REPORTAGE
FLENSBORG AVIS — Lørdag 29. juni 2013 — 22
FOTOS: JENS NYGAARD OG FLA
At det ladinske sprog har holdt sig frem til vore dage hænger især sammen med, at det bliver talt af indbyggere, der har levet ret isoleret i uvejsomme bjergområder.
Det lille folk Det er en afart af det latin, der blev talt af det almindelige folk og indgrupperes af sprogforskere som et rætoromansk sprog. Et lignende sprog tales blandt andet i Schweiz. - Der er endda fem dialekter inden for sproget, fortæller Florian Mussner. At sproget har holdt sig er lidt af et under. Da området før 1. Verdenskrig hørte under Østrig-Ungarn, blev ladinerne nedsættende betegnet som »Krautwalsche«, og man forsøgte at assimilere befolkningen. Efter 1. Verdenskrig tilfaldt det ladinske område ligesom hele Sydtyrol Italien, og kort tid efter kom fascisterne til magten. De mente, at ladinsk er en dialekt af italiensk og forsøgte også at assimilere folkegruppen. Selv i vore dage er der mange italienere, der mener, at ladinsk er en italiensk dialekt, men sprogforskerne er enige om, at det er et selvstændigt sprog. Ladinerne havde i 1800-tallet udviklet en egen identitetsfølelse, men det var først i 1972, at ladinerne i Sydtyrol fik mindretalsrettigheder. I de to italienske provinser, hvor der også bor ladinere, ser det dog fortsat skralt ud. I de seneste år er der i provinsen Trentino blevet givet nogle rettigheder, men det er ikke tilfældet i provinsen Belluno. - Så de fleste ladinere er glade for at bo i provinsen Sydtyrol, siger Florian Mussner.
Mindretal. Ladinerne i det nordlige Italien bor i forskellige provinser med meget forskellige rettigheder til mindretallet. Men eksperter advarer om, at ladinerne er i fare for at blive assimileret. BOZEN. - Vi har alt det, som et mindretal skal have. Der er ikke mange ledere af mindretal i Europa, der kan sige som Florian Mussner fra Bozen/Bolzano i Sydtyrol. Han er minister i den sydtyrolske delstatsregering i Italien, hvor han repræsenterer den ladinske befolkningsgruppe. De udgør under fem procent af befolkningen, cirka 20.000 mennesker, og er dermed et mindretal i mindretallet. Mindretallet er spredt over tre italienske provinser, og i alt skønner man, at der er cirka 35.000 ladinere, som dermed er en af de mindste sproggrupper i Europa. I de to provinser, som er overvejende italienske, er der dog ikke nær så mange rettigheder som i Sydtyrol. - Vi har i Sydtyrol næsten altid haft de samme muligheder som det tysktalende mindretal. Tidligere var der mange ladinere, der stemte på italienske partier, men nu stemmer 65 procent på Südtiroler Volkspartei, siger Florian Mussner. Hans mindretal har en lang forhistorie. I begyndelsen af vor tidsregning blev de lokale keltiske og rætiske folkeslag romaniseret, og i det 6. århundrede trængte de tysktalende bajuwarer sydpå. Sydpå blev der talt italiensk og nordpå tysk, og det var kun i fem meget isolerede dale oppe i bjergene, at det ladinske sprog holdt sig.
Mange arbejder i turistindustrien
- De fleste ladinere er glade for at bo i provinsen Sydtyrol, siger Florian Mussner, der er ladinsk minister i den lokale regering. Mindretallets hjemegn er oppe i Dolomitterne i det nordlige Italien. Tidligere var området en del af det østrigungarske rige.
- Hvis en rigtig ladinsk mand ser en bjergside, der går lodret op, må han prøve at bestige den, hedder det i den ladinske folkemund.
Det hænger også sammen med, at Sydtyrol har udviklet sig fint økonomisk. En meget stor del af ladinerne er beskæftiget i turistindustrien. Da mindretalsunionen Föderalistischer Union Europäischer Volksgruppen for nylig afholdt kongres i Sydtyrol,