Forstå din frygt – få mere ud af livet
Copyright © forfatteren og Gads Forlag 2023
www.gad.dk
1. udgave, 1. oplag
ISBN: 978-87-12-06912-6
Forlagsredaktion: An-Magritt Erdal
Tekstredaktion: Jakob Eberhardt
Omslag: Rasmus Funder
Foto på forsiden: Sara Agnete Roland
Illustrationer s. 178-82: Mie Frey Damgaard
Sats: sat med Charter hos LYMI DTP-Service
Tryk: Scandbook
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret.
Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.
Læs om Gads Forlags klimakompensering af vores bogproduktion på gad.dk
Nye bøger fra Gads Forlag
Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.gad.dk og få information om nye bøger. Og følg Gad Sundhedsfag på Facebook og Linkedin.
Indledning 9
Forstå din frygt 23
Frygt – et tveægget sværd 25
Frygthukommelsen – den tillærte frygt 32
Frygtens natur 37
Frygten i kroppen 44
De overhørte tegn 52
Fortolkning af følelser 57
Frygtbevidsthed 61
Frygten afsløres i dine handlinger 70
Frygtkulturer 74
Hverdagsfrygten 79
De symbolske frygtsår 84
Egoets frygt 92
Egoets frygtstrategier – flugten fra ubehaget 100
Fra frygt til flow – vejen igennem ubehaget 113
Eksempler på hverdagsfrygt 123
Afsluttende bemærkninger til første del 147
Få mere ud af livet 151
Øvelsesdelen 153
1. Den bevidstgørende del 155
ØVELSE: Frygtprofilen 155
2. Den kommunikative del 158
ØVELSER: Tal gennem frygten-metoden 158
ØVELSE: Tal gennem frygten – for teams og grupper 165
ØVELSE: Tal gennem frygten – for par 168
3. Den kropslige del 172
ØVELSER: At rumme og forløse hverdagsfrygt 172
ØVELSER: Ni måder til at forløse hverdagsfrygten 174
ØVELSE: Fredsprocessen 185
Tak 188
Litteraturliste 190
Siden jeg var barn, har jeg fornemmet frygtens tilstedeværelse. I min mors ængstelige blik, i min fars bekymrede vrede, ved utallige begravelser, til familiemiddage, i mødelokaler, i svære samtaler, i parforholdets dans mellem kompromisser og behov og i tvivlende skal eller skal ikke-øjeblikke, hvor vigtige beslutninger skulle træffes. Jeg har bemærket frygten over alt. Jeg var sidst i tyverne, da det for alvor gik op for mig, at jeg ikke kun fornemmede frygten hos andre mennesker, men i høj grad også selv var mere styret af den, end jeg troede. Frygten for ikke at være god nok, frygten for ikke at være klog nok, frygten for at være til besvær, frygten for at sige fra eller frygten for at være for meget, for bare at nævne nogle få eksempler hvor frygten fik overtaget, alt imens jeg var god til at holde facaden udadtil som den modige og stærke person, der kunne klare det meste.
Jeg blev i et job i flere år, selvom jeg i lang tid havde mærket, at det var tid til at komme videre. Det samme gjaldt et parforhold, der længe havde sunget på sidste vers. Det var blot nogle få af de såkaldte store beslutninger, jeg trak i langdrag, sammen med en masse små daglige valg, som også havde været drevet ubevidst af frygt snarere end af selvstændige, bevidste beslutninger, dvs. af integritet. Det
bevirkede ikke alene, at jeg undertrykte følelser, som derfor blev til tankemylder, men også at jeg hverken reagerede på mine egne behov eller fik sagt fra over for andre menneskers krav og forventninger, hvilket pressede min krop mentalt og fysisk og lagde låg på min livsglæde og livskraft.
Efterhånden blev jeg mere og mere nysgerrig på den frygt, som jeg mærkede inden i mig og andres frygt omkring mig i min dagligdag: hverdagsfrygten. Jeg erfarede, at når jeg turde mærke, at jeg var bange, i stedet for at ignorere min uro, skete der en forandring i min krop og i mit sind, som gav mig en indre ro og et overblik, og som dermed havde positiv indflydelse på mit velvære og nærvær og på de resultater, jeg skabte. Jeg mærkede plads til at være mig selv. Når jeg erkendte, at jeg var bange for at fortælle andre mennesker om min frygt, blev det nemmere at udtrykke mig klart og tydeligt, fordi jeg kunne lade frygten indgå i samtaler fremfor at bruge kræfter på at undertrykke den, lyve for mig selv og lade, som om den ikke var der. Den metode, jeg udviklede, er bl.a. en del af værktøjskassen i denne bog.
Det blev lettere at handle i forhold til mine behov og dermed også på mine personlige grænser, drømme og ambitioner, da frygten fik en ligeværdig plads sammen med andre mere behagelige følelser. Jeg mærkede, at jeg kunne rumme mit indre ubehag. Jo bedre jeg blev til at genkende en spirende frygt i form af fx uro i kroppen, tankemylder eller bekymring og undersøgte, hvad jeg mon var bange for, desto hurtigere blev jeg klar over, hvordan jeg kunne handle. Så snart jeg oplevede en modstand imod at erkende, hvordan jeg reelt havde det, kunne jeg mærke, at jeg bremsede min fremdrift, kontakten til mig selv og min handlekraft. Vejen til et følelsesmæssigt modigere liv, hvor jeg turde være den, jeg er,
gik ikke via frygtløshed, men netop via en frygtbevidsthed. En bevidsthed om frygtens tilstedeværelse i hverdagen. Ikke en overspringshandling eller en flugt fra frygten, men en opmærksomhed og interesse for frygten og dens budskab.
Efter nu mere end 20 års studier, empiri, undervisning, teamudvikling, foredrag, workshops samt en bog om hverdagsmod og flere tusinde samtaler med mennesker fra mange forskellige brancher og i forskellige livssituationer er det blevet tid til at give mine erfaringer med og fascination af frygtens potentiale videre i denne bog.
Frygt er en af vores grundlæggende følelser og opleves i varierende grad fra individ til individ, men som udgangspunkt kan alle mennesker blive bange og dermed potentielt blive styret ubevidst og uhensigtsmæssigt meget af frygt. Mine erfaringer med frygtarbejdet er, at frygten generelt styrer os som mennesker mere, end vi styrer frygten, og derfor er frygten et vigtigt bevidstgørende opmærksomhedspunkt for os mennesker.
Frygt er en ubehagelig fornemmelse af, at noget, reelt eller ej, truer eller er farligt for én, og frygtens formål er netop at indikere potentiel fare og at igangsætte en egnet adfærd for at overleve. Frygt kan også aktiveres i os, fx ved udsigt til at miste nogen eller noget og ved fravær af tryghed, som når vi står overfor en forandring, vi ikke ved, hvordan vi skal gribe an. Frygt opererer ud fra et ‘better safe than sorry’-princip og kan få os til at leve livet på en måde, hvor størstedelen af vores beslutninger ubevidst bliver truffet ud fra at passe på og undgå snarere end ud fra at leve livet og tage de knubs, der kan følge med. Man kan sige, at når vi lever et liv i beskyttelsesmodus, vil det begrænse vores oplevelse af glæde, lykke og
mening, fordi nervesystemet opfatter det, som om der er fare på færde, hver gang vi møder et ubehag eller en udfordring.
Frygt appellerer til dit overlevelsesinstinkt, men ingen følelse har så mange u-udlevede drømme, misforståelser, forliste relationer, stresssygemeldinger, vedvarende konflikter, usunde (arbejds)liv, problematiske parforhold m.m. på samvittigheden som frygten.
Frygt gør os vagtsomme, for det er formålet med den, men da der generelt er ganske få reelt livstruende ting i vores hverdag, kommer den til udtryk som bl.a. uro, bekymring, nervøsitet, ondt i maven, vrede, underdanighed, anklagende eller overdreven perfektionistisk adfærd, stress og angst.
Frygt kan med andre ord bremse, afslutte, forstyrre og blokere for vores ønsker, drømme og trivsel, men det er ikke selve frygten, der står i vejen. Det, der står i vejen, er både vores forhold til det at være bange, hvilket giver sig udslag i en utrænet evne til at leve med og forstå frygtens ubehag, og vores manglende bevidsthed om og erfaring med, hvad vi kan bruge vores frygt til.
I stedet for at lade frygten styre og forpurre vores tanker og handlinger kan vi lære at samarbejde med den i hverdagen. Frygt er vores indre beskytter og en afgørende del af vores psyke og biologi, men vi kan komme til at handle følelsesmæssigt og uoverlagt, selvom vi har andre og bedre muligheder, fordi vi ikke bryder os om det ubehag, frygten giver os. For at undgå ubehaget flygter vi fra os selv i stedet for at komme frygten i møde og tage os af livets små og store udfordringer, når de opstår. Når du fx mærker en knugen i maven bare ved tanken om, at du skal tage en svær samtale med din
partner, vil du måske vælge at udskyde samtalen, fordi du er bange for udfaldet. Det er frygten, der tager over. Eller du oplever, at dit arbejdsliv ikke længere giver dig den bevægelsesfrihed, du har brug for, og tænker, at det nok bliver bedre lige om lidt, selvom du inderst inde godt ved, at det er løgn. Men frygten for uvisheden ved at sige op eller din konfliktskyhed kan holde dig fast og få dig til at blive i jobbet.
Denne bog er en introduktion til begreberne hverdagsfrygt og frygtbevidsthed, dvs. din evne til at genkende og bruge oplevelsen af frygt i hverdagen som afsæt til en bedre kontakt til ikke blot dig selv, din krop og psyke, men også til menneskene omkring dig. Frygtbevidstheden giver dermed mulighed for, at du kan skabe nye resultater både alene og i et fællesskab.
Frygtbevidsthed kan gøre dig bedre til at bruge din energi på at skabe og udvikle relationer og på at leve, fordi du forstår, hvad du er bange for, og hvorfor og hvordan du imødekommer hverdagsfrygten fremfor at bruge dine kræfter på at gemme følelser væk, ignorere dine behov og overhøre dine grænser af frygt for konsekvenserne. Frygtbevidsthed kan styrke din evne til at skabe nødvendige forandringer og takle den uvished, der følger med livet.
Frygtbevidsthed tager afsæt i relationel og følelsesmæssig intelligens. Den relationelle intelligens er måden, hvorpå du indgår i relationer. Når du er frygtbevidst, tør du tage chancer, være tydelig i forhold til, hvad du mener og tænker, og du tør være ærlig både over for dig selv og andre. Det giver en dybde i dine relationer, når du tør være nysgerrig på den måde, hvorpå du interagerer med andre. Den følelsesmæssige intelligens er evnen til at identificere både dine egne og
andres følelser samt evnen til at håndtere frygten i forskellige situationer og bruge den aktivt til at turde mere – alene og sammen med andre mennesker.
Den følelsesmæssige intelligens er kropslig, forstået på den måde at vi mærker vores følelser og sansninger i kroppen, og når vi tør være i kontakt med det, vi mærker, fremfor at flygte fra det forstår vi os selv bedre. De fleste mennesker er fra naturens side udstyret med en god kropsbevidsthed, som betyder, at vi er i stand til at kunne mærke og sanse os selv. Du bruger din kropsbevidsthed, når du føler fx smerte, sult og træthed, eller når du fryser eller sveder, korrigerer din kropsholdning eller mærker spændinger i dine muskler.
Kropsbevidsthed skal næres livet igennem. For mange bliver kropsbevidstheden mindre tydelig gennem opvæksten, og vi bliver dermed dårligere til at mærke, hvilke signaler der er vigtige at reagere på, og hvilke der ikke er. Jo bedre kropsbevidsthed vi har, desto bedre er vi til at forstå, om vores krop og sind er i ubalance.
For at arbejde bevidst med frygten må vi derfor anerkende, at vi som mennesker både er tænkende, følende og sansende væsener, som kan påvirkes af den kontekst, vi befinder os i, og de mennesker vi omgiver os med.
Din psyke og krop er dine hovedredskaber i arbejdet med hverdagsfrygten. I psykologien anvendes begrebet psyke om det samlede sind, herunder din underbevidsthed og bevidsthed. Psyken rummer bl.a. dine personlighedstræk, følelser, tanker, sansninger, reaktioner, traumer, fantasier og drømme. Din krop er både det fysiske talerør for din bevidsthed og din underbevidsthed, og det er via kroppen, du mærker
din psyke. Når du fx grubler over, hvad der skal ske i fremtiden, og mærker et ubehag i kroppen bare ved tanken, er det kroppen, der fortæller dig, hvordan din psyke har det. Med en indsigt i frygtens natur kan du træne din evne til at mærke og håndtere bekymringer og udfordringer, inden de sætter sig i kroppen som usund stress. Når du kan erkende, hvad du er bange for, og tør være sårbar og tydelig, vil det styrke din evne til at kommunikere åbent og ærligt, så misforståelser ikke behøver at glide over i konflikter.
Endelig vil du blive i stand til at bruge din nysgerrighed, når et menneske i din familie og omgangskreds – dit barn, din bedste ven eller veninde, din kunde, din elskede, din kollega, din chef eller andre – ændrer adfærd og bliver bekymret, ængstelig, stresset, angst, nervøs eller vred. Og du vil derefter kunne møde deres ubevidste frygt med nærvær, ord, omsorg og forståelse.
Hvis du derimod ikke kan rumme frygten i dig selv, vil du heller ikke bryde dig om at se den hos andre, fordi du ikke ved, hvad du skal stille op med frygtfølelsen. En typisk kommentar til et bekymret barn kan være: “Så så – du skal ikke være bange”. Kommentaren er sagt af kærlighed, men udspringer af uvidenhed, for idet du underkender frygtens tilstedeværelse, kan barnet tro, at man ikke må være bange, og at følelsen af frygt er forkert. Hvis du til din bekymrede veninde siger “Det skal du slet ikke bekymre dig om – det går snart over”, kan det forværre hendes tilstand, da hun bekymrer sig alligevel og måske føler, at du blot ignorerer hendes følelser.
Manglende frygtbevidsthed kan betyde, at vi holder igen på os selv og lader os – og den måde vi møder livet på – forme
overvejende af andre menneskers eller samfundets forventninger til os. Det kan betyde, at vi altid vil kæmpe for at være gode nok, dygtige nok og rigtige nok. Manglende frygtbevidsthed bliver skjoldet, vi ubevidst gemmer vores sande følelser, behov, grænser, intuition og mavefornemmelse bag i et forsøg på at passe ind og høre til.
Følelsen af frygt bor i alle mennesker, men kommer sjældent ærligt til udtryk som ‘Jeg er bange for, at …’. Hvis folk er bange, skjuler de det måske over for fx kollegaer, venner eller familie, fordi de ikke vil opfattes som svage eller inkompetente. De fleste vil gerne ledes af og omgive sig med dygtige mennesker, der er i stand til selvrefleksion, og som viser, at de også er sårbare, men vi er ikke vant til at vise andre, at vi er bange eller frygter noget, for hvad vil omverdenen ikke tænke?
Selv i parforholdet er den manglende frygtbevidsthed ofte kilden til gentagne konflikter og skænderier, fordi vi vægrer os imod at rumme det ubehag, der følger med at blotte os for et andet menneske.
Når vi først erkender, at vi kan blive bange for noget, uanset om det, vi bliver bange for, er konkret eller diffust, kan vi samtidig forebygge mistrivsel. Det sker, når vi møder den bange del af os selv og efterfølgende oplever, hvordan hverdagen glider nemmere, fordi vi har os selv med i alt det, vi foretager os.
Bogen er en invitation til nysgerrigt at undersøge, hvordan du lever med frygt som grundvilkår. Nysgerrigheden vækkes, når vi undrer os, og det er mit ønske, at du vil undre dig og forundres over frygtens potentiale – og gerne sammen med andre.
Jeg har skrevet denne bog til dig, der lidt for ofte affinder dig med eller flygter fra det svære og ubehagelige, som frygten repræsenterer, og derfor havner i de samme velkendte og uønskede situationer. Bogen vil hjælpe dig til at navigere i og med det ubehag, der følger med usikkerhed og uvished, så ubehaget ikke udvikler sig til unødige, frygtstyrede reaktioner og handlinger.
Men bogen er også rettet til dig, der ved, at frygten findes, og gerne vil arbejde med din egen hverdagsfrygt og forstå såvel den som dig selv og dine medmennesker bedre.
Bogen er med andre ord til dig, der gerne vil lære at bruge frygtens potentiale proaktivt, når nu den alligevel ikke er til at komme udenom, og som på egen krop har mod på at opleve, hvordan det tilsyneladende ukomfortable kan føre dig bedre steder hen og gøre livet bedre.
Jeg lægger i bogen vægt på at lære med hele kroppen som omdrejningspunkt. Det er i kroppen, du vil mærke, om det, du gør, virker eller ej. Kroppen fungerer som en slags brobygger mellem din hjerne og din omverden. Det er i kroppen, du mærker, når noget presser dig. Jeg tror på, at vi må gribe verden, før vi kan begribe den, dvs. lære gennem det, vi gør, og ikke kun gennem det, vi tænker. Vores læring og personlige udvikling bygger på kropslige erfaringer, og begreber og teoretisk tænkning giver mest mening, når det bygger på et fysisk fundament; vi må altså drage vores egne erfaringer via kroppen ved at mærke og ved at være i bevægelse. Ligesom vi gjorde, da vi var nyfødte.
– 17 –
Bogen tager dig med på en rejse gennem frygtens terræn med eksempler, teori, cases og øvelser, så du nysgerrigt kan undersøge din egen hverdagsfrygt og arbejde konkret med din egen frygtbevidsthed og forhåbentlig opnå en følelse af frihed til at handle i overensstemmelse med dine behov, styrke dine fællesskaber og få mere ud af livet.
I første del af bogen beskriver jeg, hvad frygt er. På den ene side kan det faktum, at du kan blive bange, sikre din overlevelse og gøre dig i stand til at agere prompte, når der er reel fare på færde. På den anden side kan frygten også dræne dig for energi, glæde og livskraft, hvis den bliver hoveddrivkraften bag dine handlinger. Sidstnævnte kalder jeg hverdagsfrygten. Hverdagsfrygten er det, du har lært at frygte, bl.a. som følge af tidligere oplevelser og erfaringer. Når du bliver bevidst om hverdagsfrygten, og hvordan den styrer dig, kan du anvende den som afsæt til at lære dig selv bedre at kende og bruge den aktivt til at folde dig ud og være tro mod det liv, du gerne vil leve. Vi ser nærmere på det ubehag, de fleste af os gerne vil slippe for at mærke, men ikke kan komme udenom, og hvorfor det er vigtigt at være nysgerrig på netop det ubehag, når du vil styrke din frygtbevidsthed. Ved at mærke og bruge ubehaget konstruktivt vil du forstå din frygt og blive i stand til at handle på det, du har brug for, selvom du kan være bange for, om du vil lykkes. Jeg giver eksempler på hverdagsfrygten og input til, hvordan du kan bruge frygtens kraft konstruktivt i lige præcis den situation, du befinder dig i.
For at bruge din frygt proaktivt må du anvende din nysgerrighed. Vær nysgerrig på, hvordan frygten optræder i dit liv. Vær bl.a. opmærksom på, om frygten styrer dine valg og reaktioner uhensigtsmæssigt i forskellige sammenhænge, og
hvordan frygten kan give dig mulighed for at takle udfordringer, sætte grænser og deltage mere aktivt i dit liv. I bogen får du eksempler på, hvordan dit ego bruger frygt som beskyttelse, hvilket jeg kalder for egoets frygtstrategier. Strategierne giver sig bl.a. udslag i den frygtstyrede adfærd, dvs. den måde hvorpå du ubevidst agerer, når du er bange.
Du vil også få indblik i frygthukommelsen, dvs. hvordan tidligere hændelser kan påvirke dine valg i dag, og endelig introducerer jeg dig til frygtens potentiale, flowet.
Sidst i bogen er der en øvelsesdel, hvor du får mulighed for selv at udforske frygten og skabe nye oplevelser i din hverdag, alene eller sammen med andre. Formålet med øvelserne er, at du vil opleve, at frygten ikke kun lammer, skræmmer og lægger forhindringer, men at den også kan åbne for en stærk følelse af samhørighed med dig selv og med menneskene i dit liv og give dig mulighed for at skabe nye resultater. Frygten er vi sammen om at føle, og den skaber ikke modstand, stress eller splittelse mellem os, når først vi bruger den til at være tro mod det, vi oplever, og til at anerkende vores egen og hinandens virkelighed.
Frygten kan tværtimod hjælpe os til at lykkes i fællesskab.
Frygten har hjulpet menneskeheden til at overleve siden tidernes morgen; den kan også lære dig at få mere ud af livet.
Rigtig god læselyst.
Kærligst
Anja