 15 år siden på en terrasse på Sydfyn. Jeg sidder og taler med en ven. Han fortæller mig om Frederik Christensen og det med de 25 historier. Det hæfter jeg mig ved og har husket på det siden. Vi skal være i stand til at se historier overalt, vi skal opfatte dem som viden, der kan bruges i mødet med det enkelte menneske. Historier åbner døre og skaber fællesskab. Og ja, det hænder da, at jeg har brug for historien om dengang, jeg var til Agromek. Så Erik. ENIG.

Goddag, hallo, godaften, så er det nytår, orkanen er over os vandet står helt op i Thisted by, og klokkeren i Ringe ringer ikke så ringe, for nu er det nytår.

2. Du må ikke lade det overfladiske stikke for dybt Det er en proces at blive højskolelærer, det er en proces at blive menneske, det er et arbejde at møde mennesker hele tiden og være til stede for dem og sammen med dem. Jeg underviser bl.a. i faget studievejledning og er i den grad enig i, at man er nødt til at komme laget længere ned, forbi overfladen og lære at bevæge sig imellem lagene for at kunne få den mest udbytterige samtale om uddannelse og livsforløb. For at være en god vejleder i højskolen skal man være i stand til både at være professionel tolker af samtalen og kunne bidrage med sin egen holdning. Og det er dejligt og udbytterigt. Når eleverne og jeg i samtalen tør svinge os op til at bruge udtryk, der forandrer, tolker og skaber perspektiv i en og samme sætning. Så Erik. ENIG. 3. Du skal være en meningsbryder Poul Erik Søe har jeg mødt nogle få gange, og jeg har jeg stor respekt for

december 2014

Jeg tænker tit på Poul Erik Søe og den betydning, han har haft for mig. Han er en vigtig meningsbryder, og en mand der bar folkelighedens lys og “lyser” for os andre. Så Erik. Jeg er enig igen. Og vi skal huske på, at ingen ærlig kamp er spildt, når kampen står for livets fremme. Så det er nok på tide, at jeg tager kampen op med de meningsbrydende tekster sammen med mine kollegaer i højskoleverdenen. 4. Du skal være en normbryder Det kan godt være, at der er historiefortællende og meningsbrydende højskolelærere, der gennem samtale tænker og tror, at de kan rumme alle i verden med lidt højskolesang, en fortælling og daglige indsprøjtninger af foredrag, fællesspisning, fællesskab og frihed til forskellighed. Som der stod på en t-shirt, jeg engang havde, “man kan ikke være venner med alle”. Det fine er, at højskolen er for dem, der har lyst. Sådan er det i de frie skoler. Så Erik. Vi er næsten enige. 5. Du skal være dødbidernes vækkelsesprædikant At undervise er en pædagogisk praksis, der også er med til at danne læreren man bliver selv klogere i mødet med eleven - samtidig med, at man som lærer går foran og er et forbillede og

giver eleven mulighed for at opdage det, han/hun ikke kan se. Det fantastiske ved højskole er, at eleven ikke blot reduceres til elev men betragtes som et ligeværdigt menneske i hvert fald i min optik. Så for mig er det naturligt at gå hen til brønden sammen med eleverne og i fællesskab nyde den livseleksir, der nu måtte være i brønden den dag. Jeg tror og håber på, at eleverne også nyder livseleksir til hverdagsfesterne - og forhåbentlig sammen med et par helt almindelige billige øl, så det ikke bliver for livligt! 6. Du skal engagere dig uden for højskolen Pernille styrer koret, Charlotte sidder i bestyrelsen i idrætsforeningen, Kurt arrangerer foredrag, Torben har et ben i skolebestyrelsen, Kim har kontakt til den astronomiske forening, Jacob søger for teaterforestillinger - ja, man kan blive ved. Og vi er meget enige. Højskolen skal spille en rolle i det lokale, men der skal være en udveksling mellem højskole og samfund - højskolen kan være løftestang for noget, og lokalsamfundet for noget andet og selvfølgelig i fællesskab for noget helt tredje. 7. Du skal varetage en tradition At være højskolelærer er et job som så mange andre jobs og er ikke mere særligt end andre jobs eller stillinger. Det er jeg lige nødt til at pointere, inden jeg i øvrigt erklærer mig enig i, at man skal gøres opmærksom på og fornemme, at man er med til at varetage en tradition og være med til at skabe skolens historie, fordi man jo er en del af den, mens man er ansat. 8. Du skal vedkende dig skolen ikke anerkendes af den Erik, jeg forstår godt din pointe. Jeg


tror, det du har noget imod, er ordet, og at det måske er lidt overgjort på det seneste. Men for mig handler det om at blive værdsat, således at man kommer til at føle sig værdifuld i fællesskabet. Ligeså er det vigtigt for mig at vide, at mine kollegaer anerkender lige præcis min individualitet. Mennesker søger anerkendelse - sådan er det bare, og det kan da godt være, at mængden af anerkendelse skal tæmmes lidt. Rygklapperi gider jeg ikke, men lidt anerkendelse skader ikke, og måske er der nogle, der har mere brug for det end andre. Der er nogle, der lægger vægt på det, og for hvem det betyder meget lige at få et skulderklap - det er ikke det samme som at skulle fremhæve sig selv. 9. Du skal elske livet og lave verden om Sådan er jeg opdraget! Jeg er nok det, man kunne kalde et lidt ”overdrevet barn” af de frie skoler. Sådan en, der går lige højt nok op i oplivning og oplysning. På den lille friskole, jeg gik på, lærte vi at elske livet. Min skoletid er en fortælling, fordi skolen og de mennesker, der var der, havde noget på hjerte. Her var ruderne ikke kalkede til, som de var det på Sandø, inden Johannes Vig kom til og vaskede kalken af, så børnene kunne se ud. Højskolelæreren skal frigøre livsmuligheder hos den enkelte og være med til at vise, at tilværelsen er betydningsfuld. Så Erik, dette bud er meget vigtigt. Den gode højskolelærer skal kunne vise, hvad der i livet er værd at gå på hænder for. Enig! 10. Du skal skabe borgere Jeg var glad for, at vi på “mit” børneteaterhold i oktober besluttede os for at spille Den lille Prins - det af flere årsager og ikke mindst fordi den sætning, du nævner, er med. At ”det er den tid, du spilder på din rose, der gør den værdifuld for dig”, og sætningen ”kun med hjertet kan man se rigtigt. Det vigtigste er usynligt for øjet”. Det er to væsentlige udsagn. Vi brugte lang tid på at snakke om prinsens møde med ræven og betydningen af det. Gode og meningsgivende snakke, der rørte både hjerte, hjerne og tunge. Det hele kulminerede under en forestilling for en SFO, da en dreng under forestillingen hårdnakket påstod, at man altså ikke ser med hjertet men med øjnene - der blev smilet i kulissen, og vi nød drengens udsagn. For ja, han har ret, men har jo heller ikke været på højskole. Endnu!

Klummen

@ debat s. 29

af dagmar winther, rønde højskole

Catcalling Her er en sjov leg til en eventuel morgensamling. Prøv at spørge, hvor mange af eleverne, der identificerer sig som feminister? Svaret vil muligvis overraske, det overraskede i hvert fald mig. Ud af vores godt 70 elever var der tre, der rakte hånden op. (Og så mig, min forstanderinde og en kvindelig kollega.) Er det et sundhedstegn, at de unge mænd og kvinder på højskolen er så tilpasse i andedammen, at de ikke forbinder feminismen med andet end mandehad og rødstrømperi? Nej. Eller ja. Men mest nej. De vil meget gerne diskutere youtube-videoen, hvor en kvinde går gennem New York og bliver piftet af – cat-called – 108 gange. Om det er udtryk for chauvinisme eller om kvinderne spiller for meget på deres køn. Men feminisme som begreb siger dem ikke noget. De kan ikke rigtig se relevansen. Forholder man dem lønstatistikkerne, siger de unge piger i ramme alvor, at det selvfølgelig koster at være en mindre attraktiv arbejdskraft. Fordi de jo skal have børn på et tidspunkt. Ud over det føler de sig ikke krænkede eller begrænsede. De er frie. Og behøver ikke bekymre sig om, at de ikke kan få dækket udgifterne til p-piller gennem deres sundhedsforsikring på grund af deres arbejdsgivers religiøse overbevisning, som den amerikanske højesteret fra juni i år tillod. Eller at Time Magazine i sidste uge havde ”feminism” med på listen over ”irriterende ord, der burde forbydes.”

ingen elite tak ”Den danske befolkning er bl.a. i kraft af folkeskolens, de frie skolers, herunder højskolens, mangeårige virksomhed tilstrækkelig oplyst og veluddannet til selv at kunne manøvrere i et dannelsesfelt uden bistand fra en selvudnævnt elite. Denne elite slår sig til riddere i en påstået overlevelseskamp mod andre kulturer, men dens egentlige ærinde er en frigørelse fra de forpligtelser, der følger med, når vi som nation deltager i det internationale samkvem med de fordele og besværligheder, der følger af det herunder, at vi også i tiltagende omfang stifter bekendtskab med og således også uundgåeligt påvirkes af andre kulturer.” Bestyrelsesformand for Krabbesholm Højskole, Leif Hermann, i sin beretning ved højskolens generalforsamling i oktober om Rønshovedgruppen. kommunist på forsiden ”Kan måske undre mig over, at en gammel USSR-kommunist skal præge forsiden for en bevægelse som er bærer af åndsfrihed og demokrati?” Just Wernberg Justesen på facebook. com/hojskolebladet om at Troels Kløvedal prægede forsiden af Højskolebladets oktober-nummer. at træde i karakter ”Mogens Sommer Madsen mener, vi voksne burde træde i karakter, og det er da klart, når han ikke gider skabe karakter, modstandskraft, og dømmekraft hos sine elever – endsige lade dem få en fornemmelse af selvmyndighedens lys – men det er også en falliterklæring.” Lars Andreassen på hojskolebladet.dk om forstanderen på Brande Højskole.


højskole Navne

s. 30

aktuelt:

Man har kvajepligt Den 1. november overtog 38-årige Jacob Zakarias Eyermann forstanderposten på Silkeborg Højskole. Skrivebordet er han ved at have dækket med gule post-its og papirer, og nu glæder han sig til for alvor at komme ud på gangene og ind i foredragssalen for sammen med elever og medarbejdere at drive højskole. ”Når et ungt menneske går ud af døren efter et højskoleophold, så skulle vedkommende gerne have oplevet sit ophold som et eksperimentarium. Et sted, hvor livet ikke kun handler om nytte og perfektion, men om i fælleskab at udforske og udfordre hvad det vil sige at være menneske og samfund. Det er jeg glad for at skulle være med til at videreføre og sætte rammerne for,” siger han. Jacob Zakarias Eyermann har en baggrund i FDF (Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund), hvor han har arbejdet som præst, forbundssekretær og kom-

munikationskonsulent, og i dag er han stadig frivillig leder. Han er uddannet teolog fra Aarhus Universitet og har derudover en diplomuddannelse i journalistik og har været lærer på Silkeborg Højskole siden 2011, hvor han bla. har undervist i fagene U-LAND, kommunikation og medier. ”Jeg tror og håber, at jeg i mit nye job som forstander kan bidrage med gejst, visioner og diskussioner, og at jeg vil have mod til ind imellem at kvaje mig, for jeg mener, mennesket har kvajepligt. Det betyder ikke, at man bevidst skal gøre noget dumt, men hvis man aldrig træder forkert eller dummer sig, er det nok fordi, man aldrig har vovet noget.” Jacob Zakarias Eyermann er gift og har to børn og bor sammen med familien i en tjenestebolig ved højskolen. Han er vild med bøger, og som mange andre danskere er han ifølge ham selv urealistisk motionsoptimist. /jms

Navne med småt Demokratisk pris Advokat Knud Foldschack har modtaget årets Hal Koch-pris for sin evne til at skabe dialog i situationer, hvor det har manglet i samfundet. Prisen blev tildelt efter et demokrati-symposium på Krogerup Højskole. Den Gyldne Grundtvig Digteren Jens Rosendal modtog den Gyldne Grundtvig på Odder Højskole. Prisen er på 10.000 kroner og blev i år uddelt for 18. gang.

de navnkundige v. jutta bojsen-møller (oldebarn):

Jutta Bojsen Møller Jutta Bojsen Møller (1837-1926) eller ”Mor Jutta”, som hendes tilhængere yndede at kalde hende, var en af Danmarks stærke forkæmpere for kvindernes stemmeret. Hun stammede fra et grundtvigsk præstemiljø og fik - som barn af sin tid - ingen formel uddannelse. De første 50 år af sit liv levede hun traditionelt først som datter, siden hen som hustru, mor og præstekone. Rollen som præstekone udfyldte hun energisk og udadvendt: Hun var forsanger i kirken, tog på sygebesøg med sin mand og samlede sognets unge piger til højtlæsning og håndarbejde. Sammen med sin mand var hun desuden engageret i

december 2014

den grundtvigske bevægelse, og da hun som præstekone i Marvede blev opfordret til at blive højskolemor for en ny højskole i Sorø, slog hun til, og herefter var hun i en årrække højskolemor, først i Sorø, senere på Grundtvigs højskole i Lyngby og endelig på broderens højskole, Rødkilde på Møn. Som højskolemor viste hun sig som en energisk og udadvendt ildsjæl med et stort netværk i de grundtvigske og venstrepolitiske kredse. Dette var en af grundene til, at hun i 1894 - uden selv at være medlem - blev opfordret til at blive formand for Dansk Kvindesamfund.

I sin lange formandsperiode for Dansk Kvindesamfund rejste hun Danmark tyndt for at oprette nye kredse og agitere for ”lige Ret for Mand og Kvinde”, og hun udnyttede her sine politiske forbindelser og sin evne til at forhandle til at skabe opbakning for kvinders valgret og valgbarhed. Dansk Kvindesamfund voksede under hendes formandskab fra at være en lille borgerlig forening til at blive en landsdækkende organisation. ”Mor Jutta” blev en førerskikkelse med stærk folkelig appel - et menneske som for 100 år siden gjorde en forskel.


Nyt fra FFD

Foreningens kurser

Redigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark 2015

Plakater og reklamespot Der er plakater på stationer og spot på skærme i tog over hele landet. Outdoorkampagnen er forlænget, så plakaterne bliver hængende i uge 49 og 50. Se eksempel side 2 i dette Højskoleblad. Se reklamespot på hojskolerne.dk

14 nye film I år suppleres outdoorkampagne med film om højskoleliv og portrætter af elever. Her kommer vi helt tæt på, hvad en højskole er. Skolerne er meget velkomne til at anvende og dele de nye film. 7 portrætfilm: hojskolerne.dk/portræt 7 fagfilm: hojskolerne.dk/lange-kurser/fag-og-emner (klik på kategori)

s. 31 19. januar Kursusdag for viceforstandere, souschefer, mv. Højskolernes Hus 30.-31. januar Bestyrelseskonference 2015 Vartov 3.-4. februar og 3. marts Vejlederkursus om vejledning i fællesskaber og gruppevejledning Brandbjerg Højskole 12.-13. marts Kursus for kunstlærere Engelsholm Højskole 19.-20. marts Informationsseminar Bornholm 21.-22. maj Spil til fællessang Den Rytmiske Højskole

Katalog og inspirationshæfte Så er kortkursuskatalog og inspirationshæfte for lange kurser på gaden. Se dem på hojskolerne.dk/katalog. Det nye inspirationshæfte udsendes med ungdomsmagasinet Tjeck og står i postkortholdere med Freecard og GoCard. I 2015 distribueres de med Gaffa. Samtidig har vi nu et rigtig godt handout til uddannelsesmesserne.

Korte kurser 1-7 uger - 2015

Nogle uger husker man bedre end andre

2015 2 -10 mån eder

28.-29. maj Generalforsamling og årsmøde 2015 Nørgaards Højskole

Se mere på www.ffd.dk


B

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

s. 32

Gave

ko r t t

Giv et gavekort til en oplevelse, der aldrig bliver glemt il høj

s ko l e

rne

Du kan glæde en ven eller et familiemedlem med et gavekort til et højskolekursus. Udstedes på beløb fra 100 kr. Bestil via www.hojskolerne.dk/gavekort eller ring 33 36 40 40

december 2014


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.