GEOFORUM 220 - Januar by Geoforum

Mø d estedet fo r geog rafi s k i n for mat i on • J an u ar 2021 • N r. 2 2 0

TEMA

Mobilitet og logistik

INDHOLD GEOFORUM Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information. Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75 ISSN 1602-4435

Redaktør og graﬁker Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk www.geoforum.dk

Aktiviteter i Geoforum

Leder

Realtidstrafikdata og de mange muligheder

Crowdshipping: Matching af passagerog varestrømme

Forskere sætter menneskers bevægelsesmønstre på ny formel

Behovet for indendørs geodata vokser på hospitalerne

Fremtidens transportmodeller bygger på individuelle rejsemønstre

Mobilitet og bevægelse

Portræt af et Geoforum-medlem

Mødekalenderen og udpluk af arrangementer

Nyt fra virksomhederne

Kompetenceudvalgets forårsprogram 2021

Trykkeri KLS PurePrint A/S Oplag: 1.400 Forsideillustration Temanummer om mobilitet og logistik

Kommende numre Deadline Nr. 221 11. januar Nr. 222 5. februar Nr. 223 12. marts Nr. 224 12. april Nr. 225 10. maj Nr. 226 13. august Nr. 227 8. september Nr. 228 5. oktober Nr. 229 5. november Nr. 230 6. december

AKTIVITETER I GEOFORUM AKTIVITETER I GEOFORUM I DEN KOMMENDE PERIODE

2021 2021 2021 2021 2021 2021 2021 2021 2021 2021

4.1. 2021 GEOFORUM nr. 220 udkommer – Tema: Mobilitet og logistik 7.1 7.1

Online møde i Geoforums forretningsudvalg

12.1

Online møde i Forsyningsnetværket

12.1

Online møde i Perspektiv-redaktionen

14.1

Online bestyrelsesmøde i Geoforum

19.1

Etik og privacy – afholdes som et webinar i halen på Virtuelle Kortdage 2020

20.1 Annoncer i bladet Se annoncepriser på www.geoforum.dk/annonce

Fra GI til BI – afholdes som et webinar i halen på Virtuelle Kortdage 2020

Online dialogmøde med GeoForum Norge – sekretariatet deltager for Geoforum

21.1

Data mig her og data mig der – afholdes som et webinar

22.1

Online planlægningsmøde i Arrangementsudvalg Øst

26.1

Online bestyrelsesmøde i GI Norden – Jesper Skovdal deltager for Geoforum

28.-29.1 1.2

Revision af Geoforums årsregnskab 2020 GEOFORUM nr. 221 udkommer

LEDER

Bevægelse i mobile geodata AF LAILA HANNA NISSEN, KASSERER I GEOFORUM

Transport, bevægelse og logistik defineres grundlæg-

anvende stedbestemte data – f.eks. kobling af

gende som bevægelse fra A til B. Med et sæt koordi-

transport- og bevægelsesdata for personer med

nater har man på papirkort eller i et geografisk

forskellige typer pendlerdata. I denne udgave af

informationssystem stærke kort på hånden til at

medlemsbladet præsenteres også verdens første

planlægge, analysere og visualisere den mest

crowdshipping-forsøg, som både har fokus på

optimale rute.

bæredygtighed og logistik.

Mobilitet favner alt det, som sikrer de bedste valg ved

Men der er øget behov og uafklarede forhold ved

bevægelse mellem punkterne: Planlægning, teknologi,

anvendelsen af data på flere måder - både inden for

adfærd og ikke mindst bæredygtige valg. Som

teknologi og privacy. En forudsætning for at lykkes

branche har vi masser at byde ind med inden for

med sammenkobling af data på tværs af systemer er

både data, teknologi samt analytiske og formidlings-

standardisering, relevante snitflader og digital

mæssige kompetencer.

datainfrastruktur, der understøtter udveksling af data i (nær-) realtid. Inden for trafik- og mobilitetsområdet

Med udbygning af GNSS-teknologien har vi styrket

erfares det, at systemer er fragmenterede og langt fra

mulighederne inden for lokationer og tracking ved

fungerer som en del af en samlet digital infrastruktur.

navigation og bevægelsesregistrering på nye måder.

Data er tilgængelig i forskellige siloer og datastandar-

Med intelligente kameraer, sensorer og algoritmer kan

der, der ikke kommunikerer med hinanden. Der er

vi analysere og visualisere geografiske bevægelses-

behov for at etablere infrastruktur på dataområdet på

mønstre hos både mennesker, biler og i den offentlige

nationalt niveau.

transport. Alt sammen tegner ganske lovende. Samtidig ser vi, at ejere af de intelligente løsninger Men vi står også overfor en række store udfordringer

med tiden får en endnu større rolle at spille som

og forandringer på flere fronter. I Danmark er antallet

udbydere og distributører af data og intelligente

af personbiler steget markant og den kollektive trafik

tjenester med mindre, at man som løsningsejer og

er i forandring med både reduktion, udbygning og

anvender stiller krav om adgang og ejerskab til egne

omlægning i takt med forandringerne i bosætning og

data. Der er transparens og kritisk fokus i anvendel-

byplanlægningen. Der er fokus på at løse problemerne

sen af data på individniveau.

med nye løsninger ved anvendelse af teknologi inden for trafikplanlægning og logistik.

Det er nødvendigt at sikre, at der skabes helhedsløsninger og adgang til data på tværs af geografiske

Foruden tilrettelæggelse af trafik på et overordnet

grænser, infrastrukturløsninger og anvendere for at

niveau er det relevant at indtænke menneskelige

understøtte udvikling af de bedste løsninger, som

transportmønstre og adfærdspåvirkning som en del

sikrer, at vi i fremtiden træffer de bedste valg ved

af mobilitetsløsningerne. Her skal nytænkes ved at

transport fra A til B.

Temanummer Velkommen til det nye år. I dette nummer af

De næste temanumre bliver om fagomåder, der

GEOFORUM ser vi nærmere på mobilitet og logistik.

ligeledes skulle have været et emne ved Kortdage 2020.

Dette skulle have været et vigtigt emne ved de fysiske Kortdage 2020 – det gik som bekendt anderledes, så

Hvis du har lyst til at bidrage med en artikel, så skriv

derfor har vi valgt at bede en række af indlægsholder-

til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.

ne, der gik glip af deres indlæg, om at fare i blækhuset i stedet.

Store dele af det danske vejnet kan visualiseres ved at plotte alle GPS-positioner i et døgn (her 2020-12-04).

Realtidstrafikdata og de mange muligheder Realtidsdata fra mere end 100.000 personbiler i Danmark har siden 2019 givet en række nye muligheder. I artiklen fortæller vi om, hvordan disse data bl.a. kan hjælpe til bedre trafiksikkerhed, trængselsanalyser, mobilitetsanalyser og analyser af brændstofforbrug.

ret AF CALIN ARJAN ARENS, COWI

I 2019 indgik vi et samarbejde med Connected Cars, som betyder, at vi nu modtager realtidsdata fra mere end 100.000 personbiler i Danmark. Der indsamles ca. 20 mia. datapunkter pr. år, som indeholder position, tidspunkt, hastighed, og retning, men også andre informationer som acceleration, deceleration, temperatur og beskeder fra bilens computer. Data stammer fra ca. 4% af de private køretøjer i Danmark. Omfattende datasupplement Data er tilgængelige 24/7 og kan bruges som supplerende eller alternativ kilde ift. en arbejds intensiv proces af manuelt indsamlet data eller maskinelt indsamlet data (ikke GPS) fra diverse fast installerede trafikregistreringsstationer langs det danske vejnet. Med denne store datamængde og med levering af op til 2.500 punkter pr. sekund stilles der store krav til IT-infrastrukturen. Vi har bygget en databearbejdningspipeline vha. Google Cloudkomponenter, som selv skalerer op og ned alt efter datamængde. Databearbejdning inkluderer adskillige metoder til at filtrere uønsket og fejlbehæftet data, map matching af data til det rigtige vejsegment og hastighedsberegninger, der inkluderer historiske data. Derudover er der konstant overvågning af denne pipeline med mulighed for, at systemet reparerer sig selv ved problemer for at sikre en kontinuerlig leverance. Den aktuelle trafiksituation Kombineret med en ekspertise inden for trafikplanlægning, IT og data har disse realtidstrafikdata ført til mange spændende projekter, hvor de indsamlede data anvendes. Siden 1. januar 2020 har vi leveret realtidstrafikdata til Vejdirektoratet (VD), hvor der beregnes hastigheder for ca. 6.000 individuelle vejsegmenter.

GEOFOR U M • JA N U A R 2021

Vejsegmenterne dækker statsvejnettet og det strategiske kommunale vejnet. Beregningen foretages i 1-minuts intervaller, hvorefter data bliver leveret til VD i realtid. Data bliver brugt til at vise den aktuelle trafiksituation på trafikinfo.dk. Trafiksikkerhed, trængselsanalyser, … Samme set-up har resulteret i andre projekter om trafiksikkerhed, trængselsanalyser, evalue ringer af krydsombygninger, hastigheder ved et vejarbejde og analyser af brændstofforbrug. Et eksempel er mobilitetsanalyser til kommuner, hvor man kigger på korte bilture for at se, hvor der er et stort potentiale for at flytte folk over fra biler til offentlig transport eller cykel. Et andet eksempel er trængselsanalyser, hvor vi nu har større mulighed for at kigge på udvik lingen af trængsel over længere tidsperioder. Data fra Connected Cars indeholder også information om, hvor bilerne har foretaget hårde opbremsninger. Vi har brugt disse data i analyser for at detektere bestemte hændelser. En hurtig detektion af ulykker kan nemlig sørge for en mere målrettet indsats og en hurtigere hånd tering af trafikhændelsen. Nye spændende anvendelsesmuligheder Mulighederne er mange og vi ser flere andre spændende anvendelsesmuligheder med realtidstrafikdata. Vi ser i øjeblikket nærmere på sammenhænge mellem motorvejstrængsel og benzinforbrug, detektering af huller i vejen vha. data om vertikale accelerationer og brug af temperatur, vinduesvisker, ABS og ESP data for information om glatføre o.lign.

TEKNOLOGI I FREMTIDENS SMARTERE BYER OG SAMFUND FME er god til alle typer data – ikke kun BIM- og geodata. Vi har en række gode eksempler, hvor vores kunder indenfor logistik samler og konverterer data fra mange forskellige kilder til information i databaser, GIS systemer, apps og dashboards. I dag har næsten alle brug for mobile løsninger. Mange benytter FME for at få data til og fra forskellige mobile apps. Du kan i dag køre FME jobs i en smartphone. Installer en af de gratis apps og prøv selv. Kik på de nye muligheder med app’en FME AR. Kontakt vores eksperter, hvis du vil høre, hvordan løsninger hos andre kunder kan benyttes i din virksomhed. Planlægningen af kurser og webinarer for første halvdel af 2021 er nu klar. Du finder webinarer, kurser og inspiration på https://dataflow.center

Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen mikwulff.thomsen@sweco.dk

LÆS MERE PÅ WWW.SWECO.DK

Crowdshipping: Matching af passagerog varestrømme Der er stigende pakketransport på vejene som følge af e-handel. Kan man tænke vare- og passagerstrømme sammen og på den måde gøre brug af uudnyttet kapacitet i transportsystemet? AF ANDREAS FESSLER, ATKINS DANMARK OG DTU TRANSPORT

Trængselsproblemer og afledte effekter udgør en tiltagende udfordring for miljø, økonomi og leveforhold i storbyer. Med et stadigt stigende antal dedikerede varebiler, bidrager den voksende e-handel til denne udvikling. Udover den voksende andel af vores forbrug, der foretages på Internet, accelereres udviklingen også af tiltagende krav om hurtig, billig og fleksibel levering. Dette sætter eksisterende leveringskæder under pres. Potentiale ved passagertransport til pakkelevering Særligt kædens sidste del, den såkaldte ’Last Mile’, udfordres af de manglende muligheder for konsolidering. Ruteoptimering har været blandt de vigtigste værktøjer i kampen hos de største aktører, hvor GIS-baserede kortlægninger af leveringsnetværket anvendes til at spotte og udbedre suboptimale mønstre. Med uændrede leveringsmetoder er det dog begrænset, hvor meget de miljømæssige såvel som økonomiske omkostninger kan nedbringes. Last Mile repræsenterer fortsat op mod 40 % af de samlede leveringsomkostninger. Af denne årsag undersøger vi i øjeblikket med et fælles forskningsprojekt potentialet og mulighederne for at gøre brug af eksisterende kapacitet i passagertransport til pakkelevering. Kan vi skabe en platform, der sikrer, at vi ved fælles hjælp kan gøre mange bække små til en stor å? Tag en pakke med på rejsen Den grundlæggende idé er, at passageren i forbindelse med rejsestart/booking præsenteres for muligheden for at medbringe en (eller flere) pakke(r) fra afgangsstation til matchende destination. Det kan således sammenlignes med at ’checke ind’ ved at medbringe en pakke og ’checke ud’ ved at aflevere pakken i en aftalt pakkeboks. Passageren kompenseres med kredit til transportplatformen, så fx næste metrotur bliver billigere. Således vil varevogne med mindre pakker fra e-handel kunne aflæsse deres pakker ved sta-

GEOFOR U M • JA N U A R 2021

tioner i udkanten af byen frem for at køre på kryds og tværs af centrum. Dermed fjernes den mindst effektive del af transportkæden – for visse forsendelsestyper og -størrelser – hvor ’Travelling Salesman’-problemet (kortest mulig tur imellem et sæt givne punkter) i den kombinatoriske optimering har været sværest at få til at gå op med de økonomiske margener på transportområdet. Verdens første oﬀentlig transport-baserede crowdshipping-forsøg I september/oktober 2020 blev konceptet testet i verdens første offentlig transport-baserede crowdshipping-pilotforsøg i samarbejde med DSB, Metroselskabet, Nærboks og en række kommuner. 22 pakkebokse blev opstillet ved stationer/stop i Hovedstadsområdet. Derudover blev seks pakkebokse opstillet i Nordjylland, hvor konceptet blev testet med større afstande. Der blev udviklet en forsøgs-app, ’CrowdShip’, hvor brugere med en rejse imellem to af de inkluderede stationer kunne booke en af de tomme testpakker, og herefter åbne pakkeboksens låge via bluetooth. >>

BRUG FOR ET GISKOMPETENCELØFT? GEOINFO TILBYDER GIS-KURSER PÅ ALLE NIVEAUER Uanset om du er nybegynder, GIS-sagsbehandler, der kun bruger GIS i begrænset omfang, geodatabaseadministrator, GIS-koordinator eller superbruger har vi kurset, der passer til dig.

2021

KURSUSOVERSIGTEN ER KLAR

DESKTOPKURSER

ENTERPRISEKURSER

Introduktion til GIS og ArcGIS PRO 20. - 21. januar i Kolding

Sharing GIS Content Using ArcGIS (Level 1) 16. - 17. marts i Kolding

ArcGIS Pro: Essentielle Arbejdsgange 26. - 28. januar i Kolding 23. - 25. marts i Glostrup 08. - 10. juni - online

ArcGIS Enterprise: Konfigurer en Base Deployment (Level 2) 11. - 12. maj i Kolding

ArcGIS Survey123 - Web Designer - for begyndere 04. februar - online

ArcGIS Enterprise: Administrative Workflows (Level 3) 09. - 11. februar i Glostrup 01. - 03. juni i Kolding

ArcGIS Survey123 - Connect - for øvede 09. februar - online

Udvidet redigering i ArcGIS Pro 23. - 24. februar i Kolding Kartografi og visualisering med ArcGIS 09. - 11. marts i Glostrup Spatial Analysis with ArcGIS Pro 07. - 08. april i Glostrup Managing Geospatial Data in ArcGIS 20. - 21. april i Kolding Håndtering af lidar-data i ArcGIS 19. maj - online

Deploy and Maintain a Multiuser Geodatabase 26. - 27. maj i Glostrup SCRIPTINGKURSER

ARCGIS ONLINE OG APPS-KURSER ArcGIS Collector 14. januar - online

Håndtering af dronedata i ArcGIS 13. april - online ArcGIS Online: Essentielle Arbejdsgange 20. april - online

Creating Python Scripts for ArcGIS 02. - 04. marts i Glostrup

Story Maps med ArcGIS 27. april - online

Introduktion til Arcade 10. maj - online

Intro til AppStudio 18. - 21. i Glostrup

SKRÆDDERSYEDE KURSER Vi skræddersyr også kurser, så de passer lige præcis til dit og din organisations behov.

Vidste du...

at vores undervisere er Esri-certificerede og personligt autoriseret af Esri til hver enkelt standardkursus.

LÆS MERE OG TILMELD PÅ: WWW.GEOINFO.DK/UDDANNELSE eller kontakt vores kursusansvarlige Jesper Fogt Nielsen: 39 96 59 00 / jesperfn@geoinfo.dk

G E OFORUM • JANUAR 2021

Deltagere i forsøget blev belønnet med et gavekort, der blev optanket med 10 kr. for hver pakke, som blev leveret. I en realiseret udgave ville kompensationen blive kredit til transportsystemet og ikke rede penge. Dette sikrer systemet imod at bidrage til social dumping. Dvs., at pakketransport i offentlig transport skaber et nyt ureguleret jobmarked uden arbejdstagerrettigheder. Desuden sikres herved, at pakker kun medbringes på ture, der alligevel ville blive taget. Ville gøre det igen På trods af Coronavirus-nedlukning hentede 360 personer CrowdShip-appen, og omkring 900 test-pakker blev leveret i forsøgsperioden. 83% af deltagerne angav efter forsøget, at de ved at deltage var blevet mere motiverede til at deltage i

en realiseret løsning. Forud for forsøget havde en repræsentativ undersøgelse blandt borgere i Hovedstadsområdet identificeret en udbredt deltagelseslyst. Dermed er potentialet på passagersiden af platformen sandsynliggjort. Opgaven bliver nu at koordinere et samarbejde imellem de aktører, som ejer transportkæder og tilhørende data for henholdsvis varer og passagerer. Lykkes dette, er næste skridt at integrere det nye leveringsalternativ i en samlet model med de eksisterende data fra leveringsnetværket og kortlægninger af passagernes rejsemønstre. Håbet er, at vi herigennem alle kan vinde ved sammen at gøre indhug i den uudnyttede kapacitet, som passagerstrømmen udgør.

Forskere sætter menneskers bevægelsesmønstre på ny formel Forskere ved DTU og Københavns Universitet har udviklet en ny model, som ikke bare giver ny viden om, hvordan vi som mennesker bevæger os rundt i hverdagen, men også bygger bro mellem natur- og samfundsvidenskabens forståelse af mobilitet. AF SØREN BANG, KØBENHAVNS UNIVERSITET

For de fleste mennesker er hverdagens mobilitet noget konkret og letforståeligt. I det daglige bevæger vi os typisk rundt i lokalområdet, tager ind imellem til en anden by og rejser kun mere sporadisk længere væk.

Det strider mod alle hverdagserfaringer, og det er også misvisende, mener forskere tilknyttet DTU og Københavns Universitet, som i en artikel i Nature, et af verdens absolut førende tidsskrifter, nu gør op med de herskende matematiske modeller.

Med lokaliseringsdata fra mobiltelefoner kan man i dag kortlægge disse bevægelser præcist, og data er inden for den statistiske fysik blevet brugt til at udvikle helt nye matematiske modeller for menneskers bevægelsesmønstre.

”De potenslove, som fysikere har fundet inden for mobilitetsforskningen, er ’state-of-the-art’ i fysikken og meget robuste. Men samtidig siger den sunde fornuft jo, at der findes geografiske skalaer. Vi har f.eks. kort over kontinenter, lande og byer, så påstanden om, at skalaer ikke findes, virker som gak i låget. Det er et paradoks,” siger Sune Lehmann, professor ved DTU og Copenhagen Center for Social Science Data (SODAS) under Københavns Universitet.

Men lige så revolutionerende, modellerne har været, lige så dybe videnskabelige kløfter har de skabt. For mens samfundsforskere på linje med os andre inddeler verden i geografiske størrelser som byer og lande, har fysikerne i deres modeller ikke kunnet påvise, at vi bevæger rundt mellem sådanne relativt veldefinerede områder. Faktisk har de alene fundet, at vores bevægelser følger en såkaldt potenslov, hvor chancen for at befinde sig et bestemt sted falder eksponentielt med afstanden. De er skalafri.

GEOFOR U M • JA N U A R 2021

Drivet for Sune Lehmann og hans kolleger har derfor været en undren over to spørgsmål: Hvordan kan en række forskere få artikler i førende tidsskrifter, som alle konkluderer, at menneskelig mobilitet er skalafri? Og hvorfor har vi ikke kunnet finde skalaer i mobildata? Det sidste kan man faktisk, hvis man kigger efter. >>

Figur 1: Eksempel på en persons bevægelsesmønstre

Ny model finder naturlige skalaer I tæt samarbejde med medforfatterne på artiklen, adjunkt Laura Alessandretti og postdoc Ulf Aslak, har han udviklet en ny matematisk model, der udleder geografiske størrelser af mobile trackingdata, som matcher normale forestillinger om bydele, byer og lande. Dermed bygger de tre forskere i Nature-artiklen bro mellem naturvidenskabens matematiske modeller og samfundsvidenskabens geografiske begreber, og det er ifølge Sune Lehmann det helt store gennembrud. ”Modellen bringer to akademiske verdener sammen: Den klassiske tilgang, som vi ser inden for bl.a. geografien og transportforskningen, og så de nye forskningstilgange drevet frem af ’big-data’. De to sider fik forskellige resultater, ingen kunne forklare. Det kan vi nu, og det er en ny indsigt, som, vi håber, kan drive videnskaben fremad inden for begge felter.” Matematikken i modellen er ret teknisk. Men simpelt sagt kan modellen ud fra mobildata identificere, hvornår vi befinder os inden for bestemte områder af en typisk størrelse ved bl.a. at inddrage et tidsperspektiv. Samtidig er den i stand til at beskrive, hvordan vi bevæger os fra et område til et andet. Om vi f.eks. flytter os mellem to kvarterer i den samme by eller til et kvarter i en anden by. Forskerne kalder områderne for ’containers’, men ved at samkøre individuelle bevægelsesmønstre kan de oversættes til almindelige geografiske størrelser. Faktisk identificerer modellen endog meget præcist størrelsen på kvarterer, byer, regioner og landsdele, når man lægger mobildata fra mere end 700.000 enkeltpersoner i Danmark og udlandet ind i modellen (se figur 1). Figur 1 viser modellens afbildning af en persons bevægelsesmønstre på forskellige niveauer og dermed skalaer (her i og uden for London). Ved at

samkøre data fra mange tusinde mennesker kan modellen identificere kvarterer, byer osv. Kan få stor praktisk betydning Problemet med de tidligere modeller er ifølge Sune Lehmann, at de har blandet bevægelser inden for et område sammen med bevægelser på tværs af områder. Men med den rigtige matematiske linse, genfinder man de naturlige skalaer. Spørgsmålet er så, om det har anden betydning end at bygge bro i en teoretisk diskussion mellem fysikere og geografer. Ja, mener Sune Lehmann. Den nye model kan ikke kun beskrive menneskers bevægelsesmønstre mere præcist, herunder størrelsen på de områder, folk typisk befinder sig i, og hvor lang tid, de bliver der. Den kan også generere ny viden om, hvordan vi bevæger os rundt. ”Bedre modeller af mobilitet kan altid bruges, f.eks. i trafikplanlægningen, transportsektoren og ved bekæmpelse af epidemier. Alle disse ting kan vi både måle og forstå bedre med mere retvisende modeller,” siger Sune Lehmann. I artiklen prøver de tre forskere selv deres model af ved at undersøge mobilitetsforskelle i forskellige befolkningsgrupper og geografiske områder. De finder blandt andet, at kvinder i 21 af de 53 undersøgte lande i det daglige skifter mellem flere geografiske niveauer end mænd. Det er nyt. Andre resultater bekræfter kendt viden, f.eks. at kvinder generelt bevæger sig inden for mindre geografiske områder end mænd, og at landbefolkningens nærområder er større end byboernes. Artiklen ‘The Scales of Human Mobility’ er offentliggjort i Nature den 18. november 2020. Nature bringer også sin egen redaktionelle omtale af artiklen.

G E OFORUM • JANUAR 2021

Revideret

Behovet for indendørs geodata vokser på hospitalerne Automatisk lokalisering og identifikation af objekter på hospitaler kan føre til højere produktivitet, øget sikkerhed, lavere omkostninger, kortere behandlingstid og øget tilfredshed hos patienter og sundhedspersonale.

AF CLAUS FABRICIUS OG MICHAEL MØLLER, NIRAS

Sundhedsvæsenet anvender rigtig mange varer. Nogle mener, at der er ca. 1 mio. varenumre i spil i det danske sundhedsvæsen. Samtidig benytter personalet sig af apparatur og udstyr, og der er en masse arbejdsprocesser, som involverer medarbejdere, borgere og patienter på kryds og tværs af specialer, enheder og sektorer. Transport mellem lokationer Hospitalslogistikken spænder således vidt og er kompliceret med flere og ikke nødvendigvis koordinerede forsyningskæder med forskellige leverandører og styret ved brug af forskellige IT-systemer. Mere konkret transporterer man imellem forskellige lokationer både, hvad angår forbrugsartikler, måske fra et centrallager til afdelinger, mad fra et centralkøkken, affald til en miljøgård og sterilvarer fra en sterilcentral, til operationsstuerne og tilbage igen. Det gælder også linned og uniformer fra en ekstern leverandør, til automater og tilbage igen til vask, medicin fra et centralapotek og til medicinrum, udstyr fra et centraldepot, til afdelingerne og tilbage igen for rengøring, samt senge fra et centraldepot, til afdelingerne og tilbage igen via vask. Dette blot for at nævne nogle af de mange kæder. Udfordringer for hospitalslogistikken Nogle af udfordringerne, vi står med for hospitalslogistikken på toppen af denne praktik, er mere

GEOFOR U M • JA N U A R 2021

hyppige leverancer, da arealer til lokale lagre mindskes samtidig med, at behovene vokser. Det betyder, at leverancer derfor skal komme mere rettidigt – just in time. Der er også et øget fokus på hygiejne og på at kunne dokumentere hændelser herved. Der er flere forskellige varer grundet mere specialiserede produkter, der er mangel på arbejdskraft og varme hænder, og der er krav om effektivitet og rationelle patientforløb. Det giver derfor sig selv, at der skal være styr på logistikken for at have og kunne få et endnu bedre og mere effektivt sundhedsvæsen og dermed kunne håndtere ovenstående udfordringer. En del af et effektivt sundhedsvæsen er forbedrede logistikløsninger herunder sporbarhed, affaldshåndtering, sterile varer og medicin. Vi har med de nye sygehusbyggerier set en god udvikling med fokus på effektive logistikkoncepter og standarder, der dækker flere sygehusmatrikler og regioner. Denne udvikling vil ikke stoppe. Vi vil fremover møde en masse nye logistikløsninger, som i høj grad bliver båret frem af ny teknologi. Hvordan løser vi de logistiske udfordringer? Nogle af svarene på ovenstående udfordringer ligger i øget automatisering og en bedre brug af IT til at supportere logistikkæden fra bestilling til scanning ved sengen. Fuld sporbarhed vil blive krævet i fremtiden og det på stort set næsten alle varestrømme. >>

tioner eller gennem validering af beslutninger. Og patienter og pårørende opnår en bedre oplevelse som en konsekvens af effektive processer og hjælp til at finde personer og steder. Et andet sæt af gevinster er en reduktion i tids forbruget til at søge efter udstyr og personer, et reduceret tidsforbrug gennem koordinerede arbejdsprocesser, en løbende optimering af arbejdsprocesser gennem dataanalyse, samt en hurtig identifikation af personer og objekter. Endelig vil der være et reduceret behov for lagre som følge af forbedret overblik over aktuelle lagre, og et reduceret behov for indkøb af udstyr grundet mere effektiv udnyttelse af det eksiste rende ved, at man altid ved, hvor det findes. På trods af at standarder for indendørs geodata endnu ikke er på plads, er behovet for sporbarhed og lokationsbestemmelse til stede også i hospitalsog sundhedslogistikken, og kravene vokser.

Man vil introducere robotter, og automatisering vil ske på mange niveauer og måder. Det være sig lige fra forholdsvise simple til mere avancerede områder. Funktionsområderne vil både andrage de kliniske med direkte patientkontakter, labora toriespecialer uden direkte patientkontakt og servicefunktioner som køkken, rengøring og hjælpemidler, hvor effektive logistikløsninger er afgørende. På trods af at standarder for indendørs geodata endnu ikke er på plads, er behovet for sporbarhed og lokationsbestemmelse til stede også i hospitalsog sundhedslogistikken, og kravene vokser. Eksempelvis indfører vi lager- og sengeautomater, mobile robotter, automatiske medicinskabe og automater for udlevering af tøj. Samtidig øges kravene til affaldshåndtering og sortering. Der vil blive krav om sporbarhed af objekter og aktiviteter i forsyningskæden relateret til pati enten. Dette omfatter hvilke personer, instru menter, udstyr og medicin, som blev anvendt på en bestemt lokation og til et bestemt tidspunkt, f.eks. med bedside scanning. Gevinster ved automatisk lokalisering Nogle af de mere åbenlyse eksempler på, hvad man kan opnå ved en introduktion af automatisk lokalisering og identifikation af objekter, er en forbedret kvalitet og patientsikkerhed gennem hurtigere responstid. Dette kan f.eks. være at vide, hvor personalet aktuelt befinder sig. En forbedret sikkerhed for patienter kan opnås ved brug af automatisk alarmering i risikositua

De intelligente sygehuse har brug for geodata Begreberne lokation, position og sted bruges i flere forskellige kontekster. På trods af, at standarder for indendørs geodata endnu ikke er på plads, er behovet for sporbarhed og lokationsbestemmelse til stede også i hospitalsog sundhedslogistikken, og kravene vokser. Vi kan her nævne, at der siden 2017 er gennemført flere analyser i regi af Styrelsen for Data forsyning og Effektivisering (SDFE) med henblik på at etablere datainfrastrukturen for en national indendørs steddatabase, der er opbygget af standardiserede elementer fra grunddata programmet og BIM-data. Målet er at skabe en standardiseret struktur, hvor der kan opretholdes og vedligeholdes unikke nøgler og entydig identifikation af rum i bygninger. Transparens og data kan anvendes i analyser af flow, anvendelse af arealer og rum, belastning af elevatorer og andre systemer med henblik på et mere effektivt sundhedsvæsen. Det intelligente hospital Fremtidens kloge sygehus, hvor der er udviklet en hel del nye IT-/teknologiværktøjer inden for patientbehandling, undersøgelse og genoptræning er et kapitel for sig selv. Det hænger også sammen med logistik i bredeste forstand. Kunstig intelligens rummer betydelige potentialer på sundhedsområdet. Man udfører et hav af prøver, der egner sig til at blive tolket med hjælp af kunstig intelligens. De intelligente sygehuse med sensorer, sporbarhed, og rum, der selv tilpasser sig, nye hygiejne løsninger, fokus på smitte samt nye logistik- >>

G E OFORUM • JANUAR 2021

ret

Apropos COVID-19 Som et apropos til den aktuelle COVID-19-situation, så kan logistiksystemer og sporbarhedsløsninger også bidrage med rigtig meget. Hvem har man været tæt på, hvem har været i rummet, og hvordan sikres hygiejne i forhold til patient-, vare- og affaldsstrømme?

Fremtidige muligheder At der så er en lang række forudsætninger og systemer, der skal på plads, er en helt anden sag. Der kræves standardisering af ID-kodning/ nummerering, mærkning til identifikation og automatiseret indhentning af data, som kan være baseret på QR-koder, stregkoder, data matrix eller RFID, databaser for registrering og opbevaring af ID for objekter, personer, lokationer, samt for opsamling af data ved hændelser.

COVID-19 har også med al tydelighed vist, hvordan logistik og forsyningssikkerhed er afgørende for sundhedsvæsenet. F.eks. det at have overblik over hvad, der ligger hvor på hvilke lagre, samt at IT-systemer kan kommunikere sammen.

Vi konkluderer, at perspektiverne for automatisk lokalisering og identifikation af objekter er store, og vil føre til højere produktivitet, øget sikkerhed, lavere omkostninger, kortere behandlingstid og øget tilfredshed hos patienter og sundhedspersonale.

løsninger kommer der mere af. Som ofte kan det kobles til sporbarhed og geodata.

Fremtidens transport modeller bygger på individuelle rejsemønstre God transportpolitik og infrastrukturplaner er i dag næsten altid baseret på transportmodeller. For at besvare nye problemstillinger vedrørende urban transport, social slagside eller aktiv mobilitet kræves det af fremtidens transport modeller, at de baseres på et individniveau. AF MARTIJN HOLLESTELLE, RAMBØLL

De fleste modeller, som bruges i dag, er særligt gode til at fastslå omfanget af aggregerede (motoriserede) rejser mellem forskellige områder. De kan imidlertid ikke besvare nye problemstil linger vedrørende urban transport, social slagside eller aktiv mobilitet. Dette skyldes dels indførelsen af nye forretningsmodeller såsom delebiler, samkørsel og mikromobilitetsformer. Dels skyldes det også, at de traditionelle modeller sjældent kan simulere ture inden for byområder eller skelne mellem forskellige individuelle karakteristika i rejseadfærd og behov. Forståelse for og indflydelse på rejsemønstre er derfor blevet essentielt for god transport-planlægning. For at imødegå nye og kommende udfordringer inden for transportplanlægning, har vi udviklet en transportmodel, som simulerer, hvordan hvert individ rejser inden for og mellem områder

GEOFOR U M • JA N U A R 2021

fremfor kun at modellere hyppigheden af rejser mellem forskellige områder. Individer og befolkningssegmenter i fokus Inden for paradigmet af transportmodeller på individniveau opleves flere fordele i forhold til andre løsninger. Modellen kan forudsige rejse adfærd baseret på individuelle karakteristika. F.eks. har alder, beskæftigelsesstatus og køn indflydelse på de rejsevalg, som borgerne fore tager. Dette bliver relevant set i lyset af fremtidens innovative mobilitetstiltag som dele- og/eller selvkørende køretøjer. Derudover gør modeller som denne det også muligt at evaluere transportpolitikker ud fra et socialt lighedsperspektiv. Ligeledes kan identifi ceres hvilke befolkningssegmenter, der kunne drage fordel af en bestemt politik. >>

Detaljerede rejser i rejsekæder Modellen gør det ligeledes muligt at få et detaljeret overblik over alle de rejsekæder, som hver person i modelområdet foretager sig, se figur 1. Dette betyder, at modellen ikke blot simulerer, hvordan en person rejser fra a til b, men også fra b til c og tilbage til a igen. På denne måde kan vi bedre forstå sammenhængen mellem rejserne: hvis en person tager bilen et sted hen, er det logisk, at næste rejse inden hjemkomsten også bliver i bil. Fokus på by- og aktiv mobilitet En større detaljeringsgrad giver mulighed for fokus på by- og aktiv mobilitet. Ved at tilføje ovennævnte egenskaber i en simuleringsmodel forstår vi by-mobilitet langt bedre. Kortere rejser fanges og illustreres bedre, og fremgangsmåden kan derfor anvendes i planlægningsprocesser af gang- og cykelinfrastruktur. Vores modelværktøj, BRUTUS, tager hensyn til individers rejsemønstre. Det har informeret politikere og planlæggere med at træffe trafikale dispositioner de sidste 10 år. Regional transportplanlægning I Turku-regionen er modelværktøjet blevet brugt til at prioritere og forstå betydningen af forskellige transportpolitiske foranstaltninger. Målet var at identificere de politikker, der ville fremme bæredygtigheden af den regionale infrastruktur. Modellen udmærkede sig i dette projekt særligt ved at kommunikere detaljerede løsninger på en letforståelig måde, så alle, uanset teknisk baggrund, kunne være med.

Figur 1. Traditionelle modeller giver indsigt i aggregerede rejsemønstre mellem forskellige områder. Modeller på individniveau kan derimod give en detaljeret indsigt i, hvordan hver enkelt person rejser.

Planlægning af cykelinfrastruktur Utrecht-regionen er en af de førende regioner i verden inden for cykelplanlægning. Regionen har gjort brug af modelværktøjet i mange år, der i vid udstrækning bruges til at planlægge og udvikle både ny og eksisterende cykelinfrastruktur med alt fra lange cykelstier til små forbedringer af cykelinfrastrukturen. MaaS brugerpotentiale Den detaljerede personsegmentering viste sig også værdifuld i samarbejdet med en førende MaaS-operatør (Mobility-as-a-Service). Klienten opnåede forståelse for, hvordan tilpasningen af MaaS påvirker forskellige gruppers rejseadfærd og har indvirkning på trafik og CO2-emissioner. Listen over potentielle anvendelser er lang og nye løsninger udvikles løbende. Der forskes i øjeblikket i, hvordan modelværktøjet kan hjælpe med at >>

Figur 2. Eksempel på anvendelse. Her bruges modelværktøjet til at forstå virkningen af nye mobilitetsinnovationer såsom samkørsel og e-scootere.

G E OFORUM • JANUAR 2021

forstå behovet for en offentlig infrastruktur, der tilgodeser opladning af elbiler. I Helsinki har vi blandt andet også testet og simuleret potentialet ved samkørselstjenester og e-scootere, se figur 2.

Datakrav og komponenter Transportmodeller på individniveau er datadrevne, men datakravene afviger nødvendigvis ikke meget fra traditionelle transportmodeller. Socioøkonomiske geodata bruges til at forstå spredningen af befolkningen samt identificere hvilke områder, der er attraktive i forhold til boliger, kontorer og detailhandel.

Vejnetsdata fra forskellige kilder bruges til beregning og planlægning af rejsetider og ruter. Modellerne er designet til at estimere og forudsige menneskers transportvalg baseret på rejsedagbogsdata. Disse data og modeller bruges derefter til at generere en syntetisk datasimulering. Der genereres en liste af aktiviteter for hver person. Herefter simulerer modellen rejsemønstrene mellem aktiviteterne, se figur 3. Hjælp til beslutningstagere Værktøjer, der forudsiger fremtidige udfordringer samt virkningen af forskellige tiltag, er vigtige, når byen skal planlægges og designes. Et modelværktøj med fokus på individuelle beslutningstagere giver mere præcise svar på moderne planlægningsspørgsmål og baner vejen for tidlig overvejelse af udfordringer af fremtidig transportinfrastruktur. Modelværktøjet kan hjælpe byer og regioner med bedre planlægning, afprøvning, evaluering af

GEOFOR U M • JA N U A R 2021

Figur 3. En visuel repræsentation af tilgangen i Brutus: Et rumligt gitter (grid) er forbundet til netværket. Syntetiske agenter bruger transportnetværket til at rejse fra celle til celle i dette grid for at udføre forskellige opgaver.

transportpolitikker og planlægning af infrastruktur, uanset størrelse, skala, tidshorisont eller kompleksitet.

Mobilitet og bevægelse Registrering og analyse af ting, der bevæger sig, er for mig noget af det mest interessante, man kan bruge GIS og geodata til. I denne artikel vil jeg komme med eksempler på forskellige tilgange og teknologier, som jeg anvender i forbindelse med registrering, analyse og visualisering af mobilitet og bevægelse. AF HANS SKOV-PETERSEN, KØBENHAVNS UNIVERSITET

At arbejde med ting, der står stille, er der ikke så mange ben i. Alt efter hvilken tidsbrille, man tager på, så er ejendomsskel, kystlinjer og skovbyggelinjer jo placeret netop der, hvor de er. Ting, der bevæger sig – f.eks. mennesker – er ikke kun spændende, fordi den temporale dimension altid vil være en udfordring, men også fordi, det handler om en selv som menneske. Lige meget hvad, man beskæftiger sig med i forbindelse med bevægelser og mobilitet, kan man kigge indad og tænke: ”Hvad ville jeg gøre i denne situation? Er det også sådan, jeg ville opleve verden, hvis jeg stod på der?” Forholdet mellem den kortlagte, fysiske virkelighed og den måde, vi som mennesker oplever verden på, hiver os selv ind på scenen. Man kan altid få folk ’op af stolen’, når man viser eksempler på data for og analyser af menneskers adfærd og mobilitet. Steder og mennesker Selvom det handler om mennesker, så udtrykker meget kortlægning af bevægelser noget om steder. Meget kortlægning af bevægelser illustrerer derfor hvor stor en aktivitet, der finder sted fordelt ud over det område, man arbejder med. Det kan f.eks. være bilister, cyklister (se figur 1) eller folk, der går tur i skoven. Et andet stedsorienteret mål for bevægelser eller bevægelsesmuligheder er tilgængelighed, der på forskellig vis kan vise hvilke muligheder, borgere har for at nå frem til forskellige services givet en fastlagt transportindsats – til lands, til vands og i luften. Langs vejnettet eller i fugleflugt. Tilgængelighed kan samtidig handle om, hvad man potentielt kan opnå, når man bevæger sig, f.eks.

Figur 1. Tætheden af cykler i København – registreret vha. GNSS og udtrykt i 3D.

ved sammenligning af områder for befolkningens adgang til skov, se figur 2. Men det kan også ses omvendt: Hvor mange brugere bor i nærheden af servicepunkterne, for der igennem at vurdere antallet af brugere. Mennesker og steder GIS og geodata kan være overordentligt nyttigt, når man analyserer bevægelser og rumlig adfærd. Det gælder hvad enten, man beskæftiger sig med, hvor befolkningen tager i skoven, hvad de betaler for deres huse, om de vælger cyklen som transportmiddel, hvor der er flest indbrud, eller hvordan vi bærer os ad med at vælge rute, når vi transporterer os. >>

G E OFORUM • JANUAR 2021

Figur 3. Eksempel på en registreret cykelrute, den ’map-matchede’ rute, dvs. den topologisk korrekte rute gennem netværket markeret med rødt, og de 20 alternative ruter, der indgik i beregningen.

Figur 2. Befolkningens tilgængelighed til skov fordelt på fire klasser: ’Ingen’ er lokaliteter, hvor der ikke er adgang til skov. Klasserne ’Mindst’, ’Middel’ og ’Mest’ er opdelt som tre grupper med lige mange beboede lokaliteter i hver – alt efter mængden af tilgængelig skov. Et tilsvarende kort findes for Nordsjælland.

Når vi f.eks. får Google Maps til at foreslå en rute, og vi beder om forskellige ruter alt efter hvilket transportmiddel, vi vælger, sker det, fordi de enkelte strækninger i vejnettet er tillagt forskellige ’omkostninger’, der ganges på længden alt efter valgt transportmiddel. Man kan f.eks. sige, at cyklister er villige til at cykle 25% længere for at være på en cykelsti – i forhold til ikke at være det. Det er dog sjældent noget, der er baseret på registrering/analyse af egentlig adfærd. En måde at skaffe sig den slags præferenceparametre er at tracke cyklister vha. GNSS og så undersøge de ruter, der blev taget, i forhold til de alternative muligheder, der var for ruter mellem start- og slutpunktet for deres tur. Vi registrerede i 2011 1267 ruter fordelt på 183 cyklister. For hver rute blev der fremstillet 20 alternative ruter. Ved statistisk sammenligning viste det sig f.eks., at cyklisterne var villige til at cykle godt 30% længere for at være på en cykelsti, og at de gerne vil cykle 1% længere for ikke at skulle tage ét venstresving, se figur 3.

GEOFOR U M • JA N U A R 2021

Teknologier til registrering af bevægelser Der er to teknologier til registrering af bevægelser, der særligt springer i øjnene: GNSS (herunder GPS) og automatiske tællestationer (f.eks. de gummirør, man indimellem kører over på vejen, og tilsvarende, elektroniske tællere). Som et relativt nyt bud er teknologier, der anvender kameraer og Machine Learning til at tracke individer og køretøjer inden for det område, kameraerne er sat op i. De kan registrere alt og alle, der bevæger sig, og samtidig dække hele området, se figur 4. På den måde kombinerer de egenskaber fra både GNNS og tællestationer. I nogen tilfælde kan flere kameraer arbejde sammen og på den måde re-identificere objekter, der bevæger sig fra det ene kamera til det andet, men ’området’ er under alle omstændigheder begrænset af dækningen. Sammenlignet med GPS har kamera-baseret tracking yderligere den fordel, at både den rumlige og den temporale nøjagtighed og opløsning er langt bedre. Ofte kan man opnå op til 30 registreringer i sekundet med få centimeters nøjagtighed. Det gør det bl.a. muligt at vurdere social kontakt, faren for smittespredning og farlige situationer mellem trafikanter, hvilket ikke er muligt med f.eks. GNSS. >>

Simulering af adfærd Når man først har målt og analyseret bevægelser, er det nærliggende at bruge informationerne til simulering af adfærd. Derigennem kan effekten af ændringer i byernes fysiske struktur og indretning vurderes. Ud over en række ’klassiske’ såkaldte agentbaserede modeller (ABM) – f.eks. Netlogo, GAMA, og Repast – er computerspilsteknologi – med UNITY og Unreal som de mest fremtrædende – begyndt at røre på sig med deres indbyggede

individadfærd, overvældende flotte grafik og mulighederne for virtual reality. Vi har gennem nogle år arbejdet med UNITY i forbindelse med bydesignprojekter og undervisningen, se figur 5. Der er en forventning om, at computerspiltilgangen i højere grad end klassiske præsentationsformer og visualiseringer kan virke informerende og involverende i forbindelse med inddragelse af borgere i planlægning og design af vores byer.

Figur 5. Agentbaseret modellering af fodgængeradfærd. Eksemplet er fra undervisningen ved KU. Det viser forpladsen ved instituttet på Øster Voldgade i København. Modellen er lavet vha. spilplatformen UNITY™ af Mohammed Almahmamood (moam@ign.ku.dk).

G E OFORUM • JANUAR 2021

Portræt af et Geoforummedlem Hvad er din civile status? Jeg bor for mig selv i mit lille rækkehus i Aalborg. Selv om jeg er glad for min hule der, så tumler jeg rigtig gerne rundt ude i naturen. Enten med den håndholdte GPS på jagt efter skatte (geocaching) eller i min havkajak på hvad end, jeg nu kan opstøve af lækkert vand. Hvad er din baggrund? Jeg er uddannet landinspektør fra AAU i 2008. Jeg troede fejlagtigt, at jeg skulle ud i en helt traditionel landinspektørpraksis efter studiet, men blev klogere. Jeg startede derfor i foråret 2009 hos Nordjyllands Trafikselskab (NT) som GIS-administrator. Jeg vendte tilbage til nogle små rødder, som jeg faktisk ikke helt var klar over, jeg havde slået i løbet af min studietid. Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/ branche? Landinspektørstudiet kom tilfældigt ind på min radar, fordi min far jokede med, at det skulle jeg da være, for det ville passe med, at den lokale landinspektør skulle på pension, når jeg var færdig. Jeg anede ikke, hvad en landinspektør var, men nysgerrig, som jeg er, fik jeg læst lidt på det og især fysisk planlægning tiltrak mig. Undervejs i studiet blev den tekniske del mere interessant, og lidt tilfældige studie- og sommerferiejob fik mig skubbet i retning af GIS. Faktisk syntes jeg, GIS-disciplinen var helt forfærdelig i starten af studiet. Hvad er din stillingsbetegnelse? Fortæl om dine arbejdsopgaver. Selv om jeg ynder at kalde mig kortpusher, er titlen projektleder for GIS og data i NT og Trafikselskabernes IT-samarbejde. Data skal forstås bredt og omfatter ikke kun geodata. Det gælder datasnitflader og processer mod Rejseplanen, Rejsekortet, interne systemer og naturligvis geodata. Det seneste år har jeg kastet meget tid i at få vores webGIS-platform op at køre i samspil med vores BI, så vi langt bedre kan understøtte mobilitetsrådgivere, planlæggere, kundekommunikation – ja, faktisk mange dele af forretningen. Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv? Jeg elsker, når vi gør noget smartere – finder smutveje i processer eller får bakset rundt med data, som giver ny viden eller et solidt fundament for vores arbejde. Når slutbrugeren står med noget, de synes er let og lækkert, og vi får bredt anvendelsen ud til langt flere, fordi det er nemt at gå til, så er jeg godt tilfreds.

GEOFOR U M • JA N U A R 2021

Navn Britta Rasmussen Alder 38 år Stillingsbetegnelse Projektleder GIS & data Hvor i landet bor du? Aalborg Hvor i landet arbejder du? Hos Nordjyllands Trafikselskab i Aalborg

Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker? Som trafikselskab har vi stadig et uudnyttet potentiale i relativt simple analyser på data, vi allerede har. For der er rigtig mange datakilder allerede. Busser, tog, flexbiler, Rejsekort, Rejseplanen mv. spytter et hav af data efter os. Begynder vi at dykke mere ned i IoT og Machine Learning, tror jeg, vi finder endnu mere guld. Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæftiger dig med? Klart i forhold til den måde, vi bruger data aktivt på til analyser inden for mobilitet. Da jeg startede i NT, begrænsede data sig til stoppesteder, ruteforløb og passagertal i Excel-ark. Nu er passagerstrømme, demografiske data, koblinger mellem forskellige mobilitetsformer og potentialeanalyser på kort ikke kun at finde i lejlighedsvise konsulentrapporter, men er blevet en del af hverdagen, fordi vi har fået sat det på en form, som er lettilgængelig. Kan du se nogen udfordringer i fremtiden? Vi har stadig en del fokus på dataindsamling med forventning om, at det da må kunne bruges til noget. Vi halter lidt bagefter på rent faktisk at anvende dem og få dem koblet til emner som ’den grønne dagsorden’, ’øget mobilitet’ og ’tilfredse kunder’. Derudover skal vi huske, at data oftest fremvises i en fortolket version, der er tilpasset en dagsorden.

Arrangementer På baggrund af Regeringens tiltag for at begrænse smitten med Coronavirus følger Geoforum løbende sundshedmyndighedernes anbefalinger, hvorfor yderligere nogle af de planlagte arrangementer måske aﬂyses eller udskydes. Har du spørgsmål, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os på geoforum@geoforum.dk. Vi håber på forståelse herfor fra medlemmerne. Webinar: “Fra GI til BI” ved Virtuelle Kortdage 7. januar Webinar om etik og privacy i geodata ved Virtuelle Kortdage 19. januar Webinar: Data mig her og data mig der 21. januar Forsyningswebinar ved Virtuelle Kortdage 4. februar Webinar: Nørderi ved Virtuelle Kortdage 25. februar Webinar om naturovervågning ved Virtuelle Kortdage 11. marts Klimaforandringer og geodata 17. marts Geodata med nye øjne 18. marts i København På rundtur i udviklingen af Gellerup 25. marts i Brabrand GIS og UX 14. april Datafordeleren i praksis 20. maj Adresseseminar 2021 16. juni i København

Webinar:

Data mig her og der

KOMPETENCE

Torsdag den 21. januar kl. 12:30 - 15:30 Udbuddet af geodata er vokset enormt de sidste år. Data kan trækkes online fra mange forskellige kilder. Diverse løsninger tillader både download og direkte brug i dit GIS-software gennem forskellige tjenester. Men hvor findes de data, som du har brug for? Og hvordan

tilgår du dem? Hvilken udbyder er den autoritative og hvilke indeholder spejlinger af data? Arrangementet er blevet virtuelt som følge af situationen med Coronavirus - til gengæld kan vi også have dig med.

Geodata med nye øjne – fysisk arrangement om iværksætteri og geodata

ØST

Torsdag den 18. marts kl. 15:00 - 17:00 Arrangementsudvalg Øst gennemfører et arrangement med et tema om “Geodata med nye øje – iværksætterdag, start ups med geodata”, med fokus på iværksætteri og geodata. Vores ønske for arrangementet er, at få indblik i nye muligheder og forretningsområder som godt kan omfatte mere end

blot brug af geodata, men hvor anvendelse af geodata fører til noget nyt og forhåbentligt spændende at få et indblik i. Sted AKA Start Up Vester Farimagsgade 13 1606 København V

VEST På rundtur i udviklingen af Gellerup

Torsdag den 25. marts kl. 15:00 - 17:00 Boligområdet Gellerup i Aarhus er under forandringer. Formålet er at gå fra ghetto-status til en unik og mangfoldig bydel og en bedre sammenhæng med resten af Aarhus. Projektet tager udgangspunkt i en eksisterende bydel, men tilføjer nye lag i form af etablering af nye kvarterer, bygninger og

boliger, gentænkte trafikmønstre, indretning af byrum og etablering af grønne rekreative områder. Sted Den røde container-by Tinesvej 31 8220 Brabrand

www.geoforum.dk/kalender G E OFORUM • JANUAR 2021

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE MapInfo Pro v2019.3 Sidst i oktober frigav vi den nyeste version af Precisely MapInfo Pro med en række nye og forbedrede funktioner. LiDAR-punktfiler I MapInfo Pro kan du nu nemt analysere LiDAR-punktdata og udtrække f.eks. vegetation, bygninger eller lignende. I MapInfo Pro Advanced kan du også også analysere trækroner, f.eks. deres højde ud fra LiDAR- punktfiler. Python MapInfo Pro kommer nu med Python 3.7 og en række Python-moduler preinstalleret, herunder OSGeo, Matplotlib m.fl. Du kan skrive mindre Python-skripts i Python-konsollen og i SQL-vinduet eller eksekvere Python-programmer via Kør MapBasic eller Python-program. Precisely API’er Husk også, at du med MapInfo Pro på vedligehold har adgang til vore geokodnings- og kørselsområdetjenester via Precisely API’erne. Hver måned tildeles man som bruger 2.000 ”credits”, som kan anvendes på disse tjenester. Kontaktperson: Sissel Kegel Telefon: 29133769 Email: peter.moller@precisely.com Hjemmeside: www.precisely.com

Powel skifter navn til Volue I marts 2020 blev Powel en del af Volue-gruppen, hvor Arendals Fossekompani stadig er den største ejer. Denne ændring blev gjort for, at ”Volue” kan blive en førende teknologileverandør til den grønne omstilling i Europa. Virksomheden bliver nu omstruktureret til at fremme yderligere vækst ved at integrere koncern-afdelinger og lancere en ny fælles identitet. Ændringer for kunder og partnere Ændringer træder i kraft den 1. januar 2021. For vores danske kunder betyder det, at ”Powel Danmark A/S” skifter navn til ”Volue Technology Denmark A/S”. Kontaktpersoner, telefonnumre og kundekontrakter forbliver uændrede. Vores nye officielle hjemmeside vil fremover være www.volue.com Ét brand og en ny fælles identitet ”Ved fuldt ud at integrere virksomhederne, udvider vi vores markeds områder hurtigere, og vi er bedre forberedt på strukturel vækst. Det vil også være lettere at udnytte synergier for at realisere kundernes digitaliseringsrejser hurtigere”, siger Trond Straume - administrerende direktør for Volue. Kontaktperson: Jan Norsted Telefon: 61308667 Email: jan.norsted@volue.com Hjemmeside: www.volue.com

KMD Cognito Access ver. 3.0

Kortløsning til Boligsiden.dk

KMD Cognito Access Version 3 kommer i januar 2021 med muligheder for selv at lave indtastningsparameter, flere administratorrettigheder, redigere KMD forespørgsler, flere muligheder i forespørgsels opbyggeren samt adgang til flere databaser.

Vi har siden nytår leveret kortvisning til Boligsiden.dk, der er en af Danmarks mest besøgte kortløsninger. Boligsiden bruger nu vores vector tiles-service, interessepunkts-API og skråfotoløsning.

KMD Cognito Access er et værktøj, der gør det nemmere at kombinere data og lave analyser, og gør endvidere den basale bruger mere selvhjulpen i anvendelse af data. Med KMD Cognito Access kan I administrere dataforespørgsler på en let og overskuelig måde. Udtræk og visninger bliver dannet og lagres nemt i webløsningen. For at data er tilgængelige, kræver det en opsætning af forespørgslen. I KMD Cognito Access ligger der allerede en del foruddefinerede forespørgsler, der er lavet i samarbejde med vores kunder, som følger med sammen med applikationen. Vil du vide mere, kontakt Thomas Kolze - tjo@kmd.dk Kontaktperson: Thomas Kolze Telefon: 25291662 Email: tjo@kmd.dk Hjemmeside: https://www.kmd.dk/loesninger-og-services/loesninger/ data-og-analyse/grunddata/kmd-cognito-access

GE OF OR UM • JAN UAR 2 0 2 1

Søgninger med Septima Search Server Du har muligvis hørt om Septima Search, som giver dig ét enkelt søgefelt, der kan søge i mange datakilder på én gang. Med vores nye serverprodukt, Septima Search Server, kan du udstille en central søgekonfiguration. Dermed får alle brugere adgang til de samme søgninger og detaljer på tværs - dvs i QGIS, ArcMap/ArcGIS Pro, OneDoor, Spatial Suite m.fl. Tilmed kan Septima Search Server søge i endnu flere kilder, fx Datafordeleren, samt direkte i PostGIS. Det betyder rigtig gode ejendomssøgninger og -informationer, samt lynhurtige søgninger i jeres egne datasæt. Kontaktperson: Bo Overgaard Telefon: 91326940 Email: bo@septima.dk Hjemmeside: septima.dk

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE SketchUp-plugin til planlægning

Velkommen til 2021

NIRAS lancerer et SU-plugin, Modelur DK, målrettet planlæggere og andre, der arbejder med lokalplaner og bebyggelsesplaner. Værktøjet er koblet til plandata.dk og der er også BBR-oplysninger på eksiste rende bygninger. Med plugin’et kan der skitseres og kontrolleres for fx bebyggelsesprocent, antal etager, bygningshøjder, etageareal og behov for P-pladser. Det hele er parameterstyret og intuitivt at arbejde med.

Nu hvor 2020 er lukket og slukket, vil vi gerne ønske alle Geoforums læsere et godt nytår. 2020 var et anderledes år, hvor vi alle hurtigt har været nødt til at omstille os til mere dialog og samarbejde online. Det er faktisk lykkedes ret godt over hele linjen, hvilket vi også oplevede for nyligt på Virtuelle Kortdage samt det efterfølgende AI Geoforum webinar.

Værktøjet er integreret med 3D bymodeller fra NIRAS, så planlæggeren både kan arbejde med udvikling af et område og se det i sammenhæng med eksisterende bebyggelse. Plugin’et understøtter import af GIS-filer, der ’on-the-fly’ omsættes til 3D i modellen. Det er endvidere muligt at generere rapporter og eksportere nøgletal til Excel. Endelig kan projekter præsenteres på web i OpenCities Planner fra Bentley, som NIRAS er forhandler af. Kontaktperson: Jesper Rye Rasmussen Telefon: 23991488 Email: jrra@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk

I 2021 ser vi meget frem til at fortsætte vores spændende arbejde med bl.a. Planstatus - et IT-system til håndtering af trafikinformationer – for Banedanmark samt Internet Mark Kort for Landbrugsstyrelsen. Derudover glæder vi os til at hjælpe en masse statslige myndigheder og styrelser med at aflevere digitale kopier af deres forvaltningssystemer til Rigsarkivet – med vores løsning ArkiverD. Kontaktperson: Johan Hartnack Telefon: 52519357 Email: johan.hartnack@atkinsglobal.com Hjemmeside: http://atkins.dk/ydelser/gis-og-it/

Benchmarking på geodemografiske data med ny webløsning

Vores kursusprogram for 1. halvår 2021 er på gaden

Med LIFAs nye Census Benchmark kan du nemt og hurtigt sammen ligne statistik om borgere bosat i forskellige geografiske områder.

Programmet byder på spændende GIS-kurser til alle niveauer. Uanset om du er nybegynder i GIS- verdenen, GIS-sagsbehandler, der kun bruger GIS i begrænset omfang, geodatabaseadministrator, GIS- koordinator eller superbruger eller andet, har vi kurset, der passer til dig.

Vælg to geografiske områder til din benchmarking. Alt fra et skole distrikt, en by, en kommune eller et område, du selv definerer via kortet. Du vælger også selv, hvilken statistisk oplysning du vil sammenligne. F.eks. indkomst, uddannelse, beskæftigelse m.v. Du kan downloade dine data som rå regneark, som færdige grafer på den enkelte variabel, eller som én samlet rapport med alle variable for dine områder. Løsningen er nem og intuitiv for dig at tilgå, og du får adgang via webbrowser og individuelle logins administreret centralt hos os. 3 skarpe om Census Benchmark: - Let at udbrede til dine kolleger - Fleksibel adgang til statistikdata - Mulighed for at sammenligne på mange forskellige geografiske områder Kontaktperson: Allan Larsen Telefon: 6313 6889 Email: ala@lifa.dk Hjemmeside: lifa.dk

Vores fysiske kurser bliver afholdt efter de gældende Covid-19-regler, bl.a. har vi færre kursister på holdene. Vi skræddersyr også kurser, som passer præcist til dig og din virksomheds behov. På disse kurser laves kursusmaterialet specielt til jer. Se hele programmet på geoinfo.dk/uddannelse Gratis webinar: ArcGIS Survey123 - 12. januar 2021, Kl. 14:00 - 14:45 ArcGIS Survey123 er en komplet løsning til at oprette, dele og analysere undersøgelser. Læs mere og tilmeld på https://www.geoinfo.dk/Uddannelse/Webinarer/ Kender-du-dine-ArcGIS-apps Kontaktperson: Ghita Krage Telefon: 31 57 66 76 Email: ghitak@geoinfo.dk Hjemmeside: www.geoinfo.dk

GEO FO RUM • J ANUAR 2021

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Godt nytår fra Geopartner Geopartner ønsker alle et rigtig godt nytår med tak for positivt samar bejde i 2020. Vi glæder os til fortsat spændende samarbejde i 2021 om laserscanning, målrettede WEBGIS-løsninger, Ledningsregistrering, data-services, matrikulære opgaver, klimaløsninger og meget mere. Kontakt os for en snak om jeres aktuelle opgave. Kontaktperson: Søren Holst Telefon: 2321 5793 Email: sh@geopartner.dk Hjemmeside: www.geopartner.dk

Spar tid, penge og CO2 med ny løsning til optimering af din drift Ved at bruge Swecos IoT DataHub og sensorer vil dine aktiver selv give besked direkte i dit fagsystem, når de har brug for servicetjek eller vedligehold. F.eks. vil dine skraldespande melde ind i dit driftssystem, når de skal tømmes, vejene i din kommune alarmerer selv, når de har brug for salt i årets kolde måneder, og rottefælderne vil selv give besked, når de er blevet aktiveret. På den måde kan du nøjes med at rykke ud til opgaver, når behovet opstår. Løsningen kan anvendes i mange sammenhænge og er relevant for alle organisationer, som anvender sensorer. Alle sensordata er samlet ét sted – og Swecos IoT DataHub er udviklet som en opsamlingsløsning til håndtering af data fra alle sensortyper. Her kan data både fremvises let og overskueligt på et kort eller videresendes til andre af Swecos fagsystemer til f.eks. drift og vedligehold. Kontaktperson: Lea Taggaard Telefon: 43486387 Email: lea.taggaard@sweco.dk Hjemmeside: www.sweco.dk

Parknet vælger Hexagon Hexagon har indgået aftale med Parknet om levering af G/Technology Fiber Optic Works (FOW). Parknet leverer fibernet til knap 40.000 tilslutninger i ca. 470 boligforeninger i Hovedstadsområdet. Hexagons løsning skal hjælpe Parknet med at dokumentere og optimere deres netværk, så kunderne kan få endnu mere glæde af deres  lynhurtige forbindelse. FOW er avanceret GIS til telekommunikation, som gør det muligt at kontrollere hele fibernetværkets infrastruktur – fra planlægning, konstruktion og netværkssporing, til drift på tværs af organisationen. FOW kan evaluere, styre og spore status for projekter, udstyr og forbindelser. Alle data, i bl.a. rørsystemer, kabelruter, kabler, fiber, splices og centralen kan administreres skematisk og med geografisk reference - alt sammen lagret i en enkelt database.

Pix4D - fotogrammetri - og nu også 3D laserscanninger wKortomatic har siden 2015 brugt Pix4Dmapper til fotogrammetri på flere hundrede projekter med billeder fra både drone og fly. I 2020 har Pix4D frigivet 2 nye produkter, som vi nu også har god erfaring med: Pix4Dsurvey - vektorisering af fotogrammetri og 3D laserscanning Pix4Dmatic - hurtigere processering af store projekter Rådgivning, processering og dataindsamling Kortomatic rådgiver i brugen af produkter fra Pix4D og kan få jeres projekter godt fra start - med hjælp til både indsamling af data og processering. Har I selv billedmaterialet, kan vi processere data med Pix4D og sikre, at data lander sikkert i jeres GIS-infrastruktur. Vi kan også hjælpe med dataindsamling - med DJI og senseFly eBee droner - eller med bemandet fly til større arealer.

Vi ser frem til samarbejdet med Parknet. Kontaktperson: Jackie Sandgård Telefon: 52141535 Email: Jackie.sandgaard@hexagonsi.com Hjemmeside: https://www.hexagonsafetyinfrastructure.com/da-dk

Kontakt os for en uforpligtende snak om, hvordan Pix4D kan levere værdi i jeres projekter. Kontaktperson: Hans Hansen Telefon: 70 26 94 26 Email: hans@kortomatic.com Hjemmeside: https://kortomatic.com

K RTOMATIC 22

GEOFOR U M • JA N U A R 2021

DANMARKS DIGITALE GADEFOTO BILLEDDOKUMENTATION TIL PROFFESSIONEL BRUG NY UDGAVE I 2020

Kunderne har taget rigtigt godt imod Danmarks Digitale Gadefoto, og mange har allerede bestilt den nye udgave, der fotograferes nu.

COWI Multi Viewer

Prøv COWIs egenudviklede gadefotoløsning, der sætter ny standard for brugervenlighed og performance.

POWERING YOUR 360° SOLUTIONS COWI er en førende rådgivningsvirksomhed, der skaber værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores unikke 360°-løsninger. Med eksperter i verdensklasse inden for ingeniørkunst, miljø og samfundsøkonomi angriber vi udfordringerne fra mange forskellige vinkler, så vi skaber mere sammenhængende løsninger for vores kunder - og derved en mere bæredygtig og sammenhængende verden.

Efteruddannelse i foråret 2021 Webinar ved Virtuelle Kortdage: Fra GI til BI – 7. januar 2021 Webinaret ser på samspillet og samarbejdet mellem geodata og BI. Webinar: Data mig her og data mig der – 21. januar 2021 Et webinar, der klæder dig på til at identificere dataudbydere, vurdere datakvalitet og indhente data. Webinar: Nørderi ved Virtuelle Kortdage – 25. februar 2021 Et teknisk webinar med fokus på 3D-teknik, Machine Learning og nye tjenester. Webinar: Klimaforandringer og geodata – 17. marts 2021 I dette webinar vil vi blive præsenteret for konkrete analyser, der er blevet anvendt i klimarelateret kortlægning, og se på de nye muligheder og behov, der venter forude. Virtuelt kursus / webinarer om ejendomsdata – mar.-apr. 2021 Få et samlet overblik på ejendomsdataområdet med basisviden og et ”brush-up” på seneste udvikling. Webinar: GIS og UX – 14. april 2021 Dette webinar sætter brugeren i fokus, og kigger på de muligheder og potentielle udfordringer, der ligger i selve designet af kortet. Webinar: Datafordeleren i praksis – 20. maj 2021 Webinaret giver gennem demonstration og hands-on deltageren et indblik i, hvordan data i Datafordeleren er struktureret, og hvordan vi kan anvende det. Adresseseminar, Nationalmuseet, København – 16. juni 2021 Den erfarne adressemedarbejder får her et netværk blandt danske adressemedarbejdere og opdateres på aktuelle emner. Læs mere og tilmeld dig på: https://geoforum.dk/kursus