MAGASIN KRIG NO 1

N° 1 Krig

5-21 SEPTEMBER

G o l d e n d ay s f e s t i va l . d k

100-ÅRET FOR FØRSTE VERDENSKRIG

Gratis magasin om første verdenskrig

Påvirker stadig kunst, kultur og politik:

Forfatteren Anne-Cathrine Riebnitzsky:

Krigen skabte flere mandetyper:

Over 250 festivalarrangementer:

Første verdenskrig stopper aldrig

Krig skaber håb for mennesker

Et orgie af nye maskuliniteter

Fuldt program inde i magasinet

& ARKEN

GOLDEN DAYS

PRÆSENTERER

TORSDAG DEN 11. SEPT. KL. 17-22

ONSDAG DEN 17. SEPT. KL. 18-21

TORSDAG DEN 18. SEPT. KL. 14-17

DADA I DAG:

SCHOOL OF LIFE:

SCHOOL OF LIFE:

EN SAMTIDS-CABARET

HOW TO STAY CALM

BUILDING TRUST

Anti-autoritær, anti-hierarkisk eller bare slet og ret anti!

Hvordan kan kunst og filosofi give svar på livets store udfordringer?

The School of Life sælger filosofiske tanker og ideer til hverdagsbrug.

Samtids-cabareten Dada i dag på ARKEN genopliver ånden fra 1916.

I løbet af én intens aften sætter vi fokus på vor tids ’dada’ med lydkunst, atonale urtoner, absurd performance, maskespil, dans, digte og en speedtalk.

Det svarer filosoffen Brennan Jacoby på, når The School of Life gæster ARKEN og stiller skarpt på, hvordan vi genfinder ro i mødet med tragedier og frygt under overskriften ”How to Stay Calm”.

I lektionen ”Building Trust” tager Brennan Jacoby afsæt i de eksistentielle omvæltninger mennesket oplever, når samfundet ændrer sig radikalt og sætter fokus på, hvordan vi genvinder tilliden til os selv og hinanden.

PRIS: 150 KR.

80 kr. for KLUB ARKEN og studerende.

Billetten er inkl. mad og drikke.

PRIS: 299 KR.

199 kr. for KLUB ARKEN og studerende.

Billetten er inkl. mad og drikke.

PRIS: 299 KR.

199 kr. for KLUB ARKEN og studerende.

Billetten er inkl. mad og drikke.

Billetter købes på goldendaysfestival.dk

N° 1 Krig

LEDER Kan vi bare være ligeglade?

H Af Ulla Tofte, festivaldirektør FOTO: Jan Grarup

vorfor i alverden

den. Konflikten i Ukraine, borgerkri-

Krigens ødemark blev en ny begyn-

beskæftige sig med

gen i Syrien og tyskernes begejstring

delse.

en krig, som vi ikke

for EU har alt sammen rødder i første

Derfor sætter Golden Days sammen

var med i?

verdenskrig, for i kølvandet på den

med over 100 af hovedstadsområdets

Første verdenskrig

opstod en ny verden – ændrede

kulturinstitutioner, medier, forlag,

er aldrig for alvor

fjendebilleder, nye lande og et fælles

foreninger, ambassader og universi-

blevet en del af danskernes historie

europæisk ønske om ’aldrig mere

teter fokus på en krig, der knap nok

og det er kun de færreste, der har

krig’.

berørte danskerne, mens den stod på,

orket at fordybe sig i den. For hvad

men som fik enorm betydning for det

kommer den krig egentlig os ved? I

samfund, vi lever i i dag.

en tid, hvor individet helst skal være i centrum for al historie, og hvor begrebet kollektiv erindring synes at legitimere et til tider temmelig navlepillende historiesyn, er første verdenskrig svær at sælge.

En krig, der blev udkæmpet for 100 år siden på en pløjemark i Flandern, er nemlig ikke just gjort af det stof, der vækker danskernes appetit på fortiden. Fastlåste skyttegravsstillin-

“En krig, der blev udkæmpet for 100 år siden på en pløjemark i Flandern, er nemlig ikke just gjort af det stof, der vækker danskernes appetit på fortiden.”

I magasinet hér har vi samlet en række perspektiver på det måske allervigtigste pejlemærke i det moderne Europas historie. Forfattere, forskere og kunstnere sætter ord på, skaber sammenhæng og overblik over krigen og dens følger – fra den britiske Yale-professor Adam Tooze, der mener, at vi i dag begår de samme fejl, som vores forgængere

ger, komplekse diplomatiske forhand-

gjorde efter første verdenskrig – til en

linger og en sølle våbenhvile som af-

familie i Sønderjylland, hvis liv stadig er påvirket af krigen. Midterst i bladet

slutning på hele elendigheden, rimer ikke på succesfuld historieformidling.

Men med sin afgrundsdybe me-

ligger festivalprogrammet med de

Så hvorfor overhovedet beskæftige

ningsløshed, sine ufattelige tab af

mere end 250 kultur- og vidensarran-

sig med første verdenskrig?

menneskeliv og sit frygtindgydende

gementer, som man kan opleve i hele

kaos blev første verdenskrig også en

hovedstadsområdet fra den 5.-21.

Fordi historie er mere end bare os

tragisk katalysator for det moderne

september. Det er lige til at rive ud

selv. Fordi historie sætter samtiden i

Europa. Krigen kickstartede fremti-

og tage med.

perspektiv. Og fordi historie rækker

den: kunstens og kønnets frigørelse,

langt ud over Danmarks grænser og

ungdomsdyrkelsen og opgøret med

binder os sammen med resten af ver-

forældede hierarkier og traditioner.

God fornøjelse!

S3

Ansvarshavende: Ulla Tofte Udvikling og idé: Thomas Bailey og Anni Mogensen Redaktører: Thomas Bailey og Lars Erik Frank Redaktion: Johan Vardrup, Iben Tandgaard, Maria Gerhardt

S. 12

S. 18

S. 20

Europa på tynd is

I krigens kølvand

100-årskrigen

Det er fint med historiske jubilæer.

Men bevidsthed om fortiden redder ikke Europas fremtid. Interview med den tyske forfatter Juli Zeh.

Jazz, luftskibe og stemmeret til kvinder. Krigens kølvand var fyldt med nybrud og opfindelser.

Portrætter af bibliotekaren, kunstneren og webudvikleren, der helt aktuelt arbejder med første verdenskrig.

S. 24

S. 30

S. 32

Julie Gravesen/Datagraf, Kontrapunkt,

kunsten fik en fuldtræffer

Festivalprogram

De nationalistiske hyklere

Maria Gerhardt/Djuna Barnes,

Kunsten blev radikaliseret efter krigen. Feature om kunstnernes forsøg på at udtrykke det gigantiske kulturchok, som katastrofen medførte.

Samlet oversigt over de mere end 250 arrangementer under Golden Days Festival Krig No 1.

Krigen skabte nye nationer i Europa, men kolonilandene blev ikke frie.

Interview med professor i etniske studier Stefan Jonsson.

S. 38

S. 44

S. 46

Den uskønne krig

Ingen glemmer Kresten

Krig giver håb

Uden store helte og en klar kronologi er første verdenskrig en dårlig historie at fortælle. Feature om krigen som dramatikerens mareridt.

Over 5.000 sønderjyder forsvandt eller døde i tysk tjeneste. Kresten Andresen var en af dem, men hans familie holder liv i hans minde.

En krig er rædselsfuld. Men den kan også give mennesker håb. Interview med forfatteren Anne-Cathrine Riebnitzsky.

S. 50

S. 52

S. 56

Et orgie af maskuliniteter

RUSSISK ROULETTE OM FREDEN

Brev til Djuna Barnes

Krigen var hård ved den traditionelle manderolle. Men efter skyttegravene opstod der nye, moderne typer af mænd.​

Den amerikanske præsident Wilson var for ivrig for at afslutte krigen. Det gav næring til anden verdenskrig.

Interview med historiker Adam Tooze.

Maria Gerhardt er forfatter og kendt som dj Djuna Barnes. Hvorfor, fortæller hun til den amerikanske forfatter, som hun har tyvstjålet dj-navnet fra.

Fotografer: Anne Mie Dreves, Petra Kleis, Kirstine Ploug, Jacob Tekiela, Julie W. Tovgaard, Stefan Jerrevang, Malene Korsgaard Lauritsen, Bauer/SZ Photo (Scanpix), Bridgeman (Scanpix) Grafisk design og layout: iBureauet v. Jesse Jacob (A.D.) og Rasmus Fly Filbert Forsidefoto: Fotobureauet iBureauets redaktion: Andreas Harbsmeier, Christian Ågård Bennike, Frauke Giebner, Maria HøherLarsen, Martin Burcharth, Rasmus Elmelund, Søren Heuseler (redaktør).

Korrektur: Anne Vindum, Jesper Jordan/iBureauet Illustrationer: Mia Mottelson/ iBureauet Annoncer: Jens Pedersen Produktion: iBureauet Stor tak til: Henrik Sebro/GADs Forlag,

Stine Carsten Kendal/iBureauet, Morten Dyssel Mortensen/Københavns Universitet.

Særlig tak til ADVISORY BOARD FOR FESTIVAL 2014: Lars K. Bruun, Henrik Jensen, Mette Kia Krabbe Meyer, Jakob Levinsen, Lilian Munk Rösing, Nils Arne Sørensen, Martin Zerlang GOLDEN DAYS FESTIVALSEKRETARIATET Ulla Tofte, Julie W. Tovgaard, Thomas Bailey, Maj Laasholdt, Anni Mogensen, Josefine Albris, Magnus Kaslov, Mischa Schulze, Magnus Sinding-Jensen, Mai Takawira, Anne Blaabjerg, Iben Tandgaard, Lars Erik Frank, Mads Hendrich, Johan Vardrup.

GOLDEN DAYS BESTYRELSE: Carsten U. Larsen (formand), Tue Byskov Bøtkjær, Mette DavidsenNielsen, Lotte Hansen, Ulrik Langen, Solvej Ovesen, Per Erik Veng og Tine Smedegaard Andersen.

Golden Days Nørregade 6 DK–1165 København K www.goldendays.dk www.goldendaysfestival.dk +45 35421433 Magasinet ”Krig No 1” udgives i forbindelse med Golden Days Festivalen af samme navn fra 5.-21. september. Se festivalprogram på www.Goldendaysfestival.dk Kopering af dette magasin må for institutioners og virksomheders vedkommende kun finde sted efter aftale med COPY-DAN eller ved at rette henvendelse til Golden Days. I enkelte tilfælde var det ikke muligt at finde frem til rettighedshaverne af de anvendte billeder. Hvis en rettighedshaver skulle føle sig krænket, er det ikke tilsigtet.

Vedkommende bedes henvende sig til Golden Days, da retmæssige krav vil blive honoreret.

N° 1 Krig

INDHOLD

KOLOFON

PAGE

af Pierre Lemaitre En gribende skæbneberetning om to overlevende soldaters kamp for et værdigt liv i 1920’ernes Paris. „Fængslende, dyb, rørende. Vi ses deroppe viser Lemaitres store talent som forfatter. Hans sprog er levende, kontrolleret, originalt. Dette er fantastisk fiktion, der ikke går ubemærket hen.”

LIRE

„Historisk, psykologisk og sociologisk læses bogen som en thriller.”

LE FIGARO

Vinder af Goncourt-prisen 2013 DEN STØRSTE OG MEST PRESTIGEFYLDTE LITTERÆRE PRIS I FRANKRIG

lindhardt og ringhof

S23

Vi ses deroppe

„Et mesterværk.”

S6

N째 1 Krig

N° 1 Krig

Sommeren er forbi nu Foto: Emil Ebbesen/Politihistorisk Museum

Juli 1914. Sommeren er enestående

Juli 1914. Sommeren er forbi, allerede

raturen i Danmark når

god over hele Europa. Den østrigske

inden den ifølge kalenderen er forbi.

op på tre grader over

forfatter Stefan Zweig skriver senere

Solen bager godt nok videre, men

normalen. Aarhusfoto-

om den i sine erindringer. Den som-

det ubekymrede liv under varmedy-

grafen Emil Ebbesen

mer var ”frodigere og skønnere” end

nen forstyrres. Den 28. juli erklærer

rider med på hedebøl-

andre somre, endda ”sommerligere”,

Østrig-Ungarn krig mod Serbien

gen på stranden ved Marselisborg.

bemærker han: ”Sommeren 1914 ville

og i løbet af de næste uger er hele

Ebbesen har kamera og modeller

være forblevet uforglemmelig for os,

Europa i krig. Alene vejret kunne have

med og får nogle gode skud i kassen.

selv uden det skæbneslag, der ramte

gjort sommeren 1914 legendarisk,

Sexet og sorgløst sommerliv. Så

Europa.”

men udbruddet af første verdenskrig

længe det varer.

gør den uforglemmelig.

S3 7

S2

J

uli 1914. Middeltempe-

Fra ét attentat i Sarajevo til over 15 millioner døde.

AF: Lars Erik Frank

2

8

51

3

9

272

50

5.000

alliancer står over for hinanden: De krigsførende lande samler sig i to stærke militære alliancer. På den ene side står Ententemagterne, der fra krigens start tæller store lande som England, Rusland og Italien, men senere også USA. På den anden side gør Centralmagterne fælles front. Her udgør imperierne Tyskland, Østrig-Ungarn og Det Osmanniske Rige de største og mest magtfulde kræfter.

imperier kollapser: Europakortet ændrer sig drastisk som en konsekvens af krigen. Som tabere bliver kejserdømmerne Østrig-Ungarn og Tyskland splittet op og må afgive landområder til sejrherrerne i nabolandene og de nye, selvstændige nationer Tjekkoslovakiet, Jugoslavien og Polen. Også Det Osmanniske Rige, der har Tyrkiet som centrum, falder fra hinanden og må afstå store territorier som det nuværende Syrien og Irak.

lande holder sig udenfor: Otte europæiske stater erklærer sig neutrale.

Danmark er sammen med Albanien, Holland, Luxembourg, Norge, Schweiz, Spanien og Sverige en af dem. Neutralitet betyder dog ikke nødvendigvis, at landene undgår at blive inddraget i krigen. Fx modtager Holland over en million belgiske flygtninge, Albanien bliver invaderet af både Centralmagterne og de allierede, mens den tyske hær besætter Luxembourg på sin vej mod Frankrig.

millioner soldater omkommer: Der hersker en vis usikkerhed med hensyn til det nøjagtige tal, men de fleste eksperter er i dag enige om, at omkring ni millioner soldater falder på slagmarkerne. En million engelske soldater mister livet, mens næsten halvanden million franskmænd omkommer ved fronten.

Både den russiske og den tyske hær mister hver omkring to millioner mænd. Alene på den største kirkegård for tyske soldater i Ypres i Belgien ligger 47.000 soldater begravet.

procent af en generation forsvinder: I Frankrig mister hver anden unge mand mellem 20 og 32 år livet mellem 1914 og 1918. I generationen af tyske mænd i alderen 19 til 22 år dør en tredjedel. 75 procent af den russiske hærs 12 millioner mænd dør eller bliver såret. Når man ser på hele befolkningen, bliver Det Osmanniske Rige hårdest ramt. Her når tabstallet for både soldater og civile næsten tre millioner – 15 % af befolkningstallet.

krigserklæringer på fire år: Østrig-Ungarn erklærer krig mod Serbien den 28. juli 1914. Herefter bliver der udvekslet krigserklæringer mellem parterne 50 gange. Den allersidste krigserklæring falder så sent som den 10. november 1918, da Rumænien og Tyskland officielt går i krig mod hinanden. Dagen efter stopper alle krigshandlinger, da de allierede og Tyskland indgår våbenhvile, og første verdenskrig bringes til ophør.

dage i uafbrudt kamp: Krigens længste slag foregår ved fæstningsbyen Verdun, 200 kilometer nordøst for Paris. Her forsøger den tyske hær at trænge igennem de franske skyttegravslinjer i en kamp, der varer uafbrudt fra februar til december 1916. Da de franske styrker efter 10 måneder vinder slaget ved Verdun, har det kostet over 300.000 døde på begge sider. Fronten har da kun rykket sig nogle ganske få kilometer.

27.000

faldne på en enkelt dag: I gennemsnit dør over 9.000 mennesker hver eneste af krigens 1566 dage. Den blodigste dag er den 22. august 1914, hvor 27.000 franske soldater bliver dræbt i kamp i det sydlige Belgien.

På krigens sidste dag den 11. november 1918 bliver over 10.000 dræbt eller såret. Amerikaneren Henry Gunter bliver det sidste offer. Han falder et minut før våbenhvilen træder i kraft klokken 11.

40.233

kilometer skyttegrav gennem Europa: Europa bliver gennempløjet af skyttegrave. Det længst sammenhængende system begynder ved den belgiske Nordsøkyst og snor sig gennem Frankrig til den schweiziske grænse. Skyttegravene gør, at der bliver tale om en stillingskrig. Under slaget ved Passchendaele i Belgien i 1917 rykker de allierede fx kun 8 kilometer frem på tre måneder. 140.000 soldater omkommer – to mand for hver tomme erobret land.

15.163.603

døde: Det samlede tabstal er omgærdet med en vis usikkerhed. De mest forsigtige skøn ligger på over 15 millioner døde soldater og civile.

Andre tal melder om op over 20 millioner dræbte. Tabstallene medregner ikke de mange invaliderede, der dør, efter de er vendt hjem. Heller ikke følgesygdomme som den spanske syge indgår i krigsstatistikkerne. Den epidemi menes at have kostet op mod 50 millioner mennesker livet.

dansksindede mister livet: Danmark forholder sig neutralt, gennem hele krigen, men de danske områder i Slesvig og Sønderjylland mærker dens voldsomme konsekvenser. De to landsdele er under tysk herredømme og over 5.000 dansksindede mænd mister livet, mens de er i tysk militærtjeneste. 79 af dem ligger begravet på den danske krigskirkegård i Braine i Frankrig, hvor der også er mindeplader for de øvrige faldne sønderjyder.

Gavrilo Princip T-shirt

Gavrilo Princip stencil/paste-up

Alle hader helten

S8

N° 1 Krig

attentat udløser en verdenskrig: Den 28. juni 1914 skyder og dræber den bosnisk-serbiske nationalist Gavrilo Princip Østrig-Ungarns tronfølgerpar under deres besøg i Sarajevo.

Attentatet på ærkehertug Frans Ferdinand og hans hustru Sophie fører til diplomatisk krise mellem Østrig-Ungarn og Serbien. En måned senere fører konflikten mellem de to nabolande til kamphandlinger. Det bliver starten på første verdenskrig.

Gavrilo Princip er blevet udråbt til krigens skurk. Men nogle dyrker ham også. ”Det var Gavrilo, der gjorde det!” Det er let at placere ansvaret for første verdenskrig på skuldrene af den 19-årige Gavrilo Princip, som dræbte Østrig-Ungarns tronfølgerpar i Sarajevo i juni 1914. Ser man bort fra de storpolitiske intriger, der allerede ulmede inden attentatet, er det den serbiske bondedrengs fatale handling, der satte hele verden i brand. Gavrilo Princip blev fængslet og døde af tuberkulose fire år efter attentatet og blev skurken, hele verden hader. Næsten.

For mange serbere er Gavrilo Princip nemlig en helt. De ser ham i dag som frihedskæmperen, der gjorde op med stormagten Østrig-Ungarns undertrykkelse.

Princip bliver opfattet som en forkæmper for demokrati, fordi Serbien demokratiske udvikling var langt foran Østrig-Ungarns. Af samme grund har Princip også fået opkaldt gader og skoler efter sig i Serbiens hovedstad, Beograd. På 100-årsdagen for attentatet blev der rejst et monument til ære for ham i den serbiske del af Sarejevo. Gavrilo Princip lever også videre som motiv i street art, på iPhone-covers og T-shirts.

Kilder: Adam Hochschild "Aldrig mere Krig" og Nils Arne Sørensen (SDU)

KRIGEN I TAL

1

VK1

SØNDERJYSKE SOLDATERS BERETNINGER FRA 1. VERDENSKRIG

30.000 sønderjyder kæmpede i 1. verdenskrig på tysk side.

5.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Bogen indeholder 30 stærke, autentiske øjenvidneskildringer fra sønderjyske soldater.

600 beretninger (mere end 4.000 sider) fra Sønderjyder i 1. verdenskrig er udgivet som e-bøger under serienavnet Øjenvidner 1914-1918.

Med fotos fra 1. verdenskrig

LINDHARDT OG RINGHOF

F

E

S

T

I

V

A

L

H

I

G

H

L

I

G

H

T

INTRODUCTIONS

N

Krig N o 1 5-21. september

ogle

gange

kan

den

mindste

til-

fældighed

udløse

en lavine af ulyksaligheder. Den 28. juni 1914 var sådan

Introductions er festivaltilbud i kategorien hvemhvad-hvor. Introduktioner til første verdenskrig og periodens hovedpersoner, der kun forudsætter lysten til at få et overblik over et af de vigtigste pejlemærker i Europas historie.

en dag. Det var et næsten usandsyn-

Første verdenskrig var ”krigen ’vi’ undslap, og som ’vi’ derfor heller ikke behøver tænke videre over”, skriver Nils Arne Sørensen lidt polemisk om os danskere i Den store krig. At krigen mere eller mindre er gledet ud af Danmarkshistorien, er ikke desto min-

ligt sammenfald af tilfældigheder, der gjorde, at

get ved Gallipoli i 1915 blev et af de allieredes aller-

dre sandt. Men hos det, der dengang var det danske

den unge, serbiske studerende Gavrilo Princip kom

største nederlag og banede vejen for det moderne

mindretal syd for Kongeåen i Nordslesvig, som først

nær ærkehertug og tronfølger Franz Fer-

ved Genforeningen i 1920 igen blev dansk,

dinand af Østrig-Ungarn og kunne affyre

er historien en anden. Og ikke glemt. Her

de dræbende skud, der skulle lede til før-

taler vi en del af det nuværende Danmark,

ste verdenskrig. Man fristes til at spørge,

der blev fuldt inddraget i krigen med næ-

hvordan verden havde set ud i dag, hvis

sten 30.000 unge dansksindede soldater

tronfølgerens bil ikke pludselig standsede

i tysk krigstjeneste. 5.000 af dem døde i

op lige foran Princip? Eller hvis tronfølge-

deres tyske uniformer. Museumsinspektør

ren allerede efter dagens første mislykkede

Inge Adriansen fra Sønderborg Slot fortæl-

attentat mod ham havde afblæst sin videre

ler om sønderjydernes skæbne i foredraget

kolonnekørsel gennem Sarajevo – hvad de

Mennesker i malstrøm på Biblioteket på

fleste nok havde valgt. På Det Humanisti-

Rentemestervej. Og hun øser igen af sin vi-

ske Fakultetsbibliotek vil historikerne Dan

den, når Frilandsmuseet over en hel week-

Henry Andersen og Palle Roslyng-Jensen

end sætter fokus på Sønderjylland i første

(KU) debattere hændelsesforløbet Den 28.

verdenskrig. På Rytterskolen i Brønshøj får

juni – en dag, der ændrede verden, og om

man imidlertid syn for sagen med fotoud-

attentatet kunne være undgået.

stillingen Verdenskrigens danske billeder, en gribende samling af de dansksindede

At der intet lettere er end at starte en krig,

soldaters breve og private fotos. Udstillin-

og intet så besværligt som at afslutte den

gen er baseret på bogen af samme navn af

igen, kunne være undertitlen på foredraget

Claus Bundgaard Christensen og Martin

Den store krig: Hvorfor kom den? Hvad

Bo Nørregård.

skete der? Og hvad blev dens konse-

Det Nationale Fotomuseum stiller tilsva-

kvenser? Historiker Nils Arne Sørensen fra

rende skarpt på bemærkelsesværdige per-

Syddansk Universitet trækker linjerne fra

sonskæbner, men med fokus på de danske-

krigens årsager til dens følger op, ligesom

re, der var imod krigen. Fra syndikalisten til

han så overlegent har gjort det i masto-

samaritten og forsvarsministeren: Udstillin-

dontværket Den store krig.

gen Ned med våbnene illustrerer via fotos,

Det mentalitetshistoriske overblik over pe-

lyd og dagbøger, hvor forskelligt folk prak-

riodens tendenser og ideologier serveres af

tiserer deres krigsmodstand.

litteraturprofessor Martin Zerlang, der ta-

I kasematterne ved Mosede Fort i Greve

ger sin ny bog om 1914 med på foredrags-

bliver krigen for alvor forankret i nutiden.

turné. Han anskuer krigens første år fra et dansk perspektiv, men hele tiden med udsigt til verden, hvor moderniseringen af

På Rytterskolen kan du i hele festivalperioden se fotografier af dansksindede soldater i tysk tjeneste.

Foto Ukendt fotograf/Dan Obling

7. august åbner Danmark 1914-18 – landets første museum om første verdenskrig – der blandt andet viser sammenhængen mellem datidens neutralitetspolitik og den danske

hverdags- og kulturlivet stod på spring.

velfærdsmodel. Men også udfolder DanEr man mere til fakta med et melodramatisk stænk,

Tyrkiet. Det er første gang den kritikerroste film fra

marks rolle under krigen, så de mindste kan være

skal man ikke snyde sig selv for den tyrkiske storfilm

2013 vises i Danmark. Det foregår (med engelske

(og lege) med.

Galipoli: End of the Road (Canakkale Yolun Sonu),

undertekster) i Valby Kino, Viften i Rødovre og i Is-

der fortæller om et af krigens legendariske slag. Sla-

høj Bio.

4/9– :Ned med våbnene Det Nationale Fotomuseum på Det Kgl. Bibliotek. 40 kr. 7/8 : Danmark 1914-18. Mosede Fort i Greve. 6 – 28/9: Verdenskrigens danske billeder, Udstillingshuset Rytterskolen i Brønshøj. Gratis 9/9: Galipoli: End of the Road (Canakkale Yolun Sonu).

Viften Rødovre, kl. 19. 50 kr. 9/9: Mennesker i malstrøm. BIBLIOTEKET Rentemestervej, kl. 19.30-21.30. Gratis 10/9: Den 28. juni – en dag, der ændrede verden. Det Humanistiske Fakultetsbibliotek kl. 15-16.30. Gratis 11.-17/9: Galipoli: End of the Road (Canakkale Yolun Sonu). Valby Kino, kl. 19. 13 -14/9: Sønderjylland i første verdenskrig. Frilandsmuseet, kl. 10.30-16. 16/9: Galipoli: End of the Road (Canakkale Yolun Sonu). Ishøj Bio, kl. 17 og 19.30. 30 kr. 19/9: Den store krig: Hvorfor kom den? Hvad skete der? Og hvad blev dens konsekvenser? Ølstykke Bibliotek, kl. 19.30. 40 kr. 1914: foredragsturne med Martin Zerlang. Se tider og steder i programhæfte eller på Goldendaysfestival.dk

NYT FRA BOGFRONTEN Martin Zerlang 1914

Rasmus Glenthøj 1864 – SØNNER AF DE SLAGNE

Der er ikke tidligere på dansk givet en samlet fremstilling af, hvad der skete i 1914. Det sker med 1914, hvor Martin Zerlang fortæller om brydningerne mellem før og nu – og nybrud inden for kønsroller, kunst, sport, medier, samfundsliv og meget mere. 1914 viser, hvordan Den Store Krig virkede afgørende ind på dansk kultur.

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ – Politiken – Jyllands-Posten

★ ★ ★ ★ ★ ★ – Fyens Stiftstidende „Fremragende bidrag til vores forståelse af 1864.“ – 1864.“ Kristeligt Dagblad

Amanda Lindhout HUSET I HIMLEN

♥♥♥♥♥

„Rystende selvbiografi fra gidsel i Somalia“ – Politiken

Udkommer d. 22. august

„Huset i himlen er på en gang både rørende og livsbekræftende i al sin underspillede rædsel.“ – Weekendavisen „Spændende, oplysende og skrækindjagende fortælling“ – Kristeligt Dagblad

Niels Arne Sørensen DEN STORE KRIG Kate Atkinson LIV EFTER LIV

„… det danske hovedværk om krigen 1914-1918. (…) en gave til det historisk interesserede publikum.“ – Jyllands-Posten kum.“ „En fænomenal bog (...) skrevet med en indsigt og et engagement, som gør bogen til et hovedværk for alle, der interesserer sig for moderne historie.“ – Weekendavisen

Kåret af New York Times som en af årets 5 bedste romaner

♥♥♥♥

„Så hvad er der at tilføje ud over opfordringen: læs? (…) En læseoplevelse af den slags, man kun får det bedre af“. – Politiken

★ ★ ★ ★ „Kate Atkinson er udstyret med

en pen fuld af humor, vid og raphed.“ – Berlingske

Costa-prisen for bedste roman 2013

★★★★★

„Det mesterlige, det dragende i fortællingen er dels den storslåede familiesaga, dels den kontante refleksion over skæbne og menneskers magtforhold“ – Alt for damerne

★ ★ ★ ★ ★ – Magasinet Liv SCAN KODEN OG KOM TIL BØGERNES MOBILE SIDER, HVOR DU BL.A. KAN LÆSE UDDRAG OG SE FILM

n

te

r

vie

”Hvordan kan vi vende en angstbaseret fortælling til en fortælling baseret på håb? De spørgsmål har ingen formået at svare på.”

S12

FOTO: SZ Photo/B auer, J

w

N° 1 Krig

I

N° 1 Krig

I

n

te

r

vie

w

Europa på tynd is Det er fint og vigtigt at fejre historiske jubilæer og udgive temaaviser som her i hundredåret for første verdenskrigs begyndelse. Men en fælles europæisk bevidsthed om historiske traumer kan ikke i sig selv redde Europas fremtid.

Fællesskabet bevæger sig på meget tynd is, har finanskrisen vist os, og vi har brug for en fremadrettet fortælling for Europa, mener den unge, stærkt proeuropæiske tyske forfatter og intellektuelle Juli Zeh.

”Demokrati er ikke en måde, hvorpå

valget for nylig gav massiv fremgang

– Handler det så om at holde denne

man når et godt mål. Demokrati

til euroskeptiske partier over hele

fortælling i live så længe som muligt?

er ikke en metode til at bestemme

kontinentet.

”Jeg tror ikke, det er muligt,” konsta-

de bedste resultater, men derimod

For Juli Zeh er det et tegn på, at

terer Zeh nøgternt.

blot en metode til at fordele magt,”

tiden, hvor Europa var et fredens pro-

”Det bliver forsøgt. Vi arrangerer

sagde Juli Zeh ved den lejlighed. Og

jekt, endegyldigt er ved at rinde ud.

jo jubilæer som her i 2014 i ét væk.

spørgsmålet er ikke blevet mindre

Traumerne fra første verdenskrig – og

Vi producerer temaaviser og laver udstillinger. I Tyskland bliver der

aktuelt siden. Der skal så lidt til at få overnationalt fællesskab til at kamme over i nationalisme og protektionisme – og i sidste ende krig.

I kølvandet på finanskrisen var Juli Zeh ikke vred, hun var skuffet. Den politiske retorik undlod fuldstændig at betone fælleseuropæiske ideer til fordel for et forsvar for nationale interesser. Over hele linjen, fra folkevalgte politikere til intellektuelle

”Vi skal ikke bilde os ind, at den historiske bevidsthed fra første verdenskrig kan holde Europa sammen.

Lige nu går det i den modsatte retning.”

produceret et utal af temaaviser for at fastholde disse fortællinger i erindringen. Det er også godt og rigtigt. Men jeg betvivler, at det også har en didaktisk virkning. Det har en historisk virkning, så fortællingerne forankrer sig som en del af vores kultur. Men jeg er ikke så sikker på, at det har en opdragende effekt. Der er i hvert fald ikke meget, der tyder på det,” lyder det fra Zeh.

og politiske kommentatorer, blev

”Jeg tror, vi bliver nødt til at erstatte

grænserne i det Europa, der ellers var knyttet tæt sammen, markeret meget

efterhånden også fra anden verdens-

den bagudrettede fortælling med

tydeligt igen.

krig – er blevet abstrakte og fremstår

noget andet. Og det er en opgave,

”Finanskrisen har vist, hvor tynd isen

nu som historiske fiktioner, der ikke

som vi på ingen måde har løst. Vi

under fællesskabet er. De første reak-

bunder i reel erfaring, hævder hun.

anstrenger os ikke nok – og med

tioner var den øjeblikkelige tilbage-

”Vi skal ikke bilde os ind, at den histo-

”vi” mener jeg også vores politiske

venden til fordomme og nationalistisk

riske bevidsthed fra første verdens-

ledelser. De forsøger i øjeblikket

og protektionistisk tænkning. Det

krig kan holde Europa sammen. Lige

det modsatte, i og med at de går

blev tydeligt, at vi-følelsen slet ikke er

nu går det i den modsatte retning,”

kritisk og skeptisk til det europæiske

A f A n d r eas H arbs m eier

forankret. Det forskrækkede mig, at

lyder samtidsdiagnosen fra Zeh.

projekt, fordi de tror, at det er mere

/ i B u r eauet

der ikke skulle mere til,” forklarer hun

”Krigene bliver abstrakte. Og dermed

velanset i befolkningen. Det samme

og lyder oprigtigt personligt berørt.

går historien langsomt i glemmebo-

gælder også for vores intellektuelle

gen. Det er også en af grundene til,

og den akademiske verden. Hvad

I

maj 2011 sad Juli Zeh som ene Historien er abstrakt

at begejstringen for Europa langsomt

skal der blive af os i fremtiden? Og

tyske tv-debatprogram ”Phi-

Den uddannede jurist og succesrige

daler. Jeg mener, at Den Europæiske

hvordan kan man formulere det uden

losophisches Quartett” med

40-årige forfatter Juli Zeh taler selv-

Union er et godt projekt, der har

denne krigserfaring? Hvordan kan

de gamle, tunge filosofidrenge

sikkert og i formfuldendte sætninger,

været drevet af viljen til fred. Denne

vi vende en angstbaseret fortælling

Peter Sloterdijk og Rüdiger

når hun skal sætte ord på Europas

vilje vokser ud af erindringen eller

til en fortælling baseret på håb? De

Safranski og diskuterede spørgsmålet

situation i dag. Og kritikken af alle

bevidstheden om faren for krig. De to

spørgsmål har ingen formået at svare

”Er et samfund i stand til at tage ved

dem, der blot taler de nationale inte-

krige har fungeret som en trussel fra

på,” siger Zeh og tilføjer, at der dår-

lære?” Spørgsmålet var møntet på

ressers sprog og enten ikke tør eller

fortiden. De har – i tilbageblik – vist,

ligt nok er nogen, der har forsøgt.

finanskrisen, men kunne lige så godt

ikke formår at italesætte Europa som

hvad der kan ske, når én bestemt

have handlet om første verdenskrig

idé, er skarp.

holdning kommer til at dominere,

Krig som forudsætning

eller anden verdenskrig. For svaret

Selv om 2014 er hundredåret for ud-

nemlig den nationalt sindede. Krige-

for fred

ville være det samme. Kun i et vist

bruddet af første verdenskrig, er det

ne har haft en stærkt opdragende

Juli Zeh har haft travlt, siden hun

stykke tid.

også året, hvor europaparlaments-

effekt.”

debuterede som romanforfatter med

S13

ung kvinde i det prestigefyldte

tilbage. Den eneste fælles fortælling

føre til EU’s fald. Vi har for første

stedet burde man sætte sig ned og

er debuten blevet oversat til 31 sprog,

er den om den europæiske union. Og

gang et land – Storbritannien – der

spørge, hvor vi står om 20 år? Og

og hun har udgivet en stribe romaner,

den er jo kun nogle få årtier gammel.

leger med tanken om at forlade EU.

netop ikke kun, hvad økonomi angår.

børnebøger og teaterstykker, og i

Det er ikke lang tid for en kollektiv

Det er det totale syndefald. Det var

Vi bliver nødt til at anspore politi-

2010 blev hun dr.jur. med en afhand-

drøm. Måske kan vi blive et kollektiv

komplet utænkeligt for 20 år siden,

kere og magthavere til at formulere,

ling om ”Demokraternes diktatur”.

om et par hundrede år og så beskrive

og pludselig er det ikke så overra-

hvilket Europa de vil have. Sådan

I Danmark er hun mest kendt som

den udvikling historisk.”

skende. Og andre folk siger bare, ja,

som det er nu, kan det ikke blive

skønlitterær forfatter – i år udkom-

– Kunne man lidt skarpt formuleret

men så forlad da EU, hvis I ikke vil

ved med at være,” slutter Zeh. Som

mer den seneste roman ”Nullzeit”

spørge: Har vi brug for en ny krig?

være med. Som om EU var en sports-

en opfordring. For vi aner ikke, hvor

på dansk – mens hun i hjemlandet

”Det må man ikke spørge om! Det

klub, man bare kan melde sig ud af.

tynd isen er.

Tyskland ikke mindst er synlig med

afviser jeg selvfølgelig, fordi jeg føler

Men sådan er det ikke. Det er sand

et betydeligt samfundsengagement.

mig forpligtet på et andet menneske-

historieforglemmelse.”

Ved det tyske forbundsvalg i 2005

syn. Jeg vil ikke tro på en menne-

Tyskland er stadig – på grund af dets

bakkede hun op om den gruppe af

skehed, der efter to-tre generationer

særlige historiske forudsætninger –

forfattere med Günter Grass i spid-

glemmer og igen begår de samme

nok det land, der føler sig stærkest

sen, der talte varmt for den rød-grøn-

fejl. Det ville nemlig betyde, at man

forpligtet over for Europa. Det er

ne regering. Og på det seneste er

ikke kan tro på kulturelt og civilisa-

stadig usandsynligt, at nogen stiller

hun gået meget aktivt ind i debatten

torisk fremskridt. Hvis man ser det

sig op og foreslår, at Tyskland skal ud

om overvågning, blandt andet via en

cyklisk efter mottoet: først krig; på

af EU. Men det ændrer sig langsomt,

åben henvendelse til kansler Merkel i

baggrund af den erfaring anstren-

mener Zeh:

forlængelse af NSA-skandalen.

ger alle sig så for at være flinke ved

”Nu findes der folk, der siger, at

Hun er ikke faghistoriker, men har

hinanden i cirka 60 år; og så snart

Tyskland bør forlade euroen. Det var

været særdeles proaktiv, når diskus-

de har glemt det igen, starter det

utænkeligt for blot 10 år siden. Den-

sionen kommer ind på spørgsmålet

gang ville de have fået en ordentlig

om et fælles Europa. Hendes fokus

omgang. I dag laver de et parti og får

er fremadrettet snarere end historisk.

Det handler om at aktivere et nyt potentiale i retning af europæisk forening eller europæisk identitetsdannelse. ”I øjeblikket er der en helt klar tendens i den modsatte retning. Ved europaparlamentsvalget stillede partier op, der helt eksplicit afviser en europæisk forening. Det er en retorik,

”Hvis EU falder fra hinanden, og vi vender tilbage til nationalstatslig tænkning, er jeg bange for, at vi vender tilbage til tiden før 1914.”

syv procent af stemmerne.”

Krigsretorik i forretningslivet Samhandel var egentlig det, der skulle føre til fred. Det var EU’s oprindelige idé, at mennesker, der handler med hinanden, ikke skyder på hinanden. De lærer hinanden at kende og bliver afhængige af hinanden. Ud af dette handelssamarbejde

der går i den modsatte retning. Det

opstår freden. Men det er heller ikke

er partier, der på ingen måde tænker verdenskrigene med og arbejder

hele forfra. Hvis det er det, man tror

entydigt længere, hævder Zeh:

med en helt anden argumentation.

på, har man et ekstremt pessimistisk

”Den globaliserede kapitalisme har

Den er ikke historisk, men primært

menneskesyn.”

ikke kun de fredelige komponenter,

nationaløkonomisk. Vi kan se, at

Zeh er 40 år gammel, mor til et barn

men har også elementer af noget

folk lytter til dem. Og de bliver ikke

og føler sig forpligtet til at bidrage til

krigerisk i sig. Økonomien bliver

omvendt af temaaviser. Det er ikke

en positiv fremadrettet fortælling om

nærmest betragtet som et krigsom-

ondt ment, men blot en realistisk be-

Europa. Også selvom analysen kunne

råde. Man skal ”forsvare interesser”,

tragtning,” siger Zeh lidt syrligt med

pege i en anden retning. Hun står

man ”bliver truet”. Hele retorikken

henvisning til det interview, vi netop

med et ben i den skønlitterære ver-

omkring handlen er en krigerisk

er i gang med.

den med de friheder, det indebærer,

retorik. Derfor skal man være meget

Hun afviser ikke, at vi i Europa har

og et andet i den samfundsvidenska-

forsigtig. Så længe vi har EU, vil der

lært af traumet fra de to verdens-

belige, hvor den nøgterne analyse er

ikke blive krig i Europa. Det er jeg

krige, at vi i Europa bliver nødt til

i højsædet:

overbevist om. Men falder EU fra hin-

at komme overens. Og vi har været

”Jeg føler mig forpligtet på et

anden, stiger faren med det samme,”

præget af denne holdning lige siden

optimistisk synspunkt. Vi har lært så

siger hun.

afslutningen af anden verdenskrig:

meget af to krige, at vi i al fremtid vil

”Hvis EU falder fra hinanden, og vi

”Hele den kritiske bevidsthed, hele

undgå at føre den form for krig – ikke

vender tilbage til nationalstatslig

den politik, der er blevet ført de

bare i Europa, men over hele verden.

tænkning, er jeg bange for, at vi

seneste årtier, er præget af den er-

Vi har erfaret, hvad masseudryddelse

vender tilbage til tiden før 1914. Det

kendelse, som vi også har indoptaget

er. At det er teknisk muligt. Og derfor

vil være at vende tilbage til en tid,

i vores fortælling,” forklarer hun.

vil det aldrig mere ske. Det tvinger

vi egentlig troede, vi havde lagt bag

– Betyder det så, at konflikt eller krig

jeg mig til at tro på.”

os. Nemlig til en tid, hvor politik udelukkende blev bestemt af nationale

er en forudsætning for at kunne se os

interesser.”

selv som kollektiv?

S14

12 timers maraton om første verdenskrig Europæisk mentalitet i krigens kølvand debatteres under Golden Days Festival ”Krig No 1”. Det sker blandt andet i festsalen på Københavns Universitet ved arrangementet "Krig No1 - 12 timers maraton om første verdenskrig", 6/9 kl. 10-22.

”Noget kunne tyde på det. Men der

Europaskepsis

– Føler De dem forpligtet på at levere

findes en masse mennesker, der siger,

Juli Zeh fastholder optimismen, men

proeuropæiske argumenter i offent-

at det netop ikke er et rigtigt kollek-

kan alligevel ikke lade være med

ligheden?

tiv, at vi ikke er blevet et europæisk

at tænke skrækscenariet igennem.

”Ja, i høj grad. Men det er meget

folk – på samme måde som man ville

For hvad nu hvis der kommer en ny

mere populært at kritisere Europa.

beskrive et nationalstatsligt folk.

finansiel krise, hvilket jo ingenlunde

Man behøver slet ingen argumenter,

Fordi kriterierne mangler. Man kan

er utænkeligt.

man skal bare sige noget om bureau-

ikke sige, at vi har et fælles sprog, en

”Jeg siger ikke, at det kommer til at

krati og Bruxelles. Økonomiske te-

fælles religion eller en fælles historisk

gå sådan, men tænker man tanken

maer dominerer næsten fuldstændig

fortælling, der rækker rigtig langt

videre, vil den nuværende udvikling

i den europæiske politiske diskurs. I

Juli Zeh (f. 1974) · En af Tysklands mest anerkendte yngre forfattere. Desuden en markant stemme i den offentlige debat. Zeh er uddannet jurist og forsvarede sin doktorafhandling i 2011. · Hun debuterede som romanforfatter som blot 26-årig med den roste ”Ørn og engel”, der i mellemtiden er blevet oversat til 31 sprog. For den modtog hun samtlige tyske debutantpriser det år. · I september 2014 udkommer hendes seneste roman ”Nullzeit” på dansk.

Hun bor i Barnewitz – ikke så langt fra Berlin – med mand og barn.

N° 1 Krig

”Ørn og Engel” i 2001. I mellemtiden

N° 1 Krig

Q&A Var den store krig det bedste, der kunne ske? herrerne i krige at skabe større sam-

Krige skaber samfund, der sikrer fred. Sådan lyder det fra den britiske historiker Ian Morris. Han mener, at europæerne begår en fejl, når de reducerer første verdenskrig til en moralsk forbrydelse.

fund, som de indlemmede taberne i.

Og de lavede regeringer, der forbød vold mellem borgerne, fordi de ville have dem til at betale skat og ikke bekæmpe hinanden.”

Du har påstået, at tiden er løbet fra krige. Ville en ny verdenskrig være utænkelig i dag? ”Det er ikke umuligt, at vi vil komme til at opleve endnu en stor krig – denne gang med brug af atomvåben. Men

Af J ohan Va r d r uP

en af grundene til, jeg kommer med den påstand, er, at de mest magtful-

Hvordan oplever du, at Europa har

de lande har erkendt, at atomkrig er

fordøjet første verdenskrig?

en vanvittig måde at løse deres pro-

”De seneste 50 år har europæerne i

blemer på. Krigsførelse er blevet så

stigende grad fået den opfattelse, at

ødelæggende, at folk i stigende grad

krig altid er en fejltagelse. Det moralsk

finder ikkevoldelige løsninger på de-

forkerte at gøre. Og første verdens-

res problemer. På verdensplan har vi

krig bliver set som et eksempel på det

ifølge FN 0,7 procent risiko for at dø

ukloge ved krig. Men dermed undla-

af vold. Risikoen var omkring dobbelt

der man at sætte krigen ind i dens hi-

så høj for hundrede år siden. Men vi

storiske kontekst.”

er kun nået til det her punkt, fordi der tidligere har været krige. Der blev

I din nye bog ”War! What Is It Good

skabt samfund, hvor flere og flere blev

For?” hævder du, at krige fører til

knyttet sammen under overvågning af

fredeligere samfund. Hvordan passer

stadig stærkere globale magthavere. I

første verdenskrig med den påstand?

dag afholder USA mange regeringer

”Folk, der levede under krigen, hæf-

fra at føre krig, fordi krig uden USA’s

tede sig ved tabene, og så det som

militær på sin side er selvmord. Fred

en meget negativ begivenhed. Og

i det 21. århundrede kræver, at nogen

S16

de umiddelbare konsekvenser var

sikrer en stabil international orden. Jo

forfærdelige. Handel mellem lande

storien, er der et mønster: Hver gang

Hvad siger du til den modsatte på-

mere den falder fra hinanden, jo mere

blev besværliggjort, der kom et væld

mennesker har sat sig ned og forsøgt

stand: At krigene bare blev ført sam-

nærmer vi os en situation som den,

af økonomiske problemer og høj ar-

at etablere et fællesskab og finde må-

tidig med andre innovationer, der

der resulterede i første verdenskrig.”

bejdsløshed. Hvis man anskuer krigen

der at samarbejde på, er det krig eller

reelt skabte freden?

i et videre perspektiv, ser det anderle-

frygt for krig, der har motiveret dem.

”Det argument er et resultat af, at folk

des ud. Så var første verdenskrig ind-

Krig har en tendens til at øge de invol-

har for snævert et tidsperspektiv. Det

ledningen til en større kamp om kon-

veredes trivsel. Og både erobrerne og

seneste par hundrede år har frem-

trollen over Europa, der fortsatte med

de erobrede bliver mere velhavende.

skridt inden for industrien i høj grad

næste verdenskrig og endte i 1991, da

Det er et stort paradoks. Tag Romerri-

bidraget til at gøre verden til et sikre-

den kolde krig sluttede. Dermed op-

get som det klassiske eksempel. Hver

re sted. Men man skal også forholde

stod en verden, der er meget mere

gang romerne indtog en ny region,

sig til årene før den industrielle revo-

fredelig, demokratisk og velhavende,

førte det til vold. Men hvis man kom

lution. Når det gælder skabelsen af

end før første verdenskrig brød ud.”

til det samme område 100 eller 200

et sikkert samfund, spiller demokrati,

år efter, ville man se, at det var blevet

handel og fredsbevægelser ind, men

Mener du, at krig er den eneste vej til

et markant fredeligere samfund med

de afhænger alle af en dybere kraft,

et sikkert samfund?

bedre handelsnetværk.”

der løber gennem historien. For om-

”Ja. Når jeg ser ud over verdenshi-

kring 10.000 år siden begyndte sejr-

Ian Morris: ”War! What Is It Good For? Farrar, Straus & Giroux, 495 sider.

N° 1 Krig

Formiddag i en europæisk storby Slutningen af 1910’erne Forandringer og fremskridt, som opstod i kølvandet på første verdenskrig – samlet i en enkelt scene.

AF J o ha n Va r d r u p Illu st r at i o n : M i a M ottels o n/iBureauet

Bauhaus En kunstskole, der efter krigen viskede tavlen ren og forenede maleri, skulptur og arkitektur

Emma Gad Udgav i 1918 ”Takt og tone” til brug for danskere uden pli – fx krigstidens gullaschbaroner

Læbestift Smart efter krigen. Den understregede læbernes sensual itet som led i en general seksuel frigørelse

Sigmund Freud Hans psykoanalyse blev brugt til at behandle soldater med krigstraumer.

Armbåndsur

Han indfører begrebet ’dødsdriften’

Et hit i skyttegravene, hvilket gav

Radio Vigtig for militær kommunikation i krigsårene. Efterfølgende en ny

S18

tids massemedie

dem navnet ’skyttegravsure’.

Lommeurets afløser

N° 1 Krig

Fly Krigen gav piloter heltestatus – fx Tysklands ”Den Røde Baron”, der nedskød 80 fjendtlige fly

Luftskib Brugt militært i krigen. Siden ikonisk civilt transportmiddel for rejselystne, der ville over Atlanten

Ford T Bilproduktionen tog fart fra 1914 og frem. Fords idé med samlebåndsproduktion spredte sig

Lægevidenskab Krigen var motor for udvikling af blodtransfusion, røntgenfotografering og plastikkirurgi

Røde Kors

Global klub

Organisationen viste for alvor sit

Organisationen Folkenes Forbund.

værd under krigen og modtog i

Opstået i 1919 af krigens aske.

1917 Nobels Fredspris

Forløber for FN

Trenchcoat Evigt moderne. Først syet til de

Marcel Duchamp

britiske soldater – ’trench’ er engelsk for skyttegrav

Stemmeret

Revolutionerede kunstforståelsen

Kvinders indsats under krigen

med sit pissoirværk ”La Fontaine”

medvirkede til, at de fik politisk

fra 1917

ligestilling i mange lande

Coco Chanel

Jazz

Designede praktisk tøj til den

Sorte soldater bragte musikken

kvinde, der udfyldte mandens

til Europa. James Reese Europes

plads, mens han var i krig

militærband fra USA blev berømt S19

O

R

T

R

Æ

T

T

E

R

100-årskrigen For nogen er første verdenskrig ikke overstået endnu.

Mød bibliotekaren, billedkunstneren og webudvikleren, der nu 100 år senere har krigen tæt inde på livet hver eneste dag.

Af Lars Erik Frank

Foto Anne Mie Dreves S20

Jan Farberov

kaldte reenactment-hold, der skal for-

Venner, der i flere år har vist rundt på

værende regering. Men krigen har også

midle historien om Mosede Fort, der

fæstningen.

noget aktuelt over sig, mener han:

stod kampklart i 1916, mens verdens-

Helt uvant med at påtage sig en rolle er

”Man kan ikke lade være med at tæn-

Webudvikleren er også levende histo-

krigen var i fuld gang. Fortet er ble-

han dog ikke. Han er en aktiv deltager i

ke på krigen i Ukraine, eller at der er

risk soldat på Mosede Fort, og det sæt-

vet restaureret, og som en afdeling af

rollespil, som han i sin fritid laver kostu-

indgået

ter tanker i gang om krig.

Greve Museum er det nu klar til at for-

mer og rekvisitter til. Og som historie-

ce mellem de vestlige lande. Det er i

en

musketerforsvarsallian-

midle historie til publikum i alle aldre.

interesseret har han et godt kendskab

grove træk en tilsvarende pagt, der

Indimellem træder den 37-årige web-

Sammen med de øvrige kammerater

til første verdenskrig. Han befinder sig

startede første verdenskrig. Men jeg

udvikler Jan Farberov fra Østerbro ind

i uniform er det hans opgave at give

godt i rollen, der falder ham naturligt:

håber virkelig ikke, at det kommer

i en tidsmaskine, der rykker ham ud af

historien liv ved at genopføre den:

”At kunne blande de ting, jeg kan lide,

dertil igen.”

informationsteknologiens tidsalder.

”Som reenactment-soldater genfor-

sammen med den levende historie, er

Tidsmaskinen hedder Mosede Fort

tæller vi om livet på fortet ved at gøre

en stor motivationsfaktor for mig. Det

og ligger i Greve. Her trækker Jan

soldaternes hverdagsliv levende, med

har også sine egne payoffs som at se

Farberov i en klassisk blå våbenfrak-

alt hvad der hører til af eksercitser,

og høre, hvordan folk reagerer på sol-

ke med to rækker af blankpolerede

bevogtning af poster som kanonstil-

daterne og deres uniformer, deres hi-

knapper. Og en-to-tre så er webud-

lingerne, bajonetfægtning og flag-

storier og fortet. Det er en uvurderlig

Mosede fort

vikleren pludselig en af de danske sol-

hejsning.”

oplevelse i sig selv.”

Du kan besøge Jan Farberov og de

dater, der var stationeret på kystfortet

Jan Farberov betegner sig selv som

At have første verdenskrig så meget

øvrige soldater under Golden Days

under første verdenskrig, parat til at

en nybegynder, der er startet fra

inde på livet sætter tanker i gang hos

Festival ”Krig No 1”. Tag fx frem og til-

forsvare det neutrale Danmark mod

scratch uden særligt kendskab til Mo-

Jan Farberov. Historisk set synes han,

bage til fortet med en troppetransport

en invasion fra Øresund. Den kom nu

sede Fort. Men han har læst på lektien

det er utroligt, at Danmark kunne holde

i veterantog, der afgår fra Københavns

aldrig.

og får input fra de garvede historie-

sig neutral i konflikten, hvad der kræve-

Hovedbanegård med stop i Hundige

Jan Farberov er ny mand på det så-

entusiaster i foreningen Mosede Forts

de både list og kløgtighed fra den da-

og Avedøre. 6/9 og 7/9., kl. 10-17.

N° 1 Krig

P

N° 1 Krig

P

O

R

T

R

Æ

T

Mette Kia Krabbe Meyer

T

E

R

mann, der under krigen begyndte at dokumentere fangernes historie. Hun arbejdede blandt andet i Horserød-

Forskningsbibliotekaren er berørt af

Heller ikke taktik, artilleri eller andet

lejren som tolk og indsamlede deres

at være stødt på hundredevis af foto-

i krigens maskineri. I stedet var jeg

flugtberetninger, breve, billeder og

grafier af russiske krigsfanger

nysgerrig efter at vide mere om da-

digte. Stemann er sammen med for-

tidens neutralitetspolitikere og anti-

fatteren Georg Brandes og den radi-

På det Kongelige Bibliotek har den

militarister, både fredsforkæmpere og

kale forsvarsminister P. Munch nogle

43-årige forskningsbibliotekar Mette

militærnægtere,” fortæller Mette Kia

af de stemmer, som Mette Kia Krab-

Kia Krabbe Meyer beskæftiget sig in-

Krabbe Meyer.

be Meyer mener, kan være med til at

tenst med første verdenskrig gennem

skabe debat om Danmarks rolle i det

flere år. Hun og Nationalsamlings-

I arbejdet med Europeana Collecti-

internationale samfund i dag:

afdelingen har som del af projektet

ons 1914-1918 stødte Mette Kia Krabbe

”I den nutidige situation, hvor Dan-

Europeana Collections 1914-1918 digi-

Meyer på flere hundrede registrerings-

mark har brudt med neutralitetspo-

taliseret billeder, bøger og tidsskrifter

fotografier af russiske krigsfanger. De

litikken og har en tiårig krigsindsats

til visning på den europæiske kultur-

kom til Danmark og boede i Horse-

i Irak og Afghanistan bag sig, synes

arvsportal Europeana.com. Samtidig

rødlejren ved Helsingør og Haldlejren

jeg, det kunne give mulighed for re-

har hun og kollegaen Jacob Helms

i nærheden af Viborg. Billederne har

fleksion, hvis man formidlede histori-

Langkilde kurateret udstillingen ”Ned

gjort indtryk på hende:

en om krigsmodstanderne fra første

med våbnene”, der åbner i september

”Nogle af fangerne er i laset tøj, nogle

verdenskrig videre,” siger Mette Kia

i år. Gennem syv biografiske nedslag

er barfodede og har vejrbidte ansig-

Krabbe Meyer.

på nogle af krigsperiodens kendte og

ter. De ser ind i kameralinsen. Foto-

ukendte danske nøglepersoner stiller

grafierne giver illusionen af at stå over

udstillingen skarpt på de fredsbeva-

for soldaterne og har hos mig affødt

rende tiltag, der ofte får mindre plads

tanker om deres oplevelser under kri-

end krigshandlingerne i den historiske

gen og om mænd, der sendes i døden

formidling:

af regeringsmagter.”

Ned med våbnene

”Jeg vidste tidligt, at jeg ikke ville

I udstillingen ”Ned med våbnene” hø-

kan du opleve ”Ned med våbnene” på

fokusere på slagmarken eller på he-

rer billederne af de russiske fanger

Det Kongelige Bibliotek. Udstillingen

roiserede

med til historien om Ingeborg Ste-

åbner 4/9.

for en slags ultimativ livskraft og ener-

marken fandt flere lig dræbt med pil.

giforandring. I takt med at de dør som

Historien fik et langt efterliv i den en-

soldater i felten, vil nye fluer blive sat

gelske krigskultur”, fortæller Tobias

Kunstneren skaber et krigsscenarie i

ind i montren Scenariet vil gennemgå

Kirstein, der interesserer vi hele tiden

en montre med lyden fra 1.000 sum-

en entropisk proces, og til sidst det er

er i gang med forstå og begribe virke-

mende fluer

dækket af døde fluer og deres affø-

ligheden, gerne med teknologien som

ring,” fortæller Tobias Kirstein, der tid-

redskab.

Under Golden Days Festival ”Krig No 1”

soldater

og

krigsherrer.

Tobias Kirstein

Kunstneren Tobias Kirsteins hoved

ligere har arbejdet med lyden af fluer

summer af første verdenskrig. Han har

i sin kunst.

fået fingrene i en række hidtil ukendte

For Tobias Kirstein er første verdenskrig ikke kun aktuel på grund af hans

optegnelser af en opfindelse lavet un-

Til projektet har Tobias Kirstein hentet

projekt. For ham er krigen mere end

der første verdenskrig. Optegnelserne

inspiration i slaget ved Mons i Belgien

en

bruger han til at skabe en mørk og

i 1914. Et slag, hvor soldaterne opleve-

”Den slags hændelser begynder og

truende kunstinstallation i kælderen

de en overnaturlig hændelse, der se-

slutter vel aldrig rigtig. Det er så vold-

under Sort/Hvid.

nere blev kaldt ”Mons’ Engel”. Den er

somt, at der udsendes stød og bøl-

der flere teorier om. En af dem stam-

ger gennem alt, hvad vi foretager os

Installationen vises under dette års

mer fra historien The Bowmen af hor-

i uendelig lang tid efter. Og man kan

Golden Festival Krig No 1, har arbejds-

rorforfatteren Arthur Machen og blev

måske også spørge, hvad en hændel-

titlen ”Sværmen”, og får en interes-

publiceret i den engelske avis The

se som sådan er” siger Tobias Kirstein.

sant lydside. Tobias Kirstein optager

Evening News. Men som dokumenta-

lyden af 1.000 levende fluer, der sum-

risme, ikke som fiktion:

afsluttet

historisk

begivenhed:

mer rundt i montren og sender den ud gennem bashøjtalere, så oplevelsen i

”Historiens hovedperson påkalder en

kælderen også bliver meget fysisk.

helgen og får hjælp fra en skinnende

Sværmen Du kan opleve Tobias Kirsteins in-

”Fluerne vil flyve rundt på figurer og

per den tyske fjende. Efterfølgende

stallation under Golden Days Festival

genstande i scenariet som et udtryk

gik der historier om, at man på slag-

”Krig No 1” på Sort/Hvid fra 9. –13/9.

S21

hær som med bue og pil nedkæm-

F

E

S

T

I

V

A

L

H

I

G

H

L

I

G

H

T

ACADEMY

D

Krig N o 1 5-21. september

et begynder i Festsalen havns

på

Køben-

Universitet.

Et live og tv-transmitteret maratonprogram

udfolder

krigen og dens konsekvenser for nuti-

‘Nørdernes paradis’ fristes man til at sige om programrækken Academy. Her finder man arrangementer med de skarpeste tænkere og forskere, der zoomer ind på historien og gør den til refleksionspunkt for nutiden. Du får sjældent mere at vide end her.

debatten, Krigen og skønlitteraturen: en diskussion af, hvad fiktionen kan, når den tager fat på krigen som menneskeligt og politisk sprængstof. Litterat Kasper Green Krejberg og forfatterne Dy Plambeck og Lars Husum bidrager.

den. Mød eksperter, kunstnere og meningsdannere fra ind- og udland i debatter, oplæg

Tang Kristensen giver på KUA. Første verdenskrigs

I dag har vi ingen problemer med at opfatte kunst-

og interviews. Blandt mange andre Europaredaktør

indflydelse på litteraturen kommer desuden under

nere som samfundets seismografer, der opfanger og

Martin Kettle fra The Guardian, historieprofessor og

behandling i foredraget Åndslivets krig på Det Kgl.

omsætter rystelser til værker, der giver os indsigt.

kønsforsker Joanna Bourke fra Birkbeck University

Bibliotek; Georg Brandes, Marcel Proust og Filippo

Det var imidlertid ikke lægen Carl Julius Salomon-

i London og forfatter Jens Smærup Sørensen, der

Marinetti rejser sig fra graven og krydser klinger.

sens opfattelse, da han i 1919 fremførte den tese, at

forholder sig til, hvordan krigen forandrede sam-

Og på Københavns Hovedbibliotek tager ph.d. Neal

mange af de største nybrud i samtidskunsten var

fundet og kulturen radikalt.

udslag af den smitsomme

Men også hvordan tiden op

sindssygdom

til 1914 minder om vores egen

Den kryptiske sygdom og De

tid, hvor mange europæere

sindssygt moderne kunstne-

igen flirter med nationalis-

re fortæller journalist Anders

men. 12 timers maraton om

Haahr

første verdenskrig løber over

SMK.

Dysmorfisme.

Rasmussen

om

på

12 indsigtsfulde timer og er åben for alle. Du kan tjekke

I stedet for at være symp-

ind og ud hele dagen i Fest-

tomet på sygdom kan kunst

salen, men også opleve det

også være modgiften. Engel-

hjemme i stuen direkte på

ske The School of Life leve-

DRK.

rer kuren, når de for første gang kan opleves i Danmark

Arbejdermuseet sætter lige-

under

ledes fokus på krigens følge-

valen. Med deres originale

virkninger. Her fortæller fem

undervisningslektioner viser

forskere om modstand mod ste verdenskrig til Danmarks i

Eksjugoslavien

Days-festi-

de, hvordan kreativ skaben, Kom med ind i Thomas Manns forfatterskab på Københavns Hovedbibliotek den 8. september

krig gennem 100 år. Fra førindsats

Golden

i

litteratur og filosofi kan anvendes som medicin mod dagligdagens

1990’erne. Krig mod Krigen

udfordringer.

Under sloganet ’Good ideas forskningsbibliotekar

Ashley Conrad Thing livtag med forfatterne Stefan

for everyday life’ besøger livsskolen ARKEN med to

Morten Thing fra RUC, lektor ved Forsvarsakademi-

Zweig, Thomas Mann og Robert Musil under over-

workshops, der tager afsæt i de eksistentielle om-

et Peter Viggo Jakobsen og lektor ved Koldkrigs-

skriften Verden af i går.

væltninger mennesket oplever, når omgivelserne

præsenterer

blandt

andre

studier på SDU Kristine Kjærsgaard.

forandrer sig – som det fx sker under krig. How to Men hvordan gør man overhovedet krigen til kunst?

Stay Calm og Building Trust giver værktøjer til at

Det indkredser teaterinstruktør Christian Lollike og

overvinde tragedier og frygt og opnå tillid til os selv

veje. Mens futuristerne hyldede destruktionen, rea-

billedkunsterne Mathilde Fenger og John Kørner

og hinanden. Workshoppene vil blive ledet af filosof

gerede dadaisterne med mistro over for autoriteter

i debatten Krigen og kunsten på Tøjhusmuseet.

og trust-specialist Brennan Jacoby, der også ind-

og normer. Det er temaet for lektionen Krigsme-

Journalist Klaus Rothstein sørger for, at alle får tale-

drager deltagernes egne erfaringer.

taforik og avantgarde, som ph.d.-stipendiat Jens

tid. Senere under festivalen følger anden halvdel af

Med første verdenskrig fik vi kunstnere, der gik nye

6/9: 12 timers maraton om første verdenskrig Københavns Universitet (Festsalen), kl. 10-22. Entre (tba). 8/9: Åndslivets krig Det Kgl. Bibliotek, kl. 17-19. Gratis 10/9: De sindssygt moderne kunstnere SMK, kl. 16 og 18. Gratis, reservation nødvendig. 11/9: Krig mod Krigen! Arbejdermuseet, kl. 17-22. 65 kr. 11/9: Krigen og kunsten Tøjhusmuseet, kl. 17. Gratis 13/9: De sindssygt moderne kunstnere SMK, kl. 11 og 14. Gratis, reservation nødvendig 15/9: Krigsmetaforik og avantgarde Københavns Universitet (KUA), Bygning 21. lokale 21.1.49, kl.14:15-16:00. Gratis 16/9: Verden af i går Københavns Hovedbibliotek, kl. 17. Gratis 17/9: The School of Life – How to Stay Calm ARKEN – Museet for moderne kunst, kl. 18-21. 299 kr./studerende 199 kr.

18/9: Krigen og skønlitteraturen Københavns Hovedbibliotek, kl. 17. Gratis 18/9: The School of Life – Building Trust ARKEN – Museum for Moderne Kunst, kl. 14 -17. 299 kr., studerende 199 kr.

12 TIMERS MARATON OM FØRSTE VERDENSKRIG

LIVE fra Københavns Universitets Festsal Lørdag 6. september kl. 10-22 Billetter: Goldendaysfestival.dk

Emmanuel Todd, professor, Université de Sorbonne Mogens Lykketoft, formand for Folketinget Joanna Bourke, professor, Birkbeck University of London Blixa Bargeld, komponist, Einstürzende Neubauten Lea Korsgaard, forfatter og journalist Christian Lollike, dramatiker og teaterdirektør, S/H Carsten Jensen, forfatter Marianne Jelved, kulturminister Martin Kettle, redaktør, The Guardian Oliver Janz, professor, Freie Universität Berlin Martin Krasnik, journalist, Danmarks Radio Maria McKinney, lektor, Det Danske Kunstakademi Morten Søkilde, forfatter Nils Arne Sørensen, professor, Syddansk Universitet Maria Gerhardt/Djuna Barnes, forfatter og dj Carl Christian Ebbesen, kulturborgmester København Chris Pedersen, journalist, DR Stefan Hertsmann, forfatter Lars Bukdahl, kritiker, Weekendavisen Peter Tudvad, forfatter Robin May Schott, lektor, DIIS Jesper Beinov, kultur- og debatredaktør, Berlingske Jens Smærup Sørensen, forfatter Peter Wivel, udenrigskorrespondent, Politiken Henrik Jensen, lektor, Roskilde Universitet Adam Bencard, adjunkt, Medicinsk Museion Adrian Hughes, journalist, DR Georg Metz, journalist, Dagbladet Information Og mange flere...

Knud Højgaards Fond

E

A

T

U

R

E

Da kunsten fik en fuldtræffer Første verdenskrig landede som en granat på Europas mentale landkort. Forfattere og malere kæmpede med at forholde sig til en verden, der ikke længere gav mening, og med et romantisk krigerideal, som viste sig at være en illusion.

Men i skyttegravens søle blev den moderne litteratur og superhelten født.

andre forfattere og billedkunstnere,

i november 1918, var kunsten ikke

fængselsstraf. Senere vendte Sassoon

der meldte sig frivilligt som soldater,

længere den samme. Litteraturen og

tilbage til skyttegraven, men blev

da første verdenskrig brød ud. Og

maleriet var blevet lige så fragmente-

året efter sendt hjem med en alvorlig

ligesom han følte mange et stort be-

ret som de landskaber, bygninger og

skade i hovedet. Krigen optog ham

hov for at nedfælde deres oplevelser

familier, som krigen havde splintret.

i mange år fremover, og Sassoon

på papir. I Tyskland blev der i løbet

Romantiske forestillinger om følel-

bliver i dag regnet for en af Englands

af krigens første måned skrevet om-

sernes overlegenhed og menneskets

vigtigste krigsdigtere.

kring 50.000 digte – hver dag.

samhørighed med naturen virkede

”Hvis man læser Sassoon, er hans

Men også for de kunstnere, der ikke

meningsløse i den nye uorden. Kunst-

digte ikke som sådan svære at læse.

var ved fronten, fik krigen enorm

nernes forsøg på at kapere, at alt

Der er beskrivelser af frygtelige

betydning for den måde, de begreb

det, de kendte og troede på, faldt fra

kamphandlinger og smerter, men

verden på. Fælles for dem var ople-

hinanden, accelererede en udvikling,

rent formmæssigt var Sassoon og

velsen af, at krigen var mere end en

der allerede i relativ ubemærkethed

andre af krigsdigterne meget tradi-

politisk kamp mellem stater. Den var

var begyndt inden krigen. Fascinatio-

tionsbundne,” siger Sarah Cole. Hun

en afsked med det gamle verdens-

nen af hastighed, teknologi, stykvise

forklarer, at soldaterdigterne ikke

billede og et voldsomt opgør med

sandheder og rene, klare linjer

havde nogen ambition om ændre lit-

traditionerne.

voksede sig stor nok til at få et navn:

teraturen, men blot ville bearbejde og

”Krigen symboliserede noget nyt og

modernisme.

dokumentere oplevelserne. De havde et ønske om en ny verden – ikke om

skabte en forvirring af en helt nye

en ny litterær form.

dimensioner; et absolut kulturchok, Af F rauke G iebner

som kunstnerne forsøgte at forstå

Kunstnere angriber krigen

Samtidig var der andre, der mente, at

/iB ureauet

og definere,” siger Sarah Cole, der er

Krigen satte sig frem for alt spor i

skredet i tingenes kendte orden også

litteraturens indhold. Aldrig før var

krævede en ny måde at beskrive ver-

en engelske for-

der blevet skrevet om fysisk smerte

den på, og midt i 20‘erne skete der

fatter Siegfried

og død så detaljeret og omfangsrigt.

noget: Forfattere som Virginia Woolf,

Nogle kritikere havde fine fornem-

D.H. Lawrence og T.S. Eliot begyndte

melser og mente, at soldaterdigtene

at skildre de civiles krigsoplevelser. I

ikke kvalificerede sig som litteratur,

deres tekster er der ingen vold eller

fordi rigtig litteratur ikke beskæftiger

våben. Forfaldet og smerten var

sig med kroppens forfald.

blevet et indre anliggende. I ”Mrs.

Men soldaterne havde behov for at

Dalloway” skildrer Virginia Woolf

fordøje deres oplevelser – det gjaldt

eksempelvis, hvordan livet går videre

også Siegfried Sassoon.

både for en såret soldat og en over-

Han havde ellers gjort sig bemær-

klassefrue, selv om intet er som før,

i skyttegraven – spyttede han sin af-

ket som soldat med flere modige,

og D.H. Lawrence tager et lignende

magt ud i ironiske digte: foragten for

om end noget suicidale manøvrer.

emne op i ”Lady Chatterley’s Lover”.

de civile, der iagttog krigen på sikker

Men efter to år ved fronten havde

Anderledes vred og dyster er T.S.

D

Sassoon var 29 år gammel, da han drog til fronten i 1915. Med sig

havde han opstyltede og romantiske forestillinger om krigen, og den frivillige soldat skrev begejstret sine forventninger ned i versform. Senere

S24

– da hans venner døde omkring ham

”Krigen symboliserede noget nyt og skabte en forvirring af helt nye dimensioner; et absolut kulturchok, som kunstnerne forsøgte at forstå og definere.”

afstand og vreden mod regeringerne,

professor ved Columbia University,

Sassoon fået nok af at være soldat. I

Eliot i ”The Waste Land”, et digt, der

der sendte flere og flere unge mænd

hvor hun forsker i første verdenskrigs

1917 skrev han en pamflet, hvor han

handler om Europas forfald.

i døden.

betydning for britisk litteratur.

offentligt fordømte krigen. Han blev

Forfatterne var holdt op med at

Ligesom Sassoon var der mange

Da våbenstilstanden var en realitet

indlagt for granatchok for at undgå

fortælle deres historier fra ende til

N° 1 Krig

F

N° 1 Krig

F

E

A

T

U

R

E

Siegfried Sassoon (1886 -1967) Engelsk soldat og forfatter. Bliver efter krigen et stort litterært navn og udgiver adskillige digtsamlinger og romaner med soldatens oplevelser ved fronten som tema.

Siegfried Sassoon malet af Glyn Warren Philpot i 1917 Foto: WikiCommons

A Mystic as a Soldier (1918) I lived my days apart, Dreaming fair songs for God; By the glory in my heart Covered and crowned and shod.

Now God is in the strife, And I must seek Him there, Where death outnumbers life, And fury smites the air.

I walk the secret way With anger in my brain.

O music through my clay, When will you sound again?

Efter krigen portrætterer den tyske maler Otto Dix de hjemvendte soldater som forvrængede krøblinge i Foto: Bridgeman/Scanpix

S26

maleriet ”Die Skatspieler” fra 1920.

eksplicit krigsdigt, bruger Eliot ordet

Kulturvidenskab ved Københavns

konflikt mellem krigeridealet og reali-

men også teksterne var blevet mere

’krig’.”

Universitet, satte krigen den narrative

teterne, som for mange er vanskelige

grundlov ud af kraft: Der eksisterede

at forene.”

fragmenterede; i et forsøg på at beskrive det følelsesmæssige kaos,

At male en usynlig krig

ikke længere nogen enhed mellem

Mens propagandamalerierne havde

nedbrød de formen.

Mens litteraturen var i bevægelse

tid, sted og handling. Der var ingen

portrætteret tapre soldater, der

”Nogle af digtene er fantastisk

under krigen, havde mange billed-

klar begyndelse, midte og slutning,

kæmper i fællesskab, malede blandt

vanskelige at læse. Man skal hele

kunstnere svært ved at forholde sig

og også den visuelle struktur bestå-

andet de tyske kunstnere Max Beck-

tiden orientere sig på ny. Der er flere

til kamphandlingerne. Ligesom for-

ende af forgrund, mellemgrund og

mann og Otto Dix, der begge havde

fortællerstemmer, og handlingen er

fatterne greb en række malere selv

baggrund blev opløst.

været ved fronten, sårede og bange

uklar. Eliots ”The Waste Land” er et

geværet, og andre rejste til fronten

Men ligesom forfatterne havde

mænd.

perfekt eksempel. Man er aldrig helt

for at dokumentere slagene. Men

billedkunstnerne i begyndelsen svært

Det var også under første verdens-

sikker på, om han vil synge en kla-

ved at finde et sprog til at udtrykke

krig, at plastikkirurgien blev udviklet,

gesang om det gamle Europas død,

den nye virkelighed, som mange ikke

og produktionen af proteser blev

eller om han vil genoplive det,” siger

kunne finde sig til rette i.

professionaliseret.

”For avantgarden betød første ver-

”Protesemenneskerne blev en del af

denskrig et voldsomt skift fra inter-

gadebilledet, og denne dehumani-

nationalisme til nationalisme. I årene

sering er noget, der også afspejler

op til krigen boede mange kunstnere

sig i kunsten,” siger Martin Zerlang

– også mange danske – i Berlin og

med henvisning til avantgarderet-

Paris. Men da krigen begyndte, skiltes

ninger som dadaisme, kubisme og

gamle kampfæller, og det, der var

ekspressionisme. Blandt andet fyldte

blevet kaldt ’en æstetisk kongres på

Fernand Léger, den kubistiske maler,

tværs af grænser’, fulgte nu de natio-

der havde været skansegraver ved

havde været ved fronten, prøvede

nale grænser,” siger professoren.

Verdun, sine billeder med lemmer,

at sætte ord på følelsen af at være

I sin bog ‘1914’, som udkommer i

der var revet løs fra kroppe, og men-

Sarah Cole.

I de fleste værker finder man desuden et opgør med ældgamle forestillinger om krigen. Lige siden Homer var krig blevet fremstillet som ærefuld, som et ritual, der vil gøre drenge til mænd. Men første verdenskrig gjorde mænd til krøblinge, og mange af de forfattere, der selv

blevet ført bag lyset. De følte sig

hvordan skulle de afbilde en krig,

forbindelse med Golden Days, under-

nesker med arme og ben, der stritter

lokket i en fælde. Ligesom Sassoon,

der var usynlig? Fjenden kunne ikke

søger Zerlang den betydning, første

fra kroppe i underlige vinkler.

hvis romantiske forestillinger om krig

ses fra skyttegraven – der var kun

verdenskrig har haft for kunsten og

Krigen, der skulle skabe helte, skabte

og ærens slagmark blev knust. Han

mudder, rotter og døde kammerater i

kulturen. Han gengiver blandt andet

krøblinge, både fysisk og følelses-

valgte at gøre gengæld med sine

forrådnelse. Landskabet, som danne-

en artikel, som den franske kunsthi-

mæssigt.

digte, der er fyldt med voldsomme

de rammen om krigen, var sprængt

storiker Robert de la Sizeranne skrev

Det er især de psykiske mén, som har

angreb på krigeridealet.

i stykker, og nogle gange, når der

efter at have besøgt en udstilling

fået plads i litteraturen, men krigen

”Men faktisk blev hverken de forfat-

blev brugt giftgas, var selv våbnene

i Paris i 1919. I Sizerannes øjne var

har også haft betydning for et krops-

tere, der selv deltog i krigen, eller

usynlige.

det ikke lykkedes billedkunsten at

ideal, som stadig gør sig gældende i

de, der beskrev de civiles oplevelse

Kunstnerne reagerede meget forskel-

beskrive krigen og dens effekt på de

dag: maskinmennesket.

af årene 1914-18, læst som krigsfor-

ligt på deres krigsoplevelser. Erich

overlevende. Skuffet konstaterede

”Man blev meget optaget af fart, tek-

fattere i deres samtid. Hele begrebet

Heckel, der var medlem af den eks-

han, at det åbenbart er nemmere

nologi og effektivitet, og der opstod

krigslitteratur bliver først introduce-

pressionistiske tyske kunstnergruppe

at sætte hele Europa i brand end at

denne drøm om sammensmeltnin-

ret efter anden verdenskrig,” siger

Die Brücke, havde inden krigen malet

forny malerkunsten. Krigen havde

gen af kød og teknik,” siger Martin

Sarah Cole.

sanselige nøgenbilleder. Allerede i

været ”indre oplevelse”, som Sizeran-

Zerlang.

”Der er heller ingen af forfatterne, der

1915 droppede han de runde former

ne udtrykte det. Væk var fortidens

”Mennesket blev til en krigsmaskine,

på noget tidspunkt nævner krigen di-

og malede i stedet lig med forvredne

spektakulære dueller, med helte højt

der både havde stålhjelm og stål-

rekte. På intet tidspunkt i hele ”Waste

lemmer. Franz Marc, Tysklands mest

til hest og dragne våben, væk var det

nerver. Maskinmennesket dannede

Land”, som i dag bliver læst som et

kendte ekspressionist, holdt helt op

romantiske ridderideal.

senere grundlag for blandt andet

med at bruge farver. Den franske ku-

”Det hele foregår i menneskets hjer-

kommunismens idealmenneske, og

bist Fernand Léger, som havde været

te,” skrev Sizeranne. Han så skønhed

det er også forbillede for vore dages

skansegraver i Verdun, hvor et af

i soldatersjælene, der holder ud, der

superhelte.”

krigens største slag blev udkæmpet,

modstår rædslerne. Men hvordan skal

så ligefrem krigen som “et akademi

man male det?

Kunstneriske strømninger under og efter krigen Modernismen er et kunstnerisk opgør med traditionerne, der opstod i tiden omkring første verdenskrig.

Kunsten forholder sig til den teknologiske udvikling, de voksende storbyer og en tiltagende følelse af fremmedgørelse. Modernistisk litteratur er præget af et opgør med bl.a. lineære fortællinger, mens maleriet har fokus på rene former og farver.

S26

”Man blev meget optaget af fart, teknologi og effektivitet, og der opstod denne drøm om sammensmeltningen af kød og teknik.”

Avantgardekunsten, som tog form i begyndelsen af 1900-tallet, omfatter kubismen, dadaismen, ekspressionismen, surrealismen og futurismen – kunstretninger, som er blevet kritiseret for at være elitære og indadvendte og dermed uinteressante for alle andre end kunstneren selv.

for kubisme”. Der var splintrede træer, bygninger i ruiner og sønderrevne

Bløde mænd møder maskin-

kroppe alle steder. Fragmenteringen

mennesker

var total.

Kigger man i dag på billeder fra

”Der findes ikke noget mere kubistisk

krigstiden, kan man se, hvordan

end krigen, der snitter en mand op

kunstnerne blandt andet forsøger at

i flere stykker,” noterede Léger i sin

fordøje helt nye opfattelser af køn

dagbog. Selv nogle af de kunstne-

og krop.

re, der var blevet hyret af de tyske,

”Der dukkede en hel række nye

franske og britiske regeringer til at

former for maskulinitet op under

fremstille propagandamalerier af he-

krigen,” siger Sarah Cole.

roiske frontsoldater, blev så påvirket

”Krigen kom med et løfte om at

af krigen, at de ikke ville fortsætte

skabe rigtige mænd. Men det er en

med at male de heltemodige krigere,

præmis, der er i konflikt med reali-

som i realiteten ikke eksisterede. For

teten. I stedet åbnede krigen for en

eksempel viser et af de mest kendte

række meget forskellige manderoller.

krigsmalerier fra England, ”Paths of

De venskaber, der opstod i skyttegra-

Glory”, to døde soldater med ansig-

ven, var præget af omsorg, smerte

terne begravet i mudderet, ensomme

og store følelser, der spændte fra

i et øde landskab.

kærlighed til desperation. Hvis man

Ifølge Martin Zerlang, som er

ser på krigene i Irak og Afghanistan

professor ved Institut for Kunst og

kan man i øvrigt iagttage den samme

Krigen og kunsten Krigens konsekvenser for kunsten er temaet ved en række arrangementer under Golden Days Festival ”Krig No 1”. Det sker fx på ARKEN til "DADA i dag - en samtidscabaret" 11/9 og ved litteraturkritikeren Lars Bukdahls foredrag "Filippo Marinetti - Avantgardens maskuline og maskinelle krigsbegejstring" i Atheneum 5/9. På Øregaard Museum er der 18/9 foredrag med titlen "Første verdenskrig og tysk ekspressionisme", mens de europæiske intellektuelles holdninger til krigen diskuteres til ”Åndslivets Krig” på Det Kgl. Bibliotek 8/9. På Københavns Universitet fortæller ph.-d.stipendiat Jens Tang Kristensen om forholdet mellem krigen og avantgarden ved arrangementet "Krigsmetaforik og avantgarde" 15/9.

N° 1 Krig

anden. Ikke kun verdensopfattelsen,

For 100 år siden rasede ’Den store krig’ i Europa. Men hvad skete der egentlig i Danmark under 1. Verdenskrig? Kom og mærk den glemte historie om, hvordan det var at være et neutralt land i krigens skygge.

Vidste du, at – Sjælland blev skåret over af en skyttegravslinje?

– Storebælt og Øresund blev fyldt med miner?

– husmødrene stod i kø for at skaffe mad til familien?

I kasematten på Mosede Fort skal du ikke have læsebrillerne på. Brug dine ører, øjne og hænder til at blive klogere på en periode i Danmarkshistorien, som ændrede danskernes liv for altid. Og gå på opdagelse på voldene og stranden ved Køge Bugt.

6.-7. september Til Mosede Fort med damptog Tag troppetransporten fra København, hvor du får udleveret din soldaterbog og dine rationeringsmærker, mens soldaterne fortæller om indkaldelsen og rejsen for 100 år siden. På Mosede Fort åbnes jerndørene til kasematten og fortællingerne for hele familien fortsætter i udstillingen På kanten af krig.

13.-14. september Mosede Fort for børn Mød soldaterne i uniformer fra 1. Verdenskrig og hjælp dem med at bevogte fortet. En gang i timen er der fortællinger for børn i kasematten, hvor du kan opleve, hvordan det var at bo i Danmark, mens krigen rasede i Europa.

20.-21. september Mosede Fort for voksne Oplev den glemte krigs konsekvenser for det neutrale Danmark. I den nyåbnede udstillingen På kanten af Krig - neutralitet mellem krig og velfærd er der hver time omvisninger for voksne.

Læs mere og book på danmark1014-18/Golden Days

Facebook.com/mosedefort Danmark1914-18.dk

ilde

Rosk 28

avn enh Køb lbæk Ho lerød r Hil lsingø He Gre

Omvisninger: Tlf. 2031 1914 Undervisning: Tlf. 2948 7273

lslu

Kar

e

Køg

Ce

nte

s

ej

ndv

tra

Mo

e Køb

j

S ede

vn

nha

rve

Mosede

vej

Greve Museum Bækgårdsvej 9 2670 Greve grevemuseum.dk

ve

ande

Mosede Fort Mosede Strandvej 87A 2670 Greve danmark1914-18.dk

S nde

ej

ndv

tra

ej

BOOKING

entv

ADMINISTRATION

Karlslunde St.

Cem

7. aug.– 31. aug.: Alle dage 10 -17 1. sep.– 9. okt. : Alle dage 11-15 10. okt.– 19. okt.: Alle dage 10 -17

BESØGSADRESSE

L ede

Mos

30

by Rød nd a Jyll

ÅBNINGSTIDER

Grafisk design: Mette Secher

Oplev Danmark under 1. Verdenskrig på Mosede Fort

Fra skyttegrav til catwalk ledet. I modsætning til fx kakishorts

Skyttegravenes trenchcoat er blevet et modeikon

og baretter har trenchcoaten haft klassikerstatus, siden den for alvor dukker op i populærkulturen under anden verdenskrig med Humphrey Bogart i rollen som Rick Blaine i

AF L A RS E R I K F R A N K

”Casablanca” fra 1942. Herefter er Der er langt fra en mudret belgisk

trenchcoaten igen og igen blevet

skyttegrav til en parisisk catwalk

aktualiseret af nye stilikoner i film og

badet i blitzlys. Men det er nøjagtigt

på tv:

den rejse, som trenchcoaten fra det

”Det er bestemte billeder, der mar-

engelske tøjfirma Burberry har fore-

kerer et nyt momentum for frakken.

taget i løbet af de sidste 100 år. Den

Som da Audrey Hepburn i ”Breakfast

knælange frakke i vandtæt garbadi-

at Tiffanys” fra 1961 kysser George

nestof er fra 1906, men fik sit store

Peppard i silende regn iklædt sin

gennembrud som militært udstyr til

trenchcoat,” fortæller Chris Peder-

de britiske soldater i skyttegravene

sen og fremhæver også Cathrine

under første verdenskrig. Her stam-

Deneuve og Jacqueline Kennedy som

mer navnet også fra: ’trench’ betyder

ikoner, man forbinder med trench-

skyttegrav på engelsk.

coaten.

Trenchcoaten af i dag har bevaret

Så måske trenchcoaten sagtens

mange af sine oprindelige funktioner

kunne tage 100 år mere på catwal-

som en praktisk beklædningsgen-

ken? Chris Pedersen mener i hvert

stand til en soldat i krig. Det gælder

fald, at den er sejlivet, fordi der er

fx skulderstropperne og de såkaldte

enighed om, at den er klassisk god stil, der passer til alle: ”Derudover har

D-ringe i dens brede bælte, som kunne bruges til at hænge fx vandflasker, kikkerter og gasmasker i.

I dag fås en trenchcoat også i ma-

De engelske modelikoner Jourdan Dunn, Edie Campbell og Cara Delevingne i trenchcoats i Burberrys nyeste kampagne.

Foto: PR/Burberry

referencer om magt med noget sexChris Pedersen.

og i en del flere farver end krigens camouflagefarver. Trenchcoaten er

helt store ikoner på linje med Chanels

og vært på DRK, Chris Pedersen.

blevet et af de helt store modeikoner:

’lille sorte’, den hvide skjorte og

Han ser trenchcoaten som den mest

”Trenchcoaten er blevet et af modens

bikerjakken,” fortæller modejournalist

stabile militære reference i modebil-

”1914” er en nøgle til verden

S28

fordi den kombinerer nogle militære et. Jeg tror, det tiltaler mange,” siger

terialer som bomuld, læder og lak

AF L ARS E R I K F R A N K

en trenchcoat også noget sexappeal,

Professor ved Institut for Kunst og

Karen Blixen, Thomas Mann og Coco

Kulturvidenskab

Københavns

Chanel. Bogen er en nøgle til at forstå

Der er skrevet stakkevis af bøger om

Universitet Martin Zerlang er forfat-

både det moderne Danmark og ver-

første verdenskrig. Også på dansk.

teren bag ”1914”. Han guider læseren

den udenfor.

Men for første gang udkommer nu en

gennem året og fortæller om nybrud

bog, der også fra en dansk synsvinkel

inden for kønsroller, kunst, sport, me-

”1914” af Martin Zerlang udsendes

zoomer ind på 1914 – det skelsætten-

dier, samfundsliv og meget mere i

af Gads Forlag i forbindelse Golden

de år, hvor ”verden af i går” støder

både Danmark og Europa. Undervejs

Days Festival Krig No 1 og er på ga-

sammen med ”verden af i dag”.

møder læseren kulturpersonligheder

den den 22. august.

ved

og øjenvidner fra tiden som Storm P.,

N° 1 Krig

BLITZ & BØGER

Husk åbningfesten på VEGA –

– 6. september kl. 19.00 - 04.00 – Se det fulde program på Goldendaysfestival.dk

n

te

r

vie

S32

”Vi behøver bare én krise mere, så kan det hele blive meget farligt. En ny økonomisk krise eller en krig, der bryder ud – så kan tingene ændre sig meget hurtigt” FOTO: Stefan Jerrevå ng

w

N° 1 Krig

I

N° 1 Krig

I

n

te

r

vie

w

De nationalistiske hyklere

Det mentale fundament for Europas fremmedfjendske politik blev støbt ved første verdenskrigs udbrud, mener den svenske professor Stefan Jonsson. Krigen gav selvstændighed til flere europæiske folkeslag, men fastholdt kolonierne uden for Europa i undertrykkelse.

Det afslørede et europæisk hykleri, som stadig bebor kontinentet.

Stefan Jonsson, der er professor i

kogende vand i en stempelkande, og

Ret til selvbestemmelse

etniske studier på Linköping Uni-

kaffearomaen blander sig med en

I 1918 holdt den amerikanske præsi-

versitet. Han har skrevet en række

svag duft af cigaretrøg og bøger. Vi

dent Woodrow Wilson en tale til Kon-

bøger om europæisk kulturhistorie i

sætter os i sofaen over for en reol fuld

gressen i Washington og fremlagde 14

starten af 1900-tallet, multikultura-

af bøger.

punkter, der slog fast, at verdens folk

lisme, racisme og postkolonialisme

”Første verdenskrig er en verdensun-

havde ret til såkaldt self determination

og mener, at Europa siden 1918 har

dergang,” siger Jonsson og læner sig

– med andre ord ret til selv at bestem-

været præget af en dobbeltmoralsk

tilbage. Ved siden af ham soler en

me, hvem de ville regeres af.

koloniherrementalitet.

orkidé og en tom, glaseret vase sig i

”People may now be dominated and

”I 1918 blev de europæiske magters

vindueskarmen.

governed only by their own consent.

hykleri afsløret for første gang, fordi

”Efter krigen skabes en ny verden, og

Self determination is not a mere

der blev gjort forskel på eget territo-

den verden er fuld af uløste konflikter,

phrase; it is an imperative principle

rium og det koloniale territorium. Den

som det kræver endnu en krig at løse.

of action,” sagde Wilson, der brugte

konflikt findes stadig. Hykleriet og

Man taler om første verdenskrig som

princippet som idealistisk løftestang

dobbeltmoralen lever videre i bedste

en historisk fortætning; en slags tryk-

til at legitimere den amerikanske

velgående. Det er et af de aspekter

kammer,” siger han og nævner i flæng

deltagelse i krigen. Hvis nogen kendte

ved første verdenskrig, der er mest

sociale konflikter mellem arbejderklas-

til selvbestemmelsestrang, var det Med udgangspunkt i Wilsons princip

Ifølge ham er moderne europæisk udenrigs- og immigrationspolitik i høj grad præget af den dobbeltmoralske holdning fra 1918. ”Kolonialismens arv hjemsøger

A f C h r i st i a n Åg ård

stadig Europa i form af spørgsmålet

B e n n i ke / i B u reauet

om migration og ugæstfrihed over

M

nemlig amerikanerne.

aktuelt,” siger Jonsson.

for folk fra andre verdensdele, som

”Efter krigen skabes en ny verden, og den verden er fuld af uløste konflikter, som det kræver endnu en krig at løse.”

blev Europakortet ved Versailles-freden i 1919 markant ændret, så en række nye lande så dagens lys: Polen, Tjekkoslovakiet, Østrig, Ungarn, Jugoslavien, Finland og de baltiske stater var alle produkter af ideen om folkets ret til selvbestemmelse. Men princippet kom aldrig til at gælde for

ed afslutnin-

immigrerer hertil. De hvide europæ-

gen på første

ere betragter ikke indvandrerne som

verdenskrig fik en

en del af deres kultursfære, men som

række folkeslag

fremmede og ofte som laverestående

se og borgerskab, en standsmæssig

officerer fra Indien, Indokina, Senegal,

i Europa endelig

mennesker,” mener han.

konflikt mellem konge- og kejsermagt

Madagascar, Algeriet osv. på europæ-

og de liberal-demokratiske strømnin-

isk jord. De sloges for Polens, Tjekko-

mulighed for selv

kolonierne. ”Der var over en million soldater og

The Wilsonian moment

ger og ikke mindst konflikten mellem

slovakiets, Serbiens og Belgiens

af. Men i kolonierne uden for Europa

Der er helt stille i de stejle gader på

kolonier og kolonimagter.

frihed, og da tropperne kom hjem,

fik folk langtfra de samme privilegier.

den lille ø Stora Essingen tre kilometer

Den sidste konflikt kunne ifølge sven-

regnede de med, at præsident Wil-

Her kom selvstændighed aldrig på

vest for Stockholm centrum, hvor den

skeren være blevet løst ved krigens

sons 14 punkter også gjaldt for dem.

tale, og det gjorde det åbenlyst, at

svenske professor bor i sin smalle lej-

afslutning i 1918 og 1919 i det, som

Men det skete jo aldrig. De følte sig

europæerne opererede med ét sæt

lighed. Glimtvis bryder eftermiddags-

han kalder for The Wilsonian Moment,

forrådt,” fortæller Jonsson og læner

politiske principper for sig selv og et

solen igennem det grå skydække og

hvor mange – særligt i Indien – troede,

sig frem i sædet.

helt andet for resten af verden. Og

sender kegler af lys ned på granitten

at USA og kolonimagterne ville give

”Der opstod en antikolonibevægel-

sådan har det været siden, mener

og det grå vand i den stockholmske

kolonierne selvstændighed. Men det

se, særligt i Indien. Her kom man til

den svenske forfatter og debattør

skærgård. I køkkenet hælder Jonsson

skulle gå lige modsat.

følgende erkendelse: ’Vi kommer

S33

at kunne vælge, hvem de ville regeres

for alt fra Nordafrika – ikke har ret

organisere os politisk og tage den

til at være i Frankrig, og at Frankrig

selv’,” siger han.

ikke har nogen relation til dem. Man

En logisk konsekvens af forløbet var,

formår ikke at tolke og diskutere den

at der hurtigt opstod frihedsbevægel-

koloniale historie, og det fremkalder

ser i kolonierne i løbet af 1920’erne, og

økonomiske, sociale og politiske kon-

at Europa langsomt mistede grebet

flikter, der skaber splittelse i landet,”

om sine kolonier.

sige Jonsson.

Den bekymrende nationalisme

Et refleksionspunkt for

Selvom der snart er gået hundrede

nutiden

år siden The Wilsonian Moment, er

Stefan Jonsson er, siger han på

Europas koloniherrementalitet ifølge

engelsk, ”bekymret” for udviklingen

Jonsson ”stadig ikke et afsluttet

i Europa, som han frygter kan føre til

kapitel”.

nye nationalistiske stridigheder.

”EU betragter stadig Afrika som et

”Situationen lige nu er potentielt

sted, hvor man kan intervenere. Det

meget farlig, fordi mange vælgere

er stadig den samme historie. Vesten

er villige til at stemme på stærkt

og Europa befinder sig i en postko-

nationalistiske og xenofobiske partier.

lonial situation, hvor kolonialismen

Vi behøver bare én krise mere, så

fortsætter – blot med andre midler.

kan det hele blive meget farligt. En

Behandlingen af immigranterne i

ny økonomisk krise eller en krig, der

dagens Europa er jo ofte lige så ar-

bryder ud – så kan tingene ændre

rogant, som den holdning, hvormed

sig meget hurtigt,” siger han og

man behandlede de soldater fra

understreger samtidig, at situationen

kolonierne, der kæmpede fra 1914 til

i Europa i dag er ganske anderledes

1918,” hævder Jonsson, der tidligere

end i 1914. Det skyldes især over-

har været skribent og redaktør på

statslige institutioner som EU, FN og

Sveriges største dagblad, Dagens

NATO, der ikke fandtes ved første

Nyheter.

verdenskrigs udbrud.

– Så vi er stadig en slags koloniher-

”Første verdenskrig skal være en

rer?

lektie for Europa. Vi fik et skræmme-

”Mange af de her lande (de tidligere

billede af, hvordan nationalismen kan

kolonier, red.) har jo selvbestemmel-

overtrumfe al politisk fornuft. Ved

se, men økonomisk og militært er

krigens udbrud i 1914 blev nationalis-

de helt underlagt os,” siger Jonsson

men fanatisk. Den blev den politisk

uden på noget tidspunkt at hæve

korrekte holdning, og de, der ikke

stemmen. Han taler roligt og kon-

ønskede at støtte nationen, blev

trolleret – næsten med kommatering

fængslet og forfulgt. Det skete både

– kun et par gange slår han over i

i Tyskland, Østrig, England og Frank-

engelsk for at sikre, at hans budskab

rig. Alle steder,” siger Jonsson og

bliver forstået korrekt. Det sker bl.a.,

prikker let til sofahynden, han sidder

da vi kommer ind på forbindelsen

på, for at understrege sine pointer.

mellem den europæiske koloniherre-

”Derfor er det også godt at reflektere

mentalitet og den massive fremgang

over første verdenskrig i dag. Ikke

for højrenationalistiske partier som

som et facit, men som et refleksi-

UKIP, Front Nationale, Sverigedemo-

onspunkt for nutiden. Efter første

kraterna, Partiet for Frihed og Dansk

verdenskrig ved vi, hvor dyr politisk

Folkeparti ved europaparlamentsval-

dumhed og kortsigtethed kan være,”

get i foråret. Ifølge Jonsson skyldes

siger han.

N° 1 Krig

aldrig til at blive givet friheden, vi må

den nye bølge af nationalisme bl.a., at europæerne ikke formår at tolke og diskutere deres egen historie som kolonimagter. ”Se for eksempel på Frankrig, hvor Front Nationale gør sig skyldig i én stor historieforfalskning,” siger Jonsson og slår over i svensk igen. ”Indtil for bare 50 år siden identificerede Frankrig sig som et imperium, og alle var enige om, at kolonierne og France métropolitaine (historisk betegnelse for den del af Frankrig, der ligger i Europa, red.) forudsatte hinanden. I dag forsøger man at bygge en politik på, at der ikke har eksisteret et Frankrig uden for L’Hexagone (det franske fastland i Europa, red.). Og man gør gældende, at de S34

her immigranter – hvoraf 95 procent

12 timers maraton om første verdenskrig Europæisk mentalitet i krigens kølvand debatteres under Golden Days Festival ”Krig No 1”. Det sker blandt andet i festsalen på Københavns Universitet ved arrangementet "Krig No1 - 12 timers maraton om første verdenskrig", 6/9 kl. 10-22.

Stefan Jonsson (f. 1961) Professor i etniske studier på Linköping Universitet, hvor han forsker i kolonialismens historie, nutidig racisme, etnisk diskrimination og kulturel integration.

Han er tidligere mangeårig skribent og redaktør på Sveriges største dagblad, Dagens Nyheter, og forfatter til en lang række bøger. Den seneste er “Crowds and Democracy: The Idea and Image of the Masses from Revolution to Fascism” (Columbia UP, 2013) om europæisk politik og kultur under første verdenskrig og i mellemkrigstiden.

kommer fra de gamle kolonier, frem

F

E

S

T

I

V

A

L

H

I

G

H

L

I

G

H

T

CELEBRATIONS

P

Krig N o 1 5-21. september

å Hotel Extravanganza har tiden stået stille siden 1919 – dengang hvor

Europas

store,

klassiske hoteller var selskabslivets

deka-

dente højborge. For en enkelt aften

Programrækken Celebrations er fortid pakket ind i cellofan. Hvad, der gemmer sig indeni, afhænger af dig, for her bliver historien kun genoplivet, hvis du selv leger med. Celebrations hylder det, der engang var. Ikke kun med pomp og pragt, men også med hovedet.

bliver hotellet levendegjort i VEGAs

fra krigens ruiner og kastede sig ind i den nye verden. Over tre aftener kan publikum forvente det uventede og mærke historien på egen krop. Med Adrian Lloyd Hughes som vært præsenterer Blomster fra bombekrateret blandt andet historien om verdens første transperson, Lili Elbe, syndika-

sale og rum i et overdådigt sammenrend af bur-

Selvom krigens gullaschrationer til soldaterne ved

listen Andreas Fritzner og nøgenfotografen Mary

lesquedansere, dandyer, piccoloer og stuepiger. På

fronten ofte bestod af fordærvet hestekød, afhol-

Willumsen. De i alt seks liveevents bliver optaget og

scenen sparker Tiller Girls benene i vejret, der er

der det ikke kunstnergruppen Warehouse 9 fra at

vist på DRK den efterfølgende uge.

absint i glassene, dystopiske kunstnere dissekerer

dedikere en hel varietéaften til den sammenkogte

det moderne liv, og forbudte trin

TADA!!!! Eller bare DADA? Det er

svæver over dansegulvet. Man

spørgsmålet, og forekommer det

kan tjekke ind, som man er, eller

en smule indforstået, er det vand

dulle sig op i outfit, der fortolker

ved siden af de hedengangne

eller matcher periodens tenden-

dadaister, der huserede på nat-

ser. Så længe man bare sænker

klubben Cabaret Voltaire i Zürich

de moralske parader og skruer op

fra 1916. Her blev der danset, sun-

for charmen. Hotel Extravaganza

get, råbt og skreget og fremsagt

garanterer en uforglemmelig af-

absurde manifester i kølvandet

ten i excessernes tegn med dig i

på krigens meningsløshed. AR-

hovedrollen og udleverer nøgler-

KEN genopliver det sære, kunst-

ne til åbningsfesten for Golden

politiske koncept med en sam-

Days Festival.

tidscabaret, der over én intens

Der bliver også lejlighed til at

aften sætter fokus på vor egen

iklæde sig sit stiveste puds, når

tids ”dada” – Dada i dag. Afte-

Copenhagen Tweed Ride den

nens uorden leveres af kunstner-

følgende weekend hylder cyklens

gruppen Vinyl-Terror & Horror,

indtog i storbyerne i 1910’erne

performancekunstner Olof Ols-

og inviterer til en højst civiliseret

son, bandet Valby Vokalgruppe,

cykeltur gennem Københavns ga-

digter og billedkunstner Morten

der. Turen er for alle med hang til

Søkilde, billedkunstner Cathrine

vintage (i særdeleshed tweed),

Raben Davidsen, kulturhistoriker

stiliseret romantik og gentleman-

Torben Sangild og pianisten Kri-

dyder og inkluderer også lækre

stian Jørgensen.

toner fra perioden og picnic i det grønne.

I et næsten 100 år gammelt Spejltelt på Frederiksberg Runddel

Der kommer lidt mere styr på forLeg med, når Warehouse 9 inviterer til Gullasch Varieté i Spejlteltet på Frederiksberg Runddel den 13. september. Foto: Jacob Tekiela

bliver historien over flere dage

merne – og så alligevel ikke – når DR

Underholdningsorkesteret

dykker ned i underbevidstheden,

genoplivet via dans, sang og

hvor alt som bekendt kan ske,

smagsindtryk. Once Upon Intime er overskriften på

konservesret. Gullasch Varieté hedder den satiriske

og hylder krigens mentale forløser, Sigmund Freud,

fredagens sang- og cabaretaften i teltet, hvor Caba-

totaloplevelse, der ligeledes finder sted i spejlteltet,

med en spektakulær, musikalsk fest. Musikken tager

ret Bohemia og den legendariske Frederiksberg-bar

og som trækker publikum ind i et univers af udklæd-

dig helt ind i sindet, men der bliver også mulighed

Cafe Intime inviterer til en uovertruffen aften med

te statister, varitésangere, entertainere, bigband,

for selv at lægge sig på briksen og få en psykoana-

ragtime, dans, opera, burlesque, liflige drinks, vellyd

fællessang og -spisning.

lytisk makeover, eller tage på en virkelighedsflugt

og galskab. Her bliver der rig lejlighed til at børste

I spejlteltet hylder Golden Days og DRK også en

og lytte til både oplysende og underholdende freu-

støvet af charlestonkjolen eller smokingen.

række højst usædvanlige danskere, der rejste sig

dianske fortællinger.

6/9: Hotel Extravaganza, VEGA, kl. 19-04, 250 kr. Studerende 200 kr. 9/9: Blomster fra bombekrateret, Spejlteltet, kl. 17.30-21, fra 150 kr. 11/9: DADA i dag, ARKEN, kl. 17-22, fra 80 kr. 12/9: Once Upon Intime, Spejlteltet, kl. 18-23.45. 295 kr. 13/9: Copenhagen Tweed Ride, Mødested Frb. Runddel, kl. 9.30-14, 50 kr. 13/9: Gullasch-varieté, Spejlteltet, kl. 20-23.45, fra 100 kr. 13/9: Sigmund Freud – til fest i underbevidstheden, DR Koncerthuset, kl. 19.30, fra 100 kr.

En kanonstærk og stilfuld sag Det er bombesikkert, at The French 75 er opkaldt efter en stilfuld og stærk kanon, der banede vej for franske sejre under krigen. Men ellers er historien om champagnecocktailen, som både Humphrey Bogart og Don Draper foretrækker, en anelse uklar.

Ifølge New York Bar-skolen skal der shakes gin i en French 75. Teorien er, at The French 75 blev opfundet i 1915 på Harrys New York Bar i Paris. Her ville bartenderen Harry MacElhone omsorgsfuldt byde jagerpiloter på orlov en drink med en styrke, der kunne måle sig med de våben, de kendte fra fronten. Også Lufbery-skolen sværger til gin. Dens tilhængere har en teori om, at den legendariske fransk-amerikanske lufthelt Raoul Lufbery lige inden sine flymissioner peppede sin obligatoriske champagnedrink op med en god slat gin. Endelig hævder New Orleans-skolen, at det var den franske ejer af den berømte restaurant Ar-

Af Lars Erik Frank

naud’s i den amerikanske sydstatsby, Historien om de fleste cocktails er en

som i 1918 fandt på at blande cognac

sløret og omtåget affære. Hvem der

i champagnen. For hvilken fransk-

første gang fandt på at mikse hvilke

mand kunne finde på at blande fine

ingredienser med hvad og hvorhenne

trikolorechampagner med en vulgær

i verden, er sjældent let at fastslå. Og

engelsk gin?

selv udbredte klassikere som Cosmo-

De to ginskoler har flest tilhængere.

politan, Tom Collins og Mojito har de-

Første gang The French 75 optræ-

res forskellige skoler blandt cocktail-

der i faglitteraturen er i drinksma-

connaisseurs.

nualen ”Here’s How!” fra 1927. Her er

Det gælder også champagnecocktai-

den med gin. Det er den også i filmen

len The French 75. At dens navn har

”Casablanca” fra 1942, hvor gæsterne

en klar forbindelse til første verdens-

hos Rick Blaine i skikkelse af Hum-

krig, er de fleste mixologer, som nogle

phrey Bogart på Rick’s Café bæller

cocktaileksperter kalder sig, dog eni-

den i sig, mens Europa for anden

ge om. På en velassorteret hotelbar

gang er i verdenskrig. Også Don Dra-

vil en raffineret levemand henkastet bede om en ”Soixante-Quinze” (75 på fransk) velvidende, at hans bestilling

per og reklamedrengene i ”Mad Men” The French 75 som den serveres med gin på cocktailbaren Duck and Cover i København anno 2014. Foto: Julie W. Tovgaard

foretrækker ginversionen. Det oplyses på TV-seriens officielle hjemmeside, hvor opskriften på The French 75 kan

er opkaldt efter den 75-millimeter-kanon, som det franske infanteri stålsat

linjer, og de franske tropper lovpriste

konstrueret til at kunne affyre to typer

hentes.

forsvarede nationen med under kri-

den mobile, enkle, lette, men kraftful-

af granater på henholdsvis 5,3 og 7,2

Gin eller cognac? New York Bar, Raoul

gen. Kanonen fra 1897 viste sig stadig

de kanon i nikkelstål.

kilo, kan cocktailen også indeholde

Lufberry eller Arnaud’s? Feltresear-

to slags hårdtslående ammunition.

chen til denne artikel har vist, at uan-

at være effektiv allerede i krigens første store sejr til de allierede ved Mar-

Tre forskellige skoler

Det springende punkt er, om det helt

set hvilken The French 75 man hælder

nefloden uden for Paris i september

At der skal champagne, sirup og ci-

tunge skyts skal være gin eller cog-

i sig, så er cocktailen lige så stærk og

1914. Frem til våbenhvilen i 1918 kom

tronjuice i en rigtig French 75, er in-

nac? Svaret afhænger a hvilken cock-

stilfuld som den kanon, den helt sik-

12.000 75’ere i brug langs de franske

diskutabelt. Men ligesom kanonen var

tailskole bartenderen er rundet af.

kert er opkaldt efter.

Shake din egen The French 75 S36

Den er stærk, den er elegant, og så er den fantastisk let at lave. Mix din egen The French 75, som den internationale bartenderorganisation IBA mener, den bør shakes: 3 cl gin // 2 stænk sirup // 1,5 cl citronjuice // 6 cl champagne Bland gin, sirup og citronjuice i en cocktailshaker fyldt med knust is. Ryst grundigt og hæld blandingen i et afkølet champagneglas.

Tilsæt champagne og rør forsigtigt rundt. Cheers!

N° 1 Krig

FEINSCHMECKER

E

A

T

U

R

E

Den uskønne krig

S38

Første verdenskrig er dramatikerens mareridt: Kronologien er uklar, der er ingen naturlig fremdrift og persongalleriet er mudret. Derfor står krigen – i populærkulturen – i skyggen af sin yngre navnebror, og det er problematisk, for vi forstår først rigtigt historien, når den dramatiseres eller omskrives til fiktion.

F

or nylig gav den

Men vores fornemmelse har ikke

Den måske mest kendte film om kri-

amerikanske anmelder

rod i dyre Hollywoodproduktioner,

gen, Lewis Milestones filmatisering af

og forfatter Johnny

fra hvilken sekvenser fra film, der

Erich Maria Remarques roman ”Intet

Rico sig til at lave en

omhandler anden verdenskrig, som

nyt fra Vestfronten”, siger næsten det

oversigt over de sene-

”Saving Private Ryan”s 25 minutter

hele med sin blotte titel. Intet nyt;

ste 200 krigsfilm, han

lange indledning med de allierede

intet værd at fortælle om.

havde anmeldt. 88 af dem, viste det Den gode krig

sig, handlede om anden verdenskrig.

12 var om Vietnamkrigen, seks om Afghanistan og seks om Irak. Første verdenskrig – eller The Great War, som amerikanerne kalder den – var kun omdrejningspunktet for 12 ud af 200 film.

”Forklaringen på de få dramatiseringer er, at der tilsyneladende er få heltehistorier.”

Men den gode krigshistorie behøver ifølge filmforsker Rikke Schubart fra Syddansk Universitet ikke være fortællingen om en krig, der er vundet. ”Det er en fortælling om, at krigen har et indhold, som man kan forstå.

At der er en grund til, at vi er i den

Vi har måske en vag fornemmelse af

her krig. Det betyder, at det er en krig

den store krig og af de soldater, der iklædt fugtige uldklæder og anbragt

tropper, der bliver landsat på Omaha

med hovedpersoner og en modstan-

i stinkende mudderhuller skiftes til

Beach eller den ikoniske bunkerscene

der og en mission og en soldat, som

at angribe, til at lide tab – og ikke

fra ”Der Untergang”, har brændt sig

bliver sendt ud med respekt og ven-

mindst til at vente. Vente på fjendens

fast på mange nethinder.

der hjem med respekt,” siger hun.

næste træk, på forsyninger, som

Første verdenskrig er en uskøn krig

Spørger man filosof Peter Tudvad,

aldrig kommer, på nye ordrer fra hær-

og den er håbløst udynamisk. Og

der har beskæftiget sig meget med

Af Rasmus Elmelund/iBureauet

ledelsen, som lader vente på sig, fordi

derfor er den sjældent blevet omsat

første verdenskrig, er det netop den

Illustration: Mia Mottelsen/

heller ikke ledelsen aner sine levende

til filmlærredet eller på de skrå

umulige dramaturgi, der har fået film-

ibureauet

råd. Vente på forløsning.

brædder.

skabere, dramatikere og forfattere til

N° 1 Krig

F

N° 1 Krig

F

E

A

T

U

R

E

at gå i en stor bue uden om de fire år

ligt lærer noget af krigene.

første verdenskrig er der lavet under-

siger Peter Tudvad.

i skyttegraven. Som kreativ historie-

”Første verdenskrig er måske i den

søgelser, der viser, at danske skole-

”Til dette kommer, at rollerne – i

fortæller må man ifølge filosoffen

sammenhæng langt mere lærerig

elever er usikre på fakta om krigen. I

modsætning til hvad der var tilfældet

fokusere på menneskelige skæbner –

end anden verdenskrig, fordi den i

forhold til anden verdenskrig kan de

i anden verdenskrig – ikke på forhånd

fiktive eller ej – og skrive dem ind i et

højere grad implicerer almindelige

kun nævne få centrale og vigtige slag

er fordelt, så vi ved, hvem vi skal

storpolitisk plot, hvis fremdrift leve-

folkeretlige og storpolitiske aktører

fra første verdenskrig, hvis overhove-

holde med: hvem der er de gode, og

res af gustne krigsmagere, så heltens

og spørgsmål. Anden verdenskrig

det nogen. Og en undersøgelse fore-

hvem der er de onde.”

skæbne netop bliver skæbne.

er mere dramatisk, men også mere

taget af British Council viser, at kun

”Anden verdenskrig kan tilbyde os et

”Og det er jo det, der er proble-

unormal,” siger han og henviser til

halvdelen af den britiske befolkning

komplet Hollywoodscenarium, hvor

met med første verdenskrig: at de

den anerkendte politolog Herfried

har tjek på USA’s rolle i krigen, mens

entydige helte og skurke står over

millioner af dræbte og invaliderede

Münklers bog ”Der grosse Krieg.”

under en tredjedel associerer krigen

for hinanden, mens det sædvanligvis

soldater og civile forekommer os så

”Selv om de allierede med Versail-

med Det Osmanniske Riges fald.

kun er skæbnen, der hindrer dem, vi

aldeles uskyldige, hvorimod tysker-

lestraktaten i 1919 gødede jorden for

Det er ikke så mærkeligt, siger Peter

holder med og gerne identificerer os

nes nederlag i anden verdenskrig for

anden verdenskrig, så er og bliver

Tudvad, for når den nyeste verdens-

med, i at løse opgaven. Nazisterne

en dels vedkommende synes velfor-

denne krig usædvanligt entydig: Na-

krig dramatiseres til ukendelighed på

har med deres forsøg på at udrydde

tjente og de allieredes tab opfattes

zityskland udløste den og førte den

scenen og det store lærred – og når

jødedommen og jøderne gjort sagen

som heroisk-tragiske,” siger han.

på en uhørt brutal vis med ubetinget

det forholder sig ganske anderledes

let for os: De og deres ideologi tæller

Men hvorfor er det så vigtigt, at krige

og nådesløs udryddelse af nationer

med den gamle – opstår ignorancen.

i eftertiden som den absolutte ond-

og historiske begivenheder kan fun-

og ideologier. Og det er så sande-

”Forklaringen på de få dramatise-

skab, hvorfor vi uden videre slutter, at

gere dramaturgisk?

lig også det, vi ser i film og læser i

ringer er, at der tilsyneladende er få

deres modstandere må være gode.”

Det er ikke bare vigtigt, siger Peter

bøger om den. Og derfor bliver dens

heltehistorier, hvor man i et kon-

Tudvad, det er betingelsen for, at

eftermæle også mere retvisende.”

centreret og spændende forløb kan

Dokumentarpropaganda

følge en person, som man identifice-

Der er eksempler på værker om

andre end faghistorikere og ”nørder” fatter interesse for krige – og dermed

Få heltehistorier

rer sig med, og som på genial eller

første verdenskrig fra nyere tid,

også for, at andre end disse om mu-

I forbindelse med hundredåret for

usædvanlig vis løser sin opgave,”

der har virket. Den franske ”En dag

S39

Ser man på, hvordan Hollywood har

altid være genstand for fortolkning

berømte episode i skyttegravene,

skildret første verdenskrig, siger han,

og netop fortællinger, der således

hvor tyske og franske soldater mødes

har der været fokus på skyttegrave-

skaber historien – blot for igen på

juleaften og beslutter at holde en dag

ne, men rent fortælleteknisk har der

given foranledning at omskabe den,”

uden krig, og den stort anlagte ”En

typisk været en kærlighedshistorie

siger han og peger på Ukraine, hvor

lang forlovelse” (2004), der også er

ind over, og der har været fokus på

de stridende parter fortæller anden

fransk, tager udgangspunkt i første

storslåede kampscener.

verdenskrigs historie på meget for-

verdenskrig.

”Groft generaliseret er første ver-

skellige måder.

Og ifølge filmforsker Thomas Ærvold

denskrig blevet beskrevet som det

Men – tilføjer han – selv om første

Bjerre ved Syddansk Universitet kan

enorme tab – spild af liv. Det var en

verdenskrig er så vanskelig at have

man ikke kun give den udfordrende

krig, hvor unge mænd mistede livet,

med at gøre, er det ærgerligt, at ikke

dramaturgi skylden for, at anden

og ældre generaler og politikere

flere kunstnere tør bruge den.

verdenskrig er mere nærværende i

sendte dem i krig. Det er nærmere

”Man kan for mig at se få så umå-

populærkulturen.

den retorik, man i dag har omkring

deligt meget ud af at fiktionalisere

”Først og fremmest er det jo kortere

for eksempel Irakkrigen. Anden

første verdenskrig, fordi den er så rig

tid siden,” siger han, ”men filmindu-

verdenskrig på den anden side er i

på almengyldig lærdom om, hvordan

strien var jo også mange steder hårdt

højere grad ’den gode krig’ med en

tilfældigheder spiller ind i verdens

ramt af første verdenskrig. Der var

klart defineret fjende,” siger Thomas

gang. Ikke bare med enkeltindivider

en udveksling af ideer på tværs af

Ærvold Bjerre.

som ofre, men også med politiske

N° 1 Krig

uden krig” (2005), der beskriver den

Første verdenskrig på film

aktører, som var styret af anonyme

landegrænserne, som krigen satte en stopper for.”

Eftermæle

kræfter, dogmer, forventninger og

Han fremhæver også, at den histori-

Det siges, at det moderne menneskes

fordomme.”

ske kontekst spiller ind. Filmbranchen

identitet til forskel fra tidligere aldrig

såvel som USA’s økonomi befandt

vil kunne etableres endeligt. Derfor

sig et helt andet sted efter anden

bruger vi alt omkring os – ikke mindst

verdenskrig: Der var stor vækst og

fortællingen – til at opretholde eller

film blev spyttet ud på samlebånd.

skabe identitet, og det er indlysende,

Endvidere blev der under anden

at de historier, der kan genfortælles,

verdenskrig i Hollywood produceret

bliver genfortalt. Men bruger vi også

en masse dokumentarpropaganda,

de historiske begivenheder til at ska-

så krigen allerede ved sin begyndelse

be identitet? Ja, mener Peter Tudvad,

var et emne for filmbranchen.

for ’historie’ er fortælling, siger han,

”Anden verdenskrig er mere oversku-

og uden fortællingen bliver ’historien’

elig, men det er den jo, fordi den er

en uoverskuelig ophobning af doku-

blevet simplificeret af blandt andet

menter, fotografier, data og fakta.

Hollywood.”

”Historien vil altid stå til debat,

Krigen er på film ofte blevet skildret ud fra en pacifistisk holdning. Her er fem centrale værker: · Den store parade (The Big Parade) (1925) Stumfilmmesteren King Vidors “Den store parade” om amerikanske soldater under første verdenskrig bliver betragtet som en af de første vigtige film om krigen. · Intet nyt fra Vestfronten (All Quiet on the Western Front) (1930) Tyske Erich Maria Remarques kompromisløse antikrigsroman om skyttegravene og meningsløsheden fra 1930 er legendarisk, og det er Lewis Milestones filmatisering fra året efter også. Den blev filmatiseret igen i 1979. · Ærens vej (Paths of Glory) (1957) Stanley Kubricks deciderede gennembrudsværk er filmatiseringen af Humphrey Cobbs roman om tre uskyldige franske soldater, der bliver gjort til syndebukke i forbindelse med et fejlslagent angreb under første verdenskrig.

Filmen er pacifistisk og afslører militærledelsens hykleri og kynisme og vises under Golden Days Festival - "Krig No 1". · En dag uden krig (Joyeux Noël) (2005) Den usædvanlige våbenhvile, der opstod i skyttegravene en juleaften, hvor tyske, franske og engelske soldater fejrede aftenen i fælles fordragelighed, blev skildret af den franske instruktør Christian Carions.

S40

· Gallipoli: End Of The Road (Canakkale Yolun Sonu) (2013) I 1981 instruerede Peter Weir “Gallipoli” om slaget ved Gallipoli.

Den tyrkiske “End of the World”, der vises under Golden Days Festival "Krig No 1", omhandler samme slag, som osmannerne gik sejrrigt ud af – men set fra en tyrkisk vinkel.

Men i begyndelsen af 1920’erne skete noget mærkeligt. Han skiftede fuldstændig karakter fra frygtløs soldat til det fredeligste menneske med kone og fire børn i Danmark. Da jeg var dreng, fortalte han en gang imellem om krigen. Han sagde, at det ikke var rart, når granaterne susede om ørerne, og mindedes, at to af hans venner blev trampet ned i mudderet. Han dæm-

at kæmpe i første verdenskrig. I 1916 blev han som 24-årig frivillig soldat i den canadiske hær. Ved den franske by Amiens udmærkede han sig i 1918 i nærkamp med de tyske tropper. Storbritannien gav ham Victoriakorset for tapperhed. Her præsenterer Thomas Dinesens søn, major Tore Dinesen, sin fars soldatererindringer, ”No Man’s Land”:

i Øret paa mig, – bag fra kaster de Bomber i Snese-

vis, uden smaaligt Hensyn til, hvor de falder, de hyler

og vræler: ”Give them hell, boys!” De tyske Dynamit-

bomber falder i Trenchen og paa Volden rundt om Mac

og mig, – vi smider os fladt ned i Bunden af Trenchen,

naar én ruller ned altfor tæt op af os, og vi bliver kun

overdænget med Grus. Jack kommer op bagfra med

fik kun antydningen af forløb. ”No Man’s Land” skrev han, fordi det var væsentligt for ham at huske, hvad der skete, men han ville ikke tale personligt om krigen.

Jeg tror, han var traumatiseret i en eller anden grad.

”Det er en af de bøger, der har bidraget til, at jeg kender min far. For ham var krigen spænding, men den var også en nødvendighed. Hans far og bedstefar satte deres liv på spil i krige, og han følte ikke, han kunne

lige i Synet og dér en til! Tyskerne løber fra Stillingen,

og vi maser lige efter dem, flænger Hænder og Kilt paa

Pigtraden, hopper over det væltede Maskingevær og

den dræbte Besætning, løber sveddryppende og støn-

pede det dog altid ned, valgte ordene med omhu. Jeg

han havde det pragtfuldt i krigsøjeblikket.

Thomas Dinesen (1892-1979) fra Rungsted valgte selv

kommet op paa Siden af mig, hans Skud dundrer lige

en ny forsyning af Mills bombs, – dér har I en Bombe

sats var fantastisk, og bogen giver fornemmelsen af, at

Tore Dinesen

og kyler Bomber, saa Trenchen staar i én Røg. Mac er

vægede sig fleksibelt i terrænet i Frankrig. Hans ind-

jeg fyrer og fyrer, smider Riflen, da Magasinet er tomt,

far havde den fordel, at han var høj. Han kunne se hen

Reitzels forlag.

boys!” – ved næste Hjørne ryger Riffelkugler og Haand-

over skyttegravenes top, overskue situationen og be-

ne havde fået maskingeværer og plaffede løs. Men min

court og Parvillers, 13. August” (1918). Udgivet på C.A.

ter afsted rundt om Hjørnet og Vejen er fri. ”Come on

granater mig om Ørerne fra en Maskingeværstilling, –

marcherede frem mod fjenden i tætte rækker. Tysker-

Uddrag fra afsnittet ”I Trencherne mellem Fouques-

min Tur, – et Kasteskud mod den ene, – den anden styr-

var fortvivlet over den simple krigsførelse, hvor man

over ham, når jeg læser ”No Man’s Land” i dag. Han

Hjørne (…)

re lige foran mig, - to røde Glimt slaar lige mod mig –

færdig allerede altsaa! – men de rammer ikke, nu er det

gøre mindre, end hvad de havde gjort. Jeg bliver stolt

nende gennem den tørre, haarde Trench, Hjørne efter

Jeg drejer rundt om et Hjørne, hurtigt, – to graa Tyske-

(1929)

”No Man’s Land”

Thomas Dinesen

N° 1 Krig

er jeg 84, og den tankegang har tjent mig udmærket.”

Hvis du føler, du skal gøre det, så skal du gøre det. Nu

ret, mente han, man gjorde klogt i at følge sin intuition.

syn, jeg har ført videre. Om det var privat eller i forsva-

gå i krig stoppede med mig. Det er rettere min fars livs-

militære operationer udeblev. Familiens tradition for at

vevåben, hvor jeg underviste nye folk, men egentlige

skuffelse. Siden fik jeg en lang karriere i det danske fly-

til. Men jeg måtte pænt blive hjemme, og det var en

ønskede at prøve det i praksis, jeg var blevet trænet

ve udsendt til Koreakrigen med landets styrker. Jeg

jeg mig til jagerpilot i Amerika, og jeg bad om at bli-

Jeg har ikke selv været i krig. I 1950’erne uddannede

skerne til Sverige. Min far holdt sig ude af det.

gen, der skjulte folk i kælderen, der var på flugt fra ty-

I mit barndomshjem i Hillerød i 1943 var det kokkepi-

i modstandsbevægelsen under den næste verdenskrig.

modentlig også årsagen til, at han ikke engagerede sig

aktionen var bagefter, at han ville have ro. Det var for-

Han havde fået spænding nok som ung mand, og re-

Første verdenskrig har trukket spor gennem litteraturen. Nedenfor følger uddrag fra tre af de bedste bøger, hvor slagmarken spøger. Joseph Roth skildrer Østrig-Ungarns storhed og fald, mens T.S. Eliot forsøger at finde ord for en ny civilisation, og Thomas Dinesen fører dig helt ned i skyttegraven. Lilian Munk Rösing, Lars Bukdahl og Tore Dinesen kommenterer.

T ekst: J o ha n Va rd rup

LITTERATUR 3 klassikere om krigen

S42

som trænger igennem desillusionen. Og verden hæn-

er et digt, der er i konflikt mellem at være moderne og gammeldags, og den kunst, der overlever, er i krig med sig selv. På den ene side mærker man, at Eliot er dannet og belæst, og samtidig modarbejder han pænheden. Digtet rummer en frustration over ikke at kunne skrive ægte poesi. Eliot er desperat over, at

Wo weilest du?

”Du gav mig Hyacinther første Gang for et Aar siden. ”De kaldte mig Hyacinth-Pigen.”

– Men da vi kom tilbage, sent, fra Hyacinth-Haven, Du med Favnen fuld og med Haaret vaadt, kunde jeg ikke Tale, og mit Syn svigtede, jeg var hverken Levende eller død, og jeg fatted intet, Stirrende ind i Lysets Hjerte, i Stilheden. Öd’ und leer das Meer.

Og det døde Træ giver ej Skygge, Græshoppen ej Lin-

dring,

Og den tørre Sten ingen Lyd af Vand. Dog er der

Lidt Skygge under denne røde Klippe

(Kom ind i Skyggen af den røde Klippe),

Og jeg skal vise dig noget, forskelligt fra baade

Din Skygge om Morgenen, som skridter ud bag dig,

Og din Skygge om Aftenen, som rejser sig op for at

møde

formen, som løjtnant ved et regimente i rigets østligste,

forfærdelig store blå skrift. ”Tronfølgeren efter forlydende myrdet i Sarajevo,” sagde bogstaverne.

den store kunst at være tjener, kunne han ikke hindre

sin hånd i at ryste. Lysene begyndte at flakke vold-

tum: ”Fra humanitet gennem nationalitet til bestialitet”. ”Radetzkymarch” fortæller historien om det konge- og kejserlige riges fald.

meget tydeligt skrevne ord. Lige så lidt som det ville

have været ham muligt selv bag lukkede øjenlåg ikke

østrigske forfatter Franz Grillparzers (1791-1872) dik-

Rosinante 2011.

nået inden for hans velopdragne øjnes synsvinkel, en

S43

eneste sætning i mægtig store, med blåt kopierblæk

opløsning i nationalstater, idet han tilsluttede sig den

Uddrag af Soffy Topsøes oversættelse, udgivet på

østrig-ungarske kejserrige og begræd efter krigen dets

at læse over oberstens skulder, var skrivelsens tekst

somt i hans hånd. Uden at han egentlig havde forsøgt

Carl Josef ender, trods aldrig rigtig tilpas i militæruni-

litiken om ”Radetzkymarch”:

ligt ville det have været ham at vende sit blik fra den

neren fra sin tidligste ungdom var blevet opdraget i

”Joseph Roth (1894-1939) var jødisk borger i det

Lilian Munk Rösing, litteraturkritiker ved Dagbladet Po-

lyn, som flammede på himlen til alle sider, lige så umu-

det hele ankommer med et brev til obersten.”

ning larme om kap med uvejret, da en ordonnans midt i

dramatisk timing lader Roth den dekadente feststem-

skabet om det fatale skud i Sarajevo. Med fortættet og

merfest, at vi mod romanens slutning modtager bud-

sumpede udkant. Det er her, midt i en uvejrsramt som-

helt efter at have taget en kugle på kejserens vegne.

en stovt, slovensk bonde, der bliver adlet som militær-

Lilian Munk rösing

at føle de nu stadig hurtigere på hinanden følgende

Hovedpersonen, Carl Josef von Trotta, er barnebarn af

bud på digtet om alt.”

ger stadig ikke sammen, hvilket gør det til et holdbart

splintrethed på alle niveauer. Værket er helt klart en

af slang og snak. Første verdenskrig har skabt en for-

digt: fragmentarisk, flerstemmigt og med elementer

ham. Obersten rev konvolutten op. Til trods for, at tje-

(1933)

”Radetzkymarch”

Joseph Roth

Waste Land”:

Lars Bukdahl, kritiker ved Weekendavisen, om ”The

paradoksale er, at det bliver det store modernistiske

En tjener med en armstage i hånden trådte hen bag

dig;

bombetomt, men der er så meget sjovt og cool sprog, ”Når jeg læser teksten, virker den utrolig frisk. Det

Mein Irisch Kind,

En Hob af sprængte Billeder, hvor Solen bager,

Lars Bukdahl

Der Heimat zu

Det kan du ej sige, ej gætte, for alt, du ved, er

sammen – fra Dante til sporvognen i fuld fart. Det

ved Kai Friis Møller på forlaget Westermann, 1948.

Frisch weht der Wind

Vokser i disse Stenbrokker? Menneskesøn,

de gamle traditioner og virkeligheden ikke hænger

Uddrag fra afsnittet ”De Dødes Begravelse”. På dansk

Jeg skal vise dig Angsten i en Haandfuld Støv.

Hvilke Rødder omklamrer, og hvilke Grene

(1922)

”The Waste Land”

T.S. Eliot

N° 1 Krig

E

A

T

U

R

E

Ingen glemmer Kresten Kresten Andresen var en af de 26.000 dansksindede soldater, som, fordi Sønderjylland i 1914 var en del af Tyskland, kæmpede på tysk side under første verdenskrig.

Den 8. august 1916 blev han meldt savnet ved fronten ved Somme i Frankrig. Men generationerne efter ham har holdt liv i mindet.

Kresten kunne skrive. De store

Grunden holdt op med at være fami-

farmors bror, Kresten Andresen, der

Stenen blev rejst til minde om hans

forventninger til ham gjorde savnet

liens ejendom, efter Jens’ far døde

i 1916, 26 år gammel, under første

endnu større. Han var slægtens første

i 2002, og den tilhørende gård blev

verdenskrig blev meldt savnet. Efter

akademiker – han blev cand.phil.

solgt. Han, hans mor Elna og hans sø-

nederlaget i 1864 var Sønderjylland

og underviste på Vinding Højskole

skende ville ikke have, at den nye ejer

blevet tysk område, og Kresten gjor-

ind til året før krigens udbrud. Jens

skulle belemres med Krestens sten.

de tjeneste i den tyske hær som så

Philipsen hæfter sig ved Krestens

De flyttede den væk fra de sløragtige

mange andre sønderjyder. Man fandt

nysgerrighed. Han har set hans dag-

træer omkring dammen. Ud i skellet

hverken Krestens krop eller ejendele,

mellem haven og kommunevejen. De

der var kun et fravær, men stenen

fik den tinglyst, så den nu kan stå der

gjorde det håndgribeligt, at han havde været til. Den var gravstenen uden graven under græsset.

Jens Philipsen har tidlige minder fra familiemiddage, hvor krigen blev nævnt. Mens damerne drak kaffe, fortrak herrerne til et værelse. De diskuterede skyttegrave, forholdet mellem tysksindede og dansksindede. Jens Philipsen har højst været

Af J ohan Vardrup

D

til evig tid. Det har Jens Philipsen det godt med. Han har givet Krestens historie videre til sine to voksne sønner via stenen; andre kan gøre det samme. Han blev glad, da hans yngste, Sven på 29, læste de fleste af Krestens breve. De giver et billede af et lyst sind på trods af det pres, der hviler på en soldat. ”Der bliver her forlangt for meget

fem eller seks år gammel.

af mennesker,” skrev Kresten i brevet

Omtrent samtidig: Erindringen om

dateret 7. august 1916, dagen inden

et var forbudt at

farmorens væg med billeder og

spille fodbold ved

Krestens portræt blandt dem. Hun

bogsnotater med bemærkninger om,

efter en træfning med britiske og

stenen for enden

fortalte, at broren var faldet i kamp.

hvor sjældne fugle har deres reder.

australske styrker. Men livsmodet er

af dammen, for det

Og senere: I midten af teenageårene

Jens Philipsens far holdt også af fug-

intakt:

var Krestens sten,

læste Jens Phillipsen Krestens breve

le, kunne genkende deres stemmer.

og man skulle vise

sendt hjem fra fronten. Oplevelsen

Det er blevet gentaget i familien; at

rolige. Det er en ren lykke, at vi har

respekt. 59-årige Jens Philipsen kan

var så stærk, at han besluttede at

hans far lignede Kresten, sagt af ge-

haft det dejligste sommervejr (…)”

huske, hvordan den del af forældre-

blive militærnægter. Det er i brevene,

nerationer, der aldrig mødte soldaten

Jens Philipsen har prøvet at give

nes bondehave i Sønderborg ændre-

et spildt potentiale træder frem.

– udsprunget af farmorens viden, hun

den tilgang til tilværelsen videre til

de karakter. Han følte andægtighed,

Krestens korte liv var en skitse, der

er første kilde. Den slags fællesfor-

sine sønner.

når han som barn nærmede sig

lovede mere.

tællinger præger Jens Philipsens

han blev meldt savnet ved Somme

monumentet af grå granit. Så snart

”Det virker opløftende at føle, at

han kunne læse, tydede han ordene

man i dette røverliv dog har forbin-

på den:

delse med mennesker,” skrev han i

sammenkomster, hvor de talte om

nogle af sine sidste linjer til familien i

Kresten – man mindedes ham aldrig

hørte afskedssukket / men / enhver

1916. Krigsbrevet rækker stadig ud til

på en ritualiseret måde, og Jens

Gud sætter ene / han selv er mere

læseren.

Philipsen tøver med at kalde haven

”Ingen ven dit haandtryk fik / ingen

S44

“Jens Philipsen har tidlige minder fra familiemiddage, hvor krigen blev nævnt. Mens damerne drak kaffe.” fortrak herrerne til et værelse.”

nær.”

forestilling om Kresten.

Familien har ikke haft faste

i Sønderborg for en ”mindelund”.

”Foreløbig kan I være fuldstændig

Sønderjylland under første verdenskrig Under Golden Days Festival ”Krig No 1” kan man få et indblik i livet i Sønderjylland gennem omvisninger, foredrag, musik, teater og mad på programmet på Frilandsmuseet i Lyngby 13 og 14/9, kl. 10.30 – 16.

N° 1 Krig

F

N° 1 Krig

F

E

A

T

U

R

E

Kresten Andresens slægt samlet ved mindestenen i Sønderborg, den 28 juni 2014. Fra venstre mod højre: Karen Philipsen, Elna Philipsen, Jens Philipsen, Merete Andersen, Else Marie Hansen, Troels Nielsen, Helge Nielsen, Ulla Johanne Nicolaisen, Henning Nielsen. Mindeordene om Kresten Andresen lyder: ”Ingen ven dit haandtryk fik / ingen hørte afskedssukket / men / enhver Gud sætter ene / han selv er mere nær.” Privatfoto

S45

Sønderjyden Kresten Andresen gjorde tjeneste i den tyske hær og blev meldt savnet i 1916. Hans familie rejste senere en mindesten.

I 2012 udkom ”Krestens breve og dagbøger”, en samling af hans skriverier fra krigstiden, på Gyldendal, redigeret af historiker Claus Bundgård Christensen.

Foto: Sønderborg Slot

n

te

r

vie

S46

”Jeg håber, at de historikere, der om mange år tygger Afghanistankrigen igennem, vil falde over mine værker og sige: Hun tog ikke helt fejl.

Det billede, hun leverede, var troværdigt.”

FOTO: Petra kleis

w

N° 1 Krig

I

N° 1 Krig

I

n

te

r

vie

w

”Jeg føler ikke, jeg glorificerer virkeligheden” Forfatteren AnneCathrine Riebnitzsky vil skrive den moderne krigsfortælling om, så den handler om mere end dræbte civile og traumatiserede soldater.

For krig får også mennesker til at håbe.

Og lader dem mærke, hvad det vigtige er.

A f J ohan Vardrup

A

nne-Cathrine

med et håb om at opnå ting.”

ingen slette fra deres nethinde, selv

”Jeg husker hver en kiste, de bærer

Håbet er et aspekt af krig, hun

om det er langt fra deres hverdag.”

ud af de fordømte fly,” synger sol-

betoner med sit bidrag til koncerten

”Intet nyt fra Vestfronten” bliver for

datens mor, mens soldaten omvendt

”Krigens ansigter 1914-2014”, som

hende ikke mindst et provokerende

indkredser, hvad hans tilstedeværelse

Mogens Dahl Kammerkor står for

udsagn om, hvad krig er, fordi den

er værd:

under Golden Days-festivalen. Ar-

ligger så langt fra hendes egen erfa-

”Jeg vidste ikke, hvad det kan betyde

rangementets ene halvdel er en serie

ring. I Remarques roman reducerer

for et barn at gå i skole, for en mor at

korværker af britiske komponister,

krigen mennesker til dyr, der løber og

kunne komme til læge og for en far,

der var præget af første verdenskrig.

dræber for at redde deres eget skind.

at der er en vej at køre til marked på.”

Anden del er et nyt værk, som tager

I forhold til den militære indsats i

Da Riebnitzsky blev kontaktet af

udgangspunkt i de seneste års krig

Afghanistan hæfter Riebnitzsky sig

Mogens Dahl Kammerkor lagde hun

i Afghanistan. Her har Riebnitzsky

ved de konstruktive aspekter. At ad-

vægt på, at hun ikke var i stand til at

skrevet tekster, der med musik af Line

gangen til rent drikkevand, sundheds-

skrive et anti-krigsværk.

Tjørnhøj bliver til sange, hvor forskel-

tjenester og uddannelse bliver bedre;

”Det ville være utroværdigt for mig,

lige karakterer artikulerer deres håb:

at opbygningen af et selvstændigt

for jeg synes, at krigen i Afghanistan

For moren til den udsendte soldat er

afghansk politi og landets sikkerheds-

nytter, selv om vi har begået fejl

det ønsket om, at han vender hjem

styrker er i gang.

og lever længere end hende. For den

”Herhjemme føler vi os skyldige over,

afghanske mor og hendes datter

at civile er blevet slået ihjel, men den almindelige danske befolkning har in-

Riebnitzsky har

gen bevidsthed om, hvilken udvikling

det svært med romanen ”Intet nyt fra Vestfronten”. Erich Maria

Remarques beretning om den tyske soldat Paul er en af de skildringer af første verdenskrig, folk husker titlen på, skønt de ikke har læst den.

”Skal man tale om meningsløse drab, er det når lastbilchaufføren glemmer at se sig for og svinger til højre.”

der har fundet sted. Eller en stolthed en bedre fremtid.”

Nåde fra fremtidens historikere Hendes hensigt er at foretage en færdelige historier fra Afghanistan

ramte vore hjerter. Vi er udelukket

Riebnitzsky om angst og krig

over, at man har hjulpet nogle til at få

justering med sin litteratur. De for-

”Den første granat, som slog ned,

er det forestillingen om en hverdag

skal nok nå nyhedsstrømmen, så

fremskridt. Vi tror ikke mere på det;

uden angst for Taleban. Da Forsvaret

hun vil gerne bidrage til en anden

vi tror på krigen,” lyder det i bogen,

i 2007 sendte Anne-Cathrine Rieb-

fortælling. Vise lyspunkter blandt alt

der er et indlæg imod væbnet kon-

nitzsky til Helmandprovinsen som of-

det negative. Som når hun i romanen

flikt under nogle omstændigheder.

ficer, var hendes eget ønske at være

”Den stjålne vej” fra 2012 skildrer

Anne-Cathrine Riebnitzsky savner

det gode eksempel på ligestilling.

fundamentalistiske afghanere, der

nuancerne.

”Jeg vidste, at kvinder i Afghanistan

ser de fremmede soldaters tilstede-

”Det kan skræmme mig som forfat-

var meget undertrykte, og jeg tænk-

værelse som et overgreb. Men også

ter, at en enkelt bogtitel kan stemple

te: Vi kan ikke blot sende mænd til

antyder, at den vestlige indflydelse

første verdenskrig som meningsløs.

et land, hvor kvinder har den status.

gør op med gamle traditioner og an-

Der er ingen tvivl om, at det var

Da jeg søgte om at komme derned,

sporer kvinden Malika til at stille op til

rædselsfuldt at være ved Vestfronten.

så jeg for mig, at afghanske kvinder

mændenes parlament. Anne-Cathrine

Men det var altså også en krig, hvor

skulle bemærke mig på patrulje med

Riebnitzskys tekster til korværket

der blev skabt en række nye lande,

hestehale under hjelmen. Synet af en

”Krigens ansigter 1914-2014” rummer

og masser af mennesker gik ind i den

kvinde på arbejde med mænd kan

samme dobbelthed.

S47

fra alt arbejde, fra al stræben, fra alt

”At være bange er noget, du lærer at skalere. Du kan i reglen slappe af i lejren, når du er udsendt i Afghanistan. Så kører du ud ad porten, og hjertet ryger lige lidt op. Endelig kan du være i en situation, hvor du er på patrulje på en strækning og meget sårbar over for angreb. Jeg har tænkt: Det her er ikke rart, men det er den eneste mulige rute, så nu kører vi den vej alligevel. Og så er der den mest nedslidende angst, som er den diffuse, vedvarende angst, de pårørende har derhjemme. Under første verdenskrig har uvisheden været værre, fordi det tog længere tid, før opdateringer fra fronten nåede familierne. Min mand er oberstløjtnant, og hvis han skal have en udsendelse, vil jeg også tage en.

Det er for frustrerende at gå alene hjemme.”

taler med de afghanere, jeg holder kontakten til. Så jeg føler ikke, jeg glorificerer virkeligheden.” ”Har du været der?” er hendes modsvar til kritikere, der kunne finde hendes syn på krigens væsen for romantisk. Men hun er klar over, at hun kun udtrykker sin egen personlige synsvinkel. ”Jeg håber, at de historikere, der om mange år tygger Afghanistankrigen igennem, vil falde over mine værker og sige: Hun tog ikke helt fejl. Det billede, hun leverede, var troværdigt.”

For nylig har hun konstateret, at

”Det er let at overveje, om det ikke er ligegyldigt, at jeg sidder på min kontorstol, hvorimod det giver indiskutabel mening at sikre børns basale skolegang i Afghanistan.

Jeg tror ikke, det er tilfældigt, at mange i velfærdsstaten kæmper med depression.”

”Vi tror ikke rigtig på helte. Landsholdsspillere kan have den status kortvarigt, hvis de vinder. I Danmark er den ære, man bliver givet, konstant til revision, og det er ikke nødvendigvis dårligt.”

Men mens tildelingen af hæder er flygtig for soldaten, er forandringen af den udsendtes realitetsbillede varig ifølge Riebnitzsky. Soldaterstemmen i ”Krigens ansigter 1914-2014” nævner, at han aldrig vil klage mere, fordi han har set mennesker blive til bomber og hunde æde lig. ”Problemerne derhjemme bliver meget små. Rudekuverter og bussen,

krigslitteratur kan have stor hold-

der er forsinket, virker ikke længere

barhed. Hun læste Thomas Dinesens ”No Man’s Land” fra 1929 om hans

”Jeg kunne slet ikke holde ud at have

vigtige set i det store perspektiv,

tid i den canadiske hær under første

alle de mennesker så tæt på, fordi

som krigen er. Jeg har hørt en soldat

verdenskrig og fandt paralleller til det

jeg var vant til, at der var risiko for

sige: Når man begynder at brokke sig

danske soldatermiljø, hun kender.

baghold. Efter 14 dage holdt jeg op

for meget, så er det på tide at tage

”Rastløsheden blandt soldater-

med at være opmærksom på andre

en udsendelse,” siger Riebnitzsky,

ne i bogen er almenmenneskelig.

i den grad, men høje pludselige lyde

der mener, at tilværelsen herhjem-

Længslen efter at komme af sted til

reagerede jeg stærkt på det første

me er så beskyttet, at den kan virke

brændpunkterne og skuffelsen, når

halve år hjemme. Børn, der skreg

formålsløs.

det bliver udsat. Og så genkender

under leg, gjorde mig rasende.”

”Det er let at overveje, om det ikke

jeg kammeratskabet. Noget af det

Værket ”Krigens ansigter 1914-2014”

er ligegyldigt, at jeg sidder på min

smukke ved krig er, hvordan soldater

rummer også en slags ekkoer af

kontorstol, hvorimod det giver

støtter hinanden. Pludselig bliver det

krigens voldsomhed. I stedet for

indiskutabel mening at sikre børns

lovligt for mænd at græde, fordi ’vi

deciderede skrig indgår et miks af

basale skolegang i Afghanistan. Jeg

mistede Anders i dag’.”

soldaternes beskeder til hinanden.

tror ikke, det er tilfældigt, at mange

”Medic! Medic! – han er ramt i benet –

i velfærdsstaten kæmper med de-

Sanser på

han klarer den.” og ”Contact contact

pression.”

Afghanistanfrekvens

– enemy at high noon – wait out!”

Hun mærkede selv sin indflydelse på

Hun har prøvet at miste venner i krig.

Her findes et dokumentarisk element

verden blive mindre håndgribelig,

For hende er det prisen for at prøve

i værket, som skærer igennem sang-

da hun stoppede som rådgiver for

at give afghanerne et bedre liv.

stemmerne. Riebnitzsky understreger

Udenrigsministeriet i Helmand i 2009

”Skal man tale om meningsløse drab,

dog, at hun har forsøgt at gøre dem

og blev forfatter.

er det når lastbilchaufføren glemmer

så repræsentative som muligt. Stem-

”Mine bøger kan ændre noget for de

at se sig for og svinger til højre,” som

men for den afghanske pige nævner

mennesker, der læser dem, men det

hun siger. Synet på den udsendte sol-

ikke en storebror, der overtalte hende

er jo et lille lukket rum sammenlignet

dat som offer trætter hende. Når hun

til at blive selvmordsbomber, fordi

med at være dernede.”

er ude og holde foredrag, nævner

tilfældet ville være for usædvanligt.

Alligevel har hun ingen planer om at

en af tilhørerne altid de soldater, der

Og den danske soldat er i stand til at

vende tilbage til Afghanistan. I hen-

vender hjem med fysiske og psykiske

reflektere over sin indsats, eftersom

des roman ”Forbandede yngel” fra

men.

Riebnitzsky er træt af fordommen

sidste år lægger soldaten Lisa landet

”Selvfølgelig er det et problem, og

om, at soldater mangler den evne.

bag sig, og Riebnitzsky har gennem-

vi har en pligt til at hjælpe dem. Men

”Vi har nogle gange for lave forvent-

gået et lignende forløb. Hidtil har

det fylder ekstremt meget i folks be-

ninger til de unge mennesker, vi sen-

forfatterskabet taget udgangspunkt

vidsthed. Man skal huske, at der også

der ud. Ja, nogle af dem ville begå

i krigen og udgivelse for udgivelse

er soldater, som vender styrket og

kriminalitet, hvis de ikke var i hæren.

bearbejdet de oplevelser, hun har

beriget tilbage fra Afghanistan.”

Men der er også folk med universi-

haft, hvilket efterhånden har ført til

I hendes tilfælde udeblev de længe-

tetsuddannelser og alt mulig andet.

en frisættelse.

revarende posttraumatiske reakti-

Min oplevelse er, de tager grundigt

”Det er vigtigt, at Danmark fortsat in-

oner, men hun har mærket krigen

stilling til, hvorfor de vil af sted. Ofte

vesterer i, at Afghanistan har tilstræk-

sidde under huden efter en udsen-

er det en kombination af lysten til at

keligt med læger og folk med viden

delse. Lige da hun kom hjem i 2009,

få en manddomsprøve og teste deres

om, hvordan den politiske proces i et

kørte hendes sanser stadig på Afgha-

militære færdigheder.”

demokrati bør foregå. Men jeg egner mig ikke til den vedligeholdelsesop-

nistanfrekvens. Enhver bevægelse på

S48

helt over for et dansk publikum.

N° 1 Krig

dernede. Den besked får jeg, når jeg

himlen mindede om en helikopter.

Ud af det indpakkede liv

gave. Jeg er sådan en, der sætter

Og en tur ned ad Strøget var højst

”Gør vi det godt nok, mor?” spørger

ting i gang. Og nu skal jeg i gang

stressende.

soldaterstemmen i ”Krigens ansigter

med en ny roman, der intet har med

1914-2014”. Han er selvkritisk, når det

Afghanistan at gøre.”

Krigens ansigter 1914-2014 Koncertsamarbejdet mellem AnneCathrine Riebnitzsky, komponist Line Tjørnhøj og Mogens Dahl Kammerkor bliver uropført under Golden Days Festival ”Krig No 1” 21/9 på Hærens Officersskole, Frederiksberg Slot. kl.

19.30.

gælder hans kompetencer og bidrag til udviklingen af det afghanske samfund. Tvivlen adskiller ham fra den frygtløse helt, Thomas Dinesen skildrer sin første verdenskrigssoldat som i ”No Man’s Land”. Anne-Cathrine Riebnitzsky finder det vanskeligt at lave en fremstille soldaten som

Anne-Cathrine Riebnitzsky Født 1974 i Svendborg.

Uddannet fra Forfatterskolen i 2008. I 2003 blev hun sprogofficer i russisk.

Udsendt til Helmand i Afghanistan af to omgange. Først som kaptajn i Forsvaret fra august 2007 til februar 2008. Siden blev hun civil rådgiver for Udenrigsministeriet i Helmand fra august 2008 til april 2009.

Fokuserede især på at skabe relationer til de afghanske kvinder og hjalp dem med mindre iværksætterprojekter.

Hun beskrev det arbejde i sin selvbiografiske bogdebut ”Kvindernes krig” fra 2010.

Har efterfølgende udgivet to bøger, hvori Afghanistan spiller en rolle: ”Den stjålne vej” (2012) og ”Forbandede yngel” (2013).

For sidstnævnte modtog hun i år boghandlernes pris, De Gyldne Laurbær.

E

S

T

I

V

A

L

H

I

G

H

L

I

G

H

T

SOCIALS Krig N o 1 5-21. september

Der skal to til tango - men i Spejlteltet på Frederiksberg Runddel er der plads til hele 200, når Orquesta Típica Andariega fra Buenos Aires, spiller op til Tangobal.

Tangoen kom til København i 1913, hvor den var immigreret fra smeltediglen i den

Socials er de arrangementer, der opleves allerbedst i fællesskab - med partneren, veninden eller vennerne, i flok, med spejdertruppen, danseklubben, med hele familien eller med børnene.

fra attentatet i Sarajevo til Julefreden, hvor fjender blev venner. Der var nemlig våbenhvile juleaften 1914, og tyskere og englændere dukkede frem af skyttegravene og spillede fodbold midt i ingenmandsland…

argentinske hovedstad. Med sin dristige tøjstil, sensualitet og temperament var tangoen en

dækning og underholdning og skaber deres eget

Hele familien kan også tage med, når befæstninger,

klar indikation af, at en ny tid var på vej. Tangofebe-

middagsselskab.

forter og voldanlæg skruer tiden tilbage til 1914 med

ren rasede over hele Europa, og denne søndag aften på Frederiksberg kan både nybegyndere og øvede

parader, soldater-rollespil og troppetransporter i Er krig for børn? Ja, for krig er en del af virkelig-

damplokomotiv. Garderhøjfortet inviterer til stort

få sig et skud vaskeægte,

Krigshistorie Live! Mili-

sydlandsk stemning. Også

tærhistorisk Show, hvor

i Nationalmuseets festsal

der vises klassisk udstyr

bliver der danset tango til

og spændende gadget’s

ruderne dugger, men Kom

– og en stribe reenact-

og dans som var det i 1914

mentgrupper

giver også mulighed for at

spiller krigshistorien fra

lære både vals og andre af

A til Z. Vil man ud i luf-

tidens nye danse, der blev

ten, kan man hoppe med

swinget til langt fra slag-

på sin helt egen Trop-

marken.

petransport til Mosede

gennem-

Fort. Fremme på fortet Det er igen blevet moder-

er der hands-on aktivi-

ne at sidde til langbords

teter, hvor hele familien

på restauranter og i fol-

kan prøve at leve sig

kekøkkener, ligesom man

ind i soldaterlivet under

gjorde det under første

krigen, hvor de danske

verdenskrig. Dengang var

soldater ventede på en

der knaphed og ratione-

fjende, der aldrig kom...

ring, og folkekøkkenerne

Og har I smag for mere

var et tilbud til dem, der

Alle har ret til et folkekøkken, når Folkekøkkenerne anno 1917 genoplives. Foto: Maria Dønvang

af det rollespils-agtige, Ejbybunkeren

savnede et varmt måltid.

kalder

Festivalen synes, at Alle

Klar til kamp med et ori-

har ret til et folkekøkken, så vi ruller den historiske

heden – og derfor trækker festivalen krigen ned i

enteringsløb, hvor tiden er skruet tilbage til 1914 og

’Gullaschkanon’ frem i forskellige byer og serverer

øjenhøjde og fortæller dens historier – tilpasset

50.000 soldater sidder på Københavns Befæstning

en nærende portion gullasch, en skål sødsuppe eller

børneører. I den intense solo-forestilling Den store

og venter på krigen. Løbet sender jer ud på en mis-

flæsk til de lokale borgere fra syd til nord. Mens der

krig og skuddene i Sarajevo kan de komme helt tæt

sion, hvor I skal hjælpe soldaterne, finde vej på Vol-

spises høres historier om og fra første verdenskrig,

på, når skuespiller André Andersen tegner Europa

den og løse en stribe opgaver. Kig ned i den spæn-

og der er dans, samarit-øvelser, fællessang eller

op med kridt, som var det en skolegård - og spil-

dende Ejbybunker bagefter, hvor de uhyggelige,

strikkekonkurrencer. Hver by laver sit eget folkekøk-

ler hele første verdenskrig igennem med spænding,

fugtige gange og hemmelige rum med bippende

ken - i forsamlingshuset, ved møllen eller på torvet

voldsomhed og humor. Børn og voksne får fortalt

aflytnings-apparater sender jer tilbage i historien, til

- og borgerne byder selv ind med guirlander, bord-

krigens bedste, barskeste og smukkeste historier;

dengang der var spioner til!

6.-7/9: Troppetransport til Mosede Fort: Se afgangstider og priser på Goldendaysfestival.dk 7/9: Krigshistorie Live! Militærhistorisk Show Garderhøj Fortet, kl. 10-13. 65 kr. / Børn 35 kr. 13/9: Kom og dans som var det i 1914 Nationalmuseet, kl. 19-21. 80 kr. 14/9: Tangobal i Spejlteltet Frederiksberg Runddel, kl. 18-24. 120 kr. 14/9: Klar til Kamp. Orienteringsløb på Vestvolden Oplevelsescenter Vestvolden, kl. 12-15. Voksne 50 kr./Børn 30 kr. Den store krig og skuddene i Sarajevo: Se Goldendaysfestival.dk for steder og tidspunkter. Gratis Alle har ret til et folkekøkken: Se Goldendaysfestival.dk for steder og tidspunkter. Fra 30 kr.

S23

VK1

F

N° 1 Krig

Q&A Et orgie af maskuliniteter men med alt det moderne som jazz,

Slagmarkerne gav manden sår på krop og sjæl. Men havde krigen ikke gjort det, ville kapitalismen have knust tidens ideelle mandebilleder, mener seksualitetsforsker Michael Nebeling Petersen. Men nye typer af mænd opstod af asken.

natteliv og avantgardekunst. Er de traditionelle mandetypers sammenbrud også et frigørende gennembrud for manden? ”Fordi nogle dominerende idealbilleder forsvinder, betyder det jo ikke, at der ikke kommer et andet normativt ideal. Eller at det får mindre magt. Efter krigen bliver idealet som sagt ”the marketplace man”, som er hvid, heteroseksuel og fra middelklassen. De forskellige maskuliniteter bliver rangordnet efter ham. Den homoseksuelle mand kommer rigtig nok frem og trives i nye subkulturelle miljøer i storbyerne. Men han var allerede dukket

Af Lars Erik Frank

op før krigen i takt med at fx viden-

Foto: Walter Naumann

skaberne var begyndt at interessere

/Europeana 1914-1918

sig for hvad, der var afvigende. Det er Freuds psykoanalyse et eksempel på.

Hvad karakteriserer den ideelle mand

Og den feminine og svagelige homo-

i årene op til første verdenskrig?

seksuelle mand, som vi fx kender fra

”Den amerikanske maskulinitetsfor-

forfatteren Herman Bang, lå i bunden

sker Michael S. Kimmel peger på, at tiden omkring forrige århundredeskifte er præget af især to idealbilleder af mænd. De tilhører forskellige klasser,

af det maskuline hierarki. Den måde at Ved fronten kommer den traditionelle mand under yderligere pres, mens det 20. århundredes nye mandetyper spirer frem.

stadig, men selvfølgelig kan placeringerne ændre sig. Det er interessant at

men har fælles træk. Der er overklassens ”the noble patriarch” – den ædle

place man”, og han er et produkt af

efter krigen er, at manden ikke længe-

se, hvordan ”the gentle partriarch” i

patriark – fx godsejeren, som er rig,

den voksende kapitalisme. Han skal

re bliver bedømt på, hvor godt hans

dag bliver gjort til grin som affekteret

klog, bevæger sig på hjemmefronten

sælge sin arbejdskraft på den kapi-

familie har det. Han skal ikke længere

og virkelighedsfjern – fx på DR2 i Ryt-

og tager sig af familie og tjenestefolk.

talistiske markedsplads, som ligger

definere sig i forhold til sin kone og

teriets sketch om Poul og Fritz, der

Og så middelklassens ”the heroic arti-

uden for hjemmet. Dermed adskiller

børn, men på den profit han frembrin-

bare sidder derhjemme. Hans fald har

san”, den stolte håndværksmester, der

han sig også fra ”the heroic artisan”.

ger. I den nye virkelighed i byerne skal

været totalt.”

er optaget af sin familie og virksom-

Kapitalismen stiller nye krav til mænd

en mand både definere sig i forhold

hed, som han driver i sit hjem i byen.

om fleksibilitet. Mange er fx tvunget

til feminitet, men også i forhold til an-

Begge måler deres succes indadtil, i

til at gøre sig fri af familien og traditio-

dre mænd. På arbejdsmarkedet bliver

hvor godt familien trives.”

nen og søge til de voksende byer, hvor

mænd til i konkurrence med hinanden

behovet for arbejdskraft er. Krigen er

på godt og ondt. Her opstår nye ma-

Krigen koster millioner af mænd livet

givetvis med til at sætte fart i den ud-

skuline fællesskaber, hvor man måler

og mange vender hjem med sår på

vikling, men den var allerede i gang

sig med hinanden. Samtidig giver fra-

krop og sjæl. Hvordan påvirker det

med industrialiseringen i 1800-tallet.”

været af familie og tradition mulighed for, at det at være mand kan være fle-

idealbillederne af manden?

S50

rangordne mandebilleder på gælder

”Nu er mentalitetshistoriske ændrin-

Efter krigen skal manden altså til at

re ting. Man kan måske ligefrem tale

ger jo glidende overgange. Men ”the

definere sig på ny. Men hvordan gør

om et orgie af maskuliniteter op igen-

gentle patriarch” knækker i krigens

han det, når han ikke har familien at

nem det 20. århundrede.”

kølvand. Allerede inden har en ny

trække på?

type mand vist sig, og han bliver ide-

”Igen er der tale om en udvikling, der

Ja, 1920’erne er fx kendetegnet ved,

alet op igennem det 20. århundrede.

er begyndt. Noget af det, der kende-

at den homoseksuelle mand træder

Kimmel kalder ham for ”the market-

tegner det moderne, som tager fart

frem i de europæiske storbyer, sam-

Michael Nebeling Petersen er ph.d, adjunkt og køns- og seksualitetsforsker på Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet.Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet.

n

te

r

vie

”Prøv lige at forestille dig det! De unge amerikanere er lige blevet kastet ud i dette blodbad, og samtidig sidder deres præsident og forhandler med fjenden.”

S52

FOTO: Malene Korsgaard Lauritsen

w

N° 1 Krig

I

N° 1 Krig

I

n

te

r

vie

w

Da amerikanerne spillede russisk roulette om verdensfreden I afslutningen på første verdenskrig spiller den amerikanske præsident Wilson højt spil for at opnå mest mulig magt på den internationale scene.

Det efterlader ifølge den kontroversielle britiske historiker Adam Tooze Frankrig og Storbritannien med en enorm krigsgæld og et forsmået Tyskland, der kun kan få oprejsning ved at indlede en ny krig.

at prøve på at overtale bankerne til at

George at etablere et sikkerhedssy-

med skæg, er helt overvældet af al

give de to ententemagter generøse

stem, som indbefattede Sovjetuni-

den opmærksomhed, som er blevet

vilkår.

onen. Forehavendet mislykkes, men

bogen til del. Det til trods for at hans

”USA sad på pengekassen og kunne

det viser, hvor højt ambitionsniveauet

bog fra 2006 om, hvordan nazister-

derfor påtvinge de to afkræftede

var dengang.”

ne organiserede Tysklands økonomi med henblik på at dominere Europas,

lande at indgå en fred, som primært Modig tese

vandt flere prestigefyldte priser.

Adam Tooze, en britisk historiker ved

Overraskende påstår Tooze i bogen,

Interviewet er presset ind mellem

Yale University, der netop har udgivet

at USA i langt højere grad end

aftensmaden til hans teenagedatter

bogen ”The Deluge: The Great War

noget andet land bærer ansvaret for

og forberedelserne til en rejse næste

and the Remaking of Global Order”.

anden verdenskrig – en intellektuel

dag. ”Jeg gennemgår en vild periode

I sin fascinerende bog fremlægger

modig tese, som aldrig før har været

i mit liv,” bemærker Tooze.

Tooze et alternativ til den konventio-

fremført i et historisk værk af denne

Hans personlige baggrund er usæd-

nelle fortælling om de aftaler og trak-

kaliber og kompleksitet.

vanlig. Tooze kom som 6-årig til

tater, der lå til grund for skabelsen

Hans bog på 507 tætskrevne sider er

Heidelberg med sine forældre og gik

af en ny international orden, som på

ikke for nybegyndere. Den kommer

i tysk skole, indtil han var 15, og foræl-

mange måder stadig præger verden

vidt omkring – fra spirende revolu-

drene blev skilt. Moren flyttede tilbage

af i dag.

tionære bevægelser i Patagonien

til England, mens faren blev i Tyskland.

Det var ifølge Tooze en orden bygget

til indre politiske stridigheder i Kina

”Den ene halvdel af året var jeg i

på et skrøbeligt grundlag – nemlig en

og Japan og videre til de britiske

England og den anden i Tyskland. Så

falsk forestilling om, at Folkeforbun-

kolonier i Indien, Irland og Mesopota-

en del af min gymnasietid blev tilbragt

det, global nedrustning, opløsnin-

mien og frem for alt til et af Tyskland

i Heidelberg, og jeg følte mig som ty-

gen af de tyske og østrig-ungarske

på Østfronten totalt nedkæmpet

sker. Følelsesmæssigt var jeg knyttet

Af Martin Burcharth

kejserriger samt nedkæmpelsen af

Rusland, et forhold, som historieskriv-

til Tyskland indtil midten af 1990’erne,

/iBureauet

en militant fagbevægelse i USA og

ningen om første verdenskrig kun

hvor jeg blev ansat som lektor på

Europa ved hjælp af en deflationær

sjældent har beskæftiget sig med.

Cambridge University,” siger han.

et var en krig, hvis

økonomisk politik kunne gå hånd i

Adam Tooze indledte sin akademiske

Det betyder, at Tooze er del af en

grusomhed og

hånd med skabelsen af en fredelig og

karriere på Cambridge University og

generation, der voksede op med,

omfang ingen kunne

liberal verdensorden under ameri-

har i de seneste par år været ansat

hvad man på tysk kalder ”Vergangen-

have forestillet sig

kansk herredømme.

som professor i historie på Yale

heitsbewältigung”, en bearbejdning

før 1914. Da den

”Datidens politikere og beslutnings-

University. Det er derfor i universi-

af fortidens synder, hvor Tyskland

var ovre i 1918, så

tagere var virkelig begejstrede. Lige-

tetsbyen New Haven, Connecticut, vi

som udgangspunkt bærer ansvaret

verden anderledes ud. Nu var det et

som i 1989 føltes det som afslutnin-

mødes.

for anden verdenskrig.

spørgsmål om, hvordan de sejrende

gen på historien, altså en nedtoning

Nogle uger tidligere er bogen

magter ville forme fremtiden.

af radikale ideer og en udvikling i

udkommet i England. Anmeldelser-

Historiestriden

Men for Frankrig og Storbritannien

retning af liberale normer. Selv de

ne i den seriøse presse har været

Selv om dette skyldkompleks også

var der opstået et problem. De havde

hvide russeres afsættelse af zaren i

fabelagtige. En af de førende britiske

omfatter første verdenskrig blev der i

kun været i stand til at slå Tyskland

1917 var en vigtig del af det,” fortæller

krigshistorikere, Alex Hastings, skriver

historietimerne på skolen i Heidel-

tilbage på Vestfronten i kraft af

Adam Tooze.

i ”The Times”, at han finder Toozes

berg ikke undervist i omstændighe-

gigantiske lån optaget på Wall Street

”I Kina talte man om at lægge hele

greb om den komplekse efterkrigstid

derne omkring denne krig. Og det

i årene fra 1916 og frem. Pengene

Eurasien under et enkelt system. På

dybt imponerende. Ingen anmeldere

til trods for at den tyske historiker

skulle nu betales tilbage, og USA’s

Genovakonferencen i 1922 prøvede

har noget at udsætte på bogen.

Fritz Fischer i 1961 udgav bogen

regering var på ingen måde til sinds

den britiske premierminister Lloyd

Tooze, en venlig midaldrende herre

”Griff nach der Weltmacht”, hvori han

D

S53

tjente amerikanske interesser,” siger

hedsmekanisme, man ikke har, til at

freden med den ruinerende erstat-

Hitlers frygt

begge krige, hvis formål angiveligt

håndhæve freden. Derfor insisterer

ningsaftale indgået i Versailles i 1919

I løbet af 1920’erne tegner der sig

var at underlægge sig hele verden.

han allerede i en tale i januar i 1917

– og senere den franske besættelse

konturerne af en ny liberal verdensor-

Set med Fischers øjne var Hitler

på en fred uden sejr,” forklarer den

af det ressourcerige Rhinland – føles

den med USA i spidsen bakket op af

ikke en undtagelse, men snarere

britiske historiker.

dybt uretfærdig.

Storbritannien og Frankrig, Japan og

en figur, videreførte et projekt, der

– Hvor stammer denne holdning fra?

Denne følelse af ydmygelse giver gro-

de mindre europæiske lande i tredje

tog sin begyndelse allerede inden

Wilson har som dreng i sydstaten

bund for revisionisme og baner vejen

række.

første verdenskrig. Tesen var yderst

Virginia oplevet den amerikanske

for en folkeforfører som Adolf Hitler.

Det er dette nye system, som Hitler

kontroversiel i et Tyskland, der siden

borgerkrig på nært hold. Han vokser

I Washington er præsidenten imid-

og Mussolini anser for at være

1918 havde været overbevist om, at

op med erindringen om nordstatsge-

lertid urokkelig. I de første årtier af

dødsensfarligt, idet de ser det som

de to ententemagter – Frankrig og

neralen William Shermans march ned

det 20. århundrede er USA blevet en

et frontalt angreb mod hver deres

Storbritannien – delte ansvaret for

gennem sydstaterne, hvor befolknin-

verdensmagt i kraft af sin eksplosive

nations fordums storhed.

udbruddet af krigen i 1914.

gen blev tvunget til at overgive sig

økonomiske vækst og etableringen af

”De hader og frygter liberalisterne

Men Fischers tese vandt gradvist

betingelsesløst og indrette sig under

en flåde på størrelse med den briti-

og kan ikke forestille sig, at de kan

udbredelse og havde indtil for nylig

et nordstatsstyre (i en periode kaldet

ske. Det er Wilson, der afgør, hvordan

besejre deres overlegne modstande-

nærmest status af en ukrænkelig

Reconstruction).

krigen afsluttes, og hvordan den nye

re,” siger Adam Tooze.

sandhed: I 2012 udgav den australske

”Hele idéen om en retfærdig krig,

verdensorden skal udformes.

”I dag ved vi, hvad der gik galt. I den

historiker Chris Clark så modskriftet

hvor dem med moralen på deres side

I 1921 indkaldes til den første inter-

tyske Weimarrepublik, i Frankrigs

”Sleepwalkers, How Europe Went

vinder, er ham vederstyggelig. Han

nationale konference i Washington,

tredje republik og i Storbritannien

to War in 1914”, der igen fordeler

hader den europæiske militarisme

hvor Wilsonregeringen stort set

begår demokratiets forsvarere den

ansvaret og antyder, at entente- og

og vil holde USA på så lang afstand

dikterer Storbritannien, Frankrig og

ene katastrofale fejl efter den anden.

centralmagterne kom ”sovende” til

som muligt af militære eventyr,” siger

den fjerde ententemagt, Japan, hvor

Hitler og Mussolini indser ikke, hvor

krigen – at den altså snarere brød ud

Adam Tooze.

stor en flåde de må have. Herefter er

heldige de i virkeligheden er.”

som følge af en tilfældighed end som

det de to angelsaksiske stormagter,

Som konklusion lyder der følgende

led i en plan.

der behersker verdens have.

svada fra professor Tooze:

For Adam Tooze er den idé uaccep-

Den anden grundpille, USA’s nyvund-

”Det bør give os stof til eftertanke i

ne globale magt hviler på, er den

dag. De, der forsvarer liberalismen og

økonomiske politik.

en liberal verdensorden, har kun sig

Adam Tooze, der også er økonomisk

selv at bebrejde, hvis noget går galt.

historiker, giver i sin bog en dybere

Det er primært vores egen stupiditet,

indsigt i, hvordan det lykkes USA og

der ligger til grund for svækkelsen af

konservative politikere i Europa at

vores demokratier vis-a-vis autoritæ-

benytte pengepolitikken til at tage

re regimer i Kina og Rusland.”

vinden ud af fagbevægelsens sejl i

”Her skriver vi 2014 og gentager

USA og Europa.

præcis de samme fejl som demo-

”Typisk opstår der inflation efter en

kratiske politikere efter den første

land. Og denne uvilje mod at lægge

krig, fordi der bliver pumpet penge

verdenskrig – nemlig at føre en stram

det moralske ansvar på Tyskland

ind i genopbygningen. Det udhuler

sparepolitik, der skaber deflation, høj

fører direkte til eftergivenhedspolitik-

arbejderklassens lønninger, hvilket

arbejdsløshed og giver populistiske politikere medvind.”

tabel. ”Det er indiskutabelt, at Tyskland startede første verdenskrig,” mener den britisk-tyske historiker. ”Clark påstår, det er gammeldags at fordele ansvar og skyld. Men det er en tankegang, der stammer fra de britiske og amerikanske liberalisters uvilje mod at give Frankrig uforbeholden støtte over for kejserens Tysk-

”USA sad på pengekassen og kunne derfor påtvinge de to afkræftede ententemagter at indgå en fred, som primært tjente amerikanske interesser.”

ken i 1930’erne.”

Men det betyder ikke, at Wilson er

fører til strejker og visse steder re-

Én af professor Toozes mange styrker

den idealistiske pacifist, mange histo-

volutionære tilstande. I 1921 har USA

er et stærkt engagement i de emner,

rikere har udråbt ham til at være.

fået nok og hæver renten fra 3 til 6-7

han skriver om. Han er nærmest

”Hans projekt er at etablere et ameri-

procent,” forklarer Tooze.

forarget over præsident Wilsons

kansk verdenshegemoni. De udiscipli-

Wilsonregeringens formål er at stop-

forsøg på at få en bilateral fredsaftale

nerede i Europa skal disciplineres.”

pe fagbevægelsen, men virkningen er

med Berlin i 1918 uden om London

For Tooze er det tværtimod Frankrigs

deflation, hvilket ud over et prisfald

og Paris, mens amerikanske, britiske

premierminister Georges Clemen-

betyder en faldende efterspørgsel og

og franske soldater dør i tusindevis i

ceau, der anlægger en ægte anti-

industriproduktion. En anden virkning

skyttegravene hver dag.

militaristisk linje over for det tyske

er den, at briternes og franskmænde-

”Prøv lige at forestille dig det! De

kejserrige.

nes krigsgæld til USA pludselig bliver

unge amerikanere er lige blevet ka-

”Clemenceau har ry for at være

væsentlig dyrere at betale tilbage.

stet ud i dette blodbad, og samtidig

en ærkekonservativ fransk patriot.

”Resten af verden har intet valg. Det

sidder deres præsident og forhandler

Men han og hans far har bekæmpet

er begyndelsen på den amerikanske

med fjenden, også uden om republi-

den ene Bonaparte efter den anden

æra. Når renten går op i USA, må

kanerne i Kongressen, der vil have

gennem det 19. århundrede, altså den

samhandelspartnerne følge trop.

de allierede til at kæmpe krigen til

militaristiske udgave af den franske

Deflation kommer til Europa,” siger

ende,” siger Adam Tooze.

revolution,” siger han.

Tooze.

Tooze fortsætter: ”Clemenceau

Her bliver det interessant, fordi de

Wilson og borgerkrigen

vil både tysk og øvrig europæisk

faldende priser ikke alene tager luf-

Forklaringen på Wilsons udsædvan-

militarisme til livs. Ifølge ham kan det

ten ud af fagbevægelsen i Europa.

lige initiativ er en personlig over-

kun ske ved, at Frankrig og Storbri-

”Nu skal der spares på de offentlige

bevisning om, at en total sejr over

tannien kæmper til den bitre ende,

budgetter. Man ser en sparepolitik,

Tyskland og Østrig-Ungarn fulgt

og Tyskland overgiver sig. Historien

der i høj grad minder om den, vi i dag

af disse staters overgivelse på den

vil senere give ham ret. I 1945 har de

under tysk overhøjhed har i Europa.

ene side vil resultere i overmod hos

allierede lært denne lektie og sætter

Men bag den politik har Wilson en

Frankrig og Storbritannien og på den

Tyskland under administration.”

skjult dagsorden. Nu kan han argumentere for, at Frankrig, Storbritanni-

S54

anden side i had og revisionisme i Tyskland.

Ny verdensorden

en, Italien og Japan bør skære i deres

”Efter Wilsons mening kræver

Manglen på sejrherrer og tabere fører

forsvarsbudgetter. Igen adlyder de.

en fuldstændig nedkæmpelse af

i Tyskland direkte til den overbe-

Kun amerikanerne og briterne får lov

Tyskland indførelsen af en sikker-

visning, at man er blevet snydt, og

at beholde hele deres flåde.”

Adam Tooze Adam Tooze er ph.d. og professor ved Yale University i USA. Underviser i moderne tysk historie, nyere økonomisk historie, socialvidenskabelig teori og filosofihistorie. Forfatter til ”The Deluge: The Great War and the Remaking of Global Order”.

Bogen udkom i Storbritannien i foråret 2014 og udkommer i USA dette efterår.

N° 1 Krig

tillagde Tyskland det fulde ansvar for

F

E

S

T

I

V

A

L

H

I

G

H

L

I

G

H

T

DISCOVER

D

Krig N o 1 5-21. september

er er altid steder i

vores

lokalom-

råde, vi aldrig har været. For københavneren

kunne

den gamle stald-

bygning på Hærens Officerskole på Frederiksberg Slot være et af dem. I disse autentiske rammer, tilbyder Mo-

Discover er et udpluk af festivalarrangementer, der kunstnerisk udforsker og undersøger historien. En udsøgt perlerække af iscenesatte eller performative oplevelser, der fortolker fortiden og kommenterer nutiden, og som tilmed finder sted i rum eller bygninger, hvor du måske ikke normalt kommer.

Discover er din mulighed for at opdage historien på nye måder og i nye omgivelser.

gens Dahl Kammerkor en musikalsk

en af festivalens mere spektakulære oplevelser.

Et særsyn, eller rettere et inferno af særlyde, bliver det med garanti også, når Zlatko Buric og Henning Frimand i selskab med den anerkendte kroatiske kunstner Damir Bartol gæster Kulturværftet i Helsingør med den futuristiske, larmende

oplevelse med Krigens ansigter 1914-2014, der be-

Det bliver straks en mere fugtig og dyster oplevelse,

og tankevækkende installation Naksipaksi – lyden

står af en række gribende korværker af digtere og

når kunsterkollektivet Vontrapp vækker T.S. Eliots

af fremtiden. Installationen er bygget op omkring

komponister, der alle havde første verdenskrig tæt

ikoniske digt The Waste Land til live i det gamle,

manifestet The Art of Noise fra 1913 af den futuri-

inde på livet. Aftenens højdepunkt er uropførelsen

rå vandreservoir, Cisternerne, under Søndermarken.

stiske maler Luigi Russolo, der ville skabe musik i

et helt nyt korværk af den danske sprogofficer og

Her får man et sansebombardement af både poe-

overensstemmelse med den dengang nye verdens

forfatter Anne-Cathrine Riebnitzsky og komponist

tisk skønhed og monstrøst meningstab, når digtet

pulserende, mekaniske og industrielle lyde. ”And

Line Tjørnhøj. Et værk som markerer afslutningen

opføres som teaterinstallationen En håndfuld støv i

we must not forget the very new noises of Modern

på mere end ti års dansk krigsdeltagel-

Warfare,” skriver Russolo i 1913 og fore-

se i Afghanistan.

griber skæbnesvangert krigen og dens

Why Not Theater har også været i

blodige fire år lange støjsymfoni fra hel-

arkiverne og har til lejligheden fun-

vede. Støjsymfonisk bliver det også, når

det engelske digte, breve, dagbøger

Lift Duo (Sissel Vera Pettersen & Randi

og sange fra faldne engelske soldater.

Pontoppidan) og komponist Simon Chri-

Det hele sættes sammen i stykket Re-

stensen, ligeledes inspireret af Russolos

membrance som en hyldest til dem,

manifest, uropfører værket The Art of

der ofrede liv for frihed og fædreland,

Noise, Revisited, der er skrevet for stem-

og opføres både i Kongernes Lapida-

mer og elektronik.

rium, Politikens Boghal og Den Frie

I Trinitatis Kirke får duoen følgeskab af

Udstillingsbygning. Why Not Theater

kunstnerne Tradework, Volto og James

er et engelsksproget teaterensemb-

Brewster, der bevæger sig i samme de-

le med blandt andre skuespiller Sue

cibelsfære og frekvenslag, og som lige-

Hansen-Styles, der fornylig spillede

ledes hylder støjkunsten med en noi-

den altdominerende hovedrolle i den

se-koncert.

anmelderroste forestilling WIT på Båd-

At 1910’erne og udbruddet af første ver-

teatret.

denskrig skulle blive katalysator for de

Også i Christians Kirke er der engelsk krigslyrik på programmet, når digtere som W. Owen, R. Brooke og W.B. Yates

chokbølger, der gik gennem europæisk Lydkunstneren Volto hylder støjkunsten og futuristerne i Trinitatis Natkirke den 16. september.

foreviges til ny-komponeret kammer-

kunst og kultur op gennem 1920’erne, understreger Husets Biograf med tre intense aftener i dekadencens og den

musik af Siobhan Lamb Ensemble i

uhæmmede vildskabs tegn. Særligt med

koncerten Words of War.

Simon Hastrups nyoversættelse.

fokus på Berlin: Syndens By med visning af både

På Den Franske Ambassade i Det Thottske Palæ

Det er også krigens ingenmandsland, der er kode-

unik erotica fra 1928, The Black Mass og spillefilmen

venter der til gengæld værker af både franske Satie

ordet for kunstner Tobias Kirstein, der i samarbej-

Cabaret, live burlesque-optræden af Lust Ladies og

og russiske Stravinskij, når Mogens Dahl Kammer-

de med forskningsprojektet Changing Disasters på

andre ekkoer af 1920’ernes Weimar-Berlin. Læg der-

kor holder Fransk salon 1914 à la Coco Chanel i de

Københavns Universitet bygger et minatureskytte-

til biografens undergrunds- og smugkrosatmosfæ-

overdådige. Bor der en lille frankofil i dig, får han

gravslandskab med krigsfigurer fra hobbysamlesæt.

re, der tilvejebringer de perfekte omgivelser.

helt sikkert sin lyst styret her, hvor også franske de-

At installationen desuden rummer 1000 levende

likatesser af mesterkokken Daniel Letz, champagne,

fluer (og lyden af samme), insektintelligens, viru-

ballet, croquis, foredrag og meget andet indgår i

steori, mekanik, radiosendere- og modtagere, gør

programmet.

Sværmen, som lyd og videoinstallationen hedder, til

5.- 18/9: En håndfuld støv Cisternerne, kl. 20. Fra 90 kr. 5.-19/9: Remembrance se goldendaysfestival.dk for locations 7/9: Naksipaksi – Lyden af fremtiden Kulturværftet Helsingør, kl. 15. Gratis 9.-13/9: Sværmen Sort/Hvid. Gratis 12/9: Berlin: Syndens By (part 1) Husets Biograf, kl. 19.30. 70 kr. 13/9: Berlin: Syndens By (part 2) Husets Biograf, kl. 20. 70 kr. 13/9: Fransk salon 1914 Den Franske Ambassade Palais Thott, kl. 13 og kl. 17.

375 kr. 16/9: Støjens kunst Trinitatis Kirke, kl. 20. Gratis 17/9: Words of War Christians Kirke, kl. 19.30. 150 kr. 17/9: The Art of Noise, Revisited, Osramhuset, kl. 20.

40 kr 21/9: Krigens ansigter 1914-2014 Hærens Officerskole, Frederiksberg Slot, kl. 19.30. 200 kr.

Amerikansk forfatter og journalist (1892 – 1982). Udgiver fra 1914 eksperimenterende fiktion, poesi dramatik og journalistik. Som skønlitterær forfatter debuterer Barnes med “The Book of Repulsive Women” i 1915. Romanen “Nightwood” fra 1936 om et lesbisk kærlighedsforhold regnes i dag for en moderne klassiker. Djuna Barnes opholder sig i Paris i 1930’erne, men er ellers bosat i New York gennem hele sit liv.

Djuna Barnes

Dansk forfatter og dj under navnet Djuna Barnes, født i 1978. Som dj Djuna Barnes har hun markeret sig på den danske musikscene siden år 2000. Maria Gerhardt har skrevet for danske og internationale medier som Dagbladet Information, COVER, Atlas Magasin og Apartemento.

Udgiver i september 2014 debutromanen “Der bor Hollywoodstjerner på vejen” på forlaget People’s Press.

Bor og arbejder i København.

Maria Gerhardt

Forfatteren Maria Gerhardt er måske bedre kendt som dj Djuna Barnes. Kunstnernavnet har hun tyvstjålet fra en eksperimenterende amerikansk forfatter og journalist, der debuterede i 1915 og i dag næsten er glemt. ”Du er vigtig. Og kriminelt overset,” lyder det fra Maria Gerhardt til Djuna Barnes i brevet her, som hun skriver, mens hun i havestuen lægger sidste hånd på sin egen debutroman.

Af Maria Gerhardt

Brev

S56

på den måde at folk forventer en større sværhedsgrad på museer, end de gør på biblioteker og hos boghandlere.

fremstår utrolig moderne. Tidløs. Du skriver fra et Europa i efterkrigstid, med et håb, en tro på sproget, som var sjælden dengang.

tilpas klogt og passende, at dine hovedværker hed ”Nattens Skove” og ”En nat blandt hestene”. Jeg tror ikke, det

Men allerede i 1914 indvilligede du i at blive tvangsfodret for at kunne skrive en tekst, der skildrede de sultestrej-

Angels i slutningen af tresserne, med notesbog, drak whisky og sniffede kokain med dem.

deren af new journalism, hvor skribenten er voldsomt til stede i teksten. Han flyttede blandt andet ind hos Hells

I starten af din karriere eksperimenterede du med journalistikken. Hunter S. Thomson har altid stået som opfin-

sikkert i New York, men kom hertil senere. Du må have villet mørket.

menneske, men en mutation. Krumbøjet, nøgen, med et uspecificeret våben. Det var mørke år i Europa. Du sad

Jeg har set din tegning af en soldat i en europæisk skyttegrav på forsiden af magasinet Trend. Han ligner ikke et

var teksten for subtil for de fleste. Din mangel på tilgængelighed reddede dig fra fængsel.

sex imellem kvinder, men bogen blev aldrig politianmeldt, blot solgt i stilhed. Som alt andet i resten af din karriere

ke i deres forfinelse til at rådne, inden de springer helt ud.

Du bidrog selv til, at du blev glemt, og tilgiv mig nu, Djuna, for at gøre det modsatte. Ser du, roserne er for smuk-

”Hvorfor ringer I med jeres åndsvage spørgsmål?”

litteraterne og de specialeskrivende ringer for at få svar, snerrer du:

der, uden for verden, i en dårlig lejlighed, rasende. Du skriver ikke. Du tager sjældent telefonen. Når journalisterne,

de senere den bog. Du brændte den offentligt, kaldte den idiotisk. Det håber jeg ikke, jeg kommer til med min.

Du tegnede en del på det tidspunkt. Bogen er fyldt med sort-hvide, feminine skygger. Første digt er en tekst om

kvinde, der knuser det: Thelma Wood. Du returnerer til New York, hvor du burer dig inde. I halvtreds år sidder du

Jeg skriver på min første roman, og jeg tænker på din debut. ”The Book of Repulsive Women” fra 1915. Du hade-

I første halvdel af 1930’erne mister du det håb. Dit hjerte brister, og du forlader Paris. Det er en alkoholiseret

bøger ud. Du er vigtig. Og kriminelt overset. Ligesom i dine journalistiske metoder mestrer du en humor, som

tetet. Var lige stødt på dig og havde en fornemmelse af, at det ville tage mig år at forstå dig. Tænkte, at det var

overbeviste hende, men jeg har ikke hørt fra hende siden.

man kender til dig. Jeg har altid forsøgt at skabe opmærksomhed omkring dig og din person. Lånt mine/dine

har et alias. Drengene plukkede dengang fra tegneseriefigurer, drinkkort, Patrick Bateman. Jeg kom fra universi-

Du er en udpræget biografisk forfatter, dit forfatterskab bliver mere spændende og mindre kompliceret, jo mere

læse højt og spørge hinanden, eksperterne – i bogens ensomhed bliver den ekstra prøvelse indimellem til vrede.

Så måtte jeg fortælle hende, at jeg stjal dit navn omkring år 2000. Det er en tradition i dj-sammenhænge, at man

noget chikt og lesbisk?”

Man går på udstilling i flok, men læser som regel alene. På udstillingerne har folk intet imod at føle sig dumme,

sensation. Jeg tænker, at det snart må være din tur. Selvom billedkunst er nemmere at sælge end bøger, forstået

fra en af dine fans. Hun kaldte sig en ”Djuna Devotee”.

”Hvor vover du?” spurgte hun, og ”Hvordan minder du om den rigtige Djuna Barnes ud over en antydning af

Senest har der været Hilma af Klint-hysteri; hendes udstilling på Louisiana for nylig var noget nær en regulær

fik engang et brev fra en af dine fjerne slægtninge. Det mindede om en trussel. Tidligere i år fik jeg en reprimande

Historien har altid været optaget af sine egne fejltagelser. Og jeg kan se en øget interesse for det underbelyste.

”Jeg har delt den største oplevelse med de tapreste af mit køn.”

Jeg har stjålet dit navn. Det er ikke gået upåagtet hen. Gennem årene har jeg fået forskellige henvendelser. Jeg

at springe helt ud. En morbiditet, du måske ville have sat pris på.

men roserne langs vinduet bryder sig ikke om det. Hvis det bliver ved weekenden over, rådner de, inden de når

tioner. Og konkluderede:

Du sagde, at tvangsfodringen fik dig til at brænde af vrede over denne brutale bemægtigelse af dine egne funk-

Jeg bruger altid mig selv i mine tekster. Jeg kan ikke andet. Der skal være noget på spil. Jeg skal risikere noget.

kende suffragetter bedst muligt. De tidlige kvinderettighedsforkæmpere blev udsat for det overgreb.

FOTO: Anne Mie Dreves

”Hvordan minder du om den rigtige Djuna Barnes ud over en antydning af noget chikt og lesbisk.“

Det sommerregner her. Jeg sidder i min havestue og kigger på det. De fleste blomster i haven er glade for regnen,

"Krig No 1" om 12 timers maraton om første verdenskrig Maria Gerhardt læser brevet til Djuna Barnes højt som en del af arrangementet “Krig No 1" 12 timers maraton om første verdenskrig på Københavns Universitet (festsalen) 6/9. kl. 10-22.

S57

Den 28. juni 1919 er det hele overstået. Nøjagtigt på dagen, hvor attentatmanden Gavrilo Princip fem år tidligere satte første verdenskrig i gang med de dræbende skud mod den østrig-ungarske tronfølger i Sarajevo, underskriver krigens parter fredstraktaten i Versailles.

Mændene kan smide deres uniformer og kvinderne lægge arbejdstøjet fra fabrikkerne. I stedet hopper de i det festskrud, der igen gør dem til herrer og damer. Og alle kan tage hul på en fest, der med vild jazz, hæsblæsende tango og knaldet avantgarde fortsætter ind i 1920’erne. At festen så fuser ud med 1930’ernes depression, totalitære regimer og en ny verdenskrig, tænker ingen på i 1919.

lad festen begynde I 1919 er krigen endelig forbi. Og både herrer og damer kan igen tage det pæne tøj på.

S58

”1919” by The Originals Fotograf: Kirstine Ploug Styling: Pauli Tvilling / Makeup og hår: Lillian Tveitenwww.theoriginals. dk / Modeller: Ellen Flyv og Søren Ulrich

Ifølge vintage-eksperten Pauli Tvilling fra forretningen FN92 i København er stikordene til påklædningen for herren i 1919: korte jakker med matchende bukser, veste, hvide skjorter med runde flipper, lommeure, seler og stok.

Til d’damer lyder Tvillings råd: løse bluser med korte og lange ærmer, skørtet er smalt ved anklerne med draperinger, overskæringer og læg på hoften. Det look kræver stor strå- eller filthat. Skørtet kan også være med stor vidde og ankellangt.

Det look kræver så en lille hat på sned.

Hotel Extravaganza Giv den som sofistikeret klædt europæer anno 1919 til festen ”Hotel Extravaganza” - åbningen af Golden Days Festival ”Krig No 1” på VEGA den 6/9.

N° 1 Krig

1919

Nogle ting ændrer Stolen du vil sig aldrig...

hjem til Mere end 100 års erfaring med kvalitet og komfort

_ Scala model 6411

København: Torvegade 55-57 Tlf: 3257 2814 Lyngby: Jernbanepladsen 19-23 Tlf: 4587 5404 København: Torvegade 55 - 57 Hillerød:3257 2814 Nordsjælland: Helsingørsgade 10 Tlf: 48244587 81615404 Roskilde: 32485404 Lyngby: Jernbanepladsen 19-23 4587 5404 Roskilde: Tlf: 46324587