Højskolebladet November 2011

På kreative kanter Professor Lene Tanggaard om den urene pædagogik

s. 1

Fra uddannelse til kultur Reaktioner på ministerskiftet 20.000.000 kr.

Hvordan Rødding fik fingrene i Mærsk

november2011

siden 1876

juli 2011

s. 2

siden 1876

Få højskolen ind ad brevsprækken hver måned Tegn årsabonnement eller giv det til én, der sætter pris på debat og dagsordensættende journalistik. 11 numre: 499,- (Studerende 299,-) www.hojskolebladet.dk / tlf. 3336 4047

april 2011

s. 1

”Jeg er ikke særlig god til at være politiker” Krarup takker af

siden 1876

s. 1

Evalueringskulturen har sejret - ad helvede til Unge flygtninge fanget i maj 2011lovgivning paradoksal

februar 2011

siden 1876

siden 1876

s. 1

s. 1

Farvel til fyrtårnet juni 2011

siden 1876

Den alternative dagsorden Valgkampen som den kunne have set ud

Supertaberen Danmark producerer supertabere i stor stil - gruppen af unge uden job og uddannelse er i hastig vækst

november 2011

INDHOLD november 2011

s. 4 Leder Fede tider s. 5 Til tiden Ældre studerende klarer sig bedre

s. 3

Ånd til forskel?

- Duplik fra Stefan Hermann

s. 6 Højskolens placeboeffekt Indspark v. Rasmus Kjær s. 7 Tidsånden kort Hot & not v. Jasper Mortensen s. 8 s. 12 Foto Det bedste fra Das Büro

På kreative kanter

s. 14

- Interview med Lene Tanggaard

s. 20 Bøger Liv og nød

HØJSKOLE s. 22 Højskolen kort s. 24 20.000.000 kr.

Hvordan Rødding fik fingrene i Mærsk

Særstilling eller sær stilling

s. 26

- Reaktioner på højskolernes ministeriumsskifte

s. 28 Debat og kommentarer Kvinderne var der først… s. 30 Navne

”… tæt samarbejde med det etablerede uddannelsessystem gør naturligvis, at jeg ikke i første omgang var voldsomt begejstret for overflytningen. Vi føler en berettigelse i kraft af, at vi også spiller sammen med det øvrige uddannelsessystem.”

– carsten petersen, forstander på oure højskole.

november 2011

debat Leder

s. 4

kolofon 10/2011, november. 136. årgang

Fede tider Andreas Harbsmeier Redaktør

udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Helga Kolby Kristiansen Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk redaktion Andreas Harbsmeier (ansv.)

Tlf. 3336 4047 Amalie Vorting Kristensen Tlf. 3336 4067 redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk redaktionsgruppe Ida Ebbensgaard Ane Kollerup Karsten Wind Meyhoff Jes Fabricius Møller Uffe Strandby Neal Ashley Conrad

i efteråret og foråret står folkehøjskolernes forening over for at skulle formulere en ny strategi for de kommende år. Her i Højskole bladet har Stefan Hermann, Jørgen Carlsen og – i dette nummer – Lene Tanggaard givet nogle bud på, i hvilken retning man bør tænke strategisk, og måske særligt i hvilken retning, man ikke bør tænke. Mange af ideerne eksisterer allerede i en eller anden form – på forsøgsbasis, eller på en enkelt eller to skoler, mens andre ikke er realiseret.

Denne strategiproces kommer på et godt tidspunkt. Højskolen har fortsat en ganske privilegeret position i det danske uddannelsessystem. Med en stor grad af frihed og et ganske betragteligt statsligt tilskud. Der har været øget elevtilstrømning gennem de sidste 5 år, man nyder en relativt god politisk opbakning, og selv om sektorregnskabet stadig ikke ser rigtig godt ud, er det dog forbedret i perioden. Givetvis også fordi flere skoler, der gennem længere tid har kæmpet med røde tal, nu er lukket. Økonomisk lavkonjunktur = højkonjunktur for højskolerne. Sådan har det været før i historien. Sådan bliver det måske igen. Der byder sig i hvert fald flere muligheder til, som tingene ser ud lige nu. En projekteret fleksuddannelse, der omfatter højskolerne, er på tegnebrættet, og flere kommuner er ved at få øjnene op for, at højskolen er et ganske hæderligt alternativ til kontanthjælp og anden lediggang.

De seneste år har man fra FFD’s side fokuseret meget på at skabe nye samarbejder med det formelle uddannelsessystem ud fra den nogenlunde veldokumenterede forestilling om, at en højskole er et godt sted at være, når man skal træffe valg om sin uddannelse, om sit livsforløb i det hele taget, eller blot har brug for en pause. At højskolerne nu hører under Kulturministeriet ændre ikke ved, at de fleste unge betragter højskolen som et led i deres uddannelsesforløb.

Alt i alt er betingelserne for at tænke nyt, uden at være direkte tvunget til det, virkelig gode i disse år. Man kan derfor håbe på, at foreningen og FFD’s bestyrelse tør tænke offensivt og anderledes i retning af at afsøge helt nye muligheder og nye samarbejdspartnere. Og samtidig turde tage dialogen med kritikere og andre, der ellers har vanskeligt ved at se dem selv i højskolens selvbillede.

»

Man kan derfor håbe på, at foreningen og FFD’s bestyrelse tør tænke offensivt og anderledes i retning af at afsøge helt nye muligheder og nye samarbejdspartnere.

november 2011

Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. skribenter Johs Lynge Charlotte Kjærholm Pedersen Amalie Vorting Kristensen Andreas Harbsmeier korrektur Sofie Vestergaard Jørgensen abonnement Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg DG Media Tlf.: 7027 1155 www.dgmedia.dk layout Katrine Dahlerup, FFD forside Fra FFD’s kampagne ”Find det, du er god til” tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com udgivelsesplan for 2011: #11 : 24. november Deadline 14 dage før udgivelsesdatoen.

ISSN: 0018-3334

tendens Nyhed

Ældre studerende klarer sig bedre FORSKNING Unge skal hurtigere igennem uddannelsessystemet. Det sagde den forrige regering, og det siger den nye. Men ny forskning peger i retning af, at højere alder giver bedre læring og øger chancerne for at gennemføre et studium af charlotte kjærholm pedersen

der er ikke altid det rigtige at gå lige fra gymnasiet til en videregående uddannelse.

Derfor kan reglen om, at man må gange sit gennemsnit med 1,08, hvis man begynder en uddannelse, senest to år efter, man har afsluttet en ungdomsuddannelse, vise sig have utilsigtede konsekvenser, mener forsker ved Center for Undervisning og Læring på Aarhus Universitet, Berit Lassesen: ”Med den nye incitamentsstruktur skabes muligvis nye utilsigtede problemer. Kampen om studiepladserne ’tvinger’ de unge til at søge tidligere, og før de muligvis er parate til at påtage sig det ansvar, som er påkrævet på de lange videregående uddannelser, og det øger risikoen for frafald. Yderligere risikerer man at forsinke nogle unge, som kunne være yderst velegnede til et studium, fordi gennemsnittet er forøget betydeligt.

Studerende fremhæver ofte deres personlige interesse i studiet som en stærk motivationsfaktor, og unge, der må tage til takke med et fag, som ikke havde deres førsteprioritet, er mere frafaldstruede, fordi engagementet ikke findes på det nuværende fag,” siger hun. alder har betydning Berit Lassesen er netop i gang med at afslutte ph.d’en ”Læringsstrategier blandt studerende på universitetet”. I

»

Når man påbegynder et universitetsstudium, skal man være klar til at håndtere de krav, der stilles til en. Og det er måske lettere, når man er 22 år, frem for når man er 19 år, og har haft tid til at afprøve forskellige ting.

- berit lassesen, ph.d.-studerende, aarhus universitet

afhandlingen er studerende fra forskellige universiteter blevet spurgt om deres forhold til det, de læser. Der tegner sig et billede af, at alder spiller en rolle for, hvordan den studerende håndterer læringsopgaven. Man skelner groft sagt mellem to typer af læringsstrategier - overfladelæring og dybdelæring.

Overfladelæring kendetegnes ved, at den studerende overvejende lærer

udenad og kan referere det, der står i bøgerne, og hvad underviseren siger, mens dybdelæringen er karakteriseret ved refleksion og evnen til at analysere mulige årsager og effekter og anvende den nyerhvervede viden på teorier eller cases. Og her spiller modenhed en væsentlig rolle: ”Når man påbegynder et universitetsstudium, skal man være klar til at håndtere de krav, der stilles til en. Og det er måske lettere, når man er 22 år, frem for når man er 19 år, og har haft tid til at afprøve forskellige ting,” siger hun og pointerer, at dybdelæringen er vigtig i fremtiden: ”Vi lever i et komplekst samfund, hvor det at kunne tilegne sig viden på et komplekst niveau er en nødvendighed. Det er ikke bare facts, men facts der skal anvendes til noget,” mener hun.

Derfor bør man i fremtiden også interessere sig for undervisningsformerne på universiteterne: ”Jeg tror, uddannelserne er rigtigt godt på vej. Som underviser bør man konstant være opmærksom på, om undervisningen fører til det optimale udbytte hos de studerende, dvs. samspillet mellem form og indhold og relationen mellem undervisere og de studerende. Feedback og opnåelsen af et fagligt fællesskab er overordentlig vigtigt,” siger Berit Lassesen.

s. 5

debat Tidsånden kort

s. 6

Hot & not (SSFR-special)

af jasper mortensen, kommunikations- og udviklingschef, oure

»

Jeg forstår naturligvis godt hensigten med fedtafgiften, men hvis regeringens nye lov betyder et fald i importen af gode italienske, spanske og franske pølser, bander jeg, hvor jeg ikke må!

NU STOPPER DET!

november 2011

HOT

NOT

kvinder Flere kvinder i regeringen – og hvilke kvinder! Et kæmpe skridt på vejen for ligestillingen (skabt af kvinderne selv, men alligevel!), og så en kvindelig statsminister – helle for at bo i Danmark!

kvinder Man får det indtryk, at De Radikale gerne vil være et progressivt og moderne parti. Desværre kunne Margrethe kun finde sig selv som dygtig kvinde. Du ER dygtig, Margrethe, men alsåårh…

mænd Selvfølgelig skal to mænd kunne gifte sig i en kirke, hvis det er det, de vil! Er man medlem og betaler til kirken, må man vel for hulen også bruge den – hvis det er det, man tænder på! kulturen Højskolen er blevet et kulturfænomen – YEAAHHH! Nu er højskolen definitivt blevet en dannelsesinstitution! Lad os give Danmark et kulturelt og dannelsesmæssigt los bag i! gravid minister Der er altså noget særdeles blæret over Helles træk. En højgravid minister.

Nogle vil naturligvis hævde, at den lå lige til højrebenet – gu’ gjorde den ej!

Cool Helle. kirke og samfund Det er lovende, at vi har fået en kirkeminister, som tilsyneladende vil forholde sig mere nøgternt og kritisk til de mange penge, vi hvert år bruger på at tro! Hvad med en kirke, der drives for det, medlemmerne betaler?

iphones på job fra jobs Folketingets medlemmer har fået iPhones og er dermed med på noderne.

Det kunne de få pga. Jobs. Nu er han væk, og dermed har denne verden mistet en stor kreatør og inspirator. kulturen Rene dannelsesinstitutioner har det desværre med at lide en stille død til fordel for bl.a. hårdtslående uddannelsesargumenter, men omvendt hugger man jo heller ikke Jellingestenen op, bare fordi man ikke gider at se på den længere eller mener, at det er noget vrøvl, der står på den. fedt nok!

Jeg forstår naturligvis godt hensigten med fedtafgiften, men hvis regeringens nye lov betyder et fald i importen af gode italienske, spanske og franske pølser, bander jeg, hvor jeg ikke må!

NU STOPPER DET! not at være not Det er desværre stadig not at være not i dette samfund. Selv ikke denne regering kommer tilsyneladende til at rette op på en meget skæv social balance i samfundet. De svage forbliver svage!

debat HB’s kommentatorpanel

Denne måned: Rasmus Kjær (F. 1981) Uddannelseskonsulent, foredragsholder og forfatter

Hans Hauge

Ove Korsgaard

Højskolens placeboeffekt INDSPARK Er det overhovedet muligt at identificere pædagogiske metoder, der fungerer og virker, uafhængigt af hvem, hvad og hvor der læres?

på tværs af skoler og fag. Men er det muligt at identificere pædagogiske metoder, der fungerer og virker, uafhængigt af hvem, hvad og hvor der læres? Kan man overhovedet bruge sundhedsvidenskabelige forskningsmetoder til at afdække de pædagogiske anliggender? Og er et sådant foretagende overhovedet sundt i en fri skoletradition, hvor det er åndsfrihed og holdninger (mere end facts), der er styrende for praksis?

Svaret på alle spørgsmålene er nej.

Da tidligere undervisningsminister Troels Lund Poulsen gik på talerstolen til årsmødet i Folkehøjskolernes Forening i år, medbragte han blandt andet et budskab om, at højskolerne skulle dokumentere deres værd. Det var forventet. Idéen om, at undervisningssektoren skal retfærdiggøre sig selv gennem dokumentation og evaluering, er internationalt udbredt blandt både politikere og forskere, og for så vidt kan der også være gevinster forbundet med at fortælle, hvad man som skoleform gør bedst. Spørgsmålet er bare, hvordan man evaluerer kvalitet, og hvad man så i øvrigt bruger dokumentationen til.

I Danmark er Dansk Clearing House med inspiration fra sundhedsforskningen blevet oprettet for at levere evidensbaseret viden om, hvad god pædagogisk praksis er og ikke er. Håbet er selvsagt at kortlægge metoder, som med sikkerhed skaber resultater

Hvad enten vi befinder os i gymnasiet eller på en højskole, finder undervisningen sted på et særligt tidspunkt, med nogle særlige elever, der skal beskæftige sig med et særligt indhold.

Uanset hvilken manual læreren end måtte forholde sig til, står og falder den gode undervisning med underviserens dømmekraft i situationen. En dømmekraft, der primært opøves gennem praksiserfaring og ikke blot ved læsning af videnskabelige rapporter.

Det er højskolernes store styrke, at personalet fortsat kan styre undervisning og samvær med alvorlig opmærksomhed på, hvad situationen kræver af dem og eleverne. Ganske enkelt, fordi det er i situationen og ikke på papiret, at den pædagogiske opgave udspiller sig. Metode, indhold og situation er uløseligt forbundet.

Selvom politiske beslutningstagere fra Danmark til USA prioriterer den forskning, som kan overføres direkte

til praksis, vil det være uheldigt at teste eksempelvis lærerens undervisningskompetencer efter samme dobbeltblindede test, som medicinske præparater udsættes for. Det ene sted er virkningen forbundet med kroppens mekanik, det andet sted med menneskers kommunikation og fortolkning.

I dobbeltblindede forsøg tager man højde for de bias, der følger af den såkaldte placeboeffekt – at kontrolgruppen rent faktisk tror, de bliver behandlet med virksom medicin, at lægen er sød, og at de fysiske rammer er smukke. I pædagogisk sammenhæng er der nærmest ikke andet end placebo at gøre godt af. Det er placeboeffekten og ikke præparatet (undervisningsmetoden) i sig selv, der er afgørende for det pædagogiske udfald. Det er med andre ord ikke væsentligt, om læreren bruger den ene eller anden metode, men om han eller hun bruger den på rette vis i den rette situation.

Danske højskoler kan heldigvis selv tilrettelægge den pædagogiske praksis. Højskolelærerens privilegium og udfordring er i den forbindelse, at han eller hun kun kan henvise til sig selv, når en pædagogisk beslutning skal retfærdiggøres. Selvfølgelig kan der hentes inspiration udefra, men i bund og grund kan og skal en højskolelærer aldrig aflaste sig selv med henvisning til ovenfra kommende bestemmelser og manualer. Heldigvis!

s.s.77

tendens Ånd til forskel?

s. 8

Ånd til forskel?

DUPLIK Forargelsen og selvforståelsen skygger for det kritiske udsyn og indblik, skriver Stefan Hermann i sin replik til Jørgen Carlsen af stefan hermann, rektor for professionshøjskolen metropol

”der er simpelthen ånd til forskel.” ordene er jørgen carlsens. De skal udtrykke forskellen mellem en professionshøjskole og folkehøjskolen. Det skal man ikke på forhånd afvise, lige så lidt som man per se kan tage det for givet. Bedst udtrykker de nu Carlsens selvforståelse.

Begge ting, altså det med professionshøjskolen og Carlsens selvforståelse, kommer jeg tilbage til.

Carlsen har begået et veloplagt og stærkt velskrevet defensorat for højskolen og for dens selvforståelse og indleder kun i meget behersket omfang den samtale, han ser sig inviteret til. Desværre. Forargelsen og selvforståelsen skygger for det kritiske udsyn og indblik hos denne stærke figur i højskolens liv.

Duplikken er et svar på Jørgen Carlsens replik i Højskolebladet, oktober 2011.

Se mere på www.hojskolebladet.dk

november 2011

legitimitet Hans replik indledes med en reduktiv og lidet flatterende omtale af undertegnede, mit arbejdsliv og af Metropol.

Herregud, kunne man sige. Manden har ikke sat sig ind i, hvad jeg har lavet, hvad der har præget mit arbejdsliv og akademiske virke, der sikkert hverken er lige så åndrigt eller imponerende som Carlsens eget, hvilket jeg i parentes bemærket har haft stor glæde af – ikke mindst hans to bøger ”Kapitalisme, behov og civilisation” og ”Karl Marx og den moderne verden” sammen med Schanz, Schmidt og Thomsen tilbage i starten af 1980’erne.

Enhver, der har fulgt mig i debatten, i talrige artikler, bøger og meget andet ved, at jeg har søgt at forsvare og forny dannelsestanken over lange stræk og har været særdeles kritisk over for såvel den nuværende som tidligere regeringers uddannelsespolitik og ofte forsimplede økonomisme etc. etc. Det har jeg gjort i mere end et årti og gør det i dag. Igen og igen. Og Carlsen havde vidst det, hvis han ikke havde forsøgt at reducere mig til en teknokrat fra København, oven i købet cand. scient.pol som inkarnationen af tidens dårligdomme, og endda en af de fæle, der har været med til at støbe kuglerne til nutidens uddannelsessystem, hvilket jeg desværre ikke har. Men havde han gjort det, havde det været langt vanskeligere at udskille mig fra det gode selskab. Den forsim-plede karakteristik tjener til at retlede vildfarne læsere, der i et svagt øjeblik tænkte, at min diagnose kunne tages alvorligt.

For at sikre sig gennemgår Carlsen lidt hist og her fra Metropols hjemmeside, blandet sammen i én pærevælling.

Ikke præget af nogen synderlig grundig analyse endsige viden om institutionen og dens rolle, sikkert heller ikke dens tilblivelse. Hånligt nedgøres det, at Metropol ønsker at gøre nytte. Vi ønsker at lave uddannelser, der virker og udfordrer; ikke mindst det sidste – som Carlsen udelader – og som tjener til at signalere, at vi gerne vil udfordre og være med til at forme skolen,

Uenig?

Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk

s. 9

sundhedsvæsenet, det sociale område etc. frem for blot at være leverandører af arbejdskraft. Jeg minder om, at det er en ganske god idé, at sygeplejersker, lærere, jordemødre og andre kan deres metier. Som Løgstrup sagde (efter hukommelsen) holder de en smule af næstens skæbne i deres hænder. Og som Carlsen ville vide, hvis han orkede, er der lange og stolte traditioner for – om end med andre begreber – at tænke langs dannelsens linjer i sygeplejen, i lærergerningen, i det sociale arbejde; ja selv Ingeborg Suhr gjorde sig tanker om kost og husholdning, der rakte ud over nødvendighedens regime. Sådan kunne man blive ved. Men her er jo ånd til forskel, som Carlsen siger.

Desværre har Metropol heller ikke et lyrisk årsskrift endnu, og Carlsen har fået fat på årsrapporten, og opsnappet de mere kontante målsætninger i den strategiske platform, Metropol står på.

Billedet er klart: Overfladiskhed (det smarte navn, billeder af studerende) og tørre tal (årsrapport) tegner konturerne af et Metropol, hvilket flugter meget godt med billedet af dets rektor, der er tidligere embedsmand og dermed kan stråle i modsætning til Carlsen, der ud over forstanderplatformen på Testrup med fokus på det æstetiske er idéhistoriker og minsandten også formelt engageret i tilværelsens store dilemmaer som medlem af Etisk Råd. Man må klart forstå, at på Metropol går den flade ånd hånd i hånd med tallenes anonyme logik.

Metropol er en ung institution, der i høj grad kæmper for sin legitimitet. Vi tager den ikke for givet. Og da slet ikke, da professionshøjskolerne blev født efter store interne brydninger i sektoren og underfrankeret politisk, økonomisk og kommunikativt. Og vi har heller ikke en selvfølgelig kultur, der har haft samfundsbærende betydning, og som samler os, men en lang række

»

Det eksistentieltmetafysiske byder mig ingenlunde i mod, som Carlsen hævder. Problemet er, at det lige præcis som pædagogikken er blevet hvermandseje hvor som helst, og gerne i fritterede udgaver. Det eksistentielt-metafysiske har frigjort sig fra såvel kirke som folkehøjskole.

Og Carlsen burde vide bedre, når han hævder at oplysning om verden etc. er banalt og trivielt.

Gid det var såvel. traditioner og faglige rodnet, vi søger at sammenflette i en ny professionel bestræbelse; ikke mindst i manglen på et slagkraftigt politisk projekt. Vi mener, vi har et afgørende projekt, men vi er ydmyge over for det, også selvom vi – og ikke mindst undertegnede – stikker snotten frem. Og en vigtig del af arbejdsformen, ja professionalismen ligefrem, er selvkritisk bevidsthed.

Fra isse til hæl. Det er lettere sagt end gjort, men vi vil holdes op på det, og

bestræbe os på at omfavne kritik, uden at den taber ilten. Så vidt om Metropol. den eksistentielle fordring Mit kritiske ærinde i forhold til højskolen var ikke at sværte en sektor – undskyld, en bevægelse – eller navngivne højskoler til, der realiserer livsoplysningens idé, men jeg har inderligt vanskeligt ved at se det selvkritiske element, når forstanderen efter bedste evne siger det uudsigelige, uagtet hvor glimrende han gør det. Det eksistentielt-metafysiske byder mig ingenlunde i mod, som Carlsen hævder. Problemet er, at det lige præcis som pædagogikken er blevet hvermandseje hvor som helst, og gerne i fritterede udgaver. Det eksistentielt-metafysiske har frigjort sig fra såvel kirke som folkehøjskole.

Og Carlsen burde vide bedre, når han hævder, at oplysning om verden etc. er banalt og trivielt. Gid det var så vel, ikke mindst for de mange, der snydes for det. Dannelse uden forankret indhold er sværmeri, og kundskabspåfyldning med høje oktantal uden dannelsesperspektiv er potentiel ørkendannelse. Togene gik som bekendt til tiden i Auschwitz.

Man kunne fristes til at mene, at netop optagelsen af det eksistentielle i individualiseringens tidsalder var det banale. Ikke mindst hvis det pakkes ind i mindfullness, det vil sige fikses i en pakke og individualiseres. Det er godt at modstå papirsoplysningens fristelser i det kompetencegivende spor, hvor det meget vel kommer til at handle om eksamen, pensum og konkurrencekraft alene. Dannelse forgår ikke – det gør kompetenceudvikling.

Så medens de fleste, som tænker i uddannelse, for indeværende glemmer dannelsesidealerne, kunne højskolerne passende reaktualisere disse: Ikke i et nyt opgør med latiniteten og de døde bogstaver, det er alt for nemt at gribe

tendens Ånd til forskel?

s. 10

»

Det er godt at modstå papirsoplysningens fristelser i det kompetencegivende spor, hvor det meget vel kommer til at handle om eksamen, pensum og konkurrencekraft alene. Dannelse forgår ikke - det gør kompetenceudvikling. Så medens de fleste, som tænker i uddannelse, for indeværende glemmer dannelsesidealerne, kunne højskolerne passende reaktualisere disse.

november 2011

til med den Grundtvig-kold’ske refleks, men med sikringen af en oplysning, der ikke behøver at nedkalde folkeånden eller forfalde til neoromantisk og eksistentielt kæleri for både det bedste og det værste i ungdomskulturerne.

Hvilket jeg ikke vil beskylde Carlsen og Testrup for. Men det er forfaldsformer, der ligger lige for. højskolen og det formelle Grundtvig skal ikke ud; han er desværre alt for meget ude. Det slog mig ved deltagelsen af et af undervisningsministerens Sorø-møder, at deltagerne et år havde nemmere ved at synge med på Kim Larsen end Grundtvigs salmer.

Carlsen vil afvisningen af min kritik, ikke dissekere den, tale med den. Derfor er jeg ifølge Carlsen også indskibet på Foghs og Løkkes hold, og Carlsen selv med på en sangvinsk afvisning af rationaliteterne i regeringens forsknings- og uddannelsespolitik.

Jeg er faktisk ikke med på det første hold. Men fandme heller ikke med på det sidste, der romantiserer fortiden, lægger armene over kors og ofte ikke sætter sig ind i tingene, hvilket jeg ikke har grundlag for at beskylde Carlsen for. Tertium non datur. Figuren er uheldig, fordi den søger oppositionens logik, forkalker i ven-fjende-logik og ofte stimulerer en komplet ubegrundet offerrolle hos mange aktører i uddannelsessystemet.

Jeg er på det rene med og anfægter ikke et eneste sted i interviewet, at der kan være gode grunde til at være i opposition til den herskende uddannelsespolitik, og advokerer for en ny måde at mestre balancen til det formelle uddannelsessystem, hvilket andre frie

skoler formentlig formår, uden de af den grund bliver åndløse. Jeg anfægter, at instinktet er afvisning. Af samme grund var det opløftende i et tidligere nummer af Højskolebladet at læse en højskolelærer berette om det stimulerende og pædagogisk oplysende i et ministerielt tilsyn!

Endelig er Carlsen anfægtet over, at jeg i en kort passage kommer til at omtale ham som traditionalist. Godt ord igen. Carlsen er modernist, men modernismen er en i mange varianter rig tradition inden for kunst, kultur, videnskab, pædagogik og uddannelse. Modernismen er ikke længere avantgarde. Det er efterhånden rigt beskrevet i forskellige genrer og på forskellige tilværelsesområder. Fra Stjernfelt og Thomsen over Heath og Potter, Boltanski og Chiapello og mange, mange andre.

Tak for replikken. Jeg havde håbet på en livlig og lærerig debat på medlemsmødet i november. Men min deltagelse er efter interviewet desværre blevet aflyst.

»

Dannelse uden forankret indhold er sværmeri, og kundskabspåfyldning med høje oktantal uden dannelsesperspektiv er potentiel ørkendannelse.

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

Højskolen på Helnæs

Stilling som sognepræst i Velling Sogn i Ribe Stift er ledig til besættelse

Vi står i et vadested.

Velling Sogn har gennem generationer været præget af den grundtvigske tradition, en tradition der fortsat bygges på. I sognet er der tre frie skoler: Velling Friskole Vi søger en person som kan medvirke til at med børn fra 0.-8. klasse, Fjordvang Ungdomsskole og revurdere vores forretningsmæssige grundlag Vestjyllands Højskole. Børnehus for børn fra 3-10 år, inkl. “Klub 10”. Sognepræsten er forpligtet til sammen inden udgangen af november. Det kunne evt. med egnens præster at afholde gudstjeneste på 2-3 af være højskolens fremtidige forstander. egnens plejehjem. Minikonfirmander i samarbejde friskolens lærere. Velling og Ølstrup Sogne har 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan med tage kan fejl kan tage tage fejl fejl pt. fælles men hver deres kordegn. Velling Kontakt gerne bestyrelsens formand 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage organist, kan fejl kan tage tage fejl fejl har eget konformandhold.

Der er tradition for et somAnders L. Rasmussen på tlf. 64771083, mermøde i præstegården. Velling Sogn har et aktivt eller pr. mail, ALR@KM.dk foreningsliv. Der er god tilslutning til møder, udflugter og andre arrangementer, som foregår i folkelig/kirkelig sammenhæng. Der udgives et selvstændigt sogneblad i Ansøgning fremsendes pr. mail senest den samarbejde med sogneforeningen, hvor præsten er med 1. november 2011. i redaktionen.

de frie frie de frie frie skolers skolers advokat advokat ® ® ® de de skolers skolers advokat advokat ®

s.s.12 12 s.s.12 12

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

www.helnaes.dk

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

Stillingesoplaget kan i øvrigt ses i præsteforeningens blad af 21. oktober 2011 samt på jobnet og Kirkeministeriets hjemmeside fra 18. oktober 2011.

Velling Menighedsråd Formand Jens Kirk, Hebolgårde 2, 6750 Ringkøbing Tlf. 97323620 / 21402672

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten: Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® de frie frie de frie frie skolers skolers advokat advokat ® ® ® de de skolers skolers advokat advokat ®

s.s.12 12

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning rådgivning rådgivning af frie skoler af af frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

januar 2010 januar 2010

januar januar2010 2010 januar januar2010 2010

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s. 11

tendens Foto

s. 12

november 2011

Billedligt Fotograf: Kristian Levin Kristian Levin er Danmarks første uddannede billedbehandler. Han er ansat ved Das Büro, hvor han fungerer som inhouse billedbehandler og konsulent til større opgaver.

Højskolebladet samarbejder med fotografselskabet DAS BÜRO, der til hvert nummer leverer et foto af forskellige fotografer. Se mere på www.dasburo.dk

s. 13

tendens PortrĂŚtinterview

s. 14

november 2011

PĂĽ

kreative

kanter

s. 15

INTERVIEW Tidens pædagogik forsøger at opstille mirakelkure, der skal uddanne os lige ind i konkurrencesamfundet. Psykologiprofessor Lene Tanggaard plæderer for en anderledes uren pædagogik, der er baseret på erfaring og genuin viden.

Højskolen kunne spille rollen som eksperimentarium af andreas harbsmeier

i foråret tonede lene tang gaard frem på alskens togper- roner som del af højskolerne storstilede kampagne ”Find det, du er god til”. Og det må man sige, hun har gjort.

Rimelig hurtigt endda. I virkeligheden er Lene Tanggaard lidt af et fænomen inden for den akademiske verden.

Som blot 34-årig blev hun professor i psykologi ved Aalborg Universitet.

På højskolen mødte hun i sin tid en række lærere, der virkelig brændte for deres fag. Og som var i stand til at formidle begejstring og gennemført nørderi inden for deres felt. Det var inspirerende. Og har muligvis lagt

grunden til det uddannelsessyn, hun nu giver udtryk for i bøger og foredrag.

Om, den unge professor Tanggaard er eksponent for en ny tendens inden for pædagogikken eller blot repræsenterer et sidste nødråb fra en svunden tid, er imidlertid vanskeligt at svare på. Hun insisterer på, at viden i enhver given kontekst – selve indholdet i det, der skal læres – til enhver tid må have forrang frem for generaliserende, akademiske metoder, der hævder at kunne overføres til enhver given læringssituation, hvor fristende de end måtte forekomme. Det modsatte er ellers den dominerende tendens. Det der kaldes

tendens Portrætinterview

s. 16

»

Uddannelse er blevet et ekstremt politiseret felt.

Det er ikke bare lilla bleer og uddannelse for demokratiets eller videns egen skyld. Nej, det er uddannelse ind i konkurrencesamfundet, så vi kan nyttemaksimere den enkelte, så der kommer mest muligt råstof ud af de elever, der kommer ud i den anden ende. Vi uddanner os for at få en plads i arbejdsmarkedet og ikke for dannelsens skyld.

november 2011

evidens-tænkningen. Tangggaard selv er heller ikke helt klar over, om hendes kamp for en uren pædagogik har en fremtid: ”Som selvkritik kan man sige, at det, jeg laver, måske er et sidste nødråb. Vores forestilling er truet. Omvendt er det altid interessant at være på kanten. Jeg arbejder lige nu sammen med Christian Stadil på en bog om kreativitet. Og her er vores pointe, at vi hele tiden skal være på kanten af traditionel tænkning. Det forudsætter ganske vist, at man befinder sig der frivilligt. Som Christian Stadil siger; det er uligt meget sjovere at være på kanten i en virksomhed, der har overskud. Hvis man er tvunget derud og får kappet forbindelsen til, hvad det hele drejer sig om, så har man et problem.”

Mange af Tanggaards forestillinger harmonerer ganske godt med højskolens læringsrum. At højskolerne periodevist har befundet sig på kanten, kan der ikke herske tvivl om. Nogle gange frivilligt – andre gange af nød. Men at højskolen som pædagogisk rum indtager en unik position i uddannelseslandskabet, hersker der ikke tvivl om.

Lene Tanggaard forsøger at skitsere højskolernes pædagogiske omverden, som hun blandt andet har redegjort for i den nyligt udkomne antologi Uren Pædagogik: ”Der er to hovedtendenser, som tegner det pædagogiske landskab lige nu. Det ene er, at der er en enorm stor tiltro til, at videnskaben kan levere svaret på, hvordan man skal agere som lærer, som pædagog. En meget stor tiltro til det, vi i vores bog kalder ’rene metoder’. Man identificerer generelle almene måder, man skal gøre tingene på som lærer ud fra en antagelse om, at det så ville kunne virke i mange forskellige sammenhænge. Det er også det, man kalder evidens-tænkningen: Nu skal vi have mere styr på, hvad der foregår, der er for meget rod, som forskningen kan komme og feje lidt op i.”

”I 70erne og 80erne var der en meget stor tiltro til situeret viden. Tavs viden var et meget anerkendt begreb, og man diskuterede meget praksis. Men det er blevet fejet af bordet og afløst af en tillid til, at vi kan abstrahere fra alt, hvad der hedder praksis og vane, og fx identificere fire forskellige læringsstile hos børn, der skulle være gældende for alle børn i hele verden.” ”Jeg tror, det er en reaktion på, at vi lever i en meget usikker verden.

Uddannelse er blevet et ekstremt politiseret felt. Det er ikke bare lilla bleer og uddannelse for demokratiets eller videns egen skyld. Nej, det er uddannelse ind i konkurrencesamfundet, så vi kan nyttemaksimere den enkelte, så der kommer mest muligt råstof ud af de elever, der kommer ud i den anden ende. Vi uddanner os for at få en plads på arbejdsmarkedet og ikke for dannelsens skyld.” ”Og den anden tendens: Det, vi kalder rene teorier og metoder, vinder frem. En falden på halen for nye koncepter, der tilbyder sig som mirakelkure: ’Hvis nu bare vi bruger ”cooperative learning”, så lærer eleverne at samarbejde.’ ’Hvis vi bruger læringsstile, så kan vi fjerne elever, der har svært ved at lære.’ Og der er en tendens til, at nogle lærere og pædagoger tager det til sig. Metoderne virker attraktive, fordi de giver enkelte svar på dybt komplekse problemstillinger. Og de rene læringsteorier, som fx konstruktivismen, som den mest dominerende i dag, hvor læring bliver beskrevet som en intrapsykisk læringsproces, som foregår på samme måde, ligegyldigt hvad vi lærer og hvor.” ”Min forestilling går på, at læring ikke er en intrapsykisk proces, men en aktivitet i verden. At uddannelse ikke går ud på at lære at lære, men at vi lærer bedst, når vi ikke koncentrerer os om at lære. Man glemmer, at man er i gang med at lære, fordi man indgår i en meningsfuld aktivitet. Når man

s. 17

koncentrerer sig om genstanden, om indholdet, er det mest effektivt.”

tilbage til praksis ”Erfaringer er også viden. Der findes ikke viden, der ikke er erfaringsbaseret. Det at enhver pædagogisk relation er formet af de personlige relationer, af den praksis og den kontekst, den foregår i. Det er det, der gør den meningsfuld og værdifuld. Genuin læring kræver face-to-face interaktion mellem lærer og elev. Og hvis der ikke

»

Vi skal ikke opgive ambitionen om, at viden har betydning, bare fordi der er så meget, at vi ikke ved, hvad vi skal vælge. Og bare fordi vi har gjort op med, at viden har værdi. På det område har vi svigtet. er det, kan alle metoderne sådan set være ligegyldige. ” ”Spørger man på erhvervsskolerne: Hvad er god undervisning? Så siger de: Det er at komme ud i praktik og opleve, at man er en del af produktionen og være anerkendt som en værdifuld deltager i noget, der er større end en selv. Og de gode lærere er dem, der virkelig kan deres fag, der brænder for det og har de gode historier at fortælle om dengang, de selv var ude i praksis.

Det er ikke et spørgsmål om at mestre en metode. Det er et spørgsmål om at viderebringe en tradition og inkludere

elever i den videreførsel og udvikling.” ”Som det er nu, skal sygeplejerskerne ikke lære deres fag ved patientens seng, men i et refleksionsrum. Det er jeg kritisk over for, fordi læring først for alvor bliver meningsfuld for os, når vi kan se, hvor vi er på vej hen. Mange elever bliver efterladt i et tomrum, når vi beder dem om at reflektere over egen læring. For så spørger de, hvad er det vi skal lære? Hvor er vi på vej hen?

Vi skal ikke opgive ambitionen om, at viden har betydning, bare fordi der er så meget, at vi ikke ved, hvad vi skal vælge. Og bare fordi vi har gjort op med, at viden har værdi. På det område har vi svigtet.” ”Vi skal turde tage diskussionen om, hvad de skal lære. Børn skal lære at læse. Det er vi alle sammen enige om. Men hvad skal de læse? Det har vi meget svært ved at diskutere. Fordi der med reformpædagogikken kom en mistillid til viden og autoriteter. Viden er kun brugbart i en instrumentel kvalificering og bliver ikke betragtet som noget, der skal bruges til at løfte den personlige udvikling. Der har fundet en form for indholdstømning af uddannelsessystemet sted.” ”Vi savner en større respekt for, at ikke alt kan måles. Det målbare bliver gjort til en værdi i sig selv i dag – blot fordi vi kan måle det. Så vi har svært ved at diskutere andet, end at vi skal ligge nummer 1 eller nummer 5. Men uddannelse handler om mere end konkurrencestatens behov for at markere sig i den internationale konkurrence. Uddannelse handler stadig om demokratisk dannelse – og om at lære at være. Nogle af de børn, vi dømmer ude i tests, viser sig at være ekstremt kompetente, når de bruger hænderne – i en given praksis.” friheden og de unge Stefan Hermann siger i sit interview til Højskolebladet, at der jo har været en stor grad af frihed på uddannelsesinstitutio-

Lene Tanggaard (F. 1972) Cand.psych., ph.d. og professor ved Institut for Kommunikation og desuden leder af Center for Kvalitative Studier ved Aalborg Universitet. Hun er forfatter og medforfatter til en lang række bøger inden for pædagogik og kreativitet.

Bl.a. den her omtalte antologi Uren pædagogik, der er redigeret sammen med Thomas Aastrup Rømer, og Svend Brinkmann.

Hendes næste bog I bad med Picasso - sådan bliver du kreativ udkommer i januar 2012 på Gyldendal og er skrevet sammen med Christian Stadil.

tendens Portrætinterview

s. 18

»

For selv om der er en gennemgribende individualisering og opgør med gamle strukturer osv., er der stadig brug for vaner og autoriteter.

Vi har lokket de studerende ind i deres egen fælde i stedet for at tilbyde dem et alternativ.

november 2011

nerne. Har de ikke forvaltet den frihed godt nok? ”Stefan Hermann taler fra burokratens perspektiv. Han sidder der som leder og kan se og har ansvar for at italesætte behovet for en vis form for kontrol og evaluering. Han gør op med de små herremænd, der ikke lige lytter efter eller bare gør, som de altid har gjort.

Det er også en god pointe. Men jeg mener, det er vigtigt ikke at fortabe sig i den logik, fordi den risikerer at miste blikket for de reelle betingelser for læring og dannelse og det at lave skole.” ”I modsætning til lægen, der giver patienten en pille, der virker, udfolder pædagogik sig ikke i en sådan kausal relation. Den udfolder sig mellem mennesker, der fortolker på hinanden.

Eleven reagerer ikke altid som forventet. Pædagogik handler derfor om at videreføre praksis. Vi har altid godt af at kigge kritisk og evaluere.”

Men foregår praksis ikke under alle omstændigheder relativt uafhængigt at, hvad forskere og andre nu måtte mene? ”Jo. De fleste lærere er så kompetente, at de godt ved, at man ikke bare kan hive en metode ned fra hylden.

Erfaringen fra de sidste 20-30 år viser netop, at vi ikke bare kan overføre læring fra en type kontekst til en anden.

Bertel Haarder sagde på et tidspunkt til lærerne: ’Hvis I er utilfredse, så udfordrer os!’ Det, tror jeg, er rigtigt.” ”Mine studerende er blevet ekstremt dygtige til at stille sig op og sige noget.

De er arbejdsomme. De vil gerne. Men de vil samtidig gerne have nogen, der viser dem, hvor de skal hen. Det har vi forsømt. Hvis vi kun henviser dem til deres egen personlige udvikling og subjektive processer, gør vi fejl. For man udvikler sig ved at være del af noget, der er større end en selv. Derfor har man etableret mentorordninger en lang række steder – nærmest som et sygdomstegn.”

Hvordan vil du beskrive uddannelsessystemets målgruppe - de unge? ”Man skal altid passe på med at generalisere. Men på overfladen er de unge meget selvsikre og meget performative. De kan overbevise, og de er ekstremt gode til direkte kontakter.

Jeg kan huske, at jeg var ved at knække sammen, når jeg skulle stille mig op og sige noget til de andre studerende. Det er slet ikke et problem i dag. Umiddelbart afviser de bøger og viden og kigger efter det hurtige fiks på andre platforme. Men de har stadig brug for genuine relationer. Derfor skal vi skal passe på med at tolke i retning af, at fordi der er en klar individualiseringstendens i samfundet, så skal vi indrette uddannelser efter den enkeltes personlige valg og trang til at uddanne sig. Vi har lavet diagnosen for hurtigt.

For selv om der er en gennemgribende individualisering og opgør med gamle strukturer osv., er der stadig brug for vaner og autoriteter. Vi har lokket de studerende ind i deres egen fælde i stedet for at tilbyde dem et alternativ. ”Som Thomas Ziehe sagde på et tidspunkt, så skal skolen repræsentere en anderledeshed, for ellers sker der ingen udvikling. Vi tolker alt for meget på overfladetendenser og spørger ikke nysgerrigt efter, hvad de unge mener.

De unge samler sig jo i fællesskaber.

Det er bare nogle andre fællesskaber, end vi har samlet os i. Individualisering er rigtig nok, men svaret er ikke nødvendigvis mere personlig udvikling.” højskolens muligheder Meget af det, du beskriver, passer jo i virkeligheden ganske godt til højskolen som læringsrum. Kan højskolen være et ideal i denne sammenhæng? ”Hvis man tør satse et hundrede procent, så kan man udgøre et eksperimentarium for fremtidens pædagogik.

Ved stædigt at fastholde, at man ikke hele tiden skal præstere, at vi ikke hele

Uenig?

Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk

s. 19

tiden skal kontrollere, om eleverne har lært det, de skulle i forhold til nogle standarder. Et eksperimentarium, hvor man er genuint interesseret i fællesskaber og individets deltagelse i fællesskabet på vej mod øget mestring af noget. Hvor der er en genstand, og hvor man tør italesætte genstanden og indholdet. ”Det er den ene mulige retning.

Man kunne også vælge at koble sig op på det mere eksplicit, som man allerede gør på projektbasis, det som Christine Antorini kalder et nyt skabelsesideal for dannelsen. Jeg mener, at hun har ret et langt stykke hen ad vejen.” ”På universitetet i Aalborg laver vi en undersøgelse om erhvervsskolerne.

Og vi kan se, at mange af dem, har brug for noget af det, højskolerne kan.

Det kunne pege i retning af, at højskolerne skulle gå i interaktion med det formelle system, som der jo også er en række eksempler på. Det kan være ift. udsatte unge, men det kan også være ift. universitetet. Hvem siger, at fx mine studerende ikke ville have godt af et højskoleophold. Hvorfor ikke sende dem ud en måneds tid og eksperimentere med et eller andet projekt i nogle anderledes rammer. Et sted, hvor man kan lære at leve livet. Højskolen kunne være et rum, hvor man bliver fri for at udgrænse hinanden som normal eller ikke normal.”

Skal højskolen så være opsamlingssted for folk, der ikke passer ind i andre systemer, hvad den i hvert fald i perioder også har været? ”Det kan også blive et problem for højskolen, hvis den kun bliver et ’blødt’ sted, hvor der ikke bliver stillet krav, og hvor man bare kan være. Der vil middelklassen og den øvre middelklasse næppe sende deres børn hen. Der er en fare for, at vi laver uddannelsesghettoer. Det er højskolen måske allerede

nu – bare for middelklassens børn.

Nogen hævder, at landet bliver mere og mere opdelt, f.eks. i land og by. Det kan udfordre samfundets sammenhængskraft på sigt, at vi bor så opdelt, at vi i virkeligheden ikke har erfaringer med på hinanden på tværs. Højskolen kunne være det sted, hvor man møder nogen, der er anderledes end en selv.

Men det dur ikke, hvis vi så bare sætter en gruppe svage unge sammen. For hvad lærer de så?” ”I små lommer kunne man godt afprøve eksperimenterende former. Det gør man sikkert allerede, men det er ikke altid, man har den fornemmelse, når man ser højskolen udefra. Hver sommer kommer der et tv-indslag om de her kurser, hvor der kommer en masse forskellige mennesker. Det er udmærket. Men vi kunne godt trænge til at høre nogle andre historier. Jeg tror, man kunne lave nogle fede ting inden for kreativitetsforskning. Man siger, at kreative organisationer er i stand til at skabe deres egen omverden. At man er meget udadrettet.

Man er også meget god til at indgå partnerskaber med andre institutioner, der ellers ligger fjernt fra en selv. At højskolerne nu fx indgår samarbejde om Kierkegaardsjubilæet i 2013 med Kierkegaard Forsknings Centret er et eksempel på det.” ”Jeg har altid sagt, at tradition er en styrke, men det modsatte kan også være tilfældet. Det hele kan blive lidt for trægt. Netop fordi man er begavet med en lang og stolt tradition, kan man godt risikere at falde lidt i søvn undervejs. Jeg har også talt meget for det urene, men det må ikke forhindre en i at prøve at beskrive, hvad det er, man kan.”

Medlemsmøde Historisk fremhæves højskolerne igen og igen som en central del af opbygningen af den danske velfærdsstat – som en unik institution til fremme af folkeoplysning og demokrati. I dag er både højskolerne og folkeoplysningen over en bred kam tilsyneladende under pres. Formel uddannelse, dokumentation og rationalitet dominerer over dannelse, livsoplysning og folkelig oplysning. Det rejser en række spørgsmål om højskolens rolle.

Den diagnose er udgangspunktet for et medlemsmøde, FFD afholder den 25. november i år på Idrætshøjskolen i Århus.

Mødet er første skridt i formuleringen af en ny strategi for de danske højskoler, der skal ligge klar i midten af 2012. Blandt oplægsholderne er professor Lene Tanggaard, der skal give kritiske indspil til højskolens rolle og den omverden, højskolen arbejder i. Som optakt til medlemsmødet har Højskolebladet bragt et interview med rektor Stefan Hermann (august) og en længere replik fra forstander Jørgen Carlsen (oktober).

debat Bøger

s. 20

Liv og nød ANMELDELSE Ulighed, fattigdom og marginalisering. Udkanten har det ikke godt. Knud Vilby beskriver udviklingen i randområderne. Og han er ikke begejstret af egon clausen, forfatter Knud Vilbys bog Udsat! er en klog og indigneret bog om ulighed, fattigdom og marginalisering. Så at sige alt det, man forbinder med udkantsdanmark.

Det er et fænomen, der tales og skrives meget om, og mange forestiller sig vist nok, at det er noget, der findes i det yderste, forblæste Vestjylland, men det er ikke dækkende for virkeligheden.

Udkanter er nemlig ikke kun geografisk bestemt. Der findes økonomiske udkanter såvel som kulturelle, etniske, aldersbetingede og religiøse udkanter.

Fælles for dem er manglende gennemslagskraft i offentlighed og politik, og så bliver der flere og flere af dem.

Selv middelstore provinsbyer, der før i tiden var centrum for et lokalt opland, visner hen, så hvad er der galt?

En forklaring finder Vilby hos den amerikanske forsker Andre Gunder Frank, der i 1960erne udviklede en metropol-satellit-model, der forklarede, hvordan det kapitalistiske samfunds indre modsætninger skabte periferier med underudvikling og centrer med overskud. Modellen er godt nok ikke på mode i dag, men den synes ikke desto mindre egnet til at forklare det skæve magtforhold mellem centrum og periferi, også her i landet. de danske udkanter I de danske udkanter er man ramt af flere slags afmagt og har mistet mange af sine lokale institutioner. Rådhuse, politistationer, brugsforeninger, købmandsforretninger, posthuse, biblioteker, domstolsbygninger, hospitaler og

november 2011

»

Overflødige mænd er mere overflødige og ubrugelige end de fleste af de kvinder, der har svært ved at finde fodfæste i samfundet og på arbejdsmarkedet. Overflødige mænd er derfor også farlige for samfundet, og de kan blive en trussel mod fremtidens samfund.

- fra knud vilbys udsat!

skoler er nedlagt på stribe. Andelsmejerier står som samtidsruiner og samler skrot. Lokale dagblade er lukket, og nyhedsformidlingen er overtaget af elektroniske medier, der redigeres fra storbyerne. Det lokale foreningsliv har mistet en stor del af sin betydning.

Samtidig er den kollektive trafik i landområderne blevet stadig dårligere.

Det virker, som om egnsudvikling i vir-

Udsat!

Optegnelser om liv & nød 127 sider, kr. 175,Knud Vilby Socialpolitisk forlag og Forlaget Per Kofod

keligheden er egnsafvikling. Alt regnes om til økonomiske termer, så menneskeværd sættes lig med arbejdsmarkedsværdi, og nogle økonomer laver ligefrem beregninger, der viser, hvad mennesker uden lønarbejde koster samfundet. Disse mennesker, der således er blevet reduceret til omkostninger, er der mange af i udkanterne, og deres chancer for at bryde ud er små.

Alle de senere års politiske og administrative reformer er ganske vist blevet gennemført under paroler om forbedring, effektivisering og fremtidssikring, men for mange har resultatet været regulære forringelser. Der er blevet længere til skoler, biblioteker, apoteker, hospitaler, socialkontorer

og jobcentre. Set med borgerøjne er tilgængeligheden og effektiviteten i den offentlige sektor blevet dårligere.

Samtidig nedlægges lokale virksomheder, eller de flyttes til udlandet.

Stort anses for at være bedre end småt. Familielandbruget er afløst af få, meget store industrialiserede brug, hvilket også er medvirkende til at udtynde landområder og landsbyer.

Mange huse står tomme. De er ikke til at sælge, og nogle af dem bliver lejet ud til meget lave huslejer. På den måde tiltrækker man mennesker med sociale og økonomiske problemer, og dem hører vi kun om, når det går helt ad helvede til for dem eller deres børn.

Nogle steder er der ligefrem tale om regulær armod. I 2010 offentliggjorde Arbejderbevægelsens Erhvervsråd en undersøgelse, der anvendte OECD’s fattigdomsdefinitioner, og her påviste man, at 4,7 % af Danmarks børn levede i fattigdom, men i Tønder, på Langeland, Lolland og Bornholm nåede tallet helt op på 8,4 %. selvskabte plager Knud Vilbys påstand er, at denne skæve udvikling til dels er selvskabt.

Politikerne kunne have satset anderledes, de kunne have støttet lokale initiativer, herunder en landbrugspolitik med mindre industrialisering, større variation og mere kvalitet, men det er ikke sket. Resultatet er, at flere og flere kobles af og havner i en langvarig bistandssituation. Denne skævhed rammer især ufaglærte mænd, der har svært ved at få arbejde, for selv i jobs, der før blev anset for at være egnede for ufaglærte, stilles der i dag krav om uddannelse og faglig kompetence.

Knud Vilby skriver: ”Overflødige mænd er mere overflødige og ubrugelige end de fleste af de kvinder, der har svært ved at finde fodfæste i samfundet og på arbejdsmarkedet. Overflødige mænd er derfor også farlige for samfundet, og de kan blive en trussel mod fremtidens samfund.”

Udsat er en noget dyster bog, men den er let at læse, og dens ærinde er særdeles påtrængende. Den anbefales hermed på det varmeste.

Bogkort s. 21

Rend mig…

Knud Wentzel: Rend mig … et essay om tradition C&K Forlag, 150 sider, kr. 199,Man siger, at vi lever i en verden uden tro, men det passer ikke. Vi lever i en verden, der er besat af tro, vel at mærke tro på fremtiden. Vi lever heller ikke uden autoriteter, for troen på fremtiden er den autoritet, som alle ubetinget bøjer sig for.

Såvel folkeskole som gymnasium uddanner eleverne til at klare sig i fremtidens innovationssamfund, mens almendannelsen og det demokratiske sindelag er trængt i baggrunden. Bag kommunalreformen, medieudviklingen, kapitalmarkedet og it-teknologien står begrebet fremtid som en uimodsigelig autoritet. Taberne er de gamle strukturer, hvor traditionen knyttede bånd mellem fortid og fremtid. I den situation er jammer og bekymring udsigtsløs, og Knud Wentzel redegør med stor viden, klassisk dannelse og tør humor for de følger, traditionsafviklingen må forventes at få. Hans bog er meget klog. Den er båret af alt det, der nu er truet af undergang.

- Egon Clausen, forfatter

Analytisk sladder Peter Norsk: Det konservative svigt Frydenlund, 256 sider, kr. 199,De konservative led et sviende nederlag ved folketingsvalget i september, men det har de selv været ude om. Det påstår Peter Norsk, og han ved, hvad han taler om. Han har været konservativ i årtier og medlem af hovedbestyrelsen i Det Konservative Folkeparti, men i 2010 meldte han sig ud i protest mod den højredrejning, som partiet havde accepteret for at være med i regeringen. Med stigende frustration så han, hvordan den borgerlige anstændighed blev sat på udsalg, han så, at fremmedhad og nedsættende omtale af religiøse mindretal bredte sig langt ind i partiet, mens partiets indre debatkultur gik i forfald, så valgnederlaget var vel fortjent. Det har han skrevet en meget oplysende bog om. Lidt billedbladsagtig er den også, så her kan man læse, at Lene Espersen er ”arrogant, egenrådig, inkompetent og kynisk”. Lars Barfoed taler med ”kløvet tunge”, og Per Stig Møller ”bøjer sig for Dansk Folkeparti”. Det er alt sammen meget afslørende og underholdende, men bogen fortæller ikke blot om et parti i krise, men også om, hvad der sker, når magtens arrogance gør magthaverne blinde for den virkelighed, de befinder sig i.

- Egon Clausen, forfatter

højskole Højskolen kort

s. 22

Og vinderen er ...

Odder i æteren

Ö

Vinderen er fundet. Det hollandske arkitektfirma MVRDVskal i samarbejde med danske COBE Arkitekter tegne det kommende ROCKmagnet i Roskilde, der også skal huse den kommende Roskilde Festival Højskole, en urban højskole i festivalens baghave.

Men der er mere end én vinder, forstås det på forstander Jesper Ølands begejstring. ”Nu er der sat billeder og bygninger på visionen, og derfor har vi nu et langt bedre grundlag, som skal præsenteres for fonde og investorer, så vi kan rejse de resterende 80 millioner til byggeriet,” siger han.

Det er ikke helt almindelige lokaler og omgivelser, den kommende højskole forhåbentlig kan se frem til i en blanding af gamle industrihaller, guldnitter og rød løber. Byggeprojektet ROCKmagnet skal ud over højskolen inkludere Danmarks Rockmuseum og Roskildegruppen.

Roskildegruppens administrerende direktør, Henrik Rasmussen forventer, at højskolen vil udveksle erfaringer og kreative aktiviteter med de to andre aktører i byggeprojektet. ”ROCKmagneten skal summe af liv og kreative aktiviteter […] Museet med publikum, Roskildegruppen med festivalsekretariat og frivillige og højskolen med elever året rundt og en masse åbne arrangementer for byens borgere,” siger han.

Visionen har fået fast form, og Roskilde Festival Højskole er et skridt nærmere målet om at blive en realitet med lokaler og elever i 2014.

”Hej og velkommen til Nærsyn Fjernsyn. Programmet, hvor du finder det nære i det fjerne.”

Sådan lød det den 22. september på Kanal Østjylland, da Odder Højskole i samarbejde med Mediehus Aarhus havde premiere på deres nye program.

Som en del af medielinjen, får Odder Højskole nu sit eget tv-show. ”Eleverne skal sætte dagsordenen for programmerne. De bestemmer selv indhold, form og emner,” siger filmskolens leder Jeppe Hovman, der ser samarbejdet som en enestående mulighed for eleverne. ”De får fjernsyn helt op under neglene, og de får erfaringer både foran og bag kameraet.”

Mediehus Århus ser det både som sit ansvar og en stor mulighed at samarbejde med de unge talenter fra højskolen.

“En af vores kerneværdier i Mediehus Aarhus er, at vi skal være med til at udvikle talenter inden for medier.

Derfor er det oplagt for os, at bidrage og hjælpe til udviklingen af talenterne på medielinjen på Odder Højskole,” siger leder Søren Højlund Carlsen.

Han tør også godt love, at kvaliteten af udseendelserne fra Odder Højskole er fuldt ud på linje med, hvad der ellers vises i fjernsynet. Han mener desuden, at der er et nyt perspektiv på udsendelserne, da de er lavet af unge for unge.

Ambitionerne for det nye ungdomstv er også store i Odder: ”Vi vil gerne opfinde det nye tv, men det er ikke sikkert, vi når det til det allerførste program.”

Åbenhed og kulturdialog skal være de to prikker over ö’et i den kommende Berlin Höjskole. Sådan står der i nystiftede Foreningen Berlin Höjskoles målsætning.

En kreds af erhvervsfolk, højskolefolk, kunstnere og kulturentreprenører med danske bånd har – i samarbejde med Den danske ambassade i Berlins presse- og kulturafdeling – netop lagt fundamentet for en dansk højskole i den tyske hovedstad. ”Med sin kreative og dialogorienterede tradition vil højskolemodellen passe perfekt til Berlins miljø. Idéen om livslang læring og en fælles, åben tilgang til kulturen spejler på mange måder den produktive frihed i Berlin,” siger næstformand i Foreningen Berlin Höjskole, Marie Arleth Skov.

Per Erik Veng, der er medlem af bestyrelsen og Presse- og kulturrådet ved ambassaden, glæder sig til den kommende kulturudveksling mellem de to lande med højskolen som forum. ”Berlins enorme og dynamiske kulturudbud på både institutionelt plan og undergrundsniveau har gjort byen til det vigtigste kulturelle knudepunkt i Europa i disse år. Med tusindvis af danskere og hundredvis af etablerede danske kunstnere i byen kan Berlin Höjskole blive et oplagt omdrejningspunkt.”

Med en stiftet forening, et program og logo bliver næste skridt at finde rammerne for højskolen, som gerne skulle åbne i løbet af de næste par år.

/avk /avk

november 2011

/avk

Det sker

Presseklip

Tørre tal

2 9 5 4 6708 1

3

etiske dilemmaer Under titlen ’Ønskebørn 2.0 – om bioteknologiens muligheder’ diskuteres de etiske problematikker, der ligger i den teknologiske udvikling i forhold til reproduktion, sygdom og andre af kroppens funktioner, der kan optimeres.

Fredag den 4. november på Den frie lærerskole i Ollerup modelsnak Forfatteren og tidligere model Karen Høeg kommer til Skals for at fortælle om dengang, hun var husmannequin hos Coco Chanel.

Mandag den 7. november på Skals.

Højskolen for design og håndarbejde for fuld udblæsning Kvartetten Saxopaths spiller en blanding af brusende velklang og overraskende tonekombinationer. Saxofonisterne fylder luften med musik, der strækker sig fra legesyg tango over skandinavisk regnvejr og sveddryppende blues til græsk folklore.

Tirsdag den 8. november på Testrup Højskole hemmeligt kvindeliv i afghanistan Lilian Gjerulf Kretz har besøgt husmødre, fængselsindsatte og politisk aktive kvinder i det nye parlament.

De deler deres mand med to andre kvinder, går klædt i burka og lever i det krigshærgede Afghanistan. Her videregiver hun deres tanker, drømme og frustrationer.

Mandag den 21. november på Højskolen Marielyst

”Jeg kan ikke huske, hvad jeg lærte på højskole, men jeg glemmer det aldrig.”

Citat fra tidligere højskoleelev i indlæg fra forstander Axel LastheinMadsen. I Bornholms Tidende d. 27. september. ”Den virkelige gave ved et højskoleophold er fornemmelsen af, at man det ene øjeblik siger pænt goddag for første gang og aftenen efter sidder og udveksler anekdoter om alt fra opkast til skedeorgasmer.”

Reportage fra et højskoleophold i sommeren 2011. 22. september i Femina. ”Tjen penge det første halve år til at tage på højskole eller rejse, og find så en billig lejlighed, inden du går i gang med studiet igen.”

Ny Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini om, hvad man bør bruge et sabbatår til.

I Søndagsavisen d. 11. september. ”Man bør tage et sabbatår, hvor man modnes og reflekterer over fremtiden.

Min uddannelse blev forsinket, fordi jeg ikke tog et. Jeg vil gerne advare imod, at man dropper at holde pause.”

Pernille Vigsø Bagge, MF, SF, om, hvad man bør bruge et sabbatår til.

I Søndagsavisen d. 11. september.

Hvem betaler for et højskoleophold? Langt de fleste elever betaler selv for deres lange højskoleophold. En ny undersøgelse lavet af Folkehøjskolernes Forening i Danmark viser, hvor mange elever, der kommer med støtte, og hvor mange, der betaler selv.

Elever der selv betaler 2010 78% 2011 80% Elever hvor kommunene eller jobcentret betaler 2010 5% 2011 3% Elever som får offentlig støtte til egenbetalingen, inkl. mentorelever, der får kommunal støtte 2010 4% 2011 6% Nordiske elever med støtte fra hjemland (Lånekasse/ Norge, CSN/ Sverige) 2010 2% 2011 3% Cirius 2010 7% 2011 7% Andet 2010 5% 2011 2% Undersøgelsen er baseret på de 55 højskoler, der svarede på undersøgelsen i både 2010 og 2011.

s. 23

højskole HB undersøger

s. 24

20.000.000 kr.

REPORTAGE Om hvordan Rødding Højskole fik en donation på 20 millioner kroner fra Mærsk-fonden af johs lynge

’du skønne land med dal og bak- ker fagre’, synger forsamlingen af sensommerkursister under aftensangen i spisesalen, efter at forstander Mads Rykind-Eriksen uddybende og indfølt har introduceret den patriotiske, naturmaleriske fædrelandssang, som Edvard Lembcke skrev i midten af 1800-tallet til støtte for den danske sag i Slesvig. ’Vort modersmål er dejligt’ forfattede han i samme ærinde, og denne danskhedsodes budskab om at udkæmpe kulturkampen mod ’trældom i egen borg’ løber som en hovedstrøm gennem Rødding Højskoles historie de første 76 år frem mod 1920.

Grænsen har dog ligget fast i nu 91 år, og danskhedssagen i Slesvig antager i dag andre – mindre dramatiske – dimensioner. Og selvom man kan kalde sig verdens ældste højskole, har 00’erne været en overlevelseskamp.

Denne gang har det ikke været tysken, der truede, men manglende elevtilstrømning. Måske fordi man manglede de rigtige rammer at realisere sine skoletanker i.

Højskolen lige syd for Kongeåen har derfor gerne villet modernisere de fysiske omgivelser, og her har man vundet skibsrederen med det nationale sindelag og de sønderjyske aner Mærsk McKinney-Møllers gunst. For med en donation på intet mindre end 20 millioner kroner denne sommer har han

november 2011

via sin velgørende familiefond sikret, at man på Rødding Højskole nu kan udføre en ambitiøs ombygning, hvor bevaringsværdige stald- og ladebygninger skal transformeres til moderne undervisningsfaciliteter, der dog bevarer det oprindelige præg og patina. identitet og idéudvikling For man forvalter en rig kulturarv med tråde tilbage til guldalderen og den nationalromantiske folkeoplysningsindsats, som så småt tog form i 1840’erne med Grundtvig som åndelig inspirator og blandt andre Kresten Kold og Christian Flor som de praktiske iværksættere. Sidstnævnte grundlagde i 1844 verdens første folkehøjskole ved Rødding under indtryk af den nært forestående demokratisering og den situation, de dansksindede i Slesvig stod i. Udfordret af en betydelig sproglig og kulturel tysk tilstedeværelse, som på længere sigt kunne fravriste Danmark de områder, der var uløseligt knyttet til den tusindårige Danmarkshistorie og nationale identitet.

Der er løbet meget vand gennem Kongeåen siden da. Men alt dette er endnu levende overleveret erindring hos historikeren og forstanderen Mads Rykind-Eriksen, som rykkede ind i forstanderboligen for et par år siden med sin hustru og deres syv børn. På

»

Man skal vise, at skolen er levedygtig og kan køre rundt økonomisk.

Vi udarbejdede derpå en visionsplan og fik lavet en bæredygtighedsvurdering af Realdania formedelst en halv million kroner. Vurderingen konkluderede, at Rødding Højskole var bæredygtig, og det fandt man altså åbenbart også inde på Esplanaden.

- mads rykind-eriksen

s. 25

dette tidspunkt var skolen i en kritisk situation. Vel havde man en dedikeret bestyrelse og et offervilligt lokalsamfund. Men elever kneb det med – hverken korte eller lange kurser kunne man trække kursister til.

Ved hårdt (sam)arbejde og en konstant idéudvikling er man lykkedes med en model, der på traditionens grund tager nye initiativer og har skabt en almen grundtvigsk (mellem)folkelig højskole, der kombinerer samfundsfaglige discipliner med kreative fag. Så nu kører både de lange og korte kurser med hæderlige elevtal. Og derudover afholder man mere spektakulære arrangementer; eksempelvis har både Lars Løkke og Helle ThorningSchmidt gæstet skolen på grundlovsdage for at holde tale på plænen for en tusindtallig tilhørerskare. donation og fremdrift For nylig nåede optimismen nye højder, da Mads Rykind-Eriksen en sommerdag på sit forstanderkontor åbnede et brev fra Hr. Møller og co.

Højskolebestyrelsens ansøgning om et større millionbeløb til deres ombygningsprojekt var blevet efterkommet.

Men hvordan når man lige i mål med sådan et ønske? ”Man skal vise, at skolen er levedygtig og kan køre rundt økonomisk. Vi

udarbejdede derpå en visionsplan og fik lavet en bæredygtighedsvurdering af Realdania formedelst en halv million kroner. Vurderingen konkluderede, at Rødding Højskole var bæredygtig, og det fandt man altså åbenbart også inde på Esplanaden,” siger Mads RykindEriksen, der dog ikke har en serie af staldtips at sende videre til den øvrige højskoleverden, som måtte stå og tørste efter en donation til tiltrængte ombygninger. ”Der er ikke nogen staldtips, man kan give videre, for Møller-familiens særlige forhold til den nationale besindelse på den danske identitet i Slesvig spiller ind på en særlig og altafgørende måde.”

Men noget må I jo have gjort rigtigt i processen frem mod denne mammutdonation? ”Vi har lavet god, nærværende højskole med hjemlighed. Og det rygtes hurtigere, end man egentlig tror. Især når man er synlig i medierne. Men det er også vigtigt med det lokale engagement. Der er naboer, der har givet helt op til 35.000 kroner ved støtteindsamlinger, selvom de er ganske almindelige lønmodtagere”.

Der har skullet tages nogle chancer undervejs. Efter en årrække som lærer på Ry Højskole blev Mads Rykind-Eriksen for fire et halvt siden kontaktet af bestyrelsen for Rødding

Højskole, hvor han selv havde gået i forne tider, med henblik på at få besat forstanderembedet. ”Men skolen kunne kun garantere økonomien 14 dage frem. Så jeg og min kone – som mødtes her i sin tid – meldte pas i første omgang. Efter en pengeindsamling i lokalsamfundet, der indbragte 3,8 millioner kroner, modtager vi imidlertid igen en henvendelse – og denne gang sagde vi ja. Men det var under meget store overvejelser, for højskoleforeningens revisor frarådede os for eksempel at tage jobbet. Og det første trekvarte år havde jeg og min kone da også nogle søvnløse nætter. Vi kunne jo ikke få statstilskud grundet elevtallet, og ingen banker ville på det tidspunkt lege med os.”

Når nu selv Mærsk vil lege med, er de værste startvanskeligheder overvundet. Tiden og tilskuddene tillader derfor, at man i dag kigger længere frem end fjorten dage på forstanderkontoret. For hvad skal Rødding Højskole stå for fremadrettet? ”Vi skal være tydelige i højskolebilledet. Sætte væsentlige samfundsspørgsmål på dagsordenen i hverdagen og ved vores arrangementer. Her er demokrati, samfundsengagement og folke- og livsoplysning det bærende for den bevidsthed om egen identitet, vi ønsker at skabe.”

højskole HB undersøger

s. 26

Særstatus

eller sær status?

Reaktioner på højskolernes ministeriumsskifte af amalie vorting kristensen

Får højskolerne i det nye Kulturministerium mere plads til ånd og folkelighed, eller bliver de offer for en ureflekteret postmodernisme? Hører højskolerne til i Undervisningsministeriet eller Kulturministeriet, og er Uffe Elbæk som ny kulturminister i stand til at varetage højskolernes interesser? Vi har forhørt os i og omkring højskolemiljøet.

jes fabricius møller, tidl. højskolelærer og nu lektor i historie ved københavns universitet ”Det er jo ikke første gang, at højskolerne har skiftet fra Undervisningsministeriet til Kulturministeriet, det gjorde de også under Ole Vig Jensen.

Om højskolerne hører til Undervisningsministeriet eller Kulturministeriet er for så vidt ligegyldigt. Højskolerne står midt imellem og tilhører begge ministerier. Til syvende og sidst kommer det an på det engagement, som den udvalgte minister lægger for dagen i forhold til højskolerne. Med hensyn til Uffe Elbæk som ny kulturminister, så må vi vente og se, inden vi bedømmer ham.”

november 2011

lisbeth trinskjær, forstander på ubberup højskole ”Jeg synes, det er en spændende minister. Det er godt at have sådan et innovativt menneske i spidsen. Vi er selvfølgelig flyttet væk fra vores fætre og kusiner i Undervisningsministeriet, men vi er til gengæld flyttet over til et ressort, hvor det er knap så måleagtigt og firkantet. Dokumentation og forklaring er vigtigt, men der er måske i Kulturministeriet en anden forståelse for det udefinerbare. Jeg håber, der rykker nogle embedsmænd med højskolerne i flytningen, så der på det praktiske plan – altså juridisk og administrativt – er nogle, der kender højskolerne. Skolerne bidrager også altid hver især med specialer og har en individuel frihed uafhængigt af ministerium og minister, men Uffe Elbæk har tidligere vist visioner for højskolerne med Termokande-projektet, der var et særpolitisk projekt om fremtidens højskoler. Han har også ambitioner om sundhed, som vi her på højskolen vægter højt.”

vita andreasen, forstander på løgumkloster højskole ”Mit svar er sådan lidt ”både og”. Det er fordelagtigt for højskolerne at komme under Kulturministeriet for at opprioritere folkeoplysningen og den brede kulturelle dannelse. Højskolerne er et lille område, og folkeoplysningen kan godt drukne i snak om kompetencegivende uddannelse i Undervisningsministeriet. Højskolerne er også en kulturel oplevelse og en demokratisk dannelse. Det er dog vigtigt i Kulturministeriet at fastholde, at højskolerne er en vigtig del af et uddannelsessystem.

Et højskoleophold er ”kvalificeret sabbat”, og er en meget vigtig brik i unges karrierevalg i overgangen fra ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser.”

thue kjærhus, forstander på rønshoved højskole ”Ja, altså det er jo ikke første gang, at det er sket at højskolerne er skiftet fra Undervisningsministeriet til Kulturministeriet, og det har jeg principielt ikke noget imod. De hører efter min mening mere hjemme der. Undervisningsministeriet er for instrumentelt og målrettet. De tænker ikke så meget i ånd, kan man sige. Men jeg er bekymret over vores nye kulturminister. De udtalelser, han er kommet med, står i modsætning til alt det, jeg forstår ved højskolen. Han vil opprioritere rockmusikken og nedprioritere klassisk musik.

Det er en leflen for modernitet, man ikke har reflekteret over. Ligesom hans forslag om at nedlægge Gamle Scene.

Det er nøkker fra hans side, og jeg ser det som en provokation at udnævne ham til minister. Det er ureflekteret postmodernisme, som skal lyde skide smart. Jeg håber, at hans rødder i Ry Højskole vil være til højskolernes fordel, og at nogle af de mere garvede politikere som Marianne Jelved vil holde ham kraftigt i ørerne.”

helga kolby kristiansen, formand for folkehøjskolernes forening i danmark ”I udgangspunktet var det lidt af en overraskelse. Men jeg ser det som et signal om, at højskolerne fortsat skal befinde sig i feltet mellem dannelse og uddannelse og ikke kun byde ind i forhold til det øvrige uddannelsessystem.

Der ligger også en udfordring i det, i og med at vi de senere år har fokuseret meget på netop samspillet med det formelle uddannelsessystem. Det tror jeg fortsat, vi kommer til at gøre, men det er også et signal om, at vi hører hjemme i folkeoplysningen.”

britta schall holberg, tidl. minister og folketingsmedlem (v) ”Jeg er ikke sikker på, at det er så tosset endda. Højskolerne er kommet lidt i strid med Undervisningsministeriets almindelige kompetenceudviklende uddannelser og er blevet en ”sekunda”uddannelse. Højskolerne giver masser af kompetencer, men også af en anden slags end den meget målrettede kompetence-orientering lægger op til. Jeg tror dog, det er meget vigtigt at nogle kontakter og tidligere samarbejdspartnere flytter med. Det er fint, at de er rykket med over i Kulturministeriet.

Det er godt, de ikke kom med de mellemlange og længere videregående uddannelser over i Forskningsministeriet, det havde været helt galt. Der er det helt andre ting, der fokuseres på.”

kurt finsten, forstander på krabbesholm ”Jeg tror, det er udmærket. Jeg tror, det er en udmærket kulturminister. Det er godt for højskolerne at have flyttet ministerium, og det er specielt bundet op på den nye minister. Uffe Elbæk har selv højskolebaggrund og er en vidende mand. Og så er han et meget åbent menneske. Det havde måske ikke været så godt, hvis det havde været under vores tidligere regering med vores tidligere kulturminister. Jeg synes, der er kommet en helt anden åbenhed. Jeg mener også, det er godt for højskolerne ikke at være alt for tæt bundet til det etablerede uddannelsessystem. Under Kulturministeriet får højskolerne en særplads. Der kommer en accentuering af, at højskolerne er noget for sig selv.”

carsten petersen, forstander på oure højskole ”Oure Højskoles fokus på målrettede kompetencer, som er i tæt samarbejde med det etablerede uddannelsessystem, gør naturligvis, at jeg ikke i første omgang var voldsomt begejstret for overflytningen. Vi føler en berettigelse i kraft af, at vi også spiller sammen med det øvrige uddannelsessystem. Når det så er sagt, vil jeg sige, at jeg ved, at Uffe Elbæk bliver en dygtig kulturminister.

Det er jeg ikke i tvivl om, hvilket jeg på nuværende tidspunkt sætter min lid til.

Generelt har Oure Højskole et meget godt forhold til Uffe Elbæk og har fulgt hans arbejde med bl.a. Kaospiloterne tæt igennem årene. Faktisk så tæt at vi for nogle år siden var tæt på at indgå et samarbejde imellem de to skoler. Faktisk sad vi og forhandlede, da nogle elever pludselig kom styrtende over i et af højskolens mødelokaler og fortalte med forfærdelse i øjnene at World Trade var blevet ramt af fly. Vi troede ikke eleverne, men vi blev dog hurtigt klogere.

Jeg håber naturligvis, at kulturen og dermed højskolerne får en høj prioritet i den nye regering.”

s. 27

kjeld krarup, tidl. forstander på egå ungdoms-højskole og embedsmand i undervisningsministeriet ”Jeg har jo selv prøvet øvelsen med at flytte fra Undervisningsministeriet til Kulturministeriet og tilbage igen. Det er det samme emneindhold, men det medfører selvfølgelig forandringer.

Den helt store forskel er at Undervisningsministeriet er et meget stort ministerium, med en stor administration i forhold til det noget mindre Kulturministerium. Der er tradition for, at højskolerne hører under Undervisningsministeriet, hvor de har en form for særstatus, og der er en glæde over dem. Højskolerne har i Undervisningsministeriet nogle frihedstraditioner og -rettigheder. Selvom jeg godt ved, det ikke altid føles sådan for skolerne.

Kulturministeriet er et ministerium, hvor der hidtil har været en lang række kunstinstitutioner. Man fristes til at kalde det et Kunstministerium i stedetfor. Højskolerne bliver her behandlet som alle de andre kunstinstitutioner, og der kan godt komme noget splid mellem, hvad man kunne kalde en finkulturel tilgang og en mere folkelige oplysnende tilgang. Det skal siges, at mine erfaringer på området ligger 10-12 år tilbage, og jeg tror, der er sket en modernisering af Kulturministeriet siden. Der er tradition for, at det er en Radikal, der sidder på kulturministerposten. Meget kommer også an på, om Uffe Elbæk er stærk nok overfor administrationen. Han er jo lige kommet ind med 4-toget, og har ikke så meget erfaring. Til gengæld kommer han selv fra højskolemiljøet.”

Uenig?

Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk

I asylskolen skulle børnene ikke opleve fra skolestart at blive vejet og målt.

Skolen var tænkt som et sted for udvikling og ikke som et sted for be- eller fordømmelse. Det, man også kunne kalde stempel eller karakterer.

Vores historie vidner om fremsynede kvinder og mænd, der så potentiale i de kreative og selvstændige kræfter, hvor eleverne blev opfordret til at tænke selv. Ind imellem løfter jeg blikket fra bogen, og jeg ser surferne på vandet. En æstetisk nydelse, hvad enten det er wind-, body- eller kitesurfing. Et syn, der giver ro – ulig netsurfing, som jeg ikke har ro til.

debat Kommentarer

s. 28

» Omvæltninger KOMMENTAR Unge højskoleelever kommer fra et skolesystem, hvor man ikke har set, at krop, sjæl, ånd og intellekt hænger sammen, og at det er de legende sider, de kunstneriske sider af tilværelsen, som sætter eksistensen på spidsen. af else mathiassen, forstander, vestjyllands højskole

vi har fået vores første kvinde- lige statsminister. Dronning Helle har jeg læst, hun blev kaldt i skolen. I sommers sad jeg i en klit her i ”Vandkants-Danmark” og læste om en dronning af titel og blev nok så forbavset.

Jeg troede jo, det var Grundtvig og Kristian Kold, der var først med ”De frie skoler”, men så læser jeg i ”Kvinder

november 2011

i Grundtvigs liv” af Thyra Jensen, at Dronning Caroline Amalie stod bag den første frie skole, skabt til fattige asylbørn i København. Grundtvig hjalp til – med regnskaberne!

I en tid, hvor fattige og fattige folks børn blev regnet for dumme, oprettede dronning Caroline Amalie en skole, der tog udgangspunkt i børnene og ikke på et givent slutresultat.

”Kultur er vaner,” sagde forfatter og politiker Hartvig Frisch. For mig er kultur også fællesskab, og kunst er nærvær.

Kunst er mere, end man forventer, noget ekstra, noget ud over dagen og vejen. Det kan man oftest også sige om højskolen.

Heldigvis er jeg omgivet af mennesker på mit arbejde, som bruger nettet aktivt søgende, og en dag spurgte en medarbejder mig, om jeg havde 12 minutter. Jo, svarede jeg lidt skeptisk og lod mig lokke hen til computeren. På 12 minutter så jeg et klip på YouTube, hvor Sir Ken Robinson med sin tuschpen fabulerede over det globale uddannelsessystem. Normalt skulle man læse det samme på mange, mange sider.

Ulig Caroline Amalies skoletanker ligger der generelt i de globale skoletanker en idé om forudsigelighed.

Man ønsker at uddanne eleven til en økonomisk virkelighed, selvom vi ikke kender den økonomiske situation 2 uger frem. Med sin tuschpen fortæller Ken Robinson videre: Vi sætter

børn i klasser efter deres alder, og regner med, de kan følge et mønster og blive klogere og klogere. Et andet sted på sin tavle tegner han en lille undersøgelse om innovativ tænkning.

Hvor mange måder kan vi anvende en papirclips på? Børnehavebørnene havde den største idérigdom. Herefter blev mulighederne for at se anvendelse uhyggelig forringet. Vi har Pisa-tests, til at undersøge, om elever lærer det, vi har tænkt os, de skal lære. Vi undersøger ikke, om børnene har bibeholdt og udviklet evnen til at tænke selvstændigt, fantasifuldt, lært at se nye muligheder. kunst og kultur Her kommer vi som højskoler ind i billedet. Rigtig mange højskoler arbejder netop med de kreative sider af mennesket. Højskoler har hele tiden arbejdet med de sider af tilværelsen, hvor der i det øvrige samfund har været mangler.

De unge højskoleelever kommer fra et skolesystem, hvor man ikke har set, at krop, sjæl, ånd og intellekt hænger sammen, og at det er de legende sider, de kunstneriske sider af tilværelsen, som sætter eksistensen på spidsen.

Nu er vi igen kommet under Kulturministeriet. ”Kultur er vaner,” sagde forfatter og politiker Hartvig Frisch. For mig er kultur også fællesskab, og kunst er nærvær. Kunst er mere, end man forventer, noget ekstra, noget ud over dagen og vejen. Det kan man oftest også sige om højskolen.

At være i feltet af kunst og kultur er frisættende og krævende. Jørgen Carlsen, Testrup Højskole, ytrede i sin kommentar i Højskolebladet, oktober 2011, et ønske om at komme under Kulturministeriets beskyttende vinger.

Nu er det sket, og nogle nye udviklingsmuligheder kan vise sig, men jeg tror bestemt ikke, der ligger en beskyttelse i dét. Kunst og kultur har traditionelt været et sted for overlevelseskampe. Eller legitimationskampe, med en let omskrivning af et ”Carlsencitat”.

Jeg håber sådan, at Helle ThorningSchmith og Margrethe – Vestager vel at mærke – vil tage dronning Caroline Amalies idéer og tanker med sig, når de tænker på uddannelse. Måske er vi kommet i Kulturministeriet, fordi man vil lægge vægt på livsoplysning samt folkelig- og demokratisk dannelse.

Donslund de luxe...

Fra bloggen s. 29

af anne-marie donslund, forfatter og leder af forfatterlinjen på vallekilde højskole

www.hojskolebladet.dk

Lærke er hjemme på weekend fra efterskolen. Ikke så meget for min skyld som for en fest og fri adgang til facebook. Da det bliver søndag, synes jeg, vi skal lave noget mor-datteragtigt: Livsstilsmesse i Forum. I bedste fald bliver vi til nye kvinder.

mikronfonholderi? af rasmus kolby rahbek ”I sidste nummer af Højskolebladet præsterede man rendyrket mikrofonholderi, og denne gang er det så meningsmålingsbaseret bloktænkning der skal være det journalistiske værktøj, der skal bringe debatten helt ned under gulvbrædderne: ”Med Folketingsvalget overgik knap 80 procent af de ansatte på landets højskoler fra at være i politisk oppositionen til at støtte den siddende regering.” Er selvstændige tankevirksomhed på lederplads i Højskolebladet helt lagt på hylden?”

Det føles, som om vi får orm i hjernen Vi opdager straks, at vi er omgivet af andre mødre og døtre, der også skal have en indholdsrig eftermiddag. Anette Heick går på scenen i highschool-nederdel og forsøger at få stemningen op. Men det er svært, for goodiebagsene er udsolgt. (Ikke at jeg ved, hvad der var i.) Alting koster en formue. Og vi kommer til at aflevere mailadresser til mindst 70 konkurrencer.

Det føles, som om vi får orm i hjernen, og skynder os ovenpå til smagsprøver på gourmetchokolader og tager turen rundt fem gange, til Dennis Knudsen har overtaget scenen med nogle hårprodukter, han skal teste på publikum. Så drøner vi ned og får plads ved en bod, der sælger økologisk ansigtsløftning. ”Har du lyst til at prøve?”, siger en dame. OM jeg har. ”Det koster kun 200, men det hjælper først efter seks behandlinger, der har vi et messetilbud på 3.940,-” Lærke vender sig, hun er ikke blevet hevet op og ser lidt skuffet ud. ”Jeg behandler også unge,” siger damen og stirrer på Lærke. ”Har du kæbespændinger?” Lærke bider tænderne sammen og ryster på hovedet. Jeg kommer til at grine. Det er en crap-messe. Vi bliver ikke til nye kvinder. Men i det mindste er vi sammen.

ligestilling for mænd af johannes c. jensen Ligestilling er også for mænd, hvornår kommer det ind i ligningen? Hvad med bunden af pyramiden, hvor alle mændene ligger i mudderet? Selvmord, fanger, kriminelle, alkoholikere, psykisk syge, hjemløse, voldofre, danskere som ikke kan få børn, mest ensomme samt alle andre hjerteskærende kategorier man kan komme op med, er der en overvægt af lavindkomst mænd, eller tabermanden som han nedladent kaldes. Hvornår kommer der ligestilling i bunden? Vi skal have kvoter i bestyrelser, vi skal have lige adgang til tronen, vi skal have lige adgang til folketinget. Hvornår kommer der ligestilling i bunden, hvornår bliver der kønskvoteret på et område, hvor det tilgodeser mændene? Nej, ligestilling er for kvinder, handler om kvinder.

højskole Navne

aktuelt: s. 30

Radikal højskolesøn En 56-årig højskolesøn og kaospilot fra Det Radikale Venstre er ny kulturminister. Uffe Elbæk har fået højskolerne under sit ministerium.

Uffe Elbæk er vokset op i højskolemiljøet. Ry Højskole, hvor begge hans forældre var undervisere, dannede rammen om hans barndom, og som 12årig flyttede han med sin familie videre til St. Restrup Højskole i Nordjylland.

Politisk aktivitet har været vigtigt for Elbæk, siden han var ung. Baggrunden i højskolemiljøet har lagt fundamentet til et stort folkeligt engagement, en trang til at tænke nyt og ikke mindst lysten til at have en holdning – også selvom det ikke er den gængse. Med en eksamen som socialpædagog fra Peter Sabroe Seminariet i Århus i 1982 og efterfølgende som journalist ved Danmarks Journalisthøjskole har Uffe Elbæk en bred uddannelse.

Han er mest kendt som en iværksætter, der ikke er bange for at gå kontroversielt til værks. Han var i sin tid i Århus Kommune (1982-1991) initiativtager til det kulturelle iværksættermiljø Frontløberne. Uffe Elbæk deltog også i udvekslingsprojektet Next Stop Sovjet.

Navne med småt Forstanderfratrædelse: Christian Falk Rønne fratræder ved udgangen af oktober måned sin stilling som forstander på Helnæs Højskole. Tidligere forstander på Engelsholm Højskole og tidligere lærer på Helnæs Højskole Helle Blume Andresen er konstitueret forstander, indtil en ny er fundet.

Han er grundlægger af Kaospilot-uddannelsen i 1991, hvor han var rektor frem til 2006, og har også besiddet posten som formand for Kulturministeriets udviklingsfond (1998-2001).

I 2007 flyttede Elbæk til København, da han blev direktør for den internationale menneskerettighedsbegivenhed World Outgames (2009), og blev i Københavns Storkreds valgt ind i Folketinget.

Som kulturminister er Uffe Elbæk nu i arbejdsmæssig sammenhæng igen knyttet til sin barn- og ungdoms højskoler. /avk

koryfæerne – navnkundige folk i højskolehistorien:

Bladet udvider Højskolebladet redaktion er involveret i fejringen af Søren Kierkegaards 200 års fødselsdag i 2013. Det betyder, at FFD pr. 1. november har ansat Sara Peuron-Berg i en dobbelt stilling - som projektkoordinator for Kierkegaardåret og medredaktør på Højskolebladet.

Sara Peuron-Berg kommer fra en stilling på Københavns Museum, hvor hun har udviklet undervisningsmateriale i samarbejde med gymasieskolen og lavet formidling til folkeskolen med udgangspunkt i Danmarks kulturhistorie. Her har hun desuden koordineret

november 2011

og formidlet tværfaglige kulturarrangementer som workshops, byvandringer og kulturnat. Tidligere har hun blandt andet været på Den Kongelige Afstøbningssamling, Museum Amager og Filmmagasinet Ekko, hvor hun var en del af redaktionens hverdag. Hun er uddannet cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling fra Københavns Universitet og har en bachelorgrad i filosofi og Sara var i 2000 elev på Grundtvigs Højskole med fokus på filosofi, litteratur og kunst. /ah

Folketingsmedlemmer: To tidligere elever fra Gymnastik højskolen i Ollerup indtager nu to pladser i Folketinget. Christian Friis Bach, adjungeret professor ved Københavns Universitet, er indvalgt for De Radikale, og Karsten Nonbo er genvalgt som MF’er for Venstre.

Fra Silkeborg til Skagen: Forstander på Performers House Lars Illum har opsagt sin stilling og flytter til Skagen, hvor han skal være leder af Kulturhuset Kappelborg fra 1. november.

Garvet tv-vært: Fra DR Deadline til Jyske Bank til Krogerup. Intervieweksperten Kurt Strand underviser igen på Krogerup. Det gjorde han sidste gang i 90’erne.

Jubilæum: Torsdag den 1. december kan Jørgen Carlsen fejre 25-års jubilæum som forstander på Testrup Højskole. Der er reception på skolen fra kl.

15 til 18.

Nyt fra FFD Redigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark Forsøgs- og udviklingsmidler Der gives endnu en mulighed for at søge midler til forsøgs- og udviklingsarbejde i indeværende år inden for de gængse udviklingsområder. Ansøgninger inden for naturvidenskabelig dannelse på højskoler og højskolers samarbejde med foreninger er prioriterede områder. Ansøgningsfrist d. 21. november. Mere på www.ffd.dk

Kursus for nye lærere Højskolelærere ansat inden for de seneste 4 år indbydes til kursus i Højskolernes Hus, med foredrag og debat i Vartov og med overnatning på Hotel Wakeup Copenhagen. Kurset starter d. 23. januar om eftermiddagen og slutter med frokost d. 24. Dette kursus er gratis for deltagerne. Tilmelding senest d. 16. december. Program og tilmelding på FFD’s hjemmeside på: webshop.hojskolerne.dk/ Spørgsmål kan rettes til Gorm Hansen på gh@ffd.dk og på 3336 4038.

Højskolerne har fået ny hjemmeside Hojskolerne.dk - den fælles portal for alle Danmarks højskoler - har gennemgået en teknisk og grafisk foryngelseskur. Ikke mindst sidens søgefunktion er blevet smartere, så sidens brugere nu har et bedre værktøj til at søge i de mange korte og lange kurser, som de danske højskoler årligt tilbyder. Den nye søgefunktion gør det muligt at indsnævre søgningen med forskellige filtre, indtil man har ét eller flere kurser, som man vil læse mere om. Det er også muligt at bestille kataloger og tilmelde sig de enkelte kurser.

Se den nye hjemmeside på www.hojskolerne.dk

Foreningens kalender 2011 8. november s. 31 Fyraftensmøde for vejledere Vejle Idrætshøjskole 9.-10. november Kursus for sekretærer og forretningsførere Vejle Idrætshøjskole 24.-25. november Forstandermøde med medlemsmøde Århus Idrætshøjskole 25. november Medlemsmøde Århus Idrætshøjskole

2012 23. januar Kursus for nye lærere Højskolernes Hus 28.-29. marts Informationsseminar: Målgrupper og ungdomskultur Engelsholm Højskole April-maj Spille til fællessang Ukendt sted 7.-8. juni Årsmøde og generalforsamling Løgumkloster Højskole

Se mere på www.ffd.dk

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

s. 32

M dr t n r TEOLOGI - mere end du tror!

Teologi er indblik, udblik, overblik – måske mere end du tror!

På teologi beskæftiger du dig med historie, religion, samfund, antropologi, etik, kultur, sprog og kommunikation.

Du bliver ekspert i den rolle kristendommen spiller i Danmark og resten af verden, i dag og førhen, på det politiske, psykologiske og filosofiske plan.

Derudover byder uddannelsen på et spændende og engageret studiemiljø. Interesseret?

Læs mere om teologi i Aarhus på bachelor.au.dk/teologi

november 2011

B