GRÆNSEN - magasin for mindretal, sprog og kultur

nr. 2 april 2009

Rigsrevisionen giver Sydslesvig smĂŚk side 4

Indhold Grænseforeningens formål: Det er Grænseforeningens formål at støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen, at udbrede kendskabet til grænselandets forhold samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur.

Grænseforeningens vision: Erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland er en væsentlig inspiration for sproglig og kulturel mangfoldighed i en verden under forandring.

Grænseforeningens værdier: Grænseforeningen er en vigtig folkelig basis for den danske stats støtte til det danske mindretal i Sydslesvig.

Foreningen er uafhængig af partipolitiske interesser.

Grænseforeningen mener og siger: • Demokrati, ytringsfrihed og ligeværd gælder for alle, også i forholdet til mindretal.

• Forankring i egen kultur er en forudsætning for at have forståelse for andre kulturer.

• Kulturelle mindretal er en vigtig ressource i et demokratisk samfund.

• Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med andre sprog og kulturer.

Grænseforeningens kontor Peder Skrams Gade 5 – Postboks 9074 1022 København K – Tlf.: 3311 3063 info@graenseforeningen.dk www.graenseforeningen.dk

Sydslesvig får smæk af Rigsrevisionen Danskerne støtter hvert medlem af det danske mindretal i Sydslesvig med ca. 10.000 kr. om året. Rigsrevisionen har haft tilskuddet til eftersyn, og man fandt en lang række fejl og svigt. Bertel Haarder er den ansvarlige minister, og han giver kritikken ret på samtlige punkter. En lovændring er på vej. GRÆNSEN har indhentet kommentarer.

Side 4

Formand Finn Slumstrup finn@slumstrup.dk Generalsekretær Knud-Erik Therkelsen ketherkelsen@graenseforeningen.dk Foreningskonsulent Claus Jørn Jensen Tlf. 2172 1335 graenseforeningen@privat.dk Bladet GRÆNSEN Udgives af Grænseforeningen Ansvarshavende redaktør Erik Lindsø Tlf. 2178 7252 el@graenseforeningen.dk Annoncer Anne Mette Holstein Tlf. 2015 3517 amh@graensefotreningen.dk Udgivelse Udkommer 6 gange årligt Oplag: 22.000 Næste udgivelse: 24. juni Deadline for annoncer og indlæg til næste nummer: 8. juni Tryk Jørn Thomsen A/S, Kolding Layout prik – www.prik.dk Forsideillustration Niels Poulsen

Hvad kan Sydslesvig bruges til?

Danskerne kan lære danskhed og kulturmøde af det danske mindretal, skriver gymnasieelev Jon Karstoft. Det er noget vrøvl, svarer historikerne Axel Johnsen og Rene Rasmussen, som samtidig går i rette med Grænseforeningens forsøg på at aktualisere de sydslesvigske erfaringer ind i en moderne dansk dagsorden.

GRÆNSEN åbner op for debat.

Side 9 og side 12

”Det er nu, vi lever – ikke i 1920” Grænseforeningen har 99 lokalforeninger, hvis opgave det er, med udgangspunkt i foreningens formål og værdier, at lave folkeoplysende arbejde. En af de mest aktive er Grænseforeningen for Ringkøbing og omegn, som ikke vil acceptere snakken om, at forenings-Danmark er i krise. GRÆNSEN har været i Ringkøbing.

Side 19

Læs også Side 16 Sydslesvigske feriebørn har fundet vej ind i dansk litteratur Side 23 Korte nyheder Side 27 Nye bøger

Leder

De gamle tider er forbi Foto: Scanpix

Af Finn Slumstrup, formand

Helt naturligt indtager Rigsrevisionens beretning om Undervisningsministeriets forvaltning af tilskuddet til Sydslesvig fra 18. februar en central plads i dette nummer af “Grænsen.

For det første vil en beretning om dette emne altid være af den største interesse for Grænseforeningen og dens medlemmer. For det andet er der tale om en klart kritisk beretning, som da også førte til at Statsrevisorerne – ligeledes den 18. februar – på fem konkrete punkter kritiserede Un-

Men ingen skal være i tvivl om, at Rigs- og Statsrevisorernes umisforståelige kritik vil få som konsekvens, at de gamle tider er forbi. I løbet af de sidste 25-30 år har vi oplevet at “tillid og kontrol” er afløst af “kontrol og – måske – tillid” i samspillet mellem staten og de frie skoler, staten og kulturinstitutionerne etc. Sydslesvig har af historiske grunde været den sidste tilbageværende oase, hvor tilliden har været i højsædet.

Der er ikke noget overraskende i, at vi nu er nået til dette drejepunkt. Der har ikke været mangel på venskabelige opfordringer til mindretallets organisationer om at gribe i egen barm og komme udviklingen i forkøbet. Grænseforeningen har bestemt ikke holdt sig tilbage i denne forbindelse. Man er velkommen til at slå efter og se, hvad der eksempelvis er blevet sagt i formandsberetningerne på Sendemandsmøderne de sidste tre år.

Der har ikke været mangel på venskabelige Når nu vi står i den situation, at forandringerne opfordringer til mindretallets organisationer om at bliver påført ude fra, er det imidlertid langt vigtigribe i egen barm og komme udviklingen i forkøbet. gere at kæmpe for, at den kommende skærpede kontrol indføres, så der ikke sker virkelige ulykker.

En sådan ville det være, hvis Bertel Haarder følger rigsrevisorernes anbefaling af, at forvaltningen af tildervisningsministeriets administration af tilskuddet. Statsreviso- skuddet flyttes til embedsværket i Undervisningsministeriet. Det vil rererne tilføjede, at de “forventer, at tilskuddet fremover administreres ducere Seksmandsudvalget til et organ som mere symbolsk “varetager i overensstemmelse med god statslig tilskudsforvaltning”. forbindelsen mellem Folketinget og det danske mindretal i Sydslesvig”.

Som det fremgår inde i bladet svarede undervisningsminister BerI Grænseforeningen følger vi Seksmandsudvalgets arbejde så tæt, tel Haarder en måned senere, at han var enig i såvel beretningens at jeg med sindsro tør sige, at de politikere, der sidder i udvalget, har indhold og konklusioner som i statsrevisorernes bemærkninger. en sådan indsigt i og interesse for det danske mindretal i Sydslesvig, Derfor kan det allerede nu fastslås, at der vil blive udarbejdet en at man ikke kan forestille sig et embedsmandsudvalg med en tilsvaegentlig lov om tilskud til Sydslesvig. rende kompetence. Hvortil naturligvis kommer det meget væsentGrænseforeningen afleverede den 12. marts et brev til undervis- lige signal, at det er personer med et tydeligt politisk mandat, der ningsministeren, hvor vi støttede, at man udarbejder en lov. Samti- direkte fordeler støtten til det danske mindretal. dig opfordrede vi til, at “lovtekstens detaljeringsgrad bliver så lille At de gamle tider er forbi bør ikke betyde, at man med et tryk på som mulig, idet tilskuddet til Sydslesvig først og sidst må bygge på til- en computertast kasserer de politiske og folkelige kvaliteter, der lige lid til, at de sydslesvigske foreninger anvender midlerne i overens- siden 1920 har været i samspillet mellem Danmark og mindretallet stemmelse med deres formål”. i Sydslesvig.

»

Det eneste emne vi stort set kan blive uenige om konsensus-Danmark er flygtninge og indvandrere. Det kan vi til gengæld også blive slemt uenige om. Derfor er det forståeligt, at der også opstår mærkbare uenigheder, når Grænseforeningen forsøger at aktualisere erfaringer fra det danske mindretal i Sydslesvig ind i en aktuel dansk situation, hvor vi har svært ved at få kulturmøde og integration til at lykkes. GRÆNSEN åbner med dette nummer for en nuanceret debat. el

Grænsen nr. 2 april 2009

3

Sydslesvig får smæk af Rigsrevisionen

Danskerne giver ca. 10.000 kr. til hvert medlem af det danske mindretal i Sydslesvig om året. Rigsrevisionen har haft tilskuddet til eftersyn, og man fandt en lang række fejl og svigt og rod i regnskaberne. Bertel Haarder er den ansvarlige minister, og han giver kritikken ret på samtlige punkter. En lovændring er på vej.

Af Erik Lindsø

Formålet med Rigsrevisionens undersøgelse er at vurdere, om Undervisningsministeriet, herunder Seksmandsudvalget, forvalter tilskuddet til det danske mindretal tilfredsstillende. Med tilfredsstillende mener Rigsrevisionen, om tilskuddet administreres, så det er klart, hvad tilskuddet gives til, og om det har den ønskede effekt.

For at undersøge dette opstiller Rigsrevisionen tre spørgsmål: • Er der fastlagt overordnede rammer for forvaltningen af tilskuddet til Sydslesvig, som sikrer, at tilskuddet kan forvaltes tilfredsstillende?

• Administreres tilskuddet på en måde, der sikrer, at det er tydeligt, på hvilket grundlag tilskuddet ydes?

• Følges der op på, om tilskuddet anvendes i overensstemmelse med tilskudsordningens formål og med størst mulig effekt?

Rigsrevisionen konkluderer et klart NEJ til alle tre spørgsmål!

Professor i offentlig forvaltning, Jørgen Grønnegaard Christensen, har læst beretningen og udtaler til Danmarks Radio: “Det et en skarp beretning og en rimelig alvorlig sag. Når der ikke er formuleret præcise krav til modta-

4

Grænsen nr. 2 april 2009

geren af støtten, og man sender dem en halv milliard kroner, så opleves det nemt, som om de har fået en blankocheck eller en gavecheck”.

(Radioavisen DR 17/3 kl. 12).

Seksmandsudvalgets rolle for defensiv Beretningens overordnede konklusion er klar tale: “Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at tilskuddet til pædagogisk og kulturel virksomhed i Sydslesvig ikke forvaltes, så det er klart, hvad tilskuddet gives til, og om tilskuddet har effekt”.

Rigsrevisionen finder, at ansøgningerne fra de sydslesvigske foreninger indeholder så sparsomme oplysninger om aktiviteter, mål og resultater, at det hermed er på et for dårligt grundlag, at Seksmandsudvalget prioriterer mellem ansøgningerne og bedømmer behovet for de tilskud, der ansøges om.

Rigsrevisionen mangler endvidere, at Seksmandsudvalget foretager en mere dybdegående behandling af foreningernes ansøgnings- og regnskabsmateriale.

Beretningen kan dårligt læses som andet end en kritik af Seksmandsudvalget. Udvalget er nemlig givet mulighederne for at afstikke kriterier for at modtage tilskud, men

det har man ikke gjort: “Seksmandsudvalget har reelt en tilbagetrukken rolle i fordelingen af tilskuddet (…) og stiller almindeligvis ikke betingelser til, hvad foreningerne skal anvende deres tilskud til”, konkluderer Rigsrevisionen.

Sydslesvigske foreninger for tungnemme GRÆNSEN har konfronteret Seksmandsudvalgets formand, Kim Andersen (V), med kritikken.

Seksmandsudvalget kritiseres for at have haft en for tilbagetrukken rolle. Burde I ikke have været opmærksomme på de tilsyneladende alvorlige fejl, der løbende har været i foreningernes regnskaber?

“Jo, men det krævede, at vi havde vidst noget om det.”

Hvem skulle have informeret jer?

“Det kunne de pågældende foreninger i Sydslesvig have gjort. Og i hvert fald mener jeg, at Undervisningsministeriet burde have gjort det. Jeg mener ikke, at de har givet os de nødvendige oplysninger”.

Men har Seksmandsudvalget ikke selv haft en fornemmelse af sjusk?

“Jo, og jeg har da også de sidste par år for-

søgt at ændre på tingene, men det har været tungt at komme igennem med en forståelse i de sydslesvigske foreninger. Men nu kommer det givet som ketchup af en flaske. Det er det gode ved Rigsrevisionens beretning, at den nu forcerer nogle ændringer, som længe har været påkrævet”.

Kan du uddybe?

“I Sydslesvig må man lære at forstå, at det danske statstilskud gives på danske præmisser, og at vi nu skriver 2009. Man kan ikke bare tro, at pengene, man får, kan lægges i cigarkasser, som man så kan flytte rundt med. De sydslesvigske foreninger har ikke været gode nok til at leve op til de regler, metoder og principper, der i Danmark er for tilskud. De har en pligt til at holde sig orienterede og følge med tiden. Det har de ikke været gode nok til. De har været for tunge til at forstå signalerne”.

Har Seksmandsudvalget været gode nok til at forklare dem det?

“Vi burde have været bedre til at slå i bordet.

Men der er en tradition for konsensus i Seksmandsudvalget, og vi reagerer derfor ikke hurtigere og anderledes, end hvad alle kan følge med til. Det må vi nu konstatere, ikke altid har været hurtigt nok”.

Hvad kan Sydslesvig gøre for at ændre på det dårlige image, de givet får i den danske befolkning i kølvandet på Rigsrevisionens beretning?

“De skal blive bedre til at forstå, at en halv milliard kroner til en så lille gruppe mennesker er rigtig mange penge. Det er ikke nogen lille kulturbevilling, vi bare sender af sted”.

Skal de give noget igen?

“De skal blive bedre til at involvere sig i den danske offentlighed og blive mere tydelige til at forklare, hvad mindretallet er. De må for mig at se fremover påtage sig en større oplysningsforpligtelse”.

Hvorfor først nu?

“Tiderne forandrer sig, og nu må det stå klart for alle. Det vil fortsat være sådan, at så længe de holder fast i os, holder vi fast i dem. Men det er som i et kærlighedsforhold, det skal gå begge veje. I disse år har mindretallet alle muligheder for at synliggøre sig selv. Nationale mindretal er

på den europæiske dagsorden, og grænselandet har virkelig noget at byde ind med”.

Tror du de selv ser det som en opgave?

“Ja, det tror jeg. Men de bruger for megen energi på interne skænderier. Hvis de begynder at se sig selv som en del af en større sag, vil de automatisk holde op med de indbyrdes slagsmål, som i længden er trættende for andre og ødelæggende for samarbejdet”.

Kim Andersen ser frem til, at der nu kommer en lovændring: “Vi må konstatere, at administrationen af tilskuddet er ude af trit med god dansk forvaltningspraksis. Og jeg synes, at Rigsrevisionens konklusioner er så alvorlige, at der må gøres noget ved praksis.

Jeg ser frem til, at tilskuddet får hjemmel i lov. Et så stort tilskud kan ikke blot eksistere som en tekstanmærkning til finansloven”.

Mindretallet organiseret som en dansk kommune GRÆNSEN konfronterede Jens A. Christiansen, generalsekretær i Sydslesvigsk Forening, Grænsen nr. 2 april 2009

5

Kim Andersen

runde bord. Vi er nødt til at vise, at vi er rede til forandringer.

Hvilke forandringer?

Vi bør fremvise administrative besparelser ved at gå ind i nogle stordriftsfordele, f.eks. på områder som byggeri, IT, bogholderi og indkøb.

Kim Andersen siger, at I har en oplysningspligt, og I skal blive bedre til at synliggøre mindretallet ind i en dansk og europæisk sammenhæng. Kræver det ikke, at I begynder at tale med én stemme? Jeg mener, 50.000 mennesker har op til flere oplysningsafdelinger…

Jo, og jeg håber meget, at vi nu forstår, at der skal ske noget. Jeg så gerne en Rigsrevisionen finder, at Undervisningsenstrenget organisation – at mindretallet ministeriet, herunder Seksmandsorganiserede sig som udvalget, ikke forvalter tilskuddet en dansk kommune til Sydslesvig tilfredsstillende. Det er med det som svarer ikke klart, hvad tilskuddet gives til. til en kommunalbestyrelse, som formuForvaltningen af tilskuddet er ikke lerer indhold og har tilrettelagt, så man sikrer sig, at der politisk kompetence. opnås størst mulig effekt.

Det vil udadtil sætte

SSF, med den kritik, som Seksmandsudvalgets formand retter imod mindretallet i kølvandet på Rigsrevisionens beretning.

Seksmandsudvalgets formand mener, at interne magtkampe mellem de sydslesvigske foreninger er med til at skabe en del af de fejl, som Rigsrevisionen påpeger – at jeres indbyrdes stridigheder giver skrammer i samarbejdet med jer…

»

Jamen, det er da rigtigt, at der er nogle uhensigtsmæssige grupperinger…

Hvordan?

På den ene side Skoleforeningen, kirken og SSW og på den anden side SSF og en række af de andre kulturelle foreninger.

Hvad handler uenigheden om?

Den handler om graden af styring og kontrol. Det var derfor Grænseforeningens forslag om en tænketank ikke blev til noget.

Nogle ville have hånd i hanke med tænketanken, og andre af os ville give den mere frie rammer. Det samme med samrådet. Vi kan ikke blive enige om rådets kompetencer, og derfor har det reelt set ingen.

Giver du Kim Andersen ret i, at ophørte I med at strides indadtil, fik I mere overskud til den udadvendte oplysning, han efterlyser og mener, I er forpligtet på?

Ja, og jeg håber, det sker nu. Jeg tror, at den kritik af os, der nu er rejst gennem Rigsrevisionen, tvinger os til at tage plads om det

6

Grænsen nr. 2 april 2009

ansigt på Sydslesvig. I stedet for som nu, hvor kompetencen er delt ud på 8-9 mindre organisationer. Ingen tvivl om, at vores nuværende struktur er stiv og giver et forplumret billede af os.

Hvordan tror du, at mindretallets samarbejde med Danmark – Undervisningsministeriet og Seksmandsudvalget – bliver fremover?

Det bliver helt sikkert mere struktureret, og der vil klart blive stillet større krav til os.

Men jeg håber også, at Seksmandsudvalget bliver klarere i mælet og mere aktivt opstiller krav og forventninger. Ligesom Undervisningsministeriet må blive bedre til at udvikle tydelige værktøjer og kompetencer til os, så vi ikke løber ind i problemer igen, som dem vi står med lige nu.

Grænseforeningen i en ny rolle?

Det har været en tradition, at Grænseforeningen videreformidler en del af tilskuddet til de sydslesvigske foreninger. I den forbindelse er der

også tradition for, at Grænseforeningens formand og generalsekretær er med i alle Seksmandsudvalgets møder – også møder, hvor udvalget træffer beslutningen om tilskuddets fordeling. Rigsrevisionen stiller spørgsmålstegn ved Grænseforeningens rolle.

“Det er Rigsrevisionens opfattelse • at Seksmandsudvalget omhyggeligt bør vurdere, hvornår Grænseforeningen kan deltage i udvalgets møder.

• at Grænseforeningen som videreformidler ikke tilfører tilskudsforvaltningen nogle fordele”.

Stiller Rigsrevisionen ikke et klokkeklart spørgsmålstegn ved Grænseforeningens rolle?

GRÆNSEN stillede spørgsmålet til generalsekretær Knud-Erik Therkelsen.

“Der er ingen saglig begrundelse for, at Grænseforeningen hjælper med at formidle pengene til de sydslesvigske foreninger”, medgiver Therkelsen. “MEN man skal huske, at vores medvirken er et stærkt udtryk for den fælles forpligtelse mellem staten og det folkelige Danmark om at støtte mindretallet, og at fjerne os vil være et nybrud og et stærkt signal til vores 22.000 medlemmer om, at denne fælles forpligtelse ikke eksisterer længere”, forklarer Therkelsen.

Men meget tyder vel på, at Grænseforeningen sættes udenfor døren?

“Nu får vi se. Vi er jo inde i en større omstillingsproces, som allerede har taget højde for forandringer. Vi går fra at være en pengeindsamlende organisation til at være folkeoplysende for fortsat og på en tidssvarende måde at sikre den folkelige opbakning bag statens tilskud. De politiske udmeldinger har jo været, at der ikke skal skæres i selve tilskuddet. Det er praksis, der skal omlægges.

Men man kan ikke i vor tid give en halv milliard om året til en så lille befolkningsgruppe,

« Efter Rigsrevisionens opfattelse giver revisorernes bemærkninger indtryk af, at flere foreninger har administrative problemer, ligesom flere foreninger begunstiger deres personale i usædvanlig grad.

Bertel Haarder giver Rigsrevisionen og Statsrevisorerne ret i deres kritik af, at Undervisningsministeriet ikke har haft styr på forvaltningen af statstilskuddet til Sydslesvig.

to Fo x pi an Sc

uden man sikrer sig folkelig opbakning. På den måde er der fortsat brug for Grænseforeningen – også politisk brug for os”, forklarer Knud-Erik Therkelsen.

Hurtig reaktion fra undervisningsministeriet Det har ikke skortet på bemærkninger fra de uafhængige revisorer, når de har revideret foreningernes årsregnskaber og administration. F.eks. har de påtalt ukorrekt opførelse af henlæggelser og reservationer, manglende skatteindbetalinger på grund af udlejning af meget billige tjenesteboliger, rentefrie personalelån mv.

“Efter Rigsrevisionens opfattelse giver revisorernes bemærkninger indtryk af, at flere foreninger har administrative problemer, ligesom flere foreninger begunstiger deres personale i usædvanlig grad”.

Det overordnede ansvar ligger i Undervisningsministeriet, som Rigsrevisionen konkluderer “burde have fulgt op på manglerne ved regnskaberne og de kritiske forhold ved foreningernes brug af tilskuddet”.

Statsrevisorernes kritik af Undervisningsministeriets tilskud til Sydslesvig: • en så omfattende tilskudsordning bør have hjemmel i lov • formålet med tilskuddet, kravene til ansøgningerne og kriterierne for tildeling bør konkretiseres • ansøgninger om tilskud bør indeholde konkrete oplysninger om aktiviteter, mål og resultater og bør behandles efter fastlagt procedure • ministeriet bør følge op på mangler ved regnskaberne og evt.kritiske forhold • ministeriet bør lejlighedsvis evaluere tilskudsordningen Undervisningsminister Bertel Haarder: “Jeg erkender, at statsrevisorernes kritik er rigtig. Det finder jeg beklageligt”

Nuværende medlemmer af Seksmandsudvalget • Kim Andersen (MF), Venstre (formand) • Torben Rechendorff, Konservative • Jørn Ulrik Larsen, SF • Søren Krarup (MF), Dansk Folkeparti • Bente Dahl (MF), Det Radikale Venstre • Lise von Seelen (MF), Socialdemokraterne

Grænsen nr. 2 april 2009

7

« Undervisningsminister Bertel Haarder har taget kritikken til efterretning, og i sit meget hurtige og tre sider lange svar til Statsrevisorerne er han “enig i såvel beretningens indhold som statsrevisorernes bemærkninger hertil”.

Hovedpunkterne i ministerens svar: • Undervisningsministeriet vil tage initiativ til at tilskuddet til Sydslesvig bliver lovfæstet. Loven skal træde i kraft allerede januar 2010.

• Ministeren erkender, at ministeriets forvaltning har været for dårlig, og at der vil fremover blive stillet skærpede krav til mindretallets ansøgninger og regnskaber,

Man kan ikke i vor tid give en halv milliard om året til en så lille befolkningsgruppe, uden man sikrer sig folkelig opbakning.

samt om de bevilgede penge opfylder formålet.

• Ministeren erkender og beklager, at ministeriet har været for dårlige til at følge op på åbenbare fejl i foreningers regnskaber, og derfor heller ikke har formidlet Seksmandsudvalget de nødvendige oplysninger herom.

GRÆNSEN har lavet aftale med undervisningsminister Bertel Haarder om et interview til næste nummer, hvor han på baggrund af Rigsrevisionens beretning vil give et bud på de visioner, han har for det danske mindretal.

(Knud-Erik Therkelsen, generalsekretær i Grænseforeningen).

Danmark har siden 1920’erne givet tilskud til Sydslesvig. I 2009 beløber tilskuddet sig til 531,7 mio.

Ministerium Undervisningsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kirkeministeriet Kulturministeriet Finansministeriet I alt

Modtager Sydslesvigske foreninger m.m.

Sundhedstjenesten i Sydslesvig Dansk Kirke i Sydslesvig Sydslesvigsk Forening Pensionsfonden af 1951

Bevilling i 2009 i mio. kroner 431,5 24,5 14,2 0,5 61,0 531,7

Kilde: Finansloven for 2009.

Hovedparten på af tilskuddet på 431,5 mio. kommer fra Undervisningsministeriet, hvor pengene i år fordeles til flg. tilskudsmodtagere Forening Dansk Skoleforening for Sydslesvig (Skoleforeningen) Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger

Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Flensborg Avis A/S Sydslesvigsk Forening Sydslesvigsk Vælgerforening Fælleslandboforeningen for Sydslesvig Federal Union of European Nationalities (FUEN) Nordisk Informationskontor i Sønderjylland Sydslesvigsk Kultursamfund

Primært formål At drive dansk pædagogisk virksomhed for det danske mindretal.

At fremme dansk ungdomsarbejde i Sydslesvig gennem kultur, idræts- og oplysningsarbejde for unge.

At drive biblioteksvirksomhed til gavn for det danske mindretal.

At drive forlags- og trykkerivirksomhed – især for den danske grænsepresse.

At udbrede og pleje dansk sprog og kultur.

At organisere det danske mindretal politisk.

At varetage alle faglige opgaver, der tjener landbruget.

At repræsentere etniske grupper i Europa og arbejde for, at nationale minoriteter kan bevare deres identitet, sprog, kultur og historie.

At udbrede kendskabet til nordisk kulturog samfundsforhold gennem en række aktiviteter i grænselandet.

At virke for unge sydslesvigske studerendes uddannelse.

Kilde: Tilsagnsbreve til foreningerne om tilskud samt foreningernes hjemmesider.

8

Grænsen nr. 2 april 2009

Bevilling i 2009 i mio. kroner 313,9 31,6

25,7 23,4 22,7 2,8 1,2 0,189

0,167

0,08

Dansk kultur er både essens og indpakning. Indpakning er f.eks. vores madvaner. Nøjes vi med at forklare danskheden som indpakning, ender vi med en flæskestegsidentitet, skriver Jon Karstoft.

Jon Egeris Karstoft, 16 år, elev på Duborg-Skolen, det danske gymnasium i Flensborg.

Danskhed

– se syd for grænsen Foto Scanpix

Danskerne lider af identitetskrise, og derfor bliver de bange for det fremmede, skriver Jon Karstoft, 16 år og elev på Duborg-Skolen i Flensborg. Han mener, at danskerne kan lære kulturmøde af Sydslesvig.

Af Jon Egeris Karstoft.

Mine personlige erfaringer med mindretallet er begrænsede, om end min familie har rod i området. Jeg er lige flyttet hertil, ser De, efter at have boet otte år i Paris. Jeg var temmelig bevidst om min danskhed i Frankrig, og derfor har jeg fulgt en del med i de danske medier.

Jeg må sige, at jeg gang på gang er blevet skuffet over mit land. Højdepunktet nåede jeg nok under Muhammedkrisen, hvor jeg decideret skammede mig. Det danske folk, der ellers bryster sig af sin varme, gæstfrihed og sit åbne sind, bliver mere og mere tillukket. Der hersker en mening om, at andre kul-

turer er noget meget fedt – så længe de bliver på restauranten. Ja tænk, hvor forfærdeligt hvis vi skulle se på dem hver dag, ude på vor egen danske gade, brolagt med vore egne danske sten. Så ville verden for alvor være af lave!

Derfor blev jeg faktisk positivt overrasket Grænsen nr. 2 april 2009

9

over mindretallet. Hvor man skulle forvente, at der i disse globale tider var en hendøende institution præget af samme slags racisme som Danmark, blot i langt højere grad, så er det en lyslevende gruppe mennesker, der langt væk dufter af frisind, åbenhed, dynamik og nytænkning. Det er en skare, jeg er stolt af at være blevet en del af.

alle de accepterede normer, som det nogle gange kan være sjovt at afvige fra, der karakteriserer et folk. For danskerne ville jeg nok sige, at det er (eller rettere: var) kærlighed til friheden, stolthed, åbensind, varme, gæstfrihed, jordnærhed, ydmyghed, sort humor og måske en smule selvironi. Det er selvfølgelig et billede af det danske folk, der er fyldt af klicheer og generaliseringer (beviset er, at nogle af disse karakteristika er meget Danskhed – essens eller indpakning Det er som om indvandrernes komme den- truede), og dog vil jeg sige, at de mere end gang i 70'erne egentlig var en begivenhed, nogen andre har rod i sandheden om det danske folk. Det er det, der virkelig gør os forskellige fra andre folk, da meget af indpakningen Mindretallet – en lyslevende gruppe mennesker, rent faktisk er imder langt væk dufter af frisind, åbenhed, dynamik porteret. og nytænkning.

Indpakningen er som sagt en helt anden sag. Den er alle de ydre konsekvenser af essensen – den er vort relativt simple sprog, med der rystede det danske folk i langt højere grad, end man skulle tro. Det, at man plud- nogle få meget svære sider og alle de forskelselig blev konfronteret med det fremmede – lige accenter, man kan finde i vort land. Den med de andre – gjorde, at man også skulle er vore madvaner, både de rustikke, som en tage stilling til, hvad man selv var. De frem- god rugbrødsmad, og de lidt finere, så som mede virkede oven i købet så sikre på, hvad laksemad. Den er vor hudfarve (ja, også den), vor særprægede religiøsitet, vor litteratur, de var.

Jeg tror, det skabte en grundlæggende vore kunstværker og alt det andet, der, set usikkerhed i det danske samfund om, hvad udefra (bemærk: set udefra ), gør os dander er danskhed, og hvad alt det andet er. skere til noget specielt. Indpakningen er alt Man skulle sætte en grænse imellem disse to det, et vist parti ville kalde dansk kultur. Det begreber, og i den vaklende identitetskrise er kulturkanonen blandet op med raceteorien, en opskrift på frikadeller, en nudansk ordbog og Det Gamle Testamente. … det, der forhindrer de fremmede i at indleve sig

»

»

i dansk kultur, er i virkeligheden ikke deres kultur, men vores fremmedgørelse af den og dens repræsentanter

danskerne var i, var man vist ikke rigtig i stand til at skelne imellem, hvad der var danskhedens essens, og hvad der var dens indpakning.

For mig er essensen alle de fælles værdier,

10

Grænsen nr. 2 april 2009

“Flæskestegsidentitet” Nu skal De ikke misforstå mig. Jeg skal være den sidste til at ønske indpakningen afskaffet. Jeg sætter det danske sprog meget højt, jeg ved ikke, hvad jeg ville gøre, hvis jeg ikke kunne få flæskesteg til jul, og jeg synes, det er længe siden, jeg har set en dårlig dansk film. Jeg synes selvfølgelig, at vi danskere skal

beholde vort kulturelle særpræg, også i indpakningen, og det ville være et uerstatteligt tab, hvis dansk kultur gik tabt eller mistede sin egen facon. Det jeg siger er, at vi ikke skal beskytte indpakningen, hvis det skal ske på bekostning af de endnu vigtigere underliggende værdier, der jo lige netop er det, der giver indpakningen sit danske særpræg.

Nu var det desværre indpakningen, man valgte som definition på danskhed, det, den svenske integrationsminister ville have kaldt en »flæskestegsidentitet«. Det er alligevel sjovt at vi danskere vælger hvem, der skal tilhøre vort folk, ved hjælp af kriterier, som ellers kun omverdenen burde gøre brug af for at finde ud af, hvem der er dansk.

Eftersom den danske identitet også er meget tæt knyttet til den danske jord, så er det en selvmodsigelse i verdensbilledet, hvis folk, der opfattes som ikke-danske, kan opholde sig på dansk jord.

Identitetskrise Jeg vil vove at postulere, at det danske folk lider af en identitetskrise. Og at den bliver værre og værre. Som bevis kan jeg vel bare anføre det danske anspændte forhold til fremmede kulturer på dansk jord; man siger jo, at et dårligt forhold til omverdenen tyder på et dårligt forhold til sig selv. Støtten til det parti, der mere end noget andet definerer danskheden som indpakningen, stiger og stiger, hvor jeg måske ville sige, at den mest danske ideologi er kulturradikalismen. Jeg siger ikke, at det er min personlige holdning, men mere end nogen anden ideologi inkarnerer den de danske værdier om åbensind, frihed og gæstfrihed, og i Danmark mere end noget andet sted har den overlevet diverse angreb og kæmper i øvrigt stadig bravt.

Dette er en krise, mindretallet i Sydslesvig aldrig har oplevet. Af naturlige grunde bliver det konstant konfronteret med 'det fremmede'. Derfor er det heller ikke blevet rystet af det fremmedes tilstedeværelse. Med andre ord mener jeg, at det er en repræsentant for den danskhed, der ville have eksisteret, hvis ikke de fremmede var kommet, den fundamentale danskhed. Det ironiske er, at mindretalsdanskerne dagligt ser de fremmede, de har dem endda i deres midte (eller rettere: mindretalsdanskerne er de fremmede).

De har ikke oplevet det som nødvendigt at

definere sig selv. For dem er den danske identitet syd for grænsen simpelthen det, de er.

En mere åben danskhed Det er en kendsgerning, at dele af en etnisk gruppe, der lever geografisk eller politisk adskilt fra hovedgruppen, for det meste udlever sin identitet i det ekstreme. I Paris har jeg oplevet det, og nu oplever jeg det her.

Hvor folk i Danmark ofte går i biografen for at se udenlandske film, så skal der (selvfølgelig) vises danske film, når der holdes filmaften i Den Danske Kirke i Paris. Sagt på en lidt mere kontroversiel måde vil disse gruppedele for det meste være lidt mere danske end danskere. Og dog. Man kan jo ikke undgå at præges af det samfund, man lever i (det hænder faktisk, at jeg føler mig en smule fransk). Sådan er det vel også i mindretallet. De mener, at man ikke nødvendigvis føler sig mindre dansk af også at opfatte sig som tysk eller omvendt. Man kan selv træffe valget.

Forestil jer, hvor skønt det ville have været, hvis vi tilbage i halvfjerdserne havde valgt den fundamentale danskhed, essensen. Vi ville have været åbne over for de fremmede – også dem der ikke kommer fra Norge. Vi ville ikke have venstrefløjspartier, der føler, at det er nødvendigt at tryne indvandrerne i deres udmeldinger for at få stemmer, vi ville ikke blive forstyrret af synet af indvandrerne på gaden, vi ville måske påskønne det lille pust af noget anderledes. Måske ville vi have et afslappet forhold til andre kulturer og andre religioner, og med lidt held ville det ikke engang skabe debat, at en borgmester er så interesseret i sine medborgeres religion, at han ligefrem tager hen og besøger en af deres moskeer (hvor farligt!).

Dette ville igen have forhindret de senere problemer med den dårlige integration i Danmark, da det, der forhindrer de fremmede (som jo i mange tilfælde er født og opvokset i Danmark) i at indleve sig i dansk kultur, i virkeligheden ikke er deres kultur, men vores fremmedgørelse af den og dens repræsentanter, som er opstået, fordi vi ikke længere har det åbensind, der ellers altid har præget det danske folk. Desværre. Det var den forkerte beslutning, der blev truffet dengang. Jeg kan godt se, at dette ikke er en sær-

I Danmark kan man lære kulturmøde af de danske i Sydslesvig, fordi de ved, hvad det vil sige at være i mindretal. I efteråret mødtes piger fra Sydslesvig med indvandrerpiger fra København for at udveksle erfaringer.

»

definitionen på danskhed. For hvis man virkelig vil … indvandrernes komme rystede det danske folk vide, hvad danskhed (…) og i den vaklende identitetskrise danskerne er, hvis man ønsker var i, var man vist ikke rigtig i stand til at skelne at kende den fundamentale (og måske imellem, hvad der var danskhedens essens, og en smule overhvad der var dens indpakning. drevne) danskhed i modsætning til den overfladiske definition, man bruger i Danmark, så skal man bare vende blikket sydpå (lad gå da, sydvest fra København) og så har man lig optimistisk slutning, det må jeg hellere noget, man kan sætte kursen efter, vel vigøre noget ved. dende, at de hernede nok altid vil tage skridtet videre, fordi de, når de er i dansk humør, Fortsat håb Altså findes der stadig håb. Der er kun gået udlever den danske kultur den lille bid mere tredive år, siden den danske kulturs indpak- end danskerne, hvilket selvfølgelig gør dem ning begyndte at blive vigtigere end dens es- lidt komiske at se på for alle andre.

Med andre ord kan de danske syd for sens, den må altså stadig findes mange grænsen give os et godt grin, ligesom de kan steder. Man skal bare kunne finde den. minde os om, hvad der er skidt, og hvad der På grund af den førnævnte årsag mener er kanel. jeg, at det er en gave til det danske folk at have et mindretal som de danske syd for Artiklen er en forkortet udgave af kronik i grænsen specielt i disse tider, hvor folk i bogPolitiken den 17. februar staveligste forstand kommer op at slås om Grænsen nr. 2 april 2009

11

Fra sindelag til vægelsind Grænseforeningens indsats med at aktualisere den sydslesvigske mindretalserfaring ind i en moderne dansk dagsordenen har skabt debat. Ikke mindst foreningens engagement i integrationsdebatten, sætter nogle sind i kog. GRÆNSEN vil gerne give plads til en nuanceret debat, og har bedt historikerne René Rasmussen og Axel Johnsen skrive kronikken. Et markant opgør med fortiden kalder de Grænseforeningens nye linje.

Af René Rasmussen og Axel Johnsen

I den fortsatte sydslesvigske identitetsdebat er der sket en interessant udvikling de seneste år. Tidligere var det sådan, at danskerne som en ganske naturlig ting støttede de danske sydslesvigere. Det eneste, sydslesvigerne behøvede at gøre til gengæld, var at føle sig danske. Og danske var de, når de selv erklærede at være det. Det kalder vi sindelagsprincippet.

I dag er de danske sydslesvigere ikke længere et mål i sig selv. De skal være et middel til at højne tolerancen i den danske befolkning i Danmark over for fremmede kulturer. I Sydslesvig mestrer man – i modsætning til i Danmark – nemlig det vanskelige kulturmøde. Dette er i hvert fald en påstand, vi igen og igen ser fremsat af Grænseforeningen. Denne påstand rummer nogle dybe selvmodsigelser, som vi mener, at Grænseforeningen bør tage klart stilling til.

Sydslesvigerne skal ifølge Grænseforenin-

» I dag er de danske sydslesvigere ikke længere et mål i sig selv. De skal være et middel til at højne tolerancen i den danske befolkning i Danmark over for fremmede kulturer.

12

Grænsen nr. 2 april 2009

gen også være forbilleder for danskerne nord for grænsen på europæisk niveau. I EU er alle nationaliteter nemlig i grunden nationale mindretal set i forhold til helheden, og i den globaliserede verden vil det enkelte menneske komme til at rumme flere, måske mange nationale identiteter i sig. Dette har de danske sydslesvigere stor erfaring i, og derfor kan danskerne i Danmark tage ved lære. Dette kaldes en “åben danskhed”. I modsætning til den “lukkede danskhed”, som det er Grænseforeningens formål at bekæmpe.

Multi-kulti-freaks Grænseforeningen understreger, at den i lige høj grad vil bekæmpe yderfløjene – med Dansk Folkeparti på den ene side og “multikulti-freaks’ene” på den anden side (generalsekretær for Grænseforeningen Knud-Erik Therkelsens eget udtryk i interviewet “Fra ofre til forbilleder”, Dansk Folkeoplysnings Samråds hjemmeside, www.dfs.dk). Vi har set mange klare vidnesbyrd om, at Grænseforeningen lægger afstand til Dansk Folkeparti. Men vi har stadig til gode at se den første afstandtagen til ... ja, hvem er disse “multi-kulti-freaks” egentlig?

Et godt bud kunne være den danske Duborg-elev Jon Egeris Karstoft, hvis kronik (“Danskhed – se Sydslesvig”) blev offentliggjort i både Politiken og Flensborg Avis (hhv.

17.02. 2009 og 28.02. 2009). Karstoft hævdede, at det var danskernes enestående intolerance og fremmedfjendlighed, der var årsag

til integrationsproblemerne med indvandrere i dag. Men hvis blot danskerne nord for Skelbækken ville være lige så formidabelt tolerante og åbne som de danske sydslesvigere, så ville der aldrig være opstået nogen problemer med indvandrere.

Karstoft definerede ligefrem danskhed som “tolerance”, “åbenhed” m.m. Med denne definition kunne han dernæst foretage det kunststykke at frakende danskerne nord for grænsen deres danskhed! Vi rigsdanske er ikke “rigtige” danske, fordi vi som bekendt er så utåleligt intolerante! Den ægte danskhed (= tolerance m.m.) skulle man ifølge Karstoft til Sydslesvig for at finde.

Karstofts kronik er et ekko af Grænseforeningens nye linje. Det bekræftes af, at Knud-Erik Therkelsen på Politikens hjemmeside kalder den for en “flot kronik”, “fornuftig” og “nuanceret”. Desuden bliver der linket til kronikken fra Grænseforeningens hjemmeside. Det er klart, at Grænseforeningen ikke kan tage ansvaret for, hvad Duborgelever skriver. Men alligevel synes vi, at det er berettiget at spørge Grænseforeningen: Er der overhovedet noget i kronikken, som Grænseforeningen ikke er enig i? Hvad skal der egentlig til, før Grænseforeningen begynder at fægte til den anden side også?

Misforstået brug af Sydslesvig Vi mener, at det er at vende tingene på hovedet, når det igen og igen hævdes, at danskerne kan blive mere tolerante og åbne over

Axel Johnsen: f. 1970. Historiker.

Museumsinspektør ved Museet på Koldinghus. Tidligere museumsinspektør ved Museet på Sønderborg Slot, forskningsstipendiat ved hhv.

Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig og Landsarkivet for Sønderjylland. Har skrevet en række bøger og artikler om sønderjyske og sydslesvigske forhold.

for fremmede kulturer ved at hente inspiration i det flerkulturelle danske mindretal i Sydslesvig. Først og fremmest fordi forholdene i de danske mindretalsskoler ikke kan sammenlignes med forholdene i de offentlige skoler, hverken i Danmark eller i Tyskland. De danske mindretalsskoler i Sydslesvig er langt mere etnisk homogene end de offentlige skoler på begge sider af grænsen. I dag sidder der i en ganske normal dansk eller tysk kommuneskoleklasse 3-4-5 forskellige nationaliteter – langt flere, end der sidder i en normal mindretalsklasse i Sydslesvig.

Hvad er det så for erfaringer med integration af fremmede kulturer, sydslesvigerne

har, som man ikke har nord for grænsen?

Mindretallet sorterer jo f.eks. de ikke-integrationsvillige fra allerede fra starten. Hvis en familie ikke i forvejen har en tilknytning til det danske mindretal, men ønsker et barn optaget i en dansk skole i Sydslesvig, så skal forældrene forud for indskrivningen skrive under på, at i hvert fald den ene af dem vil lære dansk, og der står i Skoleforeningens formålsparagraf, at de danske skoler i Sydslesvig skal “fremme elevernes bevidsthed om samhørighed med det danske folk”. Hvis man som forældre ikke mener at kunne acceptere et sådant formål, så sætter man slet ikke sit barn i en dansk skole. De integra-

tionsproblemer, som det offentlige skolesystem i Danmark og Tyskland kæmper med, findes i udgangspunktet slet ikke i de danske skoler i Sydslesvig!

Opgør med fortiden Grænseforeningen og andre fremtrædende Sydslesvig-ordførere gennemfører i disse år et markant opgør med fortiden. For blot 10 år siden var så godt som alle enige om, at sindelagsprincippet var det bærende princip for mindretallene i grænselandet. Det er dette princip, der har gjort det dansk-tyske grænseland til et forbillede for resten af verden.

Ifølge sindelagsprincippet bekender folk sig Grænsen nr. 2 april 2009

13

René Rasmussen, f. 1966. Historiker.

Arkivar ved Landsarkivet for Sønderjylland i Aabenraa. Har boet ti år i Sydslesvig med ansættelser på Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig og Danevirke Museum. Har skrevet en lang række bøger og artikler, navnlig om det dansktyske grænselands historie. Redaktør af Sønderjyske Årbøger.

til den ene eller den anden nationalitet, og denne bekendelse kan ikke drages i tvivl af nogen myndighed. Man opererede også med en mellemposition af “zweiströmige”, der stod med et ben i begge lejre, men denne position var forbeholdt nogle ganske få. Positionen var accepteret og anerkendt – men altså en undtagelse.

Der er intet som helst galt i at være “zweiströmig”. Men i dag er “Zweiströmigkeit”positionen ikke bare accepteret; Grænseforeningen er med til at ophøje den til ideal for grænselandsmennesket; ja, for moderne mennesker i det hele taget. Det er ganske enkelt blevet finere at være “zweiströmig” end at stå med begge ben i én kultur. Bekender man sig kun til én nationalitet, er man altmodisch – uanset om man er nok så tolerant og åben over for andre kulturer.

Grænseforeningen er med sin nye linje med til at indføre det omvendte sindelagsprincip, hvor mindretalsmennesket helst skal stille sig lige midt imellem de to nationaliteter (og helst fremsige et par kritiske bemærkninger om danskernes forhold til

14

Grænsen nr. 2 april 2009

etniske minoriteter). Derfor er det også ét fedt, hvorvidt man tilhører det danske eller det tyske mindretal. Hovedsagen er, at man tilhører et mindretal.

Grænseforeningen fastslår på den anden side igen og igen det stik modsatte, nemlig at man skal være forankret i sin egen kultur, hvis man skal kunne bygge bro mellem nationaliteterne. Det er vi helt enige i. Men vi forstår til gengæld ikke, hvorfor Grænseforeningen så systematisk fremhæver netop de unge sydslesvigere, som offentligt udtaler, at de netop ikke vil forankres til den ene eller

den anden side – og som oven i købet udtrykker fundamental skepsis med hensyn til den danske identitet.

Det mener vi er en inkonsekvens, som Grænseforeningen ikke har formået at skabe klarhed over. Hvordan skal man som ungt mindretalsmenneske åbent og uden forbehold kunne tage imod Grænseforeningens forskellige dansk-kulturelle tilbud, hvis man samtidig bliver belært om, at det er bedst, hvis man undlader at forankre sig i den kultur, som disse tilbud er rundet af?

Grænseforeningens nye slogan er et markant opgør med fortiden, og det er misforstået at tro, at man kan bruge sydslesvigske erfaringer i til at forbedre kulturmøde og integration, skriver historikerne Axel Johnsen og René Rasmussen

Danskheden skal udfordres Replik af Knud-Erik Therkelsen

Kære René og Axel I spørger retorisk, hvad det er for erfaringer med integration af fremmede kulturer, sydslesvigerne har, som man ikke har nord for grænsen? Svaret er naturligvis: Ingen. I giver selv argumenterne. Det, man har erfaring med i Sydslesvig, er to-sprogethed, evnen til at kunne skifte fra et sprog til et andet som det naturligste i verden, evnen til at kunne begå sig i to kulturer og i øvrigt i en ramme, hvor man kan arbejde sig ind i danskheden uden nødvendigvis at skulle bruge det tyske fjendebillede eller andre fjendebilleder som brændstof. For det er jo det, der sker.

De unge Duborg-elever er ofte børn af tyske forældre med sympati for dansk samfunds- og menneskesyn og ikke mindst pædagogik. De unge er, som en stor del af den ældre generation i mindretallet, der blev danske efter nazismens uhyrligheder, født af tyske forældre og nu på vej ind i en dansk identitet. Deres beskrivelser af rejsen er befriende personlige og ægte og ikke som tidligere styret af en overordnet politisk dagsorden (ønsket om en grænserevision), som ikke tillod nogen form for synlig fraternisering med tysk sprog og kultur. Helt ærligt: Hvor mange lussinger tror I ikke, der er leveret i det danske skolevæsen i Sydslesvig, hvis en lærer tog en elev i at tale tysk?

Og jeg spørger videre: Hvornår har vi i de sidste 25-30 år set unge sydslesvigere så intenst arbejde med deres egen mindretalsidentitet, skrive artikler, holde foredrag, deltage i ambassadørkorps, holde taler til årsmøder osv. osv.? Det formelig vibrerer af engagement. At deltage i ambassadørkorpset er hot.

Jeg kunne også spørge på en anden måde: Hvor i debatten er den generation af 30-50årige sydslesvigere, som tog uddannelse og arbejde i Danmark? De er der stort set ikke.

De brød forbindelsen, fordi de ikke ville spille spillet, nemlig det spil, som fornægtede, at de var vokset op i en blandingskultur, var to-sprogede og ikke kunne genkende den

tyske dæmon i deres forældre og legekamJeg synes ikke, I læser Grænsen ordentligt, merater. for så kunne I ikke spørge, hvornår GrænseJeg er overbevist om, at det danske min- foreningen begynder at fægte til den anden dretals store succes siden 2. Verdenskrig skyl- side. Grænseforeningen har gentagne gange, des de gamle sydslesvigeres enorme indsats i også i andre medier, tydeligt tilkendegivet, at den tids dagsorden. Mindretallet og vi i Dan- den udvikling, hvor dansk forsvinder som mark er dem stor tak skyldig for deres ar- undervisningssprog på vore universiteter, er bejde. Men det danske mindretals succes i de en uhyre farlig udvikling. Det er et godt ekkommende 50 år skal realiseres i en helt sempel på multi-kulti-freaks, endda placeret anden dagsorden, hvor to- eller flersproget- på samfundets top, som er fløjtende ligeglade hed og evnen til at håndtere kulturmødet med det danske sprogs vilkår i en globalisebliver af afgørende betydning. Det åbner for ret verden, og som med modsat enten-ellerden overvejelse, at det danske mindretal retorik hævder, at dansk ikke dur, og derfor måske skal finde sit eksistensgrundlag et kan vi lige så godt gå over til engelsk med det andet sted end de første årtier efter Genfor- samme. Hvorfor ikke fremhæve to-sprogeteningen.

Danskheden, dansk sprog og kultur skal leve på andre vilkår end tidligere. Vore … det danske mindretals succes i de børn skal leve og arbejde i et kommende 50 år skal realiseres i en tættere og tættere samarhelt anden dagsorden, hvor to-eller bejde med andre folk og sprog, end vi selv gjorde, for flersprogethed og evnen til at håndtere at løse de enorme fælles udkulturmødet bliver af afgørende fordringer, vi står over for. betydning.

Den danskhed, vi udviklede

«

fra 1850’erne og frem, var anderledes end den danskhed, som kendetegnede enevældens undersåtter, og den danskhed, fremtiden kalder på, er igen anderledes. Jeg tror personligt, at vi danskere har meget at lære af de unge sydslesvigere, fordi deres danskhed er udviklet i et konstant møde med det tyske, i stadig dialog og ikke i afgrænsning til det tyske.

Det er det, Grænseforeningen forstår ved “en åben danskhed”. Da vi drøftede vores slogan med vores kommunikationsbureau, frarådede de kraftigt, at vi anvendte ordet “danskhed”, fordi begrebet i den danske offentlighed var så betændt af værdidebatten, at det gav negative associationer. Men vi insisterede på, at begrebet “danskhed” måtte med. For at tydeliggøre, hvad det var for en danskhed, vi mente, blev det til en “åben danskhed”. Vi vil de andre uden at opgive os selv.

heden og det ydmyge synspunkt, at hvis udlændinge ønsker at studere på danske universiteter, må de gøre sig den ulejlighed at lære dansk.

Jeg så gerne, at flere sydslesvigere blandede sig i debatten i Danmark, dels fordi sydslesvigerne har noget væsentligt at bidrage med, dels fordi kendskabet til den sydslesvigske virkelighed er så minimal i Danmark. Det gjorde Jon Karstoft i sin kronik, og det er det, jeg roser ham for. Jeg fastholder, at jeg ikke vil tage noget ansvar for, hvad han skriver, men alene rose ham for at gøre det og dermed opfordre mange flere sydslesvigere til at blande sig i debatten. Og gerne på de virkelige præmisser.

Med forhåbning om en fortsat konstruktiv debat.

Grænsen nr. 2 april 2009

15

Tessa feriebarn Sydslesvigske Børns Ferierejser fylder 90 år i år. Som en passende fødselsdagsgave finder feriebørnene vej ind i dansk litteratur i Hans Otto Jørgensens meget roste selvbiografiske roman The Factory.

GRÆNSEN har fået lov at bringe romanens første kapitel, hvor Tessa fra Sydslesvig kommer på ferie.

P Jeg så hos min mor forleden det tæppe, Tessa vævede til hende for mere end tredive år siden, og det var lige så smukt og klart i farverne som dengang.

Det var meget rørende at se, men på en måde også meget sørgeligt.

Det lå over ryggen på en stol i udestuen, men det var slet ikke falmet. Også min mor og lillesøster undrer sig over, at det har beholdt farven, det har sin fulde glød, efter alle de år, det burde ikke kunne lade sig gøre.

Det er gult og orange.

Det er uld.

Naturligvis er det uld.

Faster fik et blåligt, men det er gået al heden.

Jeg er plyshåret, mine arme tynde, det er næsten ikke til at forstå, når man ser på billedet, hvor vi alle står opmarcheret i haven, min bror og min søster Anne, min fætter Svend, kusinerne fra København og Tessa, at jeg har så megen vilje, at jeg næsten kan ødelægge mig selv.

Jeg er forelsket.

Jeg vil være fej. Jeg befinder mig altid i en tilstand af kold beregning og panik.

Jeg er otte, næsten ni, Tessa femten, hun er feriepige fra Sydslesvig og er kommet hver sommer, så længe jeg husker. Det er organiseret gennem Grænseforeningen, gennem det, der hedder Sydslesvigske Børns Ferierejser.

Der findes billeder, hvor hun står med mig på armen, kører med mig i barnevognen. Det her må være på vejen op til sandgraven. Jeg gad vide, hvem der har taget det, hvad sjovt der er blevet sagt. Hun ler. I baggrunden hestene, de to store belgiere, Musse og Hvidfod.

Jeg tør ikke lægge for meget i det, men det kan ikke undgås, hver gang vi er på familieudflugt og kommer i et anlæg, i Hurup

16

Grænsen nr. 2 april 2009

eller i Lynæs eller Roslev, omgivet af en bøgehæk, i nærheden af et pindsvin, så er der rejst en sten for genforeningen, og så tænker man, at der er nogen, der ikke blev genforenet 1864 – 1920 Lyden af vores skridt minder mig om Tessa, påfugle i en voliere og den altid lige forladte friluftsscene fortæller mig, at vi for evigt er forbundne.

Hun er halvdelen af tiden hos os og halvdelen af tiden hos Faster, vi deler hende. Ligesom vi deler maskiner, vi har den første traktor i fællesskab, den første radrenser, siderive, presser, roeoptager.

Og selvom hun indgår i den store husholdning med karl og pige, min bedstefar, far og mor og os søskende og feriegæster, vi spiser i haven, jeg synes hele sommeren, er det alligevel, som om hun ikke hører til.

Jeg er bange for hende.

Vi sælger Dybbølmærker, hvert år på Dybbøldag sender min bedstefar min storesøster Anne og mig af sted på cykel. Det er derfra, vi kender alle bryggerser, vi kender dem på lugten, det er nogle gange, så man ligefrem må snappe efter vejret, vi ved, hvilken hund de har, og om den får lov at komme ind.

Vi ved på forhånd, om vi sælger noget, eller om vi ikke gør, det afhænger af sindelaget, men vi snyder ikke, tør ikke andet end køre hele vejen ud til Stengården, til min fars fætter Bertel og Åge Fyrpasser.

Et mærke koster femogtyve øre, men der er også dem, som lader os beholde det, så vi kan stikke pengene i lommen til os selv. Og jeg får dårlig samvittighed i forhold til Tessa.

Vi gør det gode.

Hun længes hjem og får lov at ligge mellem min far og mor. Hun er lille, men hun vil være lille. Så er hun urimelig, savner sin

mor, hun er overtræt. Vi er alle sammen trætte.

Så får hun lov at komme ind og ligge i sprækken, til sidst, i dobbeltsengen, i den lugt, der så er. Når hun samtidig tænker på ordet hest, og der er den lugt af hest. Det er den lugt af krop, når hun samtidig tænker på ordet legeme. Om krop og legeme er det samme.

Hun vil ikke, at kroppen er et legeme, for legemet minder om død og om guds engle, der flyver af sted mod himmelporten med de salige.

Men hun vil ikke dø. Hun vil leve.

Min bedstefar køber en ny hest efter Musse og Hvidfod, da de kom på slagteriet og blev erstattet af traktor.Det er en nordbagge, den er gul, med vildtstribe som et æsel, en sort ål, der løber fra pandelokken over manen og hele vejen hen over ryggen til halespidsen.

Den har et stort hoved og en stor krop i forhold til de lidt tynde ben, og jeg giver den navnet Przewalski, eller bare P, efter den vilde Przewalskihest på de mongolske stepper.

Det er ikke en Przewalski, men den ligner, ligesom den ligner de uddøde forhistoriske heste på hulemalerierne på loftet i Font-de-Gaume, hvor jeg var med Inés i sommer.

Den har noget dalagtigt over sig, står helt hernede og skuer mod fjeldet. Den vender ørerne. Er det en ørn, en glente, har den set alt det, hørt lyden af kobjælder på vej hjem fra sæteren, sjasket med halen efter disse irriterende sværme af myg.

Det er, som al erindring er indlejret i den.

Den vil ikke tage bidslet.

Den går for hesteriven og for hyppeploven, når vi hypper kartofler, da vi lægger plænen om i haven, får den et led af smuldreharven at trække, men går ellers og bliver noget doven. Men Tessa får den rørt.

Vi skiftes til at ride, uden sadel, bare med en sæk over ryggen på den. I middagspausen,

Foto: Morten Holtum

Hans Otto Jørgensen, født 1954. Debuterede i 1989 med Tårnet. Siden er det blevet til mere end 20 romaner og novellesamlinger.

når solen står højt og græshopperne knitrer i det høje græs, eller bedre efter aftensmaden.

Når vi er færdige i stalden, vi har spist og er færdige med opvasken.

Vi tager vejen ud gennem det ene gårdsled, rundt om haven og tilbage ind gennem det andet gårdsled. Men det er noget midlertidigt, det får ende.

Jeg ved det.

Jeg ved, hun er træt af det, at hun kun venter på en anledning, at hun skal overvinde sig selv til at sige det, at nu rider hun sig en tur.

Så gør hun det, forsvinder ad markvejen, nu sætter hun i galop, og ikke to minutter efter forsvinder også Frits samme vej, ad markvejen, på sin knallert.

Frits er vores karl.

Jeg er jaloux.

Frits kommer fra en lille hvidkalket ejendom i Nautrup, moren er en Terp, hun har sine principper. Gruset på gårdspladsen ud mod vejen er altid revet, der er stokroser, et trug med ærteblomster, der er ingen, der skal komme og sige dem noget på. Han er fæstet for et år, fra november til november.

Han er vild, farer af sted på traktoren, vognen svinger fra den ene side til den anden, Grænsen nr. 2 april 2009

17

man kan dårligt holde sig på. I høst, når jeg kører frem, han forker op, og min søster Anne lægger læs, falder jeg i staver, og så hamrer han igen forken ned i skærmen, så jeg farer sammen.

Han er ikke rar.

Han driller. Han allierer sig med min bror og driller mig. Men han er også kun seksten år, jeg bærer over med ham. Jeg stikker af, da han vil vaske mig i sne, gemmer mig i roehuset, bag døren, hvor Sussi lå og var død, men da vi sammen skal tage halm fra, en hel lang eftermiddag på staldloftet, skal jeg se på, at han onanerer. Han tager sin tissemand frem og gnider på den, til den skummer.

Men jeg er mere intelligent end ham, det

Det er noget, jeg aldrig har set før, at nogen kan være så glad for P. Det husker jeg.

Jeg kan ikke lade hende være i fred. Jeg kan ikke tåle at se hende i shorts, hendes bluses firkantede udskæring og sandalerne snøret med lange snører op om læggen.

Det er det, der får det til at summe sådan i mig. Som sår og operationsar gør.

Vi kører efter grønt i marken, vælter rundt i læsset, jeg dynger hende til, Frits kører traktoren, vi flyver af sted. Vi sidder om aftenen på brinken ned mod Noret, jeg er i vejen. Jeg er irriterende, men hun nænner ikke at sende mig væk.

Han er sur. Det er aften, han er vasket, nyfriseret og i sit pæne tøj, mens jeg sidder og smuldrer jordknolde mellem fingrene.

Jeg tager en ny og smuldrer også den.

Men hun vil ikke af med … hver gang vi er på familieudflugt og mig. kommer i et anlæg, i Hurup eller i Lynæs Skrid så med dig. eller Roslev, omgivet af en bøgehæk, i Men hun vil beholde mig. nærheden af et pindsvin, så er der rejst en De er trætte af mig, at have mig som halehæng, sten for Genforeningen, og så tænker men jeg kan ikke få mig selv man, at der er nogen, der ikke blev til at gå. Jeg ved ikke, hvorgenforenet dan jeg skal bære mig ad.

»

er min faste overbevisning, og hvis intelligensen ikke er nok, har jeg trods alt rygstød i min familie, at det er hos os og ved vores nåde, han tjener sit brød.

Det er vores gård.

Min far er stærkere end din far. Eller han har i hvert fald mere magt, mere jord, han betyder noget. Det skinner altid igennem.

Martin, ham som kommer efter Frits, og som jeg altid er på kant med, kalder jeg altid kun HUFM, Ham Ude Fra Menneskefarmen, fordi han kommer fra en ejendom med tolv børn på rad.

Jeg holder øje med Tessa, jeg kan ikke lade være, gemmer mig i stalden og ser hende kæle for Przewalski. Men hun ved, jeg er der, hun fornemmer det.

Men det er ikke engang pinligt. Det er det modsatte. Hun kæler for den, stryger den over ryggen, ned over flankerne, over bringen, hun lægger sin kind ind til dens hoved og kysser den.

Det er det, jeg står og ser på.

18

Grænsen nr. 2 april 2009

Jeg vil helst og vil alligevel ikke, der må ikke ske noget, som jeg ikke ved noget om.

Jeg kan ikke holde ud at tænke på, at han skal have sine hænder på hende, de er ru, at hun ikke vil tage dem af sig. At han skal gramse.

Jeg vil være hos dem.

Jeg ved ikke, hvordan jeg kan vide det, og jeg ved heller ikke præcis, hvad det er, jeg ved, og hvad det betyder, men der er blod på lagnet på Frits’ seng på kammeret, og det er Tessas blod.

Min mor snerper munden sammen, min far er helt grå i ansigtet, der bliver ikke sagt et ord, og alligevel ved jeg det.

Det er det, det summer af.

Hele det mørke loft, fra trappen op fra bryggerset og hele vejen hen til kammeret, summer af det. Min farmors medicinkasse, de mange flasker med pulvere og uklare væsker, min farbror Ewalds udstoppede fugle og firben og snoge og hugorm i sprit, de gulnede breve i det gamle chatol, musegiften, alt sammen taler det om blodet, summer som møgkager fyldt med æg og maddiker.

En spand med frøer.

Han kan skrive den mand! Hans Otto Jørgensen lyser op blandt tidens forfattere, og er en af de største nulevende litterære fortællere. The Factory er en stærk selvbiografisk roman, der følger op på Hestenens Øjne, der udkom sidste år. Den drømmende dreng i Hestenes Øjne bliver i The Factory til en utilpasset, uforsonlig ung mand i 1960’erne, der havner på en lang deroute. Der er barske beskrivelser af en selvdestruktiv adfærd gennem misbrug og hårde stoffer i forsøget på at finde ny mening. Derfor titlen. The Factory var kunstneren Andy Warhols bygning i New York, hvor udstødte, misbrugere og kunstnere mødtes, og hvor en tilstand af kaos og skabelse gik hånd i hånd.

Men de destruktive sider beskrives i en underlig og forunderlig blanding med følsomme sindbilleder fra barndommens tryghed med et livgivende sammenhold i familien. “ Vi hakker roer … min mor har bare arme … Jeg elsker hende, og jeg elsker at arbejde sammen med hende. Vi får noget fra hånden. Arbejdet er det samlende”.

Ingen kan som Hans Otto Jørgensen beskrive, hvordan der køres med traktor, pløjes, køres med hølæs. Efter en dramatisk tur som en del af 1960’ernes ungdom på godt og ondt – og mest på ondt – bliver en tilbagevenden til ploven da også sidste udvej.

The Factory er en roman om bestræbelserne på at komme til at tilhøre sig selv, som den man er med den fortid, man har med sig. Der er lagt op til en efterfølger.

Hans Otto Jørgensen: THE FACTORY. Roman. Gyldendal. 208 sider. 199 kr.

Udkom 12. februar el

Foto: Scanpix

Grænseforeningen har en lang historie – men:

“Det er nu, vi lever – ikke i 1920” Grænseforeningen har 99 lokalforeninger, hvis opgave det er, med udgangspunkt i foreningens formål og værdier, at lave folkeoplysende arbejde. En af de mest aktive er Grænseforeningen for Ringkøbing og omegn, som ikke vil acceptere snakken om, at forenings-Danmark er i krise. GRÆNSEN har været i Ringkøbing.

tet, internationalisering og velfærdssamfundets mange tilbud, er den moderne dansker blevet et troløst foreningsmenneske, der zapper mellem de bedste tilbud. Et livslangt og kulturelt forankret forhold til en forening findes i dag kun i den ældre generation.

Med i analysen hører endvidere, at det er svært for det folkelige Danmark at få medieomtale. I medieverdenens optik har foreningslivet ingen x-faktor.

Af Erik Lindsø

Danmark er kendt for sit foreningsliv, og foreningslivet hører med, når vi fortæller om vores nationale særpræg. Ebbe Kløvedal Reich er kendt for bemærkningen om, at hver gang fem danskere er samlet, opstår der mindst tre foreninger.

En undersøgelse fra Syddansk Universitet i 2006 *) anslår, at der i Danmark er ca. 65.500 foreninger, hvor en stor del af dem er under paraplyen fra en af de små 3.000 landsorganisationer.

Det frivillige foreningsliv fremhæves ofte som en væsentlig side af det danske demokrati. Et aktivt og engageret foreningsliv er en af forudsætningerne for, at unge tilegner sig fundamentale værdier som evnen til dialog, respekt for andre og ansvar for hinanden. Ebbe Kløvedal sagde, at et forening-

smenneske hilser farvel med et ’pas på hinanden’, mens den individualiserede borger siger ’pas på dig selv’.

Forenings-Danmark er uden x-faktor Men foreningslivet har fået problemer. Foreninger under folkeoplysningsloven føler sig økonomisk sat under pres af stat og kommuner. Samtidig viser undersøgelser, at mange af de frivillige, ulønnede græsrødder i de store landsdækkende folkelige foreninger føler, at der er sket en udvikling, hvor afstanden mellem top og bund i deres foreninger er blevet for stor.

På det lokale plan er det blevet svært at skaffe frivillige, og medlemstallet i mange foreninger er vigende.

I takt med befolkningens stigende mobili-

En moderne forening skal tilbyde oplevelser Nogle af tendenserne kendes også i Grænseforeningen. Medlemstallet falder, det er svært at få fat i nye medlemmer og vanskeligt at få nye med i det lokale arbejde. Strukturen ændres, og lokalforeninger slås sammen.

Nogle af de centrale initiativer skaber debat, f.eks. foreningens engagement i kulturmøde og integration.

“En moderne forening skal i dag skabe oplevelser”, siger Svend Beiter, der er formand for Grænseforeningen i Ringkøbing og omegn. GRÆNSEN er på besøg hos Svend Beiter for at høre en succeshistorie. I Ringkøbing har de medlemsfremgang, et højt aktivitetsniveau og mange arrangementer med stor tilslutning.

Med omkring bordet sidder også bestyrelGrænsen nr. 2 april 2009

19

sesmedlemmerne Kirsten Schmidt og Peter Johannsen samt Svends kone Birgit.

“I dag har mennesker mange flere tilbud at vælge imellem, end de havde for bare få år siden. Vi er hele tiden i konkurrence med andre foreninger, og derfor skal vi hver gang lave noget, der er bedre end de andre”, forklarer Svend Beiter.

“Mennesker er mere kritiske i dag, de vil opleve noget, når de går ud – noget de bliver inspireret af, og som de kan fortælle videre om til andre”, supplerer Peter Johannsen.

“Det er vigtigt, at der er noget til både øjet, øret og ganen”, bryder Birgit Beiter ind.

“Ja, det sociale er meget vigtigt”, tilføjer Kirsten Schmidt.

De to kvinder rammer noget centralt, hvis man skal tro på de undersøgelser, som medieverdenen retter sig efter: Der skal være en god stemning, ligesom når vi føler os velkommen i folks stuer. Og vi kan bedre lokkes, hvis der også er et kulinarisk islæt. Selv i morgen-TV laver de mad!

Alt dette er de opmærksomme på i Ringkøbing, og mener selv, at de har skabt et godt miljø omkring deres forening – som et sted folk gerne vil komme.

Meget andet end mindretallet “Vi dør, hvis det vi laver, kun handler om mindretallet i Sydslesvig”, forklarer Svend Beiter, der synes man skal se på en lokalforening som en kulturforening, der naturligt også interesserer sig for en lang række andre emner. I deres program for 2009 ser man da også foredrag om så forskellige emner som Gotland, Thy-lejren og Havhingsten.

“Hvis vi finder et aktuelt emne eller en god og gerne morsom foredragsholder, så er det med til at trække folk til”, siger Peter Johannsen.

I Ringkøbing mener man ikke, at man hermed går på akkord med Grænseforeningens formål.

“Det er nu vi lever, ikke i 1920, og mange af de emner vi tager op handler på den ene eller anden måde om mindretalsforståelse, danskhed, identitet, kulturmøde – alt sammen noget der er med i Grænseforeningens værdier. Men vi prøver at se dem i en nutidig sammenhæng, og sådan som mennesker i dag gerne vil møde og opleve disse emner”, siger Svend Beiter og tilføjer: “Jeg tror, at for

20

Grænsen nr. 2 april 2009

mange i Grænseforeningen går med skyklapper på. De lever i fortiden og ser deres lokalforening som en hjemstavnsforening og Danmark som et kolonihavehus”.

Det personlige møde “Vores arbejde med Sydslesvig er på det personlige plan – gennem venskaber”, siger Kirsten Schmidt.

Og de fortæller, hvordan de i mange år har haft et nært forhold til befolkningen i landsbyen Humtrup i Sydslesvig – et faderskab, som de selv udtrykker det. Gensidige besøg og tætte kontakter – venskaber, hvor man føler sig forpligtet på hinanden – har skabt et stærkt bånd mellem sydslesvigske Humtrup og danske Ringkøbing. Det er i det personlige møde mere end på det teoretiske plan, at man i Ringkøbing oplever og forstår udviklingen i Sydslesvig.

Svend Beiter uddyber: “Historien spiller selvfølgelig en rolle, men kultur handler om mennesker – om menneskelig kontakt. Snakker vi om en mindretalskultur, som den i Sydslesvig, er det vigtigt, at den har kontakt til sin hovedkultur, og hvis det sker gennem det personlige møde, forstår vi løbende hinandens forandringer. Vi holder hinanden opdaterede – ja, vi holder hinanden i live, fordi vi på den måde bliver forpligtet på hinanden”.

Beiters rejser Den store succes i Grænseforeningen i Ringkøbing er rejserne med Svend Beiter som ankermand. Man har efterhånden udviklet Grænseforeningen som en lokal ekspert på kulturrejser. Man har turneret Sydslesvig på kryds og tværs, men rejserne har også andre mål. I år skal man bl.a. til det glemte DDR og vadehavsøen Pellworm. Programmet til Pellworm laves sammen med venskabsbyen i Humtrup. Fire rejser om året, arrangerer de, og rejserne er populære, ofte overtegnede, og de udbydes til alle interesserede.

Mangler man penge, er det noget man skaffer I Ringkøbing vil man ikke høre klynk – slet ikke om foreningsøkonomiske lommesmerter.

“De aktiviteter, vi laver, skal selvfølgelig give overskud, og laver vi et ordentligt indhold, vil folk jo godt betale en god pris – også

i Vestjylland”, siger Svend Beiter, og lader på vestjysk forstå, at de har et pænt beløb opsparet på bankbogen.

Kirsten og Peter fortæller, at Svend er god til det med penge, og vil den ene bank ikke sponsorere et arrangement, så skal han nok få den anden til det.

Dygtigt samarbejde med kommunen, virksomheder og andre foreninger er også en del af succesen i Ringkøbing. “Ikke blot giver samarbejdet mulighed, for at vi kan få en dyr foredragsholder, men vi inspirerer også hinanden”, forklarer Peter Johannsen.

Det med indvandrere…

Snakken når til de initiativer, som hovedkontoret i København tager.

“Vi er helt med på, at vi skal være folkeoplysende – og det ikke længere er vores opgave at samle penge ind til Sydslesvig. På det område kan de godt klare sig selv nu”, siger Svend Beiter.

“Der skal hele tiden ske noget nyt, for ting har jo deres tid. F.eks. tror vi ikke meget på det med feriebørnene, fordi det ikke passer til nutidens familier”, siger Kirsten Schmidt.

Ambassadørkorpset er man begejstret for.

Men GRÆNSENS udsendte mærker en varm kartoffel og spørger direkte: “Hvordan ser I på initiativet med, at de erfaringer der er gjort med mindretal i Sydslesvig måske kan bruges til at skabe bedre integration og kulturmøde i Danmark?”.

Birgit og Svend har arbejdet med flygtninge og synes godt om initiativet. Kirsten stritter imod. Peter siger ikke rigtigt noget.

Der svares på vestjysk.

Kulturmøde og indvandrere er efterhånden det eneste, vi kan blive uenige om i konsensus-Danmark. Således også i en dagligstue en formiddag i Ringkøbing.

“Der skal være mulighed for at afprøve nye veje”, siger Svend Beiter.

“Ja, og der er da tit kommet noget godt ud af, at vi ikke er enige” tilføjer Peter Johannsen.

Kirsten, Peter og Svend har alle tre siddet i kommunalbestyrelsen sammen – for hver deres parti. De er vant til, at uenighed ikke gør noget. *) Bjarne Ibsen: Foreningslivet i Danmark, Syddansk Universitet, 2006

KALENDEREN

Therkelsens hjørne

Nej tak til et taxameter-mindretal

Maj 6/5: Kronprinsesparret besøger Flensborg

Juni 5/6-7/6: Sydslesvigske Årsmøder. Årsmødet har som tema “Nationale mindretal i Europa” 11/6: Forretningsudvalgsmøde i Grænseforeningen.

14/6-15/6: Seksmandsudvalgets besigtigelsestur i Sydslesvig.

danske stat skal supplere med, for at et medlem af det danske mindretal kan få den pleje, som vi synes er rimelig. Eller den undervisning, som vi synes medlemmer af det danske mindretal skal have.

Hvad vil det overhovedet sige at være medlem af det danske mindretal? Hvem er medlem? Det tyske samfund ved det ikke, for der må i henhold til København-Bonn erklæringerne slet ikke spørges. Dansk Sundhedstjeneste og Dansk Skoleforening ved det, men indføres taxametertilskud, vil de få en økonomisk interesse i at udvide mindretallet, så dem kan vi heller ikke spørge. Hvordan i alverden skal vi overhovedet kontrollere, at dem der får tilskuddet, er danske? Eller danske nok?

Kort sagt: Mål og rammestyring fungerer ikke i mindretalssammenhænge, hvor flere stater skal yde tilskud ud fra vidt forskellig kultur, tradition og lovgivning og på nogle meget diffuse kriterier. Danskhed kan ikke gøres til genstand for objektivitet og dermed heller ikke for mål- og rammestyring.

»

Mål og rammestyring fungerer ikke i mindretalssammenhænge, hvor flere stater skal yde tilskud ud fra vidt forskellig kultur, tradition og lovgivning

Foto Bardur Eklund

April 30/3-1/4: 200 Duborg-elever besøger København 22/4: Generalforsamling Dansk Sundhedstjeneste 22/4: Generalforsamling i Grænseforeningen e.V.

Undervisningsministeriet er i fuld gang med at formulere et forslag til lov om det danske tilskud til kulturelt arbejde i Sydslesvig. At tilskuddet bliver lovfæstet frem for blot at være en tekstanmærkning i finansloven, kan ingen have noget imod. Men hvad bliver lovens indhold?

Hvis mindretallets tilskud skal underlægges mål- og rammestyring efter taxameter-princippet, så tilskud udbetales proportionalt med antallet af elever, deltagere, behandlinger, gudstjenester eller andre objektive kriterier, hvordan skal det så måles?

Det er forholdsvis enkelt, hvis staten som tilskudsgiver er alene om det. Så bestemmer staten selv de kriterier, den vil yde tilskud efter, og resten må så betales af brugeren selv.

Men for det danske mindretal er sagen anderledes. En lang række af mindretallets aktiviteter modtager tilskud fra den slesvigholstenske stat, ofte ikke helt ligeberettigede tilskud, men dog tilskud, og i Tyskland gælder taxameter-tænkningen i udpræget grad.

Lad mig blot antyde et eksempel fra den virkelighed, Dansk Sundhedstjeneste arbejder under.

Hvis man i Sydslesvig er hjemmeboende og plejekrævende, kan man få tilskud fra både en Krankenkasse (som der findes flere hundrede af) og en Phlegekasse, som er en obligatorisk forsikring i Tyskland. Der findes både 1., 2. og 3. kategori inden for Phlegekasse. For at blive godkendt i 1. kategori skal ens læge dokumentere et behov for mindst 46 minutters personlig pleje pr. dag. Og kan man det, findes der helt præcise satser for tilskud, hvis klienten skal have børstet tænder, støvsuget forgangen eller skiftet sengetøj.

De udregninger foretager Dansk Sundhedstjeneste for at få de slesvig-holstenske tilskud.

Hvis tilskuddet fra Danmark skal begrundes i objektive kriterier, må vi altså fra dansk side i retfærdighedens navn kontrollere, om man har fået de tilskud fra slesvig-holstensk side, som man har ret til. Og så må vi lave et tilsvarende regnestykke for, hvor meget den

Grænsen nr. 2 april 2009

21

Debat GRÆNSEN modtager gerne debatindlæg. Den maximale længde på indlæg er 1800 anslag inkl. mellemrum.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte. Deadline for indlæg i næste nummer er 8. juni.

HVORFOR SKREV VI, SOM VI GJORDE? En kritisk anmeldelse af bogen “Det grænseløse vi her kan kalde “åben danskhed”. Bogen er landskab. Marsken mellem Tønder og Dagebüll” skrevet på den måde, at alle kapitler først er har affødt en kommentar fra formanden for skrevet på dansk og så på tysk. Det var et krav fra Region Sønderjylland/ Slesvig. Det Tøndermarksgruppen, Svend Kristiansen. var også noget, som vi alle i redaktionsgrupI GRÆNSEN nr. 1 var der en anmeldelse af pen var meget enige om. Det har vi senere bogen “Det grænseløse landskab”, en bog, der fået megen ros for, idet den kan bruges fæler udgivet af marsk- og vadehavsinteresse- les på begge sider af grænsen, og den kan rede i Tønder Kommune og i Sydtønder bruges i 10. klasse – også på begge sider af Amt. At skrive bogen fulgte med som en op- grænsen. Hvilket sprog, der skulle komme gave, da vi 2008 i fællesskab fik kulturprisen først, fandt vi ved lodtrækning.

I 1983 udsendte skoleleder ved Nibøl Danfra Region Sønderjylland/Slesvig. ske Skole, Frederik Dinsen Hansen, bogen Når vi fik prisen, skyldes det, at vi gennem “Nordfrisland”.

Siden er der udgivet flere mange år har haft et samarbejde om områbøger, der fortæller om marsken og Vadehadet nord og syd for grænsen. Vi kan ikke bevet.

De har alle en beskrivelse af hele områskrive marskens og Vadehavets tilblivelse og det. Bogen “Det grænseløse landskab” er den historie uden et samarbejde.

Det har betydet, at der i arbejdsgruppen for første, der efter Dinsens bog rummer marudgivelsen af bogen deltog personer fra både sken og Vadehavet i Tønder og Sydtønder.

Bogen er blevet godt modtaget og har fået friserne, det tyske og danske mindretal samt flertalsbefolkningen nord og syd for grænsen. mange fine anmeldelser. Salget går strygende Mange af os har et venskab med hinanden, – både her og over hele landet. For os 22 peruanset, hvor man hører til. Vi ved nemlig alle, soner, der stod bag ansøgningen til kulturhvad vi står for! Derfor kan vi samarbejde, og prisen, har samarbejdet og venskabet fået derfor kan vi have et venskab. Det må være det, endnu et hak opad.

EN BESTYRELSE TRÆDER AF I PROTEST Grænseforeningens lokalforening i Frederikssund og Egedal er uden bestyrelse!

På foreningens generalforsamling den 10. marts meddelte den siddende bestyrelse, at den ikke ønskede at genopstille.

Det oplyser den afgående formand Kim Borgen Arildslund. Grænseforeningens nye kurs og profil, som man mener er på vej væk fra Grænseforeningens oprindelige og egentlige formål, fik den siddende, samlede bestyrelse til at beslutte ikke at genopstille. Den opfordrede generalforsamlingen til at vælge en ny formand og en ny bestyrelse, der har interesse i at følge med Grænseforeningen ad de nye veje, som der nu gås. Men da der ikke var andre, der ønskede at stille op, står lokalforeningen nu uden bestyrelse. Lokalforeningen bliver derfor hvilende, og overført til Grænseforeningen Kreds 4, der dækker det gamle Frederiksborg Amt. Se også annonce under lokalforeningerne.

NEKROLOG

Sydslesvigs ven

Mindeord om Erik Haunstrup Clemmensen.

Af Bent A. Koch

22

Grænsen nr. 2 april 2009

litik. Han var klart modstander af Christmas Møllers linje, og i årene efter 1945 aktivist, men med årene forstående over for det europæiske tidehvervs betydning – han var en varm tilhænger af EU – også for det dansktyske forhold. Som han sagde: “For mig handler det om at respektere fortiden, gøre noget i nutiden og tænke på fremtiden".

Det var i den københavnske studenterforening “To Løver", der samlede unge akademikere med interesse for grænselandet, at Haunstrup Clemmensen meldte sig under grænsearbejdets organisatoriske faner. Siden fortsatte han i det sønderjyske foreningsarbejde i København, og i 1961 blev han medlem af Grænseforeningens hovedstyrelse. Fra 1966 – 72 var han foreningens formand, og i ikke mindre end 34 år sad han som medlem af Undervisningsministeriets udvalg til støtte af dansk kulturarbejde i Sydslesvig.

Det er således en veteran i dansk grænselandsarbejde, der er segnet, og det danske mindretal og dets mange venner i Danmark gør med god grund honnør.

Foto Scanpix

Der gik en rød-hvid tråd gennem Erik Haunstrup Clemmensens lange liv. Det var interessen for og kærligheden til grænselandet.

Interessen blev skabt, da han som dreng i 1936 var på tur i Sønderjylland med sine forældre og besøgte Dybbøl. Den blev fundamenteret under grænsestriden efter 1945, og den varede livet ud. Han kendte både Nordog Sydslesvigs natur og historie fra utallige rejser til det “elskede, omstridte land." Man kunne se ham ved de danske årsmøder i Flensborg, høj, elegant og smilende vandre på årsmødepladsen og hilse på de mange, der kendte og respekterede ham fra hans mange besøg.

Utallige er de gange, han indtil for få år siden har bragt hilsener nord fra, eller rundt om i Grænseforeningens mange lokalforeninger i Danmark har talt om mindretallet.

“Clemme", som han altid kaldtes, var ikke en hardliner, når det gjaldt dansk grænsepo-

Erik Haunstrup Clemmensen blev født 19. september 1920 og døde 22. februar 2009. “Clemme” var formand for Grænseforeningen fra 1966-1972.

Kort nyt Redigeret af Erik Lindsø

SLÅ GRÆNSEBOMMEN OP

Foto Scanpix

DANSKHED ER FRIHED Fra Jyllands-Postens leder 15. december:

Prorektor og EU-ekspert Lykke Friis undrer sig over, at vi lægger alle vore æg i den engelske kurv, når det nu er Tyskland, der står os nærmest.

Prorektor og EU-ekspert Lykke Friis undrer sig over, at vi lægger alle vore æg i den engelske kurv, når det nu er Tyskland, der står os nærmest. (Berlingske Tidende 6. marts) Tyskland fremstår i dag som et 'normalt' land på linje med de andre stormagter.

Selv det forhold, at Tyskland med Lissabon-traktaten vil få mere magt end de øvrige store lande, har ikke fået mange danskere op af stolene. Ganske tankevækkende er det også, at Danmarks største samhandelspartner i dag nærmest er blevet et hipt land. I hvert fald indtil finanskrisen for alvor tog fart, er danskere stormet til Berlin for at købe lejlighed, medens tyske film som Der Untergang og Oscar-vinderen Das Leben der Anderen har trukket fulde huse.

Og hvem kunne i 1989 forestille sig, at Danmarks Radio ville lancere programmer med titler som Supergeil og senest So ein Ding? Grisehandler Larsens drilske leg med Kvik – Det er en tysker – er åbenbart en saga blot!

Næsten paradoksalt har normaliseringen og fascinationen af Berlin og de tyske film ikke slået over i en øget interesse for det tyske sprog. Hvor tysklærere efter Murens fald vejrede morgenluft, og TV2 sang The whole World's Gonna Speak German again,

er der i 2009 nærmest gravkammerstemning. For 20 år siden havde 80 pct. af 9-klasseeleverne tysk; i dag er det 71 pct. Samme tendens afspejler sig hele vejen op igennem fødekæden. Efter gymnasiereformen i 2005 har kun 42 pct. af 1. g'erne bøjet tyske verber, i forhold til 64 pct. i 2002. På landets største universitet, Københavns Universitet (KU), er optaget på tysk i årene efter Murens fald næsten halveret til 39 optagne i 2008.

Og Tyskland har bestemt heller ikke oplevet et boom som destination for danske universitetsstuderende. I det akademiske år 2007/ 2008 var kun 67 af KUs studerende på udvekslingsophold syd for grænsen, mens 94 tog hele vejen down under til Australien. I alt rejser omkring 1.000 KU-studerende på udlandsophold om året.

Reelt er det forestående jubilæum for Berlinmurens fald (og for den sags skyld også 60-året for Forbundsrepublikkens oprettelse) derfor også en kærkommen lejlighed til at slå den mentale grænsebom op. Er det virkelig vejen frem, at vi i en tid, hvor vi bestemt ikke bliver mindre afhængige af samhandlen og samarbejdet med Tyskland, lægger alle vore æg i den engelske kurv?

For der er vel ingen, der tror på, at man kan komme lige så hurtigt ind på livet af en tysk samarbejdspartner, hvis man kun kan engelsk?

Danskerne overser, hvor frit deres land egentlig er (…) Tænketanken Heritage Foundation og avisen Wall Street Journal laver hvert år en rangordning af økonomisk frihed i alverdens lande. Her ligger Danmark konsekvent i top. I år opnåede vi en 11. plads.

Danmark udmærker sig særligt på tre kriterier. Vi har stort set ingen begrænsninger på retten til at starte og drive virksomhed.

Vi er ukorrupte. Og vi har et ekstremt fleksibelt arbejdsmarked, uden statslig mindsteløn. Denne dynamiske “ultraliberalisme" har paradoksalt nok gjort det muligt at finansiere en enorm offentlig sektor og en ekstrem økonomisk omfordeling. Men en stor dansk velfærdsstat er faktisk noget nyt.

I 1960 udgjorde de samlede offentlige udgifter i Danmark således kun ca. 25 pct. af bruttonationalproduktet mod ca. 50 pct. i dag.

I 1930'erne hvilede den danske velfærdsstat på forsikringsprincipper og hjælp til værdigt trængende. Fra midten af 1950'erne begyndte man i kraft af folkepensionen at udbrede velfærdsydelser til alle, også dem der havde penge nok. I 1970'erne fik borgerne ret til en nærmest ubegrænset hjælp, uden at skulle yde noget til gengæld, i kraft af en ny bistandslov. I 1980'erne begyndte man at holde igen. I 1990'erne begyndte man for alvor at stille krav om aktivering og reformerede dagpengesystemet. Og i de senere år har man bl.a. sat loft over kontanthjælpen. Vi kan altså ikke tale om én velfærdsstat, men om mange slags velfærdsstater. (…)

Danskhed er traditionen for frihed. Eller som der allerede står i Jyske Lov fra 1241: “Ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvedes ingen Lov." Danskhed handler om, at vi kan gå vore egne veje, så længe vi ikke skader andre.

Dyrke vores egen religion, sige hvad vi vil, starte vores egen virksomhed, passe vores egen have. Fra det øjeblik politikere forsøger at bruge danskheden til at styre os, gør de vold på den. Men det har naturligvis aldrig afholdt ambitiøse demagoger fra at prøve.

Grænsen nr. 2 april 2009

23

Kort nyt

DANSKERE ER DE BEDSTE INDVANDRERE Hola, me Llamo Jensen Danskere i udlandet er ekstremt fædrelandskærlige. Alligevel er de danske udvandrere mere villige end andre nationaliteter til at lære det lokale sprog og tage del i deres nye lokalsamfund.

Det konkluderer den britiske sociolog Karen O'Reilly fra Loughborough Universitet. Hun har netop interviewet over 1.000 personer, hovedsageligt nordeuropæere, som bor i Costa del Sol i Sydspanien. I dette område har mindst 35.000 danskere bosat sig permanent.

“Selv om danskerne ofte bor i områder, hvor naboerne også kommer fra Danmark, så er danskerne bedre end andre tilflyttede nationaliteter til at lære sig spansk og indgå på forskellige måder i det spanske samfund”, siger hun.

Resultatet glæder generalsekretær i udlandsdanskernes organisation Danes Abroad Jens Witthøfft Nielsen.

“Danskerne er åbne, fordi de kommer fra et lille sprogområde. Hvis man skal klare sig, så bliver man nødt til at lære sig

lokalsproget – også selv om arbejdssproget er engelsk, og man bevarer en dansk identitet”, siger han.

En undersøgelse fra Danes Abroad viser, at 9 ud af 10 udlandsdanskere stadig føler og betegner sig som danske.

Det betyder dog ikke, at udlandsdanskerne er dårligt integrerede. Ifølge professor Margit Warburg på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet bliver man ikke mere integreret i sit nye lokalsamfund ved helt at undgå danskere eller fornægte sin danske baggrund.

“De danske kirker i udlandet er eksempelvis meget besøgte – også blandt ikke-troende. Sådanne sociale sammenhænge har faktisk en integrerende effekt”, siger hun.

Karen O'Reilly støtter det: “Som immigrant skal man finde sin egen identitet, hvor hverken ens kulturelle baggrund eller den kultur, man flytter til, opfattes som nogen trussel,” siger hun.

(MetroXpress 6. marts)

UDVANDRERE SES SOM LANDSFORRÆDERE “Hvis I mener noget med DK og sten Pærregaard, der har forsket i føler noget for landet, så kan I global migration.

Han mener, at når politikerne komme hjem fra skattely og bidrage til landet. DK skal ikke re- taler om globalisering, så bunder geres fra udlandet – så ingen det i en præmis, at danskere, der stemme til udenlandsdanskere. tager ud, også skal komme hjem igen: “Det er meget påfaldende, at Hyklere!”

Så kontant var meldingen fra vi får at vide, at vi skal være interVenstres medlem af Folketingets nationale. Vi må bare ikke blive indfødsretsudvalg, Karsten Nonbo, for globaliserede.

Vi skal tage det bedste fra udi en e-mail til danskere statsborgere i udlandet. E-mailen kom som svar landet og så komme hjem igen i på udenlandsdanskeres ønske om rette tid”.

Generalsekretær i foreningen at få stemmeret til danske folketingsvalg (se Grænsen 2009, nr. 1, Danes World Wide Jens Witthøfft side 26), og Karsten Nonbos ord er Nielsen har kontakt med over udtryk for en stemning, som, ifølge 6.500 udlandsdanskere. Han opdanskere i udlandet, hersker i Dan- lever også en dansk modvilje mod mark, mener antropolog Karsten landsmænd i udlandet.

Pærregaard.

“Holdningen blandt danskerne “Ligesom man ser på indvan- er: 'I kunne bare blive hjemme'. drere som suspekte, finder man Når man er kommet uden for landet også underligt, at danskere dets grænser, bliver porten lukket tager ud. De bliver betragtet som i. Kan man ikke forstå, at man lever en form for landsforrædere, som i verdens bedste land, så er man bare vil have skattely”, siger Kar- selv ude om det”, fortæller han.

24

Grænsen nr. 2 april 2009

Og den holdning er svær at forstå for danskerne rundt om i verden.

Nikolaj de Fine Licht har boet i Brasilien siden 2002. Han flyttede derover pga. sin brasilianske kærlighed, Portre Alegre, og sammen har de sønnen Teodor.

“Som borger er jeg rykket en klasse ned i Danmark. Al min indtægt er i Danmark, og jeg betaler min skat i Danmak, men jeg kan ikke få lov at stemme til Folketinget. Det er helt gak i låget”.

Nikolaj arbejder med at lave hjemmesider for danske virksomheder i sit eget enmandsfirma.

Han er også musiker, og var med til at grundlægge det verdenskendte klassiske orkester Concerto Copenhagen, hvor han er næstformand i bestyrelsen. Fire gange om året besøger han med sin familie Danmark.

(MetroXpress 9. marts)

NÅR DET ER DANSKEREN, DER ER UDLÆNDING Steen Pedersen har i 22 år boet og arbejdet i dan bliver det så som rejseglad dansker Østafrika. I en kronik i Politiken funderer at være turist i Afrika, Østen og Sydamehan over, hvordan vi ville få det, hvis andre rika, hvor mange af os gerne tager hen?

Vi vil gerne markedsføre Danmark lande indførte ligeså stramme visumkrav som et godt turistland ude i verden, og overfor danskere, som vi har overfor dem. så er det vel et godt udgangspunkt at “En af mine nære danske venner var for være kendt som et land, der modtager et par år siden på ferie i Kenya og Tanza- sine egne gæster venligt?

I sidste måned blev der offentliggjort nia, hvor han havde en rigtig god tur og en undersøgelse, der viser, at turistbesøblev godt modtaget. get i Danmark er faldet med to procent Han fik ved ankomsten, som en hvilken som helst anden dansk statsborger, det sidste år, hvorimod de europæiske der kommer til Nairobis lufthavn i lande, vi kan sammenligne os med, har Kenya eller Kilimanjarolufthavnen i Tan- et stigende antal turister.

Det kunne jo give anledning til nogle zania, et turistvisum for fire uger udstedt overvejelser angående årsagerne til de falpå stedet på nogle få minutter.

Under sin rejse lærte han nogle menne- dende tal, og udlændingestyrelsens besker at kende, som han besøgte. Han havde handling af turistvisummet til min vens derfor i år sammen med sin kone inviteret kenyanske gæst er måske ikke den bedste en kenyansk bekendt fra ferieturen på måde at tiltrække turister på? (…)

I en bredere sammenhæng – hvordan besøg i Danmark tre uger i efteråret.

Hun søgte om et tre ugers turistvisum til bliver det at være dansker i fremtidens verDanmark. Ved aflevering af visumansøg- denssamfund, hvis hvert land forbeholder ningen til den danske repræsentation fik sig retten til kun at ansætte egne borgere og hun at vide, at behandlingstiden ville være kun vil have egne borgere som investorer?

Hvordan skal Danmark klare sig i en syv-ni uger. Derfor søgte hun om visum i god tid, nemlig 1. juli, med ansøgning om sådan verden, når vi samfundsøkonoat lande i Danmark 4. oktober. Det viste sig misk og velstandmæssigt hovedsageligt at vare noget længere, da hun først fik svar er afhængige af global samhandel?

Den største danske virksomhed, Mærsk, på visumansøgningen 7. oktober.

Visumansøgningen blev afslået via de der arbejder i hele verden, har havneanlæg, danske myndigheder, fordi hun som ke- speditionsfirmaer og mange andre virknyansk statsborger ikke var berettiget til et somheder med danske ledere i lande i Afturistvisum til Danmark med begrundel- rika og Østen. Det samme har mange sen, at »du har oplyst, at du ønsker at be- andre større og mindre danske virksomhesøge din herboende ven. Du er således ikke der. Får Mærsk og andre virksomheder lov omfattet af den persongruppe af statsbor- til at fortsætte deres arbejde og ekspansion gere i Kenya, der efter praksis som ud- i udlandet og bevare kontrollen med deres gangspunkt meddeles visum til Danmark«. lokale virksomheder med ansættelse af udMin danske ven er temmelig opbragt, og sendte danske ledere?

Danmark er et lille land i den globale han siger, det er noget »svineri«! Han har et godt fast arbejde, det samme har hans verden. Kan vi indføre regler og love, kone. De har inviteret deres kenyanske be- som begrænser andre af verdens lande kendte og garanteret for hendes ophold, vil og deres indbyggeres muligheder for stille bankgaranti og betale hendes om- samspil med Danmark og danskerne, og kostninger, men alligevel kan hun efter ud- så samtidig selv forvente at blive modtaget åbent og positivt? lændingestyrelsens regler ikke få visum!

Eller må vi regne med, at andre lande Så kan vi som almindelige borgere i Danmark spørge os selv: Hvad nu, hvis også begynder at lægge flere og flere belandene ude i verden begynder at indføre grænsninger på Danmark og danskenes de samme visumregler, som Danmark muligheder for at rejse, arbejde, investere gør over for disse landes borgere, hvor- og eksportere?

UNGDOMSPROJEKT FRA GRÆNSELANDET SOM PRISVINDER Det blev et projekt fra Sønderjylland, der blev vinder af den danske afdeling af den Europæiske Charlemagne Ungdomspris 2009. Projektet var organiseret af det tyske mindretals ungdomsafdeling, "Junge Spitzen“, og blev afholdt i maj 2008 på Gråsten Landbrugsskole under overskriften “The more I see you. The surplus value of minorities."

Formålet med projektet var at demonstrere den merværdi, som nationale mindretal kan spille med hensyn til sproglig og kulturel mangfoldighed. Mere end 120 unge fra nationale mindretal og grænseregioner fra hele Europa deltog i arrangementet, som omfattede rollespil, undervisning og erfaringsudveksling.

Ungdomsmødet danner grundlag for Grænseforeningens Årbog 2009: “Over adskillige grænser. Nationale mindretal i Europa”.

Nu deltager det danske projekt sammen med 27 andre i konkurrencen om Den Internationale Charlemagne-pris i Aachen i april, hvor vinderpræmien er 5000 euro.

Grænsen nr. 2 april 2009

25

Kort nyt

selv. De skal tidligt vælge karriereretning og se sig selv som ressourcer, der skal gøre sig gældende på et arbejdsmarked. Eleverne og de studerende skal være små konkurrenceentreprenører. Men på den anden side taler regeringen stolt om 'faglighed' og om at bevare og forsvare den danske kultur og danske traditioner“.

Foto Scanpix

TO SPOR: KONKURRENCESTAT VS . KULTURNATION På den anden side blev regeringen Fogh I dagbladet Information den 18. februar funvalgt i 2001 på et løfte om at forsvare Danderer journalist Rune Lykkeberg over Helge mark som nation. Man ville sikre den danSanders udmelding om, at dansk er for dyrt. ske grænse, begrænse indvandringen og Dansk er blevet for dyrt i Danmark. Tanker, beskytte den danske sammenhængskraft der ikke er talt eller skrevet på engelsk, er ikke mod pladderhumanisternes 'relativisme', produktive. Og det skal tankerne være på uni- voldskriminalitet og farlig indflydelse fra versiteterne: Produktive og profitable. Den indvandrerkulturerne. På den ene side heddanske videnskabsminister Helge Sander satte der det sig, at Danmark skal være verdensi denne uge en pris på omkostningerne ved at mester i innovation og konkurrenceevne. Og forske og undervise på dansk ved de danske på den anden side siges det, at danskerne universiteter: 100 millioner kroner. Det sagde ikke skal finde sig i alle mulige pegefingre fra han til et forslag fra Socialdemokraterne, som menneskerettighedseksperter, flygtningehøjville forpligte universiteterne “til at tage hen- kommissærer og andre selvhøjtidelige autoriteter. 'Folket' skal sige det, de har lyst til. syn til det danske sprog".

“Hvis vi vil have universiteter i verdens- Kulturpolitikken afspejler splittelsen i regeklasse, er det vigtigt, at de har direkte adgang ringen Fogh: På den ene side skal popmusik til viden fra udlandet. Det får de kun med og eventkunst bruges til at markedsføre danske produkter internationalt. Kultur bliver engelsk”, siger Helge Sander.

Engelsk er det konkurrencedygtige sprog. her til et brand. På den anden side skal kulOg konkurrencens præmisser bestemmer turkanoner bruges til at værne om kulturarifølge ministeren præmisserne for forskning ven og modvirke den frygtede 'historieog undervisning. Og målsætningen er, at “vi løshed'. Det samme mønster iagttages i uddannelsespolitikken: På den ene side skal eleskal være i verdensklasse". verne gennem evalueringer disciplinere sig (…)

Dansk er for dyrt. Det koster 100 millioner kroner at forske og undervise på dansk ved de danske universiteter, siger Helge Sander.

FRØSLEV OG FÅRHUS NU I SAMME LEJR

Foto Scanpix

Ny udstilling om Fårhuslejren i Frøslevlejrens Museum.

Frøslevlejrens Museum har siden 1969 været drevet af staten via Nationalmuseet.

Nu åbner en Fårhusudstilling i lejren, der dokumenterer tiden 1945-49, hvor dømte fra retsopgøret efter besættelsen afsonede deres straf i lejren. Halvdelen af de indsatte tilhørte det tyske mindretal.

På Frøslevlejren indrettes nu en afdeling til dokumentation af dens tid efter 1945 som Fårhuslejr. Et længe næret ønske fra det tyske mindretal i Danmark går i opfyldelse.

Frøslevlejren stod færdig i august 1944, og her internerede den tyske besættelsesmagt danske modstandsfolk. Nogle var så heldige, at hele deres fangenskab blev tilbragt bag denne pigtråd, for andre blev stedet kun en gennemgangslejr. Omkring 1.600 blev sendt videre sydpå til tyske koncentrationslejre.

Ved Befrielsen i 1945 tømtes lejren for fanger, kun for straks at blive fyldt op igen, nu under navnet Fårhuslejren. Nu fulgte nemlig retsopgøret, og i lejren, der ligger ved Padborg i Sønderjylland, interneredes 3.500 personer fra det tyske mindretal i Sønderjylland.

De fik efterhånden prøvet deres sager for en dommer, og de, som intet strafbart havde begået, blev løsladt. Tilbage sad omkring 3.000

26

Grænsen nr. 2 april 2009

på, og som forsinkede forsoningen med den danske flertalsbefolkning.

Siden åbningen af et museum for Frøslevlejren i 1969 har det tyske mindretal ønsket, at man også lavede en udstilling for at mindes Fårhuslejrens fanger. Nu, 40 år senere, bliver det til virkelighed.

(Uddrag fra Morgenavisen Jyllands-Posten 18. februar)

Nye bøger Af Erik Lindsø

FRA DEN POLITISKE FRIHEDSKÆMPER Søren Karup bryder sig ikke om politik og ideologisk tænkning og føler sig skabt til noget andet end at være politiker. Alligevel har han siddet i Folketinget i mere end syv år og om nogen været sit partis politiske ideolog. Begrundelsen for paradokset: Frø af ugræs fyger over hegnet. Landet stander i våde. Danmark er besat af fjender. Ligesom under den tyske besættelse. Søren Krarup sammenligner da også sit politiske virke med frihedskæmperens. Han er blevet politiker for at aftjene sin nationale værnepligt. ’National værnepligt’ er passende titlen på forfatteren Søren Krarups seneste bog, en samling af debatindlæg fra de seneste 10 år.

Kulturradikalismen og de kulturradikale er den hovedfjende, der har tvunget Krarup i politisk frihedskamp for fædrelandet. Redningen er den ægte konservatisme, som selv Konservative Folkeparti har opgivet, men som lever og overlever i det danske folk med Krarup som talerør.

Det er en underlig dobbelthed at læse Søren Krarup. Han kan beskrive til bred enighed, hvordan man skal være livet tro og turde stå ved det, man er rundet af. Problemet opstår, når Krarup påstår. at man simpelthen ikke kan være livet tro og en sanddru dansker, hvis man tilhører tidens intellektuelle, de kulturradikale, de globale, de multikulturelle, dem som skriver i Information og Politiken eller har et åndeligt slægtskab i omegnen af disse organer.

Selv Anders Fogh Rasmussen får plads blandt fjenderne, fordi Krarup afslører ham som en rodløs kosmopolit.

Problemet med Krarup er, at hans ærinde som frihedskæmper ikke inviterer til en ligeværdig samtale. Fjender, der truer landet, taler man ikke med men til. De skal revses, nedgøres og fordummes. Derfor gror debatten med Krarup altid i stok. Og han står tilbage som en fysiognomisk udstråling af krænkethed, surhed og selvretfærdighed. Trist nok. For der er meget væsentligt ved Krarup, der kunne være en samtale værd, når man har læst hans bog.

Søren Krarup: National værnepligt. Politisk ekskurs. Gyldendal. 173 sider. 169 kr. Udkom 12. marts.

GRÆNSELØS KULTURUDVEKSLING For 70 år siden tog den unge slaviske filolog Folmer Wisti initiativ til stiftelse af Det Danske Selskab – fra 1998 Det Danske Kulturinstitut. Hans vision var dialog og åbenhed som et modspil til den nationalisme, som prægede samtiden, når den skulle formidle dansk kultur i andre nationer. Folmer Wisti ville kulturudveksling på kulturens egne betingelser og ikke som et redskab for statslige markeringer. Dette blev formuleret i det enkle motto: ”Hvad kan vi lære af hinanden?“ Gensidig læring og inspiration, dialog frem for propaganda er udgangspunktet for det arbejde, som Det Danske Kulturinstitut udfører i en lang række lande.

Gennem alle årene har instituttet formidlet en aktiv kulturudveksling, med udsendinge formidlet dansk kultur i andre lande og forestået studie- og udviklingsrejser for et utal af grupper og enkeltpersoner inden for kunst, kultur og samfundsområder med kulturpolitisk indhold.

Værd at fremhæve er instituttets vigtige rolle ved det demokratiske gennembrud i de baltiske lande i 1990’erne.

I anledning af 70 års dagen markerer Det Danske Kulturinstitut sin grundlægger Folmer Wisti, som i 2008 kunne være fyldt 100 år, med en bogudgivelse om instituttets historie. ’Grænseløs kulturveksling’ er titlen.

Til at skrive historien har instituttet hyret historikeren Niels Finn Christiansen. Hans fortjeneste er at fortælle instituttets historie ved hele tiden at debattere og se frem. Det gør bogen til nærværende og aktuel læsning. Vi kommer rundt om emner som danskhed og dansk kultur, kultur som eksportvare og kulturens rolle for demokratisk udvikling. Bogen afsluttes med et spændende afsnit om dansk kultur overfor globaliseringens udfordringer. ’Grænseløs kulturudveksling’ rummer en række fortrinlige nedslag i diskussionen om, hvad kultur er. Samtidig er den et indlæg i den aktuelle debat om dansk kulturs samspil med andre lande og andre kulturer.

KÆRLIGHEDSSTORM I SKOVBRYNET Theodor Storm (1817– 1888) blev født i Husum, ”den grå by ved det grå hav“, i Nordfrisland. Som ung arbejdede han som advokat i Husum og var en ivrig fortaler for et tysk SlesvigHolsten. Han nægtede at aflægge troskabsed til den danske konge efter krigen i 1848, med det resultat at han blev fyret.

Han rejste til Berlin og etablerede sig som forfatter og vendte først efter krigen i 1864 hjem til Husum. Hovedparten af hans digtning foregår i denne egn.

Theodor Storm regnes for en af Tysklands største novelleforfattere og en af det 19. århundredes store, tyske lyrikere. Han er mest berømt for novellen ’Skimmelrytteren’.

I Danmark har der været en tendens til at reducere hans betydning, og kun få af Theodor Storms værker findes på dansk. Det tjener derfor forlaget Hovedland til ros, at de har udsendt fortællingen ’Skovbrynet’. Hugo Hørlyck Karlsen har oversat og skrevet et fyldigt efterskrift – en fortrinlig introduktion til Theodor Storms forfatterskab og placering i tysk litteratur.

Hovedpersonen i ’Skovbrynet’ er botaniker.

Richard er først i 40’erne og lider af et sværmerisk sind. Han kommer til den lille by Föhrenschwarzeeks, hvor han skal studere hedens flora, som endnu henligger uforstyrret.

Her møder han den unge Franziska. Richard besættes af hendes væsen, tager hende under sin beskyttelse og installerer hende sammen med sig selv i Skovbrynet, et forladt hus på kanten af heden. Her i “Dårekisten”, som de lokale kalder huset, indvier Richard den unge pige i botanikkens glæder! Men uden for truer forstyrrende elementer den spirende kærlighed… ’Skovbrynet’ er en indsigtsfuld og raffineret kærlighedshistorie om besættelse og begær – “raffineret i sine skildringer af de energier, der får mennesker til at mødes i drift, gå i samdrift, og af de energier, der får dem til at skride fra hinanden, gå i afdrift”, som Hugo Hørlyck Karlsen skriver i efterskriftet.

Niels Finn Hansen: Grænseløs kulturudveksling.

Det Danske Kulturinstitut i 70 år. 360 sider, illustreret. 249 kr. Købes hos Det Danske Kulturinstitut, tlf. 3313 5448.

Theodor Storm: Skovbrynet. Oversættelse og efterskrift ved Hugo Hørlyck Karlsen. 92 sider, 149 kr. Forlaget Hovedland.

Grænsen nr. 2 april 2009

27

Nye bøger

NÅR KRIGEN BLIVER HISTORIE Når soldaterne forlader slagmarken, rykker historikerne ind i bestræbelserne på at finde den sandhed, der altid som det første slås ihjel når en krig bryder ud.

På alle landets kulturhistoriske museer indgår våbenfund og historiske slag i større eller mindre omfang i fortællingen om Danmarks historie fra oldtid til nutid.

Krige indtager en central plads i danmarkshistorien. Alligevel er det først nu vi har fået et værk, der har sat sig for at fortælle Danmarks samlede krigshistorie. Forordet forklarer: “Gennem det meste af det 20. århundrede ignorerede danske faghistorikere stort set den militære side af den historiske udvikling til skade for en dækkende samlet fortolkning. Den fremtrædende radikale historiker Erik Arup vandt således udbredt gehør blandt fagfæller for sit principielle standpunkt, at middelalderbonden Bjørn, der ryddede skov i Suserup, var vigtigere for samfundets udvikling end nok så mange konger og krige”. Prisen for det arupske historiesyn, hævder værkets forfattere, har været en manglende evne til med historiens hjælp at håndtere fænomener som krig og organiseret voldsanvendelse.

I to bind på sammenlagt 876 sider fortælles om danskere i krig fra den danske statsdannelse ved oldtidens afslutning helt frem til krigen i Afghanistan i dag. Seks danske historikere har med hver deres bidrag skabt grundlaget for, at Gads forlag har kunnet udgive et flot og gennemillustreret værk. ’Danmarks krigshistorie’ fortæller historien om, hvordan krige og militære kriser har formet menneske, stat og samfund i Danmark i mere end tusind år. Værket fortæller om krigenes årsager og konsekvenser.

Krigenes gang og de afgørende historiske begivenheder forklares ofte ud fra de politiske og militære lederes synsvinkel, men vi møder også den menige soldat, og de mennesker, hvis liv og hverdag altid påvirkes og ændres af krig. Det er værkets fortjeneste hele tiden at se og beskrive de danske krige i et bredt udenrigs- og sikkerhedspolitisk perspektiv.

VERDENSSAMFUNDET ER LIGE HER Vil man forstå sig på at være dansk i disse år, anbefales det at læse filosoffen Ole Thyssens filosofiske essay om verdenssamfundet. Læsningen gør det ikke nemmere at være dansker, men man bliver klogere på kunsten at være det – i disse tider!

Der tales og skrives meget om globalisering, og ofte støder man på forestillingen, at dens resultat bliver en verden, hvor nationer og andre lokale fællesskaber bukker under for en verdensomspændende dynamik. Dette syn på globaliseringen medfører en polarisering: Er man som dansker med på udviklingen, er man en inkluderende kosmopolit. Stritter man imod, er man en ekskluderende kolonihavedyrker.

I ’Verdenssamfundet’ gør Ole Thyssen op med denne polariserede måde at betragte udviklingen på. I Thyssens optik er en lokal forankring nødvendig for at kunne tolke et globalt udsyn og forstå den måde verdenssamfundet udformer sig på.

Det er en udbredt forestilling, at nationalstaterne med tiden vil bukke under. Men denne opfattelse er for Ole Thyssen en forhastet dommedagsprofeti, der er med til at skabe en uheldig polarisering blandt politikere og i befolkningen. Intet tyder på, at nationalstaten har fundet sin afløser, konkluderer Thyssen Bogen beskriver en udvikling, hvor vi går fra en stærk nation i 1800-tallet, som skaber nationalstaten, til i dag, hvor nationalstaten er endt som en svag stat, der nok varetager nationale behov som demokrati, orden, politisk offentlighed og velfærd, men ikke samtidig har evnen at orientere sig udad og konkurrere med andre nationer. Indenrigspolitik og udenrigspolitik er uharmoniske størrelser.

Nationalstaten og det danske har ikke forandret sig synderligt, skriver Ole Thyssen.

Det er nationalstatens praksis, der har ændret sig – dens orientering udad skaber en ufrugtbar konflikt mellem lokal forankring og globalt udsyn, og gør dem til modsætninger i stedet for hinandens forudsætning.

Som forfatteren Erling Jepsen for nylig sagde i et interview: “Der sker ikke noget ude i den globale verden, som ikke allerede har fundet sted i Gram”.

Danmarks Krigshistorie bind 1-2. 876 sider.

599 kr. Gads Forlag

Ole Thyssen: Verdenssamfundet. Et filosofisk essay. 246 sider. 278 kr. Hans Reitzels Forlag.

28

Grænsen nr. 2 april 2009

HVOR LIGUSTEREN GROR Halvdelen af danskerne bor i parcelhuse og forstæder – men det er ikke noget, man praler af.

Etnolog og museumsinspektør Peter Dragsbo fra Museet på Sønderborg Slot har rejst landet tyndt og gjort sit feltarbejde på Linde Allé, Anemonevej og Mejsevænget og lignende veje i 25 danske forstæder. Det er blevet til bogen “Hvem opfandt parcelhuskvarteret? Forstaden har en historie”, den første sammenhængende historie om de “historieløse” forstæder.

“Når 50 procent af os bor i parcelhus, så har vi altså at gøre med et kulturmiljø, som trænger til at få sin egen historie”, udtaler Peter Dragsbo i et interview i Politiken.

“Først når parcelhuset får en historie, kommer vi til at elske det”. Holder påstanden har Dragsbo med sin flotte bog givet startskuddet til, at ny kærlighed kan opstå.

Et væld af flotte illustrationer underbygger en godt fortalt historie om noget, vi alle kender uden rigtigt at vide noget om det.

Derfor sluger man visse steder bogen råt.

Dragsbo giver værdighed til den historie, som vi selv har gået stille med for ikke at blive rynket på næsen af.

Vi kalder parcelhuskvartererne for borgerlige, og ligusterhækken er blevet et foragtet symbol på småborgerlighed. Men helt frem til 1970’erne var det arbejderbevægelsen, der førte an i slaget om forstæderne, som blev deres adgang til natur og eget hus. Efter 1970 bliver enfamiliehusene middelklassens, mens de enlige mødre, de arbejdsløse og underklassen flytter ud i blokkene. Dragsbo giver dem alle en historie, der hvor de bor.

Forstædernes parcelhuskvarterer er ligeså meget skabt af danmarkshistorien som middelalderbyerne og herregårdene. Bogen vækker interesse for en glemt del af den nyere danmarkshistorie. Den giver forstæderne identitet og legaliserer ligefrem en glæde ved at bo der. Det næste bliver, at vi begynder at elske parcelhuset, frede og passe på det – og være stolte over at bo i det.

Peter Dragsbo: Hvem opfandt parcelhuskvarteret? Forstaden har en historie. Museum Sønderjylland og Dansk Center for Byhistorie. 380 sider, illustreret. 290 kr.

Lokalforeninger

Lokalforeningerne Arrangementer, der ønskes medtaget, sendes til Claus Jørgen Jensen på graenseforeningen@privat.dk eller til Aabenraavej 22, 6400 Sønderborg. Deadline for næste nummer: 8. juni

Sjælland – Bornholm Kreds 2. Københavns amt Fredag 11. september 3 dages tur til Sydslesvig 11. - 13. september 2009. Vi bor på Christianslyst. Vi skal bl.a. besøge Lyng Kirke v/Fredericia, Ehlers Lertøjssamling i Haderslev, A.P. Møller skolen. Pris pr. person på dobbeltværelse kr. 2.300 tillæg på kr. 100 for enkeltværelse.

Yderligere oplysninger fås hos Marlies Lorenzen, tlf. 44 84 45 27. Sidste frist for tilmelding er 1. maj 2009.

Det Grønne Område Mandag 20. april kl. 19.30 Sorgenfri Kirkes menighedslokaler, Hummeltoften 1, lige ved Sorgenfri Station. “Født tysk, hvorfor så dansk", fortæller Neele Fahse, som er født i Sydslesvig af tyske forældre, men har valgt at blive aktivt medlem af det danske mindretal. Neele fortæller sin egen historie og kommer ind på, hvad nationalt tilhørsforhold har med personlig identitet at gøre. Aftenen slutter med generalforsamling. Tilmelding senest 19. april til én fra styrelsen. Pris 20 kr. inkl. forfriskning.

Vestegnen Mandag 27. april kl. 19 Glostrup Gamle Præstegård.

Hovedvejen 134 (ved Glostrup kirke) i Glostrup. Bus 123 og 300S samt S-tog linje B. Generalforsamling. Efter generalforsamlingen serveres en lille anretning og et glas vin til 20 kr.

Tilmelding på tlf. 44 84 45 27 eller på e-mail: mar-gun@hotmail.com Kreds 4. Frederiksborg amt Tirsdag 19. maj kl. 16 Rebecca Salen på Jægerspris Slot.

Kredsgeneralforsamling. I forbindelse med generalforsamlingen er der fra kl. 16 rundvisning på museet med efterfølgende spisning på Café Danner. Efter kredsgeneralforsamlingen vil direktør for Kong Frederik den VII Stiftelse, Nils Sættem, fortælle om Mindelunden i parken og skoven omkring slottet. Alle er velkomne. Tilmelding til lokalforeningernes formænd.

Frederikssund og Egedal Bestyrelsen er trådt tilbage. På foreningens generalforsamling tirsdag, den 10. marts 2009 meddelte den samlede bestyrelse at den ikke ønskede at genopstille.

Da der ikke var andre, der øn-

skede at stille op, står lokalforeningen uden bestyrelse. Lokalforeningen bliver derfor hvilende og overført til Grænseforeningen Kreds 4, der dækker det gamle Frederiksborg Amt, hvor formanden p.t. er Lars Rosenborg Sørensen, Bakkegårdsvej 3, Slagslunde, 3600 Stenløse tlf. 4818 3979.

Frederiksværk Hundested og omegn Fredag 17. april kl. 19.00 Krudthuset, Krudtværksalleen 15B, 3300 Frederiksværk. Den udsatte generalforsamling afholdes fredag 17. april kl. 19. Dagsordenen indeholder punkt om foreningens eventuelle sammenlægning med naboforening.

Hillerød Grænseforening Onsdag 22. april kl. 19.30 Nordisk Lejrskole og Kursuscenter. Vi har her vores årlige generalforsamling, hvor vi gerne hører om kommentarer til de aktivite-

Høreapparater - mere end gratis!

Hos AudioNova Hørecenter kan du også få høreapparater fra 0,- kr. i egenbetaling. Men vi giver dig faktisk meget mere end det: M

M

Professionel rådgivning 4 års garanti og fuld service

M

Ørelæge tilknyttet klinikkerne*

M

Danmarks største udvalg

M

Offentligt tilskud kr. 6.010,- pr. apparat

*Dog ingen ørelæge tilknyttet Gråsten-klinikken

Hør forskellen

skellen Hør for g mere is o på grat atis på: end gr 855 70 230

AudioNove Hørecenter har klinikker i følgende byer: Frederiksberg, Glostrup, Hillerød, Klampenborg, Lyngby, Næstved, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Esbjerg, Gråsten, Haderslev, Vejle og Århus Besøg www.audionova.dk eller ring 70 230 855

Grænsen nr. 2 april 2009

29

Lokalforeninger

ter, der er gennemført, og hvor vi også gerne modtager ideer til kommende aktiviteter. Ud over generalforsamlingen, er det lykkedes at få provst Viggo Jacobsen fra de danske kirker i Sydslesvig til at komme og fortælle om dagligdagens arbejde blandt de dansk- sindede. Med kirker fra store kirker i “normal” størrelse, til kirkesale i institutioner, eller bare et sammenklappeligt alterbillede i et skolelokale, og menigheden spredt i et stort område. Det må være en hel del anderledes arbejde, end det vi kender.

Hørsholm Mandag 24. august 2009 Den årlige studietur til Sydslesvig 24. - 27. august. Vi bor igen på Christianslyst. Vi skal bl.a. besøge slots- og herregårde, A.P. Møller skolen og Schakenborg.

Pris for dobbeltværelse kr. 3.190 og kr. 3.340 for enkeltværelse.

Yderligere oplysninger hos Kirsten Alsing, tlf. 45 57 19 14. Tilmeldingsfrist 25. maj.

Kreds 5. Vestsjælland nord Tirsdag 28. april kl. 19.00 Ugerløse Fritidscenter. Kredsgeneralforsamling. Dagsorden iflg. vedtægterne.

Tølløse og Holbæk Tirsdag 28. april kl. 19.30 Ugerløse Fritidscenter Hovedgaden 2. Generalforsamling. Efter generalforsamlingen taler foreningskonsulent i Grænseforeningen, Claus Jørn Jensen.

Kreds 6. Vestsjælland syd Mandag 11. maj kl. 19.30 Kredsgeneralforsamling i Degneparken, Dianalund.

Dianalund og Stenlille Onsdag 22. april kl. 19.30 Degneparken i Dianalund. Generalforsamling. Efter generalforsamlingen underholder Karl

30

Grænsen nr. 2 april 2009

Nielsen med H. C. Andersen historier.

Sorø og omegn Fredag 24. april kl. 19.30 Sorø Sognegård. At være dansk og frisisk parlamentariker i et tysk land. Medlem af den slesvig-holstenske landdag i Kiel, Lars Harms, som repræsenterer både den danske og den frisiske folkegruppe i delstatsparlamentet, beretter om sit arbejde og den særlige problematik, der er forbundet med at repræsentere folkelige mindretal. Foreningen er vært ved et ostebord med rødvin. Ordinære generalforsamling efter Lars Harms’ indlæg.

Mandag 25. maj-fredag 29. maj Studie- og oplevelsestur 2009.

Besøg hos et anderledes mindretal, de saksiske Sorbere. Sorbernes land, Sachsisk Schweiz og Dresden. Pris kr. 2995 pr. person i dobbeltværelse, enkeltværelsestillæg kr. 470. Yderlige oplysninger om turen og området på www.orslev.dk digitalkatalog. Se hele programmet på: http://www.graenseforeningen.dk /kalender.php?afdnr=0418 Kreds 7. Sydsjælland Sydsjælland – Møn Onsdag 22. april kl. 10 Tur til Frilandsmuseet og Arveprins Knuds Kollegium. Medlemsudflugt i privatbiler. Vi mødes kl.10 ved Frilandsmuseets hovedindgang, Kongevejen 100, Kongens Lyngby. Med en kyndig guide fra museet beser vi de særprægede gårde og huse fra Sydslesvig og Sønderjylland. Efter frokost besøg på et kollegium udelukkende beboet af studerende fra det danske mindretal i Sydslesvig. Her mødes vi med unge kollegianere og og KnudErik Therkelsen, Grænseforeningens generalsekretær. Tilmelding og kørselsaftale senest 8.april, tlf.

5581 5552 el. 5581 1015.

Lolland-Falster Kreds 8. Lolland-Falster Mandag 20. april kl. 19 Sognets Hus i Maribo. Ordinær kredsgeneralforsamling. Gæstetaler er Grænseforeningens formand, Finn Slumstrup: “En forening under forandring.” Pris 25 kr.

Lørdag 2. maj 2009 kl. 13.30 Forårsmøde på Vestlolland. Vi mødes på Sukkermuseet, hvor vi vil blive vist rundt. Museet er det eneste af sin art i Danmark. Dette enestående museum blev oprettet i 1999 for at værne om den industrikultur, der opstod i Danmark, da landet skulle være selvforsynende med sukker. Kaffen venter 15 km syd for Nakskov på Vindeholme Slot beliggende i den idylliske Vindeholme Skov med udsigt over Østersøen. Slottes frue, Susanne von Rosen viser rundt. Pris 125 kr.

Fredag 19. juni kl. 8.15 3- dages tur til Syd- og Nordslesvig. Vi besøger A.P. Møller skolen i Slesvig, Husum, Tønning og Kongernes Jelling. Tilmelding senst 1. maj til Christa Vægter, Nyskolevej 46, 4840 Nr. Alslev tlf.

54 44 60 31. Husk pas, madpakke, euro til drikkevarer og evt. badetøj (svømmebassin på Christianslyst). Pris for dobbeltværelse 1900 kr., enkeltværelse 2000 kr.

Onsdag 13. maj kl. 19.30 Bøgehøjskolen, Overvejen 54, Årslev. Kredsgeneralforsamlingerne for kredsene 10, 11 og 12. Tale ved formanden for Seksmandsudvalget, Kim Andersen (V) Kreds 11. Lillebælt Lørdag 18. april kl. 8 De fynske kredses årlige udflugt finder i år sted på selve Dybbøldagen lørdag den 18. april. I år går turen til Husum. Turen koster 475 kr. Betaling sker i bussen. Se hele programmet på http://www.graenseforeningen.dk/kalender.php#3 Tilmelding senest 10. april til Mnna Bøgebjerg 6225 2223, Gunvor Knudsen 6599 1717, Rasmus Laursen 6475 1811.

Onsdag 13. maj kl. 19.30 Bøgehøjskolen, Overvejen 54, Årslev. Kredsgeneralforsamlingerne for kredsene 10, 11 og 12. Tale ved formanden for Seksmandsudvalget, Kim Andersen (V) Brylle, Tommerup og omegn Lørdag 16. maj kl. 07.30 Udflugt til Slesvig. Vi bl.a. skal besøge det nye gymnasium i Slesvig. Pris 250 kr. Betaling i bussen. Madpakker medbringes.

Der serveres formiddags- og eftermiddagskaffe.

Tilmelding til Rasmus Laursen tlf. 64 75 18 11 inden mandag 4. maj.

Fyn Kreds 10. Nordøstfyn Lørdag 18. april kl. 8 De fynske kredses årlige udflugt finder i år sted på selve Dybbøldagen lørdag den 18. april. I år går turen til Husum. Turen koster 475 kr. Betaling sker i bussen. Se hele programmet på http://www.graenseforeningen.dk/kalender.php#3 Tilmelding senest 10. april til Mnna Bøgebjerg 6225 2223, Gunvor Knudsen 6599 1717, Rasmus Laursen 6475 1811.

Assens og omegn Lørdag 16. maj Det årlige fællesarrangement for lokale medlemmer og medlemmer af SSF i Mårkær. Udflugtsmål: Hjemstavnsgården og kaffe hos Margrethe Bloch-Larsen, Voldtofte. Tilmelding inden 6. maj på tlf. 6479 1097.

Vestfyn Onsdag 22. april kl. 19.30 Kirkehuset, Middelfart. Generalforsamling og foredrag. Maiken

Nørup, Middelfart Museum fortæller om Middelfart Sindsygehospitals historie.

Kreds 12. Sydfyn Lørdag 18. april kl. 08 De fynske kredses årlige udflugt finder i år sted på selve Dybbøldagen lørdag den 18. april. I år går turen til Husum. Turen koster 475 kr. Betaling sker i bussen. Se hele programmet på http://www.graenseforeningen.dk/kalender.php#3 Tilmelding senest 10. april til Mnna Bøgebjerg 6225 2223, Gunvor Knudsen 6599 1717, Rasmus Laursen 6475 1811.

Onsdag 13. maj kl. 19.30 Bøgehøjskolen, Overvejen 54, Årslev. Kredsgeneralforsamlingerne for kredsene 10, 11 og 12.

Tale ved formanden for Seksmandsudvalget, Kim Andersen (V)

Det nordlige Jylland Kreds 13. Vendsyssel Torsdag 14. maj kl. 19.30 Brønderslev sognegård, Bredgade 40. Vendsysselkredsens generalforsamling. Efter generalforsamlingen taler Pia Schnoor, Vrå højskole: Remtræk til fremtiden – om fællesskab og fælles udvikling. Alle er velkomne.

Lørdag 6. juni Udflugt til Mors. Besøg på de forenede museer på øen med lokal guide. Madpakke tmedbringes. På hjemvejen spises middag på hotel ved Slettestrand. Pris 400 kr. Tilmelding senest 30. maj på tlf. 9893 4236.

Raa og omegn Onsdag 29. april, kl. 19.30 Sognegården, Vrå. Koncert ved Vestvendsyssel Folkekor. Efter koncerten er der generalforsamling. Gratis adgang hele aftenen.

Kreds 14. Aalborg Aalborg Grænseforening Mandag 20. april kl. 19 Vejgård Bibliotek, Hadsundvej 35, Aalborg. Indlæg af tidl. rektor for Aalborg Universitet, Sven Caspersen: “Min vej til Grænseforeningen”. Derefter generalforsamling. Læs uddybende på www.graenseforeningen-aalborg.dk Mandag 18. maj kl. 19 Vejgård Bibliotek, Hadsundvej 35, Aalborg. Niels Frank holder foredrag: “Skånelandenes danske historie” – som optakt til turen i september, der går til Skåne. Læs uddybende på www.graenseforeningen-aalborg.dk Mandag 1. juni kl. 8 Busrejse fra mandag den 1. til søndag den 7. juni. Samarbejdet mellem Grænseforeningen og Foreningen Norden har ført til, at vore medlemmer også kan deltage i deres syv dages busrejse til Strasbourg, Heidelberg og BadenBaden. Prisen for turen er kr. 3.395 i dobbeltværelse med halvpension.

Tillæg for eneværelse kr. 555-.

Yderligere oplysninger hos Just Justesen på tlf. 65 38 25 50. Læs uddybende om turen på www.aalborg. foreningen-norden.dk

Fredag 12. juni-søndag d. 14. juni Sommerudflugt til Sønderjylland og Sydslesvig. Vi bor på Christianslyst (med friluftsbad).

Vi besøger bl.a. Rødding og får sejltur på Flensborg fjord til Okseøerne, hvor der er rundvisning og kaffe. Rundvisning med lærer på den helt nye A.P. Møller skole i Slesvig. Pris 1395 kr.

Tilmelding senest 1. maj til Ib Skafte, tlf. 7440 4175. Se hele programmet på: http://www.graenseforeningen.dk/ kalender.php?afdnr=0844 Kreds 15. Thy-Mors Fredag 1. maj kl. 19 Snedsted Kro, Hovedgaden, Snedsted. Kredsgeneralforsamling. Der begyndes med spisning.

Pris 100 kr.

Grænseforeningens 1. næstformand, Jørgen Bruun Christensen: “Grænseforeningen under forandring.”

Kreds 16. Viborg-Skive Viborgegnens Grænseforening Lørdag 25. april Udflugt til Sydslesvig. Sammen med Hvolris Venner. Nærmere program udsendes.

Midtjylland Øst Lørdag 6. juni kl. 09 Årsmødetur fra lørdag den 6. til søndag den 7. juni. Foreningen vil igen i år arrangere en tur til De danske Årsmøder i Flensborg. Tilmelding senest 23. maj til Claus Nielsen på tlf. 9818 2239, som også giver oplysninger om pris og transport. Læs uddybende på www.graenseforeningen-aalborg.dk Mariagerfjord Mandag 20. april kl. 19.30 “Højvang”, Hobrovej 62, Hadsund. Generalforsamling. Søren Laursen viser film fra nogle af årets arrangementer.

Kreds 17. Randers Tirsdag 12. maj, kl. 19.30 Hadsten Højskole, Østergade 49.

Forårsmøde med Randers og Skanderborg-Silkeborg kredsene. General Kjeld Hillingsø: “Hvor er danskheden på vej hen?” Traktement: Kaffe/te og kage. 60 kr. Herefter kredsvise generalforsamlinger.

Randers og omegn Onsdag 15. april kl. 19.30 Helligåndshusets lille sal. Generalforsamling. Efter generalforsamlingen taler Lone Nyeng, tidl. sognepræst i Aventoft i Sydslesvig, nu i Hald/Kærby, over

emnet: Hvad vil vi med Sydslesvig – hvad vil de med os? Østdjursland Sønderjysk Forening Mandag 20. april kl. 19.30 Grenå Østre Skole, Skolebakken 20. Generalforsamling. Efter generalforsamlingen fortæller foreningskonsulent Claus Jørn Jensen “Hvad er det lige der sker?"

Kreds 18. Århus Tirsdag 12. maj, kl. 19.30 Hadsten Højskole, Østergade 49.

Forårsmøde med Randers- og Skanderborg-Silkeborg kredsene. General Kjeld Hillingsø: “Hvor er danskheden på vej hen?” Traktement: Kaffe/te og kage. 60 kr. Herefter kredsvise generalforsamlinger Århus og omegn Torsdag 23. april kl. 19.30 Ellevang Kirkes sal, Jellebakken 42, 8240 Risskov. Sognepræst Søren Krarup: “Den danske grænse”. Traktement: Kaffe/te med brød. 50 kr.

Kreds 19. SilkeborgSkanderborg Tirsdag 12. maj kl. 19.30 Hadsten Højskole, Østergade 49.

Forårsmøde med Randers- og Skanderborg-Silkeborg kredsene. General Kjeld Hillingsø: “Hvor er danskheden på vej hen?” Traktement: Kaffe/te og kage. 60 kr. Herefter kredsvise generalforsamlinger Silkeborg -Hammel og omegn Lørdag 16. maj Besøg af venskabsforeningen fra Danevirke, Sydslesvig. Program: Ankomst og formiddagskaffe kl.

9.30 i fælleshuset, Georg Krügersvej 234. Besøg på papirfabrikken og Papirmuseum. Til Bølling sø og Klosterlund Naturcenter. Oplev og hør om de førGrænsen nr. 2 april 2009

31

Lokalforeninger

ste jægere og samlere, der kom til Danmark. Detaljeret program meddeles senere til de tilmeldte.

Transport i private biler. Tilmelding senest lørdag 9. maj til Jytte Hahn på tlf. 8684 1801 eller email: jytteh@kabelmail.dk Kreds 20. Vejle amt Torsdag 14. maj kl. 19.30 Sct. Jørgens Gård, Hospitalsgade 4, Kolding. Kredsgeneralforsamling i Vejle amt kreds 20. Dagsorden Efter generalforsamlingen fortæller forstander ved Rødding Højskole, Mads Rykind Eriksen om “Skæbnefortællinger”.

Lørdag 16. maj kl. 8 Tur til landdagen i Kiel. Møde et af SSW´s medlemmer af Landdagen. Busafgang fra Vejle kl.

8.00 med hjemkomst kl. 19.00.

Horsens og omegn Fredag 10. april kl. 19.30 Turen til “Det lille Teater" er aflyst, da renoveringen af teatret ikke er afsluttet.

Søndag 7. juni kl. 14 Årsmødet i Flensborg kl. 14-17.

Mødet starter ved Mariekirken, hvorfra man går gennem Flensborg til mødepladsen. Det righoldige program indeholder talere fra den danske og tyske politiske og kulturelle sfære.

Lørdag 13. juni Sommerudflugt. Afg. fra stationen kl. 8.15. Programmet omfatter: Kobbermøllemuseet samt det nye gymnasium i Slesvig, A. P. Møller Skolen. Detailprogram udsendes senere. Pris: 450 kr.

Tilmelding tlf. 8655 0090.

Kolding og omegn Lørdag 2. maj kl. 13 Cykeltur i Jels-området. Mødested er Planetariets P-plads kl.

13. Herfra cykles rundt om Jelssøerne ad Planetstien, forbi en domænegård, Jels Voldsted og

32

Grænsen nr. 2 april 2009

interessante bygninger i Jels by.

Medbragt kaffe i Vikingebyen.

Tilmelding senest 24. april til Kirsten Lauesen, tlf. 7558 1145.

Arrangør: Grænseforeningen for Vamdrupegnen.

Lørdag 16. maj Bustur til Landdagen i Kiel. Kl. 8.00 afgang fra Vejle (Damhaven) og kl. 8.30 afgang fra Kolding Rutebilstation. Rundvisning i Landdagsbygningen.

Medbragt frokost i Landdagens kantine, hvor SSW er vært for drikkevarerne. Derefter besøg i “Festung Friedrichsort” med Mette Salomo som guide. Kaffe i Holtenå Forsamlingshus. Hjemkomst til Kolding ca. kl. 18.30 og til Vejle ca. kl. 19.00. Pris 250 kr.

Husk pas. Tilmelding senest 5. maj til Jenny Breitenkamp, tlf.

755296 79. Arrangør: Grænseforeningen i Vejle amt kreds 20.

Fredag 5. juni Fredag den 5. juni til søndag den 7. juni 2009: De danske Årsmøder i Sydslesvig.

Vamdrupegnen Lørdag 2. maj kl. 13 Cykeltur i Jelsområdet. Vi mødes ved Orionplanetariet og cykler omkring Barsbøl, Jels Voldsted og Jels by. Vi slutter af med at drikke den medbragte kaffe i et vikingehus. Tilmelding på 7558 1145 senest 24. april.

Lørdag 16. maj kl. 08.30 Tur til Landdagen i Kiel. Se nærmere under GF Kolding.

Fredag 5. juni kl. 19.00 Årsmøde i Gelting Forsamlingshus. Som noget nyt vil SSF lave et hyggeligt grill-arrangement.

Drikkevarer og mad for 50 kr.

Tilmelding senest 28. maj på tlf.

7558 3305.

Vejle og omegn Torsdag 28. maj kl. 18 Tur til Genforenings- og Grænsemuseet Frederikshøj. Afgang fra Vejle kl. 18.00. Tilmelding senest 14. maj til Knud Aage Hansen, tlf. 7589 5241, Inger Christensen 7582 0429 / 2988 6388 eller pr. mail – se adresselisten. Bestyrelsen vil arrangere samkørsel fra Vejle.

Midtjylland Vest Kreds 21. Ringkøbing amt Tirsdag 21. april kl. 19 Kredsgeneralforsamling hos Grænseforeningen for Lemvig og Omegn. Tilmelding direkte til kredsformanden. Alle menige medlemmer af de seks grænseforeninger i Ringkøbing Amt er velkomne.

Skjern-Tarm-Videbæk Egnen Lørdag 6. juni – søndag 7. juni Sydslesvigske årsmøder. Lørdag eftermiddag og aften er der fest i vor venskabsby, Ladelund. Søndag eftermiddag det store årsmøde i Flensborg. Mulighed for overnatning. Interesserede kan kontakte formanden.

Fredag 12. juni, kl. 19 Lønborg Kirke. Vi ser de spændende kalkmalerier i Lønborg kirke og hører om deres betydning. Derefter går vi ud på borgbanken bag kirken og ser ud over den smukke Skjern Ådal og får fortalt historien om opdyrkningen af ådalen naturgenopretningen for nu at ende som nationalpark. Herefter kører vi ned på Engdraget i Tarm og ser, hvad den 7000 m2 have, der i 2002 blev tegnet af arkitekt Helene Plet, har udviklet sig til. Grillaften i haven. Pris inkl. mad og drikkevarer 60 kr. (børn gratis).

Hammerum herred Torsdag 16. april kl. 19.30 Generalforsamling i Herning, Ikast eller Brande. Udover gene-

ralforsamlingen dykker formanden for sidste gang dybt i det lysbilledarkiv, som foreningen har fået foræret af afdøde Kirsten Bak-Hansen. Foreningskonsulent, Claus Jørn Jensen, vil berette nyt fra hovedforeningen.

Entré inkl. kaffe 40 kr.

Lørdag 2. maj Bustur til Sydslesvig med besøg på Noldemuseet og Mikkelberg, center for cricket og nordisk kunst. Nærmere følger. Forud for turen planlægges foredrag om maleren Emil Nolde.

Fredag 5. juni – søndag 7. juni Danske Årsmøder i Sydslesvig.

Vi planlægger at besøge vores Sydslesvigske venner i Tarp-Frørup. Vi kører i egne biler og er med til Årsmødet på Trene-Skolen om lørdagen. Overnatning arrangeres i FDF hytten, Trenehytten. Hør nærmere om denne begivenhed hos formanden. Foreningen betaler lejen af hytten – så turen koster ikke noget. Transport i egne biler.

Ringkøbing og omegn Torsdag 23. april kl. 19 Forårsmøde Højmark kirke.

Kort gudstjeneste med efterfølgende kaffe i forsamlingshuset med foredrag af valgmenighedspræst Kurt Andersen, Bøvlingbjerg: “Hvad er det med ånden fra 68 og autoriteternes fald?” Et causeri med humor og mere alvorlig eftertanke om ungdomsoprør, munkemarxisme, Thy-lejr og forsinket frigørelse. Arrangeres i samarbejde med “Foreningen Norden” og “Familie og Samfund”. Kaffe og entre 75 kr.

Mandag 11. maj-lørdag 16. maj Bustur til Østharzen, hvor vi besøger gamle byer, fyldt med bindingsværk, forsømt under DDR, men nu under restaurering – en del af Tyskland, der har beholdt sin “sjæl”. Det er også Martin

Luthers hjemland. Vi har 5 overnatninger i Quedlinburg på hotel Acron. Pris med fuld forplejning og alle entreer: 4.600 kr. i dobbeltværelse. Tillæg for eneværelse 700 kr. Program udarbejdes. Arrangeres i samarbejde med Foreningen Norden

Kreds 22. Ribe amt Lørdag 18. april kl. 13.30 Bramminge Gymnastik- og Idrætsefterskole. Kredsgeneralforsamling. Fælleskaffebord med efterfølgende foredrag ved den ny landssekretær for SSW Martin Lorenzen: “At være ny landssekretær for SSW".

Holsted-Brørup Fredag 15. maj kl. 18.45 Hjerting Kirke og Kystsanatoriet i Esbjerg. Vejen grænseforening arrangerer rundvisning i kirken kl. 18.45. Derefter kl. 19.30 besøg på Kystsanatoriet, som er en institution for sydslesvigske børn.

Kørsel i egne biler.

Ribe og omegn Onsdag 15. april kl. 19.30 Bispegade Skole. “Sønderjysk identitet” – eksisterer den om 20 år? ved professor Flemming Just.

Efter kaffen er der generalforsamling. Kaffe kr. 40,-

I HJERTET AF DANMARK Signalement af det danske - udfordringer til det danske Rødding Højskole 13. – 19. september 2009 Hvad vil det sige at være dansk? Hvad er dansk identitet? Har vi særlige danske værdier? Hvad har det danske at bidrage med i en grænseoverskridende, international og global tid? Er det danske truet i mødet med det fremmede? Hvordan ser Danmark ud udefra? Hvilke udfordringer står danskheden overfor? Rødding Højskole har inviteret markante personligheder, forskere og formidlere til at kaste lys over Danmark og det danske anno 2009. Vi byder velkommen til en uge med spændende foredrag og livlig debat.

Søndag den 13. september Kl. 14.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe.

Kl. 16.30: Velkomst og rundvisning ved forstander Mads Rykind-Eriksen Kl. 19.30-21.00: ”Hist hvor vejen slår en bugt. Dansk er et gadekryds” ved redaktør Erik Lindsø.

Mandag den 14. september Kl. 9.30-12.00: ”Dansk i tanke, handling og følelse. Resultater fra et forskningsprojekt” ved professor Peter Gundelach.

Kl. 14.00-16.30: ”I Grundtvigs fædreland. Hvad betyder det?” ved forfatter Finn Slumstrup.

Kl. 19.30-21.00: ”Den danske sang. Er den ekskluderende?” ved Finn Slumstrup.

Tirsdag den 15. september Kl. 9.30-12.00: ”Integration! Kan det danske integreres i verdenssamfundet” ved forfatter Lene Andersen.

Kl. 14.00-16.30: ”Mine rødder. Flerkulturel identitet” ved studievært Divya Das. Kl. 18.00: Middag. ”Mit indiske køkken” ved Divya Das og indvandrerkonsulent Manu Sareen.

Kl. 19.30-21.00: ”Danskhed og integration” ved Manu Sareen.

Onsdag den 16. september Kl. 9.30-12.00: ”At ville de andre uden at opgive sig selv” ved generalsekretær Knud-Erik Therkelsen.

Kl. 13.00-17.00: Ekskursion til Flensborg. Møde med unge fra det danske mindretal: Dansk i en tysk flertalskultur. Kan den erfaring bruges?

Kl. 19.30-21.00: ”Sjæl gør dig smuk”. Koncert med Rasmus Lyberth.

Torsdag den 17. september Kl. 9.30-12.00: ”I Danmark taler vi dansk! Eller? - Det danske sprogs fremtid” ved direktør i Dansk Sprognævn Sabine Kirchmeier-Andersen.

Kl. 14.00-16.30: ”Dem og os – det multietniske Danmark. På tærsklen til en ny tid” ved universitetslektor Hans Kornø-Rasmussen.

Kl. 19.30-21.00: ”Sangen som brobygger” ved Erik Lindsø.

Fredag den 18. november Kl. 9.30-12.00: ”Min multikulørte familie. Dansk muslimsk kærlighed” ved forfatter Bente Dalsbæk.

Kl. 14.00-16.30: Lindsøs forsamlingshus: ”Verdensborger i Danmark”.

Vi indbyder unge folketingsmedlemmer og sætter gang i debatten om Danmark i Verden og Verden i Danmark.

Kl. 18.00: Festmiddag og afslutning.

Lørdag den 19. november Kl. 8.00: Morgenmad.

Kl. 9.00: Morgensang og afrejse.

Pris: 2.800 kr. for Grænseforeningens medlemmer. Tilmelding sker til Rødding Højskole tlf. 74-842284 eller via vores hjemmeside www.rhskole.dk Rødding Højskole · Flors Allé 1 · 6630 Rødding E: kontor@rhskole.dk T: 7484 2284 W:www.rhskole.dk

Grænsen nr. 2 april 2009

33

Lokalforeninger

Fredag 15. maj kl. 18.45 Hjerting Kirke og Kystsanatoriet i Esbjerg. Rundvisning i kirken kl. 18.45, derefter kl. 19.30 besøg på Kystsanatoriet. Gratis kaffe.

(Sanatoriet er en institution for sydslesvigske børn.) Vi kører til Esbjerg i egne biler. Tilmelding tlf. 75 36 07 11.

Sønderjylland Kreds 23. Haderslev vest Haderslev Vesteramt Fredag 5. juni kl. 9 Udflugt til Slesvig og omegn.

Hovedformålet at besøge det nye gymnasium, A.P. Møller Skolen.

Derudover ser vi Bering Huse, et naturskønt område med mange storke, og et sydslesvigsk landbrug. Konsulent Jes Simonsen vil orientere os om forskelle mellem dansk og tysk kultur og samfundsforhold, mens vi kører.

Turen arrangeres i samarbejde med Foreningen Norden Frøs Herred. Pris ca.250 kr inkl. bus og kaffe. Start i Rødding kl. 9, derefter opsamling i Gram og Toftlund hjemkomst ca. kl. 18.

Yderligere oplysning og tilmelding: Peter Fredslund, tlf. 7484 5305 senest 29. maj Kreds 24. Haderslev øst Haderslev Østeramt Lørdag 16. maj, kl. 8.00 Tur til Landdagen i Kiel for hele Sønderjylland. Rundvisning ved Anke Spoorendonk. Afgang kl.8 fra Jomfrustien i Haderslev.

Madpakke medbringes Pris kr.200,-. Tilmelding senest 1. maj. til Erik Heissel tlf. 7457 5287.

34

Grænsen nr. 2 april 2009

Lørdag 6. juni kl. 12 Årsmødetur. Afgang kl.12,00 fra Jomfrustien i Haderslev til Slesvig. Guidet tur ved Elke Svendsen. Kaffe og aftensmad.

Deltagelse i årsmøde på hjemturen – se dagspressen. Tilmelding senest 23.maj. til Erik Heissel tlf.

7457 5287.

Kreds 26. Sønderborg Onsdag 29. april kl. 19.30 Idrætshøjskolen i Sønderborg. Årsmøde/generalforsamling.

Efter generalforsamlingen serveres vi kaffe og lagkage, og når årets hæderspris er blevet uddelt, afvikler vi et lille lotteri blandt alle fremmødte. Aftenens hovedtaler bekendtgøres i indkaldelsen til generalforsamlingen. Fri entré for alle medlemmer.

Lørdag 16. maj kl. 8 Kirketorvet i Sønderborg. Tur til Sydslesvig. Vi kører ad den historiske vej over Sankelmark, Oversø, Helligbæk og Isted Hede til Slesvig (kaffe og rundstykke serveres undervejs). Kl. 10 rundvisning på det nye gymnasium, A.P. Møller Skolen. Frokosten indtages på Danevirke, hvor vi ser vi museet, Valdemarsmuren og den nyetablerede Skanse 14, inden vi vender tilbage til Slesvig for at se Domkirken, Rådhuset og fiskerlejet Holm.

Bindende tilmelding til Ivan Skjoldager, tlf. 7443 1941, senest 8. maj. Pris: 225 kr. Begrænset deltagerantal.

Kreds 27. Tønder Amt Fælles sangbøger!

Vi synger meget i vort område, og vi har været så heldige, at vi på det sidste har modtaget sangbøger, som en gave fra Alving Fonden. Det er vi meget taknemmelige for. Sangbøgerne kan udlånes til alle brugere i vort område – til foreninger og til private fester. Sangbøgerne er placeret på Højer Hus i Højer.

Multihallen i Ballum og hos Tønder Amts Grænseforening.

Man kontakter den person, der har ansvaret for bøgerne, Afhentning og returnering er lånerens ansvar. Adresser: Højer Hus ved Karoline Struck, tlf. 7478 2237. Multihallen i Ballum ved Anna Marie Kristensen, tlf. 7471 6467. Tønder Amts Grænseforening ved Ellen Fink, Jejsing, tlf.

7473 4410.

Torsdag 16. april kl. 19 Forsamlingshuset i Løgumkloster. Årsmøde Tønder Amts Grænseforening. Lærer Carsten Hagemann, Vesterland, fortæller om dagliglivets mangfoldigheder. Uddeling af midler fra Jørgen Ulrik Lerseys Mindefond.

Fælles kaffebord.

Torsdag 30. april kl. 19.30 Vestre Skovkro. Sammen med SSF Sydtønder indbyder vi til dans. Kroen ligger mellem Sønderløgum og Ladelund. Der serveres frikadeller, stuvede kartofler og rødbeder. Underholdning, dans og amerikansk lotteri. Tilmelding til Bente Nissen 7471 6217 eller Svend Kristiansen 7478 3215.

FULD AF SANG OG MUSIK • • • • • • •

Nakskov, Maribo, Nykøbing F. • Møn´s Jern- og Stålforretning A/S

NYT PROFESSIONELT LYDSTUDIE 2 GODE MUSIKLOKALER FLERSTEMMIG SANG FOR ALLE MINIKOR FOR DIG, DER VIL MERE SOLOUNDERVISNING MUSIC CLASS FOR 10. KLASSE GODE FAGLOKALER

SEJRSVEJ 100, 6300 GRÅSTEN TLF.: 74 65 13 08, post@rinkenaes.dk www.rinkenaes.dk

Profiter også du af vores personlige rådgivning med omfattende og kompetent service:

lønkonti erhvervskonti grænsependlerkonto internationale betalinger kreditkort finansiering investering forsikring netbank Tal med os - Spreche Sprechen Sie mit uns!

Union-Bank AG Große Straße 2 / 24 24937 Flensburg Tel. +49 (4 61) 84 14 14-0 Fax +49 (4 61) 84 14 14-2 90 info@unionbank.de www.unionbank.de - nu med nyt layout!

din lokale bank

Vejen og omegn Onsdag 22. april kl. 19 Sognegården. Årsmøde/generalforsamling. Foredrag ved Gert Ravn fra Lokalhistorisk Værksted, Varde: “Tysk flygtning i Oksbøl 1945-49”. Kl. 20.00 er der generalforsamling. Gratis kaffe.

Søndag 24. maj Aventoft Kirke. Koncert med Århus Kammerkor med efterfølgende kaffebord i menighedshuset i Aventoft. Århus kammerkor kommer med ca. 30 sangere. Repertoiret er bredt lige fra kirkemusik til lettere repertoire som f. eks. Norman Andersen, Aage Stentoft. Arrangører: SSF Sydtønder amt, Tønder Amts Grænseforening og den danske menighed for Aventoft, Humtrup og Nibøl.

ALLE FORMER FOR FEST

JARUPLUND HØJSKOLE

den danske højskole syd for grænsen

1 uges kurser 2009 25.05. - 31.05.09 Historie på cykel ∙ Højskolen ved Hærvejen 22.07. - 28.07.09 Højskoledage i Sydslesvig 21.09. - 27.09.09 Kirkerne, musikken og kunsten 26.10. - 01.11.09 MUSAKO ∙ Musik, sang og kor 26.10. - 01.11.09 Kogekunst i Friesland 2 ugers kurser 2009 18.05. - 31.05.09 Det nye Tyskland med fire dage i Berlin 18.06. - 01.07.09 Maritime oplevelser 20.08. - 02.09.09 En tolerant, oplyst og lykkelig tid?

Rejsekurser 2009 18.06. - 01.07.09 England ∙ Danmark mellem Tyskland og England 17.07. - 30.07.09 Færøerne ∙ Et Nordatlantisk eventyr 30.07. - 12.08.09 Norge ∙ En rejse i digtningens og nationalbygningens tegn Postboks 55, 6330 Padborg · Tlf. 0049 4630 - 969140 · kontoret@jaruplund.de · www.jaruplund.de

ALLE SER DEN!

En annonce i Grænsen bliver læst.

Kontakt Anne Mette Holstein amh@graenseforeningen.dk tlf.

20 15 35 17

SELSKAB & KURSUSCENTER

HADERSLEVVEJ 7 · 6200 AABENRAA TELEFON 7462 2848 · TELEFAX 7463 1248 FOLKEHJEM@FOLKEHJEM.DK· WWW.FOLKEHJEM.DK CVR-NR. 31599075 · REG-NR. 7910 · KONTO-NR. 1395428

RESTAURANT & KURSUSCENTER Se mere på www.folkehjem.dk Haderslevvej 7 • 6200 Aabenraa Tel. 7462 2848 • Fax. 7463 1248 Folkehjem@folkehjem.dk

Protektor Hans Kongelige Højhed Prins Joachim.

Forretningsudvalg Formand: Finn Slumstrup, København 1. næstformand: Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing M 2. næstformand: Jens Andresen, Branderup Sigrid Andersen, Agerskov Ejner Børsting, Bjæverskov Chr. Staugaard Nielsen, Allingåbro Lars Sander, Hørning Hovedstyrelse Kredsvalgte: Sigrid Andersen, Agerskov Otto Andreasen, Lystrup Flemming Anker, Rønne Lars Bjerre, Næstved Minna Bøgebjerg, Gudme Ejner Børsting, Bjæverskov Carsten Dalgaard, Ikast

Svend Damgaard, Lunderskov Lise Estrup, Ballerup Martin Frandsen, Sindal Kirsten Haese, Aabybro Erik Heissel, Haderslev Gunvor Knudsen, Årslev Svend Kristiansen, Højer Jørn Ulrik Larsen, Aabenraa Rasmus Laursen, Tommerup Gunner Lorenzen, Glostrup Chr. Staugaard Nielsen, Allingåbro Erling Nielsen, Fuglebjerg Jytte Nielsen, Nørreballe Poul Johs. Olsen, Kirke Eskilstrup Elsabeth Poulsen, Thisted Ivan Skjoldager, Sønderborg Lars R. Sørensen, Stenløse Erling Thøgersen, Nr. Nebel Niels Vendelbo, Silkeborg Ole Wistrup, Skals Tingvalgte: Ole Stig Andersen, Frederiksberg Sven Caspersen, Aalborg Knud Enggaard, Skovlunde Carl Holst, Aabenraa Edmund Mogensen, Kruså Lars Sander, Hørning Lise von Seelen, Røde Kro

Feriebørnsarbejdet er en vigtig opgave for Grænseforeningen.

Arbejdet varetages af Sydslesvigske børns Ferierejser.

Sydslesvigsk Vælgerforening, (SSW), Schiffbrücke 42, D-24939 Flensborg.

Formand: Flemming Meyer. Landssekretær: Martin Lorenzen.

Grænseforeningen er overbygning for 99 lokale grænseforeninger og 27 kredse.

Fælleslandboforeningen for Sydslesvig, Schiffbrücke 42, 2, D-24939 Flensborg.

Formand: Bo Hallberg.

Konsulent: Joachim Spitz.

Grænseforeningens samarbejdspartnere i Sydslesvig Sydslesvigsk Forening, (SSF), Norderstr. 76, D-24939 Flensborg.

Formand: Dieter Paul Küssner.

Generalsekretær: Jens A. Christiansen.

Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Norderstr. 59, D-24939 Flensborg.

Formand: Gert Wien.

Overbibliotekar: Alice Feddersen.

Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, (SdU), Norderstr. 76, D-24939 Flensborg.

Formand: Inger Marie Christensen.

Forretningsfører: Horst Schneider.

Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Stuhrs Allee 22, D-24904, Flensborg.

Formand: Per Gildberg.

Skoledirektør: Anders Molt Ipsen.

Dansk Kirke i Sydslesvig, Wrangelstr. 14, D-24937 Flensborg.

Provst: Viggo Jacobsen.

Forretningsfører: Jytte Nickelsen.

Dansk Sundhedstjeneste, Waldstr. 45, D-24939 Flensborg.

Formand: Hans Erik Hansen.

Kontorchef: Georg Hanke.

Flensborg Avis, Wittenberger Weg 19, D-24941 Flensborg.

Formand: Volker Andersen.

Chefredaktør: Bjarne Lønborg.

Grænsen nr. 2 april 2009

35

“… det er lettest at holde et folk i skak, som slet ingen sange har”

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID-nr. 42138

Af Erik Lindsø

Danmark er et lille land med et lille sprog, som kun forstås af ca. 5 mio. Men på det sprog har vi digtet verdens største sangskat. Måske er det derfor Højskolesangbogen står som et af de stærke symboler på danskheden.

»

Sange og poesi er kærlighedens, håbets og frihedens sprog.

mener ligefrem at kunne datosætte dens fødsel til den 17. oktober 1838. Den aften holdt Grundtvig et af sine berømte “Mands Minde” foredrag på Borchs Kollegium i København. Der var stuvende fyldt med tilhørere, som sad i vindueskarme og stod ud på gangene. Denne aften holdt han foredrag om slaget ved Odden, og da foredraget var slut, runddeler vennen Frederik Barfoed uventet Grundtvigs digt “Kommer hid i piger små”, som Grundtvig havde skrevet 18 år forinden – lige efter slaget og nederlaget – og som året før foredraget, i 1837, havde fået melodi af Weyse. Flere af de tilstedeværende berettede, hvordan det rørte dem at opleve, at tekst og melodi havde forenet dem, da de sang. Det var noget helt nyt – i 1838. Og man plejer at sige, at det var denne aften i St. Kannikestræde i København, at den folkelige sang blev født.

Vi er et folk, hvor snart sagt hver forening, loge eller sammenslutning har sin egen sangborg: Spejdere, arbejderbevægelse, skoler, loger, pensionister, foreninger, organisationer, kirkesamfund. Tæller jeg på fingre, kan jeg nemt komme op på 25 forskellige sangbøger.

Vi rammer dagen ind med sange – morgensange og aftensange. Sangen er ikke bare et begreb. Sangen er et levende væsen. Når vi synger poesien, er det de allerstærkeste kræfter i tilværelsen vi giver tone og står sammen om. Vi lovpriser glæden og betvinger sorgen. Sange og poesi er kærlighedens, håbets og frihedens sprog. Som Benny Holst sang i 60’erne: “Det er lettest at holde et folk i skak, som slet ingen sange har”. (Nr. 168)

Al henvendelse til Grænseforeningen info@graenseforeningen.dk • Telefon 33 11 30 63

Den seneste udgave af Højskolesangbogen – 18. udgave siden første udgave i 1899 – er på to et halvt år solgt i 200.000 eksemplarer. Det er et overraskende højt salgstal. Til sammenligning solgte 17. udgave på 18 år 600.000 eksemplarer.

Sociologer kalder Højskolesangbogen en “first mover” – en retningsgiver – og mener, at dens høje salgstal varsler en fornyet interesse for danskhed og national identitet.

Målt over en årrække er Højskolesangbogen da også en af de mest solgte bøger i Danmark. Den absolutte bestseller er dog Skat eller “Snyd ikke dem selv i Skat”, som den hed i mange år.

På en måde er det betryggende at bo i et land, hvor vi på den ene side vil have så meget som muligt ned i foret, men samtidig godt ved, at det ikke rækker, og der også skal “noget andet” til.

Højskolesangbogen og den folkelige sang rummer “dette andet”. Sangen er et poetisk-musikalsk supplement, en kommentar, til skildringen af vores fælles liv. Poesien kommer af det vi har på hjerte, det vi ønsker, tror og håber – alt det, der skal mod til.

Poesien bruger store ord, og sange rummer nogle gange ord og sætninger, vi ikke forstår.

Da jeg gik på efterskole, fandt vi på, når vi kedede os i foredragssalen, at tage Højskolesangbogen og lede efter guf-guf sætninger. Det var ord og sætninger, vi ikke forstod, men som smagte godt: “Kong Farao er en ugudelig krop”, ”I sandhed drage ånde”, ”I kvæld blev der banket på helvedes port”, “Fra dødningehjem til de levendes land”. Nogle gange havde vi vores egne helligdage, hvor vi kun måtte snakke guf-guf sprog.

“Hvor skal du hen?”

“Jeg skal ned og banke på helvedes port” “Hvad laver du nu?”

“Jeg sidder i sandhed og drager ånde”. Vi anede ikke, hvad det var at drage ånde, men det var stort!

Og læreren spurgte, hvorfor vi kom for sent, og vi måtte forklare, at der er ret langt fra dødningehjem til de levendes land.

Det er en særlig dansk tradition at synge sammen.

Traditionen er ikke så gammel, som vi ofte tror. Man

Sociologer kalder Højskolesangbogen en “first mover” – en retningsgiver - og mener, at dens høje salgstal varsler en fornyet interesse for danskhed og national identitet.