Hk imi 0414 web by HK it, medie & industri Hovedstaden

it,medie

& industri Nr. 4 2014

4 750 ansatte i it-virksomhed får historisk overenskomst 6 200 arbejdspladser blev reddet af medarbejderne 8 Berlingske Media glæder sig over ny ejer it, medie & industri | 1

it,medie

& industri Udgives af: HK it, medie & industri Hovedstaden Svend Aukens Plads 11 2300 København S Fax: 33 30 28 50 • mail: imi@hk.dk www.imi.hk.dk Oplag: 17.500 Faglig afdeling Tlf. 33 30 29 45 Medlemsservice/kontingent Tlf. 33 30 29 31 Åbningstider i faglig afdeling og medlemsservice/kontingent Mandag/onsdag/torsdag kl. 9-15 Tirsdag kl. 9-17 Fredag kl. 9-13 A-kassen · Tlf. 70 10 67 89 Telefontider: Mandag - torsdag kl. 8-17 Fredag kl. 8-16 A-kassens Jobformidling Tlf. 33 30 29 39 Personlig henvendelse i A-kassen (Job og Vejledning) Mandag/onsdag/torsdag kl. 9-15 Tirsdag kl. 9-17 Fredag kl. 9-13 it, medie & industri Udkommer næste gang 6. december 2014 Deadline 31. oktober 2014 Ansv.: Ulla Jeppesen Journalist: Rani Bech (DJ) Foto: Sonja Iskov Layout: Eks-Skolens Trykkeri · 35 35 72 76 Tryk: ColorPrint Skrift: Clearview Forsiden: Nye ejere skaber optimisme blandt medarbejderne på Berlingske Media. Foto: Sonja Iskov

Om igen I starten af juni indgik medarbejderne på Danish Crowns slagteri på Bornholm – herunder seks medlemmer af HK it, medie & industri en aftale med Danish Crown, som reddede slagteriet fra en truende lukning. Forud var gået et langt forhandlingsforløb, som startede med fremsættelsen af en regulær trussel. Gå 15 procent ned i løn, eller vi lukker slagteriet, lød Danish Crowns udspil. I en tid med høj ledighed – ikke mindst på Bornholm – havde Danish Crown formentlig forestillet sig, at medarbejderne af ren og skær angst for at miste jobbet ville acceptere kravet. Og havde de gjort det, ville det blot være et spørgsmål om tid, før Danish Crown ville stille samme krav til medarbejderne på deres øvrige danske slagterier. Heldigvis gjorde Danish Crown regning uden vært. De bornholmske arbejdere lod sig ikke tryne. De sagde nej, og dygtige tillidsvalgte medvirkede sammen med deres fagforeninger til at skrue den løsning sammen, som du kan læse mere om inde i bladet. Et element i løsningen var dannelsen af et medarbejderinvesteringsselskab, og denne nye konstruktion har medført at regeringen til oktober vil fremsætte to nye lovforslag om medarbejderinvesteringsselskaber – også kaldet MS’er. De påtænkte lovforslag er imidlertid stærkt problematiske og må enten være udarbejdet af personer uden kendskab til, hvordan arbejdsmarkedet fungerer – eller med stærke bånd til arbejdsgivernes organisationer. Lovforslagene giver nærmest uhindret arbejdsgivere mulighed for at tvinge deres medarbejdere til at indskyde op til 7,5 procent af deres løn i et MS. Og for at skære det ud i pap, så er et sådant indskud altså ensbetydende med en lønnedgang på det samme antal procent. Forslagene sætter ingen grænser for, hvor mange år virksomheden kan lade medarbejderne binde deres penge. I bindingsperioden vil det kun være muligt at få sine indskudte midler tilbage i tilfælde af pensionering eller død, og der er heller ingen krav til forrentning af medarbejdernes indskudte kapital. Lovforslagene sikrer hverken inddragelse af tillidsrepræsentanter eller fagforeninger, inden etablering af et medarbejderinvesteringsselskab, eller udvidet beskyttelse af medarbejderrepræsentanter i MSbestyrelserne – og helt uforståeligt behøver man ikke som det allerførste at spørge medarbejderne, om de ønsker at medvirke til at etablere et MS. Lovforslagene giver i bund og grund arbejdsgiverne mulighed for en gratis og risikofri kapitalindsprøjtning. Danish Crown-aftalen på Bornholm tog udgangspunkt i forhandlinger med tillidsrepræsentanter og deres faglige organisationer. Aftalen blev vedtaget ved demokratiske afstemninger blandt medarbejderne. Den sikrede medarbejdernes indflydelse på, hvordan deres indskudte kapital skulle anvendes, hvordan den kan komme til udbetaling igen, og den blev i det hele taget forhandlet og indgået med respekt for arbejdsmarkedets aftalesystem Med den bornholmske aftale som forlæg er det både skuffende og uforståeligt, at regeringen fremlægger et forslag, som i bedste fald vidner om ukendskab til arbejdsmarkedets regler – i værste fald forsøger at undergrave disse. Lovforslagene må simpelthen lave om! Ulla Jeppesen 01uj@hk.dk

INDHOLD ARTIKLER 4 750 ANSATTE I IT-VIRKSOMHED FÅR HISTORISK OVERENSKOMST. HK/Privat, PROSA, IDA, Djøf og Magistrene har lavet en fælles overenskomst med CGI Danmark. Tillidsrepræsentant Finn Diechmann Larsen fortæller om at være med ved forhandlingsbordet. 6 200 ARBEJDSPLADSER BLEV REDDET AF MEDARBEJDERNE. To medlemmer på Danish Crown Bornholm fortæller om, hvordan det er at se frem til enten lønnedgang eller lukning af deres arbejdsplads. 8 BERLINGSKE MEDIA GLÆDER SIG OVER NY EJER. Tillidsrepræsentant Mikkel Ludvigsen melder om stor optimisme på en arbejdsplads, der længe har lidt under fyringsrunder og usikre ejerforhold. 10 NU VIL JEG VÆRE SOLIDARISK – IGEN. Ellen Askholm har skammet sig over at være medlem af en af »de gule«. Hun fortæller om, hvorfor det er prisen værd at vælge en rigtig fagforening. 12 VIS MIG DIT SKRIVEBORD … Formand for Dansk Laborantforening Susanne Bahne bruger en dør som skrivebord og kigger tilbage på mere end to år i formandsstolen. 14 NOVO OFFICE LAVER EKSTRA INDSATS FOR KONTORELEVERNE. Tonni Nielsen og Linda Piil Pedersen er i gang at gøre Novo Office attraktiv for eleverne, men også for resten af medlemmerne. 16 SKAB ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ PÅ DIN ARBEJDSPLADS. Små konflikter kan tages i opløbet, så de ikke vokser sig alt for store og bliver til stress og sygemeldinger. 17 KURSER, MØDER, ARRANGEMENTER.

BAGSIDEN INTERESSEREDE MEDARBEJDERE I TELE FONEN. Da Janne Walsøe meldte sig ind i HK, blev hun positivt overrasket over den gode service, der mødte hende i telefonen.

HK it, medie & industri Hovedstaden – kort fortalt Medlemmerne af HK it, medie & industri Hovedstaden arbejder på virksomheder, der ligger i en af de 29 kommuner i hovedstadsregionen. Medlemmerne arbejder på industrivirksomheder, herunder i medicinalindustrien, på it-virksomheder og inden for den grafiske branche – fra reklame- og webbureauer til trykkerier. Fagforeningen har ud over den valgte formand Ulla Jeppesen 24 medarbejdere, som er klar til at bistå medlemmerne med råd og juridisk hjælp. Find afdelingens medarbejdere på www.imi.hk.dk > Om it medie & industri.

– Vi løser alligevel den samme opgave, så vi kan lige så godt løse den sammen. Det klæder de faglige organisationer at kunne sidde sammen ved bordet. Det har været en rigtig god proces, siger Finn Diechmann Larsen.

750 ansatte i it-virksomhed får historisk overenskomst 18. juni kunne fem fag foreninger skrive under på en fælles overenskomst. Den første af sin slags, men forhåbentlig ikke den sidste TEKST: RANI BECH FOTO: SONJA ISKOV

HK/Privat, PROSA, IDA, Djøf og Magistrene har i fælleskab indgået en treårig aftale med CGI Danmark. Godt og vel et års møder og forhandlinger ligger bag den historiske overenskomst, det er lykkedes de fem fagforeninger i fæl4 | it, medie & industri

lesskab at få tegnet. Ifølge hovedforhandler på aftalen Kim Jung Olsen, HK/Privat, vil det uundgåeligt tage længere tid for fem organisationer at blive enige end for en enkelt. Men alternativet ville have været ingen aftale overhovedet. – Vi ville ikke have nået det her resultat alene, og det ville Prosa heller ikke have gjort. Det epokegørende er, at vi sænkede paraderne og syntes, det var sjovere at gøre noget sammen i stedet for at være imod hinanden. Det har ikke været lettere, men vi er stærkere, når vi står sammen, siger han og tilføjer: – Det er medarbejder- og tillidsrepræsentanterne, der er årsagen til, at det er

lykkedes at lande en aftale. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med forhandlingsudvalget på virksomheden. I HK it, medie og industri glæder formand Ulla Jeppesen sig over det fælles fodslag. – Vi prioriterer samarbejdet med andre fagforeninger højt, og denne overenskomst er en naturlig forlængelse heraf. Jeg er ikke i tvivl om, at overenskomsten med CGI blot er den første af en række tilsvarende på it-området, som traditionelt har været vanskeligt at overenskomstdække, siger hun. Den seneste fornyelse af en overenskomst med virksomheden fandt sted for mere end ti år siden i 2003. 

Det var fedt at sidde

sammen ved bordet En fælles overenskomst var meget længe undervejs i det daværende Logica, men det var først, da virksomheden blev overtaget af CGI, at der kom en reel forhandlingsmulighed. Tillidsrepræsentant Finn Diechmann Larsen var med hele vejen Det var en omgang plat og krone, der var afgørende for, at Finn Diechmann Larsen blev tillidsrepræsentant for 18 år siden. Han griner, mens han fortæller historien, og understreger, at han selvfølgelig ikke ville have spillet, hvis ikke der var en del af ham, der havde lyst til tillidshvervet. Som de fleste andre tillidsrepræsentanter var han drevet af at gøre en forskel. Han havde dog ikke regnet med, at han ville opnå at være med til at hive en historisk overenskomst hjem. Og slet ikke i it-branchen, der med Finn Diechmann Larsens ord er mere »mig-først« end 1. maj. – I Logica var der tre-fire gældende overenskomster, hvoraf den ene var klart bedre end de øvrige. Vi fra HK drømte om at lave en fælles overenskomst. Det forsøgte vi også. Men vi nåede ikke rigtig nogen vegne. Og på et tidspunkt var vi faktisk på vej i Arbejdsretten, fortæller Finn Diechmann Larsen.

Ti år gammel aftale Inden sagen nåede så langt, blev Logica overtaget af CGI, som ikke rigtig gad at overtage en retssag. Så der blev lavet et samarbejdsudvalg under den nye direktør Martin Petersen. – Vi var klar til at gå positivt ind i det med åbent sind, men vi havde også nogle tidligere erfaringer med en masse spildt arbejde, så det var lidt svært at tro på det. Samtidig var CGI’s udgangspunkt, at det skulle være en udgiftsneutral aftale. Det er lige ambitiøst nok, når forlægget er en overenskomstaftale, der ikke har været fornyet i 10 år, siger Finn Diechmann Larsen.

Aftalen blev dog heller ikke udgiftsneutral for CGI. – De har givet noget. Jeg synes, at begge parter har været med til at give det, der skulle til for at få det til at lykkes. Det er jeg meget imponeret over. Og det var virkelig fedt, at sidde sammen med de andre fagforeninger på vores side af bordet. Beslutningsgrundlaget i denne her forhandling har været lidt begrænset grundet omstændighederne. Ved næste forhandling vil vi have medarbejdernes egne konkrete ønsker med, siger Finn Diechmann Larsen.

Nye klubber på tværs Med til aftalen hører, at hver afdeling i virksomheden kan vælge en tillidsrepræsentant på tværs af de fem fagforeninger. Så den næste opgave på Finn Diechmann Larsens liste er at få sat tillidsrepræsentantskabet i system, at få oprettet klubber og arrangeret medlemsmøder.

– Det bliver rigtigt godt. Det er vigtigt med dialog mellem medarbejdere og ledelse på et formaliseret niveau. Det har vi ikke tidligere haft mulighed for. Sådan er det på mange arbejdspladser uden overenskomst, så det kunne også være en ide at gøre det samme som os på arbejdspladser, der er ramt af 50 procents-reglen, siger han.

Barsel er bedst Finn Diechmann Larsen tøver ikke med svaret på spørgsmålet om, hvilken del af den nye overenskomst, han selv er gladest for. – Forbedringer af barsel er fedt, synes jeg, selv om jeg ikke selv er i målgruppen for den. Lige nu stiger gennemsnitsalderen i virksomheden støt. Vi har brug for at tiltrække yngre kræfter. Og det kan det her være med til. Pensionsdelen er også vigtig. Det er noget, man skal have, men ikke rigtigt gider at interessere sig for. Så det er særlig vigtigt, at de fagligt aktive sørger for at have styr på det, siger han. 

Tre udvalgte forbedringer af CGI-overenskomsten Før

Barsel

14 ugers fuld løn + 2 ugers fædreorlov

20 ugers fuld løn + 4 ugers fædreorlov

Pension

9 procent (2/3 dele arbejdsgiverbetalt)

13,8 procent (2/3 dele arbejdsgiverbetalt)

Ingenting

Op til 3,5 procent inkl. feriefridage med mulighed for at købe feriefridage, ferietillæg, pension og aktiekøb

Frit valg

it, medie & industri | 5

200 arbejdspladser blev reddet af medarbejderne Det var medarbejdernes vilje til at finde en løsning og godt tillidsrepræsentantarbejde, der sikrede, at Danish Crown stadig har et slagteri på Bornholm. Forud var et halvt år gået med hårde forhandlinger og uvished TEKST: RANI BECH FOTO: BERIT HVASSUM

Det var i slutningen af maj, at det for alvor gik op for resten af Danmark, at der var hårde forhandlinger i gang på Danish Crown på Bornholm. I kulissen var det hele begyndt for længe siden og langt væk fra Bornholm. Nemlig i januar og i Randers. Danish Crown skulle spare 25 millioner på slagteriet i Rønne. Det kunne ifølge Danish Crown bedst gøres ved, at

6 | it, medie & industri

medarbejderne gik 15 procent ned i løn. Derfor blev tillidsrepræsentanterne kaldt til møde for at få det på plads. Men ingen af dem ville skrive under på sådan en aftale. Og så gik forhandlingerne og et kæmpestort stykke fagligt arbejde i gang. Det førte frem til enten en lønnedgang på otte procent eller en lukning af slagteriet, som for medarbejderne føltes som et valg mellem pest eller kolera. Der blev forhandlet videre for at finde en tredje løsning.

Imens gik medarbejderne på arbejde uden at føle sig sikre på, at de ville kunne blive ved med det. Herunder seks medlemmer af HK it, medie og industri Hovedstaden. – Det så sort ud. Vi vidste ikke, om vi var købt eller solgt. Lønnedgangen på otte procent blev fastholdt helt frem til 28. maj som den eneste mulighed for at beholde vores job. Det føltes som at have en pistol for panden. Hjemme talte vi meget om, hvad vi skulle gøre, hvis slagteriet lukke-

de. Det er svært at finde andet arbejde på Bornholm, fortæller Ann-Mari Engel, der er egenkontrolmedarbejder. Driftskontrolassistent Frank Hessel havde gået med de samme tanker. – Det har hele tiden ligget i kortene, at slagteriet her på Bornholm var udsat og på den måde kom det ikke som den store overraskelse for mig. Jeg havde gået rundt med en lurende følelse i baghovedet. Men jeg tænkte, at beliggenheden ville være en styrke, der måske kunne være med til at redde os. Så jeg lå ikke søvnløs om natten på grund af det. Som tiden gik, blev jeg dog mere urolig, siger han.

Massiv mediebelejring I begyndelsen af juni blev alle medarbejdere kaldt til møde om morgenen. – Vi fik at vide, at der var en lille åbning et eller andet sted. Danish Crowns ledelse kom til Bornholm for at afvente en løsning, fortæller Ann-Mari Engel. Samtidig var medierne rykket massivt ind og nærmest belejrede arbejdspladsen. Sympatien var uden undtagelse på medarbejdernes side. Aviser, som ofte bringer arbejdsgivervenlige ledere om, at konkurrenceevnen bedst kan bevares ved lønnedgang, sammenlignede Danish Crowns

Fakta om aftalen • Aftalen om indskud i medarbejderinvesteringsselskabet, rabatterne fra Bornholms Regionskommune og tilskuddet fra Erhvervs- og Vækstministeriet giver en samlet besparelse på cirka 17 millioner kroner årligt. • Medarbejderne har investeret 3,5 procent af deres løn i selskabet. For HK’erne svarende til fire feriefridage og 1,3 procent af deres fritvalgskonto. • Medarbejderne får indflydelse på, hvordan selskabet administrerer investeringerne via to poster i medarbejderinvesteringsselskabets bestyrelse. Formålet er at opnå en besparelse på 25 millioner kroner pr. år i fem år. • 182 stemte for aftalen. 9 stemte imod. 5 stemmer var blanke.

Ann-Mari Engel og Frank Hessel er glade for at beholde deres arbejdsplads i mindst fem år endnu. De er også meget spændte på, hvad der kommer ud af medarbejderinvesteringsselskabet.

måde at forhandle på med scener fra Godfather-filmen og klandrede slagteri gigantens ledelse for at tilsidesætte arbejdsmarkedets spilleregler. På trods af den store opbakning fra medierne og befolkningen i resten af landet var det også hårdt for medarbejderne, at deres arbejdsplads pludselig var badet i blitzlys. – Vi var belejret i mange dage. Journalisterne holdt vagt og var hele tiden i gang med et interview. Det var lidt hårdt, men egentlig var det ikke os HK’ere, de interesserede sig for. Det var NNF’erne, fortæller Ann-Mari Engel. Frank Hessel er enig. – Det var frustrerende med mediebelejringen, som nok var lidt ude af proportioner. Jeg blev overrasket over, hvor stor mediedækningen var. Men den har også haft en gavnlig og positiv effekt. Jeg er ikke sikker på, at vi ville kunne have opnået resultatet uden den, siger han.

Ros til tillidsrepræsentanten At beholde arbejdspladserne og finde besparelser for Danish Crown var ikke længere kun en sag mellem slagteriet og medarbejderne. Der var også andre aktører med inde over beregningerne. Erhvervs- og Vækstministeriet bevilligede 1,3 millioner kroner årligt i fem år, og Bornholms Kommune gav rabat på spildevandsrensning,

vand og el-distribution for på den måde at bidrage til at opnå besparelsen. Medarbejderne skød 3,5 procent af deres løn ind i et medarbejderinvesteringsselskab – for HK’erne i form af fire ferie fridage og 1,3 procent af fritvalgskontoen. Regeringen og Folketinget har planer om at vedtage en lov, der skal gøre medarbejdernes investering skattefri. – Det er en befrielse, at vide, at man har sit job. Det er en lettelse, at det hele er overstået, og man kan blive ved med at gå på arbejde. Herovre er vi meget glade for NNF-tillidsrepræsentanten. Han har gjort et enormt stykke arbejde. Han får ros alle steder fra, og den er meget velfortjent. Han har virkelig stået fast, siger Ann-Mari Engel. Også Frank Hessel er fyldt med lovord. – Det er en fantastisk løsning. Det er godt forhandlet. Det må man sige. Hvor finder man et job med garanti i fem år i de her tider? På den måde er vi jo rigtig godt stillet, siger han. Spørgsmålet er, om løsningen også er prisen værd. Ann-Mari Engel er ikke i tvivl om, at det er den. – Det er det værd i forhold til at kunne betale vores regninger og beholde vores arbejdsplads. I et større perspektiv er det også vigtigt, at vi fandt frem til den her løsning, for lønnedgangsløsningen ville ikke kun være gået ud over os, men ville have presset hele arbejdsmarkedet, siger hun.  it, medie & industri | 7

Berlingske Media glæder sig over ny ejer I slutningen af juni blev det offentliggjort, at Berlingske Media havde fået ny ejer. Igen! Mediehuset har været igennem nogle turbulente år med skiftende ejere og fyringsrunder. Nu er der smil at spore ifølge tillidsrepræsentanten TEKST: RANI BECH FOTO: SONJA ISKOV

I receptionen står der stadig Mecom på væggen. Og den nye ejer De Persgroep forventes da også først at overtage Berlingske Media ved udgangen af året. Inden handlen kan gå rigtigt igennem, skal den blandt andet godkendes af de hollandske konkurrencemyndigheder. De Persgroep er en belgisk familieejet mediekoncern med noget så sjældent som sorte tal på bundlinjen. Det er dog ikke det i sig selv, der 8 | it, medie & industri

skaber smil blandt medarbejdere og tillidsrepræsentanter i Pilestræde. Det er mere måden, de sorte tal skabes på. – Vi er rigtig glade for at blive købt af den her køber. Det er en ejer, som vil os det godt. Som forstår, hvad det vil sige at drive publicistisk virksomhed og dermed også vil værne om vores mål og værdier, siger HKtillidsrepræsentant Mikkel Ludvigsen. Mange husker nok, at storaktionærerne A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg og Danske Bank i 2000 satte deres aktier til salg efter en kritisk artikel om en våbenproducent

ejet af A.P. Møller-Mærsk. I første omgang blev mediehuset købt af den norske koncern Orkla, som senere solgte til den britiske kapitalfond Mecom.

Mange spørgsmål Mikkel Ludvigsen blev ansat under Orklas ejerskab og blev tillidsrepræsentant lige efter salget til Mecom. Dermed har han erfaring med Berlingske Medias frasalg af lokalaviser. – Min rolle har været at svare på de spørgsmål, der opstår, når kollegerne er

– Det føles som at komme hjem igen, siger tillidsrepræsentant Mikkel Ludvigsen om igen at være ejet af en familieejet koncern og ikke en kapitalfond.

urolige. Mange er ansat på et medie i koncernen, og når der sælges fra og lægges sammen kan det være svært for medarbejderne at vide, hvor de egentlig hører til. Har de samme arbejdsplads med en ny arbejdsgiver eller samme arbejdsgiver og får en ny arbejdsplads, forklarer Mikkel Ludvigsen, som sjældent kender svaret, når spørgsmålene bliver stillet. – Jeg bliver nødt til at kunne berolige uden at give et svar. Der er meget konkurrence i medieverdenen, så Lisbeth (Knudsen, koncernchef i Berlingske Media, red.) har ikke kunnet fortælle os ret meget. Hun var dog god til at fortælle dét, som hun nu kunne under omstændighederne. Det var bare sjældent nok til at kunne besvare spørgsmål, siger tillidsrepræsentanten, der også sidder med i samarbejdsudvalg og er medarbejderrepræsentant i koncernbestyrelsen.

Bedre kultur Sådan vil det formentlig være resten af året. Indtil købet er fuldstændig godkendt og på plads vil det være svært at finde

klare konkrete svar på medarbejdernes spørgsmål. Ved det her salg virker det heller ikke så påkrævet. Glæden over salget fylder medarbejderne med optimisme og tålmodighed. – Selvom det stadig er meget nyt, har vi allerede fået en bedre kultur. Det er sjovere at gå på arbejde, og vi er alle sammen

gladere. Det gælder alle fra lige fra chefer til medarbejdere. Vi har et positivt syn på fremtiden. De Persgroep havde sidste år et overskud på en lille milliard. Det glæder vi os til at være en del af, siger Mikkel Ludvigsen. Ifølge ham kan det mærkes, at krisen er ved at lakke mod enden. Folk bruger flere penge og også på aviser. Det er godt for både aviser og annoncører og sikkert også for ejere af mediekoncerner. Det, at den nye ejer ikke er en kapitalfond, men en vaskeægte publicistvirksomhed giver også en forventning om, at det bliver lettere at være tillidsrepræsentant. – Det er alt for tidligt at sige noget om, hvorvidt og hvordan ejerskabet får indflydelse på vores arbejdsforhold. Jeg tror bestemt ikke, at det er sådan noget med, at vi nu skal til at holde hollandske eller belgiske frokostpauser, hvad det så end vil sige. Vi kan heller ikke skæres meget mere ned, end vi allerede er blevet, siger Mikkel Ludvigsen og fortsætter: – Det vil være forkert at sige, at det bliver lettere at forhandle, men jeg tror, at det måske kommer til at tage kortere tid. De nye ejere har både viden og erfaring inden for publicistvirksomhed. I modsætning til de tidligere ejere kommer vi fra den samme verden med de samme værdier, siger Mikkel Ludvigsen. 

Om De Persgroep • De Persgroep er ejet af Van Thillo-familien og ledes af Christian Van Thillo. • I 2013 var koncernens årlige omsætning på 6,7 mia. kroner. • De Persgroep er opdelt i flere selvstændige selskaber og har tilsammen omkring 2900 medarbejdere. • De Persgroeps udgivelser omfatter i dag bl.a. Belgiens bedst sælgende avis Het laatste Nieuws med et dagligt oplag på 280.000 og 1.183.460 læsere samt De Morgen med 250.840 læsere. • I Holland udgiver De Persgroep fire dagblade med Algemeen Dagblad (AD) som det største med 1.466.000 daglige læsere. • Hertil kommer flere førende websites og mobilaktiviteter og udgivelse af magasiner, ugeblade, kommerciel radio og tv. Kilde: Business.dk

it, medie & industri | 9

Nu vil jeg være solidari Ellen Askholm har i smug været medlem af en gul a-kasse. Hun opdagede dog, at man får, hvad man betaler for. Sammenhold og kompetente råd er dyrere, men efter hendes mening også pengene værd TEKST: RANI BECH FOTO: SONJA ISKOV

Det var ikke fordi, hun ikke vidste bedre. Tværtimod var det en bevidst beslutning, da Ellen Askholm for otte år siden valgte kun at være medlem af en gul a-kasse. For et lille ekstra tillæg til prisen fik hun lidt fagforeningsydelser oveni.

Inden da havde hun været medlem af Danmarks Lærerforening, men blev smidt ud af den, da hun ikke arbejdede som skolelærer og ikke havde gjort det i lang tid. Ellen Askholm var derimod fire år tidligere begyndt som receptionist hos Landbrugsmedierne. – Vi har ingen overenskomst på mit arbejde, så jeg skulle selv finde ud af, hvad

jeg nu skulle være medlem af. HK havde lige bygget et nyt domicil, og det syntes jeg var lidt pamperagtigt. Jeg tænkte også, at jeg ikke er HK’er. Jeg er ikke kontoruddannet. På en måde var jeg ufaglært, fordi jeg ikke har en uddannelse til det. Jeg har bare møvet mig ind og taget det hen ad vejen, siger Ellen Askholm om sine overvejelser. Desuden havde hun i mellemtiden skiftet stilling og var nu både direktionssekretær og leder af et sekretariat med ret til at hyre og fyre. Derfor valgte hun den billige a-kasse-løsning.

Ingen hjælp Efter nogle år i den stilling var det igen tid for nye arbejdsopgaver for Ellen Askholm. Nu var hun blevet webkoordinator – og fik dermed også en ny ansættelseskontrakt. – Den havde jeg brug for, at de kiggede igennem. Men jeg syntes ikke, at det var nogen hjælp. Deres jurist sagde kun ting, som jeg selv kunne have fundet frem til. Så jeg tænkte, at jeg nu måtte tage mig sammen og få en rigtig fagforening, siger hun, og tilføjer, at det føles godt for samvittigheden at komme tilbage til en rigtig fagforening. – De gule fagforeninger læner sig op af 150 års kompetencer og overenskomster, som er indgået af nogle andre. På et tidspunkt, kan man ikke længere tillade sig bare at hægte sig på. Jeg følte mig usolidarisk og talte ikke højt om, at jeg var medlem hos en af de gule fagforeninger. Det er en fortærsket floskel, men det handler jo om at stå sammen, siger Ellen Askholm. Hun kan sagtens forstå, hvorfor medarbejderne ser gennem fingre med overenskomster, når ledelsen alligevel sørger for gode forhold. Ellen Askholm har sjældent manglet noget, der kunne fås i en overenskomst. Hun har blandt andet fået den efter-

– Der er ikke noget modsætningsforhold mellem at være tilfreds med forholdene på sin arbejdsplads og samtidig ønske sig et sikkerhedsnet i form af en overenskomst og dermed også muligheden for at stå sammen om nogle ting, siger Ellen Askholm. 10 | it, medie & industri

isk – igen

– Det føles godt for samvittigheden at komme tilbage til en rigtig fagforening, konstaterer Ellen Askholm.

uddannelse, hun kunne tænke sig. Hendes arbejdsplads har været særdeles forstående, da graviditetskomplikationer forhindrede hende i stort set andet end at ligge ned. Inden en decideret sygemelding fik hun lov til at arbejde hjemmefra i to måneder.

Gode forhold Der er ikke meget at klage over, og det gør Ellen Askholm bestemt heller ikke. Hun ved bare godt, hvor de gode forhold kommer fra og, hvor let de kan forsvinde. Mens den administrative del af arbejdspladsen er uden overenskomst, har den anden halvdel af arbejdspladsen – nemlig journalisterne, en særdeles god overenskomst. – Jeg har været misundelig, fordi journalisterne på min arbejdsplads har rigtig gode forhold. Blandt andet havde de allerede i 80’erne uden videre syv ugers ferie. Dengang var der en leder, der syntes, at forskellen mellem goderne var for stor. Så vi administrative fik mulighed for med anciennitet

at arbejde os op til at få to ugers ekstra ferie – ligesom journalisterne. På et tidspunkt blev den mulighed taget fra os igen, fordi det kunne man, siger Ellen Askholm. De administrative medarbejdere har i sagens natur heller ingen tillidsrepræsentant på arbejdspladsen. I dagligdagen er det sjældent noget, der mangler som sådan. Det virker naturligt, at journalisterne har deres faglige fællesskab omkring deres fælles fag. Den administrative del af medarbejderne er placeret i små teams med vidt forskellige arbejdsopgaver og kompetencer. Det kan eksempelvis være en grafisk gruppe, en sælgergruppe, en administrativ gruppe og en salgsadministrativ gruppe. – Vores arbejdsplads har ligesom mange andre også været ramt af sparerunder og nedskæringer på grund af krisen. Hver gang har det været nemmere at finde besparelserne blandt de administrative, fordi der ikke er så mange regler, selv om jour-

nalisterne er en langt dyrere arbejdskraft. I bagklogskabens klare lys burde vi måske have stået sammen og ville dermed måske også have været mindre sårbare, siger Ellen Askholm.

Vi arbejder jo bare Spørgsmålet er, om kollegerne deler hendes refleksioner. Det kan Ellen Askholm af gode grunde ikke vide, da samtaleemnet indtil videre ikke er dukket op i frokost- eller kaffepauserne. I hvert fald ikke sådan direkte. – Alle vi administrative har en respekt for hinanden og vores forskellige fagligheder, selvom vi ikke er fælles om dem. Vi har måske mere sådan stået lidt sammen om at være uorganiserede over for den store organiserede gruppe med små indforståede kommentarer. Når en af dem igen skulle på sabbat eller sådan noget, har vi andre vekslet det blik, der siger »Ja, det skal vi jo ikke. Vi arbejder jo«, smiler Ellen Askholm.  it, medie & industri | 11

– Hvis man ikke længere er nervøs, når man skal holde en tale, så har man måske holdt lidt flere, end man burde, siger Susanne Bahne Hansen.

Vis mig dit skrivebord … Fortæller et skrivebord noget om, hvem det er, der sidder ved det? Det gør det uden tvivl, når det gælder Susanne Bahne Hansen, der her ser tilbage på mere end to år som formand for Dansk Laborant-Forening TEKST: RANI BECH FOTO: SONJA ISKOV

– Øh… Hvilket skrivebord? spørger Susanne Bahne Hansen. Hun står midt i en pause på et kursus og har brugt det korte pusterum til at ringe op for at besvare en sms, der tikkede ind på hendes telefon 10 minutter tidligere. Hun ved, at det handler om at finde et tidspunkt til et interview – og er allerede forberedt på at finde frem til de få ledige timer i kalenderen, der er mellem job, tillidshverv og familien. Men hun omstiller sig hurtigt til at fokusere på sted i stedet for tid. – Jamen, jeg har jo et bord i Novozymes A/S, et derhjemme og ellers så er jeg jo ret meget på farten og vant til at arbejde alle steder fra, uddyber Susanne Bahne Hansen. 12 | it, medie & industri

Hun arbejder også hjemmefra, men det skrivebord er ikke det første, hun kommer i tanke om. Måske fordi det egentlig slet ikke er et skrivebord. Det er et spisebord, som i virkeligheden er en dør. Og også en slags vandret opslagstavle/scrapbog over alt, hvad Susanne Bahne Hansen har foretaget

sig i sit liv. Der er billetter, valuta fra fremmede egne – og den tokrone, hun fik af LOs næstformand Lizette Risgaard efter sin første tale på en rigtig talerstol for en større forsamling. Det var til en HK-kongres. Dengang var hun nervøs. Det er hun stadig, når hun indtager talerstolen.

Dansk Laborant-Forening (DL-F) • Dansk Laborant-Forening blev grundlagt i 1957 og har omkring 10.000 medlemmer. • Medlemmerne er blandt andet laboranter, laboratorieteknikere, miljøassistenter, miljøteknikere og studerende/praktikanter, der er ansat på private og offentlige kontrol- og produktionslaboratorier, på forskningsinstitutioner og på højere læreanstalter. Dertil kommer professionsbachelorer i laboratorieteknologi og laboranter med relevante diplomuddannelser. • Formanden for foreningen vælges på et delegeretmøde for tre år ad gangen.

– Jeg ryster stadig på hænderne. Inden jeg skal tale, stiller jeg mig klar ved siden af talerstolen under den foregående taler. Jeg er blevet bedre til at holde tale igennem tiden, men jeg kan ikke bare springe op fra salen, når mit navn bliver nævnt. Hvis man ikke længere er nervøs, når man skal holde en tale, så har man måske holdt lidt flere, end man burde, siger hun.

Større synlighed Taler, fortællinger, debatter, blogs, medlemskommunikation og en lang række møder er en del af formandsopgaven – som Susanne Bahne Hansen har løftet i snart hele valgperioden. Til marts 2015 vil det vise sig om, hun har gjort det til medlemmernes tilfredshed. – Jeg har fundet bladet LABORANTEN frem for at se, om jeg selv synes, at jeg har levet op til det, jeg lovede, dengang jeg blev valgt. Men det er faktisk ikke min opgave at vurdere det. Det er op til medlemmerne selv, fastslår hun og forsætter: – På delegeretmøde blev der lagt stor vægt på, at vi skulle være mere synlige. Jeg har indført en aktivitetskalender på de interne rækker – en oversigt over alt, hvad der foregår i Dansk Laborant-Forening. Der er møder, kurser, arrangementer, besøg hos klubber eller på arbejdspladser, studietræf og konferencer. Ud over, at det er praktisk i sig selv, så har det også den fordel, at vi alle er mere tilbøjelige til at få fortalt om det ude på arbejdspladserne. Det er vigtigt for mig, at især bestyrelsen ved, hvad vi egentligt går og har gang i – i detaljer. Når vi har været i medierne, praler vi også med det. Det er jo vigtigt, at medlemmerne kan se, hvad vi laver, og hvad arbejdet fører til. Hemmeligheden ved at være en god formand handler i Susanne Bahne Hansens øjne om at kunne skabe fornyelse uden at hælde barnet ud med badevandet. – Det er vigtigt, at der ikke sker en revolution i forbindelse med et formandsskifte. Der er en masse gode ting, som fungerer, og som medlemmerne er glade for og vant til at få. Det skal der ikke laves om på. Det betyder ikke, at der ikke er plads til forny-

Fem ting, du ikke vidste om Susanne Bahne Hansen • Hun er også fodbolddommer i sin fritid. • Hun har alle de køkkenredskaber, ethvert madøre drømmer om, men hun laver stort set aldrig mad. • Hun foretrækker oplevelsesferier – som f.eks. et højskoleophold i 2013. • Hun startede et elevråd i sin studietid i Slagelse. • Hun har været medlem af HK siden 1997.

else. En af de ting, der har været vigtig for mig, er at sætte mere fokus på faget og teknologi. Vi har haft flere arrangementer med den type fagligt indhold, siger Susanne Bahne Hansen.

Tro på det Dengang ved delegeretmødet i 2012 på Hotel Nyborg Strand havde Susanne Bahne Hansen overvejet, hvad det ville indebære at være formand. – Vi var to kandidater til posten. Jeg kan huske, at der var en, der overrasket sagde til mig »Den slags plejer I da nok at kunne ordne i fred og fordragelighed og uden kamp« Det gav mig faktisk lidt blod på tanden. Den der forestilling om os laboranter som de pæne piger – og det er ikke et kompliment. I HK it, medie og industri Hovedstaden ved de andre faggrupper – også de mere mandsdominerede – godt, at det ikke

er sådan, det forholder sig. De ved godt, at vi er lige så fagligt aktive som dem. Men det bidrager nu alligevel lidt til den der »Vi skal vise dem«-stemning, siger hun. Den attitude kræver bare også, at man er sikker på, hvad man går ind til. – Jeg troede på, at jeg havde nok erfaring og det, der skulle til for at kunne være med til at fortsætte arbejdet i Dansk Laborant-Forening. Jeg var sikker på, at jeg havde evnerne til formandsopgaven – det at være politiker, men samtidig også at være administrator og skabe overblik for alle over, hvad foreningen har gang i. Jeg vil stadig gerne være formand for Dansk Laborant-Forening, men jeg er også klar over, at man ikke altid selv vælger sin karriere. Hvis folk genvælger mig, så må det være fordi, de synes, at jeg har gjort det godt. Det er ikke op til mig at vurdere det, siger Susanne Bahne Hansen. 

Susanne Bahne Hansen er typen, der ser muligheder, hvor andre ser døre. Hendes spisebord er en dør. Hendes to-do-liste er tilfældigvis også hendes entredør. it, medie & industri | 13

Novo Office laver ekstra indsats for kontoreleverne Netværk til det første job, faglig sparring og hjælp til fagprøver er blandt de mange tilbud, HK-Klubben Novo Office er i gang med til kontoreleverne. Klubben skal nemlig gerne være et sted med mange fordele og ikke kun et sted for løsning af problemer, der allerede er opstået TEKST: RANI BECH FOTO: SONJA ISKOV

Egentlig var det ret tilfældigt for både Linda Piil Pedersen og Tonni Nielsen, at de hver især blev kontorelever i Novo Nordisk. Tonni Nielsen spillede håndbold på højt plan og havde regnet med at gøre karriere ad den vej. Det satte en skade en stopper

for. Og så måtte han finde en ny vej. Han faldt over en masse jobopslag hos Novo Nordisk blandt andet som kontorelev. Det er fire år siden nu. Uddannelsen førte til et vikariat, som efterfølgende blev afløst af en fast stilling. Linda Piil Pedersen havde også andre drømme end at blive receptionist, men det var inden for handel og kontor, at der var

en åbning ind til arbejdsmarkedet. Sidste år fejrede hun 30 års jubilæum hos Novo Nordisk. Der er sket meget med uddannelsen siden dengang. Mens Linda Piil Pedersen var et år to forskellige steder under sin elevtid, er eleverne nu rundt i tre afdelinger otte måneder ad gangen. I dag er uddannelsen mere krævende i sig selv, men den foregår i et vist omfang også uden for arbejdstiden. – Det er mit indtryk, at mange elever læser om aftenen eller læser videre lige så snart, de er færdige som elever. Mange synes, at det er en god ide at tage noget uddannelse ved siden af. Folk oplever, at de vil blive ansat på grund af det, de laver ved siden af og i deres fritid, siger Linda Piil Pedersen Det kan Tonni Nielsen bekræfte. – Det er det helt store samtaleemne blandt de cirka 50 elever i Novo Nordisk. Det ved jeg, fordi jeg også er elevvejleder. Jeg blev selv meget målrettet under min uddannelse. Det var jeg ikke, da jeg søgte stillingen. Jeg begyndte at læse til akademiøkonom, siger han og fortsætter: – Det blev for meget for mig. I min fritid spiller jeg håndbold. Jeg træner også et hold, og så var jeg jo i forvejen i gang med en uddannelse. Jeg var bange for, at jeg ville kollapse til sidst. Jeg har hørt om stresstilfælde blandt elever, fordi konkurrencen er så hård.

Ekstra vejledning

Tonni Nielsen og Linda Piil Pedersen er i gang at gøre HK-klubben Novo Office attraktiv for eleverne – og resten af medlemmerne. En klub skal ifølge dem være noget, medlemmerne kan bruge til noget i dagligdagen, og ikke kun når der er opstået et problem på arbejdspladsen. 14 | it, medie & industri

Akademiuddannelsen blev droppet, så Tonni Nielsen kunne fokusere på de andre bolde i luften. Nu, hvor han har fået fast job, overvejer han at læse en HD om aftenen. Det er blandt andet den slags beslutninger, Novo Office gerne vil vende med eleverne.

– Jeg ville have haft gavn af det, da jeg var elev. Jeg ville gerne have haft en person, jeg kunne gå til for at tale om, hvorvidt jeg skulle tage noget ekstra uddannelse. Der kunne jeg godt have brugt en ekstra sparring, siger Tonni Nielsen. Linda Piil Pedersen nikker sammenstemmende. – Vejlederne synes ofte, at det er en god ide at tage uddannelse ved siden af uddannelsen. Så eleverne har brug for at få at vide, at det også er muligt at tage en ting ad gangen. Og hvis der opstår problemer med vejlederen, er det godt at have en ekstra person at kunne tale med det om, siger hun, og tilføjer, at det også handler om at skabe et netværk uden for afdelingerne. – Der er et elevnetværk, men at gå fra at være elev til at være færdiguddannet, er noget helt andet. Det er ikke længere så beskyttet, og man opdager, hvor meget, man egentlig skal kunne. Jeg har brugt mit netværk ret meget til det, siger Tonni Nielsen.

– Det er vigtigt at få fat i medlemmerne, inden problemerne vokser sig for store, mener Linda Piil Pedersen, der sidste år fejrede 30 års jubilæum som receptionist hos Nove Nordisk.

Bredt netværk Eleverne er spredt ud over hele Novo Nordisk, og i nogle afdelinger er der måske kun en enkelt elev. Så der er ikke så mange muligheder for at tale med hinanden og dele erfaringer og oplevelser i løbet af arbejdsdagen. – Vi har talt om, at vi godt kunne tænke os, at Novo Office bliver et samlingssted for eleverne. Vi har mange aktiviteter og arrangementer for dem om for eksempel eksamensangst eller hjælp til fagprøven, siger Tonni Nielsen. Klubben har også den fordel, at både elever og færdiguddannede kolleger vil kunne møde hinanden i et andet regi og bruge hinanden. – Det er vigtigt at få belyst, at der er fordele ved at være medlem af klubben, også selvom der ikke er problemer på arbejdspladsen. De færreste regner med at få problemer, og vi skal også være mere end en forsikring mod det, siger Linda Piil Pedersen. Ifølge hende handler det om fagligt engagement og om at sørge for at fortælle, at 1.000 medlemmer, der står sammen, har større sandsynlighed for at opnå et godt resultat, end 500 medlemmer. – Engang fik vi at vide, at vi ikke måtte tale løn. Og så gjorde vi ikke det. Det har

– Når man skifter fra at være elev til at være færdiguddannet, er det en stor fordel at have skabt sig et netværk, man kan bruge, siger Tonni Nielsen, der selv har brugt sit netværk meget.

været lidt tabu. Jeg oplever også, at der er en tendens til at tro, at Novo Nordisk giver os en masse goder for vores blå øjnes skyld. Mange tænker ikke over, at der er nogen, der sidder og forhandler for dem, siger Linda Piil Pedersen og tilføjer: – Vi kan også godt mærke, at tiderne er skiftet, og at ingen længere kan være lige så sikker på sit job som tidligere. Flere bliver stressede, og nogle bliver dårligt behandlet. Vi vil gerne have fat i medlemmerne, inden et problem vokser sig stort, siger Linda Piil Pedersen. Derfor er det godt at tage fat i eleverne, som jo er nye på arbejdsmarkedet. Tonni Nielsen tænkte selv ikke meget over, om

han skulle være med i en fagforening og i så fald hvilken. – Det var lidt et tilfælde, at jeg blev medlem af HK. Jeg fik en indmeldelsesblanket, som jeg udfyldte, og så tænkte jeg ikke mere over det, før jeg var færdig som elev. Så undersøgte jeg, om jeg skulle fortsætte mit medlemskab, siger han. Det skulle han, og han stillede også op til bestyrelsen i Novo Office. – Jeg ville gerne være med til at gøre noget for eleverne, fordi jeg selv som elev ikke kendte til Novo Office. Rigtig mange elever er medlem af klubben uden at vide det, og det skal vi have ændret, siger Tonni Nielsen.  it, medie & industri | 15

Skab et godt psykisk arbejdsmiljø på din arbejdsplads Med hjælp fra HK it, medie og industri kan du være med til at forebygge dårligt psykisk arbejdsmiljø på din arbejdsplads. Små konflikter kan tages i opløbet, så de ikke vokser sig alt for store og fører til stress og sygemeldinger TEKST: RANI BECH

Psykisk dårligt arbejdsmiljø og stress går ofte igen, når medlemmer ringer ind til HK it, medie og industri Hovedstaden. Ofte passer konflikterne ikke ind i den gældende jura. Nogle gange er konflikterne mellem kolleger eller faggrupper på arbejdspladsen og altså ikke »traditionelle« konflikter mellem arbejdsgivere og medarbejdere. – Små problemer kan vokse sig store, fordi der ikke bliver talt om dem. Nogle gange er konfliktens parter ikke klar over, at der er en konflikt, men kan bare mærke, at der er en dårlig stemning. Mange affejer det blot som en dårlig dag. Men pludselig har der været for mange dårlige dage i træk,

og ingen kan huske, hvordan det egentlig begyndte, fortæller faglig sekretær Steen Bonde Jensen, der netop har færdiggjort en master i konfliktmægling. Ofte ringer medlemmerne først til HK, når de ikke længere ser en anden udvej. Så forsøger HK at hjælpe, men selv om sagen bliver løst via forhandling eller jura, kan det stadig være en voldsom erfaring at have med i bagagen uanset, om medlemmerne bliver på arbejdspladsen eller som følge af konflikten foretrækker at finde en ny.

Løs konflikten – Jeg ser ofte, at personer, der er udsat for konflikter, spændinger eller dårlig stemning på arbejdspladsen langt hen ad vejen vender det ind i mod sig selv og påtager sig

ansvaret eller skylden for det. Ofte griber de til løsningen »Du får ret, jeg får fred« eller »Vi må nøjes med at blive enige om at være uenige«. Så er konflikten måske blevet fejet af banen, men den er ikke blevet løst, forklarer Steen B. Jensen. Det kan være en rigtig god ide at få et råd eller en samtale med en udeforstående og neutral part, som kan være med til at sikre, at en samtale om konflikten forløber på en god måde for begge parter. – Formålet er ikke nødvendigvis at blive enige eller endda at acceptere modpartens synspunkter. Det handler rigtig meget om at begge parter bliver hørt og forstået. Når det sker, er der ofte ikke længere den samme grobund for en konflikt, men derimod kan kimen til et godt psykisk arbejdsmiljø være lagt, siger Steen B. Jensen.  Er du part i eller vidne til en konflikt på din arbejdsplads, kan du ringe til Steen Bonde Jensen og høre mere om konfliktmægling på tlf. 3330 2308.

AFDELINGENS LEDIGHEDSTAL 2014

MARTS/APRIL

Funktionærer

Antal

Pct.

Antal

Pct.

178

4,7

165

4,4

Kontor og administrativt arbejde (herunder sekretærer og kontorassistenter)

JULI

Regnskab og beregningsarbejde (herunder bogholdere og regnskabsassistenter)

3,7

3,4

Salg, indkøb og financiering (herunder salgskonsulenter og sælgere)

4,2

5,2

156

9,4

187

11,4

4,2

5,3

Grafisk arbejde (herunder grafikere og dtp´ere) IT/EDB (herunder programmører og konsulenter) Registreringsarbejde (herunder driftsassistenter og lagerekspedienter)

5,5

4,6

Laboratorier & Miljø (herunder laboranter og laboratorieteknikere)

1,6

1,5

508

4,4

508

4,5

Total funktionærer

Timelønnede 9

4,5

4,6

Grafisk trykkere

Bogbindere

7,2

6,1

Serigrafer

25,6

26,0

4,4

8,3

7,8

567

4,7

562

4,7

Trykkeriarbejdere Total timelønnede TOTAL AFDELINGEN

OBS! Tallene er ikke et udtryk for den reelle ledighed, idet adskillige ledige kolleger er faldet ud af dagpengesystemet som følge af regeringens stramninger i Dagpengeloven. Den reelle ledighed er derfor højere, end tallene viser.

16 | it, medie & industri

KURSER, MØDER, ARRANGEMENTER 

Efterår i HK Grafisk Kommunikation Hovedstaden

NYT I CC

KREATIV I PHOTOSHOP

SERIGRAFI WORKSHOP

INSPIRERENDE INFOGRAFIK

WORDPRESS

SEX, STRESS, SERIFFER OG STRIKKEOPSKRIFTER

INDESIGN TIL TABLETS

MUSE

FREMTIDENS IDENTITET

AFTER EFFECTS

PORTRÆTFOTO MED MALTE

Glæd dig også til... Besøg hos CIID / Humor i grafisk design / Lommefilm / , , Særvisning af filmen Sign Painters / Spildesign - og meget, meget mere...

Se hele programmet og tilmeld dig her...

Der kommer løbende nye arrangementer til, så hold øje med os på Facebook.

facebook.com/grafiskkommunikation

goo.gl/KLd9gx

NYE TILLIDSREPRÆSENTANTER Michael Brun Halter

TATA Consultancy Services Danmark Aps.

Maria Jensen

Ferring Pharmaceuticals A/S

DE, funktionæroverenskomsten

DI, funktionæroverenskomsten (tiltrådt)

Kamilla Duvander

Nilfisk-Advance A/S

Kenneth Pedersen

Eson Pac Danmark A/S

DI, funktionæroverenskomsten

Dansk Industri, emballageoverenskomsten

Susanne Irmark Andersen Eurofins Pharma A/S

Helle Gyrsting Sørensen A/S Information

DI, funktionæroverenskomsten

Særoverenskomst

Helle Simonsen

Chr. Hansen

Anne Ankersen Benner

DI, funktionæroverenskomsten

Særoverenskomst

Jimmy Madsen

Atos IT Solutions and Services A/S

Brit Sandra Andersen

Berlingske Media A/S

DI, funktionæroverenskomsten

(Stedfortræder)

DMA, funktionæroverenskomsten

Danmarks Nationalbank

it, medie & industri | 17

KURSER, MØDER, ARRANGEMENTER NYE ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER

KONTORKLUBBEN

Erik Jensen

August Faller A/S

Generalforsamling

Tim Erik Mikkelsen

MAN Diesel & Turbo

Christina S. Petersen

Haldor Topsøe A/S

Liselotte Saustrup Kirk

LEO Pharma A/S

Susana Edith Bigler

LEO Pharma A/S

Dato: Mandag 22. september 2014 – Kl. 17.00 Sted: HK Hovedstaden, mødelokale 3, Svend Aukens Plads 11, 2300 Kbh. S

Abdelghani Ajane

LEO Pharma A/S

Line Baierby

Dako Denmark A/S

Britt Englezakis

DONG Energy Sales & Distribution A/S

Dan Mathisen

Eson Pac Denmark A/S

Anne Jensen

H Lundbeck A/S

Signe Bastegaard

Novozymes A/S

Tina Jensen

Novozymes A/S

Lars Kofoed

Nofo Print A/S

Nicolaj Wittus

Ferrosan A/S

HK Classic – Efterårets fyraftensmøder Stress Føler du sig stresset eller har du tidligere været ramt af stress? Tine Cranil giver dig et indblik i teknikker til at undgå at ende der igen. Vi ser på, hvad der foranlediger stress, og hvordan man kan være i en travl hverdag uden at blive påvirket negativt af stress. Tirsdag 30. september – tilmelding senest 23. september

Barselscafe Venter du dig? Måske er du eller din partner allerede på barsels- eller forældreorlov? Kom og hør om rettigheder og regler i forbindelse med graviditet, adoption og barsel. Få styr på varslingsfrister, løn, barselsfonde og dagpenge og få mulighed for at dele erfaringer med andre i samme situation. Du er naturligvis meget velkommen til at tage din ægtefælle eller partner og eventuelt jeres baby med. Tirsdag 7. oktober – tilmelding senest 30. september.

Fyraftensmøderne finder sted i medlemshuset på Svend Aukens Plads 11, de starter alle kl. 17 og varer typisk to-tre timer. Der bliver serveret noget at spise og drikke undervejs. Du tilmelder dig til på www.mithk.dk eller ved at sende en mail til sekretariat.hovedstaden@hk.dk.

Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning og fremtidigt virke 3. Indkomne forslag 4. Valg til bestyrelsen a. Valg af formand for 2 år b. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år c. Valg af 1 bestyrelsesmedlem for 1 år d. Valg af 3 suppleanter for 1 år 5. Eventuelt Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være Kontorklubben, att. Anne Berggren, i hænde senest mandag 15. september 2014. Tilmelding til en lækker menu efter generalforsamlingen på www.hk.dk senest mandag den 15. september 2014. Tilmelding til selve generalforsamlingen er ikke nødvendig.

KONTORKLUBBEN Regnskabets »varme« punkter Regnskabsforståelse og -analyse for ikke-økonomer Onsdag 8. oktober 2014 kl. 17.00-20.30 i HK Hovedstaden, Svend Aukens Plads 11, 2300 København S. Vil du kunne tale med om regnskab på et rimeligt niveau? Skal du kunne gennemskue, hvad der reelt gemmer sig bag tallene i et regnskab? Kurset er en kort introduktion til området, der giver dig en grundlæggende forståelse for regnskaber og simple analyser heraf, hvad enten det er din virksomheds eller din forenings/klubs regnskab. Kurset vil sætte dig i stand til at: • forstå regnskabets helhed og analysere dets enkeltdele • gennemskue, hvad der gemmer sig bag tallene • vide, hvad du især skal have fokus på ved regnskabslæsning • beherske regnskabsmæssige begreber og forstå sammenhænge • stille relevante spørgsmål til regnskaber Underviser: Direktør, cand.merc. H. P. Hansen fra SUPPLEMENT AS. Tilmelding på www.mithk.dk eller på mail til Anne Berggren 01anb@hk.dk senest mandag 22. september 2014, hvorefter du modtager bekræftelse eller eventuelt afslag. Der vil være et lettere traktement.

18 | it, medie & industri

KURSER, MØDER, ARRANGEMENTER 

KONTORKLUBBEN Optag og rediger film på iPhones med Kontorklubben IMI Onsdag 12. november 2014 kl. 17-20.30 afholder Kontorklubben et arrangement, hvor du lærer at optage små film og siden at redigere i dem, så de bliver helt perfekte. På kurset vil vi få en kort intro til at downloade appen, og siden hvordan den fungerer. Dernæst skal vi selv i ”marken” og optage en kort film, hvor vi efterfølgende lærer at redigere og sætte underlægningsmusik på videoen. Dette kursus er kun for iPhones – og du skal selv medbringe din mobil. Vær opmærksom på, at du skal have en iTuneskonto tilknyttet din mobil, så du kan downloade appen. Kontorklubben vil være vært for en sandwich og en vand i løbet af kurset. Deltagerantallet er sat til 20 personer, så tilmeld dig hurtigst muligt til denne aften. Tilmeldingen, som er bindende, skal ske snarest muligt eller senest mandag den 20. oktober 2014 på www.hk.dk. Kurset holdes i HK Hovedstaden, Svend Aukens Plads 11, 2300 København i lokale 3.2.

TYPOGRAFERNES SENIORKLUB • Onsdag 10. september kl. 11.00: Medlemsmøde. Poul Kragelund kommer og fortæller om Storm P’s liv og levned. Efteråret er præget af klubbens 40 års jubilæum. Der sælges billetter til jubilæumsfesten. 100 kr. pr. næse (både for medlemmer og ledsagere). Der vil også blive solgt billetter til julefrokosten. Pris 175 kr. for medlemmer og 225 kr. for ledsagere. • Onsdag 8. oktober kl. 11.00: Medlemsmøde. Ivan Liljebæk underholder om George Formby. Her vil der også kunne købes billetter, både til jubilæumsfest og julefrokosten • Fredag 7. november kl. 11.00-14.00: Jubilæumsreception i HK Hovedstaden (Svend Aukens plads) den runde sal. • Onsdag 12. november kl. 13.00: 40 års jubilæumsfest på Damhuskroen. Der serveres stor jubilæumsmiddag med drikkevarer ad libitum. Jubilæumstale og musik hele dagen. Festen slutter kl. 17.00. • Onsdag 10. december: Vi holder julefrokost. • Onsdag 14. januar kl. 11.00: Nytårskur! Vi ønsker hinanden godt nytår.

BOGBINDERNES SENIORKLUB • Tirsdag 2. september: Cafe Evergreen med topper og brunch. Pris 180 kr. • Tirsdag 7. oktober: Poul Christensen fortæller om Jeppe Åkjær og har lidt sjov i baghånden. • Tirsdag 4. november: Summemøde – der sælges billetter til julefrokosten. Pris 250 kr. • Tirsdag 2. december: Julefrokost kl. 12. Pris 250 kr. Hvor der ikke er angivet andet mødetidspunkt, ses vi kl. 10.30 i Cirkel-Ordenen, Falkonér Alle 96, 2000 Frederiksberg.

Hvor intet andet er nævnt, holdes møderne på Damhuskroen. Ved jubilæumsfest og julefrokost går vi ind ad hovedindgangen (Roskildevej). Ellers som normalt ved medlemsmøder ad Auroravej. Formand: Erik Eriksen, 3887 8639, erikoggusta@live.dk Næstformand: Erling Schrøder, 3889 1006, beer@live.dk Kasserer: Flemming Larsen, 3555 3084, flaben@mail.com Sekretær: Ove Rasmussen, 5151 9168, overas@adr.dk Bestyrelsesmedlem: Diana Lorentzen, 4364 3930, dianalorentzen@gmail.com Suppleant: Willy Døj, 4484 7536, willy-d@vip.cybercity.dk Suppleant: Carsten Pedersen, 2040 5574, clspedersen@gmail.com

APFEL Aktivitetsudvalget for pensionister, efterlønnere og ledige www.apfel-hk.dk Medlemsmøder den 1. og 3. onsdag i måneden i »Kvartershuset« på Borgbjergsvej 30, kl. 10. Indgang fra »Den Røde Plads«, Gustav Bangsgade 28. 29. august 24. september 22. oktober 26. november 5. december

Museet for Søfart Tøjhusmuseet Bowling Musikmuseet Julefest

NYHEDER FRA DIN

FAGFORENING

Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev fra HK it, medie & industri og vær opdateret på, hvad der sker i din fagforening.

www.imi.hk.dk it, medie & industri | 19

Interesserede medarbejdere i telefonen Da Janne Walsøe meldte sig ind i HK igen efter anbefalinger fra veninder, blev hun positivt overrasket over den gode service, der mødte hende i telefonen

– I stedet for kun at fokusere på de negative oplevelser, skal vi huske at rose hinanden, mener Janne Walsøe.

TEKST: RANI BECH FOTO: SONJA ISKOV

Egentlig har Janne Walsøe været medlem af HK i cirka 30 år – i en periode dog kun af a-kassen for at kunne sikre sin efterløn. – Nu ville jeg så også gerne være medlem af fagforeningen, og jeg ringede derfor ind til HK. Jeg vidste ikke, hvilken afdeling jeg hørte under og havde også andre spørgsmål. Heldigvis blev jeg mødt af meget venlige medarbejdere, som lyttede interesseret til mig og gav sig tid til at hjælpe mig, fortæller Janne Walsøe, og fortsætter. – Det var en dejlig oplevelse for mig at blive mødt af så medlevende medarbejdere. Jeg blev stillet om et par gange, og hver gang var det en positiv og interesseret medarbejder, jeg talte med. Janne Walsøe havde hørt en veninde fortælle om et rigtigt godt kursus i HK, som hun havde været på. – Det samme kunne andre fortælle mig om. Jeg hørte fra en veninde, at hun havde været på et rigtigt godt kursus i HK. Det fik mig til lige at gå ind på hjemmesiden for at se lidt på udbuddet. En fin hjemmeside, hvor der bestemt var nogle ting, som jeg godt kunne bruge både rent arbejdsmæssigt men også på det personlige plan, siger hun, og tilføjer: – I Danmark er vi ikke så gode til at rose hinanden og huske de gode oplevelser. Det er ofte de negative, vi fokuserer på. Så i stedet for at holde den positive historie for mig selv, ville jeg gerne dele den med jer. 

OPLEV HK IT, MEDIE OG INDUSTRI H OVEDSTADEN PÅ FACEBOOK På vores facebookside finder du masser af billeder og små historier fra andre medlemmer og måske din kollega. Der er også nyheder, mens de sker og information om særlige arrangementer. Med vores side mener vi i høj grad også DIN side. Du kan dele en historie, et godt råd eller en interessant erfaring med andre medlemmer. Det kan være fra din arbejdsdag, et spændende arrangement eller en social begivenhed med kollegerne.

Hvis du synes, at der mangler noget, er forslag også mere end velkomne. Du finder os ved at skrive HK it, medie og industri i søgefeltet på facebook. Tryk på »synes godt om siden«, så du ikke går glip af noget – og sig det videre til dine kolleger, så de kan gøre det samme.