GRÆNSEN - magasin for mindretal, sprog og kultur by GRÆNSEN

nr. 1 / februar 2012 - 74. årgang

magasin for mindretal, sprog og kultur

Manden på det store bjerg Plads til det skæve og anderledes Om jyder, jøder og andre danskere

nr. 1 / februar 2012

indhold Plads til det skæve og anderledes

Foto: Scanpix

Benny Engelbrecht (S) har med regeringsskiftet indtaget pladsen som ny formand for Sydslesvigudvalget. GRÆNSEN har mødt ham til en samtale om brugen af den sønderjyske historie – og om udfordringerne til det danske mindretal. side 10

Om jyder, jøder og andre danskere Samuel Rachlin har set Danmark både indefra og udefra. Han levede sine første ti år i Sibirien, inden han kom til Danmark. Siden har han levet skiftevis i Danmark og Washington og været korrespondent i Moskva. Samuel Rachlin skriver om mødet med Danmark og danskerne – dengang og nu. side 17

Manden på det store bjerg Mikkelberg betyder “det store bjerg”, og på bjerget i Hattstedt ved Husum lå i mange år en mølle. I dag er møllen center for nordisk kunst og cricket. Mikkelberg er historien om et stykke dansknordisk kulturarbejde i Sydslesvig. På Mikkelberg er der ingen regler og ingen generalforsamling. Men der er Henry Buhl. Side 4

Læs også SIDE 23 Skæbnefortællinger SIDE 24 På opdagelse i Sydslesvig SIDE 26 Bøger

Følg med i debatten. Deltag i debatten. Læs mere på www.grænsen.dk

nr. 1 / februar 2012

leder

KAMPEN FOR ØKONOMISK BALANCE Af Finn Slumstrup, formand

Gennem de sidste 5-6 år har Grænseforeningens ledelse vedvarende arbejdet med tre problemstillinger: For det første ændringen af foreningens selvopfattelse fra at være en primært pengeindsamlende til at være en primært folkeoplysende forening. Samtidig har vi lanceret “den nye fortælling” om grænselandet som et sted, hvor resten af Danmark kan hente inspiration – uden vi af den grund har kastet vrag på “den gamle fortælling” med dens lange linjer tilbage til 1920 og 1864. For det andet har vi arbejdet med at slanke og demokratisere foreningens struktur. Den spændende proces kulminerede på Sendemandsmødet den 24. oktober 2009, da den største strukturændring i foreningens historie blev vedtaget med overvældende flertal. Det tredje indsatsområde drejer sig om kampen for at sikre økonomisk balance i foreningens drift. Grænseforeningen har haft medlemstilbagegang hvert eneste år de sidste 56 år. Fra København-Bonn erklæringerne blev underskrevet og medførte den første opblødning i det fastfrosne dansk-tyske forhold i grænselandet, har vi mistet medlemmer. Grænseforeningen er oprindeligt dannet på modsætningen – ja, fjendskabet – mellem dansk og tysk. I takt med at der lykkeligvis blæser mildere vinde i grænselandet, forekommer Grænseforeningen derfor mange mennesker mere eller mindre overflødig. Et levn fra en tid, vi heldigvis har lagt bag os. Vi lever derfor i en tid, hvor der er et meget stort behov for den oplysningsvirksomhed, som foreningen driver, men den traditionelle økonomiske basis for arbejdet, nemlig medlemskontingenterne, er vigende. I den situation vedtog den daværende hovedstyrelse, at vi i nogle år kunne lave kontrollerede underskud og bruge fem millioner af egenkapitalen, så vi kunne opretholde et uændret aktivitetsniveau, mens vi søgte at finde et justeret indtægtsgrundlag. I disse bestræbelser er der netop sket to meget vigtige gennembrud.

For det første har vi solgt foreningens ejendom i Peder Skrams Gade 5. Ejendommen står over for gennemgribende renoveringer af tag og øverste etage, og bestyrelsen fandt det formålstjenligt, at en ny ejer selv kan gennemføre renoveringen ud fra de behov, han måtte have. Ejendommen er solgt med overtagelse den 1. april for 22 millioner kroner med den klausul, at Grænseforeningen bliver boende og er uopsigelig fra den nye ejers side de første 15 år, mens vi selv kan sige op efter 7 ½ år. De samme betingelser er indført for oplysningsforbundet FOF, som den 1. december rykkede ind som lejer på 1. sal. Et husfællesskab, vi venter os meget positivt af. Der sker ikke umiddelbart mærkbare forandringer i Grænseforeningens boligudgifter. Men når den meget lave rente på et tidspunkt begynder at stige, vil vi få øget afkast af den kapital, vi nu kan investere.

Sydslesvigudvalget yder i år en støtte på knap 1.7 millioner kroner til Grænseforeningens oplysningsarbejde … et glædeligt og afgørende gennembrud For det andet modtog vi den 20. januar et bevillingsbrev fra Sydslesvigudvalget, som i år yder en støtte på knap 1.7 millioner kroner til vort oplysningsarbejde, ikke mindst til den udbygning, vi foretager på internettet med bl.a. det nye debatforum grænsen.dk. Skønt beløbet ikke fylder meget i Sydslesvigudvalgets samlede bevilling på omkring 425 millioner, er det for os et glædeligt og afgørende gennembrud, at gode forhandlinger har ført til, at Sydslesvigloven også får mærkbare konsekvenser for oplysningsarbejdet i Danmark. Hvilket jo netop var et af delmålene med loven.

nr. 1 / februar 2012

Manden

på det

store bjerg Mikkelberg betyder “det store bjerg”, og på bjerget i Hattstedt ved Husum lå i mange år en mølle. I dag er møllen center for nordisk kunst og cricket. Mikkelberg er historien om et stykke dansknordisk kulturarbejde i Sydslesvig. På Mikkelberg er der ingen regler og ingen generalforsamling. Men der er Henry Buhl. Af Erik Lindsø • Foto Lars Salomonsen

“I møllen ville vi lave et forsamlingshus, og på arealerne ville vi bygge en cricketbane. Det var ideen, det var det, vi besluttede at bruge vores liv på – og det har vi så gjort.”

nr. 1 / februar 2012

Henry Buhl var verdens bedste målmand i Kolding, et oplagt talent mellem stængerne på såvel fodbold- som håndboldbanen. Han kunne have drevet det til berømmelse i de mål, men han satte sig andre mål. En dag i 1958 snakker han med Svend Aage Thomsen, der i 1930’erne var en af Danmarks største allround idrætsudøvere, og som efter sin aktive karriere blev initiativtager til og forstander for Idrætshøjskolen i Vejle. Han siger til Henry Buhl: “De mangler en ungdomskonsulent

lavede andelsselskaber, forsamlingshuse, højskoler, friskoler osv. Det var alt sammen noget, der voksede op nedefra i en vis protest mod det, der kom ovenfra. Vi så den danske oplysningstradition som det væsentligste bidrag at bringe ind i grænselandet.” En mølle bliver forsamlingshus

I 1967 købte Dinne og Henry en gammel, forfalden mølle i Hattstedt med 20 tønder land til. Stedet hedder Mikkelberg, og er i dag en kulturbastion i Sydslesvig. Tusindvis af danskere nordfra har besøgt Mikkelberg, men kun få fra det danske mindretal bruger stedet. “I møllen ville vi lave et forsamlingshus, og på arealerne ville vi bygge en cricketbane. Det var ideen, det var det, vi besluttede at bruge vores liv på – og det har vi så gjort,” siger Henry Buhl. Møllen byggede de på i 25 år. Hvorfor skulle opgaven løses med et forsamlingshus? “Den danske forsamlingstradition er noget ganske særligt. Den rummer en folkelighed, som kan få et folkeligt liv til at vokse op nedefra. Vi ville invitere højskoler og danske personligheder til at komme og bidrage med dansk kultur. Ting skulle ikke vokse op gennem os, men gennem de folk, som mødtes her. Vi ville skabe rammerne for, at noget kunne vokse gennem fri samtale, kunst og kultur.” Henry Buhl henter kaffe og kage, og jeg bladrer i gæstebogen. I går besøgte en

Vi så den danske oplysningstradition som det væsentligste bidrag at bringe ind i grænselandet i Husum i Sydslesvig – det er lige en opgave for dig, Henry.” Og sådan kom Henry Buhl til Husum, som han knapt anede, hvor lå, og til det Sydslesvig, som han stort set intet vidste om. Kærlighed og livsopgave

Henry Buhl startede Husum Ungdomshjem i 1958. Ikke så langt fra ungdomshjemmet ligger i dag det danske bibliotek i Husum, som blev startet af Anne-Kjestine Jensen fra Flensborg. De to ildsjæle finder sammen, og i Anne-Kjestine fik Henry Buhl sin Dinne, som hun blev kaldt. “Vi blev enige om, da vi blev gift i 1964, at vores opgave skulle være i grænselandet for her at fremme det nordiske og det danske,” fortæller Henry Buhl og uddyber: “Den bedste måde at gøre det på var ved at gøre det samme, som man havde gjort i Danmark, nemlig at skabe en kultur, der vokser op nedefra og ikke oppefra. Det var det, der skete i Danmark, da man

busfuld fra Åstrup menighed Mikkelberg, og de takker Henry Buhl for den spændende historie, de fik. Hvad er det for en historie, du fortæller til mennesker, der besøger Mikkelberg? “Det er Sydslesvigs historie. Jeg bruger erfaringer herfra til at fortælle om, hvordan vi får fred i alle de områder i Europa, hvor der er flere kulturer. Hverken militær eller politikere kan skabe fred. Hvem kan så afgøre det, hvis det skal være retfærdigt? Det kan kun den befolkning, der bor i området. Det var det, man gjorde her i 1920 – hvor folket bestemte, at grænsen skulle gå ved Kruså. Men det, der er interessant, det er, at i Tønder var der tysk flertal – og der var også tysk flertal i Aabenraa og Sønderborg. Det var landbefolkningen, der stemte dansk i 1920. Men på en eller anden måde inspirerede man hinanden, og i dag er der jo ikke tysk flertal i disse byer. Så meget betyder det, at vi påvirker hinanden med det, vi står for.” Ikke sydslesviger, men dansk i Sydslesvig

Vi skal begge have tygget et stykke lagkage ned, inden vi kan snakke videre. Henry Buhl tørrer munden med servietten og fortsætter: ““Derved er vi af sneglearten, at huset det tager vi med på farten”, skriver Bjørnson i sangen: “Jeg kører frem gen-

Jeg bruger erfaringer herfra til at fortælle om, hvordan vi får fred i alle de områder i Europa, hvor der er flere kulturer nem strålefryd”. Det betyder, at hvor vi end kommer, tager vi altid noget af vores personlighed og vores kultur med os, og ubevidst påvirker vi omgivelserne. Det er

nr. 1 / februar 2012

møder på Mikkelberg – f.eks. SPD, de tyske socialdemokrater. Hvorfor kommer tyskerne her? Det bruger jo ikke på samme måde Flensborghus eller andre af de danske institutioner. “Jeg tror, de oplever, at her på Mikkelberg kan de være sig selv. Vi er åbne, og vi lukker os ikke om os selv,” siger Henry Buhl og kommer med et eksempel: “Ved den årlige musikfestival i Hattstedt kommer der 7000 mennesker her på Mikkelberg. Jeg tror, det betyder noget, at vi som et dansk kultursted kan og tør rumme det tyske. Vi er nået så langt, at borgmesteren fremhæver Mikkelberg, når han skal præsentere området. Det glæder os virkelig meget.” Jeg mærker, at Henry Buhl fortæller det med en varm stolthed: “Der kommer aldrig et skilt op på Mikkelberg, hvor der står “Privat. Ingen adgang for uvedkommende”, for her er alle både velkomne og vedkommende. Fra starten har det været vigtigt for os at bygge på det danske frisind, at man har et sted, hvor alle er velkomne. Det er helt sikkert en af årsagerne til, at tyskerne godt kan lide Mikkelberg, og at de interesserer sig for, hvad Mikkelberg står for.” Store kunstnere på Mikkelberg

hele bagtanken i vores arbejde på Mikkelberg, at vi ubevidst påvirker området med dansk og nordisk væremåde.” Jeg har et par gange sagt Sydslesvig og sydslesvigere. Henry Buhl sætter kaffekoppen lidt bestemt: “Jeg er ikke sydslesviger. Jeg er en ganske almindelig dansker, der laver et stykke dansk og nordisk arbejde hernede. Vi arbejder for at skabe et dansk-nordisk kulturcenter. Mikkelberg er 100 % privat, og det er hele ideen i arbejdet her,” lyder det fra Henry Buhl, der forklarer, at det værste, der kan ske for det danske mindretal, er at blive set på som en særlig enklave: “Der er mange små lukkede cirkler hernede, og fra starten besluttede vi, at sådan en lukket cirkel vil vi aldrig være.

Mikkelberg er et fristed, og det står åbent for alle. Mikkelberg vil ikke være en del af en klike. Det kan man nemt blive i Sydslesvig. Vi er udadvendte, og vi tænker ikke på, om vores gæster er tyskere eller danskere, nordmænd eller svenskere,” siger Henry Buhl med fasthed i stemmen. Han fremhæver det gode venskab med tyskerne, her i Hattstedt: “Det vigtige for os er, at alle vore tyske naboer kan lide Mikkelberg, uden de egentlig kan forklare det, hvad det er der tiltaler dem. Vi er kommet så langt, at tyskerne siger: “Hvor er det dog smukt, når Mikkelberg flagrer med det danske flag””. Velkommen og vedkommende

Da jeg bladrede i gæstebogen, kunne jeg se, at flere tyske foreninger holder deres

Sven Havsteen-Mikkelsen, Robert Jacobsen, Wilhelm Freddie, Sven Dalsgaard og Torbjørn Olsen. Store kunstnernavne, som faldt for Mikkelberg. De er kommet på Mikkelberg og har ofte udstillet deres værker her, og de har hermed givet deres bidrag til at opfylde et af Henry Buhls og Dinnes formål med at gøre stedet til et center for nordisk kunst og kultur. Mikkelberg rummer i dag en stor samling af disse kunstneres værker foruden en stor samling af færøsk kunst. Hvorfor faldt de kendte kunstnere for Mikkelberg? “De kunne lide den afslappede væremåde på Mikkelberg. I den periode, hvor vi snakkede om et fælles Europa, blev det her et arnested for Havsteen, der sagde: “Godt vi har Mikkelberg, så der er et sted,

nr. 1 / februar 2012

hvor det danske bevares”. Da den europæiske ånd begyndte at gøre sig gældende i Danmark, kunne vi mærke, at man begyndte at søge noget typisk dansk på Mikkelberg. Og det glædede os meget. Vi gjorde ikke noget for det, men det skete bare. Vi var bare os selv.”

tomt efter deres død, og jeg føler mig ofte ensom på Mikkelberg.” “Jeg har jo ikke nogen stor omgangskreds. Der er ingen af de danske foreninger i Sydslesvig, som kommer her. Ikke en eneste gang, siden vi startede i 1967, har vi haft besøg af en sydslesvigsk forening. De eneste, der kommer her, er Jaruplund Højskole.” Hvorfor kommer de her ikke? “Jeg ved det ikke, jeg ved det ikke. Jeg tror, det ligger i det der med, at du ikke skal tro, du er noget. Der kommer nok private venner her fra mindretallet, men ingen fra det organisatoriske liv. Alle vennerne kommer nordfra. Jeg tror, det er derfor, jeg føler mig ret ensom.” Så du føler dig ensom blandt dine egne? Er det hårdt? “Ikke da Dinne levede (døde 1992, red.), men i dag må jeg indrømme, at jeg er blevet meget alene på mine gamle dage. “Men i Danmark har både jeg og Mikkelberg mange venner.” Efter et øjeblik i stilhed følger et eksempel: “Jeg var inviteret til en overlæges afskedsreception i Århus. Det var hende, der opererede mig for halskræft i 2001, så jeg blev fuldstændig rask. Jeg inviterede hende og familien til Mikkelberg, og vi blev gode venner. Men det kunne ikke ske for mig her i Sydslesvig – slet ikke.”

Mikkelberg vil ikke være en del af en klike. Det kan man nemt blive i Sydslesvig “Jeg tror, at det med den nordiske væremåde var en udstråling på Mikkelberg – det sagde de her kunstnere, og de elskede at komme her,” forklarer Henry Buhl og betoner, at Mikkelberg ikke var en del af modstanden mod EU: “Jeg har aldrig blandet mig i EU-debatten. Men til gengæld kunne man komme her og finde et sted, hvor man tydeligt kunne få formuleret det danske og det nordiske, for det er jo det, Mikkelberg står for.” En ensom mand på bjerget

Ingen tvivl om, at de store kunstnere har været en medvirkende årsag til at gøre Mikkelberg kendt og hermed til et sted, som hvert år besøges af højskoler, menigheder og foreninger fra hele Danmark. Men spørger man Henry Buhl, hvilken betydning disse karismatiske kunstnere har haft, lyder et andet svar: “De har været med til at holde mig oppe,” kommer det afdæmpet fra Henry Buhl med et tonefald og en stilhed, som man kender fra en samtale, når en alvor presser sig på. “Men desværre er både Sven HavsteenMikkelsen, Wilhelm Freddie og Sven Dalsgaard døde, så det smukke liv og den udstråling, de skænkede Mikkelberg, mangler vi desværre i dag. Det er blevet

det muntre tonefald, der rummer hans stolthed: “På Mikkelberg har vi Europas flotteste cricketbane.” Historien om cricket i Husum er et stykke bemærkelsesværdigt dansk idrætshistorie, der fortæller noget om personligheden Henry Buhl: “Da jeg i 1958 startede ungdomshjemmet i Husum, satte jeg fodbold, håndbold og bordtennis i gang. Jeg gjorde det på en dansk måde, hvor man først og fremmest skal lege med bolden. Det er i legen med bolden, man viser, hvad man er god til,” fortæller Henry Buhl. Man mærker, at man sidder over for en mand, der elsker de evner, der udvikles i leg med en bold: “På den måde blev vi dygtigere og dygtigere i de forskellige boldspil. Men når de unge drenge blev rigtig gode, så lokkede de tyske klubber de bedste af dem med kontrakter. Og så tænkte jeg: Det kan ikke passe, at jeg skal være udrugningsmaskine for tysk idræt.” “I Kolding var jeg blevet betaget af cricket, fordi jeg et par gange havde spil-

Vi er kommet så langt, at tyskerne siger: “Hvor er det dog smukt, når Mikkelberg flagrer med det danske flag”

Europas smukkeste cricketbane

Jeg må træde af et øjeblik. Da jeg kommer tilbage, har Henry Buhl skiftet til

let med, når de manglede en keeper. Der var noget gentlemanagtigt over spillet. Jeg sætter derfor cricket i gang, det har tyskerne ikke, og så kan jeg beholde spillerne for mig selv.” En helt særlig genforeningshistorie

Det er i 1967, at Henry Buhl starter Husum Cricketklub, som i dag har hjemme på den smukke bane på Mikkelberg. Holdet spiller i elitedivisionen, og derudover har

nr. 1 / februar 2012

klubben mange ungdomshold i dansk turnering og er en af Danmarks største cricketklubber. De startede som gæster, men endte som et fuldgyldigt medlem af Dansk Cricket-Forbund. “Jeg sagde: Vi vil ikke kun være gæster

form for genforening. Henvender man sig f. eks. til den danske regering og spørger, om man ikke kan blive en del af Danmark, siger de jo nej, for grænsen ligger fast. Men henvender man sig til det danske folk, som vi gjorde til DIF, så svarer de på en generalforsamling: “Hvis I gerne vil være en del af dansk idræt, så værsgo at komme”. I DIF betragter de os på lige fod med danske statsborgere, og når vi spiller cricket i Danmark, ser man på os som danske statsborgere.” Henry Buhl er i dag æresmedlem af Dansk CricketForbund, Dansk Idrætsforbund og det internationale Cricket Forbund – ICC.

“Ingen ikke dansk statsborger kan blive dansk mester, og ingen ikke dansk statsborger kan komme på et dansk landshold, dette gælder dog ikke cricketspillerne i Sydslesvig” (Paragraf i Dansk Idrætsforbund)

i Dansk Cricket-Forbund, men vi vil være en del af forbundet. Og vi blev så optaget på lige fod med danske klubber i Dansk Cricketforbund,” fortæller Henry Buhl. Den gamle boldspiller er på hjemmebane nu: “Vi var jo dygtige, så jeg syntes, det var på sin plads, at vi også blev optaget i Dansk Idrætsforbund, hvor alle konkurrenceklubber er optaget. Men vi fik nej med begrundelsen, at vi var tyske statsborgere. Men Søren Nissen, der var formand for Dansk Cricketforbund, var faldet for os, og han talte med DIF. Her blev en ny paragraf vedtaget, som lyder: “Ingen ikke dansk statsborger kan blive dansk mester, og ingen ikke dansk statsborger kan komme på et dansk landshold, dette gælder dog ikke cricketspillerne i Sydslesvig”. Flot, ikke!” Som den eneste klub uden for Danmark er Husum Cricketklub medlem af Dansk Idrætsforbund – en idrætshistorie i en klasse for sig selv. Også for Henry Buhl: “Det synes jeg er en fantastisk stor ting, at det blev vedtaget. Alle vore spillere er tyske statsborgere, men vi har lige nu to på det danske landshold. Det er jo en

Viljen ophæver grænser

“Jeg ser ikke på, om spillerne er danskere eller tyskere. På eliteholdet i dag er der to, som går i tysk skole, resten har gået på dansk skole, men mange begynder at lære dansk, fordi de spiller cricket,” fortsætter Henry Buhl, der betegner det som en stor ting: “Vi er beviset på, at selv om man bor 50 km syd for grænsen, kan man i Danmark få en status som alle andre danske klubber. Det kan lade sig gøre, hvis man selv vil. Det er en stor ting. Hvad fanden vil man mere?”, spørger han. Jeg svarer med et spørgsmål: Tænker du ikke, hvorfor andre i Sydslesvig ikke gør det samme? “Jo, men det tænker jeg kun privat,” lyder svaret, der ikke åbner for yderligere spørgsmål. Jeg vil gerne snakke med Henry Buhl om det, han kun tænker privat, men han slår sig i tøjret: “Os danske her i Sydslesvig skal passe grumme på, vi ikke får nok i os selv. Vi

skal huske, at kulturen skal udvikle sig nedefra. Den skal ikke dikteres oppefra af organisationsfolk – så bliver det danske til ren bureaukrati. Det vigtige hernede er folket, ikke organisationerne – det må vi ikke glemme. Man skal sørge for, at folket kommer til sin ret,” forklarer Henry Buhl. En livsopgave

Henry Buhl er 87 år, og for ham er Mikkelberg en livsopgave – livet ud. “Jeg har tit stor lyst til at flytte til Danmark. I Danmark ville jeg få en vennekreds, som jeg ikke har her. Men jeg kan ikke forlade Mikkelberg, og en vennekreds kan ikke opveje Mikkelberg,” forklarer Henry Buhl. Henry Buhl citerer Johannes V. Jensen: “Vil selv du fatte dit væsens rod, skøn på de skatte, de efterlod.” “Jeg lægger trykket på de efterlod. Det er derfor, jeg er her: Jeg skal gøre opmærksom på de skatte, der blev efterladt os her,” slutter Henry Buhl.

Mikkelberg • Den fulde betegnelse er “Mikkel berg – center for nordisk kunst og cricket”. • Mikkelberg skal fremme fire ting: Slesvigs historie, nordisk kunst, dansk cricket, dansk og nordisk væremåde. • Henry Buhl og Dinne blev enige om inden hendes død i 1992, at Mikkelberg ikke må arves væk. De oprettede derfor fonden “Mikkelberg Stiftung”. Efter Henry Buhls død overgår vare tagelsen til en bestyrelse. • Litteratur: Finn Slumstrup: “Dage på Mikkelberg. En nordisk drøm i Sydslesvig”, 2008. Henry Buhl: “En nordisk drøm. Vejen til Mikkelberg”, 1993.

Foto: Scanpix

nr. 1 / februar 2012

Plads e v æ k s t de til

og anderledes For 21 år siden flyttede Benny Engelbrecht fra København til Sønderborg, og det er sønderjyderne, der har valgt ham ind i Folketinget for Socialdemokratiet. Med regeringsskiftet har han indtaget pladsen som ny formand for Sydslesvigudvalget. GRÆNSEN har mødt ham til en samtale om brugen af den sønderjyske historie – og om udfordringerne til det danske mindretal. Af Erik Lindsø

Benny Engelbrecht er amarkaner – født på Amager og opvokset i hovedstaden. Men for 21 år siden flyttede han som 20-årig og nygift til Sønderjylland og Sønderborg. “Vi flyttede fra et sted, hvor alle var sig selv nok. Det var derfor vi flyttede fra København, for at sige det lige ud. Og så til et sted, hvor folk kerer sig om hinanden.” Og sådan et sted har de fundet, og derfor er de blevet, “selv om vi godt ved, at det først er når tredje generation ligger på kirkegården, man kan kalde sig fastboende.” “Vi har blandt andet fået en reservefamilie i Sønderjylland. Den oplevelse vil man ikke kunne få i København,” siger Benny Engelbrecht. Historien skal bruges anderledes

“Den historiske sammenhæng, vi lever i, optager mig meget,” siger Benny Engelbrecht, og en historisk bevidsthed har medvirket til at forankre ham i det sønderjyske. “Jeg har altid selv været meget optaget

af historie, og når man flytter til Sønderjylland, flytter man midt ind i en historisk ramme,” forklarer han. “Historien skal aktiveres,” siger Benny Engelbrecht, som er optaget af at tolke og bruge historien ind i en nutidig dagsorden. Han forklarer: “Jeg arbejdede i seks år som marketingschef for et firma i Sønderborg, hvor ydelsen var kommunikationsløsninger til humanitære organisationer. Det fik mig til at fokusere på, at vi blandt meget andet på Dybbøl også har en mindesten for den allerførste Røde Kors-indsats i 1864 stående ude foran Historiecentret. Det gav mig inspiration til at sætte historien ind i en ny kontekst, som også kan forklares for andre end tyskere og danskere,” siger Benny Engelbrecht og uddyber: “Når vi siger Dybbøl, tænker de fleste på konflikten mellem Danmark og Tyskland, men set i et internationalt perspektiv – hvis jeg skal forklare en svejtser eller en italiener eller en japaner, hvor jeg kom-

nr. 1 / februar 2012

mer fra – er det nærliggende og noget ganske særligt at kunne svare, at jeg kommer fra den plet på jorden, hvor den allerførste Røde Kors-indsats fandt sted. Så bliver man lige pludselig sat ind i en helt anden sammenhæng og set på med særlige øjne.” “Jeg har oplevet, at der er to ting, som man især kan fortælle om, når man skal fortælle om vores grænseland for folk, der kommer fra andre lande: At grænsen er fastlagt ved en afstemning, og det er det første sted i verden, hvor Røde Kors er aktiv. De to ting i kombination giver en fantastisk historie og en masse viden at give videre, og det er ting, der bliver lagt vægt på ude omkring i Europa, at Danmark har denne særlige historie at fortælle, ” lyder det fra Benny Engelbrecht. Tyske soldater på Dybbøl

Tyske soldater har deltaget ved mindehøjtideligheden den 18. april siden 2002, siden 2007 med våben og siden 2011 helt

at signalere, at vi nu er i fred sammen”, forklarer Engelbrecht. “Lige meget, hvad man gør, når man anvender historien, vil der være nogle, der finder brugen forkert. Nu er der så nogen, der har fundet det forkert, at de tyske soldater marcherede, men sandheden er jo nok, at der også er nogle, der har følt sig forulempet, da de blot blev stående tilbage på krigspladsen med deres våben – men de har bare ikke formuleret det i en debat,” forklarer Benny Engelbrecht og uddyber med en personlig oplevelse: “Jeg var med på Dybbøl for et par år siden, og da var der én, der sagde til mig: ’I virkeligheden er symbolet meget større, at det er de danske soldater – dem der tabte – der marcherer væk fra Dybbøl, og det er sejrherren – de tyske – der bliver stående’. Det er et synspunkt fra en helt almindelig borger, som jeg hørte, før de tyske soldater begyndte at marchere på lige fod med de danske. Og pludselig slog det mig, at det dog var et underligt symbol, at de tyske blev stående her, mens det var de danske, der marcherede væk – ligesom i 1864.” “Jeg havde aldrig tænkt over det på den måde, men det er sundt at blive udfordret på sine egne logikker. Så er det, man kommer til at tage op til revision, hvad det er for nogle signaler, vi sender, og hvad det er for nogle symboler, vi skaber,” fortæller Benny Engelbrecht.

I virkeligheden er symbolet meget større, at det er de danske soldater – dem der tabte – der marcherer væk fra Dybbøl, og det er sejrherren – de tyske – der bliver stående på lige fod med danske soldater, dvs. marcherende gennem byen i kampuniform med tilhørende våben. Det har skabt en ophedet debat i Sønderjylland, og mange finder det forkert. (Se GRÆNSEN nr. 6, 2011). Men Benny Engelbrecht deltager ikke i kritikken af paraden: “Der er en bred accept af, at det er en god idé, at de tyske soldater er der, fordi det også er en tysk krigsskueplads, og det er almindeligt i Europa nu, at man kan mødes på hinandens krigsskuepladser og mindes sine faldne på lige fod. Også for

Godt med røre i andedammen

I efteråret 2011 opstod der en anden ophedet debat i det sønderjyske, da kunstneren Kenn André Stilling foreslog at lade den tyske kunstner Anselm Kiefer skabe et forsoningsmonument i Skanse 4 – på samme sted som preusserne efter 1864 opstillede sejrsmonumentet Düppel Denkmal, som stod indtil det blev

sprængt i luften af modstandsfolk i 1945. Kenn André Stilling foreslog endvidere at genbruge brokkerne fra det sprængte monument, som i 1947 blev dumpet i en mergelgrav. “Jeg siger det, som det er: Nogle gange er det godt, at der kommer folk udefra og sætter røre i den lokale andedam. Måske med et forslag, som ikke kan gennemføres, men det er på den måde, der skabes nye tanker og fostres nye ideer. Nye impulser kommer ofte med folk udefra,” lyder Benny Engelbrechts kommentar. Kunst skal provokere og udfordre

“Det er også godt, at der nogle gange i et lokalområde kommer ideer, der skaber nye spændinger – og det er jo det, kunst kan. Kunst skal bl.a. være med til at provokere og udfordre os. Det er det, kunstnere gør. De er sat i verden for at provokere. Nogle gange er vi så ikke selv modne nok til kunstens udfordring.” “Med Kenn André Stilling har vi en kunstner, der har magtet at sætte en ramme for noget, der i hvert fald har skabt en debat – og det skal han da have tak for. Som politiker har jeg det sådan, at jeg godt kan lide, at der nogle gange er nogen, der udfordrer det bestående og skaber debatten. Det, der sker lige nu, er jo, at der også kommer alternative forslag. De ville aldrig være kommet, hvis ikke debatten var blevet rejst. Kunsterne er med til, at vi får rystet træet, og så vil der falde en lang række gode idéer ned. Debat er og bliver godt.” “Idéen er nu skabt, og tanken om at lave et forsoningsmonument – eller en markering af forsoningen – det tror jeg faktisk bliver nødvendigt, bare ikke som Kenn André Stilling har foreslået det. Det kan ske på mange måder, f.eks. også som et musikværk,” siger Benny Engelbrecht. Han så gerne, at det blev Sønderborg som Kulturhovedstad 2017, der blev anledning til sådan et forsoningsmonument, der kan vise, at vi nu kan forlige tingene og arbejde sammen. Opgør med dogmer frigør unikke muligheder

“En af de fordele, der er ved at være tilflytter, når man engagerer sig i historien,

nr. 1 / februar 2012

som jeg har gjort, er, at man ikke er bundet af for mange dogmer til, hvordan man skal tænke. Historien skal nemlig hele tiden formidles på nye måder, der bryder med gamle dogmer – ellers kan den ikke leve videre,” forklarer Benny Engelbrecht med henvisning til, hvad Tom BukSwientys bøger om “Slagtebænk Dybbøl” og “Dommedag Als” har betydet.

Det dan

“Tom Buk-Swientys bøger har ikke bare bidraget til en ny forståelse, men også til en ny selvforståelse.” “Jeg håber derfor, at jubilæet i 2014 bliver anledning til, at vi får en stor og ny fortælling om det sønderjyske og 1864,” lyder det fra Benny Engelbrecht med henvisning til Danmarks Radios og Ole Bornedals filmprojekt.

“Filmen kan være med til at kaste nyt lys over historien – ikke blot for os, der bor i grænselandet, men for hele nationen, og hermed bidrage til en større fælles forståelse. Og tænk, hvis serien bliver kendt i udlandet på samme måde som “Forbrydelsen” og “Borgen”. Det vil gøre Dybbøl-historien internationalt kendt. Vi står foran unikke muligheder,” slutter Benny Engelbrecht.

i v s e l s d y S i l a ske mindret

skal se sig selv

som en merværdi for Danmark Den største udfordring til Sydslesvig er, at man ikke i længden kan tage det danske tilskud som en selvfølge, siger Benny Engelbrecht i sin første udmelding som ny formand for Sydslesvigudvalget. Han forventer, at medierne vil begynde at sætte fokus på, om der ikke også skal spares på skoler og kultur i Sydslesvig, når man nu skal spare alle steder i det danske samfund. Kulturformidling kunne blive det nye aktiv for Sydslesvig. Af Erik Lindsø

Hvordan kommer man til at mærke, at Sydslesvigudvalget har fået ny formand? “I det daglige arbejde vil man opleve små forandringer. Men noget af det, som jeg synes, er Sydslesvigudvalgets opgave – og hermed formandens opgave – det er at stille nogle lidt mere præcise forventninger op i forhold til, hvad vi ønsker. Udvalget skal blive bedre til at sætte forventninger op – også i forhold til effekt. Det er jo noget resten af det danske samfund også arbejder efter i disse år.” “Men det er afgørende, at spørgsmål om Sydslesvig træffes i konsensus. Sådan har det alle dage været, og sådan skal det blive ved med at være. Konsensus er for mig ekstrem vigtigt. Anbefalinger og indstillinger skal helst ske i enighed.” Hvorfor? “Fordi det nu en gang er sådan, at vi er sat i verden af ministeren som rådgivende

organ – ikke blot for børne- og undervisningsministeren, men for hele regeringen. Det er et af vore opdrag. Vi er et vigtigt bindeled mellem det danske folketing – den bevilgende myndighed – og så Sydslesvig. Vi skal sørge for, at bevillingerne fungerer godt.” ’Fungerer godt’ betyder vel også med den nye Sydslesviglov øget kontrol? “Helt sikkert. Danmark er i en situation, hvor vi ikke kan rutte med pengene. Vi skal bruge dem på en måde, så vi kan se alle i det danske samfund i øjnene. Det gælder også bevillingerne til Sydslesvig. Vi skal sørge for, at disse midler anvendes på den bedst tænkelige måde og med den bedst tænkelige praksis.” Kritik er på vej

Hvad ser du som den største udfordring for Sydslesvig og det danske mindretal?

“At man ikke længere kan tage bevillingen som en selvfølge, men man i større udstrækning selv skal være med til at begrunde, hvorfor man er berettiget til tilskud – ligesom man skal det i det danske samfund i almindelighed. Derfor er der jo også nu afsat ressourcer til oplysning.” “Vi må tage tingene, som de kommer – og indstille os på, at der sagtens kan opstå en kritik af bevillingen til Sydslesvig. Den er nærmest uundgåelig, som udviklingen er i det danske samfund lige nu. Vi, der kender København-Bonn-erklæringernes rammer, har ikke svært ved at anerkende det danske samfunds forpligtelser, men i en historieløs tid kan man ikke tage den forståelse for givet.” Mens det danske samfund rammes af besparelser, sker der fortsat en automatisk fremskrivning af bevillingen til Sydslesvig,

nr. 1 / februar 2012

der i 2012 er på godt 500 mio. Det ligger ligefor, at danske medier vil sætte bevillingen til Sydslesvig under lup: Hvorfor skal et mindretal, der i antal er på størrelse med Sønderborg, have tilskud til 56 børnehaver, 47 skoler, to gymnasier, højskole og efterskole, 22 pastorater med 24 præster,

Kraup, DF, red.) og os yngre med nyt syn på tingene, vil være godt rustet.” Sydslesvig som Danmarks forpost

Hvad vil du selv svare. Er Sydslesvig pengene værd? “Ja, set i en europæisk kontekst, set i en regional udviklingskontekst, set i forhold til det danske forhold til Tyskland betyder det rigtigt meget. Man skal ikke tage fejl af, at Tyskland er den største samhandelspartner for Danmark.” “Mange af de unge fra Sydslesvig vælger jo at uddanne sig i Danmark, og rigtig mange af dem bliver hængende i Danmark – og jeg ser dem som en god forpost i samarbejdet med Tyskland.” Siger du hermed, at argumentet er, at det er i dansk egeninteresse at have mindretallet? “Det mener jeg, og det skal vi blive endnu bedre til at udnytte og sætte nogle tal på. Vi skal ikke rokke ved forpligtelsen i KøbenhavnBonn-erklæringerne, men det gør ikke noget at tænke over andre fordele. Det bliver noget, vi kommer til at bruge tid på i de kommende år, at sætte både ord og tal på, hvad det betyder, at vi har et mindretal. Både nord og syd for grænsen – vil jeg godt lige understrege. Vi skal have mere fokus på mindretallenes merværdi for både det tyske og det danske samfund.” “Når erfaringer kan omsættes til en dansk dagsorden, kan det være en afkrogs redning.”

Udvalget skal blive bedre til at sætte forventninger op – også i forhold til effekt. Det er jo noget resten af det danske samfund også arbejder efter i disse år biblioteker, kulturhuse, aktivitetshus, egen avis m.v.? Hvad vil det betyde, hvis medierne begynder at forholde sig kritisk til bevillingen? Det kan jo nemt blive sådan en enkeltsag, som sætter både medier og politikere i selvsving. “Lige meget hvad – på et eller andet tidspunkt kommer det i fokus i medierne, om der ikke kan og skal spares på bevillingen til Sydslesvig. Nogle vil sige: ’Det er da også for galt’. Det gør man med alt muligt lige nu i medierne, så turen kommer helt sikkert også til Sydslesvig.” Hvad vil Sydslesvigudvalget svare, hvis man f.eks. bliver spurgt om det ikke var på tide at nedlægge nogle skoler i Sydslesvig og flytte et par hundrede millioner til den forpinte danske folkeskole? “Jeg er helt på det rene med, at den slags spørgsmål kan blive en af de store udfordringer de kommende år. Derfor er det vigtigt, at dette valg har betydet et generationsskifte i Sydslesvigudvalget med Lotte, Pernille og mig (Lotte Rod, RV, og Pernille Vigsø Bakke, SF, red.) Jeg tror, vi med kombinationen af gammel erfaring (Kim Andersen, V, og Søren

Så vil en del i mindretallet sige, at de bliver instrumentaliseret – det bryder de sig ikke om… “Mange i Sydslesvig vil nok helst være i fred – det har man i mange år jo også været vant til – men den tid, skal man indstille sig på, er slut nu. Det minder skolesagen med manglende ligestilling også om. Det tror jeg nu også, at mange godt ved, sådan som udviklingen har været. Der er jo sket en kæmpe udvikling i mine 20 år i Sønderjylland i den måde, hvorpå vi opfatter mindretallene.” Generationsskifte bringer nyt

Kan du give eksempler på, hvad udviklingen har betydet? “Da jeg flyttede til Sønderborg for 20 år siden, var der en stor skepsis i forhold til det tyske mindretal, og mange så skævt til det, ligesom man kunne synes, at det var noget underligt noget, at vi skulle have tyske skoler. Det har jo forandret sig, man har integreret tingene.” “Jeg har været med til, synes jeg selv, to store historiske begivenheder. Den ene var i november 2005, da Stephan Kleinschmidt fra det tyske mindretal afgjorde borgmesterposten i Sønderborg. Det var helt nyt, at man her havde et mindretalsparti, der blev kongemager.”

I Sydslesvig skal man i større udstrækning selv være med til at begrunde, hvorfor man er berettiget til tilskud – ligesom man skal det i det danske samfund i almindelighed “Den anden begivenhed var, da Simon Faber fra det danske mindretal blev overborgmester i Flensborg i november 2010.” “I min relativ korte tid i politik har jeg været med til at opleve to meget store

nr. 1 / februar 2012

styres jo mestendels af mænd, der tilhører en ældre generation? “Jeg er ikke færdig med at drage konklusioner på det. Jeg er udmærket klar over, at der har været mange debatter, og der er mange meninger om selve organisationen i Sydslesvig. Men tilgiv mig – det er altså vigtigere at diskutere indhold end at diskutere rammer og personer.” “Jeg har mest beskæftiget mig med grænselandet ud fra værdier – ud fra de debatter, der har handlet om selve nationalfølelsen, uanset på hvilken side af grænsen, man bor. Men hvem der skal sidde ved bordenden i Sydslesvig, er det ene og alene mindretallet selv, der bestemmer.” Men som formand for Sydslesvigudvalget slipper du vel ikke for at se på rammerne?

“Nej, jeg ved godt, at jeg nu skal være eksponent også for diskussion af rammerne, det skal et helt udvalg. Og her kan folk være helt sikre på, at jeg ikke synes, at noget som helst skal være støbt i beton. Der skal være plads til både modsigelse og udvikling. Det er sådan, tingene udvikler sig.” “Det betyder ikke, at der nu kommer en ikonstormer, der har tænkt sig at ændre alt, og det er heller ikke mit indtryk, at de andre i udvalget har det sådan. Men følger man ikke med udviklingen, så går alting simpelthen i stå. Sådan er det.” Brug for sydslesvigske ikoner

Hvordan så du gerne udviklingen i Sydslesvig?

På et eller andet tidspunkt kommer det i fokus i medierne, om der ikke kan og skal spares på bevillingen til Sydslesvig

Foto: Scanpix

mindretalshistoriske begivenheder – på blot fem år. Det understreger, at mindretallene ikke er fastlåst i en tidslomme, når de forstår at udvikle sig sammen med det samfund, der omgiver dem.” Hvad viser disse hændelser – i hvilken retning peger de? “Bemærk at de har fundet sted med et generationsskifte. Samtidig giver de anledning til, at man skal lægge mærke til dem, der er aktive mindretalspolitikere. Der er da heldigvis fortsat gode gamle erfarne folk med, men man skal rette blikket mod, hvad der sker med generationsskiftet. Det er her, der sker hændelser, der er fremtid i.” Er de sydslesvigske organisationer gearet til den udvikling, du her sætter i fokus? De

nr. 1 / februar 2012

“Man skal blive dygtigere til at gøre sig synlig i det danske samfund – også uden for Christiansborgs tykke mure. Man skal lære af Simon Faber, der jo er ved at blive et sydslesvigsk ikon i Danmark. Derfor skal man være sig bevidst, at man også talentudvikler, så man skaber nye eksponenter for det sydslesvigske i Danmark. Der er brug for flere end Simon Faber og gerne andre end politikere, der kan vække genklang i den brede danske offentlighed. Det er den helt store udfordring i Sydslesvig.” Hvordan kan det ske? “Man ved aldrig, hvornår smeltediglen er der, men der må godt være noget i Sydslesvig, der får lov at komme nedefra og provokere – at man blev bedre til at give plads til det skæve og anderledes – tænke de skæve tanker. Det skæve og anderledes skal ikke fylde det hele, men der skal være plads til det – ellers sker der ingen udvikling – så stagnerer man i det gamle. Det synes jeg, vi skal være meget klare på i Sydslesvigudvalget – netop at forklare, hvad vi også gerne ser.” Det skæve og anderledes kommer jo ofte fra kunstnere? “Ja, og det kunne også tænkes, at Sydslesvig skulle blive bedre til at tænke i retning af kulturformidling. Der er jo mange gode, kreative sjæle i mindretallet. Tænk, hvad det ville betyde, hvis vi havde sydslesvigske forbilleder, der var kunstnere og forfattere. Tænk, hvis den næste Jussi Adler-Olsen kom fra Sydslesvig – tænk, hvad det ville betyde. Jeg kan se for mig, hvad det vil betyde, hvis der var forfattere, der inddrog det nutidige Sydslesvig i en spændende ramme. Det kunne også være en ny spillefilm, der foregik i Sydslesvig. Eller en ny Emil Nolde.” Hvordan ser du på det danske mindretals fremtid blandt folketingsmedlemmer, hvor man kan have en fornemmelse af, at kendskabet til Sydslesvig er aftagende? “Når jeg har haft en dansk skoleelev som praktikant, har jeg flere gange kombineret det, så jeg samtidig med har haft en fra det danske mindretal. Det har virkelig givet noget. Jeg har prøvet at formidle idéen om det til andre MF’ere.” “Men det bliver en af de helt store ud-

fordringer – på Christiansborg som i det danske samfund som helhed – at holde fortællingen om Sydslesvig levende. Vi skal sikre, at det ikke blot er i dronningens nytårstale, at Sydslesvig nævnes.”

Benny Engelbrecht, født 4. august 1970 på Amager, søn af typograf Alf Sørensen og hustru Ulla Sørensen. Gift med Charlotte Engelbrecht fra 1990. Parret har i 21 år boet i Sønderjylland. Benny Engelbrecht har været folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Sydjyllands Storkreds fra 13. november 2007. Han er medlem af Socialdemokratiets gruppebestyrelse. Benny Engelbrechts uddannelsesmæssige baggrund er Folkeskolens afgangsprøve i 1986. Efterfølgende har han haft flg. erhvervskarriere: Afdelingsleder, AOF SYD, 2007. Marketing Manager, Danimex Communication A/S, fra 2001 til 2007. Salgs- og marketingassistent, Musikengros A/S, fra 1996 til 2001. Selvstændig erhvervsdrivende, Musikforretning, fra 1995 til 1996. Underviser, AOF Sønderborg, fra 1992 til 1994. Nyhedsmedarbejder, Radio Mojn, fra 1991. Studievært, Radio Sønderborg, fra 1991. Journalist og underviser, Mediecenteret KUR-T, fra 1986 til 1990. Han er medlem af bestyrelsen i Sønderjyllands Kunstskole, formand for Ringriderfestens Børnekomité, medlem af Ringriderfesten i Sønderborgs hovedkomité, formand og administrator for Falkebofonden (almennyttig fond) og næstformand i Folketingets Øl Laug. Medforfatter til debatbogen “Foodfight.eu – din kost bestemmer hvem du er – men hvem bestemmer hvad du spiser?”, 2011. Kilde: Folketingets hjemmeside.

Hvad er Sydslesvigudvalget? Sydslesvigudvalget er et udvalg i Folketinget, der virker som bindeled mellem det danske mindretal i Sydslesvig og Folketinget. Dette indebærer blandt andet, at udvalgets medlemmer deltager i møder og arrangementer afholdt af de sydslesvigske foreninger m.v. Sydslesvigudvalget træffer efter ansøgning afgørelse om tilskud og lån til aktiviteter til gavn for det danske mindretal i Sydslesvig. Sydslesvigudvalget kan rådgive børne- og undervisningsministeren om forhold af betydning for det danske mindretal i Sydslesvig. Det kan ligeledes rådgive andre ministre om ordninger på deres områder for det danske mindretal i Sydslesvig.

Sydslesvigudvalgets medlemmer Sydslesvigudvalget har fem medlemmer, som Folketinget udvælger efter forholdstalsvalg blandt sine medlemmer. Folketinget har efter det seneste folketingsvalg udpeget flg. fire: Benny Engelbrecht (S), formand for udvalget, Lotte Rod (RV), Pernille Vigsø Bagge (SF) og Kim Andersen (V). Folketinget kan endvidere, som der står, “i helt særlige tilfælde vælge et eller flere medlemmer, som ikke er medlem af Folketinget”. Som sådan et helt særligt tilfælde har Dansk Folkeparti peget på Søren Krarup (DF) som det femte medlem, og ministeren har godkendt dette. Børne- og undervisningsministeren udpeger formanden blandt de valgte medlemmer, og her har Christine Antorini peget på Benny Engelbrecht. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside.

nr. 1 / februar 2012

Om jyder, jøder og andre danskere hvad årsagen til al den morskab var. Det var mine første måneder i Danmark. Jeg var ti år, og stedet var Langhuset Carlsro i Rødovre – et af de helt nye store boligkomplekser opført i slutningen af halvtredserne som socialt boligbyggeri, gråt i gråt og massiv jernbeton. Vi stod i en af de overdækkede gange på bagsiden af huset, og latteren rungede mellem betonmurene. Drengenes latteranfald var ikke det eneste mærkelige, jeg havde oplevet i de forløbne måneder i det nye land, så jeg holdt ud. Jeg må have set så fortabt ud, at en af drengene til sidst forbarmede sig over mig og endnu en gang prøvede at rede trådene ud: “Hvad landsmand er du?” spurgte han.

Den kendte tv-journalist Samuel Rachlin har set Danmark både indefra og udefra. Han levede sine første ti år i Sibirien, inden han kom til Danmark. Siden har han levet skiftevis i Danmark og Washington og i en periode været korrespondent i Moskva. I en ny bog tager Samuel Rachlin læserne med rundt i sin verden. Vi bringer et uddrag fra bogen om mødet med Danmark og danskerne – dengang og nu. Af Samuel Rachlin

Drengene omkring mig var ved at knække sammen af grin. Tårerne trillede ned ad kinderne på dem, de rullede rundt i græsset og holdt sig på maven overvældet af det ene latteranfald efter det andet. Noget så morsomt havde de aldrig været ude for før. Når andre kom til, blev jeg peget ud for dem: “Har I hørt den bedste? Han siger, han er jyde.” Jeg så uforstående fra den ene til den anden og prøvede som en vild at finde ud af, hvad der var galt. Jeg kunne ikke begribe,

Troskyldigt og stædigt gentog jeg: “Jeg er jyde,” vel vidende hvad udfaldet ville være. Det slog heller ikke fejl. Da latteren var ved at lægge sig, indskød en af de andre: “Er du så vestjyde eller sønderjyde?” Et nyt latterbrøl gjaldede ud over Carlsro. Men min redningsmand havde ikke givet op og prøvede med et nyt spørgsmål: “Jamen, hvor er du født henne?” “I Sibirien,” svarede jeg, som sandt var. Inden nogen af de andre kunne nå at tænke sig om, var den lille slagfærdige der igen med et nyt spørgsmål: “Findes der jyder i Sibirien?” Nu ville latteren slet ingen ende tage, og det var helt håbløst at prøve at redde situationen. Jeg kunne ikke stille noget op og forstod i øvrigt stadig ikke, hvad der var så morsomt. Den sibiriske jyde

Jeg havde endnu ikke fået sans for dansk drengehumor, og endnu mindre var jeg i

nr. 1 / februar 2012

stand til at skelne mellem de danske vokaler – i mine ører var ø og y den samme lyd. Og når jeg prøvede at forklare mine Rødovre-venner, at jeg var jøde, kom jeg

lovmæssigt. Mine lærere var forstående og tålmodige og sled bravt for at få mine vokaler og stød på plads. På intet tidspunkt følte jeg mig diskrimineret eller skilt fra, fordi jeg var fremmed og anderledes. Mit forhold til Danmark og danskerne var ukompliceret. Ved et af skæbnens luner og de danske myndigheders ihærdige indsats med H.C. Hansen i spidsen var jeg havnet i Danmark, voksede op her, uddannede mig og tilegnede mig en kulturarv fra Holberg til Rifbjerg og en mentalitet, som er blevet en del af min identitet.

Titusindvis af tavse, søvnige mænd, der repræsenterer alt det bedste i Danmark, vandrer hver søndag til bageren i et ritual, der er indbegrebet af danskhed uvægerligt og med usvigelig konsekvens til at sige, at jeg var jyde. I de kommende uger og måneder gik jeg skiftevis under navnet “den sibiriske jyde” og “den sorthårede kanariefugl”. Siden hen lærte jeg både at sætte pris på dansk humor og at kende forskel på vokalerne, men episoden fra Rødovre blev stående som et af mine tidligste og stærkeste minder om mødet med Danmark og danskerne. Jeg tror ikke, at mine lattermilde venner forstod, at jeg var jøde. Ganske vist brugte de rask væk udtrykket “at jøde” noget fra nogen, men jeg tror alligevel ikke, de var helt klar over, hvem jøderne var, eller hvad det ville sige at være jøde. I modsætning til mine sibiriske venner kunne de ikke uden videre, som en rygmarvsreaktion, skelne en jøde i flokken alene på hans udseende, hans navn eller sprog. I den forstand var mine nye venner helt uspolerede, og siden hen opdagede jeg, at også ældre årgange af danskerne har det på samme måde. Bacillen, der har forpestet livet for jøder i alverdens lande, synes ikke at trives her. Vel blev jeg drillet og kanøflet i den første tid, fordi jeg var anderledes og talte med accent, men det var nærmest

Danskhedens magiske formel

Hvis man vil forstå, hvad danskhed er, skal man blot stå tidligt op søndag morgen og følge strømmen af enlige mænd. Danskheden kommer til fuld udfoldelse og bliver bestyrket hver eneste søndag morgen, ikke så meget i kirkerne som i bagerbutikkerne. Titusindvis af tavse, søvnige mænd, der repræsenterer alt det bedste i Danmark, vandrer hver søndag til bageren i et ritual, der er indbegrebet af danskhed. Der er intet i verden så stille og så dansk som danske mænd, der venter i en bagerbutik, indtil de rykker frem til disken, afleverer deres nummer og i en ganske bestemt tone og i takt med bagerjomfruens bevægelser fremsiger de forløsende ord, der lyder som en blanding af en matematisk

ligning, edsaflæggelse, besværgelse og bøn: “Fem gifler, tre kryddere, to under og en over, fire tebirkes, tre rundstykker – og to snegle.” Amen, hold fast på det og værn om det ved at gentage det hver søndag morgen i alle mulige varianter, for det er en af danskhedens magiske formler. Det er næsten umuligt at oversætte til andre sprog og umuligt at forstå, hvis ikke man er født med det eller har tilegnet sig det i en ung alder. Jeg tror, jeg må have været 12 år, da jeg første gang blev sendt til bageren en søndag morgen. Jeg tog mit nummer og stod og ventede lige så tavs som alle de mænd, der fyldte butikken, mens jeg ventede på min tur. Så afleverede jeg min bøn og blev belønnet med en pose med duftende, varmt morgenbrød. Den søndag morgen i slutningen af 50’erne blev jeg dansk. Pæredansk blev jeg måske ikke, men jeg følte mig som dansker uden at vide eller tænke nærmere over, hvad det egentlig ville sige. Mine formative år faldt sammen med de glade tressere i socialdemokraternes velmagtsdage, da der ikke var en krusning på velfærdsidyllen, da de lyserøde fremtidsvisioner var hvermandseje, og

At sætte sit lys under en skæppe er måske et typisk dansk udtryk, men at gøre det er ikke et typisk dansk karaktertræk da alt var muligt og inden for rækkevidde. Jeg gik i jazzklub, til fodboldkampe, på æbleskud, sang med på højskolesangbogens sange, flirtede med danske piger, forelskede mig i dem og giftede mig med dem. København var min by, Danmark

Foto: Polfoto

nr. 1 / februar 2012

mit land og danskerne mine landsmænd. Så enkelt var det. Fra deltager til iagttager

Så enkelt ville det måske blive ved med at være, hvis ikke jeg havde levet uden for

Danmark i ni år og har været nødt til at følge Danmark på afstand – først fra USA, så fra Moskva og så igen fra USA. Det siger sig selv, at tilknytningen til Danmark er blevet noget mere flydende og udvisket i løbet af de år. Landet har ikke stået stille,

og jeg har også forandret mig, og resultatet er, at vi uundgåeligt kommer ud af trit med hinanden. Men det vigtigste er perspektivforskydningen – en deltager er blevet iagttager, og med en vis undren har jeg opdaget, at jeg er begyndt at forholde

nr. 1 / februar 2012

mig til Danmark og danskerne på samme måde, som jeg forholder mig til amerikanerne og russerne: iagttagende og analyserende. Lille land uden lilleputkompleks

Det ser ikke ud af meget, det lille land, der rager op som en komisk blindtarm på toppen af Europa, og som en sovjetisk

større, Det er ikke til at sige, om de venter, at havfruen har samme dimensioner som frihedsgudinden ved indsejlingen til New York. For mig at se har havfruen den størrelse, som havfruer skal have – i hvert fald i Danmark. Alt synes at være helt lovmæssigt og på sin plads. Den gigantiske frihedsgudinde for det gigantiske USA, overdimensionerede revolutions- og sejrsmonumenter for det overdimensionerede Sovjet og den lille havfrue for lille, eventyrlige Danmark. Symboler, retorik og store armbevægelser – det er ikke rigtig noget, der hører til her. Når man selv er vokset op i havfruelandet, er det ikke hendes mål og ynder, der ligger en mest på sinde ved ankomsten til København. Hver gang jeg er kommet til København, har jeg hæftet mig ved andre dimensioner og kvaliteter.

Dimensionerne og proportionerne er anderledes i dette land (…) problemerne har en anden karat og antager en form, der undertiden forrykker og forvansker virkelighedsbilledet forfatter engang uden smiger beskrev som landet, hvor der er flere svin end mennesker. Men selv om det ikke fylder stort på et landkort, har det sin egen umiskendelige profil, og når man lander i Kastrup, fornemmer man slet ikke lilleputdimensionerne. Stor lufthavn, store bygninger, store mennesker. Enhver vil hurtigt kunne overbevise sig om, at danskerne ikke kun er venlige og smilende og holder hyggen – indbegrebet af dansk mentalitet – i hævd altid og overalt, men også at danskerne bestemt ikke lider af noget lilleputkompleks. At sætte sit lys under en skæppe er måske et typisk dansk udtryk, men at gøre det er ikke et typisk dansk karaktertræk. Hvad størrelser angår, så synes havfruens størrelse at være det eneste, der kommer bag på udenlandske og især amerikanske besøgende. De glemmer vist, at den hedder den lille havfrue og siger, at de havde troet, hun var meget

Noget er gået skævt i reservatidyllen

Under en hastig indkøbstur i Københavns centrum en lørdag blev jeg overalt mødt af løbesedler fra et af formiddagsbladene med teksten: “Mand afsløret som massagepige”. Det tog mig nogen tid at fatte, hvad der gemte sig bag de ord, men da den rette sammenhæng gik op for mig, begyndte jeg at tænke på, hvad det er, danskerne får fyldt hovederne med. Meget små sensationer bliver i Danmark frembåret og præsenteret som døgnets vigtigste begivenheder i landet, som om der ikke var vigtigere og mere påtrængende problemer at fremhæve både hjemme og i udlandet. Man hører ofte om, hvordan folk i andre og mindre demokratiske lande får afledt deres opmærksomhed

og sløvet deres sanser med propaganda og misinformation. Men hvad skal man stille op med manden og massagepigen? Hvad skal man kalde det? Man kunne leve med den slags, hvis det blot indskrænkede sig til formiddagsbladene, for hvem tager dem alvorligt? Men de store og toneangivende aviser følger godt med. Den slags afslører for mig, at dimensionerne og proportionerne er anderledes i dette land, at problemerne har en anden karat og antager en form, der undertiden forrykker og forvansker virkelighedsbilledet. Et tordenbrag ude i den store verden ender ofte som det, der plejer at rotere i hornlygterne i havfrue- og eventyrlandet. Det kan efterlade en med en temmelig flad fornemmelse. Selvfølgelig er jeg ikke blind for, at også seriøse emner bliver taget op og behandlet, og at mere substantielle og påtrængende problemer bliver gjort til genstand for en alvorlig offentlig debat. Men i den store sammenhæng bliver de ofte forfladiget, udvandet og når kun ud til en lille del af befolkningen, mens resten må nøjes med efterklange og i stedet bliver underholdt med beretninger om mænd, der optræder som massagepiger og andet godt fra samme afdeling. At der er reelle problemer nok, er der vel ingen, der vil benægte, selv om måske ikke alle vil kendes ved dem. Men noget er gået skævt i reservatidyllen, selv om det kan være vanskeligt at opdage på overfladen. Danmark kører ad helvede til, men på første klasse, skrev en norsk avis engang. Spørgsmålet er, om den beskrivelse holder stik. Racismens giftsnogeansigt

Danskerne er begyndt at hænge med hovedet, overbebyrdede, overbeskattede og for de arbejdsløses vedkommende – overflødige. I sprækkerne på den krakelerede overflade er racismen begyndt at vise sit giftsnogeansigt, snart her, snart der. Bitterheden og skuffelsen har fundet et

nr. 1 / februar 2012

naturligt afløb og et let offer i de fremmede og anderledes. Gæstearbejderne, som vi slusede ind i hundredevis, i tusindvis i tresserne, fik en forsmag på, hvad der var i vente. Det var ingen sag at opretholde illusionerne om de frisindede og fordomsfrie danskere, så længe man havde et helt homogent og konfliktløst samfund. Danskerne fik ry for at være åh, så fredelige, så venlige og så tolerante. Og det var jo alt sammen rigtigt nok, lige indtil det øjeblik da betingelserne begyndte at ændres og forværres med en voksende etnisk blanding og stigende rivalisering om stadig færre arbejdspladser. Nu er myterne begyndt at visne som en buket blomster fra sidste uge i en varm stue uden lys og luft. Den ændrede stemning og det mere spændte klima er heller ikke gået ubemærket hen over danskernes indbyrdes forhold. Det smålige og gnidrede, der altid lurer lige om hjørnet, er blevet mere synligt og mærkbart, det er blevet koldere at være dansker. En af mine venner betroede mig, at danskernes største fryd er skadefryd. Succes kan være meget godt, forklarede han, men en andens fiasko er næsten lige så godt. Gnisten midt i krisen

Hyggen og janteloven er måske et umage par, men de følges nu godt nok ad i dagens Danmark. Det manglende overskud er gået ud over hyggestemningen, men er kommet janteloven til gode. Den håndteres med raffinement og finesse og er blevet rendyrket som en kunstart. Samtidig er formynderiet, som man kunne affinde sig med i opgangstider, blevet mere utåleligt og forfølger danskerne i stort og småt. Alt det har ikke meget med første klasse at gøre. Der er pladsmangel og klaustrofobisk åndenød for tiden. “Bliv ude!” bliver der råbt til dem, der er ude. “Her er for småt!” Men danskerne har ikke mistet gnisten midt i nød og krise, og der er heldigvis en hel del, man kan glædes over, og som gør det lettere at forsone sig med det mindre

imponerende og glorværdige. Man møder stadig en åbenhed og gæstfrihed og en vilje til at dele med andre, som bestemt ikke er hverdagskost i alle lande. Der er også en vilje til at række en hjælpende hånd ud til dem, der er i nød, hvad enten det sker over skattebilletten eller ved private indsamlinger. Og så er der også evnen til at være sammen i venners lag og bruge tid og energi på den form for aktivitet og samvær – den evne skal man bestemt ikke kimse ad, for den er ofte en mangelvare i andre lande, hvor folk har for travlt med sig selv, deres karrierer og ambitioner og er nøjeregnende med deres fritid, som helst skal bruges på folk, der er “nyttige” at være sammen med. Når det kommer til stykket, kan man ikke se sig gal på danskerne. Deres selvironi kommer som regel én i forkøbet. Heldigvis har danskerne bevaret evnen til at grine ad sig selv, vende brodden mod egen stupiditet og udstille det latterlige og fordomsfulde med vid og bid. Og ingen går ram forbi. Meget kan afskrives og reddes på den konto. Det er ikke så almindelig en evne at have som nation, og man kunne ønske sig, at flere lande ville lade selvironien stå vagt ved deres egen dør. Det ville gøre vores verden bedre at leve i. Jeg har indtryk af, at det danske karaktertræk ikke forgår så let. Gustav Wied, Leif Panduro eller Benny Andersen og Povl Dissing, Bo Bojesen, Osvald Helmuth, Kim Larsen, eller hvad de nu alle sammen hedder – alle har de en snert af det og bærer videre på den dér klukkende arv. Og når jeg læser, hører eller ser dem, så bobler og klukker det inde i mig af fryd og

jubel – det er så uhjælpeligt, så uoversætteligt, så befriende dansk. Jeg ser dem alle sammen som fyr, der står og blinker med forskellig styrke og lyskarakter ud over rigets fjorde, sunde og bælter og hjælper os alle sammen med at holde kursen på vores sejlads i danske og udenlandske farvande. Værdierne i udkantsdanmark

I de sidste par år har jeg opdaget en ny dansk dimension – foredragskulturen, der trives i bedste velgående over det ganske land med eller uden kaffebord og blødt brød. I de fjerneste afkroge af landet strømmer folk til for at høre, lære og debattere. Jeg er ikke i stand til at sige, om det er en genoplivet tradition, eller om den har eksisteret hele tiden. Men jeg ved, at den blomstrer på højskoler og i forsamlingshuse i gamle Grundtvigs ånd og med en god blanding af kulturel, historisk og national samhørighed.

I sprækkerne på den krakelerede overflade er racismen begyndt at vise sit giftsnogeansigt, snart her, snart der. Bitterheden og skuffelsen har fundet et naturligt afløb og et let offer i de fremmede og anderledes Den danske udgave af foredragsformen er enestående og udtryk for folkeoplysning og folkekultur i bedste forstand. Det vidner om et kulturmønster, hvor dannelse og oplysning er blevet holdt i hævd i generationer og er gået i arv fra slægtled til slægtled.

nr. 1 / februar 2012

Ved den slags arrangementer har jeg gang på gang følt, at man her kommer meget tæt på noget oprindeligt dansk og står ved nogle af rødderne til dansk kultur og mentalitet. Det er trods alt livet på landet og bondekulturen, der har været med til at præge og forme dansk sindelag og karakter. Derude i de små og afsides samfund i Jylland og på Fyn kan man opleve, at det liv

Men dumhed og snæversyn bruger indimellem nationalfølelserne som dække for fremmedhad og racisme. 27 år efter latterorgiet i Rødovre kom jeg ud for en oplevelse, der illustrerer det. Det var der intet grinagtigt ved. En sommerdag i 1984 var jeg på vej til Jylland i et intercitytog fra København. På et tidspunkt fik min femårige datter mig overtalt til at gå med hende hen til kiosken et par vogne fremme for at undersøge is- og slikforsyningerne. Fremme ved kiosken tog jeg hende op på armen, så hun bedre kunne overskue udvalget af søde fristelser. Mens vi stod der, bemærkede jeg, at jeg blev nøje iagttaget af en mand, der stod lidt borte fra os. Han var midaldrende, stor og kraftig, var iført en blank, sort skindvest og stod lænet op ad kiosken med en halvfuld ølflaske i venstre hånd og en stor krum pibe hængende i munden. Efter at have set mig an spurgte han mig i en udfordrende tone: “Hvor bor du henne?” Spørgsmålet kom noget bag på mig, men jeg antog, at han måtte have genkendt mig fra fjernsynet og nærmest anså mig for offentlig ejendom, som en del folk har for vane. Som regel svarer jeg venligt på den slags henvendelser, og det gjorde jeg også denne gang. Jeg fortalte manden, at jeg boede i København, og dermed anså jeg samtalen for at være overstået for mit vedkommende. Men manden blev ved med at kigge granskende på mig, mens han bakkede

Man møder stadig en åbenhed og gæstfrihed og en vilje til at dele med andre, som bestemt ikke er hverdagskost i alle lande. Der er også en vilje til at række en hjælpende hånd ud til dem, der er i nød, hvad enten det sker over skattebilletten eller ved private indsamlinger

har efterladt sine umiskendelige spor, der lader sig mærke og identificere langt uden for landbosamfundet. Herude hos mine jyske stammefrænder har jeg set, at værdierne ikke er udvandet, og at overskuddet og hjælpsomheden ikke er opbrugt som på de københavnske breddegrader. De oplevelser har bestyrket mig i, at helt så galt kan det heller ikke stå til i det lille land. Ude på landet er man ikke helt så tilbageholdende med at værne om nogle af de traditioner og mærkedage, der binder nutid og fortid sammen med nationale bånd. Nationalfølelsens dobbelthed

Der er i mine øjne intet illegitimt eller tvivlsomt ved at nære nationalfølelser.

på sin pibe og tog slurke af sin øl. Noget inde i mig sagde mig, at der lå noget andet og mere end blot den sædvanlige seernysgerrighed bag hans spørgsmål. Jeg kiggede på ham og spurgte: “Hvorfor spørger du mig egentlig om, hvor jeg bor henne?” “Jeg var bare nysgerrig,” svarede han uanfægtet. Men jeg gik ham på klingen og spurgte, hvad interesse han kunne have i, hvor jeg boede. Nu slog han opgivende ud med armen og sagde: “Åh, hold nu op. Du forstår det jo godt. I plejer ellers at være intelligente nok. Jeg troede, at du boede i Israel.” Nå, sådan, tænkte jeg noget forfjamsket, mens jeg betalte for min datters indkøb af chokolade og gajoler. Der kom sandheden frem. Inden jeg gik tilbage, vendte jeg mig atter imod ham og spurgte: “Og hvor bor du så selv henne?” Han var nu selv på vej til den modsatte ende af vognen, men standsede, kiggede på mig med et sammenbidt, ondt ansigt og sagde: “Jeg bor i det rette land og har den rette tro.” Med den salut bevægede han sig i tung gang ned mod den anden ende af vognen. Det var ikke til at vide, om manden var fuld eller sindsforvirret, selv om han nu ikke virkede sådan. Men det var ikke til at tage fejl af, at han mente, at jeg boede i det forkerte land og havde den forkerte tro. Sådan er racismen – et dumt, råt og hæsligt ansigt. Under resten af togturen og mange gange siden hen har jeg tænkt over, hvad der udløste mandens aggressioner, og hvad der lå bag den ondskab, der lyste ud af ham. Var hans opførsel et symptom på, hvad der var ved at ske i firsernes Danmark? Er tolerancetærsklen nu sænket så meget, at folk er begyndt åbent at give udtryk for deres ringeagt for fremmede og anderledes udseende? Er det berømmede danske frisind nu opbrugt? Kan det udstilles som en ubrugelig, gennemhullet myte? Er sandhedens time kommet, da man begynder at kalde

nr. 1 / februar 2012

tingene ved deres rette navn, og da slagordet “Danmark for danskerne” skal vinde gehør og runge ud over riget til tonerne af “Der er et yndigt land”? Jeg må indrømme, at den oplevelse og de spørgsmål skræmmer mig, men jeg er ikke i stand til at besvare dem. Jeg ved, hvad jeg håber på, men jeg kender ikke svarene og er ikke helt sikker på, hvad jeg finder nu, da jeg vender hjem efter ni år for at lede efter dem. Kritik giver fremdrift

Intet er så let som at få lede ved Danmark og danskerne eller for den sags skyld et hvilket som helst andet land og folk. Intet land eller folk er perfekt. Alle har de fejl og mindre pæne sider og træk. Alle har de baggårde og lossepladser, som man helst ikke viser frem for besøgende. Og alle steder har de fuldbårne tåber et særligt talent for at bringe sig selv i fokus og overdøve de mere forstandige. Så meget vigtigere er det at tale ud, at sætte fingeren på de ømme punkter og ikke holde kritikken tilbage af frygt for at såre og fornærme. Det er ikke muligt i alle lande, og ikke alle folk er i stand til at tage det. I den henseende har jeg ingen betænkeligheder med hensyn til Danmark og danskerne. Det er meningsbrydning og åben kritik, der giver fremdrift og skaber mulighed for forandring, ikke tavshed eller lovsange. Når man kritiserer, er der al mulig grund til at argumentere og underbygge så godt, som man kan med eksempler og forklaringer. Kærlighedserklæringer derimod behøver ingen forklaringer. Så jeg tøver ikke med at erklære min kærlighed til Danmark og danskere – det lille land og det lille neurotiske folk. Jeg har ikke længere problemer med de danske vokaler og kan udtale både jøde og jyde uden at blive misforstået. Alligevel kommer jeg ikke udenom, at jeg jo ikke nedstammer fra den jyske muld og kan ikke rigtig synge “I Danmark er jeg født”, selv om jeg altid synger med på sangen. Men jeg håber, at “der har jeg hjemme” stadig er min linje.

Skæbnefortællinger Af Erik Lindsø

Da jeg i 1990’erne var forstander på Rønshoved Højskole, var Samuel Rachlin et par gange indbudt som foredragsholder. Han overnattede på skolen, fordi han også holdt foredrag andre steder i Sønderjylland. En aften kom han tilbage efter at have holdt foredrag i Skrydstrup. Jeg spurgte, hvordan det var gået. “De var bevægede”, svarede Rachlin – med en vis forundring. “Selvfølgelig var de bevægede – det er jo en stærk historie, du fortæller,” svarede jeg. Jeg havde selv hørt Rachlin fortælle historien om rejsen tilbage med et tv-hold til det Sibirien, hvor han tilbragte de første ti år af sit liv. Jeg havde også set programmerne, som hører til de få tv-udsendelser, der bliver stående i erindringen. Det er derfor godt, at Samuel Rachlin nu har samlet en del af disse gode historier i bogform i bogen “Mig og Stalin – og andre essays”. Samuel Rachlin er kosmopolit, og som sådan bliver verden en landsby, som man selv er beboer i. Han boede med sin familie i Washington, mens han havde TV2 i Odense som arbejdsplads. I perioder har han boet i Rusland. Som jøde har han også haft Israel som opholdssted. Nu har han slået sig ned i Umbrien i Italien, men tager til Danmark og Washington, som vi andre tager toget på arbejde. Rachlin har levet et sjældent liv, der har bragt ham rundt mellem flere kulturer, lande og sprog. Derfor har han en vigtig historie at fortælle ind i en dansk dagsorden, hvor vi i disse år

skal lære at forholde os til en verden, hvis befolkninger vil tage bolig i blandt os. Bogen rummer 12 essays. Det ene om Rachlins møde med Danmark og danskerne kan læses i en lettere forkortet udgave i dette nummer af GRÆNSEN. De væsentligste essays i bogen handler om Rusland. Det mest informative og tankevækkende handler om Putins vej til magten og putinismen som Ruslands nye ideologi. Bogen indledes med essayet “Mig og Stalin. Minder og ekkoer”. “Jeg var seks år gammel, da Stalin døde den 5. marts 1953. Mit livs første dødsfald (…) og jeg forstod, det var en meget vigtig begivenhed.” Og senere: “ Der er ikke mange, der har noget at takke Stalin for, men når jeg ser tilbage på min families skæbne, så forstår jeg, at vi er en af de få undtagelser. Vi kunne med fuld ret sige: ’Tak, kammerat Stalin, fordi du deporterede os.’ Jeg tror, det tog nogle år for mine forældre at forstå historiens ironi, og at forvisningen til Sibirien havde reddet deres liv.” Familien Rachlin blev forvist fra deres hjem i Litauen i juni 1941, få dage før nazisternes felttog mod Rusland. Det stærkeste essay er et afskedsbrev til den likviderede russiske journalist Anna Politkovskaja. “Der er meget langt fra vores Vild med Dans-virkelighed til en russisk journalists hverdag, hvor man kan bøde med sit liv for sine ord. Jeg tror ikke, du var vild med dans, (...) men jeg ved, du var vild med sandhed”, skriver Rachlin, og får samtidig skudt en pil ind i en åndsforladt overfladiskhed, som han mener, har præget Danmark siden de fede tider gjorde entré i 1960’erne – og som åbenlyst forstyrrer ham. Det skyldes givetvis, at Samuel Rachlin er en global verdensborger, der brænder for brandpunkter, som ofte rummer en alvor så stor, at den skæbner. Bogen er da også i bedste forstand en række skæbnefortællinger. Vi bærer hver på vores skæbne. Samuel Rachlin demonstrerer, hvordan man gør det til fælles bedste. Samuel Rachlin: MIG OG STALIN – OG ANDRE ESSAYS. Forlaget People’s Press. 304 sider. 249 kroner.

nr. 1 / februar 2012

Tag på højskole

og gå på opdagelse i Sydslesvig Se naturen, mød kulturen og tal med mindretallene. Grænseforeningen og Rødding Højskole arrangerer i fællesskab et kursus om Sydslesvig, der kombinerer foredrag og studieture. Af Erik Lindsø

Sydslesvig er en sagnomspunden landsdel, en politisk slagmark og et kulturelt mødested med en enestående natur. Grænselandet mellem Danmark og Tyskland er rig på det hele. Her fandt nogle af de mest skelsættende begivenheder sted i den moderne danmarkshistorie. Her ligger Nationalpark Vadehavet, der er med på UNESCOs liste over verdens kulturarv, et enestående naturområde kendt for sit rige plante- og dyreliv og for sin barske natur med stormfloder og oversvømmelser. Her møder vi det danske, frisiske og tyske mindretal på begge sider af grænsen og deres fascinerende kultur. Når Rødding Højskole sammen med Grænseforeningen fra 8. – 14. september

afholder kursus om Sydslesvig, kommer du ud i alle hjørner. Det sker på tre heldagsture, hvor du kan se og høre det hele med egne øjne og øren. Det sker under foredrag hjemme på højskolen, hvor man vil diskutere, om der er erfaringer fra kulturmødet i grænselandet, vi kan bruge i forhold til fremtidens udfordringer i en globaliseret verden. Tre heldagsture

Kuset er bygget op omkring tre heldagsture. Efter en introduktion til områdets historie og natur går den første heldagstur til Frisland og Vadehavet med besøg hos det frisiske mindretal – og traditionel frisisk aftensmad. Den anden heldagstur går til Sydslesvig

og det danske mindretal og Anke Spoorendonk, medlem af delstatsparlamentet i Kiel for SSW. Desuden er der besøg i Slesvig Domkirke, Hedeby, Dannevirke, og dagen slutter af på Jaruplund Højskole med foredrag af generalkonsul Henrik Becker-Christensen om dansk sprog og identitet i grænselandet. Den tredje heldagstur går først til Sønderborg med besøg hos det tyske mindretal repræsenteret ved Stephan Kleinschmidt, medlem af Sønderborg Byråd for Slesvigsk Parti, det tyske mindretalsparti i Danmark, og derfra til Duborg-Skolen i Flensborg, hvor der er debatmøde med unge fra det danske mindretal. Dagen ender, hvor det hele sluttede for Danmark, da vi tabte krigen i 1864: på Dybbøl Banke.

nr. 1 / februar 2012

DAGSPROGRAM Lørdag den 8. september

Kl. 15.00: Kl. 16.30: Kl. 19.30:

Ankomst, indkvartering og kaffe. Velkomst og rundvisning v/ forstander Mads Rykind-Eriksen. “Den lange rejse. Et 1000-års drama. Slesvigs historie indtil 1864” v/ Jørn Buch, cand. phil. i historie, lektor ved University College Syddanmark.

Søndag den 9. september

Kl. 9.00: Kl. 9.30: Kl. 14.00: Kl. 19.30:

“Om at tilhøre et folk. Hvad vil det sige at være dansk”. Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen. “Mindretalserfaringer i grænselandet som eksportvare til resten af Danmark – og verden”. v/ Knud-Erik Therkelsen, generalsekretær i Grænseforeningen. “Vadehavets og marskens natur og mennesker” v/ Klaus Melby, naturvejleder og leder af Vadehavscentret. “Så syng da Danmark, lad hjertet tale”. Sang- og fortælleaften v/ Mads Rykind-Eriksen.

Mandag den 10. september

Heldagstur til Frisland og det frisiske mindretal i Sydslesvig Kl. 8.00: Vi kører til Schlüttsiel, hvor vi sejler i 45 minut ter med den lille træfærge Rungholdt til hallig Oland, der ligger fantastisk smukt ude i Vadehavet. Kl. 10.15: På halligen er en hel lille landsby placeret på et varft som beskyttelse mod stormfloderne. Vi hører om livet på halligen og får et levende ind blik i, hvordan friserne i århundreder har klaret sig under disse barske naturforhold. Kl. 12.30: Efter frokost sejler vi tilbage til fastlandet og kører til Risum frisiske mindretalsskole. Kl. 13.45: Her bydes vi velkommen af skoleinspektør Jörgen Jensen Hahn, der også er formand for Friisk Foriining. Han vil vise os rundt og fortæl le om skolen, den frisiske kultur og det frisiske sprog, samarbejdet mellem det frisiske og dan ske mindretal i grænselandet og om Friisk Foriinings formål og virke. Kl. 16: Vi fortsætter en halv times kørsel mod syd, hvor vi kommer igennem det frisiske vadehavs- og marsklandskab og ser Sönke-Nissen-Koog. Vi ender ved Roter Haubarg, en stor frisergård fra 1759, hvor vi får serveret traditionel frisisk mad. Kl. 19.30: Afgang mod Rødding, hvor vi er tilbage til aften kaffe kl. 21.30. Tirsdag den 11. september

Heldagstur til det danske mindretal i Sydslesvig Kl. 7.30: Vi kører til Kiel, hvor vi besøger delstatspar lamentet for Slesvig-Holsten. Kl. 9.30: Vi møder Anke Spoorendonk, der er parlaments medlem for det danske mindretalsparti SSW. Vi ser parlamentet og hører om det danske mindretalspolitiske arbejde.

Kl. 12.15: Kl. 14: Kl.16.15: Kl. 18: Kl. 21:

Efter frokost kører vi nordpå, hvor vi ser Slesvig Domkirke med Bordesholmalteret, berømt for Hans Brüggemanns gigantiske trærelief, der fortæller Jesu lidelseshistorie. Vi fortsætter til Hedeby, vikingetidens mest centrale og markante handelsby ved Østersøen, hvor vi ser museet og går en tur på den gamle halvkredsvold i det smukke landskab med udsigt ud over fjorden. Herfra kører vi til Dannevirke, hvor vi besøger det lille museum og ser det gamle vold-anlæg og en af skanserne fra 1864. Aftensmaden får vi på Jaruplund Højskole, hvor generalkonsul Henrik Becker-Christensen fortæller om dansk sprog og identitet i grænselandet. Afgang mod Rødding. Vi er tilbage kl. 22.30.

Onsdag den 12. september

Heldagstur til Sønderborg, Flensborg og Dybbøl. Kl. 7.30: Vi kører til Sønderborg, hvor vi møder Stephan Kleinschmidt, der er medlem af Sønderborg Byråd for Slesvigsk Parti. Som repræsentant for det tyske mindretal fortæller han om forholdet mellem dansk og tysk i nutidens grænseland. Kl. 10.30: Vi fortsætter til Flensborg, hvor vi ser Isted løven, der for nylig kom hjem til sin rette plads som symbol på det gode dansk-tyske forhold i grænselandet. Bagefter besøger vi Duborg Skolen, det danske mindretalsgymnasium. Kl. 12: Efter frokost møder vi skolens elevambassadø rer, der fortæller om det at være tosproget og en del af et mindretal. Der vil blive rig lejlighed til at diskutere sprog, kultur og identitet med de unge elever. Kl. 13.30: Vi kører nordpå til Historiecenter Dybbøl Banke, hvor centerleder Bjørn Østergaard viser os rundt og bagefter tager os med op på skanserne og slagmarken ved Dybbøl. Vi er hjemme på høj skolen til aftensmad. Kl. 19.30-21.00: Koncert med den internationalt kendte engelske koncertpianist Robin Colvill. Torsdag den 13. september

Kl. 9.00: Fra tysk flygtning til dansk sydslesviger. Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen. Kl. 9.30-12.00: “Nationalstaten som ramme eller symbol?” v/ Nils Arne Sørensen, lic. phil., lektor ved historiestudiet, Syddansk Universitet. Kl. 14.00-16.30: “Dansk kultur i den globale landsby” v/ Finn Slumstrup, forfatter og formand for Grænse foreningen. Kl. 18.00: Festmiddag. Fredag den 14. september

Kl. 9.00:

Morgensamling og afrejse.

500 kr. i rabat

Kurset koster 4.100 kr., men der er 500 kr. i rabat til medlemmer af Grænseforeningen. Udførligt program med tilmeldingsblanket sendes ved henvendelse til Rødding Højskole, tlf. 7484 2284, kontor@rhskole.dk

nr. 1 / februar 2012

BØGER

Af Erik Lindsø

Historier fra Vadehavet

Historier fra det tabte land

Vi har netop fejret Dronning Margrethes 40-års jubilæum som regent. Jens Andersen, forfatter til flere prisbelønnede biografier, bl.a. om H.C. Andersen, har i anledning af jubilæet udgivet “40 år på tronen” – en fængslende historie, der knytter trådene mellem en regent, et familiemenneske, en kosmopolit og en kunstner, der kalder sig “M”. Med udganspunkt i fire årtiers Danmarkshistorie hører vi Dronningens meninger om teknologi, tro, feminisme, flygtninge, kunst, kultur, sprog, sport og meget mere. Vi følger en dronning på officielle rejser i alle verdenshjørner. Bogens røde tråd er en lang række interviews med Dronningen. Men dertil trækker Jens Andersen på som den første nogensinde at have haft adgang til samtlige Dronningens talemanuskripter – ikke kun nytårstalerne, men også taler holdt ved åbninger, jubilæer, mærkedage og – ikke mindst – de 100 statsbesøg, det er blevet til gennem årene. Dertil har han i sin research talt med et væld af de mange, der gennem årene har samarbejdet med Dronningen: Politikere, kunstnere, historikere m.fl. Alt sammen er det med til at tegne portrættet af en søgende kvinde – “M” – som med sit særlige ansvar og sin unikke position i det danske samfund gennem 40 år har deltaget i diskussionen om vores menneskelighed, nationale identitet og nødvendige bidrag til verden uden for Valby Bakke. Det er afgjort en bog, der hæver sig højt over danske mediers vanlige dækning af Dronningens liv og levned.

Gerd Laugesen er indtil videre ukendt som forfatter. Hun er journalist og cand.mag. i Kultur- og Sprogmødestudier. Tidligere har hun udgivet en digtsamling og en reportagebog. Med Hjemsted udgiver Gerd Laugesen en række fortællinger, der tager os med på en vandring langs Vadehavet – fra Blåvands Huk, gennem Sønderjylland, over på den tyske side af grænsen, til Føhr og Sild. En egn og en del af Danmark, hvor der er så fladt, at det virker, som om der er uendeligt højt til himlen. Bogen handler om de mennesker, forfatteren møder på sin vej – og om alt det, de fortæller. Og den ene historie fører videre til den næste. Ud i det ukendte, på tværs af grænser, mens fortid og nutid knyttes sammen. Gerd Laugesen tager til Hjemsted for at finde hjem – og finder Hjemstedgaard, hvor der sidder to små hunde i vinduet og venter på, at deres ejer skal vende tilbage fra havet. Vi andre har ventet på, at en forfatter som Gerd Laugesen kom på besøg. Hjemsted handler om de mennesker, forfatteren møder på sin vej – bl.a. Åens konge, der sejlede så hurtigt ud ad Ribe Å, at han røg op på land. Og Vadehavets Skræk, der jagede rejefiskerne væk fra Lister Dyb. Og friserkvinderne, der er så kloge, at deres mænd simpelthen kalder dem “friserhoveder”. Sælsomme historier får hun fortalt og skriver dem ned – om sindssygehospitalet, den gamle grænsestation i Hviding-Egebæk, om hagekors og knæpkager, det sønderjyske kaffebord og meget mere fra livet i grænselandet. Det er fortrinlige historier om en udkant, der i den litterære fortælling placeres midt i Danmark.

Hvem var den københavner, der så gerne ville være godsejer, at han tørlagde Nordjyllands største sø i 1881 for at kunne bygge sig en herregård? Er det rigtigt, at godsejer Flemming Juncker gik konkurs med Overgård Gods i 1981, fordi han kastede sig ud i omfattende landvindingsarbejder ved Mariager Fjord uden at ville have statsstøtte? Levede der virkelig vilde sumpskildpadder på Løjt Land i Sønderjylland så sent som i 1959? Sådan kan man blive ved med at stille spørgsmål og give svar. Og det er præcis, hvad Kjeld Hansen gør i et enestående storværk med titlen “Folk & Fortællinger fra Det Tabte Land.” Indholdet vil i to bind præsentere 361 helstøbte fortællinger om de mænd, der formede nutidens danske natur, og om de 361 steder – de udtørrede søer og de gamle inddæmninger – som disse mænd stod bag. Bind 1 er udkommet med 183 historier om Jylland. Sted for sted – rigt og flot illustreret med gamle billeder og kort – berettes der om store håb og gyldne drømme, om visioner, rænkespil og dristig satsning i kampen for at vinde nyt land. Kjeld Hansen er journalist. Han har tidligere for bogen “Det tabte land” (Gads Forlag) modtaget Dansk Forfatterforenings fagbogspris for bogens faglige og litterære kvaliteter. Det er kvaliteter, som Kjeld Hansen storslået udfolder på ny. Det store værk kan læses fra ende til anden, men kan også bruges som opslagsværk.

Jens Andersen: M – 40 ÅR PÅ TRONEN. Lindhardt & Ringhof. 508 sider illustreret. 400 kr.

Gerd Laugesen: HJEMSTED. Historier fra Vadehavet. Forlaget Tiderne Skifter. 276 sider. 279 kr.

Historier om dronning “M”

Kjeld Hansen: FOLK OG FORTÆLLINGER FRA DET TABTE LAND. Forlaget BæreDygtighed. Bogen udkommer i to bind på i alt 1600 sider. Bind 1 er i stort format på 832 sider og illustreret med 350 kort og mere end 2000 fotos. 499 kr. vejl. Læs mere på www.dettabteland.dk

nr. 1 / februar 2012

giver deres

ve som mindreta

s nleben Interview

nd der deutschen

retallene Stemmer fra mind iten den Minderhe Stimmen aus

liv gennemført g og det tyske

Stimmen aus den Minderheiten

n jeder für sich eine in macht das Leben

Stemmer fra mindretallene

ISBN 978-87-89178-81-3 ISSN 1397-4343

Stimmen aus mindretallene En savnet bog med historier om hverdagslivet i mindretallene havner på gulvet mellem to stole: journalistik og videnskab. Der er udkommet en bog med 29 interviews med helt almindelige medlemmer af det danske og det tyske mindretal syd og nord for grænsen. Interviewene er lavet af Flemming Nielsen, nu pensioneret, men mangeårig grænselandsmedarbejder ved Danmarks Radio. Teksterne er gengivet i det sprog, som blev benyttet – dansk eller tysk. Bogen afsluttes med en kortfattet videnskabelig, konkluderende analyse af dr. phil. Lars Henningsen fra Studieafdelingen i Flensborg og historiker og arkivar Frank Lubowitz fra det tyske mindretals arkiv og forskningsafdeling, der også er redaktører på bogen. Bogen burde være en lækkerbisken for alle elskere af grænselandet – ikke mindst fordi projektet har haft til hensigt ikke at dreje sig om ledere i de to mindretal, men om helt almindelige mindretalsmedlemmer, hvis stemmer vi for sjældent hører. Læser man interviewene enkeltvis, er der også mange gode og interessante betragtninger om at leve i et mindretal. Men bogen er problematisk af flere årsager. De videnskabelige redaktører har udvalgt interviewpersonerne og fastlagt de spørgsmål, som har styret Flemming Nielsen. Men projektet kommer til at halte, fordi man engagerer en traditionel uddannet journalist til at lave videnskabelige interviews. Det videnskabelige interview er en genre ganske for sig selv, som almindelige journalister ikke er bekendte med – og tydeligvis heller ikke Flemming Nielsen. I det journalistiske interview går man efter nerven i personen. Her handler det om ’den gode historie’. Det videnskabelige interview arbejder helt anderledes og opstiller f.eks.

hypoteser, som skal afprøves, og formålet er overordnet at indsamle empirisk materiale. Denne forskel på de to interviewgenrer er desværre ikke blevet afstemt. Flemming Nielsen prøver at arbejde, som han er bestilt til. Bogen er en sammenskrivning af 800 sider båndudskrift. Det er almindeligt ved det videnskabelige interview, men sådan ville Flemming Nielsen givet ikke have arbejdet, hvis han var bestilt til at lave en bog med 29 journalistiske interviews. Så havde han forberedt sig anderledes og stillet bedre spørgsmål og herved journalistisk set fået bedre svar. Efter optagelserne giver Flemming Nielsen barnet fra sig og overlader den videre bearbejdning til Henningsen og Lubowitz. Det må have været smerteligt for journalisten, men helt almindeligt for videnskabsmanden, for i det videnskabelige interview er det ham, der anvender materialet videre. Problemet er blot, at Flemming Nielsen ikke afleverer videnskabelige interviews, og videnskabsmanden kan derfor ikke udføre sit arbejde. Dette misforhold er Henningsen og Lubowitz givetvis opmærksomme på, da de sidder med materialet. Måske derfor kalder de i flæng Flemming Nielsens optagelser ’samtaler’ og ’interviews’, hvor ’samtaler’ dækker over det almindelige, journalistiske interview, som kan være interessant læsning for lægmand, men ofte uanvendelig dokumentation for forskeren. Måske er det derfor, at den videnskabelige bearbejdning af det store interviewmateriale – det virkelige interessante i processen – ender med kun at fylde blot syv sider.

Det tjener bogen til ære, at den ikke udgives som videnskabeligt arbejde – om end det var hensigten. Men når nu projektet væltede, var der kommet en bedre bog ud af det, hvis redaktionen havde taget konsekvensen og overladt til Flemming Nielsen at færdigskrive interviewene. Så havde vi måske fået en journalistisk nerve ned i skriften og en journalistisk redigering, der havde givet materialet en større læseværdighed. Ligesom vi havde sluppet for mange åbne spørgsmål – a la “Vil du fortælle lidt om dit forhold til mindretallet før og nu?”. Henningsen og Lubowitz forstår sig åbenlyst ikke på en journalistisk bearbejdning, hvorfor de medtager alt for mange uinteressante spørgsmål og svar. Havde man givet os en journalistisk fortælling om mødet med 29 hverdagsmennesker fra de to mindretal, havde det også været naturligt at lade bogen udkomme på både dansk og tysk. Nu er den forbeholdt de få, der magter begge sprog. Det er synd for idéen og det store materiale, at man sætter sig mellem to stole: journalistik og videnskab. Man skulle helhjertet have opgivet videnskabsdelen og lanceret bogen som folkelig oplysning og formidling – og vi havde helt sikkert fået en fortrinlig og savnet bog om mindretallene. Stemmer fra mindretallene – Stimmen aus den Minderheiten. En interviewbog – Ein Interviewbuch. Interviews: Flemming Nielsen. Redaktion: Lars N. Henningsen/Frank Lubowitz. Bogen er en del af forskningsprojektet “Mindretalsliv”. 381 sider illustreret. 198 kr. el

nr. 1 / februar 2012

therkelsens hjørne

I åndelige spørgsmål skal der være frihed! I mine år som forstander på Højskolen Østersøen i Aabenraa lærte jeg meget i mødet med tyske lærere og tyske elever. En af erfaringerne var, at når danskere og tyskere mødes, så ligner vi hinanden så meget, at vi nemt drager den fejlagtige konklusion, at vi også orienterer os efter de samme kulturelle koder. Der er bare lidt sprog til forskel – tror vi. Vi kan let forfalde til det synspunkt, at danskere og tyskere har samme grundholdning til mindretal og mindretalsbeskyttelse. Men sådan er det ikke nødvendigvis – bl.a. fordi vi har Grundtvig til forskel. Han skrev i 1832 i indledningen til Nordens Mytologi: “Frihed lad være vort løsen i Nord, frihed for Loke så vel som for Thor, frihed for ordet i verdenen på ny”. I disse få linjer forankres det frihedssyn, som gør, at vi i Norden har en dybere respekt for mindretal, om de så er sproglige, nationale, pædagogiske, religiøse eller politiske, end i noget andet område i verden. I åndelige spørgsmål skal der være frihed! Meget tyder på, at det grundtvigske frisind er tørret noget ind i Danmark gennem de senere år. Det samme er ikke sket i Slesvig-Holsten, fordi Grundtvigs tanker er knyttet til det danske sprogområde og derfor ikke har præget tysk kultur. I Tyskland har man et andet og mere snævert kultursyn, der bl.a. også betyder, at det offentlige ikke støtter kulturelle aktiviteter nær så bredt, som vi kender det i Danmark og Norden. Der har gennem de seneste måneder været udfoldet store anstrengelser for at forklare politikere i Berlin og Kiel, hvorfor den ensidige besparelse over for det danske mindretals skolevirksomhed er urimelig. En lignende situation havde vi

under en SPD-ledet regering i 1990’erne, der heller ikke respekterede ligestillingen. Den manglende ligestilling er altså ikke partipolitisk begrundet, men snarere begrundet i en generel manglende respekt for mindretalsrettigheder i Tyskland. Vi har i Danmark en stor udfordring i at fastholde det grundtvigske frihedssyn, som er en af de væsentlige begrundelser for støtten til det danske mindretal i Sydslesvig – og i øvrigt støtten til det tyske mindretal i Nordslesvig. Men udfordringen er endnu meget større i Slesvig-Holsten, hvor det grundtvigske frihedssyn er ukendt. Hvem tager sig af den åbenlyst nødvendige oplysning i Slesvig-Holsten? Det gør først og fremmest SSW, det danske parti. Men burde SSF, Skoleforeningen og de øvrige danske organisationer ikke udvikle en målrettet oplysningsindsats om nationale mindretal og mindretalsrettigheder over for den slesvig-holstenske flertalsbefolkning, som kender lige så lidt til nationale mindretal, som vi gør i Danmark? Det kunne eventuelt ske i samarbejde med det tyske mindretal i Nordslesvig, som også ved noget om, hvad “Frihed for Loke så vel som for Thor” betyder. Det handler ikke om at fremme det danske på bekostning af det tyske eller omvendt. Det handler om gensidig respekt og ligestilling og retten til at være forskellig. Frihed for Loke så vel som for Thor. Og hvis ikke flertallet i den slesvig-holstenske befolkning vil anerkende det, ja så må mindretallet forsøge at gøre endnu mere ved det. Lige som vi gør i Danmark. Knud-Erik Therkelsen

kalender Februar

11/2 Formandsmøde i Jystrup ved Ringsted. 25/2 Grønlandsk temadag på Nordisk Informationskontor, Flensborg. Udstilling med Linda Riber åbner. 28/2 Ordinært møde i Sydslesvigudvalget. Marts

3/3 Formandsmøde i Grænseforeningen i Middelfart. 3/3 SSW afholder ekstraordinært landsmøde op til landdagsvalget den 6. maj. 6/3 Fælleslandboforeningens årlige generalforsamling. 21-23/3 Afgangselever fra DuborgSkolen og A.P. Møller Skolen besøger København. April

17/4 Ordinært møde i Sydslesvigudvalget. 19-21/4 Lokalforeningernes Dybbølmærkesalg. 21/4 Grænseforeningens bestyrelse afholder møde. Maj

6/5 Landdagsvalg i Slesvig-Holsten. 12/5 Grænseforeningens Sendemandsmøde på Vingsted Centret. 13/5 Dansk Kirke i Sydslesvig afholder den årlige kirkedag. 17-20/5 Federal Union of European Nationalities afholder årsmøde i Moskva. Juni

8-10/6 Sydslesvigske årsmøder. 14-17/6 Folkemøde på Bornholm. 20-21/6 Sydslesvigudvalgets årlige besigtigelsestur i Sydslesvig. 22/6 Flensborg Avis afholder sin årlige generalforsamling. Hotel des Nordens. 29/6 Afskedsreception for Lars Henningsen, Dansk Centralbiblioteks Forskningsafdeling. 30/6 Første udrejse for Sydslesvigske Feriebørn.

nr. 1 / februar 2012

lokalforeninger

LANDSINDSAMLING TIL FORDEL FOR DYBBØL MØLLE Dybbøl Mølles stadige kamp mod forfald har fået Grænseforeningen til at lancere en landsindsamling, der skal sikre det nationale symbols vedligeholdelse. 5 mio. kr. d. 18. april 2014

4 mio. kr.

Grænseforeningens lokalforeninger har indtil nu bidraget med 21.000 kr. 75 personer har lavet en aftale om betaling af et fast månedligt beløb. Vil du støtte vedligeholdelsen af Dybbøl Mølle?

Der er forskellige muligheder for at støtte landsindsamlingen til fordel for Dybbøl Mølle: 3 mio. kr.

2 mio. kr.

1 mio. kr.

386.000 kr. pr. 25. januar 2012

• Indbetale et beløb til gironum mer 10943507 (benyt kortart 01) • Sende en sms til 1414 og donere enten 50, 100 eller 150 kr. ved at skrive teksten DYBBØL50, DYBBØL100 eller DYBBØL150. Det koster normal trafiktakst at donere. Alle indbetalte beløb formidles videre til Dybbøl Mølle. Det er Grænseforeningens mål inden 150-års jubilæet for Slaget på Dybbøl i 2014 at indsamle 5 mio. kr. til en fond, der kan give det fornødne årlige afkast på 250.000 kr. til den løbende vedligeholdelse.

Lokalforeningerne Arrangementer sendes til Claus Jørn Jensen på graenseforeningen@privat.dk eller til Åbenråvej 22, 6400 Sønderborg. Næste nummer af GRÆNSEN udkommer 13. april. Arrangementer, der ønskes medtaget i dette nummer, skal være Claus Jørn i hænde senest tirsdag 20. marts

SYDDANMARK Aabenraa 8. marts kl.19:30. Mariegade 20, Flensborg. Vi overværer opførelsen af “Cabaret – The musical” som bygger på C. Isherwoods roman “Good bye to Berlin” (“Farvel til Berlin”). Stykket henvender sig også til unge. Billetter á 75 kr. kan købes hos Poul Erik Weber, Klosterkløften 20, Kruså, tlf. 7467 1791. E-post:peweber@mail.tele. dk. Evt. ønske om kørelejlighed kan også ske til Poul Erik Weber. Almind og Viuf 3. april kl.19:00. “Svinget”, Hechtsvej 5A, 6052 Viuf. Generalforsamling med dagsorden ifølge vedtægterne. Kaffebord. Ejby-Asperup og omegn 14. februar kl. 14.30. Ordinær generalforsamling hos Trine Bang Andersen, Nymarksvej 12, 5591 Gelsted. Fredericia og omegn 28. februar kl. 16:00. “Cabaret – The Musical”. Turen udgår med bus fra Vejle (Borgvold/Gammelhavn v. Posthuset) kl.16.00 med opsamling i Kolding (Rutebilstationen) kl.16.30. Den medbragte mad spises på teatret, hvor der kan købes drikkevarer. Pris for transport og entré: 225 kr. Platte 50 kr. kan bestilles ved tilmel-

ding, der skal ske til gunhild. pedersen@gmail.com, tlf.: 7592 6082, mobil 4040 6082 senest 28. januar, 2012. 14. marts kl. 19:30. Generalforsamling.Trinitatis Sognegård, Danmarksgade 61. Efter generalforsamlingen fortæller Gunhild Pedersen og Marie Fink-Nielsen om Kreds 20 og SSF’s tur til Sorbien. Kaffebord, spillemandsmusik og fællessang. Grindsted-Billund 8. marts kl. 19:30. Ungdomsgården, Østergade 16, 7200 Grindsted. Foredrag af Lisbet Mikkelsen Buhl og generalforsamling. Foredraget handler om sprog og tosprogethed i Sydslesvig. “Ud over at være pædagogisk konsulent ved Skoleforeningen, hvor jeg arbejder med målsætninger i forhold til sprog og læsning, er jeg også formand for Sprogforeningen i Sydslesvig. Så sprog og sprogarbejde er helt klart mine kerneområder”. Haderslev Vesteramt 23. februar kl. 19:30. Det lille Teater i Flensborg. Cabaret er en musical baseret på Christopher Isherwoods roman “Goodbye to Berlin”. Bustider: se annonce i ugeaviser. Pris ca. 185 kr. inkl. kaffe. Tilmelding senest 5. februar til Grethe Hindhede tlf. 7487 1189 eller mail: hindhede@os.dk. I samarbejde med Foreningen Norden Frøs-Haderslev. 26. marts kl. 19:30. Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole. Årsmøde og generalforsamling. Taler: landdagsmedlem for SSW Anke Spoorendonk: “Aktuelle betragtninger om valget og valgkampen i Sydslesvig! Hvordan er fremtidsvisionerne for det danske mindretal?” Der er Landdags-

nr. 1 / februar 2012

lokalforeninger valg d. 6. maj. Kom og hør Anke Spoorendonks bud på fremtiden for det danske mindretal. Efter årsmødet er der generalforsamling i de to foreninger.

Generalforsamling med dagsorden ifølge vedtægterne. Kaffe med boller og lagkage. Efter kaffen fortæller Albert Højgaard om grænsestenene fra år 1864.

3. april kl. 19:00. Besøg på Dansk Klokkemuseum og Sønderjysk Skolemuseum i Over Lerte, Farrisvej 12, Sommersted. Museumsfolkene vil vise rundt og fortælle om stederne. Herefter er der dækket op til Sønderjysk kaffebord. Pris for rundvisning og kaffebord kr. 100. Tilmelding til Else Petersen senest onsdag den 28. marts på tlf: 7455 2388 eller mail: elsebentp@gmail.com. Samarbejde med Foreningen Norden.

Nyborg og omegn 28. marts kl. 19:30. Udstillingsbygningen Anders Draghes gård (hjørnet af Adelgade/Kongegade). Efter generalforsamlingen vil fhv. skoleinspektør ved Chr. Paulsen skolen i Flensborg, Jens Erik Salomonsen, fortælle om Istedløven. Kaffebord med hjemmebag fra det sønderjyske kaffebord. Kr. 20.

Haderslev Østeramt 26. marts kl. 19:30. Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole. Årsmøde og generalforsamling. Taler: landdagsmedlem for SSW Anke Spoorendonk: “Aktuelle betragtninger om valget og valgkampen i Sydslesvig! Hvordan er fremtidsvisionerne for det danske mindretal?” Der er Landdagsvalg d. 6. maj. Kom og hør Anke Spoorendonks bud på fremtiden for det danske mindretal. Efter årsmødet er der generalforsamling i de to foreninger. Kerteminde og omegn 20. marts kl. 19:30. Mødestedet, Strandvejen 10, Kerteminde. Generalforsamling. Efter generalforsamlingen vises Carl C. Christiansens dejlige naturfilm “Livet i marsklandet”. Filmen sætter især fokus på fuglelivet i Tøndermarsken. Den smukke ledsagemusik er komponeret af den sønderjyske jazzmusiker Valdemar Rasmussen. Kolding og omegn 7. marts kl. 19:00. Kvarterhuset, Junghansvej 121, 6000 Kolding.

29. marts kl. 14:00. Udstillingsbygningen Anders Draghes Gård (hjørnet af Adelgade/Kongegade). Der vil på generalforsamlingsaftenen samt i de følgende dage være en stor udstilling om Grænseforeningen i udstillingslokalerne. Officiel åbning ved anden viceborgmester Kaj Refslund. Ved åbningen serveres udvalgte ting fra det sønderjyske kaffebord. Udstillingens åbningstider: 29. -30. marts kl. 11–16 og 31. marts kl. 11-14. Denne dag vil udstillingen blive suppleret med besøg af en af de danske bogbusser fra det danske bibliotek i Flensborg. Gratis adgang. 14. april kl. 8:00. Vi starter fra Havnen i Nyborg (gl. Vejerbod Vesterhavnen) kl. 8.00. Der serveres kaffe og rundstykker på vej til Flensborg. Med velforberedt guide køres der fra Nyborg gennem Sønderjylland til Flensborg. På Duborg-Skolen spises den medbragte madpakke (drikkevarer kan købes på stedet). Efter frokost byvandring i Flensborg med lokal guide, bl.a. med besøg ved Istedløven på den gamle kirkegård i Flensborg. Herefter køres til slottet Lyksborg, der er en væsentlig del af Danmarks og

kongehusets historie. Aftensmad på Holbøl Landbohjem med gammeldags oksesteg og hjemmelavet is. Forventet hjemkomst ca. kl. 20.30. Pris pr. person kr. 500. Tilmelding senest 1. april på tlf. 40 16 35 71. Tag gerne venner og bekendte med. Svendborg og omegn 12. marts kl. 19:30. Sct. Jørgens Sognegård, Brydegårdsvej 15 i Svendborg. Forhenværende borgmester Poul Erik Weber og medrejsende Knud Rasmussen fortæller om en tur fra Moskva til Beijing med den transsibiriske jernbane. Efter foredraget afholdes den årlige generalforsamling. Kaffe med brød kr. 50. Tilmelding til Minna Bøgebjerg senest den 5. marts på telefon 6225 2223 eller på mail: grothdam@mail.dk Sydvestjylland 14. april kl. 10:00. Vi tilbyder i samarbejde med DSUK i Ribe Stift en spændende kirkevandring i Husum-området for alle interesserede. Deltagerne sørger selv for transport, og vi mødes på parkeringspladsen ved Hatstedt kirke (lige før indkørslen til Husum), og her står fhv. overlærer Anders Schaltz Andersen klar til at være vores guide resten af dagen. Efter besøget i Hatstedt skolekirke kører vi til Husum, hvor vi ser Mariekirken. Vi ser også den danske kirke i Husum. Kl. 12 middag i Husum, pris ca. 100 kr. Derefter tager vi til Frederiksstad, hvor vi skal se Mennonitterkirken. Turen afsluttes med besøg i den gammelkatolske kirke på Nordstrand Sankt-Vincens kirken, der ligger ved Oldenbøl. Tilmelding senest 9. april til Grænseforeningerne i Sydvestjylland v/Ib Ansgar Jensen. Telefon 75 14 47 55 eller mail: ansgar@esenet.dk

Sønderborg 22. maj 2012 kl. 8:00. Årets Sydslesvigtur, sejlturen på Kielerkanalen, er nu programsat. Pris for bus, sejltur med stor buffet og kaffebord ombord bliver 500 kr. Ikke alkoholiske drikke er med i prisen, alkohol betaler man selv. Turen er handicapvenlig. Tilmelding til Kirsten Fanø på mobil 61778515 eller pr. mail kifanoe@ gmail.com. Der er plads til 50 deltagere. De næste kommer på venteliste. 21. februar kl. 16:00. Folkehjem, Åbenrå. På 150-årsdagen for H.P. Hanssens fødsel afholdes i samarbejde med H.P. Hanssens Mindefond, Historisk Samfund og Sprogforeningen et arrangement til minde om H.P. Hanssen. Der vil i løbet af eftermiddagen være forskellige korte foredrag. Kaffe og middag med menu fra H.P. Hanssens tid. Nærmere i pressen og på mail. 28.april 2012 kl. 14:00-17:00. Fællesarrangement de sønderjyske Grænseforeninger. Billedsalen, Folkehjem, Åbenrå. Museumsinspektør Inge Adriansen vil ud fra Den nationale Portrætsamling i Billedsalen holde foredrag med titlen “En fortælling om politikere, bladfolk, abgebrokkene lærere og nogle få kvinder”. Kaffe/te med brødtorte og musikalsk underholdning ved “Ront o e Gulv” fra Als. Pris: 100 kr. Tilmelding senest tirsdag 17. april til Kirsten Fanø tlf: 8819 3300 eller mail: kifanoe@gmail.com Tønder 21. februar kl. 19:30. Emmerlev Klev. Båltale ved kommunaldirektør Svend Erik Møller, Tønder. Efterfølgende kaffebord på Hohenwarde. Arrangeres sammen med Lokalhistorisk Forening i Højer.

nr. 1 / februar 2012

22. maj 2012 kl. 8:00. Årets Sydslesvigtur, sejlturen på Kielerkanalen, er nu programsat. Prisen for bus, sejltur med stor buffet og kaffebord ombord bliver 500 kr. Ikke alkoholiske drikke er med i prisen, alkohol betaler man selv. Turen er handicapvenlig. Tilmelding til Kirsten Fanø på mobil 61778515 eller pr. mail kifanoe@ gmail.comNB. Der er plads til 50 deltagere. De næste kommer på venteliste. Vamdrupegnen 12. marts kl. 19:30. Kirkehuset, Vestergade 53, 6580 Vamdrup. Efter generalforsamlingen vil Lars Gregers Hansen fortælle om de tyske flygtninge i Kolding fra 1945-1949. Kreds 20 Vejle Lørdag 6. oktober. Det er uforståeligt, at det dansk-tyske område mellem Kongeåen og Ejderen ofte nævnes som et udkantsområde, når der ved at udbygge samarbejdet over grænsen bør kunne skabes et vækstområde. Vi vil gerne være med til at sætte mere fokus på området, gøre det mere attraktivt at bo og drive virksomhed i området samt få flere turister til at gøre brug af grænselandets attraktioner og faciliteter. Derfor holder Kreds 20 lørdag den 6. oktober 2012 en

Vejle og omegn 19. marts kl. 19:30. Bygningen, Ved Anlæget 14. Generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne. Foreningen er vært ved kaffen. Vejle Vesteregn 10. februar kl. 19.30. Afstemningsdagen fredag aften den 10. februar kl. 19.30. Historiker fra Roskilde Universitet, Claus Bundgaard Christensen, fortæller ud fra bogen “Danskere på Vestfronten 1914-1918”. Afholdes sammen med Egtved Museumsforening, Historisk Samfund for Sydøstjylland og Folkeuniversitetet i Vejle. Bemærk, at adressen er ændret til Højvang, Aftensang 1, 6040 Egtved, i museumsforeningens lokaler. Vi serverer et halvt sønderjysk kaffebord. Kr. 80. 28. februar kl. 16:00. “Cabaret – The Musical”. Omgående tilmelding til rykind@bbsyd.dk eller pr. tlf. 7588 4817. Pris for fælles transport og entre kr. 225. Bussen afgår fra Vejle: Borgvold/Gammelhavn v. Posthuset kl. 16 med opsamling i Kolding, Rutebilstationen kl. 16,30. Platte á kr. 50 kan bestilles ved tilmelding. 29. marts kl. 19:00. Vingsted Mølle, Vingstedvej 58, 7182 Bredsten.

Benny - Livet er ikke det værste man har To 01.03.12 • 20:00 • Egernførde Jes Kruse-Skolen, Hans-Chr.-Andersen-Weg 2 Arr.: SSF FIGAROS

Maskarade - freden er forbi

Sø 04.03.12 • 16:00 • Flensborg Flensborghus, Norderstr. 76 Arr.: SSF i samarbejde med Det humanitære Udvalg

Palle Mikkelborg, Helen Davies, Ayi Solomon Ti 06.03.12 • 20:00 • Flensborg Flensborghus, Norderstr. 76 Arr.: SSF & SdU PAOLO NANI

Paul Morocco & Olé Lø 10.03.12 • 20:00 • Flensborg Stadttheater, Rathausstr. 22 Arr.: SSF

Don Juan To 15.03.12 • 19:30 • Flensborg Introduktion ved Rejner Bogdan, kl. 19 Idrætshallen, Moltkestr. 20c Arr.: SSF

Basix To 22.03.12 • 20:00 • Ladelund Ladelund Ungdomsskole, Karlumer Str. 1

Fr 23.03.12 • 20:00 • Flensborg Flensborghus, Norderstr. 76

Arr.: SSF & SdU

Tchaikovsky Trilogien Sø 25.03.12 • Flensborg 13:00 • Svanesøen 16:00 • Tornerose 20:00 • Nøddeknækkeren Stadttheater, Rathausstr. 22 Arr.: SSF

Billetter online på www.ssf-billetten.de, i SSFs sekretariater, Aktivitetshuset, tlf. +49 461-14408 125 eller ved indgangen

19. april kl. 19:30. Løgumkloster Højskole. Dagsorden i henhold til vedtægterne. Aftenen afsluttes med foredrag ved projektleder Else Christensen Redzepovic, Sønderborg: “At krydse grænser”.

konference i Kongernes Jelling med overskriften “Grænselandets muligheder”. Arbejdsgruppen har inviteret kompetente personer fra både syd og nord for grænsen til at deltage i ét af fire paneler: Kultur og erhverv, trafik, turisme og uddannelse og forskning og politik. Konferencen indledes af generalkonsul Henrik Becker Christensen, Flensborg, og Grænseforeningens formand, Finn Slumstrup, er ordstyrer. Der serveres frokost og kaffe. Alle er velkommen.

ARRANGEMENTER I SYDSLESVIG • MARTS 2012

17. april kl. 19:00. Højer Efterskole. Om krig, og hvad krig gør ved soldaten og hans familie. Foredrag ved læge og forfatter Sven Arvid Birkeland. Arrangeres sammen med Folkeligt Samfund i Højer.

nr. 1 / februar 2012

lokalforeninger Aftenen begynder med et indlæg af Carl Holst om visioner og aktuelle muligheder for Syddanmark, grænselandet og samarbejdet med Sydslesvig. Generalforsamling ifølge vedtægterne. Entre inkl. kaffe/the og brød kr. 50. NORDJYLLAND Aalborg 27. februar kl. 19:00. Nørre Tranders Kirkecenter, Lemvigvej 100, Aalborg Øst. Blandt røvere og godtfolk i Rold skov. Forfatteren og tv-værten Helge V. Qvistorff fortæller muntre historier om livet i Danmarks største skov krydret med Qvistorffs egne lysbilleder. 50 kr. i entré inkl. kaffe. 26. marts kl. 19:00. Hvordan kan vi bruge erfaringerne fra det dansktyske grænseland i forhold til integration? Kom til et dialogmøde og vær med til en spændende diskussion. Det danske mindretal i Sydslesvig lever med to sprog og to kulturer. Det samme gør det tyske mindretal i Sønderjylland, og det har begge parter til fælles med nydanskere, der har en anden etnisk og kulturel baggrund end dansk. Det er Aalborg Grænseforening, der arrangerer mødet med Kulturmødeambassadørerne, som denne dag består af tre unge studerende mellem 18 og 25 år. Kulturmødeambassadørernes hjemmeside: http://ambassador. graenseforeningen.dk/ Hjørring 19. februar kl. 14:00. Sognegården, Sdr. Vråvej, Vrå. Foredrag ved Jens Ringberg, journalist ved Danmarks Radio. Jens vil fortælle om den politiske scene og om sin vej fra Øster Brønderslev til toppen af dansk presse. 23. februar kl. 19:30. Sognegården, Torvet 4, Hjørring. Foredrag ved

CC Jessen, Kvissel. Arrangementet er tilrettelagt i samarbejde med Grundtvigsk Forum i Hjørring. Mariagerfjord 25. februar kl. 10:00. Hadsund Menighedscenter, Kirkegade 8, Hadsund. Om formiddagen er der foredrag ved den kendte fortæller Helge Qvistorff om Himmerland. Kl. 12 frokost. Kl. 13 foredrag ved sognepræst Lone Olsen fra Vesløs: “Folkelighed og frihed”. Højskoledagen er et samarbejde mellem Vive-Hadsund pastorat, Grænseforeningen Mariagerfjord og Foreningen Norden. Tilmelding nødvendig til Vive-Hadsund kirkekontor – tlf. 9857 1096. Pris 150 kr. 26. marts kl. 19:30. “ Højvang”, Hobrovej 62, Hadsund. Dagsorden iflg. lovene. Efter generalforsamlingen fortæller tidl. kriminalkommisær Bent Thomsen om: “Oplevelser fra min tid i politiet.” Aftenen slutter med en DVD med glimt fra 2011 optaget af Søren Laursen. 18. april kl. 19:30. “Højvang”, Hobrovej 62, Hadsund. På Dybbøldagen fortæller tidl. præst Viggo Uttrup om tiden omkring 1864 på baggrund af familiebreve fra dengang. Efter kaffebordet vil vi synge sønderjyske sange. Thy og Mors 22. februar kl. 19:30. Lyngs Idrætsefterskole, Jestrupvej 8, Thyholm. Repræsentanter for Grænseforeningens Kulturmødeambassadører fortæller om deres arbejde og baggrunden for projektet, som er støttet af Integrationsministeriet. Ambassadørerne er unge fra Sydslesvig, Danmark og velintegrerede indvandrere. Mødet er arrangeret i samarbejde med Vinderupegnens Grænseforening

og Skiveegnens Grænseforening. Entre inkl. kaffe: 50 kr. 16. marts kl. 19:30. Hotel Vildsund Strand. Generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne. Efter generalforsamlingen er der offentligt foredrag med leder af Studiesamlingen og Arkivet på Dansk Centralbibliotek i Flensborg, Lars N. Henningsen: “De slesvigske hertuger og det danske kongehus med udgangspunkt i Dronning Caroline Mathildes datter, Louise Augusta”. Pris 100 kr. inkl. kaffe. Viborgegnen 28. februar kl. 19:30. Domsognets menighedshus ved Viborg domkirke. I samarbejde med Grundtvigsk Forening for Viborg og Omegn afholdes der møde med chefredaktør Bjarne Lønborg, Flensborg Avis. Han vil tale over emnet: “At være talerør for det danske mindretal i Sydslesvig”. 27. marts kl. 19:00. Viborg sognegård (beliggende ved siden af domkirken). Aftenens taler er Gunhild Pedersen, formand for Grænseforeningen i Fredericia: “Min sydslesvigske barndom”. Der er fælles kaffebord efter foredraget. MIDTJYLLAND Århus og omegn 14. marts kl. 19:30. Ellevang Kirkes sal, Jellebakken 42, 8240 Risskov. Jørgen Bruun Christensen vil som Grænseforeningens næstformand omtale de senere års forandringer i Hovedforeningen og vurdere dens relationer/forhold til lokalforeningerne. Kaffe/te med brød. 50 kr. Bjerre Herred 13. marts kl. 15:30. Teatertur til “Det lille Teater Flensborg” i

Flensborg. Teatret opfører “Cabaret – The Musical”, som er en musical baseret på Christopher Isherwoods roman “Goodbye to Berlin”. Den amerikanske forfatter Clifford Bradshaw kommer til Berlin i slutningen af 1920’erne. Han flytter ind på frøken Schneiders pensionat, hvor han møder den engelske kabaretsanger Sally Bowles. Hurtigt forelsker de sig i hinanden, og alt synes lyst. Afgang kl. 16.15 fra parkeringspladsen ved Superbrugsen, Bytorvet, Hedensted. Turen arrangeres i fællesskab med Grænseforeningen for Horsens og omegn. Middag og indkøb ved grænsen. Hjemkomst til Hedensted kl. ca. 23.30. Pris max. 350,- kr. (afhængig af deltagerantal).Tilmelding senest 15. februar (af hensyn til bus) til Jørgen Larsen, tlf. 75 68 73 03, eller e-mail: JL8783@turbopost.dk 17. april kl. 19.00. Forhåndsorientering om generalforsamling. På grund af flytning af generalforsamling fra Grønlangkålsmødet i januar 2012 afholdes der generalforsamling den 17. april kl. 19.00 på Vrigsted Efterskole. Der udsendes senere særskilt vedtægtsbestemt mødeindkaldelse og dagsorden herfor. Til denne generalforsamling vil det være af afgørende betydning for foreningens fortsatte virke, at der opstilles et antal nye kandidater til bestyrelsen. Hammerum herred 18. april kl. 19:30. Generalforsamling. Herning Friskole, H. C. Ørsteds Vej 68. DIN Grænseforenings skæbnedag. Grænseforeningen kan kun føres videre, hvis der møder personer op, der vil indgå aktivt i styrelsen. Der skal nok påregnes fire personer til denne opgave. De to i styrelsen,

nr. 1 / februar 2012

Viggo Brusen, kasserer/næstformand, og Carsten Dalgaard, formand/sekretær, håber på et solidt fremmøde. Horsens og omegn 13. marts kl. 15:00. Teateret i Flensborg spiller forestillingen “Cabaret – The Musical”. Afg. Horsens Rutebilstation kl. 15.00 og opsamling i Hedensted og ved D.T. C. i Hornstrup. Pris ca. 350 kr., der dækker transport, middag og teaterbillet. Turen arrangeres i samarbejde med Bjerre Herred. Tilmelding til Svend Bonefeld på tlf. 7561 6411. 25. april kl. 19.30. Generalforsamling i Grænseforeningen for Horsens og omegn i Klostergården. Kreds 21 Ringkøbing amt 26. marts kl. 18:00. Laugesens Have, Knivsbækvej 13, 6920 Videbæk. Tilmelding direkte til kredsformanden. Alle menige medlemmer af grænseforeningerne i det tidligere Ringkøbing Amt er meget velkomne. Randers og omegn 22. februar kl. 19:30. FOF, J.V. Martins Plads. Søren Ryge er vokset op på en lille, dansk skole i Sydslesvig i landsbyen Agtrup, lidt syd for Tønder. Søren Ryges far var skoleleder. Sproget var dansk. Alt andet foregik på sønderjysk, plattysk og højtysk, og derfor talte Søren Ryge alle fire sprog i sin barndom og behersker dem stadig. Dette er emnet for aftenens foredrag. Bliver der tid tilovers, skal vi naturligvis også høre nogle eksempler på det, Søren Ryge er mest kendt for: at fortælle historier om helt almindelige mennesker. Arrangeres i samarbejde med FOF i Randers. Entrè for medlemmer 50 kr. Andre 90 kr.

26. marts kl. 19:30. Helligåndshuset, lille sal. Elevambassadørerne fortæller om at være ung i grænselandet. Elevambassadørprojektet er et samarbejde mellem DuborgSkolen i Flensborg, A.P.Møller-Skolen i Slesvig og Grænseforeningen. Formålet er at sende sydslesvigske elever ud til danske skoler og foreninger for at formidle viden om det danske mindretal i Tyskland. De unge tager udgangspunkt i deres personlige historier. Historierne er gode afsæt til at snakke om kulturmøder, identitet, fordomme. 11. april kl. 19:30. Fritidscentret, kælder, sal 1 (indgang fra Vestergade el. Tørvebryggen). Foreningen serverer kaffe og te med brød. Herefter fortæller lektor i historie Svend Hill-Madsen, Randers. Ringkøbing og omegn 21. februar kl. 19:30. Aktivitshuset, Grønnegade. Forfatter Claus Engstrøm har boet i Vrist og samlet underfundige vestjyske historier, bl.a. i bogen “Tre engle og en tung krabat”. Har været universitetslektor i Bergen, journalist og gymnasielærer i Lemvig. Incl. kaffe 75 kr. I samarbejde med Folkeuniversitetet. 8. marts kl. 19:30. Vestjysk Banks mødelokale (indgang fra Mellemgade). Bent Anthonisen har skrevet en række bøger med historiske emner fra vor egen tid samt været med på Gert Normans dykkerekspeditioner, lavet dokumentarfilm og forsket i egnens fortid. Hans medrivende fortællestil gør, at hans “Dramatiske begivenheder” er spændende. Inkl. kaffe 75 kr. I samarbejde med Folkeuniversitetet. Silkeborg-Hammel og omegn 5. marts kl. 18:30. Medborgerhuset. Folketingsmedlem fra Silke-

borg Mads Rørvig (V) fortæller om sin forståelse af det danske mindretals vilkår i Sydslesvig. Mads Rørvig er ung, og det bliver spændende at høre, hvordan unge mennesker ser på vore nationale mindretal. Pris for kaffe/ the med brød 50 kr. Skanderborg og omegn 20. februar kl. 18:00. Kirkecentret ved Skanderup Kirke. Vi inviterer på sønderjysk grønlangkål med tilbehør, hvorefter biskop Kjeld Holm vil holde foredrag med titlen “Det lukkede og det åbne – en sønderjysk barndom på godt og ondt!” Tilmelding til Doris Nielsen tlf. 8657 1361 senest onsdag den 15. februar. Entré inkl. spisning 100 kr. 7. marts kl. 19:30. Kirkecentret Højvangen. Årets første sangaften under ledelse af Johan Herold og under medvirken af lokale kor. Entré inkl. kaffe/te og kage 30 kr. 16. april kl. 19:30. Kirkecentret ved Skanderup Kirke. Vi forventer deltagelse fra vor venskabsforbindelse i Skovlund-Valsbøl, og der vil efter kaffen være musikalsk underholdning med danske sange sunget af Anna Wendel til akkompagnement af Poul Bejlum. Skiveegnen 22. februar 2012. Se under Thy og Mors. 7. marts kl. 19:30. Skive Bibliotek. Forfatter og redaktør af Grænsen Erik Lindsø: “Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder”. Kaffe. Pris 90 kr. Samarbejde med Skive Bibliotek. Alle er velkomne. 29. marts kl. 19:00. Resen Sognehus. Tidl. organisationskonsu-

lent Johan Herold synger med os. Pris 65 kr. Skjern-Tarm-Videbæk Egnen 31. marts kl. 14:00. Brejninggård Efterskole, Brejninggårdvej 12, 6971 Spjald. Forstander Allan Larsen vil fortælle og vise os skolen. Derefter er der generalforsamling og kaffebord. Efter kaffen viser vi et diasshow om året, der gik. Vore venner fra Ladelund deltager i generalforsamlingen og orienterer bagefter om, hvad der sker i de danske foreninger der. Vinderupegnen 28. marts kl. 18:30. Vinderup Realskole. Aftenen starter med fælles grønlangkålspisning, derefter generalforsamling og til sidst holder gymnasielærer Johannes Kolfhaus fra Hamburg et foredrag med titlen: “Sine naboer vælger man ikke selv. Man har dem”. Modeller for samliv i grænseregioner. Tilmelding senest 14. marts til Anders Andersen, tlf. 97 85 11 41 eller Ingrid Kjærgaard, tlf. 97 44 83 80. Pris for hele aftenen 100 kr. alt iberegnet. Og apropos foredragets titel: Tag naboen med! SJÆLLAND Dianalund og Stenlille 22. februar kl. 19:30. Degneparken i Dianalund. Adjunkt Per Højland beretter om et konfliktfyldt grænselandsforhold. 18. april kl. 19:30. Generalforsamling i Degneparken i Dianalund. Efter generalforsamlingen vil Esther Hancock fortælle om sin tid i Sydafrika. Guldborgsund 20. februar kl. 19:00. Kulturforsyningen, Voldgade 1 i Nykøbing Falster. Forhenværende lektor ved katedralskolen, Henning

nr. 1 / februar 2012

lokalforeninger Due-Hansen, vil fortælle om sit besøg i de danske menigheder i Argentina! Besøget var arrangeret af Det Mellemkirkelige Stiftsudvalg i samarbejde med Den Danske Kirke i Necochea i Argentina. Alle er velkomne. 5. marts kl. 19:00. Kulturforsyningen Voldgade 1 i Nykøbing Falster. (ligger ved krydset Voldgade-Tværgade). Ordinær generalforsamling med dagsorden ifølge vedtægter. Foreningen har nu været sammensluttet tre år, og formand Anders Larsen vil fortælle, hvad der er sket i året løb. Efter generalforsamlingen vil forhenværende direktør i Grænseforeningen Niels Henriksen holde foredrag om “Konger og hertuger i Sønderjylland”. Alle er velkomne. 16. april kl. 19:00. Kulturforsyningen Voldgade 1 i Nykøbing Falster. Sammen med Grænseforeningen Nordfalster arrangeres foredrag. I 2008 tog Mette Grønnegaard og Hans Jørgen Møller springet fra deres gode journalistiske arbejdspladser i hhv. Danmarks Radio og på Politiken for at blive forstanderpar på Højskolen Marielyst. Alle er velkomne. Gørlev og Høng 20. februar kl. 15:00. LOF´s lokaler, Elmegade 19 Kalundborg. Tidligere direktør i Grænseforeningen, Niels Henriksen, holder kursus om Sønderjyllands historie. Tilmelding til LOF eller til formanden på telefon 5825 0258. 27. februar kl. 15:00. LOF´s lokaler, Elmegade 19 Kalundborg. Tidligere direktør i Grænseforeningen Niels Henriksen holder kursus om Sønderjyllands historie. Tilmelding til LOF eller til formanden på telefon 5825 0258.

6. marts kl. 19:30. Generalforsamling på Høng Gymnasium, Hovedgaden 2, Høng Foredrag efter generalforsamlingen ved Hanne Brandt, Reerslev: “En dansk sydslesviger i Hitlers hær”. 12. marts kl. 15:00. LOF´s lokaler, Elmegade 19 Kalundborg. Tidligere direktør i Grænseforeningen Niels Henriksen holder kursus om Sønderjyllands historie. Tilmelding til LOF Kalundborg eller til formanden på telefon 5825 0258. 19. marts kl. 15:00. LOF´s lokaler, Elmegade 19 Kalundborg. Tidligere direktør i Grænseforeningen Niels Henriksen holder kursus om Sønderjyllands historie. Tilmelding til LOF Kalundborg eller til formanden på telefon 5825 0258. 28. marts kl. 19:00. LOF’s lokaler, Elmegade 19, Kalundborg. I samarbejde med LOF Kalundborg møder vi Grænseforeningens Kulturmødeambassadører. Kulturmødeambassadørerne er unge fra det danske mindretal i Sydslesvig og fra det tyske mindretal i Sønderjylland samt unge fra etniske mindretal i Danmark. Lolland 12. marts kl. 19:00. Generalforsamling i Sognets hus i Maribo. Efter generalforsamlingen er der foredrag om Polakkasernen ved redaktør Torsten Elsvor. Nordfalster 16. april kl. 19:00. Kulturforsyningen Voldgade 1 i Nykøbing Falster. Se under Guldborgsund. Næstved 29. februar kl. 19:00. Videnscenter for specialpædagogik. Generalforsamlingen gennemføres efter de

vedtægter, der gælder for Næstvedegnens Grænseforening. Efterfølgende vil Steen Djurhuus fortælle om sin opvækst i Sydslesvig. Steen er lærer og vokset op i Flensborg. Ved siden af sit lærerjob har han udgivet en del bøger, hvoraf flere er oversættelser af tyske forfattere. Steen er en livlig og underholdende person med en enkelt provokerende holdning eller to. Pris 50 kr. 18. april kl. 19:00. Videnscenter for specialpædagogik. “Smilet er den korteste afstand”. Foredrag ved Erik Lindsø, der vil bringe os rundt i humorens verden. Erik Lindsø er redaktør af Grænsen, forfatter og foredragsholder. Den 18. april er samtidig årsdag for Stormen på Dybbøl. Entre 50 kr. Roskilde 28. februar kl. 19:00. Generalforsamling og Forårsmøde i Syv Sognegård, Skolevej 17, 4130 Viby Sj. Dagsorden ifølge vedtægterne. Efter generalforsamlingen er foreningen vært ved fælles kaffebord, og derefter fortæller Miriam Stender om digteren Theodor Storm fra Husum. Slagelse og omegn 24. marts kl. 14:00. Slagelse Bibliotek, Stenstuegade 1. Generalforsamling. Debat om foreningens fremtid. Kaffe/te og kage kr. 40. Vi er to i bestyrelsen, og vi burde iflg. vedtægterne være fem personer. Vi har igennem mange år arrangeret medlemsmøder, både i Spar Trelleborgs lokaler og senere på biblioteket i Slagelse. Vi holder møderne på lørdage kl. 14.00, men ingen medlemmer kommer til vores møder. Hvad gør vi forkert? Med to i bestyrelsen og ingen fremmødte medlemmer, ser vi os snart nødsaget til at lukke Slagelseforeningen. Kontakt os og fortæl jeres mening.

Sorø og omegn 12. april kl. 19:30. Sorø Sognegård. Grænseforeningens formand, Finn Slumstrup, vil gennemgå de aktiviteter og den strategi, som Grænseforeningen følger i disse år. Aftenen slutter med ordinær generalforsamling. Sydsjælland – Møn 9. februar kl. 19.00. Teaterhøjskolen Rødkilde, Rødkildevej 42, Stege. I foråret 2011 havde lokalforeningen et medlemsarrangement på Teaterhøjskolen Rødkilde, en dialogaften med Grænseforeningens kulturmødeambassadører. Det blev en uforglemmelig aften med levende dialog mellem de fire ambassadører og højskolens elever. Den succes vil vi gerne gentage – nu med andre ambassadører, med nye elever på højskolen og forhåbentlig mange medlemmer af foreningen. Gratis adgang. Kaffe kan købes. 1. marts kl. 19:00. Generalforsamling i Morten Reenbergs gård, Stege. 23. marts. Vordingborg Bibliotek, Kulturarkaden, Sydhavnsvej 6, Vordingborg. Fra den 23. marts til den 20. april. I bibliotekets åbningstid. Lille samling litografier med motiver fra Ejdersted. Gratis adgang. 29. marts kl. 19:00. SGSS-generalforsamling i “Stalden”, Everdrup. SGSS = sammenslutningen af Grænseforeninger i Sydsjælland og på Møn, den tidligere kreds 7. Vestsjælland syd 3. marts kl. 9:00. Hindholm Efterskole, Hindholmvej 19, 4250 Fuglebjerg. Et kursus med indlæg af arkivleder, dr.phil. Lars N. Henningsen, Flensborg: “Samlivets besvær mellem dansk

Mandag 26. oktober 2009 kl. 19:00: Vejgård Bibliotek, Hadsundvej 35, Aalborg. Flensborgs tidligere provst Christian B. Karstoft vil holde foredraget: “Ugle Herred, en mini verden lukket op af sine stednavne”. Læs uddybende på www.graenseforeningen-aalborg.dk

fra museet i Tønder foredrag om: “Sønderjysk sangtradition og Den Blaa Sangbog,” som er et stykke kulturhistorie fra 1880erne til 1946. Ind imellem skal vi synge. Morsø Folkeuniversitet og Tødsøkoret er medarrangør.

Profiter også du af vores personlige rådgivning med omfattende og deriksværk. Generalforsamling. og tysk” og foreningskonsulent Bestyrelsen ønsker fuldmagt til Claus kompetent Jørn Jensen, service: som oriente-

din lokale bank

sammenlægning med naboforrer om “Nyt fra Grænseforeninlønkonti gen”. Yderligere foredragsholdere ening. er endnu ikke på plads. Deltagererhvervskonti Hillerød prisen er 100 kr., som inkluderer 29. februar kl. 19:30. Støberihalformiddagskaffe, frokost og grænsependlerkonto len, Nordstensvej 1, Hillerød. eftermiddagskaffe. Tilmelding En aften med generalsekretær i senest mandag den 20. februar internationale betalinger Sydslesvigsk Forening, SSF, Jens pr. post, telefon eller e-mail til A. Christiansen, der fortæller om kredsformand Erling Nielsen, kreditkort “Det danske mindretal i SydTværvej 7, 4250 Fuglebjerg, tlf. slesvig – kulturel forpost og bro 5545 3583, e-mail erlingnielsen@ finansiering mellem dansk og tysk”, herunder stofanet.dk. vedligeholdelse og udvikling af investering en national identitet, grundlægHOVEDSTADEN gende værdiunivers i en tid med Frederiksværk, Hundested forsikring flydende sprog og værdigrænser, og omegn fra et mod hinanden til et med 28. februar kl.netbank 19:00. Krudthuset, hinanden. Du er velkommen Krudtværksalléen 15B, 3300 FreGRÆNSEN årgang Tal73.med os - vi informerer Peder Skrams Gade 5 • 1022 København K. Udgiver Grænseforeningen

dig gerne!

“Sønderjysk sangtradition og Den Blaa Sangbog,” som er et stykke kulturhistorie fra 1880erne til 1946. Ind imellem skal vi synge. Morsø Folkeuniversitet og Tødsøkoret er medarrangør. Kreds 16. Viborg-Skive Skive og omegn Mandag 14. september 2009 kl. 19.30: Resen Sognehus, Kirkevej. Indenrigsminister Inger Støjberg (V) taler om “En hverdag bag Christiansborgs mure”. Kaffe. til at deltage med spørgsmål og Pris 60 kr. 40 kr. inkl. kaffe kommentarer. og kage. 21. marts kl. 19:30. Ølstykke Bibliotek, Østervej 1 a i Ølstykke. Foreningen Norden i Ølstykke FULD AF SANG OG inviterer sammen med deres MUSIK bibliotek til en spændende aften • NYT PROFESSIONELT med general Jesper Helsø, der vil LYDSTUDIE • 2 GODE MUSIKLOKALER fortælle, “De slesvigske krige”. • FLERSTEMMIG SANG FOR Kontakt evt. venner og bekendte ALLE for •samkørsel! Gratis MINIKOR FOR DIG,adgang, DER MERE kaffe ogVILvin kan købes.

se A.P. Møller Skolen i Slesvig. Nærmere oplysning følger senere. Torsdag 29. oktober kl. 19.30: Fri1 / sal. februar tidscentretsnr.store Sange2012 og sal- 35 mer i grænselandet ved fhv. seminarielektor Edith Aller (teksterne) og fhv. universitetslektor Sten Høgel (melodierne). Begge er opvokset i Sønderjylland. Arrangementet afholdes sammen med Højskoleforeningen. Kom og syng med! Kreds 18.foredrag Århusmed titlen som holder Århus og omegn “Sydtyrolerne, en af Europas mest Søndag 30. etniske augustminorikl. 14.00: privilegerede Grænseforeningen i Skanderteter?” Yderligere oplysninger om Harder borgThomas arrangerer forpå 25.www. gang thomasharder.dk. Der vil blive Folkemøde på Ejer Bavnehøj. serveret sandwich, vinKort og vand Læs nærmere under Nyttili 40 kr. nummer pr. person.afViGrænsen. synger sange dette Tag fra Højskolesangbogen, og Bodil klapstol og kaffekurv med. Christensen spiller til. Torsdag 17. september kl. 19.30: Ellevang Kirkes sal, Jellebakken 42, 8240 Risskov. Leder af SSW’s by-

• •

SOLOUNDERVISNING MUSIC CLASS FOR 10. KLASSE Hørsholm FAGLOKALER 18. •aprilGODE kl. 19:30. Sognegården,

SEJRSVEJ 100, 6300 GRÅSTEN Barakstien 2, Hørsholm. IndTLF.: 74 65 13 08, gang fra Ridebanen. En aften post@rinkenaes.dk www.rinkenaes.dk med forfatteren Thomas Harder,

• A/S P. Hatten & Co. Nakskov, Maribo, Nykøbing F. • Møn´s Jern- og Stålforretning A/S, Stege

Sønderjyllands historie.

Grænseforeningens kontor Peder Skrams Gade 5, 1022 Kbh. K Tlf. 3311 3063 • www.graenseforeningen.dk

Grænseforeningens bestyrelse

Formand: Finn Slumstrup, Ærø Ugekursus på Idrætshøjskolen i Sønderborg 1. næstformand: Jens Andresen, Branderup 17.-23. januar 2010. 2. næstformand: Jørgen Bruun Christensen, Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim

Union-Bank AG Nykøbing Mors Kom og oplev forfatterne bag det nye tobinds værk Sønderjyllands Historie. Ansvarshavende redaktør Formand Region Syddanmark Große Straße 2 / 24937 Flensburg Erik Lindsø Finn Slumstrup Et højskolekursus med foredrag, sang, sønderjyske retter, udflugter og samtaler om Sigrid Andersen, Agerskov el@graenseforeningen.dk •Tel. Tlf. 2178 7252 Sønderjyllands historie, kultur ogPer udvikling. +49 (4 61) 84 14-0 finn@slumstrup.dk • Tlf. 2467 8157 Grau Møller, Nr. Lyndelse Annoncer Svend Damgaard, Ingen anden dansk landsdel har givet anledning til en Kolding så indviklet og blodig historie som Fax +49 (4 61) 84 14-2 90 Generalsekretær Fridrik Jonsson Knud-Erik Therkelsen Hertugdømmet Slesvig! Region Midtjylland fj@graenseforeningen.dk • Tlf.info@unionbank.de 3336 8425 ket@graenseforeningen.dk • Tlf. 2023 1984 Sven Beiter, Indkvartering i dobbeltværelser med eget bad. Ringkøbing Udgivelser 2012 Karen-Margrethe Møller, Randers Grænseforeningens formål www.unionbank.de Oplag: 18.000 – 6 gange årligt Det er Grænseforeningens formål støtte danskLæsatmere på www.ihs.dk under ugekurser eller ring 7442 1848 efter program. Region Nordjylland Nr. 2 – April heden i grænselandet, særligt syd for grænsen, Kirsten Haese, Aabybro Deadline: Torsdag 22/3. Udgivelse: Fredag 13/4 at udbrede kendskabet til grænselandets forhold Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors Nr. 3 – Juni samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur. Deadline: Torsdag 7/6. Udgivelse: Fredag 22/6 Region Sjælland Grænsen nr. 4 august 2009 3 3 Grænseforeningens vision Nr. 4 – August Lars Bjerre, Næstved Erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland er Deadline: Torsdag 9/8. Udgivelse: Fredag 24/8 Henning Bonde, Jyderup en væsentlig inspiration for sproglig og kulturel Nr. 5 – Oktober Region Hovedstaden mangfoldighed i en verden under forandring. Deadline: Torsdag 27/9. Udgivelse: Fredag 12/10 Niels Jørgen Heick, Hillerød Nr. 6 – December Grænseforeningens værdier Lise Estrup, Ballerup Deadline: Torsdag 29/11. Udgivelse: Fredag 14/12 Grænseforeningen er en vigtig folkelig basis for Ressourcepersoner den danske stats støtte til det danske mindretal GRÆNSEN.DK Knud Enggaard, Skovlunde i Sydslesvig og er uafhængig af partipolitiske Nyheder og debat på www.grænsen.dk. Lars Sander, Hørning interesser. Webjournalist: Rasmus Vangshardt Jens Andresen, Branderup rv@graenseforeningen.dk • Tlf. 4174 1986 Grænseforeningen mener og siger: • Demokrati, ytringsfrihed og ligeværd gælder GRÆNSEN elektronisk for alle, også i forholdet til mindretal. Send din e-mail-adresse, og du får tilsendt GRÆNSEN • Forankring i egen kultur er en forudsætning til at læse på din computer eller din iPad. for at have forståelse for andre kulturer. Tryk • Kulturelle mindretal er en vigtig ressource i et Jørn Thomsen/Elbo A/S demokratisk samfund. • Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med Layout andre sprog og kulturer. www.prik.dk Forsidefoto Lars Salomonsen

Sproghjørnet

Illustration: Niels Poulsen

Sorteret Magasinpost ID-nr. 42138

Hvad vej vil sproget gå? Overskriften er ment som en provokation. Hvis nogen ikke skulle have bemærket provokationen, giver det mig en kærkommen anledning til at uddybe: Det burde hedde “HVILKEN vej”, ikke “hvad vej”! Jeg er klar over, at spørgsmålet om hvad/ hvilken ligger uden for det, Retskrivningsordbogen tager stilling til. Det er op til den enkelte, om man vil omsætte talesprog til skriftsprog, desværre. Men talesproget burde ikke høre hjemme i formelle tekster som f.eks. på SKAT’s hjemmeside (“Hvad vej skal vi”). Det er også blevet almindeligt på tv at sige, at “Jens tog hans frakke på og gik”. Hvis frakke? For det kan da ikke være Jens’ egen… Er det blot et

spørgsmål om tid, før Dansk Sprognævn gør det valgfrit, om det skal hedde “han” eller “sin”? Dansk Sprognævn har rigtigt nok et ansvar for vores modersmål, men hvorfor ikke diskutere, hvad man bør forvente af tv-værter, journalister og andre, der lever af at kommunikere i public service-tv, på statens hjemmesider og i pressen? Herfra skal lyde en inderlig appel: Kære journalister m.fl. Vores modersmål lever i offentligheden via jer. Husk, at I har afgørende indflydelse på, hvilken vej sproget vil gå. Mette Kragh Faurholdt er informationschef i Grænseforeningen.

Al henvendelse til Grænseforeningen info@graenseforeningen.dk • Telefon 33 11 30 63

Af Mette Kragh Faurholdt