MERE FÆLLES FORBEREDELSE

Forberedelse og efterbehandling af undervisningen skal foregå på skolen sammen med de andre lærere og sammen med eleverne, lød visionen fra de to KL-bestyrelsesmedlemmer Jane Findahl og Michael Ziegler i en kronik den 1. marts 2013, netop som KL havde varslet lockout.

Forberedelsen skulle ikke længere have karakter af, at den enkelte lærer forberedte sig “en til en”, det vil sige med en times forberedelse til en times undervisning. I stedet skulle lærerne forberede længere undervisningsforløb sammen, understøttet af it. Når de havde forberedt forløbet sammen, skulle hver enkelt lærer kun foretage mindre justeringer af hensyn til bestemte grupper af elever.

Før lockouten arbejdede lærerne under den såkaldte professionsaftale fra 2008, hvor det som udgangspunkt var læreren, der havde det professionelle ansvar for at levere en god undervisning, uden at der var sat timetal, klokkeslæt eller sted på forberedelsesarbejdet. Lov 409 “normaliserede lærerjobbet”, sådan at arbejdstiden begyndte, når man mødte på skolen om morgenen, og sluttede, når man kunne forlade skolens matrikel igen.

Skolerne fik travlt med at indrette lokaler, hvor lærerne kunne forberede sig og rette opgaver efter skoletid. Men opnåede arbejdsgiverne også målet om, at lærerne i højere grad forberedte sig sammen?

“Ja”, mener både lærerformand Gordon Ørskov Madsen og skolelederformand Claus Hjortdal.

“Men det kunne man sagtens have opnået helt udramatisk uden at sætte hele folkeskolens fremtid på spil”, understreger lærerformanden.

Lærersamarbejdet fylder mere i dag end før 2013, vurderer Claus Hjortdal. Men kravet om tilstedeværelse på skolen i hele arbejdstiden er blevet stadig mindre i de arbejdstidsaftaler, der er indgået i årene siden 2013, og i dag vælger mange af lærerne igen at tage arbejdsopgaver med hjem. Så skolelederne har fået en større fleksibilitet, konstaterer Claus Hjortdal. Men fordi økonomien er stram og medarbejderne pressede på tid, skamrider skolelederne ikke deres mulighed for at bruge ledelsesretten. For lærerformand Gordon Ørskov Madsen giver det mening, at lærerne kan forberede sig, når de er friske til opgaven. Men også han fremhæver, at der er pres på forberedelsestiden, både den individuelle og den fælles:

“Pres på forberedelsestiden, samtidig med at man skal leve op til de mange mål og emner og temaer, der er beskrevet for fagene, betyder i kombination med digitale læringsplatforme og præfabrikerede undervisningsforløb mindre mulighed for spændende undervisning. For spændende undervisning kræver mere både fælles og individuel forberedelse”.

“En lærer, som underviser ti timer i idræt på en uge, får samme tid til forberedelse som en lærer, der underviser fem dansktimer i 9. klasse, tre engelsktimer i 7. klasse og to tysktimer i 8. klasse. Det siger sig selv, at de to læreres opgaver ikke kræver samme tid til forberedelse, undervisning og efterbehandling af undervisningen”.

For de kommunale arbejdsgiveres topforhandler Michael Ziegler var muligheden for at differentiere lærernes forberedelsestid efter fag og erfaring et krav, der fyldte meget før overenskomstforhandlingerne i 2013.