1. JANUAR 1941 4. MAJ 1945 REGIMENTET I BUR
Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk
2
REGIMENTET I BUR Som naturligt var under de rådende forhold bortfaldt i disse år officerskorpsets nytårscour hos H. M. Kongen; kun regimentschefen gjorde 1. januar Majestæten sin opvartning. I øvrigt søgte man bedst muligt at fortsætte regimentets daglige liv under de uværdige forhold. Fra januar 1941 fortsattes forskellige ridekursus, og regimentets fødselsdag fejredes som altid 10. februar, i 1942 under særlig opmærksomhed, da regimentet fyldte 180 år. Uddannelsen gik videre under begrænsede former med f. eks. krigsspil i februarmarts, samøvelser mellem eskadronerne indbyrdes, en meget beskeden divisionsøvelse om Næstved i marts 1942 og en stor luftværnsøvelse med deltagelse af regimentet i Næstved by 4. april 1943. I begyndelsen af februar 1942 forrettede motorcyklisteskadronen vagttjeneste ved depoter i Grib skov, og 24.-26. februar 1943 afholdtes et krævende patrouilleridt for officerer, som varede 21/2 døgn op omkring Holbæk med øvelser undervejs. Fra marts 1943 skulle alle planlagte natøvelser indberettes til generalkommandoen, som måtte holde Tyskerne underrettet. 23. januar 1942 opnåede krigsassessor, fhv. stabssergent Danholt, tidligere 4. dragonregiment, den høje alder af 90 år, og regimentet viste sin respekt under en parade ved krigsassessorens bopæl. Tiden manede til alvor. 9. april 1942 afholdtes for første gang i mange år en feltgudstjeneste ved regimentet; hermed indførtes en skik, der ofte - men med mellemrum - er blevet holdt i ære. Styrken til tjeneste var naturligvis stærkt reduceret. Som følge heraf måtte man umiddelbart inden hjemsendelserne i april og oktober genindkalde i april 1941 120 gardehusarer af årgang 1939, senere ca. 60 menige af fodfolket til arbejdstjeneste på kasernen. I maj og november mødte således kun ca. 55 rekrutter til en af regimentets eskadroner og ca. 60 rekrutter til den nyoprettede traineskadron; men befalingsmandsskolerne søgtes dog opretholdt i omtrent samme omfang som tidligere. Også de militære ridestævner opretholdtes som et vigtigt led i uddannelsen; stævne 1 afholdtes i slutningen af maj, stævne 2 i begyndelsen af september, nu begge i Næstved. Endnu 1. maj 1941 gaves tjenestefrihed til dem, der ønskede det -. 12. maj 1942 fejredes H. M. Kongens 30 års regeringsjubilæum uden pomp og pragt; ved regimentet kun derved, at ingen øvelse afholdtes, da situationen naturligvis ikke tillod den deltagelse fra regimentets side, som ellers ville have været selvfølgelig. At krigen stadig rasede, og hvilken ydmygende situation, Danmark befandt sig i, lodes man aldrig i tvivl om. I maj 1942 udgaves særlige bestemmelser for luftalarm, mørklægningsbestemmelserne indskærpedes ofte, og Tyskernes nærværelse var altid følelig.
Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk
3
Oberst A.E. Giersing og greve S. Danneskjold-Samsøe modtager for sidste gang Gardehusarforeningernes honnør.
Bæring af sidevåben indskærpedes i maj 1942 og februar 1943, og allerede i marts 1941 udsendtes oversigter over tyske befalingsmandsgrader og ‑distinktioner; de gjordes fra juni 1943 til genstand for undervisning under vagttjeneste. I maj 1941 bestemtes, at det tyske flag skulle honoreres som det danske, og fra juni 1941 indførtes legitimationskort for alle danske statsborgere. Højden nåedes, da opmærksomheden i juli 1942 atter blev henledt på hilsepligten mellem dansk og tysk militært personel med den tilføjelse, at bestemmelsen også omfattede personel af Waffen SS, hvis reglementerede hilsen var højre hånd opstrakt!
Fægtningsskydningerne kom i gang igen hver sommer fra juli-august 1941, men også i meget begrænset omfang. Fra 42 indskrænkedes det tilladte øvelsesområde i Jægerspris betydeligt, men der afholdtes stadig skydning i deling og eskadron, ofte i forbindelse med rytteriets befalingsmandsskoler. Under disse udrykninger indførtes for første gang fra sommeren 1942 den nye disciplin, terrainsport, der skulle vise sig så effektiv både i den fysiske træning og for uddannelsen i orientering og kortlæsning. I juli 1943 indtraf i Jægerspris en uhyggelig sprængningsulykke, som kostede kornet Jorck Jorckston og to menige gardehusarer livet; de begravedes 28. juli under deltagelse fra regimentet. Som sædvanlig fejredes 15. juni årligt som jubilæumsdag for gamle gardehusarer med opvisning og parade. I 1943 fremstilledes i dagens anledning tillige estandarterne for første gang i Sct. Mortens Kirke i Næstved en smuk skik, der blev vedligeholdt under krigen. Og regimentet undlod ikke, når lejlighed gaves, at vise sin kunnen og sit ansigt under andre opvisninger, således 19. juni 1942 under dyrskuet i Køge. En befriende følelse gav det for et øjeblik 6. juli 1943 trods alt at kunne afholde parade og under ryttereskadronens ridt gennem Næstved by at mindes en tid og en lejlighed, hvor styrkeforholdene Danmark-Tyskland var anderledes end nu, og hvor Danmarks regering og folk trods mørke udsigter havde været fast besluttet på at bevare landets suverænitet. Den organisatoriske udvikling stod i disse år ellers i stampe; i juni 1942 indførtes dog det betydningsfulde håndvåben, maskinpistolen, der havde gjort så stor nytte under Finlands vinterkrig, og som under andre forhold vel også kunne have gjort det for os. Oktober 1941 og 1942 deltog regimentets eskadroner i de »efterårsmanøvrer«, som man efter evne afholdt på Sjælland. Herudover holdt enheder fra regimentet sammen med styrker fra Holbæk og 1. pionerbataillon »større øvelser« i august 1942 og juni 1943. 1. september 1941 afløstes chefen for generalkommandoen, generalløjtnant H. H. Prior, som 9. april 1940 havde måttet give hæren den ydmygende ordre om ikke at gøre modstand, af generalløjtnant E. Gørtz, der 16. oktober 1942 af Kongen fik pålagt at bringe hæren Majestætens bedste tak for trofast arbejde under vanskelige forhold.
Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk
4
Slutningen af året 1942 så store forandringer ved regimentet. 1. november afskedigedes oberstløjtnant L. P. Lange på grund af svagelighed, regimentschefen tog orlov og oberstløjtnant H. M. A. Fog fra, Jydske Dragonregiment tilgik som kommandør for regimentet og kasernekommandant. 31. december afgik oberst Giersing som regimentets chef. Dybt nedbøjet over de begivenheder, han havde måttet deltage i og over den skæbne, der havde ramt fædrelandet, forlod denne ranke og af alle så afholdte officer det regiment, han i så høj grad havde sat sit præg på. En epoke var slut, og det blev hans efterfølger, oberstløjtnant H. M. A. Fog, der tiltrådte som chef 1. januar 1943, som skulle føre regimentet gen-nem den næste tragiske tidsperiode.
OVERFALDET 29. AUGUST 1943 Den uundgåelige spænding mellem Danmarks folk og besættelsesmagten steg voldsomt i løbet af sommeren 1943. De stadige, utålelige tyske krav til regeringen i forbindelse med de tyske nederlag ved Stalingrad og i Afrika og de allieredes landgang i Italien gjorde det efterhånden umuligt at trække den endelige afgørelse længere ud, og Danmarks befolkning så med længsel hen til et afgørende brud med Tyskerne. Allerede i november 1942 havde regeringen måttet gå med til udlevering af betydelige mængder våben og udrustning fra hærens beholdninger til Tyskerne, og i efteråret 1942 samledes hærens tjenstgørende styrke øst for Lille Bælt på tysk forlangende. I maj-juni 1943 måtte regeringen tillade danske befalingsmænd, der ønskede at træde i tysk krigstjeneste, at træde uden for nummer på særligt gunstige vilkår. Sabotagen mod værnemagten fra den danske modstandsbevægelse var i fuld gang. Den besvaredes fra tysk side i forskellige byer med udgangsforbud, som atter fremkaldte arbejdsnedlæggelser og uroligheder, især i august måned. Navnlig Odense var i dagene 16.-18. august skueplads for en række voldsomme optrin. Snart blev det klart, at Tyskerne som modvægt mod uroen overvejede gennemgribende foranstaltninger. 27. august modtog generalkommandoen meldinger om tyske politi- og troppeforskydninger til Sjælland, og 28. august forelå det tyske ultimatum til regeringen om indførelse af undtagelsestilstand i hele landet; det skulle besvares senest kl. 16,00. Samme dag kl. 12,30 gav generalkommandoen ordre om bortfald af lørdagsøndagsorlov for alle afdelinger, og ca. 15,30 meddelte forsvarsministeren chefen for generalkommandoen, at det tyske ultimatum antagelig ville blive afslået; samtidigt fremhævede ministeren, at regeringen ikke ønskede modstand mod eventuelle tyske afvæbningsforsøg af hærens styrker. Hertil svarede den kommanderende general, at han ikke kunne hindre kamp, hvis danske kaserner blev overfaldet, men at der ellers ikke ville blive kæmpet. Grundlaget for hærens holdning i givet fald var en forholdsordre fra generalkommandoen af 19. marts 1943; iflg. den skulle de militære chefer over for tyske krav give efter under protest, såfremt vedkommende tyske officer var kendt som kompetent myndighed eller førte et regulært kommando. Var han ikke kendt og ikke støttet på et kommando »af en sådan form, at dette giver indtryk af at forlene henvendelsen med autoritativt præg«, skulle sådanne krav og opfordringer afslås, og magt om nødvendigt mødes med magt.
Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk
5
Ved midnatstid 28.-29. august fik chefen for generalstaben under en personlig recognoscering omkring bygninger, der var belagt med tyske styrker, den opfattelse, at Tyskerne gjorde klar til at overfalde hærens afdelinger; og meldingerne til generalkommandoen om den tyske aktivitet viste fra ca. 3,30 tydeligt, at en tysk aktion mod regeringens og danske militære bygningskomplekser var forestående. Oberstløjtnant H. M. A. Fog var foruden regimentets chef tillige garnisonskommandant i Næstved. Styrken på Gardehusarkasernen - hvor man efter sammendragningen af de danske styrker havde en ret betydelig indkvartering af enheder fra andre afdelinger - bestod af regimentschef med stab samt de tre tjenstgørende eskadroner, nu benævnt ryttereskadronen, cyklisteskadronen og traineskadronen; desuden fodfolkets sergentskole, fodfolkets kornet- og løjtnantsskole, 7. bataillons 5. kompagni, 11. ingeniørkompagni (mødt 6. juli) og underdyrlægeskolen. På Grønnegades kaserne førtes kommandoen over en styrke på ca. 100 i alt af oberstløjtnant P. Riis Lassen. 28. august formiddag afgik fodfolkets kornet- og løjtnantsskole til fægtningsskydning i Jægerspris som forud bestemt, da generalinspektøren for fodfolket på forespørgsel havde afgjort, at der ingen ændring skulle gøres deri. Kl. 13,50 blev regimentschefen orienteret af sjællandske division om den foreliggende situation, og 16,50 modtoges ordre om, at samtlige afdelinger og skoler fra 20,00 med tilhørende befalingsmænd skulle forblive på kasernerne. Regimentschefen modtog fra nu af og indtil kort før overfaldet ingen yderligere orientering eller forholdsordre fra højere myndigheder, men kl. 18,00 erfarede man fra civil side, at regeringen havde afslået de tyske krav; det formodedes, at nyt forhandlingsmøde var ansat til kl. 18,00. Da situationen således endnu var skjult eller uafklaret for regimentschefen, besluttede denne sig ca. 19,00 til at indrette sig over for muligt tysk pres mod garnisonen i overensstemmelse med forholdsordren af marts 1943. Vagten forstærkedes meget betydeligt, og den øvrige styrke holdtes i højt beredskab. På Grønnegades kaserne indrettede oberstløjtnant Riis Lassen sig på tilsvarende måde. Oberst H.M.A.Fog
Regimentschefen modtog fra nu af og indtil kort før overfaldet ingen yderligere orientering eller forholdsordre fra højere myndigheder, men kl. 18,00 erfarede man fra civil side, at regeringen havde afslået de tyske krav; det formodedes, at nyt forhandlingsmøde var ansat til kl. 18,00. Da situationen således endnu var skjult eller uafklaret for regimentschefen, besluttede denne sig ca. 19,00 til at indrette sig over for muligt tysk pres mod garnisonen i overensstemmelse med forholdsordren af marts 1943. Vagten forstærkedes meget betydeligt, og den øvrige styrke holdtes i højt beredskab. På Grønnegades kaserne indrettede oberstløjtnant Riis Lassen sig på tilsvarende måde. Kl. 19,30 gaves befaling for vagt- og beredskabstjenesten på Gardehusarkasernen. Herefter var den normale kasernevagt forstærket til vagtkommandør, næstkommanderende og 18 menige; patrouiller udsendtes regelmæssigt langs kasernens periferi. Herudover oprettedes en indre vagt på vagtkommandør
Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk
6
og seks menige ved indgangene til kasernegården. Kaserneområdet inddeltes i øvrigt i tre afsnit: Afsnit I omfattede den vestlige del med barakker, stalde og eksercerhus under kommando af kommandøren for fodfolkets sergent- og oversergentskole med sergentskolen, 7. bataillons 5. kompagni og 11. ingeniørkompagni; afsnit II bestod af hovedkasernen under kommando af chefen for cyklisteskadronen med cyklisteskadron, traineskadron og en mindre depotstyrke, og afsnit III udgjordes af garagegård samt gymnastik- og idrætsanlæg under kommando af chefen for ryttereskadronen og med denne eskadron som besætning. Afsnit I og II havde hver to grupper, afsnit III een gruppe i fuldt kampberedskab; øvrigt personel gik til ro med fuld udrustning og ammunition. Kl. 22,00 mødte underafdelingscheferne hos regimentschefen og fik ordre til, såfremt angreb fandt sted og telefonen ikke virkede, da uden at afvente nærmere ordre til eller gennem afsnittene straks at gribe ind i kampen. På tysk side forberedtes overfaldet under størst mulig udnyttelse af overraskelsesmomentet. Efterhånden som krigslykken havde svigtet Tyskerne, var de blevet mere og mere betænkelige ved selve eksistensen af de små danske forsvarsstyrker, hvis uddannelsesstandpunkt og relativt store antal befalingsmænd forekom dem at repræsentere en kampkraft, der ikke burde undervurderes. At hærens mobiliseringsordning i muligt omfang opretholdtes, måtte efter deres mening være overflødigt i den daværende situation og udelukkende rettet mod den tyske besættelsesmagt; navnlig havde de et godt øje til Næstved garnison, som med sine hurtige tropper og talrige automatiske våben i tilfælde af engelsk landgang alvorligt ville kunne hindre tyske troppebevægelser mellem København og Korsør. Allerede fra juni 1943 forelå der ved den tyske infanteridivision 166 på Sjælland fuldstændige planer for et eventuelt overfald på og afvæbning af de danske styrker. Imidlertid rådede man i august 1943 kun over ret begrænsede troppestyrker til gennemførelse af en sådan aktion, og det kneb med motortransport. De fleste styrker var uddannelsesenheder med ca. 77 pct. rekrutter, hvoraf en del kun havde 14 dages uddannelse bag sig. Til en samtidig afvæbning af alle danske garnisoner på øerne strakte styrkerne ikke til. Aktionen skulle derfor foregå i tre faser, selv efter at den samlede styrke ved forstærkning var kommet op på i alt 11 batailloner infanteri, panserskytter og motorcyklister samt pioner- og flyvevåbenenheder til fods, 12 kampvogne og tre batterier let artilleri. I fase 1 skulle på Sjælland som hovedmål de danske tropper i København og Næstved overfaldes. Angrebstropperne havde ret lang vej (op til 85 km) at tilbagelægge til deres respektive beredskabsrum og måtte derfor i hovedsagen motortransporteres på stærkt slidte lastvogne, som egentlig ikke længere var opgaven voksen; marcherne gik langtfra gnidningsfrit, og en del af tropperne ankom for sent og stærkt svækket, fordi en del motorkøretøjer var brudt ned undervejs.
6. juli 1943 - sidste gang - I têten Hans Højhed Prins Viggo, oberst Fog, kaptajnløjtnant Münter
Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk
7
Kommandoen over angrebsstyrken mod Gardehusarkasernen, som kom fra Vordingborg, havde major v. Oertzen med den reducerede grenaderbataillon A 202, to 37 mm panserværnskanoner og to lette infanteristormkanoner. Mod Grønnegades kaserne indsattes major Hartmann med en lignende styrke. Kl. 3,45 indtraf halvdelen af gruppe Oertzen i nærheden af sit beredskabsrum i Kalby Ris, den anden halvdel ankom som anden vending først kl. 4,30. Indtagelse af beredskabsstillingen voldte store kvaler i det fuldstændige mørke, og der herskede nervøsitet for, at de unge rekrutter skulle fare vild i skoven eller beskyde hinanden. 3. batteri af artilleriafdeling 6, som skulle være rede til at støtte angrebet, havde vanskeligheder med at komme i stilling på Rønnedevejen nord for kasernen og nåede ikke at komme til skud. På grund af disse besværligheder måtte angrebstidspunktet udskydes til ca. 1 time efter det planlagte tidspunkt. Om selve kampen lader vi nu gennem den fægtningsberetning, der udfærdigedes 30. august 1943, oberstløjtnant Fog selv fortælle: »Kl. 23,00 er den befalede Vagt og Beredskabsordning tilvejebragt overalt, og Poster m.v. inspiceret, da Premierløjtnant Nielsen fra 7. Bataillon indtræffer i Bil fra Vordingborg og melder, at de tyske Tropper i Vordingborg havde rekvireret civile Automobiler, og at Tyskerne vist var kørt bort fra Byen. Premierløjtnanten havde dog ikke observeret nogen paa Vejen Vordingborg-Næstved, hvorfor de kunde være gaaet syd- eller nordpaa. Premierløjtnanten returnerede til Vordingborg. Der forefaldt derefter ikke noget ude omkring i de følgende Timer indtil Kl. 2,00 og fra egne overordnede Myndigheder indløb hverken Orientering eller Forholdsordre, men henimod Kl. 3,00 syntes Posten ved Østre Hovedindgang at være blevet urolig for at noget skulde nærme sig fra Skoven Øst for Kasernen, Folkene raabte hyppigt an og gjorde Brug af Feltlygte, men der kom dog ikke noget frem fra Skoven. Kl. 3,00 gav Garnisonskommandanten Ordre til, at der skulde være en Officer ved hver af Kasernens 2 Hovedindgange. Vagthavende Officer, Kaptajnløjtnant P. M. Jespersen var alt ved den Vestre Indgang, og Premierløjtnant P. A. Hansen-Nord befaledes derefter til at stille sig ved Posten ved den Østre Indgang (nærmest Skoven). Patrouillering til Skovkanten ud for Kasernen stødte ikke paa noget i Skoven. Kl. 4,05 modtog Vagthavende Officer, Kaptajnløjtnant Jespersen pr. Telefon fra Souschefen ved Sjællandske Division: »Slotsholmen og Sorgenfri omringet, enkelt Angreb paa Barakkelejren paa Amager, nu skydes der igen flere Steder i Byen, Slut«. Garnisonskommandanten modtog denne Melding kort efter og maatte mærke sig, at der stadigvæk ikke indløb Forholdsordre af nogen Art, hvorfor den alt tidlig paa Aftenen fattede Beslutning fastholdtes. Kl. 4,15 søgte man Telefonforbindelse med Grønnegades Kaserne for at videregive Divisionens Melding, men Telefonen var pludselig afbrudt, dog kun for at være klar igen nogle Minutter efter. Da der opnaaedes Forbindelse, erfarede man, at ogsaa Lyset var gaaet ud paa Grønnegades Kaserne, hvilket man mente hidrørte fra, at en Gren havde slaaet paa Lysledningen.
Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk
8
Man var urolig for Forholdene i Skoven Øst for Kasernen, hvorfor Premierløjtnant Hansen-Nord og Overofficiant Gunnar Jensen sendtes paa Patrouille til Skovkanten, hvor der endnu ikke observeredes noget. Kl. 4,37 hørtes et Skud fra Skoven bag Krudthuset, det antoges, at dette Skud hidrørte fra egne Poster (dette var dog ikke Tilfældet), men der udsendtes paa ny Patrouille mod Skoven, nemlig Overofficiant Gunnar Jensen og 4 Menige, der sendtes til Krudthuset for at forstærke Posten der samt undersøge Skovkanten. Inden Resultatet af denne Patrouillering forelaa, brød der Kl. ca. 4,45 en meget kraftig Ild fra svære Fodfolkskanoner, Maskingeværer og Morterer løs, særlig mod Øst‑ og Sydfløjen af Administrationsbygningen samt Officersboligfløjen. Projektilerne slog gennem de ydre Mure og passerede for de størres Vedkommende Rummenes Indervægge og fløj ud paa Gangene. Paa Kommandostationen i Administrationsfløjen befandt Garnisonskommandanten med Stab sig. Det forsøgtes at telefonere til Afsnittene om at tage Kampen op, men Forbindelsen var afbrudt (at Ordren ikke naaede frem var dog uden Betydning, idet Afsnittene havde faaet Ordre til ved Angreb at optage Kampen). Afbrydelsen af Telefonen i Forbindelse med, at Ilden tiltog og bredte sig ind over Kasernen, bevirkede at det besluttedes at lægge Kommandostationen uden for Bygningen, hvor Projektiler og Sprængstykker trængte ind i Rum og Gange fra begge Sider. Oberstløjtnant Fog, Kaptajn Folmer Pedersen og Kaptajnløjtnant Birkhede, der var ved Kommandotelefonen, forlod denne, søgte gennem Gangen mod den nordlige Udgang derfra og fik herved Forbindelse med Officiant H. A. Kock, 2 menige Ordonnanser og 2 værnepligtige Musikere (den ene 16‑aarig), der kom ud fra de Værelser mod Skoven, der allerede var haardt medtaget af Ilden. Man søgte mod Udgangen, der ikke kunde forceres paa Grund af flere Granatsprængninger i Plænen udenfor. Imidlertid kunde det herfra tydelig høres, at egne Poster og Grupper Øst for Kasernen og ligeledes den indre Vagt ved Østre Gennemgangsport var i Skydefægtning. Det var stadig meget mørkt, hvilket i Forbindelse med Larmen og Knitren af Projektiler, Sprængstykker, nedfaldende Tagsten og Ruder m.v. bevirkede, at det var umuligt at faa noget Overblik over Situationen. Da Ilden mod den indre Gaard stadig intensiveredes (Morterild og Krydsild fra Skovkanten Sydøst for Kasernen gennem Gabet mellem Sydfløjene, flyttedes Kommandostationen gennem Administrationsbygningens Gang over en beskudt Trappe til Kældertrappen under Opgangen til Officerscasinoet, hvor der afventedes en Ildpause til at komme ud igen. Kaptajnløjtnant L. Münter, der havde haft Vagttørn først paa Natten, og som havde Frivagt, da Ildoverfaldet satte ind, naaede at slutte sig til Staben her. Der kom ingen Meldinger, antagelig fordi alle Adgange til Kommandostationen var under Ild. Ved Afsnittene blev det Ildoverfald, der rettedes mod Kasernen Kl. 4,45, Signalet til, at Posterne og de umiddelbart bag Posterne værende Grupper optog Kampen paa de Steder, hvor Fjenden noget efter rykkede frem.
Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk
9
Afsnitskommandøren, Ritmester O. Stenkov, befandt sig fra Kl. 4,25 paa Inspektion i Afsnittet og stod, da Ildoverfaldet kom, i Samtale med Premierløjtnant Hansen-Nord ved Posten ved Østre Hovedindgang. Den klargjorte Rekylgeværgruppe under Oversergent Høst Olsen var ligeledes nær Porten. Da Ildoverfaldet kom, kørte Ritmesteren paa Cykle ad Vejen fra Østre Indgang langs Kasernen til sin Kommandostation i Vestre Garage, herunder kraftige Nedslag paa den højere end Vejen liggende Kasernebygning. Ritmesteren hørte, at Premierløjtnant Hansen-Nord og Rekylgeværgruppen begyndte Ildkampen ved Østre Port mod Fjenden i Skovkanten. Overofficiant Gunnar Jensen, der var sendt med en Patrouille til Forstærkning af Krudthusposten, greb ind med Ild mod Skoven, hvorfra Fjenden ville rykke frem. Fjenden brød imidlertid ind gennem Haverne Nord for Krudthuset, hvorfor Overofficianten trak sig Nord om Gymnastikhuset, hvor han kom i Kamp med Fjenden, der søgte frem over Idrætspladsen. Denne Fjende blev tillige beskudt af Styrken ved Østre Hovedindgang og Kasernens Indervagt, der under Sergent D. Nøjgaard var gaaet i Stilling tæt uden for Østre Gennemgangsport. Afsnitskommandøren havde imidlertid truffet sin Beredskabsstyrke klar til Udrykning og efter at have ført den langs Kasernens Nordside til Nordøsthjørnet gaves her Ordre til følgende Stillinger: Overofficiant P. A. Nielsen med 1. Rekylgeværgruppe i Rummet mellem Garagebygningerne og Gymnastikhuset, Officiant Mogensen med 3. Rekylgeværgruppe i Stilling ved Kasernens Nordøsthjørne, Kornet Holten i Stilling i Nordvesthjørnet af Garagepladsen i Kasernens Periferi, endelig 1 Gruppe i Reserve ved Afsnitskommandostationen (Garagepladsen). Grupperne rykkede beslutsomt i Ro og Orden paa Plads. Kl. var imidlertid blevet 5,10, og Beskydningen af Bygningerne havde vedvaret, men tog nu noget af et Øjeblik, og tysk Fodfolk løb frem langs Vejen fra Kalby Ris, over Idrætspladsen samt trængte ind paa Garagepladsen. Skydning mellem Danske og Tyske opstod flere Steder, det var stadig mørkt, saa Skydningen skete for en væsentlig Del i Blinde. Antagelig Kl. 5,15 trængte tysk Fodfolk fra Skyttemarksvej og langs Idrætspladsen frem mod Østre Hovedindgang, og Premierløjtnant Hansen-Nord beordrede Oversergent Høst Olsen til at gaa tilbage mod Kasernens Sydøsthjørne med Rekylgeværgruppen og Postmandskabet. Premierløjtnanten dækkede selv Tilbagegangen med sin Maskinpistol og kom herunder i Nærkamp med adskillige Tyske. I denne Kamp blev Premierløjtnanten haardt saaret af 5 Træffere (blandt andet en i Hovedet gennem Hjelmen) og faldt paa Vejen fra Østre Hovedindgang mod Garagegaarden ca. 15 m fra nævnte Indgang. Oversergent Høst Olsen fik sin Gruppe i Stilling og fortsatte Skydningen, hvorunder han blev saaret i højre Laar, og en Menig ramtes paa Hjelmen, medens en anden fik en Kugle i Støvlehælen.
Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk
10
Efter det første Ildoverfald beordrede Afsnitskommandøren Ritmester E. A. B. R. Steenstrup Resten af Cyklisteskadronen - 2 Rekylgeværgrupper og Depotstyrken-under Overofficiant Vester og Officiant Thomsen samt Traineskadronen under Ritmester H. K. H. Sørensen til at indtage Stillinger ved Mandskabskasernens Vinduer. Det tog megen Tid at faa dette ordnet, dels paa Grund af Skydningen, der særlig var rettet mod Bygningens Indgange og Sydside og dels paa Grund af de paagældende Enheders ringere Struktur og Uddannelsestrin, men ogsaa fordi Forbindelsen inden for Afsnittet i nogen Grad synes at have svigtet. Under Stillingsindtagelsen i Afsnittet blev Sergent Andersen, G. H. R., haardt saaret, medens han passerede ned ad en Trappe. Han blev ramt af et Projektil, der gik gennem et Vindue. Premierløjtnant P.A. Hansen-Nord
Det lykkedes bedst at komme i Stilling ved Nordsiden og for en Del af Traineskadronen gennem Kælderen at naa over Vejen til sydlige Ende af Østre Stald, hvor omkring den tog Stilling. Paa Kasernevagten hvor vagthavende Officer, Kaptajnløjtnant P. M. Jespersen, havde overtaget Kommandoen, da Vagtkommandøren, Overofficiant Gunnar Jensen, Kl. 4,37 sendtes til Krudthuset med sin Patrouille, befandt sig derefter foruden Kaptajnløjtnanten Vagtens Næstkommanderende, Kornet Frederiksen og 8 Menige. Uden for Vagten var 1 Menig af Vagtstyrken og 2 Menige fremskudt fra 11. Ingeniørkompagni paa Post ved Kasernens Hovedindgang. Vagten blev straks sat i Forsvarsstand mod Vejen og mod Øst. Et Rekylgevær anbragtes i Vinduet, og herunder blev Menig af Depotstyrke G. H. R., Nr. 649/1943 Jensen saaret af en Granatsplint i Ansigtet ved Næseroden. Da Kaptajnløjtnant Jespersen derefter beordrede ham i Dækning, insisterede han dog paa at betjene Rekylgeværet, selv om hans Saar var ret ubehageligt. Projektiler fra Fodfolks- kanoner, opstillede i Skovkanten, formentlig 4600 m Sydøst for Vagten, for ustandselig over og forbi Bygningen, og nær Bygningen sprang flere Mortergranater. Vagten greb ind mod den Styrke, der passerede Vejen fra Skoven forbi Østre Hovedindgang. En tysk Styrke, der ville snige sig ind paa Vagten, blev stoppet og dens Fører, 1 Officer, skudt af Kornet Frederiksen. Afsnitskommandøren, Kaptajn K. T. Gebecke beordrede straks efter det første Ildoverfald Sergentskolens Beredskabsgruppe i Stilling i Nordvesthjørnet af Barakkelejren. Skolens 3 andre Rekylgeværgrupper anbragtes i Beredskab i Lejren, og der fremsendtes en Patrouille til Soldaterhjemmet paa Kildemarksvej for at klare, om der ogsaa kom Angreb mod Kaserneomraadet fra Vest. 7. Bataillons 5. Kompagni og 11. Ingeniørkompagni havde forud Ordre om deres Forhold ved Alarmering.
Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk
11
5./7. B., der var i Barakkelejrens sydligste Afsnit under Kommando af Kaptajn A. B. C. Madsen havde Poster og Beredskabsgruppe klar ved det første Ildoverfald, og det øvrige af Kompagniet var kampklar paa 4 Minutter. 4 Maskingeværer bragtes i Stilling med Front mod Syd, Patrouiller udsendtes til Gartneriet Vest for Lejren og til Skyttemarksvej. Under disse Foreteelser var der en vedholdende Ild over Lejren fra Fodfolks- kanoner i Skovkanten. Projektilerne gik for en Del over Barakkelejren, men mange passerede tæt forbi. Samtidig adskillige Morternedslag paa Plænen Øst for Lejren. Kompagniet dækkede sig over for Beskydningen blandt andet i Lejrgadens Grøfter. Da det var for mørkt til at se, hvad der foregik foran Vagtbygningen, aabnede Maskingeværerne ikke Ilden, da man havde det Indtryk, at Vagten stadig var paa dansk Haand. Kompagniets Poster i Sydkanten af Lejren skød ud over Eksercerpladsen og Haven Syd for Kaserneomraadet. 11. Ingeniørkompagni, der var i Eksercerhuset under Kommando af Kaptajn Florfan Larsen, kunde ikke straks komme ud herfra paa Grund af de talrige Morternedslag paa Plænen ganske kort fra Huset og endvidere paa Grund af Maskingeværild over samme Plæne. Kompagniet maatte dække sig ved Husets Sydvæg. Kl. 5,00 gik den Gruppe, der skulde støtte Vagten, ud fra Eksercerhuset, men Ilden over Plænen og Vejen blev kraftigere, hvorfor Gruppen søgte Dækning ved Eksercerhusets Vestgavl. Fra Kl. var noget over 5,00 opholdt Garnisonskommandanten med Stab sig i Kasernegaarden. Morterilden syntes at stilne noget Kl. ca. 5,15, medens Kanon- og Maskingevær-ilden stadig kom gennem Gabet mellem de sydlige Beboelsesfløje og i øvrigt laa langs Kasernens Øst-, Syd- og Vestmure. Menig af Depotstyrken 1041 /43 Christiansen viste ved denne Lejlighed modig og uforfærdet Optræden som Ordonnans under Beskydning. Beskydningen med det tunge Skyts tog som nævnt noget af Kl. ca. 5,15, og de tyske Tropper vrimlede i meget stort Antal frem fra Østre Hovedindgang ad Vejen op mod Vagten og mod Kasernens Sydside samt paa Idrætspladsen mod Kasernens Østside og fra Krudthuset omkring Garagerne med Retning mod Staldene. Da de tyske Tropper erkendtes at være særdeles overlegne i Antal og Udrustning og da Garnisonskommandanten efter det passerede maatte skønne, at den danske Regering var sat ud af Spillet, og man saaledes ikke havde nogen Baggrund for videre Kamp, besluttedes det at søge Kampen indstillet for at undgaa videre Blodsudgydelser. Et stærkt medvirkende Moment, da denne Beslutning fattedes, var, at man efter de højere Myndigheders Instruks skulle give efter over for et regulært Kommando, og man havde under den Del af Kampen, der var forløbet, faaet fuld Sikkerhed for, at man havde et virkeligt regulært Kommando for sig. Kaptajnløjtnant Jespersen, der var kommet til Kommandostationen kort Tid forud for at orientere om Situationen ved Vagten, sendtes med Parlamentærflag gennem Gabet, hvori der stadig laa Ild. Kaptajnløjtnant Birkhede og Officiant H. A. Kock med Menig af Depotstyrken 1022/43 Flies gik med Parlamentærflag gennem Østre Gennemgangsport, der ligeledes var under Ild. Samtidig lod Garnisonskommandanten give Hornsignal til Ildens Ophør. Kl. var da 5,20, det kneb for Signalet at trænge igennem, og det var ikke let for Parlamentærerne at blive bemærket i Tusmørket, og samtidig gik de tyske Tropper til Storm mod Kasernens Øst- og Sydside,
Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk
12
hvorunder de trængte ind ad Østre Gennemgangsport og frem i Gabet; der blev herved skudt fra Kasernens Indre mod Gabet og Porten, indtil Standsningssignalet kunde trænge igennem. Medens Parlamentæren mod Sydsiden ret hurtigt mødte den tyske Bataillonskommandør, der straks traf Foranstaltninger til Standsning af Angrebet, var det vanskeligere at faa standset Kampen Øst for Kasernen, hvor Danske og Tyske blev rodet sammen i Stormøjeblikket; det lykkedes ved at føre Parlamentærflaget ned langs Kasernens Nordside. Tyske Patrouiller, der rykkede frem i Kasernens nordlige Udkant, fik man ikke Hold paa, og de bekæmpede de danske Poster ved de nordlige Stalde, herunder blev Trainsoldat 1136/42 Larsen ved Sygestalden saaret ved Pistolskud i Ryggen. Endelig var der ogsaa tysk Fremrykning fra Nord, hvilket viste sig ved, at en Gruppe af Sergentskolen, der ved Kampens Ophør var glemt i Nordkanten af Barakkelejren, Kl. 6,00 blev beskudt af en tysk Gruppe. Forholdet afvikledes ved Forhandling, da man var klar over, at Kampen var ophørt. Kl. 5,30 traf Garnisonskommandanten Chefen for den tyske Bataillon, der angreb Kasernen, og det vedtoges at indstille Kampen; under Forhandlingerne opstod kortvarig kraftig Skydning ved Eksercerhuset, hvorved 11. Ingeniørkompagni befandt sig, og i Kasernegaarden ved Vestre Gennemgangsport, hvorfra en tysk Gruppe skød op mod Bygningen. Lidt over Kl. 5,30 var Situationen under Kontrol, og de danske Tropper indfandt sig for at aflevere Vaaben og Ammunition i Kasernegaarden. Samtidig afsendte den tyske Bataillonschef Parlamentær til Grønnegades Kaserne, der overgaves Tyskerne ved Forhandling. Saavel tyske som danske Saarede førtes til Kasernens Infirmeri, hvor Overlæge E. K. Ebbesen og Reservelæge Steen Olsen og Sygeplejerske Frøken Friis tog sig af dem. Flere Ambulancer maatte rekvireres fra Næstved, hvorefter de haardt Saarede førtes til Sygehuset i Næstved. Tyske Tropper havde desuden en Forbindingsplads i Skoven, hvor nogle tyske Soldater blev behandlet«. Kampens tab beløb sig på dansk side til en officer og en underofficer døde, en underofficer og to menige sårede. Dybt beklagede regimentet tabet af den dygtige, af alle afholdte premierløjtnant P. A. HansenNord, der ved sin resolutte optræden dækkede sine folk og viste så smukt et eksempel på sand officersholdning under kamp. Tyskerne havde 10 sårede, heriblandt en officer, efter egne senere oplysninger. Da imidlertid kasernens infirmeri alene behandlede 12 sårede Tyskere efter kampen, mens 7 blev henvist til den tyske forbindingsplads i skoven som letsårede, har man nok lov at regne disse tab noget højere. Forholdsordren af 19. marts var nøje blevet efterkommet. Det pludselige, voldsomme ildoverfald var øjeblikkeligt blevet besvaret og kasernen værget mod angrebet længst muligt. Da nedslagene af mortergranater og beskydning med lette fodfolkskanoner i forbindelse med hele angrebet unægtelig »gav indtryk af at forlene henvendelsen med autoritativt præg«, indstilledes den ulige kamp. Generalløjtnant
Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk
13
Gørtz's ord kort efter den 29. august: »Jeg er glad for, at der blev kæmpet - og glad for, at der ikke blev kæmpet mere« kunne regimentet fuldt ud tage til indtægt. Atter et smukt blad blev føjet til Gardehusarregimentets historie.
Mindesten for premierløjtnant P.A.Hansen-Nord
SORRIG OG GLÆDE Kampen var endt. Gardehusarregimentets personel interneredes på kasernen under tysk bevogtning, men under dansk kommando. Ingeniørkompagniets mandskab dyrkede deres studier, idet de ældste underviste. Undervisningen inspiceredes iøvrigt af professor Engelund. Våben og udrustning afleveredes, hvorfor det hovedsagelig var legemsøvelser der dyrkedes. Disciplinen og ånden var fortræffelig og voldte Tyskerne megen undren. Fangenskabet var dog ikke altfor strengt og mildnedes yderligere ved talrige gaver fra civilbefolkningen. Det lykkedes oberstløjtnant Fog trods megen modstand fra den tyske kommandants side at få regimentets to estandarter ophængt i byens to kirker, samt at regimentets gallauniformer blev bragt ud af kasernen. De blev efter et ophold på brygger Holms loft senere afleveret til tøjhusmuseet.
Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk
14
Først 6. oktober hævedes interneringen for det værnepligtige personel, der hjemsendtes som civile. Officerer og andre faste befalingsmænd forblev endnu en tid under tysk opsigt, officererne på Marienlyst badehotel i Helsingør. Under interneringen herskede stor spænding om Tyskernes hensigter ville de føre det faste militærpersonel til Tyskland for at udelukke det fra enhver aktiv medvirken i krigsførelsen mod Tyskland? 1. november blev befalingsmændene løsladt, og kort efter tilsluttede størsteparten af dem sig den illegale militære organisation, som nu opbyggedes under general Gørtz' ledelse. Andre meldte sig straks til den civile modstandsbevægelse, der allerede var aktiv, og atter andre tog efter general Gørtz' ordre til Sverige, hvor en regulær dansk militær styrke - Den Danske Brigade i Sverige - skulle etableres til senere indsættelse.
Sekondløjtnant Lennart greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn Henrettet ved tysk krigsret den 28 marts 1945.
Kornet Poul Henrichen faldet over Tyskland som Flightlieutenant i RAF den 1. marts 1945
Nogen egentlig panserstyrke kom brigaden aldrig til at råde over, men forberedelser hertil var truffet, og kun Tyskernes betingelsesløse overgivelse 5. maj 1945 bevirkede, at opstillingen ikke fandt sted. 10 officerer fra vore to rytterregimenter fik ved de svenske pansertropper deres første virkelige kampvognsuddannelse dels ved Kungliga Södermanlands Pansarregemente i Strängnäs, dels ved Kungliga Skamborgs Pansarregemente i Skövde, som begge rådede over kampvogne M 40 og M 41 med 37 mm kanon og M 42 med 75 mm kort kanon. Først 8 år senere blev Gardehusarregimentet i Danmark selv udrustet med kampvogne.
Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk
15
Blandt modstandsbevægelsens frihedskæmpere arresteredes sekondløjtnant ved Gardehusarregimentet Lennart greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn af Tyskerne efter modig indsats. Han blev dømt og henrettet efter i et meget smukt og tappert brev til sin familie at have taget afsked og sat sig et uforglemmeligt minde (se Øllgaard: De sidste timer, 1945, s. 166). På Gardehusarkasernen forblev kun tilsynsofficianten, overofficiant A. Danholt, der ene på skansen måtte søge at værne regimentets og kasernens interesser bedst muligt under den tyske indkvartering og mishandling af bygningerne. Foruden de talrige skader, som kampen havde påført dem, led de meget under Tyskernes hensynsløse brug uden tanke på kasernens vedligeholdelse. Stalde, belægningsstuer og garager anvendtes efter deres formål, men brugen af dem og af en del kvarterer, anvendt som kontorer o.lign., vidnede langtfra om den højt besungne tyske disciplin. Kasernen indrettedes i øvrigt til nærforsvar med luftværnstårn, pigtrådsspærringer og skyttegrave; nervøsiteten steg! De sidste beboere af kasernen inden befrielsen blev - en ungarsk husarafdeling. Al ulykke, tab og sorg kunne dog ikke opveje den umådelige lettelse, som Gardehusarregimentets personel sammen med Danmarks folk iøvrigt følte over at have taget klar stilling til nazisterne; og Tysklands nederlag nærmede sig med stærke skridt.
Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk