Olie Gas Danmark - Årsmagasin 2017 by FORESIGHT Media Group

UDGIVET AF OLIE GAS DANMARK — 2017

TILLÆG TIL JYLLANDS-POSTEN

ARBEJDSPLADSER

VELFÆRD

SIKKERHED

ENERGI

SELVFORSYNING 2050 INTERVIEW MARTIN NÆSBY ”Danmark kan være selvforsynende med olie og gas helt frem til det fossiluafhængige samfund”

TEMA: NORDSØAFTALEN Lars Christian Lilleholt: ”Nordsøaftalen er en win-win”. Branchen: ”Aftalen er en god begyndelse”

SIDE 4

SIDE 8

KAMPEN OM NORDSØENS MILLIARDER ”Nordsøen er ubetinget en god forretning for Danmark” SIDE 20

LEDER

ængere tids nedgang og tvivl om fremtiden for dansk olieproduktion blev i foråret vendt til forsigtig optimisme, da regeringen præsenterede Nordsøaftalen, som sikrer genopbygning af Danmarks største gasfelt, Tyra, mod et mindre løft i fradrags- og afskrivningsbetingelser. Aftalen er overordentlig vigtig. Den viser nemlig, at når staten giver lempelser, øger det virksomhedernes incitament til at investere - og endnu vigtigere, at det i høj grad er noget, som kommer det danske samfund til gode. Som Lars Christian Lilleholt siger her i magasinet, så havde regeringen ikke indgået aftalen, hvis ikke man var sikker på, at det var en fordel for danske skatteydere. Det er et skridt i den rigtige retning, men vi er ikke i mål. For selv om Tyra er et nøglefelt, rummer Nordsøen et stort potentiale af olie og gas, som rækker langt videre end Tyra, og det vil gælde uanset hvem der opererer felterne i Nordsøen. Men hvorfor skal vi egentlig overhovedet producere olie og gas, når vi nu er midt i en grøn omstilling? Svaret er: Fordi vi har brug for olie og gas i Danmark i mange år endnu. Som man kan læse her i magasinet, så er vi meget længere fra den grønne omstilling, end mange nok forestiller sig. Det er fortsat kun en meget lille del af Danmarks samlede energiforbrug, som kommer fra vedvarende energikilder – og endnu mindre er den andel, når man taler om det globale forbrug. Det er ikke fordi, vi ikke vil – men fordi det kræver en teknologi, som vi endnu ikke har, at komme derhen. Derfor vil et stop for produktion af olie og gas fra Nordsøen ikke betyde et mindre forbrug. Vi vil fortsat køre i bil og flyve, og derfor skal vi uden egen produktion importere energien fra andre olieproducerende lande. Der er ingen modsætning mellem olie, gas og grøn omstilling. Vi er i gang med en grøn omstilling. Vi er i gang med en transition, hvor mere af den energi, vi forbruger, skal komme fra vedvarende energikilder, og hvor målet er, at vi skal være fossiluafhængige i 2050. Hvorfor ikke høste fordelene af den danske olieog gasproduktion fra Nordsøen så længe, vi har brug for den? Vi har ressourcerne til at kunne forsyne os selv i mange år frem. Vi kunne sætte os det mål, at vi skal være selvforsynende med olie og gas helt frem til 2050, hvor målet er at være uafhængige af fossile brændsler. Det vil være en kæmpe fordel for Danmark. For det første, fordi Nordsøen er en god forretning for Danmark. Over de sidste 50 år har Nordsøen indbragt det danske samfund mere end 400 mia. kr. For det andet, fordi olieindustrien skaber omkring 35.000 arbejdspladser i Danmark – mennesker, som er beskæftiget direkte i industrien eller i et af de mange afledte erhverv, som lever af, at vi har en dansk olieindustri. For det tredje, fordi Nordsøen giver dansk forsyningssikkerhed. Energi er livsnerven i det moderne samfund, derfor har det stor værdi for et land at kunne forsyne sig selv med energi. Det kan Danmark –som det eneste land i EU. Vi har brug for olien og gassen, og produktion i Nordsøen giver nogle helt åbenlyse fordele for Danmark. Det er symbolpolitik at hævde det modsatte. Jeg mener derfor, at dansk selvforsyning af olie og gas frem mod 2050 er et godt bud på en langsigtet energipolitik.

TRYK Mark Production

UDGIVER Olie Gas Danmark, brancheforening for olieog gassektoren i Danmark PRODUKTION First Purple Publishing REDAKTØR Ulla Lena, Olie Gas Danmark PROJEKTLEDELSE Kristian Lee Dahm Dickow DESIGN/LAYOUT First Purple Publishing FOTO Büro Jantzen Per Gudmann Robert Attermann, Red Star ILLUSTRATION Rasmus Sand Høyer, Jyllands-posten

KOMMERCIEL ANSV. Olie Gas Danmark SALG Olie Gas Danmark OPLAG Dansk: 71.800 Engelsk: 2.000 KONTAKT FIRST PURPLE PUBLISHING Kasper Thejll-Karstensen kk@firstpurple.com 3119 4000 Ved ændring af adresse/ modtager: send info til modtager@firstpurple.com Magasinet distribueres via talrige kanaler til olieog gasbranchens beslutningstagere, meningsdannere og medlemmer samt politisk, i studieog forskningsmiljøer, i tilstødende erhverv samt ved Oil & Gas Summit 2017 og Task Force Zero.

GRØN MAGASINPRODUKTION Papiret i dette magasin er Svanemærket. Til omslaget er anvendt en miljøvenlig mat vandlak. Plastfolien, som benyttes ved direkte postforsendelser, er 100% nedbrydelig.

MARTIN NÆSBY Direktør, Olie Gas Danmark

2 OLIE GAS DANMARK 2017

NORDISK MILJØMÆRKNING 341904 TRYKSAG

TEMA

NORDSØAFTALEN

INDHOLD

NORDSØAFTALE — MINISTER LARS CHRISTIAN LILLEHOLT:

FORSYNINGSSIKKERHED — NICOLÓ SARTORI :

“Nordsøaftalen er en gevinst for både virksomheder og danske skatteydere”

“Dansk selvforsyning er et vigtigt internationalt aktiv” Side 23

Side 8

NORDSØENS MILLIARDINDTÆGTER:

GRØN OMSTILLING — STADIG ET STYKKE VEJ TIL MÅL:

“Hvis ingen virksomheder vil investere, taber staten”

“2.4 millioner Tesla batterier giver 10 timers energi”

Side 20

Side 30

OLIE GAS DANMARK 2017 3

INTERVIEW MED MARTIN NÆSBY, DIREKTØR I OLIE GAS DANMARK

Nordsøen kan levere selvforsyning frem mod 2050

Vi har brug for olie og gas i mange år endnu, og Nordsøen rummer store ressourcer. Så gør vi det rigtige, kan Danmark fortsat være selvforsynende helt frem til det fossiluafhængige samfund og få fordel af skatteindtægter, arbejdspladser og uafhængighed af energiimport – siger Martin Næsby, direktør i Olie Gas Danmark. Tekst ULLA LENA — Foto PER GUDMANN

4 OLIE GAS DANMARK 2017

NORDSØAFTALEN

lere års nedgang i den danske olieog gasbranche blev afløst af forsigtig optimisme, da regeringen og DUC i foråret indgik en aftale om en niårig skattelempelse til gengæld for en fuld genopbygning af gasfeltet Tyra. Feltet stod til at blive lukket ned i 2018, fordi platformen synker og en genopbygning ikke ville være rentabel under de skattevilkår, som har været gældende siden 2003. Industrien har over en årrække gjort opmærksom på, at virksomhederne i Nordsøen ikke længere kunne få rentabilitet i nye store investeringer, og derfor udeblev de. Nedgangen kulminerede med en udmelding fra Maersk Oil om, at man ville lukke Tyra, hvis intet skete. Det resulterede efter et længere forløb som bekendt i Nordsøaftalen.

NORDSØAFTALEN – EN NY BEGYNDELSE Hos Martin Næsby vækker aftalen om genopbygningen af Tyra glæde, dog blandet med lidt ærgrelse over, at man ikke foldede aftalen endnu mere ud, fordi der er meget mere at komme efter i Nordsøen. Han håber, Nordsøaftalen bliver en ny begyndelse for produktionen af olie og gas i Nordsøen. ”Nordsøaftalen er frem for alt vigtig. Genopbygning af Tyra er helt afgørende. Feltet rummer store mængder gas, som vi ellers ville gå glip af, og infrastrukturen på feltet er en nøgle for store dele af den øvrige produktion i Nordsøen. Derfor er den en god aftale, som vil gavne Danmark. Men jeg havde jo gerne set, at man havde foldet de redskaber som aftalen indeholder meget mere ud. Vi har brug for olie og gas i mindst 30 år endnu. Lad os derfor satse på selvforsyning og give operatørerne redskaberne til at sikre det. Nordsøaftalen viser også, at aftalen i kroner og ører kommer femdoblet tilbage i statskassen. Forliget koster 5 mia.kr., men vil kunne give 129 mio. tønder fra Tyra og 26 mia. kr. i statskassen – tænk så, hvad det kunne blive til, hvis vi lavede det samme regnestykke for hele Nordsøens potentiale på 3 mia. tønder”, siger Martin Næsby med henvisning til analysen ”Fremtidens olieog gassektor i Danmark”, som regeringen og industrien i fællesskab har udarbejdet. Den viser, at der er et potentiale i Nordsøen på 3 mia. tønder olie - hvad der næsten svarer til det, vi har indvundet de sidste 50 år. Industrien selv fik tidligere på året beregnet, at en kombination af straksafskrivninger og et større fradrag ville give staten en merindtægt på mere end 200 mia. kr., fordi lempelserne ville betyde, at en langt større del af potentialet blev udnyttet. ”De tal ville jeg straks se på, hvis jeg var ansvarlig for landets økonomi. Det er samfundets ressourcer og utroligt mange penge - men så længe de ligger i undergrunden, har de ingen værdi for samfundsøkonomien. Danmark har de næste 30-50 år brug for den olie og gas, som ligger i Nordsøen. Hvis vi ikke henter den op, så skal vi til udlandet og hente den – og så går Danmark glip af skatteindtægterne og den fordel, det er at være selvforsynende og uafhængig. Jeg vil derfor opfordre til, at man folder redskaberne i Nordsøaftalen ud, for aftalen viser jo med al tydelighed, at rammevilkårene er afgørende for, hvor meget olie og gas, vi producerer i Danmark. Jeg ser derfor på aftalen som en ny begyndelse – som en ny Nordsøen version 2.0”. FOKUS PÅ CO2-UDLEDNINGEN Hvorfor overhovedet udvikle olieog gasproduktionen i Danmark, når vi er i en omstilling hen imod mere vedvarende energi, og regeringen har en ambition om at være uafhængig af fossile brændsler i 2050? Det er et spørgsmål, Martin Næsby ofte møder. ”Svaret er jo helt kort, at vi har brug for olie og gas i Danmark og globalt – i dag og også om 25 år. De seneste tal jeg så fra IEA viste,

at i dag dækker vedvarende energikilder som vind og sol kun 1,3 procent af den samlede energiefterspørgsel, og i 2040 er det knap 6 procent. Danmark er en af frontløberne i den grønne omstilling. Vi er kommet relativt langt på den led, at vind er kilden til omkring 42 procent af vores elproduktion. Men i forhold til at være uafhængige af olie og gas, der er vi fortsat langt fra. Derfor har vi brug for andre energikilder – også olie og gas. Det betyder ikke, at vi bare skal lade stå til og forbruge løs – slet ikke - men vi må forholde os til fakta. I den lange overgangsperiode skal vi finde ud af, hvordan vi via energieffektivisering kan nedbringe CO2-udledningen, for det er den, der er problemet. Så vi skal simpelthen have mere ud af den energi, vi bruger”, siger han og peger på, at klimaet bliver taberen, når man tænker og debatterer meget polemisk i stedet for at være realistiske.

“Lad os derfor satse på selvforsyning og give operatørerne redskaberne til at sikre det. Nordsøaftalen viser også, at aftalen i kroner og ører kommer femdoblet tilbage i statskassen” MARTIN NÆSBY— OLIE GAS DANMARK

”Vi skal holde op med at tænke ”dem” og ”os”, når vi taler grøn og fossil energi. Der er ingen modsætning i realiteten, men der er jo helt sikkert meget politisk gods i at få det til at se ud som om der er. Vi har brug for en omstilling til mere vedvarende energi, men behovet for energi forsvinder ikke, fordi de vedvarende kilder endnu ikke er der, hvor de kan forsyne os. Der kommer vores industri ind i billedet, og man kan gøre meget godt, hvis man tænker i effektive løsninger. Hvis man fx kunne erstatte de kulfyrede kraftværker i Østeuropa med gas, ville CO2-udledningen blive et sted mellem 30-45 procent lavere. Det ville da være uklogt ikke at gøre det, selvom man måske hellere ville have vind- eller solenergi.” SELVFORSYNING FREM TIL FOSSILUAFHÆNGIGHED Så længe vi i Danmark har brug for olie og gas, kan vi vælge enten at producere Nordsøens ressourcer eller importere fra andre olieog gasproducerende lande. For Martin Næsby er fordelene ved egen produktion så åbenlyse, at han mener, at vi skal satse på selvforsyning med olie og gas helt frem mod det fossiluafhængige samfund. ”Skatteindtægter, arbejdspladser og forsyningssikkerhed. Det er, hvad Nordsøen i årtier har skabt. Hvis ikke vi producerer selv, mister vi de fordele, samtidig med, at vi bliver kritisk afhængige af andre lande som Danmarks energiforsyner. Så jeg mener, at så længe det er en samfundsøkonomisk gevinst at producere dansk olie og gas – og det er det så længe der er nogle virksomheder, som vil investere i at gøre det – så skal vi strække os langt for at få det til at ske. Fordelene er simpelthen ikke til at tage fejl af. Tænk, hvis Danmark helt frem til det fossiluafhængige samfund kunne forsyne sig selv med den nødvendige olie og gas, hvorefter andre energikilder kunne tage over. Det kunne være flot”, slutter Martin Næsby. •

OLIE GAS DANMARK 2017 5

YOUR OFFSHORE MEDICAL SERVICES PARTNER We work with you to build a holistic healthcare solution that evolves with your business. From helping you reduce your LTIs and recordable incidents to preventing unnecessary disembarkations, our capabilities ensure the wellbeing of your people is professionally protected.

Reduce

medical costs

Enhance

HSE performance

Maximise productivity

Support

business continuity

Retain key staff

For more information email nordics@internationalsos.com or call +45 29 29 07 79

WORLDWIDE REACH. HUMAN TOUCH. BERGEN OSLO

HAUGESUND

STAVANGER

ABERDEEN

ESBJERG

RYBNERS UDDANNER FREMTIDENS:        

Elektrikere Smede (svejsere) Teknisk designere Skibsmontører Lager- og logistikmedarbejdere Mekanikere Kokke Shippingmedarbejdere

Vi ønsker dialog og samarbejde med olieog gasbranchens partnere, så vi sammen kan skabe nye hurtige og fleksible uddannelsesveje - for at sikre fremtidens faglærte arbejdskraft.

Spangsbjerg Møllevej 72 6700 Esbjerg Telefon 7913 4511 www.rybners.dk

THE TECHNICAL ADVISOR TO THE OIL AND GAS INDUSTRY DNV GL enables safe, reliable and enhanced performance in oil and gas projects and operations.

Technical assurance, including certification, verification and inspection Technical advisory Risk management advisory Noble Denton marine services Offshore classification Software solutions DNV GL, Dokken 10, 6700 Esbjerg, Tel: 7912 8600, www.dnvgl.com/oilgas

ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTER LARS CHRISTIAN LILLEHOLT:

“NORDSØAFTALEN ER EN WIN-WIN”

NORDSØ AFTALEN

Nordsøaftalen er en gevinst for både virksomheder og de danske skatteydere, og ministeren mener, vi skal gå langt for at producere de ressourcer, vi har. Tekst ULLA LENA — Foto ULRIK JANTZEN

8 OLIE GAS DANMARK 2017

Safety is our business. Worldwide. Trust Us.

Falck Safety Services is the global leader in offshore safety training and services. Last year over 325,000 people in 21 countries trusted us with their lives.

Trust in a safer world Falcksafety@falcksafety.dk www.falcksafety.dk

“

Samfundet vinder på det, selskaberne vinder på det, og vi opretholder en stor dansk olieog gasproduktion. Og havde regeringen ikke ment, at aftalen var i de danske skatteyderes interesse, havde vi ikke lavet den”. Så klar i mælet er energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt om Nordsøaftalen, som i foråret blev indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og SF. I en periode på ni år lempes skattevilkårene for olieselskaberne i Nordsøen til gengæld for en fuld genopbygning af Tyra, som er en central del af den danske infrastruktur i Nordsøen. Feltet blev i efteråret 2016 varslet lukket, fordi platformen synker, og det ikke på de gældende skattebetingelser var rentabelt for Maersk Oil at foretage den nødvendige fulde genopbygning. AFTALEN ER EN FIN BALANCE MELLEM INTERESSER Derfor er ministeren glad for, at man fik landet en aftale, som sikrede en fuld genopbygning, men samtidig på en måde, så en aftale også blev en samfundsmæssig gevinst. ”Genopbygningen af Tyra havde en meget høj prioritet. Forudsætningen for, at produktionen kunne fortsætte, og at der kunne skabes mulighed for indvinding af fund, som ellers ikke ville kunne udvikles, var at der blev fundet en løsning for Tyrafeltet – der er et centralt knudepunkt i infrastrukturen i Nordsøen. Det var vigtigt med en aftale, som sikrede de rigtige rammevilkår i forhold til at kunne fortsætte olieog gasproduktionen, samtidig med at det også skulle ske på en måde, så der tages hensyn til de danske skatteborgere. Derfor er den aftale, der er lavet, helt unik” siger ministeren med henvisning til regeringens beregninger, som viser, at lempelsen koster staten i omegnen af 5 mia. kr., men til gengæld giver statskassen op til 26 mia. kr. Samtidig er aftalen indrettet sådan, at hvis olieprisen stiger til et vist niveau over en længere periode, så skal selskaberne betale lempelsen tilbage. ”Der er mange interesser omkring aftalen. Den landede i en fin balance netop mellem det hensyn, der er mellem på den ene side at sikre, at selskaberne har et incitament til at investere mere, samtidig med at skatteborgerne og den danske stat kan se sig selv i det. Der bliver investeret et tocifret milliardbeløb i Nordsøen. Det er en massiv investering, hvor staten tager sin forholdsmæssige andel, men hvor det jo er selskaberne, der kommer til at bære den

10 OLIE GAS DANMARK 2017

NORDSØAFTALEN

største opgave”, siger ministeren, som også glæder sig over den mulighed, som aftalen giver for øget tredjepartsadgang til produktionsanlæggene i Nordsøen. Den betyder, at nye spillere i Nordsøen kan få mulighed for at benytte den infrastruktur, som allerede er sat op og ejes af de øvrige selskaber. NORDSØENS OLIE OG GAS SKAL PRODUCERES Selvom genopbygningen af Tyra i første omgang var afgørende for regeringen, så har ministeren en ambition, som rækker videre end det. Han håber, at både Nordsøaftalen og den strategi for Nordsøen, som regeringen fremlagde umiddelbart før sommer, vil skabe mere aktivitet i Nordsøen, fordi den danske olieog gasindustri bidrager til den danske velfærd. Hvis der er

ren ikke sige noget om. Som udgangspunkt er rammevilkårene fastlagt i Serviceeftersynet fra 2013 og nu senest justeret i Nordsøaftalen fra marts 2017. ”Nu har vi taget et initiativ her (Nordsøaftalen, red.) og lanceret olieog gasstrategien, og så lytter vi selvfølgelig til, hvad der er af signaler. Regeringen er jo indstillet på, at det her område er vigtigt. Med aftalen understøtter vi, at der er en fortsat massiv olieog gasindustri i Danmark og en hensigtsmæssig udnyttelse af undergrunden”, siger ministeren. ”Det afgørende er jo, at vi får indvundet den olie og gas, der er. Det, at bore efter olie og gas, er forbundet med store usikkerheder, og vi skal sikre os, at det er sådan, at det (Danmark, red.) fortsat er et attraktivt område at investere i. Jeg bed mærke i, at

“At være uafhængig betyder jo ikke, at der ikke stadigvæk er olie og gas, også i Danmark, også efter 2050 - og især frem til 2050” LARS CHRISTIAN LILLEHOLT

rentable forekomster af olie og gas i Nordsøen, så skal de produceres, mener han: “ Med Olie- og Gasstrategien har vi sendt et meget klart og tydeligt signal om, at vi vil olie og gas i Danmark. At vi ser både indtægtsmæssige fordele og muligheder for, at vi kan være nettoeksportører af olie og gas i mange år endnu. Det er afgørende for forsyningssikkerheden for gas på længere sigt samtidig med, at det giver gode indtægter til den danske statskasse. Det bidrager til, at vi kan opretholde vores velfærd. Når den danske stat er i den situation, som vi er i i dag, så skyldes det jo ikke mindst, at vi har haft store indtægter fra Nordsøen de sidste mange år. Mere end 400 milliarder kroner er der hentet op i indtægter til den danske stat. Hvis der er rentable olieog gasforekomster, og det håber vi jo, der er i Nordsøen, så skal de udvindes. Nordsøstrategien handler ikke bare om Tyrafeltet, men generelt om, hvordan vi udnytter de ressourcemæssige potentialer i Nordsøen bedst muligt, og hvordan vi opretholder de kompetencer, vi har”, siger Lars Christian Lilleholt. Om det betyder, at man kommer til at se flere tiltag som Nordsøaftalen, kan ministe-

der var ret stor interesse for 7. udbudsrunde blandt olieselskaberne. Det viser noget om, at der i Danmark er konkurrencedygtige rammevilkår, og det fortæller mig, at vi skal opretholde tilliden til, at det politiske system ikke bare ændrer rammevilkårene fra det ene øjeblik til det næste. Jeg tror, at det har stor betydning for olieog gasindustrien, at der er stabilitet i det politiske system, så man kan have tillid til, at de regler, der gælder, de også gælder i investeringens løbetid. Derfor var jeg også glad for, at den her aftale endte bredt”, siger Lars Christian Lilleholt. DANSK FOSSILUAFHÆNGIGHED Danmark har et mål om at være uafhængig af fossile brændsler i 2050. Men det betyder ifølge minister Lars Christian Lilleholt ikke, at der slet ikke vil være olie og gas i Danmark. ”At være uafhængig betyder jo ikke, at der ikke stadigvæk er olie og gas, også i Danmark, også efter 2050 - og især frem til 2050. En forestilling om, at hele verden er fuldstændig uafhængig af olie og gas i 2050, det tror jeg ikke, at man skal forvente, hverken i 2030 eller 2050”, slutter ministeren. •

Quality Management in the Oil and Gas Industry · Classification, Certification, Surveys & Approval · Quality, Environmental, Health & Safety Management · Training and Consultancy · Technical and Technological Innovation: Energy Efficiency & Environmental Friendly Solutions Global leader in Testing, Inspection and Certification (TIC) services. Bureau Veritas is recognised worldwide for excellence and innovation. We serve more than 400,000 companies, delivering a wide range of solutions that go beyond compliance.

Bureau Veritas Denmark · www.bureauveritas.dk · Tlf. 7731 1000 Oldenborggade 25-31 Vesterbrogade 149 Bavnehøjvej 5, 1st floor DK-7000 Fredericia DK-1620 København V DK-6700 Esbjerg

“Jeg håber, at Nordsøaftalen er første step” INTERVIEW MED STEEN BRØDBÆK, SEMCO MARITIME OG JOHN SØRENSEN, RAMBØLL OLIE & GAS

12 OLIE GAS DANMARK 2017

NORDSØAFTALEN

Nordsøaftalen fastsætter rammevilkår for olieselskaberne, men har alligevel enorm betydning for de mange leverandørvirksomheder, som lever af, at vi har en dansk olieproduktion. Magasinet har mødt to af dem og bedt dem vurdere Nordsøaftalen. Tekst ULLA LENA — Foto ROBERT ATTERMAN

elvom Nordsøaftalen først og fremmest handler om afskrivninger og fradrag for de selskaber, som har licens til at producere Nordsøens olie, så har aftalen lige så stor betydning for alle de leverandør- og servicevirksomheder, som er afhængige af, at olieselskaberne efterspørger deres varer. Leverandør- og serviceselskaberne er dem, som leverer alt lige fra ingeniørrådgivning, mandskabsudlejning og avanceret teknologi til helikopterflyvning, rengøring og catering. Det er her, de fleste arbejdspladser i industrien er placeret. En tommelfingerregel er, at hver arbejdsplads i et olieselskab genererer otte arbejdspladser i leverandørindustrien. Fælles for dem er, at de er helt og aldeles afhængige af, at olieselskaberne investerer i nye projekter. To af de virksomheder er Rambøll Olie & Gas og Semco Maritime. Rambøll Olie & Gas har 600 ansatte og leverer design- og ingeniørarbejde til installationerne. Semco Maritime har 1.150 medarbejdere og sælger ingeniørarbejde og mandskabsudlejning til offshore-produktionen. AFTALEN VISER POLITISK VILJE TIL AT SE PÅ NORDSØEN SOM RESSOURCE Ligesom hos mange andre virksomheder i den danske olieog gasindustri vakte det glæde, da Nordsøaftalen var en realitet. ”Jeg er i udgangspunktet rigtig glad. Aftalen viser, at der er vilje til at se på Nordsøen som en ressource for Danmark”, siger Steen Brødbæk, som peger på, at det har været et langt forløb med stor usikkerhed for industrien. John Sørensen er enig: ”Det har været en meget vigtig aftale for Danmark at få på plads”, siger han og fortæller, at man nu kan beholde infrastrukturen i Nordsøen intakt. ”Alternativet var jo starten på en afvikling af dansk olieog gasproduktion. Danmark vil fortsat have brug for olie og gas i energimixet sammen med vedvarende energi, og aftalen har stor betydning for Danmarks uafhængighed af importeret energi. Og endelig glæder vi os over udsigten til et kærkomment tilskud til statens finanser.” Selvom de begge i udgangspunktet er glade for aftalen, siger Steen Brødbæk, at man først kan vurdere aftalen, når det bliver klart, hvad den konkret kommer til at betyde. Han havde nemlig håbet, at aftalen havde favnet bredere end Tyra – fordi potentialet i Nordsøen er større end det – og så havde han gerne set tiltag, som kunne lokke nye operatører ind i Danmark. ”Grunden til, at vi ikke løber rundt med armene i vejret og tror, vi kan gå på vandet, er, at jeg ikke i aftalen ser tiltag i forhold til hverken de marginale felter eller til at få nye virksomheder til Danmark”, siger Steen Brødbæk og opfordrer politikerne til at se bl.a. mod England.

OLIE GAS DANMARK 2017 13

NORDSØAFTALEN

NORDSØAFTALEN ER FØRSTE STEP ”Vi kan se på vores engelske enhed, at incitamenterne i England, med eftersøgning og godkendelse af nye projekter faktisk er noget af det, der hjælper til at sætte en bredere del af industrien i gang. Nordsøaftalen er et stærkt fundament at bygge på, men jeg håber da, at aftalen og Tyra kun er første step. At regeringen lige ville have den her på plads, og så vil man kigge på det andet efterfølgende”, siger Steen og pointerer, at det haster. ”Vi har travlt. Vi kan ikke vente ret mange år, før vi får det andet på plads. For vi har jo indtil videre set, at hverken 6. eller 7. udbudsrunde indtil nu har skabt arbejdspladser eller projekter, som vil skabe arbejdspladser”, siger Steen Brødbæk og peger på, at man netop i England også startede med infrastrukturen. Det er John Sørensen enig i, og han mener, at salget af DONG Oil & Gas kan give grund til fornyet optimisme. ”Branchen håber meget på, at frasalget af DONG Energy’s olieog gasforretning til Ineos vil medvirke til at sætte mere gang i aktiviteterne igen. De nye ejere må have en begrundet tro på, at det er en god forretning at overtage felterne og kickstarte nogle af de projekter, der før var lagt på hylden. Det bliver fx interessant at se, om det kan lykkes dem at få lavet en fornuftig forretning ud af de små fund med den nye aftale.” DER ER TO VEJE AT GÅ Uanset hvad der sker i den danske olieindustri, har vi i Danmark fortsat et behov for olie og gas langt ud i fremtiden. Derfor mener både John Sørensen og Steen Brødbæk, at det ville være uklogt, hvis Danmark skulle gå glip af den meget store værdi, der skabes i Nordsøen.

14 OLIE GAS DANMARK 2017

“Det har været en meget vigtig aftale for Danmark at få på plads. Alternativet var jo starten på en afvikling af dansk olieog gasproduktion” JOHN SØRENSEN — RAMBØLL OLIE & GAS

”Der er to veje at gå. Vi kan sige, at vi ikke vil producere i Nordsøen og dermed gå glip af de indtægter, arbejdspladser, den selvforsyning og de eksportmuligheder, der ligger inden for det her område. Men da vi ikke alene kan drive energiproduktionen ud fra ren fornybar energi, så skal vi importere brændsler, specielt gas fra andre lande. Her spiller Rusland en betydelig rolle i Europa. Men vi kan også skabe mulighed for at investere i vores egne energiressourcer, så man sikrer de arbejdspladser, skatteindtægter og den uafhængighed, som vi har haft i rigtig mange år. Det synes jeg jo er det, der absolut er det bedste for os alle sammen i Danmark”, siger Steen Brødbæk, og John Sørensen afslutter med at sige, at han derfor håber, at så mange projekter som muligt ender med at lande hos danske leverandører, når de inden længe sendes i udbud – hvor også udenlandske virksomheder byder ind. ”Vi håber meget på, at den nye aftale vil betyde, at vi kan bevare de mange arbejdspladser fx i Esbjerg, hvor hvert 10. job er afledt af olieog gasindustrien. Vi har en stor interesse i at sikre, at den rette viden og de rette kompetencer fortsat er til stede, så operatørerne også i fremtiden vil kunne trække på et velfungerende lokalt leverandørnet.” •

HITTING TOP QUARTILE MEANS

Radically transforming capital projects for the new reality

115811 ins 26_TopQuartile_ad_DO.indd 1

J.A.K. WORKWEAR A/S

ESBJERG Energivej 11 • 6700 Esbjerg COPENHAGEN Vallensbækvej 46 • 2625 Vallensbæk Tel. (+45) 7615 2929 • info@jak.as • www.jak.as

03/08/2017 11:44

NORDSØAFTALEN

Tema: Nordsøaftalen Regeringen indgik i foråret sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og Radikale Venstre Nordsøaftalen, som i et vindue på ni år giver industrien visse økonomiske lempelser mod en fuld genopbygning af Tyra-feltet. Læs aftalens elementer og hør, hvad industrien og ministeren vurderer, at aftalen kommer til at betyde.

16 OLIE GAS DANMARK 2017

Det mener man om aftalen: Patrick Gilly — Maersk Oil I Maersk Oil er vi glade for den aftale, der er nået frem til, og vi ser den som et vigtigt skridt mod at realisere det store potentiale, som Nordsøen stadig repræsenterer. For Maersk Oil og vores DUC-partnere begynder denne realisering med en fuld genopbygning af Tyra-faciliteterne, et kæmpe projekt, som vi forventer at tage endelige investeringsbeslutninger for inden udgangen af 2017. Genopbygningen af Tyra-faciliteterne kan være katalysatoren for udvidelsen af aktiviteterne i Nordsøen, som til gengæld kan hjælpe med at sikre jobs og give den danske stat værdifulde skatteindtægter og selvforsyning i mange år endnu.

Jørn Bue Madsen — NorSea Group Denmark At Nordsøaftalen er faldet på plads, er fantastisk for Esbjerg by og for olieog gasbranchen i det hele taget. Nu kan vi se lys for enden af tunnelen efter nogle hårde år. Vi forventer ikke, at aftalen vil få en afsmittende effekt på NorSea Group Denmark og andre underleverandører før engang i anden halvdel af 2018. Men det er klart, at når aktiviteten i Nordsøen kommer i gang igen, forventer vi en øget efterspørgsel efter vores services og dermed øget beskæftigelse.

Ole Ingrisch — Esbjerg Havn Det er barske tider for operatører, rederier, leverandører og serviceselskaber i olieog gasindustrien. Usikkerheden er stadig stor. Nordsøaftalen giver branchen den ro, der skal til, for at virksomhederne kan rette fokus mod opgaverne i genopbygningen af Tyra-feltet. Det mærker vi på Esbjerg Havn, hvor virksomhederne er ved at forberede sig på de opgaver, som kommer.

Tom Nielsen — Esbjerg Erhvervsudvikling Jeg er lettet, for det har været nogle svære år for branchen. Med aftalen er der her i Esbjerg kommet en helt anderledes og positiv stemning – en tro på, at der er lys for enden af tunnelen. Det er jo ikke fordi, der konkret er sket meget endnu - men alene det, at der er landet en aftale, har fuldstændig ændret tingene. Jeg har mødt virksomheder, som har ladet investeringer vente, som har sagt, at så snart der er landet en aftale, så går vi i gang. Og virksomheder, der henvender sig til os og siger, at nu kommer de til Esbjerg.

Fakta om Nordsøaftalen Nordsøaftalen blev indgået den 22. marts 2017 mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og Radikale Venstre. Der skabes et investeringsvindue fra 2017-2025, hvor rammebetingelserne for investering i Nordsøen forbedres ved: •

Kulbrintefradraget hæves over en seksårig periode fra 5 pct. årligt til 6,5 pct. årligt

•

Afskrivninger i kulbrinteskatten hæves fra 15 til 20 procent årligt.

•

Fradragstidspunktet for de to ovennævnte fradrag ændres, fra tidspunktet hvor investeringerne tages i brug, til betalingstidspunktet.

Til gengæld gennemfører DUC en fuld genopbygning af Tyra-anlæggene i Nordsøen. Tredjepartsadgangen til infrastrukturen i den danske del af Nordsøen forbedres, og der etableres en pulje på 100 mio. kr. til grønne initiativer i relation til olieog gasindvinding. Hvis olieprisen stiger til mindst 75 dollars, skal virksomhederne betale lempelsen tilbage til staten. Aftaleparterne vurderer, at der med en fuld genopbygning af Tyra vil blive produceret 129 mio. tønder olie ekstra. Regeringen har beregnet lempelsen til at have en værdi af omkring 5 mia. kr. og statens merindtægt til 26 mia. kr. KILDE: FINANSMINISTERIET

OLIE GAS DANMARK 2017 17

BY 2050 THERE WILL BE AROUND NINE BILLION PEOPLE ON THE PLANET COMPARED TO SEVEN BILLION TODAY

As the global population grows and living standards improve, total energy demand will rise substantially in the coming decades. At Shell, we use human ingenuity, innovation and technology to unlock energy, use it more efficiently, and limit our impact on the environment. www.shell.com/future-energy

234874_Ad_for_Danish_IndustryMagazine_185x132_v03_TH.indd 1

SONGA OFFSHORE DIGITALIZES THEIR OIL RIGS WITH IFS IOT CONNECTOR “IFS helped Songa Offshore make significant improvements in terms of asset reliability, service performance and cost savings by feeding sensor-captured data into IFS Applications to help us act much quicker and more proactively.” Cato Sola Dirdal, IT/IS Director at Songa Offshore

What’s next for your onshore and offshore operations? ifs.world/songaoffshore

19/08/16 16:46

procontra. Foto: Bitmap

The ability to find oil and gas where others have given up

Commitment throughout the value chain

Courage, persistency and drive are characteristics of VNG Norge as a company â&#x20AC;&#x201C; and of our employees. From being an exploration oriented company, we are now working on the field development of the most exciting discovery on the Halten Terrace: Pil & Bue. Read more at vng.no

Er skattemæssige incitamenter i Nordsøen en god forretning for staten? Argumenter for og imod har det seneste års tid optaget spalteplads i aviserne. To af debattens væsentlige stemmer giver her deres bud på, hvordan Danmark får mest ud af sine ressourcer.

KAMPEN OM NORDSØENS MILLIARDER Tekst ULLA LENA — Illustration RASMUS SAND HØYER

en 22. marts offentliggjorde regeringen Nordsøaftalen, og finansministeren sagde i den forbindelse, at ”en midlertidig lempelse i skattereglerne var nødvendig for at redde Danmarks største gasfelt, Tyra”. Regeringen havde regnet ud, at en lempelse, som koster staten omkring 5 mia. kr., kan give staten en merfortjeneste på op til 26 mia.kr. Et par uger forinden offentliggjorde Det Miljøøkonomiske Råd en rapport med den stik modsatte konklusion. Skatten i Nordsøen kunne med fordel sættes op - og hvis det betød, at virksomhederne ikke længere ville investere i Nordsøen, så var det et udtryk for, at ”det ikke længere var rentabelt at producere olie og gas i Danmark”. Hvordan når man så vidt forskellige konklusioner? Magasinet har mødt to af de fremtrædende personer i debatten: Miljøvismand Lars Gårn Hansen og tidligere professor og Dr. Emeritus, Ole P. Kristensen. Deres positioner er klare; ”Danmark skal ikke producere olie, hvis det kun er rentabelt med skattemæssige subsidier”, siger Lars Gårn Hansen. Ole P. Kristensen er uenig og mener ikke, at man kan tale om subsidier i en industri, som via kulbrinteskatten betaler mere i skat end sammenlignelige industrier: ”Det er grundlæggende forkert at kalde en lempelse i en industri, som betaler mere i skat end andre industrier, for subsidier. Og så længe der er virksomheder, der vil investere i Nordsøen, er det ubetinget en god forretning for Danmark”, fastslår han.

20 OLIE GAS DANMARK 2017

DEN DANSKE OLIE TILHØRER STATEN Undergrundsloven definerer, at i Danmark tilhører undergrunden og de ressourcer, der ligger der, staten. Det betyder, at den danske statskasse gerne vil have størst mulig økonomisk gevinst ud af den olie og gas, der er derude. Imidlertid er det ikke staten selv, der producerer olien. Det er private selskaber, som fx Mærsk og Hess, der udfører opgaven for staten. De har fået en licens af staten til at producere olien, og de opererer på almindelige kommercielle vilkår. Olieselskaberne skal ligesom alle andre virksomheder have et fornuftigt afkast på de typisk meget store og usikre investeringer, de foretager. De skal kort sagt tjene penge. Industrien har i den forbindelse peget på, at hensynet til de betydelige usikkerheder skal tages i betragtning, når man vurderer netop afkastet. Usikkerheden handler for det første om, at investeringerne i efterforskning og produktion er meget store, og dernæst at investeringerne har en meget lang levetid. Derfor er vilkåret, at virksomhederne skal forsøge at vurdere oliepris, succesraten ved efterforskning og en række andre ting i en tidshorisont på 20-30 år. DISKUSSIONEN HANDLER OM ”RESSOURCERENTEN” Ressourcerenten er et økonomisk begreb, der bruges til at forklare, at der kan være et ekstraordinært overskud forbundet med en aktivitet - efter at alle omkostninger og et normal afkast er trukket fra.

Udtrykket bruges tit i forbindelse med naturressourcer som mineraler eller fossile brændstoffer. ”HVIS MAN OVERVURDERER RESSOURCERENTEN, SÅ TABER STATEN” Den danske skattemodel er bygget op omkring den tankegang, at når virksomhederne har fået en vis del af overskuddet, så kan staten i princippet beskatte det ekstraordinære overskud, ligeså meget den vil. Det gør den med en ekstra skat, kulbrinteskatten. Logikken er i teorien, at beskatningen af ressourcerenten ikke vil påvirke virksomhedernes investeringsbeslutninger negativt, fordi virksomheden er tilfreds med at få dækket sine umiddelbare omkostninger og et normalt afkast. Modellen kaldes neutralbeskatning - og for at virke efter hensigten er det nødvendigt at kende ressourcerentens størrelse, altså hvor stor den ekstra profit, som skal beskattes yderligere, er. Det er en balancegang, som kan falde skævt ud til både statens og virksomhedernes fordel, forklarer Ole P. Kristensen. ”Hvis man undervurderer ressourcerenten, så kan staten ende med at snyde sig selv. Hvis man overvurderer ressourcerentens størrelse og beskatter for hårdt, så er der ingen virksomheder, der vil investere, og så taber staten”, forklarer han. De fleste både fagfolk, politikere og industrivirksomheder anerkender princippet om, at staten skal have andel i det ekstra afkast, hvis der er et sådant.

”Hvis man overvurderer ressourcerentens størrelse og beskatter for hårdt, så er der ingen virksomheder, der vil investere, og så taber staten” OLE P. KRISTENSEN

Men enigheden hører op, når det kommer til at vurdere, om den såkaldte ”neutrale beskatningsmodel” så også virker i praksis. Mens Lars Gårn Hansen siger, at den neutrale beskatningsmodel fungerer godt i praksis, fordi man nemt kan isolere den overnormale profit, så mener Ole. P. Kristensen det stik modsatte, fordi man i modellen ikke tager hensyn til de store usikkerheder, som olieselskaberne opererer under – og derfor overvurderer man ressourcerenten og beskatter for hårdt, hvilket betyder at investeringerne udebliver. ”USIKKERHEDEN OMKRING INDVINDINGEN AF OLIE OG GAS ER ENORMT STOR” Lars Gårn Hansen mener, at modellen tager hensyn til både svingende oliepriser og en række af de usikkerheder, som olieindustrien opererer under.

OLIE GAS DANMARK 2017 21

”Du kan jo godt regne ud, hvad de nuværende skatteregler vil give af ressourcerentebeskatning under forskellige oliepriser” siger han og fortsætter; ”Det er klart, at der er store forskelle i de konkrete forhold, men netop når du regner ressourcerenten ud, så går du ind og ser, hvad er der investeret, hvad er en normal forrentning, trækker alle omkostninger fra og ser, hvad der er tilbage. Så er du i en situation, hvor entreprenøren har fået alt betalt og normalforrentning af sin investerede kapital”, siger han og tilføjer, at der efter hans vurdering er en langt hårdere beskatning i Norge, og at man derfor ikke bør lempe i Danmark. Ole P. Kristensen mener langt fra, at det er så simpelt – og me-

“Investeringerne skal hen, hvor de giver det største afkast” LARS GÅRN HANSEN

ner heller ikke, at man kan sammenligne med Norge. ”Usikkerheden omkring indvindingen af olie og gas er enormt stor. Dels fordi man aldrig helt ved, hvor meget man finder, og man ved aldrig helt på forhånd, hvad omkostningerne er - og så er der oven i det usikkerhed om, hvad prisen på olien er lidt ud i fremtiden.” Han mener, at problemet med skattesystemet er, at ressourcerenten er behæftet med meget stor usikkerhed. ”Ingen med æren i behold kan sige, at de kender ressourcerenten – og man kan slet ikke sammenligne den danske sokkel med Norge, fordi felterne og fortjenesten er langt langt større her (i Norge red.)”, siger han og forklarer, at der ikke findes noget entydigt facit. ”HVIS DER ER VIRKSOMHEDER, SOM VIL INVESTERE, ER DET OGSÅ EN GOD FORRETNING FOR STATEN” I og med at de to ser forskelligt på ressourcerenten, er de heller ikke enige om vilkårene for en fortsat produktion i den danske Nordsø. De økonomiske vismænd vurderer, at virksomhederne får for stor en andel af ressourcerenten, og derfor kalder Lars Gårn Hansen det for skattemæssige subsidier og vurderer, at hvis ikke olieindustrien kan klare sig uden, skal man slet ikke producere olien, fordi Nordsøen dermed ikke længere er en rentabel forretning. Ole P. Kristensen står på den anden side og siger, at det for det første er forkert at tale om subsidier – og at det under alle omstændigheder er en god forretning for staten at producere olie i Nordsøen; ”Der er ikke tale om subsidier her. Hvis man fx diskriminerede mellem virksomheder om, hvad der skulle betales i selskabsskat, kunne man måske kalde det subsidier. Men det er jo ikke tilfældet her” siger han og vurderer, at rentabiliteten i Nordsøen er til stede. ”Hvis der bliver hentet olie og gas op af Nordsøen, så er det også økonomisk og dermed samfundsøkonomisk rentabelt. Virksomhederne hiver den jo ikke op, hvis det er ikke økonomisk rentabelt. Selv hvis virksomheden havde lavet en fejlkalkulation, så de får underskud og eventuelt går fallit, så ligger hele risikoen på de private virksomheder, der går ind i det”, siger han.

22 OLIE GAS DANMARK 2017

”INVESTERINGERNE SKAL HEN, HVOR DE GIVER DET STØRSTE AFKAST” At det er virksomhederne, som bærer risikoen, og at staten dermed ikke kan tabe penge på den danske olieproduktion, er en præmis, som Lars Gårn Hansen godt kan købe ind på. Han mener, at kapitalen – de penge, som virksomhederne investerer i olieproduktion - kunne være investeret bedre et andet sted, hvor den kunne have givet et endnu bedre afkast. Også selvom det betyder, at virksomheder stopper med at investere i den danske Nordsø – og at man dermed må sige farvel til de arbejdspladser, som olieindustrien skaber, og de indtægter, den danske stat får fra olien. ”Investeringerne skal hen, hvor de giver det største afkast. Pointen er, at der er noget kapital, og der er noget arbejdskraft, som ender med at blive beskæftigede i en urentabel industri. Så er det bedre, at den kapital tager til udlandet og bliver forrentet der. Hvis du lokker ressourcer, altså arbejdskraft, ind til beskæftigelse et sted, hvor det kun sker, fordi du har givet en ekstra skatterabat, så var det bedre, at de blev beskæftigede nogle steder, hvor der ikke var den her skatterabat”, siger han. Ole P. Kristensen pointerer, at Danmark får mest ud af sine ressourcer ved, at de bliver produceret, og det sker kun, hvis den danske Nordsø er et attraktivt sted at investere for olieselskaber. I modsætning til Lars Gårn Hansen mener han derfor ikke, at olieselskaberne får rabat; ”Ja, men der er ikke nogen skatterabat. Selskaberne betaler selskabsskat, og medarbejderne betaler indkomstskat.” •

LARS GÅRN HANSEN

OLE P. KRISTENSEN

“Danmark har en vigtig konkurrencefordel” Nicoló Sartori er forsker ved Istituto Affari Internazionali (IAI) og forsker blandt andet i sammenhængen mellem energi- og sikkerhedspolitik. Han vurderer, at dansk selvforsyning af olie og gas er en stor fordel for landet. Tekst ULLA LENA

Men international politik forbliver meget uforudsigelig og en forværring af et af disse scenarier kan have betydelig indflydelse på den globale olieog gasforsyningssikkerhed. Iran, Nordkorea og den stadig eksplosive situation i Mellemøsten – specielt i lyset af den nye tilgang som den nye amerikanske regering har besluttet – er nogle af de områder, der kan sætte stabiliteten i de globale leverancer over styr.

NICOLÓ SARTORI

Generelt set – hvad er vigtigheden af forsyningssikkerhed for et land eller en region som EU? EU’s afhængighed af eksterne energikilder ligger på 53 % af det totale forbrug, og dette gælder specielt for olie (90 % af forbruget af olie er importeret) og for gas (66%), hvor den fremadskridende nedgang i intern produktion (fra Holland) kan betyde en hurtig stigning i behovet for gasforsyning udefra. Derfor bliver garanterede sikre forsyninger af disse strategiske ressourcer til de europæiske markeder en nøgleprioritet for både EU og de nationale myndigheder, uanset den overforsyning der for tiden karakteriserer de globale olieog gasmarkeder. Bekymringerne gælder specielt i gassektoren på baggrund af det indtil nu begrænsede antal eksterne leverandører til EU (det gælder Rusland, Norge, Algeriet, Qatar, Nigeria og Libyen) og det stadig underudviklede og interne gasmarked. Hvordan ser De på den aktuelle politiske situation omkring disse forhold? Over de seneste år ser det ud til at den kommercielle/industrielle dynamik har meget større indflydelse på funktionen af olieog gasmarkederne end den politiske dynamik. Uanset spændingerne mellem Vesten og Rusland, oprør i Venezuela, den diplomatiske krise mellem GCC (Gulf Co-operation Council, red.) -landene og Qatar, og de vedvarende konflikter i producentlande som (Nord-) Irak, Libyen, Sudan og Nigeria, så er forholdene på markederne forblevet stabile og priserne lave. Dette skyldes hovedsageligt de nye industrielle og teknologiske mønstre, der er introduceret med den amerikanske skifergas-revolution, som ændrede leverandørmarkedet betragteligt hen mod meget mere elasticitet end tidligere.

Europæisk selvforsyning er et af elementerne i den europæiske Energiunion. Hvorfor er selvforsyning af energi vigtig i en på alle andre områder globaliseret verden? Europæisk selvforsyning er i dag en umulig målsætning. De europæiske økonomiske og industrielle systemers afhængighed af fossile brændstoffer og vores afhængighed af importeret olie og gas er for høj til at kunne forestille sig, at Europa hurtigt kan blive selvforsynende på energiområdet. Det, som kan gøres på europæisk niveau for at reducere risiko relateret til forsyningssikkerhed, er: 1) Gradvist at reducere andelen af olie og gas i energimixet – grundlæggende gennem introduktion af RES (Renewable Energy Sources = vedvarende energikilder, red.) – men samtidig være opmærksom på, at en betragtelig andel af energiefterspørgslen kun kan tilfredsstilles med kulbrinter (olieprodukter til transport; gas til elproduktion); 2) Maksimere indsatsen for at diversificere porteføljen af leverandører specielt inden for gasområdet, som stadig er begrænset og koncentreret (Rusland, Norge, Algeriet, Qatar). Mulighederne, specielt som følge af det voksende LNG-marked, er relevante for EU i forbindelse med at forsøge at forøge antallet af eksportører og forbedre sikkerhed og robusthed af leverancerne. Hvad betyder det for et lille land som Danmark at være selvforsynende med olie og gas? Danmark har en vigtig konkurrencefordel, både i politisk og økonomisk betydning, som udspringer af selvforsyning inden for olieog gassektoren. Danmark er jo ikke en storforbruger som Tyskland, Italien eller Frankrig, og betydningen af afhængighed af eksterne leverandører ville under alle omstændigheder være mindre end i disse lande. Men hvis man ser på for eksempel forsyningssikkerhedsbekymringerne (og de relevant prisforskelle) i de små central og østlige EU-medlemmer over for Rusland, viser det klart, hvordan den indenlandske danske produktion klart er et vigtigt internationalt aktiv for landet. •

OLIE GAS DANMARK 2017 23

Shipping

Oil and Gas

Transport

Construction

Insurance

Litigation

BO SANDROOS +45 40885422

JESPER WINDAHL +45 60155860

CARSTEN TOLDERLUND +45 41381905

Oil & Gas Industry Courses

AMU-Vest is a leading provider of professional training following the industry standard • • • •

Scaffolding worker - Offshore oil and gas Onshore/ offshore rigger Surface treatment for the oil and gas industry IRATA Rope Access

AMU-Vest Spangsbjerg Møllevej 304-306 6705 Esbjerg Ø T: +45 7914 0322 inst@amu-vest.dk www.amu-vest.dk

Hanøytangen, Norway

#SemcoNews

NORTH SEA TRIANGLE - our strong yard set-up with three strategic locations in Hanøytangen, Esbjerg and Invergordon means that our upgrade facilities are always nearby with easy access to/from the Norwegian, Danish and UK continental shelf.

HANØYTANGEN

INVERGORDON

ESBJERG

www.semcomaritime.com

A Trusted Energy Partner D E N M A R K FA C T S

$30 Million CAPITAL INVE ST M E N T (2017 )

13,000 ( BOE / D) N E T PR OD U C TI O N 201 6

5th L AR G E ST P R O D U CE R I N D E NM AR K

Hess is a leading global independent energy company engaged in the exploration and production of crude oil and natural gas. We are one of the largest oil producers in Denmark and adhere to rigorous operational standards. Our employees work closely

7% O F D E NM AR K ’ S P R O D U CTI O N

CR’s 100 Best

Corporate Citizens

2017

with our communities and partners to find new approaches and apply innovative technologies that can help us operate safely, improve efficiencies, protect the environment and make a positive impact on the lives of those we touch.

Hess.com

ENERGI! Energi er livsnerven i det moderne samfund. Vi bruger energi, når vi transporterer os, når vi rejser, når vi laver mad, oplader telefoner, arbejder ved vores computer – og indirekte når vi køber varer, som er produceret og transporteret under anvendelse af energi. Fragt er sammen med luftfart og petrokemikalier et af de områder, hvor efterspørgslen stiger – og hvor det er svært at finde et alternativ, der skal erstatte olien. Vi efterspørger mere energi end nogensinde før – på trods af, at vi er blevet langt mere effektive i vores forbrug, fordi bilerne kører længere på literen, vi isolerer vores huse bedre og industrien producerer mere effektivt. Men hvad er energi egentlig? Hvilke fordele og ulemper har de energikilder, vi i dag har til rådighed – og hvor kommer fremtidens energi fra?

Verden vil have mere og mere energi Den falder i EU og stiger i Asien – og samlet set stiger verdens efterspørgsel efter energi med en procent om året frem mod 2040. Mængden af vind- og solenergi mere end fordobles - alligevel vil olie og gas stå for mere end halvdelen af den energi, som vi efterspørger om 20 år (IEA 2016). Mens energiefterspørgslen har været faldende i Europa og USA siden år 2000 og forventes at fortsætte støt nedad med henholdsvis 0,4 og 0,2 procent om året frem mod 2040, ser det anderledes ud i Asien og i særdeleshed i Indien. Befolkningsvækst og stigende velstand betyder, at behovet for energi vil få efterspørgslen til at stige med 3,3 procent om året, og efterspørgslen vil dermed være mere end fordoblet i 2040, hvor Indien også vurderes at være blevet den folkerigeste stat i verden (IEA 2016). Samlet set stiger verdens efterspørgsel efter energi med en procent om året frem mod 2040, hvor den vil udgøre 17.866 Mtoe (Mtoe er en energimæssig målestok og betyder millioner ton olieækvivalenter – det vil sige den mængde energi, som svarer til den, der er i en million ton olie) (IEA 2016). Årsagen til stigningen i den globale energiefterspørgsel er, at vi bliver flere og rigere globalt set.

26 OLIE GAS DANMARK 2017

Indiens energiforbrug vil være mere end fordoblet i 2040 Verdens energiforbrug forventes at stige med 1 procent om året Europas energiforbrug falder med 0,4 procent om året I 2040 forventes vedvarende energikilder som sol og vind at dække 6 procent af verdens samlede energiforbrug KILDE: IEA — 2016

ENERGIKILDER

Styrker og svagheder Kul

Biobrændsel

FORDELE

Har en høj energitæthed.

Er tilgængelig og har ingen CO2-udledning.

ULEMPER

Hvor skal energien komme fra? I dag står olie og gas tilsammen for halvdelen af al den energi, vi efterspørger i verden, og sol- og vindenergi leverer kun energi svarende til 1,3 procent af det samlede behov. Selvom vedvarende energikilder som sol og vind vil stige markant med knap syv procent hvert eneste år frem til 2040, vil de alligevel kun stå for omkring seks procent af verdens samlede energimiks i 2040 (IEA 2016). Efterspørgslen efter alle andre energikilder vil også stige – dog vil kul, som den største miljøbelaster målt på CO2-udslip, kun stige med 0,2 procent årligt. I EU vil efterspørgslen på kul blive mere end halveret i perioden – og en samme tendens gør sig gældende i USA og i mindre grad også Kina, hvorimod efterspørgslen af kul næsten tredobles i Indien. Efterspørgslen på gas vil stige markant i Kina, USA og EU, hvor den som et brændsel, som udleder markant mindre CO2, vil erstatte kul (IEA 2016).

Har en høj CO2-udledning, indeholder store mængder svovl, som er svær at rense ud.

Kan kun dække et relativt lille energiforbrug.

Olie

Vind

ULEMPE

FORDELE

Har en meget høj energitæthed og kan ikke umiddelbart erstattes af andre energikilder i transportsektoren.

Har ingen CO2-udledning og er vedvarende.

ULEMPER

ULEMPE

Er ustabil og kan ikke umiddelbart lagres.

Har en relativ høj CO2-udledning.

Gas FORDELE

Er egnet til at erstatte kul, som udleder cirka 30 procent mere CO2.

Hydro FORDELE

Har ingen CO2-udledning og er vedvarende. ULEMPE

Kræver vand i bevægelse og kan ikke lagres.

ULEMPER

Udleder CO2.

Atomkraft

Sol

FORDELE

Er meget stabil og har ingen CO2-udledning.

Har ingen CO2-udledning og er vedvarende.

ULEMPE

Affaldsproblem.

Er ustabil og kan ikke umiddelbart lagres. KILDE: IB CHORKENDORFF

OLIE GAS DANMARK 2017 27

North Sea Oil is Part of our Future

Danoil Exploration A/S is a wholly owned subsidiary of OK

This requires cooperation and partnerships between politicians, authorities and oil companies. And if we all join forces, we can ensure a sustainable future.”

Danoil Exploration owns a 1.69 % share of the South Arne field and achieved first oil in July 1999.

The company is engaged in oil and gas exploration and production in the North Sea.

57243

Svend Lykkemark Christensen, CEO, Danoil Exploration A/S www.danoil.dk

“Natural oil and gas resources are not inexhaustible. If we want to provide energy, growth and wealth now and in the future, we must use nature’s gifts wisely.

Your Safety is our business - Worldwide. Trust Us. Falck Safety Services is the independent global leader in offshore and maritime safety training. Last year more than 350,000 people in 19 countries trusted us with their lives.

Trust in a safer world Falcksafety@falcksafety.dk www.falcksafety.dk

11330_FalckSS_Lars_Tina_OlieGas_ann.185x132.indd 1

08/08/2017 10.28

Vi giver dig de data du har brug for…. ….så du kan optimere din performance

— Èt vindue til din verden Alt hvad du behøver, når du har brug for det Øget digitalisering betyder, at du kan drive din virksomhed mere rentabelt end nogensinde. Det kræver, at du udnytter dine data effektivt, så du får den information, du har brug for i rette tid. Med ABB som samarbejdspartner sikres du og dine kollegaer fuld indsigt, med et fælles vindue til jeres verden og med et detaljeringsniveau, der kan tilpasses præcist til jeres behov. abb.com/oilandgas

Collab_ops_ad_Danish_185x132mm_v2.indd 1

09/08/2017 12:37

Photo: Joachim Rode

Danish Hydrocarbon Research & Technology Centre er en del af den Nationale Olie- og Gasstrategi og har til formål at levere banebrydende forskning, innovative løsninger og talentfulde medarbejdere. Centerets vision er at demonstrere, hvordan olieog gasindvindingen fra den danske del af Nordsøen kan øges med nye, kommercielt gangbare løsninger. Centeret samarbejder om forskning og innovation på tværs af universiteter og industri.

www.oilgas.dtu.dk

Vores energiforbrug stiger, og fossile brændsler står fortsat for 81 procent af verdens energiefterspørgsel. Derfor er det vigtigt at udvikle de vedvarende energikilder – både de kendte og de nye. Ikke alle energikilder er lige gode – og vi er slet ikke så tæt på den grønne omstilling, som mange forestiller sig. Magasinet har mødt professor og leder af The Villum Center for the Science of Sustainable Fuels and Chemicals, Ib Chorkendorff til en samtale om energi.

Grøn omstilling: Stadig et stykke vej til mål Tekst ULLA LENA & SUNE KRØGER — Foto PER GUDMANN

“

Ja, så hvad er energi og hvor skal vi få den fra? Du bruger for eksempel 100 Watt lige nu, når du sidder her helt stille” siger Ib Chorkendorff. Han er professor i fysik på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og leder af The Villum Center for the Science of Sustainable Fuels and Chemicals. Her forskes der i bæredygtige teknologier og de udfordringer, der er med overgangen til mere vedvarende energi. Men at vi skal i den retning, er han ikke i tvivl om. ”Lige nu får vi jo al vores energi fra fossile brændstoffer, i hvert fald 80%, og derfor er det vigtigt at gøre noget her”, siger Ib Chorkendorff. VELSTAND FÅR VORES ENERGIFORBRUG TIL AT STIGE Den væsentligste årsag til, at det er nødvendigt at se på alternative energikilder, er ifølge professoren, at befolkningsvækst og en konstant stræben efter stigende velstand får vores energiforbrug til at stige markant. ”En ting der er vigtig at erkende, er at energi hænger nøje sammen med velstand. Lige nu bruger vi 18 terawatt (Joule per sekund, red,)” siger han og fortæller, at der findes et mål for den stigende velstand. Det hedder Human Development Index, og nogle lande ligger allerede komfortabelt højt på indekset, mens andre kæmper for at komme dertil. ”Nogle dele af befolkningen i den industrielle del af verden ligger i top. De har et højt Human Development Index og lever ganske godt, men vi bruger også meget energi. Det interessante ved

30 OLIE GAS DANMARK 2017

det her er, at de bobler her (et befolkningsdiagram, red.), det er populationen i Indien og Kina. De er rigtig store, og de vil meget gerne op i toppen af Human Development Index, og de arbejder hårdt på det. Derfor kommer verdens energiforbrug til at vokse. Man regner med 30 terawatt i 2050.” ”VI HAR BYGGET VORES VELFÆRD PÅ OLIE” Så med den store stigning i vores efterspørgsel efter energi, hvor skal den komme fra – og er alle energikilder lige gode? Ib Chorkendorff peger på fordele og ulemper ved alle energikilder. ”Alle fossile brændstoffer (kul, olie, red.) har en høj energidensitet” siger han og forklarer, at energidensiteten handler om, hvor meget energiindholdet er per volumen eller masse og dermed er et udtryk for, hvor effektiv energikilden er. ”Olie er fantastisk nemt og billigt. Vi har bygget vores velfærd på at have billig olie. Diesel og benzin ligger højt både i energiindhold per volumen og per kilo, og det er jo fantastisk i en transportsektor, hvor man skal slæbe rundt på det. Det er også nemt at transportere. Du kan sætte det på et skib og sejle det op fra Golfen uden store problemer. Gas er også glimrende, men har en meget lav energidensitet per volumen. Der er også høj densitet i kul, men det er lidt mere upraktisk at køre rundt med. Du vil helst ikke stå og læsse kul i din bil, vel?”, spørger han og fortsætter med at fortælle, at olie, gas og kul som bekendt også har en slagside. De udleder CO2, som sammen med andre gasser er en medvirkende årsag til den globale opvarmning.

”Hovedproblemet med alle tre (fossile brændsler, red.) er, at de udleder CO2”, siger han. Men der er alligevel indbyrdes forskel på kul, olie og gas i forhold til, hvor problematiske de er. ”Naturgassen er sådan set det mest rene, olien er den næstreneste, og kul er noget ret snavset noget. Det indeholder meget svovl, som skal renses, og det koster penge – og derfor bliver det ikke gjort alle steder. Olien kan vi jo rense rimelig nemt i raffinaderier, det har vi katalytiske processer, der gør. Men kul er ikke nemt at rense”. ”Vi har været, skal vi sige, velsignet, med meget nyttige energikilder. Det synes jeg har været fantastisk, det er det, vi har bygget vores høje teknologiniveau på. Vi har haft masser af energi, nu skal vi så væk fra det. Vi kan se, der er en ende på det, og vi får også for meget forurening ud af det. Vi har måske 30 år i olie endnu, 60 år i gas og kul 120 år, og det er måske endda pessimistisk sat. Men den gode nyhed er jo, at vi har masser af vedvarende energi”. BIOMASSE ER EN GAMMEL TEKNOLOGI For at kunne nedtrappe brugen af fossile brændsler skal vores forbrug dækkes af andre energikilder - fx vind, sol og biobrændsel. Professoren fortæller, at der er stor forskel på, hvor effektive de er som energiforsynere, og at for eksempel biobrændsel er en vigtig, men utilstrækkelig energiressource til at dække fremtidens energibehov. ”Du kan få 0,4 watt per kvadratmeter over et år på energiafgrøder (biobrændsel, red.), en vindmølle til havs vil give dig 4 watt per

kvadratmeter, det er ti gange så meget, og solenergi kan du i dag nok få 24 watt per kvadratmeter ved 20 procents pv-effektivitet. Selvom vi plantede hele Danmark til med energiafgrøder, så kunne vi kun dække to tredjedele af vores energiforbrug i Danmark - og så ville der hverken være mad til 5 millioner danskere eller de 25 millioner svin, som vi også har om året. Biomasse er jo en gammel teknologi. Den har vi brugt, før vi fandt olien. Der gik vi ud i skoven og huggede træer. Men dengang brugte vi ikke så megen energi. Hvis vi skulle klare os med biomasse i dag, ville der ikke være mange træer tilbage”, konkluder Ib Chorkendorff og går videre med vind: ”VIND LEVERER KUN 6 PROCENT AF VORES FORBRUG” ”Vindenergi, det hører vi rigtig meget om, og det er sådan set også fantastisk. 42 procent af vores elektricitet er i dag dækket af vind. Men så er det, man skal passe på. For folk blander tit tingene sammen og siger 42 procent – jamen, så er vi jo næsten hjemme. Det er vi ikke. For de 42 procent af vores elektricitet svarer kun til 6 procent af vores totale energiforbrug”, siger han og peger på, at mere solenergi også skal være en del af løsningen, men at det fortsat er dyrt. ”Problemet med alt vedvarende energi er, at det stadigvæk er for dyrt. Vindmøller har været subsidieret stort set altid og er det stadigvæk. Sol og solceller har været for dyre, det har ikke kunnet betale sig, det kan det stadigvæk ikke, men de bliver stadig billigere og billigere. Vind er faktisk ved at være der nu. Der er rigtig me-

OLIE GAS DANMARK 2017 31

ELEKTRICITET – SPALTNING – BRINT - ELEKTRICITET ”Man skal tænke på, hvordan man kan gemme elektricitet - energi på en smart måde. Det gør man ved hjælp af kemisk energi. Man bruger fx elektrisk energi til i første omgang at spalte vand, så laver man ilt, og så laver man brint. Så har man lagret energien i brinten. Så hvis jeg lagrer brinten, så kan jeg i princippet reagere den tilbage i en brændselscelle og få elektriciteten tilbage. Det er i virkeligheden det, vi er ude efter. Så først skal vi lære at spalte brint og vand på en rigtig god måde. Vi kan det godt i dag, men det skal være endnu bedre. En anden måde at lagre energien på er at bruge brinten til at hydrogenere CO2 til for eksempel alkohol, benzin eller metan. Det sidste kunne man stoppe ind i vores naturgasnet, og vi har faktisk et par lagre i Danmark som gør, at vi pt. har naturgas til at køre Danmark i en 20-30 dage. Disse kunne udvides, ligesom de andre brændstoffer er relativt nemme at lagre. CO2 kan til at begynde med komme fra punktkilder, og i fremtiden vil biomasse være en betydelig kilde, idet det bliver meget besværligt at hive den direkte ud af atmosfæren. Det er sådan set den vision, vi har for 2050”, siger professoren og fortæller, at vi er længere fra den grønne omstilling, end mange måske tror. VI ER LANGT FRA GRØN OMSTILLING ”Vi er langt fra. Vi er på vej til at få alt vores elektricitet dækket, men det er jo stadigvæk en forholdsvis lille del af vores totale energi. Mange ting skal elektrificeres for at kunne køre på elektricitet. Hvis vi for eksempel skal af med alle vores benzinbiler - det er da noget af en omstilling. Hvor mange brintbiler kører i dag? En håndfuld måske, og elbiler er der heller ikke mange af. Hertil kommer, at langturstransport, såsom flytrafik, stadig skal have de samme type brændsler som i dag, og at vi skal erstatte alle vores kemikalier med produkter lavet fra CO2. Så vi er kun lige ved starten af denne omstilling ”, siger Ib Chorkendorff og forklarer videre:

get energi i sol - 120 watt per kvadratmeter i døgnet her i Danmark. Så selvom vi lever nordpå, så får vi faktisk rigtigt meget”. 2,4 MILLIONER TESLABATTERIER GIVER 10 TIMERS ENERGI Men når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner, så har vi et problem, siger professoren. For vi har stadig brug for energi, og derfor er udfordringen at finde ud af en effektiv måde at lagre energien på. Batterier er ikke løsningen, mener han. ”Nogen siger: Jamen, vi skal have en masse batterier og elbiler. Tesla er en dejlig bil, jeg vil gerne selv have en. Men hvis man tog alle danske biler, dem er der 2,4 millioner af, og erstattede dem med Tesla biler, den nye model S med 100 Kilowatttimers batterier. Hvis de allesammen står fuldt opladt, og vi så siger, at nu skal vi køre på den elektricitet, vi kan få fra de biler. Så kan Danmark køre på det i 10 timer. Så det holder ikke”, siger Ib Chorkendorff og fortæller, at han heller ikke tror på, at løsningen er et bedre energinetværk med vores nabolande. ”Et andet argument er, at vi bare skal trække nogen ledninger til vores naboer, så kan vi udveksle elektricitet. Men så skal man nok lige kigge på et vejrkort en gang for at se, hvor store sådan nogle højtryk og lavtryk er. Og når vi har et godt højtryk i Danmark i november for eksempel, så burde det være solskin, men det er det ikke - og desuden står solen meget lavt, og det er vindstille. Det kan godt vare en to-tre uger, og så er det måske også lidt småtåget. Så vi skal have noget, der kan dække energibehovet i de måneder”, siger Ib Chorkendorff, og efter hans vurdering er fremtidens energi kemisk.

32 OLIE GAS DANMARK 2017

“Folk blander tit tingene sammen og siger 42 procent – jamen, så er vi jo næsten hjemme. Det er vi ikke. For de 42 procent af vores elektricitet svarer kun til 6 procent af vores totale energiforbrug” IB CHORKENDORFF— DTU

”Jeg er forsker, og nogle af de her processer, jeg har talt om, de findes slet ikke endnu, så vi skal opfinde nye ting. Man skal huske, at det godt kan være, at du har udviklet ny teknologi, men fra at den er udviklet til den rent faktisk er ude og er konkurrencedygtig, der går mere end ti år”, siger professoren og slutter af med sit perspektiv på ambitionen om at være fossiluafhængig i 2050. ”Hvis vi skal være fossilfrie i år 2050, det er der altså kun 32-33 år til. Det er ikke længe, så der er virkelig et behov for at begynde at kigge på at få udviklet disse teknologier. Nogle af processerne findes slet ikke, og dem der gør, dem vil vi meget gerne have mere effektive. For også energi, der er sparet, er energi, man ikke skal hen og finde et sted. Så alle gode tiltag skal trække på den hammel her, hvis det skal lykkes.” •

Do you feel the energy? Facts

We do! In fact we assist more than 20 energy companies every year, in setting up a new branch or factory in Esbjerg.

Get energized â&#x20AC;&#x201C; get in touch. We take your business seriously. Contact our Business Manager Karsten Rieder on mobile +45 9395 0075 or kar@eeu.dk to receive competent counselling.

75% of Danish wind turbine export pass through the port of Esbjerg 62% of Danish offshore jobs are in Esbjerg Esbjerg is the only Danish member of WECP (World Energy Cities Partnership)

INVEST IN ESBJERG Invest in the future

Safe, fast, flexible and cost-efficient Scaffolding for the offshore industry.

Call HAKI +45 4484 7766 HAKI A/S

info@haki.dk

www.haki.dk

ISO 9001 certified scaffolding and weather protection

INTERVIEW

Gassens vigtige rolle i den grønne omstilling Klimagevinsten ved at erstatte kul med gas er markant, fordi gas brænder renere. Mindre CO2-udledning og markant mindre udslip af luftforurenere som SOx og NOx giver gassen en vigtig rolle i overgangen til mere vedvarende energi. Derfor er gas afgørende, især i de større byer i Asien, siger Adam R. Brandt fra Stanford University Tekst ULLA LENA & IDA SØGAARD KNUDSEN

dam R. Brandt er adjunkt ved ”Department of Energy Resources Engineering” på Stanford University. Han er en del af forskergruppen “Environmental Assessment & Optimization Group”, som fokuserer på at udvikle værktøjer til at reducere den miljømæssige belastning fra energisystemer, dette gælder specielt for drivhusgasemissioner fra fossile energisystemer. Adam R. Brandt var i 2014 den ledende forfatter i forskningen i metan-lækager fra nordamerikanske naturgassystemer sammen med et hold af energiforskere fra amerikanske universiteter samt fra et canadisk universitet. Formålet med denne forskning var at opnå en bedre forståelse for lækageraterne, da naturgas er blevet positioneret som et potentielt overgangsbrændstof. Metoden var sammenligning og gennemgang af mere end 200 videnskabelige artikler om emnet. Kan du kort beskrive naturgas som energikilde og dens fordele og ulemper? Adam Brandt: ”Naturgas kan give varme og fleksibel elproduktion med relativt lave omkostninger og generelt meget lavere udledninger end kul. Dette er af stigende betydning i bymæssige bebyggelser, specielt i Asien. Men naturgas har stadigvæk klimapåvirkninger, som nødvendiggør, at det skal udfases over de næste årtier”. Hvilken rolle forudser du, at gas spiller i overgangen fra det nuværende energimix til mere vedvarende energikilder? Adam Brandt: ”Gasturbiner er ret billige per kapacitetsenhed og kan meget hurtigt skaleres op i produktion. Derfor er det muligt, at gasturbiner vil bidrage som en støtte til forsyningsnettet i nogle årtier, imens andelen af vedvarende energi stiger. Faktisk vil et for-

34 OLIE GAS DANMARK 2017

syningsnet med en høj andel af vedvarende energi forøge værdien af disse karakteristika for gasturbiner. Hvordan kan gassen udløse sit potentiale som overgangsbrændsel? Hvad kræves der? Adam Brandt: ”Som overgangsbrændsel vil nøglen være at reducere belastningen per enhed el produceret med gas. Fordi gas brænder rent, indebærer dette først og fremmest at reducere påvirkningen - før afbrændingen (den såkaldte påvirkning fra upstreaming). Det vigtigste er, at lækage af metan skal reduceres for at sikre en reduktion af klimapåvirkningen.” Hvad er fordelen ved at erstatte kul med gas? Hvad skal man være særlig opmærksom på ved brug af gas som energikilde? Adam Brandt: ” De indlysende fordele ved at skifte fra kul- til gasbrændstof inkluderer lavere udledninger af drivhusgasser og meget lavere udledninger at lokale luftforurenende stoffer som SOx, NOx, partikler og metaller. Det er utroligt vigtigt i storbyerne i Asien, hvor luftkvaliteten har stor indflydelse på det menneskelige helbred og levetid”. I dag kommer kun 14 % (inkl. biomasse) af verdens primære energi fra vedvarende energi, så der vil stadig være behov for olie og gas. Hvad kan der gøres for at imødekomme efterspørgslen og stadig fokusere på bæredygtighed? Adam Brandt: ”Fokus på reduktion af brugen af kul så hurtigt som muligt. Et andet fokusområde er, at mens vi skifter til mere gas, må der komme forøget fokus på reduktionen af belastningen fra gassens forsyningskæde såsom lækager.•

Making the most of natural resources Maersk Oil has produced oil and gas from the Danish North Sea for more than 50 years and continues to maximise production cost-effectively and safely. Maersk Oil: The natural upstream oil and gas partner; navigating complexity, unlocking potential.

MAKING OFFSHORE ENERGY OBTAINABLE (AND ONSHORE LIVING SUSTAINABLE) See more on ramboll.com/offshore

WE HAVE MORE THAN 35 YEARS OF EXPERIENCE AS AN INDEPENDENT PROVIDER OF OFFSHORE AND ONSHORE ENGINEERING CONSULTANCY SERVICES FOR THE OIL AND GAS INDUSTRY.