Flemming Rafn Thomsen Quickfolio 10 projekter 20062002
//nulsum.dk
2006_10
2002_01
[K7b_Flm]
[K7a_Flm]
Konstruktioner _moduleringer og artikuleringer Hydra_3 Gæsteophold på Hydra 2006 v/ Cort Ross Dinesen og Claus Peder Pedersen http://www.karch.dk/afd6/grid.htm
Hydra_3 2006_10 s_02
Moduleringerne kan ses som det tilpassede – det der formidler, eller det utilpassede – det der åbner og/eller favner; en modulering kan således indskrives i eller rumme både et aftryk og samtidig en gestus. Artikuleringer kan ses som fremhævelser, understregninger, skift i glidninger, bevægelser, - der annoncerer potentialer, karakterer, muligheder, etc. Det plastiske modul udviser konstruktive elementer: sammenføjede dele og konstruktionslignende relationer: stativ, genstand, forbindelser, etc. (og tegningsmæssige konstruktioner), der indskrives i en gensidig afhængighed og med skiftende markeringer i bestemte konfigurationer. Denne afhængighed – dette mellemrum – udgør et ikke synligt konstrukt, der viser sig som en konstruktion. Det er mellem det ikke synlige og synlige, vi i første omgang opererer i udformningen af konstruktionerne. Ordet konstruktion rummer umiddelbart en forestilling af gensidige afhængige dele i et statisk forhold og relaterer sig til begrebet: kræfter.
e n t r e r e
i
n
s
t
i
t
u
t
i
o
n
e
l
l
e
s
f
æ
r
e
]
u
l
i
h
g
[
d
s
u
+ 3
å r t
a t t r a k t o r
n
l
i
s
pr
+
[_Stick Shift]
[_The Wrestle]
e
og
1
r
ra
ml
e
a
i
om
d
n
n
me
i
r
s
e
e
t
g
s
a
k
b
e
k
+ 2
h
k o n t u r e n
_metaforikker 1+2 I disse vignetter indskrives begyndende fænomenologiske egenskaber, der i en større sammenhæng undersøges og udvikles i det landskabelige og instrumentelle. _den faciliterende kontur Orienteringen af en lang række institutioner vender naturligt nok bagsiden til Bellamarken, og matriklerne tilplantes og indhegnes. Dette betyder en sekularisering af programmerne og en udelukkelse af udvekslinger med markens begivenheder.
g
:lognoter Kunne man tænke konturen, udhulingen og det flankerende som tynde faciliterende lag udenpå matrikler og skel?
[_Stativ]
v/ Claus Peder Pedersen http://www.karch.dk/afd6/projekter.htm
Bellavøid 2006_09 s_03
sd yb de tet fel
pragmatisk/urban
_Bræmmen som begivenhedsfelt I den typiske vesteruropæiske by er hver intensistets kant ofte en del af noget andet. Dette gør sig særligt gældende i byernes periferi. I denne tilstand af tærskel og felt bliver bræmmen som operativ bymodel særlig interessant, og evner at beskrive en særlig mellemhed af interrelaterede begivenheder, der ikke ikke domineres af et centrum.
00
I dette projekt iagttages og udvikles bræmmen som fænomenologisk forestillingsmodel på to niveauer - dels for i en større skala at diskutere den specifikke urbane sammensætning Bellahøj er situeret i og dels som operativ model til at udvikle strategier for et nyt faciliterende lag imellem byen og Bellamarken. I dette lag foretages en række interventioner, der i sammenstillingen med allerede eksisterende faktorer etablerer en ny fortættethed omkring Bellamarkens kant. En ny faciliterende bræmme som et programmatisk, socialt, regionalt og arkitektonisk begivenhedsfelt.
E 00
m
Er
E_F -0
50
E
0m
Eksponeringssfære Urbane storskalas tilstedeværelse. Dynamisk blandingsrum.
Fr
E_F
F_G
F
F Faciliteringssfære Grøndal Centret, Bellamarken, Bellabadet.
F_G
-1
00
0m
Kitningsfelt Der bør heri overvejes hvordan der kobles imellem de forskellige programmer, således at det repræsentative træder i baggrunden for det faciliterende (jvf. den historiske akse, der sammenbinder programmerne rent metaforisk, men som i dag er adskilt af stærk trafik).
G
æstetisk/repræsentativ
G
Kitningsfelt Her ligger potentielle koblingsmuligheder imellem det dynamiske byrum og Grøndal Centrets eksklusive begivenheder.
Gradueringssfære Statiske repræsentative anlæg.
Er
Reservoir (Cirkuspladsen) 9000m2 Et yderligt placeret felt der etablerer et link mellem yderkanten og dybere begivenheder på Bellamarken. Dette felt er optimalt placeret med hensyn til eksponering, men for at etablere en direkte dialog med Bellamarkens begivenheder, kunne en kobling diskuteres.
Fr
Reservoir Parkeringsfelt der placerer Grøndal Centret i en regional sammenhæng og som faciliterer begivenheder på Bellamarken.
_Programskematik Man kan sige at Bellamarken og tilstødende kontekst placerer sig i tre sfærer, der skaber en ”opstribning” af området. Disse muliggør en skematisk kategorisering af programmatiske og fænomenologiske specificiteter, der danner et vejledende faktuelt underlag. _Eksponeringssfæren I denne sfære trænger byen sig på i en ligefrem manér. Her passerer dagligt 50.000 biler på strækningen imellem Bispeengbuen og Frederiksundvejtunellen. Dette ”rum” domineres af støj, hastighed og en generel urban uforsonlighed. Her ligger nogle af Københavns store institutioner og Cirkuspladsen (9000 m2) der er ramme om forskellige typer af temporære bosættelser. _Faciliteringssfæren Indeholder tre store faciliterende anlæg: Genforeningspladsen, Grøndal Centret og Bellahallerne/Bellabadet (der snart renoveres og opgraderes til international standard). Grøndal Centret er regionalt forsynende på grund af sin trafikale forbundethed. _Gradueringssfæren ”Bunden” af området præges to parkanlæg, der hver især er mærket af forskellige planløse inddragelser, således deres historiske grundlag ikke længere kan siges at fungere. Typologisk er området domineret af parcel- og rækkehusbebyggelser fra omkring 50’erne.
Bellavøid 2006_09 s_04
E 00
Er 00
m
[_udveksling_1]
00
00
m
E_F
_Udveksling_1 I dette forhandlingsplan etableres en overorndnet måde at etablere en bevægelse henover tegningen. På dette niveau tænkes ikke forskelle, men istedet en tynd smidighed, hvormed stoffet kan omsættes, forhandles, elaboreres og reduceres. _Udveksling_2 Feltets intensiteter udvikles og distribueres. Hvor metaforik og tegn sammentrækkes i smidige komponenter, der frisættes og flyttes. :lognoter Det landskabelige som kontrastrategi - ikke faktuelt determineret, ikke gribende, ikke pragmatisk, ikke rammesættende.
[_udveksling_2]
Fr
F Bellavøid 2006_09 s_05
[i2_Passage]
Bellavøid 2006_09 s_06
[ B Y E N ]
a
b c
[i1_Konstrukt]
[i2_Konstrukt]
[i3_Stativ]
indsættelse1_Konstrukt Den store programmatiske og arkitektoniske indsættelse der etablerer nye grader af institutionelle praksisser og sammenbinder bræmmen langs kanten af Bellamarken. Passagen er det forbindende ”led”, der etablerer en særlig fortættet sekvens før Bellamarken entreres. indsættelse2_Passage Her diskuteres et nyt byrum, der skaber en serie af arkitektoniske og urbane begivenheder, hvori passagen til Bellamarken foregår på en anden langsommelig måde. indsættelse3_Stativ Stativet udvikles som en operationel metaforik i tegningsplanet: Den svagt sammenhængende, kropsløse struktur, der distribuerer ansatser og sammenbinder latente fænomener. En model for en anderledes smidig intervention i de mindre polariserede situationer i Bellahøj, der ”spadserer” rundt uden nogen særlige dybder, men som har evnen til at udspænde lange tynde relationer.
g n i r e s G
H
I
k
J
o
n
d
e
n
Bellavøid 2006_09 s_07
[i2_Passage]
indsættelse2_Passage På feltet placeres en række ”performative” programmer der har relation til området, således man kunne tale om en sammenstilling af de mange interesser i området der havde en offentlig/visuel karakter - et kondenseret repræsentativt byrum. Hvis man kunne tale om ”produktive” programsætninger i forbindelse med konstruktets placering, vil det her være oplagt at tale om typer af programmer der har interesse for en anderledes direkte forbindelse med en generel og semi-specialiseret offentlighedssfære i et eksponeret byrum med mulighed for ophold og interaktion. Det vil sige gallerier, caféer, butikker, beboerfaciliterer og forskellige typer af show-room situationer relateret til de ”produktive” programmer. I dette byrum vil man have muligheden for en fælles ”ny front” mod det øvrige København. Her ville byrummet etablere sig som et blandingsrum imellem urbanisme og landskab.
indsættelse1_Konstrukt ”Produktive” programmer knyttet til feltets omkringliggende programmer, som kunne generere en ny grad af sammenhæng. Det vil sige relaterede til det sportslige, rekreative og kulturelle: Typer af forskning/produktion (idræt, medicin, urbanisme), tegnestuer, værksteder, studios, laboratorier. Programmer der ville tilføre en ny grad af specialisering, der kunne etablere en sammensætning som udvider det programmatiske register for Bellahøj, der idag er præget af forening og klub-niveauer.
Bellavøid 2006_09 s_08
Udstilling Urbant Landskab Udstillingen, KA. 2005 Viderebearbejdning af Fakse Kalkbrud projekt i samarbejde med Hans H BĂŚrholm http://www.karch.dk/afd6/udstilling.htm
Urbant landskab 2005_08 s_09
_Tankegangen sat på hovedet! Et grid udspændt over Fakse Kalkbrud definerer et mulighedsfelt, der møder bruddets megaskala med en tilsvarende voldsomhed. Heri rumliggøres landskabelige og urbane læsninger med som indsættelser, der bæres og sammenskrives i en kontrastruktur: det artificielle landskab
Urbant landskab 2005_08 s_10
Formstudier Nyt landskab til Zoo’s elefanthus Dispositionsfase 2005 I samarbejde med Stig L. Andersson og Malene Krßger Copyright SLA
ZOO 2005_07 s_11
Arkitektonisk analyse Københavns Havnetunnel Visioner og visualiseringer 2005 I samarbejde med Stig L. Andersson og Malene Krüger. Copyright Sund & Bælt Partner A/S. http://www.havnetunnel.dk/
Havnetunnel 2005_06 s_12
b
110m
17 5m
FA
KØ
KS
E
a
GE
45.000.000 m3 2005_05 s_13
Fakses store hul i jorden 45.000.000 m3 Indstillingsopgave 2005
c
v/ Cort Ross Dinesen og Claus Peder Pedersen http://www.karch.dk/afd6/projekter.htm
_Indledning Opgaven gjorde Faxe Kalkbrud til genstand for undersøgelser af bruddets monumentale landskabelighed og de voldsomme hændelser, der knyttede sig til bruddet og kalkens udvinding. På baggrund af disse undersøgelser dannedes en strategi for hullets fremtidige skæbne som postindustrielt restlandskab.
MA
R IA
GE
R ST
RU
ER
LE
MV
IG
_Griddet Der placeredes et grid over hullet, en fysisk matrice, som hviler på hullets kant. Dermed defineredes et klart mulighedsfelt hvor de forskelligartede mappings kunne gøres ”rummelige” i diagrammatiske modeller. Vi svejsede i armeringsnet en skalamodel i målestoksforholdet 1:200. Heri produceredes modeller hvor de forskellige indsættelser kunne mødes og tilpasses i en løbende dialog.
L
L
45.000.000 m3 2005_05 s_14
45.000.000 m3 2005_05 s_15
_Tegningsplaner Gennem foto og collage blev den plastiske model kollapset til et individuelt erfaringslag, der dannede baggrund for en række mere præcise undersøgelser. Tre niveauer defineredes, der som en overordnet kategoriseren foreslog operative modeller: _Geologiniveauet, der knyttede sig til det store kalkbjergs tilstedeværelse i landskabet. _Produktionsniveauet, der knyttede sig til driften omkring udvindingen af kalken. _Tranportniveauet, der behandlede de særlige operationsformer, der foregik imellem de forskellige elementer i bruddet. Hvorledes disse tre modeller fremkaldtes og optrådte i materialet blev undersøgt i plan og snit igennem griddet. En mangfoldighed af arkitektoniske bestanddele defineredes og sammenbandtes i relationer og koblinger. Hver operativ model blev beskrevet som egne steder og intensiteter. Det var ambitionen at finde koblingspunkter imellem niveauerne uden at sammenblande dem.
[_Geologiniveauet]
[_Produktionsniveauet]
_Noter _Transportniveauet Baner af dynamiske bevægelser, vektorer, opståelse af aftegninger, aftegninger af strømme, bliver selv genstand for gennemstrømning og fremstår endelig som en regulerende faktor. En processuel tilstedeværelse der reformeres i en evig assisteren, guiden, og føren, bringen, henten. Det faciliterende, med den særlige karakter af aftryk og modstand. Noget dobbelt. Og imellem det dobbelte, strømme, af størrelser og begivenheder, der bevæges ad specialiserede, designede veje og strukturer. _Produktionsniveauet Produktionsniveauet som specifikke tilstandsskift, der udhuler og nedbryder noget større, en monumentalitet. En voldsom, nærsynet, kæde af strategiske operationer, der fremstår som noget ganske særligt for bruddet. Den landskabelige skabelse. Den repetitive mikrohandlings akkumulative megakonsekvens.
I kæden en række af intensiter, forskelle, handlinger, der orkestrerer en specifik aksial specificitet, mens den på den anden led er genstand for en gennemstrømning. _Geologiniveauet Landskabelige konfigurationer af flade, fold, glidninger, overlap og aftegninger. Flader der sætter territorier, en slags magt, der adskiller og transporterer programmer, betydninger. Foldninger der linker, men ikke sammenblander, fladens foskellige programmeringer. Et skift, et skel og en reorientering. Glidninger, der upåagtet og uanfægtet henover, langs og udenpå noget andet bevæges, forekommer. Lag. Overlap, der er en klar skelnen i lag, men alligevel en slags tilstædeværelse af noget andet, program eller hændelse, der sætter et tryk. Aftegninger, som spor efter tryk, riflinger, det ciselerede. Den rene ornamentering, en tom æstetik, noget efterladt. Men som vil skabe betydninger for noget nyt opstående.
45.000.000 m3 2005_05 s_16
_Snapshots Sidste træk i opgaven benyttede collagemediets evne til at anskueliggøre de arkitektoniske indsættelser i en perspektivisk billedflade. Heri var det muligt at præsentere en rumlig fremstilling uden at skulle fanges i en omstændig (og postuleret) konkretisme. Der produceredes en anelsesfuld dybde, hvor strategiske blik ind i griddets rum undersøgte tegningsmaterialet på en stoflig/plastisk vis. Strukturen blev podet med passende programmer, og et billede af arbejdsformernes potentialer kunne visualiseres i rumlige snapshots.
45.000.000 m3 2005_05 s_17
[_Gro Sarauw, Nikoline Dyrup og Flemming Rafn Thomsen]
n
d
t
[_Site]
Dynamiske topologier Hydra_1 Studieophold 2004 v/ Cort Ross Dinesen og Claus Peder Pedersen PUB: Grid 2004. 2 signalement http://www.karch.dk/afd6/grid.htm
_Program Hydra kan ses som en komplex topologisk konfiguration: Hvis man betragter dens morfologi som en plastisk membran - en latex hvorigennem de topologiske kræfter tegner konturer - vil særlige strukturer danne ar i vævet (i lighed med de særlige landskabelige “elementer” i bymassen), knuder der antyder særlige ophobninger / tætheder, marks og forvridniger i stroffet på grund af slitage (hanlinger) Fra Montagen af / som nye erfaringsrum; intensiter gennem disjuktioner.
Hydra_1 2004_04 s_18
_b2 Den provisoriske hæftning indsættes fra et lavere hierarki. Det sekundære, der respekterer det lokales karakteristika i forhold til ønsket om at bruge det lokale som noget kvalitativt i en touristsituation. Derfor kobles der til den regionale infrastruktur, som noget der finder sit sted blandt noget allerede tilstedeværende. Det smyger sig omkring, undgår og undviger, i en dobbelttydig intension om at respektere det eksisterende og samtidig at profilere sig selv strategisk, som noget ekstraordinært, linket til en begivenhed i både den arkitektoniske struktur og de sociale rammer der stikkes ud imellem byen og det perifære landskab. _d Fragmentet, der er slået ud af mere intensive dybder, og bærer karakteristika, der definerer et tilhørsforhold, en oprindelighed, men samtidig en vis åbenhed, et potentiale, for en lokal reformering og udvikling. _e Protesen tager imod et tryk, der skaber dybder som konsekvens af mødet. Men er samtidig også en selvstændig assisterende figur. En spænding mellem det indeksikale, der indtager den urbane periferi, modstandsløst, og det mere artikulerede, der opstår som konsekvens af mødet med byen og dens begivenheder. Protesen er også en gennemstrømningsfigur, der optager flow, akkumulerer, og skaber rammer om ophold og begivenheder. Den er altså en udspænding mellem faste, artikulerede ankerpunkter i byen, sammenholdt af noget plastisk membranlignende. _f2 Det lokalt ordnede, men regionalt autonome. Et system af programelle felter, patches, overlappende tærskler og ordnende grid- eller taktbasererde rytmer. En struktur der evner hurtige udskiftninger og tilføjelser i samme konsekvente platoniske sprog. Fleksibilitet kvalificeret i relationen mellem objektive, arbitrære felter, og deres syntaktiske kitninger; en særlig operationel systematik. En struktur der skaber sit eget sted.
Temporære faciliteringer Hydra_1b Viderebearbejdelse 2004 v/ Claus Peder Pedersen
Hydra_1b 2004_04 s_19
_At læse Omkring Gilles Deleuze: Proust og tegnene 1. tegnet Verden er fuld af tegn - tegnet er noget virkeligt, noget sanseligt, noget pirrende. 2. beholderen Når vi læser verdens tegn, ser vi dem som beholdere, vi ser betydninger som noget, der er indfoldet i en beholder. 3. transversalen Perspektiverne føjer sig ikke sammen i en totalitet, en enhedsmæssig helhed, et organisk værk, hvad enten kunstens eller livets. Sammenhæng er ikke et spørgsmål om totalitet, men om tværforbindelser. (Tygstrup) _At give form 1. rammen Rammen skaber et felt, der både åbner mod dybden, åbner for nye rammer, og samtidig formidler til det sted, der afgrænses fra. 2. masken Masken optræder som en membran, der tager aftryk af hvad der viser sig og aftryk af hvad der vises... 3. dobbeltkroppen Dobbeltkroppen udtrykker forholdet mellem det synlige og det utilgængelige, som en symbiose mellem en forgrund og en baggrund...
Atelier Tekst og komposition 2004
4. konturen En krop sammensat af konturer. (Dinesen)
v/ Cort Ross Dinesen og Frederik Tygstrup
Tekst og komposition 2004_03 s_20
Hindegade Skole Nye Typer Type / tærskel / domæne 2003 v/ Cort Ross Dinesen og Claus Peder Pedersen
Nye typer 2003_02 s_21
_Perceptioner At opfatte skolen som en topografi. Et programmeret landskab, et handlingernes plan, der lader brugeren passere igennem forskellige programdele, der ikke præsenteres som afsluttede rumlige volumener, men erfares som intensiteter. Intensiteter der opsøges og opstår hvor den rumlige matrice tillader det. Den daglige skolegang opfattet som en glidning langs planet. Skolentimen afløst af opholdet i den pågældende intensitetssfære, der lejlighedsvis indtages i det faglige ærindes varighed. Læring opfattet som en cyklisk, iterativ proces. Skolen som noget man passerer igennem og ender tilbage til udgangspunktet, reformeret, men principielt ved samme udgangspunkt. Byen og gadeplanet som det evige udgangspunkt; alle hændelsers arnested. Læring som et konstant mellemværende.
Nye typer 2003_02 s_22
20 O
+ +
Trekroner 2002_01 s_23
v/ Claus Peder Pedersen og Carsten Holgaard
Trekroner Kritik, landskabelige deduktioner og formelle studier 2002
Nye typer 2003_02 s_24
Uddannelse 20012006 Kunstakademiets Arkitektskole, afd. 6 v/ Cort Ross Dinesen og Claus Peder Pedersen m. fl. 19992001 Kunstakademiets Arkitektskole, afd. 8 v/ Frank Bundgaard og Karin Skousbøll m. fl. Udvalgte opgaver 2006 2006 2005 2005 2004 2004 2004 2003 2002 2001
Hydra 3. Gæsteophold på Hydra, Grækenland v/ Cort Ross Dinesen og Claus Peder Pedersen Bellavøid. Urbane hændelser i Bellahøj void Afgangsopgave. Lærer Claus Peder Pedersen Urbant landskab. Udstillingen, Københavns Arkitektskole Model- og katalogbidrag i samarbejde med Hans Bærholm 45.000.000 m3. Fakse’s store hul i jorden Indstillingsopgave v/ Cort Ross Dinesen og Claus Peder Pedersen Hydra events. Temporær facilitering af byens hændelser. Semesteropgave v/ Claus Peder Pedersen Hydra 1. Studieophold på Hydra, Grækenland v/ Cort Ross Dinesen og Claus Peder Pedersen Tekst og komposition. Parallelt med Deleuze og Proust Atelier v/ Cort Ross Dinesen og Frederik Tygstrup Nye typer. Gentænkning af folkeskolen som institution Semesteropgave v/ Claus Peder Pedersen og Carsten Holgaard Distributed Frequencies Workshop v/ SERVO Ulrika Karlsson og Daniel Norell Kunstens rum. Installation Semesteropgave v/ Cort Ross Dinesen og Sophia Kalkau
Arbejde 2005 + 2006 fuldtidsansat v/ SLA Arkitekter. Udvalgte opgaver 2006
2005
2005
Bygningstypologier og –tendenser. Analyse- og skitserapport Udviklingsarbejde i samabejde med Stig L Andersson, Jonas Rune Sangberg og Thomas Kock Landskabs- og publikumsforløb i Zoologisk Have København til Norman Foster’s Elefanthus Dispositionsforslag i samarbejde med Stig L Andersson og Malene Krüger Københavns Havnetunnel. Rumlige undersøgelser og programmatiske forslag Analysearbejde i samarbejde med Stig L Andersson og Malene Krüger
Tekniske kompetencer Autodesk Maya Unlimited - Polygons - Surfaces - Animation - Rendering Mental Images Mental Ray Autodesk AutoCAD Adobe Illustrator Adobe Photoshop Adobe InDesign Adobe Acrobat Pro
Sekundært kendskab Autodesk 3D Studio Max Rhinoceros SketchUp Maxwell Render DeskProto Full Adobe Imageready Adobe AfterEffects Adobe Premiere Macromedia Flash Macromedia Dreamweaver m. fl.
Opgaverne kan ses i langt større / fuldt omfang på http://nulsum.dk
CV+kontakt 20061999 s_25