Hellebækskolen sammen bliver vi klogere

Page 1

Sammen bliver vi klogere


Sammen bliver vi klogere


Hvordan skal man forstå helhedstanken? Den ny skolereform bygger på et pædagogisk princip om, at der skal være mere sammenhæng i børnenes hverdag. Både i løbet af dagen og i undervisningen. Det handler om et tættere samarbejde mellem lærere og skolepædagoger. Det giver en bedre forståelse af børnenes behov, og børnene oplever en mere flydende overgang mellem skole og fritid. Idræt er ikke længere et fag, man har én gang om ugen. At være fysisk aktiv er grund-

læggende vigtigt, fordi det motiverer og udvikler børn og unge. Krop og hjerne hænger sammen. Helhed og sammenhæng gennemsyrer også projektugerne, når der opstår krydsforbindelser mellem teori og praksis: Eleverne stiller for eksempel skarpt på udfordringer i en virksomhed i samfundet, inddrager museer og andre kilder og præsenterer opgaverne for hele årgangen, forældre og lokalaviserne. 3


Faglighed og fællesskab Hellebækskolen skal udvikle alle elever, så de bliver så dygtige som overhovedet muligt. At dividere eller lære om uregelmæssige udsagnsord i engelsk giver kun mening, hvis man trives og føler sig som en del af et fællesskab. Når man føler sig tryg sammen med jævnaldrende, øges lysten til at lære – og modet til også at lære det svære. Faglighed og fællesskab følges ad gennem hele skoleforløbet. Selve skoledagen forløber på en anden måde for at styrke dét at indgå i forskellige fællesskaber. Fællesskabet er både det samarbejde, der foregår mellem grupper af elever i timerne eller dét at være en del af en klasse – som vi kender det. Og fællesskabet er nu også dét at samles til morgensamling, dyrke sport og bevægelse med andre hver dag – eller følges med en ven til lektiecaféen, hvor man møder andre fra årgangen.

Nye tiltag Skolereformen understøtter de værdier, som vores skole står for: gradvist at gøre eleverne mere og mere ansvarlige for egen læring og dét at mærke værdien af at være engageret. Vi ved, det samler sig til en robusthed i hvert et menneske, som er brugbar, hvad enten man gerne vil være pædagog, jurist eller tømrer, når man afslutter sin skolegang. Få et hurtigt overblik over de nye tiltag i denne brochure. Den uddybende forklaring finder du under hvert afsnit, fra 0. - 3. klasse (indskoling), 4. - 6. klasse (mellemtrin) og 7.- 9. klasse (udskoling).

4


1

7 basisuger

3 projektuger

2

7 basisuger

3 projektuger

3

7 basisuger

3 projektuger

4

7 basisuger

3 projektuger

Et skoleår på 4 perioder – og en længere skoledag 0. - 3. klasse: 30 timer 4. - 6. klasse: 33 timer 7. - 9. klasse: 35 timer

Skoleåret er opdelt i 4 perioder, hver på 10 uger. I 7 uger i hver periode undervises der efter et fast skema, mens eleverne arbejder med tværfaglige emner de sidste 3 uger i hver periode. På den måde lærer eleverne at omsætte teori til praksis og bliver mere motiverede for at lære. 5


Tidlig dialog om læringsmål for den enkelte elev Vi fortsætter arbejdet med at tale med elever og forældre om målene for hvert fag allerede fra 0. klasse. Hvad skal Ida arbejde mere med i matematik i 3. klasse? Og hvor går det rigtig godt? At sætte mål, følge dem og evaluere undervejs bliver mere tydeligt for både elever, lærere og forældre.

Kroppen på skoleskemaet Hver dag er der på alle klassetrin planlagt sport eller bevægelse midt på dagen. Vi har valgt at have ekstra fokus på dét at inddrage kroppen ved at bruge bevægelse og fysiske aktiviteter som en del af undervisningen. Bevægelse understøtter indlæring og skaber motivation til at lære.

Både klasser og skiftende hold Eleverne kommer gradvist til at gå i skole på forskellige hold frem for i én fast klasse, begyndende i det små fra 4. klasse. Eleverne kan fx vælge abstrakt matematik, læsning på højt niveau eller en visuel fremlæggelse af et tema fra 2. Verdenskrig. Elevernes egne ønsker inddrages i kombination med en faglig vurdering af deres behov. Uanset niveau eller læringsstil gennemgår alle elever samme pensum. Resultatet er mere motivation og medansvarlighed for dét at lære.

6

Vidste du, at … Klasselæreren følger klassen fra 1.- 6. klasse. Fra 7. klasse er klasselæreren en primærlærer. En primærlærer er lidt som en rejseguide. Den, der forklarer, lytter og vejleder – og det faste holdepunkt i forhold til elevens grundlæggende trivsel.


Børn og unges behov og motivation i centrum Flere udfordringer til de stærke og hjælp til børn og unge med ekstra behov for støtte. Med holdundervisningen på tværs af årgangen, der gradvist begynder fra 4.-6. klasse, har eleverne selv mere indflydelse på, hvordan de vil lære et fag. Dét giver lys i øjnene – mere motivation. Desuden kan 4 elever på 7. årgang blive del af et naturvidenskabeligt talentprogram på Sorø Akademi – og man kan også få et læseløft-forløb i skolens ressourcecenter. Hvis en elev mistrives, sørger vi for en hurtig indsats via skolens inklusionsvejleder, trivselslærer eller psykolog. Et andet tiltag bliver fleksible pauser: Slut med frikvarter på bestemte tidspunkter – nu fastsætter den enkelte lærer selv, hvornår der er behov for en pause. I lektiecaféen kan man få hjælp til det svære fra forskellige lærere eller sidde selv og arbejde med lektierne. Tanken er, at lektier – også de store opgaver – gerne skal laves i skolen. Lektiecaféen er ikke obligatorisk for alle elever, men vi har valgt, at forældre skal give skolen en skriftlig begrundelse, hvis eleven skal fritages fra lektiecaféen.

Vidste du at … Læringsmål beskriver de kompetencer, som eleven skal øve sig på at udvikle. Det kan både være dét at være mere aktiv i timerne, at blive bedre til at afkode en fagtekst – eller være en god ven. Lærer og elev udarbejder målene sammen. 7


Tæt samarbejde med forældre og livet uden for skolen Tæt kontakt mellem os og forældrene er og bliver det vigtigste, fra involvering til medansvar. Derudover breder vi kontaktfladerne ud til virksomheder, uddannelsesinstitutioner og til det lokale kulturliv, især i forbindelse med projekter og specialer i udskolingen. Netværket skal skabe bånd mellem dét, man lærer i skolen og livet udenfor.

8


9


0.-3. klasse Trygt, tankevækkende – og sjovt

10

For hver af skoleårets 4 perioder er der et overordnet tema, der fungerer som en rød tråd i de enkelte fag. Et tema kan handle om vækst i naturen, et andet om H.C. Andersen og eventyret som genre. Lærerne arbejder sammen i teams om at udvikle undervisningsmaterialet og undervisningsformen er varieret. I flere fag skal børnene ud og bruge kroppen, fra tabelhop til stavelege. Når vi får tid til at fordybe os i et emne, begynder spørgsmålene at spire, og vi bliver nysgerrige. Hvorfor blev H.C. Andersen ikke gift? Kan et menneske føle sig som en grim ælling?


Hver periode varer 10 uger i alt. Efter de første 7 uger kommer 3 projektuger. Det stof, man har læst og hørt og trænet, skal nu omsættes til virkelighed. En projektperiode kan handle om at opføre en by med forskellige bygninger og forretninger. Nogle skal bage og regne ud, hvor meget mel og gær man skal bruge – andre skal finde ud af, hvordan butikken skal se ud. Men hvem bestemmer? Og skal byen også have en borgmester?

SFO’en bliver DGI-certificeret

En god start er vigtigt

Fra 1. - 3. klasse skal det føles trygt og spændende at gå i skole, alt imens man er i fuld gang med at forstå og fornemme, hvad skolen egentlig handler om.

Hver dag begynder med morgensamling i 15 minutter. Her kobler lærerne musik og bevægelse med dansk og matematik, så alle børn i indskolingen fx hopper i tabeller eller synger sange, der rimer. Bagefter er det tid til at samle tankerne. Hvert barn fokuserer på at læse, skrive bogstaver eller øve dét at skrive tal. Så samler børnene sig i deres klasser, og det faste skema begynder.

I SFO’en handler det igen om at bevæge kroppen. Vi har udviklet en bevægelsespolitik ud fra DGIs anvisninger, som samtlige medarbejdere i SFO’en bliver uddannet i. Fra kl. 14-15 er det DGI-tid, og her er leg og bevægelse, som udfordrer børnene mentalt, socialt og fysisk på programmet. At klæde om til sportstøj er ikke nødvendigt. I løbet af eftermiddagen møder børnene igen periodens aktuelle tema, fx temaet om H.C. Andersen – måske som et tilbud om at sy et par svanevinger.

Sådan ser skoledagen ud for 0. - 2. klasse i hver 7-ugers periode: Skoledagen begynder klokken 8 alle dage. Kl. 8 - 8.15:

Madpakker og dét at være sammen Klokken 11 - 12.30 står der frokost og bevægelse på skemaet. Når børnene har spist deres madpakker, tager vi hul på forskellige former for lege og fysiske aktiviteter, der skal understøtte følelsen af, at man er god til at være sammen med andre. Hvad er en god kammerat? Hvornår er man det ikke? Skolepædagoger sætter aktiviteterne i gang og tager snakken undervejs, når konflikterne opstår, eller når følelsen af usikkerhed melder sig i maven. Der er plads til at svinge sig i en gynge, hvis man har en dag, hvor det vil være bedst.

Morgensamling + læsning

Kl. 8.15 - 11: Skemalagte timer Kl. 11 - 12.30: Frokost, bevægelse og fællesskaber Kl. 12 - 14:

Skemalagte timer

Kl. 13 - 14:

Lektiecafé: Alle elever går i lektiecafé to gange om ugen

Fleksible pauser efter behov hele dagen. Kl. 14:

SFO

Kl. 14 - 15:

Bevægelse og leg

Kl. 15 - 17:

SFO, bl.a. fokus på samme tema som i skolen

11


Hver dag skal børnene være ude, når vi holder pauser. Det er godt at få vind i ansigtet, før man igen skal koncentrere sig om at sætte bogstaver på en linje eller udtale fremmede ord på engelsk. Vi er selvfølgelig ikke ude, når der meldes om lyn og torden.

12

Basis

Projekt


Fakta om SFO’en Børnene kan komme i SFO´en fra kl. 6.30 om morgenen, hvor skolepædagogerne sørger for en hyggelig modtagelse med sund morgenmad. Skolepædagogerne møder også børnene midt på dagen, hvor børnene spiser frokost med pædagogerne – ligesom de også sætter scenen, når de sætter boldspil eller andre fysiske aktiviteter igang efter frokost. Børnene møder idræt, leg og bevægelse hver dag på forskellige måder. Personalet er i færd med at uddanne sig til at igangsætte og facilitere leg og bevægelse, der er koblet til læring. Det kan fx være spil, der udfordrer den logiske sans eller lege, der især taler til følesansen og udfordrer dét at nulstille de andre sanser. Vi bliver klogere på os selv og hinanden, mærker en god balance – og har det sjovt. SFO’en lukker kl. 17.

3. klasserne går i mini-klub Fra 3. klasse går børnene i mini-klub i SFO’en på afd. Hellebæk. Skolepædagogerne og medarbejdere fra fritidsklubben Bølgen introducerer børnene for nye, udfordrende aktiviteter. Her lærer børnene at bruge naturen og kommer fx på overlevelsesture, klatreture mm. På den måde er mini-klubben en forsmag på Bølgen, som man går i fra 4. klasse. Mini-klubben indgår også i vores DGI-bevægelsespolitik. DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger) er Danmarks næststørste idrætsorganisation. DGI arbejder for at skabe glæde ved bevægelse og idræt samt styrke det sociale fællesskab. DGI uddanner bl.a. instruktører i leg, idræt og bevægelse.

Vidste du, at … Engelsk er på skemaet fra 1. klasse.

13


4.-6. klasse Fart på fagligheden og flere nye venner

14

I 4. - 6. klasse træner vi dét at fokusere og fordybe sig i fagene. Fra de første år med prøvende skridt i en verden af bogstaver, tekster og matematik, er det tid til at arbejde med at løse problemer, læse romaner på 100 sider og få styr på, hvornår der er dobbeltkonsonanter i et ord. Naturfaglige emner skal undersøges og analyseres dybere, og fra 5. klasse vælger eleverne enten tysk eller fransk. Verden bliver større – og mere kompliceret. Samtidig fylder venskaberne mere og mere. Eleverne på årgangen har deres klasselokaler


tæt på hinanden, og lærere og skolepædagoger samarbejder om at gøre trivsel til et mere synligt emne i hverdagen i forbindelse med lege og bevægelsesaktiviteter. Vi ruster eleverne til at tackle konflikter og bakker dem op i at sætte grænser. Måske har en ven skrevet noget på de sociale medier, som man er blevet ked af – eller man kan føle sig ensom midt i flokken af klassekammerater.

Del af en klasse og ud på forskellige hold Skoleåret er som på alle klassetrin opdelt i fire perioder. I de første 7 uger følger vi et fast skoleskema – og derefter kommer 3 uger med et mere tematisk emne. Når vi følger det faste skema, vil eleverne delvist kunne vælge mellem forskellige undervisningsformer og niveauer i de faglige fag, dvs. dansk, matematik, sprogfagene og natur/teknik. Eleverne træner gradvist dét at løsrive sig fra klassen og gå til undervisning på hold, hvor de møder andre elever fra årgangen, der har samme interesse og kompetencer. Mens man forsøger sig med at tage mere aktive og bevidste valg i forhold til egen læring, finder man trygheden ved at høre til i en klasse med klasselæreren som fast holdepunkt. Eleverne vil opleve, at mange fagområder bliver gennemgået på den traditionelle måde, dvs. man er i sin klasse, hvor et emne bliver gennemgået, man arbejder sammen med en kammerat eller en gruppe, diskuterer, snakker og løser opgaver. Desuden vil eleverne samarbejde mere på tværs af årgangen og møde mange nye ansigter. Vi tror på, det er godt at træne evnen til både at samarbejde med dem, man kender og med helt nye mennesker.

Når der er brug for ekstra støtte Små og store børn kan have brug for hjælp. Forældre kan blive skilt, eller man kan gå rundt og føle sig rigtig ked af det. Man kan også bare have svært ved at stave eller regne. Skolens ressourcecenter er til for at hjælpe. Her kan børn og unge få hjælp fra bl.a. psykologer, tale-høre speciallærer, sundhedsplejerske, eller vi kan trække på andre specialister fra skoleområdet i kommunen. Kontakt klasselæreren/ primærlæreren, hvis I har brug for ekstra støtte.

Sådan ser skoledagen ud for 4. - 6. klasse i hver 7-ugers periode Skoledagen begynder klokken 8 alle dage. Kl. 8 - 11:

Skemalagte timer

Kl. 11 - 12:

Frokost + bevægelse eller sport

Kl. 12 - 14:

Skemalagte timer

Kl. 14 - 15:

Lektie-café: Alle elever går i lektiecafé to dage om ugen

Fleksible pauser efter behov hele dagen. Kl. 14 eller 15: Klubtid på fritidsklubben Bølgen

15


16


Tid til fordybelse og nye samarbejdsformer Når startskuddet lyder for de 3 projektuger i en periode, er sluserne åbne mellem skolen og verden udenfor. Vi skærper blikket for afgrænsede emner, fx arbejder vi med spireforsøg i skoven, eller vi undersøger, hvordan vi bruger og mærker religion i hverdagen. De 3 uger har et klart, fagligt sigte – på en ny måde. Her sættes den faglige viden fri, eleverne formulerer problemstillinger og mærker glæden ved at skabe noget konkret. Projektugerne foregår på skolen, som var det en almindelig skoledag, men også med ekskursioner udenfor skolen for at se og opsøge viden. Fordybelse er nøgleordet.

Basis

Projekt

Vidste du, at ...

Vidste du, at ...

Der er lektiecafé 3 x om ugen? I lektiecaféen kan man sidde i ro og mag og få styr på lektierne, før man går hjem. Men man kan også følge forskellige læreres hold, hvor man kan få øvet de fire regnearter eller måske lære at sætte en disposition sammen til en stil. Som forælder skal man framelde sit barn lektiecaféen – med en begrundelse – hvis barnet ikke kan deltage.

Klokken ikke længere bestemmer, hvornår der er pause? Den enkelte lærer vurderer, hvornår børnene har brug for en pause. I pausen kan eleverne f.eks. spille ost, bruge skolens topmoderne, interaktive legeplads, ligge i en hængekøje og se på himlen eller spille fodbold.

17


7-9

7.-9. klasse

Mere plads til Biologi, Blixen og begejstring

18

I udskolingen lukker vi helt ned for den traditionelle klasse og åbner op for dét at gå på forskellige hold i skiftende faglokaler i løbet af en dag. Også når man går på hold – fremfor i en fast klasse – skal alle elever igennem det samme pensum for til sidst at afslutte skoleforløbet med 9. klasseprøven. Det nye er, at eleverne selv har større indflydelse på, hvordan de vil lære om biotoper eller tysk grammatik. Nogle elsker systemer og vil gerne arbejde individuelt. Andre blomstrer og bidrager allermest, når opgaven er at producere en nyhedsudsendelse på tysk. Eleverne vælger selv i tæt samråd med deres primærlærer, og


de oplever, at dét at vælge, lære nyt og mærke motivationen også er den enkeltes eget ansvar. Hvad sker der, når vi oplever, at vi selv vælger? De fleste mærker mere begejstring. Mere lyst til at grave sig dybere ned i stoffet. Samtidig vil vi også gerne give de unge fornemmelsen af, at dét at vælge også er et fravalg af noget andet. Valg forpligter.

Basis

Projekt

Ud og møde nye hold 4 gange om året

Sådan ser skoledagen ud for 7. - 9. klasse i hver 7-ugers periode

Holdundervisningen kører efter samme mønster som de øvrige årgange: Skoleåret er delt op i fire perioder – hver på 10 uger. I de 7 basisuger er der skemalagt undervisning. Eleverne vælger sig ind på forskellige hold i alle fag. Hver periode er overordnet tilrettelagt ud fra én bestemt undervisningsform, fx:

Kl. 8 - 8.15:

- Forskellige fremlæggelsesformer, fx foredrag, rapport eller film - Forskellige undervisningsstile, fx mundtligt, skriftligt eller visuelt - Niveaudelt undervisning - Drenge- og pigehold - Personlighedstype: Indadvendt eller udadvendt.

Morgensamling

Kl. 8.15 - 11: Skemalagte timer Kl. 11 - 12:

Frokost og bevægelse eller sport på Bølgen

Kl. 12 - 15:

Skemalagte timer

Kl. 14 - 15:

Lektiecafé: Alle elever går i lektiecafé to dage om ugen

Fleksible pauser efter behov hele dagen.

19


Middagsbreak og gang i kroppen på Bølgen kl. 11 - 12 Elevene spiser deres frokost på Bølgen hver dag fra kl. 11. Efter en halv times frokost sætter klubbens pædagoger gang i rundbold på græsset – eller street dance i det store rum. Alle elever i de store klasser skal gå op på Bølgen, og man skal deltage i dagens sportslige aktivitet. 20


At bygge et projekt op fra A til Z Efter den 7. uge kommer 3 temauger. Projektarbejde kender de større elever allerede. Man træner dét at formulere en problemstilling, gå videre til analysen, perspektivere og vise et produkt, fx en film, en model af en vandmølle eller en hjemmeside. Man fremlægger projektet og får respons – og evaluerer processen. En gang om året har vi specialeuger. Et emnekatalog med 5-6 emner udvikles i samarbejde med Hornbæk Skole. Eleverne går i nye grupper og vælger ét specialeemne. ”Innovation og iværksætteri” kan være ét emne. Vi får besøg af iværksættere, der fortæller om deres historie og produkt, og eleverne udvikler et produkt, som verden har brug for, fx en kabine man kan opsætte på stranden. Man betaler 10 kr. og får solcreme på hele kroppen – også på ryggen. En anden gruppe henter tang på stranden og går i gang med at genanvende tang: Tang bliver til papir – eller til müslibarer. Temaugerne giver tid til, at lærerne graver et spadestik dybere, end de kan nå i den almindelige undervisning. Der kan være en hel dag, der stiller skarpt på fotosyntesen eller på Frankrig.

Vidste du, at … Eleverne har 1 time med enten tysk og fransk hver morgen i temaugerne fra kl. 8.00 - 9.00. Sprog er noget, der skal trænes ofte. Derfor holder vi fast i sprogtimerne i projektugerne.

21


Primærlæreren er en ny form for klasselærer Primærlæreren sørger for, at eleverne trives både fagligt og socialt. Primærlæreren taler med faglærerne om, hvordan eleverne klarer sig i fagene, så han/hun kan råde eleven bedst muligt, når en ny periode begynder, og eleven skal vælge hold. Primærlæreren er også én, man kan tale med om det sociale liv på skolen. Hvordan det føles at være på hold med mange nye ansigter – eller glæden ved at forstå noget svært – og se et 10-tal som resultat. Der er 12-18 elever i hver primærklasse. Eleverne er sammen med primærklassen én gang om ugen i 2 lektioner og i 10 temadage i løbet af året.

Hvad sker der i primærklassen? Her handler det om at: -

vælge hold opstille læringsmål – og løbende justere dem arbejde med trivsel træne præsentationsteknik og retorik tage på udflugter tale om fx sexualitet, kærlighed og sociale medier

Lektiecaféen er også for de store Målet med at gå i lektiecaféen er at blive færdig med lektierne i skolen eller få individuel hjælp til det svære. To gange om ugen går alle elever i lektiecaféen. Man kan enten sidde alene og skrive sin rapport eller følge et forløb med en lærer, hvor man træner de franske, uregelmæssige verber. Man bestemmer selv. Hvis eleven skal fritages fra lektiecaféen, skal man som forælder fortælle skolen hvorfor i en skriftlig meddelelse. Lektiecaféen ligger sidst på dagen. 22


Sammen bliver vi klogere


Hellebækskolen består af to afdelinger, Hellebæk og Apperup. På afdeling Apperup går alle elever fra 0. - 2. klasse og på afdeling Hellebæk går 3. - 9. klasse. Der går ca. 800 elever på skolen. Når vi taler om Hellebækskolen, gælder det også afdeling Apperup. Skolereformen er en national ændring af skolens organisering og indhold med virkning fra d. 1. august 2014. Vi glæder os til, forældre og vores netværk bakker op om at gøre Hellebækskolen til et endnu bedre sted at gå i skole.

Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere, kontakt: Hellebækskolen · Skåningevej 11 · 3140 Ålsgårde. Tlf.: 4928 1860 www.hellebaekskolen.helsingor.dk MN-design


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.