Kejser af Rom by Gads Forlag

MARY BEARD fortalte i sin internationale bestseller SPQR den tusind år lange historie om oldtidens Rom. I sin nye bog retter hun søgelyset mod de kejsere, der herskede over Romerriget. Fra Julius Cæsar (myrdet 44 f.v.t.) til Alexander Severus (myrdet i 235 e.v.t.).

Kejser af Rom går lige i kødet på de romerske (og vore egne) fantasier om, hvad det ville sige at være romer, og den giver en fremstilling af den romerske historie, som den aldrig tidligere er blevet fortalt.

xxx g CO2e

CLIMATECALC.EU

000097/SE



”En fremragende fagbog, der tillige er fortalt med skeptisk humor og mange aktualiserende regibemærkninger. Det er simpelthen så strålende en bog.” Berlingske

♥♥♥♥♥

”Et fabelagtig godt bud på bogen, man skal læse, hvis man vil prøve at forstå, hvorfor landsbyen Rom forvandlede sig til et af verdenshistoriens største, mest berømte og længstvarende imperier.” Politiken

MARY BEARD

MARY BEARD, født 1955, er professor i antikkens historie ved Cambridge University og forfatter til en lang række udgivelser om den klassiske oldtid. Hun har på dansk udgivet SPQR. Det antikke Roms historie (2018), Kvinder og magt. Et manifest (2018), Pompeji. Livet i en romersk by (2020) og De tolv cæsarer. Magtens billeder fra antikken til den moderne verden (2022).

Kejser af Rom er ikke den sædvanlige kronologiske fremstilling om de romerske herskere, den ene efter den anden: den gale Caligula, uhyret Nero, filosoffen Marcus Aurelius. Mary Beard stiller i stedet for de store spørgsmål: Hvilken magt havde kejserne egentlig? Var det romerske palads virkelig så blodbestænket? Hun følger kejseren i hans hjem, på væddeløbsbanen, på hans rejser, ja selv på hans vej til himlen. Hun præsenterer os for hans hustruer og elskere, rivaler og slaver, hofnarre og soldater – og de almindelige mennesker, der trykkede deres tiggerbreve i hænderne på ham.

Pressen skrev om SPQR:

”Imponerende mastodont om landsbyen, der voksede til et imperium.” Jyllands-Posten ”Mary Beard rusker op i vanetænkningen og tilbyder nye tolkningsmuligheder, hvilket gør denne i øvrigt veloversatte bog værd at gå i dybden med.” Information ”Som den fabelagtige formidler af det kolossale stof, hun er, hænger læseren begejstret og illumineret på fra først til sidst.” Weekendavisen

Andre bøger på dansk af Mary Beard: SPQR. Det antikke Roms historie (2018) Kvinder og magt. Et manifest (2018) Pompeji. Livet i en romersk by (2020) De tolv cæsarer. Magtens billeder fra antikken til den moderne verden (2022)

Kejser af Rom Oldtidens romerske herskere

Mary Beard

På dansk ved Anders Nygaard

Kejser af Rom Af Mary Beard Oversat fra engelsk af Anders Nygaard efter Mary Beard: Emperor of Rome. Ruling the Ancient Roman World Copyright © Mary Beard, 2023 Dansk udgave: Copyright © 2023 Gads Forlag ISBN: 978-87-12-07429-8 1. udgave, 1. oplag Printed in Sweden Tekstredaktion: Jon Voss Forlagsredaktion: Martin Gylling Omslag: James Alexander / Jade Design / Demuth Grafisk Grafisk tilrettelæggelse: Demuth Grafisk Fotos: Se side 494 Tryk: ScandBook Original English language edition first published in 2023 by PROFILE BOOKS LTD, 29 Cloth Fair London EC1A 7JQ For enkelte illustrationer har det været umuligt at finde frem til den retmæssige indehaver af ophavsretten. Såfremt forlaget på denne måde har krænket ophavsretten, er det sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil blive honoreret af forlaget, som om der var indgået aftale i forvejen. Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. Bogen er udgivet med støtte fra: G.E.C. Gads Fond Læs om Gads Forlags klimakompensering af vores bogproduktion på gad.dk

www.gad.dk

Indhold

Hovedpersonerne 7 Velkommen … 15 Prolog · Til middag hos Elagabal 19 1 · Enkeltmandsstyret: De grundlæggende regler 43 2 · Hvem er den næste? Tronfølgens kunst 76 3 · Magtens middagsselskaber 102 4 · Hvad er der i et palads? 141 5 · Paladsfolk: Kejseren og hoffet 191

6 · På arbejde 237 7 · Fritid? 275 8 · Kejsere i udlandet 311 9 · Ansigt til ansigt 349 10 · ‘Jeg tror, at jeg er ved at blive til en gud’ 396 Epilog · En æra slutter 424

HVAD LIGGER DER I ET NAVN?

435

VIDERE LÆSNING OG STEDER, MAN KAN BESØGE ILLUSTRATIONER

494

TIDSLINJE

504

TAKORD

509

511

439

Hovedpersonerne DET JULISK-CLAUDISKE DYNASTI julius cæsar, blev diktator af Rom i 48 f.v.t. efter at have

besejret Pompejus den Store; myrdet i 44 f.v.t. augustus (Octavian), adoptivsøn af Julius Cæsar. Efter at

have besejret Markus Antonius og Kleopatra i 31 f.v.t., blev han enehersker indtil 14 e.v.t. Anden hustru, Livia. tiberius, biologisk søn af Livia og adoptivsøn af Augus

tus, regerede 14-37 e.v.t. Der gik rygter om at Caligula var impliceret i hans død. caligula (Gajus), oldebarn af Augustus, regerede 37-41 e.v.t. Myrdet af medlemmer af sin garde. claudius, nevø af Tiberius, regererede 41-54 e.v.t. Tredje

hustru, messalina; fjerde hustru, agrippina (den Yngre) som ifølge rygterne myrdede ham. nero, biologisk søn af Agrippina, adoptivsøn af Clau

dius. Regerede 54-68 e.v.t. Tvunget til selvmord efter oprør i hæren. BORGERKRIG 68-69 E.V.T.

Tre kejsere regerede blot nogle få måneder hver: galba, otho og vitellius.

Kejs er af Rom FLAVISKE DYNASTI vespasian, den endelige sejrherre i borgerkrigen. Regerede

69-79. titus, biologisk søn af Vespasian. Regerede 79-81. Der

gik rygter om, at Domitian var impliceret i hans død. domitian, biologisk søn af Vespasian. Regerede 81-96.

Myrdet under et paladskup.

“ADOPTIVKEJSERNE” – ANTONINSKE DYNASTI nerva, valgt af Senatet. Regerede 96-98.

trajan, adoptivsøn af Nerva, af spansk herkomst. Rege

rede 98-117. Hustru, plotina. hadrian,

adoptivsøn af Trajan, af spansk herkomst. Regerede 117-138. Hustru, sabina.

antoninus pius, adoptivsøn af Hadrian. Regerede 138161. Hustru, faustina (den Ældre). marcus aurelius, adoptivsøn af Antoninus Pius. Regerede

161-180. hustru, faustina (den Yngre). lucius verus, adoptivsøn af Antoninus Pius. Medkejser sammen med Marcus Aurelius 161-169. Døde af pest (men der gik rygter om, at han var blevet forgiftet af sin svigermor).

Hovedpers on ern e

commodus, biologisk søn af Marcus Aurelius og Faustina.

Regerede 180-192 (og fra 177 sammen med Marcus Aurelius). Myrdet under et paladskup. BORGERKRIG 193

Fire kortlivede kejsere eller usurpatorer: pertinax, didius julianus, clodius albinus, pescennius niger. DET SEVERISKE DYNASTI septimius severus, endelig sejrherre i borgerkrigen, af nordafrikansk herkomst. Regerede 193-211. Anden hustru, julia domna, af syrisk herkomst. caracalla, biologisk søn af Septimius Severus og Julia

Domna. Regerede 211-217 (tidligere sammen med Septi mius og Geta). Myrdet under et felttog. geta, biologisk søn af Septimius Severus og Julia Domna.

Hersker sammen med sin far og bror 209-211. Myrdet efter ordre fra Caracalla. macrinus, af ridderrang, tog magten efter mordet på Caracalla. Regerede 217-218. Styrtet af tilhængere af Heliogabalus. elagabal, grandnevø af Julia Domna, af syrisk herkomst.

Regerede 218-222. Myrdet af sin garde. alexander severus, fætter til og adoptivsøn af Elagabal,

af syrisk herkomst. Regerede 222-235. Myrdet under et felttog.

Hadrians Mur York

BRITANNIA

Colchester London

GERMANIA

ine

nal elske Ka

Elb

Teutoburgerskoven

Eng

nau

A T L A N T E R -

RAETIA

GALLIEN

H A V E T

Rhône

Lyon

ALP Comum

NORICUM

E ERN

Aquileia PANNONIA

Veleia

IT ro

LUSITANIA

H I S PA N I A

KORSIKA

ILLY RICU

ROM

Napoli

SARDINIA Baleariske Øer Baetis

SICILIEN Siracusa

MAURETANIA

Lambaesis

NUMIDIA

AFRIC A

S A H A 0

200

400

600 kilometer

R A Ø R

Lepcis Magna

K E N E

Den romerske verden

SP I HA SKE V

Donau

KRIM

DACIA

R S O

u ona

Skaptopara

MOESIA N KIE R AKonstantinopel H T

MACEDONIA

Delfi

Athen Corinth

Prusa Hadrianoutherae Pergamon A

DELOS

ANTIKYTHERA

KRETA

MESOPOTAMIA

CILICIA Antiochia

Seleukeia

Dura Europos

Ktesifon Babylon

SYRIA Emesa

Salamis

Knidos

PAR THIA

Carrhae

Faustinopolis

RHODOS

PELOPONNES

Tig r

Actium

Trapezus ARMENIA

GALATIA Ankyra

A Smyrna Afrodisias KIOS Efesos SAMOS

LESBOS

US-BI THY N I A

fra

CORFU

T ON

A V E T

THESSALIEN

T E H

CYPERN Jerusalem

T V E A H L M I D D E

JUDAEA Døde Hav

ARABIA

Alexandria

SINAI

Nilen

Cairo

Antinoopolis

Panopolis

Theben og Dendur

AXUM

Centrale Italien A

EN Falerio (Falerone)

R E I N BRIA

Trasimenosøen

PIC

R IA

Arno

Tib e

ren

ROM

Tibur (Tivoli)

SABINERBJERGENE

Fucinosøen

1 Anio

ris

4 Albanosøen 2 5

Nemisøen

Herculaneum

3 Villa Magna 4 Villa dei Quintilii 5 Domitians villa, Castel Gandolfo 6 Neros villa, Anzio 7 Claudius’ villa, Baiae 40

Sperlonga

2 Trajans villa, Arhinazzo Romano

C AMPANIA

1 Neros villa, Subiaco

100 kilometer

Napoli 7

CAPRI

Vesuv Pompeji

Rom i antikken

Horti Aciliorum Ho rti Do tio mi rum

Horti Agrippinae

T AR

Marcus Aurelius’ søjle

ØJ RH

Forum (se kortet overfor)

NE LI TO PI

Tib e re n

Horti Getae

Cæsars Afstemningssal (Saepta)

Horti Luculli

Augustus’ mausoleum

Horti Domitiae Hadrians mausoleum

sti

llu

a ti S

Horti Lolliani Horti Tauriani et Calyclani i tian llan ti Pa Hor o H rti itiani Horti rod tis Epaph Maecena Ho Horti N E J rti Ø H Lamiani Li ESQUILINER

cin

Det Gyldne Hus’ zone

ian

Horti Torquatiani

Maecenas’ Auditorium

PA L AT I N E R Colosseum HØJEN (se plan i TitusCi 4) buen itel Kap rcu sM ax im EN CAELIUSHØJ us

Horti

Caesa ri

Marcellusteatret

Potteskårsbjerget

0.5

1.5

2 kilometer

Roms republikanske Forum og de imperiale fora N CA

(foreløbig rekonstruktion)

Trajansøjlen

Trajans Forum og Basilika

Venus Genetrix-templet Vespasians Tempel

Cæsars Forum

Roms republikanske Forum

Via Sacra

Senatshuset

Augustus’ Forum

Argil etu

Templet for Mars ‘Hævneren’

Castor og Pollux-templet Julius Cæsars Tempel Antoninus og Faustinas Tempel

Vestatemplet

‘Pax’-forum og Tempel

Ar gi le

Via Sacra

PA L AT I N E R H Ø J E N

100 meter

Velkommen …

… til de romerske kejseres verden. Nogle af dem, som Caligula og Nero, er selv i dag symboler på fråseri, grusomhed og sadisme. Nogle, som ‘filosofkejseren’ Marcus Aurelius, med hans Meditationer (eller mere præcist, som jeg kalder dem, Tanker til sig selv ) er stadig internationale bestsellere. Nogle er stort set ukendte, selv for eksperterne. Hvem husker i dag Didius Julianus, som i 193 e.v.t. skal have købt sin plads på tronen for nogle få uger, da den kejser lige garde solgte imperiet til den højestbydende? Kejser af Rom undersøger fakta og fiktioner om disse herskere af antikkens romerske verden, spørger hvad de gjorde, hvorfor de gjorde det, og hvorfor deres historier er blevet fortalt på de ekstra vagante, nogle gange uhyggelige måder, de blev. Den ser nærmere på de store spørgsmål om magt, korruption og sammensværgelser. Men den ser også på dagligdagshændelserne i deres liv. Hvad, og hvor, spiste de? Hvem gik de i seng med? Hvordan rejste de? I løbet af denne bog kommer vi til at møde mange mennesker der ikke var, og heller ikke nærede noget ønske om selv at blive kejsere, men som gjorde kejsersystemet muligt: forsigtige aristokrater, slave gjorte kokke, omhyggelige sekretærer, hofnarre – selv en læge, der behandlede en ung prins for tonsillitis. Og vi kommer til at møde mange kvinder og mænd, der fremlagde deres problemer, store som små, for manden på toppen, fra tabt arv til en natpotte, der faldt fra et andensalsvindue med fatale følger.

Kejs er af Rom

Men mine hovedpersoner er dog de næsten tredive kejsere, plus deres partnere, der regerede Romerriget fra Julius Cæsar (myrdet i 44 f.v.t). til Alexander Severus (myrdet 235 e.v.t.). De havde en forholdsvis lille rolle i min tidligere bog, SPQR, som fortalte histo rien om Roms udvikling igennem de tusind år fra det 8. århundrede f.v.t. til det 3. århundrede e.v.t. Det var der en meget god grund til. Da først systemet med enkeltmandsstyre var blevet fuldt etableret under den første kejser, Augustus, i det 1. århundrede f.v.t., var der ikke meget, som forandrede sig i det store billede igennem mere end 250 år: Romerriget voksede stort set ikke, det blev administreret på stort set den samme måde, og det politiske liv i selve Rom fulgte i det store hele det samme overordnede mønster. Men i denne bog vil jeg bringe kejserne tilbage i rampelyset. Jeg kommer ikke til at gennemgå deres karrierer en for en, eller til at give meget mere end et lille nik til folk som Didius Julianus. Og jeg forventer bestemt ikke, at læserne kan huske hver eneste hersker. Det er der ingen, der kan. Derfor er der, til vejledning for læseren, en kort vejviser til den samlede række på s. 7-9. I stedet vil jeg undersøge hvad det betød at være romersk kejser. Jeg vil stille nogle fundamentale spørgsmål om hvordan de egentlig regerede det enorme område, der i teorien var under deres kontrol, hvordan kejserne og deres undersåtter intera gerede, og om vi nogensinde vil være i stand til at indfange hvordan det føltes at sidde på tronen. Der er færre psykopater i Kejser af Rom end man måske ville for vente, ud fra Hollywoods billede af kejsertidens Rom. Det er ikke for at benægte, at den romerske verden, efter vore begreber, var et så grusomt og brutalt dødbringende sted, at det nærmest er umuligt at forestille sig det. Hvis vi ser bort fra de tusindvis af uskyldige ofre for pest, unødvendige krige eller sammenstyrtede sportsarenaer, så var mord en metode, der blev anvendt i yderste instans for at løse uoverensstemmelser, såvel politiske som af anden karakter. Både ‘magtens korridorer’ og en hel del andre, mere ydmyge korridorer i Rom, var konstant blodplettede. Men Romerrigets overlevelse som system giver ikke mening, hvis det blev regeret af en række gale 16

Velkom m en …

autokrater. Jeg er mere interesseret i hvordan disse fortællinger om galskab opstod, i hvordan imperiets affærer virkelig blev forvaltet, og i den romerske frygt for, at kejservældet var, ud over at være blodbestænket (det forventede man), var en mærkelig og foruroli gende dystopi, der byggede på bedrag og falskhed. Der er ikke noget styre, der indfanger denne frygt for dystopien bedre end det, som fandtes under den undertiden genoplivede, men som regel halvt glemte, Elagabal. Det er med ham, at vi indleder Kejser af Rom. Mary Beard, Cambridge, december 2022

PROLOG

Til middag hos Elagabal

Den dødbringende vært Elagabal var en syrisk teenager, der var kejser af Rom fra 218 e.v.t. til han blev myrdet i 222 – og en usædvanlig ekstravagant, opfind som og til tider sadistisk vært ved sine selskaber. Hans menuer var kunstfærdige, fortæller oldtidens forfattere. Ved nogle lejligheder var maden farvekodet, alt sammen grønt eller blåt. Andre gange serveredes delikatesser, som var eksotiske – eller frastødende – selv efter romersk overklassemålestok (kamelhæle eller flamingohjerne, mens der blev serveret gåselever til hans hunde). Nogle gange lod han sin ubehagelige, eller ungdommelige, sans for humor få frit løb, ved at invitere gæster ud fra et ’tema’: grupper med otte skaldede mænd, otte enøjede mænd eller med brok, eller otte meget fede mænd, der vakte en ondskabsfuld latter, når de ikke alle sammen kunne være på den samme spisebænk. Blandt hans andre festindslag var der pruttepuder (de første, der er beskrevet i den vestlige kultur), som gradvis mistede luften under gæsterne, så de endte på gulvet, efterligninger af mad i voks eller glas, der blev serveret for de mindst vigtige gæster, som blev tvun get til at tilbringe aftenen med knurrende maver, mens de kunne 19

Kejs er af Rom

betragte deres overmænd spise rigtig mad, og tamme løver, leopar der og bjørne, der blev sluppet løs mellem festdeltagerne, mens de sov den ud efter den forrige nats udskejelser, hvilket kom som et så stort chok for nogle af dem, at de døde, når de vågnede, ikke fordi de blev bidt eller flået, men af skræk. På lige så dødbringende vis, hvilket inspirerede 1800-talsmaleren Lawrence Alma-Tadema, skulle Heliogabalus engang have ladet blomsterblade regne ned over sine gæster i så stor mængde, at de ikke kunne få luft og blev kvalt (pl. 1). Kejserens brister hørte ikke op med disse tvivlsomme manøvrer, når han var vært. Han var åbenbart så ødsel, at han aldrig bar det samme par sko to gange (et lettere foruroligende ekko melder sig

1. Et marmorportræt af Elagabal. Den unge kejser, blot en teenager, er afbildet med lange bakkenbarter og lige akkurat antydningen af et overskæg, og ligner ikke det uhyre, han skal have været ifølge de litterære beretninger om hans regeringstid.

Ti l m i ddag hos Elag aba l

af Imelda Marcos, Filippinernes tidligere ‘førstedame’, som blev beskyldt for at have haft mere end 3000 par sko gemt væk i sine skabe). Og med en forkvaklet og bekostelig bravur lod han sine sommerhaver dynge til med sne og is fra bjergene, og ville kun spise fisk, når han befandt sig langt fra havet. Samtidig skal han have krænket de religiøse følelser ved at have giftet sig med en vestalinde, en af de højest rangerende romerske præstinder, der var bundet af et kyskhedsløfte med trussel om dødsstraf, hvis det blev brudt. Som en yderligere religiøs transgression skal han have indledt en under gravende, om end kortvarig revolution, ved at erstatte Jupiter som Roms vigtigste gud med ‘Elagabal’ – som var gud for hans hjemby Emesa, det nuværende Homs i Syrien, og oprindelsen til det navn, kejseren nu er bedst kendt under (mere mundret end ‘Marcus Aure lius Antoninus’, som en udgave af hans officielle titel lød). Han lod heller ikke de traditionelle normer omkring sex og køn urørte. Der er flere historier, der fortæller om, at han klædte sig i kvindetøj, om hans makeup, og sågar om hans forsøg på et kirurgisk kønsskifte. En samtidig forfatter, Cassius Dio, forfatteren til en omfangsrig historie i 80 bind om Rom fra byens oprindelse til det 3. århundrede e.v.t., hævdede, at kejseren ‘bad lægerne om at give sig kvindelige kønsdele ved hjælp af et indsnit’. I vore dage er han nogle gange ble vet hyldet som en transkønspioner, der radikalt udfordrede de rigide binære stereotyper. De fleste romere ville formentlig have tænkt, at han vendte op og ned på deres verden. Oldtidens beretninger om hans regeringstid bruger side efter side på at opliste kejserens besynderlige excentriciteter, hans foruroli gende omvæltninger og afskyvækkende grusomheder – heriblandt, og øverst på nogle af listerne, menneskeofringer af børn. Det er sådanne fortællinger, og andre ligesom dem, der udgør et fokus for Kejser af Rom. Hvor kommer de fra? Hvor velkendte var de for Romerrigets almindelige indbyggere? Hvem fortalte om Elagabals fester, og hvorfor gjorde de det? Og hvad kan disse fortællinger, om de så er sande eller ej, fortælle os om de romerske kejsere, eller om romerne mere generelt? 21