HedemølleNyt - Vinter 2007

Page 6

ungdomsuddannelse. Derfor er det vigtigt, at vi har fokus på vejledning af eleven. Til næste år skal alle i 10. klasse i to ugers brobygning. De bor på skolen men følger undervisningen på et gymnasium eller teknisk skole. I år var alle elever i 8.-9. klasse på et præsentationskursus. Det var to/tre dage, hvor de fulgte en af ungdomsuddannelserne. Det er rigtig godt, at vi bor tæt ved gymnasier, handelsskole og teknisk skole. Det giver gode muligheder for brobygning og præsentationskurser også fremover! Forældredag

Midt i november havde vi forældredag med meget fin tilslutning. Udover skolehilsen og skolekor fik vi et spændende glimt fra ”Robot-konkurrencen” (First Lego League), som en flok elever havde deltaget i. To 10. klasses elever læste et par meget gode digte for os, og vi nød sang og musik fra skolens tre forskellige bands. Til sidst i formiddagssamlingen så vi nogle herlige filmoptagelser fra årets overlevelsestur. Efter middagsmaden var der enkeltvis samtale mellem elev, forældre og kontaktgruppelærer. Vi tror, at det er meget vigtigt med god kontakt mellem skole og hjem. Praktikuge Senere i november var alle elever i erhvervspraktik. Det er godt for eleverne at komme ud i forskellige virksomheder og få lidt indblik i erhvervslivet. Det kræver en indsat af den enkelte elev at komme op om morgenen, at holde styr på sit klippekort og at møde til rette tid. Men det er sundt.

6


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.