it, medie & industri 5 - 2012

it,medie

& industri Nr. 5 2012

6 Fyrede Egmont-folk nyansat hos svenske JMS 4 Uvisheden er det værste 10 Ejeren er usynlig i det daglige it, medie & industri | 1

it,medie

& industri Udgives af: HK it, medie & industri Hovedstaden Svend Aukens Plads 11 2300 København S Fax: 33 30 28 50 • mail: imi@hk.dk www.imi.hk.dk Oplag: 17.500 Faglig afdeling Tlf. 33 30 29 45 Medlemsservice/kontingent Tlf. 33 30 29 31 Åbningstider i faglig afdeling og medlemsservice/kontingent Mandag/onsdag/torsdag kl. 9-15 Tirsdag kl. 9-17 Fredag kl. 9-13 A-kassen · Tlf. 70 10 67 89 Telefontider: Mandag - torsdag kl. 8-17 Fredag kl. 8-16 A-kassens Jobformidling Tlf. 33 30 29 39 Personlig henvendelse i A-kassen (Job og Vejledning) Mandag/onsdag/torsdag kl. 9-15 Tirsdag kl. 9-17 Fredag kl. 9-13

it, medie & industri Udkommer næste gang 19. januar 2013 Deadline 7. december 2012 Ansv.: Ulla Jeppesen Journalist: Kirsten Magelund (DJ) Foto: Sonja Iskov Layout: Eks-Skolens Trykkeri · 35 35 72 76 Tryk: ColorPrint Skrift: Clearview Forsiden: Fyrede Egmont-folk nyansat hos svenske JMS. Foto: Sonja Iskov

Dagpengeproblemet skal løses At regeringen valgte at indgå en finanslovsaftale sammen med Enhedslisten var glædeligt, men når det er sagt, må det også siges, at det er dybt skuffende, at finansloven ikke redder de mange tusinde arbejdsløse, der står til at miste dagpengeretten efter nytår. Alene i HK risikerer mere end 4.500 medlemmer at falde ud af dagpengesystemet i første halvår 2013, og lidt mere end halvdelen af dem kommer fra HK/Privat.

Mens vi ser virksomheder lukke om ørerne på os, mens der masseafskediges på store virksomheder, og mens køen af ledige vokser, gentager regeringen uanfægtet sit mantra om, at »det skal kunne betale sig at arbejde«. De økonomiske vismænd anbefalede i deres efterårsrapport, at politikerne gjorde dagpengeperioden og eventuelt også genoptjeningskravet afhængigt af de økonomiske konjunkturer, men heller ikke vismændene formåede at få regeringen til at tvivle på ufejlbarligheden i dens politik.

Regeringens aftale med Enhedslisten spænder en slags sikkerhedsnet ud under de ledige, der falder ud af systemet frem til 1. juli 2013. De vil blive tilbudt uddannelse, og under forudsætning af, at de siger ja til tilbuddet, vil de modtage en ydelse svarende til kontanthjælp – uanset om de bor i ejerbolig eller, hvor meget deres ægtefælle tjener. Ingen tvivl om, at uddannelse er godt, men aftalen er kun endnu en lappeløsning, og ingen tror vel for alvor på, at ret mange vil komme i arbejde som følge af den uddannelse, de bliver tilbudt.

Finansloven indeholder imidlertid også en række positive elementer. Aftalen om erhvervsuddannelser og uddannelsesgaranti vil sikre flere unge en uddannelse og give arbejdsgiverne et større incitament til at indgå praktikpladsaftaler, fordi de alligevel skal finansiere elevernes løn, mens de er i skolepraktik. Positivt er det også, at der satses på at skabe flere fleksjob, selvom fremtidige fleksjobberes løn- og pensionsforhold fortsat er uafklarede. Der afsættes ekstra penge til en udvidelse af seniorjobordningen, og der skabes langt bedre muligheder for at gribe ind over for social dumping, så arbejdsgiverne får vanskeligere ved at leve af at underbetale udenlandske arbejdere. Social dumping foregår ikke kun inden for byggeri og landbrug, men forekommer i vores fagforening eksempelvis i it-virksomheder, hvor arbejdsgiverne importerer veluddannet arbejdskraft, som de ansætter på ringere vilkår end de danske arbejderes.

Venstres Claus Hjort Frederiksen var befriende ærlig, da han for nylig gav udtryk for, at danske lønninger skal ned på tysk niveau (læs: 60-80 kr. i timen). Det er Venstres politik, og det er lige præcis, hvad vi risikerer, hvis vi ikke får stoppet arbejdsgivernes misbrug af udenlandsk arbejdskraft. Det er også det, der kan ske, hvis der ikke findes en varig løsning på dagpengeproblemet. Så vil vi nemlig havne i en situation, hvor ikke alene udenlandske arbejdere, men også danske ledige – af nød – vil være tvunget til at sælge deres arbejdskraft til langt under det normale lønniveau, og det vil starte en nedadgående spiral, som vil ramme alle danske lønmodtagere.

LO-fagbevægelsen har derfor ikke blot en interesse i – men en forbandet pligt til – at kræve en varig dagpengeløsning. Alternativet bliver et arbejdsmarked, hvor ordnede løn- og overenskomstforhold kun bliver noget, vi kan læse om i historiebøgerne.

Ulla Jeppesen 01uj@hk.dk

4

6

10

INDHOLD ARTIKLER 4 ARBEJDSSKADET. Sygemeldte Lonnie Tolstrup har siden februar ventet på, at Beskæftigelsesankenævnet afgør hendes sag.

6 NYANSAT. Af de tidligere 52 ansatte hos Egmont er 13 blevet nyansat hos svenske JMS Mediasystem AB, der har lejet sig ind i en del af Egmonts bygninger i Skovlunde.

8 KAPITALFOND. Den danske it-virksomhed KMD er blevet solgt til den globale kapitalfond Advent International.

9 UDENLANDSK EJET. It-medarbejder Hanne Rachlew er ansat i AkzoNobel, hvor dagligdagen er præget af hyppige ændringer.

10 INTERNATIONAL LEDERGRUPPE. CMC Biologics A/S er udenlandsk ejet og den daglige ledelse bredt internationalt sammensat. Det kræver ifølge fællestillidsmand Carsten Sveigaard gode evner til at forklare danske regler og aftaler.

12 MEDARBEJDERVALGT. Anne Marie Kverneland, Novo Nordisk, og Benedicte Toftegård, Aller Tryk, er begge A/S bestyrelsesmedlemmer.

13 NYE TILLIDSFOLK. HK it, medie & industri Hovedstaden holdt for nylig intro-dag for nye arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter.

14 ORGANISERET. Karin Plummer fejrer i år 40-års jubilæum som HK-medlem.

15 FAGLIGT FÆLLESSKAB. Organiser-teamet i HK it, medie & industri Hovedstaden har fokus på arbejdspladserne.

16 ALTID UNDER DE RØDE FANER. 17 PAS PÅ ÆNDREDE ARBEJDSTIDER. Arbejdsgivere forsøger at ændre eksisterende arbejdstidsaftaler.

18 KURSER, MØDER, ARRANGEMENTER.

BAGSIDEN JA TAK TIL NYE UDFORDRINGER. Kontorassistent Tanja Juhl Jacobsen er nyvalgt tillidsrepræsentant for HKerne på installationsvirksomheden Bravida i Brøndby.

HK it, medie & industri Hovedstaden – kort fortalt Medlemmerne af HK it, medie & industri Hoved­staden arbejder på virksomheder, der ligger i en af de 29 kommuner i hovedstadsregionen. Medlemmerne arbejder på indu­strivirksomheder, herunder i medicinalindustrien, på it-virksomheder og inden for den grafiske branche – fra reklame- og webbureauer til trykkerier. Fagforeningen har ud over den valgte formand Ulla Jeppesen 23 medarbejdere, som er klar til at bistå medlemmerne med råd og juridisk hjælp. Find afdelingens medarbejdere på www.imi.hk.dk > Om it medie & industri

it, medie & industri | 3

Uvisheden er det Bogbinderassistent Lonnie Tolstrup er sygemeldt på tredje år. Hun har siden februar i år ventet på, at Beskæftigelsesankenævnet skulle afgøre hendes sag

Tekst: Kirsten Magelund Foto: Sonja Iskov

Som 17-årig begyndte Lonnie Tolstrup i lære som bogbinderassistent. Hun har arbejdet, indtil en nedslidt overkrop gjorde hende uarbejdsdygtig og tvang hende til at sygemelde sig i april 2009.

Siden har hun været igennem et sandt forhindringsløb for at blive anerkendt til fleksjob eller førtidspension.

Tunge løft - Da jeg var ung, havde vi ingen løftevogn, men slæbte alt materialet op fra gården til bogbinderiet. Selve arbejdet som assistent gik ud på at fylde i og tage fra falsemaskinerne og at lægge på palle. Man havde fat i det samme job mange gange i løbet af en dag og løftede mange kilo, der samlet set blev til løft på otte til ti ton dagligt. Arbejdet ved optageren, hvor de falsede ark til bøger lægges over i, foregik også med håndkraft og med armene oppe i skulderhøjde, forklarer Lonnie Tolstrup.

Når falsemaskinerne skulle gøres rene for farven, der var smittet af fra tryksagerne, brugte bogbinderassistenterne rigeligt med organiske opløsningsmidler.

– Mens vi gjorde rent, blev vi påvirkede, som om vi havde drukket. Men det var ikke farligt, blev der sagt. Vi stod i dampene hver dag, og jeg kan stadig fornemme smagen af opløsningsmidlerne, erindrer hun.

På et tidspunkt begyndte Lonnie Tolstrup at mærke, at kroppen ikke rigtigt ville mere. Hun fik voldsom hovedpine og stærke smerter i skuldre og nakke.

– Når jeg ville løfte armene eller bøje mine håndled, gjorde det vanvittigt ondt.

Men jeg stod ikke og peb derude på arbejde, det ventede jeg med, indtil jeg var kommet hjem.

Hukommelsen svigter Lonnie Tolstrups mand Elo må tage sig af alt det tunge, huslige arbejde i hjemmet.

4 | it, medie & industri

Lonnie Tolstrup har også svært ved at hvile og finde ro om natten, fordi det snurrer i hendes fingre.

værste

Sygemeldte Lonnie Tolstrup træner mindst en halv time dagligt for at mindske sine smerter.

For at kunne fungere i dagligdagen tager hun den med ro.

– Men når jeg så syntes, at det egentlig gik nogenlunde, har jeg for eksempel tømt vaskemaskinen, men så er hovedpinen der straks igen, nævner Lonnie Tolstrup.

Derfor er det hendes mand Elo Jensen, der ordner vasketøj, støvsuger og ordner alt tungt husligt arbejde.

I og med at Lonnie Tolstrups hukommelse også svigter, så er det ham, der har kontakten til socialformidlerne i Københavns Kommune: – Stort set hver gang jeg har ringet, har det været en ny sagsbehandler, der sad med sagen, og jeg har kunnet høre, hvordan papirarkene har knitret. Så har jeg sagt: Ring mig op igen, når du har læst sagen, siger Elo Jensen.

Både han og Lonnie Tolstrup ser frem til at sagen forhåbentligt snart bliver afgjort.

– Det er et psykisk pres at tænke på det hele tiden, og på hvad der sker med os. Økonomisk set er det også et pres. Uvisheden er det værste ved ventetiden, og det ville være rart omsider at få afgjort sagen, så vi ved, hvor vi står. 

Venter stadig på at ankesag bliver afgjort HK it, medie & industri Hovedstaden presser på for at få tilkendt bogbinderassistent Lonnie Tolstrup fleksjob eller førtidspension Bogbinderassistent Lonnie Tolstrup blev sygemeldt i april 2009, men i stedet for at gå i gang med at afklare hendes resterhvervsevne, så valgte Københavns Kommune at henvise hende til andre aktører, som kommunens egne lægekonsulenter alligevel blot endte med at underkende.

Den fremgangsmåde undrer faglig sekretær i HK it, medie & industri Hovedstaden, Hanne Landt, som har fulgt sagen fra begyndelsen: – Kommunen bruger en masse penge på andre aktører, men undlader at forklare hvorfor man er uenig i aktørernes vurderinger og blandt andet ikke lader borgeren arbejdsprøve straks.

Hun understreger, at HK altid anbefaler medlemmer, som har fået mén af hårdt fysisk arbejde, at finde andet arbejde, mens de fortsat har en erhvervsevne tilbage.

– Vi har forsøgt at samarbejde med kommunen om at få afklaret Lonnie Tolstrup så hurtigt som muligt, så hun ikke skulle være fastholdt på sygedagpenge så længe, som hun har været – og fremgangsmåden hertil er netop at blive arbejdsprøvet, pointerer Hanne Landt.

Godkendt arbejdsskade Ved et møde hos Københavns Kommune i november 2011 anerkendte Arbejdsskadestyrelsen mundtligt Lonnie Tolstrups slidte overkrop som en arbejdsskade – og først herefter gik kommunen med til reelt at arbejdsprøve hende.

– Det foregik hos anden aktør Incita, som vurderede, at hun kun ville være i stand til at arbejde tre timer ugentligt. Derefter blev Lonnie Tolstrup indstillet til fleksjob, hvilket hun fik afslag på. Vi ankede denne afgørelse

Faglig sekretær Hanne Landt undrer sig over Københavns Kommunes fremgangsmåde.

og søgte samtidigt på hendes vegne om at få tilkendt førtidspension, siger Hanne Landt.

I februar 2012 afviste Beskæftigelsesforvaltningen (BIF) at indstille Lonnie Tolstrup til fleksjob, og i samme måned satte Socialforvaltningen sagen om førtidspension i gang. Den blev afvist i maj, hvor forvaltningen begrundede afslaget ved at henvise til afslaget fra BIF – og i juni 2012 stoppede Lonnie Tolstrups sygedagpenge.

– Ifølge BIF viser hendes ressourceprofil, at hun kan blive selvforsørgende. Uagtet at flere andre aktører har erklæret, at det ikke er muligt at pege på nogen realistiske arbejdsmuligheder, som hun kan vende tilbage til – og på trods af adskillige rapporter fra speciallæger, Arbejdsmedicinsk Klinik, reumatologer og egen læge, som nævner, at behandlingsmulighederne ér udtømt. Nu venter vi så på, at Beskæftigelsesankenævnet skal afgøre ankesagen om fleksjob, som har været undervejs siden februar i år, siger Hanne Landt.

it, medie & industri | 5

Fyrede Egmont-folk nyansat hos svenske JMS Af de tidligere 52 ansatte hos Egmont er 13 blevet nyansat hos JMS, der har lejet sig ind i en del af Egmonts bygninger i Skovlunde Tekst: Kirsten Magelund Foto: Sonja Iskov

Fem bogbindere, fire bogbinderassistenter, tre trykkere og en smed er blevet en del af den nyansatte stab hos JMS Mediasystem AB, en af Skandinaviens største trykkerikoncerner, som har lejet sig ind i det hidtidige Egmont-bogbinderi i Skovlunde.

Blandt dem er bogbinderne Renato Manzionna og Filip Katz samt trykker Bjarne Bendtsen.

– I næsten et år har vi vidst, at Egmont skulle lukke, og i den periode har vi været i gang med møder med HK it, medie & industri Hovedstaden, Jobcenteret, private aktører og en masse andre instanser, og nu er det bare rart at være kommet i arbejde igen, siger Renato Manzionna.

For tiden er de nyansatte i fuld sving med at få fod på arbejdsgangen i den nye produktion.

6 | it, medie & industri

– Ud over Hjemmet og Hendes Verden, der nu bliver trykt i Sverige, får vi et norsk og to svenske blade. I modsætning til Egmont som kunne trykke fra 16 til 72 sider arket – så trykker JMS 64 sider, men indtil videre modtager vi max op til 32 sider. Det giver en anden arbejdsgang i bogbinderiet, som vi er i gang med at få lagt til rette, siger Filip Katz. Når produktionen er kommet på skinner, er det hensigten også at få valgt nye tillidsrepræsentanter (TR) og dannet en ny faglig klub.

– Det er vigtigt, at vi har nogen til at tale vores sag, og TR klarer mange ting i dagligdagen. En klub er også vigtig i forhold til at styrke det sociale fællesskab, siger Renato Manzionna.

Starter på en frisk Ifølge faglig sekretær i HK it, medie & industri, Carsten Frisch, starter de nyansatte i JMS på en frisk. Det vil sige, at de optjener

ny anciennitet fra nul og uden opsigelsesvarsel.

– Men de er stadig under opsigelse fra Egmont, hvor de er blevet fritstillet, så i en periode får de løn fra begge virksomheder.

I hvert fald til at begynde med skal de arbejde med nogle af de magasiner, som de tidligere har produceret på, oplyser Carsten Frisch.

Egmonts ordreportefølje har været udbudt i licitation, og det er en del af den, som JMS har vundet. Mens trykningen af blandt andet ugebladet Hjemmet foregår i Sverige, så foregår bogbindingen i Skovlunde.

Udmærket dialog – Vi har under hele forløbet været i en ganske udmærket dialog om at tiltræde overenskomsten, selv om JMS ikke er medlem af arbejdsgiverforeningen. Hvis koncernen havde været det, så ville den automatisk

have været omfattet af overenskomsten, siger Carsten Frisch.

Han besøgte sidst i august JMS i Vellinge, Sverige, hvor HK imi og JMS indledte en, som han kalder det, uformel snak om: Hvordan vi hver især ser på situationen.

– Det var første gang, vi blev konkrete i forhold til selve overenskomsten, hvor der er ting, der ikke lige kan tiltrædes, netop fordi JMS ikke er medlem af DI. Vi forhandler også de lokalaftaler, der var på Egmont – men mange af dem er udløbet eller ikke længere aktuelle.

Bevarer samarbejdskultur At JMS har ansat både tidligere bogbindere og trykkere fra Egmont er ifølge HR chef Anders Lang hovedsageligt, fordi de har en samarbejdskultur, hvor de gensidigt hjælper hinanden i produktionen.

– Hvis bogbinderne havde brug for hjælp, gik trykkerne ind og gav en hånd med og omvendt. Det betyder, at trykkerne allerede har kendskab til maskinerne i bogbinderiet. Samtidig vurderede vi, at det var bedre at ansætte blandt det eksisterende personale, end at skulle bruge tid på at gå ud og rekruttere nye. Vi ved også, at det er svære tider for trykkerne, som har vanskeligt ved at finde arbejde i branchen. På denne måde kan vi bevare både den eksisterende samarbejdskultur og fællesskabet på arbejdspladsen, siger Anders Lang.

– Fredag den 19. oktober lukkede Egmont, og vi fortsatte hos JMS om mandagen den 22. oktober.

Personligt er jeg glad for at have fået arbejde og være kommet videre, siger bogbinder Renato Manzionna.

– Det er lykkedes os at få næsten alle tidligere ansatte hos Egmont beskæftiget igen. En er begyndt i voksenlære som VVSer, nogle har fået job uden for branchen, mens et par stykker er gået på pension, oplyser bogbinder Filip Katz.

Danske aftaler I forhold til overenskomsten for de ansatte, der fortsætter på de samme lønvilkår som tidligere hos Egmont, nævner HR-chef Anders Lang: – Da de fortsætter med at arbejde ved de samme maskiner som hidtil, fandt vi det retfærdigt, at de også fortsætter med samme løn. Det danske lønniveau ser umiddelbart ud til at være højere end det svenske, men det er utroligt svært at sammenligne på grund af forskellige skattesatser samt indbetalinger til pensions- og sygeforsikring, som den svenske arbejdsgiver skal foretage.

Måske er forskellen for den enkelte arbejder ikke så stor, når det kommer til stykket.

Han er positivt overrasket over forhandlingerne med HK it, medie & industri Hovedstaden.

– Vi har haft en god dialog med tillidsrepræsentanterne, med faglig sekretær Carsten Frisch og Peter Jaques Jensen,

– Som offsettrykker skal jeg selvfølgelig omstille mig til arbejdet i bogbinderiet, selv om jeg kender noget til det fra tidligere, hvor vi fleksede mellem afdelingerne, når der var behov for det, siger Bjarne Bendtsen.

som har hjulpet os med at følge danske regler, aftaler og love. Fagforeningen har fungeret som en professionel samarbejdspartner med integritet, der har hjulpet os med at finde løsninger og få det til at køre.

Samtidig sætter vi også stor pris på, at de ansatte er positivt indstillet. Fantastisk, at have en stab, som viser vilje til at stille op og løse de udfordringer, der uvilkårligt opstår i startfasen.  it, medie & industri | 7

– Kapitalfondens fokus på bundlinjen kan betyde, at man ser mindre på trivslen på arbejdspladsen og i stedet mest af alt fokuserer på virksomhedens salgbarhed, frygter fællestillidsrepræsentant Erik Lykke.

Global kapitalfond køber KMD

EQT og ATP har solgt den danske it-virksomhed til Advent International

Tekst: Kirsten Magelund Foto: Sonja Iskov

Erik Lykke er fællestillidsrepræsentant for omkring 3.000 ansatte på it-virksomheden KMD A/S (tidligere Kommunedata), der nu er solgt til den globale kapitalfond Advent International.

–Vi ved endnu ikke, hvilke planer den nye ejer har. Men det vil vi sandsynligvis få opklaret efter et strategiseminar, som de nye ejere nok vil holde inden længe, hvor direktionen skal fremlægge en ny plan for, hvordan virksomheden skal udvikle sig de kommende tre til fem år, forventer Erik Lykke.

Han peger på, at kapitalfonde har fokus på de opkøbte virksomheders potentiale, og i KMDs tilfælde kan det måske på det internationale marked dreje sig om healthcare, sygehus- og patientregistreringssystemer.

–Samtidig ligger der et stort potentiale i KMDs systemer inden for offentlig forvaltning. Danmark har altid været et hesteho8 | it, medie & industri

ved foran inden for central it-administration af hele den offentlige sektor.

Fokus på bundlinjen Erik Lykke vurderer, at kravene fra den nye ejer vil blive skærpet i forhold til de hidtidige ejeres krav.

–Kapitalfonde har oftest en tidshorisont på tre til fem år med henblik på at øge virksomhedens indtjening og overskud for at kunne sælge videre til en favorabel pris.

KMD blev indtil 2009 ejet af Kommunernes Landforening, der solgte firmaet videre til EQT og Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Nu er KMD så blevet købt af Advent International, der er en af verdens førende globale kapitalfonde med kontorer i 16 lande.

Købet bliver formentlig en realitet inden årets udgang, når Konkurrencestyrelsen har haft tid til at se handelen igennem.

KMD har omkring 3.000 medarbejdere, og omsætningen har rundet fire milliarder kroner om året.

Fleksible ansatte –Omsætningen er steget med 40 procent, men antallet af ansatte er slet ikke steget tilsvarende. Vi ser derimod, at gråzonen mellem arbejdstid og fritid bliver udvidet. Alle er for eksempel blevet udstyret med en smartphone og kan tage imod opkald og tjekke mail i fritiden. Det bliver forventet, at de ansatte er fleksible og på i længere tid, men fleksibiliteten skal vende begge veje, understreger Erik Lykke.

Når det kommer til lønforhandlingerne er udviklingen ifølge fællestillidsrepræsentanten gået fra afvikling af kollektive forhandlinger til rene individuelle lønsamtaler, og han anslår, at der siden 2009 er sket en nedgang i reallønnen på 10 procent for den store del af de ansatte, som ikke har opnået nogen lønstigning.

–Vi ved godt, at penge ikke er alt, men der er en vis risiko for, at reallønsnedgang også kan føre til dalende loyalitet over for arbejdsgiverne, siger Erik Lykke. 

Pendler mellem Sverige og Danmark It-medarbejder Hanne Rachlew er ansat i AkzoNobel. En verdensomspændende industrikoncern, hvor dagligdagen er præget af hyppige ændringer – Man tør ikke se længere frem end et år, selvom vi nok fortsat vil have noget at lave.

Men om det bliver her i Danmark eller i Sverige, det er ikke til at sige, siger it-medarbejder Hanne Rachlew.

er der godt 57.000 ansatte, som er placeret i mere end 80 lande, heraf 500 i Danmark på omkring 25 arbejdspladser – og i 2011 løb AkzoNobels indtægter ifølge årsrapporten op i 15,7 milliarder euro.

– Vi er her ikke bare for sjovs skyld, men for at tjene penge og »please« aktionærerne, siger Hanne Rachlew, som efterlyser en mere langsigtet fremtidshorisont for de ansatte.

– Kundeservice, salg og teknisk service flytter til Sverige i løbet af tredje kvartal 2013 – og det vakte en del røre, da det blev meddelt.

Kulturforskelle

Tekst: Kirsten Magelund Foto: Sonja Iskov

It-medarbejder Hanne Rachlew har taget hele vejen med Sadolin Malervarer A/S, fra det var et danskejet familieforetagende til nu, hvor firmaet er en del af industrikoncernen AkzoNobel.

For tiden tager hun også turen fra København over Øresundsbroen til Malmø, hvor hun er med i et projekt, der går ud på at integrere edb-systemerne mellem alle koncernens virksomheder.

– Heldigvis har jeg lige taget kørekort i år. Jeg havde på fornemmelsen, at jeg ville få brug for det over broen – og det viste sig at holde stik, siger Hanne Rachlew.

Ud over projektarbejdet skal hun også passe det øvrige daglige arbejde, og så kommer opgaverne som tillidsrepræsentant (TR) oven i.

– Jeg foretrækker at løse eventuelle problemer straks, men som forholdene ser ud nu, sker det da af og til, at det faglige arbejde bliver trængt i baggrunden, beklager Hanne Rachlew.

Uklar fremtid AkzoNobel er den største globale malingog lakproducent og producerer også specielle kemikalier, der indgår som ingredienser i alt fra is til asfalt, suppe til sæbe og plast til papir. Koncernens hovedkontor ligger i Amsterdam, Holland. På verdensplan

Før produktionen og laboratorierne i 2001 flyttede til Sverige, var der omkring 1.000 ansatte i Holmbladsgade. Nu har Hanne Rachlew under 50 kolleger på matriklen, og totalt i Danmark er antallet nede omkring 100.

– Linjen har de seneste år været at outsource, effektivisere og centralisere – at producere billigere og tjene mere. Samtidig har det også betydet, at vi i dag ikke har så mange danske chefer. I vores samarbejdsudvalg er vi to danskere på B-siden og to svenskere på A-siden – og vi arbejder for tiden på også at få en dansk repræsentant på A-siden for at undgå en total svensk A-side. Selv om vi bor lige på hver sin side af sundet, så ér der altså væsentlige kulturforskelle, der kommer til udtryk i samarbejdsformen og måden at tilrettelægge arbejdet på i det daglige, siger Hanne Rachlew.  it, medie & industri | 9

en danske ferielov er D en prøvesten for, hvornår de internationale ledere har forstået, hvordan det danske arbejdsmarked er skruet sammen. Forstår de først den, så er der stor sandsynlighed for, at de forstår det hele Tekst: Kirsten Magelund Foto: Sonja Iskov

Carsten Sveigaard er ansat hos CMC Biologics A/S i Gladsaxe, hvor han er fællestillidsmand for omkring 80 fastansatte fra hele LO-området samt cirka 30 midlertidigt ansatte studerende. Virksomheden blev grundlagt i 2001 af seks danskere med risikovillig venturekapital, men er siden blevet overtaget af en amerikansk kapitalfond og et holdingselskab med adresse i Luxembourg.

At være ejet af en kapitalfond betyder, at virksomheden skal generere et vist afkast, så investorerne får deres penge forrentet.

– Hvis vi ellers overholder budgettet, så er kravet til afkast ikke noget, vi mærker så meget til i det daglige. Dog havde vi tre afskedigelsesrunder for år tilbage. Det kræver en høj grad af information, således at de ansatte ved, om vi har den indtægt, vi skal have, for at leve op til kravet om afkast. Denne informationsopgave arbejder vi meget med i samarbejdsudvalget (SU), dels for at informere kollegerne omkring den daglige drift, dels for at mindske en eventuel utryghed.

Købt eller solgt CMC Biologics producerer proteiner, og det foregår gennem fermentering enten ved hjælp af bakterier såsom E-coli, gær eller mamale celler, forklarer Carsten Sveigaard.

– Vi er fuldstændigt afhængige af kunder, som alle kommer udefra og får produceret den aktive komponent i deres kommende medikament. Disse medikamenter skal senere i kliniske forsøg. Men efter10 | it, medie & industri

Ejeren er usynlig i det daglige CMC Biologics A/S er ejet af en amerikansk kapitalfond, koncernsproget er engelsk, og den daglige ledelse bredt internationalt sammensat. Det kræver ifølge fællestillidsmand Carsten Sveigaard gode evner til at forklare danske regler og aftaler spørgslen er meget svingende blandt andet på grund af den internationale økonomiske krise. Næste skridt er, at vi ikke kun skal producere til kliniske forsøg, men også have mulighed for at producere til markedet – blive en kommerciel producent – og målet er at komme i top 3 på verdensplan inden for vores branche. Så lige for tiden bygger vi om for at kunne leve op til de internationale kvalitetskrav.

Han forventer, at ombygningen af virksomheden og det nye produktionstiltag vil øge virksomhedens værdi og salgbarhed på markedet.

– Det kan så også medføre større usikkerhed, fordi de ansatte aldrig rigtig ved, om de er købt eller solgt.

Løn efter performance Selve aktieselskabet CMC Biologics har adresse i Gladsaxe og omfatter ud over den danske del to såkaldte sites med hjemsted i henholdsvis Seattle i staten Washington, og Burkley i staten Californien, USA. – Halvdelen af kollegerne arbejder her og den anden halvdel i USA. Men vi forhandler kun løn og arbejdsvilkår på denne side af Atlanten. Lønforhandlinger foregår i vores forhandlergruppe bestående af tillidsrepræsentanter (TR) fra HK og TL i princippet en gang om året. Forhandlingerne er baseret på en skabelon vi har brugt i et par år med en generel lønsumsudvidelse og så en pulje til specielle ting, som forhandlergruppen definerer. Generelle arbejdsvilkår forhandles løbende hen over året, siger Carsten Sveigaard.

Lønfordelingen er baseret på en performance-samtale mellem lederen og den

ansatte, hvor hver enkelt kollega efter amerikansk forbillede bliver vurderet ud fra eksempelvis kompetencer, sidemandsoplæring, eller om hun eller han er en god rollemodel.

Danske regler og aftaler Men da det er en international virksomhed, og de øverste ledere er internationale – eksempelvis er den danske sitechef argentiner – så består den største udfordring som TR ifølge Carsten Sveigaard i at forklare de danske regler og aftaler.

– Men selvom de øverste ledere er internationale og ikke kender den danske model eller måden, vi forhandler på, så bliver de danske aftaler omkring løn og arbejdsvilkår fuldt respekteret. SU er også en størrelse, som er ukendt for mange internationale ledere, men de har taget SU til sig både som et godt og konstruktivt dialogforum, og som en ny og hidtil ukendt informationskilde, siger han.

Mens de svenske og engelske ledere har lettere ved at forstå de danske regler og måden, de bliver forhandlet på, så er reglerne og forhandlingsmåden helt nye og anderledes for de oversøiske ledere.

– Samtidig giver specielt de amerikanske ledere udtryk for, at vi får alt for meget i løn, og så må vi forklare, at lønnen her omfatter en del faktorer, som man i USA forhandler ud over lønnen.

Langsigtet strategi Kapitalfonden udgør hovedparten af medlemmerne i virksomhedens aktieselskabsbestyrelse, hvor der ingen medarbejdervalgte er.

– Selvom ledelser er international, bliver de danske aftaler øm løn og arbejdsvilkår fuldt respekteret, siger Carsten Sveigaard.

– Men vi er i en løbende proces omkring medarbejderrepræsentation i A/S-bestyrelsen. Indtil videre er argumentet for at undlade at være repræsenteret: At vi ikke vil få større indflydelse eller mere information, end vi får i dag i SU, og vi har så valgt, at det er der, vi vil lægge indsatsen, forklarer Carsten Sveigaard. Han så dog gerne, at de ansatte kunne opnå indflydelse på virksomhedens langsigtede strategier – Men de bliver diskuteret i leadershipteamet og derefter godkendt af bestyrelsen, og da vi ikke har adgang til dette forum, vil en repræsentant blot være med til at godkende strategierne uden i forvejen at have haft indflydelse på, hvordan de er blevet udformet, vurderer han.  it, medie & industri | 11

Godt, at mødes

ansigt til ansigt Nye arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter var for nylig til introduktionsdag i fagforeningen.

Tre af deltagerne giver hver deres bud på, hvad de fik ud af dagen Tekst: Kirsten Magelund Foto: Sonja Iskov

Et par gange om året inviterer HK it, medie & industri sine nyvalgte tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter til en introduktionsdag, hvor de dels præsenteres for afdelingens faglige medarbejdere og dels bliver klædt på i forhold til at være tillidsvalgt.

På programmet er blandt andet overenskomstforståelse, de fagretslige spilleregler, de tillidsvalgtes rolle, rettigheder og pligter samt deres muligheder for uddannelse, så de kan blive endnu bedre til at bestride deres tillidshverv.

Dagen bruges også på at fortælle de tillidsvalgte om, hvordan HK it, medie & industri arbejder som en organiserende fagforening, og der er indlagt gruppearbejde, hvor deltagerne skal forsøge at løse forskellige konkrete arbejdspladssager.

Henrik Sørensen har været arbejdsmiljørepræsentant (AMR) i et år, men har først nu haft tid til at deltage i intro-dagen.

– Både af hensyn til familielivet og til arbejdspladsen kan det være vanskeligt at 12 | it, medie & industri

sætte en hel uge af til et kursus. Så det er fint med en enkelt dag med faste programpunkter, hvor man får et indblik i reglerne og en hurtig gennemgang af stoffet i øvrigt – men også, at folk i afdelingen er villige til at svare på andre spørgsmål end lige dem, der er på programmet, siger Henrik Sørensen, som er trykker på Rosendahls-Schultz Grafisk.

Han synes, det er rart, at have mødt de faglige medarbejdere i afdelingen, som han kontakter i forbindelse med forskellige spørgsmål.

– Det gør det hele lettere, når man kender folk i forvejen.

Hverdagens opgaver Også kontorassistent Tanja Juhl Jacobsen synes om at have mødt nogle af dem, som hun taler med i fagforeningen. Hun er tillidsrepræsentant (TR) på installationsvirksomheden Bravida og sætter pris på, at afdelingen er hurtigt ude med at introducere nye til arbejdet som TR. – Som nyvalgt skal man lige vænne sig til tanken om at være TR, og i begyndelsen lænede jeg mig op ad HK, men er nu kom-

met meget mere ind i det – og tager også på TR-træf i november, siger Tanja Juhl Jacobsen.

På intro-dagen fik de en opgave, som de skulle løse i fællesskab, og opgaven var som taget ud af hendes egen hverdag.

– Opgaven handlede om et firma, der blev solgt til en udenlandsk virksomhed, og hvordan vi som TR og AMR ville gribe den situation an. Det er lige præcis, hvad jeg har oplevet på min egen arbejdsplads, der blev overtaget af et norsk firma, som er ejet af en kapitalfond.

Relevant info Lene Bach er AMR på biotekvirksomheden Exiqon A/S. Hun blev valgt for et år siden, og intro-dagen er hendes første faglige kursus ud over det lovpligtige arbejdsmiljøkursus.

– Især punkterne om arbejdsmiljø og hvad ens rolle er dér, var relevante for mig.

En del af de øvrige punkter var mere relevante for tillidsrepræsentanter, men stadig spændende at høre om – og så var det fint, at blive introduceret til afdelingens faglige medarbejdere, nævner hun. 

Tillidsrepræsentant Tanja Juhl Jacobsen:

urset gav mig en masse brugbare K oplysninger om, hvilke opgaver, pligter og rettigheder vi har, og om grundlaget for at være tillidsrepræsentant.

Arbejdsmiljørepræsentant Henrik Sørensen:

fdelingen melder hurtigt ud og A inviterer én ind, så snart man er blevet valgt. Det er godt.

Arbejdsmiljørepræsentant Lene Bach:

rbejdsmiljøet er et spændende felt, A og det er godt at vide, at jeg altid kan kontakte afdelingen, hvis jeg har spørgsmål i forhold til at være arbejdsmiljørepræsentant.

it, medie & industri | 13

– Det er selvfølgelig nemmere at være medarbejdervalgt i A/Sbestyrelsen i gode tider, men det er lige så vigtigt at være der i mindre gode tider, siger Anne Marie Kverneland.

Virksomheden set fra

medarbejdernes synsvinkel En række virksomheder inden for HK IMI's område har medarbejdervalgte i A/S-bestyrelsen.

To af de medarbejdervalgte giver her et bud på, hvilken gavn de ansatte kan have af det Tekst: Kirsten Magelund Foto: Sonja Iskov

Trykker Benedicte Toftegård er medarbejdervalgt A/S-bestyrelsesmedlem i Aller Tryk. Hun nævner to fordele: Dels giver det mulighed for indsigt i virksomhedens økonomi, dels kendskab til hvilke visioner ejerkredsen har for virksomhedens fremtidige udvikling.

– Aller Tryk er et familieforetagende, hvor direktionen er ansat. Bestyrelsen består af otte familiemedlemmer og fire medarbejdervalgte, siger Benedicte Toftegård.

Hun anser det for en pligt at informere bestyrelsen om forhold i virksomheden set fra medarbejdernes synspunkt.

– Jeg har dog ingen illusioner om, at vi som sådan kan påvirke noget som helst.

Men jeg tager ordet, når jeg finder det relevant – og har da også fornemmet en vis lydhørhed på et tidspunkt, hvor vi talte om uddannelse af de ufaglærte. Den samme lydhørhed var så ikke lige til stede hos direktionen, erindrer Benedicte Toftegård.

14 | it, medie & industri

Hun ser det også som en fordel, at virksomhedens økonomiske nøgletal umiddelbart efter bestyrelsesmødet bliver fremlagt i samarbejdsudvalget.

– Når direktøren så spørger, om der er nogen, som har noget at fremlægge til punktet, kan jeg give mit besyv med dér.

Et talerør for de ansatte Anne Marie Kverneland, som er formand for Laborantklubben på Novo Nordisk og en ud af fire medarbejdervalgte i A/S-bestyrelsen, understreger, at hun er der, ikke blot for at varetage laboranternes interesser, men for at varetage alle medarbejderes interesser – og det gælder både danske og udenlandske kolleger.

– Novo Nordisk har omkring 33.000 ansatte på globalt plan – og egentlig er emnerne i bestyrelsen mere globale end lokale. Men vi kan byde ind, hvor vi har kompetencer til det, og bidrage med en anden synsvinkel på tingene end de øvrige bestyrelsesmedlemmer, siger Anne Marie Kverneland.

– På A/S-bestyrelsesmøderne ligger det i luften, at man er velforberedt og formulerer sig sagligt, kort og præcist, siger Benedicte Toftegård.

Hun peger også på, at pladsen i bestyrelsen giver adgang til væsentlige oplysninger om forhold af overordnet karakter.

– Vi får indblik i, hvad der er i pipelinen af nye tiltag – og det er ret vigtigt, fordi det ofte tager op til ti år at udvikle og få godkendt et nyt produkt. Derfor skal der hele tiden være et flow i udviklingen af nye projekter, så grundlaget for medarbejdernes ansættelse forbliver stabilt. 

Tillid er nøglen til arbejdspladserne Organiser-teamet i HK IMI har fokus på potentielle medlemmer i hundredvis Tekst: Kirsten Magelund Foto: Sonja Iskov

Organiser Pia Michelsen har fået en kollega. Det er 49-årige Carsten Jedig, som er udlært offsettrykker og de seneste ti år har været tillidsrepræsentant på Post Danmark Frimærker i Ballerup.

– Når man er flere om opgaven, så sker der bare meget mere. Det giver dynamik og ny energi, når arbejdet foregår i et fællesskab, siger Pia Michelsen.

De to er enige om, at de komplementerer hinanden med hver deres styrker.

– Carsten er aktivistisk, mens jeg – på det felt – er mere rolig og kan sørge for, at vi bevarer jordforbindelsen, siger Pia Michelsen.

Hendes hovedområde er kontorpersonalet på industrivirksomheder, mens Carsten Jedig primært tager sig af virksomheder inden for it, medie og kommunikation.

– Lokale netværk styrker tillidsrepræsentanten, og jo stærkere klubber, des stærkere står HK på arbejdspladsen, siger Carsten Jedig.

– Ja, nære relationer er afgørende for følelsen af et fagligt sammenhold, og hvor der er ordnede forhold, dér fortsætter folk også med at være medlem af fagforeningen, siger Pia Michelsen.

Succes, så kører det!

Organiser-teamet arbejder blandt andet med virksomheder, hvor det er muligt at vælge tillidsrepræsentanter, men hvor der endnu ingen er – og med virksomheder, hvor det potentielle medlemstal kan tælles i hundredvis. Fokus er på at organisere medlemmer direkte på arbejdspladserne, og det indledende arbejde består i at skabe kontakt og opbygge relationer.

– Tillid er nøglen til at få adgang til arbejdspladsen, og når vi først er kommet indenfor, handler det om at kunne kommu-

– Medlemmerne bliver i det faglige fællesskab, hvis der også er et socialt fællesskab på arbejdspladsen, og så er det for så vidt ligegyldigt, om man er fælles om fisketure eller hvad som helst andet, anbefaler organiser-teamet Pia Michelsen og Carsten Jedig.

nikere og være i samklang med de ansatte, siger Pia Michelsen.

– Målet er, at vi opnår at organisere flere medlemmer, så fagforeningen er ordentligt repræsenteret på arbejdspladsen. Det er

skaber på arbejdspladsen, siger Carsten Jedig.

Pia Michelsen supplerer: –Dét, der virker, er fællesskab og sammenhold. Altså, at man forstår, at det er en

et lokale faglige fællesskab er helt D afgørende for, at tillidsrepræsentanten ikke kommer til at stå alene med opgaven. Derfor er vores fokus rettet mod arbejdspladserne. absolut nødvendigt, hvis den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter aftaler vilkårene, fortsat skal bestå – og så handler det om at danne stærke faglige fælles-

styrke at holde sammen. Vi siger til tillidsrepræsentanten: Ring til os alt det, du vil, for vi kan hjælpe med det praktiske arbejde og med at få en faglig klub til at fungere.  it, medie & industri | 15

Altid under de røde faner Karin Plummer fejrer i år 40-års jubilæum som HK-medlem. For hende er det indlysende at være en del af det faglige fællesskab, og hun opfordrer nutidens unge til at organisere sig Tekst: Kirsten Magelund Foto: Sonja Iskov/Privat

Fagligt fællesskab og solidaritet, det fælles ansvar og sammenhold. Det er begreber, som er kernen i Karin Plummers engagement i fagbevægelsen. En bevægelse, som hun så at sige født er ind i. Med en mor, der var organiseret i HK og en far, som i over tre årtier var formand for Glarmester Svendenes Fagforening.

– Det handler om at være en del af fællesskabet, og jeg undrer mig over, at nogle vælger fagforeningen fra. Herregud, så stort er kontingentet jo heller ikke. Det er peanuts i forhold til, hvad man får for pengene. Måske får man ikke lige selv brug for hjælp, men man kan være solidarisk med sine kolleger – man kan jo også risikere at blive arbejdsløs og få brug for både personlig og økonomisk støtte, påpeger Karin Plummer.

Nutidens unge Hun har dog aldrig oplevet at være arbejdsløs, men er vokset op i en tid, hvor det var muligt at få et ben indenfor på arbejdsmarkedet.

– Som 14-årig forlod jeg folkeskolen.

Måske nok noget selvbestemmende, men mine forældre lod mig træffe mine egne valg, og jeg havde forskellige deltidsjob hist og pist. Jeg har egentlig altid fået de job, som jeg har søgt, siger Karin Plummer eftertænksomt og sammenligner sin egen ungdoms muligheder med nutidens unges.

– I dag er det svært at være ung, og det er endnu en grund til at organisere sig, så snart man kan. Selv med høje uddannelser har de unge vanskeligt ved at få et gennembrud på arbejdsmarkedet. Fylder de først 25 år, så er de færdige og får ikke et ben indenfor. Sådan er livet, slår Karin Plummer fast.

Organiserede kolleger Efter teenage-årene rejste Karin Plummer til USA og boede en årrække i New Jersey, 16 | it, medie & industri

Karin Plummer i rød dragt sammen med sin far, som var formand for Glarmester Svendenes Fagforening. Optoget mødtes på Blågårds Plads og gik samlet til 1. maj-møde i Fælledparken.

New York, og i det sydlige USA, før hun vendte tilbage til Danmark og fik arbejde som receptionist på et reklamebureau. Under jobsamtalen blev hun spurgt, om hun kunne skrive på elektrisk skrivemaskine.

– Selvfølgelig kunne jeg det! Så efter samtalen måtte jeg skynde mig ud for at købe en skrivemaskine og få øvet mig på at skrive på den, før jeg skulle begynde på jobbet, nævner Karin Plummer med et smil.

Chefen for reklamebureauet tilbød hende 100,- kroner ekstra i løn om måneden, hvis hun ville melde sig ud af fagforeningen.

– Men jeg kvitterede for tilbuddet ved at organisere endnu et par af mine kolleger, erindrer Karin Plummer.

Gennem årene er Karin Plummer fortsat med at argumentere for fagbevægelsen.

Hendes engagement i samfundsforhold er blandt andet også kommet til udtryk gennem fundraising for Mødrehjælpen, og i en

– I dag er det svært at være ung, og det er endnu en grund til at organisere sig, så snart man kan, siger Karin Plummer, der i år fejrer 40-års jubilæum som HK-medlem.

serie dokumentarfilm om børns vilkår, hvor hun var producer af filmene. I samarbejde med Jesper Klein har hun i øvrigt også produceret filmen »Harry Klog« for HK. 

Pas på ændrede arbejdstidsregler Bliver du præsenteret for ændrede arbejdstidsvilkår, for eksempel i form af variabel eller varierende arbejdstid eller flekstidsordninger, bør du kontakte fagforeningen – Underskriv aldrig en aftale eller en ansættelseskontrakt, inden du har kontaktet fagforeningen, opfordrer HK it, medie & industris formand Ulla Jeppesen.

Foto: Sonja Iskov

En del arbejdsgivere – især inden for det grafiske område – har de seneste måneder forsøgt at indføre ændrede arbejdstidsbestemmelser for deres medarbejdere.

– Vi præsenteres for flere og flere forsøg på at ændre på medlemmernes arbejdstid, og især inden for det grafiske funktionærområde tegner der sig et klart billede af, at arbejdsgiverne forsøger at forringe de eksisterende arbejdstidsaftaler. Der er tale om forskellige varianter, men fælles for arbejdsgivernes bestræbelser er tilsyneladende, at de forsøger at indføre »gratis overarbejde«, konstaterer HK it, medie & industris formand Ulla Jeppesen.

Lokal enighed nødvendig De grafiske funktionæroverenskomster åbner mulighed for at indgå aftaler om både variabel arbejdstid og flekstid, men sådanne aftaler kræver lokal enighed.

– Det betyder på godt dansk, at lokalaftaler om ændrede arbejdstider skal træffes

med tillidsrepræsentanten på arbejdspladsen, og er der ingen tillidsrepræsentant, kræver det en aftale med fagforeningen.

Arbejdsgiverne kan altså under ingen omstændigheder diktere en aftale, som er i strid med overenskomstens bestemmelser, siger Ulla Jeppesen. Hun gætter på, at forsøgene på at indføre nye arbejdstidsbestemmelser hænger sammen med de grafiske arbejdsgiveres mislykkede forsøg på at få indført funktionsløn i forbindelse med forårets overenskomstforhandlinger.

Funktionsløn betyder, at medarbejderen ikke får overarbejdsbetaling. På de grafiske funktionæroverenskomster kan medarbejderne være omfattet af forefaldende overarbejde, som forstås som konkret opstået overarbejde af mere tilfældig karakter og begrænset varighed.

muligt lokalt at aftale variabel arbejdstid og på anden vis at fravige overenskomstens bestemmelser, og en del traditionelle grafiske virksomheder præsenterer deres medarbejdere for forslag til aftaler, som ændrer på overenskomstens arbejdstidsbestemmelser.

– Når muligheden foreligger i overenskomsten, kan vi naturligvis ikke protestere mod, at arbejdsgiverne forsøger at benytte den, men de aftaler, vi hidtil har set, lægger op til klare forringelser af overenskomstens bestemmelser. Jeg opfordrer derfor vores tillidsrepræsentanter til at være meget varsomme med at indgå sådanne aftaler, og de bør i alle tilfælde diskutere aftalernes indhold med en faglig medarbejder fra HK IMI, inden de eventuelt underskriver, siger Ulla Jeppesen.

Nye ansættelseskontrakter

Kontakt fagforeningen

– Vi ser også eksempler på grafiske funktionærer, som præsenteres for nye ansættelseskontrakter med ændrede vilkår med hensyn til arbejdstid og overarbejde. Ud over at ændringerne kan være i strid med overenskomsterne, kan man heller ikke ændre medarbejdernes vilkår fra dag til dag. Det skal som minimum varsles med funktionærlovens opsigelsesvarsel. Uanset, hvilke ændringer man præsenteres for, bør man kontakte fagforeningen, understreger Ulla Jeppesen. 

Forsøgene på at ændre på arbejdstiderne foregår ifølge HK it, medie & industris formand ikke blot på funktionærområdet.

Også på timelønsoverenskomsten er det

Kontakt afdelingen telefon 3330 2945 eller på mail imi@hk.dk it, medie & industri | 17

KURSER, MØDER, ARRANGEMENTER

Svend Aukens Plads indviet

Lønforhandlingskursus

I sommer skiftede HK it, medie & industri adresse til Svend Aukens Plads 11, 2300 København S

Bliv bedre til at forhandle din løn

Adresseændringen krævede dog hverken flyttekasser eller flyttefolk. Fagforeningen bor stadig, hvor den hele tiden har gjort – det er kun postadressen, som blev ændret.

HK Hovedstaden havde i forbindelse med Kulturnatten den 12. oktober inviteret til åbent hus, og i den forbindelse blev Svend Aukens Plads officielt indviet af Københavns overborgmester Frank Jensen, som efterfølgende slap flere hundrede balloner løs.

r du overladt til at forhandle din egen løn, er der hjælp at E hente. Vi giver dig tips og tricks til lønforhandlingen.

Alle medlemmer af HK it, medie & industri inviteres til lønforhandlingskursus tirsdag den 12. februar kl. 17-20.

Kurset holdes i HK Hovedstaden, Svend Aukens Plads 11, 2300 København S. Der serveres sandwich, vand og kaffe undervejs.

Tilmelding via imi.hk.dk eller mithk.dk.

Har du spørgsmål vedrørende kurset, kontakt Preben Hjulgaard på mail 01@ph.dk

Få tjekket din ansættelseskontrakt Send ansættelseskontrakten til gennemsyn hos en af HK it, medie & industris faglige medarbejdere, inden du skriver under

nye arbejdsmiljørepræsentanter Anja Gjøll

QC Bavarian-Nordic

Katja Hillig

Riemann A/S

Bent Høegh

Novo Nordisk

Soffie A. L. Halborg

Novo Nordisk

nye tillidsrepræsentanter Gitte Sønderskov Smith

Ruko A/S Funktionæroverenskomsten med DI

Leif Løvstad Andersen

Konvolut Danmark Emballageoverenskomsten med DI

Afdelingens ledighedstal Udgår desværre i dette nummer grundet tekniske problemer 18 | it, medie & industri

En del medlemmer er kommet galt af sted, fordi de har skrevet under på en ansættelseskontrakt, hvis indhold de ikke lige kunne gennemskue.

Undgå ærgrelser og efterfølgende diskussioner med din arbejdsgiver – send din ansættelseskontrakt til gennemsyn i fagforeningen, inden du skriver under.

Ring til Faglig Afdeling på telefon 3330 2945 og lav en aftale om et tjek af din ansættelseskontrakt, eller send kontrakten til os på mail imi@hk.dk

KURSER, MØDER, ARRANGEMENTER  HK UNGDOM

Bliv aktiv i HK Ungdom Vil du være med til at sikre bedre uddannelses- og arbejdsforhold for unge? Så bliv aktiv i HK Ungdom Hovedstaden.

• De aktive i HK Ungdom Hovedstaden udarbejder og gennemfører løbende events og kampagner, der alle sætter fokus på unges ret til en ordentlig uddannelse og et godt arbejdsliv.

• Som aktiv i HK Ungdom Hovedstaden bliver du en del af et fagligt miljø, som kæmper for ordnede forhold for elever, studerende og unge i job.

• Du får mulighed for at afprøve dine organisatoriske evner, dine kreative sider bringes i spil, og du får mulighed for at udvide dit netværk.

• Som aktiv er du med til at planlægge kampagner og arrangementer. Du er med til at beslutte, hvilke tilbud der skal være for HK Ungdom Hovedstadens medlemmer.

Meld dig som aktiv. Du vil helt sikkert ikke fortryde det.

Vil du være med i arbejdet, eller ønsker du mere information om det at være aktiv i HK Ungdom Hovedstaden, så kontakt ungdomsudvalgets formand Emil Holtemann på emilholtemann@gmail.com eller på telefon 2812 3305.

Aktivistgruppe i HK it, medie & industri Hovedstaden En rigtig fagforening er båret af medlemsdemokrati og aktive medlemmer.

I vores fagforening har vi heldigvis mange aktive medlemmer – hvad enten du er arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant, klubbestyrelsesmedlem eller noget helt andet, gør du en stor forskel!

Under forårets OK-kampagne leverede aktive medlemmer af fagforeningen en uvurderlig indsats i forhold til de udadvendte aktiviteter på såvel arbejdspladser som gader og stræder. Derfor har bestyrelsen i fagforeningen besluttet at nedsætte en aktivistgruppe med en mere eller mindre fast kreds af aktive medlemmer.

Aktivistgruppen skal tage del i idéudvikling samt planlægning og gennemførelse af kampagneaktiviteter og arrangementer. Ingen i aktivistgruppen forpligter sig til noget fast, men vil fra gang til gang få tilbuddet om at deltage.

Har du lyst til at blive en del af fællesskabet i aktivistgruppen, eller vil du høre mere om det, inden du beslutter dig, kan du henvende dig til Peter Jacques Jensen – på enten telefon 3330 2004 eller på 01pj@hk.dk.

apfel Aktivitetsudvalget for pensionister, efterlønnere og ledige. www.apfel-hk.dk Medlemsmøder den 1. og 3. onsdag i måneden, første gang 16. januar 2013, i »Kvartershuset« på Borgbjergsvej 30 kl. 10.00. Indgang fra »Den Røde Plads«, Gustav Bangs Gade 28.

23. januar Biograftur 27. februar Bella Sky 27. marts Parken 24. april Fregatten Peder Skram 22. maj Christianskirken 20. juni Cykeltur Ret til ændringer forbeholdes.

typografernes seniorklub 12. december Julefrokost (med ledsager).

Det sædvanlige overdådige arrangement med musikledsagelse. Pris: 175 kr. Ledsagere: 225 kr.

Der kan stadig være billetter. Kontakt venligst formanden herom.

9. januar 2013 Nytårskur.

Begge arrangementer holdes i de sædvanlige mødelokaler, Sallingvej 61 – med start kl. 11.00.

Sidste Nyt! På den ekstraordinære generalforsamling den 10. oktober valgte de tilstedeværende Flemming Larsen som ny kasserer i stedet for Arne Espeløv Hansen, som måtte trække sig grundet sygdom.

Vi byder Flemming velkommen og takker Arne for hans mangeårige og store indsats for foreningen.

Bestyrelsen: Formand: Erik Eriksen, Tlf. 3887 8639

Mail: erikoggusta@live.dk Næstformand: Bjarne Olsen, Tlf. 4116 9820 Kasserer: Flemming Larsen, Tlf. 3555 3084 Mail: flaben@gmail.com Sekretær: Erling Schrøder, Tlf. 3889 1006 Mail: beer@live.dk Bestyrelsesmedl.: Diana Lorentzen, Tlf. 4364 3930 Mail: dianalorentzen@gmail.com Suppleant: Ove Rasmussen, Tlf. 5151 9168 Mail: overas@adr.dk Suppleant: Willy Døj, Tlf. 4484 7536.

Mail: willy-d@vip.cybercity.dk Bemærk klubbens hjemmeside: www.typografernes-seniorklub.dk HK it, medie & industri Hovedstadens hjemmeside: www.imi.hk.dk it, medie & industri | 19

Ja tak til nye udfordringer Kontorassistent Tanja Juhl Jacobsen er tillidsrepræsentant for HK'erne hos installationsvirksomheden Bravida i Brøndby. Hun har været organiseret i HK, siden hun gik på Handelsskolen Tekst: Kirsten Magelund Foto: Sonja Iskov

Tanja Juhl Jacobsen er kontorassistent hos Bravida, en af Danmarks største installationsvirksomheder med omkring 1.250 ansatte i 15 byer. Virksomheden udfører opgaver inden for el, vvs og ventilation.

Derudover inden for Brand & Sikring, Vejog Baneteknik, Tele/data, og Bravida har eksempelvis også lagt kobbertag på Roskilde Domkirke.

Tanja Juhl Jacobsen har spurgt montørerne, om hun kunne komme med ud, når de udfører service på ventilations- og køleanlæg: – Det vil gøre det langt lettere at forstå, hvilket arbejde det drejer sig om, når jeg efterfølgende fakturerer opgaverne.

Organiseret siden elevtiden Som 19-årig kom hun i lære hos det daværende Semco, der i 2003 blev opkøbt af Bravida – som senere i 2006 blev opkøbt af kapitalfonden Triton.

– Vi har samarbejdsudvalg (SU) på alle regionale adresser og derudover et SU, der dækker hele Danmark. Det giver os mulighed for få information om, hvordan det står til på alle arbejdspladserne.

Mens Tanja Juhl Jacobsen gik på Handelsskolen, blev hun organiseret i HK og er nu medlem på 25. år.

– HK kom som den eneste fagforening – så vidt jeg husker – ud på skolen og oplyste om fordelene ved at være medlem og om at være medlem af a-kassen. Selv om andre lokker med billige kontingenter, så bør man også huske, at man får, hvad man

– Kontorassistenterne er organiseret i HK-klubben, der er medlem af Fællesklubben på Bravida, Brøndby, som også omfatter El-, VVS- og Installationsklubben, siger tillidsrepræsentant Tanja Juhl Jacobsen.

betaler for. Med HK ved man, hvad man har, og hvad fagforeningen står for.

Hun er nyvalgt tillidsrepræsentant (TR) for sine kolleger i HK-klubben.

– Jeg havde brug for nye udfordringer – lidt ekstra at bruge mit krudt på – og da jeg blev opfordret til at stille op til valg som TR, sagde jeg, efter at have overvejet de familie- og arbejdsmæssige konsekvenser, ja tak til opgaven.

Værktøj til fagligt arbejde Nu er Tanja Juhl Jacobsen i gang med at samle viden om opgaverne som TR, og første skridt på vejen var at deltage i HK it, medie & industris intro-møde for nye arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter for

nylig. Næste skridt er TR-træffet i Odense: – Jeg forventer, at træffet kan give mig et større indblik i, hvad det er, jeg har kastet mig ud i. Hvad mine opgaver som TR er, og hvilke opgaver, der er arbejdsmiljørepræsentantens – men også viden om, hvilke opgaver vi kan løse i fællesskab.

Samtidig håber jeg at få skabt nye kontakter på træffet, høre om, hvordan andre har tacklet sagerne, og udveksle erfaringer om forskellige situationer på arbejdspladsen, nævner Tanja Juhl Jacobsen.  Se også interviewene med nye Tillidsrepræsentanter og Arbejdsmiljørepræsentanter på side 12-13

www.imi.hk.dk | imi@hk.dk | 3330 2945