it, medie & industri 5 - 2011

Page 1

it,medie & industri 5|2011

Lønkravene oversat til russisk 10 HK/Privat-kongressen 2011 6


it, medie & industri Udgives af HK it, medie & industri Hovedstaden Artillerivej 30, 2300 København S Fax: 33 30 28 50 • mail: imi@hk.dk www.imi.hk.dk Oplag: 17.500 Faglig afdeling Tlf. 33 30 29 45 Medlemsservice/kontingent Tlf. 33 30 29 31 Åbningstider i faglig afdeling og medlemsservice/kontingent Mandag/onsdag/torsdag kl. 9-15 Tirsdag kl. 9-17 Fredag kl. 9-13 A-kassen · Tlf. 70 10 67 89 Telefontider: Mandag - torsdag kl. 8-17 Fredag kl. 16 A-kassens Jobformidling Tlf. 33 30 29 39 Personlig henvendelse i A-kassen Mandag/onsdag/torsdag kl. 9-15 Tirsdag kl. 9-17 Fredag kl. 9-13

it, medie & industri Udkommer næste gang 27. januar 2012 Deadline 4. januar 2012 Ansv.: Simon Tøgern Journalist: Ulla Nygaard Foto: Sonja Iskov Layout: Eks-Skolens Trykkeri · 35 35 72 76 Tryk: ColorPrint Skrift: Signa

Jytte Schow Rasmussen, tillidsrepræsentant på DanSteel

2

To- og trepartsforhandlinger Straks i det nye år indledes forhandlingerne om fornyelsen af det private arbejdsmarkeds overenskomster. Alene på HK/Privats område skal 29 overenskomster forhandles med de modstående arbejdsgiverorganisationer. Samtidig har den nye regering meddelt, at man vil indkalde til trepartsforhandlinger senere på foråret. Det betyder, at vi kan forvente, at der bliver taget et opgør med nogle af de værste forringelser, som den tidligere regering fik indført på A-kasseområdet. Både de tosidige overenskomstforhandlinger og trepartsforhandlingerne vil være præget af den vanskellige økonomiske situation, som hele den vestlige verden befinder sig i. Det bliver ingen gavebod! Så meget desto vigtigere er det, at fagbevægelsen er helt klar på sine prioriteringer. For HK/Privat er udbredelsen af vore overenskomster den afgørende udfordring. De bliver begrænset fra to sider. For det første skal vi slås med 50 %-reglen, som kræver, at HK (som det eneste af samtlige forbund) skal dokumentere, at vi organiserer halvdelen af de medarbejdere, som overenskomsten vil omfatte, før den kan træde i kraft. For det andet skal vi slås med arbejdsgivernes iver for løbende at »skrive folk ud af overenskomsterne«. HK’s medlemmer udvikler Når en HK’er fyres og forlader sin og uddanner sig løbende og på­tager sig flere og stadigt arbejdsplads, så forsvinder jobbet mere krævende arbejdsopogså. Det dukker ikke nødvendigvis op gaver. Det fører meget ofte arbejdsgivere ud i den misigen, når konjunkturerne vender. forståelse, at så er HK’erne Derfor er adgangen til uddannelse helt ikke længere omfattet af HK-overenskomsterne. Den afgørende for den arbejdsløse HK’er. trafik skal stoppes! På det arbejdsmarkedspo­ litiske område har vi gennem mange år været vidner til en politik, som løbende har forringet vilkårene for de arbejdsløse – økonomisk og uddannelsesmæssigt. Det skal også stoppes og vendes. Når en HK’er fyres og forlader sin arbejdsplads, så forsvinder jobbet også. Det dukker ikke nødvendigvis op igen, når konjunkturerne vender. Derfor er adgangen til uddannelse helt afgørende for den arbejdsløse HK’er. Prisen på alle former for efteruddannelse og videreuddannelse skal derfor ned, de tidsmæssige begrænsninger skal lempes og alle de mærkelige begrænsninger for, hvem der kan søge hvilke kurser og uddannelser, skal fjernes. Samtidig er erstatningen for den tabte løn i form af arbejdsløshedsunderstøttelse løbende blevet udhulet. For et gennemsnitligt medlem af HK it, medie & industri udgør understøttelsen i dag kun lige godt halvdelen af lønnen, viser den seneste lønstatistik. Det er ikke godt nok! HK’s prioriteringer er således klare. Lad os håbe, at det lykkes at samordne hele fagbevægelsens indsats ved såvel overenskomstforhandlingerne som trepartsforhandlingerne.

>>

Simon Tøgern 01sit@hk.dk


Anbefaler

Af Ulla Nygaard | Foto: Sonja Iskov

online-forum for ledige Annelise Bruhn er en af de ledige HK’ere, som har testet og givet feedback til udvikleren af det nye online-redskab JobLounge. – Det var været et godt projekt for mig at arbejde med brugervenligheden, siger Annelise Bruhn, som er uddannet webintegrator JobLounge er udviklet gennem nogle måneder og med på sidelinjen har været en gruppe ledige HK’ere, som har testet og givet input undervejs. Annelise Bruhn har været med hele vejen. – Jeg har været rundt på siderne for at finde fejl og mangler. Der er stadigvæk lidt med farverne, men jeg er ikke helt så sur på den røde farve, som jeg har været. Der er også noget med den lille kant omkring søgefelterne – den er svært at se på min maskine derhjemme, forklarer hun.

Skabte brugervenlighed JobLounge er skabt for ledige af virksomheden Wemind for HK Hovedstaden og Københavns Kommune og havde sin officielle dåb den 9. november i HK-Huset. Københavns beskæftigel­sesborgmester Anna Mie Allerslev og formand for HK Hovedstaden Christian Grønnemark deltog sammen med udviklerne Wemind, der præsenterede JobLounge for en stor gruppe ledige. JobLounge er et forum, hvor ledige kan udveksle erfaringer og et sted, hvor de kan få viden. Det er også muligt at stille spørgsmål til et panel af eksperter. – Indholdsmæssigt er JobLounge meget relevant. Man får hurtigt øjnene hen på det, der skal fange. Der er god information, og hvis den ikke findes på siden, kan man spørge eksperterne og få svar, siger Annelise Bruhn. Hun har været med til at foreslå, at nogle af de gode råd til ledige blev præsenteret på video. – Videoer om jobsamtalen og med andre gode råd er en del af siden. Videoerne er med på vores forslag, og det er godt. Det er jo ikke alle, der kaster sig over lange tekster på nettet. Her kan du få en masse information ved at se videoer, siger Annelise Bruhn.

Annelise Bruhn var med i hele udviklingsprocessen og gav feedback med det kritiske blik, en webintegrator har.

Skriv det bedste indlæg JobLounge får liv og værdi af brugerne. Jo flere, der vil dele erfaringer og stille spørgsmål til eksperterne, der giver svar, jo mere liv og dynamik.Derfor stilles præmier på højkant for »bedste indlæg« i

»forum«. Det vil sige indlæg, der er med til at give kant og udvikle siden, eller som får sat skub i debatten. Som HK-medlem har du adgang via mithk. Gå ind på www.joblounge.dk

Ledige HK’ere tester JobLounge før den officielle åbning af siden.

3


Elever vil gerne

i fagforening Mange elever i virksomheder inden for HK it, medie & industri vil gerne være i fagforening. Langt de fleste melder sig i fagforening, inden de er færdige med uddannelsen, siger den elevansvarlige faglige sagsbehandler Marianne Jacobsen Af Ulla Nygaard | Foto: Sonja Iskov

Eleverne i virksomheder inden for HK it, medie & industris område bliver fulgt af fagforeningens medarbejdere. – Vi ringer til dem, for at høre, hvordan det går med uddannelsen. Om de har uddannelsesaftalen på plads, og om deres løn- og arbejdsvilkår er i orden. De fleste er glade for snakken, hvor de også kan få svar på deres spørgsmål, siger Marianne Jacobsen. I HK it, medie & industri er det erfaringen, at nogle elever har en meget beskeden viden om de vilkår, de bør have i praktikforløbet. – Mange elever ved ikke, at de har ret til goderne i overenskomsten. Det har de jo altid, også selvom virksomheden

ikke skulle være omfattet af en overenskomst, siger Marianne Jacobsen. Overenskomstens bestemmelser om fem feriefridage gælder derfor alle elever. Eleverne har også ret til fritvalgsordning på én procent af deres løn. De fleste elever, der er fyldt 20 år, har ret til pension (dog ikke mediegrafikerelever). – Eleverne har ret til alle goderne i overenskomsten omkring løn- og arbejdsvilkår, siger den faglige sagsbehandler.

cobsen. Hun skønner, at der pt. er cirka 550 elever i praktik i virksomheder inden for fagforeningens område. – Langt de fleste melder sig i fagforening i løbet af praktikperioden ifølge vores medlemsstatistikker. Vi vil gerne have det tal endnu højere op, og derfor arbejder vi for at holde en god kontakt til alle elever, siger hun og tilføjer: – For der er rigtig mange fordele ved at være elevmedlem i HK.

Penge ved ledighed Ja tak til medlemskab – Det viser sig ofte, at elever, som ikke allerede er medlem af fagforeningen, gerne vil meldes ind, når vi taler med dem i telefonen. På en enkelt dag fik vi 36 nye medlemmer, siger Marianne Ja-

Hvis man er under 30 år og ikke har fritidsjob, kan man blive medlem af både fagforening og A-kasse for bare 95 kr. pr. måned. Dermed sikrer man sig understøttelse som ledig – også den første måned, som ellers er en karensmåned (kr. 13.607). Er man over 30 år er der lidt andre regler. Hør nærmere herom i Medlemsservice tlf. 33 30 29 31.

Systematisk kontakt Det er fast rutine i HK it, medie & industri at ringe til elever, der er startet i praktik som en del af den erhvervsfaglige uddannelse. – Vi ringer for at høre, hvordan det går med uddannelsen. Og hvis de ikke allerede er elevmedlemmer i HK, giver vi dem et godt tilbud, siger Marianne Jacobsen. I slutningen af uddannelsen inviteres alle elevmedlemmer til møde i fagforeningen, hvor de kan få svar på deres spørgsmål om at være ny på arbejdsmarkedet. Elever til møde i HK it, medie & industri.

4


Kompensation skal søges digitalt, når du skal på kursus

Din arbejdsgiver skal benytte hjemmesiden www.efteruddannelse.dk når du skal på kursus, og virksomheden skal have VEU-godtgørelse. På hjemmesiden opretter virksomheden en digital medarbejdersignatur, og når det er gjort, varer det kun et par minutter at tilmelde medarbejdere og søge kompensation for løn og til befordring.

Fra 1. november 2011 er det blevet obligatorisk for virksomhederne

Hvad er VEU

at søge VEU-godtgørelse digitalt, når medarbejdere skal på kursus

VEU står for Voksen- og Efteruddannelsesgodtgørelse. Det er en godtgørelse, som virksomheden får, når medarbejdere deltager i erhvervsrettet uddannelse for voksne til fuld løn. Eller, som medarbejderen får, hvis ikke der udbetales den sædvanlige løn. For at få VEU-godtgørelse må medarbejderen ikke have uddannelse på et højere niveau end en erhvervsuddannelse eller lignende. VEU-satsen er på 3.064 kroner pr. uge i 2011. Det svarer til 80 procent af den maksimale dagpengesats.

Giv lønstatistikken

højere værdi

Indsamlingen af lønoplysninger til Lønstatistik 2011 slutter 30. november, og resultatet offentliggøres i starten af det nye år. Din indberetning er med til at skabe et godt redskab til den lokale lønforhandling På en række arbejdspladser har tillidsrepræsentanten sørget for at indberette lønoplysninger til Lønstatistik 2011. Men cirka halvdelen af medlemmerne står selv for indberetningen. Det foregår digitalt via hjemmesiden www.hk-loenstatistik.dk. Alle medlemmer har modtaget en pinkode med posten. Ved at bidrage med dine lønoplysninger gør du lønstatistikken stærk som værktøj. En høj svarprocent giver det mest præcise billede af lønniveauet, og

hvordan lønudviklingen har været inden for de forskellige brancher.

Husk at deltage En høj svarprocent gør lønstatistikken stærk i lønforhand­lingen, fordi du kan sammen­ligne din egen løn med lønnen i de virksomheder, der ligner din arbejdsplads. Også ved ansættelsessamtaler er det godt at læse lønstatistikken og kende lønniveauet på den pågældende virksomhed.

Du kan få hjælp Fortvivl ikke, hvis du har forlagt brevet med pinkoden. I HK it, medie & industri sidder medarbejderne parat til at hjælpe de sidste. Du kan ringe frem til 30. november. Ring dine lønoplysninger ind på tlf. 33 30 29 45, hvis du har mistet din pinkode. Hav lønoplysningerne parat, og en medarbejder vil gøre tastearbejdet for dig. HK it, medie & industri har tradition for en høj svarprocent, og for en brugbar og respekteret lønstatistik.

5


Simon Tøgern blev ny formand i HK/Privat Kongressen i HK/Privat valgte Simon Tøgern til ny formand. Det betyder, at HK it, medie & industri skal vælge ny formand på en ekstraordinær generalforsamling Af Ulla Nygaard | Foto: Hung Tien Vu

Afdelingsformand for HK it, medie & industri Simon Tøgern blev valgt til formand for HK/Privat med 204 stemmer mod 131 stemmer til modkandidaten Marianne Vind, tillidsrepræsentant på Novozymes i Kalundborg. Marianne Vind blev herefter valgt som næstformand med 189 stemmer. Hun slog Inger Stranddorf, som fik 113 stemmer og Hanne Langkjær Nielsen, som fik 33 stemmer.

Afsked med vemod En stor del af medarbejderne i HK it, medie & industri deltog i kongressen, og de

6

var de første til at ønske tillykke til den nyvalgte formand. Faglig sekretær Pia Weber sagde på medarbejdernes vegne, at det var med vemod, at hun ønskede tillykke. – For det betyder jo, at vi mister dig som formand i HK it, medie & industri. Men et stort tillykke til HK med dig. Pas godt på ham, sagde hun.

sen om, at vi vil af med 50 %-reglen og værne om overenskomsternes dækningsområde. Vi har også taget hul på den svære diskussion, at vi ikke har kunnet holde på medlemmerne. Vi har taget hul på at tale om det, og vi har besluttet at se på vores gamle måder at arbejde på, så vi kan vende udviklingen, sagde Simon Tøgern.

En enig kongres

Nyvalg i december

Efter valget takkede Simon Tøgern for opbakningen og glædede sig over kongressens store enighed om de kommende opgaver. – Vi står ikke splittet, men samlet. Vi har været larmende enige på kongres-

HK it, medie & industri holder ekstraordinær generalforsamling torsdag den 1. december kl. 17.00 i HK-Huset på Artillerivej 30. Der er kun to punkter på dagsordenen, det formelle samt valg af ny afdelingsformand.


Skiftehold og natarbejde

HK/Privat KONGRES

skal prioriteres ved OK 2012 Større kompensation i form af kortere arbejdstid til ansatte med ubekvemme arbejdstider. Dette krav må rejses igen i 2012, fremhævede blandt andre Ulla Jeppesen fra Eks-Skolens Trykkeri og Benedicte Toftegaard fra Aller Tryk, og de fik opbakning fra næstformand Bjarne Nielsen

Af Ulla Nygaard | Foto: Hung Tien Vu

Kravet om kortere arbejdstid til ansatte på ubekvemme tider er ikke nyt. Faktisk har det været rejst så ofte, at Ulla Jeppesen, næstformand i branchesektionen It, Medie & Kommunikation, har opgivet at tælle hvor ofte. – Flere og flere får ubekvemme arbejdstider, og det gør kravet stadig aktuelt. I Branchesektionen forbereder vi en kampagne, hvor vi blandt andet fremstiller plakater og vil gennemføre underskriftsindsamlinger. Vi vil ud med kravet alle relevante steder. Jeg mener, at vi bør inddrage medlemmer og tillidsfolk aktivt i hele overenskomstforløbet og ikke bare op til afstemningen om et forhandlingsresultat, opfordrede Ulla Jeppesen, som også er bestyrelsesmedlem i HK It, medie & industri Hovedstaden.

Vi knokler mere Benedicte Toftegaard er fællestillidsrepræsentant på Alle Tryk, hvor skiftehold og natarbejde er fast. Hun gik i rette med HK’s forbundsformand Kim Simonsen, som på LO-kongressen en uge tidligere havde givet udtryk for, at det moderne arbejde ikke er så nedslidende som tidligere. Det gjorde han i forhold til spørgsmålet om, at vi skal arbejde mere. – Nedslidningen på en arbejdsplads som vores er værre i dag end for 30 år siden. Den gang havde man ikke 12 timers vagter som i dag. Man havde pauser og kunne gå fra maskinen og spise sin frokost. Det er ikke tilfældet i dag. Benedicte Toftegaard refererede til de talrige undersøgelser, som påviser, at natarbejde er stærkt helbredstruende.

– Vi får uorden i hormonbalancen, og det betyder stor risiko for flere forskellige kræftsygdomme. Vi har risiko for mange andre helbredsmæssige skader, som slider os ned før tid. Det nytter jo ikke, at en HK-formand signalerer, at vi kan arbejde længere, når han ikke ved noget om, hvordan det ser ud i virkeligheden, sagde fællestillidsrepræsentanten.

Benedicte Toftegaard og Ulla Jeppesen fulgtes i demonstration med resten af kongressen til Akseltorv i Kolding, for at markere kravet om ligeløn, ligestilling, lige ret og lige adgang til at indgå overenskomst. med den 60-årige kollega, som bliver afskediget ved rationalisering. Hvor skal han eller hun gå hen som nedslidt og uden arbejdsformåen tilbage, efterlyste Benedicte Toftegaard.

Mangler efterlønnen Benedicte Toftegaard fremhævede, at tilbagetrækningsreformen lægger op til, at hendes 45-årige kolleger på skiftende arbejdstider fremover vil komme til at arbejde, til de bliver 68 år. – Når vi ikke længere har efterlønnen, står vi desuden uden redskaber ved fremtidige rationaliseringer, som helt sikkert kommer. Hidtil har medarbejdere tæt på pensionsalderen haft muligheden for at gå på efterløn. Men hvad skal vi stille op

Støtter retssag mod staten Ulla Jeppesen foreslog i en udtalelse, at kongressen gik med i den retssag, som forbundene FOA og NNF rejser mod staten for medlemmer, der i forbindelse med tilbagetrækningsreformen får forringet deres levevilkår med meget kort varsel. Et ændringsforslag betød, at initiativet til retssagen fik kongressens opbakning, men uden økonomisk deltagelse, som var en del af Ulla Jeppesens forslag.

7


Vil have HK nærmere toppen ved OK-forhandlingerne

Af Ulla Nygaard | Foto: Hung Tien Vu

Funktionærerne skal repræsenteres direkte ved forhandlingsbordet i overenskomstforhandlingerne med Dansk Industri. Det foreslog næstformand i HK it, medie & industri Anne Marie Kverneland

De kommende overenskomstforhandlinger i 2012 var en del af debatten på HK/ Privats kongres. Klubformand og tillidsrepræsentant på Novo Nordisk og næstformand i HK it, medie & industri Anne Marie Kverneland talte for, at funktionærerne bliver repræsenteret i de toneangivende overenskomstforhandlinger med Dansk Industri. – Det direkte forhandlingsudvalg bør udvides fra to til tre repræsentanter, så funktionærerne også bliver repræsenteret. Funktionærerne er en stærkt voksende gruppe, og den bliver kun større fremover. Derfor skal vi ikke hænge fast i en forhandlingsform, der blev aftalt i gammel tid, siger hun. HK/Privat repræsenterer den største gruppe funktionærer på industriens om-

Fakta om CO-industri CO-industri er et forhandlingssamarbejde mellem otte forbund, der har overenskomster med arbejdsgiverne i Dansk Industri (DI). De to store forbund er 3F med 102.000 medlemmer i industrien og Dansk Metal med 92.000 medlemmer. De to hovedforhandlere er Thorkild E. Jensen, formand for CO-industri og fra Dansk Metal samt Mads Andersen, næstformand for CO-industri, er fra 3F Industri. HK/privat har 32.000 medlemmer inden for CO-industri, og Teknisk Landsforbund har 9.000. I alt består forhandlingssamarbejdet CO-industri af 245.000 lønmodtagere.

8

råde, i det 32.000 medlemmer er omfattet af overenskomster med Dansk Industri. – Jeg er så træt af at høre bemærkningen om, at vi skal have tillid til de to forhandlere. Det har vi, men vi vil også gerne anerkendes for, at vi er blevet en faktor i CO-industri, og at vi forstår funktionærernes krav i dybden, siger Anne Marie Kverneland. Mads Andersen, som er næstformand i CO-industri og repræsenterer 3F var gæst på kongressen. Han ser ikke et problem: – Dansk Metal har 10.000 funktionærer i medlemsgruppen, så funktionærerne er repræsenteret, siger han. – Metals funktionærer er næsten udelukkende TDC-funktionærer, som ikke nødvendigvis kan sammenlignes med de mange typer funktionærer i HK, siger Anne Marie Kverneland.

HK’ernes særregel om 50 procent Anne Marie Kverneland fremhævede den specielle status, der gælder for de fleste

– Det direkte forhandlingsudvalg bør udvides, så funktionærerne også bliver repræsenteret, sagde Anne Marie Kverneland

af HK’s funktionæroverenskomster, nemlig, at halvdelen inden for overenskomstens område skal være organiseret i HK, før overenskomsten gælder. – 50 %-reglen udelukker en del HK’ere fra at være omfattet af en overenskomst. Jeg synes, at alle skal have ret til en overenskomst og de goder, der følger med. Det er eksempelvis fri under barns første sygedag, fuld løn i barselsperioden, fem feriefridage og pensionsordning. Anne Marie Kverneland talte desuden om overenskomstens dækningsområde. – Dækningsområdet trænger i høj grad til en revision. Det er beskrevet for mange år siden og betyder, at mange nye uddannelser, overbygningsuddannelser eller job med smarte titler, ikke længere falder ind under overenskomsten, siger Anne Marie Kverneland.


Får nye kontakter og bliver en

HK/Privat KONGRES

bedre tillidsrepræsentant Betina Pontoppidan synes, at hun bliver bedre til at hjælpe de kolleger, som hun er tillidsrepræsentant for hos Chr. Hansen i Avedøre. – Det bliver nemmere at give et godt råd, når man er godt orienteret om HK/Privats holdninger og politik, siger hun om sin deltagelse i kongressen Af Ulla Nygaard | Foto: Hung Tien Vu

Til daglig er Betina Pontoppidan laborant hos Chr. Hansen i Avedøre, som fremstiller naturlige farvestoffer til fødevarer. Hun er tillidsrepræsentant for cirka 25 laboranter og medlem af afdelingsbestyrelsen i HK it, medie & industri. Hun var med på HK/ Privats kongres for første gang. – Jeg er positivt overrasket over det, som HK/Privat står for. Jeg har fået mere viden ved at deltage på kongressen, og den kan jeg bruge som tillidsrepræsentant, siger hun. Betina Pontoppidan har fået et netværk igennem HK it, medie & industri, hvor hun jævnligt mødes med andre tillidsrepræsentanter inden for laborantområdet. Hun blev desuden valgt ind i afdelingsbestyrelsen på generalforsamlingen i januar i år.

– Hos Chr. Hansen ansætter vi, og stillingerne bliver genbesat, selvom der godt kan gå lidt tid. Vi er en virksomhed i fremgang, ikke mindst fordi forbrugerne i USA har fået øjnene op for naturlige farvestoffer i fødevarer frem for kunstige, siger hun.

Betina Pontoppidan er tillidsrepræsentant på Chr. Hansen og var med til kongres for første gang.

CSC-tillidsrepræsentant var gæst på kongressen Tillidsrepræsentant for it-medarbejderne hos CSC i Valby Lene Kjær­gaard

Får større indsigt

deltog i kongressen som gæst. – Det er stort, det her. Man fornemmer

– Når jeg hører om, hvordan andre tillidsrepræsentanter gør, bliver jeg selv bedre som tillidsrepræsentant. Her på kongressen får jeg større indsigt i hele HK og får indblik i, hvad HK kan gøre for medlemmerne, siger hun. De øvrige laboranter på arbejdspladsen i Avedøre vil få hovedlinjer fra kongressen ved et af de kommende frokostmøder for laboranter. – Vi arbejder i to forskellige afdelinger. Derfor holder vi frokostmøder for at være sammen og få bygget bro mellem os. Her kan jeg fortælle om kongressen, siger Betina Pontoppidan, som desuden er arbejdsmiljørepræsentant. Hun lytter blandt andet til kongressens debat om krise og voksende ledighed, og det er en lidt anden virkelighed end den, hun oplever på arbejdspladsen.

vingesuset, at det er her beslutningerne træffes, siger hun Efter debat om beretningen og målprogrammet for de næste fire år har Lene Kjærgaard fået et indtryk af det forbund, som forhandler overenskomsten for it-medarbejderne hos CSC i Valby. Det er kun få måneder siden, at overenskomstforhandlingerne overgik til HK/ Privat og CSC fik ny overenskomst. – På det tidspunkt var valgene af delegerede overstået, så jeg bad om at blive gæst på kongressen. Jeg vil jo gerne have indflydelse på vores overenskomst og lære HK/Privat at kende. Så kongressen var et godt sted at starte, siger Lene Kjærgaard. Hun fulgtes med andre delegerede fra København i en bus til Kolding, hvor kongressen blev holdt. – Det var dejligt at følges med nogen, for allerede i bussen fik jeg talt med en masse. En kongres er et godt sted at skabe netværk, så det har jeg også brugt tiden til, siger hun. Lene Kjærgaard ved som tillidsrepræsentant, at man må engagere sig, hvis man vil have indflydelse. – Det er derfor, jeg er på kongres, siger hun.

9


Jytte Schow Rasmussen blev tillidsrepræsentant med det ene klare sigte at få lønnen hævet. Det er lykkedes rigtig godt.

Lønkravene oversat til russisk

Af Ulla Nygaard | Foto: Sonja Iskov

Når tillidsrepræsentant for HK’erne på NLMK DanSteel A/S Jytte Schow Rasmussen forhandler med direktøren, medbringer hun et skriftligt oplæg, der er oversat til russisk. – Min forberedelse er i orden. Jeg kan fremvise hver eneste relevante stillingsbetegnelse i lønstatistikken til sammen­ligning med vores, og det nyder jeg anerkendelse for, siger hun NLMK DanSteel A/S i Frederiksværk har russiske ejere og er arbejdsplads for cirka 400 medarbejdere. Godt halvdelen af de 26 administrative medarbejdere er organiseret i HK, og dem er Jytte Schow Rasmussen tillidsrepræsentant for. Hun påtog sig opgaven som tillidsrepræsentant med det ene klare sigte at få lønnen hævet. – Lønnen var utrolig lav, da jeg startede i 2005. Men jeg havde søgt jobbet for at få en kort transportvej til arbejde, mens min mand levede. Han var meget syg, og jeg havde brug for at kunne forlade

10

arbejdspladsen pludseligt, for at tage hjem. Jytte Schow Rasmussen arbejder som produktionsplanlægger og opfølger. En af hendes fornemmeste opgaver er at sikre, at de færdige stålplader bliver leveret til tiden. Det er et stærkt konkurrenceparameter for virksomheden. Jytte Schow Rasmussen kan lide sit job, men hun vil også gerne have nye udfordringer. – Jeg er ved at være klar igen og vil gerne påtage mig nye opgaver. Men det skal koste, siger den garvede forhandler.

I forbindelse med etableringen af NLMK Europe og en forestående udvidelse af produktions­anlægget, er der mulighed for nye, arbejdsmæssige udfordringer, mener Jytte Schow Rasmussen.

Kursus i krisetider Stålpladeproducenten i Frederiksværk mærker også den økonomiske krise. Produktionen var nedadgående i 2010, og der var røde tal på bundlinjen. Derfor bliver der ikke givet så heftige lønstigninger som i de første år af Jytte Schow Rasmussens karriere som tillidsrepræsen­tant.


Hun startede på knapt 20.000 kroner om måneden og nærmer sig efterhånden de 30.000. Hun har også forhandlet betalt frokost igennem til de administrative. – Det er jeg da tilfreds med. På det seneste har vi ikke fået ret store lønstigninger, kun omkring 2,5 procent. Noget er givet individuelt, hvor lokale chefer kan honorere en god indsats. Jytte Schow Rasmussen er stolt af at fremhæve en gestus over for de administrative medar­bejdere: – I stedet for afskedigelser har vi på skift været på kursus, mens vi har haft lidt mindre at lave. Det betyder, at vi er blevet dygtigere. Det er flot af virksomheden at give os muligheden, og selvfølgelig er det også flot, at vi får offentlige tilskud til en stor del. Jeg anede ikke, at der fandtes så gode vilkår for at få efter­uddannelse, siger hun.

En travl karriere Selvom Jytte Schow Rasmussen har passeret de 60, går hun ikke og ser hen til pensionist­tilværelsen. Tværtimod! Hun har mere, hun skal nå i sit arbejdsliv, selvom hvervet som tillidsrepræsentant kræver sin kvinde. – Det er et knoklearbejde. Man skal være moden, velforberedt og en god

Store områder ved havnekajen, hvorfra stålplader lastes på skibe fra DanSteels egen havn

>>

I stedet for afskedigelser har vi på skift været på kursus, mens vi har haft lidt mindre at lave. Det betyder, at vi

er blevet dygtigere. Det er flot af virksomheden at give os muligheden, og selvfølgelig er det også flot, at vi får offentlige tilskud til en stor del.

forhandler. Og man skal have forståelse for virksomhedens situation, siger tillidsrepræsentanten, som alligevel gerne vil noget mere. – Jeg har ikke konkrete ønsker om at ville det eller det. Men jeg vil gerne udfordres, og sådan har jeg haft det igennem hele mit arbejdsliv. I gennemsnit har jeg vel været i et job i fire år. Det er dog ikke sådan, at jeg har skiftet virksomheden ud hver gang, jeg har skiftet job, fortæller hun. Igennem årene har Jytte Schow Rasmussen også arbejdet i skattevæsenet, inden for emballageindustrien, medicinalindustrien og turisterhvervet.

Forberedelse er nøgleordet Blandt mange spændende opgaver i kar­ rieren arbejdede Jytte Schow Rasmussens som leder af et EU-projekt på Lolland.

Det havde til formål at fremme turisme og skabe vækst og beskæftigelse på den nordlige del af sydhavsøen. På Kragenæs fik hun på seks år skabt en attraktiv havn, et turistkontor og en ny campingplads, som tiltrak flere turister. Markedsføring, deltagelse i messer, samarbejde med andre havne, lokale handlende og virksomheder skabte liv og job. Men da projektet sluttede, var forpagtningsaftalen for campingpladsen ikke attraktiv nok for Jytte Schow Rasmussen. Hun rejste tilbage til Sjælland. – Det var en fantastisk periode. Jeg blev udvalgt blandt 73 ansøgere, og heraf var kun to kvinder. Men jeg var godt forberedt til jobsamtalen. Al ting handler om forberedelse: Når du søger job, når du forhandler løn, når du er tillidsrepræsentant og når du søger nye udfordringer, siger Jytte Schow Rasmussen.

Læs mere om NLMK DanSteel A/S på næste side

11


NLMK DanSteel A/S – kort fortalt Cirka 400 medarbejdere arbejder på NLMK DanSteel A/S i Frederiksværk. Virksomheden overtog i 2002 dele af Det Danske Stålvalseværk A/S, som har historie tilbage til 1940

Af Ulla Nygaard | Foto: Sonja Iskov

Sidst på sommeren 2011 fik DanSteel A/S i Frederiksværk nyt navn og blev til NLMK DanSteel A/S. Navneskiftet kom i forbindelse med, at det russiske moderselskab NLMK dannede NLMK Europe efter opkøb af stålvalseværker. NLMK Europe Pladedivision består nu af tre stålvalseværker i Europa. Foruden i Danmark også i Belgien og Italien. I alt består NLMK Europe af seks virksomheder og beskæftiger cirka 3.000 medarbejdere, hvoraf de cirka 400 arbejder i danske Frederiksværk. På verdensplan beskæftiger NLMK 60.000 medarbejdere i Rusland, Europa og USA. Koncernen havde en produktion

12

på 11.500.000 ton stål i 2010, og det gav en omsætning på 8,4 mia. US dollar, oplyser virksomheden på sin hjemmeside. I 2010 leverede NLMK til kunder i 70 lande. Selskabet er børsnoteret i London.

Russisk ejede DanSteel overtog dele af Det Danske Stålvalseværk i 2002

km syd for Moskva i Rusland, til virksomhedens havn i Frederiksværk.

Stål til det store NLMK DanSteel A/S producerer og sælger stålplader fra råstål, det såkaldte slabs. De færdige stålplader til skibe, vind-mølletårne, broer, offshore-anlæg og andre store konstruktioner samt til kedler og entreprenørmaskiner udskibes fra virksomhedens egen havn i Frederiksværk. Stålpladerne produceres efter mål og præcise egenskaber, og de kan veje op til 30 ton stykket. Slabs produceres og fragtes fra NLMK’s OJSC Novolipetsk Steel, som ligger 500

Udvider i Frederiksværk I efteråret 2011 etableres en ny transformatorstation hos NLMK DanSteel A/S. Den skal forsyne en kommende såkaldt valsestol fra august/september 2012 – en investering til 600 millioner danske kroner. Det kommende produktionsanlæg bliver den mest moderne valsestol i Europa, og den vil kunne producere stålpladser i op til fire meters bredde, oplyser virksomheden på sin hjemmeside.


Medlemmer og chefer fik besøg på HK-Dagen Faglige medarbejdere var ude af HK-Huset, for at besøge virksomheder på HK-Dagen. I år gik HK it, medie & industri sammen med Teknisk Landsforbund på de fleste besøg Af Ulla Nygaard | Foto: Sonja Iskov

HK it, medie & industri havde allieret sig med Teknisk Landsforbund. De to fagforeninger besøgte blandt andet virksomheder, hvor begge fagforeninger har medlemmer, og hvor virksomhederne er i arbejdsgiverforening, men uden at have tiltrådt overenskomsten.

På besøg hos Otis i Herlev

Besøg på Otis i Herlev, hvor den første del af mødet foregik udenfor. HK og Teknisk Landsforbund ankom nemlig ved starten af en brandøvelse.

HR-direktør og HK’ere modtog gæsterne fra Teknisk Landsforbund og HK.

Hanne B. Landt dannede hold med to medarbejdere fra Teknisk Landsforbund og besøgte elevatorvirksomheden Otis i Herlev. Her var der aftalt møde med HR-medarbejder Inge Christophersen og HK-medlem Tina Hundahl. Emnerne på mødet var først og fremmest uddannelse og arbejdsmiljø, og der blev talt om, hvordan virksomhed og faglige organisationer kunne bruge hinanden. Mange steder var det netop HR-chefen, som havde sagt ja til at mødes med HK. På virksomheder med overenskomst og tillidsrepræsentant, deltog også tillidsrepræsentanten på dagen, hvor HK over hele landet var synlig på virksomhederne.

Faglig sekretær Hanne B. Landt repræsenterede HK it, medie & industri hos Otis i Herlev.

13


Så kom HK’erne

ind i folden Coloplast i Mørdrup i Nordsjælland har tiltrådt overenskomsten for sine laboranter og administrative medarbejdere. Det glæder fællestillidsmand Torben Julle Rasmussen. – En stor virksomhed som Coloplast har kun gavn af, at det formelle samarbejde med tillidsrepræsen­tanterne er i orden, siger han Af Ulla Nygaard

De senere år har Coloplast reduceret sin medarbejderstab og har nu samlet virksomheden på kun tre adresser i Danmark. Produktionen foregår i Mørdrup i Nordsjælland, hvor laboranter og administrative er så velorganiserede i HK, at virksomheden ikke længere kan holde sig ude af overenskomsten. – Vi har et formelt samarbejde i LOforbundene inden for CO-industri, og her har vi jo manglet HK’erne. De er med nu og bliver en del af samarbejdet mellem tillidsrepræsentanterne. Det glæder mig, siger den mangeårige fællestillidsrepræsentant. Torben Julle Rasmussen er elektriker og har arbejdssted på Coloplast i Thisted. – Vi har været igennem en turbulent tid med en kraftig reduktion i medarbejderstaben. Det har vi jo naturligvis været involveret i igennem Samarbejdsudval-

14

Fællestillidsrepræsentant Torben Julle Rasmussen sammen med sin fabriksdirektør i Thisted Frank Rasmussen. Foto: Peter Mørk.


get, SU, hvor funktionærerne også har været repræsenteret, men ikke med en tillidsrepræsentant. – Jeg har det rigtig godt med, at HK’erne nu bliver repræsenteret formelt i samarbejdet med to tillidsrepræsentanter for henholdsvis laboranter og administrative, siger han.

En stor koncern På Coloplasts hovedsæde i Humlebæk er HK’erne endnu ikke dækket af overenskomsten. Først når 50 procent af de medarbejdere, der hører under overenskomsten, også er medlem af HK, behøver virksomheden at tiltræde Industriens Funktionæroverenskomst mellem HK og Dansk Industri. Den såkaldte 50 %-regel betyder, at HK-medlemmer på mange virksomheder, holdes uden for overenskomsten. – Vi er nok blevet reduceret med cirka 1000 medarbejdere over de seneste tre år. I runde tal var vi 2.400 i Danmark, og nu er vi cirka 1.400, siger Torben Julle Rasmussen. Fællestillidsrepræsentanten er fortrøstningsfuld og tror, at de tilbageværende medarbejdere vil være i stand til at kunne udvikle og levere de produkter, som efterspørges. – Det er en højteknologisk virksomhed, hvor vi som medarbejdere jo også er med til at byde ind og bidrage til udviklingen. Jeg tror på, at vi som tillidsrepræsentanter kan bære ting med fra vores kolleger ind i samarbejdet med virksomhedens ledelse. – Det er også vigtigt, at medarbejderne har en tillidsrepræsentant, som de kan gå til, så også derfor er jeg glad for, at HK’erne nu har fået mulighed for at vælge tillidsrepræsentanter, siger Torben Julle Rasmussen.

Om Coloplast Coloplast, som er en dansk ejet virksomhed og globalt har omkring 7.000 medarbejdere, producerer sygeplejeartikler og services inden for stomi, urologi, kontinens samt sårpleje og hudpleje.

Virksomheder holder HK’ere ude af overenskomst Hvert tiende medlem i HK it, medie & industri kan ikke være omfattet af en overenskomst. Det skyldes, at færre end halvdelen af medarbejderne på virksomheden er organiseret i HK. Af Ulla Nygaard | Foto: Sonja Iskov

Inden for HK’s område står mange virksomheder uden overenskomst, selvom de er medlem af en arbejdsgiverforening. Virksomhederne kan holde sig udenfor, så længe færre end halvdelen af medarbejderne inden for HK’s område, er medlem af HK. Denne regel er en del af HK’s overenskomster. Ingen andre overenskomster har lignende bestem­melser, men arbejdsgiverne holder fast i den gamle regel fra 1948. Det er et hovedkrav fra HK/Privat at slippe af med 50 %-reglen ved overenskomst­forhandlingerne i 2012.

Fordele ved overenskomst Overenskomsten giver ret til at vælge tillidsrepræsentant, når der er mindst fem medarbejdere under overenskomstens dækningsområde. Med en tillidsrepræsentant kan man få samarbejdet i virksomheden ind i faste rammer, og man kan få udformet politikker for mobning, psykisk arbejdsmiljø, seniorer, sygefravær og meget andet. Overenskomsten sikrer desuden en pensionsordning med arbejdsmarkedspension. Efteruddannelse og kompetenceudvikling er ligeledes go-

der, som medarbejderne er omfattet af, når der er overenskomst. Fem feriefridage årligt er en del af overenskomsten. Fritvalgsordning på en procent af lønnen er også en del af overenskomsten.

Hver tiende udenfor I fagblad nummer 4 2011 bragte vi en liste over 156 virksomheder inden for HK it, medie & industris område, som ikke har overenskomst, selvom de er i arbejdsgiverforening. Se virksomhedslisten på www.imi. hk.dk under »Fagbladet it, medie & industri«, artikelarkiv, nr. 4 2011.

156heder

virksomansatte ude

e holder d ten s m o k ­ s n af overe

15


Arbejdsmarkedspensionen

kan ikke udbetales før tid Ind imellem får fagforeningen henvendelser fra medlemmer, som ønsker pensionen udbetalt, hvis økonomien er klemt på grund af sygdom eller ledighed. Eller som frygter, at Jobcentret kan kræve den udbetalt. – Men svaret er nej. Arbejdsmarkedspensionen er en uopsigelig opsparing til vores alderdom, siger formand Simon Tøgern Af Ulla Nygaard | Foto: Sonja Iskov

Arbejdsmarkedspensionen er urørlig før pensionsalderen. Det ligger helt fast i overenskomsterne. Heller ikke kommunen kan kræve, at man hæver sin arbejdsmarkedspension før eventuel tildeling af kontanthjælp, hvis man er langtidssyg. Eller hvis man som ledig falder for tidsbegrænsningen i dagpengene på nu fire år, og fra sommeren 2012 to et halvt år. Arbejdsmarkedspensionen betragtes ikke som formue, fordi man ikke selv har rådighed over den. Derfor kan Jobcentret eller andre i kommunen heller ikke kræve den opsagt og brugt før evt. tildeling af kontanthjælp. – Det er vores held. Vi ville få nogle meget fattige pensionister, hvis ikke arbejdsmarkedspensionen er bundet, indtil vi går på pension. Folkepensionen er for de fleste mennesker ikke længere til at leve af, siger Simon Tøgern. De fleste arbejdsmarkedspensioner blev indført i 1993, og opsparingen er steget støt gennem årene. Det grafiske område fik arbejdsmarkedspension som en del af overenskomsten allerede i 1991.

Når pensioner regnes som formue Nogle former for pensionsopsparing anses som formue og kan indgå i vurderingen af den personlige formue i den kommunale sagsbehandling. Det gælder for eksempel, hvis man falder for tidsgrænsen i dagpengene og står uden indtægt. Her kan kommunen forlange, at man realiserer sin formue, før man får offentlig hjælp. Sådanne pensionsopsparinger er pensioner med tilbagekøbsret.

16

Det er eksempelvis pensionsopsparinger, som man selv har oprettet i sin bank eller forsikringsselskab, både som kapitalpensioner og som pension med løbende udbetalinger, ratepensioner og livslange udbetalinger/livrente. Det kan også i nogle tilfælde være pensionsopsparinger, der er aftalt som del af et ansættelsesforhold, og som ikke er

en overenskomstaftalt arbejdsmarkedspension. Men det er ikke alle opsparinger, som indehaveren kan råde over før pensionsalderen. Det gælder for eksempel selvpensioneringskonti og visse arbejdsgiverordninger, samt ordninger, hvor der er indsat en uigenkaldeligt begunstiget. Sådanne ordninger skal derfor ikke betragtes som formue. Dette gælder også pensionsordninger med særlige betingelser for genkøb af pensionspordningen, som indebærer, at indehaveren ikke kan råde over pensionsordningen, medmindre de aftalte betingelser er opfyldt. Hvis du er i tvivl, kan du ringe til fagforeningen tlf. 33 30 29 45.

Folkepension

Enlig

Gift/samboede

Grundbeløb 2011

66.624

66.624

Pr. år

Grundbeløb 2011

5.552

5.552

Pr. måned

Grundbeløb 2012

68.556

68.556

Pr. år

Grundbeløb 2012

5.713

5.713

Pr. måned

Pensionstillæg 2011

69.192

33.444

Pr. år

Pensionstillæg 2011

5.766

2.787

Pr. måned

Pensionstillæg 2012

71.196

34.416

Pr. år

Pensionstillæg 2012

5.933

2.868

Pr. måned

Grundbeløb og tillæg tilsammen I 2011

135.816

100.068

Pr. år

Grundbeløb og tillæg tilsammen i 2011

11.318

8.339

Pr. måned

Grundbeløb og tillæg tilsammen i 2012

139.752

102.972

Pr. år

Grundbeløb og tillæg tilsammen i 2012

11.646

8.581

Pr. måned

Kilde: www.borger.dk Pensionstillægget nedtrappes, hvis du har indtægt på mere end 62.500/64.300 i 2011/2012. Det nedtrappes med 30,9 kroner for hver 100 kroner du tjener mere, og forsvinder helt ved indkomst på 286.400/294.600.


Pia Trøigaard Jakobsen er voksenelev i HK it, medie & og industri.

Ny arbejdsmiljørepræsentant

Ann-Lie Grønvall Nielsen er valgt som arbejdsmiljørepræsentant på Uni­­­­lever.

Ny tillidsrepræsentant Janne Aarslew-Jensen er valgt som tillidsrepræsentant på Ricoh Danmark A/S, som er omfattet af overenskomsten med Dansk Industri Liselotte Trier Dahlberg og Caroline Burger er valgt som tillidsrepræsentanter på Coloplast A/S, som er omfattet af overenskomsten med Dansk Industri.

Frisør og dagplejer er ny elev

i HK it, medie & industri Pia Trøigaard Jakobsen er startet som voksenelev i fagforeningen. – Jeg ville gøre det ordentligt, da jeg skulle hjemmefra efter ti år som dagplejer, siger hun om sit uddannelsesvalg Af Ulla Nygaard | Foto: Sonja Iskov

Administration og mennesker

Beslutningen om at tage en helt ny uddannelse har ikke været uden omkostninger for familien. Pia Trøigaard Jakobsen har taget HG på handelsskolen i Hillerød, og det betød to år på SU. – Familien bakker mig fuldstændig op, selvom det har betydet nogle hårde prioriteringer, da jeg skulle læse på SU, siger hun. Arbejdslivet startede som frisør, men de lange åbningstider passede dårligt til småbørn, så efter 14 år valgte Pia Trøigaard Jakobsen at blive dagplejer. Det var efter barn nummer to. – Jobbet som dagplejer var dejligt, men efterhånden som drengene blev ældre, ville de også gerne have et hjem uden småbørn, når de kom fra skole. Jeg ville også gerne ud af mit hjem igen. Det var grundene til, at jeg valgte at stoppe. Alting har jo sin tid.

Både som frisør og som dagplejer har Pia Trøigaard Jakobsen haft med administration at gøre. Hun var førstedame i en frisørsalon, og hun passede for tidligt fødte børn som dagplejer. På den måde var begge job forbundet med administrative opgaver. – Administrative opgaver interesserer mig, så derfor valgte jeg HG-uddannelsen, da jeg skulle vælge nyt. Jeg søgte i praktik her i fagforeningen, fordi jeg også gerne vil arbejde med mennesker, siger hun. Den nye elev skal være to år i HK it, medie & industri, men har et par afstikkere til regnskabs­afdelingen og medlemsservice. I den første måned af praktiktiden har Pia Trøigaard Jakobsen arbejdet en uge i tre forskellige afdelinger for at lære huset at kende: Omstilling og reception, den interne post samt Job og Vejledning.

Karina Eckert er valgt som tillidsrepræsentant på Toms Gruppen, som er omfattet af overenskomsten med Dansk Industri Lone Jensen, Vikke Margrethe Hofland, Frank Harms Rasmussen, Kirsten Holst Nielsen og Linda Vibeka Holgaard er valgt som tillidsrepræsentanter på KMD BPO A/S, som er omfattet af overenskomsten med Dansk Erhverv. Thomas Holm er valgt som tillidsrepræsentant på Tesa A/S, som er omfattet af den grafiske timelønsoverenskomst.

Nyheder fra din fagforening Tilmeld dig nyhedsbrevet fra HK it, medie & industri og vær opdateret på, hvad der sker i din fagforening.

@

Find tilmeldingen på forsiden af:

www.imi.hk.dk


KURSER, MØDER, ARRANGEMENTER

Gratis kurser

Ordinær generalforsamling

for medlemmerne

Der indkaldes hermed i henhold til afdelingslovenes § 16 stk 1 og 3 til ordinær generalforsamling i HK it, medie & industri Hovedstaden Mandag den 5. marts kl 17.00 i Rund Mødesal i HK-Huset på Artillerivej 30. Dagsorden ifølge lovene. På afdelingsbestyrelsens vegne, Anne Marie Kverneland, næstformand OBS. Januarnummeret af afdelingsbladet vil indeholde dagsorden, skriftlig beretning med mere.

Kender du HK Hovedstadens gratis kurser for medlemmer? Find dem via www.imi.hk.dk under »Aktuelt« i højre spalte.

Afdelingens ledighedstal – juli/oktober 2011 Juli 2011 Funktionærer Kontor og administrativt arbejde (herunder sekretærer og kontorassistenter) Regnskab og beregningsarbejde (herunder bogholdere og regnskabsassistenter) Salg, indkøb og finansiering (herunder salgskonsulenter og sælgere)

Oktober 2011

Antal

Pct.

Antal

Pct.

240

5,9

236

5,9

24

4,6

25

4,8

51

5,0

48

4,8

213

13,2

201

12,8

IT/EDB (herunder programmører og konsulenter)

42

3,3

47

3,7

Registreringsarbejde (herunder driftsassistenter og lagerekspedienter)

30

8,2

24

6,6

Laboratorier & Miljø (herunder laboranter og laboratorieteknikere)

65

2,5

64

2,5

665

5,8

645

5,7

Bogbindere

37

12,4

40

13,8

Grafiske trykkere

78

13,2

76

12,9

Serigrafer

14

33,3

12

27,9

128

13,8

Grafisk arbejde (herunder grafikere og dtp’ere)

Total funktionærer Timelønnede

1

11,1

Total timelønnede

130

13,8

Total afdelingen

795

6,4

Trykkeriarbejdere

773

6,4

* Faldet i antal af trykkeriarbejdere sker fra maj 2011 (75 medlemmer) til juni 2011 (9 medarbejdere). Årsagen er at hovedparten skifter stillingsbeskrivelse fra »981 Trykkeriarbejder« til »963 Grafisk trykker«.

18


KURSER, MØDER, ARRANGEMENTER

Ekstraordinær generalforsamling Der indkaldes hermed i henhold til afdelingslovenes § 16 stk. 2 og 3 til ekstraordinær generalforsamling i HK it, medie & industri Hovedstaden Torsdag den 1. december kl 17.00 i Rund Mødesal i HK-Huset på Artillerivej 30.

! OBS ter til

Kandida sposten formand å tere sig p n kan præse s n afdelinge de hjemmesi k.dk. h i. m .i w ww

Dagsorden: 1. Valg af dirigent, referent og stemmeudvalg. 2. Valg af formand. Alle medlemmer er tilskrevet pr. brev. Af hensyn til det praktiske arrangement opfordres medlemmerne til at tilmelde sig på www.imi.hk.dk under aktiviteter, hvor du også kan læse mere, eller på imi@hk.dk. Efter generalforsamlingen vil afdelingen være vært ved en øl eller vand og en sandwich. På afdelingsbestyrelsens vegne, Annemarie Kverneland, næstformand

samdata hovedstaden Kursustilbud fra SAMDATA Hovedstaden: SMS SQL-Serveren er installeret – og hvad nu?, Det er alt afgørende at installere SQL-serveren rigtigt, men det er mindst lige så vigtigt at undgå de faldgrupper, der følger efter en succesfuld installation. SAMDATA Hovedstaden styrer dig udenom alle faldgrupper og sikrer, at du får fuldt udbytte af din SQL-installation. • P å dette kursus ser vi nærmere på opsætningen af forskellige typer af batchjob såsom back up, tjek af databaser og reorganisering. • D u vil få redskaber til at undgå alle faldgrupper og til det videre arbejde med SQL-serveren.

APFEL Aktivitetsudvalget for pensionister, førtidspensionister, efterlønnere og ledige. www.apfel-hk.dk Medlemsmøder den 1. og 3. onsdag i måneden i 2011. Det foregår i »Kvartershuset« på Borgbjergvej 30, kl. 10,00. Indgang fra »Den Røde Plads« Gustav Bangs Gade 28. 9. december Julefest Første medlemsmøde i det nye år er 18. januar 2012. Forårets program 2012: 25. januar Biograftur 22. februar Klunkehjemmet 28. marts Livgarden 25. april Spejdermuseet 23. maj Frederiksberg Have 14. juni Cykeltur

Underviser: Jesper Johansen Typografernes Seniorklub Hvor: HK Hovedstaden, Artillerivej 30, 2300 København S Medlemsmøder holdes på Sallingvej 61, kl. 11.00 Hvornår: 30. november 2011, kl. 17.00. Forplejning: Der vil blive serveret let aftensmad samt noget at drikke på kurset.

Onsdag den 14. december: Julefrokost – pris 200 kr. – vi ønsker hinanden en rigtig glædelig jul. Onsdag den 11. januar 2012: Nytårskur – vi ønsker hinanden et Godt Nytår.

Tilmelding via MitHK Formand Erik Eriksen, tlf 38 87 86 39, mail erikoggusta@live.dk

19


Nyudlært

tager en uge ad gangen Tille Hjort blev uddannet mediegrafiker på dagbladet Børsen den 25. august. Hun fortsatte med en måneds arbejde på avisen på kontrakt, og nu har hun løbende freelanceopgaver. – Jeg vil gerne være fastansat, og freelancetilknytningen er en udmærket platform at søge job fra, siger hun

Af Ulla Nygaard | Foto: Sonja Iskov

Det nytter ikke noget at være bekymret for fremtiden, hvis man spørger den 24-årige, nyuddannede mediegrafiker Tille Hjort. – Jeg vil gerne have job, og om fem år vil jeg også gerne være i en ansættelse, måske et sted i udlandet. Men det hele ser jo lidt sort ud lige nu, så jeg har valgt kun at tænke en uge frem ad gangen. Tille Hjort kommer fra Århus, men valgte at tage uddannelse i København, hvor kæresten bor. Hun har fået det meste af sin uddannelse på dagbladet Børsen, men startede i et mindre reklamebureau. – Det lille reklamebureau viste sig at være skidt lærested. Jeg kunne vågne om morgenen og græde over, at jeg skulle på arbejde. Men HK hjalp mig ud af læreforholdet, og på skolen hjalp de mig videre. Jeg fik for eksempel opslaget om elevpladsen på Børsen lidt før de andre, fortæller hun.

Mellem to stole Dagbladet Børsen har været et fantastisk lærested for Tille Hjort: – Der er altid tre mediegrafikerelever ad gangen og flere journalistpraktikanter, så vi har haft et godt uddannelsesmiljø. Jeg blev blandt andet lært op af en ældre elev, som sad ved siden af mig og gav feedback på det, jeg lavede. Senere blev det min tur til at sidde sammen med den nyeste elev. Tille Hjort ser positivt på den usikre freelancetilværelse, mens hun håber, at den ikke vil vare evigt.

– Det har som regel faldet i hak for mig med job, lejlighed og uddannelse. Derfor ser jeg positivt på fremtiden, siger mediegrafiker Tille Hjort. – Vi kan aftale, at jeg skal arbejde en periode. For eksempel skal jeg layoute et magasin i to uger. Andre gange bliver jeg ringet op og skal afløse på grund af sygdom. Jeg ved ikke, om jeg skal på arbejde, men jeg vælger at se positivt på det, hvis jeg ikke skal. Så har jeg en fridag, siger hun. En hage ved freelanceopgaverne er kravene fra a-kassen. Tille Hjort falder mellem to stole, fordi hun er på supplerende dagpenge. Hun skal dokumentere sine timer og søge job, som ikke er der. To job om ugen. Hun har dog så mange freelanceopgaver, at hun overvejer at sige bureaukratiet fra og melde sig ikke-ledig.

En gardering Selvom Tille Hjort har en positiv indstilling til at være løst tilknyttet sit gamle lærested, ved hun, at søgningen efter det faste job skal være en målrettet del af dagsrytmen. Og selvom den nyuddannede mediegrafiker vælger at tage en uge ad gangen, har hun alligevel garderet sig. Hun meldte sig til to HF-fag straks efter elevtiden, men har dog måttet droppe det ene på grund af den store mængde arbejde. – Hvis det ser helt skævt ud om et halvt år, vil jeg søge ind på en ny overbygning på mediehøjskolen. Linjen hedder Fotografisk Kommunikation. Men helst vil jeg have lidt mere erhvervserfaring, før jeg læser videre, siger Tille Hjort.

www.imi.hk.dk | imi@hk.dk | 33 30 29 45


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.