At være i et fertilitetsforløb

Page 1

AT VÆRE I ET

FERTILITETS FORLØB

FØLELSER KROP RELATIONER GADS FORLAG LISE HOLCK JØRGENSEN

Lise Holck Jørgensen

At være i et fertilitetsforløb

Følelser . Krop . Relationer

Gads Forlag

At være i et fertilitetsforløb

Følelser. Krop. Relationer.

Copyright © forfatteren og Gads Forlag 2023 www.gad.dk

1. udgave, 1. oplag

ISBN: 978-87-12-06854-9

Forlagsredaktion: An-Magritt Erdal

Omslag: Alette Bertelsen, www.aletteb.dk

Illustration på forsiden: Lærke Egefjord, www.laerkeegefjord.dk

Sats: Sat med Charter hos LYMI DTP-Service

Tryk: Scandbook

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret.

Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

Læs om Gads Forlags klimakompensering af vores bogproduktion på gad.dk

Nye bøger fra Gads Forlag

Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.gad.dk og få information om nye bøger og følg Gad Sundhedsfag på Facebook og LinkedIn.

Kærligst og fra hjertet tak til Karla for altid at vise mig vej til kærlighed, mod og generøsitet.

Til
Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 1 . Derfor betyder det alt i verden at få et barn . . . 15 Din fertilitetshistorie ......................... 17 Din familiehistorie har betydning ............... 18 Indflydelsen fra din omgangskreds .............. 20 Kulturen og samfundets fortælling betyder noget .... 21 Fertilitetshistorien som hjørnesten i selvforståelsen .. 21 Når fertilitetshistorien tager en uventet drejning .... 22 Øvelse: Din fertilitetshistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 2 . At starte i fertilitetsbehandling . . . . . . . . . . . . . 26 Udredning og henvisning til behandling .......... 28 Spørgsmål til fertilitetsklinikken ................ 30 Få dig selv med ............................. 31 Øvelse: Find dit ståsted ....................... 34 3 . Følelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Følelsernes psykologi ......................... 38 Accepter dine følelser ......................... 40 Følelser kan vise dig dine behov ................. 42 Øvelse: Opdag dine følelser og behov ............ 42 4 . Sorg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Gentagende tab ............................. 48 Tab af selvværd ............................. 49 Tab af kontrol ............................... 49 Tab af tillid til kroppen ........................ 50
Sådan arbejder du med sorg ................... 50 Øvelse: Ekspressiv skrivning ................... 52 5 . Skyld og skam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Skyld ..................................... 56 Vend ikke skylden mod dig selv ................. 57 Dine omgivelser kan sætte gang i skyld ........... 59 Skam ..................................... 60 Sig skammen højt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Øvelse: Forløs skam og skyld ................... 65 6 . Eksistentielle overvejelser . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Du kan vokse som menneske ................... 69 7 . Stress under fertilitetsforløb . . . . . . . . . . . . . . . 70 Stress opstår ved belastning .................... 71 Akut og langvarig stress ....................... 72 Nervesystemets stress- og afslapningsrespons ...... 74 Sådan kan du forebygge og mindske stress ........ 75 Øvelse: Vejrtrækningsøvelse .................... 77 Omsorgsfulde tanker ......................... 77 8 . Relationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Fortæl om fertilitetsforløbet til andre – eller lad være ............................. 82 Undervis dine nærmeste ...................... 85 Arbejdspladsen .............................. 85 Find styrke i fællesskabet ...................... 86 Når andre bliver gravide ...................... 87 Mød dig selv med omsorg i alle henseender ....... 91
9 . Parforholdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Forskellige reaktionsmønstre ................... 95 Skyld og skam over at bære årsagen ............. 97 Partner, stil dig ikke på sidelinjen ................ 98 Styrk samhørigheden gennem åben og ærlig dialog .. 101 Øvelse: Ærlig og åben dialog ................... 102 Mærk kærligheden ........................... 103 Erotik og sex ............................... 104 10 . Til pårørende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Du er vigtig ................................ 110 Mød din kære med omsorg og nærvær ............ 111 Øvelse: Lyt med hjertet ....................... 113 Hjælp i kritiske øjeblikke ...................... 115 Du kan støtte på flere måder ................... 116 11 . Graviditetstab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 Tak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 Her kan du få hjælp, hvis du har det svært . . . . . . 126 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129

Forord

Jeg sad på en grå stol i venteværelset på fertilitetsklinikken og kiggede ned på mine skosnuder. Jeg havde siddet i det venteværelse rigtig mange gange før sammen med utallige kvinder og mænd, der også ventede. Ventede på et lille mirakel. Den dag sad der et ungt par i en lille brun sofa over for mig og talte lavmælt med hinanden. Jeg kunne forstå på deres samtale, at kvinden var meget nervøs, og at de ventede på at komme ind til deres første ægudtagning. Jeg mærkede en blanding af medfølelse med kvinden og en tung sorg på både hendes og mine egne vegne.

Jeg var selv patient på fertilitetsklinikken, fordi jeg stod i den ulykkelige situation ikke at kunne få det barn, jeg så dybtfølt ønskede mig. Det var en fortvivlende oplevelse af at stå ansigt til ansigt med afmagt, kontroltab og uvished. Måned efter måned. År efter år. Det var et virkelig råt og ensomt sted at stå.

Jeg genkender de samme følelser hos de mange mennesker i fertilitetsforløb, som jeg siden da har talt med i min praksis, hvor jeg arbejder med psykologisk rådgivning i forbindelse med fertilitet, barnløshed og graviditet.

11

I Danmark kommer hvert 10. barn til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling, og jeg tror, at det for de fleste af os, der har gennemgået et fertilitetsforløb, er en skelsættende livsperiode. Vi skal – måske for første gang i vores liv – for alvor håndtere smertefulde følelser som sorg, ensomhed, frygt, uvished, kontroltab – og ja, en hel masse ulykkelighed. Det smerter mig, når jeg genkender disse følelser hos et andet menneske, for jeg kender den intense styrke, længslen efter en baby kan have.

Jeg manglede dengang et sprog til at tale om det, der skete i mig. Det var ikke nemt at navigere i alle de følelser eller at finde ord, når jeg talte med mine nærmeste om det. Derfor fortalte jeg mest om det praktiske i forløbet. Men det var ensomt, for praktiske detaljer fortæller intet om de følelsesmæssige op- og nedture, man oplever.

Mit første barn kom spontant og hurtigt, da min mand og jeg ønskede det. Så det var en stor overraskelse, at det ikke lykkedes at blive gravid på naturlig vis igen, da vi ønskede et barn mere.

Efter fem år i fertilitetsbehandling stoppede vi kampen, selvom det ikke var lykkedes at få det barn, vi ønskede os.

Det ligger nu år tilbage, og jeg har siden haft samtaler med hundredvis af mænd og kvinder, der har søgt min hjælp, fordi de på hver deres unikke måde har haft fertilitetsudfordringer. Lykkeligvis har langt de fleste af dem, jeg har fået lov at følges med på et stykke af deres fertilitetsrejse, fået det barn, de så brændende ønskede sig. Hver gang er det fuldstændig magisk for mig, når en kvinde deler med mig, at hun nu er gravid, eller har født sit barn. Jeg glædes over alt det liv, der opstår og venter forude.

12

Men det er ikke os alle, der får det barn eller de børn, vi ønsker os. Mange oplever graviditetstab undervejs, og nogen giver til sidst slip på drømmen. Jeg ved, det kræver et stort følelsesmæssigt arbejde at komme omkring den smerte, der følger med sådanne tab. Det tager tid og kræver mod at være åben om sin sårbarhed. Jeg ved også, at ingen behøver at overkomme kriser og stor smerte alene. Det er jeg heller ikke sikker på, at man kan. Mennesker er skabt til at forbinde sig med hinanden, og det er i gode fællesskaber og trygge relationer, vi får mulighed for at hele igen.

I mit arbejde møder jeg mange mennesker, der oplever livet som ensomt og meget svært, mens de gennemgår deres fertilitetsforløb. Det kan lindre noget af det svære at kende til de helt normale følelser og reaktioner, man kan opleve, når man længes meget efter et barn. Og det kan være en stor hjælp at kende metoder til at håndtere følelser, man kan gennemleve under et fertilitetsforløb, både i forhold til sin krop og i forhold til sine relationer.

Det er netop det, denne bog drejer sig om.

Bogen er først og fremmest skrevet til dig, der er kvinde og lægger krop til den fysiske behandling.

I bogen beskriver jeg kort de forskellige behandlingstyper, og hvordan et fertilitetsforløb typisk kan forløbe, herunder praktiske detaljer. Men hovedfokus er på de kropslige, følelsesmæssige og sociale reaktioner og udfordringer, du og din eventuelle partner kan opleve før, under og efter et fertilitetsforløb.

Det kan være, at du lige nu gennemgår fertilitetsbehandling, eller at du er på vej mod et behandlingsforløb, har oplevet

13

graviditetstab eller på anden måde oplever fertilitetsudfordringer. Bogen kan hjælpe dig til en større forståelse for, hvad du skal igennem eller allerede er i gang med. Du kan finde øvelser, som kan bruges til at håndtere og bearbejde nogle af de følelser, tanker og reaktioner, du måske kender eller kommer til at opleve i dit forløb.

Men bogen er også skrevet til dig, som er partner. For du er en meget vigtig del af forløbet – både som aktiv deltager og som mental støtte. Bogen behandler nogle af de følelser og udfordringer, man som partner kan opleve gennem et fertilitetsforløb, og berører for eksempel de følelser, der kan opstå for mænd med lav sædkvalitet.

Øvelserne i bogen kan udføres alene eller sammen som par. Desuden kan pårørende, venner, kollegaer eller andre, som er i kontakt med mennesker, der oplever fertilitetsudfordringer, også få glæde af bogen. Den vil give et indblik i de fysiske, psykologiske og sociale konsekvenser, barnløshed kan have. Jeg har skrevet et kapitel særligt til pårørende, som gerne vil vide, hvordan de kan støtte deres kære.

Bogens indhold bygger dels på min psykologifaglige viden og den erfaring, jeg har fra min praksis, dels på de levede erfaringer fra mit eget fertilitetsforløb.

Det er mit håb, at bogen kan bidrage til og hjælpe med, at både du og din eventuelle partner kommer godt igennem fertilitetsforløbet såvel fysisk som mentalt.

Livet er glædeligt – også selvom det ikke altid går, som vi har planlagt, håbet på eller drømt om.

Held og lykke med det hele!

Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.