Kina til Fanø

kinesiske skatte fra Nationalmuseet

Benjamin Asmussen

KINA TIL FANØ

kinesiske skatte fra Nationalmuseet

Af Benjamin Asmussen

Copyright © Gads Forlag, 2023

ISBN: 978-87-12-07459-5

1. udgave, 1. oplag

Printed in Latvia

Tekstredaktion: Hans Erik Havsteen

Forlagsredaktion: Henrik Sebro

Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Lene Nørgaard, le bureau

Tryk og indbinding: P&B Print, Letland

Forsidebillede: Kinesisk maleri af bomuldsproduktionens faser fra mark til færdigt stof. Sandsynligvis fremstillet i det sene 1700-tal. Foto: Robert Fortuna, Nationalmuseet.

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.

www.gad.dk

Læs om Gads Forlags klimakompensering af vores bogproduktion på gad.dk

Kina til Fanø

kinesiske skatte fra Nationalmuseet

Benjamin Asmussen

Gads Forlag

Forord

Kunsten forbinder mennesker. Selvom der kan være tusinder af år mellem kunstner og beskuer, kan kunstværker røre mennesker på tværs af tiden, og samtidig give indblik i liv, i forestillinger og i tankeverdener.

På Fanø er en anden type forbindelser meget tydelige, nemlig forbindelserne over vand. I nutiden tænker mange med bilistens blik, at vandet adskiller og kræver broer, færger og tid. Men for ikke så længe siden bandt vandet verden sammen. Sejlede man afsted fra Sønderho, kunne man komme helt til Kina. For søfartens mennesker var verden altså ikke delt op i grænser, men i forbindelser. Afstande var ikke ubetydelige, men de var mulige at overkomme.

Derfor er vi på Fanø Kunstmuseum meget glade for at kunne vise denne udstilling af kinesiske skatte fra Nationalmuseet, som skal have stor tak for at udlåne værker. Det er første gang, værker bliver vist uden for Nationalmuseet, og derved har de flere mulighe-

der for at nå både et dansk og et tysk publikum på Fanø. Udstillingen kan ses på Fanø Kunstmuseum 3. juni – 22. oktober 2023.

På forskellig vis er værkerne kommet fra Riget i Midten til Danmark i nord, bragt med af mennesker med forskellige opgaver, muliggjort af forbindelserne over havet. I dette katalog forsøger forfatteren, historiker Benjamin Asmussen, at undersøge netop de forbindelser, som nu bor i værkerne som en del af deres historie. Både udstilling og katalog har kun været muligt takket være generøs støtte fra Sportgoodsfonden og Inger og Jørgen Nygaard Larsens Fond

På museet håber vi at udstillingen og kataloget kan være med til at bringe mennesker sammen og at understrege både fællesskabet og fascinationen.

Birgit Knudsen

Bestyrelsesformand

Fanø Kunstmuseum

Fanø Kunstmuseum i Sønderho.

Indledning

Kina har fascineret europæere gennem mange hundrede år. I 1700-tallet tog kontakterne mellem Danmark og Kina fart, og i løbet af 1800-tallet blev sejladsen på Kina udbredt. Også fra Fanø kom både skibe og søfolk helt til Riget i Midten.

Mange af de besøgende fra vest blev dybt fascineret af kinesisk kultur, kunst og håndværk, og ønsket om at bringe minder med hjem var stærkt. Kinesiske genstande kunne bruges til at fortælle om, hvad man havde oplevet langt hjemmefra, men rummede også stor symbolværdi og fortalte om, hvilket berejst og vidende menneske ejeren var.

Samtidig med genstandene, der gik fra øst til vest, gik der ønsker til malerier, møbler, porcelænsstel og meget andet den modsatte vej. Derved opstod en hybrid mellem på den ene side kinesisk kunst og kunsthåndværk og på den anden side europæiske ønsker. Malerier blev videreudviklet i mange udgaver og tilpasset bestillerens behov, og herved skabtes værker, som rummer stor skønhed, men samtidigt giver et indblik i fortidens Kina og i særdeleshed det rige liv i Perleflodens delta.

I denne udstilling kommer 22 skatte fra Nationalmuseet af enestående national betydning på rejse til Fanø. Her tager de gæsterne med til Riget i Midten i 17- og 1800-tal-

let. Her oplever vi de vigtigste mødesteder mellem Europa og Kina i perioden, når malerierne viser os fjerne steder med fremmedartede navne såsom Macao, Whampoa, Canton og Bocca Tigris.

Vi betragter den rige flodkultur på Perlefloden, og som noget helt særligt kommer vi ind bag kulisserne på den handelsscene, som de europæiske købmænd optrådte på, helt ud til stederne, hvor teen, silken, bomulden og porcelænet blev produceret. Også Qianlong-kejseren, der regerede Kina fra 1735-95, hilser på os gennem sin kalligrafi, måske beskyttet af en dæmonjæger, der også optræder i udstillingen.

De kinesiske skatte i udstillingen rummer mange, mange lag, og for at afdække flest muligt af dem har en række mennesker bidraget og fortjener en tak.

Tak til Karen Brynjolf Pedersen fra Nationalmuseets Samlinger, til Martin Petersen og Inge Damm fra Etnografisk Samling. Tak til Per Hofman Hansen for biografier over Fanø-søfolk i Kina. Tak til Else-Marie Gejl fra Fanø Museum, Carl Marckmann fra Fanø Skibsfart- & Dragtsamling, Birgit Knudsen på Fanø Kunstmuseum.

En stor tak til professor emeritus Paul van Dyke i Macau for hans beredvillighed til at hjælpe med konkrete spørgsmål og for

at gennem sin forskning kaste så meget lys over livet i Perleflodens delta i tidlig moderne tid og det fascinerende kulturmøde, der foregik der. Tak til Associate Director og H. A. Crosby Forbes Curator of Asian Export Art Karina Corrigan fra Peabody Essex Museum i Salem, Massachusetts for information om kinesiske produktionsmalerier i deres samling. Tak til Program Manager Ma Chenghe fra Det Kinesiske Kulturinstitut i København

for hjælp med mulige tolkninger af Qianlong-kejserens kalligrafi. Tak til Curator Liu Yang og Curatorial Department Assistant Coco Banks fra Minneapolis Institute of Art med hjælp med maleriet af Zhong Kui. Endelig skal der lyde en stor tak til Inger og Jørgen Nygaard Larsens Fond og Sportgoodsfonden for deres støtte til at dykke ned i de fantastiske genstandes historie, skabe dette katalog og udstillingen, det ledsager.

Forbundne verdener

Om udstillingen

I en tid, hvor magtpolitik, militær og hårde ord går hånd i hånd, er der særlig god grund til at fortælle og genfortælle historierne om fredelig samhandel, kulturel nysgerrighed og gensidig udvikling. Fortællingerne om netop disse temaer er den dansk-kinesiske historie rig på, og historien har sat sig spor i genstande af enestående national betydning. Genstandene fra langt mod øst samles nu på et museum langt mod vest til glæde og inspiration.

Fanøs søfart til Kina

Udstillingen Kina til Fanø – kinesiske skatte fra Nationalmuseet vises på Fanø Kunstmuseum i Sønderho i 2023. Hele øen, og i særdeleshed Sønderho, er et samfund præget af søfarten gennem hundredvis af år. Samtidig er Fanø formet af havets stadige bevægelser, og det strømmende tidevand har skabt sejlrender ved øen, der lettede søfartens vej.

I middelalderen og renæssancen var det fiskeriet, der hjalp befolkningen på den sandede ø til at få mad på bordet, og i 1600-tallet tog søfarten til. I 1685 fik Fanø-søfolk mulighed for lovligt selv at eksportere de fisk, de fangede.

Måske har det også foregået illegalt tidligere, men fra denne tid begynder mange småskippere fra Fanø at dukke op i de nærliggende byer og som handlende i området omkring Elbens munding mod syd.1 Hermed begyndte en tradition for handel og søfart, som senere udviklede den lille, sandede ø til et helt særligt sted i den maritime danmarkshistorie. For selvom der vitterligt var tale om ganske små fartøjer og beskedne varemængder, så var der mange af dem, og det skabte nye maritime muligheder til erstatning for det svindende fiskeri.

I 1600-tallet og det tidlige 1700-tal blev der altså opbygget maritim knowhow på Fanø. Unge mænd tog til Amsterdam for at få hyre som søfolk, og mange kom langt ud i verden. Nogle deltog i de nederlandske indkøb og transporter af stude fra Ribe og

Samtidig med udstillingen på Fanø Kunstmuseum afholdes en stor kinesisk dragefestival på Fanø, hvor de store strande fyldes med kulørte drager. På plakaten er det vismanden Confucius, der flyver med dragen.

Hjerting, andre tog på hvalfangst i Nordatlanten, men endnu andre kom helt til Asien eller Nord- og Sydamerika på nederlandske kompagniskibe.2

I 1741, da Fanø blev sat til salg af kronen, lykkedes det øboerne at købe øen selv, og derved blive fri for begrænsningerne fra især Ribe. De sidste årtier af 1700-tallet bliver ofte kaldt den florissante tid. I denne periode blomstrede global handel og søfart midt i en overophedet og krigspåvirket økonomi, og kæmpestore summer blev tjent, både af

de få og af de mange. Denne tid satte sig også spor på Fanø, endda i så høj grad, at Fanø var blevet det fjerdestørste hjemsted for skibe i kongeriget i 1789.3 Samtidig blev mindre skibe erstattet af større, og mange af dem endda bygget lokalt.

Men på trods af den store fremgang i det sene 1700-tal og tidlige 1800-tal samlede mørke skyer sig i horisonten, ikke kun for Fanøs søfart, men for hele det oldenborgske monarki. Både i Europa og globalt kæmpede Frankrig og Storbritannien om magten, og det havde ført til store fordele for søfarten under Dannebrog. For mens det meste af Europa kæmpede, opdelt i et net af alliancer, kunne skibe under Dannebrog hævde, at et neutralt flag også betød en neutral ladning. Store summer blev tjent på at sejle på tværs af krigenes brudflader, men risikoen for at blive kapret var også stigende. Det skete for mange skibe og søfolk fra Fanø under Napoleonskrigene, og da krigen var slut for Danmarks vedkommende i 1814, fulgte årtier med stagnation.

Men fra 1840 fulgte nye muligheder, og erfarne folk på Fanø var ikke sene til at gribe dem. For selvom Fanø altid har været udkant, var øen samtidig i adskillige centres

中国文化到凡岛

Danmarks involvering i Napoleonskrigene 1807-14 blev katastrofal for søfarten. Her visiterer en britisk kaper et dansk skib.