G2m magasin - Rådgivere

Page 1

FIRMAETS MAND HVAD KAN DU BRUGE REVISOREN TIL BANKSKRÆK GØR BANKEN TIL DIN ALLIEREDE EJERSKIFTE RÅDGIVNING MED DET RETTE AFSÆT

rådgivere

SPRINGBOARD GRATIS RÅDGIVNING OG SPARRING TEAMWORK STORDRIFTSFORDELE MED ET ADVISORY BOARD


UDGIVER G2MMAGASIN.DK

TRYK BRØNDERSLEV BOGTRYKKERI

REDAKTION OG LAYOUT BIRGITTE SCHJØDTE REDAKTION@GATE2MORE.DK

OPLAG 2000 STK

ANNONCER ANNONCE@GATE2MORE.DK FOTOGRAF OLE JAKOBSEN, DEN UTRADITIONELLE TEKSTER BIRGITTE SCHJØDTE

DISTRIBUTION SENDES GRATIS TIL PLUS OG VIP MEDLEMMER PÅ GATE2MORE.DK KAN HENTES HOS UDVALGTE DISTRIBUTØRER. NÆRMESTE OPLYSES PÅ REDAKTION@GATE2MORE.DK JUNI 2015


rådgivere Uanset virksomhedstype – og størrelse, har du i forskellige situationer brug for at kunne trække på rådgivere, for at kompensere for den viden og ekspertise, du selv mangler, eller for at få tilført nødvendig kapital. Du har brug for nogen at sparre med. Nogen der både kan stille de kritiske spørgsmål, pege på problemstillinger, du selv overser – men også nogen, der kan hjælpe dig med at se din virksomheds potentiale. Temaet i denne udgave af magasinet er rådgivere. Listen over rådgivere er nærmest uendelig. Nogle er universelle for enhver virksomhed. Det gælder fx revisor og bank. Men, kan du bruge revisoren til andet end at lægge tal sammen, og hvordan bliver banken din nærmeste allierede? Hvordan vælger du i det hele taget den rådgivning, der er rigtig for dig? Har du gode idéer til nye temaer, hører vi meget gerne fra dig. Send dine forslag til redaktion@gate2more.dk. Her kan du også tippe os om gode historier og spændende virksomheder.

Birgitte Schjødte Redaktør på G2M


RÅDGIVERE

TE MA

Firmaets nærmeste rådgiver AF: BIRGITTE SCHJØDTE | FOTOGRAF: OLE JAKOBSEN, DEN UTRADITIONELLE

Mange forbinder revision og regnskab med et kedsommeligt, men nødvendigt onde - for ikke at tale om revisoren selv, som er mindst lige så gabende kedelig - og desuden et dyrt bekendtskab. Revisionspligt er blevet gjort synonym med en tung administrativ byrde, som mindre virksomheder og selskaber bør lettes for. Ærgerligt, for det tegner et helt forkert billede af revisorens værdi for virksomheden, mener Carsten Birch, som er revisor og partner i Dansk Revision i Randers. Virksomhedsejere kan – hvis de vil – få en værdifuld rådgivning gennem revisoren, som rækker langt ud over revisionsarbejdet i klassisk forstand. For revisoren er om nogen firmaets mand og den vigtigste rådgiver, en virksomhed har, ifølge Carsten. Hvis kunden vil det! Hvem ellers har direkte adgang til virksomhedens maskinrum? Fra en virksomhedsejer sætter sig i stolen hos mig den første gang til jeg kender hele livshistorien og alle økonomiske forhold, går der ikke lang tid. Der etableres lynhurtigt et tillidsforhold, som jeg vil påstå ikke mange andre konsulenter eller rådgivere kan opnå på samme korte tid. Det handler selvfølgelig meget om kemi, men en

4

del af forklaringen, mener jeg også skal findes i, at mine vurderinger er ganske objektive. Som revisor har jeg ikke nogen økonomisk andel i virksomhedens aktiviteter overhovedet – og det fornemmer jeg, er vigtigt, for den dialog vi har. Jeg skal ikke have afkast af den merværdi, jeg hjælper kunden med at få på bundlinien. Jeg er ikke bundet af aftaler om henvisningsprovision, der kan have indvirkning på den rådgivning og de idéer, jeg præsenterer en kunde for. Det ligger implicit i revisorrollen og revisorloven, at vi skal være uvildige i enhver henseende. Og det er en afgørende forskel på revisoren sammenlignet med andre rådgivere, som bevirker, at jeg hurtigt opnår indsigt og kundens fortrolighed. Revision er mere end tørre tal Mange tror fejlagtigt, at en revisor kun reviderer regnskaber – men det er langt fra tilfældet. Revision er et nødvendigt produkt, som i sig selv har en værdi: blåstempling af virksomheden i forhold til bank, samarbejdspartnere, kunder, SKAT o.s.v. – men det er ikke det, der fylder mest for Carsten. Der hvor jeg virkelig føler, at jeg er med til at gøre en forskel er, når jeg er ude at besøge virksomhederne, og når de


5


RÅDGIVERE

TE MA

kommer hos mig. Så tager vi lige pulsen på det hele. For nogles vedkommende er det én gang om året, men mange virksomheder har jeg løbende kontakt til henover året. Det er med til at bygge den nødvendige tillid og det nærvær, der skal til for at man har lyst til at ringe til mig, både når det brænder på og når det går godt. Hvor flertallet har fokus rettet mod bundlinien, har Carsten en passioneret interesse i at kigge ned i ”motorrummet”, og med baggrund i kendskabet til virksomheden og personerne bag - også at ”kikke bag om tallene”. Når først regnskabet er gennemgået, er det historieskrivning, og så har det efter min mening en langt større værdi for en virksomhedsejer at snakke om, hvordan næste

6

års omsætning kan løftes eller hvordan effektivitet og likviditet kan forbedres, frem for en løftet pegefinger. Hvordan kommer du videre til næste level? Det interesserer mig. Jeg ser det som en af mine vigtigste opgaver at hjælpe den proces på vej. Som revisor træffer jeg ikke valg på en kundes vegne, men jeg hjælper med at gennemskue de økonomiske konsekvenser af forskellige valgmuligheder, og jeg hjælper med at handle på de beslutninger, kunden træffer, hvis der er behov for det. Det kan både være i forbindelse med fremtidige investeringer, eller det kan være ny viden eller indsigt, som gør det nemmere for virksomhedsejeren at træffe et kvalificeret valg. Det er for mig, hvad rådgivning handler om.


T E MA

Træk på revisorens viden Når nu revisionspligten mere eller mindre er lidt på retræte, hvorfor så overhovedet bruge revisoren, er det oplagte spørgsmål. Kunne man ikke finde en anden konsulent, der kan det samme? Jo sikkert, men selvom en del virksomheder faktisk kan fravælge revisoren kan de fleste af dem paradoksalt nok have et stort udbytte af hans rådgivning, påpeger Carsten. Store virksomheder har muligvis interne ansatte, som kan rådgive, men revisoren kan ofte tilføre viden og måske se anderledes objektivt og uafhængigt på de udfordringer, som skal løses. For håndværksmesteren eller butiksejeren, der er alene om at træffe beslutninger, oplever jeg, at det har stor værdi at kunne sparre med én, der stort set kender virksomheden ligeså godt som dem selv. Man skal heller ikke undervurdere, at en revisor har et kæmpe netværk. Det synes jeg, at man som virksomhed skal benytte sig af. I takt med, at man fra politisk side tilstræber at gøre det nemmere og mindre administrativt tungt at drive virksomhed – blandt andet ved at lempe revisonspligten, stiger behovet for økonomisk rådgivning i andre henseender. Så revisorens rolle er langtfra udspillet.

R Å D GI V ERE

Alene rådgivning i forhold til banken fyldte sidste år halvdelen af min tid. Det er der en god forklaring på. Bankens velsignelse er væsentlig for de fleste selvstændige og skal man låne penge i banken i dag, stilles der langt strengere krav til virksomhedens løbende dokumentation og rapportering sammenlignet med tidligere. En del selvstændige føler, at de kommer til kort, når der skal forhandles aftaler på plads med banken og samtidigt ønsker de at minimere usikkerhed omkring deres økonomiske grundlag. Derfor vælger de revisorens hjælp til, fordi det gør forholdet til banken mere ligeværdigt. Fakta om revisionsydelser Assistance: - Hjælp med at opstille årsregnskabet - Erklæring fra revisor uden sikkerhed for oplysningerne i årsregnskabet Review: - Erklæring fra revisor med begrænset sikkerhed for oplysningerne i årsregnskabet - Revisor kontrollerer alle væsentlige poster i regnskabet ved hjælp af reviewhandlinger, som primært består af forespørgsler og analyser - I reviewet tager revisor udgangspunkt i ledelsens oplysninger

7


FAKTA

Udvidet gennemgang: -- Erklæring fra revisor med yderligere sikkerhed for oplysningerne i årsregnskabet i forhold til et review -- Revisor tager udgangspunkt i ledelsens oplysninger uden nødvendigvis at kontrollere dem -- For at opnå yderligere sikkerhed i forhold til et review gennemfører revisor specifikke supplerende handlinger i en udvidet gennemgang (Kan vælges af virksomheder i regnskabsklasse B) Revision: -- Ved en revision opnår revisor høj grad af sikkerhed for sin konklusion om oplysningerne i regnskabet -- Revisor kontrollerer alle væsentlige poster i regnskabet ved hjælp af revisionshandlinger, eksempelvis efterprøvning, fysisk kontrol, observationer med videre

Kilde: FSR – danske revisorer

8

Carsten Birch er partner og revisor hos Dansk Revision i Randers. Revision og rådgivning baseret på 3 fundamentale værdier – nærvær, faglighed og engagement. Carstens interesseområder: - Gøre det rigtigt første gang - Finde likviditet, hvor det er lettest og billigst - Optimering af virksomhedens økonomi/Skatteoptimering danskrevision.dk dk.linkedin.com/pub/carsten-birch/7 /360/8b0


Produktion af nordmannsgran til videresalg og eksport Entreprenørarbejde

WWW.BRANDMOSE.DK | BØNFELTVEJ 14 | 9510 ARDEN | +45 61 26 48 75



T E MA

R Å D GI V ERE

Bankfolk er også mennesker AF: BIRGITTE SCHJØDTE | FOTOGRAF: OLE JAKOBSEN, DEN UTRADITIONELLE

Foretrækker du en tur i tandlægestolen frem for at gå til møde i banken? Billedet er selvfølgelig karikeret, men følelsen er du i så fald ikke helt alene om at have. I hvert fald er et anstrengt forhold til banken noget, Jan Ulsø Madsen, ny administrerende direktør i Vestjysk Bank, med jævne mellemrum er stødt på. Mange ser desværre banken som et utilnærmeligt sted, hvor der bliver talt ned til én, og hvor man ofte bliver mødt af et nej. Forstå din bank Hvorfor det billede har indprentet sig i manges bevidsthed, har Jan flere bud på. Der er utallige fordomme forbundet med banker og bankrådgivere, men en af de væsentligste forklaringer skal findes i noget så simpelt som misforstået kommunikation. Vi skal som banker blive dygtigere til at formidle værdien af vores rådgivning. Når vi fx går en virksomhedsejer eller iværksætter lidt hårdt på klingen, så er det faktisk også en hjælp til den pågældende, men får vi ikke det gjort tydeligt, opfattes de mange kritiske spørgsmål som noget negativt – særligt, hvis udfaldet af mødet bliver et nej. På den anden side skal du som kunde også være åben og modtagelig for at

lytte. Du skal ikke være i forsvarsposition, når du går til møde i banken. Vær offensiv og se det som et møde med enhver anden investeringspartner. Hvad skal der til, for at en investor har lyst til at sætte penge i dit projekt? De tider er forbi, hvor forholdet til banken havde karakter af at være et kunde-/leverandørforhold. Sørg for, at bankrådgiveren føler sig tryg ved, at en investering vil være en god forretning - også for banken. Det gør du ved at vise, at du har tænkt alle scenarier igennem, og at du brænder helhjertet for din virksomhedsidé. En ting, jeg har stor respekt for hos en spirende virksomhed, er en vis portion ydmyghed i forhold til, hvad det koster at opnå succes. Du skal selv være villig til at investere blod, sved og tårer. Sådan en virksomhed er jeg villig til at gå rigtigt langt for. Et andet godt råd er at tage din revisor med i banken. For det første er det en hjælp til dig selv, hvis du føler dig lidt på udebane. For det andet sender det vigtige signaler til din rådgiver om, at du er seriøs omkring dit projekt. De penge kan vise sig at være godt givet ud. Fælles forståelse og samspil mellem bank, revisor og virksomhed er en gevinst for kunden i sidste ende, er min erfaring.

11


RÅDGIVERE

TE MA

Opbyg en god relation Endnu en af de fordomme banker trækkes med er, at du kun hører fra dem, når det går dårligt. Det et levn fra fortiden, som vi gerne vil af med. For vi vil faktisk gerne bygge en kunderelation, der rækker ud over løftede pegefingre. Vi vil gerne bruges som rådgivere og sparringspartnere. Den tillid, der skal opbygges, for at det kan lade sig gøre, indebærer blandt andet, at vi også husker at lade høre fra os, når det går godt for en virksomhed. Og som rådgiver/sparringspartner ser vi det også som vores opgave at være proaktive og kontakte dig, når vi fx har et nyt produkt eller en service, vi mener, kan være til fordel for dig og din virksomhed. Der vil uvilkårligt opstå bump på vejen i løbet af en virksomheds levetid, så

12

det er i din interesse, at du har en god kontakt til banken. Jo bedre vi kender dig – og omvendt, jo nemmere bliver det at få bankens hjælp, når der opstår behov for at investere i vækst, gribe en forretningsmulighed, der kræver ekstra kapital, eller få respit, hvis det brænder på. Og her er der meget, du selv kan gøre, for at holde den kontakt vedlige. Spil med åbne kort og involvér din bankrådgiver i de tanker, du gør dig i forhold til din virksomhed – og eksekvér på de aftaler, I laver. Det er vigtigt for tilliden. Derfor skal du også have modet til at fortælle, når noget ikke går helt efter planen. Lokalbank versus storbank Udviklingen trækker i retning af færre og større bankafdelinger – og med det bliver det endnu sværere at være bank-


kunde. Endnu en fordom, som Jan Ulsø Madsen gerne vil punktere. Der stilles de samme krav til dig som kunde uanset bankens størrelse og geografiske placering, men på et afgørende punkt er der dog forskel på en lokalbank og en storbank: Her snakker vi om tingene. Det fremhæver Jan som en væsentlig forskel på Vestjysk Banks hovedsæde i Lemvig, og de banker han ellers har erfaringer fra. Størrelsen til trods er vi frem for alt en vigtig lokal medspiller, for både private og virksomheder. Jeg har kun siddet på posten i et par måneder, men allerede nu kan jeg mærke en afgørende mentalitetsforskel. Vi er én af områdets største arbejdspladser, så den rådgiver, du sidder og taler med i banken, møder du også i Brugsen, i dit barns klasse, på fodboldbanen o.s.v. Man kan ikke gå og gemme sig her. Derfor har kunde-/bankrelationen en anden betydning end den har i en stor bank. Vi opfører os ordentligt. Der bliver sjældent brugt meget spalteplads på at fortælle positive historier om bankers medvirken til succes – tværtimod. Men i Vestjysk Bank har vi fx mange tilfredse virksomhedsejere, som roser os for, at vi har troet på dem, hvor ingen andre gjorde det. Det er vigtigt, at også de historier bliver fortalt – for det er med til at aflive myter.

FAKTA Jan Ulsø Madsen Adm. direktør i Vestjysk Bank Hovedsæde i Lemvig og 20 afdelinger fordelt i Jylland. Vestjysk Bank rådgiver privatkunder samt mindre og mellemstore virksomheder. Nøgleord for os: Tilgængelighed – vi er til at få fat i, bl.a. via direkte telefonnumre og mailadresser Hastighed – vi kan træffe hurtige beslutninger Nærvær – vi interesserer os for vores kunder og siger tingene, som de er Individuelle løsninger – vi har ingen faste kasser, du skal passe ind i, men tilbyder helhedsorienterede, individuelle løsninger Payoff: Det handler om vilje vestjyskbank.dk – banksnak, der er til at forstå


Til dig, der har travlt med at drive virksomhed Få genveje til succes sendt med posten G2M magasin giver dig virksomheder og eksperters hands-on idéer til at få teori til at fungere i praksis. Artikler og interviews for dig der er på jagt efter hurtigt indblik og overblik.

For mindre end 3 kr om dagen får du: 4 x G2M magasin pr.år 4 x medlemsannoncer i G2M Salgsprofil på Gate2more.dk Online netværk

Send spørgsmål og få hurtige svar Del din ekspertise og lær af andres erfaringer på Gate2more.dk. Brug tiden rigtigt Find relevante virksomheder i dit nærområde. OPRET PLUS ABONNEMENT PÅ GATE2MORE.DK

ANDERLEDES MARKEDSFØRING ALLE VIL HUSKE - OGSÅ FUGLENE Gør din vingave personlig med dit eget tryk på vinetiket og trækasse, der efterfølgende kan bruges som fuglekasse! Vi kan levere kasserne med eller uden tryk i en eller flere farver, der er vindog vandfast. Kontakt os og få et godt tilbud. Vi sender gerne vores produktkatalog med mange spændende marketingsforslag.

Nordre Ringgade 4 • 9330 Dronninglund • Tlf. 98 84 10 20 Fax: 98 84 24 88 • post@basistryk.dk • www.basistryk.dk

Annonce_gate2more_juni2015.indd 2

03/06/15 09.23


“ Vi tror på nære relationer og personlig kontakt til vores kunder & samarbejdspartnere - og vi sætter en ære i at levere til aftalt tid og pris.”

emino.dk · 86 18 08 68 · kontakt@emino.dk

ENGAGEMENT ENGAGEMENT

NÆRVÆR

NÆRVÆR

FAGLIGHED

FAGLIGHED

Dansk Revision Randers, Hadsten & Hadsund med over 100 medarbejdere. Dansk Revision er en højt landsdækkende Vi tilbyder specialiseretkæde rådgivning med knap 30 kontorer ogområder næsten indenfor 500 medarbejdere. på alle vores fag Vi tilbyder højt specialiseret rådgivning på alle områder indenfor vores fag

HADSTEN 86 98 34 55 hadsten@danskrevision.dk HADSUND 98 57 39 44 mariagerfjord@danskrevision.dk RANDERS 89 12 50 00 randers@danskrevision.dk

Randers • Mariagerfjord • Hadsten www.danskrevision.dk



T E MA

R Å D GI V ERE

Rådgivning skal flytte noget AF: BIRGITTE SCHJØDTE | FOTOGRAF: OLE JAKOBSEN, DEN UTRADITIONELLE

I december 2013 blev Johnni og Ronnie stillet et uventet ultimatum af deres far, Mogens: Vil I overtage virksomheden sammen med mor? I skal beslutte jer nu, ellers bliver den solgt. Baggrunden for den faste udmelding var, at han havde fået diagnosen uhelbredelig kræft. Det lå måske nok i kortene, at en eller anden dag i en fjern fremtid skulle drengene overtage Hundborg Tømrer & Snedkerforretning – men generationsskifte, det havde ingen tænkt på før dette øjeblik. Det er ikke en beslutning, man uden videre træffer uden at have baglandet med, fortæller Johnni. Én ting er at være arbejdsmand i sin fars firma, noget helt andet er pludselig at skulle drive det som sit eget. Den måtte vi lige hjem og tygge lidt på. Men vi sprang til, og planen var, at vi i fællesskab med vores mor, og med far på sidelinjen, lige så stille kunne tage mere og mere over og blive sat ind i tingene. Vi fik hurtigt etableret et samarbejde med Thy Erhvervsforum for vi stod helt grønne og manglede gode råd til, hvordan situationen skulle gribes an.

Min far havde sine egne idéer om, hvordan man driver tømrerforretning efter 30 år som selvstændig. Ronnie og jeg skulle lige finde vores eget ståsted, og vi havde nok også lidt andre tanker om, hvad der skulle til. Konkurrencen og udbuddet så fx anderledes ud i 2014 end for bare få år siden. I 2012 var vi 26-27 ansatte – i 2014 var der ni. I dag er der langt flere tømrerfirmaer om buddet i vores område – de fleste af dem enkeltmandsvirksomheder uden andre udgifter end en firmabil og noget værktøj. Det kan være svært at konkurrere imod for en større virksomhed som vores med snedkerværksted og flere ansatte. Til gengæld har vi mange forskellige kompetencer, der ligger ud over sædvanligt tømrerarbejde. Det synes vi, burde udnyttes bedre. Med hjælp fra erhvervsrådet fik vi bevilget økonomisk hjælp til rådgivning gennem Væksthus Nordjyllands Vækst Iværksætter Program (VIP). Vi kunne ikke nøjagtigt sætte fingeren på, hvor behovet for rådgivning var størst – men vi endte med at lade mavefornemmelsen råde. Bo Christensen fra Væksthuset anbefalede Claus Jensen fra Business Consult, og her var kemien rigtig.

17


RÅDGIVERE

TE MA

På egen hånd Vi håbede jo på, at vores far ville være der i flere år, selvom han var blevet syg. I begyndelsen kunne vi stadig spørge ham, når der opstod usikkerhed undervejs. Det VIP rådgiverforløb, vi planlagde, tog derfor udgangspunkt i, at vi stadig havde lidt tid at løbe på. Vores fokus og mål med rådgivningen var at få lavet en strategi, der på sigt kunne give øget vækst og flere ansatte. Men da vores far døde midt på sommeren 2014 – inden vi overhovedet var kommet i gang med forløbet, viste det sig hurtigt, at højtflyvende planer for fremtiden måtte vente lidt. Alt var kaotisk og uoverskueligt for os til at starte med. Pludselig stod vi uden sikkerhedsnet og uden nogen vi kunne spørge til råds om den daglige drift. Den kom til at fylde alt for meget, for der var en masse løse ender. Vi er vokset op med virksomheden, og har begge været ansat i flere år. Ronnie som tømrer siden 2002, og jeg var netop vendt tilbage igen efter at have afsluttet en uddannelse som bygningskonstruktør. Bogholderiet har mor ganske vist været inde over, men ingen af os har nogensinde været med bagom. Det løb har min far selv kørt. Hvordan læser man fx et regnskab og ser, hvor pengene tjenes, og hvor de sættes til? Hvordan koordineres arbejdsopgaver, så alle ni mand er ude at lave noget, der giver penge i kassen?

18

Det lyder banalt, men det er ikke så lige til at drive virksomhed med ni ansatte, hvis ikke der er 100 % styr på det. Vores far brugte ingen computer, så det hele var løsbladsystem med håndskrevne noter. Han har været vant til at gøre tingene på sin egen måde. Da Claus kom ind i billedet, måtte vi derfor starte et lidt andet sted end planlagt. Vi har brugt ham som supervisor i mange situationer, som handlede mere om daglig drift og struktur end om langsigtede vækstmål. Han har hjulpet os med nye vinkler på de udfordringer, vi har stået med i en svær opstart. Det har haft stor værdi for os, og betyder, at vi nu er gearet til vækst: Vi har fået fordelt rollerne imellem os og har fået implementeret et nyt IT system, der både sparer os tid – men som også hjælper os med at se, hvor vi tjener penge. Vi har fået sat nogle rammer, der giver overskud til at se fremad.

Rådgivning med det rigtige afsæt En strategi, der ikke eksekveres, fordi den er urealistisk eller fordi den slet ikke tager højde for virksomhedens faktiske situation, har ingen værdi. Det lyder som en selvfølge at tage udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov, men alt for mange planer havner i en skrivebordsskuffe for aldrig at blive ved andet end snakken, fordi man glemmer netop den detalje. Det mener Claus Jensen fra Business Consult.


Da jeg besøgte Ronnie, Johnni og Lene første gang efter Mogens’ død, kunne jeg hurtigt se, at det ville være helt forfejlet at køre videre med den plan, vi havde lagt blot få måneder forinden. Vi var nødt til at starte med at gøre begrebet strategi og drift mere håndgribeligt og anvendeligt. Derfor tog rådgivningen udgangspunkt i at tænke struktur og processer ind i den daglige drift. Hvem gør fx hvad, så dobbeltarbejde og tidsspild undgås? Hvordan får vi konkretiseret arbejdsopgaver og ansvarsfordeling? Hele forløbet tog en mere operationel drejning. Det er meget anderledes at skulle træffe alle beslutninger selv – og i det her tilfælde er de tre, der skal være enige om, hvordan tingene skal gøres. Det er min erfaring, at det er et afgørende succeskriterie, at alle kan tage ejerskab på den linie, der lægges, så min rådgivning har også været en guiding i at nå frem til en fælles vej. I det hele taget har vi brugt tiden på at få fundamentet på plads. Det er en vigtig forudsætning for overhovedet at begynde at diskutere strategi.

FAKTA Hundborg Tømrer- og Snedkerforretning A/S, grundlagt i 1983 af Mogens og Lene Vestergaard. I 2014 overdraget til Lene og sønnerne Ronnie og Johnni ved et generationsskifte. Alle former for byggeopgaver: - Totalentrepriser - Hoved- og fagentrepriser - Reparations- og renoveringsopgaver - Rådgivning og projektering - Bedre Bolig rådgiver www.htsas.dk facebook.com/htsas

Rådgiver Claus Jensen, Business Consult Skaber forandring og udvikling for virksomheder og mennesker. Erhvervscoaching og virksomhedsrådgivning med fokus på eksekvering af strategier og planer. businessconsult.dk


RÅDGIVERE

TE MA

Springbræt til vækst AF: BIRGITTE SCHJØDTE | FOTO: CONNECT DENMARK/MORNING TRAIN

Morning Trains administrerende direktør, Karsten Madsen, er i fuld gang med at rulle forretningsidé og udfordringer ud for en lille men opmærksom tilhørerskare. Vi er til Springboard i Odense arrangeret af Connect Denmark. Hvert år tager 150 virksomheder imod muligheden for at få gratis sparring på deres idé, koncept, produkt eller udfordring. Det er ikke hvem som helst, de får sparring af. Det er kompetente og erfarne erhvervsfolk fra vidt forskellige brancher og geografiske områder i Danmark – men med en fælles interesse i at øse ud af deres erfaringer og viden. Det vender vi tilbage til. Oppe ved tavlen er Karsten nået til afrunding, inden han overlader ordet til Springboardets medlemmer. Kim Winther, som er regionschef i Connect Denmarks afdeling i Syddanmark, tager ordet og spørger bordet rundt, om der er opfølgende spørgsmål til Karsten, inden de skal i gang med at diskutere de udfordringer, som Morning Train har sat på dagsordenen. Det er vigtigt at forstå virksomhedens inderste kerne – hvor vil de hen, hvad brænder de for, og hvad er det, de ønsker at få indspark på – inden den egentlige diskussion går i gang. Springboardet består i dag af ledere med erfaring inden for IT branchen –

20

ligesom dagens case, tekstilbranchen og en enkelt advokat. Det er ledere med hver deres personlige motivation for at deltage. Det hører med til historien, at de alle har betalt for at få lov til at sidde med ved bordet og give deres mening til kende. Det sætter gang i gode idéer, at være med her. For når diskussionen går, flyder det med vidt forskellige holdninger og måder at løse den samme problemstilling på. Derfor tager man også noget med hjem som boardmedlem. Det er en måde at holde sig skarp og ajour på. Hvilke tendenser rører sig, også inden for brancher, hvor man ikke selv har så mange erfaringer. I dag er et af temaerne valg af Advisory Board eller bestyrelse. Boardet kan også være en vej til en bestyrelsespost, hvis der skulle vise sig at være et match. Men det er ikke det primære formål med at være med. Det handler om gavmildt at dele sine synspunkter og komme med gode råd til den virksomhed, der er i ilden. Inden kameraet, der har kørt under hele Karstens fremlægning, slukkes, indleder Kim med en runde, hvor selve præsentationen vurderes. Hvad fungerede godt, og hvor kan der med fordel strammes op? Springboardet er nemlig mere end en vurdering af et forretningskoncept.


CONTENT MARKETING

26

TE MA


RÅDGIVERE

TE MA

Det er hele pakken, der vurderes. For som virksomhed på vej til et nyt vækstlevel er et af de vigtigste værktøjer faktisk at være skarp på sin præsentation. Hvis du kan overbevise investorer og mulige samarbejdspartnere om, at din idé er gennemtænkt og holder, så er du halvvejs i mål. Fluer på væggen Sidste halvdel af Springboardet går nu i gang. Der er ingen tvivl om, at for den virksomhed, diskussionen drejer sig om, er det også den sværeste halvdel. Man må nemlig ikke bryde ind og sige noget undervejs. Karsten fra Morning Train var da også en smule skeptisk i forhold til netop den del: ”Jeg var lidt usikker på, om konceptet med, at man skal stå med ryggen til panelet, som

22

diskuterer ens case, var en god idé for os, da et teknisk produkt nemt kan føre til misforståelser. Men det har helt klart sine styrker. Og panelet var generelt skarpe på vores forretning. Dog ville det have været rart at kunne bryde ind, da snakken kom til at kredse om et produkt, vi har på tegnebrættet. Panelet opfattede det som et selvstændigt forretningskoncept, men det er et værktøj, der skal spare os tid på de kundeprojekter, vi har kørende, og det ville være rart at kunne have afbrudt og uddybet i den situation.” Kim fremhæver dog netop denne del, som en fordel for den virksomhed, der deltager. Du kan tage paraderne ned og udelukkende fokusere på det, der bliver sagt, når ikke du skal forholde dig til andet end at lytte. Inden dagens møde har alle deltagere


fået Morning Trains oplæg sendt pr. mail, så de har kunnet forberede sig grundigt på dagens case. Diskussionen bølger selvom Kim sørger for, at der bliver holdt en stram mødedisciplin. ”Vi sidder her for at hjælpe den pågældende virksomhed videre – ikke for at skyde idéer ned, så min rolle som mødeleder er at sørge for, at de udmeldinger, der kommer rundt om bordet, nu også kan bruges til noget. Kritik får ikke lov til at hænge i luften. Den skal følges af forslag til, hvad man kunne gøre i stedet.” Efter et par timer er seancen ved at være slut. Drengene fra Morning Train, som har været fluer på væggen siden gruppen af erhvervsledere gik i gang med at diskutere deres forretning, får nu igen mulighed for at komme til orde, men i en mere afslappet form. Der sluttes af med uformelt netværk og snak. Det er her, der kan laves aftaler, forklares og spørges ind til de detaljer man ikke nåede i dybden med under diskussionen. Karsten og hans tre partnere fra Morning Train gik ind til dagens møde med åbent sind: ”Vi ville gerne etablere et Advisory Board, og var interesserede i et erfarent og stærkt hold. Derfor fik vi ad omveje fat i Connect Denmark, som forklarede os forløbet med et Springboard, og det lød som det helt rigtige for os. Alt i alt, synes jeg, at det var givende og forfriskende med nye vinkler på vores udfordringer,” fortæller Karsten. ”Ikke mindst at få bekræftet, at det vi gør, ikke er helt skidt.” Springboardet er en god mulighed for at få friske øjne på sin virksomhed. Og hvad der bliver sagt her kommer ikke videre. Videooptagelsen fra boardets start får virksomheden med hjem, hvorefter optagelsen slettes. Connect Denmark er, som navnet siger, et netværk, men i stedet for at have fokus på, hvad man kan få, handler det for medlemmerne om, hvad man kan give.

FAKTA CONNECT Denmark er en landsdækkende nonprofit-forening med 800 medlemmer fra dansk erhvervsliv, investeringsmiljøerne og uddannelsesinstitutionerne. Hvert år afholdes 175 aktiviteter med fokus på strategisk forretningsudvikling, heraf 140 Springboards. Læs mere på connectdenmark.com

Virksomhedscase Morning Train Webbureau i Odense, specialiseret i webudvikling og programmering ud fra åbne systemer og standarder. Partnere: Karsten Madsen Peter Thomsen Bjarne Bonde Martin Schadegg morningtrain.dk facebook.com/morningtrain linkedin.com/company/morningtrain


grafisk design · webdesign · sparring

B LOGIC 31716312 WWW.B-LOGIC.DK

Ole O’s rengøring

KONTOR ∙ INDUSTRI ∙ PRODUKTION ∙ DETAIL

23 35 76 13 www.oleosrengoering.dk

Produktion af nordmannsgran til videresalg og eksport Entreprenørarbejde

+45 61 26 48 75 Brandmose ApS | brandmose.dk | 9510 Arden

Vidste du at Som PLUS eller VIP medlem af Gate2more får du gratis 4 medlemsannoncer med i G2M magasinet hvert år. Du får også rabat på alle øvrige annoncer i magasinet. Kontakt os og hør, hvordan du får en annonce med: annonce@gate2more.dk


Få det maksimale ud af dit budget 1 times gratis sparring på din hjemmeside eller din grafiske linie. Du får en vurdering af, hvor det bedst kan svare sig for dig at skærpe din markedsføring.

b-logic.dk

31

6 71

3

12

/

bi

rg

e itt

@

lo b-

g

d ic.

k


5


T E MA

R Å D GI V ERE

Nå resultater med Advisory Boards AF: BIRGITTE SCHJØDTE | FOTOGRAF: OLE JAKOBSEN, DEN UTRADITIONELLE

Stadigt flere virksomheder får øjnene op for værdien i at tilføre ledelsen ekstra kræfter via et Advisory Board. Det er der, ifølge Karina Boldsen og Mette Haase Lindhardt, flere gode grunde til. De er partnere i Boldsen & Lindhardt, som hjælper virksomheder med etablering af Advisory Boards og bestyrelser, og de peger på, at der er en lang række gevinster at hente for virksomheder, uanset branche. Men det forudsætter, at du får sat det rigtige hold. For en ejerledet eller familieejet virksomhed kan det være en stor mundfuld at skulle rumme en bestyrelse. Her er Advisory Boardet light step udgaven, hvor det stadig er ejeren, der har det sidste ord. Men – både Mette og Karina pointerer, at boardet ingen værdi har, hvis ikke du følger de råd, det kommer med. Advisory Boardet består af 3-5 medlemmer, og kunsten er at få det sammensat, så det supplerer ejeren med de kompetencer, han selv mangler. De fleste små og mellemstore virksomheder er i dag åbne omkring behovet for at omgive sig med rådgivere i et eller andet omfang. Og der er stordriftsfordele forbundet med at samle dem i et board, frem for at hyre enkelte rådgivere eller konsulenter ind til at løse specifikke opgaver. I stedet for at skulle forklare virksomhedens historie

og udfordringer flere gange, kan du nøjes med én. Alle rådgivere arbejder sammen ud fra et fælles mål. Det giver noget positiv synergi. Men – det er vanskeligt at sætte et stærkt hold, der samlet løfter virksomheden, og forkert rådgivning kan have alvorlige konsekvenser for en virksomheds udvikling. Det kan betyde, at man – udover tabt tid og økonomiske ressourcer, taber momentum i forhold til kunder og konkurrenter. Derfor står virksomhedsejere ofte i lidt af et dilemma med at finde de rigtige medlemmer, når først beslutningen om at etablere et Advisory Board er truffet. Vær parat til at investere tid Karina og Mette har egentlig nok at se til som henholdsvis direktør og advokat, men de brænder begge for at hjælpe virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. ”Det er baggrunden for, at vi har startet Boldsen & Lindhardt. Der ligger en masse vækstmuligheder gemt i små og mellemstore virksomheder, som bare venter på at blive aktiveret. Vi har hver vores vidt forskellige erfaringer, og efterhånden også et meget stort netværk. Det er det, vi tilbyder at bringe i spil i de virksomheder, vi faciliterer med Advisory Board eller

27


RÅDGIVERE

TE MA

bestyrelse. Vi går all in – og derfor er det heller ikke alle virksomheder, vi siger ja til. Vi skal kunne mærke virksomhedsejerens passion, og vi skal selv tro på, at vi kan gå ind og gøre en forskel. Resultatet af vores arbejde skal kunne måles på bundlinien. Til gengæld er vi med hele vejen: Vi hjælper med at få sat ord på de vigtigste strategiske udfordringer og at få formuleret klare mål. Ud fra det caster vi de rigtige boardmedlemmer, der både har de nødvendige kompetencer og passer ind på holdet. Skal et Advisory Board have nogen værdi, skal der stram styring til. Det er vigtigt hele tiden at følge op på, om de mål, der er sat, nu også er nået. Af samme grund arbejder vi med korte tidshorisonter. Vi lægger en plan og sætter et hold for et år ad gangen – og vi evaluerer løbende samt når perioden udløber. Når vi fx de delmål, der er sat? Det er forudsætningen for, at dine forventninger i sidste ende indfries. Derfor skal du som virksomhedsejer også være gearet til den stramme styring –

28

du skal være parat til at lægge tid i Advisory Boardets arbejde. Pust ny energi i virksomheden Der er mange milepæle i en virksomheds liv, som kan udfordre ledelsen. Her kan boardet være de friske øjne, der skal til, for at tilføre noget positivitet og nye vinkler på det, du som virksomhedsejer har stirret dig blind på. En af de virksomheder, vi hjælper med et advisory forløb, står fx med en klassisk udfordring: Det går faktisk rigtig godt i virksomheden. Der er travlt og medarbejderne trives. Alligevel er der en strategisk udfordring, som rigtigt mange ejerledere vil kunne nikke genkendende til. Ejeren føler ikke, at det fulde potentiale udnyttes i virksomheden, og han har efterhånden så travlt med den daglige drift, at der ikke bliver tid til at tænke en eneste strategisk tanke om, hvordan der kan udvikles nye forretningsområder, hentes nye kunder, produktudvikles o.s.v.


Typisk sker der det, at en ejerleder kommer til at tage for mange opgaver på sig – og glemmer at få uddelegeret ansvar til sine medarbejdere i takt med at virksomheden vokser. Her er vores opgave at hjælpe virksomhedsejeren med at få ændret det mønster, og samtidigt går vi ind og ser på, hvor vi ellers kan løfte virksomheden. Hvor kan der optimeres på processer, så der frigives tid, og hvor kan aftaler justeres, så der frigives penge til investering andre steder. Ofte er der nogle juridiske håndtag, man kan gå ind og skrue lidt på. Det kan både være i forhold til aftaler med kunder, leverandører og banken. Det kan virke ubetydeligt med alle de små detaljer, vi går ind og piller lidt ved, men faktum er, at det samlet kan betyde rigtig meget for virksomhedens resultater.” I dag modtager medlemmer af et Advisory Board et honorar for deres arbejde, ligesom i en egentlig bestyrelse. Niveauet er individuelt og afhænger meget af, hvilke kompetencer, du efterspørger. Det, der afgør, om du skal vælge det ene frem for det andet, er om virksomheden er klar til at flytte beslutninger fra ledelsen til en bestyrelse. Hvis ikke – er et Advisory Board et stærkt styringsredskab at starte ud med.

FAKTA Boldsen og Lindhardt Board Advice hjælper små og mellemstore virksomheder med at realisere deres potentiale, samt etablerer advisory boards eller en professionel bestyrelse. Stifterne er: Advokat Mette Lindhardt – bosiddende i Grenå Kommerciel direktør Karina Boldsen – bosat i Aarhus Begge har lang erfaring med bestyrelsesarbejde og beklæder spændende bestyrelsesposter i forskellige sektorer. boldsen-Lindhardt.dk linkedin.com/in/karinaboldsen/da linkedin.com/pub/mette-haase-lindhardt/10/490/168/da


DE N UTRADI T I O NE L L E | OL E JAKO B S E N | ST. VO L D G ADE 7 | 8 9 0 0 RANDERS | + 4 5 2 1 6 6 0 0 1 0 | W W W. DENUT RA DITIONELLE.DK


Næste nummer... Tid er både en forbandelse og en velsignelse. Der er alt for lidt af den – det vil du sikkert give mig ret i. Der er for lidt tid til alle de arbejdsopgaver, du sætter dig for at nå. Der er for lidt tid til at være sammen med din familie. Der er for lidt tid til fritidsaktiviteter. Der er for lidt tid til bare at holde fri, og lave ingenting. Men tid er også en velsignelse, hvis du kan finde tiden til at koble fra og hvis du formår at få tiden til at arbejde med dig fremfor imod dig. Uanset hvad du laver – om du er selvstændig eller ej, så er der nemlig brug for tid til at lade mentalt op.

med familie- og fritidsliv? Hvordan kobler du fra – og lader mentalt op? Hvordan strukturerer du din arbejdsdag, så der bliver mere tid? Hvordan undgår du at blive stresset, fordi du aldrig når det, du havde planlagt? Følg med på bloggen – g2mmagasin.dk. Her lægger vi løbende cases op til det kommende nummer., der udkommer i september.

I næste udgave af magasinet tager vi emnet tid op og undersøger, hvordan du får det bedste ud af den. Hvordan forener du tilværelsen som selvstændig

Kontakt redaktionen Vi vil gerne tage de temaer op, der interesserer dig. Derfor hører vi meget gerne fra dig, hvis: - Du har en fantastisk idé til et tema - Din virksomhed er en god historie - Du kender en virksomhed med en spændende historie Send dine forslag til os: redaktion@gate2more.dk

31



Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.