REFORMEN SKULLE BETALES

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (Socialdemokratiet) og undervisningsminister Christine Antorini (Socialdemokratiet) havde året før lockouten præsenteret regeringens udspil til en folkeskolereform. Kernen var, at eleverne skulle gå mange flere timer i skole. Ingen af de to ministre sagde det direkte, men i oppositionen og i skoleverdenen var der ingen tvivl: Reformen skulle finansieres via et opgør med lærernes arbejdstidsaftale.

Og i februar 2013, inden lærernes forhandler, Anders Bondo Christensen, og kommunernes forhandler, Michael Ziegler, havde haft deres første – og sidste – forhandlingsmøde om lærernes arbejdstid, bekræftede Christine Antorini i et folketingssvar, at: “En normalisering af lærernes arbejdstidsregler vil muliggøre, at lærerne tilbringer mere tid sammen med eleverne, hvorved antallet af timer i folkeskolen kan øges inden for en uændret udgiftsramme”.

timer på skemaet. I Høje-Taastrup Kommune for eksempel blev lærerne pålagt 66 lektioner mere i skoleåret 2014/15, end de havde haft året før. På landsplan faldt prisen for at give én elev én undervisningstime fra 78 til 68 kroner (2022-tal), og antallet af skoletimer blev skruet markant i vejret, uden at man ansatte flere lærere i kommunerne.

I dag konstaterer formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal uden tøven, at folkeskolereformen var underfinansieret. Og at det endte med at gå ud over inklusionen. Lige før lockouten havde Folketinget nemlig vedtaget inklusionsreformen og lovet, at inklusion ikke skulle være en spareøvelse. Men den underfinansierede folkeskolereform betød, vurderer Claus Hjortdal, at børn med særlige udfordringer alligevel ikke fik den nødvendige hjælp med sig, når de blev inkluderet i almenklasserne.

I årene efter 2013 fik lærerne altså flere undervisningstimer, og antallet af lærere i folkeskolen faldt. Men siden coronanedlukningerne i 2020 er politikerne begyndt at rulle reformens lange skoledage tilbage, og i dag koster en skoletime cirka 76 kroner per elev, altså næsten det samme som før lovindgrebet.

Gordon Ørskov Madsen, formand for DLF

Projektet lykkedes. Ikke i forhandlingerne og ikke ved hjælp af kampskridtet lockout. Men store bededag den 26. april 2013 stoppede et flertal i Folketinget lockouten med en lov om lærernes arbejdstid. Med den forsvandt loftet over, hvor mange undervisningstimer den enkelte lærer kunne pålægges.

At folkeskolereformen faktisk blev finansieret af lærerne, ses blandt andet af, at der kun blev afsat 600 millioner kroner om året i tre år til finansiering af reformen, da den trådte i kraft ved skoleårets start i 2014. Kommunerne måtte selv finansiere reformens mange ekstra undervisningstimer ved at give lærerne flere

Udviklingen skyldes, at politikerne efter corona har givet skoler og kommuner lov til at forkorte skoletiden, på betingelse af at man i stedet sætter en ekstra lærer ind i nogle af fagtimerne. Samtidig bevilgede et flertal på Christiansborg i 2020 penge til at ansætte flere folkeskolelærere, den såkaldte lærermilliard. Tilsammen har det betydet, at mange års fald i antallet af lærere i folkeskolen er bremset.

Både lærermilliarden og de kortere skoledage er udtryk for, at Christiansborg-politikerne har fortrudt mange af 2013-beslutningerne, oplever nuværende formand for Lærerforeningen Gordon Ørskov Madsen. Men det kniber stadig med finansieringen af folkeskolen, fremhæver han.

“Man mangler penge i kommunerne, og specialområdet bliver dyrere og dyrere. Og så bliver det normalområdet, der betaler. Der er brug for en langt mere sikker økonomi for folkeskolen, hvad enten det så er via overenskomsten eller ad et andet spor”, siger han.