it, medie & industri 2 - 2013

Page 1

it,medie

& industri Nr. 2  2013

4 Fokus på løn giver flere medlemmer 6 Unge dyster i faglige færdigheder 8 Kontaktpersonen er guld værd it, medie & industri | 1


it,medie

& industri Udgives af: HK it, medie & industri Hovedstaden Svend Aukens Plads 11 2300 København S Fax: 33 30 28 50 • mail: imi@hk.dk www.imi.hk.dk Oplag: 17.500 Faglig afdeling Tlf. 33 30 29 45 Medlemsservice/kontingent Tlf. 33 30 29 31 Åbningstider i faglig afdeling og medlemsservice/kontingent Mandag/onsdag/torsdag kl. 9-15 Tirsdag kl. 9-17 Fredag kl. 9-13 A-kassen · Tlf. 70 10 67 89 Telefontider: Mandag - torsdag kl. 8-17 Fredag kl. 8-16 A-kassens Jobformidling Tlf. 33 30 29 39 Personlig henvendelse i A-kassen (Job og Vejledning) Mandag/onsdag/torsdag kl. 9-15 Tirsdag kl. 9-17 Fredag kl. 9-13 it, medie & industri Udkommer næste gang 1. juni 2013 Deadline 29. april 2013 Ansv.: Ulla Jeppesen Journalist: Kirsten Magelund (DJ) Foto: Sonja Iskov Layout: Eks-Skolens Trykkeri · 35 35 72 76 Tryk: ColorPrint Skrift: Clearview

Forsiden: Servicekonsulenterne Vikke Hofland og Linda Holgaard er tillidsrepræsentanter på it-virksomheden KMD/BPO. Foto: Sonja Iskov

Regeringen må stille krav til erhvervslivet I 2001 blev selskabsskatten sat ned til 30 procent, i 2005 til 28 procent og i 2007 til 25 procent, men i samme periode steg de private investeringer og væksten ikke. Økonomi- og Indenrigsministeriets egne beregninger viser, at lavere selskabsskat er bundskraberen over mulige initiativer til at skabe arbejdspladser og vækst her og nu. Ikke desto mindre har regeringen fremlagt en ny vækstpakke, hvis hovedindhold netop er en lempelse af selskabsskatten. Pakken, hvori et andet element er en begrænsning af den offentlige vækst, skal angiveligt resultere i 150.000 nye job frem mod 2020, men den stiller ingen krav til virksomhederne, og den skal finansieres af kontanthjælpsmodtagere og unge på SU. S og SF gik til valg på løfter om øget velfærd, men striben af såkaldte reformer har medført mindre velfærd og øget ulighed. Skattereform, fleksjobreform, sygedagpengereform og nu kontanthjælpsreform og SU-reform er kommet som perler på en snor og har det til fælles, at det hver gang er samfundets svageste grupper, som må betale prisen. Ifølge statsministeren er vækstpakken »klassisk socialdemokratisk politik«, men uanset hvor mange gange hun påstår det, bliver det ikke mere sandt. Klassisk socialdemokratisk politik har altid været, at de stærkeste skuldre skulle bære det tungeste læs. Regeringens politik er desværre præcis den modsatte. SU-reformen vil skabe øget ulighed, fordi børn af forældre med lave indkomster vil få langt sværere ved at gennemføre en uddannelse, og de unge rammes yderligere af kontanthjælpsreformen, idet der lægges op til en halvering af kontanthjælpen for unge mellem 25 og 29 år. Bag alle regeringens reformer ligger en forskruet skrivebordsfilosofi, som går ud på, at bare pengene bliver små nok, skal de arbejdsløse nok finde arbejde, de syge skal nok blive raske, og de unge vil hurtigt blive færdige med deres uddannelse. Regeringens logik holder bare ikke. For eksempel mistede knap 10.000 ledige dagpengene i årets første to måneder, og flere kommer til hele tiden. Der kan være konkrete og reelle skatte- og afgiftsproblemer for visse typer virksomheder. Det har vi selv påpeget over for regeringen i forhold til reklameafgiften, som rammer den grafiske branche, men betingelsesløse skattelettelser til allerede overskudsgivende virksomheder er meningsløst og uansvarligt. Skal der skabes flere job, skal der stilles håndfaste krav om jobskabelse, rummelighed og praktikpladser til virksomhederne. Ulla Jeppesen 01uj@hk.dk


4

6

8

INDHOLD ARTIKLER 4 FOKUS PÅ LØN GIVER FLERE MEDLEMMER. Klubben Novo Offices aftaler omfatter 1.250 ansatte, hvoraf en tredjedel er organiseret i HK. Men fokus på løn giver nu flere medlemmer. 6 UNGE DYSTER I FAGLIGE FÆRDIGHEDER. Ved DM i Skills var Københavns Tekniske Skole repræsenteret af trykteknikerlærling Nick Seeger og mediegrafiker Johan Rung. Sidstnævnte hentede en guldmedalje med hjem. 8 KONTAKTPERSONEN ER GULD VÆRD. Enhver tillidsrepræsentant i HK it, medie & industri har sin faste kontaktperson i fagforeningen. Tillidsrepræsentanterne Linda Holgaard og Vikke Hofland fra it-virksomheden KMD/BPO beretter om samarbejdet. 10 VIDEN GIVER FAGLIG BALLAST. En professionsbachelor i laboratorieteknologi har åbnet nye muligheder for Kevin Chung. 12 GØR PLADS TIL EN ARBEJDSLØS KOLLEGA. Generalforsamlingen i HK it, medie & industri vedtog blandt andet forslag til HK’s kongres om nedsat kontingent for arbejdsløse medlemmer, mens de går ledige. 16 NYVALG af tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, LEDIGHEDSSTATISTIK 17 KORTEST VEJ FRA FYRING TIL JOB. Opsagte medlemmer tilbydes nu hurtig hjælp fra HK. 18 KURSER, MØDER, ARRANGEMENTER

BAGSIDEN ARBEJDERE I ANDRE LANDE. Boghol der Min Liu er engageret i spørgsmålet om menneskerettigheder i Kina. Hun har taget initiativ til et arrangement hos HK for at sætte fokus på emnet.

HK it, medie & industri Hovedstaden – kort fortalt Medlemmerne af HK it, medie & industri Hoved­staden arbejder på virksomheder, der ligger i en af de 29 kommuner i hovedstadsregionen. Medlemmerne arbejder på indu­strivirksomheder, herunder i medicinalindustrien, på it-virksomheder og inden for den grafiske branche – fra reklame- og webbureauer til trykkerier. Fagforeningen har ud over den valgte formand Ulla Jeppesen 23 medarbejdere, som er klar til at bistå medlemmerne med råd og juridisk hjælp. Find afdelingens medarbejdere på www.imi.hk.dk > Om it medie & industri.

it, medie & industri | 3


Fokus på løn giver flere medlemmer Klubben Novo Offices aftaler omfatter 1.250 ansatte, hvoraf en tredjedel er organiseret i HK. Men udsigten til en bedre løn har for nylig givet flere medlemmer Tekst: Kirsten Magelund Foto: Sonja Iskov

Arbejdspladsklubben Novo Office har en lønaftale, der omfatter 1.250 ansatte. Men heraf er kun en tredjedel organiseret i HK. Så der er helt klart potentiale for flere medlemmer, påpeger tillidsrepræsentant Dorte Sejr, som netop har afsluttet de lokale lønforhandlinger. – Vi opnåede en lønsumsudvidelse på to procent, og det resultat får de uorganiserede jo også gavn af. Ligesom de får gavn af andre resultater, vi forhandler igennem, 4 | it, medie & industri

som eksempelvis to procent i feriegodtgørelse, fri den indeklemte fridag efter Kr. Himmelfart eller ordningen med fleksibel barns sygedag, nævner hun.

Nye ansatte får mere i løn Men for nylig fik klubben en markant tilgang af nye medlemmer. Det skete efter, at »gamle« ansatte opdagede et lønefterslæb i forhold til nyansatte. Herefter kontaktede en kollega Dorte Sejr og gjorde hende opmærksom på, at nyansatte, som de »gamle« skal lære op, får mere i løn end de »gamle«, hvilket »efterhånden får det til at

knibe med motivationen«, som kollegaen formulerede det. – Jeg lovede at se på sagen, men understregede også, at jeg kun kan hjælpe dem, der er organiseret i HK. Samtidig informerede jeg lederen om lønsagen og sagde, at jeg ikke bekymrer mig om, hvilken løn de betaler ikke-medlemmer, men medlemmerne af HK skal have en ordentlig løn, fastslår Dorte Sejr. Hun slår også fast, at det absolut ikke er i orden, at nogle frit lukrerer på, at andre i årevis betaler til og er med i et fagligt fællesskab, som kæmper gode aftaler hjem.


– Man kan ærgre sig over, at nogle først melder sig ind, når de har problemer – og så gør jeg dem opmærksom på, at man normalt skal være organiseret i mindst tre måneder, før man kan gøre krav på juridisk bistand.

Ansatte organiserer ansatte Efter Dorte Sejrs besked om, at tillidsrepræsentanten kun hjælper dem, der er organiseret i fagforeningen, meldte et par stykker sig ind i HK. Hun aftalte derefter et møde med gruppen af de nu organiserede »gamle« ansatte, som har peget på lønforskellen. – Mødet udviklede sig til en spørgerunde, om hvorfor man skal være organiseret i HK. Blandt andet pegede en kollega, som er alene med et par børn, på, at hun syntes, fagforeningskontingentet er dyrt. Dorte Sejr kalder selv sine svar for »nærmest en salgstale for HK«. – Efterfølgende sagde kollegerne, at det faktisk var rigtig godt at få argumenter, som de kunne bruge over for andre endnu uorganiserede. Det bevirkede, at de gik tilbage til deres bagland og fortalte, hvad de havde fået at vide på mødet – og herefter væltede det nærmest ind med nye medlemmer fra tre søsterafdelinger, siger hun. Tillidsrepræsentanten pointerer, at medlemmerne stort set har organiseret sig selv. – Organiseringsindsatsen var ikke min, men jeg har givet dem argumenterne, og de er gået tilbage til kollegerne og har selv klaret at organisere dem.

i opnåede at udvide lønsummen V med to procent, og det resultat får de uorganiserede jo også gavn af. Ligesom de får gavn af andre resultater, vi forhandler igennem var brug for yderligere helt konkrete informationer om den enkelte ansattes løn, erkender Dorte Sejr. Løninformationerne bliver nu samlet ind, samtidig med at der bliver vendt forskellige mulige løsningsmodeller for at udjævne lønforskellen.

Generelle lønforhandlinger Sideløbende med sagen om lønforskelle skulle Dorte Sejr i gang med forberedelserne til de lokale lønforhandlinger. – Proceduren er, at vi i klubbestyrelsen ser på, hvad kollegerne har givet udtryk for, at de kunne tænke sig, at vi kæmper for – og de sidste par år har ønsket helt klart været rent kroner og øre frem for flere fridage eller andre goder, siger hun.

Dorte Sejr vurderer, at kollegerne synes, de løber tilstrækkeligt stærkt til hverdag, og at det er forklaringen på ønsket til lønforhandlingerne. – Hvis kollegerne holder fri og er borte fra jobbet, så er der ingen andre, som udfører deres arbejde. Det ligger der bare, indtil de er tilbage på pladsen igen, siger hun. Forud for de konkrete lønforhandlinger tjekker tillidsrepræsentant Dorte Sejr, hvordan lønsummen hidtil er blevet forvaltet, hvordan det ser ud med ligeløn, og om kvinder på barsel også er blevet reguleret, som de skal. Derefter opstiller hun sammen med sine tillidsrepræsentantkolleger krav over for forhandlingsmodparten, som er ledelsen samt virksomhedens jurister og økonomer. 

Initiativ til at forhandle Dorte Sejr fik derefter sat et møde i stand om lønforskelle mellem nye og »gamle« ansatte med afdelingslederen og en vilkårsjurist, som er med på sidelinjen for at sikre, at tingene foregår juridisk korrekt. – Lederen forklarede, hvordan tingene var skruet sammen og illustrerede lønudviklingen med grafer. Men for at vi kunne komme videre i sagen, viste det sig, at der

– Jeg forestiller mig, hvor stærkt vi kunne stå, hvis alle 1.250 kolleger, som er omfattet af lønaftalen, virkeligt var organiserede, siger tillidsrepræsentant Dorte Sejr. it, medie & industri | 5


– Det er fedt at opleve, at folk gider komme og kigge på, hvad man laver – selvom det udfordrer ens evne til at koncentrere sig om opgaven, siger grafisk teknikerelev Nick Seeger.

Under konkurrencen i offset-tryk, der blev afviklet i København, tjekker Nick Seeger trykket under særlige lysrør, som simulerer dagslys.

Unge dyster i faglige færdigheder Årets DM i Skills løb for nyligt af stablen i Aarhus, hvor grafisk teknikerelev Nick Seeger repræsenterede Københavns Tekniske Skole Tekst: Kirsten Magelund Foto: Sonja Iskov/Michael Pelt /Theresa Vind

Op mod 30.000 gæster besøgte i år DM i Skills – Danmarksmesterskabet for erhvervsuddannelser – i Aarhus, hvor unge fra hele landet hen over torsdag, fredag og lørdag dystede og viste deres faglige færdigheder frem. Men for de grafiske teknikere begyndte konkurrencen allerede mandag med første opgave på Heidelberg offsetmaskinen på Københavns Tekniske Skole (KTS). Blandt de konkurrerende grafiske teknikere var Nick Seeger, som til daglig er i lære hos Kailow Graphic i Rødovre. – At deltage i DM i Skills har helt sikkert givet mig erfaring og indsigt, både i hvad jeg er god til, og hvad jeg fagligt set skal være opmærksom på fremover. Samtidig har jeg lært nye kolleger fra hele landet at kende 6 | it, medie & industri

– Forud for konkurrencen har vi blandt andet trænet i at blande farve på øjemål og vægt, siger Nick Seeger.


Træner til VM i Skills Mediegrafiker Johan Rung træner til verdensmesterskaberne for unge lærlinge og faglærte i Leipzig til sommer Johan Rung er nykåret danmarksmester i mediegrafik. Han er også nyuddannet svend fra bureauet gebet, der har til huse på Flæsketorvet i Kødbyen. – Forud for DM i Skills havde jeg lige været til svendeprøve, så man kan sige, at jeg var i god træning, konstaterer Johan Rung. Under konkurrencen skulle mediegrafikerne designe logo og emballage til en fiktiv producent af energibarer. Derudover skulle de fremstille en folder, en avisannonce og en plakat til en fiktiv forening. Alle opgaver skulle selvfølgelig løses inden for en fast tidsramme. I alt fem opgaver inden for to dage, som Johan Rung altså formåede at løse til en guldmedalje. – Det er en både sjov og god oplevelse at få bekræftet, at man kan sit fag. Han fremhæver også muligheden for at udvide sit netværk under DM som et plus. – Jeg har lært seks grafikere fra seks andre skoler i landet at kende, og vi har stadig kontakt med hinanden.

– traditionelle håndværksfag såvel som nye – og årets danmarksmester er gået i skarp træning for at forberede sig til dysten med sine internationale kolleger. – Det bliver rigtig spændende at være med til, men formentlig også nogle hårde måneder op til, hvor jeg skal træne og forberede mig til konkurrencen. Øvelserne kommer dels til at foregå sammen med lærerne fra Københavns

Tekniske Skole, dels på kurser – og sideløbende skal jeg passe mit arbejde på bureauet, påpeger Johan Rung. Han blev på HK it, medie & industris generalforsamling først i februar ønsket tillykke med mesterskabet og fik overrakt en gave fra afdelingen. – Gaven bestod af en portfoliomappe og en lærebog i designteori, som helt sikkert også indgår i forberedelserne til VM i Leipzig, siger Johan Rung.

International dyst Næste trin er VM i Skills til sommer i Leipzig, Tyskland. Her dyster 45 fag fra erhvervsuddannelser over hele verden

og har fået nye venner – både blandt de grafisk teknikere, jeg har været i konkurrence med, og blandt mediegrafikerne.

Digitalt tryk Udover opgaven i offsettryk på KTS har lærlingene under konkurrencen i Aarhus dystet i at genkende fejl i tryk, i at blande farve, i papirkundskab, og i digitalt tryk. Samlet opnåede Nick Seeger en tredjeplads i konkurrencen, og han peger selv på, at det formentlig var opgaven i digitalt tryk, der trak ned. – Vi havde forud for konkurrencen øvet os på Xerox-maskinen i Ballerup, men in-

– Konkurrencen løb fra kl. 8.00 til 17.00 både torsdag og fredag, mens vi lørdag havde aktiviteter på standen, så vi kunne vise de besøgende, hvad faget består i, beretter årets danmarksmester i mediegrafik Johan Rung.

gen af os arbejder med digitalt tryk til daglig. Set med mine øjne er det en helt anden side af den grafiske teknikeruddannelse. Kloge hoveder siger godt nok, at digitalt tryk er det store nye, men jeg ville nok finde mig et andet fag, hvis det var den eneste trykteknik, erklærer Nick Seeger. 

Opgaven i offsettryk blev udført på Heidelberg-maskinen på Københavns Tekniske Skole, hvor Nick Seeger til venstre, Jeppe Nørgård øverst og årets danmarksmester i trykteknik Jens Martinsen var i konkurrence. it, medie & industri | 7


Kontaktpersonen er

guld værd Alle tillidsrepræsentanter i HK it, medie & industri har deres egen faste kontaktperson blandt afdelingens faglige sekretærer. Tillidsrepræsentanter fra it-virksomheden KMD/BPO beretter om samarbejdet Tekst: Kirsten Magelund Foto: Sonja Iskov

For to år siden fik de nyvalgte tillidsrepræsentanter Linda Holgaard og Vikke Hofland deres sag for sammen med den øvrige TRgruppe i it-virksomheden KMD/BPO. Det skete i forbindelse med, at KMD udskilte sektionen Business Processing Outsourcing (BPO), der administrerer løn for både offentlige og private kunder, som et datterselskab. Samtidigt opsagde KMD/BPO to lokalaftaler, hvoraf den ene var en aftale om valg af tillidsrepræsentanter. – Vi blev virkelig kastet for løverne, så det var en uvurderlig støtte at have en livline til den faglige medarbejder i fagforeningen, som er vores faste kontaktperson i HK, siger Vikke Hofland, som sammen med Linda Holgaard er tillidsrepræsentant for omkring 70 ansatte. – Vi havde brug for HK for at få løftet sagen et trin op – og det lykkedes fuldt ud gennem samarbejdet med den faglige medarbejder, siger Linda Holgaard, som også er fællestillidsrepræsentant for alle ansatte i BPO. Efter at lokalaftalen om valg af tillidsrepræsentanter var opsagt, blev der forhandlet en ny lokalaftale hjem, der landede på, at der nu er syv tillidsrepræsentanter til at dække alle lokationer: – Så i stedet for at have tre her i Herlev, har vi afgivet en til lokationen i Aarhus, 8 | it, medie & industri

hvor der så nu er to tillidsrepræsentanter til 50 ansatte, og så er der to i Aalborg og en i Odense, oplyser Vikke Hofland.

er det uvilkårligt lønudgifterne, der bliver peget på.

Nye kolleger

I det daglige er kontaktpersonen hos HK også en sikkerhed for kvalitet, vurderer tillidsrepræsentanterne. – Hvis der er faglige spørgsmål, vi er i tvivl om, så har vi en livline i kontaktpersonen – som vel at mærke hver gang er den samme, hvilket er uhyre vigtigt, så vi lærer hinanden at kende og ved, hvordan vi hver især kommunikerer, understreger Vikke Hofland. Samtidig fungerer deres kontaktperson som sparringspartner i forhold til at informere og kommunikere med kollegerne. – Vi kan sagtens tolke på overenskomsten selv. Men man kan sige, at sparringen kvalitetssikrer, at det er det rigtige, vi får sagt til kollegerne. Jeg vil også gerne vide, om jeg har tolket en given situation på den bedst mulige måde, eller om der findes alternativer, siger Linda Holgaard. De sætter begge pris på både at få svar på de spørgsmål, de stiller, og på at blive bragt videre i tankerækken, når kontaktpersonen spørger, om de også har overvejet den ene eller den anden mulighed eller andre alternativer. – Gennem samarbejdet kan vi udvikle flere facetter i måden at løse forskellige opgaver på, eller at gribe den svære samtale eller forhandling an på, siger Linda Holgaard.

Begge peger på, at der sker konstante omskiftelser i virksomheden. Blandt andet fordi en del af virksomhedens kunder er kommuner, som udliciterer lønopgaver og administration af løn til KMD/BPO, der så også overtager de kommunalt ansatte, som det senest er sket i Aarhus kommune. – Med nye kunder kommer der også nye kolleger, og de kan være på forskellige overenskomster og andre aftaler end dem, vi har her. Så det er en kæmpe hjælp, at der er en faglig medarbejder i HK, som kan holde hånd i hanke med alle de her aftaler – der er mange ting, som vi ville have svært ved at tackle på egen hånd, vurderer Linda Holgaard. Tillidsrepræsentanterne holder en gang månedligt et fysisk statusmøde med deres kontaktperson i fagforeningen, men derudover ringer de, når de har brug for assistance. Eksempelvis blev der i januar måned varslet en fyringsrunde, hvor de greb telefonen for at få informationer om ansættelsesvilkår og andre regler. Vikke Hofland fremhæver, at der konstant forekommer strukturelle ændringer i virksomheden. – Organisationen bliver tilpasset, og når kravet er, at udgifterne skal bringes ned, så

Livline og sparringspartner


HK it, medie & industri Hovedstaden har for få måneder siden etableret et netværk for tillidsrepræsentanter på it-området. – Det er en super god ide – så vi gennem netværket har mulighed for at bruge hinanden og lære af hinandens erfaringer.

Øget arbejdspres De seneste år har de ansatte hos KMD/BPO været gennem adskillige fyringsrunder: – Som tillidsrepræsentanter står vi tit i et vadested, og så betyder det virkelig meget at have en livline og sparringspartner i fagforeningen, siger Vikke Hofland og Linda Holgaard.

– Denne gang gik det ud over en tidligere tillidsrepræsentant, og kontaktpersonen trådte til med hjælp med det samme, erindrer Vikke Hofland. Hun peger på, at når virksomheden reducerer antallet af medarbejdere, så må man benytte sig af dem, der er tilbage, for at få arbejdet udført: – I kølvandet på fyringsrunder følger utryghed, og det afspejler sig i det psykiske arbejdsmiljø, hvor nogle kan føle sig presset til at blive set i det rette lys af lederen, eksempelvis som en, der gerne påtager sig overarbejde. Men kollegerne spørger: Kan det passe, at vi skal arbejde så meget, og

så må vi gennemgå reglerne for overarbejde med dem, nævner Vikke Hofland. Tillidsrepræsentanterne passer deres daglige arbejde som servicekonsulenter sideløbende med det faglige arbejde, hvilket ifølge begge kræver, at de prioriterer benhårdt: – Fritiden går også med at læse op på tingene og tænke over eventuelle råd til kollegerne – og i og med at det er fritiden, vi bruger, så er det guld værd, at vi stort set døgnet rundt kan kontakte en faglig medarbejder og blive hjulpet videre i arbejdet, siger Linda Holgaard. 

it, medie & industri | 9


Viden giver faglig ballast En professionsbachelor i laboratorieteknologi har åbnet nye muligheder for Kevin Chung. Han sætter pris på fortsat at kunne udvikle sig fagligt Tekst: Kirsten Magelund Foto: Sonja Iskov

Forude ventede en plads i arbejdsløshedskøen, men i stedet valgte Kevin Chung som nyuddannet laborant at søge ind på Metropol for at tage en professionsbachelor i laboratorieteknologi. Han ville mere i dybden med teorien, både hvad angår kemi, mikrobiologi, celler og gensplejsning. – I august 2010 blev jeg færdig med laborantuddannelsen og praktikperioden hos Novozymes, men det var relativt svært at finde andet arbejde, så jeg valgte at søge ind på professionshøjskolen, hvor jeg blev optaget og kunne begynde allerede i september, erindrer han. Studiet betød et år på skolebænken og et halvt år i praktik hos Fluxome Sciences. Praktikpladsen havde Metropols studievejleder hjulpet med at skaffe. – Skolen hjælper med at finde, og udbyder også, stillinger til professionsbache10 | it, medie & industri

lorer. Økonomisk set er man både på det teoretiske studie og i det halve års praktik berettiget til SU, nævner Kevin Chung, som dog selv havde et job som studentermedhjælper hos Novozymes, mens han læste. – Vi arbejdede med at finde bæredygtige løsninger på behovet for biobrændstof og kiggede især på at udvinde bioethanol fra majskolber. Kevin Chung peger på, at det er en klar fordel at gå i gang med videre studier, før man har nået at vænne sig for meget til lønnen som færdiguddannet laborant. – Man skal helst ikke vente for længe, så det bliver svært at gå tilbage til SU. Ligesom man også skal være indstillet på, at der er en del hjemmearbejde med at læse op på teorien.

Speciale om rødvinspille Efter tre måneder i praktik skrev Kevin Chung – med afsæt i virksomhedens produktion – speciale om den såkaldte

rødvinspille. En antioxydant baseret på gensplejset gær, som forebygger livsstilssygdomme. – Mit speciale gik ud på at lave en fermentering af dét, forklarer han. Udover den rent laboranttekniske teori bød studiet også på blandt andet organisationsteori: – Teorien afdækker, hvordan en virksomhed fungerer. Om den er hierarkisk ledet eller med en flad struktur. Den teori kan man så vælge at bygge videre på i en uddannelse til leder- eller projektleder, foreslår Kevin Chung. Men i praktikperioden skete der også dét, at virksomheden blev solgt videre til et schweizisk firma. Kevin Chung søgte derefter ind hos Novo Nordisk og kunne efter en måneds arbejdsløshed begynde i præklinisk afdeling, hvor han blandt andet udfører proteintest. – Jeg opscalerer proteiner, som jeg jo netop har skrevet speciale i – hvilket helt


klart er en fordel for mig nu. Samtidig kan jeg bruge mine kompetencer fra proteinoprensningen hos Novozymes, siger ­Kevin Chung.

Brugbar ballast Interessen for at få en større teoretisk ballast blev vakt allerede i praktiktiden som laborant hos Novozymes. – Professionsbacheloren, som jeg har nu, giver mig yderligere mulighed for at læse videre og tage en kandidatgrad på RUC. Jeg har også mulighed for at vælge en molekylærteknisk eller en kemisk retning – de to grene findes som diplomuddannelse på DTU på bachelorniveau. Derudover er der mulighed for at læse enkelte fag på Københavns Laborantskole, fortæller Kevin Chung. Han nævner også, at den større teoretiske indsigt giver fordele på flere andre planer: – Dels er det en god ballast at have, og man bliver klogere på sit fag både i teori og praksis, dels kan det føre en bedre løn med sig. Samtidig kan man holde sin viden ved lige og fortsætte med at udvikle sig fagligt ved at deltage i konferencer og seminarer. 

– Under studiet i organisationsteori koncentrerede jeg mig om emnet grundlæggende forsøgsplanlægning, hvor det handler om at kunne overskue opgaverne og reflektere over resultaterne af forsøgene, siger laborant Kevin Chung.

Laboranter styrer og samler data I takt med, at teknologien udvikler sig, stiger også kravet til specialkompetencer Avanceret teknologi, specialudviklet software og skyhøje krav til kvalitetssikring øger behovet for veluddannet arbejdskraft, som skal kunne styre robotlignende maskiner. Blandt andet derfor er professionsbacheloren (PBA), som er en overbygning på uddannelsen som laborant og procesteknolog, blevet til. PBA i laboratorie-, fødevare- eller procesteknologi, der består af et års teori og et halvt års praktik, kan tages på Metropol, på erhvervsakademi Aarhus eller erhvervsakademiet Lillebælt. – Alt bliver automatiseret, og man lærer ikke lige den nye teknologi på en studs, så der er behov for efteruddannelse. Med PBA sikrer man sig samtidig en mulighed for videreuddannelse gennem hele livet, hvor man kan bygge lige så meget ovenpå, man vil, som for eksempel en master- eller kandidatgrad, siger faglig sekretær i HK/Privat Jens Klingenberg, som beskæftiger sig med Dansk Laborant-Forenings område.

Virtuelt fagligt netværk

anden på sociale medier som eksempelvis Facebook. – Men vi stiller gerne alt til rådighed for et fysisk netværk også. Initiativet skal blot komme fra græsrodsniveau, og vi har da en intention om, at det kan være oppe at stå, inden året er omme, siger Jens Klingenberg, som forestiller sig netværket for PBAere som et forum, hvor ligesindede og lige uddannede kan dele erfaringer om fælles udfordringer inden for faget. Han forventer, at PBAerne fremover i større og større grad vil blive ansat som projektledere med ansvar for kvalitetsstyring og projekter af forskellig art. – De viser en markant interesse for at lære mere om ledelse og kommunikation. Eksempelvis havde vi i HK sidste år et forløb med projektledelse og projektkommunikation, hvor alle pladser blev fyldt ud – og den 4. april følger vi op med en robotkonference, siger Jens Klingenberg.

Efter færdig uddannelse vedligeholder PBAerne virtuelt kontakten med hin-

it, medie & industri | 11


Gør plads til en arbejdsløs kollega HK it, medie & industris generalforsamling vedtog enstemmigt at stille forslag til HK Danmarks kongres om nedsat kontingent for arbejdsløse medlemmer. Flere opfordrede også til at gøre plads på arbejdspladsen til ledige kolleger Tekst: Kirsten Magelund Foto: Sonja Iskov

Den runde mødesal var stuvende fuld, da HK it, medie & industri Hovedstaden holdt generalforsamling først i februar måned. Afdelingsformand Ulla Jeppesen indledte sin beretning med at se tilbage på generalforsamlingen i 2012, som anbefalede at stemme nej til årets overenskomstresultat. Blandt andet begrundet i at 50 %-reglen ikke var blevet afskaffet, og at der derudover blev åbnet for funktionsløn på flere

områder. Men sektoren – HK/Privat – anbefalede et ja, og som bekendt blev overenskomsten vedtaget. I stedet for en afskaffelse af 50 %-reglen gav overenskomsten fra 1. januar i år HK/ Privat mulighed for at opsøge virksomheder på industriens område for at få dem til frivilligt at tiltræde overenskomsten, selvom 50 %-kravet ikke er opfyldt. – De første virksomhedsbesøg er for kort tid siden blevet gennemført i Nordjylland, hvor man opsøgte 28 virksomheder. Resultatet blev kun to nye overenskomster, og

de kom til gengæld i hus som et resultat af, at vi rent faktisk opfyldte 50 %-reglen, berettede Ulla Jeppesen. Hun nævnte, at selvom afdelingens tiltro til »Projekt Frivillig Tiltrædelse« kan ligge på et meget lille sted, så vil man selvfølgelig gøre brug af muligheden: – Vi har planlagt at besøge op mod 300 virksomheder – og vi er altid glade for at komme ud på arbejdspladsbesøg.

Angreb på arbejdstiden Når det kommer til angrebene på arbejdstidsbestemmelserne, så har de stået på i årevis, påpegede Ulla Jeppesen. – Jeg har efterhånden deltaget i adskillige overenskomstforhandlinger, og lige så længe jeg har været med, har arbejdsgiverne krævet øget fleksibilitet. Enhver indrømmelse på dette område har været som at række Fanden den berømte lillefinger. Hun vurderede, at arbejdsgiverne bliver stadig mere urimelige i deres krav om eksempelvis variable arbejdstider, flekstidsaftaler, rådighedsvagter og gratis, uvarslet overarbejde. – I ly af finanskrisen har vores arbejdsgivere nemlig i stor stil benyttet lejligheden til at skære i bemandingerne, ændre på arbejdstiderne, presse arbejdstempoet i vejret, forringe eller helt opsige lokalaftaler og presse lønnen i bund.

Udfaldstruede kolleger Ifølge afdelingsformanden er kollegerne angste for at miste jobbet, og følgerne af denne frygt er helt åbenlyse. – I afdelingen oplever vi, hvordan kollegerne ude på arbejdspladserne accepterer vilkår, som de blankt ville have afvist for få 12 | it, medie & industri


år siden, vi ser det på den ringe lønudvikling, og vi oplever endog, at medlemmer ikke vil have, at vi fører oplagte sager for dem, fordi de simpelthen frygter for, at det vil koste dem jobbet. Frygten for at blive ledig kan også aflæses i afdelingens nye lønstatistik, mente afdelingsformanden, som berettede om en gennemsnitlig reallønstilbagegang på 0,8 procent. – Værst ser det ud på det grafiske område, og det hænger uden tvivl sammen med, at dette område er hårdest ramt af arbejdsløshed, sagde hun. Endnu værre ser det dog ud for de arbejdsløse kolleger, der er underlagt regeringens nye, stramme dagpengeregler, og som nu falder ud af dagpengesystemet og i værste fald kommer til at stå uden forsørgelse, påpegede Ulla Jeppesen, som kaldte regeringens Akutpakke I og II for lappeløsninger: – Antallet af medlemmer, der vil miste dagpengeretten vil fortsætte med at stige i månederne fremover.

Hun oplyste, at afdelingens aktuelle tal viser, at 212 medlemmer af afdelingen står til at falde ud af dagpengesystemet i første halvår og 135 yderligere i andet halvår 2013. – Medarbejderne i Job & Vejledning i HK Hovedstaden kæmper en brav kamp for at redde så mange af de udfaldstruede som muligt, men når jobbene ikke findes, er den opgave næsten lige så svær som at forsø-

ge at sælge øl i en afholdsforening, sagde Ulla Jeppesen.

Gør plads til arbejdsløse Formand for Fællesklubben på KMD Erik Lykke udtrykte glæde over at være medlem af en afdeling, som anbefalede at stemme nej til forhandlingsresultatet ved de seneste overenskomstforhandlinger:

Vundne sager HK it, medie & industri har i 2012 inddrevet 14,5 millioner kroner til afdelingens medlemmer. Beløbet er fordelt på 160 sager indenfor: • Løn og feriepenge – 3,9 millioner kroner • Godtgørelser, erstatninger, pension og andet, herunder også arbejdsskadeerstatninger – 7,5 millioner kroner • … og udbetalinger via Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med konkurser – 3,1 millioner kroner Hertil kommer en række – ofte klækkelige – beløb, som tillidsrepræsentanterne har forhandlet hjem ved lokale forhandlinger ude på arbejdspladserne.

it, medie & industri | 13


– Inden for it-området blev resultatet et nej, oplyste han og stillede spørgsmålet: Hvor dårligt skal et overenskomstresultat egentlig være, for at vi kan få et nej. Han kaldte samtidig tidens krisesnak for ren retorik: – Krisen er udtryk for arbejdsgivernes grådighed og består alene i, at de kræver højere og højere udbytte. Formand for Grafisk Kommunikation Maj-Britt Milsted opfordrede til at afspadsere og gøre brug af mulighederne for efteruddannelse. – Med tanke på arbejdsløse og fleksjobbere, som har fået deres rettigheder kraftigt forringet, vil jeg anbefale, at man benytter sig af kompetencefondene, som betaler kursusafgift og lønkompensation til arbejdsgiverne – og at man så bare sørger for at komme på efteruddannelse, så der bliver gjort plads til ledige kolleger.

Flere studerende medlemmer I løbet af det forgangne år har HK/Privat fået knap et par tusinde studerende som nye medlemmer, oplyste HK/Privats sek-

torformand Simon Tøgern i et indlæg under beretningsdiskussionen. – Vi ser en bevægelse i retning af, at det går bedre med organiseringen. Inden for de traditionelle HK-kontoruddannelser falder antallet af elever, men til gengæld vokser antallet af studerende fra de nye erhvervsakademier, sagde han.

Nedsat kontingent til ledige Tillidsrepræsentant på Novozymes, Ulla Morin, foreslog, at arbejdsløse medlemmer af HK får nedsat kontingent til forbundet, mens de går ledige. Hun begrundede sit forslag: – Ikke nok med at arbejdsløse bliver udsat for alverdens prøvelser i A-kasse systemet og jobcentrene, de bliver også ramt hårdt på pengepungen. Det vil derfor være rimeligt, at alle arbejdsløse i HK får kontingentnedsættelse, mens de går ledige. Det vil også være med til at sikre, at de fastholder deres medlemskab af HK, så de kan bibeholde deres faglige kontakt til HK både i forhold til deres fag og de aktiviteter, der foregår i fagforeningen.

Generalforsamlingen ønskede årets danmarksmester i mediegrafik Johan Rung tillykke med guldmedaljen i DM i Skills.

Generalforsamlingen godkendte enstemmigt forslaget om nedsat kontingent til arbejdsløse medlemmer af HK. Forslaget vil blive stillet på HK Danmarks Kongres, der afholdes i oktober i år. 

Ny bestyrelse for HK it, medie & industri Generalforsamlingen valgte nye medlemmer til afdelingens bestyrelse På generalforsamlingen takkede formand for HK it, medie & industri Hovedstaden Ulla Jeppesen alle bestyrelsesmedlemmer for deres indsats i den forgangne periode: – Derudover en særlig tak til de fire, som vi i dag skal tage afsked med – det drejer sig om Lisbeth Schou, Robert Hamer, Betina Pontoppidan og Steffen Schack Hansen. Tak for jeres indsats i bestyrelsen og held og lykke fremover. Endelig en stor tak til alle andre, der har deltaget aktivt i forhold til afdelingens arbejde. Enkeltmedlemmer, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter,

14 | it, medie & industri

klubbestyrelser, brancheklubber og seniorklubber. Uden jer alle sammen var vi ikke det, vi er i dag, sagde afdelingens formand. I HK it, medie & industri Hovedstadens vælges halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne i lige år og den anden halvdel i ulige år. For en ny toårig periode var der genvalg til Dorrit W. Bjerregaard (valgt på Bornholm) fra Bornholms Tidende A/S, Stanley Dan Mazur fra Eson Pac Denmark A/S, Susanne Bahne Hansen fra Novozymes A/S, Jan Bager og Lisbeth Lundbergh fra Opitek ApS. Nyvalgt blev Brian Christiansen fra Rosen-

dahls-Schultz Grafisk A/S, Lene Kjærgaard fra CSC Danmark A/S og Ann Berit Moestrup fra LEO Pharma A/S. Alle blev valgt uden modkandidater. For en etårig periode blev Randi Høiagaard-Sørensen, Dako Denmark A/S nyvalgt – også uden modkandidat. Derudover valgte generalforsamlingen delegerede til HK Danmarks Kongres, der bliver afholdt i København den 24.-26. oktober i år.

Resultaterne af alle valg kan findes på afdelingens hjemmeside imi.hk.dk


Vi vil have tryghed for alle HK it, medie & industri Hovedstadens ordinære generalforsamling den 4. februar 2013 udtaler: Det seneste år har budt på massive forringelser af dagpengesystemet og ødelæggelse af velfærdsordninger. Ændringerne er fra politikere, medier og arbejdsgivere blevet ledsaget af en tiltagende mistænkeliggørelse af samfundets svageste grupper. Ledige, fleksjobbere og andre på offentlige ydelser betegnes næsten konsekvent som dovne og ugidelige personer, der blot nasser på den fælles kasse. Mistænkeliggørelsen finder sted på trods af, at jobbene til de ledige ikke findes, og at fleksjobbere har en begrænset arbejdsevne. Vi erkender, at regeringen ikke har flertal for den politik, som S og SF gik til valg på, men vi accepterer ikke, at regeringen bevidstløst gør den tidligere borgerlige regerings politik til sin egen og forsvarer den med næb og kløer. Vores virkelighed er en ganske anden end den, Christiansborg-politikerne tilsyneladende lever i. Vi vil derfor til enhver tid tale vores medlemmers sag og stille de krav, som tjener dem bedst.

Vi accepterer heller ikke, at regeringen, personificeret i finansminister Bjarne Corydon, gentagne gange blander sig i forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter – senest i lærernes overenskomstforhandlinger – og dermed aktivt medvirker til at undergrave den danske aftalemodel. Vores medlemmer har gennem flere år måttet betale for en krise, som de ikke selv har skabt. I ly af krisen udnytter arbejdsgiverne situationen, uanset om deres virksomheder tjener penge eller ej. Lønnen presses i bund, arbejdstempoet presses i vejret, arbejdstidsregler angribes, og stadig flere har måttet tage plads i arbejdsløshedskøen. De strammere dagpengeregler betyder på trods af flere akutpakker, at adskillige af vores ledige kolleger i år vil falde helt ud af dagpengesystemet og dermed risikerer at stå helt uden forsørgelse. Også vores langtidssyge kolleger har indtil videre spejdet forgæves efter en hjælpende hånd fra regeringen. Mange

af dem mister sygedagpengene uden at være raskmeldte, selvom en fjernelse af begrænsningen på 52 uger var med i regeringsgrundlaget. Akutpakker, tilbud om uddannelse og jobrotationsprojekter er skridt i den rigtige retning, men så længe jobbene ikke findes, må ingen kunne falde ud af dagpengesystemet. Vi vil på den baggrund opfordre regeringen til at sikre: • at der skabes nye job, blandt andet via offentlige investeringer • at ingen mister deres forsørgelse • at genoptjeningskravet nedsættes til et halvt år HK it, medie & industri ønsker et solidarisk og demokratisk samfund med job, velfærd og tryghed for alle, og hvor overenskomstforhandlinger foregår mellem arbejdsmarkedets parter uden indblanding fra politisk hold.  it, medie & industri | 15


nye overenskomster Scheller Hougaard & Petersen A/S Dansk Byggeri MTS Entrepriser A/S

Dansk Byggeri

Fantasi-Leg ApS

Dansk Byggeri

Daugaard Biler A/S

De Mindre Byggeorganisationer

Falken & Co ApS

DI Kontor & Lager

GS Blik

DS Håndværk & Industri

Nordsjællands VVS Service ApS

DS Håndværk & Industri

Tromborgs Total-Service

DS Håndværk & Industri

NKS Holding

DS Håndværk & Industri

& Co A/S

Følger Dansk Erhverv

Skævinge Tørringsindustri

Gartneri, Land og Skovbruget

Gunnar Larsen & Søn A/S

Gartneri, Land og Skovbruget

Andersen VVS ApS

Tekniq

nye tillidsrepræsentanter Ann Troelsen

Radiometer Medical ApS Industriens funktionæroverenskomst

Ingelise Laumann Rasmussen Radiometer Medical ApS Industriens funktionæroverenskomst Lene Nielsen

Halsnæs Kommunale Forsyning Industriens funktionæroverenskomst

nye arbejdsmiljørepræsentanter Susanne Pedersen

Axellus A/S

Camilla Kragh Johansen

Coloplast A/S

Kim Schilling

Alinea

Kirsten Sode Pedersen

Novo Nordisk

Lonnie Schou Josiassen

Haldor Topsøe

Maja Wichmann

Leo Pharma A/S

Tidligere Skanska-funktionærer

efterlyses

Har du været funktionæransat i SKANSKA i juli 2003 og/ eller 2006, og har du anvendt Skanska pensionspakken i Danica/Forenede Gruppeliv på dette tidspunkt, har du en pensionsbonus til gode. Besøg hjemmesiden skanska.dk/om-skanska/pensionsbonus for yderligere informationer om, hvordan du får del i bonusudbetalingen. Sidste frist for at afgive de nødvendige informationer med henblik på at få del i pensionsbonusmidlerne er 14. april 2013. HK it, medie & industri sender yderligere information pr. brev til de af vores medlemmer, vi ved har arbejdet i SKANSKA på de pågældende tidspunkter.

Giv fagforeningen besked Husk at fortælle os, hvis du flytter, skifter mailadresse, eller hvis du får ny arbejdsplads. Send os en mail med de nye oplysninger til imi@hk.dk

Afdelingens ledighedstal 2012 – 2013 Funktionærer

November

JANUAR

Antal

Pct.

Antal

Pct.

222

5,70

219

5,7

Regnskab og beregningsarbejde (herunder bogholdere og regnskabsassistenter)

29

5,40

28

5,3

Salg, indkøb og financiering (herunder salgskonsulenter og sælgere)

59

6,05

64

6,7

217

12,10

182

10,5

IT/EDB (herunder programmører og konsulenter)

55

4,13

51

3,9

Registreringsarbejde (herunder driftsassistenter og lagerekspedienter)

28

8,51

27

8,2

Laboratorier & Miljø (herunder laboranter og laboratorieteknikere)

51

1,81

57

2,0

661

5,66

628

5,5

Bogbindere

34

13,13

27

10,8

Grafisk trykkere

55

11,80

64

14,1

Serigrafer

16

34,04

16

34,8

8

13,79

9

15,8

Total timelønnede

113

13,61

116

14,4

Total afdelingen

774

6,18

744

6,0

Kontor og administrativt arbejde (herunder sekretærer og kontorassistenter)

Grafisk arbejde (herunder grafikere og dtp´ere)

Total funktionærer

Timelønnede

Trykkeriarbejdere

16 | it, medie & industri


FYRET Med HK Kvikstart hjælper vi dig straks i gang med at finde dit nye job, hvis du skulle være så uheldig at miste dit gamle.

Under navnet »HK KvikStart« lancerede HK den 1. marts et nyt tilbud om endnu hurtigere og bedre hjælp til opsagte medlemmer. Baggrunden er naturligvis en anelse dyster – et fastfrosset arbejdsmarked og de kortere dagpengeperioder har gjort det sværere for opsagte og ledige medlemmer Netop derfor er det vigtigt for både HK, HK’s A-kasse og det enkelte medlem at agere så hurtigt som muligt efter en opsigelse. Tanken er, at indsatsen med at finde det næste job skal starte allerede under opsigelsesperioden.

I forbindelse med opsigelsen Er du lige blevet fyret, så kontakt HK som det første. Inden for 24 timer (førstkommende arbejdsdag) efter din henvendelse om opsigelse, skal HK kontakte dig med et tilbud om en første samtale med en faglig medarbejder. Du får hjælp til at sikre, at reglerne er overholdt – og hvad du skal gøre, hvis de ikke er. Den faglige medarbejder vil: • gennemgå selve opsigelsen, bl.a. med fokus på opsigelsesvarsel og årsag for at sikre, at alt er gået korrekt til. Den faglige medarbejder vil også vurdere, om der er behov for yderligere faglig afdækning eller opfølgning på andre områder. • give dig den første hjælp til jobsøgning – fx rettigheder til at søge arbejde i ar-

bejdstiden i opsigelsesperioden – samt HK’s jobformidling, HK Joblounge og værktøjerne på mitHK.dk. På den måde kan du udnytte tiden i din opsigelsesperiode, og ikke vente med at få hjælp til du reelt er ledig. • tilmelde dig til informationsmødet og evt. webinarer (se nedenfor) Få fat i fagforeningen ved at: • ringe direkte til afdelingens faglige medarbejdere på tlf. 33 30 29 45. • bruge kontaktformularen på hk.dk eller mithk.dk • møde op i fagforeningen, Svend Aukens Plads 11, 2300 Kbh. S – lige ved Islands Brygge metrostation.

Informationsmøderne Mindst en gang om måneden vil der være et fælles informationsmøde for opsagte medlemmer i HK Hovedstaden. På mødet kan du møde faglige medarbejdere fra HK, vejledere fra Job & Vejledning (HK’s A-kasse) samt HK Hovedstadens uddannelseskonsulenter. Møderne vil omhandle: • Faglige spørgsmål til opsigelsen • Kurser, kompetenceudvikling og personlig rådgivning om uddannelse • Hvordan kommer du bedst ud af jobbet? • Gode råd om jobsøgning – værktøjer og tilbud i forbindelse med jobsøgning • Aktuel information om beskæftigelsesmulighederne i området • A-kasse-regler – hvad sker der, når jeg kommer på dagpenge? Tilmelding til møderne, sker via mithk.dk under »Kurser«. Møderne er placeret under menuen »Tilbud HK KvikStart«.

Informationsmøderne holdes i HK Hovedstaden, Svend Aukens Plads 11, 2300 Kbh. S: Lørdag den 13. april Tirsdag den 14. maj Tirsdag den 25. juni Tirsdag den 2. juli Tirsdag den 13. aug. Tirsdag den 17. sep.

kl. 10.00 kl. 17.00 kl. 17.00 kl. 17.00 kl. 17.00 kl. 17.00

Webinarer Du kan få masser af gode råd og vejledning via webinarer, så du kan forbedre din jobsøgning. Et Webinar holdes direkte over nettet. Det betyder, at du deltager i et online kursus på et bestemt tidspunkt fra din egen computer. Du kan tilmelde dig på mithk.dk under Kurser. Der er webinarer om følgende emner: • Det gode CV. • Gode råd til jobsamtalen. • Brugen af netværk i jobsøgningen. • Profil på Linkedin. • Uopfordret ansøgninger.

Når du kommer i job igen Når du finder dit næste job eller skal til jobsamtale, er det også værd at kontakte afdelingens dygtige, faglige medarbejdere. De kan hjælpe med: • Overenskomst, love og aftaler Er der en HK-overenskomst på den nye arbejdsplads, og hvad betyder det for dig. • Ansættelseskontrakt Få kigget din nye ansættelseskontrakt igennem • Løn Hvad kan jeg forlange i løn? it, medie & industri | 17


KURSER, MØDER, ARRANGEMENTER

HK Classic Fyraftensmøder Alle arrangementer holdes i HK, Svend Aukens Plads 11, 2300 København S.

1. maj 2013 Politisk brunch i HK Hovedstaden på Svend Aukens Plads HK Hovedstaden inviterer igen i år medlemmer med familie og venner, naboerne på Islands Brygge, og andre interesserede til politisk brunch 1. maj kl. 9.30-11.30. Taler og god stemning vil præge stueetagen i HK Huset på Svend Aukens Plads 11. Velkommen til alle! Send en mail til sekretariat.hovedstaden@hk.dk og skriv hvor mange I kommer, så vi kan sikre plads og lækkerier til alle. Traditionen tro vil der være politiske taler, musik og sang. Der er velkomst ved HK Hovedstadens formand Christian Grønnemark. Taler af HK/Danmarks formand Kim Simonsen, Københavns overborgmester Frank Jensen og Signe Færch, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten. Under arrangementet vil der endvidere være uddeling af prisen Årets Anker, der har til formål at påskønne personer og/eller organisationer, der gennem en særlig indsats har beskæftiget sig med arbejderbevægelsens og den medlemmers forhold, herunder også de menneskelige relationer.

1. maj i Fælledparken LO Storkøbenhavn og FTF Region Hovedstaden afholder igen i år 1. maj i Fælledparken i København. Du kan løbende læse mere om hele det officielle program på www.1maj2013.dk HK Hovedstaden har traditionen tro sit eget telt i Fælledparken sammen med HK Ungdom Hovedstaden. Her kan du få hyggeligt samvær, møde kolleger og bekendte, købe noget godt at spise og drikke, høre musik og politiske talere.

18 | it, medie & industri

Stress Handler dit liv mere om at overleve end om at leve? Det kan være tegn på stress. Kom og hør Linda Køngeskov fortælle, hvad stress er, og hvilke symptomer du skal være opmærksom på. Hvordan påvirker stress din krop? Få viden om årsager og inspiration til redskaber du kan bruge, så du kan komme i gang med at leve dit liv. Onsdag den 3. april kl. 17.00 (lille mødesal) Tilmelding senest den 27. marts Sociale medier i det offentlige rum Er du på Facebook? Er din chef? Er din kollega? At være på de sociale medier som Facebook, Linkedin og Twitter kan give udfordringer i forhold til din arbejdsplads. Kom og hør advokat Jacob Goldschmidt fortælle om sociale medier i det offentlige rum med eksempler, retssager osv. Torsdag den 18. april kl. 17.00 (lille mødesal) Tilmelding senest den 11. april Barselscafé Venter du dig? Måske er du eller din partner allerede på forældre- eller barselsorlov? Kom og hør om rettigheder og regler i forbindelse med graviditet og barsel. Få styr på varslingsfrister, løn, barselsfonde og dagpenge, og få mulighed for at dele erfaringer med andre i samme situation. Du er naturligvis meget velkommen til at tage både ægtefælle eller partner og jeres baby med. Tirsdag den 16. april kl. 17.00 (4.1 + 4.2) Tilmelding senest den 9. april

Se flere fyraftensmøder på imi.hk.dk

typografernes STIFTELSER Typografernes stiftelser inviterer til 1. maj kl. 10.00 i Klublokalerne, Tagensvej 200 • Morgenkaffe m.m. • 1. maj taler er Benedicte Toftegård, Aller Tryk. • Underholdning ved Hans Henrik Færch. Med kollegial hilsen Ib Espeløv Hansen, formand


KURSER, MØDER, ARRANGEMENTER  KONTORKLUBBEN

Grafisk kommunikation

Kropssprog og stemmeteknikker

Fremtidens tendenser inden for grafisk

– stemmefitness

kommunikation og ordinær generalforsamling

Onsdag den 17. april 2013 holder kontorklubben et arrangement om, hvordan vi bruger vores stemmer. Stemmen er en meget stor del af vores personlighed og er samtidig en del af vores kropssprog. Vores stemmeføring kan både afsløre, hvem vi er, og hvordan vi har det. Dette spiller en stor rolle, når vi er sammen med andre – både privat og på jobbet. Der vil blive introduceret nogle værktøjer, så vi kan opnå en langt større bevidsthed om stemme- og kropssprog. Der vil også blive arbejdet med sang- og stemmeteknikker. Vi mødes i rund mødesal i HK kl. 17, og arrangementet varer til kl. 21. I den indlagte pause vil kontorklubben være vært ved lidt mad og drikke. Skynd dig at tilmelde dig dette arrangement, dog senest den 2. april 2013, på www.mitHK.dk eller www.imi.hk.dk Arrangementet er gratis for medlemmer af Kontorklubben. For ledsagere koster det 200 kroner.

Mandag 29. april kl. 17.00 i HK, Svend Aukens Plads 11, 2300 S Dagsorden ifølge lovene

Grafisk tekniker klub Ordinær generalforsamling Lørdag 18. maj 2013 kl. 12.00 i M.G. Petersens familiehave, Pile Allé 16, Frederiksberg Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af sekretær 3. Vedtagelse af forretningsorden 4. Valg af stemmeudvalg 5. Formandens beretning 6. Regnskab 7. Behandling af indkomne forslag 8. Valg a. Formand for 2 år b. 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år c. 3 suppleanter for 1 år d. 1 revisor for 2 år e. 1 revisorsuppleant for 1 år 9. Eventuelt Efter generalforsamlingen er der spisning. Klubben er vært ved tre genstande. Skriftligt motiverede forslag skal være bestyrelsen i hænde senest lørdag den 4. maj 2013 og bedes sendt til rah@dbmail.dk eller til Robert Hamer, Sankt Mikkels Alle 101, 2630 Taastrup. Tilmelding til spisning til Dorte Larsen senest fredag den 3. maj 2013 på telefon 3330 2347 eller på 01dol@hk.dk.

Eventuelle forslag, som skal være bestyrelsen i hænde senest den 22. april, sendes til peter@torpedodesign.dk Der serveres sandwich og vand i pausen. Tilmelding til spisning til Dorte Larsen senest mandag den 22. april 2013 på telefon 3330 2347 eller på 01dol@hk.dk.

apfel Aktivitetsudvalget for pensionister, efterlønnere og ledige. www.apfel-hk.dk Medlemsmøder den 1. og 3. onsdag i måneden i »Kvartershuset« på Borgbjergsvej 30 kl. 10.00. Indgang fra »Den Røde Plads«, Gustav Bangs Gade 28.

Bogbindernes seniorklub 2. april Foredrag om dine øjne v/ Susanne Andersen, Enebærhaven. 24. april Besøg i Skuespilhuset for enden af Nyhavn – 30 personer – med spisning i Restaurant Brooklyn. 7. maj Foredrag af Kim Greiner, Den Romantiske Have på Frederiksberg. Denne dag kan der købes billetter til skovturen den 18. juni 2013. 18. juni Skovtur. Møderne holdes i Cirkelordenen, Falkoner Allé 96, 2000 Frederiksberg og starter kl. 10.30.

typografernes seniorklub 10. april Den årlige generalforsamling. Kom og gør din indflydelse gældende. 8. maj Vi hygger os over et par gode stykker smørrebrød og lader snakken gå. 11. juni Den årlige og traditionsrige BAKKETUR. Vi mødes til pitstop kl. ca. 11.00 og går derefter til Den Hvide Hest på Bakken. Traktement: Bakkebuffet og fire genstande. Pris ca. 150 kr. Billetter kan købes på møderne i april og maj måned. Alle møder, undtagen Bakketuren, holdes på Sallingvej 61, kl. 11.00 – dørene åbnes kl. 10.45. it, medie & industri | 19


Arbejdere i andre lande Bogholder Min Liu er engageret i spørgsmålet om menneskerettigheder. Hun har taget initiativ til et film-arrangement i HK Hovedstaden 21. maj for at sætte fokus på Kina Tekst: Kirsten Magelund Foto: Sonja Iskov

HK it, medie & indutri Hovedstadens nyhedsbrev inspirerer tilsyneladende både til at deltage i afdelingens arrangementer, og til selv at tage initiativ til at stable et arrangement på benene. Det skete i hvert fald for bogholder Min Liu, som har introduceret filmen »Befri Kina: Modet til at tro« for afdelingen: – Da jeg læste listen over arrangementer i Nyhedsbrevet, fik jeg ideen til at arrangere, at filmen bliver vist i fagforeningen. Med afsæt i Jennifer Zeng og Charles Lee

– som begge udøver meditationen Falun Gong – tegner filmen et bredt billede af situationen i Kina og af, hvordan menneskerettighederne bliver forvaltet. Jennifer og Charles historier kaster lys over, hvad der er sket i Kina i det skjulte lige fra problemer med ytringsfrihed, pressefrihed, internetcensur og til tvangsarbejdslejre, nævner hun.

Håb til Kina Min Liu bor i Danmark på femtende år og fremhæver, at hun sætter pris på blandt andet retten til at ytre sig frit. Derfor ønsker hun om at oplyse om forholdene i sit

oprindelsesland for at øge bevidstheden om krænkelser af menneskerettighederne. – Jeg værdsætter det danske samfund og de rettigheder, som jeg har nu. Som borger i et frit land, synes jeg også, at jeg har et ansvar for at fortælle folk sandheden om de krænkelser af menneskerettighederne, der stadig finder sted i dagens Kina. Samtidig kan vi bringe et håb til folk i Kina ved at øge bevidstheden i andre lande om forfølgelse og krænkelser af menneskerettighederne, forventer hun.

Bag velstandens facade Globaliseringen fortsætter med uformindsket styrke og berører mennesker, politik, erhvervslivet og kulturen på hele kloden, påpeger Min Liu. – Vi forbruger dagligt varer fremstillet i Kina, og selvom Kina ligger mange tusinde kilometer borte, så berører det, der sker i landet, os alle. For eksempel kan man sætte spørgsmålstegn ved både kvaliteten og sikkerheden bag de mange billige varer i vores lokale supermarkeder, fordi en del produkter bliver fremstillet af tvangsarbejdere i lejre i Kina, fremhæver hun. Blandt andet derfor betragter Min Liu det som helt nødvendigt at udvide kendskabet til Kina bag facaden af den økonomiske velstand. – Det er imidlertid meget vanskeligt at få kendskab til det sande Kina. Årsagen hertil er, at den kinesiske regering udøver censur og blokerer for den frie informationsstrøm for at skjule den reelle virkelighed, vurderer hun.  – Dokumentarfilmen er en oplagt mulighed for at få et dybere indblik i forholdene i Kina i dag, anbefaler bogholder Min Liu, som har taget initiativ til film-arrangement i HK Hovedstaden 21. maj. Se mere om arrangementet på imi.hk.dk

www.imi.hk.dk | imi@hk.dk | 3330 2945


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.