Data til forudsigelse af trafikmønstre ved byplanlægningsprojekter

AF JOHAN HARTNACK, UTE STEMMANN OG HANS LARSEN, ATKINS

De danske kommuner er ansvarlige for udviklingen af lokalplaner, der sætter rammen for byudviklingen. Ved større byudviklingsforslag såsom omlægning fra industri til bolig eller etablering af et nyt byområde på et hidtil uudnyttet areal er det vigtigt at evaluere hvilken effekt, en sådan omlægning har på trafikmønsteret på de omkringliggende veje. I dag foregår en del af denne planlægning ved brug af detaljerede modeller, der er tidskrævende at opstille og derfor også omkostningstunge.

Med støtte fra Region Hovedstaden har kommunerne Høje-Taastrup og Guldborgsund sammen med Gate 21 valgt at skalere en tidligere udviklet prototype, der fokuserede på, hvordan man kunne forudse trafikudviklingen i en ny bydel. Atkins og TomTom har påtaget sig opgaven og udvikler en løsning, der styrker helheden i kommunernes byplanlægning.

Resultatet er en webbaseret ”light” kortløsning, der giver mulighed for at lave estimater af fremtidig trafikudvikling som følge af større byudviklingsprojekter. Modellen kan belyse, hvordan ændringer af en byplan kan påvirke trafikken i et lokalområde f. eks. opførsel af en dagligvarebutik i et lokalområde eller design af et større bolig- eller erhvervsområde.

Modellen tager udgangspunkt i den eksisterende trafiksituation ved at trække på historiske ”carflow”-data for området. Herved etableres en ”før projekt”-basis. Den eksisterende trafiksituation visualiseres på den kortfokuserede løsning. Carflow-data dækker en stor mængde køretøjer i området, men inkluderer kun de køretøjer, der har sensorer installeret. Carflow-data giver et godt mål for hastigheden på vejene, men der kræves supplerende data for også at estimere det totale antal køretøjer inden for et givent tidsrum.

Modellen suppleres med yderligere data i form af trafiktællinger fra MASTRA (vejsektorens nøgletalsdatabase). Ved udnyttelse af MASTRA-data etableres en korrelation mellem carflow-data og de historiske trafiktællinger, hvorved antallet af køretøjer i et givet tidsrum estimeres. Som et ekstra plus beregnes den trafikgenererede støj på vejene, hvor der er taget udgangspunkt i den nordiske støjmodel. Herved fås et mere helhedsorienteret billede af konsekvenserne ved den øgede trafikbelastning.

For at estimere den fremtidige trafik ved byudviklingsprojekter gøres der brug af geografiske og demografiske variable, som tilpasses af brugeren i forhold til det ønskede område. Specifikt udpeges tilkørselsveje, destinationer samt fordelingen af bygningstyper og demografigrupper.

For at understøtte den tidsmæssige udstrækning af byudviklingsprojekter er inputparametre også tidsafhængige. Herved kan angives hvilke dele af byudviklingsprojektet, der planlægges færdigudført hvornår. Ud fra ovennævnte parametre beregnes den øgede trafikbelastning over døgnet. Denne kombineres med værdierne for de nuværende trafikale forhold.

Resultaterne illustreres på et dynamisk kort, som visualiserer den estimerede samt historiske trafik,

Figur 1. Visualisering af trafiksituationen i Schillerkvarteret i Guldborgsund Kommune. Bemærk de to slidere i bunden af figuren, der selekterer tidspunktet for visualiseringen, dvs. hvilket år samt tid på døgnet.

belastningen på de ruter, der udgår fra byområdets tilgangsveje, samt den trafikgenererede støj på vejene, hvor der er taget udgangspunkt i den nordiske støjmodel, se figur 1.

Løsningen er lavet generisk og kan tilpasses til at virke over hele Danmark. Modellen er anvendt i et par konkrete tilfælde, som nævnes i det efterfølgende.

I Nykøbing Falster by planlægges et nyt byudviklingsområde, som ligger centralt i byen – tæt på byens centrum, station og busser. Området kaldes Schillerkvarteret, og det forventes, at der vil blive bygget 300-400 lejeboliger og ejerboliger på i alt 50.000 m2. Identifikation af tilkørselsveje er et af de primære mål med brug af den udviklede model.

Høje-Taastrup Kommune har to byudviklingsområder i Hedehusene, som modellen benyttes til. Det ene hedder NærHeden, som, når det er fuldt udbygget, vil tælle ca. 3.000 boliger. Det andet ligger øst for NærHeden og er et område, der er forbeholdt fremtidig byudvikling. Området bruges i øjeblikket hovedsageligt til landbrug. Der er endnu ikke taget beslutning om, hvordan området skal udvikles. Tanken er, at den udviklede løsning skal være med til at screene forskellige løsningsscenarier.

Modellen er et let analyseværktøj til at synliggøre og forstå de væsentlige trafikale udfordringer tidligt i planlægningsprocessen for et byudviklingsprojekt. Modellen lukker op for, hvor det vil være gavnligt at iværksætte uddybende undersøgelser.

”Kommunerne får nu et smidigt værktøj, hvor de selv kan arbejde med forskellige scenarier for vejbetjening og på baggrund af konkret viden om konsekvenserne, kan træffe kvalificerede beslutninger baseret på data”, udtaler Lise Søderberg, seniorprojektleder i Gate 21.

Nye byområder betyder, at nye boligområder, forretninger og virksomheder skal kobles på det overordnede vejnet. Med modellen kan kommunerne finde ud af, hvornår den øgede trafik anslås at påvirke vejnettet i takt med, at byggeriet skrider frem. En typisk udfordring er, at der opstår en øget risiko for trafiksammenbrud i visse vejkryds, eller også, at trafikmængder ved nogle boligområder kan stige til et niveau, der vil medføre en alvorligt stigende trafikstøj, som også fremskrives i modellen i området. Trafikstøj kan betyde nedsat livskvalitet for borgerne i de påvirkede boliger og øge risikoen for bl.a. hjertekarsygdomme og tidlig død. Som en yderligere konsekvens påvirker den også værdien af ejendomme negativt.

Når hovedudfordringerne er identificeret, tager mere specifikke modeller over. Udfordringer med at afvikle stigende trafikmængder i kryds kan analyseres ved hjælp af et mikrosimuleringsværktøj. Til nærmere udredning af trafikstøj – både relateret til vej- og banetrafik – vil der kunne anvendes mere detaljerede modeller ift. den standard, der skal anvendes i Danmark. Derudover kan man også se nærmere på de økonomiske konsekvenser for ejendomsværdien, når boliger udsættes for øget støjbelastning.

Idet det er forholdsvis nemt at tilpasse modellen til andre kommuner og deres specifikke behov, er der principielt ingen begrænsninger i forhold til at anvende modellen bredt som et værktøj til at understøtte bæredygtig byudvikling i Danmark. Når modellen gør det muligt at fokusere indsatsen, vil den også bidrage til at reducere projekternes samlede omkostninger. At gøre udfordringer transparente allerede tidligt i processen støtter endvidere op om en mere målrettet interessentinddragelse.