Herefordbladet Juli 2023

Kortsigtet strategi

Sommer i PR shoppen

Dommerseminar

Hereford x Malkeko

Forbedringer af avlsværdivurderingen

Udgivet af Herefordforeningen siden 1970

Brørupvej 15, Hylke

8660 Skanderborg

E-mail: formand@hereford.dk

REDAKTØR

Aase Ingerslev

UDGIVELSER 2022

April, juli, oktober, december, i alt fire numre.

SEND ARTIKLER OG ANNONCER

Redaktør Aase Ingerslev, tlf. 25 62 17 61

E-mail: redaktor@hereford.dk

Sidste frist for artikler og annoncer er den 1. i måneden før udgivelse.

LAYOUT OG TRYK

Østvendsyssel Folkeblad og Uge-Posten, Industrivej 12, 9750 Østervrå

Tlf. 98 95 18 81.

E-mail: kirsten@oestvend.dk

www.østvendsysselfolkeblad.dk

WEBSHOP

Tina Sønderskov, 23 24 22 78

E-mail: webshop@hereford.dk

KLUBFORMÆND

NORD Carsten Møjbæk, Hadsundvej 14, Astrup, 9510 Arden

Tlf. 20 21 75 16

E-mail: lone.carstenm@gmail.com

MIDT Per Windfeldt Kristensen

Brørupvej 15, Hylke, 8660 Skanderborg, Tlf. 21 28 56 74

E-mail: formand@hereford.dk

VEST Vagn Hoffmann Hansen

Toftvej 18, 7500 Holstebro

Tlf. 97 43 00 19

E-mail: vh1@pc.dk

SYD Helle Dalgaard Bastrup

helledalgaardbastrup@gmail.com

Tlf. 29 36 38 47

FYN Klaus Brems

Lindvedvej 36,5260 Odense SØ

Tlf. 24 98 09 90 E-mail: Klausbrems@icloud.com

ØST Peter Birch, Staldbirch’s Hereford

Ejbyvej 47, 4070 Kr. Hyllinge

Tlf. 20 45 42 15

E-mail: sbhereford@gmail.com

TYRESÆD – KØB OG SALG

Avlsudvalget Ib Ravn tlf. 40 11 70 05

E-mail: ibsa@profibermail.dk

www.hereford.dk

BESTYRELSE

Formand

Per Windfeldt Kristensen

Brørupvej 15, Hylke 8660 Skanderborg

Tlf. 21 28 56 74

E-mail: formand@hereford. dk

Næstformand

Mads Lindemann, Ulsted Kærvej 7, 9370 Hals

Tlf. 40 30 20 27

Email: mr.lindemann@ hotmail.com

Mathias Buch Frank

Vongevej 54

7173 Vonge

Tlf. 21 13 62 01

E-mail: mathiasbuchhansen@gmail.com

Stig Hornshøj Broholmvej 40 4220 Korsør

Tlf. 40 10 85 70

E-mail: shj.lykkedalgaard@ gmail.com

Mike Brems, Rodhøjvej 19, 9610 Nørager

Tlf. 21 37 33 84

Email: avlsudvalg@hereford.dk

HU repræsentant

Naja C Thomsen

Søbakken 14, 7182 Bredsten

Tlf. 61 54 14 77

E-mail: hurepraesentant@ hereford.dk

AVLSUDVALG: Lars Årby (formand) Mike Brems (næstformand) Mikkel Christiansen Mads Lindemann Niels Chr. Andersen

FORRETNINGSUDVALG: Per W. Kristensen Mads Lindemann

AFSÆTNING EKPORT: Mads Lindemann

AVLSDYR: Mathias Buch Frank (Jyland og Fyn) Stig Hornshøj (Sjælland)

SALG AF SÆD: Ib Ravn

FORSIDEN

Forsidefoto: Mikkel Christiansen, Markeslevgaard

BAGSIDEN

Danish Beef Cattle Export

HJEMMESIDE: WWW.HEREFORD.DK

Stof til hjemmesiden sendes til:

Webmaster: Naja C Thomsen

E-mail: webmaster@hereford.dk

ÆRESMEDLEMMER

Hans Kongelige Højhed Prins Joachim

Forhenværende formand Knud Erichsen

Herefordavler Jørgen Holm Thomsen

Herefordavler Kristian Bastrup

KØBS- OG SALGSLISTE

Opret din køb- eller salgsannonce på www.hereford.dk - kontakt webmaster ved spørgsmål

AVLSDYRFORMIDLING

Mathias Buch Frank

KÅRINGSDOMMER

Torben Andersen

Seges, Kvæg. Tlf. 21 77 07 28

Besætningsannoncer:

Lille kr. 500,-, Mellem kr. 750,Stor kr. 1.000,-, XL kr. 2.000,Link/banner på hjemmesiden, ikke medlemmer: kr. 1.500,Medlemmer som tegner besætningsannoncer får gratis link til egen hjemmeside, FB og Instagram

KOMMUNIKATION OG

MARKETING: Naja C. Thomsen (formand og webmaster) Per W. Kristensen

Mathias Buch Frank Aase Ingerslev (redaktør og webmaster)

WEBSHOP: Tina Sønderskov Jeanne Søe Christiansen Mathilde Bonde

DANSK KØDKVÆG: Per W. Kristensen

DANSK HEREFORD KØD: Stig Hornshøj

KLUBBER: Per W. Kristensen

ANNONCEPRISER OG -MÅL 2022

Annoncer i 4 blade (ikke medlemmer):

¼ side = kr. 2.400,-

½ side = kr. 4.000,1/1 side = kr. 6.000,-

Annoncer i 4 blade (medlemmer):

¼ side = kr.1.600,-

½ side = kr. 3.200,1/1 side = kr. 5.600,-

Hvis annoncøren har link på hjemmesiden, er dette gratis.

Annoncer i 1 blad (ikke medlemmer):

¼ side = kr. 700,-

½ side = kr. 1.100,-

1/1 side = kr. 1.600,-

flere sider pr. blad 10% rabat

BOGHOLDER: Finn Svendsen oekonomihereford@gmail. com

Tlf. 29 62 24 11

HEREFORD UNGDOM: Christoffer Mortensen

Tlf. 20 47 36 31

E-mail: christoffer. mortensen@woodland.dk

Mads Brems

Naja C. Thomsen August Linde la Boube

SEKRETÆR AVLSUDVALG

Søren Kørup Christensen

Tlf. 40 30 02 52

E-mail: skc@seges.dk

SEKRETÆR BESTYRELSE Aase Ingerslev

Tlf. 25 62 17 61

E-mail: sekretaer@hereford.dk

Annoncer i 1 blad (medlemmer):

¼ side = kr. 500,-

½ side = kr. 900,1/1 side = kr. 1.500,flere sider pr. blad 10% rabat

Alle priser er + moms.

En tør sommer er over os

lave attraktive tiltag, der også kan tiltrække nye medlemmer til vores forening.

Af Per Windfeldt Kristensen Formand for Herefordforeningen

Email: formand@hereford.dk

Sommeren 2023 giver spekulationer mht. bjærgning af vinterfoderet, da udbyttet allerede er stærkt reduceret i forhold til sidste år. De klimamæssige forandringer er en problematik, som vi i høj grad skal til at forholde os til. I stedet for, at der hidtil kun er tænkt på at lede regnvand væk ved skybrud, er man nu også begyndt at lege med tanker om at kunne opsamle regnvandet til tørre perioder, som den der netop er over os.

Vi er trukket i arbejdstøjet

Bestyrelsesarbejdet er kommet godt i gang efter de nye medlemmer er tiltrådt. Der tænkes i nye baner og det er rart med et frisk pust. Vi har fokus på kortsigtet strategiarbejde. Vi står bl.a. over for udfordringer som økonomiske besparelser og drift af foreningen. Sædsalget er gået stærk tilbage pga. Vikings måde at håndtere salget af dansk Hereford brugstyresæd på. Avlsudvalget arbejder benhårdt på at få gang i salget igen og har flere bolde i luften.

Samtidig vil vi gerne pleje vores medlemmer ved at

Et andet nyt tiltag er at udgive juli-nummeret af Herefordbladet som en webudgave. Det gør bestemt ikke bladet mindre spændende, men som alt andet er omkostningerne dertil også steget. Herefordbladet er en vigtig del af foreningsgrundlaget igennem 50 år og det er et betydningsbærende led imellem foreningen og vores medlemmer.

Dyreskuerne er populære

I skrivende stund er vi midt i dyrskuesæsonen. Generelt har det vist sig, at der er en rigtig god opbakning til landets dyrskuer – ikke bare inden for Hereford, men også kødkvæg generelt. Landsskuet i Herning står for døren og dertil er der tilmeldt 62 katalognumre, hvilket er oven ud positivt. Det er på dyrskuerne man får gode Hereford snakke, udveksler erfaringer og får reklameret for racen. På Landsskuet får vi i år bl.a. besøg af vores nordiske Hereford venner fra Finland og Sverige til sparing omkring avlsmål, medlemskaber, salg af sæd m.v., det bliver spændende.

Endvidere har Hereford Ungdom (HU) i år taget initiativ til et ungdomsshow på tværs af alle kødkvægsracer ”All Breed Ungdomsshow”, hvortil der har været rigtig stor opbakning. Super godt arbejde af de unge mennesker.

Herfra ønskes alle en rigtig god sommer. Tag gerne fat i undertegnede for en snak når vi mødes eller kontakt mig på mail.

Dommere 2023

Nyt fra avlsudvalget

Af Lars Aarby Formand for avlsudvalget

E-mail: avlsudvalg@hereford.dk

Årets dyrskuer. Det er altid en fest når dyrskuerne er over os. Det er lige meget om det er i de fjerneste hjørne af landet eller om det er på de mindste eller største dyrskue, så elsker vi at vise vores fantastiske dyr frem.

Det er skønt at møde folk og fortælle om vores dyrs fortræffelige egenskaber, kødets helt unikke smag, dyrenes temperament osv. Her mødes land og by hinanden og vi får sat Hereford på landkortet. Vi møder også andre avlere og diskutere fordele og ulemper, styrker og svagheder, hvordan ser fremtiden ud og hvad vil vi?

Et andet vigtigt aspekt på dyrskuerne er det sociale element. Det fællesskab som udspiller sig på dyrskuet blandt udstillerne og fremmødte avlere fra hele landet, hyggen, samhørigheden, snakken, konkurrencen, drillerierne og ikke mindst fagligheden omkring vores race, er alle vigtige elementer i vores fælles møde og forståelse.

Blodprøver til dyrskuerne.

I år blev langt de fleste dyrskuer mødt med kravet om at der skulle tages blodprøver. På et tidspunkt da diskussionerne var på sit højeste, så det nærmest ud som om at det ville sætte en stoppe for deltagelse på skuerne. På trods af de mørke skyer, så lykkedes det alligevel af få dyr frem til skuerne og det skyldes ikke mindst Hereford folket - tak for det!

Hvis vi skal styrke dansk Herefordavl, så skal der tal på bordet.

Hvis vi vil bevare en linje og styrke Dansk Hereford avl, så er avlsværdital vejen frem.

Vi har brug for at så mange af jer registreringer, så meget som overhovedet muligt. Det være sig faderen til kalvene, kalvens fødselsvægt, 200 og 365 dages vægten, kælvningsforløbet osv. Registreringer er det essentielle element i vores avlsarbejde og vel hele grundsubstansen i, at vi kan kalder os for en avlsforening. Uden disse indberetninger har vi reelt ikke noget at arbejde med. Den indsats skal styrkes og meget gerne forbedres.

I forlængelse af ovennævnte er det super vigtigt, at vi bruger tyre af kendt avlsmateriale så vi af den vej kan styrke vores avlsværdital. Nu skal jeg ikke stille mig op og spille "hellig" men vi fremmer ikke Dansk Herefordavl ved at kører videre på den meget ensporede retning som vi lige PT befinder os på. Reflekter lige over følgende!!! :

I år er der 62 katlog nr tilmeldt landsskuet - disse 62 katalog nr. har 47 forskellige fædre! Derudover er der 15 kalve med på dyrskuet der har 12 forskellige fædre. Det vil sige 77 dyr med 59 forskellige fædre!!!! Hvad gør vi? Jeg tænker vi skal sikre at der i stamtavler er noget genkendelighed.

Ved at bruge fædre der har genkendelige stamfædre/mødre i stamtavlen, sikre vi og styrke vi sikkerhed i avlen. Se jer omkring og lær af de dygtige avlere vi har omkring os. I Canada og USA er der tyre der har tusindvis af afkom registreret. Når der bruges nye tyr så ser man gang på gang at gammelkendte tyre går igen og igen i stamtavlerne. Det er ikke et udtryk for fantasiløshed - det er et utryk for at kvalitet fornægter sig ikke.

Jeg ved ikke om jeg træder for mange over tæerne ved at kalde denne jagt på "The Wonder Bull" for "Rodeojagt", for jeg hylder den entusiasme som driver folk til at prøve noget nyt - men prøv lige at stoppe op og vurder - er nyt altid bedre?

Det bør blive et af efterårets store spørgsmål. Med håbet om et fortsat god dyrskuesæson og en dejlig våd sommer.

Avlsudvalget Fmd. Lars Aarby

Fagre nye verden – du sidder nu med Herefordforeningens første udgave af et onlineblad. Forandring må der til i tider hvor man også skal se en hel del på økonomien og hvor vi har fået nye, unge mennesker i bestyrelsen, som måske ser verden fra en anden vinkel end os gamle…..

Jeg skal være den første til at hilse de nye velkommen og glæder mig over, at vi har sikret fornyelse og nytænkning i vores gamle forening.

Det betyder dog ikke at jeg ikke stadig er tilhænger af vores trykte blad som det primære, men denne online udgave her om sommeren, hvor folk har travlt med dyrskuer og alt mulig andet er en god idé, som nok vil fortsætte.

Jeg vil opfordre jer til at komme med tilbagemeldinger til mig/os om hvad I som medlemmer tænker om denne version og muligheden for at læse sit blad online, jo mere feed-back vi får jo bedre kan vi gøre tingene fremadrettet.

Til sidst vil jeg opfordre jer til, allerede nu, at samle materiale sammen fra div. dyrskuer rundt om i landet og sende det til mig, så vi straks efter sommerferien kan gå i gang med oktobernummeret og planlægge vores Avlsjournal, som kommer inden jul.

Jeg forestiller mig at vi igen i år laver lidt fra det sociale samvær på skuerne til oktobernummeret og så gemmer resultater og vinderbilleder til Avlsjournalen. Husk vores blad er ikke bedre end det I selv også bidrager med. Go’ sommer til jer alle!

HUSK at få vejet dine kalve ved fødsel, 200 og 365 dage

Tilpasninger af Herefordbladet

Af Naja C. Thomsen, formand Kommunikation og marketing

Foreningens højtelskede medlemsblad har igennem 50 år været et varemærke for foreningen, men økonomien i at drive bladet har, ligesom så meget andet, taget et gevaldigt prishop. Derfor har det været nødvendigt at se på andre muligheder for at drive bladet uden at gå for meget på kompromis med det kendte og samtidig balancere økonomien. Det er bl.a. også derfor du læser en onlineversion af dette års udgave af Herefordbladets juli nummer.

Et led i denne tilpasning er samtidig at øge kommunikationsniveauet til foreningens medlemmer og derfor vil vi fra 2024 indføre at du som medlem modtager tre større nyhedsmails i hhv. februar, juli og november. Indholdet i disse bliver info om hvad de forskellige udvalg arbejder med, kommende arrangementer, en god historie eller to og generelle informationer og op-

lysninger. Derudover vil du modtage et Herefordblad i maj og september med samme type indhold som du bedst kender dem. Året afsluttes med den fyldestgørende Avlsjournal, som gerne skulle lande i postkassen til juleferiens begyndelse.

Fremfor at høre fra foreningen fire gange årligt opjusteres dette nu til seks gange og den information du modtager skulle dermed også gerne være mere tidssvarende.

Foruden ovenstående tilpasninger betyder det også at:

– Der sættes større fokus på at sikre bladende kun udsendes til rette personer, således der ikke trykkes og afsendes unødige blade.

– Der trykkes færre blade til uddeling på dyrskuerne og nye medlemmer, og i stedet benyttes foreningens brochure.

– Avlsjournalen trykkes og udsendes kun til medlemmer og benyttes ikke om marketingmateriale.

– Samtlige Herefordblade fremadrettet vil kunne tilgås online via platformen Issuu.

Af: Mike Brems – Næstformand avlsudvalget

Tidligere har man brugt Hereford til krydsninger på malkekøer, dette sker desværre i mindre og mindre grad i dag. Den manglende brug af Hereford til krydsninger, har derfor resulteret i at foreningens herefordtyre ikke opnår et krydsningsindeks. Det manglende krydsningsindeks på tyrene har direkte konsekvenser for mælkeproducenten, som opnår en mindre pris ved salg af kalven til slagtekalveproducenten. I dag er Hannibal den eneste med et krydsningsindeks, som han har arvet fra hans far Vokslev Eik.

Vi havde i det tidligere avlsudvalg, et ønske om at øge andelen af sæd solgt til mælkeproducenter. Vi ønskede at afprøve og skabe større sikkerheder på vores tyre, derfor søgte vi efter mælkeproducenter, som ville indgå samarbejde. Det resulterede i at Rasmus Nielsen kontaktede tidligere formand for avlsudvalget, Heine Slyk. Dette blev starten på et indtil nu rigtig godt samarbejde.

Rasmus har en mælkeproduktion nær Støvring. Besætningen består af 600 årskøer, af racen Dansk Holstein. Udover malkekøerne har Rasmus en Herefordbesætning bestående af 9 køer. Køerne har han erhvervet, fra den tidligere kendte besætning Kammerherre Hereford. Rasmus har valgt at bruge foldtyr, for nemhedens skyld. Køerne går på natur arealer omkring ejendommen, hvor de har nyder den himmerlandske udsigt. Rasmus har hidtil brugt Angus og Dansk blåkvæg på malkekøerne, her har han oplevet forskellige udfordringer, som han håber Hereford kan løse. Han bruger Hereford på ca. 50% af køerne, kvierne bliver løbet med kønssorteret Holstein kviesæd. Insemineringen fortager han selv, hermed sikres optimale insemineringstidspunkter. De første malkekøer blev løbet med Herefordsæd tilbage i marts, kalvene forventes derfor midt december. I første omgang vil der komme kalve efter Outlaw Rubin og Mandix Landlord, senere vil der komme kalve efter Fonagergård Norman. Rasmus har været ihærdig, og de første 100 strå er brugt, og 100 mere lige bestilt.

Rasmus oplyser at han især er spændt på at se, hvordan Herefordkalvenes drikkelyst er, da han med andre racer før har oplevet og hørt om udfordringer netop med at få dem til at drikke. Til efteråret/sensommeren laver vi et lille forsøg, hvor vi skal prøve at inseminere med Engelske og Amerikanske herefordtyre. Her skal tyrene sammenlignes på flere parametre, hvilket bliver spændende at følge de næste par år.

Tjek lige - Herefordforeningens egen flotte tekstilkollektion…

Kokke- eller smækforklæde i lækker kvalitet, model unisex, one size. Begge modeller er med strop i siden til f.eks. et viskestykke.

SMÆKFORKLÆDE TIL BØRN

Børneforklæderne fås i to størrelser.

Ca. 2-5 år og 6-10 år. Der er bomuldslærred bagpå, altså to lag stof, samt en regulerbar strammer i nakken der gør det nemt at tilpasse barnets størrelse.

Nyheder fra Hereford Ungdom i Webshoppen

HAGESMÆK MED HEREFORD Med bagside af blødt vandtæt tekstil, designet kan variere.

REB GRIMER

Justerbar træningsgrime i blå nylon.

3 stk. – 220 kr

5 stk. – 350 kr

STRYGEMÆRKER MED HU-LOGO

Køb et HU-logo og stryg det selv på dit tøj.

F.eks. på ryggen af én af foreningens bordeaux Polo t-shirts der fås fra str. 104 – 4XL.

Lille logo (f.eks. til bryst) - 5,6 x 9 cm – 45 kr

Stort logo (f.eks. til ryg) - 17.5 x 28 cm – 55 kr

MULEPOSE MED HU

LOGO

Flot lærreds pose med både strop og hank.

Str. 38x43x11 cm.

Farve: Marine blå 95 kr

Herefordforeningens Showvest:

Skræddersyet model.

Mørk bordeaux vest i lækker kvalitet med sort quiltet foer. Vesten er med høj krave og sort lynlås foran og ved sidelommer. Der er en god inderlomme og snoreregulering forneden.

Vesten leveres med hvid broderet ”HEREFORD” på ryg og bryst.

Model: Unisex - Str. Fra XS til 3XL

Få dit besætningsnavn broderet flot på ryggen. Veste kan bestilles med eget besætningsnavn

Besætningsnavnet broderes stilfuldt oven over ”HEREFORD”, KUN på ryggen, i samme teksttype, som øvrigt broderi – blot lidt mindre. Pris 125,- kr.

BEMÆRK – VESTENE SYES KUN PÅ BESTILLING – BESTIL DERFOR I GOD TID.

Et showsæt består af Showvest, bordeaux cap m. lommer samt et slips.

OBS: VESTE TIL EFTERÅRSSKUERNE SKAL BESTILLES SENEST 1.AUG.

(Dvs. veste til Kimbrerskuet (okt.) og Dyrskuet Nyvang i Holbæk, (okt.)

HEREFORD JAKKE

Letvægts vand- og vindtæt jakke med inderside af micro fleece. To sidelommer og en hætte der kan gemmes væk i kraven.

Farve: Bordeaux

HEREFORD STRIKHUE

100 % polyakryl (soft-touch)

Dobbelt lag strik

Farver: bordeaux eller sort med Herefordforeninges logo på. Str.: One size. Pris 150,- kr.

Bestil via Webshop: www.herefordforeningen.dk (Køb&Salg)

Eller skriv gerne en mail til webshop@hereford.dk.

PR-shop for salg, Øst - Jeanne Søe Christiansen - jeanne@markeslevgaard.dk

PR-shop for salg, Vest og Fyn - Tina W. Sønderskov - hylkehereford@gmail.com

Indkøber m.v. - Mathilde Bonde - vaeringbonde@gmail.com

HEREFORD – POLO T-SHIRT

Bordeaux m. “Hereford” på brystet. Kan bestilles fra str. 104 til 4XL.

Pris 200 kr. (børn, 3 – 13 år)

Pris 250 kr. (voksen, S – 4XL)

Alle priser er incl. moms, ekskl. fragt. Vi sender som udgangspunkt varer ud omkring d. 1. i hver måned.

Kortsigtet strategiarbejde

Af Naja C. Thomsen, formand i Kommunikation og marketing

Herefordforeningen står overfor en større udfordring hvad angår økonomi, medlemspleje og sikring af et højt avlsfagligt niveau. Det ansvar påtager bestyrelsen sig overordnet, men det er nødvendigt at løfte i flok. Derfor har bestyrelsen i samarbejde med involverede aktører, fastsat nogle helt konkrete mål for hvad der skal arbejdes med de næstkommende år. Der skal skabes sammenhæng imellem det arbejde bestyrelse, avlsudvalget, klubberne og det menige medlem udfører i relation til foreningen, for på den måde at sikre en stærk og solid forening.

Bestyrelsen

Bestyrelsen har det overordnede ansvar for at alle aktører har de bedste forudsætninger for at bidrage til deres del af arbejdet. Hernæst har bestyrelsen følgende områder at arbejde med:

⦁ Øge eksponeringen af Dansk Hereford i diverse medier.

⦁ Opnå 1-2 samarbejdsaftaler med eksterne virksomheder.

⦁ Opfølgning på den overordnede målsætning.

Avlsudvalget

Avlsudvalgets overordnede formål i denne sammenhæng er at bidrage til at mindske de typemæssige forskelle samt at sikre økonomisk stabilitet i sædafsætning. For at opnå dette vil avlsudvalget arbejde helt konkret med følgende tre punkter:

⦁ Sikre sammenhæng imellem avlsmål, avlsværdivægtninger, kåringsvejledning og dyrskuer.

⦁ Sikre løbende uddannelse af foreningens dommerpanel.

⦁ Sikre import, salg og håndtering af sæd.

Klubber

Klubberne er foreningens landsdækkende synlighed og netop derfor er det endnu vigtigere end hidtil at nye medlemmer og nyopstartede besætningsejere gøres

opmærksomme på hvem de kan tage fat i, i deres lokalområde. Klubberne har derfor til opgave at:

⦁ Kontakte ny medlemmer i deres område enten telefonisk eller ved at besøge dem.

⦁ Synliggøre Herefords stand på dyrskuerne med blikfangende marketingmateriale.

Kommunikation og marketing

Kommunikation og marketing har til ansvar at være opsøgende på nye medlemmer i samarbejde med medlemmer fra lokalområdet. Nye medlemmer skal klædes godt på som kvægholdere og foreningsmedlemmer, for at øge fastholdelsesprocenten. Udvalget varetager Herefordbladet og dets fremtidige virke ved at efterleve medlemmernes ønske og balancere økonomien i bladet. Webshoppen udvikles for at gøre det attraktivt at handle og mere økonomisk at drive. Udvalget vil arbejde med følgende:

⦁ Fastsætte en konkret løsning på at drive Herefordbladet.

⦁ Procedure for nye medlemmer for at sikre god vejledning og korrekt opstart.

⦁ Medlemsundersøgelse iblandt de seneste års nye medlemmer.

⦁ Øge kommunikationsniveauet til medlemmer.

⦁ Samle foreningen og Hereford Ungdoms lagervarer for mere effektivt salg og forsendelse.

Hereford Ungdom

Hereford Ungdom har i mere end 10 år været den naturlige vej til at føde nye unge medlemmer ind i foreningen. Et stabilt medlemsantal afspejler balance imellem nye medlemmer og personer som falder for aldersgrænsen. Dog er spredningen på alder og interesser stor og for at sikre unge Hereford medlemmernes interesser varetages, rækker Hereford Ungdom hånden ud til mere arbejde på tværs af racer og vil derfor arbejde med følgende:

⦁ Har taget initiativ til at lave et ungdomsshow på tværs af racer – All Breed Ungdomsshow.

⦁ Skabe sammenhold på tværs af racer igennem events.

⦁ Fortsat fokus på at opretholde/udvide det udenlandske netværk.

Medlemsundersøgelse blandt nyere medlemmer

Af Naja C. Thomsen, formand i Kom munikation og marketing

Et meget vigtigt led i det kort sigtede strategiarbejde er at fokusere på foreningens medlemmer og hvorvidt de er tilfredse med foreningen og dennes arbejde. I den forbindelse har vi, Mike Brems og Naja C. Thomsen udarbejdet et spørgeskema målrettet de sidste par års indmeldelser i foreningen. 25% af de adspurgte har givet en tilbagemelding, som vi fremadrettet vil skele til, når der udviklingsmæssigt arbejdes med foreningen. Igennem spørgeskemaet har vi forsøgt at danne os et indtryk af hvem medlemmerne er, hvorfor de har meldt sig ind i foreningen, hvilke forventninger de havde til foreningen, hvordan de har følt dig tage imod og hvilke nye tiltag medlemmerne mener kunne gavne foreningens medlemmer.

Lidt om de nye medlemmer

Jævnfør Dansk Kødkvægs årsstatistik for 2022 har en gennemsnitlig renracet Herefordbesætning fire moderdyr. For de nye medlemmer gør det sig gældende at fleste har seks køer eller derover og at flere besætninger har imellem 11-25 køer og en enkelt mere end 25 køer. Medlemmerne svarer at de primært har renracet Hereford og har haft de min. to år før indmeldelse i foreningen – for de fleste vedkommende mere end fire år før indmeldelse. Til spørgsmålet: ” Hvad er formålet med hold af dyr i besætningen? ” er de to kategorier som nævnes flest gange naturpleje og kødproduktion, hvorimod hobby, dyrskue og fællesskab er mindre valgte. Altså giver det os et indtryk af at nye medlemmer har haft køer en rum tid før indmeldelse, overvejende har større besætninger end gennemsnittet, som holdes med henblik på produktion.

Årsag til indmeldelse i foreningen og forventninger

Personerne har primært meldt sig ind foreningen med henblik på erfaringsudveksling, hjælpe til at optimere besætningen samt for fællesskabets skyld og havde en forventning til at blive taget godt imod, at kunne hjælpe hinanden, møde andre med samme interesse og at der bliver lavet nogle spændende arrangementer. Når vi spørger ind til hvordan medlemmerne føler sig modtaget og integreret i foreningen svarer alle at de blev mødt af en varm velkomst – hvilket er et stort skulderklap til alle ældre medlemmer, rigtig godt arbejde!

Medlemmerne mener overvejende at deres forventninger til foreningen er indfriet. Dog nævnes det at de ældre ikke tager særligt godt imod inputs fra de unge i foreningen.

Hvad medlemmerne bruger foreningen til og fremtidige tiltag

Medlemmerne svarer at de primært bruger foreningen til vidensdeling, sociale arrangementer, faglig sparring og på grund af Herefordbladet. Det vil sige at medlemmerne bruger foreningen meget ens, men at der også samtidig skal favnes meget bredt for at favne interesserne.

Medlemmerne mener ikke selv de har så gode forudsætninger for at komme med inputs til hvilke tiltag der kunne gavne foreningens medlemmer, pga. deres relativt korte tid i foreningen. Dog nævnes det at der fortsat bør være stor fokus på at tage godt imod medlemmerne og at der bør sidde flere unge i bestyrelsen.

Det vi tager med videre

De inputs vi har fået tage vi med i vores videre arbejde for at sikre vi rammer så bredt et udsnit af vores medlemmer. Det opløftende er, at der ingen deciderede negative eller dårlige ting er nævnt om foreningen, og at det måske langt hen ad vejen er småjusteringer der skal til, for at nye medlemmer føler at deres interesser varetages.

Vi går allerede nu med tanken om at rette henvendelse til jer medlemmer som har været i foreningen mere end de sidst par år, for at pejle os ind på hvordan I oplever foreningen. Det vil I høre mere om til efteråret.

Dommerseminar

Rosenkær Polled Hereford lagde besætning til, da Herefordforeningens avlsudvalg, lørdag den 22. april 2023, holdt dommerseminar for foreningens dommerpanel. 10 ud 11 dommer i dommerpanelet deltog i seminaret, der afholdes hvert år inden dyrskuesæsonen. Seminaret startede med en gennemgang og drøftelse af typebeskrivelsen for Hereford. I staldene havde Bent Sørensen opstillet et tyrehold, et kviehold og to hold af henholdsvis yngre og ældre køer, som dommerne skulle placere og kommentere med efterfølgende fælles drøftelser. Dommerpanelet og Herefordforeningens avlsudvalg har udover afholdelse af det årlige dommerseminar gjort det til en fast tradition, at dommerpanel- og avlsudvalgetsmedlemmer, hvis de overværer bedømmelserne på dyrskuerne, bagefter bedømmelsen mødes med dommeren og sammen evaluerer bedømmelsen og dyrene, der er blevet bedømt, hvilket er givtigt for alle partere.

Følgende dommere skal dømme sommerens og efterårets store dyrskuer:

Roskilde Dyrskue:

Leif Jensen og Poul Kristiansen

Det Fynske Dyrskue:

Jens Michael Jensen og Anders Mortensen

Hjørring Dyrskue: Heine Slyk Søe

Horsens Dyrskue: Lars Aarby og Christoffer Mortensen

Landsskuet:

Tony Bradstock, Free Town Herefords, England

Kimbrerskuet: Anders Mortensen

Det Sjællandske Efterårsskue for Hereford: Bent Sørensen

Herefordforeningens dommerpanel 2023. På billedet mangler Heine Slyk Søe.

Kom og oplev

All Breed Ungdomshow

En gruppe unge mennesker er på tværs af racer gået sammen om at stable et fælles ungdomshow på benene –All Breed Ungdomshow.

Showet finder sted i forbindelse med Landsskuet, der afholdes i dagene den 29. juni-1. juli 2023.

All Breed Ungdomshow – en bedømmelse på tværs af racer

Konkurrencen er for alle under 30 år, som udstiller kødkvæg på Landsskuet 2023. Alle racer er velkommen og inddeles i to kategorier hhv. ekstensive racer og intensive racer. I de to kategorier inddeles racerne i traditionelle holdinddelinger, for at udligne aldersforskelle. Det er ikke et krav udstilleren ejer dyret selv, men potentialet for at man som ung avler, kan vise dit avlsarbejde frem blandt jævnaldrende udstillere er stor.

Bedømmelse

Bedømmelsen varetages af en udenlandsk dommer, som lever af sin kvægproduktion eller har en særlig viden her indenfor og derfor kan yde en yderst professionel bedømmelse med økonomi og produktion for øje med henblik på at have fokus på at skabe økonomi i sit kvæghold.

Bedømmelsen af både ekstensive og intensive racer, såvel hun- og handyr, forløber ens.

Raceinddelingen er som følger:

Ekstensive racer

Dexter

Galloway

Intensive racer

Simmental

Limousine

Skotsk Højlandskvæg Blonde d’Aquitaine

Korthorn

Murray Grey

Charolais

Piemontese

Angus Dansk Blåkvæg

Hereford Salers

Tiroler Grauvieh

Pinzgauer

Vi glæder os til at se jer alle sammen, når vi for første gang udstiller vores dyr i et fælles ungdomshow på tværs af racer. Kend os på vores marineblå polo t-shirts – vi ses på dyrskuepladsen!

Bag initiativet står repræsentanter fra racerne: Murray Grey, Simmental, Dexter, Limousine, Angus, Blonde, Galloway og Hereford.

SEGES fører sta,s,k med mange ,ng omkring kvægproduk,on i Danmark.

En af de ,ng de holder øje med er, hvor mange dyr der dør ved fødsel og e?erfølgende. På landbrugsinfo.dk kan man finde siden ”Tal om kvæg”, her kan man se disse tal.

For kødkvæg samlet, er der en tydelig og konsekvent sæsonvaria,on på dødfødte og døde kalve.

Fødselsvægt, dødfødte og døde 1-7 dage efter fødsel

Set over de sidste 10 år er antallet af Hereford fødsler faldet fra 11885 i 2012 ,l 8996 i 2022. I 2012 3,1% dødfødte, mens der i 2022 var 2,7%. Dødeligheden 1-180 dage e?er kælvning er faldet fra 3,8% ,l 3,5% i 2022, altså en posi,v udvikling på begge parametre.

Af Tobias Volhøj

kg. På grafen herunder kan det ses hvordan tallene fordeler sig over året.

SEGES har trukket tallene hver måned for hhv. fødselsvægt, døde kalve under 1 døgn og dødekalve e?er fødsel. Tallene er baseret på alle registreringer for de sidste 5 år, og der er ops,llet gennemsnit hver måned. Tallene er naturligvis ikke bedre end nøjag,gheden af de registreringer der er foretaget.

SEGES fører statistik med mange ting omkring kvægproduktion i Danmark.

En af de ting de holder øje med er, hvor mange dyr der dør ved fødsel og efterfølgende. På landbrugsinfo.dk kan man finde siden ”Tal om kvæg”, her kan man se disse tal.

Udsving i fødselsvægten varierer 1,8 kg mellem højest og lavest.

For Hereford er gennemsnits fødselsvægten 40,9 kg. På grafen herunder kan det ses hvordan tallene fordeler sig over året.

For kødkvæg samlet, er der en tydelig og konsekvent sæsonvariation på dødfødte og døde kalve.

Generelt skal man være opmærksom på at begrænse køernes foderoptag de sidste 2-3 måneder før forventet kælvning. Lige så er det vigtigt at koen får tilstrækkeligt af vitaminer og mineraler i denne periode, for at få en passende størrelse kalv. Hverken for stor eller for lille.

Den laveste risiko for dødfødsel ses i sommermåne-

Hereford

Tallene bag grafen er akkumuleret over de sidste 5 år, for at opnå større styrke i statistikken. Dog er det i gennemsnit ca 1/4 af de fødte kalve der er blevet vejet og registreret en vægt på, så herfra skal der lyde en opfordring til at få sine kalve vejet, enten med målebånd eller på vægt. Dette kan hjælpe til mere sikre data at arbejde ud fra, når der skal avles og rådgives om avl.

Tallene bag grafen er akkumuleret over de sidste 5 år, for at opnå større styrke i sta,s,kken.

Dog er det i gennemsnit ca 1/4 af de fødte kalve der er blevet vejet og registreret en vægt på, så herfra der lyde en opfordring ,l at få sine kalve vejet, enten med målebånd eller på vægt. DeWe kan hjælpe mere sikre data at arbejde ud fra, når der skal avles og rådgives om avl.

Set over de sidste 10 år er antallet af Hereford fødsler faldet fra 11885 i 2012 til 8996 i 2022. I 2012 var der 3,1% dødfødte, mens der i 2022 var 2,7%. Dødeligheden 1-180 dage efter kælvning er faldet fra 3,8% i 2012 til 3,5% i 2022, altså en positiv udvikling på begge parametre.

SEGES har trukket tallene hver måned for hhv. fødselsvægt, døde kalve under 1 døgn og dødekalve 1-7 dage efter fødsel. Tallene er baseret på alle registreringer for de sidste 5 år, og der er opstillet gennemsnit for hver måned. Tallene er naturligvis ikke bedre end nøjagtigheden af de registreringer der er foretaget.

For Hereford er gennemsnits fødselsvægten 40,9

derne. Årsagen kan være at vi i disse måneder har varmere og mildere vejr, samt at mange køer kælver ude hvor de har mulighed for at trække sig fra flokken og kælve i fred og ro. Køer der går ude hele året, er også mere påvirkelige for vind og vejr end køer der holdes på stald i de koldeste måneder. Ved kælvning på stald om vinteren er det vigtigt at sikre sig at køerne har god plads at kælve på, samt at køerne er til at komme til, hvis de får brug for fødselshjælp.

Ud fra ovenstående, vil den letteste løsning være at undgå fødsler i vintermånederne og i stedet planlægge til forår og sommer.

507 24,0

Hereford 6 4248 978 23,0

531 29,9

Hereford 7 2955 605 20,5

479 26,6

Hereford 8 2437 496 20,4

715 30,5

Hereford 9 2110 507 24,0

Hereford 10

mellem højest og lavest.

11

29,9

12

Udsving i fødselsvægten varierer 1,8 kg

højest og lavest.

Risikoen for dødfødsel eller død mellem 1. og 7. levedøgn, fordeler sig således:

Udsving i fødselsvægten varierer 1,8 kg mellem højest og lavest.

Risikoen for dødfødsel eller død mellem 1. og 7. levedøgn, fordeler sig således:

Hereford - pct. døde inden 1 døgn Hereford - pct. døde e?er 1 døgn < 1 uge

September November

1. og 7. levedøgn, fordeler sig således: leveuge (1 døgn ,l 7 dage) er størst i sensommeren og i meget lille sæsonvaria,on, der ikke vurderes at have betydning.

Risikoen får at dø inden for den første leveuge (1 døgn ,l 7 dage) er størst i sensommeren og i vintermånederne, dog er der generelt en meget lille sæsonvaria,on, der ikke vurderes at have betydning. Risikoen for dødfødsel varierer med ca. 1,5% fra højeste ,l laveste procent. Hvor det er højest i december og januar måned. Der ses umiddelbart ingen sammenhæng med fødselsvægten, da denne topper i

og november.

1,5% fra højeste ,l laveste procent. Hvor det er højest i december ingen sammenhæng med fødselsvægten, da denne topper i oktober

Januar Marts Maj Juli September November

Risikoen for dødfødsel eller død mellem 1. og 7. levedøgn, fordeler sig således: Risikoen får at dø inden for den første leveuge (1 døgn til 7 dage) er størst i sensommeren og i vintermånederne, dog er der generelt en meget lille sæsonvariation, der ikke vurderes at have betydning. Risikoen for dødfødsel varierer med ca. 1,5% fra højeste til laveste procent. Hvor det er højest i december og januar måned. Der ses umiddelbart ingen sammenhæng med fødselsvægten, da denne topper i oktober og november.

Risikoen får at dø inden for den første leveuge (1 døgn ,l 7 dage) er størst vintermånederne, dog er der generelt en meget lille sæsonvaria,on, der Risikoen for dødfødsel varierer med ca. 1,5% fra højeste ,l laveste procent. og januar måned. Der ses umiddelbart ingen sammenhæng med fødselsvægten,

Forbedringer af avlsværdivurderingen

Kevin Byskov, SEGES Innovation, Husdyr

Ved avlsværdivurderingen d. 6. juni 2023 sker der følgende ændringer for racerne Simmental, Angus, Hereford, Charolais og Limousine for egenskaberne hvor indeksberegningen er fællesnordisk.

NAV’s officielle afstamningsfil er taget i brug og fantomforældregrupper justeres.

Data fra dyr med ukendt far og/eller morfar inkluderes ikke længere i indeksberegningen.

Data fra dyr med mindre end 87,5% raceandele af den relevante race medtages ikke længere i indeksberegningen.

Overgangen til NAV’s officielle afstamningsfil betyder at den anvendte afstamningsfil nu er mere komplet, da NAV’s officielle afstamningsfil indeholder både kødog malkeracedyr. Fx vil slægtninge af malkerace og krydsninger nu være inkluderet i den afstamningsfil, der anvendes til indeksberegningen. Derfor er der også justeret i definitionen af fantomgrupperne, så der nu også er tilføjet fantomgrupper for grupper af malkeracedyr og grupper af krydsningsdyr. Dette gøres for at kunne tage højde for forskellige genetiske niveauer for forskellige disse grupper. Endvidere er sammenkoblin-

gen af data fra de 3 lande forventeligt også en smule bedre, hvilket fx kan påvirke dyr, der er anvendt i mere end et af de tre lande.

Det forventes, at udeladelsen af data fra dyr med ukendt far og/eller morfar samt dyr med mindre end 87,5% raceandele af den pågældende evalueringsrace, vil have en betydelig effekt på indekserne. Bl.a. ser det ud til at estimering af direkte og maternelle egenskaber bliver bedre og fantomgruppeløsningerne ser mere korrekte ud. Alt i alt betyder dette and vi ser færre meget ekstreme indekser.

Udeladelse af data fra dyr, der er <87,5% renracet, påvirker primært datamængden fra Finland, hvor det inden for race er 19-36% af dyr med fænotypiske data er fjernet som følge af dette krav. For Danmark er det tilsvarende 0,9-1,7% af data inden for, der udelades som følge af denne nye editering. Omvendt betyder udeladelse af data fra dyr med ukendt far og/eller morfar, at der udelades meget store datamængder fra Danmark som det ses herunder

Årsvægt: 10% - 23% af data, mindst for CHA og mest for SIM

Slagtedata: 50% - 70% af data, mindst for LIM og mest for HER

Kælvningsforløb: 39% - 51% af data, mindst for LIM og mest for HER

Livskraft ved fødsel: 47% - 62% af data, mindst for LIM og mest for HER Disse markante ændringer i data betyder væsentlige omrangeringer af dyr. Dyr med lav sikkerhed vil generelt blive påvirket mest, men selv tyre med større afkomsgrupper vil blive påvirket. Desuden vil reduktionen i datamængde også betyde, at en del dyr, der tidligere har fået publiceret indekser, nu ikke længere vil få publiceret indekser. Dette vil dog primært ramme dyr, der har enten ukendt far og/eller morfar. Den ovenstående information vil også at være at finde på landbrugsinfo fra 6. juni. Som det ses af figuren for danske dyr herunder, betyder de markante ændringer i datamængde, at der sker en del omrangering (korrelation <1). For de fleste racer er det særligt for Funktion korrelationerne er lavest, men for HER er det nogenlunde det samme for funktion og produktion. Dette fremkommer af at ændringerne er lidt mindre for funktion end for de fleste øvrige racer men omvendt ses generelt lidt større omrokeringer for produktion for HER.

Nedenfor ses et lidt tilsvarende plot af korrelationer for Danmark, Finland og Sverige for Fødsel (rød), Kælvning (grøn) og Funktion (blå). Som det fremgår af figuren er de største ændringer for danske dyr, hvor der også er de største ændringer i datamængde.

Nedenfor ses niveau for samme egenskaber og for de forskellige lande. Heraf ses det, at for danske dyr stiger de noget i kælvning og omvendt falder de lidt i fødsel denne gang (turkis grafer) sammenlignet med sidste gang (røde grafer), mens trenden for Funktion er blevet en anelse mere positiv og relativt sammenlignet med Sverige og Finland på et højere niveau.

For produktionsegenskaberne ses følgende sammenhænge, herunder Vækst, Slagtekvalitet og Produktion. Igen med de største ændringer for Danmark.

Gennemsnitlig indeks for vækst og deraf produktion er dog faldet lidt fra sidste gang til denne gang. Dette gælder alle 3 lande. Det skyldes at der er mange dyr, der denne gang ikke får indekser. End del af disse indgik sidste gang i den basepopulation, der bruges til at definere indeks = 100. Hvis disse dyr, der ikke er med længere har et lavere niveau for vækst, vil det betyde at niveauet i basen bliver højere, når disse dyr udelades. Derfor sammenlignes de tilbageværende dyr med en bedre base-gruppe og vil derfor relativt komme til at fremstå lidt dårligere.

I nedenstående tabel ses, hvor meget dyr inden for en fødselsårgang ændrer sig i S-indeks. Fx er det 11,14% af dyrene i fødselsårgang 2023, der falder mere end 5 indeksenheder, mens det tilsvarende er 3,61% der stiger mere end 5 indeksenheder i forhold til sidste gang.

Vælg dine avlsdyr efter S-indeks

Svenske stamtavler / danske stamtavler

Af Kammerherre Hereford, Anni Søndergaard, mail: kammerherre@kammerherre.dk

Af: Kevin Byskov, SEGES Innovation, Husdyr

I forlængelse af fokus på Mælk, så er registrering af vægte et redskab. Vejning af afkom ved fravænning til en 200 dags vægt, så avlstyre vælges blandt de bedste af disse vægte. Kan flere oplysninger på stamtavlen være et incitament til at få vejet? En gulerod for arbejdet? I dag kan du også registre vægt ved brug af målebånd.

S-indekset er avlsmålet vedtaget af Dansk Hereford. Ved at vælge dine avlsdyr efter S-indekset sikrer du, at få størst muligt samlet fremgang, for netop disse egenskaber. Når vi sammenligner den danske Hereford population med populationerne i Sverige og Finland ses det, at den danske population har et højt niveau for fx kælvningsegenskaber* mens fødselsegenskaberne** generelt har et højere niveau i de to andre lande. Disse landeforskelle kan være et resultat af, at avlsmålet i de 3 lande er lidt forskellige.

Oplysning om hornet/polled i de svenske stamtavler er også interessant. Da vi sælger polled tyre til krydsningsbesætninger, så skal de være sikker på at der kun kommer en hornet kalv ud på 100 hornede køer, mens de 99 er pollede.

Vi har avlet efter køer med masser af mælk, så er det lige netop denne viden, at de svenske stamtavler også uddyber. Herhjemme har vi ofte spurgt til moderens stamtavle, ved indkøb af ny avlstyr.

*Kælvningsindeks beskriver koens genetiske evne til at have en let kælvning og føde en levende kalv.

**Fødselsindekset beskriver kalvens genetiske evne til at blive født let og levende. Det omfatter avlsværdital for livskraft og forløb.

I september var der auktion på gården Bårarp Hereford i Sverige. Et flot katalog blev lagt på nettet. Kataloget indeholdt den svenske udgave af en stamtavle, som var meget imponerende og fagligt mere uddybende end den danske stamtavle. På en svensk stamtavle kan du se følgende oplysninger, afkom/søskendes fødsels, 200 og 365 dags vægt, hornet/polled, s-indeks. Oplysninger der svarer lidt til den danske afkomsliste på en ko. Herudover meget spændende viser den svenske stamtavle også en liste med mormors afkom og mormors mors afkom.

Kent Thomsen, Mosemarksvej 13, 5631

Jesper

Nissumvej 15, 7870

Per Øxenholt Jensen, Sofienlund 16, 8543

Dyrskuepladsen

EUROP-klassificering er en volumen – og ikke spisekvalitetsparameter

Naja Christensen Thomsen, Volontør Kvæg KvægrådgivningDanmark, Telefon: 25 19 67 68, mail: nact@velas.dk

I del 1 af denne artikel, som blev bragt i et tidligere blad, blev der sat fokus på de tre spisekvalitetsegenskaber: smag, mørhed og saftighed, hvilket forbrugeren nævner som de væsentligste spisekvalitetsegenskaber. De tre egenskaber har stor relation til fedtindholdet i kødet, hvor særligt intramuskulært fedt (IMF) er ønskværdigt. IMF er både arvbar, manipulerbar og målbar. Netop derfor er det relevant og muligt at arbejde med denne parameter. På trods af det arbejdes der ikke systematisk med kødkvalitet i Danmark, hvilket kan lyde underligt i et land hvor vi slår os op på at producere kvalitetsfødevarer. Udlandet er hestelængder foran når der både avlsmæssigt og afregningsmæssigt arbejdes med kvaliteten af kød.

Ultralydsscanning som avls- og selektionsværktøj I det australskudviklede avlsværdisystem: Estimated breeding value (EBV), som har en portefølje på over 14 millioner dyr, 40 kødkvægracer og 100 raceforeninger fordelt i 14 lande, er resultatet af ultralydsscanning på levende dyr inkluderet (1). EBV-systemet, som benyttes i bl.a. Australien, New Zealand og Storbritannien, beskriver forskellen mellem et individuelt dyrs genetik og den genetiske base, som dyret sammenlignes med. I Figur 1 fremgår de 15 avlsværdiparametre Hereford i Australien arbejder med, hvoraf de tre avlsværdiparametre beregnes på baggrund af ultralydsscanninger på levende dyr. 89 af tyrens egne afkom er scannet, hvilket bidrager til de høje sikkerheder på +75%.

Expected Progeny Difference (EPD) er et avlsværdisystem lignende EBV-systemet. Den største forskel ligger i, at EPD beskriver de forventede forskelle i dyrets afkom, i stedet for at beskrive den forventede avlsværdi for selve dyret, som EBV gør. EPD-systemet benyttes primært i Amerika og Canada. I Figur 2 er vist

Figur 1: EBV-udklip af en tilfældig Herefordtyr i Australien. I top-5% på 3/5 kød- og slagteegenskaber. Kilde: Breedplan.

Figur 2: EPD-udklip af en tilfældig Herefordtyr i Amerika. Minimum i top-15% på 4/4 kød- slagteegenskaber. Kilde: Breedplan

et skærmdump af de 20 avlsværdiparametre fra en tilfældig Herefordtyr, der er registreret i den Amerikanske Herefordforening. 4/20 indekser refererer til kød- og slagteegenskaber og de tre af dem beregnes på baggrund af ultralydsscanninger.

Når der i både EBV- og EPD-systemet indgår avlsværdital for kødkvalitet åbner det en mulighed for at arbejde med kødkvalitet rent avlsmæssigt. Parametrene indgår på lige fod med parametre såsom fødsel- og kælvningsegenskaber, vækstpotentiale mfl. Det muliggør målrettet at arbejde med kødkvalitet som et selektionsværktøj når der udpeges tillægskvier, fold- eller insemineringstyre samt til at følge besætningens udvikling.

I det danske avlsværdisystem, S-indeks, indgår der 12 avlsværdiparametre, hvor en racespecifik vægtning af avlsværdiparametrene summer op til et samlet S-indeks. Muskelindekset er baseret på kåringsresultater, slagteindekset er et indeks for slagtekvalitet, som bliver beregnet ud fra slagtekroppens form (EUROP) og ultralydsscanning af rygmuskelarealet målt på individprøven, som i mellemtiden er bortfaldet. Efter individafprøvestationen ’Aalestrup’ lukkede i 2017, har der ikke systematisk været indhentet ultralydsdata af størrelse på rygmusklen og ej nogensinde har scanning af det ydre fedtlag og IMF-procenten indgået, ligesom i udlandet. Altså har der aldrig været arbejdet med kvaliteten af det danske oksekød. I Figur 3 vises ses udklip af en tilfældig Herefordtyrs 12 avlsværdiparametre.

EUROP-klassificering har ingen sammenhæng med spisekvalitet!

I Danmark er der tradition for at afregne ud fra EUROP-klassificeringssystemet, såfremt kødet ikke afsættes privat. Det betyder samtidig at spisekvalitet ikke belønnes. To større studier har kigget på sammenhængen imellem EUROP-klassificeringen og spisekvalitet (2, 3), og hhv. fundet en negativ eller ingen sammenhæng imellem klassificering og spisekvalitet. Med andre ord er EUROP-klassificeringen en volumenparameter som alene fokuserer på og dermed afregner for kvantitet og ikke kvalitet. Det er vigtigt at have for øje, når producenten, ud fra sit produkt, skal vælge sin (e) afsætningskanaler.

Bestemmelse af IMF-indholdet og afregning heraf i udlandet

Der findes ingen kommerciel, objektiv og automatiseret metode til at måle indholdet af IMF i kødet på slagterierne (4), men der arbejdes med billedteknologi

Figur 3: S-indks-udklip af en tilfældig Herefordtyr i Danmark. 2/12 avlsværdiparametre refererer til kød- og slagtegenskaber. Kilde: SEGELS.

rundt om i verden bl.a. i Danmark (5). Af den grund har der i mere end otte årtier været afregnet for andelen af IMF i oksekød i USA. Andelen af IMF er bestemt ved hjælp af subjektive, visuelle vurderinger af rygmusklen ud fra en veletableret skal og udført af uddannede personer (6). Det samme gør sig gældende i Australien, hvor den australske oksekødsindustri gennem Meat Standard Australia har udviklet det såkaldte MSA Index, hvor IMF-indholdet indgår som afregningsparameter på baggrund af subjektive, visuelle vurderinger af rygmusklen (7). For nogle racer er det en enorm fordel og for andre, knap så stor en fordel at der afregnes for spisekvalitet, hvilket leder videre til raceforskelle og hvilket marked de forskellige racer kan have størst potentiale til at lever kød til.

Raceforskelle og kødafsætning

En grov opdeling af de kødkvæg racer vi har i Danmark, inddeler dem i to kategorier: ekstensive- og intensive racer. De større, rundmusklede og intensive racer har langt større potentiale til at producere mængder på kort tid, og aflejrer dermed mindre IMF end de langsommere voksende ekstensive racer. Det betyder derfor også at de intensive racer drager stor fordel af at levere kød til slagterier hvor der afregnes efter

Når et hvilket som helst tiltag implementeres på bedriften, bør det være med hensigten om at øge profitten i virksomheden.

EUROP-klassificering, hvor volumen på slagtekroppen vægter højt.

Omvendt egner de ekstensive racer sig i højere grad til privat salg, fordi racerne ikke er skabt til at lave store voluminøse slagtekroppe på kort tid og dermed ikke er konkurrencedygtige med de intensive racers evne til at score høje klassificeringer.

Ved privat salg, hvor prisen kan afspejle kvaliteten, kigger producenten forbrugeren direkte i øjnene og at udtale sig om kødets kvalitet mv. kan være langt mere risikabelt, fordi kødet ikke havner i et supermarked, formentlig uden et direkte link til den enkelte producent. De ekstensive racers arvbarhed for IMF er væsentlig højere end de intensive racers, hvilket efterlader et enormt sort uudnyttet potentiale i at arbejde med kvaliteten, dog kun på besætningsniveau. Ved kontinuerligt at indhente ultralydsdata på ungdyrene i besætningen vil der efter nogle års dataindsamling tegne sig et billede af besætningen. Det kan bruges på mange måder f.eks. som et selektionsværktøj, til at oplyse om kødkvaliteten og endeligt til indirekte at benytte som en avlsværdiparameter. Hvis der indhentes genetik fra udlandet hvor avlsværdierne for kødkvaliteten er tilgængelige, er det over tid muligt at skele til disse parametre for også at medtage kødkvaliteten i avlsarbejdet.

stand til at forudsige IMF-niveauet i kødet lige efter fotografering (8). Teknologien er under udvikling og forventningen er, at FutureBeefCross kan beregne de første genomiske avlsværdital i slutningen af 2023.

Vigtigst af alt er det at kende sit produkt, da variationen indenfor racer er næsten lige så stor som mellem racer. Det er ærgerligt at kigge forbrugerne i øjnene og udtale sig om kvaliteter vi faktisk ikke arbejder med eller kender til i Danmark - så hvad venter du på?

Sæt system i dataindsamlingen på bedriften og lær din bedrift at kende under huden sådan du er foran den dag, hvor spisekvaliteten af oksekødet forhåbentlig kommer til at indgå som en afregningsparameter i Danmark.

Referencer

Breedplan, BREEDPLAN. (2022). https://breedplan.une. edu.au/ (tilgået 14.12.2022).

Bonny, S.P.F., Pethick, D.W., Legrand, I., Wierzbicki, J., Allen, P., Farmer, L.J. (2016): European conformation and fat scores have no relationship with eating quality, Animal. 10, s. 996–1006.

Nogalski, Z., Pogorzelska-Przybyłek, P., SobczukSzul, M., Purwin, C. (2019): The effect of carcase conformation and fat cover scores (Europ System) on the quality of meat from Young Bulls, Italian Journal of Animal Science. 18, s. 615–620.

Er det realistisk at der i fremtiden afregnes for spisekvalitet i Danmark?

Det vil jeg absolut mene, men dertil kommer et par forbehold. Over de senest 10 år er antal renracede- og krydsningsammekøer gået 11.000 dyr tilbage og puljen lå i 2022 på 80.077 dyr. Det er en meget lille pulje af dyr, hvor den genetisk spredning er enormt stor, kvag brug af mange forskellige tyre. Det gør det ikke umuligt at arbejde med spisekvalitet isoleret for ammekøer, men volumen af ko-antallet er lille. Det er den derimod ikke på de malkekvæg x kødkvægskrydsningerne som laves rundt om i de danske malkekvægsproduktioner. Det giver en stor masse af relativt ensartede slagtedyr, hvor en kødkvægstyr har bedre forudsætninger for at blive far til flere kalve, opnå høje sikkerheder på avlsværdiparametrene og dermed påvirke avlen. Det er b.la. også i GUDP-projektet FutureBeefCross, hvor målet er at højne kvaliteten gennem avl hos krydsninger mellem en kødkvægstyr og en malkeko, at billedteknologi til forudsigelse af IMF anvendes. I et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Frontmatec og Danish Crown er der lavet kemiske analyser på omkring 500 dyr af forskellige krydsningskombinationer og med varierende mængde IMF. På basis af billeder, taget af de samme dyr, er der udviklet en matematisk model, som kan forudsige mængden af IMF i kødet. Kameraet, der er udviklet til formålet, tager billeder af en sådan kvalitet, at de matematiske modeller er i

Bonny, S.P.F., O’Reilly, R.A., Pethick, D.W., Gardner, G.E., Hocquette, J.-F., Pannier, L. (2018): Update of meat standards australia and the cuts based grading scheme for beef and sheepmeat, Journal of Integrative Agriculture. 17, s. 1641–1654.

Emerson, M.R., Woerner, D.R., Belk, K.E., Tatum, J.D. (2013): Effectiveness of USDA instrument-based marbling measurements for categorizing beef carcasses according to differences in longissimus muscle sensory attributes, Journal of Animal Science. 91, s. 1024–1034.

McGilchrist, P., Polkinghorne, R.J., Ball, A.J., Thompson, J.M. (2019): The meat standards australia index indicates beef carcass quality, Animal. 13, s. 1750–1757.

Fogh, A., Nørremark, T., Christensen, M., Therkildsen, M. (2022): Spisekvalitet af oksekød kan bestemmes ud fra billeder. Landbrugsinfo.dk (tilgået d. 14.04.2023).

Giaretta, E., Mordenti, A.L., Canestrari, G., Brogna, N., Palmonari, A., Formigoni, A. (2018): Assessment of muscle longissimus thoracis et lumborum marbling by image analysis and relationships between meat quality parameters, PLOS ONE, 13.

Hver race har sine forcer og skal dyrets potentiale udnyttes fuldt ud og økonomien maksimeres, er det nødvendigt at tage disse i betragtning.

Vi står sammen om dit kvæg

Topdanmark forsikrer hver anden danske landmand, og vi har i mange år været landbrugets foretrukne forsikringsselskab.

Vi er stolte af vores samarbejde med Dansk Kødkvæg og de særlige fordele, samarbejdet giver dig — så har du endnu flere grunde til at foretrække os.

Dine særlige fordele ved samarbejdet

Som medlem af en raceforening eller kødkvægsregion under Dansk Kødkvæg får du en række fordele med i din forsikringsaftale. Rejser du sammen med din forening, har foreningen mulighed for at tegne en erhvervsrejseforsikring som bl.a. dækker hjemkaldelse ved sygdom eller død i besætningen og erhverve en transportdækning, der dækker til salgspris ved kvægdød under transport med fremmed transportør.

Gratis kødkvægsdækning — landets måske bedste

Du får kødkvægsdækningen gratis med, når du køber vores kvægsygdomsdækning. Vi dækker bl.a.:

y Hvis dit kvæg kommer til skade eller dør i en ulykke — fx ved lynnedslag eller andre alvorlige vejrsituationer

y Hvis dit kvæg slipper løs og forstyrrer en trafikeret vej eller ødelægger fredede områder som fx gravhøje

y Skader i forbindelse med dyrskuer og stævner — både på kvæg og personer, der passer kvæget

Derfor vælger hver anden landmand

os

y Fast assurandør : Møder dig på din egen jord år efter år og står inde for jeres aftale.

y Alt i én aftale: Få klaret både erhvervsmæssig og privat forsikring på én gang.

y Skadehjælp 24/7: Anmeld lynhurtigt online, eller ring døgnet rundt, året rundt ved akut skade.

FORSIKRINGSAFTALE MED DANSK KØDKVÆG

Pas godt på de nyfødte med en kælvningsdækning

Vi dækker, hvis der opstår problemer under fødslen og en dyrlæge må tilkaldes — op til 5.000 kr. pr. kælvning. Derudover dækker vi, hvis en ko eller kalv dør før eller under fødslen eller inden for kalvens første levedøgn.

Du får 30 % rabat på kælvningsdækning, hvis du samtidig er forsikret mod kvægsygdom.

Gratis plusulykkesforsikring

Vi dækker, hvis dine gæster kommer til skade på gården — uanset, om det er naboen, der hjælper til i stalden, feriegæster eller børnenes legekammerater.

Gratis produktansvarsforsikring for kød

Vi dækker de erstatningskrav, du kan møde, hvis dine produkter er skyld i, at personer eller dyr kommer til skade.

Du kan samle det hele hos os

Vi kan naturligvis også klare dine privatforsikringer, sundhedsforsikring og pension.

Du kan møde os og høre mere om aftalen på Dansk Kødkvægs mange arrangementer i løbet af året. Ellers er du altid velkommen til at kontakte os på 44 74 71 12.

Vi passer på det, der betyder mest.

Kontakt os

Du altid velkommen til at kontakte os på 44 74 71 12.

Vil du vide mere, kan du også besøge

www.topdanmark.dk/landbrug

Detteeretmarkedsføringsmateriale,hvorderikkeerpladstil alledetaljeromforsikringen.Vilduvidedethele,skaldulæse forsikringensvilkår.Dufinderdempåwww.topdanmark.dk.

KVIST-konceptet – nyt begreb i avlsarbejdet med Hereford med fokus på et vigtigt element, avlstyrens mor

Nogle herefordavlere får alle deres køer og kvier insemineret. Andre får insemineret nogle af deres hundyr. Og så er der dem, der lader en eller flere foldtyre klare udfordringen med / fornøjelsen ved at bidrage til undfangelsen af besætningens næste årgang af kalve.

Men uanset hvad, er det vigtigt, at avlstyren er en god en af slagsen, det vil sige, at den kan bidrage til at forbedre de vigtige egenskaber, som Hereford-avleren prioriterer og går efter.

Der er måske nogle, der ikke går vildt meget op i kåring og avlsværdital og den slags. Andre tager på dyrskue og finder en tyr, de synes passer til deres krav. Eller de får her kontakt til en avler, der har en god tyr gående derhjemme, og som er til salg. Og så er der også dem, der laver et grundigt forarbejde ved at tjekke stamtavler og hitlister med dyr med fine kåringsresultater og høje avlsværdital – og herefter kontakter ejeren og køber den helt rigtige avlstyr.

Et pænt stenkast vest for Herning, nær vestjyske Videbæk, bor fru Lili Fjordside og Jakob Dahl Kvistgaard på en noget imponerende flot ejendom. Jakob gør det nu på sin egen måde, når han skal finde de rigtige

Lili Fjordside & Jakob Dahl Kvistgaard (66)

Besætning: Kvistgaard Hereford

Herningvej 23, Barde, 6920 Videbæk

E-mail: ja.kvistgaard@gmail.com

Tlf.: 2177 3032

⦁ Har avlet Hereford siden 1997 samt Angus siden 2007. Angus blev udfaset i 2022 efter mere end 15 gode og lærerige år. Det er logistisk udfordrende at have to racer og med planer om en mindre besætning var det oplagt for Jakob at fortsætte med den oprindelige race, Hereford

⦁ Jakob har stor viden om foder og næringsstoffer til kvæg og har været produktchef hos DLG i Husdyrernæring, Kvæg. De seneste år med specialiseret slagtekalveproduktion som spidskompetence

⦁ Gik på pension ved udgangen af 2021 efter 41 år i DLG-koncernen. Det gav mere tid til én af hans passioner, Hereford

⦁ Ejer 27 hektar og forpagter 10 hektar

⦁ Kvistgaard Hereford ⦁ har cirka 20 køer plus opdræt

⦁ Sælger årligt knap to håndfulde tyre til avl

⦁ Jakob har udtænkt og praktiserer nu KVIST-konceptet om indkøb af mange ufødte tyrekalve af den bedste afstamning for at finde de bedste avlstyre til egen besætning

⦁ I 2022 er konceptet sat i gang hos to af landets bedste avlere, Kaj Jespersen, Mandix Hereford ⦁ og Ib Østergaard Ravn, Åland Hereford ⦁

⦁ Fru Lili har på højt plan drevet avl med heste i 45 år. Har pt. tre Fjordavlshopper og tre DV-avlshopper (Dansk Varmblod)

⦁ Efter en mindre pause udstiller fru Lili en Fjordhoppe med føl på Landskuet 2023.

Tekst og fotos: Mogens Stendal, e-mail: mogens.stendal@outlook.dk

avlstyre. Dem vil han fremover bruge tre af om året. Jakob har udtænkt et lidt utraditionelt avlskoncept, hvor han ikke gør som andre, når han skal finde sine avlstyre. Jeg vil kalde hans fremgangsmåde for KVIST-konceptet. KVIST-konceptet blev sat i gang i 2022. Hvad går det så ud på? Og hvad er specielt ved det? – Ja, se det fortæller jeg mere om i denne artikel.

HVAD GÅR KVIST-konceptet SÅ UD PÅ?

Jakob har en aftale med Kaj Jespersen, Mandix Hereford på Fyn, om at købe samtlige tyrekalve, der bliver født i Mandix-besætningen primo 2023 og 2024. Altså, alle fødte tyrekalve! Aktuelt drejer det sig om kalve/drægtigheder efter seks køer.

Og han har en lignende aftale med Ib Ravn, Åland Hereford i Sydjylland. Aftalen går lige nu på kalve/drægtigheder efter fem køer, i det Jakob allerede har hentet to tyre (325 og 326) – faktisk lige inden, KVIST-konceptet startede.

Kun tiden vil vise, hvor mange endnu ikke fødte tyrekalve af årgang 2023 og 2024 fra de to besætninger, der kommer til at skifte postadresse til ”6920 Videbæk”. Men helt sikkert flere, end Jakob selv får brug for som avlstyre.

Se, i december 2021 gik Jakob Kvistgaard på pension efter et travlt arbejdsliv som produktchef hos DLG. Selvom han havde en travl hverdag, gik Jakob alligevel og pøn-

sede på en plan, som han ville forfølge, når han fik mere tid til Hereford’erne. Men på det tidspunkt var det kun ham selv, der kendte til KVIST-konceptet. Han fortalte ikke andre om det…

Så en dag i efteråret 2022 var han på besøg hos Mandix Hereford på Fyn. Et par uger tidligere havde en af Kaj Jespersens allerbedste køer født en tyrekalv, Mandix Tyson 322. Da Jakob så kalven og dens mor, betænkte han sig ikke. Den kalv måtte han have!

”Jeg vil gerne købe denne kalv, og jeg betaler X tusinde kroner for den, når den kan fravænnes, seks måneder gammel!” Kaj havde ikke forestillet sig, at den nyfødte kalv skulle sælges her-og-nu, så han skulle lige synke mundvandet en gang. Men så kunne de to avlere ellers klaske hinanden i hånden som ”det hørlige og synlige” bevis på, at de havde en handel. Kalvens mor er Mandix Frida, kåret med 95 for Helhed.

”Nu skal det være”, tænkte Jakob. Og så afslørede han sin plan over for Kaj – han løftede sløret for KVIST-konceptet: Jakob ville gerne lave en aftale om at købe alle de tyrekalve, der blev født i Mandix-besætningen i 2023 og 2024. Og til samme fine pris pr. kalv, som de to avlere netop havde aftalt med hensyn til Tyson, der kun lige var blevet ”tør bag ørerne”.

Hold da op, tænker jeg! Det her kunne nemt blive til en stor håndfuld tyrekalve, om alt går vel.

Og så er der Åland Hereford. Mens Jakob gik og fun-

Betydelige, velnærede køer hos Kvistgaard Hereford

derede på det nye KVIST-konceptet, var Ib Ravn allerede leverandør af topgenetik til Kvistgaard Hereford. I juni 2021 købte han således en Laertes-søn, Åland 1 Samson 315, på en Superduty-ko. Året efter, i april 2022, købte Jakob yderligere to 14 måneder gamle tyre hos Åland Hereford. Begge er Stockman-sønner med hver sin Laertes-mor.

Ib Ravn og Jakob Kvistgaard har nu lavet en tilsvarende aftale som den med Kaj Jespersen om køb af ufødte tyrekalve. Her-og-nu drejer det sig om ufødte kalve fra to Åland-køer. Men ellers er alle vilkår ens i KVIST-konceptet i de to besætninger, inklusive prisen pr. kalv.

De kommende avlstyre i KVIST-konceptet har naturligvis en toptyr som far. Parterne har på forhånd aftalt insemineringstyren – faktisk til hver enkelt ko. Til det første år i KVIST-konceptet er valget faldet på irske Gouldingpoll 1 Stockman og australske Mawarra Showtime. Og det i begge besætninger.

Statistisk set bliver hver anden kalv en kvie, og derfor er det vigtigt for opdrætteren, at kalven har ”den helt rigtige” far, for det jo Kaj, henholdsvis Ib, der beholder de kviekalve, der kommer.

Jakob har mega-stor respekt for de to topavleres kompetencer. Så, når de går ind for en insemineringstyr, som de mener passer til koen, så er den bestemt også god = rigtig for Jakob.

Men det er alene Jakob Kvistgaard, der udpeger tyremødrene til KVIST-konceptet. Han har gennem årene på afstand fulgt de to topavlere og deres dyr. Han konstaterer, at de to besætninger er noget af det mest

”gennemavlede”, man kan forestille sig. Begge besætninger har et højt avlsmæssigt niveau med hensyn til de egenskaber, som Jakob prioriterer og går efter. Nu er det ikke de to besætninger som sådan, Jakob ønsker at bruge i eget avlsarbejde. Det er den enkelte ko, og han tjekker grundigt dens kvaliteter, inden han giver den tommelen opad! Jakob nærlæser naturligvis stamtavlen, han studerer avlsværditallene, og han går i detaljer med koens eksteriør. Her lægger han stor vægt koens størrelse, længde og muskulatur og ikke mindst malkeorganerne. Et lille, fast ophængt yver (med megen mælk) samt ikke for tykke og ikke for store patter. Tyremødrene skal helst være Frame score 7 – 7,5.

AT KØBE UBESET – ER DET IKKE SOM AT SPILLE I LOTTERIET?

”Nej, overhovedet ikke”, fastslår Jakob Kvistgaard, ”jeg kender jo kvaliteten af kalvens forældre, herunder afstamningen”.

Og jeg skal hilse og sige, at det er en ekspert, der her udtaler sig. Én, som ved, hvad han taler om. Én, som på helt unge dyr kan vurdere dyrets kvalitet. Jakob har med held praktiseret avl med Hereford i over 25 år samt med Angus i mere end 15 år Desuden har han drevet og driver fortsat avl med får, først med Oxford Down i 25 år, senest med Gotlandsk Pelsfår.

Og så er der hestene. På Kvistgaard-matriklen uden for Videbæk drives der avl på højt plan med heste. Sådan har det været i 45 år. Men det er nu mest fru Lilis gebet. Hun har tre Fjord-avlshopper og tre Varmblods-avlshopper.

Seks løbekvier klar til Åland 1 Tarzan 325

MANGE TYRE AF EN ÅRGANG – ET LUKSUSPROBLEM

Medio 2023 har Jakob Kvistgaard tre gode Åland-avlstyre klar til brug. Til efteråret kommer yderligere tre allerede fødte Showtime tyrekalve fra de to avlere. Om et år er endnu flere kalve født eller på vej. Jakob kan da ikke selv bruge alle dem!

Næh, men i fred og ro kan han selv udvælge dem, han mener, er de bedste at bruge i egen besætning. Resten kan han så sælge, og de vil være rigtig gode avlstyre for mange avlere. Som udgangspunkt er afstamningen i den grad i orden! Jakob har i forvejen en mangeårig, stabil kundekreds, der med mellemrum vender tilbage og køber avlstyre.

KVIST-konceptet er en ny måde at tænke avlstyre på. Jeg tænker, mange herefordavlere vil følge konceptet med

interesse. Nogle vil måske selv praktisere det? Mon Jakob Kvistgaard selv vil fortsætte med KVIST-konceptet? – Ja, helt sikkert! Jakob ser allerede for sig flere top-besætninger, hvor han kunne forestille sig, at der var køer, der sammen med ham kunne indgå i KVIST-konceptet. Nu hvor Angus er udfaset, tillader logistikken på ejendommen tre hold Hereford med hver sin avlstyr. Åland 1 Samson 315 skal til 13 ældre køer, mens de to Stockman-sønner fra Åland Hereford (325 og 326) skal fornøje sig med henholdsvis otte første kalvs køer og seks kvier.

AVLSARBEJDET MED HEREFORD – SET GENNEM JAKOB KVISTGAARDS BRILLER

Jakob kan godt lide den britiske/irske type af He-

9½ år gammel ko, besætningens ældste, og som jeg vil betegne som ”Dronningen af Kvistgaard Hereford”. Dens far er Præstebro Kristoffer. Koen er nok en anelse over Frame score 7,5. Men en lækker dame, det er hun!

reford: Lange, firskårne dyr med en god bagpart. Størrelsesmæssigt foretrækker han en Frame score 7 til 7.5 på tyremødrene. Målet for besætningen er Frame score 7. Efter den periode, hvor det handlede om høje (og smalle) dyr, er vi nu der, hvor vi gerne vil være med Hereford. Der, hvor racen har en god muskelsætning. Hereford er landet godt, så nu drejer det sig om at forbedre de aktuelle egenskaber uden at gøre dyrene for små eller for store.

Normalt udskifter Jakob hvert år fem køer med kvier. Det giver en høj udskiftningsprocent og dermed en del køer til slagt. Samtidig giver det Jakob mulighed for som Hereford-avler at sortere ret så kraftigt i kobestanden, og det afspejler sig allerede i besætningens gennemsnitlige kvalitet. En værdifuld egenskab hos Hereford er det gode temperament. Det er her, racen adskiller sig fra andre racer Det skal vi gøre alt for at fastholde. Ja, og så skal kvierne helst kælve, når de er højest 24 måneder. Naturligvis uden kælvningsbesvær.

Jakob Kvistgaard er aldrig gået på kompromis med kvaliteten, når han har købt avlstyre – en praksis, der gennemsyrer KVIST-konceptet. Gennem årene er adskillige tyre købt på Landskuet/Agromek og ellers nøje udvalgt hos anerkendte avlere.

Mandix Hereford, CHR 80470

Mandix Hereford, CHR 80470

Tintin (317) Solpoll 1 Kentucky Kid Mandix SMH Duchess Fabb 1 Northern Star 2023

Mandix Tyson (322) SMH Mandix Playboy Mandix Frida Mandix Richoche ET Mandix Ultra (tvill.) Mawarra Showtime P277 Mandix SMH Duchess Fabb 1 Northern Star

Drægtighed Gouldingpoll 1 Stockman

Sandra 7 Normanton 1 Laertes

Fantasy 2 Normanton 1 Laertes 2024

Drægtighed Gouldingpoll 1 Stockman

Drægtighed Endnu ikke aftalt Mandix Fie 2 Normanton 1

Åland Hereford, CHR 45392

Åland Hereford, CHR 45392

De første tyre/drægtigheder i KVIST-konceptet

I øvrigt overvejer Jakob Kvistgaard igen at udstille Hereford på Landsskuet og Agromek. I dag er det igen blevet sådan, at gode dyrskuedyr er det samme som gode køddyr. Det bliver i øvrigt spændende at følge en (positiv)

effekt af KVIST-konceptet på Landsskuet/Agromek. Jakob udstillede senest Hereford på Landsskuet i 2008, det år hvor Herefordforeningen var vært for WHC-kongressen med mange udstillede, gode dyr og mange udenlandske besøgende. Selv udstillede han en K-Cow

Stuehuset er fra 1982. Siden er opført en række bygninger til blandt andet kreaturer, heste og får. Overalt er der orden. Sirlig orden. Der er mange og store græsplæner, der indbyder til én – næh, plænerne indbyder til flere robot-plæneklippere. Men nej! Jakob skal ikke have robotter til at liste rundt. Efter ”en lang dag på kontoret” findes ikke noget bedre for ham end at slappe af på den motoriserede plæneklipper og slå græsplænerne. Og det gør han så. På den store, parklignende grund er også frugttræer i lange baner –kirsebær, æbler, blommer og pærer. I alt nok cirka 100 stk.

Inden løbesæsonen i 2022 havde Jakob Kvistgaard en voksen tyr, som skulle løbe de ældre køer. Tyren kom desværre galt afsted og måtte aflives. Tilbage var den 15 måneder gamle Åland 1 Samson 315, som imidlertid tog udfordringen op, så han i foråret/forsommeren 2023 er blevet far til hele 19 velskabte kalve. Jeg tænker: Lidt modigt, måske, at lade så ung en tyr gå i kast med så stor en opgave. Godt gået, Samson!

Nacho Man-datter. Det resulterede i en af de eftertragtede ærespræmier. Denne anerkendelse står som Jakob Kvistgaards hidtil største Hereford-oplevelse. Især fordi holdet af kvier var historisk stort, så det måtte deles i to. Og det var, mens de mange WHC-besøgende kiggede på! Jo, det var stort! Men mon ikke der venter flere af den slags gode oplevelser forude …?

KOEN ER MINDST LIGE SÅ VIGTIG

SOM TYREN

Alle avlere mener, at tyren er vigtig i avlsarbejdet. Det er også rigtigt, men det vigtigste i KVIST-konceptet er et grundlæggende kendskab til tyremoderen, efter at den gennem

Jakobs egne øjne er nøje studeret, vurderet … og godkendt. Tyremoderen bidrager jo lige så meget til kalvens kvaliteter som faderen. Dette er simpelthen hele grundideen i KVIST-konceptet.

Otte 1. kalvs køer klar til Åland 1 Thor 326. Disse køer har alle Gouldingpoll 1 Superduty som morfar

SÅDAN REAGEREDE DE TO AVLERE I KVIST-konceptet Det kom sikkert bag på Kaj Jespersen henholdsvis Ib Ravn, da Jakob Kvistgaard første gang rullede KVIST-konceptet ud for dem. Og inviterede dem til at blive en del af konceptet. Hvordan reagerede de? Hvad tænkte de? Det kunne jeg godt tænke mig at vide, så jeg greb mobilen. Ringede først den ene koncept-pioner op. Jeg bad ham sætte et par ord på, hvad han dengang tænkte. Så opkald til den anden.

I KVIST-konceptet

køber Jakob mange ufødte tyrekalve – ubeset. Køber dem faktisk ofte, inden kalvens mor er insemineret. Derfor ved han heller ikke, om kalven bliver en tyrekalv til ham eller en kviekalv til koens ejer.

Kaj Jespersen tænkte blandt andet:

⦁ Sagde ja til konceptet, da det er en god idé

⦁ Fordel for Jakob: Tyre af god afstamning

⦁ Fordel for mig: Ved, at alle tyre er solgt og afhentet ved fravænning. Jeg sparer foder og skal ikke finde plads samt fodre på et antal tyre

⦁ Jakob er en seriøs og troværdig samarbejdspartner. En ordholden mand, så når vi har en aftale, så har vi en aftale, der holder!

⦁ Er stolt og glad over anerkendelsen af mange års avlsarbejde.

Ib Ravn tænkte blandt andet:

⦁ Stor ære at få sådan en henvendelse fra en kollega, der kan se kvaliteterne i ens besætning og anerkender dem

⦁ Sikker på at komme af med mine tyrekalve

⦁ Dejligt at sælge til en seriøs avler, der vil registrere data, herunder veje kalvene

⦁ En seriøs og troværdig avler, der brænder for Hereford!

Har racerne i KVIST-konceptet skrevet under på en kontrakt...? Næh! For en aftale mellem Hereford-kollegaer er en aftale. Og den holder parterne. Naturligvis!

Jakob Kvistgaard lægger STOR vægt på tyremoderens kvaliteter. De tre vigtigste er:

1. Lang, firskåren ko med god bagpart

2. Lille, stærkt ophængt yver med små patter

3. Frame score 7 – 7,5, altså ikke for store; men heller ikke for små.

Principperne i KVIST-konceptet:

⦁ Jakob udpeger/godkender køer i avlsbesætningen

⦁ Parterne aftaler insemineringstyr til den enkelte ko

⦁ Jakob afhenter tyrekalven ved fravænning (cirka seks måneder)

⦁ Parterne har aftalt samme pris for alle tyrekalve

⦁ Jakob afgør suverænt kalvens/ tyrens videre skæbne.

Jakob Kvistgaard fortæller – uden omsvøb: Jeg har rejst rigtig meget i USA og især i prærielandet og Rocky Mountains. I min ungdom har jeg arbejdet i Canada. Det er kun sjældent, man møder Hereford – alt er sort (Angus). Når jeg besøgte en feedlot, var det derfor sorte dyr eller krydsninger mellem Angus og Charolais, jeg så. Når jeg besøgte ”efterårs-sales”(auktioner), var billedet det samme. På ”sales” koster en sort kalv med hvidt hoved det samme som Angus, men en ren Hereford koster altid lidt mindre. I min optik, og med grundlæggende kendskab til Angus, er det lidt illusorisk at regne med, at Hereford skal være den foretrukne naturplejer. Galloway og Angus begår sig bedre og er mere altædende og nøjsomme. Men når græsudbuddet er tilstrækkeligt godt klarer Hereford sig naturligvis meget bedre end de intensive racer. Forholdene på De britiske Øer er modsat USA/Canada-prærien kendetegnet ved stort og godt græsudbud, og derfor passer forholdene godt sammen med danske forhold – og derfor kan jeg godt lide de britiske/irske Hereford. Dertil er Øerne traditionelt kendetegnet ved rasende dygtige kvægavlere under de givne forhold!

Herhjemme skal vi tænke os rigtig godt om, inden vi ændrer avlsstrategi, for jeg mener, Dansk Hereford er et godt sted i øjeblikket – avlsmæssigt”.

Nogle avlere kan måske føle sig en smule udfordret ved Jakobs statement. Og det må de gerne! M-e-e-e-n: Det er nu altid værd at slå ørerne ud og lytte, når ”drevne rotter” tager ordet …!

udvalgte DLG lokationer.

ØNSKER DU HØJ TILVÆKST I DIN KALVE- OG KØDKVÆGSBESÆTNING?

Det gør Thomas Slot Larsen. Hans elitedyr får Beefkalv Maxi fra DLG i Jægerum.

Det har han fået rigtig gode resultater med. Blandingen har følgende fordele:

• Rigtigt proteinniveau

• Højt cellevægindhold

• Mineraliseret

• Vitaminiseret

NEMT, TIDSBESPARENDE OG SIKKERT En optimeret hverdag med Allflex

Ønsker du også at få gode resultater, så kontakt din DLG-salgskonsulent eller ring til DLG Kundecenter på 3368 6000

DNA ØREMÆRKER

dagen ved identificering og registrering af dine dyr. Du skal blot bruge dine i forvejen elektroniske øremærker, en printer og en reader og så er du klar. Brug vores reader og printer til udvælgelse ved bl.a.:

• Inseminering

• Dyrlæge

• Kontrol

• Salg

• Flytning

• Slagtning

Få vigtige DNA oplysninger og informationer om det enkelte dyr, samtidig med øremærkningen:

• Mulighed for at udvælge de bedste avlsdyr

• Dyrets yversundhed

• Dyrets frugtbarhed og kælvningsevne

• Dyrets resistens mod øvrige sygdomme

• Opnå en ekstra økonomisk avlsfremgang

• Mindske risikoen for indavl og arvelige lidelser

Hør mere om vores produkter og løsninger og bestil dine øremærker hos os.

Tlf. 97 81 15 55

Åbningstider: Mandag-Torsdag kl. 8.00-16.00 / Fredag kl. 8.00-15.00

THOMAS SLOT LARSEN SLOT LARSEN

Beefkalv Maxi kan afhentes som løsvare på

Til Gårdbutikker:

Vi anbefaler os til slagtning til gårdbutikker med specielle udskæringer og hakning efter eget ønske, samt prismærkninger med gårdbutikkens eget logo og fabrikering af egne pålægsvarer.

Til Gårdbutikker:

Vi anbefaler os til slagtning til gårdbutikker med specielle udskæringer og hakning efter eget ønske, samt prismærkninger med gårdbutikkens eget logo og fabrikering af egne pålægsvarer.

Hjemmeslagtning:

Odensevej 153 · 5492 Vissenbjerg

Hjemmeslagtning:

Hjemmeslagtning og afhentning af dine dyr i vores egen lastbil, grise såvel som kreaturer. Opskæring og partering efter eget ønske, mens I ser på. Vi laver også gerne jeres pålægs- og røgvarer. Er der problemer med indfangning af kreaturerne, kommer vi og skyder dem på marken (husk dyrlægeattest). Ring og aftal tid.

Hjemmeslagtning og afhentning af dine dyr i vores egen lastbil, grise såvel som kreaturer. Opskæring og partering efter eget ønske, mens I ser på. Vi laver også gerne jeres pålægs- og røgvarer. Er der problemer med indfangning af kreaturerne, kommer vi og skyder dem på marken (husk dyrlægeattest). Ring og aftal tid.

Som

Som

Odensevej 153 · 5492 Vissenbjerg

Telefon: 65 96 80 37

Telefon: 65 96 80 37

skb-slagtehus@hotmail.com

skb-slagtehus@hotmail.com www.skallebølleslagter.dk

www.skallebølleslagter.dk

FORRETNINGENS ÅBNINGSTIDER: Torsdag kl. 9.00 - 17.30 Fredag kl. 9.00 - 18.00

Kontante fordele i Danish Crown Beef

Få mængdetillæg

Vil du vide mere?

Kontakt Danish Crown Beef Ejerservice på tlf. 89 19 25 90

Bliv prøveleverandør

Prøv fordelene ved at levere til Danish Crown i op til seks måneder uden at være andelshaver, og få prøvetillæg i prøveperioden på 100 øre pr. slagtekilo.

Få introduktionstillæg

ny andelshaver i Danish Crown kan du få et tillæg på 100 øre pr. kg. det første medlemsår.

andelshaver kan du få tilllæg på 0-40 øre pr. kg. afhængig af mængde leveret.

Vi producerer kød i pagt med naturen!

Vi producerer kød i pagt med naturen!

Goldingpoll 1 Stockman

Topgenetik fra Irland

Herefordforeningen tilbyder fortsat sæd efter denne spændende tyr, som udmærker sig på tilvækst og slagte krop.

Gouldingpoll 1 Superduty ET

Fødselsvægt: 41 kg

200 dage: 370 kg

365 dage: 685 kg

545 dage: 1.040 kg

Frame 8

Avlsværdi 2023

Goldingpoll 1 Robust ET

Dorepoll 1 R 51 Duchess 525

Harvie Dan Hidalgo ERT 193U

Moeskaer Keepsake 1336

Moeskaer Keepsake 1194

Pris: 225 kr. + moms og omkostninger til Viking. Er du interesseret, kan du henvende dig til: Ib Østergaard Ravn, mobil 40 11 70 05, ibsa@profibermail.dk

Husk at oplyse CHR-nr.

Sollpoll 1 Kentucky Kid

Han er en sikker, meget brugt tyr til Hereford.

Desuden er Kentucky Kid pt den mest brugte herefordtyr til krydsning på malkekvæg på De Britiske Øer.

Far: Panmure1 Henry

MF: Solpoll1 Cantona

Begrænset sædlager tilbage

Avlsværdi 2023

Pris: 275 kr. + moms og omkostninger til Viking. Er du interesseret, kan du henvende dig til: Ib Østergaard Ravn, mobil 40 11 70 05, ibsa@profibermail.dk Husk at oplyse CHR-nr.

Jørn Bloch landbrugsleder | TAMU jbl@tamu.dk . T: 30531110

Nr. PolledBlæsbjergHereford

Jette og Evald E. Jensen 98 93 00 11

Tuenvej 690, Blæsbjerg, 9870 Sindal

Vokslev

Hereford

Kirstein Munk Simonsen

Teglageren 63 . 9240 Nibe Tlf. 20 42 17 61 kirstein@simonsen.mail.dk

Tannis Hereford

v/ Lone og Poul Ejaas Sellebjergvej 45 9881 Bindslev

Tlf. 28 50 64 65 75001lone@gmail.com

HYLKE

HYLKE HEREFORD

Per W. Kristensen Brørupvej 15, Hylke 8660 Skanderborg

Henrik K. Andersen

Elgårdsmindevej 2 . 8960 Randers SØ

Tlf 86 49 46 48 . mail@moeskaer.com www.moeskaer.com

HEREFORD

Mathias Hansen – Vongevej 54, 7173 Vonge 21136201 – Mathiasbuchhansen@gmail.com

Tlf. 21 28 56 74 www.hylkehereford@gmail.com

VESTJYLLAND

årgang årgang

årgang

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

MIDTJYLLAND

Nu har det kostet Herefordforeningen 30.000 kr. at få opsat et nyt regnskab, og dét ene og alene på grund af en handlingslammet og indlæringsresistent bestyrelse og en svag, usolidarisk og konfliktsky formand.

Haurum Hereford v/Lars Bastrup

Harumvej 27, 7171 Uldum Mobil 4038 5412 E-mail: lbastrup@mail.dk

Bakgård Hereford

årgang 44. årgang

v/ Kirsten og Erik Siersbæk

Amstedbrovej 14, 7741 Frøstrup Telefon 30 60 33 39 www.bakgaard-hereford.dk

årgang

Nu har det kostet Herefordforeningen 30.000 kr. at nyt regnskab, og dét ene og alene på grund af en handlingslam met og indlæringsresistent bestyrelse og en svag, usolidarisk konfliktsky formand.

Denne plads er ledig!

Jeg blev ved et bestyrelsesmøde beskyldt for svig/berigelse og ville blive meldt til politiet af Jørgen Larsen. Så galt gik det dog ikke, og jeg kan kun glæde mig over, at facit på begge Herefordforeningens regnskaber blev den samme.

Skal det være din? Kontakt Ove Engbjerg for nærmere info.

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

Carsten Seiring

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

VESTJYLLAND

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

SYD- OG SØNDERJYLLAND

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

Mandix Hereford

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

årgang

Jeg blev ved et bestyrelsesmøde beskyldt for svig/berigelse og ville blive meldt til politiet af Jørgen Larsen. Så galt ikke, og jeg kan kun glæde mig over, at facit på begge foreningens regnskaber blev den samme.

Carsten

Herefordbladet Herefordbladet

Mobil 6126 0148

over, hvor skellige regnskabssystem mail. Jeg sin tidligere til sidst men slutresultatet da ikke Jeg sendte skulle bruge eningens gelig for ideen med Nu har nyt regnskab, met og konfliktsky

skellige regnskabssystem mail. Jeg sin tidligere til sidst men slutresultatet da ikke Jeg skulle bruge eningens gelig for ideen med Nu har nyt regnskab, met og konfliktsky

Jeg og ville ikke, og foreningens

Herefordbladet Herefordbladet

Jeg og ville ikke, og foreningens

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

v/ Jørgen Holm Thomsen

Novej 2A, No, 6950 Ringkøbing Tlf. 97 33 01 10 fie.thomsen88@gmail.com

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

Herefordbladet

Herefordbladet

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

GMH Polled Hereford

Birgitte og Jørn Laursen 58 26 16 41

Næsbyskovvej 3 . Tyvelse, 4200 Slagelse

GMH@post.tele.dk

Driverdal Horned Hereford

Finn Madsen . Mobil 40 58 42 70

Stubbevej 27 . Østby Mark . 4050 Skibby

Lykkedalgaard

Jette & Stig

Hornshøj Jensen

Broholmvej 40 4220 Korsør

Mobil 40 10 85 70

E-mail: shj.lykkedalgaard@gmail.com

Følg med på Facebook og Instagram: Lykkedalgaard

SJÆLLAND

Markeslevgaard

Hereford

Mikkel Christiansen

Tuse Næs Vej 37, 4300 Holbæk

Tlf. 40 25 61 34, E-mail: mikkel@markeslevgaard.dk

Enemærkegaards Hereford

V/Susanne & Benny Arends

Juliedalvej 13, Døjringe 4180 Sorø Tlf. 2382 0060 · arends@privat.dk

www.enemærkegaard.dk

Pilebækgård Hereford

Jesper Nørtoft Jensen

Juelslundvej 4 . 4682 Tureby

Tlf. 20 51 83 13 pilebaekgaardhereford@hotmail.com

Duegaarden I/S

Duegaarden I/S

Christel og Robbin Due +45 20 23 78 02

Pilevangsdel 2 - 2630 Taastrup

Christel og Robbin Due +45 20 23 78 02

Pilevangsdel 2 - 2630 Taastrup

Email: rd@robbin.dk

www.duegaarden.com

Email: rd@robbin.dk

www.duegaarden.com

Staldbirchs Hereford

Peter Birch

Ejbyvej 47 4070 Kirke Hyllinge

Tlf. 20 45 42 15 sbhereford@gmail.com

”ko-hotel”

fokus god tilfødsels og og de sommeren insemineret spæninseminering kan ikke alinseminering. Det tegn gang være Derfor tyr med vores fokus kødsætning. Der observere og interval, som pludselig kælvninger sen fravænning om opnå

gives Sønudpegningen BedGert med Hansen. HereNeverland således titlen med 512N og placeret mange opmange ganske lagde dog Klub denne foran Nyminutter fik også dagligt oksekød fra slagtegnede de

økonomi er Som interomkostningsos.

os, at (wrapmejsensilage). foder skal vinterfodring. Vindårligt skal vi et stiomhu.

placeret, det hjemarealer i areal. Vi vandindvindings større vandindvinding og udleder lige Limousine… vi bruselvfølgesåvel sædtyre.

ken. Hvis dyret har mulighed for det, finder den en eller flere legekammerater som er på samme stadie i cyklus, som den kan være aktiv sammen med. Dyret vil aldrig selv stå for opspring af andre dyr. Der kan komme slim fra hundyrets skede i forbrunsten. Slimen vil have en sej konsistens og være uklart.

Dyrskuer

Mollerup Mølle

Brunst

– en sikker leverandør til dine dyr

Vi deltager hvert år på Det Fynske Dyrskue, og var med første gang i 2012. Vi deltager i Hereford Ungdoms skuet, Landsskuet og Agromek, hvis vi synes at vi har dyr der er præsentationsklar. At være på dyrskue er også en vigtig del af vores liv med Hereford. Vi nyder at arbejde med dyrene og gøre dem klar til at vise deres bedste. Dyrskue er klart også en familie begivenhed, hvor sociale netværk styrkes både for de unge og for den mere modne del af familien.

Fremtidsplan

Christoffer Mortensen med gruppen, der vandt ”Bedste selvejede dyr”. I baggrunden ses de behjælpelige trækkere

Ud fra mottoet ”aldrig færdig men altid på vej”, vil avl og økonomi være vores fokus punkter for fremtiden. Via avlen skulle vi gerne forbedre vores besætning, og følge udviklingen indenfor Hereford racen på verdensplan.

I brunsten vil hundyret vise et højt aktivitetsniveau og måske ligefrem svede og dampe. Hun vil være nysgerrig og villig til at stå stille, når andre dyr springer op på bagpart eller forpart af hende. Hos mange brunstige dyr vil man kunne se helt glasklart, trådtrækkende slim komme ud af skeden. Det optimale tidspunkt for inseminering er ti timer efter den stående brunst starter, altså det tidspunkt, hvor koen står stille, når andre dyr vil springe på hende. Brunsten kan være af meget forskellig varighed, men er oftest fra 1-2 dage. Den afsluttes med ægløsning fra æggestokken, og ægget bevæger sig ned gennem æggelederen. Sæden, der insemineres med, har en god holdbarhed og er frugtbart i mange timer i koens livmoder/bør. Det er selvsagt en stor fordel, da vi sjældent kan være 100 % præcise i timingen af insemineringstidspunktet. Inseminøren kan ved undersøgelse af børen og æggestokkene sige, hvor dyret er i sin brunstcyklus, og om man har ramt plet med sin

Prisen for Årets Fighter uddeles af dommeren efter showet, og gives til en person som har gjort noget særligt eller på en eller anden måde skilt sig positivt ud. Prisen gik i år til 12 årige Mathilde Søe Christiansen. Som de fleste ved, er Mathilde ikke særligt stor af størrelse, men på trods af dette hånterer hun selv store dyr helt alene, og med et bredt smil på læben. Dette var noget der faldt i god jord hos Josh Dowbiggin, der var yderst imponeret af den unge piges talent.

I efterbrunsten aftager aktiviteten, og hos ca. 60 % af dyrene kan man observere blodigt slim komme fra skeden. Ser man blodigt slim, er tidspunktet for inseminering forpasset. Blodet kommer fra børvæggen og er en del af en forberedelsesproces, som gør børen klar til at modtage

Som en del af Hereford Ungdoms Show afholdes der også hvert år en vægt/framescore konkurrence. Her gælder det om at have den tyr i alderen 7-24 måneder, der ligger tæt test på ideal vægten ud fra dens alder og højde. I løbet af dyrskuet trak medlemmer fra bestyrelsen alle tyrene ud på plant underlag, og målte højden på dyrene. Med vægten fra stamtavlen blev der så udregnet, hvem der vandt konkurrencen. Vinderen blev Woodland Newsfeeder HatTrick 505N, som var blot to kilo tættere på sin ideal vægt, end toeren i konkurrencen Enemærkegaards Napoleon. Vinderen af konkurrencen fik to sædstrå sponsoreret af Woodland Hereford.

Hygge og samvær

I Hereford Ungdom forsøger vi på at skabe hygge og sam vær blandt de unge mennesker, der deler en interesse for hereford. Derfor afholdte vi en fælles middag for de unge mennesker fredag aften efter Ungdoms Showet. Midda gen blev afholdt i samarbejde med Klub Øst. Dommer Josh Dowbiggin deltog også i middagen, og mange af de unge udnyttede chancen til at få en lille hereford snak med den jævnaldrende dommer. Joshs tilstedeværelse blev også udnyttet under præmie overrækkelsen, hvor han var med til at overrække diverse pokaler, diplomer, og ikke mindst de flotte sponsor gaver!

Nordic 35S

• K ampagnemodel tilpasset Sk andinavien

• Mere power og styrke

• 33 hk Kubota motor

• Vælg standard 26x12.00-12 AS

Yderligt skal lyde en stor tak til alle vores andre sponsorer samt hjælpende hænder! Uden støtten fra disse ville det slet ikke være muligt at stable et show på benene. En særligt stor tak skal lyde til vores hovedsponsor Kverneland, som sponsorede alle de flotte rosetter, som nu pryder i hereford stalde og på unge hereford udstilleres værelser.

Få skilt til gården med dit eget besætningsnavn Skiltet leveres både med horned og pollede billede

Priser:

Ø120 cm pr stk kr 2 500,-

Ø150 cm pr stk kr 3 400,-

Ø200 cm pr. stk. kr. 5.200,Priserne er ex moms

På vegne af Hereford Ungdoms bestyrelse, håber vi at se en masse friske unge udstillere til Hereford Ungdoms Show 2019, som afholdes i forbindelse med Landsskuet d. 4. til 6. juli. Hereford Ungdom vil samtidig runde 10 år, hvilket vi vil forsøge at fejre i forbindelse med Ungdoms Showet. Og husk at hvis du gerne vil udstille til Hereford Ungdoms Show, men ikke selv har nogle dyr at deltage med, står vi altid klar til at hjælpe med at finde et dyr eller to, du kan låne.

TRIVSEL UDE OG INDE

Orla Hansen A/S er meget mere end leverandør af staldinventar Vi er din sparringspartner, så du får den optimale løsning. Vi fokuserer på optimal dyrevelfærd og tidsbesparende løsninger. Vores team af eksperter står klar til at rådgive fra projektets start.

Spar 25.000,-

Kampagne pris 189.900,-

Se også de andre Nordic modeller!

For at skabe opmærksomhed omkring Hereford Ungdom, havde vi igen i år en konkurrence, hvor publikum på dyrskuet skulle gætte på en tyrs vægt, og de to, som kom tættest på, ville vinde et gavekort til Slagter Lund. I løbet af lørdagen blev tyren trukket ud mellem staldene, hvor børn og voksne i alle aldre fik lov til at male på det store, levende lærred. Dette er altid noget, der tiltrækker meget publikum, og en god måde at vise racens rolige sind. En stor tak skal lyde til Driverdal Hereford for lån af tyr, og ikke mindst til Slagter Lund for sponsorat af gavekort!

Klik ind på www.orlahansen.dk eller ring på telefon 97 37 30 33.

37 30 33 · www.orlahansen.dk

Vi har alt hvad der er brug for til din elite-besætning. Kraftfoder, småkalvefoder, mineraler, frø, sædekorn, gødning m.v.

Thissinghus: 97762322. www.mollerup.dk

Vi har alt hvad der er brug for til din elite-besætning. Kraftfoder, småkalvefoder, mineraler, frø, sædekorn, gødning m.v. Vi leverer gerne løst i silo i vores lokale område, som bigbags/

Josh Dowbiggin i færd med at bedømme et stort hold kvier

orlahansen.dk

Orla Hansen A/S · Smedesvinget 15 · 6880 Tarm · 97

ROOST 1 HANNIBAL S.65645

Ckr-nr:: 4942200578

Far: VOKSLEV EIK

ROOST 1 HANNIBAL S.65645

Mor: ROOST 1 EVERGLADES

S-Indeks:119 (79) Højde v/12 mdr.

Tilvækst, gram: 1971

Ckr-nr:: 4942200578

ROOST 1 BIBA

Far: VOKSLEV EIK

Mor: ROOST 1 EVERGLADES

MF: ROOST 1 BIBA

Opdrætter: Egon Petz

MANDIX LANDLORDS.65589

Ckr-nr:: 8047000208

MANDIX LANDLORDS.65589

Far: BCD 59J LANDLORD 114L

Ckr-nr:: 8047000208

Mor: MHF E1 BRITTANY 40K

Far: BCD 59J LANDLORD 114L

FE/KG tilvækst: 4.77

Tilvækst, gram: 1971

FE/KG tilvækst: 4.77

S-Indeks:119 (79) Højde v/12 mdr. 89908491

708090100110120130

S-Indeks:118 (57)

S-Indeks:118 (57)

Højde v/12 mdr.

MF: STANDARD 656 LAD ET 5H Opdrætter: Mette & Kaj Secher Jespersen, Blommensly

Mor: MHF E1 BRITTANY 40K

MF: STANDARD 656 LAD ET 5H Opdrætter: Mette & Kaj Secher Jespersen, Blommensly

Tilvækst, gram: 1747

FE/KG tilvækst: 5.31 Tilvækst, gram: 1747

FE/KG tilvækst: 5.31

708090100110120130

NORDBÆK KENAN 1098S. 65659

NORDBÆK KENAN 1098S 65659

Ckr-nr:: 2054300039

Ckr-nr:: 2054300039

Far: ROSENKÆR GOLD MEDAL

Far: ROSENKÆR GOLD MEDAL Mor: SOLBAKKENS CIPSY

SOLBAKKENS CIPSY MF: SUPREME CÆSAR ET Opdrætter: Jytte og Henning Have, Nordbæk

MF: SUPREME CÆSAR ET

S-Indeks:112 (83)

S-Indeks:112 (83)

96105103

Højde v/12 mdr.

Tilvækst, gram: 1900

Tilvækst, gram: 1900

FE/KG tilvækst: 4.28

FE/KG tilvækst: 4.28

Jytte og Henning Have, Nordbæk Landbrug

Højde v/12 mdr. 85878588

85878588

708090100110120130

BAKKELY-KRISTIANS.65674

Ckr-nr:: 5377302097

BAKKELY-KRISTIANS.65674

Ckr-nr:: 5377302097

Far: HEDELUND GORM

Far: HEDELUND GORM Mor: HOLMGÅRD FILIPPA MF: R M R 1 PIONER

S-Indeks:107 (66)

103105102

S-Indeks:107 (66)

Højde v/12 mdr.

Tilvækst, gram: 1957

Højde v/12 mdr.

FE/KG tilvækst: 4.29

NORDBÆK KENAN 1098

Svend Kristiansen

HOLMGÅRD FILIPPA

R M R 1 PIONER

Svend Kristiansen

()= sikkerhed ; BT= Brugstyr ; UT= Ungtyr

84858687

Tilvækst, gram: 1957

FE/KG

4.29

R M R 1 PILOT S. 65533

Ckr-nr:: 8124600123

Far: MOESKÆR PASCO 1544

4942200427 Far: REMITALL KEYNOTE 20X

Mor: OUTLAW NORA 2

MF: MOESKÆR PEPITO 1347

H BAR C PZ STRETCH 5

Opdrætter: Helle og Torben Bastrup

Egon Petz

FONAGERGÅRD NORMANS. 65685

Ckr-nr:: 4409502053

Far: ROSENKÆR KNIGHT FLYER

MF: SOLBAKKENS GANGSTER Opdrætter: Kirsten Knudsen og Tage Boysen

(24)

(83)

S-Indeks:102 (40) Højde v/12 mdr.

gram: 1871

FE/KG tilvækst: 4.47

Returadresse: Brørupvej 15, Hylke, 8660 Skanderborg