Mød estedet fo r geog rafi s k i n for mat i on • J an u ar 2020 • N r. 2 1 0
TEMA
Grunddataprogrammet
KORT NYT TEMANUMRE Grunddataprogrammet har afsluttet idriftsættelsen af grunddata på Datafordeleren og er gået i drift. Anvendere kan derfor frit hente og kombinere forbedrede og mere sammenhængende grunddata fra Datafordeleren. Dette kan man læse mere om på DIGST‘s hjemmeside, men også i nærværende medlemsblad. For i dette årets første nummer af GEOFORUM konkluderer vi på det nu gennemførte Grunddataprogram og ser nærmere på, hvad vi nu er i stand til i forhold til programmets opstart. I første halvår af 2020 følger temaudgivelser om Smart City, beredskab, geodata i lovgivningen og ejendomsvurdering. Hvis man som læser sidder derude og har en god idé til et emne, vi endnu ikke har berørt, og måske endda har lyst til at bidrage med en artikel, så send en mail til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.
GODT NYTÅR!
STILLINGSOPSLAG, DER BRINGES PÅ WWW.GEOFORUM. DK, BLIVER RENT FAKTISK SET En aktiv stillingsannonce kommer nemlig ud med Geoforums nyhedsbrev og bliver dermed set af mere end 1300 medlemmer, forankrede i vidt forskellige hjørner af geodatabranchen. Derudover bliver Geoforums side ofte opdateret på Googles søgetjeneste, og din annonce på: www.geoforum.dk når derfor hurtigt ud til interesserede jobsøgere.
Farvel til 2019 og goddag til 2020. Vi glæder os til igen i år at lave ti numre af GEOFORUM med nyheder, reportager og interviews om tendenserne, udviklingen, det store og det skæve, både hjemmefra og fra verden omkring os. Med andre ord alt det, der sker i og omkring Geoforum og geodata-branchen. Vi vil som altid gerne høre, hvis du har en nyhed, god idé eller nogle erfaringer, du gerne vil dele. Geoforum skyder det nye år ind med hele tre spændende nytårskure fordelt rundt om i landet - og du er inviteret med som deltager. I København kan du komme med dit Geoforum-netværk på en sjov og anderledes byjagt i Københavns centrum. I Odense skal vi høre om Indendørs geografi og i Aarhus kommer det til at omhandle Visualisering. Nytårskurene bliver rundet af med bespisning og socialt netværk og afholdes de sidste tre torsdage i januar. Læs mere om tid og sted, samt program for nytårskurene på: www.geoforum.dk/kalender
GEOFORUM ISSN 1602-4435 Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information.
Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75 geoforum@geoforum.dk www.geoforum.dk
Redaktør og grafiker Mette Borg mbo@geoforum.dk Trykkeri KLS Grafisk Hus A/S Oplag: 1.400
ER DU FLYTTET ELLER HAR DU SKIFTET JOB? Vi har stærkt brug for at have en korrekt medlemsfortegnelse. Derfor vil vi opfordre dig til som medlem af Geoforum at give besked til os på geoforum@geoforum.dk om enhver adresseændring eller ændring i e-mailadresse. Kun derved sikrer du dig fortsat at modtage dette blad samt øvrige meddelelser rettidigt.
Forsideillustration Temanummer om Grunddata programmet
Kommende numre Deadline Nr. 211 10. jan. 2020 Nr. 212 3. feb. 2020 Nr. 213 13. mar. 2020 Nr. 214 14. apr. 2020
Annoncer i bladet Se annoncepriser på www.geoforum.dk/ annonce
Grunddataprogrammet er afsluttet – nu er det tid til at høste gevinsterne
LEDER
AF MADS BJØRNMØLDRUP, GEOFORUMS BESTYRELSE
I slutningen af november sidste år blev de sidste grunddatasæt – langt om længe – implementeret og idriftsat på Datafordeleren. Det markerer afslutningen af mere end syv års arbejde for mange hundrede mennesker, som har været helt eller delvist beskæftiget med at gennemføre Grunddataprogrammet. Som med mange andre fællesoffentlige digitaliseringsinitiativer har det har været komplekst og svært – og Grunddata programmet har også været ramt af en række forsinkelser undervejs. Nu er vi så kommet i mål og har fejret, at Datafordeleren er gået i drift. Offentlige myndigheder, forsyningsselskaber såvel som private virksomheder kan nu frit hente, kombinere og anvende grunddata fra Data fordeleren til glæde og gavn for det danske samfund.
at sætte fokus på, hvordan forsyningsselskaberne kan nyde gavn af grunddata i deres opgaveløsning. Mange af Geoforums virksomhedsmedlemmer er ligeledes i gang med at indarbejde Datafordelerens tjenester og grunddata i deres løsninger og ydelser.
Men det hårde arbejde er ikke slut. Nok er Datafor deleren kommet i luften, men den svære ibrugtag ning og transition fra eksisterende fagsystemer og registre venter forude. Det er der heldigvis en bred erkendelse af, og mange parter arbejder således allerede med at understøtte dette arbejde. Eksem pelvis har KL i efteråret 2019 opstartet projektet KIG (Kommunal Implementering af Grunddata), som bl.a. stiller en række værktøjer til rådighed for kommunerne, så de lettere kan komme i gang med at høste gevinsterne af Grunddataprogrammet. DANVA har tilsvarende i foråret 2019 udgivet et inspirationskatalog med titlen: ”De frie grunddata set fra et forsyningsperspektiv”. Dette har til formål
Som mange af os hørte fra hovedscenen på sidste års Kortdage i Øksnehallen, kan vi i geodatabran chen godt være stolte, da vores mangeårige arbejde med ejendomsdata, adressedata og geodata har været med til at lægge grundstenen for grunddataprogrammet. Lad os sammen for en kort stund standse op og se tilbage på de resultater, mange af os har bidraget til at skabe, og gøre vores til, at Geoforums medlemmer bidrager til, at 2020 bliver året, hvor de fællesoffentlige grunddata for alvor kommer ud at leve og skabe værdi. For os i geodatabranchen – og for resten af samfundet.
Kort Nyt
2
Grunddata i fremtiden
18
Leder
3
Videre med Datafordeleren
20
Grunddata i drift
4
Portræt af et Geoforum medlem
21
Sammenhængende grunddata giver muligheder
9
Mødekalenderen
22
Udpluk af arrangementer
23
Nyt fra virksomhederne
24
Frit tilgængeligt data er guleroden
12
Grunddata - et eksempel for fremtidens fællesoffentlige samarbejde
15
Vi ønsker fra bestyrelsens side med dette tema nummer at sætte fokus på grunddata og på, hvordan vi som branche kan udnytte potentialerne i anvendelsen af grunddata på tværs af offentlige myndigheder, forsyningsselskaber og private virksomheder. Danmark har nu fået fælles og autoritative grunddata med en højere kvalitet og sammenhæng, der giver grundlag for digitale løsninger, som kan medvirke til at skabe innovative og sammenhængende løsninger og, ikke mindst, øge tilliden til vores digitale løsninger.
God læselyst!
Grunddata i drift I tidligere tider bad man astrologer tyde, om stjernerne stod i en rigtig konstellation, før man begav sig i krig, giftede sig eller traf andre vidtrækkende beslutninger. Jeg tror ikke, Digitaliseringsstyrelsen omkring 2010 havde fat i astrologerne, da tankerne om grunddataprogrammet blev udtænkt, men billedet af den rette konstellation af stjerner illustrerer ganske godt, hvordan en række forudsætninger for programmet var til stede på netop dette tidspunkt og muliggjorde, at det kunne virkeliggøres.
AF LEIF HERNØ, SDFE
På vej mod et grunddataprogram For det første havde nogle visionære personer ud fra deres arbejde med offentlige data tænkt tanker om, hvad standardisering af data kunne betyde ikke bare for en sammenhængende offentlig administration, men også for virksomheder og enkeltpersoner. Det gjaldt for eksempel på adresse og ejendomsområdet, hvor forskelle mellem registrene gjorde det svært at kombinere data. Ofte indeholdt registrene oplysninger om det samme dataobjekt, for eksempel en ejendom, en bygning eller en adresse. I bedste fald var oplys ningerne redundante, men mere sandsynligt var det, at de var forskellige. I sådanne tilfælde måtte anvenderne bruge tid på at undersøge hvilket register, om noget, der indeholdt den korrekte information. Målet var at skabe orden og sammenhæng på tværs af registrene gennem sikringen af, at en given information kun fandtes i ét register og var unik og opdateret. En anden vision bestod i overbevisningen om den samfundsmæssige værdi af frie, det vil sige gratis grunddata. Grunddata var på daværende tidspunkt generelt betalingsbelagt. For anven derne havde det som konsekvens, at det at hente grunddata var omkostningstungt og i praksis forhindrende for deres brug. Ved at frisætte de offentlige grunddata ville man kunne
4
GEOFOR U M • JA N U A R 2020
lukke op for deres informationsmæssige poten tiale og give mulighed for at anvende dem på nye måder. Det var vurderingen, at det sam fundsøkonomiske udbytte i betydelig grad ville kompensere for den indtægt, man mistede, når data blev gjort gratis. I digitaliseringsbestræbelserne mellem 2000 og 2010 havde stat og kommuner arbejdet med strategier for standardisering af kommunikation og dataudveksling mellem offentlige systemer. Som eksempel kan nævnes de stort anlagte FESDstrategier, der skulle sikre sammenhængen mellem sags og dokumenthåndteringssystemer >>
I dette GEOFORUM-temanummer om grunddata har vi samlet en række artikler, der belyser grunddataprogrammet og Datafordeleren fra forskellige vinkler: fra registrene, der leverer data, til anvenderne, der skal kobles på Datafordeleren, fra grunddataprogrammet som fællesoffentlig samarbejdsmodel til grunddataprogrammet i international kontekst. Vi ser på forhistorien, som i denne artikel, og på fremtiden, som vi skal forholde os til. God læsning!
IT TIL BY OG LAND IT-understøttelse til planlægning, udvikling og vedligeholdelse af vores fysiske miljø Software by Sweco
Sweco ønsker Godt Nytår! Vi ønsker alle et rigtig godt nytår og ser frem til et spændende 2020. I 2020 glæder vi os til følgende arrangementer, som vi allerede har klar på programmet: 29.-30. april TECH2020 i Vingsted 1. maj 5.-6. maj 13. maj
FME World Tour, Utrecht FME World Tour, Stockholm FME World Tour, Oslo
Vi planlægger endvidere at holde kurser og workshops vedrørende vores produkter, så hold dig orienteret via vores hjemmeside. For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Mik Wulff Thomsen mikwulff.thomsen@sweco.dk
Læs mere på www.sweco.dk
G E OFORUM • JANUAR 2020
5
og understøtte det digitale samarbejde i forvalt ningerne (FESD = Fællesoffentlig Elektronisk Sags og Dokumenthåndtering). Erfaringerne herfra i sammenhæng med ønsket om en sammenhængende datamodel for grunddata førte til tanken om en fælles infrastruktur til datadistribution. En samlet distribution ville ikke blot bidrage til standardiserede og konsistente data, der ville kunne kombineres effektivt og hurtigt. Distribution gennem en fælles infrastruktur ville også løse det problem, dataanvenderne hidtil havde mødt, når de skulle anvende offentlige data, nemlig, at det at hente data krævede opslag i flere registre hos forskellige myndigheder, der hver især skulle give tilladelse til adgang. Typisk havde hvert register også sin egen sikkerhedsløsning og skulle kaldes på en unik måde. Mindst to yderligere forhold medvirkede til, at idéen om en ny fælles infrastrukturløsning til datadistribution lå inden for mulig rækkevidde: For det første stod en del af de eksisterende løsninger til distribution af grunddata alligevel for at skulle moderniseres eller ligefrem udskiftes. Derfor gav det mening at bygge en ny samlet distributionsinfrastruktur fremfor at bygge nye standalonesystemer. For det andet var Internet i 2010 modnet så meget, at det gav mening at basere en distributionsløsning på nettets stan darder fremfor at udvikle egne proprietære, som det for eksempel havde været tilfældet i sammen hæng med FESDstrategierne. Når stjernerne omkring 2010 stod rigtigt for grunddataprogrammet, som jeg skrev indlednings vist, så skyldtes det, at visionerne var på plads, den offentlige digitalisering modnet i tilstrækkelig grad, teknologien lå umiddelbart for hånden og ikke mindst: at business casen var positiv. Grunddata i brug I dag – ni år senere – er grunddataprogrammet gennemført i et enestående samarbejde mellem kommuner, regioner og stat og i et intensivt tværgående arbejde blandt flere hundrede medarbejdere i ministerier og styrelser, i kom muner, i registre, hos ITleverandører og i anvendergrupper. Hvad er så blevet opnået? Frikøbet af data var programmets første milepæl. Det trådte i kraft 1. januar 2013 og betød, at alle – myndigheder, virksomheder og private – fra den dag grundlæggende kunne hente og anvende grunddata gratis.
6
Digitaliseringsstyrelsen har udarbejdet og forvaltet en datamodel for programmets data, som regi strene er forpligtet til at følge. Modellen sikrer sammenhæng på tværs af registrene bl.a. derved, at en given information kun findes i ét register. Dette har krævet en betydelig remodellering af data og i en række tilfælde også overflytning af data fra et register til et andet. Det positive resultat er den datamæssige entydig hed. For eksempel registrerer og vedligeholder CPR alene personoplysninger. Veje og adresser findes i adresseregistret, DAR, og skal CPR bruge en adresse, henter CPR den dér. Matriklen indeholder oplys ninger om matrikler og ejendomme og BBR om bygninger. Har Matriklen eller BBR brug for ejer oplysninger eller data om beliggenhed, så hentes informationerne i de nye specialregistre, Ejerforteg nelsen og Ejendomsbeliggenhedsregistret. Ejer fortegnelsen på sin side henter stamoplysninger på ejere ved at slå op i CPR for personers vedkom mende og i CVR for virksomheders vedkommende. Gennem sikringen af, at data kun findes ét sted, er data som standard autoritative, fordi de hentes direkte ved kilden. Information om en given person, virksomhed, ejendom, bygning eller et stednavn vil – uanset, om den fremkommer i opslag til forskellige registre – altid være den samme, fordi informationen kun ligger ét sted, hvorfra den i alle tilfælde hentes. Visionen om den fælles infrastruktur til ensartet distribution af grunddata er blevet virkeliggjort gennem Datafordeleren, der i dag er i fuld drift med data fra en lang række registre. Det gælder CVR og CPR; adresseregistrene: DAGI, Danske Stednavne og DAR; ejendomsregistrene: Matriklen, Ejendomsbeliggenhed, Ejendomsvurderingen, Ejerfortegnelsen og BBR, samt derudover GeoDanmark, Skærmkortet og øvrige geodata. Datafordeleren blev i oktober måned 2019 opdateret knap 390.000 gange, udsendte 210.000 hændelser og besvarede over 37,3 millioner servicekald. Om et år, når alle data er implemen teret og anvenderne har taget Datafordeleren fuldt i brug, forventes Datafordeleren månedligt at skulle besvare mere end 1 mia. servicekald. Grunddata? Helt enkelt? Nej, enkelt har grunddataprogrammet ikke været. Det vidner både implementeringstiden og antallet af anvendte ressourcer om. Det har været svært at ombryde den eksisterende registerstruktur og modellere en sammenhængende datastruktur på >>
GEOFOR U M • JA N U A R 2020
Geo
Dansk Esri Konference 2020 WHAT’S NEXT 12. - 13. maj i Kolding
Kom med til forårets største GIS-konference Geoinfo byder velkommen til to spændende dage, hvor mere end 200 ArcGIS-enthusiaster fra Danmark, Grønland og Færøerne mødes og får seneste nyt om ArcGIS-platformen, viser de skarpeste GIS-projekter, netværker og deler erfaringer. Denne gang slår vi dørene op på Hotel Comwell i Kolding. Igen i år ser vi frem til et spændende program med masser af snak om teknologi og brugerhistorier. Eksperter fra Esri og fra Geoinfo stiller deres viden til rådighed. Du vil også få mulighed for at drøfte udfordringer og tendenser – og få inspiration til egne projekter. Deltager du i konferencen, er du sikker på at komme hjem med masser af nye ideer, viden og et udbygget netværk.
Vis dine projekter
Download Geoinfo’s Event App
Har du lavet et spændende projekt som du gerne vil dele med dine kolleger i GIS-verdenen, så indsend dit abstract allerede nu - og få 1.000 kr. i rabat.
I appen kan du:
Bliv udstiller og få eksponering med • • • • • •
En stand på konferencen Taletid på plenary, i ét af de fire spor, eller i ‘Lyntalen’ Annonce i vores magasin ‘GIS i Aktion’ Profilering overfor nogle af Danmarks dygtigste GIS-professionelle Profilering og involvering af deltagere i ‘Udstillerquizzen’ Profilering i konference-appen.
• • • • • • • • • •
Se program og alle oplæg Læse om oplægsholdere Planlægge dit eget program Deltage i konkurrencer Lave aftaler med udstillere Booke møder med eksperter Få praktisk information Netværke direkte Deltage i paneldebatter Evaluere konferencen løbende.
Download appen i App Store og Google Play.
Læs mere på www.geoinfo.dk. Vi glæder os til at se dig i Kolding.
G E OFORUM • JANUAR 2020
Geoforum januar_Geoinfo2.indd 1
7
06-12-2019 12:36:23
Delprogrammer iværksat Grunddataprogrammet afsluttet
Aftalegrundlag på plads
2009
2010
2011
Vision om Grunddata
2012
2013
2014
2015
Frikøb af data
tværs af grunddata. Det har også i flere tilfælde været svært helt skarpt at definere de specialise rede registres forretning, hvilket har ført til behov for rekonfiguration af data og tjenester på dele af programmet, som egentlig blev anset som færdig gjorte. Det har derudover været en udfordring at skabe sammenhæng, fordi Datafordeleren og registrene var under udvikling samtidig. Også dette har ført til ekstra iterationer i arbejdet. Endelig har det været en kompleks opgave at sikre en imple mentering, der ikke forstyrrede eksisterende løsningers løbende drift. Problemerne er generelt blevet håndteret, hvilket udviklingen i anvendelsen af Datafordeleren vidner om, men samtidig med konstateringen af dette bør man ikke være blind for, at nye udfor dringer venter på at blive løst – også på en forholdsvis kort bane. ITverdenen ændrer sig hurtigt og med den registrenes – og anvendernes – forretningsbehov.
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Første grunddata på datafordeleren
Datafordeleren som central distributionskanal i infrastrukturen skal i nødvendigt og muligt omfang følge udviklingen og imødekomme behovet. Ændringer tager tid og er komplekse at gennemføre, da registrene gennem den fælles datamodel og integrationen via Datafordeleren er tæt koblede. Grunddataprogrammet er ikke blot et data, men også et forretningsforandringsprojekt. For registrene indebærer det blandt andet behovet for nye måder at samarbejde på, forandrede beslutningsprocesser, ændret ansvar og stor gensidig afhængighed. For anvenderne betyder det, at data skal hentes på en ændret måde, og at de i forhold til format også kan se anderledes ud, end man som bruger er vant til. Grunddata programmets endelige succes betinges derfor ikke alene af opfyldelsen af programmets motto: ”Gode grunddata til alle”, men også af omstil lingsparatheden hos programmets mange interessenter.
Vær med til at gøre Geoforum endnu mere relevant, inspirerende og lærerigt Går du med en spændende idé til en artikel til næste nummer af Geoforum, så skriv til os på sekretariatet. Vi vil meget gerne have dine input, enten som en artikel eller som en idé, vi på redaktionen kan arbejde videre med.
Geoforum udkommer i begyndelsen af måneden, ti gange om året. Du kan gå i arkivet her www.geoforum.dk/ GEOFORUM og læse mere om Geoforum, ellers er du altid velkommen til at ringe eller skrive til sekretariatet: geoforum@geoforum.dk. Vi glæder os til at høre fra dig!
8
G EO F O RU M • J AN U AR 2 0 2 0
Sammenhængende grunddata giver muligheder Efter års intensivt og kompliceret arbejde er alle grunddataregistre etableret på Datafordeleren i et sammenhængende system, hvor registrene fungerer som et samlet hele. Registrene på tværs af områderne for person-, virksomheds-, ejendoms-, adresse- og geodata hænger sammen i en samlet datamodel. Opdateringer sker i sammenhængende processer, hvor data – og dermed arbejde – genbruges. Anvenderne mødes derfor også af et samlet hele med entydighed og sammenhængende registrering på tværs af domæner.
AF PETER KNUDSEN, SDFE
Sammenhængende opdateringsprocesser Med grunddata er den hidtidige silotankegang nedbrudt og nye processer er indført med henblik på at fange data ved kilden så tidligt som muligt. Integrationen mellem de enkelte registres opdate ringsprocesser er etableret ved hjælp af direkte registertilregisterkoblinger og ved, at registre lytter til hinandens opdateringer gennem hæn delser fra Datafordeleren – og på den baggrund opdateres eget kilderegister. Der er adskillige koblinger i opdateringsproces serne, herunder for eksempel: • Adresseregisteret opdateres automatisk ved anvendelse af hændelser fra Datafordeleren, når der sker ændringer i DAGI (Danmarks Administrative Geografiske Inddeling) • BBR opdateres som en integreret del af ejendomsdannelsesprocessen – både ved anvendelse af hændelser og ved register tilregi sterkobling • Ejendomsbeliggenhedsregisteret opdateres automatisk, når BBR, DAR og Matriklen opda teres ved at lytte på hændelser fra de andre registre • Ejerfortegnelsen opdateres gennem tinglys ningsbeskeder, men også automatisk ved at lytte på hændelser fra CPR, CVR og DAR, samt ved direkte integration mod Matriklen
De sammenhængende opdateringsprocesser skaber sammenhængende grunddata tidligt i forløbet. Det sker allerede fra, at en ejendom er foreløbig, hvor ejendommen identificeres entydigt og stabilt gennem BFEnummeret. Dette giver gode muligheder for, at anvendere kan koble forandringerne til egne processer, og lade disse forløbe i sammenhæng med opdateringsproces serne i grunddataregistrene. Ud over fordelene for anvenderene skaber de sammenhængende opdateringsprocesser også gevinster for det offentliges registrering af grund data. Gevinsterne giver sig udslag i både sparede omkostninger og bedre kvalitet i sagsbehand lingen. For eksempel genbruges den praktiserende landinspektørs arbejde ved præsentationen af den matrikulære sag i den kommunale sagsbehandling. Dette sparer tid og skaber et bedre grundlag for den kommunale sagsbehandling, hvilket i sidste ende giver en højere kvalitet. Sammenhængende grunddata Grunddata stilles til rådighed på Datafordeleren i en sammenhængende datamodel. Grunddata modellen kan tilgås online på data.gov.dk, hvormed anvenderne får en let adgang til at danne sig et overblik og en præcis viden om indhold og rela tioner på tværs af alle grunddataregistre. >>
G E OFORUM • JANUAR 2020
9
Illustration af de samarbejdende grunddataregistre i en sammenhængende datamodel og med sammenhængende opdateringsprocesser.
Mulighederne ved grunddata Med frie grunddata stillet til rådighed i en sam menhængende datamodel på Datafordeleren er det muligt at arbejde med data på nye måder, som ikke tidligere var tilgængelige.
Den fælles datamodel er baseret på fælles model regler og gør det lettere for anvendere at tilpasse ITsystemer og lave fore spørgsler på tværs af grund data. Barrieren for anvendelse er dermed sænket, og omkostningerne forbundet med anvendelse er fulgt med ned. Anvendere med teknisk viden, som interesserer sig for de mange muligheder, som sammenhæn gende grunddata giver, kan orientere sig i grund datamodellen og i den registerspecifikke doku mentation på datafordeler.dk. Her er mulighed for at fordybe sig i de enkelte registres objekter, attributter og relationer til andre registre, samt mere forretningsmæssige beskrivelser af historik modeller og andet. Modelreglerne har sikret, at grunddata er model leret ensartet, veldokumenteret og har en kvalitet og struktur, som gør, at sammenstilling på tværs af registre er let tilgængelig. Data bliver konkret stillet til rådighed som services, hændelser og filudtræk i blandt andet formaterne: JSON, XML og GML, samt i de gængse OGCstandarder: WMS, WMTS og WFS for geodata, hvilket gør datamo dellen operationel for systemudviklere. Modelreglerne har stillet krav til en række gene relle egenskaber for alle grunddata, herunder unik identifikation, dobbelthistorik og struktur.
10
GEOFOR U M • JA N U A R 2020
Med registreringen af foreløbige objekter, den entydige identifikation og udstillingen af hændel ser, samt muligheden for deltafiludtræk, så er der mulighed for, at forsyningssektoren, den kom munale forvaltning, finanssektoren og en lang række andre forretningsområder kan lytte efter opdateringer og automatisere egne sagsgange i forlængelse heraf. Finanssektoren kan gennem hændelser eller deltaopdateringer fange, når en foreløbig ejen dom bliver registreret endeligt, og lade dette igangsætte afslutningen af sagsgangen ved finansiering. Tilsvarende kan kommunen i forbin delse med byggesagsbehandlingen fange, når en foreløbig ejendom bliver registreret endeligt og lade dette igangsætte afslutningen af bygge sagsbehandlingen. Der kan kobles op på hændel ser knyttet til opdateringer af andre grunddata registre, og egne forretningsprocesser kan knyttes an til den løbende opdatering af person, virksom heds og ejerskabsdata. Med grunddata stillet til rådighed i sammenhæng er der en let tilgængelig mulighed for at se på tværs af grunddataregistre. Dette kan for eksem pel være i forbindelse med simple opslag og mere avancerede analyser. Der er også let adgang til alle relevante data om ejendomme på tværs af de mange registre på området. Mere avanceret anvendelse af grunddata i analysesammenhænge er blevet lettere, da tilgængeligheden af data et sted i en sammenhængende datamodel er af væsentlig betydning for de muligheder, der gives – uden et behov for datavask og andre forarbejd ninger af data, som førhen har været nødvendige. Eksemplerne på analyser på tværs af person, virksomheds, ejendoms, adresse og geodata er >>
stort set ubegrænsede. Det betyder, at adgang til at gennemføre analyserne er blevet bedre. Samtidig gives der med dobbelthistorikken mulighed for at få besvaret en række avancerede spørgsmål om, hvordan data historisk har set ud. Dette er af væsentlig betydning i forbindelse med anvendelse af grunddata som beslutningsgrund lag i offentlig og privat sammenhæng. Det digitale byggeboom Frikøbet af geografiske data tilbage i 2013 har skabt dokumenterede gevinster i form af innova tive løsninger i det private og det offentlige. Tilgængeligheden af sammenhængende grund data forventes også at bidrage væsentligt til væksten i Danmark. Med frikøbet blev den økonomiske barriere sat ned. Med tilgængelig heden af sammenhængende grunddata på
Datafordeleren er den økonomiske barriere sat yderligere ned. Samtidig er den tekniske og organisatoriske barriere reduceret. Datafordeleren tilbyder en professionel distribution uden bruger betaling og alle grunddata kan tilgås ét sted på en sammenhængende og ensartet måde i et simplere organisatorisk setup. Grundlaget for et veritabelt digitalt byggeboom med nye innovative løsninger til gavn for samfun det er etableret. Det er nu op til anvenderne, deres rådgivere og leverandører at få skabt værdi af det grundlag, der er tilvejebragt. Datafordeler myndigheden (SDFE) og de enkelte registermyn digheder deltager gerne i samarbejder, der understøtter udviklingen af innovative løsninger baseret på de gode og sammenhængende grunddata.
DIGITALE VÆRKTØJER – i lokalplanlægningen Geoforum og Dansk Byplanlaboratorium holder digital værktøjsmesse den 27. februar i Bygningen i Vejle. Årets digitale værktøjsmesse sætter fokus på visualiseringsredskaber i kommunernes lokalplanlægning. Digital visualisering af de fremtidige fysiske forhold på en lokalitet kan være en god støtte – både i lokalplanlægningsprocessen, i høringsprocessen og i den efterfølgende bygningsdrift. I større offentlige og almene byggerier har det faktisk i mange år været et lovkrav at udarbejde en digital bygningsmodel. I den fagre, nye teknologiverden lurer der samtidigt en række farer for at drukne i data, i arbejdsmængder og i fejlinvesteringer. Hvilken type software skal vi egentlig investere i? Kan software tale sammen med vores eksisterende teknologiske løsninger? Og er vi så gearet til fremtiden? Hvilke risici og hvilke fordele giver teknologien og kan den frigøre tid til andre kerneopgaver? Hovedspørgsmålet til besvarelse ved den digitale værktøjsmesse er: Hvordan kan digitale visualiseringsværktøjer understøtte kommunernes lokalplanlægning? Flere danske kommuner har høstet projekterfaringer og et par af dem deler ud af de lærerige eksempler på værktøjsmessen. Samtidig bliver vi præsenteret for et samlet overblik over konsulentfirmaernes løsninger – og får inspiration fra Arkitektskolens forskning og spilverdenen. Kom og bliv klogere på værktøjsmessen, der – ligesom i 2018 – udbydes i samarbejde mellem Geoforum og Dansk Byplanlaboratorium. Læs mere om værktøjsmessen, se programmet og tilmeld dig fra: www.geoforum.dk/byplan.
G E OFORUM • JANUAR 2020
11
Frit tilgængelige data er guleroden Data flyder nu frit fra Datafordeleren. Det er en kæmpe fordel for forvaltningen i stat og kommuner, deres leverandører og andre private virksomheder, at data kun skal hentes via én kanal. Det er også attraktivt, når Datafordeleren tilbyder abonnement på ”Hændelser” i datasættene. Selvom det kan være besværligt at sætte brugerstyringen op, så er de frie data i sig selv en gulerod for at sætte gang i omstillingen af processer og systemer til i fremtiden kun at hente grunddata fra en kilde, Datafordeleren.
AF MARTIN JENSEN, SDFE
I kontoret for Fællesoffentlig Datadistribution i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE), som har ansvaret for driften af Data fordeleren, taler vi dagligt med både nuværende og potentielle anvendere af data. Det er vigtigt at være i dialog med anvenderne af data for at hjælpe dem bedst muligt med at omstille sig til at hente data fra Datafordeleren. På vej til at flytte over på Datafordeleren Til denne artikel har vi blandt andre talt med Reno Lindberg, GISkoordinator i Silkeborg Kommune, der er Danmarks 10. største kommune med godt 93.000 indbyggere. I Teknik & Miljø har kommunen egne databaser, hvor datagrundlaget bliver anvendt direkte i en række services til både forvaltning, borgere og virksomheder. Men data bliver også sammenstillet fra flere kilder for eksempel til statistisk brug eller anden intern sagsbehandling. ”Silkeborg er lidt anderledes end de fleste kommu ner, fordi vi har en central enhed i Teknik & Miljø, der varetager geodata og digitalisering. Den har man bevaret. I den enhed varetager vi alt vedlige hold af data, henter al data, sammenfletter og skaber værdi med data. Så vi har været nogle få mennesker, der skulle sætte os ned og opdatere scripts til Datafordeleren”, fortæller Reno Lindberg.
12
GEOFOR U M • JA N U A R 2020
Han fortsætter: ”Vi har nok flyttet 80 procent af vores eget brug over på Datafordeleren. Vi er på nippet til at få Hændelser i drift. En af grundene til, at mange er tilbageholdende, er nok, at man ikke har kunnet stole på, at Datafordelerens udrulningsplaner holdt. Der er også nogle kommuner, som har problemer med systemer, der ikke spiller sammen med Datafordelerens teknik. Med Hændelser kan jeg bede om at få besked, når der er ændringer på mit område, for eksempel bygninger i Silkeborg. Hvis jeg i stedet for at tage 40.000 bygninger ned kun tager de 100, der er ændret siden sidst, vil det være meget smartere. Det sidder vi og udvikler på lige nu. Indtil Datafordeleren bliver i stand til det, bruger vi databrokere, som har databaser, hvor de udstiller og værdiforøger data ved at sammenkoble kilder og tabeller, fx med Bygnings og Boligregisteret (BBR). Det er en vigtig kommunal forretning, som alle kommuner har brug for. Desuden bruger vi webkort. Der er et datamodul, der klarer 1.400 temaer for os. De er på vej til at flytte over på Datafordeleren, men er ikke helt i mål. Det er helt centralt, at vi har opdaterede data og kan hente dem et stabilt sted. Det er helt sikkert >>
Jeg vil dog gerne tilføje, at der er og har været et rigtigt godt samarbejde mellem parterne, herun der en fælles forståelse for hinandens behov, og en reel vilje til at få løst de fejl og udeståender, der måtte være. Det sætter jeg stor pris på. Der kommer masser af hændelser igennem, men vi – og ikke mindst kommunerne – opdager udfordringer med data, som vi tilgår via Data fordeleren. Det bliver der stadig brugt kræfter på at få løst og tilrettet hos alle parter.
Reno Lindberg, GIS-koordinator i Silkeborg Kommune.
en fordel, at man har samlet data og udstiller dem ét sted. Det koster os ressourcer at flytte. Til gengæld skulle det gerne give os en mere stabil drift og færre fejl, men lige nu ser vi kun omkost ningerne.
Det er en fordel, at vi nu kan hente gratis data fra CVR til serviceplatformen til brug for anvenderne. I forhold til ESR, BBR og DAR bidrager data fra Datafordeleren også til den kommunale brug. Det er for tidligt at vurdere andre fordele ud over, at der i forbindelse med implementering af de nye registre er blevet vasket data og derved ryddet ud i fejlbehæftede data. Datakvaliteten er derfor blevet bedre.”
Vi hjælper hinanden på tværs af kommunerne med løsninger. I Region Midtjylland holder vi ”Stjælfranaboen”arrangementer. Det sparer os mange ressourcer.” Fordel med gratis data Vi har også talt med Kasper Appel Pedersen, som er projektleder i KOMBIT, kommunernes ITfællesskab med ca. 200 ansatte. KOMBIT driver Serviceplatformen, der er en integrations platform, som udstiller ofte anvendte data til kommunerne. Kasper fortæller, at KOMBIT ikke har oprettet et særskilt projekt om Datafordeleren, men i stedet har taget opgaverne ind i de relevante projekter. ”Vi henter data fra Datafordeleren på fuld kraft, men vi vil givet hente flere i fremtiden. Vi har gode erfaringer med Datafordeleren, men vi har også været igennem mange test og implementerings forløb for at få opdateringen af Ejendomsstam registeret (ESR) til at hente data hændelsesbaseret fra Datafordeleren. En hændelse kan fx være et ejerskifte eller en adresseændring. Det har ikke været helt fantastisk og har varet meget længere end forventet. Det virker, som om der er nogle manuelle processer på Datafordeleren, som kan resultere i fejl og uhensigtsmæssigheder.
Kasper Appel Pedersen, projektleder i KOMBIT.
Små step mod nye løsninger ElseMarie Ulvsgaard er områdechef for Digitali sering i MØLBAK Landinspektører A/S i Roskilde. Firmaet har cirka 70 medarbejdere fordelt på seks kontorer. Virksomheden tilbyder blandt andet Viamapløsninger – der er skræddersyede kort, som er tilpasset brugernes behov. MØLBAK anvender stort set data fra alle registre på Datafordeleren undtagen CPR, hvor de kan få oplysningerne direkte fra kunden. ”Vi er i den spæde start. Data er der. Det er træk plastret. De er frit tilgængelige på Datafordeleren, og det er guleroden,” siger ElseMarie og fortsætter: >>
G E OFORUM • JANUAR 2020
13
Jesper fortæller, at arbejdet med Datafordeleren har krævet ændringer og tilpasning i Geodatastyrelsen:
Else-Marie Ulvsgaard, områdechef for Digitalisering i MØLBAK Landinspektører A/S Foto: Thomas Steen Sørensen, Colorrange
”Vi udvikler hele tiden nye ting. Datafordeleren indgår på linje med andre datakilder. Nu indarbej der vi ejendomsdata, adresser og geodata fra Datafordeleren i vores rapporter og i vores løsninger til kunderne. Kunden får de samme data som hidtil, men vi laver det på en smartere måde. Vi er ved at kigge på at implementere Datafordele ren i vores organisation. Vi indarbejder de nye løsninger fra Datafordeleren i små step og passer det ind i den almindelige forretning. For os er Datafordeleren bare ét ud af mange steder, vi henter data. Vi har ikke lukket for de gamle datakanaler, så i øjeblikket er data via Datafordeleren et supplement til den måde, vi altid har hentet data på.
”Vi har til dels lavet en ny organisering i styrelsen. Arbejdet med Datafordeleren er i al væsentlighed koncentreret i en systemgruppe under ejendoms området. Den opererer efter de samme ITILprincip per, som Datafordeleren gør. ITIL er en struktur, som beskriver de bedste fremgangsmåder for at levere kvalitetsservice inden for IT. Det gør det nemmere at forstå hinanden og organisere opgaver, når vi taler samme sprog. Grundlæggende virker den designede arkitektur, men opstartsperioden har været vanskelig primært på grund af den komplekse sammenhæng mellem grunddataregistrene. Her er Datafordeleren essentiel, fordi den binder registrene sammen. Det er her, at registrene udstiller og henter nødvendige informationer. Designet er medvirkende til, at vi har fået skabt en meget stor gensidig afhængighed. Det betyder helt lavpraktisk, at hvis der skal ændres noget i et register eller på Datafordeleren, så skal det koordineres med de nødvendige korresponderende registre. Det betyder, at parterne skal være dygtige til at koordi nere på tværs. Det betyder også, at fejl et sted i systemet påvirker et andet sted. >>
Det er for tidligt at vurdere omkostninger og gevinster. Data bidrager til, at vi kan lave de rapporter, vi gerne vil, og udstille de offentligt tilgængelige data. Fordelen er, at vi kun skal hente tingene ét sted. Når man først får det til at køre strømlinet, skulle det gerne gøre det lettere. Det håber vi da.” Datafordeleren kræver tilpasning Jesper Nørgaard Andersen er kontorchef i Geodatastyrelsen. Styrelsen har 120 medarbej dere, som står for ejendomsregistrering samt kortlægning af søterritorier. Styrelsen er ansvarlig for tre grunddataregistre: Matriklen, Ejendoms beliggenhed og Ejerfortegnelsen, som alle udstiller data på Datafordeleren. Geodatastyrelsen har en central rolle i forhold til Datafordeleren, fordi styrelsen både er data myndighed for registre med grunddata og anven der grunddata fra andre datamyndigheder til at berige deres egne datasæt. F.eks. leverer Danmarks Adresseregister fra SDFE data om adresser til registrene med ejendomsdata.
14
GEOFOR U M • JA N U A R 2020
Jesper Nørgaard Andersen, kontorchef i Geodatastyrelsen.
Vi er dybt afhængige af, at Datafordeleren kører. Heldigvis er driften ved at være stabiliseret, og de centrale tjenester fungerer. Udfordringerne opstår, når der skal laves rettelser eller juste ringer, hvor der er risiko for manglende fremdrift på grund af de komplekse sammenhænge. Vores største udfordring i øjeblikket er governance – at få drøftet og taget beslutninger på tværs til fælles bedste. Men jeg tror, det er et spørgsmål om at få lært den nye måde at samarbejde på. Vi tager Datafordeleren i brug i den takt, tjenester bliver tilgængelige. Det vil jeg anbefale alle at gøre. Vi har intentioner om at bruge Datafordeleren mere i takt med, at tjenesterne med de frie data kommer i drift.” Meget at lære – men det virker Alle fire repræsentanter for anvendere af grund data har i samtalerne forud for denne artikel
nævnt, at det er nye tider. Der er stadig masser af både processer og teknik, som skal på plads, før gevinsterne ved at hente grunddata fra Data fordeleren for alvor begynder at vise sig. Specielt peger de på, at det er vigtigt med en velfungerende support, når teknikken driller, eller hvis processen med at oprette brugere og abonnementer er for bøvlet i en opstartsfase. Som Reno Lindberg, Silkeborg Kommune, siger afslutningsvist: ”Der er mange ting, man skal lære. Man bliver ikke holdt i hånden. Det er svært at gennemskue logikken. De har i hvert fald tænkt anderledes, end vi gør i kommunerne. Når man så har fundet logikken, fungerer det meget godt. Stabiliteten er god og hurtig. Download performer fint. Datafordeleren opfylder vores vision om at hente data så få steder som muligt”.
Grunddata – et eksempel for fremtidens fællesoffentlige samarbejde Implementeringsaktiviteterne i grunddataprogrammet og Datafordeleren må betragtes som den største fællesoffentlige digitale sammenhængsreform nogensinde. Arbejdet har været omfattende med en meget høj grad af både forretningsmæssig og teknisk k ompleksitet. Det er helt overordnet lykkedes på grund af et stærkt samarbejde på tværs af kommuner, regioner, stat og private leverandører. AF CÆCILIE ELLE OG PETER KNUDSEN, SDFE
I nærværende artikel vil vi fokusere på læringen fra implementeringsarbejdet og den vedtagne governance for grunddata i drift – til inspiration for andre fællesoffentlige samarbejder og det videre samarbejde om grunddata i drift. Etableringen af aftalegrundlaget Idéerne bag grunddataprogrammet er interna tionalt forankrede i bl.a. INSPIRE-samarbejdet. Flere andre nationer har arbejdet og arbejder fortsat i samme retning. Da grunddataprogram met startede op tog de centrale parter på studie tur til Holland, da Holland i mange år havde
arbejdet med etableringen af grundlaget for et hollandsk grunddataprogram. Mindre end et år efter, at den danske delegation havde været på besøg i Holland, var der i 2013 etableret et aftalegrundlag mellem kommuner, regioner og stat i Danmark. Set med hollandske øjne var det ganske imponerende, hvorfor to hollandske forskere tog på besøg i Danmark og undersøgte, hvordan man i Danmark på så for holdsvis kort tid var lykkedes med at etablere et aftalegrundlag, se figur 1. De fandt frem til at følgende elementer havde spillet en afgørende rolle: >>
G E OFORUM • JANUAR 2020
15
Implementeringsarbejdet Med etableringen af aftalegrundlaget og indgåelsen af den politiske aftale mellem kommunerne og staten i første omgang og senere hen regionerne, kunne det faktiske implementeringsarbejde gå i gang.
De hollandske forskeres rapport fra 2013: ’The Danish Dash – A short story unravelling the Danish magic of shaping a System of Key Registers in less than nine months’ (kan findes online)
• Modenheden af de enkelte danske grund dataregistre var høj – både teknologisk og strategisk • Finansministeriets og Digitaliseringsstyrelsens centrale rolle med ansvar for både finansiering og den overordnede politikdannelse • Centraladministrationens funktion med fokus på det overordnede fælles samfundsformål, den flade organisering og konsensuskulturen • Den danske model med årlige finanslovsfor- handlinger på tværs af stat og med kommuner og regioner • Tidlig etablering af fælles vision • Fælles formulering af en målarkitektur inden for hvert domæne med inddragelse af alle interessenter • Etablering af business case blandt beslutnings- tagere med konservative estimater og dermed incitament til at realisere yderligere gevinster samt forhandle og indgå aftaler på politisk niveau på tværs af stat, regioner og kommuner • Etableringen af en effektiv og stærk governance med forankring på direktionsniveau i grund databestyrelsen og ansvarliggørelse for imple- menteringsaktiviteter i fagministerierne gennem styregrupper for de enkelte delpro- grammer • Den overordnede ledelse med fokus på tillid og det udprægede tillidsfulde samarbejde på tværs af aktørerne
16
GEOFOR U M • JA N U A R 2020
Arbejdet viste sig at være meget mere kompliceret end oprindeligt antaget. Det tog dermed også flere år end oprindeligt forventet. Det helt centrale spørgsmål er dermed hvad, der i sidste ende sikrede, at programmet blev færdigimplementeret på trods af de store udfordringer. Med udgangspunkt i SDFE’s centrale rolle i implementeringsaktiviteterne er her et par bud på, hvorfor programmet lykkedes: • Den fælles vision og det fælles grundlag med en målarkitektur gav et solidt fundament og sikrede retningen og fremdriften gennem de udfor dringer, der opstod • Det lykkedes på tværs af alle parter at gå efter bolden og søge konsensus og respektere hinandens interesser på tværs af stat og kommune • Der var under hele implementeringsarbejdet en kritisk masse af centrale personer, der loyalt holdt fast og fulgte implementeringsarbejdet til dørs • Samarbejdet mellem de private leverandører tog udgangspunkt i at ville løse den fælles opgave (i modsætning til at pleje mere kortsig tede snævre leverandørinteresser) • Arbejdet var forankret på øverste direktions niveau, hvor der var en fælles hensigtserklæring om at løse de tekniske og faglige problemer først og afklare mere politiske og aftalemæssige forhold senere Der var naturligvis udfordringer undervejs. Helt overordnet var den store kompleksitet og samtidig hed kilde til mange af problemstillingerne. Det kan diskuteres, om det kunne have været anderledes, men det ændrer ikke ved, at omfanget og komplek siteten i sig selv var programmets akilleshæl. På trods af, at der var afsat betydelige midler til detail planlægningen og fastlæggelse af mere detaljerede fælles rammer, så opstod en del af udfordringerne også, fordi der ikke havde været afsat tilstrækkelige midler og tid til arbejdet. Grunddataprogrammet evalueres i fjerde kvartal 2019 af PA Consulting. Evalueringen vil blive offent liggjort i løbet af 1. kvartal 2020. Grunddata i drift Efter implementeringsarbejdet var afsluttet skulle der etableres en blivende organisering omkring >>
grunddata i drift. I denne proces har det været vigtigt at trække på erfaringerne fra implemente ringen for at sikre, at det gode fællesoffentlige samarbejde videreføres.
sætte i drift. Derfor vil erfaringerne, der er gjort indtil videre, bruges til løbende at tilpasse drifts organisationen, så udfordringer med driften bedst muligt kan håndteres mellem parterne.
Governance for grunddata i drift er opdelt i to sammenhængende organisationer: Grunddata organisationen og driftsorganisationen. Grund dataorganisationen styres af Digitaliseringsstyrelsen og skal sikre den overordnede koordinering og videreudvikling af grunddata. Driftsorganisationen styres af SDFE og har ansvaret for en sikker og stabil drift af Datafordeleren samt den varige koordination på tværs af registre og anvendere. Dette med henblik på at vedlige holde og videreudvikle Datafordeleren med de grunddataregistre, der er implementeret. Der er derfor tæt samarbej de mellem de to styrelser for at sikre en sammenhæn gende governance organisationerne imellem.
De væsentligste læringer Med udgangspunkt i erfaringerne fra implemente ring af grunddataprogrammet og fra governance for grunddata i drift er der et par centrale lærings punkter for kommende tværoffentlige samarbej der, herunder også det videre arbejde med grunddata:
Den forretnings mæssige og tekniske kompleksitet, der har været i programmet, findes fortsat i drift, da der er skabt mange sammen hænge mellem registrene, både ved koblinger direkte mellem registre og ved kobling henover Datafordeleren. Det stiller store krav til den governance og de processer, der bygges op om driftsorganisationen. Det har derfor været vigtigt at sikre den rette repræsentation af Datafordelerens centrale interessenter i de enkelte fora i organisationen. Der er derfor etableret fora i driftsorganisationen, så både anvendere, registre og de komplekse sammen hænge kan håndteres i en beslutningsdygtig organisation. Overgangen fra implementeringsorganisation til driftsorganisation har ikke været helt let særligt, fordi grunddataprogrammet løbende er blevet implementeret. Det har også været nødvendigt at have resterende implementeringsaktiviteter kørende parallelt med drift. Samtidig er der fortsat et ønske om og en vilje til hos alle parter at få grunddataprogrammets vision og formål til at fort
Forankring hos topledelsen har været afgørende under implementerin gen. Det er derfor prioriteret i den blivende governance for grunddata i drift. Inddragelse af alle aktører har været afgørende under implementeringen og afspejler sig i den blivende driftsorganisation med etableringen af Anvenderforum, Registerforum og Referencegruppen. Governance for grunddata i drift: Grunddataorganisationen og driftsorganisationen
Respektér kompleksiteten! Med Arkitekturforum er det søgt at fastholde de elementer, der i implementeringen fungerede til håndtering af kompleksiteten i driften omkring grunddata. Dette afspejles også i SDFEs rolle i den vedvarende koordination på tværs af grunddata registre på Datafordeleren. Etablér fælles rammer. Det viste sig i implemente ringsarbejdet at være afgørende, at der var fælles rammer, som implementeringen af de enkelte registre indordnede sig under. På baggrund af disse erfaringer vurderes det, at der på længere sigt skal etableres en endnu stærkere styring af de tekniske rammer for udstilling af grunddata. Lad behov og forretning være styrende. Dette fokuspunkt i implementeringsarbejdet skal fastholdes fremadrettet. Med den etablerede governance er grundlaget til stede herfor.
G E OFORUM • JANUAR 2020
17
Grunddata i fremtiden
EU’s reviderede åbne data-direktiv fra juli 2019 har til formål at mindske hindringerne for adgang til data, øge tilgængeligheden, skabe bedre forretningsmuligheder og dermed bidrage til et fælles digitalt dataområde i EU.
AF PER GADE, DIGITALISERINGSSTYRELSEN
I EU har man i næsten to årtier arbejdet med at give adgang til offentlige data på tværs af EU gennem det europæiske åbne datadirektiv (tidligere kaldet PSIdirektivet). I juli 2019 blev direktivet revideret for tredje gang siden 2001, hvilket medførte væsentlige ændringer. Formålet med revisionen er at åbne og forbedre kvaliteten af de offentlige data med høj værdi på tværs af EU. Ved åbne data forstås i denne sammenhæng data i et åbent format, som frit kan anvendes, videreanvendes og deles af alle uanset formål. Nyskabelse i direktivet En vigtig nyskabelse er, at der skal udvælges data af høj værdi for samfundet inden for seks områ der. De udvalgte data skal være gratis, maskin læsbare og tilgængelige via APIgrænseflader, som kan koble programmer og systemer sammen med offentlige data.
18
GEOFOR U M • DECEM BER 2019
Den offentlige sektors informationer er en værdifuld ressource. Genanvendelsen af offentlige data kan øge væksten i samfundet ved at bidrage til udviklingen af nye, innovative tjenester og produkter af europæiske virksomheder, fx i udviklingen af kunstig intelligens. Lovændringen skal træde i kraft i dansk lov i juli 2021. Et bredt tematisk omfang De seks kategorier inden for hvilke, der skal udstilles højværdi datasæt på tværs af de euro pæiske lande, er: • Geospatiale data • Jordobservation og miljø • Meteorologiske data • Statistik • Virksomheder og virksomhedsejerskab • Mobilitet Som noget nyt er offentlige selskaber, der falder inden for temaerne, også omfattede.
Digitaliseringsstyrelsen har etableret dialog med alle offentlige myndigheder med data inden for de seks områder. Der er nedsat en tværoffentlig arbejdsgruppe, der fra dansk side løbende skal bidrage til det omfattende arbejde med udvæl gelse af de relevante højværdidata. Efterspørgsel på danske erfaringer med grunddata Flere af direktivets fastlagte temaområder og kvalitetskrav er som nævnt sammenfaldende med grunddataprogrammets arbejde. Siden opstarten af grunddataprogrammet har en samlet offentlig sektor arbejdet med at skabe sammenhæng og forbedret datakvalitet for ejendomme, adresser, vand, geografi, personer og virksomheder. Samtidig er en række data såsom CVR og flere geografiske data, som før var betalingspålagte, blevet frikøbt til gratis anven-delse for både offentlige og private anvendere. Dermed har Danmark fået opjusteret en række helt centrale registre med høj værdi for samfundet og ført dem ind i den digitale tidsalder. Danmark er derfor internationalt set nået langt, og i EU efterspørges de danske kompetencer også direkte. De danske erfaringer med grunddata programmet indgår i EU-kommissionens forbe redelse af processer og metoder for udpegning af højværdidata.
Hvilke data har Danmark klar? I Danmark er vi langt med at udstille data inden for de seks områder. Grunddataprogrammet har f.eks. sikret åbne virksomhedsdata og geodata af høj kvalitet. I 2018 besluttede den forhenværende regering at frikøbe DMI’s meteorologiske data, hvilket betyder, at Danmark også på dette tematiske område må forventes at kunne bidrage væsentligt til opfyl delsen af direktivet. På statistikområdet er Danmark for længst gået i gang med at gøre adgangen til de mange åbne offentlige statistikker lettilgængelig gennem statistikbanken. I internationalt perspektiv har Danmark de senere år ligget i toppen af den internationale opgørelse af statistikinstitutioners tilbud om åbne data (ODIN), som sammenligner på tværs af 178 lande.
Det er en god mulighed for Danmark til at præge arbejdet i en positiv retning og fremme danske interesser på en dagsorden, som er ved at være fuldvoksen herhjemme, men som stadigvæk er teenager i andre dele af Europa. Danmark arbej der for en relevant og meningsgivende harmoni sering, ligesom det også var tilfældet med grund dataprogrammet. Fremtidens grunddata Åbne data-direktivet handler om meget mere end udvælgelse af data. Det drejer sig om nye gebyr principper og udviklingen af ét adgangspunkt til offentlige data. Den kommende revision af loven skal skabe fælles og ensartede rammer for adgang til og udstilling af offentlige data. Det kunne fx være med henblik på at mindske brugen af eneretsaftaler og understøtte bedre muligheder for at anmode om adgang til data. Også her har danske erfaringer relevans for den europæiske løsning, da arbejdet med distributions løsninger og sikringen af ét adgangspunkt for offentlige data ikke er nyt stof i dansk digitalisering.
G E OFORUM • JANUAR 2020
19
Videre med Datafordeleren – hvordan skal den se ud i 2030?
”Det er svært at spå, især om fremtiden”, lyder et kendt mundheld. Men det er netop den opgave, SDFE sammen med Digitaliseringsstyrelsen har sat sig for at besvare. Aftalen med KMD om Datafordeleren udløber senest om knap tre år – i 2022. Opgaven skal derfor i udbud igen. AF LEIF HERNØ, STYRELSEN FOR DATAFORSYNING OG EFFEKTIVISERING (SDFE)
Selv om 2022 synes langt væk, er tiden knap, for et udbud af den størrelse og kompleksitet, der her er tale om, tager tid at gennemføre. SDFE, der har ansvaret for Datafordeleren, påbegyndte derfor allerede for et år siden forberedelserne sammen med Digitaliseringsstyrelsen, der står for det samlede grunddataprogram. Der begynder nu at tegne sig de første pejlemærker for den videre vej med Datafordeleren fra 2022 og frem. I det følgende vil jeg sammenfatte hovedtræk af hvad, der arbejdes med. De forretningsmæssige behov Datafordeleren blev specificeret i 2012/13 ud fra forventningen om, hvad der forretningsmæssigt var brug for frem til 2022. Specifikationen skete med henblik på en teknik, der kunne understøtte de forretningsmæssige behov. I forhold til et genudbud er det nødvendigt med en prognose, der fremskriver behovet til 2030. En lineær fremskrivning er ikke nok, for al IT-erfaring viser, at mængden af data vokser eksponentielt. Det må derfor forventes, at der er behov for en betydelig modernisering, når pejlemærket for Datafordeleren skal sættes til 2030. Det forretningsmæssige behov vedrører dog ikke bare mængden af data, der indlæses på Datafordeleren og distribueres derfra. Behovene omfatter f.eks. også den tid, det tager at gennemføre ændringer på Datafordeleren. Det vil sige Datafordelerens time-to-market, når registre og tjenester skal implementeres, fejlrettes, mv. Teknologiske overvejelser Siden den nuværende Datafordeler blev udviklet, er cloud-teknologien modnet. Et pro-
20
G EO F O RU M • J AN U AR 2020
of-of-concept, som netop gennemføres, viser, at man i forhold til time-to-market kan opnå meget ved at omlægge til en nyere cloudløsning. Gevinsten, der opnås her, skal imidlertid holdes op mod sikkerheden i forhold til cloud, mod en eventuel afhængighed af en cloud-leverandør og ikke mindst mod økonomien ved brug af cloud. De nævnte overvejelser drejer sig grundlæggende om spørgsmålet, hvordan Datafordeleren kan optimeres, så den også i 2030 kan distribuere grunddata effektivt og sikkert. Overvejelserne berører ikke mindst det ligeledes vigtige spørgsmål, om andre data end de, der i dag defineres som grunddata, om nogle år vil være relevante som grunddata og derfor kan – eller bør – distribueres gennem Datafordeleren. Andre data skal her ikke kun forstås som tabel- og geodata, men kan også omfatte andre datatyper som f.eks. billeder og datatyper fra sensordata, IoT- og Smart-City-løsninger. Endelig er der spørgsmålet om sikkerhed i den kommende løsning. Alt andet lige vil det være et uomgængeligt krav, at løsningen som kritisk infrastruktur løbende skal kunne håndtere stadig mere avancerede hackerangreb. Udbud på vej For at afdække bl.a. de spørgsmål, der her er rejst, og give input til den kommende kravspecifikation har SDFE og Digitaliseringsstyrelsen i efteråret 2019 gennemført en række analyser blandt leverandører, anvendere og registre. Udbuddet forventes annonceret i 2. halvår 2020.
Portræt af et Geoforum medlem Hvad er din civile status? Jeg er gift med KnudErik siden 1990. Vi har en juletræsplantage og sælger juletræer til eksport. Vi har også en gårdbutik, hvor vi sælger dekorationer og juletræer. Vi har to døtre på hhv. 23 og 27 år. Den yngste studerer i Odense og den ældste arbejder som civilingeniør og bor sammen med sin kæreste i København. Hvad er din baggrund? Jeg har en 1årig EDBuddannelse fra Odense Teknikum helt tilbage fra dengang, da det hed EDB. I 1987 blev jeg ansat som stereooperatørelev, hvor der fulgte en 1års diplomuddannelse med på en international skole i Holland ITC (Internati onal Institute for GeoInformation Science and Earth Observation). Jeg var en af dem, som i mange år sad ved et digitaliseringsinstrument, ”planicomp”, og kiggede ind i nogle okularer (deraf stereooperatør), tegnede kort og lavede aero triangulation. Da produktionen flyttede til Indien tog jeg derud og lærte dem op. I 20122014 rev jeg 2 år ud af kalenderen af min fritid og tog en MTM (Master of Technology Management) på Aalborg Universitet. I 27 år var jeg projektleder, sælger, GISkonsulent og sektionsleder i COWI. I 2015 syntes jeg, der skulle ske noget andet, og kom så til KMD som Senior Business Specialist, hvor jeg fik en større indsigt i data. Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/ branche? Det var helt tilfældigt, men jeg har aldrig været i tvivl om, at det var den rigtige branche for mig. Hvad er din stillingsbetegnelse? Fortæl om dine arbejdsopgaver. Jeg er Senior Business Specialist og bindeleddet mellem kunden og udviklerne. Mine arbejdsopgaver består hovedsageligt i at have kontakten til kunder ne, at være konsulent, samt at undervise i brug af data især vha. vores dataudtrækningsværktøj. Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv? At mine opgaver giver nytte for vores kunder og internt i virksomheden. Det er vildt fedt at opleve, at kunder får løst opgaver rimelig nemt, hvor det førhen tog lang tid at lave. Lige så vigtigt er det at være omgivet af skønne, dygtige kolleger.
Navn Birgitte Jensen Alder 54 år Stillingsbetegnelse Senior Business Specialist Hvor i landet bor du? I Skallebølle ved Vissenbjerg på Fyn Hvor i landet arbejder du? I Odense Hvad er din civile status? Gift med Knud Erik
Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker? Data er efterhånden blevet et grundstof, som giver grobund for uanede muligheder. Vi får flere kunder, som selv vil gå i dybden med data og selv aggregere dem til det formål, de skal bruges til. Jeg kan se, at der efterhånden lukkes mere og mere op for forståelsen i brug af data til at tage beslut ninger ud fra. Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæftiger dig med? Vi behandler hele tiden data, så de er nemme og fleksible at anvende. Med Grunddataprogrammets ejendomsdataprogram har vi i øjeblikket en direkte nytte for vores kunder, når vi tilbyder kurser i dataforståelse og anvendelse af de nye registre: BBR, DAR, EBR, EJF og MU, så overgangen ikke bliver for voldsom. Kan du se nogen udfordringer i fremtiden? Så længe tiltaget for udbredelse af data i hele organisationen kun ligger i én afdeling, vil der være udfordringer.
G E OFORUM • JANUAR 2020
21
MØDEKALENDER DATO
EMNE
STED
16. jan.
Nytårskur – Byjagt i KBH
København
23. jan.
Nytårskur – Indendørs geografi
Odense
30. jan.
Nytårskur – Visualisering
Aarhus
6. feb.
Seminar: Fra grunddata til ejendomsvurdering
Frederiksberg
27. feb.
Digitale værktøjer i lokalplanlægningen
Vejle
Basis adressekursus
Vejle
25. mar.
AI 2020
Odense
23. apr.
Seminar om ejendomsdata
Frederiksberg
19. maj
Indendørs positionering og navigation
Aarhus
10. juni
Data mig her og data mig der
København
20. aug.
Workshop: I luften med droner
Jylland
8. sept.
IoT og GIS 2020
Aarhus
6. okt.
Adresseseminar 2020
København
11. nov.
Fra GI til BI
Aalborg
Trafik- og mobilitetsdata i GIS
Nyborg
3. mar.
1. dec.
22
G EO F O RU M • J AN U AR 2 0 2 0
UDPLUK AF ARRANGEMENTER Velkommen til 2020
ØST, SYD, VEST
Torsdag d.16. jan. - d.23. jan. - d.30. jan. Vi skyder det nye år ind med tre spændende nytårskure fordelt rundt om i landet. I Øst (København) kan du komme med dit Geoforum netværk og på en sjov og anderledes byjagt i Københavns centrum. (Medbring din smartphone)
I Syd (Odense) skal vi høre om Indendørs geografi, som handler om at genbruge bygherres og bygningsadministratorers digitale bygningsmodeller. I Vest (Aarhus) skal vi høre om Visualisering på kort.
Seminar: Fra grunddata til ejendomsvurdering
Alle nytårskure bliver rundet af med bespisninmg og socialt netværk. Læs mere om tid og sted, samt program for nytårskurene på www.geoforum.dk/kalender
KOMPETENCE
Torsdag den 6. februar kl. 9:00 - 16:00 Deltag i seminaret og få et indblik i Danmarks nye datadrevne ejendomsvurderingssystem. Helt centralt for det nye system er, at det i høj grad er tværgående på
forskellige fagdiscipliner, og at det er baseret på ensartede, landsdækkende, ajourførte offentlige data, hvoraf grunddata spiller en stor rolle.
Sted Udviklings- og Forenklingsstyrelsen Osvald Helmuths Vej 4 2000 Frederiksberg Se www.geoforum.dk/kursus
Digitale værktøjer i lokalplanlægningen
GEOFORUM
Torsdag den 27. februar kl. 9:00 - 16:00 Geoforum og Dansk Byplanlaboratorium holder digital værktøjsmesse den 27. februar 2020 i Bygningen i Vejle. Digitale værktøjer i lokalplanlægningen er en værktøjsmesse med
fagligt plenumprogram og en messe for kommuner og konsulenthuse. Hovedfokus er på lokalplaner og de værktøjer, der understøtter udarbejdelsen af disse.
Sted Bygningen Ved Anlæget 14B 7100 Vejle Se www.geoforum.dk/byplan
G E OFORUM • JANUAR 2020
23
NYT FRA VIRKSOMHEDERNE EA med forsvaret, kurser og Dansk Esri Konference 2020
Kollecto kvalitetssikrer opsætningen af skilte på cykelrute
Forsvaret har indgået Enterprise Agreement med Geoinfo Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse (FMI) har indgået en syvårig rammeaftale med Geoinfo. Aftalen betyder, at Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando får fri adgang til vitale geodata.
En ny cykelrute på tværs af fem kommuner har fået hjælp til skilte planlægningen af NIRAS’ nye Kollecto app. Skilteplanen er udarbejdet af en cykelgruppe, der med Kollecto har registreret, hvor skiltene på ruten skal placeres. Registreringerne er indrapporteret i en skræddersyet formular med info om skilte, stander og underbund. Planen består af mere end 1.300 registreringer med geotaggede fotos. Appen fungerer både med og uden netværk og den endelige plan kan eksporteres til PDF og Excel.
Kursus i 2020? ArcGIS-platformen udvikler sig hele tiden og nye muligheder bliver tilgængelige. Vi oplever stor efterspørgsel på Arcade- og ArcGIS Pro-kurser. Find kursuskalenderen på vores hjemmeside. Måske er der et kursus, der passer til dig? Dansk Esri Konference 2020 Tilmeld dig til årets vigtigste GIS-konference, som afholdes den 12. - 13. maj 2020 på Comwell Kolding. Konferenceprogrammet byder på tekniske oplæg, paneldebat, brugeroplæg og gode muligheder for netværk. Har du lyst til at holde oplæg på årets Esri Konference? Som oplægsholder har du mulighed for at dele dit arbejde og inspirere kolleger i branchen. Indsend dit abstract og tilmeld dig via vores hjemmeside.
Planen over skiltningen på den 380 km lange cykelrute skal nu benyttes som grundlag for udbuddet af skilteopsætningen. Entreprenøren skal efterfølgende benytte Kollecto og de opsamlede data i skilteplanen til kvalitetssikring. Det sker ved at sammenholde skilteplanen i appen med registrering af de opsatte skilte. Der er hermed dokumentation for det udførte arbejde og alle registreringer er stedsbestemte for eftertiden. Kontaktperson: Thomas Rokkjær Telefon: 30950774 Email: tro@niras.dk Hjemmeside: https://www.niras.dk/
Kontaktperson: Dorthe Esmark Telefon: 61555803 Email: DortheE@geoinfo.dk Hjemmeside: www.geoinfo.dk
Ekspertviden til ny lokalplan portal i Københavns Kommune Mølbak Landinspektører er eksperter i lokalplansprocessen og den tilhørende lovgivning. Denne viden kombinerer vi med vores store erfaring med digitalisering af geografiske ydelser og bringer det hele i spil, når vi som leverandør til ProActive skal være med til at udvikle Københavns Kommunes nye lokalplansportal. Den nye portal skal optimere samarbejde og kommunikation mellem kommunen og dens interessenter såsom bygherrer og borgere ved bl.a. at digitalisere processer. Løsningen skal baseres på Microsoft 365 og implementeres med fokus på brugervenlighed, procesunderstøttelse, effektivisering og integration til relevante systemer. Alt skal laves som web-tjenester, og her er vores web-produkt Mapit et meget stærkt grundlag. Mapit kan bl.a. skabe overblik over komplekse datasæt og præsentere data visuelt nemt og overskueligt på et kort. Vi bidrager med ekspertviden, udvikling af web-løsning og professionel projektledelse, så Københavns Kommune får en ny og effektiv lokalplansportal. Kontaktperson: Jesper Bach Stisen Telefon: 61 33 84 09 Email: jbs@molbak.dk www.mølbak-landinspektør.dk
24
GE OF OR UM • JAN UAR 2 0 2 0
Godt nytår! Det har været et spændende år med mange nye kunder og produkter. Vi vil gerne takke for året, der gik, og glæder os til 2020. I året der gik har vi lanceret flere nye løsninger: Powel Water Alert samler og analyserer realtids-data. Få overblik over lækage-niveauet og udviklingen over tid i zoner og modtag alarmer ved mistanke om lækager. Der anvendes Machine Learning til at forudsige forventet vandforbrug i forskellige zoner og alarmer udløser ved unormalt vandforbrug. Powel Ledningsfornyelse-vand, spildevand og fjernvarme Powel Ledningsfornyelse visualiserer hvilke rør, der bør renoveres, og hvornår. Med økonomimodulet kan brugeren også lave en økonomisk optimering, som fordeler omkostningerne på OPEX og CAPEX. Denne prioritering kan projektstyres, så man kan få det økonomiske overblik de antal år frem, der ønskes. Resultaterne præsenteres i webviews og dashboards. Powel – Software for sustainable growth Kontaktperson: Jan Norsted Telefon: 61308667 Email: Jan.norsted@powel.dk Hjemmeside: www.powel.dk
Tak for året, der gik
Forsyningsnyt
Så er endnu et år gået på hæld og 2019 har været begivenhedsrigt for os i LIFA, hvor vi sammen med jer har gennemført et hav af projekter, temadage, workshops og kurser. Der har især været stor interesse for vores nye løsninger, LIFA Census og KortViser Grøn Pleje.
Middelfart Spildevand indgik aftale med Hexagon i december om levering af TVi Manager og forventes at gå i drift, februar 2020. Novafos gik i produktion med TVi Manager i efteråret 2019.
LIFA Census har vist sit værd, når det gælder skræddersyede analyser, som styrker din planlægning og giver dig et overskueligt billede af eksempelvis flyttemønstre, befolkningsudvikling og demografisk sårbarhed. Flere kommuner har allerede set potentialet i det værdiskabende redskab.
TVi Manager er forsyningernes værktøj til at strømline processer, få øget overblik og bruge mindre tid på bestilling, modtagelse og validering af TV- og brøndinspektioner. Løsningen giver overblik over status for inspektioner i lister og på kort. Her kan du hurtigt og nemt se hvad, der er bestilt og leveret af hvem i en given periode.
KortViser Grøn Pleje skaber lige nu værdi i Odense Kommune, hvor løsningen på en meget enkel og overskuelig måde giver overblik over plejen af et grønt areal. Dermed sparer Odense Kommune både tid og ressourcer.
Så snart rapporter er uploadet af inspektionsfirmaet, kan de tilgås af alle medarbejdere i forsyningen. Da rapporterne valideres automatisk ved modtagelsen, kan forsyningen spare tid på kommunikation med inspektionsfirmaet. I tilfælde af, at kvaliteten ikke er i orden, sendes evt. fejl automatisk retur til leverandøren.
Tak til alle vores kunder, kursister og andre samarbejdspartnere for et godt og konstruktivt samarbejde i året, der er gået. Vi glæder os til at skabe endnu mere værdi for jer i 2020.
Kontakt Hexagon for at høre mere om løsningen eller læs mere på: www.hexagonsi.dk.
Kontaktperson: Henrik Skov Telefon: 41175969 Email: hsk@lifa.dk Hjemmeside: lifa.dk
Den Digitale Havplan - løsning med retligt bindende status Søfartsstyrelsen er i gang med at udarbejde Danmarks første havplan. Formålet er at fremme vækst, udvikling af havarealer og udnyttelse af havressourcer på et bæredygtigt grundlag. Havplanen planlægger for energisektoren til søs, søtransport, transportinfrastruktur, fiskeri, akvakultur, råstofindvinding samt bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet. Søfartsstyrelsen udgiver havplanen som en digital bekendtgørelse. Den første af sin slags i Danmark. Det betyder, at Den Digitale Havplan bliver retligt bindende. Atkins ser frem til at implementere Den Digitale Havplan. Løsningen baseres på Atkins‘ standard processtyringssystem, cFlow, samt en OpenLayers kortviewer, der dynamisk viser den aktuelt gældende havplan, samt igangværende høringer. Kontakt os gerne for at høre mere om ”Den Digitale Havplan”, cFlow eller andre af vores fleksible og brugervenlige løsninger, der under støtter offentlig digitalisering i praksis.
Kontaktperson: Jackie Sandgård Telefon: 52141535 Email: jackie.sandgaard@hexagonsi.com Hjemmeside: www.hexagonsafetyinfrastructure.com/da-dk
På Byjagt med Geoforum Når Geoforum inviterer til nytårskur den 16. januar, er vi glade for at kunne stille lokaler til rådighed. På Kortdage i Øksnehallen lancerede vi mobiltelefon-spillet, Byjagt, hvor man skal samle de skatte, vi har gemt i Københavns gader og stræder. Når man kommer tæt nok på en skat, kan man vinde den ved at svare rigtigt på et spørgsmål - men man har kun et forsøg, så man skal svare med omhu! For alle de, der ikke nåede at samle skatte under Kortdage, er muligheden der nu igen, når vi lægger hus til Geoforums nytårskur, som indledes med en lille Byjagt i området omkring Septimas kontor. Vi fortæller efterfølgende lidt om idéen, teknologien og processen med at lave piratkort og positionsbaserede spil. Vi håber, at mange har lyst til at kigge forbi og lege med. Kontaktperson: Bo Overgaard Telefon: 91326940 Email: bo@septima.dk Hjemmeside: septima.dk
Kontaktperson: Johan Hartnack Telefon: 525159357 Email: johan.hartnack@atkinsglobal.com Hjemmeside: atkins.dk
GEO FO RUM • J ANUAR 2020
25
NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Geopartner Landinspektører opruster på GIS- og software Hos Geopartner Landinspektører er GIS- og softwareområdet i rivende udvikling. Markedet efterspørger i stigende grad løsninger og produkter, der er baseret på open source, og som kan integreres efter behov. Derfor har Geopartner udviklet softwareløsninger fx LER-assistent og TL-Connect, som giver overblik over tingbogsdata i et område. Produkterne kræver ikke licens, de er nemme at opdatere, og udvidelser kan hurtigt implementeres hos brugerne. Som led i oprustningen på området har Geopartner ansat to erfarne medarbejdere. Anders Møller Jørgensen er uddannet landinspektør med stor erfaring inden for GIS og CAD. Anders Møller Jørgensen er ny afdelingsleder for GIS og software og kommer primært til at fungere som projektleder, der bygger bro mellem kunderne, de udviklede softwareløsninger og Geopartner med det mål at skabe endnu større værdi for kunderne. Lars Lindenborg er uddannet landinspektør og datamatiker, hvilket er en unik kombination med stort potentiale inden for GIS-området. Lars har mere end 10 års erfaring inden for softwareudvikling. Han kender landinspektørernes behov for data og ved hvordan de tilvejebringes.
Råstofscreening og QGIS-plugin Geo udfører for Region Sjælland test af ny metode til screening af potentielle nye råstofforekomster. Metoden testes på regional skala i Ringsted og Slagelse Kommuner. Screeningen tager udgangspunkt i udtræk og kombination af relevante GIS-data, som kombineres med viden fra GeoAtlas Live. Ved hjælp af GeoAtlas Live er det muligt at screene store arealer og udfærdige aggregerede kort med relevante temaer, der har stor relevans i forhold til at vurdere forekomster af sand og grus. GeoAtlas Live Plugin til QGIS God nyhed til alle GeoAtlas Live kunder: Nu er vort GeoAtlas Live plugin til rådighed i QGIS. Med det ny plugin kan du trække værktøjerne fra GeoAtlas Live ind i QGIS, foretage virtuelle boringer og få vist tværprofiler af undergrunden, mens du samtidig jonglerer med dine andre datasæt. Kontaktperson: Jeanett Egesø Telefon: 31740220 Email: jte@geo.dk Hjemmeside: www.geo.dk
Kontaktperson: Anders Møller Jørgensen Telefon: +45 3080 6027 Email: ajo@geopartner.dk Hjemmeside: www.geopartner.dk
Tak for et godt 2019! Vi glæder os til arbejdet i det nye år. LER 2 Nu er det tid til LER 2.0, og inden for de næste år skal ledningsejerne digitalisere deres ledninger og gøre data klar til den nye specifikation. I Sweco er vi i gang med at videreudvikle vores LERMailService, og vi er klar med den første version af vores LER-ledningsmodel, så systemerne lever op til de nye krav. Vi kan hjælpe jer med alt fra system, konvertering, rådgivning og til digitalisering. Spatial Suite i 2020 I Spatial Suite teamet er vi allerede i gang med at udvikle den nye version af produktet. Vi synes selv, at indholdet er meget ambitiøst, og fokus kommer til at ligge på at gøre GIS-administratorens arbejde nemmere. Nogle af de ting, vi kommer til at arbejde på i 2020, er: Webbaseret administration, forbedret tabelvisning og masseopdatering, ArcGIS Server integration og QGIS server integration. Vi glæder os til at inddrage brugerne i udviklingen af de nye funktioner. Kontaktperson: Morten Blemmer Telefon: 9137 7105 Email: morten.blemmer@sweco.dk Hjemmeside: www.sweco.dk
26
GE OF OR UM • JAN UAR 2 0 2 0
Har du tilmeldt dig Geoforums nyhedsbrev? Når du modtager vores nyhedsbrev, får du løbende nyheder om hvad, der rører sig i foreningen og i geodatabranchen i ind- og udland. Tilmeld dig nyhedsbrevet på: geoforum.dk/tilmeld-nyhedsbrev Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet nederst i nyhedsmailen, som du modtager.
GEODROPBOX › › › › › › ›
Vise og uploade egne billeder Automatisk placering og retning på kort Vise i COWIs browser sammen med f.eks. DDG Brug din mobil eller tablet i felten Hurtigt overblik Nemt at finde egne billeder Du sparer tid
Efteruddannelse 2020 Fra grunddata til ejendomsvurdering – 6. februar 2020 – Frederiksberg Få et indblik i Danmarks nye datadrevne ejendomsvurderingssystem baseret på ensartede, landsdækkende, ajourførte offentlige (grund)data. Basis adressekursus – 3. marts 2020 – Vejle Kurset er til nye kommunale adresse-medarbejdere og har fokus på det grundlæggende i adresse-arbejdet. AI 2020 – 25. marts 2020 – Odense Om kunstig intelligens (AI), Machine Learning og GIS anno 2020. Seminar om ejendomsdata – 23. april 2020 – Frederiksberg Få et samlet overblik på ejendomsdataområdet med basisviden og et ”brush-up” på seneste udvikling. Indendørs positionering og navigation – 19. maj 2020 – Aarhus Seminaret omhandler hvor, vi er med indendørs navigation, anno 2020. Data mig her og data mig der – 10. juni 2020 – København En workshop, der klæder dig på til at identificere dataudbydere, vurdere datakvalitet og indhente data. Workshop: I luften med droner – 20. august 2020 – Jylland I denne workshop får du indblik i nye droneanvendelser gennem droneflyvning og dataindsamling, teori og lovgivning på området. IoT og GIS 2020 – 8. september 2020 – Aarhus Seminaret for dig, der gerne vil holde dig opdateret med udviklingen inden for IoT og GIS. Adresseseminar 2020 – 6. oktober 2020 – København Den erfarne adressemedarbejder får her et netværk blandt danske adressemedarbejdere og opdateres på aktuelle emner. Fra GI til BI – 11. november 2020 – Aalborg Seminaret ser på samspillet og samarbejdet mellem geodata og BI. Trafik- og mobilitetsdata i GIS – 1. december 2020 – Nyborg I dette seminar går vi i dybden med trafik- og mobilitetsdata. Læs meget mere og tilmeld dig på: www.geoforum.dk/kursus