Juni aug 2010

Page 1

1

Big Five Safari

Flotte opvisninger i Lem og Højmark

2010 · Nr. 2

Graveren hedder GRAVERSEN

uset S

SOGNEBLADET FOR HØJMARK OG LEM


2

BIG FIVE

SAFARI

»En fantastisk drømmerejse til Afrika« Den 24. oktober 2009 - København – London - Johannesburg. Efter 12 timer i luften landede vi. Derefter i bus mod vores bestemmelsessted. Vi kørte igennem storslået natur, hvor der er stor forskel på levevis. Mange boede i flotte huse, mens andre måtte nøjes med et blikskur. I capen – og efter en tiltrængt middag gjorde det godt med et bad, da vi havde været mange timer undervejs. Der var vist ikke mange der hørte dyrelyde den første nat! En herlig morgen med solskin, starter kl. 5.00. Safari kørsel i Land Rovere, med nogle meget dygtige rangerer, hvor vi kom meget tæt på dyrene. Det var en meget speciel oplevelse at se giraffer, zebraer, elefanter og mange andre dyr i deres naturlige omgivelser og den anderledes duft der er i reservatet. Vi kørte på snoede veje i bjergrige områder. Bourkes

Luck Potholes er et enestående klippelandskab, hvor voldsomme flodhvirvler har boret cylinderformede huller i de nøgne klipper. Blyde Canyon, en 60 km lang kløft, høje bjerge og floden 600m nede i dybet, var et imponerende syn. Meget smuk natur, som skal opleves. En tur til Kruger National Park - Parken er på størrelse med Jylland. Der er 147 arter pattedyr, samt fugle, krybdyr og 1980 planter- og træarter. Der er ingen der afliver syge dyr, det går naturens gang. Det var begyndende forår, så derfor var græsset ikke særlig højt og vi kunne bedre se dyrene, men mange gange var de meget svære at få øje på, da de faldt i med naturen.


3

THE BIG FIVE (elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard). Vi så dem alle i deres naturlige omgivelser, på nær leoparden, men det må vi ha` til gode til en anden gang.

Der var ikke faldet regn siden januar, så der var meget tørt overalt. Ingen vand i floderne, så når vi var på safari, kørte vi mange gange over et flodleje. Der var gå-tur i området, med en erfaren, og bevæbnet ranger. Han fortalte om naturen, og vi så mange dyrespor. Vi besøgte et vildt projekt. Der blev sårede dyr bragt ind til behandling. Det var med henblik på, at dyrene skulle sættes ud i naturen igen. Nogle kom aldrig tilbage, men de fik så fast ophold i dyre reservatet. Sidste dag på safari var nok den største oplevelse hvad dyr angår. Vi kørte ud i området. Rangerne er i indbyrdes kontakt pr. radio for at informere hinanden om dyrene og af hensyn til sikkerheden. Vi får besked på at der er set en flok løver - og kører over stok og sten for at komme hen til stedet. Vi får øje på otte løver. Bl.a. løvernes konge og en stor hun løve. Vores ranger kører så tæt på løverne at

vi kun var 10 m fra dem. Det var en lettelse da vi kørte igen. Det var for tæt på. Den sidste morgen hørte vi bavianerne, der advarede de andre dyr, om at der var rovdyr i området. Vi så en stor han elefant på vej ned til et vandhul, for at drikke. Vores ranger holdt stille indtil elefanten var kommet ned til vandet. Vi kørte bagefter og holdt stille og nød synet af den store han elefant. Mens vi holdt kom der 16 elefanter ned til vandhullet. Hvor var det et flot syn. Den sidste aften blev der holdt afskedsmiddag. Vi smagte mange lokale retter. Bl.a. forskellige slags dyre kød. De ansatte optrådte med afrikansk dans. Dagen efter var det farvel til Afrika. Vi skulle køre i bus til Johannesburg. På vejen skulle vi gøre holdt i Pretoria. Vi kørte en tur i byen som er hovedstad og skal være vært for VM i fodbold 2010. Af Marie Jensen


4

Info…

Suset

Ansvarlig for bladet er Højmark Sogneforening, Lem Borger- & Håndværkerforening og menighedsrådene for Lem og Højmark kirker. De bærer også omkostningerne ved udgivelse og distribution af bladet. Der optages ingen annoncer i bladet. Hensigten med bladet er, at det skal fyldes med beskrivelser af alle de ting, der er sket, samt de ting, der sker og er planlagt i nærmeste fremtid i dette levende sogn. Vi har det ønske, at så mange forskellige personer som muligt yder deres bidrag til sognebladet ved indlevering af artikler til en af redaktørerne. Derfor - har du gode forslag til stof til bladet, så kontakt én af redaktørerne: Vibeke Green: vibekegreen@gmail.com Mary Ølgaard: mjkr@it.dk

Ta’ godt imod:S uset – sognebladet for Højmark og Lem Nyt blad – nyt format – men stadig det samme gode sogne-/kirkeblad, men med nyt udseende. Bladet »SUSET« udkommer 4 gange årligt - og forsyner sognet med oplysninger og orientering om, hvad der sker i kirkerne og i sognet.

Frist for indsendelse af stof: Fredag den 16. juli 2010

Sogneforeningen www.højmarkweb.dk Siden er for nylig blevet renoveret og bliver hele tiden opdateret med de nyeste informationer om aktiviteter i Højmark.

Kom med din mening om det nye udseende til en af de to »redaktører« – Vibeke og Mary, der modtager »stof« til bladet.

Vil du have nyhederne lige ned i din egen mailpostkasse, kan du tilmelde dig til Højmark Nyt på adressen: højmark. nyt@gmail.com. Der er pt. mere end 100 familier tilmeldt »opslagstavlen« og der kommer til stadighed flere.

Har du en god historie, eller vil du gerne fortælle om et arrangement, er du meget velkommen til at kontakte os.

Årets beretning fra Højmark Sogneforening findes på www.højmarkweb.dk


5

FRA BYRÅDET Lem Kær vindmøllerne Den første mølle står nu færdig, og vi kan for alvor se, hvordan det vil påvirke vores udsigt. I forbindelse med de 12 møllers etablering, vil der efter lov om ’Grøn ordning’ blive frigivet 2,5-2,8 millioner kroner til lokalområderne. Pengene kan anvendes til forskellige projekter efter borgernes ønsker. Formålsparagraffen er meget bred. Formelt ligger pengene i en fond, og det er kommunen, der kan søge om at få dem frigivet. Der er nedsat en initiativgruppe med repræsentanter fra Velling, Lem, Dejbjerg og Højmark. Gruppen skal anbefale, hvordan pengene bedst bruges, og de er ved at nå til enighed om en indbyrdes fordelingsnøgle mellem sognene. I løbet af det næste års tid er der mulighed for at beskrive de projekter, som vi ønsker at søge penge til. Kommunen lægger vægt på, at projekterne har en energirigtig profil, og der er tale om, at 20% af pengene skal øremærkes til deciderede energiprojekter, som kan gennemføres hvor som helst i kommunen. Cykelstien mellem Lem og Højmark bliver nu gjort helt færdig i første halvdel af 2010. Den bliver ført helt ind til Lem, og den bliver asfalteret.

AF TINE KORSHOLM

KORT NYT FRA BYRÅDET

Kommunen har fået penge til at oprette et ildsjæleuniversitet. I praksis vil det sige, at der afholdes en række kurser for frivillige ildsjæle Der er sparet på bussernes køreplaner, hvilket giver udfordringer for især Højmarkborgere. I Lem skal børnehave- og skolebørn gå ned til stationen for at komme med bus til og fra Ringkøbing, fordi der ikke er tid i køreplanen til at køre omkring skolens p-plads. Kommunens budget peger på et stort underskud i kassebeholdningen fra 2014 og frem. Underskuddet skyldes først og fremmest, at der er flere borgere med specielle behov, børn som voksne. Derudover har den økonomiske krise betydet flere arbejdsløse. Det er med andre ord nødvendigt at tilpasse aktiviteter og service. Byrådet opfordrer alle medarbejdere til at komme med forslag, der kan spare eller effektivisere, og vi er spændte på, hvad medarbejderne vil byde ind med. Endelig vil jeg komme med en opfordring til at tage kontakt, hvis der er spørgsmål, som du gerne vil have uddybet – eller hvis der er ting, som jeg skal være særligt opmærksom på i byrådssammenhæng.


6

Nye konfi rmander SØGES

Tro er… at leve i et univers, der altid er større end vi regner med. Konfirmand

Straks efter sommerferien begynder en ny sæson konfirmandundervisning. Efter aftengudstjenesten søndag den 15. august kl.19.00 er der indskrivning for alle nye konfirmander og orientering om undervisningen samt datoer for allerede fastlagte arrangementer i løbet af året. Ja, det er selvfølgelig for konfirmander, der skal konfirmeres i Højmark og Lem kirker foråret 2011 og deres forældre. Gudstjenesten er en slags »begynder-gudstjeneste« med forklaringer undervejs. Alle er velkomne – også andre end kommende konfirmander og forældre! Konfirmandundervisningen begynder i ugen lige efter indskrivningen – altså i uge 33. Næste års konfirmationsdatoer er: 20. maj i Højmark og 22. maj i Lem. Hanne Byskov


PINSEBAL i Højmark Hallen

klub, Lem Guldalder Højmark: ger, Udflugt til Ansa den 26. maj.

lørdag den 22. maj kl. 21.00 – 02.00. Rigtig godt gammeldags halbal – tilmelding ikke nødvendig. KOM ON LET´S DANCE! Musik: Let´s dance Band og Kom on - XL. Entre:

100 kr. Dørene åbnes kl. 20.00.

HUSK

Sct. H ans i A nlægg i Lem, et den 2 3. jun i. Med s pis bål og ning, båltale .

7

HUSK

HUSK

Udflugt med Le m Ældre den 2. klub juni. He ldagstu , til Chris r ti a n sfeld til Brødere menigh med be edens b søg på Grænse y museet fra 192 0.

HUSK

m, Smedeløb i Le den 19. juni. mange Kom og se de orcykler ot m de en nd spæ

Fra »spis og skrid«

Værd at læse

Ny børnehave i Lem Vores 2 gamle børnehaver i Lem, Daginstitionen Bakkegården og Daginstitionen Kjærgården er ved at være godt nedslidte. Vi er derfor meget glade for at kommunen har truffet afgørelse om at vi skal have en hel ny institution i Lem. Vi har, efter en hel del møder og adskillige breve til kommunen fået lov til at bygge vores nye institution for enden af Kirkegade bag ved boldbanerne. Vi tog det første spadestik den 14. september og den 10. november kunne vi holde rejsegilde. Efter planen skulle huset, som er kommet til at hedde »TROLDEHUSET« være indflytnings klar den 1. april, men pga den hårde vinter og derefter meget bløde jord er indflytningen blevet rykket frem til den 17. maj.

Både børn og personale i de to nuværende institutioner venter snart rigtig meget på at indtage »Troldehuset«, som er blevet bygget helt på børnenes præmisser. Bl.a kan det nævnes at man overalt i huset kan se ud på naturen, alle vinduer er i børnehøjde og der er blevet et lækkert nedsænket køkken/fællesrum midt i huset, hvor børnene kan være med til at lave mad eller blot skrælle gulerødder mens pædagogerne kan stå på den anden side af bordet i deres arbejdshøjde og hjælpe til. Der er også kommet en lækker bevægelses sal som ved hjælp af skydedøre kan gøres større eller mindre efter behov. Vi glæder os i det hele taget til snart at kunne byde velkommen i »Troldehuset«. Helle Ølgaard


8

Graveren hedder

GRAVERSEN Det er ganske vist - vores unge 27-årige graver på kirkegården i Højmark hedder Graversen til efternavn. Lokalt kalder vi ham nu bare Kjeld. Præsten har interviewet den gæve unge mand: Hvor længe har du været graver? Jeg har været ansat her på kirkegården siden 1. oktober 2006. Hvorfor ville du gerne være graver? Fordi jeg godt kan lide at arbejde ude med havearbejde. Det interesserer mig. Jeg synes også, lokalhistorie er spændende, og det er der jo meget af på en kirkegård. Jeg kan også godt lide kontakten med mennesker – og der kommer mange på kirkegården. Hvilken uddannelse har du? Jeg er først uddannet butiksslagter, og så gik jeg i kokkelære. Efter jeg blev ansat her, har jeg taget 8 obligatoriske kirke- og kirkegårdskurser, hvorefter jeg er blevet såkaldt faglært gartner.

Hvori består dit arbejde? Jeg skal renholde og vedligeholde kirken og kirkegården. Jeg skal hvert år plante forårsog sommerblomster, klippe hække, grandække til jul og ved forårstid skal grannet af igen. Jeg skal ringe morgen og aften samt til alle kirkelige handlinger. Jeg skal deltage i alle kirkelige handlinger, og jeg skal vejlede folk i forbindelse med udtagning af gravsted og sørge for det praktiske på kirkegården i forbindelse med en begravelse. Jeg har en del administrativt arbejde med at føre kirkegårdsprotokol samt skrive regninger på kirkegårdsarbejde. Lige i øjeblikket har vi gang i et stort projekt med udskiftning af hække, og vi har netop afsluttet indføring af kirkegården og dens data på EDB. Er du glad for dit arbejde? JA, det er afvekslende, og der er et godt samarbejde med menighedsrådet og personalet.


9

Det er hyggeligt når folk kommer på kirkegården og har tid til lidt snak!

Hvad er det bedste ved dit arbejde? Det er stemningen omkring jul – fra den 1. december til 1. januar. Det er dejligt, når der er grandækket, og hyggeligt når folk kommer på kirkegården og har tid til lidt snak. Det er noget helt særligt at kime til jul den 23. december. Hvad er det værste ved dit arbejde? Det er, når vejret forhindrer arbejdet ude på kirkegården. Hvad laver du i din fritid? Jeg laver ingenting – hø hø! Nej, sammen med mine forældre driver jeg et fritidslandbrug med historiske husdyr og racer. Det er alt lige fra køer og heste til fjerkræ. Jeg er

tidligt oppe og fodre hver morgen, inden jeg tager på arbejde. Derudover har jeg en rimelig stor køkkenhave. Jeg er involveret i frivilligt arbejde. Blandt andet i Juniorklubben i Højmark, og jeg sidder i 8 bestyrelser – en del indenfor husflid. Jeg er desuden engageret i det frivillige arbejde omkring Ringkøbing-Skjern Museum, hvor jeg er en af arrangørerne bag det historiske dyrskue i Bork. Jerg er med til at lave mad ved større arrangementer ved Bundsbæk Mølle. Til næste år i min sommerferie skal jeg til Nordisk 4H-lejren ved Viborg, hvor jeg skal stå for forplejningen af et sted mellem 1100 og 1400 mennesker. Hanne Byskov


10

Fastelavn er mit navn… Fastelavnsfesten i Højmark, samlede i år godt 240 børn og voksne i alle aldre. Spændende, farvestrålende, fantasifulde, imponerende, kreative udklædninger. Sikke en fantasi – Dejligt at så mange havde lyst til at være med. TAK til arrangørerne for en flot fastelavnsfest. Vi glæder os allerede til næste år!

HUSK

i Lem, Teltgudstjeneste 20. juni. n de , et gg læ i An gen Om eftermidda kaffe i teltet.

Højmark Vandværk amba. »Dit lokale vandværk i Højmark« Driftsledelse:

Bestyrelse: Formand Næstformand Sekretær Kasserer Best. medlem

Tage Nielsen Jens Grimstrup

tlf. 20 32 36 10 tlf. 24 25 82 10

Bent Johansson Claus Christensen Steen Jørgensen Jeppe Jørgensen Svend Madsen

tlf. tlf. tlf. tlf. tlf.

96 29 21 40 30

74 26 19 95 68

44 90 37 33 05

44 22 34 40 94

Takstblad: Kan rekvireres hos kassereren Vedtægter: Kan rekvireres hos formanden Nye forbrugere: Henvend dig til kassereren • Vi leverer ca. 90.000 m3 kvalitetskontrolleret drikkevand pr. år til vore ca. 275 andelshavere, private husstande, landbrug og industrivirksomheder i Højmark området, fra boringer ved vandværket i midten af Højmark. • Vandværket er opført i 1975, og er fuldt automatiseret. • Ledningsnettet er ca. 17,1 km, der løbende opdateres så vi har et minimalt vandsplid på 2%. • Nyværdien af vort vandværk og ledningsnet er ca. 11.000.000 kr.

NYHEDER Vandværket holder åbent hus på Adelvej 13b, lørdag den 19. Juni 2010 fra kl. 13.00 til 15.00,så du selv kan se hvordan Tage og Jens »laver« dit drikkevand.


Med VLTJ til Thyborøn! Menighedsrådenes sogneudflugt bliver tirsdag den 7. september, og målet er i år Thyborøn. Afgang fra Lem ved Smedenes Hus kl. 8.20 og fra Højmark Forsamlingshus kl. 8.30. Medbring selv en kaffekop og termokande med kaffe, så serverer vi et rundstykke ombord på VLTJ fra Vemb til Thyborøn. I Thyborøn samler bussen os op og fragter os til Kystcentret til et foredrag og efterfølgende mulighed for at gå rundt og se Kystcentret og Jylland Akvariet, hvor blandt andet også Rav Åges ravsamling nu er. Frokosten består af en stor fiskebuffet, som vi indtager i »Æ´ røe hal« på havnen. Derpå skal vi se og høre om byggeriet af den nye kirke i Thyborøn. Hjemturen bliver særligt smuk, idet vi skal via Gjeller Odde (hvor vi skal have kaffe og tærte), Lemvig, Nr. Nissum og Humlum, og vi forventer at være hjemme ca. 17.30-18.00. Pris for hele turen er kr. 200,- eksklusiv drikkevarer til fiskebuffet´en. Betaling sker i bussen. Notér allerede NU datoen og tilmeld dig NU eller senest onsdag den 1. september hos Lisbeth Rasmussen, tlf. 97 36 10 99. Begge menighedsråd

11

Jyllands kyst, Et sted mod vest på er så lyst. der ude hvor sandet i slud og blæst, Kører toget dagligt p og røg. mod nye mål i dam p og røg, Mod nye mål i dam den hedder VLTJ. Tørfisk

fra morgenen af, - Den tar’ fra Vemb kør’ derfra, tar’ over Lemvig og , hvor den ender tar’ ud mod kysten helt i Thyborøn. jse ned ved fjorden Turen er en dejlig re em Jylland, når ud mod havet genn . man rejser med VLTJ Tørfisk


12

4. klasses drenge

SE HER! Det er nu alligevel mærkeligt! Hvad man end leger, så skal drengene altid have lov til at lave noget sjovt, mens vi bare skal holde maden varm og den slags. Citat fra »Alle vi børn i Bulderby« af Astrid Lindgren

…efter sommerferien er der igen i år tilbud om minikonfirmand-undervisning. Det er netop KUN for drenge, og pigerne må vente med et tilbud til hen på efteråret. Drengene skal bl.a. lege romere, der forfølger de kristne i præstegårdsskoven med vandkamp, på løb, bygge huler, støbe tinkors i kartofler over bål og meget andet. Det er for drenge fra både Lem Stationsskole og Højmark skole. Der udsendes brev til alle drengene med oplysninger om, hvornår vi præcist begynder – det bliver helt sikkert lige efter sommerferien, mens det stadig er sommervejr og dermed ude-vejr. Se fotos af sidste års dejligt vilde og skønne minikonfirmanddrenge, der boltrer sig i haven og skoven ved præstegården: www.soenderlem-sogn.dk Hanne Byskov


13

Du kan ikke forhindre sorgens fugle i at flyve over dit hoved, men du kan forhindre dem i at bygge rede i dit hår. Kinesisk ordsprog

Det sker… Under åben himmel I år vil vi ikke bare nøjes med at nyde kaffen under åben himmel efter en gudstjeneste en søndag i august – men også holde gudstjenesten udendørs med udsigt til grønne træer og blå himmel. Søndag den 22. august stiller vi havestole op til gudstjeneste i præstegårdshaven og efterfølgende serverer menighedsrådene kaffe og kage. Vi håber på godt vejr – men skulle dét ikke være tilfældet, så skal vi selvfølgelig have både gudstjeneste og kaffe alligevel. I

så fald holder vi blot gudstjeneste i Lem kirke og kører til præstegården, hvor vi drikker kaffen i stuerne. Gudstjenesten begynder kl. 14 – og alle er hjerteligt velkomne! Skulle du have problemer med transport til arrangementet, så tøv ikke med at ringe til præsten på 97 34 30 29 – så skal du blive afhentet og bragt hjem igen! Præstefamilien og menighedsrådene


14

HØJMARKS LØBEKLUB - en realitet Vi startede i uge 15, og allerede den første uge var der mange, som havde lyst til at prøve at være med, under mottoet: YES – WE CAN! komme i form og løbe 5 km i løbet af de næste 12 uger. Hovedformålet er øget velvære, øget overskud og øget livskvalitet. Sekundærgevinsten er vægttab. Det koster 50 kr. at være medlem af løbeklubben. Bente Lange, Jens Grimstrup og Rikke Strunge (tlf. 40 45 34 72) vil være amatør-coach’er. Se mere på www.højmarkweb.dk. Alle er velkomne.

Siden sidst…

Aften med Bodil Heister Varme og hygge mødte deltagerne den 3. marts, hvor musiker, kapelmester og komponist Bodil Heister spillede og underholdt i Lem Kirkehus. Vi startede, måske til nogens forundring, med at synge et par julesange fra Bodil Heisters kompositioner til den populære julekalender »Jul på slottet«. Vi sang nogle af Bodils egne melodier til digte af Sophus Claussen, H.C.Andersen og Piet Hein. OG ma mange af de dejlige gamle sange fr fra Højskolesangbogen. Imellem hver sang fortalte Bodil meget fornøjeligt om sangene, forfatterne og komponisterne. De fremmødte havde en rigtig hyggelig aften. – Dem der ikke nåede at opleve Bodil Heister, gik glip af en rigtig hyggelig, afslappet og sjov aften. Af Mary Ølgaard

IT kurset for seniorer i Højmark IT kurset for seniorer i Højmark – har haft 10 på deltagerlisten. Holdet har nu lært alt om mails og internet. Så de er »på«. Stor tak til Anders, som med stor iver har indviet seniorerne i computerens mysterium.


15 15

Højmark Le Mans - årets sommerfest i Højmark Årets sommerfest 2009 bød på en ny udfordring; Le Mans – 2,4 timers plæneklipperræs på modificerede og standard plæneklippere. Ideen, til at prøve kræfter med et plæneklipper Le Mans, er hentet fra England, hvor denne sport er et forrygende stort hit. Op til 56 plæneklippere med mandskab stiller til start. Udfordringen her er at kunne holde sig i sædet, for løbet afvikles over 12 timer! Altså op til 5 gange så lang tid som i Højmark Le Mans. Sikkerheden inden løbet skydes i gang er i top og alle plæneklippere bliver tjekket inden de får lov at køre til start. Her gælder det bl.a. afmontering af skærebord, forstærkninger i form af styrtbøjler, begrænsninger på motorstørrelse og naturligvis også kørerne selv, som bærer styrthjelme og sikker beklædning. Ræset blev vundet af Team Haltek, men blev bestemt ikke vundet uden kamp. Højmark Le Mans bød på den ønskede spænding og dramatik. Flere hold var dog uheldige og måtte trækkes i pit grundet motorproblemer, men disse hold skal bestemt også have kredit for at d gøre en kæmpeindsats for at vende tilbage til gø løbe løbet, trods nogle dårlige odds. Hvordan holdene i England kan klare 12 Hvord titimer mer skal sk vi lade være usagt, men fra flere

pålidelige kilder fra 2009-ræset har vi fået bekræftet at 2,4 timer er en hård udfordring og tærer meget på kræfterne og giver ømme muskler i flere dage efter. Efter denne forrygende succes er arbejdet med årets LE MANS UDGAVE 2010 gået i gang og vi håber meget at kunne gentage succesen fra 2009 med et forrygende løb og lade dette blive et af varemærkerne for Højmarks’ sommerfest på lige fod med beachvolley og »hønseskidning«. For yderligere oplysninger eller ved spørgsmål, henvises til Højmark Le Mans’ hjemmeside www.hojmarklemans.dk. Af John Birkmose

HUSK!! Husk dette års sommerfest – torsdag d. 12. til lørdag d. 14. august! Boder og børneaktiviteter – fiske- og kagekonkurrence – beachvolley og havetraktor Le Mans og til sidst grisefest. Kom og vær med til at gøre dette års sommerfest uforglemmelig! Mvh Sommerfestudvalget


16

Flotte opvisninger i Lem og Højmark Livsbekræftende - summen af liv - Dannebrog = Gymnastikopvisning Lem Hallen summede af liv og der var børn og voksne overalt - de mindste med mor eller far i hånden. Indmarchen med de to faner i spidsen var imponerende, og det var et flot syn, da alle holdene stod på rad og række mens vi alle sang »Livstræet«. Det var en meget livsbekræftende oplevelse at være tilskuer til opvisningen, hvor alle, både store og små gik til sagen med stor iver. De små »familiefræsere«, så lidt frække ud med kasket ka og nogle med solbriller, da de

indtog gulvet på deres små motorcykler. Jo, gymnastikken i Lem lever i bedste velgående. Sjældent… har Højmark Gymnastikforening mønstret så mange og så flotte hold til lokalopvisningen. Mange havde heldigvis fundet vej til tilskuerrækkerne, og kunne nyde hvert sekund af vinterens anstrengelser på gymnastikgulvet. Dejlig musik, fejende flotte bevægelser, spændstige kvinder, kvikke børn – store og små, dyg dygtige springere. Det var en fantastisk aften – TAK til Højmark gymnastikforening – instruktørerr og gymnaster for jeres kæmpe indsats.


17

Årets ungleder pokal I forbindelse med gymnastikopvisningen i marts uddeltes HGF´s 2 vandrepokaler sædvanen tro. Ungleder pokalen gik denne gang til en ung aktiv pige, som ikke er bange for at tage imod en udfordring. Hun er et sprudlende livs stykke, der med sit altid glade væsen »træder ind i folk med træsko på«. Hun er kreativ og idé rig og hun formår at bidrage til gymnastiktræningerne med spændende aktiviteter og med en indlevelse, så selv erfarne medinstruktører imponeres. Hendes lyst til at deltage i det frivillige arbejde er også at spore udenfor gymnastikgulvet, da hun netop er blevet gymnastikudvalgets nye sekretær. Valget at »Årets ungleder« er velbegrundet faldet på HELENE HYKKELBJERG CHRISTENSEN… Tillykke!

Foreningspokalen Vi har valgt i år, at tildele foreningspokalen til PIA HOLMGAARD BAK. Pia har virkelig gjort et ubeskriveligt kæmpe stort stykke arbejde i rigtig mange år. Ikke kun i foreningen men også på mange andre fronter her i, og uden for sognet. Pia arbejder ofte nærmest i døgndrift føler vi andre. Pia er virkelig ihærdig når hun siger ja til en af de mange opgaver som hun i tidens løb har påtaget sig. Sommetider lidt for ivrigt når man tænker på der kun er 24 timer i døgnet, tror ofte hun ønsker der var det dobbelte, så hun kunne nå endnu mere.


18

Kirkelige handlinger DØBTE 31.01 Stephanie Ane Jensen Falk Sofus Vuust Andersen Sophie Koch Hage Dideriksen 14.02 Sverri Elias Løvkvist Johannesen William Virenfeldt Mitchell 28.02 Eva Seesaeng Kuljevan 01.04 Vilfred Fjordside Wiese Jonathan Dahl Pedersen 04.04 Cecilie Sandager Pedersen

”Når mennesker ikke mere tror på Gud, tror de ikke på ingenting, men på hvad som helst.” G.K. Chesterton

FREMSTILLING 14.03 Hjalte Toft Røjkjær

Se her…

Jeg tror at Guds mor bor på et plejehjem lige i nærheden. Hun hedder Gudrun og har lidt skæg. Sindre, 5 år

Efterlysning - konfirmandbilleder Måske du efterlyser billeder af dette års konfirmander. Det kan vi desværre ikke bringe nge i dette blad, da konfirmationerne i skrivende ende otos stund endnu ikke er afholdt. MEN se fotos af de smukke unge konfirmander i deres eres fine tøj på hjemmesiden! www.soenderlemrlemsogn.dk Herfra skal også lyde en efterlysning! Jeg vil gerne lægge tidligere konfirmandbilleder ederr ud på vores hjemmeside, så man dér kann finde sig selv og sine »gamle« klassekamkam-merater. Måtte du ligge inde med DIT konfirmationsbillede – og det skal selvfølgelig gelig være fra Højmark eller Lem kirke – så vill jeg

meget gerne låne dit billede og scanne det ind. Måske du tillige kan huske navnene på dem, du blev konfirmeret sammen med. Hann Ha n e By yskov Hanne Byskov

Konfirmander anno 2004


Menighedsrådsmøder …er offentlige og afholdes i Sognehuset i Højmark den 15. juni kl. 19.00 og den 17. august kl. 19.00. I Lem i Kirkehuset den 29. juni og den 11. august, begge dage kl. 19.00.

Info… Kirkerne Sognepræst: Hanne Byskov Øster Lemvej 2 6940 Lem St. Tlf. 97 34 30 29 E-mail: byskov@os.dk Træffes alle dage i præstegården i Højmark undt. mandage, samt i Lem Kirkehus torsdage kl. 16.00-17.00

Det er kun kroppen, der bliver dræbt, når man dør. Legemet lever videre og står op igen. Helle, 7 år

Plejehjemsgudstjenester på Rosenlunden i Lem

Graver i Højmark: Kjeld Graversen Kirkegårdskontoret Adelvej 23A Tlf. 97 34 30 56 Kontortid tirsdag-fredag kl. 9.00-9.30 Graver i Lem Sydsogn: Sabine Mogensen Graverhuset på Lem Sydsogns Kirkegård Tlf. 97 34 25 25 Træffes hverdage kl. 9.00-16.00 Fridag mandag Hjemmeside: www.soenderlem-sogn.dk

kl. 14.45 Uge

Dato

Præst

22

3. juni

Hanne Byskov

24

17. juni

Anette Madsen

26

1. juli

Hanne Byskov

28

15. juli

Hanne Byskov

30

29. juli

Anette Madsen

32

12. august

Hanne Byskov Altergang

34

26. august

Anette Madsen

36

9. september

Hanne Byskov

Kirkestof bedes leveret til: Hanne Byskov Øster Lemvej 2 6940 Lem St.

19


20

233

Dato:

Dag:

Højmark

Lem

Velling

Ølstrup

JUNI 1.

1. søn. e. trin.

-

13.

2. søn. e. trin.

20. 27.

9.00 AM

10.30 AM

9.00 HB

10.30 HB

9.00 AM

3. søn. e. trin.

9.00 HB

10.30 HB 1

4. søn. e. trin.

17.00 HB 10.30 HB

19.00 HB

10.30 AM

10.15 AM 2

9.00 AM

9.00 AM

10.30 AM 3

JULI 4.

5. søn. e. trin.

11.

6. søn. e. trin.

18.

7. søn. e. trin.

25.

8. søn. e. trin.

-

1.

9. søn. e. trin.

9.00 AM

-

8.

10. søn. e. trin.

-

9.00 AM

15.

11. søn. e. trin.

19.00 HB 4

-

10.30 HB

10.30 HB

9.00 AM

9.00 HB

-

-

9.00 HB

9.00 HB -

10.30 AM

AUGUST

22.

12. søn. e. trin.

29.

13. søn. e. trin.

10.30 HB

10.30 HB 14.00 HB 5 9.00 HB

10.30 AM -

10.30 AM

Udflugt -

14.00 LLS 6

10.30 AM

9.00 AM

NOTER 1 2 3 4 5 6

I teltet i anlægget i Lem I sommertræfteltet Ved præstemarkssøen Konfirmandindskrivning efter gudstjenesten I præstegårdshaven og eft.flg. kaffe Sommermøde i Ølstrup Sognegård bagefter Lars Lindgrav Sørensen

HB: Hanne Byskov sognepræst i Højmark og Lem AM: Anette Madsen, sognepræst i Velling og Ølstrup

GUDSTJENESTER

JUNI

JULI AUGUST

Sommerferie Jeg holder sommerferie i perioden fra mandag den 19. juli til mandag den 9. august. Sognepræsten i Velling og Ølstrup, Anette Madsen, passer embedet i mit fravær. Anette Madsens tlf. er: 97 32 16 18. Hanne Byskov


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.