Børnebibel fra nord uddrag

Børnebibel fra nord

ISBN 978-87-588-0864-2

9 788758 808642

Børnebibel fra nord

Indhold Læsenøgle til mor og far og andre ........................... 5 Det Gamle Testamente

Det Nye Testamente

Skabelsen ................................................................... 8 Syndefaldet ................................................................ 12 Noa ............................................................................. 14 Babelstårnet ............................................................... 16 Abraham – Sara og Hagar ....................................... 18 Abraham – Ismael og Isak ....................................... 20 Jakob og Esau ............................................................ 22 Misundelige brødre .................................................. 26 Josef i Egypten .......................................................... 28 Tilgivelsen ................................................................. 30 Mosesfortællingen .................................................... 32 De 10 bud .................................................................. 42 Ester ............................................................................ 44 Daniel i løvekulen ..................................................... 46 Jonas og den store fisk .............................................. 48 Samuel og Hanna ...................................................... 50 Jeremias ...................................................................... 52 David og Goliat ......................................................... 54 David popsanger ....................................................... 56 Kong Salomos dom .................................................. 58 Dronningen af Saba hos kong Salomo ................... 60 Ruth og Noomi ......................................................... 62 Job ............................................................................... 66

Marias bebudelse ...................................................... 70 Jesus’ fødsel ................................................................ 72 De vise mænd ........................................................... 74 Den 12-årige Jesus i templet ................................... 76 Jesus’ dåb .................................................................... 78 Jesus i ørkenen .......................................................... 80 Simon ......................................................................... 82 Levi ............................................................................. 84 Jesus stilner stormen ................................................ 86 Martha og Maria ....................................................... 88 Zakæus ....................................................................... 90 Nikodemus ................................................................ 92 Lad de små børn komme til mig ............................ 94 Den gyldne regel ....................................................... 96 Miraklet med mad .................................................... 98 Helbredelsen af den lamme ................................... 100 Helbredelsen af den blinde .................................... 102 De spedalske ............................................................ 104 Den barmhjertige samaritaner ............................. 106 Den fortabte søn ..................................................... 108 Det forsvundne får ................................................. 110 Indtoget i Jerusalem ............................................... 112 En tempelfortælling ............................................... 114

Fodvaskningen ........................................................ 116 Den sidste nadver ................................................... 118 Getsemane have ...................................................... 120 Golgata ..................................................................... 122 Den tomme grav ..................................................... 126 Emmausvandringen ............................................... 128 Tomas Tvivleren ...................................................... 130 Himmelfart .............................................................. 132 Pinse ......................................................................... 134 Peters tale ................................................................. 136 Paulus bliver kaldet ................................................ 138 Paulus og fangevogteren ........................................ 140 Paulus skriver et brev ............................................. 142 Johannes’ åbenbaring ............................................. 144

Fadervor ................................................................... 146 Liste over forfattere og illustratorer ..................... 148 Liste over bibeltekster ............................................ 150 Om bogen ................................................................ 152

Indhold Læsenøgle til mor og far og andre ........................... 5 Det Gamle Testamente

Det Nye Testamente

Skabelsen ................................................................... 8 Syndefaldet ................................................................ 12 Noa ............................................................................. 14 Babelstårnet ............................................................... 16 Abraham – Sara og Hagar ....................................... 18 Abraham – Ismael og Isak ....................................... 20 Jakob og Esau ............................................................ 22 Misundelige brødre .................................................. 26 Josef i Egypten .......................................................... 28 Tilgivelsen ................................................................. 30 Mosesfortællingen .................................................... 32 De 10 bud .................................................................. 42 Ester ............................................................................ 44 Daniel i løvekulen ..................................................... 46 Jonas og den store fisk .............................................. 48 Samuel og Hanna ...................................................... 50 Jeremias ...................................................................... 52 David og Goliat ......................................................... 54 David popsanger ....................................................... 56 Kong Salomos dom .................................................. 58 Dronningen af Saba hos kong Salomo ................... 60 Ruth og Noomi ......................................................... 62 Job ............................................................................... 66

Marias bebudelse ...................................................... 70 Jesus’ fødsel ................................................................ 72 De vise mænd ........................................................... 74 Den 12-årige Jesus i templet ................................... 76 Jesus’ dåb .................................................................... 78 Jesus i ørkenen .......................................................... 80 Simon ......................................................................... 82 Levi ............................................................................. 84 Jesus stilner stormen ................................................ 86 Martha og Maria ....................................................... 88 Zakæus ....................................................................... 90 Nikodemus ................................................................ 92 Lad de små børn komme til mig ............................ 94 Den gyldne regel ....................................................... 96 Miraklet med mad .................................................... 98 Helbredelsen af den lamme ................................... 100 Helbredelsen af den blinde .................................... 102 De spedalske ............................................................ 104 Den barmhjertige samaritaner ............................. 106 Den fortabte søn ..................................................... 108 Det forsvundne får ................................................. 110 Indtoget i Jerusalem ............................................... 112 En tempelfortælling ............................................... 114

Fodvaskningen ........................................................ 116 Den sidste nadver ................................................... 118 Getsemane have ...................................................... 120 Golgata ..................................................................... 122 Den tomme grav ..................................................... 126 Emmausvandringen ............................................... 128 Tomas Tvivleren ...................................................... 130 Himmelfart .............................................................. 132 Pinse ......................................................................... 134 Peters tale ................................................................. 136 Paulus bliver kaldet ................................................ 138 Paulus og fangevogteren ........................................ 140 Paulus skriver et brev ............................................. 142 Johannes’ åbenbaring ............................................. 144

Fadervor ................................................................... 146 Liste over forfattere og illustratorer ..................... 148 Liste over bibeltekster ............................................ 150 Om bogen ................................................................ 152

Læsenøgle til mor og far og andre De fleste ord i bogen er skrevet, så børn kan forstå dem. Men indimellem har forfatterne bevaret et gammelt bibelsk ord. For det kan nemlig være godt at gå og tygge på sådan et rigtig gammelt ord.

Her er lidt hjælp til nogle af dem.

Bebudelse: Det at bringe eller få et budskab.

Discipel: Elev.

Farisæer: En retning inden for jødedommen på bibelsk tid. Farisæerne var særligt optaget af at følge Moselovens regler.

Getsemane: En have/olivenplantage på et bjerg lige uden for Jerusalem.

Golgata: Betyder ‘hovedskal’ og er stedet, hvor Jesus blev henrettet uden for Jerusalems byport.

Man ved ikke, om navnet hentyder til, at stedet var henrettelsesplads, eller om det hentyder til, at stedet havde form som en hovedskal.

Hebræer: Et navn for israelitterne.

Hosianna: Hyldestråb, der stammer fra hebraisk og betyder: ‘Frels dog!’

Kanaans land: Betegnelse for landet Israel, fordi det ifølge fortællingerne engang har været beboet af andre folkeslag, heriblandt kanaanæerne.

Lignelse: En fortælling, der ‘ligner’ noget, og som bruges til at fortælle, hvordan noget er, fx Gud eller Guds rige.

Livsånde: I skabelsesberetningen står der, at Gud blæser livsånde ind i mennesket, så det bliver levende.

Profet: En, der er kaldet af Gud til at viderebringe budskaber til folket om, hvordan Gud ønsker, de skal leve. Nogle gange også med henblik på, hvad der skal ske i fremtiden.

Samaritaner: En samaritaner kommer fra Samaria, som var en landsdel i Israel. På den tid blev der ofte – fx i Jerusalem – set ned på folk fra Samaria, fordi man mente, at de ikke var ‘rigtige’ jøder.

Satrapper: En slags guvernør eller borgmester. En der har magten i et underområde i landet.

Syndefald: Traditionelt kalder man historien om, at Adam og Eva spiser af æblerne på Kundskabens træ, for ‘syndefaldet’. Det er, fordi man har fortolket historien som ‘et fald’. Mennesket lærte, at der findes både godt og ondt, men de lærte også, at de selv kan gøre både godt og ondt.

Velsigne: Det modsatte af at forbande, at ønske nogen alt godt med hele hjertet og hovedet og kroppen og sige det højt. Åbenbaring: Noget, man får at vide af Gud eller en engel, som man ikke kan sige sig selv. Det kan fx handle om fremtiden.

5

Læsenøgle til mor og far og andre De fleste ord i bogen er skrevet, så børn kan forstå dem. Men indimellem har forfatterne bevaret et gammelt bibelsk ord. For det kan nemlig være godt at gå og tygge på sådan et rigtig gammelt ord.

Her er lidt hjælp til nogle af dem.

Bebudelse: Det at bringe eller få et budskab.

Discipel: Elev.

Farisæer: En retning inden for jødedommen på bibelsk tid. Farisæerne var særligt optaget af at følge Moselovens regler.

Getsemane: En have/olivenplantage på et bjerg lige uden for Jerusalem.

Golgata: Betyder ‘hovedskal’ og er stedet, hvor Jesus blev henrettet uden for Jerusalems byport.

Man ved ikke, om navnet hentyder til, at stedet var henrettelsesplads, eller om det hentyder til, at stedet havde form som en hovedskal.

Hebræer: Et navn for israelitterne.

Hosianna: Hyldestråb, der stammer fra hebraisk og betyder: ‘Frels dog!’

Kanaans land: Betegnelse for landet Israel, fordi det ifølge fortællingerne engang har været beboet af andre folkeslag, heriblandt kanaanæerne.

Lignelse: En fortælling, der ‘ligner’ noget, og som bruges til at fortælle, hvordan noget er, fx Gud eller Guds rige.

Livsånde: I skabelsesberetningen står der, at Gud blæser livsånde ind i mennesket, så det bliver levende.

Profet: En, der er kaldet af Gud til at viderebringe budskaber til folket om, hvordan Gud ønsker, de skal leve. Nogle gange også med henblik på, hvad der skal ske i fremtiden.

Samaritaner: En samaritaner kommer fra Samaria, som var en landsdel i Israel. På den tid blev der ofte – fx i Jerusalem – set ned på folk fra Samaria, fordi man mente, at de ikke var ‘rigtige’ jøder.

Satrapper: En slags guvernør eller borgmester. En der har magten i et underområde i landet.

Syndefald: Traditionelt kalder man historien om, at Adam og Eva spiser af æblerne på Kundskabens træ, for ‘syndefaldet’. Det er, fordi man har fortolket historien som ‘et fald’. Mennesket lærte, at der findes både godt og ondt, men de lærte også, at de selv kan gøre både godt og ondt.

Velsigne: Det modsatte af at forbande, at ønske nogen alt godt med hele hjertet og hovedet og kroppen og sige det højt. Åbenbaring: Noget, man får at vide af Gud eller en engel, som man ikke kan sige sig selv. Det kan fx handle om fremtiden.

5

Det Gamle Testamente

Det Gamle Testamente

Skabelsen Dengang Gud skabte jorden, var der ingenting. Jo, Gud var der. Men man kunne ikke se ham. Han sad midt i mørket og kukkelurede og tegnede elefanter på et stykke papir, han ikke kunne se. Der var virkelig ingenting. Der var ingen jord. Og der var ingen dyr, og der var ingen mennesker. Der var ikke engang noget lys.

Han sad i bulderravende mørke, og det var meget trist og ensomt for Gud. »Bare jeg havde nogen at snakke med,« sukkede han. »Men nu har jeg det! Jeg vil lave en verden af min stemme,« sagde han. »Jeg vil fortælle hele verden. Og det skal gå hurtigt, jeg har maks. 6 dage, ellers bliver jeg skør af mørke. Men det er smart, at de 6 dage kan vare lige så længe, jeg vil, for der er ikke nogen dag endnu og heller ingen nat. Så det venter jeg lige med.« Og så gik han i gang. Først hostede han lidt. Det er svært at tale, når man har været stille i milliarder af år. Han sagde først: »Hallo, hallo ... ja hallo, det er Gud her. Jeg skal bruge noget lys,« råbte han, og bum kom der lys. Det lyste helt vildt, så han måtte lige bruge et par timer på at vænne sine øjne til det. »Hold da fast,« sagde Gud og klamrede sig til ingenting. Men det hjalp jo ikke, for man kan ikke holde fast i ingenting. »Jeg må lave en jord, jeg kan bruge som trampolin, straks!« Og så gav Gud sig til at presse en snebold af universet, han kaldte jorden. Og jorden var sindssygt flot, men den var også tom og tør. Gud rystede den ligesom en sparegris med alt for skarpe hjørner.

8

lo Hal llo Ha

9

Skabelsen Dengang Gud skabte jorden, var der ingenting. Jo, Gud var der. Men man kunne ikke se ham. Han sad midt i mørket og kukkelurede og tegnede elefanter på et stykke papir, han ikke kunne se. Der var virkelig ingenting. Der var ingen jord. Og der var ingen dyr, og der var ingen mennesker. Der var ikke engang noget lys.

Han sad i bulderravende mørke, og det var meget trist og ensomt for Gud. »Bare jeg havde nogen at snakke med,« sukkede han. »Men nu har jeg det! Jeg vil lave en verden af min stemme,« sagde han. »Jeg vil fortælle hele verden. Og det skal gå hurtigt, jeg har maks. 6 dage, ellers bliver jeg skør af mørke. Men det er smart, at de 6 dage kan vare lige så længe, jeg vil, for der er ikke nogen dag endnu og heller ingen nat. Så det venter jeg lige med.« Og så gik han i gang. Først hostede han lidt. Det er svært at tale, når man har været stille i milliarder af år. Han sagde først: »Hallo, hallo ... ja hallo, det er Gud her. Jeg skal bruge noget lys,« råbte han, og bum kom der lys. Det lyste helt vildt, så han måtte lige bruge et par timer på at vænne sine øjne til det. »Hold da fast,« sagde Gud og klamrede sig til ingenting. Men det hjalp jo ikke, for man kan ikke holde fast i ingenting. »Jeg må lave en jord, jeg kan bruge som trampolin, straks!« Og så gav Gud sig til at presse en snebold af universet, han kaldte jorden. Og jorden var sindssygt flot, men den var også tom og tør. Gud rystede den ligesom en sparegris med alt for skarpe hjørner.

8

lo Hal llo Ha

9

»Blomster,« råbte han. »Tulipaner! Kridttids-tidsler!

Liljekonvaller! Dræber-rhododendron.« Gud vidste ikke noget om blomster, så de første så meget mærkelige ud, men de levede, fordi de var skabt af Gud. Men de væltede let, så derfor skabte Gud en dame og en mand, som kunne holde planterne oppe og vande dem og flytte dem, til de var stærke nok til at stå selv. Han kaldte dem for Adam og Eva. Og det er derfor, der er et flyttefirma, der hedder Adam i dag. Det var ret utroligt. Alting, han sagde, blev levende. »Hold da op,« sagde Gud og bed sig i tungen, fordi han vidste, at det betød, han havde brugt sin tid, og så ud over lyset og mørket, havet og landene, dyrene og menneskene, træerne og blomsterne, isbilen og græsslåmaskinen (og den alt for store tehætte), »havde jeg vidst det, da jeg gik i gang, havde verden set anderledes ud.«

10

11

»Blomster,« råbte han. »Tulipaner! Kridttids-tidsler!

Liljekonvaller! Dræber-rhododendron.« Gud vidste ikke noget om blomster, så de første så meget mærkelige ud, men de levede, fordi de var skabt af Gud. Men de væltede let, så derfor skabte Gud en dame og en mand, som kunne holde planterne oppe og vande dem og flytte dem, til de var stærke nok til at stå selv. Han kaldte dem for Adam og Eva. Og det er derfor, der er et flyttefirma, der hedder Adam i dag. Det var ret utroligt. Alting, han sagde, blev levende. »Hold da op,« sagde Gud og bed sig i tungen, fordi han vidste, at det betød, han havde brugt sin tid, og så ud over lyset og mørket, havet og landene, dyrene og menneskene, træerne og blomsterne, isbilen og græsslåmaskinen (og den alt for store tehætte), »havde jeg vidst det, da jeg gik i gang, havde verden set anderledes ud.«

10

11

Syndefaldet Adam og Eva boede i Edens have, som var det samme som Paradisets have, og de var nøgne, uden at de vidste det, og de levede evigt og var en slags legetøj for Gud, som flyttede rundt på dem som små bitte LEGO-figurer. Og de hyggede sig meget, men så kom der er en slange hen til Eva og hvislede og tiskede, at hun skulle tage og spise af æbletræet inde i midten af haven, for så ville hun få det helt vildt godt. Og Eva, som ikke vidste, hvad det var at leve helt vildt godt eller helt vildt dårligt, fordi hun jo bare levede, kunne ikke dy sig for lige at smage på æblet alligevel. For mennesket er jo utrolig nysgerrig. Alt det, vi ikke må, det gør vi. »Uhm,« mumlede hun og gnaskede. »Hvad er det, du gnasker så højlydt?« spurgte Adam. »Det er bare et bette cox orange nede fra klogskabens købmand,« sagde Eva. Og så åd Adam også af æblet.

Men det skulle de aldrig have gjort, for i samme øjeblik de havde spist, kunne de se, at de var nøgne, og det var som om evigheden sivede ud, mens fornuften sivede ind. Alt det, de ikke havde vidst, vidste de, og pludselig så de, at livet var fuld af farer, og man kunne dø, og så kom Gud hjem fra byggeriet af Afrika og Europa og Harzen, og kaldte på dem. »Adam og Eva, hvorfor gemmer I jer for mig?« Eva påstod, at hun ikke gemte sig. Men det er sjældent, at mennesker leger sten. Adam rødmede: »Det er bare, fordi jeg ikke kan li’ at vise min ... ehm ... dims.« Og så blev Gud jo straks vred og ked af det. »I har spist af kundskabens træ. Og nu ved I alt for meget til at kunne bo herinde og leve evigt.« Og så smed Gud dem ud hjemmefra. Ud på den ufærdige planet! Med et sofaarrangement af ukendt trøffeldyrslæder og et kakkelbord fra livets strandbred.

12

13

Syndefaldet Adam og Eva boede i Edens have, som var det samme som Paradisets have, og de var nøgne, uden at de vidste det, og de levede evigt og var en slags legetøj for Gud, som flyttede rundt på dem som små bitte LEGO-figurer. Og de hyggede sig meget, men så kom der er en slange hen til Eva og hvislede og tiskede, at hun skulle tage og spise af æbletræet inde i midten af haven, for så ville hun få det helt vildt godt. Og Eva, som ikke vidste, hvad det var at leve helt vildt godt eller helt vildt dårligt, fordi hun jo bare levede, kunne ikke dy sig for lige at smage på æblet alligevel. For mennesket er jo utrolig nysgerrig. Alt det, vi ikke må, det gør vi. »Uhm,« mumlede hun og gnaskede. »Hvad er det, du gnasker så højlydt?« spurgte Adam. »Det er bare et bette cox orange nede fra klogskabens købmand,« sagde Eva. Og så åd Adam også af æblet.

Men det skulle de aldrig have gjort, for i samme øjeblik de havde spist, kunne de se, at de var nøgne, og det var som om evigheden sivede ud, mens fornuften sivede ind. Alt det, de ikke havde vidst, vidste de, og pludselig så de, at livet var fuld af farer, og man kunne dø, og så kom Gud hjem fra byggeriet af Afrika og Europa og Harzen, og kaldte på dem. »Adam og Eva, hvorfor gemmer I jer for mig?« Eva påstod, at hun ikke gemte sig. Men det er sjældent, at mennesker leger sten. Adam rødmede: »Det er bare, fordi jeg ikke kan li’ at vise min ... ehm ... dims.« Og så blev Gud jo straks vred og ked af det. »I har spist af kundskabens træ. Og nu ved I alt for meget til at kunne bo herinde og leve evigt.« Og så smed Gud dem ud hjemmefra. Ud på den ufærdige planet! Med et sofaarrangement af ukendt trøffeldyrslæder og et kakkelbord fra livets strandbred.

12

13

Noa For tusindvis af år siden havde menneskene opført sig så dårligt, at Gud fortrød, at han havde skabt dem. Verden var i Guds øjne fuld af uretfærdighed. Gud så, at menneskene på jorden spildte deres liv og ødelagde naturen, som dyr og mennesker skulle leve af. Han fortrød, at han havde sat verden i gang, og han følte sig meget trist.

Men dengang levede der også en mand, der hed Noa. Noa var en meget god og retfærdig mand, men han var altså også sekshundrede år gammel. Han havde tre sønner: Sem, Kam og Jafet.

Gud sagde til Noa, at nu havde han fået nok. »Jeg vil sende en kæmpebølge over jorden for at ødelægge alle under himlen, der har livsånde. Alle på jorden skal dø.« Men Gud ville alligevel skåne den eneste mand, der havde været retfærdig og god. Derfor bad han Noa om at bygge et stort skib, som han kaldte en ark, og han forklarede, hvordan den skulle indrettes med mange rum til både mennesker og dyr. Noa skulle nu bo i arken sammen med sin kone, sine sønner og svigerdøtre. Og Gud sagde: »Af alle dyr, krybdyr, fluer og fugle skal du bringe ét par ind i arken; det skal være en han og en hun, for at de kan overleve sammen med dig.« Noa skulle også tage mad, planter og frugt med, så alle kunne leve.

Det regnede over jorden i fyrre dage og fyrre nætter, og vandet steg, så arken til sidst flød på vandet. Da omkom alle dyr, alle fugle, kvæg, vilde dyr, alt, hvad der vrimlede og levede på jorden, og alle menneskene. Kun Noa og de, der var med ham i arken, blev tilbage. Og Noa lukkede alle vinduerne til.

De næste par måneder skete der næsten ingenting. Verden var blevet stille, vandet var blevet stille, men det var der stadig. Kun lige så stille trak vandet sig tilbage, men til sidst gik arken på grund på Ararats bjerge. Ararats bjerge er nemlig meget høje. Fyrre dage senere åbnede Noa et lille bitte vindue og sendte en ravn ud. Den fløj frem og tilbage over alt vandet, men fandt ikke land.

Så sendte han en due ud, men heller ikke duen fandt noget sted, hvor den kunne sætte sine duefødder, og den vendte tilbage til Noa i arken.

Noa ventede i syv dage, så sendte han duen ud igen. Sent om aftenen kom den tilbage, og den havde et grønt olivenblad i næbbet. Da forstod Noa, at vandet var tørret bort fra jorden.

Men da var der også gået et helt år, siden oversvømmelsen begyndte, og Gud sagde nu til Noa: »Gå ud af arken. Tag din kone, dine sønner og dine svigerdøtre med dig, og led alle dyrene, som er med dig, ud af arken, og de skal få nye dyrebørn med hinanden og blive mange og fylde hele jorden.« Så byggede Noa et alter for Gud og takkede ham for at have reddet naturen, alle dyrene og mennesket med. Og da fortrød Gud noget for anden gang og sagde: »Jeg vil aldrig mere udrydde alt levende. Så længe jorden står.«

14

Noa For tusindvis af år siden havde menneskene opført sig så dårligt, at Gud fortrød, at han havde skabt dem. Verden var i Guds øjne fuld af uretfærdighed. Gud så, at menneskene på jorden spildte deres liv og ødelagde naturen, som dyr og mennesker skulle leve af. Han fortrød, at han havde sat verden i gang, og han følte sig meget trist.

Men dengang levede der også en mand, der hed Noa. Noa var en meget god og retfærdig mand, men han var altså også sekshundrede år gammel. Han havde tre sønner: Sem, Kam og Jafet.

Gud sagde til Noa, at nu havde han fået nok. »Jeg vil sende en kæmpebølge over jorden for at ødelægge alle under himlen, der har livsånde. Alle på jorden skal dø.« Men Gud ville alligevel skåne den eneste mand, der havde været retfærdig og god. Derfor bad han Noa om at bygge et stort skib, som han kaldte en ark, og han forklarede, hvordan den skulle indrettes med mange rum til både mennesker og dyr. Noa skulle nu bo i arken sammen med sin kone, sine sønner og svigerdøtre. Og Gud sagde: »Af alle dyr, krybdyr, fluer og fugle skal du bringe ét par ind i arken; det skal være en han og en hun, for at de kan overleve sammen med dig.« Noa skulle også tage mad, planter og frugt med, så alle kunne leve.

Det regnede over jorden i fyrre dage og fyrre nætter, og vandet steg, så arken til sidst flød på vandet. Da omkom alle dyr, alle fugle, kvæg, vilde dyr, alt, hvad der vrimlede og levede på jorden, og alle menneskene. Kun Noa og de, der var med ham i arken, blev tilbage. Og Noa lukkede alle vinduerne til.

De næste par måneder skete der næsten ingenting. Verden var blevet stille, vandet var blevet stille, men det var der stadig. Kun lige så stille trak vandet sig tilbage, men til sidst gik arken på grund på Ararats bjerge. Ararats bjerge er nemlig meget høje. Fyrre dage senere åbnede Noa et lille bitte vindue og sendte en ravn ud. Den fløj frem og tilbage over alt vandet, men fandt ikke land.

Så sendte han en due ud, men heller ikke duen fandt noget sted, hvor den kunne sætte sine duefødder, og den vendte tilbage til Noa i arken.

Noa ventede i syv dage, så sendte han duen ud igen. Sent om aftenen kom den tilbage, og den havde et grønt olivenblad i næbbet. Da forstod Noa, at vandet var tørret bort fra jorden.

Men da var der også gået et helt år, siden oversvømmelsen begyndte, og Gud sagde nu til Noa: »Gå ud af arken. Tag din kone, dine sønner og dine svigerdøtre med dig, og led alle dyrene, som er med dig, ud af arken, og de skal få nye dyrebørn med hinanden og blive mange og fylde hele jorden.« Så byggede Noa et alter for Gud og takkede ham for at have reddet naturen, alle dyrene og mennesket med. Og da fortrød Gud noget for anden gang og sagde: »Jeg vil aldrig mere udrydde alt levende. Så længe jorden står.«

14

Babelstårnet Der var engang en arkitekt, en teglbrænder og en murer. Arkitekten kunne tegne smukke bygninger.

Teglbrænderen kunne lave hårde og holdbare mursten.

Og mureren kunne bygge mure, der aldrig væltede.

Engang ankom de tre samtidig til Babylons land. De havde aldrig mødt hinanden før, men det tog ikke lang tid, inden arkitekten sagde: »Vi er så dygtig en gruppe, at hvis vi lægger vores kræfter sammen, kan vi gøre næsten hvad som helst. Hvad hvis vi bygger et tårn, som er højere og flottere end nogen anden bygning! Det skal strække sig op i himlen og være et bevis på alt, hvad vi formår sammen.« Arkitektens idé begejstrede teglbrænderen og mureren.

De samlede alle verdens arkitekter, teglbrændere og murere til hjælp og begyndte at lede byggearbejdet på tårnet. Arbejdet skred hurtigt frem, og alle forstod, hvad der skulle gøres, for alle verdens mennesker talte på det tidspunkt samme sprog. »Vores tårn bliver et bevis på, hvor storslåede vi er,« klukkede arkitekten, teglbrænderen og mureren. Men Gud fulgte med. For hver dag der gik, blev mændene mere kække. De brød sig ikke længere om andre mennesker, og heller ikke om Gud. Kun tårnet betød noget. Gud besluttede sig for at gøre noget ved det.

Da arkitekten, teglbrænderen og mureren mødtes den næste morgen, blev de forbløffede; de forstod ikke længere hinanden. Alle tre var hver især begyndt at tale et andet sprog. På byggepladsen blev de mødt med et kaos. Kun få kunne tale det samme sprog med hinanden, og arbejdet blev ikke til noget.

Menneskene samlede sig i små grupper, der talte samme sprog, og begyndte at skændes om, hvis fortjeneste tårnet egentlig var. Byggeriet blev glemt i skænderiet. Til sidst fandt arkitekten, teglbrænderen og mureren det bedst, stille at forsvinde fra landet. I hver sin retning.

Sådan fordelte de, der snakkede forskellige sprog, sig til forskellige dele af verden. Til den dag i dag har de bygget højere og højere tårne, men der vil aldrig igen rejse sig et tårn i verden som det i Babylon.

17

Babelstårnet Der var engang en arkitekt, en teglbrænder og en murer. Arkitekten kunne tegne smukke bygninger.

Teglbrænderen kunne lave hårde og holdbare mursten.

Og mureren kunne bygge mure, der aldrig væltede.

Engang ankom de tre samtidig til Babylons land. De havde aldrig mødt hinanden før, men det tog ikke lang tid, inden arkitekten sagde: »Vi er så dygtig en gruppe, at hvis vi lægger vores kræfter sammen, kan vi gøre næsten hvad som helst. Hvad hvis vi bygger et tårn, som er højere og flottere end nogen anden bygning! Det skal strække sig op i himlen og være et bevis på alt, hvad vi formår sammen.« Arkitektens idé begejstrede teglbrænderen og mureren.

De samlede alle verdens arkitekter, teglbrændere og murere til hjælp og begyndte at lede byggearbejdet på tårnet. Arbejdet skred hurtigt frem, og alle forstod, hvad der skulle gøres, for alle verdens mennesker talte på det tidspunkt samme sprog. »Vores tårn bliver et bevis på, hvor storslåede vi er,« klukkede arkitekten, teglbrænderen og mureren. Men Gud fulgte med. For hver dag der gik, blev mændene mere kække. De brød sig ikke længere om andre mennesker, og heller ikke om Gud. Kun tårnet betød noget. Gud besluttede sig for at gøre noget ved det.

Da arkitekten, teglbrænderen og mureren mødtes den næste morgen, blev de forbløffede; de forstod ikke længere hinanden. Alle tre var hver især begyndt at tale et andet sprog. På byggepladsen blev de mødt med et kaos. Kun få kunne tale det samme sprog med hinanden, og arbejdet blev ikke til noget.

Menneskene samlede sig i små grupper, der talte samme sprog, og begyndte at skændes om, hvis fortjeneste tårnet egentlig var. Byggeriet blev glemt i skænderiet. Til sidst fandt arkitekten, teglbrænderen og mureren det bedst, stille at forsvinde fra landet. I hver sin retning.

Sådan fordelte de, der snakkede forskellige sprog, sig til forskellige dele af verden. Til den dag i dag har de bygget højere og højere tårne, men der vil aldrig igen rejse sig et tårn i verden som det i Babylon.

17

Abraham – Sara og Hagar Jeg er ikke usynlig. Jeg er ikke glemt. Nogen har set mig. Gud har set mig.

Gud så Abraham. Han bad Abraham pakke sit grej sammen og drage ud i verden. »I dag skal alle familier på jorden blive velsignet,« sagde Gud. Men det var svært at tro på. Abraham var gammel, og det var hans kone Sara også. »Tæl stjernerne på himlen,« sagde Gud. »Så stor vil din familie blive.« Abraham talte stjerner på livet løs, men Sara fik ingen børn.

En dag sagde Sara: »Vi må selv tage affære. Du kan gifte dig med min tjenestepige Hagar. Så kan hun føde børn til os.« Hagar blev gravid. Maven voksede sig stor som en melon, barnet sparkede, og Hagar smilede for sig selv. Saras mave var flad som en pandekage, og hun var ked af det. »Husk på, at du stadig er min tjenestepige. Pas dit arbejde!« kommanderede Sara med øjnene fulde af tårer.

Hagar flygtede. Ud i ørkenen. Bort fra det hele. Hun var alene og bange. Hun satte sig ved en kilde og drak en tår vand, mens hun tørrede tårerne bort. Guds engel fik øje på den triste kvinde, og englens stemme lød som sød musik langt borte. »Du har en dreng i din mave, Hagar. Han skal hedde Ismael. Og husk på, at din familie skal blive utallig som stjernene.« Englen forsvandt, men ordenes klang hang i luften. Hagar blev i tvivl om hun havde hørt rigtigt. Hun sagde: »Har jeg virkelig set ham, som ser mig?« Hagar vendte tilbage til Abraham og Sara og hun fødte Ismael.

18

19

Abraham – Sara og Hagar Jeg er ikke usynlig. Jeg er ikke glemt. Nogen har set mig. Gud har set mig.

Gud så Abraham. Han bad Abraham pakke sit grej sammen og drage ud i verden. »I dag skal alle familier på jorden blive velsignet,« sagde Gud. Men det var svært at tro på. Abraham var gammel, og det var hans kone Sara også. »Tæl stjernerne på himlen,« sagde Gud. »Så stor vil din familie blive.« Abraham talte stjerner på livet løs, men Sara fik ingen børn.

En dag sagde Sara: »Vi må selv tage affære. Du kan gifte dig med min tjenestepige Hagar. Så kan hun føde børn til os.« Hagar blev gravid. Maven voksede sig stor som en melon, barnet sparkede, og Hagar smilede for sig selv. Saras mave var flad som en pandekage, og hun var ked af det. »Husk på, at du stadig er min tjenestepige. Pas dit arbejde!« kommanderede Sara med øjnene fulde af tårer.

Hagar flygtede. Ud i ørkenen. Bort fra det hele. Hun var alene og bange. Hun satte sig ved en kilde og drak en tår vand, mens hun tørrede tårerne bort. Guds engel fik øje på den triste kvinde, og englens stemme lød som sød musik langt borte. »Du har en dreng i din mave, Hagar. Han skal hedde Ismael. Og husk på, at din familie skal blive utallig som stjernene.« Englen forsvandt, men ordenes klang hang i luften. Hagar blev i tvivl om hun havde hørt rigtigt. Hun sagde: »Har jeg virkelig set ham, som ser mig?« Hagar vendte tilbage til Abraham og Sara og hun fødte Ismael.

18

19

Johannes’ åbenbaring Der var engang en mand, der hed Johannes, som faldt i søvn og fik en åbenbaring. Dvs. et drømmesyn eller et mareridt om jordens undergang på dommedag, som er den dag, hvor verden, som vi kender den, skal gå under.

Johannes bliver virkelig bange, for dommedag betyder jo, at det er den dag, Gud vil dømme alt det, han har skabt. Havet, vejene, menneskene, jorden og lyset, ja, selv tiden skal ophøre, før Gud bygger en ny jord til dem, der tror på ham. Og det er på en måde det omvendte af en skabelsesberetning, fordi den handler om at rive verden ned. Han er utrolig træt af Adam og Evas tip-tipoldebørn, som er blevet rigtigt mange, men som også er blevet hinandens værste fjender og i den grad ligeglade med Gud. Og det er på en måde det samme, som når børn river deres legetøjsbyer fra hinanden, når de skal rydde op, fordi de skal spise. Gud fortæller bare Johannes om sine smadreplaner i god tid, så han kan advare jordens befolkning. Gud vil fjerne alt og begynde forfra. Der er alt for mange, der myrder hinanden og kun tænker på penge og alt det, der ikke betyder noget. Og Gud er rasende. Han har malet sig selv helt op i et hjørne af universet i Johannes’ åbenbaring. Det er, ligesom når man bliver sur på en kammerat og slår ham i hovedet med en plastikskovl. Gud sender det ene monster ud efter det andet.

Og Johannes skriver og skriver for at holde historien ud. Det er en kæmpe historie, men det er jo også en kæmpe jord og en kæmpe verden, som Gud har skabt, og som han nu vil ødelægge. Dommedag skal være fuld af ild, og mørket fra før verden skal vende tilbage. Og i det mørke skal engle med trompeter spille musik for de sidste gode mennesker, så de kan begynde forfra, når Gud har æltet en ny jord og et nyt kakkelbord til dem.

Så er det heller ikke værre, sagde Johannes til sig selv. Gud klarer ærterne. Splinternye pipfugle og rabarber.

144

Johannes’ åbenbaring Der var engang en mand, der hed Johannes, som faldt i søvn og fik en åbenbaring. Dvs. et drømmesyn eller et mareridt om jordens undergang på dommedag, som er den dag, hvor verden, som vi kender den, skal gå under.

Johannes bliver virkelig bange, for dommedag betyder jo, at det er den dag, Gud vil dømme alt det, han har skabt. Havet, vejene, menneskene, jorden og lyset, ja, selv tiden skal ophøre, før Gud bygger en ny jord til dem, der tror på ham. Og det er på en måde det omvendte af en skabelsesberetning, fordi den handler om at rive verden ned. Han er utrolig træt af Adam og Evas tip-tipoldebørn, som er blevet rigtigt mange, men som også er blevet hinandens værste fjender og i den grad ligeglade med Gud. Og det er på en måde det samme, som når børn river deres legetøjsbyer fra hinanden, når de skal rydde op, fordi de skal spise. Gud fortæller bare Johannes om sine smadreplaner i god tid, så han kan advare jordens befolkning. Gud vil fjerne alt og begynde forfra. Der er alt for mange, der myrder hinanden og kun tænker på penge og alt det, der ikke betyder noget. Og Gud er rasende. Han har malet sig selv helt op i et hjørne af universet i Johannes’ åbenbaring. Det er, ligesom når man bliver sur på en kammerat og slår ham i hovedet med en plastikskovl. Gud sender det ene monster ud efter det andet.

Og Johannes skriver og skriver for at holde historien ud. Det er en kæmpe historie, men det er jo også en kæmpe jord og en kæmpe verden, som Gud har skabt, og som han nu vil ødelægge. Dommedag skal være fuld af ild, og mørket fra før verden skal vende tilbage. Og i det mørke skal engle med trompeter spille musik for de sidste gode mennesker, så de kan begynde forfra, når Gud har æltet en ny jord og et nyt kakkelbord til dem.

Så er det heller ikke værre, sagde Johannes til sig selv. Gud klarer ærterne. Splinternye pipfugle og rabarber.

144

Fadervor Det er mig, der er Peter. Og jeg ved ikke altid, hvad jeg skal sige til Gud, når jeg beder. Så en dag sagde jeg til Jesus: »Hvordan skal man bede?« »Sådan her,« svarede han: Gud, vor fader i himlen, hjælp os at leve sådan, at du bliver hellig for os. Åbn vores øjne, så vi ser dit rige.

Lad det blive, som du vil, på jorden – ligesom i himlen.

Lad os få vores daglige brød og andet, vi behøver, for at leve.

Tilgiv os vores fejl og hjælp os til at tilgive andre.

Lad ikke livet blive for svært, men hjælp os fra det onde.

Dit er riget, din er magten og æren i evighed. »Hvilken fin bøn,« sagde jeg, »som syv bønner i samme bøn. Den tror jeg, jeg kommer til at bede mange gange.

Måske hver dag.«

146

Fadervor Det er mig, der er Peter. Og jeg ved ikke altid, hvad jeg skal sige til Gud, når jeg beder. Så en dag sagde jeg til Jesus: »Hvordan skal man bede?« »Sådan her,« svarede han: Gud, vor fader i himlen, hjælp os at leve sådan, at du bliver hellig for os. Åbn vores øjne, så vi ser dit rige.

Lad det blive, som du vil, på jorden – ligesom i himlen.

Lad os få vores daglige brød og andet, vi behøver, for at leve.

Tilgiv os vores fejl og hjælp os til at tilgive andre.

Lad ikke livet blive for svært, men hjælp os fra det onde.

Dit er riget, din er magten og æren i evighed. »Hvilken fin bøn,« sagde jeg, »som syv bønner i samme bøn. Den tror jeg, jeg kommer til at bede mange gange.

Måske hver dag.«

146

Liste over forfattere og illustratorer Det Gamle Testamente s.8-9 forfatter Jens Blendstrup (DK), illustrator Mette Marcussen (DK) s.10-11 forfatter Jens Blendstrup (DK), illustrator Mette Marcussen (DK) s.12-13 forfatter Jens Blendstrup (DK), illustrator Mette Marcussen (DK) s.14-15 forfatter Óskar Guðmundsson (IS), illustrator Halla Sólveig Þorgeirsdóttir (IS), oversætter Svanlaug Arnadottir (DK) s.16-17 forfatter Anna-Mari Kaskinen (FI), illustrator Elina Warsta (FI), oversætter Felix Olafsson (DK) s.18-19 forfatter Anne Kristin Aasmundtveit (NO), illustrator Trygve Skogrand (NO), oversætter Charlotte Ekstrand (DK) s.20-21 forfatter Anne Kristin Aasmundtveit (NO), illustrator Trygve Skogrand (NO), oversætter Charlotte Ekstrand (DK) s.22-23 forfatter Christina Lövestam (SE), illustrator Johan Andreasson (SE), oversætter Ingrid Ank (DK) s.24-25 forfatter Christina Lövestam (SE), illustrator Johan Andreasson (SE), oversætter Ingrid Ank (DK) s.26-27 forfatter Paul Leer Salvesen (NO), illustrator Trygve Skogrand (NO), oversætter Charlotte Ekstrand (DK) s.28-29 forfatter Paul Leer Salvesen (NO), illustrator Trygve Skogrand (NO), oversætter Charlotte Ekstrand (DK) s.30-31 forfatter Paul Leer Salvesen (NO), illustrator Trygve Skogrand (NO), oversætter Charlotte Ekstrand (DK) s.32-33 forfatter Eeva Johansson (FI), illustrator Jukka Lemmetty (FI), oversætter Felix Olafsson (DK) s.34-35 forfatter Eeva Johansson (FI), illustrator Jukka Lemmetty (FI), oversætter Felix Olafsson (DK) s.36-37 forfatter Eeva Johansson (FI), illustrator Jukka Lemmetty (FI), oversætter Felix Olafsson (DK) s.38-39 forfatter Eeva Johansson (FI), illustrator Jukka Lemmetty (FI), oversætter Felix Olafsson (DK)

148

s.40-41 forfatter Eeva Johansson (FI), illustrator Jukka Lemmetty (FI), oversætter Felix Olafsson (DK) s.42-43 forfatter Eeva Johansson (FI), illustrator Jukka Lemmetty (FI), oversætter Felix Olafsson (DK) s.44-45 forfatter Eeva Johansson (FI), illustrator Lena Frölander-Ulf (FI), oversætter Felix Olafsson (DK) s.46-47 forfatter Martin Glaz Serup (DK), illustrator Lars Gabel Olsen (DK) s.48-49 forfatter Gro Dahle (NO), illustrator Trygve Skogrand (NO), oversætter Charlotte Ekstrand (DK) s.50-51 forfatter Christina Lövestam (SE), illustrator Johan Andreasson (SE), oversætter Ingrid Ank (DK) s.52-53 forfatter Christina Lövestam (SE), illustrator Johan Andreasson (SE), oversætter Ingrid Ank (DK) s.54-55 forfatter Peter Adolphsen (DK), illustrator Gitte Skov (DK) s.56-57 forfatter Peter Adolphsen (DK), illustrator Gitte Skov (DK) s.58-59 forfatter Hanne Kvist (DK), illustrator Lars Gabel Olsen (GR) s.60-61 forfatter Hanne Kvist (DK), illustrator Lars Gabel Olsen (GR) s.62-63 forfatter Christina Lövestam (SE), illustrator Johan Andreasson (SE), oversætter Ingrid Ank (DK) s.64-65 forfatter Christina Lövestam (SE), illustrator Johan Andreasson (SE), oversætter Ingrid Ank (DK) s.66-67 forfatter Monica Vikström-Jokela (FI), illustrator Lena Frölander-Ulf (FI), oversætter Ingrid Ank (DK) Det Nye Testamente s.70-71 forfatter Christina Lövestam (SE), illustrator Johanna Svennberg (SE), oversætter Ingrid Ank (DK) s.72-73 forfatter Christina Lövestam (SE), illustrator Johanna Svennberg (SE), oversætter Ingrid Ank (DK) s.74-75 forfatter Christina Lövestam (SE), illustrator Johanna Svennberg (SE), oversætter Ingrid Ank (DK)

s.76-77 forfatter Óskar Guðmundsson (IS), illustrator Halla Sólveig Þorgeirsdóttir (IS), oversætter Svanlaug Arnadottir (DK) s.78-79 forfatter Óskar Guðmundsson (IS), illustrator Halla Sólveig Þorgeirsdóttir (IS), oversætter Svanlaug Arnadottir (DK) s.80-81 forfatter Óskar Guðmundsson (IS), illustrator Halla Sólveig Þorgeirsdóttir (IS), oversætter Svanlaug Arnadottir (DK) s.82-83 forfatter Monica Vikström-Jokela (FI), illustrator Nadja Sarell (FI), oversætter Ingrid Ank (DK) s.84-85 forfatter Monica Vikström-Jokela (FI), illustrator Nadja Sarell (FI), oversætter Ingrid Ank (DK) s.86-87 forfatter Monica Vikström-Jokela (FI), illustrator Nadja Sarell (FI), oversætter Ingrid Ank (DK) s.88-89 forfatter Christina Lövestam (SE), illustrator Jens Ahlbom (SE), oversætter Ingrid Ank (DK) s.90-91 forfatter Christina Lövestam (SE), illustrator Jens Ahlbom (SE), oversætter Ingrid Ank (DK) s.92-93 forfatter Christina Lövestam (SE), illustrator Jens Ahlbom (SE), oversætter Ingrid Ank (DK) s.94-95 forfatter Óskar Guðmundsson (IS), illustrator Halla Sólveig Þorgeirsdóttir (IS), oversætter Svanlaug Arnadottir (DK) s.96-97 forfatter Lilja Scherfig (DK), illustrator Otto Dickmeiss (DK) s.98-99 forfatter Lilja Scherfig (DK), illustrator Otto Dickmeiss (DK) s.100-101 forfatter Anne Kristin Aasmundtveit (NO), illustrator Lene Bakke Jacobsen (NO), oversætter Charlotte Ekstrand (DK) s.102-103 forfatter Anne Kristin Aasmundtveit (NO), illustrator Lene Bakke Jacobsen (NO), oversætter Charlotte Ekstrand (DK) s.104-105 forfatter Anne Kristin Aasmundtveit (NO), illustrator Lene Bakke Jacobsen (NO), oversætter Charlotte Ekstrand (DK) s.106-107 forfatter Monica Vikström-Jokela (FI), illustrator Nadja Sarell (FI), oversætter Ingrid Ank (DK)

s.108-109 forfatter Monica Vikström-Jokela (FI), illustrator Nadja Sarell (FI), oversætter Ingrid Ank (DK) s.110-111 forfatter Monica Vikström-Jokela (FI), illustrator Nadja Sarell (FI), oversætter Ingrid Ank (DK) s.112-113 forfatter Laura Djupvik (NO), illustrator Lene Bakke Jacobsen (NO), oversætter Charlotte Ekstrand (DK) s.114-115 forfatter Laura Djupvik (NO), illustrator Lene Bakke Jacobsen (NO), oversætter Charlotte Ekstrand (DK) s.116-117 forfatter Tina Sakura Bestle (DK), illustrator Bardur Oskarson (FO) s.118-119 forfatter Tina Sakura Bestle (DK), illustrator Bardur Oskarson (FO) s.120-121 forfatter Anna-Mari Kaskinen (FI), illustrator Elina Warsta (FI), oversætter Felix Olafsson (DK) s.122-123 forfatter Anna-Mari Kaskinen (FI), illustrator Elina Warsta (FI), oversætter Felix Olafsson (DK) s.126-127 forfatter Laura Djupvik (NO), illustrator Lene Bakke Jacobsen (NO), oversætter Charlotte Ekstrand (DK) s.128-129 forfatter Christina Lövestam (SE), illustrator Jens Ahlbom (SE), oversætter Ingrid Ank (DK) s.130-131 forfatter Christina Lövestam (SE), illustrator Jens Ahlbom (SE), oversætter Ingrid Ank (DK) s.132-133 forfatter Anna-Mari Kaskinen (FI), illustrator Elina Warsta (FI), oversætter Felix Olafsson (DK) s.134-135 forfatter Anna-Mari Kaskinen (FI), illustrator Elina Warsta (FI), oversætter Felix Olafsson (DK) s.136-137 forfatter Anna-Mari Kaskinen (FI), illustrator Elina Warsta (FI), oversætter Felix Olafsson (DK) s.138-139 forfatter Laura Djupvik (NO), illustrator Lene Bakke Jacobsen (NO), oversætter Charlotte Ekstrand (DK) s.140-141 forfatter Laura Djupvik (NO), illustrator Lene Bakke Jacobsen (NO), oversætter Charlotte Ekstrand (DK) s.142-143 forfatter Laura Djupvik (NO), illustrator Lene Bakke Jacobsen (NO), oversætter Charlotte Ekstrand (DK) s.144-145 forfatter Jens Blendstrup (DK), illustrator Mette Marcussen (DK) s.146-147 forfatter Christina Lövestam (SE), illustrator Johanna Svennberg (SE), oversætter Ingrid Ank (DK)

149

Liste over forfattere og illustratorer Det Gamle Testamente s.8-9 forfatter Jens Blendstrup (DK), illustrator Mette Marcussen (DK) s.10-11 forfatter Jens Blendstrup (DK), illustrator Mette Marcussen (DK) s.12-13 forfatter Jens Blendstrup (DK), illustrator Mette Marcussen (DK) s.14-15 forfatter Óskar Guðmundsson (IS), illustrator Halla Sólveig Þorgeirsdóttir (IS), oversætter Svanlaug Arnadottir (DK) s.16-17 forfatter Anna-Mari Kaskinen (FI), illustrator Elina Warsta (FI), oversætter Felix Olafsson (DK) s.18-19 forfatter Anne Kristin Aasmundtveit (NO), illustrator Trygve Skogrand (NO), oversætter Charlotte Ekstrand (DK) s.20-21 forfatter Anne Kristin Aasmundtveit (NO), illustrator Trygve Skogrand (NO), oversætter Charlotte Ekstrand (DK) s.22-23 forfatter Christina Lövestam (SE), illustrator Johan Andreasson (SE), oversætter Ingrid Ank (DK) s.24-25 forfatter Christina Lövestam (SE), illustrator Johan Andreasson (SE), oversætter Ingrid Ank (DK) s.26-27 forfatter Paul Leer Salvesen (NO), illustrator Trygve Skogrand (NO), oversætter Charlotte Ekstrand (DK) s.28-29 forfatter Paul Leer Salvesen (NO), illustrator Trygve Skogrand (NO), oversætter Charlotte Ekstrand (DK) s.30-31 forfatter Paul Leer Salvesen (NO), illustrator Trygve Skogrand (NO), oversætter Charlotte Ekstrand (DK) s.32-33 forfatter Eeva Johansson (FI), illustrator Jukka Lemmetty (FI), oversætter Felix Olafsson (DK) s.34-35 forfatter Eeva Johansson (FI), illustrator Jukka Lemmetty (FI), oversætter Felix Olafsson (DK) s.36-37 forfatter Eeva Johansson (FI), illustrator Jukka Lemmetty (FI), oversætter Felix Olafsson (DK) s.38-39 forfatter Eeva Johansson (FI), illustrator Jukka Lemmetty (FI), oversætter Felix Olafsson (DK)

148

s.40-41 forfatter Eeva Johansson (FI), illustrator Jukka Lemmetty (FI), oversætter Felix Olafsson (DK) s.42-43 forfatter Eeva Johansson (FI), illustrator Jukka Lemmetty (FI), oversætter Felix Olafsson (DK) s.44-45 forfatter Eeva Johansson (FI), illustrator Lena Frölander-Ulf (FI), oversætter Felix Olafsson (DK) s.46-47 forfatter Martin Glaz Serup (DK), illustrator Lars Gabel Olsen (DK) s.48-49 forfatter Gro Dahle (NO), illustrator Trygve Skogrand (NO), oversætter Charlotte Ekstrand (DK) s.50-51 forfatter Christina Lövestam (SE), illustrator Johan Andreasson (SE), oversætter Ingrid Ank (DK) s.52-53 forfatter Christina Lövestam (SE), illustrator Johan Andreasson (SE), oversætter Ingrid Ank (DK) s.54-55 forfatter Peter Adolphsen (DK), illustrator Gitte Skov (DK) s.56-57 forfatter Peter Adolphsen (DK), illustrator Gitte Skov (DK) s.58-59 forfatter Hanne Kvist (DK), illustrator Lars Gabel Olsen (GR) s.60-61 forfatter Hanne Kvist (DK), illustrator Lars Gabel Olsen (GR) s.62-63 forfatter Christina Lövestam (SE), illustrator Johan Andreasson (SE), oversætter Ingrid Ank (DK) s.64-65 forfatter Christina Lövestam (SE), illustrator Johan Andreasson (SE), oversætter Ingrid Ank (DK) s.66-67 forfatter Monica Vikström-Jokela (FI), illustrator Lena Frölander-Ulf (FI), oversætter Ingrid Ank (DK) Det Nye Testamente s.70-71 forfatter Christina Lövestam (SE), illustrator Johanna Svennberg (SE), oversætter Ingrid Ank (DK) s.72-73 forfatter Christina Lövestam (SE), illustrator Johanna Svennberg (SE), oversætter Ingrid Ank (DK) s.74-75 forfatter Christina Lövestam (SE), illustrator Johanna Svennberg (SE), oversætter Ingrid Ank (DK)

s.76-77 forfatter Óskar Guðmundsson (IS), illustrator Halla Sólveig Þorgeirsdóttir (IS), oversætter Svanlaug Arnadottir (DK) s.78-79 forfatter Óskar Guðmundsson (IS), illustrator Halla Sólveig Þorgeirsdóttir (IS), oversætter Svanlaug Arnadottir (DK) s.80-81 forfatter Óskar Guðmundsson (IS), illustrator Halla Sólveig Þorgeirsdóttir (IS), oversætter Svanlaug Arnadottir (DK) s.82-83 forfatter Monica Vikström-Jokela (FI), illustrator Nadja Sarell (FI), oversætter Ingrid Ank (DK) s.84-85 forfatter Monica Vikström-Jokela (FI), illustrator Nadja Sarell (FI), oversætter Ingrid Ank (DK) s.86-87 forfatter Monica Vikström-Jokela (FI), illustrator Nadja Sarell (FI), oversætter Ingrid Ank (DK) s.88-89 forfatter Christina Lövestam (SE), illustrator Jens Ahlbom (SE), oversætter Ingrid Ank (DK) s.90-91 forfatter Christina Lövestam (SE), illustrator Jens Ahlbom (SE), oversætter Ingrid Ank (DK) s.92-93 forfatter Christina Lövestam (SE), illustrator Jens Ahlbom (SE), oversætter Ingrid Ank (DK) s.94-95 forfatter Óskar Guðmundsson (IS), illustrator Halla Sólveig Þorgeirsdóttir (IS), oversætter Svanlaug Arnadottir (DK) s.96-97 forfatter Lilja Scherfig (DK), illustrator Otto Dickmeiss (DK) s.98-99 forfatter Lilja Scherfig (DK), illustrator Otto Dickmeiss (DK) s.100-101 forfatter Anne Kristin Aasmundtveit (NO), illustrator Lene Bakke Jacobsen (NO), oversætter Charlotte Ekstrand (DK) s.102-103 forfatter Anne Kristin Aasmundtveit (NO), illustrator Lene Bakke Jacobsen (NO), oversætter Charlotte Ekstrand (DK) s.104-105 forfatter Anne Kristin Aasmundtveit (NO), illustrator Lene Bakke Jacobsen (NO), oversætter Charlotte Ekstrand (DK) s.106-107 forfatter Monica Vikström-Jokela (FI), illustrator Nadja Sarell (FI), oversætter Ingrid Ank (DK)

s.108-109 forfatter Monica Vikström-Jokela (FI), illustrator Nadja Sarell (FI), oversætter Ingrid Ank (DK) s.110-111 forfatter Monica Vikström-Jokela (FI), illustrator Nadja Sarell (FI), oversætter Ingrid Ank (DK) s.112-113 forfatter Laura Djupvik (NO), illustrator Lene Bakke Jacobsen (NO), oversætter Charlotte Ekstrand (DK) s.114-115 forfatter Laura Djupvik (NO), illustrator Lene Bakke Jacobsen (NO), oversætter Charlotte Ekstrand (DK) s.116-117 forfatter Tina Sakura Bestle (DK), illustrator Bardur Oskarson (FO) s.118-119 forfatter Tina Sakura Bestle (DK), illustrator Bardur Oskarson (FO) s.120-121 forfatter Anna-Mari Kaskinen (FI), illustrator Elina Warsta (FI), oversætter Felix Olafsson (DK) s.122-123 forfatter Anna-Mari Kaskinen (FI), illustrator Elina Warsta (FI), oversætter Felix Olafsson (DK) s.126-127 forfatter Laura Djupvik (NO), illustrator Lene Bakke Jacobsen (NO), oversætter Charlotte Ekstrand (DK) s.128-129 forfatter Christina Lövestam (SE), illustrator Jens Ahlbom (SE), oversætter Ingrid Ank (DK) s.130-131 forfatter Christina Lövestam (SE), illustrator Jens Ahlbom (SE), oversætter Ingrid Ank (DK) s.132-133 forfatter Anna-Mari Kaskinen (FI), illustrator Elina Warsta (FI), oversætter Felix Olafsson (DK) s.134-135 forfatter Anna-Mari Kaskinen (FI), illustrator Elina Warsta (FI), oversætter Felix Olafsson (DK) s.136-137 forfatter Anna-Mari Kaskinen (FI), illustrator Elina Warsta (FI), oversætter Felix Olafsson (DK) s.138-139 forfatter Laura Djupvik (NO), illustrator Lene Bakke Jacobsen (NO), oversætter Charlotte Ekstrand (DK) s.140-141 forfatter Laura Djupvik (NO), illustrator Lene Bakke Jacobsen (NO), oversætter Charlotte Ekstrand (DK) s.142-143 forfatter Laura Djupvik (NO), illustrator Lene Bakke Jacobsen (NO), oversætter Charlotte Ekstrand (DK) s.144-145 forfatter Jens Blendstrup (DK), illustrator Mette Marcussen (DK) s.146-147 forfatter Christina Lövestam (SE), illustrator Johanna Svennberg (SE), oversætter Ingrid Ank (DK)

149

Liste over bibeltekster Det Gamle Testamente s.8-9 1 Mos 1,1-2,25 s.10-11 1 Mos 1,1-2,25 s.12-13 1 Mos 3,1-24 s.14-15 1 Mos 6,9-9,17 s.16-17 1 Mos 11,1-9 s.18-19 1 Mos 12,1-3 og 16,1-15 s.20-21 1 Mos 18,1-15 og 21,1-21 s.22-23 1 Mos 25,19-34 og 27,1-33,20 s.24-25 1 Mos 25,19-34 og 27,1-33,20 s.26-27 1 Mos 37,1-36 s.28-29 1 Mos 39,1-41,36 s.30-31 1 Mos 42,1-46,7 s.32-33 2 Mos 2,1-22 s.34-35 2 Mos 3-4 s.36-37 2 Mos 5,7-12

150

s.38-39 2 Mos 14 s.40-41 2 Mos 15,22-17,7 s.42-43 2 Mos 19-20 s.44-45 Est 2-7 s.46-47 Dan 6,1-29 s.48-49 Jon 1,1-4,11 s.50-51 1 Sam 3,1-19 s.52-53 Jer 1,4-9 og 18,1-12 s.54-55 1 Sam 17,1-51 s.56-57 Sl 23 s.58-59 1 Kong 3,16-28 s.60-61 1 Kong 10,1-9 s.62-63 Ruth 1,1-4,22 s.64-65 Ruth 1,1-4,22 s.66-67 Job1,1-2,10 og 42,7-17

Det Nye Testamente s.70-71 Luk 1,26-38 s.72-73 Luk 2,8-20 s.74-75 Matt 2,1-12 s.76-77 Luk 2,41-52 s.78-79 Luk 3,7-22 og Matt 3,1-17 s.80-81 Matt 4,1-11 s.82-83 Luk 5,1-11 s.84-85 Luk 5,27-39 s.86-87 Luk 8,22-25 og Matt 8,23-27 s.88-89 Luk 10,38-42 s.90-91 Luk 19,1-10 s.92-93 Joh 3,1-21 s.94-95 Mark 9,33-37 og Mark 10,13-16 s.96-97 Matt 7,12 s.98-99 Joh 6,1-14 s.100-101 Luk 5,17-26 s.102-103 Mark 10,46-52 s.104-105 Luk 17,11-19 s.106-107 Luk 10,25-37

s.108-109 Luk 15,11-32 s.110-111 Luk 15,4-7 s.112-113 Joh 12,12-19 og Matt 21,1-11 s.114-115 Matt 21,12-17 s.116-117 Matt 26,17-28 og Mark 14,12-25 s.118-119 Joh 13,1-16 s.120-121 Matt 26,36-50 og Mark 14,32-50 og Luk 22,39-53 s.122-123 Matt 27,35-56 og 15,22-39 og Luk 23,32-49 og Joh 25-27 s.126-127 Mark 16,1-8 og Joh 20,1-18 s.128-129 Luk 24,13-35 s.130-131 Joh 20,24-31 s.132-133 Matt 28,16-20 og ApG 1,6-11 s.134-135 ApG 2,1-13 s.136-137 ApG 2,14-41 s.138-139 ApG 9,1-22 s.140-141 ApG 16,16-40 s.142-143 Filem 1,4-25 og 1 Kor 13 s.144-145 Ă…b 21-22 s.146-147 Matt 6,7-15

151

Liste over bibeltekster Det Gamle Testamente s.8-9 1 Mos 1,1-2,25 s.10-11 1 Mos 1,1-2,25 s.12-13 1 Mos 3,1-24 s.14-15 1 Mos 6,9-9,17 s.16-17 1 Mos 11,1-9 s.18-19 1 Mos 12,1-3 og 16,1-15 s.20-21 1 Mos 18,1-15 og 21,1-21 s.22-23 1 Mos 25,19-34 og 27,1-33,20 s.24-25 1 Mos 25,19-34 og 27,1-33,20 s.26-27 1 Mos 37,1-36 s.28-29 1 Mos 39,1-41,36 s.30-31 1 Mos 42,1-46,7 s.32-33 2 Mos 2,1-22 s.34-35 2 Mos 3-4 s.36-37 2 Mos 5,7-12

150

s.38-39 2 Mos 14 s.40-41 2 Mos 15,22-17,7 s.42-43 2 Mos 19-20 s.44-45 Est 2-7 s.46-47 Dan 6,1-29 s.48-49 Jon 1,1-4,11 s.50-51 1 Sam 3,1-19 s.52-53 Jer 1,4-9 og 18,1-12 s.54-55 1 Sam 17,1-51 s.56-57 Sl 23 s.58-59 1 Kong 3,16-28 s.60-61 1 Kong 10,1-9 s.62-63 Ruth 1,1-4,22 s.64-65 Ruth 1,1-4,22 s.66-67 Job1,1-2,10 og 42,7-17

Det Nye Testamente s.70-71 Luk 1,26-38 s.72-73 Luk 2,8-20 s.74-75 Matt 2,1-12 s.76-77 Luk 2,41-52 s.78-79 Luk 3,7-22 og Matt 3,1-17 s.80-81 Matt 4,1-11 s.82-83 Luk 5,1-11 s.84-85 Luk 5,27-39 s.86-87 Luk 8,22-25 og Matt 8,23-27 s.88-89 Luk 10,38-42 s.90-91 Luk 19,1-10 s.92-93 Joh 3,1-21 s.94-95 Mark 9,33-37 og Mark 10,13-16 s.96-97 Matt 7,12 s.98-99 Joh 6,1-14 s.100-101 Luk 5,17-26 s.102-103 Mark 10,46-52 s.104-105 Luk 17,11-19 s.106-107 Luk 10,25-37

s.108-109 Luk 15,11-32 s.110-111 Luk 15,4-7 s.112-113 Joh 12,12-19 og Matt 21,1-11 s.114-115 Matt 21,12-17 s.116-117 Matt 26,17-28 og Mark 14,12-25 s.118-119 Joh 13,1-16 s.120-121 Matt 26,36-50 og Mark 14,32-50 og Luk 22,39-53 s.122-123 Matt 27,35-56 og 15,22-39 og Luk 23,32-49 og Joh 25-27 s.126-127 Mark 16,1-8 og Joh 20,1-18 s.128-129 Luk 24,13-35 s.130-131 Joh 20,24-31 s.132-133 Matt 28,16-20 og ApG 1,6-11 s.134-135 ApG 2,1-13 s.136-137 ApG 2,14-41 s.138-139 ApG 9,1-22 s.140-141 ApG 16,16-40 s.142-143 Filem 1,4-25 og 1 Kor 13 s.144-145 Ă…b 21-22 s.146-147 Matt 6,7-15

151

Om bogen Børnebibel fra Nord er skrevet af 15 forskellige forfattere og illustreret af 15 forskellige tegnere.

Alle kommer de fra de nordiske lande, og bogen er blevet til som et samarbejde mellem seks nordiske forlag: Skalholt (Island), Lasten Keskus (Finland), Fontana (Finland), IKO-Forlaget (Norge), Verbum (Sverige) og Alfa (Danmark).

Bibelens mange fortællinger er blevet fortalt og genfortalt masser af gange, siden de blev til for mange, mange år siden. Og det er de, fordi fortællingerne hele tiden kalder på fortolkning.

Hver tid må fortolke på ny, og fortællingerne tager form ud fra, hvor i verden man står.

Fortællingerne i denne bog er skrevet med udgangspunkt i barnets verden og barnets undren.

Men de er samtidig forfatternes og tegnernes helt egne bud på, hvordan historierne skulle fortolkes.

Alle, der har bidraget til bogen, har haft frie hænder til at fortælle historien på deres egen måde.

Og måske ville du fortælle den anderledes?

Børnebibel fra Nord Denne bog indgår i en samproduktion mellem følgende forlag: Alfa (København), Fontana Media (Helsinki), IKO-Forlaget (Oslo), Lasten Keskus (Helsinki), Skálholtsútgáfan (Reykjavik), Verbum Förlag (Stockholm) og Føroya Lærarafelags (Torshavn) Den danske udgave: © 2014 forfatterne og Forlaget Alfa ISBN: 978 87 7115 085 8 Grafisk Design: D-Grafisk, David Lund Nielsen Bagsideillustration: Lena Frölander-Ulf Tryk: Clemenstrykkeriet a/s Forlaget Alfa Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C www.forlagetalfa.dk  33 24 92 50 Kopiering kun tilladt i henhold til gældende regler

152

Om bogen Børnebibel fra Nord er skrevet af 15 forskellige forfattere og illustreret af 15 forskellige tegnere.

Alle kommer de fra de nordiske lande, og bogen er blevet til som et samarbejde mellem seks nordiske forlag: Skalholt (Island), Lasten Keskus (Finland), Fontana (Finland), IKO-Forlaget (Norge), Verbum (Sverige) og Alfa (Danmark).

Bibelens mange fortællinger er blevet fortalt og genfortalt masser af gange, siden de blev til for mange, mange år siden. Og det er de, fordi fortællingerne hele tiden kalder på fortolkning.

Hver tid må fortolke på ny, og fortællingerne tager form ud fra, hvor i verden man står.

Fortællingerne i denne bog er skrevet med udgangspunkt i barnets verden og barnets undren.

Men de er samtidig forfatternes og tegnernes helt egne bud på, hvordan historierne skulle fortolkes.

Alle, der har bidraget til bogen, har haft frie hænder til at fortælle historien på deres egen måde.

Og måske ville du fortælle den anderledes?

Børnebibel fra Nord Denne bog indgår i en samproduktion mellem følgende forlag: Alfa (København), Fontana Media (Helsinki), IKO-Forlaget (Oslo), Lasten Keskus (Helsinki), Skálholtsútgáfan (Reykjavik), Verbum Förlag (Stockholm) og Føroya Lærarafelags (Torshavn) Den danske udgave: © 2014 forfatterne og Forlaget Alfa ISBN: 978 87 7115 085 8 Grafisk Design: D-Grafisk, David Lund Nielsen Bagsideillustration: Lena Frölander-Ulf Tryk: Clemenstrykkeriet a/s Forlaget Alfa Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C www.forlagetalfa.dk  33 24 92 50 Kopiering kun tilladt i henhold til gældende regler

152

Børnebibel fra nord

ISBN 978-87-588-0864-2

9 788758 808642

Børnebibel fra nord