Statsindkøb 1/2013

Statsindkøb Magasinet

Til indkøbere i staten, regionerne og kommunerne Nr. 1 - Uge 7, 2013 31. Årgang

B æ r e d yg t

ig

he

d2 3 01

Indkøbere centrale på energimesse Indkøb af solceller venter et boost Anbefalinger til intelligente indkøb for 290 mia.

Kør klimamålene i hus med en elbilløsning fra CLEVER. CLEVER har større erfaring end nogen anden elbil-operatør med rationel drift af elbiler i offentligt regi.

Vi kan derfor hjælpe jer med at regne den ud og lægge en køreplan for omstillingen til elbiler i jeres kommune.

Kontakt CLEVERs kommuneansvarlige Rasmus Larsen på 82 30 30 30 og hør, hvordan I kan få en driftssikker og CO2-besparende elbil-løsning – eller gå ind på clever.dk og læs mere om vores løsninger.

CLEVER leverer elbil-løsninger og opladning døgnet rundt til alle elbiler på det danske marked.

CLEVER er dansk og ejet af energiselskaberne SEAS-NVE, SE, NRGi, EnergiMidt og Energi Fyn.

Statsindkøb Magasinet

Bæredygtighed 2013

Til indkøbere i staten, regionerne og kommunerne

Ansvarshavende: John Mäenchen ....................... 33 21 20 00 Redaktion: Keld Broksø ............................... 23 24 41 52 E-mail: keld@kb-kommunikation.dk Brian Markwall .......................... 27 84 31 21 E-mail: info@statsindkoeb.dk www.statsindkoeb.dk Annoncer: Salgschef, Brian Markwall ..... 27 84 31 21 Ekspedition og sekretariat: Gl. Jernbanevej 48 2500 Valby Telefon ........................................ 33 21 20 00 Telefax ......................................... 33 21 42 42 E-mail: info@statsindkoeb.dk E-mail: annonce@ann-eksp.dk Sats, repro og tryk: Grafisk Trykcenter AS, www.gte.dk

Oplag: 7.000 eksemplarer 31. årgang Medlem af

Samarbejdspartner

ISNN 0901-6090 Distribution og modtagere: Magasinet »Statsindkøb« distribueres 6 gange årligt til: Abonneneter på rammeaftaler i Statens og Kommunernes IndkøbsService.

Medlemmer af IKA. Folketinget, ministerierne, direktorater, styrelser m.v. Etaterne, herunder Politiet og Forsvaret. Statslige og fælleskommunale virksomheder.

Region- og kommunaldirektører.

Region- og kommunale indkøbschefer og IT-chefer.

Region- og kommunale tekniske forvaltninger.

Højere uddannelsessteder, universiteter, teknika, handelshøjskoler og seminarier. Social- og sundhedssektoren, her under hospitaler, plejehjem m.m.

Leverandører til offentlig virksomhed.

Abonnementspris: For modtagere udover målgruppen, kr. 210.-/år (incl. moms og porto i Danmark) Citat af redaktionelt indhold er tilladt med klar kildeangivelse.

Gengivelse af artikler er kun tilladt med skriftlig accept fra redaktionen.

Erhvervsmæssig afbenyttelse af bladets indhold er forbudt, medmindre særlig tilladelse foreligger.

Derfor Bæredygtighed 2013 Statsindkøb ønsker med dette års første udgivelse at markere det nye år med et nyt, gennemgående logo for det kommende år: ”Bæredygtighed 2013” har vi valgt fordi nye vinde blæser i det nye år for de offentlige indkøbere.

Der er især tre tendenser markeret med artikler i dette nummer, som begrunder vores valg.

• Offentlige indkøbere er nu helt centrale for innovationen, udbuddet og ikke mindst omsætningen i den bæredygtige energisektor. Det er blevet anerkendt, at de offentlige indkøbere er en drivende kraft i hele den bæredygtige udvikling. Det ser man tydeligt i foråret på en messe i Bella Centret: Den 23.-25. maj præsenteres her den hidtil største energimesse, Energy Europe. Og her får danske, offentlige indkøbere netop en helt central rolle som potentielle storkunder. Udstillerne kommer fra hele Europa – især fra Polen, Baltikum, Tyskland, Storbritannien, Ukraine og selvfølgelig Skandinavien. Indkøberne kan se på vind, bioenergi, biogas, varmeanlæg, energisystemer, kraftvarme, grønne bygninger, elbiler, elmotorcykler, bølge- og tidevandsenergi som inspiration – eller for at slå en handel af. Statsindkøb vil følge messen tæt i forlængelse af det nye tema ”Bæredygtighed 2013”: I næste nummer vil vi som optakt til messen fortælle lidt om de nyheder, som messen vil præsentere de offentlige indkøbere for. Vi planlægger i efterfølgende nummer også en stor reportage fra selve messen. Reportagen offentliggøres efter messens afslutning. Statsindkøb vil også være at finde på selve messen så man kan sikre sig et eksemplar.

• Der vil være masser af eksempler på bæredygtig energi på messen, men solenergien får nu en meget markant plads, og det er den næste tendens: Solenergi – både solceller, solvarme og solvarmekraftværker, er nu for alvor lukket ind i varmen. Bella Center havde allerede i januar solgt pladsen i to udstillingshaller – C2 og C3 - alene til solenergi. Og igen vil denne bæredygtige solenergi i høj grad have offentlige indkøbere som en mere central drivkraft end set nogensinde før. Det er sket efter regeringen gjorde det sværere for private villaejere at få solcellerne på taget til at hænge sammen økonomisk, men i en række tilfælde lettere for store, offentlige institutioner at få økonomi i indkøb af store solcelleanlæg, som bruges hele året. Mantraet er nu, at jo større anlæggene er des bedre – for så er der mere økonomi i det.

• Endelig bliver det sværere og sværere ikke at være en blåstemplet, bæredygtig kommune. Det er en klar tendens i det nye år, at sviner man miljøet unødigt til, så er det næsten lige så slemt som at tage af kassen. En tredje tendens er derfor, at kommunerne gerne vil have det blå stempel som klimakommune, hvor ord er pæne, men det er handlingerne, som tæller. Her i dette nummer af Statsindkøb fortæller vi om, at klimakommunerne er ved at komme i mål efter fem års kamp for at få kommunerne til at forpligte sig til årlige CO2-reduktionsmål på mindst 2 %. 74 af 98 kommuner er med som klimakommuner via grønne indkøb af bl.a. solceller, elbiler og renoveringer. EU-klimakommissær Connie Hedegaards besked til de sidste 24 kommuner er helt klar: Hvad venter I på?!

Statsindkøb har i dette nummer tilladt sig at offentliggøre en liste over dem, som ikke er med som klimakommune. Man kan med den tendens, som Statsindkøb sporer i øjeblikket, roligt kalde det for en sortliste, men vores bud vil være, at den vil være væsentligt mindre, når vi skriver 2014 frem for 2013.

Af andre fremherskende tendenser for bæredygtighed er de økonomiske rammer, som ingen ligefrem forventer udvides i de kommunale indkøb i dette år. Tværtimod. Derfor er det helt klart, at idealisme ikke står over sund, økonomisk sans. Det ville man dø på politisk, og der er i øvrigt kommunalvalg tirsdag den 19. november, hvor netop bæredygtighed økonomisk og miljømæssigt - vil blive et af de områder, som kommende byrødder vil blive mål og vejet på. Statsindkøb takker for godt samarbejde til vore partnere, redaktionelle kilder og annoncører og ønsker alle læsere et godt og bæredygtigt nytår 2013!

STATSINDKØB

Statsindkøb 1/2013 - - - - - - - -

3

8260

Lad besparelser på el og vand finansiere investeringen i nye vaskemaskiner og tumblere

Plejehjem, sygehuse, institutioner ….

På plejehjem, sygehuse og andre institutioner står der mange gamle vaskemaskiner og tørretumblere og tæller negativt i miljøregnskabet. De bruger ganske enkelt alt for meget vand og strøm.

Med en GRØNT VASKERI-aftale får I nye, energibesparende vaskerimaskiner, uden det koster ekstra.

Investeringen finansieres nemlig af energibesparelsen (ESCO princippet). Og aftalen er naturligvis inkl. servicekontrakt.

Ring til Electrolux Professional på tlf. 63 76 22 20, og hør mere om GRØNT VASKERI-aftaler.

Eller kig ind på www.laundrysystems.electrolux.dk og se, hvordan Kolding Kommune fx sparer 21 tons CO2 hvert år med GRØNT VASKERI.

Electrolux Professional A/S Vaskeriløsninger

8260 Grønt vaskeri_annonce.indd 1

⋅

Hammerholmen 24–28

⋅

DK-2650 Hvidovre

⋅

tlf. 63 76 22 20

⋅

www.laundrysystems.electrolux.dk

08/03/12 13.51

Læs i dette nummer: Offentlige indkøbere centrale på energimesse 23.-25. maj præsenterer Bella Center den hidtil største energimesse, Energy Europe.

Danske offentlige indkøbere får en central rolle som potentielle storkunder. Bl.a. solenergi har allerede fået to haller afsat, og udstillerne kommer fra hele Europa – især fra Polen, Baltikum, Tyskland, Storbritannien, Ukraine og selvfølgelig Skandinavien.

Men mange kommer også fordi det danske marked er centralt, påpeger Jacob Schmidt, salgs- og marketingsdirektør hos Bella Center.

Læs side 6

Nye regler kan give solceller et boost Regeringen gjorde det sværere for private villaejere at få solcellerne på taget til at hænge sammen økonomisk, men i en række tilfælde lettere for store, offentlige institutioner at få økonomi i indkøb af store solcelleanlæg, som bruges hele året. Mantraet er nu, at jo større anlæggene er des bedre – for så er der mere økonomi i det.

Læs side 10

Anbefalinger til intelligente indkøb for 290 mia. kr.

Moderniseringsstyrelsens Niels Gotfredsen meldte i sidste øjeblik fra til at fortælle om regeringens kommende strategi for intelligente indkøb, men Dansk Industri anbefaler gerne løsninger for at få mere for pengene. DI-anbefalingerne handler om økonomisk styring, nye udbudsmodeller og processer – foruden anbefalinger til transport, miljø, energi, anlægsoptimering, it samt sundheds- og velfærdsteknologi.

Læs side 28

d!

NYheandling

beh Nano olceller af s Tagrens og maling siden 1989

Landsdækkende Professionel rengøring og Nano-behandling af solcelleanlæg – sparer årlig rengøring – bevarer effektiviteten af solcelleanlægget – 10 års garanti

VI HAR IM 20 åR s ERE END ERVIc TAgE I H ERET VEsTjy ELE LLAND

Tlf. 97 31 21 42 · Mobil 40 29 44 56 · info@solcelle.rengoring.dk · www.hvidesande-tagrens.dk · www.solcelle-rengoring.dk

Statsindkøb 1/2013 - - - - - - - -

13.51

5

Bæredygtighed 2013

Salgs- og marketingsdirektør Jacob Schmidt har allerede solgt to haller alene til solcelleudstillere, og er ved godt mod op til Energy Europe i Bella Center. Foto: Keld Broksø

Offentlige indkøbere centrale på energimesse Den 23.-25. maj 2013 præsenterer Bella Center den hidtil største energimesse, Energy Europe. Den nye messe bliver afviklet med både national og international opbakning, og danske offentlige indkøbere får en central rolle som potentielle storkunder.

Interview.

Vestas enlige vindmølle snurrer lige uden for Bella Center som et levn fra firmaets fordums storhed, men indenfor mister ingen pusten: Bella Center varmer netop nu op til kæmpemessen, Energy Europe, som samler næsten alt, hvad der er

6

- - - - - - - - Statsindkøb 1/2013

bæredygtigt - og hele værdikæden under ét tag: Leverandører, innovative mennesker og indkøbere fra hele Europa vil være på plads 23. til 25. maj, hvor også danske, offentlige indkøbere er tiltænkt en central rolle.

- Offentlige indkøbere er nu potentielle storkunder til hele

den bæredygtige sektor, mener Jacob Schmidt.

Han er salgs- og marketingsdirektør hos Bella Center, hvor han nu er primus motor i messen.

Statsindkøb fanger ham mellem to aftaler for det går stærkt nu.

Ikke mindst, når det handler om solceller og solvarme.

- Vi har allerede solgt pladsen i to udstillingshaller – C2 og C3 - alene til solenergi, som er et meget centralt marked, konstaterer Jacob Schmidt.

Fortsættes på side 8.

Nye arkitektoniske muligheder med Cradle to Cradle tekstilkanaler ®

NYHED Bæredygtige ventilationskanaler

Dokumenteret bæredygtighed CradleVent er verdens første tekstilkanal, der er Cradle to Cradle-certificeret af EPEA i Hamborg.

Bestil brochuren på ke-fibertec.dk/ cradlevent eller tlf. 75 36 42 00

CradleVent er vores bud på et fremtidssikret og bæredygtigt produkt til en effektiv og trækfri luftfordeling, der giver et godt indeklima.

Tekstilkanaler kan tilpasses rummet, så de bliver en del af det arkitektoniske udtryk.

Læs mere på ke-fibertec.dk/cradlevent

KE Fibertec AS

Tlf. 75 36 42 00

Industrivej Vest 21

Fax 75 36 20 20

6600 Vejen

www.ke-fibertec.dk

Fortsat fra side 6.

Udstillerne kommer fra hele Europa – især fra Polen, Baltikum, Tyskland, Storbritannien, Ukraine og selvfølgelig Skandinavien. Jacob Schmidt ser selv en radius på 700 kilometer omkring Bella Center som markedsinteresseområde for Energy Europe.

- Vi holder en international messe. Men folk kommer også til messen fordi det danske marked er centralt, påpeger han.

Stor optimisme Jacob Schmidt blev ansat i Bella Center for knapt halvandet år siden for blandt andet at udvikle messeporteføljen. Bæredygtig energi lå lige til højrebenet.

- Jeg så på, hvad vi burde være berømte for i Danmark.

Det er især design – og så grøn, bæredygtig energi. Her går Danmark foran også med regeringens målsætninger om, at vi skal være uafhængige af kul, olie og gas senest i 2050.

Og der er rent faktisk penge i det – også for Bella Center - Med de udstillere, som vi har inde nu, er messen allerede en succes, noterer Jacob Schmidt.

Og der er plads til at få endnu flere på listen de kommende måneder. Bedømt ud fra den voksende interesse nu, så har han grund til at være ved særdeles godt mod: Energy Europe har derfor allerede booket messeplads hvert år de næste mange år frem til 2020.

Dermed er der også håb om, at messen kan være med til at sikre Danmarks placering på landkortet som en af verdens førende på vedvarende energi og cleantech.

Opbakning fra brancher I arbejdet med messen er det vigtigt for Jacob Schmidt med opbakning fra brancheforeningerne. Her lige efter årsskiftet er han i tæt samarbejde med blandt andre Vindmølleindustrien for at få udstillere på plads.

- Vindmøllefolkene får den mest centrale plads i centerhallen under udstillingen.

Industrien er presset, men den

er stadig meget vigtig ikke mindst for Danmark. Også andre landes vindmølleindustrier vil være repræsenterede. Det hilses velkomment af Vindmølleindustrien selv trods den benhårde konkurrence.

- Det er glædeligt, at så store dele af energi- og cleantechbranchen viser deres opbakning til Energy Europe, da vi gennem videndeling på tværs af industrier og landegrænser kan blive klogere på, hvordan andre har løst udfordringer og lavet smarte løsninger. I sidste ende er vi alle sammen interesserede i at fremme vedvarende energi mest muligt, og messen kan derfor fungere som introduktion til den brede palet af teknologier. Herunder vindenergi, har adm. direktør Jan Hylleberg fra Vindmølleindustrien udtalt.

Innovation og partnere i højsædet Energy Europe handler ikke blot om at vise alt det, som allerede er fundet på. Innovation mod nye løsninger er også et mål. Innovationen er understøttet af workshops og events.

- Vi har et centralt matchmaking modul, som netop har til formål at folk skal finde sammen om at skabe nye løsninger. Et ”netmatch” er allerede åbnet. Innovationen skal kunne ske mellem både indkøbere, små, mellemstore og store virksomheder. Vi har også forskerne med – blandt andre er Danmarks Tekniske Universitet (DTU) med som

vores partnere, fortæller Jacob Schmidt.

Netop partnerskaberne ser han som afgørende for at skabe en succes i maj. Udover DTU og Vindmølleindustrien er eksempelvis også Dansk Industri, Copenhagen Cleantech Cluster, DS-Håndværk, Dansk Energi samt paraplyorganisationen for vedvarende energi i EU, EREC (European Renewable Energies Council), med på listen.

- Danmark er et fremragende valg som vært for en begivenhed, der sætter fokus på de skandinaviske og østeuropæiske markeder i 2013. Gennem én udstilling og ét marked vil den begivenhed skabe et vigtigt mødested for alle de største aktører og beslutningstagere i branchen. Sammen med de danske partnere og arrangører ønsker EREC at bringe verdens nøgleaktører inden for energiforsyning til Energy Europe, lyder EREC-direktør Rainer Hinrichs-Rahlwes hilsen til messen.

Alt med i temaet Der har været cleantech messer før både i Bella Center og Forum blandt andet i forbindelse med klimatopmødet COP 15 i 2009, som netop foregik i Bella Center. Når Bella Center nu selv kalder den kommende messe for den ”første og største energimesse med international opbakning” skyldes det, at der ud over partnerskaberne også er repræsentation inden for alle temaer, som man kan

Online annoncering på www.statsindkoeb.dk ring 27 84 31 21 8

komme i tanker om indenfor bæredygtig energi. Det vil sige følgende teknikker er repræsenterede: • Vindenergi med særlig fokus på Nord- og østeuropæiske udfordringer, nye udviklinger og innovative teknologier.

• Solenergi – både solceller, solvarme og solvarmekraftværker.

• Bio Energi – blandt andet i smart grids, vedvarende varme og el, kombineret varme- og kraftsystemer samt kraftvarmeværker.

• Biogas – herunder bioaffald, biogas i net og biogas i kombination med andre vedvarende energikilder.

• Langdistance varmeanlæg, intelligente energisystemer og kraftvarme.

• Grønne bygninger via geotermisk energi, jordsensorer og varmepumper.

• Energieffektivitet og cleantech for den private, kommunale, industrielle og kommercielle sektor.

• E-mobilitet og andre CO2fri-mobiliteter som elbiler, elmotorcykler og ellastbiler – herunder servicestationer og nye batterier samt brændselsceller og brint.

• Bølge- og tidevandsenergi som vandmøller og vandkraftværker.

Hvor er Øresund?

Det eneste, som mangler, er måske en fokus over vores eget nære vand i Øresundsregionen: Blandt andre Øresundskomiteen arbejder for en bæredygtig Øresundsregion med samarbejde om målene. For Jacob Schmidt har den side af sagen dog ikke været helt nem.

- Vi er ikke trængt godt nok igennem over Øresund endnu, men det arbejder vi på at komme til, siger Jacob Schmidt.

Statsindkøb vil også i de kommende to numre følge messen tæt. I næste nummer sætter vi fokus på nyheder blandt leverandører og kommende begivenheder. Derefter følger vi op med et reportagenummer fra selve messen, som åbnes af EU-kommissær for klima, Connie Hedegaard, og klimaminister Martin Lidegaard.

Læs mere om messen på www.energyeurope.dk Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

- - - - - - - - Statsindkøb 1/2013

1301

LC

shutters

Design: Louise Campbell. LC SHUTTERS giver et smukt og levende udseende og indkig i lampen i hvid såvel som farvet udførelse. Perforeringen skaber en svag oplysning af rummet og fastholder skærmens konturer i tændt såvel som slukket tilstand.

Den opaliserede diffuser sikrer blændfrihed og mulighed for forskellige lyskilder, E27 sokkel for halogenlampe, kompaktlysrør eller LED. Diameter 439mm, Højde 300mm.

www.louispoulsen.com

Giver lys og liv i kantinen, i receptionen, over mødebordet og i stillerummet.

130167-Ann. Statsindkøb LC Shutters.indd 1

28/01/13 14.10

Bæredygtighed 2013

Nye regler kan give offentlige indkøb af solceller et boost Regeringen gjorde det sværere for private villaejere at få solcellerne på taget til at hænge sammen økonomisk, men i en række tilfælde lettere for store, offentlige institutioner at få økonomi i indkøb af store solcelleanlæg, som bruges hele året.

Det var som om samtlige solcellepaneler var ved at rasle af tagene kort før julemåneden, da regeringen indførte nye afregningsregler. Men i det offentlige viser sig nu også nogle fordele, som kan give offentligt indkøbte solcellepaneler et nyt boost.

Mantraet er nu, at jo større anlæggene er des bedre – for så er der mere økonomi i det.

Men sagen er unægtelig en teknisk hård nød at få hul på.

Det betyder også en del forbehold, men grundmelodien er følgende: Selv om private solcelleejere, som ikke nåede

at investere i tide, står tilbage med en lang næse, så ser det ikke helt sort ud for offentlige bygninger!

Flere kommentatorer, leverandører og organisationer var ellers ved at lægge dansk solcelleindustri i graven på grund af fjernelsen af den såkaldte

nettoafregningsregel. Men Statsindkøb kan efter samtale med kilder også få øje på positive takter. Det gælder især indkøb af solceller til store, offentlige bygninger med stort helårsforbrug.

Nicolaj Nørgaard Petersen, Fortsættes på side 12.

Selv om de private står med en lang næse efter regeringens lovændring og fjernelse af nettomålerordningen, så er indkøb af solceller i store anlæg til store, offentlige bygninger slet ikke så tosset endda.

10

- - - - - - - - Statsindkøb 1/2013

TØR DU SATSE SKATTEBORGERNES PENGE? Gør købet af solceller til en sikker investering

– køb kvalitetsprodukter til konkurrencedygtige priser!

Co2Pro har blandt andet leveret solceller til: Faxe Rådhus, Gislinge Hallen og Aulum Friskole

LED

Overvejer I at investere i LED-belysning, kontakt Co2Pro på 72 44 06 00 for uforpligtende og professionel rådgivning.

Vi forhandler markedets førende producenter.

Solceller er med en levetid på 30+ år en langvarig investering, der bør være velovervejet. Det betaler sig at vælge et kvalitetsprodukt, der lover hvad det holder, fra en producent, der ikke forsvinder i morgen og tager garantien med sig. Det amerikanske analyseinstitut IHS iSuppli forudser, at under en tredjedel af verdens solcelleproducenter overlever 2013. Alene i 2012 lukkede 150 producenter på verdensplan.

Co2Pro forhandler solceller fra veletablerede producenter, der har en solid baggrund også på andre områder end solcelleproduktion.

Læs mere på www.co2pro.dk/solceller eller kontakt os på tlf.: 72 44 06 00 eller via info@co2pro.dk

Gad

ebe

lysn

ing

Fortsat fra side 10. kundechef hos Energinet.dk, hæfter sig netop ved mulighederne for større volumen på offentlige bygninger.

- Man kan nu opstille et anlæg så stort det skal være, siger han og henviser til, at grænsen er sat øverst på 400 KW. Og det er ganske meget!

- Forskellen er, at den strøm man laver om sommeren og som man ikke selv når at bruge, den bliver nu solgt til 1,30 kr. – eller måske 1,45 afhængig af anlægget. Forskellen fra de gamle til de nye regler er også, at man i den gamle nettoafregning kun kunne få modregning op til 6KW per hele 100 kvadratmeter. Den regel er væk nu, så man kan bygge efter behov, påpeger Nicolaj Nørgaard Petersen.

Profit Der giver også muligheder for profit. Eksempelvis rådhuse få store fordele, hvis prisen på indkøbt el falder, og videresalg af overskuds el fra store solcelleanlæg stadig kan sælges til 1,30 kr.

- Hvis et rådhus bruger rigtigt meget strøm kan de i nogle tilfælde købe ind for 80

øre per KW – og sælge det for 1,30. Det kunne de ikke før.

Da skulle de modregne. Fordelen kan altså blive rigtig stor afhængig af strømprisen, siger Nicolaj Nørgaard Petersen.

Modsat kan samme strømpris på indkøbt og solgt el udligne sig selv.

Endelig afhænger fordelene af institutionstyper. Når skolerne lukker i sommerferien kan de naturligvis ikke bruge al produceret strøm modsat eksempelvis rådhuse, som har åbent hele året.

Leverandører satser på det offentlige Blandt en del leverandører er man nu opmærksom på et nyt potentiale blandt offentlige kunder. Eksempelvis er Søren Brøcker fra Rasolar ikke så pessimistisk på solcellernes vegne, når det gælder offentligt forbrug.

- Jeg vil mene det er en fordel for kommunerne og andre offentlige at køre med sol nu.

Nu må de sætte lige så store anlæg op som de vil. Fordelen er, at det ikke skal gå op i de 100 kvadratmeter per 6 KW. Nu kan de i princippet plante

Easy BIPV fokuserer på innovation inden for sol-teknologi, med nye teknologier og lavere priser uden fordyrende omkostninger samt centralt indkøb for vore kunder.

EasyBIPV har 4 patent claims indenfor PV sol-teknologi og egen produktion, samt samarbejder med de førende i branchen på andre nøgleområder.

Flere af vores produkter er kåret som blandt Verdens mest effektive af Phonton Magazine i Tyskland, ring for nærmere information.

Vi håber du/I vil finde inspiration på vores Online shop for den proffesionelle bruger og ser frem til at tilbyde vores omkostningsbesparende testede grønne løsninger.

Vores hovedprodukter og egen produktion er: 1 BIPV solceller som kan opgraderes med hybrid absorber og AC micro inverter 2 Alu. montage beslag, bla. tag system uden gennembrydning af tagmenbram 3 Invertere 1 og 3 faset

12

- - - - - - - - Statsindkøb 1/2013

Online shop www.easybipv.info Email ss@easybipv.com Telefon 36960575 EasyBIPV kan enten levere direkte til bygherre eller gennem en af vores samarbejdspartnere som så står for montage og implementering.

EasyBIPV Aps – Skagerrakvej 8 – Frihavnen – 2100 København Ø

pare på n strøm.

hele grunden til med solceller. Jeg fornemmer også vi får mere søgning fra offentlige institutioner nu, men lovændringen er stadig ny, og lige nu er vi ved at danne os overblik, siger Søren Brøcker.

Dansk Solcelleforening med flere leverandører samlet har undervejs advaret gentagne gange mod at fjerne nettoafregningen, som var mange privates indgang til en god forretning på solceller.

Formanden for solcelleforeningen, Signe Antvorskov Krag, der også er afdelingschef hos firmaet Gaia Solar, ser også fordelene ved de nye regler begrænset til store anlæg, som det offentlige typisk investerer i.

- De store anlægs grænse på 400 K er der en fordel i, for så behøver offentlige indkøbere ikke bekymre sig om begrænsninger i størrelsen på anlægget, siger hun.

- Men ellers er de nye regler primært en ulempe. Nu skal man ud at se på de enkelte bygninger om de har et egetforbrug, som er højt nok til at kunne bære omkostningen.

Det gode er, at der er en del

offentlige institutioner, som har et relativt højt egetforbrug.

Børnehaver og skoler, som holder lukket om sommeren, får dog derimod slet ikke den samme økonomi ud af det uden nettoafregning. Man skal kunne bruge strømmen den time man producerer. Rådhuse og andre institutioner, som også har åbent om sommeren, bliver derfor ikke berørt, så der er stadig marked for solceller til dem, siger Signe Antvorskov Krag.

Stærk kritik Fordelen for offentlige storindkøb står i skærende kontrast til de mange verbale tæsk, som regeringen fik for at fjerne netop nettoafregningen.

Den viste sig ellers som en gigantisk fordel for miljøet, og den skabte også tusinder af job i byggebranchen.

Derfor er offentlige satsninger på solceller ikke blot miljømæssigt, men også jobmæssigt et vinderprojekt, og eksemplerne strømmer også ind.

Eksempelvis i Horsens, hvor knap 3000 kvadratmeter kommunale tage allerede er dækket af solceller. Yderligere 800

kvadratmeter solceller er på vej. Derfor er Horsens kommet tættere på sit mål, som er 10.000 kvadratmeter solceller inden 2020.

Ud over Horsens Rådhus, som har 630 kvadratmeter solceller, er det fortrinsvis skoler og haller, der står for tur.

Foruden Søvind Skole er der etableret store solcelleanlæg på Gedved Skole og Højvangskolen. På sigt er det planen, at alle solcelleanlæg skal kobles på internettet, så produktionen og CO2 reduktion kan vises på kommunens klimaportal. Når de sidste anlæg er monteret her i det nye år, bliver den årlige ydelse på cirka 520.000 kWh. Det svarer til el-forbruget i cirka 100 parcelhuse.

Nye regler De nye regler for solcelleanlæg trådte i kraft 20. november 2012 – undtaget for de private, som inden da havde indgået bindende aftaler om køb af solcelleanlæg. Regeringens lov bygger på en aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om strategi for solcelleanlæg.

Aftalen bunder i, at staten med det enorme boom i private solceller ville blive snydt for ganske mange afgifter.

Mens man tidligere kun skulle svare afgifter af sit årlige nettoforbrug bliver det nu afregnet time for time. Dermed er det kun den el fra solcellerne, som man kan forbruge i samme time den produceres, der er afgiftsfri.

Samtidigt øges betalingen for el, som solceller leverer til nettet: • For ikke-fællesanlæg stiger prisen fra 0,60 kr./kWh til 1,30 kr./kWh • For fællesanlæg stiger prisen til 1,45 kr./kWh I den samlede økonomi skal man tage med, at salg af el til nettet er skattepligtigt. Tidligere har private også kunnet afskrive skattemæssigt på dit solcelleanlæg. Det er også slut nu.

Med de begrænsninger på private solcelleejere får det offentlige for alvor chancen for at tage førertrøjen på og give solcelleindustrien et boost.

Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

33018

cost effective energy

Solenergi - en naturlig del af offentlige projekter Som offentlig institution kan I skære betydeligt i jeres løbende omkostninger med et solcelleanlæg. Indregnes investeringen i selve anlægget, vil I kunne producere jeres egen strøm for cirka 66 øre per kWh. En strøm, der hos elselskaberne koster 2 kr at købe - og prisen er stadigt stigende.

Med et solcelleanlæg går I samtidig foran med et godt eksempel i forhold til miljøet.

For hver kW solceller I installerer, spares miljøet for 0,9 tons CO2 om året.

Tag os med på råd - det betaler sig i længden.

Vi hjælper hele vejen- også efter installationen. Vi står personligt inde for det produkt, vi monterer og vi er først glade, når I er helt tilfreds. Vi er specialister med mere end 800 solgte anlæg sidste år. Tag os med på råd så tidligt som muligt. Jørn Bue Madsen og Jørn Limann.

BlueSolar AS · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · tlf. 72161771 · salg@bluesolar.dk · bluesolar.dk 33018 Ann Statsindkøb 185x132 mm.indd 1

30/01/13 11.5647

Statsindkøb 1/2013 - - - - - - - -

13

Solceller en folkesag og vigtig brik i strategisk energiplanlægning I 2012 blev der installeret over 300 Mega Watt (MW) solceller på de danske tage, hvilket svarer til en mindre vindmøllepark. Danmark omstilling til vedvarende energi kom for alvor til at gå på to ben. De store centrale VE-anlæg blev suppleret med decentral og borgernær solenergi.

Over 60.000 store og mest små solcelleanlæg blev det til.

Solceller blev en folkesag, der fyldte forsamlingshusene og bibliotekerne til velbesøgte borgermøder over det ganske land. Dem der mener, at danskerne ikke er interesseret i den store grønne omstilling, kan

bare kikke sig omkring i vores byer. En del rådhuse og kommunale bygninger har også fået solcelleanlæg i 2012.

Der er primært tre forklaringer på denne succes. De høje danske elpriser, et kraftigt prisfald på solceller og den danske nettomålerordning – en enkel og ubureaukratisk ordning hvor elmåleren løber »baglæns« når solcelleanlægget producerer mere grøn strøm end der forbruges. Regnskabet opgøres netto en gang om året.

Ny solcellelov I slutningen af 2012 vedtog

Folketinget en ny solcellelov (L 86) der indeholder en lang række nye tiltag. Års-afregningen erstattes af en timeafregning og der indføres en Feed In Tarif (FIT) for den strøm der sendes ud på el-nettet. Kun egetforbruget (time-til-time) nettoafregnes og afgiftsfritages. Der åbenes op for større fællesanlæg og solcellelaug.

Det gik meget stærkt. Mange af elementerne i den nye lov er endnu ikke blevet udmøntet i bekendtgørelser og vejledninger. Der er nedsat tværministerielle udvalg, der skal afdække om det er nødvendig af gennemføre konsekvensrettelser i

anden lovgivning, så den nye solcellelov kan fungere efter hensigten. Skatteregler og den betaling elselskaberne skal have for tilslutning, netbenyttelse, timeafregning, målerlejer m.v. er heller ikke afklaret endnu.

Det er Dansk Solcelleforenings klare forventning, at myndigheder får dette puslespil til at falde på plads indenfor de kommende uger, så vi kender de præcise regler.

Nemmere at etablere større anlæg Intensionen i den nye lovgivning er, at det skal være nem-

RASOLAR ENERGI FRA SOLEN

DIN TOTALLEVERANDØR AF SOLCELLEANLÆG » Komplet solcelleanlæg » Rådgivning » Finansiering Graham Bells Vej 18A - 8200 Aarhus N - Tlf: 70 27 17 97 - www.rasolar.dk

14

- - - - - - - - Statsindkøb 1/2013

mere for større boligforeninger, energilandsbyer, erhverv, kommuner og institutioner at etablere større solcelleanlæg.

I 2013 modtager offentlige institutoner, statslige og kommuner bygninger 130 øre (i 10 år) for hver kilo Watt-time (kWh) der leveres til elnettet, fællesanlæg i boligforeninger kan modtage op til 145 øre pr. kWh. Egetforbruget modregnes på timebasis og fritages for elafgifter.

Det gode spørgsmål som vi er blevet stillet mange gange i de første uger af 2013 er, hvad er totaløkonomien for det offentlige og for boligafdelingerne i den nye solcellelov? Før vi kender den konkrete udmøntning af lovbestemmelserne og de nye tariffer til elselskaberne, er det desværre ikke muligt at levere andet end overslagsberegninger, med forbehold.

Men det er vores forventning, at vi indenfor - ikke alt for mange - uger, har svaret.

Nye samarbejdsformer?

Den nye lov rummer muligheden for nye samarbejdsformer, mellem forskellige ejerformer.

Mellem offentlige institutio-

ner, beboelsesområder, landbyer og erhverv. Mange af de begrænsninger der var indbygget i den gamle nettomålerordning er i princippet blevet fjernet. Men potentielt nye samarbejdsrelationer forudsætter nye regelsæt der sammentænker de forskellige aktøres forudsætninger og forventninger. Der er et stort potentiale, men der er mange forhold der skal afklares og afstemmes, før »musikken spiller«.

Strategisk energiplanlægning Kommunerne er i gang med strategisk energiplanlægning og får dermed en mere aktiv rolle i planlægning af den grønne vedvarende energiomstilling af Danmark. Regeringen fremlægger i 2013 en ny klimalov og der er forventninger om nye energirenoverings-tiltab. Målet er at vi skal vise os selv og Verden, at der er et godt alternativ til »kulog oliealderen«.

Solceller en en vigtig del i denne »værktøjskasse«. Udover at producere grøn energi bidrager solceller også til adfærdsændringer og dermed til energibesparelser.

Et godt eksempel er Gram Skole i Haderslev Kommune der efter at skolen har fået et solcelleanlæg har sparet det dobbelte af det forventede og skåret 16% af elforbruget i løbet af tre år. Skolen har både fået nye sparepærer og et 512 m 2 solcelleanlæg der dækker 65% af skolens elforbrug.

På en tv-skærm kan de 450 elever følge med i hvor meget solstrøm anlægget producerer og dermed deres personlige bidrag til løsningen af de globale klimaproblemer.

I takt med at der kommer flere og flere el-forbrugende apparater; fladskærme, smartbords og computere bliver det afgørende at have fokus på adfærd, hvis elforbruget skal holdes i ave. Solceller er et synligt og pædagogik element i en strategisk kommunal energiplanlægning. Hvad der er sparet er som bekendt tjent.

Mange skoler og en del rådhuse har i de seneste år fået solcelleanlæg. Men der er stadig et stort potentiale på kommunale bygninger, på sporthaller og i nye kombinationer. Den nye solcellelov fjerner mange af de eksisterende begrænsninger, nu er det op til regeringen og kommunerne at åbne de nye døre og inviterer solenergien indenfor.

Gram Skole: http://ugeavisen.dk/midtsyd/ gram-skoles-solceller-er-et-hit Per Henriksen er konsultent i Dansk Solcelleforening. www.solcelleforening.dk Af Per Henriksen, Dansk Solcelleforening

N

HÅG Capisco Verdens første

RD

IC E C O L A

B

EL

O

231 057 HÅG Capisco 8106 in Fame

svanemærket kontorstol

HÅG Futu

PASSION FOR MOVEMENT

www.hag.dk

Brands of Scandinavian Business Seating

Statsindkøb 1/2013 - - - - - - - -

15

Bæredygtighed 2013

Klimaminister vil have hurtigere udbredelse af elbiler Rygterne om elbilernes indtog har indtil videre været stærkt overdrevne, selv om mange kommuner bidrager til festen. Klimaminister Martin Lidegaard lægger op til en hurtigere udbredelse – ikke mindst gennem offentlige indkøb. På et år er antal elbiler dog tredoblet – til 1.191 elbiler.

Klimaminister Martin Lidegaard vil have offentlige indkøb til at bidrage til flere elbiler.

Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard kvitterede på Dansk Elbil Alliances årsmøde lige før nytår for elbilbranchens oplæg til en hurtigere udbredelse af elbiler. Ministeren er enig med branchen i, at der er behov for at fokusere på segmenter som bl.a. det offentliges flåder, og en række af branchens forslag vil han tage med i det videre arbejde, som han er ansvarlig for.

- Vi opfatter ministerens ord, som en stor støtte til vores fortsatte arbejde med at etablere et elbilmarked i Danmark, siger Lærke Flader, branchechef for Dansk Elbil Alliance.

16

- - - - - - - - Statsindkøb 1/2013

Regeringen er ikke i tvivl om, at el i transportsektoren kommer til at fylde meget.

Men ministeren påpegede også to udfordringer for, hvorfor det ikke går så hurtigt, som ønsket med elbilmarkedet. For det første er udviklingen hos bilproducenterne ikke gået så hurtigt, som ventet. For det andet udvikler det internationale energimarked sig hurtigt og uforudsigeligt, og det skaber barrierer. Martin Lidegaard efterspurgte fra branchens side en vurdering af, hvad bilproducenterne vil, og hvilke planer de har, så man kan løse nogle af de barrierer elbilen står over for.

Markedet op i omdrejninger - Det er klart, at hvis markedet for alvor skal op i omdrejninger, så handler det om, at fjerne barrierer, og at branchen og regeringen trækker på samme hammel. Vi har for kort tid siden fremlagt en ny bilbeskatningsmodel, og med vores køreplan frem mod 2020 er vi godt rustet til at arbejde videre for at skabe sunde rammer, så elbilmarkedet kan komme op i omdrejninger, mener Martin Lidegaard.

Seneste status fra Trafikstyrelsen viser, at ved udgangen af juni 2012 var bestanden af elbiler i Danmark 1.191, heraf 999 personbiler. Der er dog

tale om næsten en tredobling: Med udgangen af 2010 var bestanden 394 elbiler, heraf 301 personbiler. Den markante øgning af elbiler skyldes mest, at elbiler fra de store bilfabrikker, såkaldte OEM biler, blev introduceret på markedet i 2011. Det drejede sig om de stort set identiske biler Mitsubishi iMiEV, Peugeot Ion og Citroen C-Zero, der er små familiebiler. Dertil kom Renault Fluence og Nissan Leaf, der er mellemklassebiler samt om varebilerne Renault Kangoo og Mercedes eVito. Før da fandtes overvejende ældre typer elbiler indregistreret i 90’erne, men rammerne udvides løbende.

Luksusmærket Tesla har været forhandlet længe med egen butik i København, men nu kommer den også til salg som medlem af Better Place. Når elbilinteresserede danskere kigger forbi Teslas københavnske showroom og den udstillede Model S, så kan de føje en privat ladestander fra Better Place til drømmen om luksus-elbilen med den imponerende rækkevidde.

Medlemskabet til Model S er opdelt i forskellige kilometerpakker og inkluderer blandt andet privat ladestander, samt ubegrænset adgang til Danmarks største netværk af offentlige ladestandere med mere end 600 ladesteder i hele Danmark. Med aftalen følger også kundeservice døgnet rundt og vished om sikker opladning, der ikke belaster husstandens øvrige installationer. n

Udbudsrådet vil usund udbudskultur til livs Stop skænderierne: Udbudsrådet giver otte gode råd til få en sundere udbudskultur.

Der er tendens en mindre sund udbudskultur: Tilbudsgiverne klager i stigende grad over udbuddene. Samtidig er offentlige myndigheder for forsigtige, når de udbyder opgaver, fordi de forsøger at undgå

fejl. Begge dele hæmmer konkurrencen, som ellers ville kunne føre til økonomiske besparelser og mere effektive måder at løse opgaverne på.

Derfor har Udbudsrådet udgivet vejledningen ”God udbudskultur – ud-

bud med omtanke”, som skal bidrage til at skabe en sund udbudskultur.

Med ”God udbudskultur – udbud med omtanke” lancerer Udbudsrådet otte anbefalinger til, hvad ordregiverne og tilbudsgiverne før, under og efter et udbud skal have fokus på for at skabe et godt udbud med lavere omkostninger og en mere effektiv konkurrence om de offentlige opgaver.

Formand for Udbudsrådet, Jørgen Lindegaard, siger: - Mange virksomheder og offentlige indkøbere oplever desværre, at udbud kan være omstændeligt og koste mange ressourcer.

Sådan behøver det ikke at være. En sund udbudskultur kan bidrage

til at realisere de positive effekter af konkurrencen om de offentlige opgaver.

- Det er en udbredt misforståelse, at indkøbere og leverandører ikke må tale med hinanden. En god dialog før og under et udbud kan øge kvaliteten og minimere omkostningerne for alle parter.

Med vores nye anbefalinger ønsker vi at fremme den sunde udbudskultur. Der er en rigtig god mulighed for, at udbuddet bliver en succes, mener Jørgen Lindegaard.

Otte anbefalinger Udbudsrådets otte anbefalinger til en sundere udbudskultur er: • Hav god og konstruktiv dialog om opgaveløsningen.

• Tag hånd om at gøre udbudsmaterialet klart og forståeligt og hav fokus på, hvilke mindstekrav der stilles til opgaven.

• Hav fokus på, hvilke mindstekrav der stilles til leverandørernes kvalifikationer • Anvend udbud til at understøtte innovative og mere effektive opgaveløsninger.

• Hav dialog om uklarheder i udbudsmaterialet.

• Hav fokus på muligheden for at korrigere åbenlyse og formelle fejl og mangler og på, om tilbuddene opfylder mindstekravene til leverancen.

• Hav dialog om tildelingsbeslutningen.

• Bidrag til at efterleve kontrakten. n

Meget ballade kan undgås mellem indkøber og leverandør med en sundere udbudskultur, som Udbudsrådet lægger op til.

18

- - - - - - - - Statsindkøb 1/2013

Ann_

Er

PRÆCISION vigtig for din forrEtning?

Det er det for os og vores kunder. Vi elsker det, vi laver, og gør en stor indsats for at leve op til vores kunders forventning om punktlighed forenet med kompentence.

Her er præcist hvad du kan forvente dig af et samarbejde med os: • IT-services af høj kvalitet • Kompetent rådgivning i jeres digitaliseringsproces • Forenkling af administrative systemer • Optimering af din drift med udsigt til besparelser • Erfaring med SKI i mere end 20 år • Få konkrete optimeringsforslag via vores Optimized Print Services • Vi overholder Common Criteria i form af ISO 15408 på niveau EAL3 og meget mere...

Ring og hør hvorfor du skal vælge Konica Minolta som samarbejdspartner eller scan QR-koden og bestil vores onlinemagasin, hvor du kan høre mere om vores ydelser.

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s Stensmosevej 15

Ann_branding_210x297.indd 5

2620 Albertslund

72 21 21 21

www.konicaminolta.dk

17/08/12 09.39

Bæredygtighed 2013

Kommunerne har gode erfaringer med ESCO-modellen I ESCO-projekter kan kommunerne finansiere energirenoveringer af deres bygninger med de fremtidige besparelser i energiforbruget. Den ide er ikke helt tosset, viser en analyse fra Udbudsrådet. Kommunerne foretrækker at gennemføre store samlede løsninger via ESCO. Kommunerne har haft gode resultater ved at udbyde deres opgaver om energirenoveringer i de såkaldte ESCO-projekter, men ikke alle opgaver er lige egnede dertil. Det viser Udbudsrådets analyse ”Energirenoveringer af kommunale bygninger.”

ESCO er en forkortelse for Energy Service Companies, som har energirenoveringer som kerneydelse. Ved ESCOprojekter kan kommunerne finansiere energirenoveringer af deres bygninger med de fremtidige besparelser i ener-

giforbruget. Samtidig høster de gevinster, fordi de blandt andet med et udbud skaber konkurrence om opgaverne.

Kommunerne benytter typisk ESCO ved større projekter, hvor flere bygninger energirenoveres samtidig. Det indebærer, at kommunerne får glæde af besparelserne tidligere, end hvis de vælger at energirenovere deres bygninger som enkeltstående projekter over en længere periode.

De kommuner, der har erfaringer med ESCO-modellen vurderer, at den er bedst til

at gennemføre store samlede løsninger hurtigt og med garanterede besparelser. Kommunerne vurderer derimod, at energirenovering af udvalgte bygninger eller i forbindelse med en generel bygningsrenovering er bedre egnet til andre løsninger.

Blandt de 75 kommuner, som har bidraget til analysen, har de 68 igangværende projekter med energirenovering, og 5-6 har planer om at gå i gang.

På baggrund af analysens resultater anbefaler Udbudsrådet blandt andet, at offentlige

myndigheder overvejer, om principperne fra ESCO-modellen er egnet på andre områder.

Udbudsrådets formand, Jørgen Lindegaard, siger: - Der er god fornuft i at benytte ESCO-modellen, hvor opgaven kommer i udbud og fremtidige besparelser på energiforbruget finansierer energirenoveringen. Men kommunerne skal tænke sig om, for det er ikke nødvendigvis den bedste løsning, hvis energirenoveringen sker sammen med en generel bygningsrenovering.

- Energirenovering har høj prioritet hos mange kommuner. Hvis de ønsker at renovere flere bygninger samtidig, så kan et ESCO-projekt være den bedste løsning både på kort og langt sigt. Tanken om at finansiere et projekt med fremtidige besparelser har vist sig rigtig god ved energirenoveringer. Det er oplagt at overføre den til andre områder.

Gadebelysning kunne være en mulighed, siger Jørgen Lindegaard. n

Der kan være store besparelser at hente ved indkøb af energirenoveringer.

Online annoncering på www.statsindkoeb.dk ring 27 84 31 21

20

- - - - - - - - Statsindkøb 1/2013

LEGIONELLA ?

- ikke noget problem!

100% beskyttelse imod Legionella bakterier med T-Safe® Medical bruseren.

Den nye T-Safe® Medical bruser fra Tandrup Water Solutions har et velafprøvet membranfilter, der effektivt tilbageholder alle bakterier. Dette princip, kaldet “Point-of-use filtrering”, har vist sig at være både den mest sikre og mest økonomiske løsning til at undgå legionella i badevandet.

Det er især pleje- og sundhedssektoren og offentlige bade baderum samt boligforeninger, der vil få stor glæde af den nye T-Safe® Medical bruser. Brugerne vil nu være 100% beskyttet mod legionella, og man kan fremover undgå de besværlige og dyre lukkedage, som legionella bekæmpelse normalt medfører.

Spar penge på driften Filteret - der har indbygget en vandsparer - har en meget lang levetid og, hvilket resulterer i enestående lave driftsomkostninger.

Forhandles af Krüger Aquacare Krüger Aquacare har en servicepakke, der tilbyder test og rådgivning i forbindelse med en forebyggende indsats mod legionella. Nu forhandler vi også T-Safe® Medical bruser - et nyt og særdeles effektivt våben i kampen mod de uønskede bakterier.

www.kruger.dk • Tlf.: 26 32 73 00 • E-mail: ekb@kruger.dk

www.t-safe.com • Tlf.: 61 61 05 01 • ld@tandrup.dk

Kriterier for miljømærkede lyskilder revideres EU er i gang med en proces om at revidere kriterier for lyskilder og belysning, som får stor betydning for offentlige indkøbere. Processen er i gang nu – og er åben for interesserede.

Nu er en lyspære ikke bare en lyspære, og en lysmast ikke bare en lysmast.

Det hele skal vurderes på ny via Eco-Lighting, som er et konsortium, der er samlet om at revidere kriterierne for lyskilder med det europæiske miljømærke Blomsten.

De har nu etableret en hjemmeside og den inviterer alle interesserede til at registrere sig og deltage i processen.

Hjemmesiden fortæller om kommende møder, informa-

22

- - - - - - - - Statsindkøb 1/2013

tion om projektet og giver mulighed for at komme med kommentarer og input til de nye kriterier. Projektet løber fra januar 2012 til marts 2013 og kan findes på www.eco-lighting-project.eu I dag er den europæiske Blomst og den nordiske Svane de to eneste miljømærker, der er officielt anerkendt i Danmark for belysning. Blomsten blev etableret i 1992 af EUKommissionen, og Danmark har været med fra starten.

Blomsten anvendes i hele Europa.

Svanen blev etableret af Nordisk Ministerråd i 1989, og Danmark tilsluttede sig i 1997.

Svanen anvendes i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. Læs mere om Læs mere om Blomsten og Svanen her.

Mærkerne giver garanti for: • At produktet er blandt de mindst miljøbelastende inden for sin kategori • At der er taget hensyn til din sundhed

• At kvaliteten er god Miljømærkning Danmark varetager den daglige administration af miljømærkerne Blomsten og Svanen i Danmark og fungerer samtidig som uafhængig kontrolinstans i forhold til mærkerne.

De nye kriterier er blandt andet end følge af en revolution inden for belysning, hvor energisparepærer og LEDbelysning tager mere og mere over. n

OPGRADÉR TIL DUSTIN.

Hvert år leverer Dustin it-udstyr og -løsninger til tusindvis af offentlige institutioner og virksomheder. Det har vi gjort med fokus på optimalt udbytte for vores kunder i mere end 27 år. Måske kan du også få glæde af at opgradere til Dustin?

Alt hvad du behøver hos én leverandør Som kunde hos Dustin får du adgang til vores særlige offentlige salgsafdeling: • Personlig kontaktperson, der er specialist i it til den offentlige sektor

• Gratis adgang til certificerede specialister inden for hardware, software m.m.

• Elektronisk fakturering med håndtering af flere EAN-numre pr. indkøbskonto • Mere end 200.000 it-produkter fordelt på mere end 900 varemærker. Hurtigt og sikkert leveret fra eget lager.

FM og SKI godkendt Dustin er FM forhandler for HP på servere & storage, Dell på servere, samt Fujitsu på pc, SKI leverandør på 02.04 Computere og SKI forhandler på følgende aftaler: • 02.02 Computere, standardarbejdspladser og 250 stk. (Lenovo og Dell)

• 02.03 Server & Storage (HP, Dell, Fujitsu) • 02.04 Computere (leverandør)

• 02.06 Kommunikationsudstyr og –løsninger, netværksudstyr (HP) • 50.41 Computere (Dell)

• Dustin.dk - Nordens førende e-handelsportal for it-produkter • Finansiering og leasing

LÆS MERE PÅ DUSTIN.DK ELLER RING 8743 9882, SÅ HJÆLPER VI DIG MED AT FINDE DEN LØSNING, DER PASSER NETOP TIL DIN VIRKSOMHED.

Bæredygtighed 2013

Miljøminister Ida Auken klar med plan for dansk klimasikring for kommunale milliarder Klimasikring er billigere end oversvømmelser, men milliardregningen for indkøb af alt, hvad der følger med ryger videre til kommunerne: Ved udgangen af 2013 skal alle kommuner i landet have udarbejdet en klimatilpasningsplan, der kan beskytte borgere og virksomheder mod følgerne af skybrud og oversvømmelse. Til gengæld kostede 2. juli 2011 erstatninger for 6,2 mia. kr.

Regeringen er klar med en plan for klimasikring af Danmark. Den sætter rammerne, så borgerne undgår vand i kældrene, virksomheder ikke får ødelagt deres varelagre og butikker og kommuner ved, hvilke initiativer staten kommer med. Men den koster. Årsagen finders blandt andet i chokdagen lørdag 2. juli 2011. Det er en dato, der står lysende klart for rigtig mange borgere ikke mindst i hovedstadsområdet. Den aften blev København og omegn i bog-

staveligste forstand oversvømmet, og skaderne var store for både borgere og virksomheder.

Danmark kan fremover forvente mere ekstremt vejr, havvandstanden vil stige på længere sigt og vi vil opleve kraftigere skybrud. Alene sidste år løb erstatningen for skybrudsskader op i 6,2 mia. kroner. Derfor kommer regeringen nu med sin plan for klimasikring.

Nu giver klimaplanen et samlet overblik over de initiativer, som staten allerede har

sat i gang og de fremtidige initiativer, som skal sikre, at Danmark bliver mere robust bl.a. over for voldsommere nedbør.

- Vi vender tingene om og vil hellere forebygge i stedet for at rydde op efter skybruddene. Den vigtigste del af forebyggelsen er, at vi beskytter og klimatilpasser vores hjem, virksomheder og butikker mod oversvømmelse. Det har vi alle sammen et fælles ansvar for. Både staten, kommunerne, virksomhederne og borgerne, siger miljøminister Ida Auken.

Fem indsatsområder Hele ni ministerier står bag handlingsplanen, som indeholder cirka 60 nye initiativer.

Hertil har handlingsplanens fem indsatsområder: • Staten skal sørge for de bedst mulige rammer for kommunernes klimatilpasning.

• Staten skal sikre et fælles videngrundlag og løbende vejledning om konsekvenserne af klimaændringerne.

• Der skal koordineres på tværs af myndigheder, erhvervsliv og borgere.

Udvalgt ør leverand under Statens saftale Indkøb

Så få da noget ud af det møde ...

Hvad venter du på? Vi står klar med alt, hvad du har brug for og mere til. På Bymose Hegn er vi dybt engageret i, hvad det er for et møde eller konference, du skal holde hos os. Derfor står vi klar med gratis læringsværktøjer, der både overrasker og skaber involvering. ...og tag det bare for givet, at alt det praktiske er, som det skal være ... og mere til. Vi har den indsigt, der skal til, for at du får det bedste udbytte.

Bymosegårdsvej 11 | 3200 Helsinge | 48 79 84 00 | www.bymosehegn.dk

24

- - - - - - - - Statsindkøb 1/2013

Så galt så det ud i Københavnsområdet i 2011. Nu skal en ny klimaplan forebygge noget lignende.

• Der skal fokus på vækstpotentialet i at udvikle nye innovative løsninger, der bidrager til den grønne omstilling.

• Danmark arbejder for at reducere konsekvenserne af klimaforandringerne internationalt og for en ambitiøs klimatilpasning i EU. Som en del af handlingsplanen har miljøminister Ida Auken fremsat et lovforslag, der giver vandforsyninger mulighed for at etablere og finansiere nye klimatilpasningstiltag sammen med kommunerne.

På den måde kan der bygges skybrudsveje og laves grønne anlæg, der kan holde på vandet efter store regnskyl.

- Når vandet vælter ned fra oven, så er det svært at se det som en ressource, men vand kan også være en gave og bidrage til den grønne omstilling. I Roskilde er skaterparken Rabalder Parken et smukt eksempel på, at et vandbassin ikke behøver være grimt og unyttigt. Der bruger børn og unge anlægget i tørvejr, mens det skal opsamle regnvand under store skybrud.

Det er en smart løsning, og dem skal vi have mange flere af, siger Ida Auken.

Kommunernes deadline Senest ved udgangen af 2013 skal alle kommuner i landet have udarbejdet en klimatil-

pasningsplan, der kan beskytte borgere og virksomheder mod følgerne af skybrud og oversvømmelse.

Meget betegnende præsenterede miljøminister Ida Auken og Københavns overborgmester Frank Jensen kort før nytår handlingsplanen i Vinhandel & Bar, Ved Stranden 10 i det indre København, hvor skaderne under skybruddet i sommeren 2011 var omfattende. I dag har Københavns Kommunes klimatilpasningstiltag nedbragt risikoen for, at butikker og restauranter i området bliver oversvømmet.

Før nytår holdt Ida Auken også sidste møde med Det Nationale Dialogforum for Klimatilpasning. Forummet var et uformelt rådgivende organ, der har diskuteret fremtid og udfordringer for, hvordan man undgår fremtidige oversvømmelser.

Løsninger og barrierer Deltagerne i Det Nationale Dialogforum for Klimatilpasning var indbudt på baggrund af deres faglige indsigt i klimatilpasning. Både kommuner, forskningsverdenen og erhvervslivet var repræsenteret.

- Der er kommet rigtig mange gode bud på, hvordan Danmark styrker sin position som både udvikler og producent af klimatilpasningsløsninger. Én

af ideerne er at indrette en eller flere bydele som decideret demonstrationsbydel med de nyeste og mest effektive klima-

tilpasningsløsninger. På den måde kan vi få et udstillingsvindue, der viser, hvad vi kan tilbyde, siger Ida Auken. n

Skimmelangreb efter vandskader.

Hvad gør man så?

Prøv vores

Special

Læs mere om dette effektive produkt på vores hjemmeside: www.lavtox.dk

Statsindkøb 1/2013 - - - - - - - -

25

Væk med berøringsangsten overfor leverandører i Region Syddanmark Indkøbsafdelingen i Region Syddanmark havde ved dannelsen i 2007 en betydelig berøringsangst for dialog med potentielle leverandører inden udbud. Erfaringer fra de første udbud viste, at den berøringsangst ofte førte til mindre eller utilfredsstillende udbud. Nu skaffer øget dialog bedre indkøb Dialog med leverandørerne har åbnet op for konkurrencen og givet meget bedre udbud og tilbud, viser fem års erfaringer fra Indkøbsafdelingen i Region Syddanmark. Det viste sig, da de brød med traditionerne gennemførte høringer med leverandørerne ved udbud af størsteparten af sine indkøb til regionen.

Og det har vist sig at være en god ide.

Den første opfordring til at deltage i en høring i forbindelse med et udbud i Region Syddanmark blev sendt til potentielle leverandører af implantater i december 2007, og siden da er kontakten med leverandørerne sket via skriftlige høringer hos potentielle tilbudsgivere eller dialogmøder med potentielle tilbudsgivere.

Og altid med en vejledende forhåndsmeddelelse i EU/ TED. Dialog med markedet - Dialog med markedet sker nu naturligt som en del af processen i hovedparten af vores udbud. Alt fra skulder- og rygimplantater til sæber, PC’er og sygehusvaskeriydelser er omfattet, forklarer Indkøbschef Annette Bjørn.

Den centrale indkøbsafdeling i Region Syddanmark har 25 medarbejdere, og varetager kontraktindgåelse for køb af vare- og tjenesteydelser for ca. 3,6 mia. kr. årligt på hovedydelser på sundhedsområdet, socialområdet, psykiatriområdet og for området regional udvikling.

26

- - - - - - - - Statsindkøb 1/2013

Nu tør region Syddanmark godt række ud efter leverandørerne og gå i dialog inden udbud.

Men afgivelsen af berøringsangsten over for leverandører har været en glidende proces.

Indkøbsafdelingen havde ved dannelsen i 2007 som udgangspunkt nemlig en betydelig berøringsangst overfor dialog med potentielle leverandører inden udbud.

Erfaringer fra de første udbud i Region Syddanmark viste, at den berøringsangst ofte gav mindre eller ikke tilfredsstillende udbudsresultater.

- Derfor var det nødvendigt med et opgør med denne berøringsangst, samtidigt med at udbudsreglerne, herunder ligebehandlingsprincippet, skulle overholdes som en del af udbudsprocessen, tilføjer Annette Bjørn.

Bredere løsninger Det er fagpersonalet i de nedsatte brugergrupper, som fastsætter de faglige mindstekrav til de udbudte produkter og ydelser i Region Syddanmark,

mens konkurrenceparametrene fastsættes i fællesskab af brugergruppen og Indkøbsafdelingen i Region Syddanmark.

Fordelene er blandt andet, at krav, der udelukker alle potentielle produkter eller ydelser, bliver identificeret, ligesom krav, der reducerer eller fjerner konkurrencen, bliver opdaget. Desuden har leverandørerne mulighed for at gøre opmærksom på nye og innovative løsninger.

Der bliver med andre ord åbnet for en langt bredere løsningsvifte og dermed større konkurrence på både pris og kvalitet.

Metoden betyder også, at der kommer færre spørgsmål efter udbuddet er offentliggjort, ligesom man kun oplever få klager.

- Resultatet er typisk, at der bliver åbnet op for konkurrencen, så flere leverandører kan deltage. Både leverandører og indkøbere efterspørger mulighed for mere dialog ved udbud. Vi oplever, at det skaber værdi for både indkøbssiden og leverandørerne, at udbuddet er bedst muligt skruet sammen, understreger Annette Bjørn.

Tilfredshed hos leverandører Erfaringerne viser, at leverandørerne sætter stor pris på den nye dialog, viser tilfredhedsmålinger, der laves efter udbud.

Således forklarer Jane Lautrup Asmussen, der er Udbudschef, i Abena A/S, at de som leverandør oplever

en meget større involvering i processen.

- Der bliver taget godt imod vores kommentarer og forslag.

Det betyder også, at risici for at udbuddet annulleres og går om minimeres. Som leverandør oplever vi en mindre ressourcebelastning, der i praksis gavner prisniveauet for Region Syddanmark, påpeger Jane Lautrup Asmussen.

Søren Berthelsen fra Dansk Cater understreger, at dialog er en grundsten for ethvert godt samarbejde.

- Det er en fornøjelse, at vi inden udbudsmaterialet er ”låst”, kan påvirke med indspark fra dagligdagen og småtilpasninger, så opgaven passer bedre til, hvad man som leverandør kan tilbyde. Ud over processen er det lærerigt, at høre hvad kollegaer i branchen spørger om. Og det giver materiale til udvikling af egen butik, fortæller Søren Berthelsen.

Han understreger videre, at hvis flere gjorde brug af den mulighed for dialog, så ville der være betydelig færre klagesager og konflikter i dagligdagen.

Indkøbschef Anette Bjørn påpeger, at processen med teknisk dialog udvikles hele tiden: - Vores erfaringer viser, at i mange tilfælde kan vi med fordel offentliggøre hovedparten af udbudsmaterialet ved teknisk dialog, da det giver leverandørerne mulighed for at kommentere på det samlede udbudsgrundlag, herunder kravspecifikation, tilbudsliste, kontrakter og andet, siger hun.

n

Kommuner sparer ti procent mere på forpligtet indkøb af computere 17 kommuner, der har deltaget i det første miniudbud, som SKI netop har gennemført på den fælleskommunale forpligtende indkøbsaftale.

Offentlige indkøb af computere blandt andet i kommunerne kan gøres op mod 10 % billigere ved at deltage i miniudbud, som SKI har gennemført på den forpligtende computeraftale. gangspunkt konkurreret om at sælge deres it-udstyr både på anskaffelsesprisen og på de forventede omkostninger til strøm i produkternes levetid. Dermed imødekommer indkøb på de to forpligtende

En række kommuner har hentet 10 pct. mere i besparelser ved at deltage i det første miniudbud, som SKI netop har gennemført på den forpligtende computeraftale 50.42, målt i forhold til den tilsvarende forpligtende computeraftale 50.41, hvor priserne på aftalen er konkurrenceudsat fra start.

De 17 kommuner, der har deltaget i det første miniudbud, som SKI netop har gennemført på den fælleskommunale forpligtende indkøbsaftale 50.42 Computere – miniudbud har opnået besparelser på 16 pct. i forhold til de maksimumpriser, som de tre leverandører oprindeligt bød ind med på aftalen.

En prisanalyse viser samtidig, at de 17 kommuner har opnået 10 pct. bedre priser ved at deltage i det første miniudbud på 50.42, end de ville have opnået, hvis de havde tilsluttet sig den tilsvarende forpligtende computeraftale 50.41 – Én leverandør med samme sortiment, men hvor priserne - stort set - er fastlagt fra start.

SKI gennemfører miniudbud for de tilsluttede kommu-

ner to gange om året på 50.42, og de tre valgte leverandører på aftalen konkurrerer på prisen om at få den aktuelle ordre til det offentlige. I det første miniudbud, var det Dell A/S, der vandt ordren.

De 17 kommuner købte ind for samlet 44,8 mio. kr. ved miniudbuddet. Dermed er slutsummen ved miniudbuddet ti pct. billigere sammenlignet med de samme varer på den forpligtende aftale 50.41, hvor Dell i øvrigt også er valgt som leverandør.

- Det er meget tilfredsstillende, at det første miniudbud på den forpligtende computeraftale giver de tilsluttede kommuner så gode priser,” siger SKI’s administrerende direktør Signe Lynggaard Madsen.

SKI foretager miniudbud på vegne af de tilsluttede kommuner på 50.42 to gange om året.

De tre leverandører på aftalen Dell A/S, Hewlett Packard ApS og Lenovo ApS deltager i konkurrencen hver halve år i de tre år aftalen løber.

Leverandørerne på de to nye forpligtende computeraftaler 50.41 og 50.42 har som ud-

computeraftaler kommunernes behov for at kunne købe computere til lave totalomkostninger både når det gælder økonomi og klimahensyn.

De to forpligtende computeraftaler løber i tre år fra 15. august 2012 - uden mulighed for forlængelse. Stand-still i forbindelse med tildeling af leverandør ved det første miniudbud på 50.42 udløber med udgangen af 11. oktober 2012, hvorefter leveringsaftalerne efter planen træder i kraft. n

Specielle lejepriser til stat, kommuner og regioner

Tlf. 70 11 33 55 Lej kort eller lang tid personbiler, vare- og lastvogne, mandskabsvogne og busser.

Statsindkøb 1/2013 - - - - - - - Statsindkøb_SKI_2013_kvartside.indd 1

27 29/01/13 14.04

Stafetten 2013 Statsindkøb holder en rullende debat i gang om offentlige. I hvert nummer kommenterer en stafetholder aktuelle spørgsmål – og giver stafetten videre. Vi ved ikke, hvad det udvikler sig til. Men det bliver spændende! I dette nummer skulle direktør Niels Gotfredsen have kommenteret intelligent indkøbspolitik. Det ville han ikke inden for den tidsfrist, som Statsindkøb gav ham. Så her fortæller Statsindkøb om intelligent indkøbspolitik som DI kunne ønske sig den.

Intelligente indkøb er en politikersag – så her er nogle anbefalinger Forrige stafetholder var branchedirektør i Dansk Industri, DI, Mette Rose Skaksen, som er spændt på arbejdets resultat i Moderniseringsstyrelsen (herunder Statens Indkøb) for hvad bliver det til med strategien for intelligente indkøb?

Moderniseringsstyrelsens direktør Niels Gotfredsen skal netop stå på mål for regeringen, som har varslet en intelligent, offentlig indkøbsstrategi. Moderniseringsstyrelsen støber kuglerne. Men da Statsindkøb før og efter nytår via presserådgiveren forsøgte at få kontakt til Niels Godfredsen fik vi efter flere mails og opringninger intet svar på de to hovedspørgsmål, som Mette Rose Skaksen stillede i Statsindkøb. Presserådgiveren erkendte kort før deadline, at intelligent indkøbspolitik før den var klar blev for politisk at kommentere på for embedsmanden Niels Gotfredsen.

Statsindkøb giver derfor læsere det næstbedste - nemlig overblik over anbefalinger til, hvad der skal puttes i strategien – ifølge DI. Mette Rose Skaksens spørgsmål til Niels Gotfredsen lød sådan: 1) Hvad er egentlig en intelligent offentlig indkøbs-

28

- - - - - - - - Statsindkøb 1/2013

strategi? Hvad menes der med det? Og hvor meget skal til før en indkøbsstrategi bliver intelligent?

2) Hvilke initiativer skal til i vejledninger og lovgivning før kommuner og regioner og andre offentlige instanser har kompetencer og mulighed for at lave intelligente indkøb?

Baggrunden for spørgsmålene forklarede Mette Rose Skaksen sådan: - Når regeringen varsler intelligente indkøb ser vi det i sammenhæng med en innovationsstrategi. DI repræsenterer mange virksomheder, som mener det offentlige kan købe klogere ind og kan få mere innovative ting ud af indkøbene.

Vi er spændte på, hvor langt man vil gå. Vi er interesserede i redskaberne, om det er funktionsudbud eksempelvis – og hvordan man sikrer implementeringen af strategien.

Men når der ikke kommer svar, så må DI selv komme med nogle. Det sker i form af 34 anbefalinger på stribe, hvoraf Statsindkøb her gør opmærksom på nogle af de vigtigste.

Anbefalinger for 290 mia. kr.

I alt handler intelligente ind-

køb om varer for godt 290 mia. kr. DI ser flere muligheder for at få mere for pengene – og få private leverandører til at udvikle billigere, bedre og mere innovative varer og tjenesteydelser. DI-anbefalingerne handler om økonomisk styring, nye udbudsmodeller og processer – foruden anbefalinger til transport, miljø, energi, anlægsoptimering, videnrådgivning, it samt sundheds- og velfærdsteknologi.

Totaløkonomi ”Der er for meget fokus på prisen og meget lille fokus på kvaliteten. Det kan betyde, at der købes varer med begrænset levetid og kvalitet eller tjenesteydelser med begrænset eller ingen effekt. Det bliver dyrt i det lange løb,” fastslår DI: ”Totaløkonomi skal derfor være ledetråd i offentlige indkøb,” hedder det. DI anbefaler retningslinjer for, hvordan totaløkonomiske betragtninger indgår i vurderingen af bud.

Eksempelvis standarder for livstidsomkostninger for varer.

Standarderne skal udvikles bredt i EU, så der ikke er ensidige, danske standarder.

Totaløkonomien bør være indført inden 2015 ved offentlige indkøb.

Funktionsudbud og nye metoder DI vil også gerne have, at den offentlige sektor bruger funktionsudbud mere, så virksomhederne udvikle de bedste, totaløkonomiske løsninger.

Funktionskrav i udbud er ifølge DI vejen frem, så fokus er på effekter frem for metoder og teknikker. Dermed skabes også utraditionelle løsninger, som offentlige indkøbere ikke nødvendigvis kender i forvejen.

Flere gulerødder er også på ønskelisten i form af ”incitamentsfremmende tiltag,” hvor leverandøren belønnes, hvis man leverer hurtigt, får høj kundetilfredshed eller bruger ydelsen mere.

En anden nyskabelse er ”omvendte udbud,” hvor en ordregiver fastlægger en pengeramme, og tilbudsgiverne så konkurrerer om, hvem der leverer mest kvalitet.

Også flere offentlige-private innovationspartnerskaber, hvor en offentlig enhed går sammen med en privat part, er på bestillingslisten til regeringen.

Bedre vejledninger – og lærdom For at understøtte nye udbudsmodeller skal der også flere,

klare vejledninger til, mener DI. Klare vejledninger kan bl.a. fremme konkurrencepræget dialog.

Uklarheder kan også fjernes via sammenhængende handlingsplaner på områder som klimatilpasning, sundhed samt social- og ældreområdet.

Intelligente offentlige indkøb handler også om at sikre, at udbudsprocessen tilrettelægges, så udbuddet kan

forståelse, kendskab til produkter og markeder samt juridisk viden.

• Myndighederne bør ikke afvise tilbud fra leverandører på grund formelle fejl og mangler uden betydning.

Det sker i dag tit, hvis et tilbud ikke er underskrevet, ikke er sendt i det krævede antal eksemplarer, hvis der mangler en årsrapport mv.

• Unødvendige transaktions-

lige bygningsejere skal have bedre mulighed for at låne til forbedringer, som energiserviceselskaber (ESCOs) ser mulige, og ikke kun hvad energimærket anbefaler.

Videnrådgivning: Her er det vigtigt, at tilbudsgiverne ikke bliver bedt om at levere hele eller store dele af løsningen allerede i tilbuddet. Det løses ved begrænsede udbud med kun prækvalificerede virksom-

de næste fire år. Aftalerne er indgået af Statens Indkøb, som er en del af Moderniseringsstyrelsen, og der er rammeaftaler for computere, servere, vagtydelser og rengøring. Finansminister Bjarne Corydon sagde i den anledning: - Når det offentlige sparer penge på driften – fx ved at anskaffe billigere og mere energieffektive computere – så er der flere penge til kerneop-

Offentlige indkøbere kan godt regne, men om de også kan regne intelligente indkøb ud er en anden sag. Nogle må tvivle, for politikerne vil først til foråret være klar med en ny strategi. DI har allerede anbefalinger. Direktør Niels Gotfredsen fra Moderniseringsstyrelsen trak sig i sidste øjeblik fra ”Staffetten”. Vi har derfor givet DI ordet med gode råd.

gennemføres hurtigt, effektivt og fejlfrit. Her har offentlige indkøbere ifølge DI noget at lære: En sammenligning viser, at mens danske myndigheder i snit bruger 26 arbejdsdage på at gennemføre et udbud, så bruger myndigheder i fem førende EU-lande blot 14 dage på samme opgave. Tilsvarende bruger virksomhederne 18 arbejdsdage på et tilbud, mens kolleger i de førende lande blot bruger 11 dage på samme opgave. Målet bør være, at Danmark over fem år har reduceret tidsforbruget til niveauet for de fem bedste EU-lande, mener DI. Og hvad skal den offentlige sektor så gøre for at opnå det?

Ifølge DI sådan: • Udbudsmodenheden skal øges. Offentlige myndigheder bør have centrale enheder, som kan bistå fagenheder med at gennemføre udbud med kommerciel

omkostninger ved udbud skal reduceres. Reduktionen kan bl.a. ske gennem bedre valg af udbudsform og rammeaftaler, flere standardskabeloner mv.

• Udbudsprocesserne skal digitaliseres fuldt ud.

• Gode eksempler skal udstilles på bl.a. offentlig-privat samarbejde, så man kan tage ved lære.

Råd til brancher Inden for flere brancher har DI også specifikke anbefalinger. Det gælder: Transport: Kollektiv transport skal drive markedet frem for alternative drivmidler ved indkøb af lavemissionskøretøjer for leve op til regeringens mål om 40 % CO2-reduktion i 2020.

Miljø og energi: Har kan offentlige indkøbere få mere ud af at anvende funktionskrav.

Anlægsoptimering: Offent-

heder, der skal udarbejde tilbudsmateriale.

It-teleteknologi: Hvert sjette store it-projekt fejler. Derfor anbefales, at den offentlige sektors ledelse involverer sig med forandringsledelse og risikostyring.

Sundhed og velfærdsteknologi: Innovative prismodeller på medicinområdet skal undersøges. Det kunne være gennem krav til behandlingens resultat hos den enkelte patient eller en gruppe patienter eller gennem en fast pris uanset lægemiddel forbrug.

Noget er lykkedes Selv om DI er skarpe i sine krav, så er noget lykkedes for Moderniseringsstyrelsens nye indkøbsaftaler – også før strategien for intelligente indkøb kommer på plads. Sidste år kunne de konstatere, at nye indkøbsaftaler sparer statens institutioner for 480 millioner kroner til indkøb

gaverne tæt på borgerne. Det kan jeg som finansminister kun være godt tilfreds med,” sagde Bjarne Corydon.

Stafetten videre Og hvem skal vi nu sende stafetten videre til? Hvis Niels Gotfredsen er klar med sin strategi for intelligente indkøb til næste nummer, så bliver det ham. Ellers bliver det en ny stafetholder. Imens kan man onsdag d. 6. februar 2013 gå til konference hos Forum for Bæredygtige indkøb. Og emnet? ”Regeringens strategier for intelligente indkøb og ressourcer.”

Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk Statsindkøb 1/2013 - - - - - - - -

29

Bæredygtighed 2013

Staten sparer millioner på energieffektivt byggeri Banedanmark, Energistyrelsen, Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet bliver i 2017 samlet på Kalvebod Brygge. Det vil spare staten for mellem 15 og 20 mio. kr. i energiregnskabet, og det hele sker i OPP-samarbejde.

Moderne kontorbyggeri på Kalvebod Brygge vil forventeligt spare staten for mellem 15 og 20 mio. kr. årligt i husleje og drift. Pengene spares ved at samle flere af statens ansatte under samme tag i en energieffektiv og moderne kontorbygning på 41.000 m 2. Det er blandt andre Banedanmark, Energistyrelsen, Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet, der i 2017 bliver samlet på Kalvebod Brygge.

Bygningsstyrelsen sætter nu gang i et udbud af byggeriet,

30

der skal laves som et Offentligt-Privat-Partnerskab (OPP).

Det kommende statslige knudepunkt vil blive en moderne, energieffektiv arbejdsplads for op mod 2000 medarbejdere. Bygningen skal ligge på Banedanmarks areal på Kalvebod Brygge i København. Økonomiske fordele Ministeren for statens byggeri, Martin Lidegaard, ser åbenlyse fordele i at placere flere statslige institutioner i ét knudepunkt.

- Vi økonomiserer med

statens midler ved at samle institutionerne i knudepunkter. Vi flytter styrelserne ud af indre by til et energieffektivt og moderne kontorbyggeri.

Samtidig er der mulighed for fælles kantinedrift, reception og mødelokaler, siger Martin Lidegaard.

Staten har allerede gode erfaringer med at bygge og varetage nybyggeri som OffentligtPrivat-Partnerskab.

- Ved at udbyde byggeriet efter OPP-modellen sikrer vi en god økonomisk sammen-

hæng mellem anlægsudgifter og den efterfølgende drift af bygningen. Og så viser Bygningsstyrelsens erfaringer, at netop OPP er en effektiv model til at øge incitamentet til at energioptimere, siger Martin Lidegaard. n

Her langs Kalvebod Brygge vil staten spare på at rykke sammen i energirigtigt byggeri.

- - - - - - - - Statsindkøb 1/2013

2013

Sammen har vi

styrken Høje og svingende omkostninger kan være både skadelige for budgetterne og konkurrenceevnen. Derfor er der allerede rigtig mange virksomheder, der har set fordelene ved at indgå en aftale om Pulje-el med Energi Danmark.

Scan koden og læs mere om Pulje-el her

Jo flere virksomheder der vælger Pulje-el, jo større bliver vores indkøbsvolumen.

Derfor kan vi tilbyde en større risikospredning i et marked med meget skiftende elpriser.

Vores rådgivere kender det internationale elmarked, og vi tilpasser altid aftalerne, så det passer perfekt til vores kunders behov.

www.energidanmark.dk

2013 01 23 Statsindkøb 297 x 210 - Pulje-el m. QR-kode.indd 1

23-01-2013 11:43:44

Staten har sat rammen for indkøb af kontormøbler

UMM Magasinpost ID-46709

Tre leverandører af kontormøbler er nu fundet på Statens rammekontrakt

Fax 3321 4242.

e-post: info@statsindkoeb.dk

Så er staten klar til at købe møbler på ny rammekontrakt.

Ved adresseændring kontakt venligst Magasinet Statsindkøb

Selvejende institutioner mv., Folketinget, Danmarks Nationalbank, Grønlands Selvstyre og Færøernes hjemmestyre vil også kunne gøre brug af aftalerne.

Leverandørerne har vundet Moderniseringsstyrelsens udbud af kontormøbler mv., da disse samlet set tilbød de laveste priser og bedste kvalitet i forhold til de produkter, der efterspørges af de statslige institutioner.

Priser og kontraktvilkår er tilgængelige på www.statensindkob.dk n

Afsender: Magasinet Statsindkøb, Gl. Jernbanevej 48, 2500 Valby

Moderniseringsstyrelsen har på baggrund af EU-udbud indgået rammekontrakt med 3 leverandører af kontor- og kantinemøbler, inventar, tilbehør og tilknyttede serviceydelser (Møbel-aftalen).

Moderniseringsstyrelsen har indgået aftale med følgende leverandører: • EFG Bondo A/S • Holmris DK (konsortium) • Scan Office ApS Aftalerne er trådt i kraft fra nytår og gælder frem til 31. december 2014 med mulighed for to gange ét års forlængelse frem til i alt 31. december 2016.