Nr. 3 - September 2016
MEDLEMSNYT Vision 2020
Vi drømmer om 140.000 medlemmer Vind LEGO® for 3.000 kr.
Har du arbejdet med
kemiske stoffer?
Jan:
"Man tænker mere over livet og døden"
Medlemsblad fra Det Faglige Hus
Leder
Redaktører...
Martin Bondesen
Irena Morthorst
Chefadvokat (L) i Faglig hjælp og Retssager, hvor han er leder for advokater og fuldmægtige, der udfører retssager.
Faglig konsulent i Faglig hjælp og Retssager, hvor hun hjælper medlemmer, der har problemer i deres ansættelse.
Lennard Thomsen
Karin S. Ohrt
Socialrådgiver i Social Team, hvor han hjælper medlemmer med bl.a. ansøgning om fleksjob og førtidspension.
Arbejdsskadekonsulent i Social Team, hvor hun hjælper medlemmer med deres arbejdsskadesager.
Sara Olesen
Eva Fisker
Jurist i A-kasse Jura, hvor hun bl.a. skriver a-kassens tekster til hjemmesiden og vejledninger til medarbejdere.
Medlemskonsulent i Medlemsadministrationen, hvor hun bl.a. arbejder med at opkræve kontingent.
Teddy Gehrke
Mette Jul
Kommunikationsrådgiver og journalist. Han lægger bl.a. pen til medlemshistorier og pressemeddelelser.
Kommunikationschef i Kommunikation, hvor hun bl.a. har det overordnede ansvar for Medlemsnyt.
Johnny Nim, Landsformand
A-kasser skal have et stærkere brand Der er vist intet andet i Danmark, der har haft større politisk interesse end a-kasseregler og dagpengelovgivning i det sidste årti. Der er reformeret og strammet op den ene gang efter den anden, men den megen omtale er også gået ud over a-kassernes omdømme i befolkningen. Som formand kan jeg ikke beklage mig over medlemsudviklingen. Vi har rundet 115.000 medlemmer i Det Faglige Hus, og a-kassen er vokset fra 26.000 medlemmer i 2005 til over 102.000 pr. 1. juni i år. Det, der bekymrer mig er, at der samlet set har været et fald i antallet af a-kassemedlemmer i samme periode på næsten 63.000, og at det primært er de fagligt afgrænsede a-kasser med lavtlønsgrupper, som taber terræn. Det har store samfundsmæssige konsekvenser, når unge fravælger medlemskab af en a-kasse i tiltro til, at de kan få kontanthjælp, når de mister deres arbejde. Det kommer som en overraskelse for mange, at de skal sælge bilen og spise hele opsparingen op, før kommunen letter på kassen. Et flertal af landets jobcenterchefer mener, at dagpengemodtagere i højere grad står til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis det er kommunerne og ikke a-kasserne, der håndhæver den såkaldte rådighedsforpligtelse. Omvendt er det tankevækkende, at 25.000 danskere har været på kontanthjælp i 10 af de seneste 15 år. 61% af denne gruppe er af dansk oprindelse. Samtidig viser undersøgelser, at kun hver syvende af landets 177.000 kontanthjælpsmodtagere er klar til at få et job, mens ledige medlemmer af a-kasserne gennemsnitligt er tilbage i job efter 26,7 uger. Så i stedet for at kaste med mudder, bør debatten i grunden handle om, hvordan vi får overbevist de nye generationer af lønmodtagere om, at de ikke mindst for deres egen skyld bør være en del af det solidariske forsikringssystem, der hedder a-kasse. At et a-kassekontingent på 466 kr. ikke er en unødvendig post i budgettet men en investering i den enkeltes økonomiske sikkerhed.
2
Mig og mit job
”Man tænker mere over livet og døden” For Dan Jørgensen er og bliver jobbet som graver et job, som han skal leve af. Men jobbet har også gjort ham mere troende.
FOTO: MICHAEL VIENØ - WWW.MV-FOTO.DK
jakkesæt i respekt for den afdøde og de efterladte, fortæller Dan. Det er ligeledes graverens opgave at slette gravsteder og urnegravsteder efter henholdsvis 10 og 20 år, hvis de efterladte ikke længere ønsker at beholde gravstedet.
På job under kirkelige handlinger
Dan Jørgensens job rummer flere elementer. I det daglige bruger han dog mest tid på gartnerarbejdet, så hække og stiarealer er pæne og ordentlige. 51-årige Dan Jørgensen er graver, men jobbet er andet og meget mere end dét. Han fungerer nemlig også som kirketjener og er desuden kirkens repræsentant, når familier samles ved en urnenedsættelse. Efter mere end 25 år som anlægsgartner valgte Dan Jørgensen for snart 5 år siden et nyt og andet spor i karrieren, da han skiftede det orangegule arbejdstøj fra Vordingborg Kommune ud med jobbet som graver ved en sjællandsk kirke. - Jeg er uddannet anlægsgartner og arbejdede i en årrække både inden for det grønne område og det grå område, altså belægningsarbejde. Men det sidste var for hårdt for ryggen, og så kom jeg til Vordingborg Kommune og siden hen til mit nuværende job, fortæller Dan.
"
sammen, så de ikke blæser væk. Endelig skal der også nævnes reparationsarbejde på plænegravstederne, der har det med at synke.
Graver selv urnegravstederne Dan Jørgensen sørger samtidig for alt det praktiske i forbindelse med begravelser og bisættelser. I dag graver graverne ikke længere gravsteder ved håndkraft, men ringer efter en entreprenør, som kommer med en minigraver for at grave og dække til. - Jorden lægger han i en gravkasse af metal, som vi dækker til med en presenning, så det ser pænt ud, når kisten skal sættes ned. Når graven er dækket til, lægger vi blomster og kranse, så gravstedet fremstår som et smukt, sidste minde for de efterladte.
Sidst, men ikke mindst er der det kirkelige, hvor han forud for kirkelige handlinger gør kirken ren, tænder lys i alterlysene og udskifter numre på salmepladerne. Ved bryllupper sørger han også for at pynte med blomster, ligesom det er hans opgave at få lagt kranse og blomster pænt på plads i midtergangen ved begravelser og bisættelser. I hans sogn er graveren nemlig kirketjener, og derfor står han også og deler salmebøger ud og hjælper under gudstjenesten præsten med at iføre sig messehagelen. - Når man har et job som mit, er det nødvendigt at være engageret. Ikke så meget på grund af kirken, men af hensyn til de mennesker fra sognet som man omgås. Jeg har altid været god til at tale med mennesker, og det er en stor fordel. Men for mig er og bliver jobbet som graver et arbejde, som jeg skal leve af, siger Dan Jørgensen, der så alligevel erkender, at de forgangne 4½ år har smittet af på ham som menneske: - Jeg har ændret syn på livet og døden, og har fået mere respekt for døden. Jeg tænker mere over, at det også bliver min tur en dag, ikke mindst når vi begraver eller bisætter et menneske, der er jævnaldrende med mig selv. Jeg er også blevet mere troende og går til altergang under gudstjenesten.
Når man har et job som mit, er det nødvendigt at være engageret.
Som graver har han flere forskellige ansvarsområder. Han skal sammen med kollegerne holde de grønne områder, altså slå græs, klippe hæk, beskære og fjerne ukrudt på gravsteder, stier og gårdspladsen foran kirken. Desuden har han skullet lære en helt speciel facet inden for sit fag, nemlig granlægning. Når der lægges gran på gravstederne om vinteren, skal det nemlig ikke bare se pænt ud, men grangrenene skal også ”låses”
- Bisættelser foregår på en anden måde. Når urnen kommer tilbage fra krematoriet, kontakter jeg de efterladte og aftaler, hvordan urnenedsættelsen skal finde sted. Urnegravstederne graver vi stadig i hånden. Ofte samles den nærmeste familie til urnenedsættelsen, og for nogle er sorgen mange gange større ved denne lejlighed end ved selve bisættelsen. Jeg deltager altid selv ved urnenedsættelser og skifter fra arbejdstøj til et pænt, sort
Mig og mit job Det Faglige Hus er fagforening og a-kasse for alle lønmodtagere, og vi præsenterer i hvert nummer af Medlemsnyt et medlem, der fortæller om sit job.
3
Interview
”Det er en livsstil at arbejde i weekenden” Mød landstræneren, der blev cheftræner for at få lov til at arbejde mere med den enkelte spiller og hør ham fortælle om sit job.
Jess Thorup 46 år og har efter en karriere som spiller været cheftræner i EfB og ungdomslandsholdstræner. I dag er han cheftræner i FC Midtjylland og har en hverdag med masser af fokus på sit job og de beslutninger, som han træffer. Du blev professionel fodboldspiller? Hvad skulle du have lavet, hvis det var endt med et ”rigtigt” arbejde? - Så var jeg nok blevet revisor. Jeg har været i lære hos det daværende Ernst og Young i Odense, hvor jeg mødte meget tidligt om morgenen, så jeg også kunne nå at komme til træning i OB. Jeg læste samtidig HD på universitetet om aftenen, indtil OB en dag tilbød mig en fuldtidskontrakt. I slutningen af min spillerkarriere tog jeg en uddannelse som ejendomsmægler og havde flere gode jobtilbud på hånden. Men muligheden for at blive assistenttræner og fortsat arbejde med fodbold fik overtaget.
"
FOTO: FC MIDTJYLLAND
lægterne ved hver kamp. Sådan er det bare, og jeg stopper gerne op og snakker fodbold, når folk henvender sig til mig hos bageren eller efter træning. Hvad så med de sociale medier? Jeg har bevidst valgt ikke at være på Facebook. På de sociale medier kan alle skrive, hvad de har lyst til uden at skulle stå til ansvar for noget som helst. Birgitte og jeg snakker tit om det derhjemme med vores børn, så også vores børn kan håndtere det, hvis folk skriver noget mindre pænt om mig. Som spiller og træner er du ofte på arbejde, når andre holder fri. Kan det ikke være problematisk i forhold til samvær med familie og venner?
Jeg har aldrig haft brug for at gøre væsen af mig selv i medierne, men blot tilstræbt at passe mit arbejde.
Du har træner-erfaring fra både superligaen og U21-landsholdet. Er der forskel på de to typer job? - For mig var det en ære at blive U21-landstræner, og det var 2 spændende år i DBU. Men som landstræner råder du kun over spillerne i korte perioder. Ude i klubberne kan man som træner arbejde meget mere målrettet med at udvikle den enkelte spiller. Du er et kendt ansigt i dansk fodbold, men du har som person aldrig ført dig frem i medierne? - Jeg har aldrig haft brug for at gøre væsen af mig selv men blot tilstræbt at passe mit arbejde, så godt jeg kunne. I fritiden bruger jeg al min tid med familien, og så elsker jeg at gå på jagt og være ude i naturen. Det fede ved fodbold er, at det interesserer så mange, og der sidder som regel 10-15.000 ”trænere” på
Blå Bog...
- Det er med årene blevet en livsstil at arbejde i weekenden, når alle andre holder fri. Familien har jo aldrig prøvet andet, og jeg tror ikke, at de oplever det som et savn. Desuden accepterer både familie og venner fuldt ud, at jeg af og til melder afbud til en invitation. Mange spillere vender tilbage til fødebyen, når karrieren slutter. I dit tilfælde er det Odense? - Både Birgittes og min familie bor fortsat i Odense, men vi har boet i Esbjerg siden 1998 og betragter os i dag som vestjyder. Om 4 år fylder du 50. Hvordan tror du, at den anden halvdel af dit voksenliv kommer til at forme sig? - Jeg har været privilegeret i første del af mit voksenliv med fede jobs og masser af spændende oplevelser, og jeg håber da, at jeg også i resten af min erhvervskarriere kan arbejde med fodbold. Og så vil jeg gerne ud og opleve noget af verden - altså også den del, der ligger uden for et fodboldstadion.
Vind billetter til FC Midtjyllands kampe Det Faglige Hus har i denne sæson indgået hovedsponsoraftale med FC Midtjylland. Alle medlemmer har mulighed for at deltage i konkurrencen om billetter til alle FC Midtjyllands hjemmekampe. Vi har mange billetter, så der er store chancer for at vinde. Du kan tilmelde dig konkurrencen på vores hjemmeside under menupunktet Medlemsfordele. Her kan du også vinde billetter til andre klubber og andre sportsgrene.
Jess Thorup er født den 21. februar 1970. Han er vokset op i Odense og startede sin fodboldkarriere i OB. Som fodboldspiller var Jess Thorup angriber og nåede i sin karriere rundt i Europa og sluttede i Esbjerg fB, hvor han i flere år også var superligaholdets anfører. Efter sin aktive fodboldkarriere fungerede han først som assistenttræner og senere som cheftræner samme sted. Fra 2013 til 2015 var han cheftræner for det danske U21-landshold, og nu er han netop begyndt på sin 2. sæson som cheftræner i FC Midtjylland. Privat er han gift med Birgitte, og parret har to børn, Matias på 19 år og Katrine på 16 år.
4
Foto: Elkjærfoto.dk
2
2020 Nyt Fra Det Faglige Hus
Vision: 140.000 medlemmer. Laveste pris. Høj service!
Medlemsservice står også øverst på den manual, som medarbejderne i Det Faglige Hus skal arbejde ud fra i de kommende år. Det hersker der slet ingen tvivl om efter den temadag, hvor de omkring 350 medarbejdere i Det Faglige Hus afstak kursen for de næste 5 år. Det Faglige Hus har en målsætning om at fastholde sin position som Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle med fuld faglig tryghed. Målet er herudover at runde 140.000 medlemmer i 2020 og altså fortsætte den vækst, som vi har haft i mange år. Ved temadagen fik alle mulighed for at give deres bud på, hvordan vi når det mål uden at gå på akkord med medlemsservice og en høj kvalitet i sagsbehandlingen.
- Når vi valgte at samle alle medarbejdere til en fælles temadag, er det for at få ideer og input fra ikke mindst de kolleger, som i hverdagen har direkte kontakt med medlemmer i henholdsvis fagforeninger og a-kasse. De har om nogen fingeren på pulsen, siger adm. direktør i Det Faglige Hus, Brian Elsted Hansen.
- Vi har altid haft ambitiøse mål i Det Faglige Hus, siger adm. direktør Brian Elsted Hansen
Det Faglige Hus starter vikarbureau arbejdsgiveren, som kan føre til en varig ansættelse. Samtidig betyder den nye dagpengereform, at dagpengeperioden kan forlænges også gennem kortvarige vikaransættelser. Derfor vil en vikaransættelse også kunne komme medlemmerne til gode, selv om det ikke umiddelbart fører til et permanent job. På sigt er det forventningen, at vikarbureauet også skal formidle direkte rekruttering til fast ansættelse uden forudgående vikaransættelse. - Med et vikarbureau får vi mulighed for at gøre en mere aktiv indsats for at få vores ledige i arbejde, siger landsformand Johnny Nim. I efteråret 2016 går Det Faglige Hus i luften med et vikarbureau. Vi håber, at vi på denne måde kan hjælpe vores ledige medlemmer tilbage på arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Det er ambitionen, at der gennem en vikaransættelse kan etableres kontakt mellem medlemmet og
Landsformand Johnny Nim har store forventninger til det nye initiativ, der er unikt i forhold til fagforeninger og a-kasser: - Vi har længe ønsket at gøre en endnu større indsats for at skaffe vores ledige medlemmer i arbejde og har gennem nogen tid haft blikket rettet mod vikarbranchen som en oplagt mulighed. Vores undersøgelser viser, at erhvervslivet i stigende grad benytter sig af vikarer, og med den nye dagpengereform, hvor også kortvarige ansættelser kan have positiv betydning for dagpengeretten, er vi overbeviste om, at tiden
er helt rigtig til at sætte dette nye skib i søen, siger Johnny Nim. Vikarbureauet vil i stort omfang fungere digitalt således, at den enkelte virksomhed selv kan udfinde egnede vikarer på grundlag af en række kriterier såsom kvalifikationer, erfaring, geografi osv. Vikarerne vil blive ansat gennem en rammeaftale med vikarbureauet, som følges op af en detaljeret aftale med den specifikke virksomhed, der ønsker at gøre brug af vikarens arbejdskraft. Løn- og ansættelsesvilkår vil som minimum følge de toneangivende overenskomster.
Interesse i vikararbejde Det Faglige Hus forventer, at vikarbureauet reelt starter op i starten af 2017. Vi vil løbende informere om det nye tiltag. Interesserede ledige medlemmer er dog allerede nu velkomne til at tilkendegive deres interesse for vikararbejde overfor vejlederen i a-kassen.
5
Ledig
Er du selvforskyldt ledig? Som hovedregel bliver du selvforskyldt ledig, hvis du opsiger dit arbejde eller ophører i et tilbud, som du har fået af jobcentret. Derudover kan du også blive selvforskyldt ledig, hvis du afslår et henvist arbejde, afslår et tilbud fra jobcentret eller afslår at være med til at udarbejde eller revidere Min Plan. Første gang du bliver selvforskyldt ledig, får du en karantæne på 3 uger. Du skal afvikle en karantæne, før du kan få dagpenge. Du kan kun afvikle karantæne i en periode, hvor du ellers ville have haft ret til dagpenge. Bliver du selvforskyldt ledig igen inden for 1 år, får du et arbejdskrav. Det betyder, at du som fuldtidsforsikret som hovedregel ikke kan få dagpenge igen, før du har fået indberettet mindst 300 timers lønarbejde på 3 måneder. Har du en gyldig grund, kan du dog undgå at blive selvforskyldt ledig og få karantæne eller arbejdskrav.
Gyldige grunde Med disse gyldige grunde kan du sige dit arbejde op eller afslå et tilbud om arbejde uden at få karantæne: • Problemer med helbredet
• Ægtefælle eller samlever flytter for at overtage arbejde
• Passiv rygning (udgår 2017)
• Ved fysisk vold fra samlever (udgår 2017)
• Ændring af din transporttid
• Ved overtagelse af arbejde på mindst 5 uger du selv har fundet
• Problemer med pasning af familie
• Ved start på uddannelse, der varer mindst 1 år
• Overgang til efterløn
• Opstart af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang
• Deltidsarbejde ændres til fuld tid (kun hvis du er deltidsforsikret)
• Ved overtagelse af henvist arbejde
• Udløb af supplerende dagpenge
• Hvis omfattet af reglerne om mindre intensiv indsats
• Arbejdsfordeling
• Ved flere arbejdsforhold (afhænger af arbejdstid) (udgår 2017)
• Hvis din arbejdsgiver ikke vil give dig eller tilbagekalder en frigørelsesattest
• Hvis flytning fra bolig, der fungerer som arbejdsplads (udgår 2017)
• Forflytning til arbejde i udlandet
• Hvis tilbuddet fra jobcentret ikke er rimeligt
• Ved produktion af krigsmateriel (udgår 2017)
• Hvis aftjening af værnepligt og lign.
• Pasning af handicappet/alvorligt sygt barn eller døende nærtstående
• Arbejde, som efter sin art normalt ikke udbydes som hovedbeskæftigelse (udgår 2017)
• Problemer på/med arbejdspladsen, fx manglende løn
Du skal være opmærksom på, at der til hver enkelt gyldig grund er knyttet detaljerede betingelser, som skal være opfyldt. Du skal derfor altid kontakte os, inden du opsiger dit arbejde eller afslår/ophører i tilbud fra jobcentret.
Kontakt os før du siger op Det er vigtigt, at du kontakter os, før du selv siger dit job op, så vi kan vejlede dig på den bedste måde, før det er for sent. Har du først sagt dit job op uden en gyldig grund, vil der være stor risiko for, at du ikke kan undgå karantæne. Du kan kontakte A-kassens hotline på tlf. 7610 9303.
6
Feriepenge
”Hold øje med dine feriepenge”
Jan har hele to gange haft brug for Det Faglige Hus for at få de feriepenge, han havde sparet op, mens han arbejdede hos en fragtmand i hovedstadsområdet. FOTO: MICHAEL VIENØ - WWW.MV-FOTO.DK
Den 53-årige chauffør Jan Holst fra Glostrup har altid tjekket sine lønsedler for at sikre, at der var indsat både feriepenge og pension. Derfor blev han noget forbavset, da han fandt ud af, at der intet var indbetalt. - Jeg havde fået en opgørelse og kunne se, at pengene var indsat, og jeg skulle blot have besked om, hvordan de kom til udbetaling. Feriekonto oplyste, at jeg skulle have et stykke papir fra min tidligere arbejdsgiver, og da jeg kontaktede ham, smed han bare røret på. Den tidligere arbejdsgiver var en fragtmand i hovedstadsområdet, og Jan havde ved flere lejligheder konstateret, at der var fejl i lønsedlerne. - Det var dog først, da jeg skiftede til min nuværende arbejdsgiver, at jeg opdagede, hvad der egentlig stod i overenskomsten. Sammen med faglig konsulent Dorte Storm Møller i Det Faglige Hus regnede vi os frem til, at jeg var blevet snydt for en masse overarbejdstimer på den høje takst og skulle have 5.0006.000 kr. i efterbetaling, fortæller den 53-årige chauffør. Arbejdsgiveren ville dog ikke betale og hævdede, at det i stedet var Jan, der skyldte ham timer. Jan havde nemlig afleveret chipkortet på kontoret, så snart han havde forladt sin lastbil og ikke først, når han forlod arbejdspladsen, og derfor manglede der dokumentation for nogle timer. Det Faglige Hus gjorde arbejdsgiveren opmærksom på, at han ikke kan komme bagefter og kræve løn tilbage, når han én gang har anerkendt Jans timeopgørelser. Til gengæld måtte Jan tilsvarende trække sit krav tilbage pga. manglende dokumentation.
Jan Holst måtte både sidste år og i år have Det Faglige Hus til at banke i bordet, før han fik sine feriepenge. - Og så ville han så heller ikke frigive mine feriepenge, før Det Faglige Hus skruede bissen på. Da feriekortet endelig kom, var jeg allerede på ferie i Italien. Vi taler altså om et beløb på 13.000 kr. efter skat, fortæller Jan, der også måtte have Det Faglige Hus på banen for at få arbejdsgiveren til at slippe de 2.700 kr., han havde sparet op til indeværende ferieår. Hos hans nuværende arbejdsgiver, Aldi, oplever Jan heldigvis, at der altid er styr på tingene
Sådan er reglerne for feriepenge Ferieloven giver dig ret til 5 ugers ferie i hvert ferieår, som løber fra den 1. maj til den 30. april året efter. Under ferien har du ret til løn eller feriegodtgørelse. Det skal fremgå af din ansættelseskontrakt. Når du stopper i et job, bliver den ferie, du har til gode, afregnet i form af feriegodtgørelse. Det gælder også, selvom du har fået løn under ferie, mens du var ansat. På Feriepengeinfo på borger.dk kan du se, hvor mange feriedage og feriepenge din arbejdsgiver har indberettet til dig, og hvem der skal udbetale dine feriepenge. Feriepengene skal du have udbetalt senest samtidig med, at du holder din ferie. Dog udbetaler FerieKonto dine feriepenge op til 1 måned før din ferie starter, hvis du søger i god tid. Det er også praksis i mange virksomheder. Skal du have løn under ferie, får du lønnen udbetalt, som du plejer. Der er forskellige frister for, hvornår arbejdsgivere skal indbetale feriepenge. Det afhænger af, om du er ansat med ferie med løn eller med feriepenge. Skal du have feriepenge, hvilket timelønnede typisk får, så skal din arbejdsgiver indbetale dine feriepenge til FerieKonto en gang i kvartalet. Er du derimod ansat med ferie med løn, skal du først have feriepenge, når
du fratræder. Fristen for at indbetale til FerieKonto er senest den 7. i den anden måned, efter du er fratrådt.
Vi hjælper med din feriepengesag Har din arbejdsgiver ikke udbetalt feriepengene til tiden, eller mener du, at feriepengene ikke er beregnet korrekt, hjælper vi dig gerne. Det er altid en god idé at kontakte din arbejdsgiver først, men vi tager selvfølgelig over, når du ønsker det.
vi en konkursbegæring, hvorefter du vil få udbetalt dine feriepenge fra Lønmodtagernes Garantifond. Vi sørger for hele sagsbehandlingen og holder dig løbende orienteret om sagens udvikling.
Brug for hjælp? Har du brug for vores hjælp til fx. feriepenge, kan du kontakte Faglig hotline på tlf. 7610 9304.
Når vi skal vurdere dit krav, skal vi typisk have en kopi af din kontrakt, lønsedler og datoer for afholdt ferie. Vi kontakter herefter din arbejdsgiver og sikrer os, at feriepengene bliver betalt. Kan din arbejdsgiver ikke betale dine feriepenge pga. dårlig økonomi, indgiver
7
Dagpenge
Nye dagpengeregler fra 2. januar 2017 Første del af det nye dagpengesystem træder i kraft den 2. januar 2017. Vi forklarer her om de største ændringer.
Uddannelse normeret til 18 måneder kan give ret til dagpenge
Mulighed for at forlænge dagpengeretten
Når du afslutter en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til 18 måneder, kan uddannelsen fremover give dig ret til at blive optaget i a-kassen som nyuddannet med dimittendrettigheder. Det gælder også, selvom uddannelsen ikke faktisk har varet 18 måneder. Du kan dog tidligst få ret til dagpenge 18 måneder efter, at du er startet på uddannelsen.
Hvis du har arbejdet i perioden, efter at du har fået ret til dagpenge, får du fremover mulighed for at forlænge din ret til dagpenge. 1 times arbejde giver dig ret til 2 timers ekstra dagpenge. Du kan dog højst forlænge din ret til dagpenge med 1 år inden for en periode på halvandet år.
I det nuværende dagpengesystem skal den faktiske varighed af uddannelsen være mindst 18 måneder, for at uddannelsen kan give dig ret til dagpenge som nyuddannet med dimittendrettigheder.
Ny dagpengesats til nyuddannede og værnepligtige Har du fået ret til dagpenge på baggrund af en afsluttet uddannelse, og er du ikke forsørger, får du fremover ret til en dagpengesats på 71,5 % af højeste dagpengesats mod de nuværende 82 %. Det samme gælder, hvis du har ret til en fast dagpengesats efter at have aftjent værnepligt, og du ikke er forsørger. Ændringen af satsen fra 82 % til 71,5 % gælder også for dig, der allerede modtager dagpenge som nyuddannet eller værnepligtig. Dagpengesatsen for nyuddannede og værnepligtige, der er forsørgere, fortsætter uændret med 82 % af højeste dagpengesats.
De samme gyldige grunde bliver også fjernet ved afslag på ’Min Plan’, henvist arbejde eller tilbud fra jobcentret.
Seniormedlemskab til folkepensionister
I det nuværende dagpengesystem kan du ikke forlænge din dagpengeret.
Når du når folkepensionsalderen, får du mulighed for at beholde dit medlemskab af a-kassen. Det særlige seniormedlemskab giver ret til hjælp til jobsøgning, men det giver ikke ret til fx dagpenge eller efterløn.
Færre gyldige grunde til at opsige et arbejde
Førtidspensionister får samme ret til dagpenge
Antallet af gyldige grunde til at opsige dit arbejde eller ophøre i tilbud fra jobcentret bliver reduceret. Du kan ikke længere med gyldig grund opsige dit arbejde med disse begrundelser: • Passiv rygning • Produktion af krigsmateriel • Fysisk vold • Flere arbejdsforhold • Sammenfald mellem arbejde og bolig • Arbejde, som efter sin art normalt ikke udbydes som hovedbeskæftigelse
Særreglerne for førtidspensionister bliver afskaffet. Det betyder, at den begrænsning i dagpengeretten, som du som førtidspensionist er omfattet af i dag, falder bort.
Spørgsmål Vi er i gang med at tilpasse vores administration og vores systemer til de nye regler. Når reglerne træder i kraft ved årsskiftet, er vi klar til at vejlede dig, og du kan kontakte os på tlf. 7610 9303.
Arbejdsskade
Vi hjælper dig med din arbejdsskadesag Når vi starter en sag op, skal du underskrive en fuldmagt. Den sender vi til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvor vi bliver registreret som partsrepræsentant. Det betyder, at vi har kontakten med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det gælder både skriftligt og mundtligt. Vi vil løbende være i kontakt med dig og sørge for at holde dig orienteret, når der sker nyt i din sag. Ønsker du hjælp til din arbejdsskadesag, skal du kontakte Social Team på tlf. 7610 9305.
Arbejdsskadestyrelsen har ændret navn Arbejdsskadestyrelsen ændrede 1. juli 2016 navn til
8
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Fra denne dag overgik de til ATP-koncernen.
Nye kontaktoplysninger
Sagsbehandlingen af din arbejdsskadesag fortsætter som hidtil, da der ikke er sket ændringer i lovgivningen om arbejdsskader.
Nye kontaktoplysninger til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fra den 1. juli 2016
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomskontrol
Sankt Kjelds Plads 11 2100 København Ø Tlf. 7220 6000
Fra den 1. juli 2016 blev der desuden oprettet en uafhængig kontrolenhed i ATP, som hedder Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomskontrol (AESK). Denne enhed skal kontrollere og kan klage over afgørelserne om erhvervssygdomme, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har truffet.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)
E-mail: aes@aes.dk Hjemmeside: www.aes.dk
Sådan kom jeg i job igen
”Størst succes med uopfordrede ansøgninger” Joan havde indtil sidste år altid haft nemt ved at få job som teknisk assistent. Men så realiserede hun en gammel drøm om at prøve noget helt andet. FOTO: MICHAEL VIENØ - WWW.MV-FOTO.DK
- Jeg meldte mig til et regnskabskursus, og det var gennem mit nye netværk fra dette kursus, at jeg hørte, at der kom to ledige stillinger i administrationen i Aldis hovedkontor i Karlslunde. Jeg sendte en ansøgning, kom i virksomhedspraktik og er nu fastansat. Joan arbejder på fuld tid, og så skal der lægges transporttid oveni, ikke mindst når der er kø på Køge Bugt-motorvejen. Men hun får det til at fungere med to børn i skolealderen og en 2-årig i dagpleje.
Det var netværket fra et regnskabskursus, som førte Joan til et nyt job og en helt anden branche. Da Joan Flora Christensen i 1998 blev uddannet teknisk assistent hos et rådgivende ingeniørfirma, Birch og Krogboe, var der masser at bestille for hende og kollegerne. Der var gang i projekterne, og som følge af det var der konstant brug for assistenter til at rentegne. - Efter 4 år her kom jeg til et landinspektørfirma i Tårnby. Et par år senere kom jeg til Vektor i Dalby, og efter tre år var det videre til Skel i Slagelse. Her blev jeg i 2013 opsagt og fritstillet og opdagede,
at det ikke længere var så mange stillinger som teknisk assistent. Computerteknologien betyder, at ingeniører og arkitekter rentegner meget mere selv, og samme udvikling oplever man hos landinspektørerne, fortæller Joan.
- Der er ofte flere hundrede ansøgninger til de job, der slås op. Jeg har haft bedre erfaringer med uopfordrede ansøgninger og ved at bruge mit netværk. For eksempel har flere Facebook-venner under forløbet sendt mig jobopslag, når de faldt over noget, fortæller Joan.
Den 38-årige kvinde fra Herlufmagle mellem Ringsted og Næstved havde altid haft nemt ved at omstille sig til nye job, og hun valgte derfor at se positivt på sin situation – som en chance til at realisere en gammel drøm og at omstille sig til en helt anden branche.
Joans gode råd: Brug dit netværk og de sociale medier, lyder Joans gode råd til at komme i job igen. Flere af hendes Facebook-venner videresendte relevante jobopslag, når de faldt over dem.
Lønmodtagernes Garantifond
LG skal udbetale mødetillæg Lønmodtagernes Garantifond (LG) har indtil nu afvist at dække lønmodtageres krav på mødetillæg, hvis de har været fritstillet fra jobbet. Nu har Østre Landsret underkendt LG's praksis på området og dømt dem til at betale mødetillægget. Mange danske virksomheder har indført mødetillæg for at motivere de ansatte til at komme på arbejde og bringe sygefraværet ned. Mødetillægget var bl.a en del af lokalaftalen for de 65 medarbejdere i Norfolier Danmark A/S i Vejen, som gik konkurs i november 2012. Det udgjorde hele 16,64 kr. i timen og var derfor en betydelig del af lønnen. 4 af de ansatte i virksomheden var medlemmer i Det Faglige Hus, og de stod efter firmaets konkurs til at miste mellem 3.000 og 14.000 kr. før skat, fordi LG ikke ville dække deres mødetillæg, mens de var fritstillet. LG sagde, at når de ansatte er fritstillet, møder de ikke på arbejde og
har derfor ikke ret til mødetillæg. Vi var dog af en anden opfattelse, hvorfor vi lagde sag an. I Østre Landsret forklarede vi, at mødetillægget blev indført for at motivere den enkelte til at møde på arbejde. Og når medarbejderne bliver fritstillet i forbindelse med konkurs, fratager arbejdsgiveren dem muligheden for at møde på job til tiden. Derfor bør arbejdsgiveren, og i denne konkurssituation LG, bære risikoen. Østre Landsret var enig med os, og de 4 ansatte fik derfor udbetalt tillægget fra LG. Dommen fører i første omgang kun til efterbetalinger til de 4 medlemmer i Det Faglige Hus. De ca. 60 øvrige medarbejdere fra Norfolier Danmark A/S kan dog også rejse et krav overfor LG. Desuden er LG med dommen forpligtet til fremover at godkende lønmodtageres krav på mødetillæg.
9
Forskning
Jeg føler mig degraderet som arbejdskraft, når man vurderer, at jeg kun kan arbejde en sjettedel af det antal timer, som er aftalt i mit fleksjob, siger Anette Jeppesen fra Odense.
”Jeg kæmper for et ligeværdigt job” Tanken med fleksjob er at være ligeværdig med kollegerne på arbejdsmarkedet. Sådan har Anette Jeppesen dog ikke oplevet virkeligheden. Anette Jeppesen føler, at hun bliver degraderet som fleksjobber, fordi hendes kompetencer rækker til mere end de jobtilbud, som jobcentret disker op med.
Universitetshospital men kunne ikke holde til arbejdet. Som langtidsledig på ledighedsydelse er der ikke meget at rutte med. Flere jobtilbud er ikke blevet til noget pga. uenigheder om løn og effektivitet.
De fleste havde for længst givet op, men ikke Anette Jeppesen. 19 år efter at hun blev invalideret som følge af et voldsomt færdselsuheld, har hun fortsat overskud til ikke bare at holde sig selv beskæftiget men også til at kæmpe for den løn, som hun er kvalificeret til.
Forklaringen er, at Anette føler, at hun både arbejdsmæssigt og kompetencemæssigt rummer mere, og at det er nedværdigende at tilbyde hende et job på ganske få timer om ugen:
Anettes førlighed er nedsat som følge af det piskesmæld, som hun pådrog sig i 1997, da hun en eftermiddag kørte fra jobbet som økonoma på Odense Tekniske Skole for at hente sine to børn i en skole i centrum. Undervejs blev hun torpederet af en kassevogn, så hendes Ford Fiesta var fuldstændig smadret. Hun fik et fleksjob i 2000, men måtte stoppe i 2007. Siden har hun med sin baggrund som økonoma og diætist været ansat som rådgiver på Odense
10
- Jeg føler mig i den grad degraderet som arbejdskraft, når man nu vurderer, at jeg kun er effektiv i en sjettedel af det antal timer, som er aftalt i mit fleksjob. Selv når jeg underviser et hold alene, vurderer jobcenter ikke, at jeg er fuldt effektiv. Tanken med et fleksjob er, at man er ligeværdig med kollegerne på en arbejdsplads og kan tjene en normal løn, der svarer til ens kompetencer istedet for at sidde hjemme i sofaen og kigge ud af vinduet, siger Anette Jeppesen.
FOTO: NIKOLAJ GRUNDTVIG - WWW.NIKOLAJGRUNDTVIG.DK
Reglerne for løn i fleksjob Reformen, der blev indført på fleksjob- og førtidspensionsområdet den 1. januar 2013, har betydet, at ansatte i fleksjob ikke mere bliver betragtet på lige vilkår som andre medarbejdere. Anette, som vi omtaler her i artiklen, får kun løn for 1 arbejdstime om ugen, selvom hun reelt set er på arbejde i 6 timer. Det er hovedårsagen til, at hun ikke føler sig ligeværdig med sine kolleger.
Løn i fleksjob Som ansat i fleksjob bør du få løn for den arbejdsindsats, du reelt yder. Jobcentret vurderer din arbejdsevne, når du bliver ansat i et fleksjob. De lægger vægt på, hvor mange timer du kan arbejde, og hvor effektiv du er. Din løn bliver suppleret op med et flekslønstilskud fra kommunen. Du kan få op til 17.745 kr. om måneden i flekslønstilskud. Afhængig af lønnens størrelse modregnes enten 30% eller 55% af din løn i flekslønstilskuddet. Din løn bliver fastsat efter arbejdspladsens overenskomst. Du skal også være dækket af evt. lokalaftaler, som er et supplement til overenskomsten. Har overenskomsten særlige aftaler om fastholdelse og ansættelse af personer med nedsat arbejdsevne, skal du også omfattes af disse. Er der ingen overenskomst, bliver din løn og arbejdsvilkår fastsat efter aftale mellem dig og din arbejdsgiver. I skal tage udgangspunkt i en sammenlignelig overenskomst.
Er din timeløn forholdsvis lav, vil du ikke få mere udbetalt, selvom du arbejder mere. Din samlede udbetaling af løn og fleksløn vil stort set være enslydende, hvad enten du får løn for 3 eller 12 timer fra din arbejdsgiver. Du bliver ramt af loftsberegningen, som er en grænse for, hvad du samlet kan modtage i løn og flekslønstilskud. Er din timeløn inkl. evt. pension på 118 kr. i timen, vil grænsen for din samlede indtægt være på 18.919 kr. Du vil ramme grænsen på de 18.919 kr., uanset om du får løn fra din arbejdsgiver for 3 eller 12 timer. Du vil altså ikke få mere ud af det økonomisk, selvom du arbejder mere.
Reglerne lægger op til snyd For at fremme en ansættelse af en fleksjobber, er der risiko for, at nogle jobcentre sætter fleksjobberens effektivitet for lavt. Den lave effektivitet minimerer arbejdsgiverens udgifter. Det bør være positivt, når en person ansættes i fleksjob. Er effektiviteten sat for lavt, kan det have negative konsekvenser. Nogle ansatte i fleksjob føler sig degraderede og på den måde ikke ligeværdige med andre kolleger.
Kontakt Social Team Har du spørgsmål til fleksjob, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. 7610 9305.
Ofte kan det ikke betale sig at arbejde mere.
Arbejdsmiljø
Har du arbejdet med kemiske stoffer? Pressen har i den seneste tid omtalt, at Siemens Wind Power ikke har overholdt arbejdsmiljøloven overfor medarbejdere, der har arbejdet med kemiske stoffer. Vi har derfor sat fokus på, hvad du skal gøre, hvis du er blevet syg efter arbejde med kemiske stoffer på din arbejdsplads. Vindmøllefabrikanten Siemens Wind Power er blevet kritiseret for, at sikkerheden i forbindelse med fremstilling af vindmøller ikke er overholdt. Medarbejderne har ikke været korrekt beskyttet ved brugen af de kemiske stoffer isocyanat og epoxy. Påvirkningen har betydet, at nogle af medarbejderne har fået alvorlige kroniske luftvejssygdomme og svær allergisk eksem.
Er du blevet syg af isocyanat og/eller epoxy Har du været ansat hos Siemens eller på en anden arbejdsplads, hvor du er blevet syg af arbejdet med isocyanat eller epoxy, så er det vigtigt, at du anmelder din sygdom som en arbejdsskade.
Hvordan anmelder jeg min sygdom? Du skal kontakte din læge, som anmelder din sygdom til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Din læge har også mulighed for at henvise dig til udredning på Arbejdsmedicinsk klinik, som herefter anmelder sygdommen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Få hjælp til din arbejdsskadesag Hvis du ønsker, vi skal hjælpe dig med din arbejdsskadesag, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 7610 9305.
Erstatningsansvar Kritikken i pressen har især fokuseret på, at arbejdsmiljølovgivningen ikke er blevet overholdt. Når vi hjælper med din arbejdsskadesag, ser vi også på, om din sygdom kan være omfattet af erstatningsansvarsloven. Der vil være mulighed for at få erstatning for fx svie og smerte og tabt arbejdsfortjeneste.
11
Spørg Det Faglige Hus
Spørg Det Faglige Hus Den 6. ferieuge
Sygemeldt på deltid
Jeg har sagt op og mangler at holde den 6. ferieuge. Skal jeg have denne uge udbetalt som feriepenge, når jeg stopper?
Jeg har været syg men er nu klar til en delvis raskmelding. Min chef vil ændre min kontrakt til deltid, har han ret til det?
Svar: Ferieloven giver dig kun ret til 5 ugers ferie og 12,5 % i feriegodtgørelse. Derfor kan du ikke kræve feriepenge for den 6. ferieuge, når du fratræder. Retten til den 6. ferieuge er ikke bestemt ved lov men beror på en aftale, og derfor er reglerne forskellige. De fleste aftaler giver ret til økonomisk kompensation for den 6. ferieuge, hvis den ikke er afholdt, når man stopper i jobbet. Det skal dog tydeligt fremgå af din aftale, ellers kan der nemt opstå tvivl. Du er velkommen til at sende din kontrakt og evt. bilag til os, så kan vi vurdere din sag.
Svar: Din arbejdsgiver har ikke ret til at ændre din kontrakt til deltid, fordi du starter delvist op på arbejde efter en fuld sygemelding. En delvis raskmelding betyder blot, at du kan arbejde nogle timer, og at du fortsat er sygemeldt resten af din arbejdstid. Ændrer I derimod din kontrakt til deltid, vil du få mindre i sygeløn, fordi sygelønnen alene svarer til de timer, du er ansat. Derudover kan du heller ikke kræve, at gå op i tid igen, når du bliver helt rask. Derfor skal I ikke ændre din kontrakt men blot aftale mødetider for din delvise opstart. Skal du have hjælp til sagen, kan du kontakte os.
Arbejdsskade
Erstatningsferie ved sygdom
Jeg har fået min hånd i klemme på jobbet. Min læge kan ikke umiddelbart se, at der er sket en skade, og derfor er det ikke anmeldt som en arbejdsskade. Men nu er der gået en måned, og jeg har stadig ondt i hånden. Bør skaden så ikke anmeldes?
Jeg var så uheldig at brække min fod midt i min ferie. Har jeg ikke ret til erstatningsferie?
Svar: Jeg kan kun opfordre dig til at anmelde din arbejdsulykke. Det er vigtigt, at anmeldelsen sker senest 1 år efter arbejdsulykken. Du risikerer, at du ikke kan få erstatning, hvis arbejdsulykken bliver anmeldt for sent. Som udgangspunkt er det din arbejdsgiver, som skal anmelde arbejdsulykken. Vil din arbejdsgiver ikke anmelde den, har du selv mulighed for at gøre det. Du kan finde anmeldelsesskemaet på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside www.aes.dk. Du er velkommen til at kontakte os for at få hjælp.
12
Svar: Du får ikke automatisk ret til erstatningsferie, hvis du først bliver syg, efter din ferie er startet. Der er 3 forhold, som skal gøre sig gældende, før du kan få erstatningsferie. Først og fremmest skal du sygemelde dig til din arbejdsgiver på din første sygedag. Du skal også skaffe og betale for lægelig dokumentation for din sygdom. Endelig er det et krav, at du er syg mere end 5 feriedage i løbet af et ferieår, når du har optjent i alt 5 ugers ferie. Du kan altså først få erstatningsferie fra den 6. feriedag/sygedag under ferien og fremefter.
Har du også et spørgsmål?
Hurtigt svar
Har du også spørgsmål til din ansættelse, så kontakt Faglig hotline på tlf. 7610 9304. Har du spørgsmål til arbejdsskade, kan du kontakte Social Team på tlf. 7610 9305. Vi er klar på telefonen til at svare på dine spørgsmål i vores åbningstid mandag – torsdag kl. 8-18 og fredag kl. 8-16.
I Det Faglige Hus får du hurtigt svar. Ringer du til os, kan du forvente, at vi i langt de fleste tilfælde svarer inden for 2 minutter. Lægger du en telefonbesked, kontakter vi dig inden for 30 minutter.
Sygdom
Lægelig dokumentation til tiden Du har ansvaret for, at din arbejdsgiver modtager lægelig dokumentation til tiden, når du er syg, selvom din læge tilbyder at sende den for dig. En del læger tilbyder at sende en lægelig dokumentation til din arbejdsgiver, men det bør du afvise. Vi har haft flere sager, hvor dokumentationen bliver fremsendt for sent eller slet ikke når frem til arbejdsgiveren. Det er dit ansvar, at den kommer frem, og du risikerer at blive bortvist, hvis din arbejdsgiver ikke har den inden fristens udløb. Uanset hvilken dokumentation din arbejdsgiver kræver, får du typisk en frist for, hvornår dokumentationen skal afleveres til din arbejdsgiver. Det er dit ansvar, at fristen bliver overholdt, og det gælder også, selvom lægen tilbyder dig at sende dokumentationen til din arbejdsgiver. Vi oplever desværre, at lægen sender dokumentationen for sent i forhold til fristen, eller at den slet ikke kommer frem til arbejdsgiveren. Herudover er der endnu en risiko, idet Post Nord har ændret reglerne for postomdelingen i Danmark. Det betyder, at brevene kan være væsentlig længere tid om at nå frem. Og uanset hvad så bærer du risikoen.
Modtager din arbejdsgiver ikke den lægelige dokumentation til tiden, kan det blive betragtet som væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet, og du risikerer at blive bortvist. Hvis din læge sender dokumentationen for dig, råder vi dig til at få en kopi af den, som du selv kan sende fx pr. mail til din
arbejdsgiver. Du kan oplyse, at lægen sender den originale erklæring pr. post. På den måde har du ekstra sikkerhed for, at dokumentationen er kommet frem til din arbejdsgiver til tiden.
Hvad er lægelig dokumentation Den gamle lægeerklæring er som sådan udgået og er erstattet af forskellige typer af dokumentation for dit sygefravær: Tro- og loveerklæring En blanket, eller blot en mail fra dig, hvor du på tro og love bekræfter, at du er syg.
Friattesten Den bruger lægen typisk, hvis du er opsagt og blot skal skrive til arbejdsgiver, at du er syg.
Mulighedserklæringen Den laver du og din arbejdsgiver på baggrund af en sygesamtale, hvorefter din læge godkender jeres oplysninger om dine muligheder for at vende tilbage på arbejde.
Varighedsattesten Den beskriver, hvor lang tid lægen forventer, at du er syg.
Ledig
Ledige kan være omfattet af mindre intensiv indsats Når du modtager dagpenge, skal du sædvanligvis stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet. Men er du i en af nedenstående situationer, kan du blive omfattet af reglerne om mindre intensiv indsats. Du kan blive omfattet af mindre intensiv indsats, hvis du er i denne situation inden for de næste 6 uger: • Du skal starte i ordinært fuldtidsarbejde. • Du skal på barsel. • Du skal i fleksjob.
Du har pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når du er en del af ordningen om mindre intensiv indsats. Derfor skal du søge rimeligt og relevant arbejde. Det vil sige arbejde, som du kan varetage i den periode, hvor du er omfattet af mindre intensiv indsats. Det kan være arbejde som vikar eller afløser.
Ansøgning og spørgsmål Det er jobcentret, der vurderer, om du kan blive omfattet af mindre intensiv indsat, så kontakt dem, hvis du har spørgsmål til ordningen eller ønsker at blive omfattet af den.
• Du skal overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension. Herudover kan du blive omfattet af ordningen, hvis du er på arbejdsfordeling eller hjemsendt pga. vejrlig eller materialemangel. Bliver du en del af ordningen om mindre intensiv indsats, har du som udgangspunkt ikke pligt til at deltage i tilbud om aktivering. Du har heller ikke pligt til at møde personligt op til samtaler i a-kassen, jobcentret eller hos anden aktør, men du skal holde kontakten telefonisk, digitalt eller skriftligt med alle instanser.
13
Barselsorlov
Aftale om barselsorlov på deltid er bindende Du har mulighed for at aftale med din arbejdsgiver, at du skal holde en del af din barselsorlov, ved at gå på deltid. Men du skal være opmærksom på, at aftalen er bindende, og at du som udgangspunkt ikke kan ophæve den igen, hvis din arbejdsgiver ikke er indstillet på det. Det gælder også, selvom du har indgået aftalen ved en fejl, og det senere viser sig, at du alligevel ikke har ret til barselsdagpenge. Forældre har ret til 32 ugers forældreorlov med barselsdagpenge, hvis barselslovens beskæftigelseskrav er opfyldt. Orloven kan I dele efter eget ønske og afholde i hele uger eller delvist ved at starte på arbejde på deltid. Retten til delvis barsel kræver dog
din arbejdsgivers accept, og at I har indgået en aftale herom. Aftalen om delvis barsel skal indeholde oplysning om, hvor mange timer du genoptager arbejdet pr. uge, hvor mange timers orlov du afvikler pr. uge, og i hvilken periode du holder barsel på deltid. Aftalen er bindende for begge parter og derfor kan ingen af jer ensidigt ophæve den, medmindre det er aftalt. Det kan derfor have store økonomiske konsekvenser for dig, hvis du fx først indgår aftalen og bagefter finder ud af, at du ikke har barselsdagpenge til gode for hele den aftalte periode. Heller ikke i denne situation har du ret til at annullere aftalen og kræve at gå på fuld tid, før den aftalte orlovsperiode er udløbet. Aftalen kan kun blive annulleret, hvis din arbejdsgiver
vil acceptere det, eller hvis du har fået præciseret i aftalen, at den alene er gældende, så længe du har ret til barselsdagpenge. Din arbejdsgiver har dog ikke pligt til at lade barselsaftalen annullere, fordi du mangler barselsdagpenge, men vi vil alligevel opfordre dig til at forsøge at forhandle om det. Vi tilbyder også at hjælpe dig i denne situation. Du kan kontakte os på tlf. 7610 9304.
Post til Det Faglige Hus
Send posten digitalt
14
De nye postomdelingsregler betyder, at der nu er endnu flere grunde til at bruge MIT detfagligehus, når du skal sende post til Det Faglige Hus.
gram, og for det andet kan et quickbrev kun indleveres på et posthus i den almindelige åbningstid i en speciel quickpostkasse.
Dag til dag levering af a-post er afskaffet, og postkasserne bliver kun tømt to gange om ugen - senest onsdag og lørdag klokken 9. Der kan derfor gå op til 5 hverdage, før vi modtager dit brev. Du kan dog sende brevet som quickbrev, men for det første koster det 27 kr. i porto for et almindeligt brev på op til 50
Det er til gengæld både nemmere og billigere at sende post elektronisk via MIT detfagligehus, som du kan logge dig på via vores hjemmeside ved hjælp af dit NemID.
Medlemsfordele
Få rabat på din næste ferie
Vind billetter til sport
Uanset om du er på udkig efter en weekendtur for to, efterårsferie med familien, ferie i udlandet og Danmark eller gode oplevelser med vennerne, så har vi altid et godt tilbud til dig.
Er du interesseret i sport, kan du som medlem i Det Faglige Hus deltage i konkurrencen om billetter. Vi har via vores sponsoraftaler mange billetter til de fleste hjemmekampe, så chancen for at vinde er stor.
Lej fx:
Du kan lige nu vinde billetter til:
• Nyt og lækkert feriehus i Grenaa fra kun 2.780 kr. pr. uge
• Fodbold - Esbjerg fB
• Håndbold - Ribe-Esbjerg HH
• Ferielejlighed i Tosmur ved Alanya fra kun 2.295 kr. pr. uge
• Fodbold - FC Midtjylland
• Håndbold - Team Esbjeg
• Hyggeligt hus på Ærø fra kun 2.280 kr. pr. uge
• Fodbold - Ringkøbing IF
• Håndbold - Ajax København
• Ferielejlighed med udsigt på Rømø fra kun 2.500 kr. pr. uge
• Håndbold - Skjern Håndbold
• Håndbold - TMS Ringsted
• Håndbold - Aalborg HH
• Ishockey - Esbjerg Energy
Er du interesseret i at vide mere? Læs mere på www.detfagligehus.dk/medlemsfordele, eller kontakt os på tlf. 7610 9309.
Læs mere om det på vores hjemmeside under Medlemsfordele. Det er også her, du skal huske at tilmelde dig konkurrencen inden deadline.
*sms info: pris 0 kr. + trafiktakst. Udbyder: Fagforsikring, John Tranums Vej 23, 6705 Esbjerg Ø.
KOnkurrence
Forsikring med bedre dækning
Vind LEGO® for 3.000 kr.
Hvis skaden sker, er du hos Fagforsikring sikker på at få den bedste dækning. Du behøver ikke lave særlige tilvalg eller bekymre dig om, at en skade forhøjer din præmie eller selvrisiko.
Vi giver dig nu mulighed for at vinde LEGO® klodser for 3.000 kr. - så kan du og børnene slippe fantasien løs derhjemme.
Bilforsikring med fordele • Ingen kilometerbegrænsning • Vejhjælp i Danmark på biler med kasko
Deltag i konkurrencen på www.detfagligehus.dk - søg efter konkurrence.
Billige billetter til LEGOLAND® Du kan også sikre dig billig entré til LEGOLAND®, spar op til 114 kr. pr. entrébillet. Læs mere på www.detfagligehus.dk/medlemsfordele.
• Elitebilist efter kun 3 års skadefri kørsel hos DFA Forsikring • Ved skade får du gratis lånebil med 0 kr. i selvrisiko inkl. brændstof (1 tankfuld) på fordelsværksted • Hurtig sagsbehandling Kontakt os og få et godt tilbud. Du kan ringe til os på 7340 4145. Du kan også sende en sms til 1231* med beskeden FAGFORSIKRING, så kontakter vi dig. Læs mere på vores hjemmeside www.fagforsikring.dk
15
Medlemsfordele
Tilfredse medlemmer smitter Vidste du, at hvert 3. medlem i Det Faglige Hus er anbefalet af et andet medlem? Hvis du anbefaler din ven at blive medlem, får du som tak en gave til en værdi på op til 500 kr. Det foregår sådan, at din ven skriver oplysninger om dig på sin indmeldelse. Når det første kontingent er betalt, sender vi en gavekode til dig. Den kan du bruge i Hvervegave-shoppen.
Tilmeld dig vores nyhedsservice Få vores nyhedsbreve direkte i din indbakke. Vi informerer om de emner, der er relevante for dig og giver dig gode medlemstilbud.
Du kan vælge at modtage: • Aktuelt
Anbefaler du flere medlemmer, kan du samle koderne og vælge større gaver til en værdi på helt op til 2.500 kr
• Aktuelt der er for dig under uddannelse
Læs mere på www.detfagligehus.dk under Gaver til dig.
• Medlemsnyt
• MIT Arbejdsmiljø
Få dit eget sommerhus Det Faglige Hus udbyder nu nogle af sine sommerhuse samt en stribe sommerhusgrunde til salg, og priserne er ekstra attraktive, når du er medlem i Det Faglige Hus. De 8 huse og 46 byggegrunde ligger i Gjerrild Nord ved Grenå i et nyudstykket område ca. 600 meter fra en god og børnevenlig badestrand. Huse og grunde ligger i et smukt klitområde tæt ved Gjerrild Klint. Læs mere på www.detfagligehus.dk/medlemsfordele. Eller kontakt os på tlf. 7610 9309 for nærmere info.
Gratis medlemskab under uddannelse Når du er under uddannelse, er der masser af fordele, når du er medlem i Det Faglige Hus: • Gratis medlemskab af fagforeningen • Evt. gratis medlemskab af a-kassen • Faglig og juridisk hjælp med alle problemer i dit studie- eller fritidsjob • Heltidsulykkesforsikring for kun 20 kr. om måneden
Mere info Vil du vide mere om dine muligheder for gratis medlemskab under uddannelse, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 7020 2064. Du kan også sende en sms med beskeden ALTID GRATIS til 1231, så kontakter vi dig.*
Info...
Tlf.: 7545 3577 | www.detfagligehus.dk
Oplag: Fysisk blad 36.000 - Elektronisk blad 64.000
Tlf. åbningstider: mandag - torsdag kl. 8 - 18, fredag til kl. 16
Trykkeri: Grafisk Trykcenter, Esbjerg
Postadresse: Det Faglige Hus, Postboks 512, 6701 Esbjerg
Eftertryk: Kun ved angivelse af kilde
Ansv.hav. redaktør: Mette Jul - meju@detfagligehus.dk
*sms info: pris 0 kr. + trafiktakst. Udbyder: Det Faglige Hus, John Tranums Vej 23, 6705 Esbjerg Ø.
Læs mere om de forskellige muligheder under Nyheder på vores hjemmeside. Du kan tilmelde dig vores nyhedsservice på MIT detfagligehus.