FORRETNINGSORDEN

Page 1

FORRETNINGSORDEN:

Stk. 1:

Der vælges en dirigent til at lede generalforsamlingen. Valget ledes af formanden.

Stk. 2:

Dirigenten vælges ved simpelt flertal. Hvis stemmerne står lige mellem 2 kandidater, foretages omvalg. Står stemmerne forsat lige, trækkes der lod mellem kandidaterne.

Stk. 3:

Dirigenten kan stille forslag om debattens afslutning enten straks eller med de indtegnede talere, ligesom dirigenten kan stille forslag om begrænset taletid. Forslag herom kan også stilles af deltagerne.

Stk. 4:

Når det er vedtaget at afslutte debatten med de indtegnede talere, kan der ikke indtegnes andre talere end forslagsstilleren. Dog kan formanden få ordet for at besvare evt. spørgsmål.

Stk. 5:

Forslag om at standse behandlingen af en sag (motiveret dagsorden) kan stilles af enhver af generalforsamlingens deltagere. Så snart et sådant forslag er fremsat, sættes det under afstemning, hvorvidt Generalforsamlingen ønsker at behandle samme. Vedtages dette, åbnes forhandlingerne om den motiverede Dagsorden straks, medens debatten om det pågældende dagsordenpunkt indstilles indtil forslag til motiveret dagsorden er behandlet til ende. Når et forslag er taget under debat, kan der stilles skriftlige ændringsforslag. Ændringsforslagene overgives til dirigenten. Er der mere end 1 (eet) forslag om samme emne, stemmes der først om det mest yderligtgående. Så snart et forslag er vedtaget, bortfalder øvrige forslag om samme emne.

Stk. 6:

Dirigenten meddeler talerne ordet i den orden, begæring herom er indleveret. I særlige tilfælde kan dirigenten, uden generalforsamlingens samtykke fravige denne regel for korte bemærkninger.

Stk. 7:

Ingen kan indtegne sig for mere end én tale ad gangen. Ingen kan indtegne sig som taler i en sag, forinden forhandlingen om sagen er begyndt. Begæring om ordet fremsættes ved håndsoprækning. Ingen må tale uden dirigentens tilladelse.

Stk. 8:

Ved alle afstemninger er absolut flertal afgørende. Dog undtaget § 9 stk. 3,§ 15 og § 16 stk. 1. Der stemmes ved håndsrækning. Ved personvalg - hvis flere er opstillet - dog ved skriftlig afstemning. I tilfælde af skriftlig afstemning vælges et stemmeudvalg på to personer, der indsamler og optæller stemmesedlerne.

Stk. 9:

Dirigenten sætter dagsordenens punkter under forhandling i den orden, de er opførte, og kan ikke fravige denne uden generalforsamlingens samtykke. Dirigenten sætter efter punktets behandling dette til afstemning.

1


Stk. 10:

Dirigenten har, med forsamlingens tilladelse, ret til at indtegne sig selv som deltager i debatten. Dirigenten skal respektere den tillid, forsamlingen viser ham, da der ved korte indlæg ikke udpeges en anden dirigent. Ved større eller særlige indlæg fra dirigentens side overlades dirigenthvervet til formanden.

Stk. 11:

Såfremt der udtrykkes "mistillid" til dirigenten, sættes dette straks under afstemning. Denne afstemning ledes af formanden. For at kravet om, at dirigenten skal "vige sit sæde", skal efterkommes, skal det vedtages med absolut flertal. Formanden leder valget af eventuelt nyt dirigentemne.

Stk. 12:

Anmoder et medlem om ordet til "forretningsorden", er det denne forretningsorden, der henvises til. Vedkommende må samtidig med begæring om ordet til "forretningsordenen" opgive til hvilket punkt i denne, der begæres ordet til.

Stk. 13:

Simpelt flertal: flertal af afgivne stemmer. Absolut flertal: flertal af stemmeberettigede.

Stk. 14:

Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Udpegning af stemmetællere 3. Formandens beretning a. Juniorformandens beretning 4. Regnskabsaflæggelse 5. Indkomne forslag 6. Valg 7. Eventuelt VEDTÆGTER:

§ 1: Foreningens navn er Fredericia Sportsfiskerforening (F.S.F.). Foreningens hjemsted er Fredericia. § 2: Foreningen er tilsluttet Danmarks Sportsfiskerforbund (D.S.F.), Gels Åsammenslutningen af 1976 og Samvirkende Idrætsforeninger i Fredericia (S.I.F.). § 3: Stk. 1: F.S.F. har til formål at varetage sine medlemmers interesse - at virke for bevarelse og ophjælpning af fiskebestanden - søge at skaffe medlemmerne adgang til eget fiskevand og i det hele taget varetage fiskesportens interesser. Stk. 2: F.S.F. har endvidere til formål at arbejde for et godt og rent miljø. § 4: Stk. 1: Enhver mand eller kvinde kan optages i foreningen efter skriftlig henvendelse til bestyrelsen. Kollektiv indmeldelse kan ikke finde sted. Dog kan familier/samboende opnå familie medlemskab ved at indmelde alle i husstanden for et årligt kontingent på 1 ½ gange seniorkontingentet. Ansøgningsskema kan fås ved henvendelse til bestyrelsen. 2


Stk. 2: Personer mellem 11 og 18 år kan optages som juniormedlemmer. Stk. 3: Det år et juniormedlem fylder 18 år, vil han / hun inden 31. december få meddelelse om, at han / hun pr 1. januar det følgende år ikke længere kan stå som medlem af juniorafdelingen, men kan overgå til seniorafdelingen, hvis han / hun ønsker det. Stk. 4: Seniormedlemmer mellem 18 og 20 år kan deltage i foreningens junioraktiviteter efter bestyrelsens retningslinier. Stk. 5: Personer under 11 år kan optages som minijuniormedlemmer. Stk. 6: For junior- og minijuniormedlemmer se "Tillægsbestemmelser for Juniorafdelingen", og "Tillægsbestemmelser for Minijuniormedlemmer". § 5: Stk. 1: Kontingentet fastsættes af bestyrelsen. Kontingent skal være betalt inden 1. februar. Stk. 2: For nye seniormedlemmer og husstande, der ønsker familie medlemskab betales 1 års kontingent ved indmeldes mellem 1. januar og 31. juli. Ved indmeldes efter 1. august men inden den 30. september betales 55 % af et års kontingent. Ved indmeldelse efter 1. oktober, men inden 31. december betales et kontingent fastsat af bestyrelsen. Stk. 3: Nye juniormedlemmer, der indmelder sig i 1. kvartal, betaler 1 års kontingent. Ved indmeldelse i 2. kvartal betales 3/4 år kontingent. Ved indmeldelse i 3. kvartal betales 1/2 års kontingent. Ved indmeldelse i 4. kvartal betales 1/4 års kontingent. § 6: Stk. 1: Medlemmer af F.S.F. bør i størst mulig omfang udøve kontrol på de fiskepladser, hvor foreningen har fiskeret, og er pligtig til at vise fiskekort og fisketegn til enhver, der selv fremviser gyldige sådanne. Stk. 2: Medlemmer er også pligtige til at vise gyldigt fiskekort og fisketegn til opsynsmyndighederne. § 7: Medlemmer må ikke uden bestyrelsens samtykke fremtidig leje fiskevand i Fredericia og Børkop kommuner, ej heller fiskevand der tilhører, eller har tilhørt foreninger under Danmarks Sportsfiskerforbund. § 8: Udmeldelse af F.S.F. kan kun ske til 1. januar, og skal ske til kassereren inden 1. december. § 9: Stk. 1: Udelukkelse af foreningen kan ske, når mindst 10 af foreningens seniormedlemmer fremsætter skriftlig begæring herom, eller efter begæring fra bestyrelsen. Stk. 2: I særligt graverende tilfælde kan bestyrelsen dog ved enstemmig beslutning suspendere medlemsretten. Meddelelse herom gives da til samtlige medlemmer.

3


Stk. 3: I alle ovennævnte tilfælde skal det gøres til genstand for generalforsamlingens beslutning. Udelukkelse / suspendering kan kun omstødes når 3/4 af de på Generalforsamlingen afgivne stemmer har stemt herfor. §10: Stk. 1: Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed . Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i november måned Stk. 2: Forslag, der ønskes behandlet, skal skriftlig være formanden i hænde senest 31. okt. Stk. 3: Generalforsamlingen skal indvarsles senest 7 dage forinden i lokal presse. Stk. 4: Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset det fremmødte antal medlemmer, blot den er lovligt indvarslet. Stk. 5: Kun medlemsforslag, der er indleveret rettidigt, og forslag fra bestyrelsen, der er optaget på dagsordenen, kan sættes under afstemning. Stk. 6: Enhver generalforsamlingsbeslutning træffes ved simpel stemmeflerhed. Dog undtaget § 9 stk. 3, § 15 og § 16 stk. 1. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Stk. 7: Skriftlig hemmelig afstemning skal foregå, såfremt mindst 1 medlem kræver det. Stk. 8: Deltagelse i generalforsamlingen kan kun ske mod fremvisning af gyldigt medlemskort for indeværende år. § 11: Stk. 1: Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes når bestyrelsen bestemmer det, eller mindst 10 seniormedlemmer skriftligt begærer ønske herom til formanden. Stk. 2: Bestyrelsen er pligtig til at indkalde til ekstraordinær generalforsamling senest 30 dage efter begæringen er kommet formanden i hænde. Medlemmerne skal informeres pr brev senest 7 dage før afholdelse af ekstraordinær generalforsamling. Stk. 3: For at den ekstraordinære generalforsamling er beslutningsdygtig, skal de i § 11 stk. 1 nævnte medlemmer give møde, såfremt de ikke overfor formanden har anmeldt lovligt forfald. Se endvidere § 10 stk. 4, 6, 7 og 8. § 12: Stk. 1: Bestyrelsen består af 1 formand, 1 kasserer og 5 bestyrelsesmedlemmer samt juniorformanden. Juniorformanden vælges af juniormedlemmerne på juniorgeneralforsamlingen. Derudover vælges 2 bestyrelsessuppleanter, 2 bilagskontrollanter og 1 bilagskontrollantsuppleant Stk. 2: Alle valg er 2-årige efter følgende regler: Ulige år: 1 Formand, 2 bestyrelsesmedlemmer, 1 bilagskontrollant, 1 bestyrelsessuppleant Samt 1 bilagskontrollantsuppleant. 4


Lige år: 1 Kasserer, 3 bestyrelsesmedlemmer, 1 bilagskontrollant, 1 bestyrelsessuppleant Stk. 3: Bestyrelsen fordeler selv posterne som næstformand, sekretær og juniorleder. Bestyrelsen udpeger en vandplejeudvalgsformand, som deltager i bestyrelsesarbejdet, dog ifald han / hun ikke er medlem af bestyrelsen, uden stemmeret. Stk. 4: I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. § 13: Stk. 1: Regnskabsåret går fra d. 1-okt til d. 30-sept. Stk. 2: Regnskabet afleveres til bilagskontrollanterne inden generalforsamlingen, og forelægges generalforsamlingen til godkendelse. § 14: Stk. 1: Foreningens aktiver beror hos kassereren. Pengemidler indsættes i bank, sparekasse og / eller giro. Stk. 2: Konti, der ikke vedrører den daglige drift af F.S.F., skal være oprettet så der kræves underskrift af formand og kasserer. § 15: Ændringer af foreningens love kan kun ske på en generalforsamling og kræver mindst 3/5 af de afgivne stemmer. § 16: Stk. 1: Foreningens opløsning kan kun ske på en generalforsamling og hertil kræves mindst 3/4 af de afgivne stemmer. Stk. 2: I tilfælde af foreningens opløsning tilfalder foreningens midler Danmarks Sportsfiskerforbund til anvendelse i ungdomsarbejdet.

Lovene er vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling d. 10. januar 1945, og senest ændret på generalforsamlingen d. 24. februar 2004

TILLÆGSBESTEMMELSER FOR JUNIORAFDELINGEN:

Stk. 1: Juniorafdelingen hører direkte under Fredericia Sportsfiskerforening, hvis bestyrelse varetager juniorafdelingens interesser. Stk. 2: Juniorafdelingens formål er at øge interessen for sportsfiskeri, og at fremme den sportsmæssige fiskemåde, gennem afholdelse af kurser, instruktioner, fisketure m.m.

5


Stk. 3: Hvert år i januar afholdes ordinær juniorgeneralforsamling, hvor der vælges en juniorbestyrelse bestående af juniorformand, 2 bestyrelsesmedlemmer og 2 bestyrelsessuppleanter. Alle valg er 2-årige efter følgende regler: Lige år: Formand og 1 bestyrelsessuppleant. Ulige år: 2 bestyrelsesmedlemmer og 1 bestyrelsessuppleant. På juniorgeneralforsamlingen drøftes det fremtidige juniorarbejde. Stk. 4: Stk. a: Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når juniorbestyrelsen eller mindst 5 juniormedlemmer skriftligt begærer ønske herom til formanden. Stk. b: For at den ekstraordinære generalforsamling er beslutningsdygtig skal de i stk. 4 a nævnte medlemmer give møde såfremt de ikke har anmeldt lovligt forfald til formanden. Stk. 5: Juniormedlemmerne kan og bør deltage i foreningens generalforsamling, hvor dog kun juniorbestyrelsens 3 medlemmer har stemmeret. Stk. 6: Mindst 1 medlem af juniorbestyrelsen bør deltage i foreningens bestyrelsesmøder.

TILLÆGSBESTEMMELSER FOR MINIJUNIORMEDLEMMER:

Stk. 1: F.S.F. medlemmers og / eller deres samlevers barn / børn under 11 år kan optages som minijuniormedlemmer. Stk. 2: Minijuniormedlemmer kan deltage på foreningens arrangementer på lige fod med øvrige medlemmer, dog skal de være i følge med forældre / samlever. Stk. 3: På foreningens arrangementer betales juniorpris. Stk. 4: På juniorarrangementer skal ledsagende forældre / samlever betale et af bestyrelsen fastsat beløb.

6


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.