DI Energi årsmagasin 2016

ENERGI EKSPORT O

RT EK

SP ORT

ST

ANNONCEFINANSIERET / 2016

M TE A

USA & Hafencity Hamborg LARS CHRISTIAN LILLEHOLT

Nu vi skal høste frugterne af 40 års ambitiøs energipolitik Side 8-10 HAMBORGS MILJØ- OG ENERGISENATOR

Vi omstiller til vedvarende energi og bæredygtig varmeforsyning Side 30

Vi skal fortsat være i front

D

anmark skal forblive et teknologisk pionerland, når det kommer til energi. Vi kan vise andre lande, at med en ambitiøs energipolitik, der også er omkostningseffektiv og realistisk i sin tilgang, er der vækst, arbejdspladser og god økonomi i en grøn omstilling af energiforsyningen. Trods et mindre fald i eksporten af energiteknologi i 2015 fortsætter det høje danske niveau for eksport af energiteknologi med vækst på store markeder som Tyskland og USA, men danske virksomheder er i en stadig hårdere konkurrence om at levere billig og effektiv energi. Senest har klimaaftalen i Paris skabt momentum for en global udvikling i retning af en grøn omstilling og i DI Energi tror vi på, at nedgangen i eksporten i 2015 forhåbentlig blot er et lille bump på vejen hen mod at nå 100 mia. kr. i eksport af energiteknologi i 2020. Med deltagelsen i det amerikansk ledede initiativ Mission Innovation, får den danske energiindustri et kompetenceløft, og vi har mulighed for at vise verden, at den danske energiindustri har meget at byde på.

LA RS CHRI STI A N LI LLEHOLT SI DE 8

TEM A :

USA SI DE 36

JØRGEN TA NG-JENSEN FRA V ELUX SI DE 18

DI Energi sætter i årsmagasinet fokus på eksport, fordi vi mener, at vi gør det godt, men vi kan gøre det endnu bedre og vi skal udnytte det momentum, der er opstået i kølvandet på klimaaftalen i Paris. I DI Energi har vi desuden peget på, at der er behov for aktiv eksportstrategi, så branchen kan vokse endnu mere og udnytte de mange kvaliteter, vi rummer. Den danske energibranche har historisk været en vækstmotor og er den branche i dansk erhvervsliv, der de seneste år har oplevet allerstørst vækst. Det er vi stolte af, men det er nu vi skal knokle, for at komme endnu højere op i gear, så andre ikke overhaler os. Med regeringens kommissorium til en energikommission har vi nu en chance for at komme med gode operationelle anbefalinger til politikerne til en fremtidig energipolitik frem mod 2030. Vi har brug for en langsigtet energipolitik, der skaber sikkerhed om industriens investeringer og et konkurrencedygtig omkostningsniveau. For politikerne handler det om at skabe nogle stabile langsigtede rammevilkår og fremme en mere markedsbaseret grøn omstilling. Energiindustriens eksport går primært til andre EU-lande, men der er vækst i eksporten til Kina og USA igen i år og på to år er væksten til USA fordoblet til nu 7,3 pct. af den samlede eksport af energiteknologi. Den vækst skal fortsætte og meget gerne øges. DI Energi lægger stor vægt på brede og langsigtede energiforlig. For tiden efter 2020 er der behov for, at vi i endnu højere grad end hidtil tænker eksport af energiteknologi og services ind i alt, hvad vi gør. Løsningerne er langt hen ad vejen internationale, og vi skal derfor bruge EU’s energiunion til langt større integration af energi- og klimapolitikken på tværs af landene. Det vil styrke vores globale eksportmuligheder yderligere.

TEM A :

TYSKLAND SIDE 22

UDGIVER

REDAKTØR

DI Energi

Jesper With

KOMMERCIEL ANSVARLIG

PROJEKTLEDELSE

Troels Breum Thomsen

KONTAKT DI ENERGI

Sune Thorvildsen sunt@di.dk PRODUKTION

First Purple Publishing

Tine Presterud DESIGN / LAYOUT OG FORSIDE

SALG

Daniel Christensen

Trine Natskår

OPLAG

FOTO

100.000 (90.000 dansk, 10.000 engelsk)

Lars Just

TRYK

Mark Production KONTAKT FIRST PURPLE PUBLISHING

Kasper ThejllKarstensen First Purple Publishing A/S +45 3119 4000 kk@firstpurple.com

GRØN MAGASINPRODUKTION Papiret i dette magasin er Svanemærket. Til omslaget er anvendt en miljøvenlig mat vandlak. Plastfolien, som benyttes ved direkte postforsendelser, er 100% nedbrydelig. NORDISK MILJØMÆRKNING 341904 TRYKSAG

Troels Ranis / Branchedirektør i DI Energi

ENERGI - EKSPORT

2

Vi mangler en offensiv eksportstrategi Vi skal blive bedre til at kapitalisere på basis af det, vi er gode til, og derfor skal eksport altid tænkes ind i de energipolitiske aftaler. Det mangler vi fuldstændigt, siger branchedirektør i DI Energi Troels Ranis TEKST: JESPER WITH

M

ed en målsætning for 2020 om at nå op på mindst 100 mia. kr. i energiindustriens eksport understreger DI Energi, at man fortsat er optimister i forhold til vækst i eksporten. Det er en tredobling i forhold til 2000 og en fjerdedel mere end i 2014. ”Der er udfordringer forude, men vejrudsigten

3 Tekst

er ret god på baggrund af COP21-aftalen. Sagt med et Morten Olsensk udtryk er der ingen automatismer. Vi skal gøre en stor indsats for at blive oppe i toppen, og det kræver, at vi udvikler en offensiv eksportstrategi med deltagelse af både private og offentlige aktører. Derfor glæder jeg mig over, at Lars Chr. Lilleholt har sat det forslag, DI Energi er kom-

ENERGI - EKSPORT

3

met med, øverst på dagsordenen for 2016,” siger Troels Ranis. Han peger på store lande i vækst som Mexico, Kina, USA og dertil EU, der alle er i gang med en lang række omstillingstiltag – omend det er med forskellige udgangspunkter. Han vurderer, at Danmark fint kan fordoble eksporten til disse

Interview

tre lande og EU fra 60 til 120 mia. kr. i 2030, hvis man arbejder strategisk og målrettet på det.

værende regering har etableret, som en rigtig god ide med henblik på at lægge rammerne for dansk energipolitik. Her kan alle parter spille med og give deres input.

”Vi har fokuseret længe på USA og Kina. Men hvad kan vi gøre mere? EU har stået for den store del af vores vækst i eksport fra energiindustrien, men efter indgåelsen af COP21-aftalen er der momentum, og vi skal være helt klar både i USA og Kina,” siger Troels Ranis.

”Jeg ser det som dna’et i dansk energipolitik, at vi skaber sammenhæng mellem det, vi gør i Danmark, og det vi gør i fællesskab i EU. Den grønne omstilling skal både være ambitiøs og realistisk,” siger Troels Ranis.

Han peger på fjernvarmen som en branche, hvor vi er rigtig dygtige, men hvor vi langtfra har kapitaliseret nok. Derfor skal branchen lægge sig i selen her.

Han har udpeget fire pejlemærker for det, DI Energi lægger vægt på for fremtidens danske energipolitik, og som han mener Energikommissionen bør fokusere på:

”Hvad kan vi gøre mere? EU har stået for den store del af vores vækst i eksport fra energiindustrien, men efter indgåelsen af COP21-aftalen er der momentum, og vi skal være helt klar både i USA og Kina”

Samtidig peger han på den stærke danske bioenergisektor, hvor danske leverandører bygger store projekter i bl.a. Storbritannien og Tyskland. Men bioenergien – med biogas som vækstmotor – skal stadig finde sin plads i det fremtidige samlede energimiks, mener han. Den skal slå på sine særlige fordele i form af fleksibilitet og muligheden for at levere energi til de sektorer, som andre energikilder har svært ved at tilfredsstille, nemlig transportsektoren, herunder særligt tung transport og lufttransport. ”Når vi fortsat har så ambitiøse målsætninger for eksporten, er vi nødt til gøre en endnu større indsats for energibranchen. For konkurrencen bliver hårdere, og udfordringerne vokser. Vi kan ikke hvile på laurbærrene, hvis vi vil indfri ambitionerne. Vi skal ud at satse og vinde nye markeder,” siger han. Dna’et i dansk energipolitik DI Energis branchedirektør ser den brede energiaftale fra 2012 som rygrad i den danske indsats og kurs frem mod 2020. Den giver energibranchen stabile rammer. For tiden 2020-2030 ser han Energikommissionen, som den nu-

1 Der skal være overensstemmelse mellem Danmarks og EU’s klima- og energipolitik. Vi skal bakke op om EU’s 2030 mål, da de skal være rammevilkår på tværs af EU. Her skal Energiunionen hjælpe med at udmønte EU’s 2030-politik og sørge for fælles fodslag. Det skal vi alle acceptere i koordination landene imellem. På den måde bliver det også mere omkostningseffektivt. Vi skal samtidig opfylde klimaambitionerne og holde et fælles fokus på forsyningssikkerhed i EU. 2 Vi skal have mindre politisk detailstyring og mere rum for markedsaktørerne, blandt andet i valget af hvilke former for ny vedvarende energi der skal sættes op i Danmark. Vi skal holde fast i princippet om teknologineutralitet. 3 Vi skal sikre dansk konkurrenceevne, og derfor skal vi finansiere omstillingen på en hensigtsmæssig måde. 4 Vi skal tænke eksport ind i alle energipolitiske aftaler for derved at sikre forudsætningerne for øget eksport.

ENERGI - EKSPORT

4

PSO’en skal afskaffes Troels Ranis lægger ikke skjul på, at hans gamle kæphest om at afskaffe PSO’en fortsat står ved magt. ”Det er simpelthen en hovedopgave for Danmark i 2016 at få afklaret finansieringen af energiomstillingen, så den kommer over på offentlig finansiering i stedet for på elregningen,” siger han. Derfor håber han på at se den grønne afgiftsanalyse snart, der gerne skulle anvise nye veje for tilrettelæggelse af afgifter. Det er ganske enkelt ikke smart at beskatte el så højt, som det sker i dag, når vi ved, at stadig mere energi vil komme fra grøn elproduktion i de kommende år. ”Der skal ske en fortsat elektrificering af samfundet, for det er vejen frem for den grønne omstilling. Derfor skal beskatningen via PSO-afgiften væk fra elregningen,” understreger han. Nordsøen har stadig masser af potentiale Danmark eksporterer fortsat energivarer fra Nordsøen for store milliardbeløb, hvoraf en stor del kommer fra udvinding af olie og gas. Det skal fortsætte, men presset på olieprisen gør, at man er nødt til at øge produktiviteten derude. ”Der sker en stigende sammensmeltning af forretningerne inden for olie-, gas- og vindsektorerne. Vi har mange kompetencer inden for offshore-industrien i Danmark, og det bør vi udnytte til at opbygge en stærk offshore-klynge, der er et knudepunkt for en offshore-industri i Danmark. Det skal tænkes ind i en Nordsøstrategi, der samtænker alle de ting, der foregår i Nordsøen, med det, der sker på land, for sektorerne kan have stor glæde af hinanden,” siger han. Det gælder bl.a. arbejdskraft – med 27.000 fuldtidsansatte inden for offshore olie og gas og 11.000 inden for vind. Mange af dem ligger i energimetropolen Esbjerg, men mange ligger også i Midtjylland og i Hovedstaden. ”Vi har derfor foreslået en harmonisering af regler, så vi opnår en synergieffekt, og omkostninger til investeringer kan sænkes. Samtidig skal vi have et englandskabel, der vil øge værdien af energiproduktionen. Så hele samarbejdet i og omkring Nordsøen skal styrkes,” siger Troels Ranis. •

11189 路 VISION

New regulations for GWO refresher certifications When must I renew my certificate? The GWO certificate must be renewed before the end of the validity period. If a certificate is expired, the Delegate must complete the full Basic Safety Training.

New regulations A certificate can be renewed up to two months prior to expiry and maintain the original certification date. If a certificate is renewed outwith of two months of expiry it must carry the new date of certification. It is now possible to participate in a GWO refresher course up to two month prior to existing certificates expiry date without influence on the new certificate expiry date. If GWO refresher courses are taken earlier than two month before the existing certificate expiry date, the date of the new certificate will be the actual date of the course. If you have any questions please do not hesitate to contact us!

Trust in a safer world. www.falcksafety.com

E-mail: falcksafety@falcksafety.dk | Tlf. +45 76 12 13 14

FIRST CHOICE FOR ALL YOUR ENERGY NEEDS

- ELECTRICAL OR MECHANICAL • Engineering & Development • Advisory & Inspection • Installation & Service • Manpower & Solutions

Interview

Nu skal vi høste frugterne "De kommende måneder vil jeg afholde en række rundbordsdrøftelser for at høre den danske energibranchens syn på, hvordan vi skaber de bedste forudsætninger for, at branchen kan udnytte de muligheder, som COP21-aftalen sætter skub i" TEKST: JESPER WITH / FOTO: STEEN BROGAARD

?

Hvilke forventninger har du til danske energivirksomheders eksport for de kommende år – og ser du behov for en mere offensiv eksportstrategi med henblik på yderligere vækst?

I de seneste 11 år er eksporten af grønne energiteknologier mere end firedoblet, og med klimaaftalen i Paris kan eksporten stige endnu mere. Aftalen sender et klart signal til verden om at skifte kurs og sætte fart på omstillingen. Der er derfor rigtigt gode muligheder for, at der de kommende år vil blive skabt en endnu større efterspørgsel efter netop de produkter, som den danske energibranche er verdensførende i at fremstille og bringe i anvendelse. Dansk Industri estimerer, at dansk eksport af energiteknologi potentielt kan fordobles frem mod 2030, når de nationale handlingsplaner, der blev indleveret af aftalens parter forud for COP21, gradvist implementeres. Vores ambitiøse klima- og energipolitik gennem 40 år har bidraget til, at danske virksomheder står meget stærkt, og den indsats mener jeg, at vi nu skal høste frugterne af.

De kommende måneder vil jeg afholde en række rundbordsdrøftelser for at høre den danske energibranches syn på, hvordan vi skaber de bedste forudsætninger for, at branchen kan udnytte de muligheder, som COP21-aftalen sætter skub i.

?

Der er nu over 40 pct. vindstrøm i det danske elnet. Hvordan skal vi fortsætte elektrificeringen af det danske sam- fund, og hvordan ser du natur- og bio- gassens rolle?

Vi skal gå foran i den grønne omstilling, men ikke så langt foran, at andre mister os af syne. Vi risikerer at gå død inden målstregen i 2050, hvor Danmark skal være uafhængigt af fossile brændsler.

ENERGI - EKSPORT

8

Med et mere integreret energimarked kan vi få mere sammenhængende energisystemer og energimarkeder regionalt og i EU, og det giver os mulighed for at udnytte det danske energisystem i meget højere grad. Det kan give en fortsat høj forsyningssikkerhed med langt færre omkostninger. Det velfungerende gassystem i Danmark har en stor værdi i det fremtidige energisystem. Gasnettet kan spille en balancerende rolle i et integreret energisystem, hvor der bliver behov for at kunne lagre og udveksle energi på tværs af forsyningsarter og landegrænser. Naturgas er det fossile brændsel med den mest skånsomme klimaeffekt, og derfor giver det god mening at se naturgassen spille en lang overgangsrolle.

forvandler supermarkeder til gigantiske batterier Vil vi have byer med fremtidssikrede energisystemer, fleksible løsninger, som effektivt udnytter vedvarende energi. Svaret er smarte bygninger. Og teknologien til at skabe og udnytte bygningernes potentiale fuldt ud er tilgængelig nu. Alt, vi behøver for at drive udviklingen, er et åbent sind og innovative forretningsmodeller. Se hvordan Danfoss baner vejen for energieffektivitet og energilagring i fremtidens bygninger på www.danfoss.com

70% overkapacitet i supermarkeder kan gøre energisystemerne mere fleksible

Interview

“Vi skal arbejde for et øget regionalt samarbejde om et indre marked for energi. Løsningerne skal findes i EU’s Energiunion, hvor målet er langt større koordinering og integrering af energi- og klimapolitikken på regionalt og EU-niveau”

Biogasudbygningen har taget fart de sidste par år, og det åbner gode perspektiver for den fremtidige forsyning med grønne gasser. Det er imidlertid for tidligt at sige noget præcist om, hvornår de grønne gasser kan fylde hele gassystemet. Ud over en fortsat teknologiudvikling skal der rettes fokus mod at sænke støtteomkostningerne.

ningen udgør en væsentlig økonomisk størrelse, og der er mange hensyn at tage i forbindelse med en ændring af ordningens indretning.

?

Jeg vil gerne understrege, at regeringen ønsker at træffe det bedste valg for Danmark, danske virksomheder og danskerne. Den grønne omstilling skal ske på en omkostningseffektiv måde, som er fornuftig set i forhold til udviklingen i Danmark og verden omkring os. Regeringen ønsker derfor ikke at tage en forhastet beslutning.

Det er derfor vigtigt, at en kommende langsigtet løsning er analyseret grundigt, så vi kan tilgodese Danmarks interesser bedst muligt og samtidig løse diskriminationsproblemet.

Der er udfordringer med PSO-afgiften og politisk ønske om en mere omkostningseffektiv klima- og energipolitik. Hvordan skal finansieringen af energiomstillingen i Danmark ske fremadrettet? Regeringens klima- og energipolitik skal helt overordnet baseres på grøn realisme. Målene skal fremmes med de lavest mulige omkostninger og må ikke forfølges på bekostning af virksomhedernes konkurrenceevne. Det er også derfor, at jeg har meldt ud, at den tidligere regerings klimamål i 2020 er for dyre at opnå.

?

I har skåret i EUDP-midlerne til forskning og udvikling. Kritikere peger på at stop and go-politikken er uheldig, fordi der skal kunne planlægges langsigtet. Hvordan ser du på det?

Regeringen arbejder målrettet på at finde en hensigtsmæssig løsning på diskriminationsproblemet. Dette er ikke nogen nem opgave. PSO-ord-

De økonomiske rammer gør, at løbende økonomiske prioriteringer er nødvendige. Jeg og regeringen er derfor meget glade for, at vi har

ENERGI - EKSPORT

10

fået Danmark med i det internationale initiativ Mission Innovation, som er et af de initiativer, vi gerne vil prioritere. Med Mission Innovation er 20 lande gået sammen om at styrke forskning og udvikling i rene energiteknologier med henblik på at imødegå klimaudfordringen. Bl.a. deltager lande som Brasilien, Indien, Frankrig, Norge, Storbritannien, Sverige og Sydkorea. For regeringen betyder deltagelse i initiativet to konkrete indsatser. Dels indebærer det, at vi vil arbejde for, at der i 2020 afsættes i alt 580 mio. kr. til forskning i rene energiteknologier. Dels betyder det, at der kan mobiliseres finansiering fra private investorer. Eksempelvis er Bill Gates med i projektet og giver selv 1 mia. dollar frem mod 2020 til Mission Innovation. Satsningen skal således ses som et udtryk for regeringens ambition og ønske om at fastholde og udbygge Danmarks styrkepositioner inden for rene energiteknologier, så Danmark kan blive ved med at være et pionérland på området.

?

Er der tilstrækkelig balance mellem Danmarks og EU´s klima- og energipolitik? Og hvordan ser du Energiunionens rolle i samspillet mellem de enkelte landes nationale energipolitik og euro- pæisk energipolitik?

I regeringen mener vi, at Danmark fortsat skal være et af de førende lande i den grønne omstilling. Vi skal derudover præge de øvrige EU-lande til at fastlægge ambitiøse mål og politikker i fællesskab, og vi skal også i Danmark tage en væsentlig del af ansvaret for, at disse mål indfris. Energiunionen udstikker retningen for fremtidens europæiske energi- og klimapolitik og skal bl.a. sikre, at EU’s medlemsstater i fællesskab når EU’s 2030-mål og EU’s langsigtede mål om at blive en lavemissionsøkonomi inden 2050. Energiunionen er i min optik nødvendig og vigtig både for Europa og Danmark. Tiden er løbet fra, at de europæiske lande ser energi- og klimapolitik som et strengt nationalt emne. De europæiske lande lever ikke på isolerede ”energipolitiske øer” – energisystemer og energimarkeder er tæt koblede. I 2015 er der opnået enighed om pejlemærkerne for Energiunionen, men det er først nu, at Energiunionen for alvor skal udmøntes. •

Babcock & Wilcox Vølund We are building the renewable future in the UK & Ireland

Dunbar

Teesside

Meath

Templeborough, Rotherham

Peterborough Margam Javelin Park, Gloucester

TEMPLEBOROUGH, ROTHERHAM Biomass-fired power plant, Templeborough Biomass Power Plant Ltd Capacity: 335,000 t/year Commissioning year: 2017

volund.dk

DUNBAR Energy-from-waste plant, Viridor Capacity: 300,000 t/year Commissioning year: 2017

PETERBOROUGH Energy-from-waste plant, Viridor Capacity: 85,000 t/year Commissioning year: 2015

TEESSIDE Biomass-fired power plant, Port Clarence Energy Ltd. Capacity: 335,000 t/year Commissioning year: 2017

MARGAM Biomass-fired power plant, Margam Green Energy Ltd. Capacity: 335,000 t/year Commissioning year: 2017

MEATH Energy-from-waste plant, Indaver Capacity: 214,000 t/year Comissioning year: 2011

JAVELIN PARK, GLOUCESTER Energy-from waste plant, Urbaser - Balfour Beatty Capacity: 190.000 t/year Commissioning year: 2019

Biomasse

Dansk viden om biomasse sikrer ordrer i udlandet

og økonomisk mening. Vi er gode til at udpege det energi- og miljømæssigt og økonomisk bedste produkt særligt der, hvor afstanden til næste by gør, at det ikke er rentabelt at binde net sammen. Og her kan vi levere state of the art-løsninger med meget høj energiudnyttelse,” siger Anders Heine Jensen. Han ser et stort potentiale for salget af biomassefyrede kraftvarmeværker i europæiske lande som Tyskland, Frankrig og Spanien, men også eksempelvis Polen og Tjekkiet, hvor der allerede findes veludviklede fjernvarmenet. Uden for Europa har også et kæmpe land som Indien et stort potentiale. ”Ud over biomasse er der ingen tvivl om, at vi også vil få langt flere naturgasfyrede kraftvarmeværker at se de kommende år, fordi gas er langt renere end kul og olie. Her skal vi også byde ind,” siger Anders Heine Jensen.

Biomassefyrede kraftvarmeværker er en del af løsningen, når verden skal reducere CO2-udledningen. Energieffektive værker passer rigtig godt ind i det grønne energimiks, lyder det fra adm. direktør Anders Heine Jensen fra BWSC. TEKST: JESPER WITH

D

er er dansk teknologi i mange af de biomassefyrede kraftvarmeværker, som energiselskaber for tiden bygger rundt om i Storbritannien. Gennem de seneste fem år har kraftværksproducenten BWSC solgt en række decentrale kraftvarmeværker til briterne, og flere er på vej. De dansk designede kraftvarmeværker har høj energieffektivitet og udspringer af en lang dansk tradition for udvikling og produktion af kraftvarmeværker. ”Briterne er nødt til at erstatte et udtjent energiproduktionsapparat med grønnere og mere effektive løsninger, og her bidrager vi med vores energieffektive decentrale værker,” siger en tilfreds Anders Heine Jensen fra BWSC. Han er ikke i tvivl om, at der vil til stadighed være behov for at supplere vedvarende energiløsninger som vind og sol med biomasse på vejen mod en fossilfri – eller i hvert fald en fossilfattig – energiproduktion. Varmesystemet kræver udvikling I Storbritannien har en række kulkraftværker nået pensionsalderen og premierminister David Camerons konservative regering har luftet

sine bekymringer om potentiel kapacitetsmangel i strømforsyningen. Som resultat af det har regeringen, der ellers i 2015 indførte skrappe markedsbegrænsninger for både solceller og onshore vind, meldt ud, at den nu vil styrke energimikset. ”Offshore vind, biomasse, naturgas, atomkraft og clean coal-teknologier er udpeget som løsninger. Ganske vist ændrer man nu tilskudsordningen i Storbritannien, så der ikke længere gives tilskud til rene elværker, men vi er gode til kraftvarmeværker, så det passer os fint,” siger Anders Heine Jensen. Briterne er ikke forberedte på varmedelen af kraftvarme, men i BWSC er man overbevist om, at det kommer, for intet land kan se til, at halvdelen af den producerede energi (varmen) sendes ud i det blå. Det betyder, at der skal en masse varmeplanlægning til. Frem for alt bør man komme i gang med at udvikle fjernvarmen, så varmen kan bruges effektivt, mener BWSC-direktøren. Skal fange tendenserne ”Det er afgørende, at både elnet og varmenet bindes bedre sammen, hvor det giver praktisk

ENERGI - EKSPORT

12

En lang række europæiske kraft- og kraftvarmeværker er ved at konvertere fra kul til biomasse. Det gælder for eksempel Drax Power i Storbritannien, DONG Energy i Danmark, og flere andre europæiske selskaber gør det samme. Her er det afgørende, at biomassen er kontrolleret bæredygtig og ikke fragtes langvejsfra, så den er med til at reducere CO2-udledningen. ”Biomassen er for det første grøn, og så er den velegnet, fordi den er til stede lokalt. Eksempelvis er det bedst at brænde halm af på vores anlæg, frem for at lade det ligge på markerne, hvor det så vil frigive CO2,” siger Anders Heine Jensen. Finansiering en udfordring Finansieringen er en af de helt store udfordringer, når der skal skabes kraftvarmeværksprojekter. BWSC er gået i samarbejde med pensionsselskaber som PensionDanmark om finansiering af lange lån til flere af projekterne i Storbritannien. ”Da vi allerede har en finansieringsaftale med PensionDanmark gennem Copenhagen Infrastructure Partners på plads på forhånd, kan vi rykke hurtigt. Det har i flere tilfælde betydet, at det er os, der har vundet udbuddet. Det har været svært at få de lange lån igennem hos bankerne, så det her er en god løsning,” siger Anders Heine Jensen. Han forventer derfor flere projekter med denne finansieringsform i fremtiden. •

KNOWING RENEWABLES &

HOW TO CERTIFY FOR 24/7 PERFORMANCE To discover more, visit www.dnvgl.com/RenewablesCertification

SAFER, SMARTER, GREENER

AVK FLOW CONTROL

OPTIMAL VALVE SOLUTIONS FOR THE INDUSTRY AVK FLOW CONTROL delivers advanced valve solutions based on application knowledge and understanding, competent local support and international coordination. Backed up by the leading companies and manufacturers of industrial valves, you can expect high and consistent quality and service.

01

EXPECT APPLICATION KNOWLEDGE AND UNDERSTANDING

02

EXPECT COMPETENT LOCAL SUPPORT

03

EXPECT INTERNATIONAL COORDINATION

www.avkflowcontrol.com Tel.: +45 78 77 50 77

Dyk i dansk eksport af energiteknologi Efter fire års fremgang faldt eksporten af dansk energiteknologi i 2015 med sammenlagt 3,9 pct. i forhold til året før. I 2015 blev der eksporteret energiteknologi for ’kun’ 71,4 mia. kr. mod næsten 75 mia. kr. i 2014. Danmark er dog stadig den førende nation inden for eksport af energiteknologi, og eksporten til vigtige markeder som Tyskland og USA vokser fortsat. TEKST: JULIE SØGAARD

E

nergiteknologi bliver opdelt i henholdsvis grøn og øvrig energiteknologi (se faktaboks) – og det er primært en vigende eksport af grøn energiteknologi, der ligger til grund for det samlede eksportfald i 2015. Grøn energiteknologi har ellers siden 2005 været årsagen til en voksende eksport af dansk energiteknologi, mens eksport af øvrig energiteknologi på nær nogle få år har ligget nogenlunde stabilt. Eksporten af grøn energiteknologi var på 40,9 mia. kr. i 2015, hvilket svarer til et fald på 6 pct. i forhold til året før. Eksporten af øvrig energiteknologi landede på 30,4 mia. kr. svarende til et fald på 1 pct. i forhold til 2014. Fald i eksport til EU-lande Det er hovedsagligt et dyk i eksporten til en række EU-lande, der er årsagen til faldet på de 6 pct. inden for grøn energiteknologi. Her faldt eksporten med 7,4 pct. Da eksport til EU28 udgør 78,1 pct. af den samlede eksport af grøn energiteknologi, har et fald på dette marked naturligvis en stor betydning.

Faldet på 1 pct. for øvrig energiteknologi stammer også fra fald i eksporten til EU-­lande. Her faldt eksporten med 6,8 pct.. Det fald blev dog opvejet af eksport til lande uden for EU, der steg med 5,8 pct. Stigende eksport til Tyskland og USA På flere markeder går det fortsat fremad. Tyskland aftog hele 34,6 pct. af den samlede danske eksport af energiteknologi i 2015, hvilket er en stigning fra 2014 på 13,6 pct.. USA er sprunget fra en fjerdeplads i 2014 til en andenplads i 2015 og tegner sig for en andel på 7,3 pct. af den samlede danske eksport af energiteknologi – en stigning på 63,9 pct. i forhold til 2014. Danmark stadig helt i front med eksport af energiteknologi På trods af det samlede eksportfald på 3,9 pct. ligger Danmark med en andel af energiteknologi på 11,1 pct. af den samlede vareeksport fortsat i front i EU15. Finland lander på en andenplads med en andel på 8,9 pct. •

ENERGI - EKSPORT

14

GRØN ENERGITEKNOLOGI DÆKKER OVER TO GRØNNE ERHVERVSOMRÅDER, SOM ER DEFINERET AF EUROSTAT: 1) Udnyttelse af vedvarende energi – dvs. varer og teknologier forbundet med vindkraft (onshore og offshore), omdannelse af biomasse til bioenergi, jordvarme, bølgekraft og solenergi. 2) Bedre udnyttelse af energi – dvs. varer, teknologier forbundet med elbesparende teknologier, energistyring og ­lagring, grønne transportløsninger, kraftvarmeteknologi, varmepumper osv. Øvrig energiteknologi omfatter primært energiteknologi knyttet til fossile brændsler, herunder offshore­teknologi og produktionsteknologi til el. Desuden indgår teknologi knyttet til distribution og transmission af el, idet el overvejende produceres med fossile brændsler. Produktionsteknologi knyttet til vedvarende energi indgår i grøn energiteknologi.

Eksport

Top 10 modtagerlande af total energiteknologi fordelt på landegrupper EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI (MIA. KR.) Nr. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Tyskland USA Storbritannien Sverige Kina Holland Norge Polen Frankrig Finland

2013 15,23 2,77 9,65 4,29 2,15 1,38 2,79 1,10 1,96 0,81 42,12

2014 22,40 3,32 8,08 5,48 2,65 1,27 2,89 1,58 2,59 1,44 51,69

2015 24,68 5,22 3,97 3,82 3,01 2,55 2,45 2,07 1,81 1,69 51,27

Grøn andel 79,73 52,23 65,94 45,44 27,57 66,82 20,80 50,17 43,78 65,95 63,87

Andel 34,58 7,31 5,56 5,36 4,21 3,57 3,43 2,90 2,53 2,36 71,82

Note: Grøn andel angiver den grønne energiteknologis andel af den samlede danske energiteknologieksport til de enkelte lande. Andelen angiver, hvor meget eksporten til det pågældende land udgør af den totale danske energiteknologieksport. Eksporten er i løbende priser og eksklusiv boreplatforme. Kilde: Eurostat og beregninger foretaget af DI, Dansk Energi og Energistyrelsen

Eksport af energiteknologi fra Danmark og EU 2015 Indeks, 2005=100

350

Med hensyn til de grønne energiteknologier kan faldet også skyldes, at de i en vis udstrækning er afhængige af støtteprogrammer. Det kan være ændringer i støtteprogrammer i visse lande, som har medført et fald i efterspørgslen. Han er dog overbevist om, at på den lange bane vil efterspørgslen på grønne energiteknologier stige – ikke mindst set i lyset af COP21. Derfor tror Claus Madsen fortsat på, at Danmark når DI Energis mål om eksport for 100 mia. kr. i 2020. ”Energiteknologier er selvfølgelig afhængige af, at det går godt for de globale økonomier. Så hvis man ser en markant vækst i global økonomi, vil eksporten af energiteknologi stige tilsvarende og naturligvis gerne mere. Omvendt hvis den globale økonomi går ind i en recession, er det ikke sikkert, at vi når vores 2020-mål. Men baseret på de oplysninger, vi har fra eksperter og politikere, holder vi fast i vores 2020-mål,” siger han. Viser det sig ikke blot at være et bump på vejen, har Claus Madsen nogle bud på, hvad branchen kan gøre.

300 250 200 150 100 50 2005

2006

2007

2008

Danmark, grøn

2009

2010

EU 15, grøn

2011

2012

Danmark, øvrig

2013

2014

2015

EU15, øvrig

Anm: Eksporten er i løbende priser og er eksklusiv boreplatforme Kilde: Eurostat og beregninger foretaget af DI, Dansk Energi og Energistyrelsen

DI ENERGIS FORMAND:

Branchen skal styrke den samlede indsats

F

aldet i eksporten af energiteknologi i 2015 skyldes især tilbagegang i to lande. Eksporten til Storbritannien faldt med hele 50,8 pct., mens den til Sverige faldt med 30,2 pct. Formand i DI Energi og adm. direktør i ABB, Claus Madsen, kan ud fra tallene alene ikke svare præcist på, hvad årsagen er, men han vur-

derer, at det primært handler om to ting: ”Dels er eksport af energiteknologi ofte forbundet med projekter – og projekter kommer, når de kommer. Derfor kan det dybest set handle om timing. Dels kan det være en ændring af supply chain, så ting, der tidligere blev produceret i Danmark, nu bliver produceret tættere på de markeder, de betjener, og derfor ikke tæller med i eksporttallene,” siger Claus Madsen.

ENERGI - EKSPORT

15

”Vi kan som branche stå sammen og samlet gå ud og præsentere vores unikke teknologier. Vi kan invitere kunder og delegationer til Danmark og vise, hvad vi har gjort her, og de kompetencer, vi har at byde på. Jeg mener ikke, at vi skal gå i panik over, at det samlet set er gået tilbage. Vi skal selvfølgelig følge udviklingen og sikre os, at de igangsatte tiltag fortsætter, samt holde vores politikere op på de løfter, de har sat på papir. Mere konkret har vi politisk lagt op til, at der udarbejdes en eksportstrategi for branchen, så vi kan styrke den samlede indsats. Det er blevet taget godt imod, og vi vil i 2016 aktivt forfølge en udarbejdelse af strategien i en tæt dialog med branchens virksomheder og myndighederne,” siger Claus Madsen. Claus Madsen har også et specifikt ønske til de danske politikere, da han ærgrer sig over, at de skar i budgettet for forskning og udvikling. Det kan ramme branchen hårdt, men det virker, som om der er løsninger på vej, som gør, at der atter flyder penge ind i forskning og udvikling samt til demonstrationsanlæg. ”Det, at kunne tage en delegation med ud for at se på et anlæg, er tusind gange mere værd end at stå og lave præsentationer i et fremmed land – og det kræver, at vi bygger flere test- og demonstrationsanlæg,” slutter Claus Madsen. •

VI HJÆLPER DIG MED AT FÅ JA FRA KUNDEN

DANMARKS EKSPORTKREDIT

Din kunde vil gerne handle med dig men har svært ved at få finansieret ordren. Hvorfor ikke øge dine chancer for at få Ja fra kunden ved at tilbyde en finansieringsløsning uden selv at skulle tage unødig risiko. Det kan vi hjælpe dig med. Som Danmarks Eksportkredit kan vi

stille en garanti, så dine udenlandske kunder kan få kredit i banken til at købe dine varer. Og du kan få din betaling med det samme. Se, hvordan andre har fået succes ved at tilbyde deres kunder en finansieringsløsning fra EKF på www.ekf.dk.

FREM I VERDEN

Do you feel the energy? We do! In fact we assist more than 30 energy companies every year, in setting up a new branch or factory in Esbjerg.

Get energized – get in touch. We take your business seriously. Call +45 7512 3744 or send an email to info@eeu.dk to receive competent counselling.

Facts 75% of Danish wind turbine export pass through the port of Esbjerg 62% of Danish offshore jobs are in Esbjerg Esbjerg is the only Danish member of WECP (World Energy Cities Partnership)

INVEST IN ESBJERG Invest in the future

Nature Energys biogas kan sikre 2020-mål Vores første biogasanlæg har opnået den europæiske anerkendte RED-certificering, og det betyder meget for både os og transportsektoren. Med certificeringen er vores biogas dokumenteret bæredygtig. Vi kan levere biogas til transportsektoren og hjælpe til at sikre, at fremtidens transportsektor lever op til EU-kravene om, at 10 % af brændstofferne i sektoren skal være biobrændsler i 2020. Der er endnu et par år til 2020, men med et godt samarbejde mellem landbruget og industrien, er vi godt på vej mod den grønne fremtid.

NGF Nature Energy A/S Ørbækvej 260 | 5220 Odense SØ natureenergy.dk

EFTER COP21

Bygninger er endelig kommet på klimadagsordenen

På ledelsesgangen hos VELUX er der glæde over, at verdens store lande på COP21 i Paris endelig indgik aftale om at bekæmpe den globale opvarmning. Nu skal aftalen så bare følges op af handling. Vi har talt med VELUX CEO Jørgen Tang-Jensen TEKST: JESPER WITH / FOTO: LARS JUST

Energieffektivitet

”

Vi er glade for aftalen og glæder os særligt over, at bygninger for første gang er kommet specifikt på klimadagsordenen, for det har vi arbejdet på i årevis. 40 pct. af verdens energiforbrug sker i bygninger, så energirenovering er nødt til at spille en stor rolle. Vi skal faktisk tredoble hastigheden i reduktionen af CO2-udledning fra bygninger for at nå 2050-målene,” siger Jørgen Tang-Jensen. Han forventer, at resultatet i den franske hovedstad i kombination med en styrket økonomi i Europa og Nordamerika vil føre til flere opgaver særligt på disse to kontinenter de kommende år. Det gælder både nybyggeri og renovering – med tryk på det sidste. 90 pct. af de bygninger, der står i dag, forventes at stå også i 2050, så energirenoveringen skal op i et helt andet gear end nu. Her vurderer Jørgen Tang-Jensen, at i konkurrencen om markedsandele vil VELUX’ dobbelte fokus på både energieffektivitet og indeklima give koncernen en fordel.

VELUX har også fokus på at udnytte dagslyset i bygninger, og med en bedre udnyttelse af vinduer og reduktion af den elektriske belysning har Velux beregnet, at man kan spare 15.000.000 ton CO2 hvert år i Europa. På forkant Da verden i 2011 endnu ikke var kommet ud af den økonomiske krise, investerede VELUX i helt nyt produktionsudstyr på sine 17 fabrikker i ni lande. På den måde kunne man udvikle et nyt produktprogram med nye konstruktioner, og man satte nye normer. Det program er lanceret nu. Derudover udviklede VELUX en helt ny produktplatform for glastagsoverbygninger, som det der er etableret over atriet i Industriens Hus i København.

I de nye produkter har VELUX også i endnu højere grad tænkt indeklima sammen med energieffektivisering. ”I Europa, Nordamerika og Rusland opholder mennesker sig inde i bygninger 90 pct. af tiden. Derfor skal vi altid tænke i at gøre bygninger tættere, samtidig med at vi sørger for ordentlig dagslys og luftudskiftning, for ellers kan folk ikke holde ud at opholde sig i dem,” siger han. VELUX har arbejdet med løsninger til at forbedre indeklimaet i mange år. Eksempelvis har man rundt om i Europa og Nordamerika etableret model homes, der er bygget med byggematerialer, der er i handlen i dag. De viser, at man sagtens kan opfylde det, der svarer til det skrappe danske Bygningsreglement 2020 (kaldet BR2020) med nutidens materialer og teknikker.

“Energirenovering er nødt til at spille en stor rolle. Vi skal faktisk tredoble hastigheden i reduktionen af CO2udledning fra bygninger for at nå 2050-målene”

Energibalancen Ikke overraskende slår Jørgen Tang-Jensen gerne et slag for vinduernes rolle i klimaudfordringen. Energiforbruget fra bygninger skal reduceres kraftigt, og derfor skal gulve, lofter og vægge isoleres så meget som muligt. Til gengæld er det lidt anderledes med vinduerne. En ret stor del af året bidrager vinduerne med gratis solvarme ind i huset. Tit behøver man ikke tænde varmen i et velisoleret hus. Bygninger står som bekendt ikke bare udenfor om vinteren, når det er koldest, men også i resten af året, hvor det er varmt, og her indgår vinduer som element i ventilation og køling af bygningen.

”Skal vi optimere energiforbruget, skal det gøres med det rette antal vinduer, den rette konfiguration af vinduerne og de rette dimensioner, så det samlede årlige energiforbrug minimeres. Vinduer skal ikke alene have den bedste isoleringsevne, de skal også lede varme ind. I VELUX er vi ledende inden for håndtering og beregning af disse ting. Det handler om energibalancen, altså forholdet mellem den varme, der trænger ind og det varmetab, der sker,” siger Jørgen Tang-Jensen.

”Vi valgte at investere et meget stort beløb i produktudvikling og nyt produktionsudstyr, mens mange andre investeringsmæssigt lå stille. Det gav os mulighed for at skabe nye energieffektive produkter. Vi gjorde det i tiltro til, at energieffektivitet aldrig går af mode – selv om forbruget jo globalt var faldet med 35 pct. Det har givet os et forspring i dag,” siger Jørgen Tang-Jensen.

ENERGI - EKSPORT

19

”Perspektiverne er enorme, og vi forventer at vokse de kommende år. Nu mangler vi bare at se konkret handling på energirenovering på baggrund af aftalen i Paris,” siger Jørgen Tang-Jensen. •

Philips GreenWarehouse

Intelligent lys til lager og produktion GreenWarehouse er en intelligent, fleksibel og fremtidssikret belysningsløsning, som kan hjælpe med at optimere og effektivisere driften af belysningen i lager- og produktionsområder. Løsningen består af tre forskellige LED-armaturer med integreret lysstyring og trådløse sensorer. Belysningszoner og funktionalitet indstilles og ændres nemt med en fjernbetjening. Med intelligent belysning i zoner minimeres energi- og vedligeholdelsesomkostningerne samtidig med, at lyskvaliteten og komforten for medarbejderne forbedres. »Philips indfriede vores krav til en energirigtig løsning baseret på LED-armaturer med integreret lysstyring, så lyset kunne dæmpes eller helt slukkes, alt efter tilstedeværelse i områderne.« Peter Fink-Jensen, Senior Project Manager, Novozymes A/S.

www.philips.dk/greenwarehouse

THE WORLD NEEDS SMART ENERGY WE DELIVER SMART SOLUTIONS Global turnkey contractor and operator with a solid track-record within biomass and conventional power plants. Visit us at bwsc.com

Your Global Energy Partner

Future solutions, today

Cleaner fuel. Cleaner air To compete in regulated markets, refineries need to produce cleaner fuels while power plants need to generate affordable electricity while producing fewer emissions. At the same time, the entire industry is on a quest to continuously optimize performance. Topsoe can help. We offer end-to-end integrated solutions— from catalysts and proprietary equipment to process design, engineering and services to help you create a more profitable, cleaner future for your business.

topsoe.com

Intelligent energiplanlÌgning i Nordeuropas største byudviklingsprojekt

TYSKLAND

I Hamborgs nyeste bydel HafenCity leverer højhusene en imponerende udsigt ud over floden Elben. Og har man ikke direkte kig til floden fra sit kontor eller sin lejlighed, har man det sandsynligvis til en af bydelens inderhavne. HafenCity er den suverænt største bydel i Tyskland, der fra start er udstyret med en moderne energiinfrastruktur. Et bærende element er, at boliger og erhverv forsynes med fjernvarme – til glæde for teknologileverandører som Danfoss, der har fjernvarmestationer placeret i kældrene i op mod 120 af etageejendommene. TEKST: JESPER WITH / FOTO: EVGENY MAKAROV

H

afenCity er en byplanlæggers drøm, for her har man fra start planlagt og styret præcis efter, hvad politikerne har ønsket. Det 127 hektar store havneareal midt i Hamborg var nemlig ejet af kommunen, og det gjorde, at man ikke behøvede at diskutere med grundejere. Desuden var der kun ganske få eksisterende bygninger på arealet i forvejen.

Marketingschef Michael Schumburg fra Danfoss tager sig et kig mod HafenCity, Hamborgs mest energieffektive bydel

”Energiforsyningen er planlagt i detaljer, og det gør det til et ret enestående område i Tyskland. Man besluttede sig for at fjernvarmeforsyne hele bydelen med tilslutningspligt med den begrundelse, at investorerne jo kendte betingelserne fra start. Dette og skrappe krav om bygningers energieffektivitet gør HafenCity til byens grønneste bydel,” siger Michael Schumburg, der er marketingchef for Danfoss GmbH. Vi møder ham og salgschef Ulrich Eckelmann på en solskinsdag på en af HafenCitys mange nye cafeer. Her ved frokosttid er der er fyldt godt op på de mange frokostrestauranter og cafeer, der har placeret sig i det attraktive havneområde i gåafstand fra Hamborgs centrum. ”En stor del af de her bygninger har vi forsynet med fjernvarmestationer og centrale varmtvandsbeholdere, så vi kender ejerne og deres varmeforbrug. Målet har været at forsyne etageejendommene på den mest økonomiske og bæredygtige måde, hvor vi i praksis har udvidet Hamborgs eksisterende fjernvarmesystem med decentrale lokale fjernvarmestationer over hele HafenCity,” siger Ulrich Eckelmann.

ENERGI - EKSPORT

23

I modsætning til det meste af det øvrige Tyskland har Hamborg nemlig allerede et relativt stort veludbygget fjernvarmenet med 19 pct. af alle husholdninger tilsluttet. I de centrale bydele gælder det op mod 90 pct. På landsplan er 12-14 pct. tilsluttet, men tallet er voksende i takt med gennemførelsen af Energiewende. Det er Hamborgs bystyres erklærede mål at tilslutte yderligere 50.000 husholdninger og en række virksomheder frem mod 2020.

Hamborg sigter mod 100 pct. vedvarende energi med fjernvarme og fjernkøling som en del af løsningen

Gigantisk område Med sine 127 hektar landareal – og 30 hektar vandareal – dækker HafenCity et gigantisk havneareal fyldt med en blanding af erhverv, boliger, restauranter, cafeer, koncerthus og frirum til udendørs aktiviteter. Det har fra begyndelsen været et krav, at almindelige boligselskaber også skulle bygge boliger her, så det ikke blev en bydel alene for folk med høje indkomster. Faktum er

“Wärmewende er det sidste nye og giver os i kombination med Energiewende store perspektiver i en storby som Hamburg” dog, at nogle af Hamborgs dyreste kvadratmeter også ligger i havnebyen. De seneste tre-fire år er der for alvor skudt restauranter og caféer op, og det har været med til at tiltrække folk – også om aftenen. I 2017 åbner Elbphilharmonie, der ud over koncertsal også vil rumme kulturhus og hotel. Metropol med fjernvarmeambitioner Den nordtyske metropol har som mange andre europæiske storbyer vokseværk. Byen er et økonomisk kraftcentrum i Tyskland og tiltrækker mange nye borgere og virksomheder hver måned. Det kræver masser af nye boliger og erhvervslokaler. Hamborgs bystyre ønsker at udvikle byen og delstaten på en bæredygtig måde med fjernvarme og fjernkøling som en del af løsningen. ”Hamborg er en meget attraktiv by for Danfoss, for dels er der mange nye fjernvarmeprojekter,

hvor vi selvfølgelig byder ind, dels er Hamborg – bl.a. HafenCity – en by, som resten af Tyskland holder øje med og lader sig inspirere af, fordi byen er kommet længere end de fleste. Så mange ser, hvad vi laver her,” siger Michael Schumburg.

”Der er ca. 120 af den slags fjernvarmestationer i bydelen, og Vattenfall har arbejdet tæt sammen med Danfoss i planlægningsfasen for at tilpasse hver enkelt station til det varmebehov, der nu er i den enkelte bygning,” siger Thorsten Binder.

Sammen med driftsleder Thorsten Binder fra energiselskabet Vattenfall bevæger vi os ned i parkeringskælderen under et kontorbyggeri på Singapurstrasse for at kigge nærmere på bygningens fjernvarmestation. Den har til opgave at viderefordele den varme, som Vattenfall sender ind i bygningen, op til de enkelte kontorer i ejendommen. Det er Vattenfall, der forsyner HafenCity med varme, og derfor har Danfoss arbejdet tæt sammen med Vattenfalls teknikere i forbindelse med installering af fjernvarmestationerne i de enkelte bygninger.

På vej mod bæredygtig storby Foreløbig fyrer Vattenfall med stenkul på de to kraftværker, der sammen med det mindre lokale varmeværk i HafenCity forsyner bydelen med fjernvarme. Dertil kommer der også varme fra et affaldsforbrændingsanlæg. Det er dog sandsynligt, at byen inden for en kort årrække udskifter kullet med vedvarende energikilder – først og fremmest vind – da bystyret fra 2019 overtager fjernvarmenettet og to kulfyrede kraftværker fra Vattenfall, så de fremover ejes af byen Hamborg.

ENERGI - EKSPORT

24

TYSKLAND

STOR DANSK EKSPORTFOKUS PÅ TYSKLAND Danmark har intensiveret sit energisamarbejde med Tyskland. Det gælder særligt de tre mest omstillingslystne tyske delstater Hamborg, Baden-Württemberg og Nordrhein-Westphalen, der har indgået en samarbejdsaftale med Energistyrelsen, Eksportrådet og flere brancheorganisationer, herunder DI Energi. Det har medført en lang række udvekslinger af delegationer i begge retninger, og der er opstået et styrket samarbejde med partnere og kunder i de tre delstater. Forbundsregeringens beslutning om at gennemføre en grøn energiomstilling i Tyskland – den såkaldte Energiewende – har stor betydning for den tyske interesse for Danmark og danske løsninger, da Danmark har gjort sig en lang række erfaringer, som tyskerne kan lade sig inspirere af. Eksempelvis finder flere delegationer det interessant, at store solvarmeanlæg kan kobles på fjernvarmenet, der netop er et vigtigt element i Wärmewende i en række delstater. Der er tilsvarende stor interesse for at lade sig inspirere af affald til energi og kraftvarme i kombination med fjernvarme. SOLVARME 1800 kvadratmeter tagareal på gaden Am Kaiserkai i HafenCity er ved at blive udstyret med solvarmepaneler. Det er indtil videre Hamborgs største solvarmeanlæg og vil dække ca. 40 procent af varmtvandsbehovet i de tilsluttede bygninger, oplyser Vattenfall.

Dermed vil CO2 udledningen fra HafenCity og Hamborg som helhed blive væsentligt reduceret, og byen vil nå tættere på sin målsætning om at blive en bæredygtig storby, der energiforsynes primært med vedvarende energikilder. Her er vindstrøm og fjernvarmeforsyning to bærende elementer.

”For Danfoss og andre danske leverandører som Grundfos og Kamstrup tegner det til at blive interessante år, vi går i møde i Hamborg”, siger Michael Schumburg. •

ENERGI - EKSPORT

25

Hamborg har knap 1,8 millioner indbyggere og er Tysklands næststørste by. I metropolregionen Hamborg bor ca. fem millioner mennesker. Hamborg er efter Rotterdam Europas største havn og breder sig over et gigantisk areal.

FE ENGEL SAFETY+

FE ENGEL WORKWEAR – et sikkert valg FE Engel™ Safety+ giver beskyttelse mod de mange risici, som dine medarbejdere kan blive udsat for. FE Engel™ Safety+ er svært antændelig og beskytter mod farer, der kan opstå som følge af strålevarme, ild, svejsning og lysbuer, og har desuden antistatiske egenskaber. Derudover giver FE Engel™ Safety+ beskyttelse mod kemikaliestænk samt øget synlighed i kraft af fluorescerende materiale og refleksstriber.

F. Engel K/S · Norgesvej 12 · 6100 Haderslev Tlf. (+45) 74 22 35 10 · Fax (+45) 74 22 35 19 fe@f-engel.com · www.fe.dk

EKSPERTER INDENFOR BIOMASSE

FÅ BEDRE

BUNDLINJE

MED GRØN

ENERGI RÅDGIVNING PROJEKTLEDELSE BRÆNDSEL DRIFT VEDLIGEHOLD OVERVÅGNING Hvordan fyrer du op under din virksomhed? I hvor høj grad udnytter du den energi, du putter i dine anstrengelser? Uanset om du tænker på energi til net eller proces, handler det om at få mest mulig effekt ud af dine ressourcer. Hos Verdo er vi selv en del af branchen. Vi har stor erfaring indenfor bæredygtig energiproduktion på store og små anlæg, ligesom vi er en betydelig aktør indenfor handel med brændsler. Vores veludbyggede sourcingnetværk sikrer altid din virksomhed den bedste aftale.

WWW.VERDO.DK/BIO

Verdo

|

Tel.: + 45 8911 4811

|

info@verdo.dk

|

www.verdo.dk

EXPERIENCE DELIVERED For more than 25 years, our project managers, numerous specialists, subsidiaries and partners have been focused on one thing only. Transporting your wind turbines in the manner that delivers the greatest value. When you work with us, you can count on quality, transparency and care every step of the way. From manufacturers and ports across northern Europe, we survey the route, document the process and manage every detail necessary to deliver the goods to their destination safely. Learn more at givegoodwind.comww.givegoodwind.com

POWERED BY CERTAINTY

What can a proven track record do for you? Every single day, Vestas wind turbines deliver clean energy that supports the global fight against climate change. Wind power from Vestas’ more than 56,000 wind turbines currently reduces carbon emissions by over 75 million tons of carbon dioxide every year, while at the same time building energy security and independence in a cost competitive manner. Vestas has delivered wind energy in 75 countries, providing jobs for more than 20,000 people at our service and project sites, research facilities, factories and offices all over the world. With nearly 74 GW of cumulative installed capacity worldwide, Vestas is the world leader in wind energy.

+30 years 75 countries +56,000 wind turbines

TYSKLAND

Hamborg sætter skub i Tysklands mest ambitiøse omstilling Hamborgs miljø- og energisenator Jens Kerstan har sammen med bystyret sat fuld damp på storbyens Energiewende. Omdrejningspunktet er et tæt samarbejde med den vindrige nabodelstat Slesvig-Holsten TEKST: JESPER WITH

M

”Heldigvis er de meget interesserede i at være med i NEW 4.0. Dels kan vi hjælpe dem med at spare energikroner, dels får de en grønnere profil. Og så gør det Hamborg mere bæredygtig. Så det er en win-win-situation,” siger Jens Kerstan. Han glæder sig over at vise HafenCity frem for besøgende fra ind- og udland, da det er et eksempel på best practise for et kæmpestort udviklingsprojekt med fjernvarme, smart metering og intelligent overordnet styring. Da bydelen er udtænkt for ti år siden, er der dog ikke tale om smart grid. ”Det kan vi snarere sige om NEW 4.0, der er både ambitiøst og realistisk. I Tyskland har man efterhånden længe talt om Energiewende, hvor det primært drejer sig om elforsyning. I Hamborg har vi koblet Wärmewende på, fordi vi ser varmeforsyningen som en elementær del af Energiewende,” siger Jens Kerstan.

ed programmet NEW 4.0 (Norddeutsche EnergieWende) har Hamborg etableret et tæt samarbejde med naboen Slesvig-Holsten. Beliggenheden ved Nordsøen og Østersøen gør, at det er her, en stor del af Tysklands vindstrøm produceres eller kommer i land fra havvindmølleparker. Hamborg er en stadig mere ivrig aftager af de store mængder vindstrøm.

Det er oplagt for Hamborg at udvide fjernvarmenettet, når nu byen i forvejen har store fjernvarmenet. Her skeler man til Danmark som foregangsland for fjernvarme og kigger bl.a. nærmere på, hvordan store solvarmeanlæg kan kobles på fjernvarmenettet og bidrage til forsyningen. Samtidig vurderer man, at nettet også kan bruges til at lagre vindstrøm i kortere perioder.

”Vi er gået i front i Tyskland med henblik på at omstille 100 pct. til vedvarende energi i regionen Hamborg-Slesvig-Holsten i 2035. Det kræver ny systemintegration, ændrede regulativer og frem for alt aktiv deltagelse fra relevante aktører: energiselskaber, netselskaber, vindsektoren og andre former for producenter af vedvarende energi – og så selvfølgelig fra elforbrugerne med den energitunge industri i spidsen,” siger Jens Kerstan.

”Vi er både kommune og delstat på samme tid. Det gør, at vi har større frihed til at kaste os ud i nye initiativer. For eksempel har vi rekommunaliseret elnettet, og fra 2019 overtager vi fjernvarmenet og kraftværker fra Vattenfall. At vi snart selv ejer infrastrukturen igen, gør det nemmere at tage store skridt fremad mod en klimavenligere forsyning med vedvarende energi,” siger Jens Kerstan.

Hamborg er et kæmpestort forbrugscentrum med en enorm efterspørgsel på el, og derfor er det oplagt, at storbyen er indgået i et forpligtende samarbejde med Slesvig-Holsten, der kan levere, hvad Hamborg efterspørger. Allerede i dag er Slesvig-Holsten selvforsynende med strøm i store dele af året – primært som følge af produktion af vindstrøm fra både onshore- og offshore-vindmølleparker. “Til forskel fra flere andre delstater har vi nem adgang til grøn strøm. Det er lidt sværere for deltstaterne længere sydpå, fordi de ikke har så gode vindforhold som i vores region, og samti-

”Vi er gået i front i Tyskland med henblik på at omstille 100 pct. til vedvarende energi i regionen HamborgSlesvig-Holsten i 2035” dig er der kapacitetsproblemer for elkablerne, der forbinder nord og syd,” siger Jens Kerstan. Stor udfordring Hamborg har store energitunge virksomheder inden for bl.a. kobber- og aluminiumsproduktion. Dem samarbejder byen med om at effektivisere elforbruget og tilpasse det, så kapaciteten køres op og ned i forhold til, hvordan vinden blæser. Samtidig vil man gerne udnytte deres overskudsvarme.

ENERGI - EKSPORT

30

Samarbejde med Danmark Hamborg har sammen med delstaterne Baden-Württemberg og Nordrhein-Westphalen indgået en samarbejdsaftale med bl.a. Energi-, Forsynings- og Klimaministerium, DI Energi og Københavns Kommune. “I Danmark har de vide lovgivningsmæssige rammer og affaldsforbrændingssystemet imponeret mig. Vi leverer allerede varme fra et anlæg til fjernvarmenettet, men det vil vi udvide, samtidig med at vi vil anvende mere overskudsvarme fra virksomheder. Her kan vi lade os inspirere af i Danmark,” siger Jens Kerstan. •

Hvordan øger man en bys IQ? Det hele begynder med intelligent måling af energi og vand

Som kernen i en Smart City er intelligent måling nøglen til at skabe fuldt integrerede energisystemer, der kan sikre effektiv udnyttelse af ressourcer. Vores løsninger til måling af energi- og vandforbrug giver præcise data, næsten i realtid, og kan integreres med andre Smart City-applikationer og -tjenester via åbne grænseflader. Læs mere om vores løsninger på:

kamstrup.com

AMBITIØSE BYER HAR STORE IDEER (OG ENERGIEN TIL AT REALISERE DEM) Fra København til Mekka. Vi sætter fjernvarme og -køling på verdenskortet: www.ramboll.dk/fjvk

MED LOKAL INDSIGT OG INTERNATIONAL ERFARING HAR VORES EKSPERTER UDVIKLET MERE END 200 FJERNVARME- OG FJERNKØLINGSPROJEKTER GLOBALT

TYSKLAND

Solvarme og fjernvarme går hånd i hånd

Økonomiske udfordringer får sammen med den politisk besluttede grønne omstilling de store tyske byers energiselskaber til at rette blikket mod dansk solvarmeteknologi. Særligt i delstaterne Hamborg og Baden-Württemberg, der har den grønne omstilling højt på agendaen, viser forsyningsselskaberne stor interesse for dansk knowhow.

F

lere og flere forsyningsselskaber i de tyske byer har erkendt, at der ikke længere er økonomi i deres kulfyrede kraftvarmeværker, i takt med at stadig mere energieffektive og konkurrencedygtige bæredygtige løsninger er kommet på markedet. Derfor har de kastet et kritisk blik på sig selv og deres forretningsmodeller. En af løsningerne er solvarme – og teknologien kommer i høj grad fra Danmark, hvor et af de danske firmaer er Arcon-Sunmark.

TEKST: JESPER WITH

”Solvarmeanlæg i stor skala passer rigtig godt til forsyningsselskabernes fjernvarmeforsyning. Selv om kun ca. 12 pct. af de tyske varmekunder forsynes med fjernvarme, bliver det med 80

ENERGI - EKSPORT

32

Byer der bruger 30 % mindre energi?

Selvfølgelig.

www.abb.com

TYSKLAND

Et Arcon solvarmeanlæg i Chile.

millioner indbyggere alligevel til knap 10 millioner mennesker og dermed et ganske stort varmeforbrug,” fortæller Christian Stadler, der er direktør for Arcon-Sunmark GmbH med ansvar for b.la. Tyskland og Østrig. Firmaet, der er en fusion mellem de to danske virksomheder ARCON Solar og SUNMARK Solutions, etablerede sig på det tyske marked i 2014. Christian Stadler forventer, at de første større anlæg kommer op at køre i 2016 i delstaterne Hamborg og Baden-Württemberg. ”Grøn og vedvarende energi rider på en bølge, og mange virksomheder er blevet bevidste om deres sociale ansvar. Så tidspunktet er godt som følge af Energiewende, klimaaftalen i Paris, dårlig økonomi i forsyningsselskaberne og en stor folkelig efterspørgsel efter grønne løsninger,” siger Christian Stadler. Samtidig har el fra fra vind og solceller presset elprisen ned. Det betyder, at værkerne har mistet indtægter fra kraftvarmeproduktionen. Trækker på danske erfaringer ”Solvarme har hidtil ikke været særlig udbredt i Tyskland, og derfor har vi deltaget i studieture arrangeret af Dansk Industri, Energistyrelsen og DBDH, hvor repræsentanter fra tyske og østrigske forsyningsselskaber har besøgt de store danske solvarmeanlæg i byer som Vojens, Dronninglund og Brædstrup. Deltagerne er begejstrede over det, de ser i Danmark,” siger Christian Stadler.

Solvarme er i Tyskland primært interessant i store byer fra 50.000 indbyggere og op til 2-3 millioner som Hamborg, hvor der allerede findes fjernvarmenet. Her er det fordelagtigt at tilknytte store solvarmeanlæg, der medfører lave varmeudgifter. Solvarmen kan dække op til 20 pct. af det årlige varmeforbrug. I Danmark findes solvarmeløsningerne ofte i mindre byer, hvor man allerede har taget det næste skridt og benytter store sæsonlagre til at dække op mod 50 pct. af det årlige varmeforbrug med solvarme. ”I en by som Hamborg, hvor rørledningerne er store, er det nemt at placere et stort solvarmeanlæg ude i enden af nettet, hvor der jo også er bedst plads. Men hver by har sin egen opbygning og sit eget fjernvarmenet, og derfor skal der laves individuelle løsninger for hver by,” siger Christian Stadler. han så gerne at energiselskaberne som i Danmark bliver pålagt at finde energibesparelser på 3 pct. årligt. Det vil give et skub til investeringer i VE-løsninger som f.eks. solvarme. Sådan en model er nu indført i Østrig, og her bevæger tingene sig hurtigere frem end i Tyskland. ”Men så snart vi har et stort anlæg kørende i eksempelvis Hamborg, er jeg ikke i tvivl om, at storskala-solvarme slår igennem i tyske byer og regioner. Tyskland er et stort marked, hvor fjernvarmenettet gradvist bliver udvidet i disse år,” siger Christian Stadler. •

ENERGI - EKSPORT

34

Arcon-Sunmark har specialiseret sig i solvarme i stor skala og har et stort marked i Danmark – i høj grad fordi løsningerne kan kombineres med fjernvarme. Arcon-Sunmark står bag mere end 80 pct. af verdens største solvarmeanlæg. Firmaet har udviklet løsninger, der gør det muligt at lagre solvarmen fra nat til dag og fra sommer til vinter via store sæsonlagre. Et storskala-solvarmeanlæg med sæsonlagring kan erstatte 50 pct. af de fossile brændsler i et fjernvarmenet.

SOLCELLER OG SOLVARME – TO TEKNOLOGIER Mens solceller udnytter solens energi til at producere elektricitet, optager og lagrer de store solvarmeanlæg effektivt energien i vand (termisk energi). På den måde kan de opnå en yderst omkostningseffektiv varmeproduktion.

INNOVATIONSPROJEKTER SKAL ÅBNE OP FOR VEDVARENDE ENERGIKILDER TIL FJERNVARMEN Fjernvarmen er en central brik i Aarhus Kommunes plan om at blive CO2-neutral i 2030. Allerede nu er omlægning fra kul til træpiller i fuld gang på Studstrupværket. Men der skal mere til. Når kalenderen viser 2030, skal en stor andel af fjernvarmen laves af vedvarende energikilder. Nord for Aarhus ligger Studstrupværket. Det er et af de værker, der sikrer varme i radiatorerne hos den aarhusianske befolkning. Hidtil har den primære kilde til varmen været fossil. Men fremtiden er ved at flytte ind. Fjernvarmen skal stadig være billig, men CO2-neutral. Første skridt er at skifte kullene ud med biomasse. Det sker i år. ’AffaldVarme Aarhus’ klimavarmeplan skal sikre en grøn fjernvarme til vores kunder. I øjeblikket kan vi med biomasse – eksempelvis træpiller – sikre CO2-neutral fjernvarme. Men det klare mål er, at vedvarende energikilder – eksempelvis sol og vind – sammen med biomasse, skal være de primære kilder til fjernvarmen,” siger Bjarne Munk Jensen, der er chef for AffaldVarme Aarhus.

Allerede nu har AffaldVarme Aarhus gang i en række demonstrationsprojekter lige fra varmepumper, der bruger havvand som varmekilde, til energirenoveringsprojektet READY. ”Vi vil gerne have fat i de gode og relevante demonstrationsprojekter. Det får vi ved at være nysgerrige og bruge de styrkepositioner, vi har, men også ved at arbejde sammen med partnere, der kan være med til at udvikle fjernvarmeforsyningen,” siger Bjarne Munk Jensen.

Nye teknologier baner vejen For at nå målet om en bæredygtig fjernvarme arbejder AffaldVarme Aarhus med at udvikle nye teknologier. ”Der er brug for, at vi udvikler nye løsninger. Og her vil vi, som forsyning, gerne være laboratorium for afprøvning af nye teknologier i samarbejde med andre partnere. Det kan være både virksomheder og uddannelsesmiljøer,” siger Bjarne Munk Jensen.

Fjernvarmen sidste år: Størsteparten af varmeproduktionen i Aarhus Kommune er baseret på kul.

Grøn fjernvarme i 2016: I år vil sammensætningen af fjernvarmen se således ud.

2015 Varmeområdet i 2030: Illustrationen viser, hvordan varmeproduktionens sammensætning ventes at se ud omkring 2030.

2016 Fossil

Biomasse

Ikke Brændselsbaseret

BÆREDYGTIG VARMEPRODUKTION Som CO2-neutral kan varmeområdet frem mod 2030 arbejde imod en stadig mere bæredygtig varmeproduktion. Den skal forsyne en stadig mere bæredygtig kommune i fortsat vækst med fjernvarme.

2030

Gradvist kan varmeområdet introducere mere vedvarende energi i en stadig mere flerstrenget forsyning. Billedet tegnes af, at anlæg til biomasse ikke længere skal bære så store dele af produktionen. Det vil være kendetegnende, at hele varmesystemet indrettes til at modtage varme fra vedvarende energi. I horisonten kan der være nye former for energisamarbejder på tværs af kommunegrænser, som kan åbne for mere brændselsfri varmeproduktion.

Dansk fjernvarmeteknologi vinder frem i Nordamerika

En ustabil situation for amerikansk energiforsyning har ført til hastig vækst for solceller og vindmøller. Samtidig har amerikanerne fået øje på større fælles løsninger for fjernvarme og - køling, og her kigger de mod Danmark. Med købet af Environ har Rambøll styrket sin satsning på energimarkedet i USA. TEKST: JESPER WITH / FOTO: LARS JUST

B

ridgeport, Connecticut. Byen midt mellem New York og Boston på den amerikanske østkyst er ingen storby, men til gengæld er den ved at blive et sted, som resten af USA kigger på, når det handler om at finde effektive og rentable energiforsyningsløsninger. Gennem de seneste to år har Rambøll assisteret bygherren Nupower LLC, en privat developer, med at udvikle fjernvarme og fjernkøling for et forretningskvarter og universitetet i det centrale Bridgeport. Projektet udnytter overskudsvarme fra et affaldsforbrændingsanlæg og et brændselscelleanlæg. Via et nyetableret net leverer energiselskabet varme og køling til en række virksomheder og til universitetet. ”Hidtil har fjernvarme i USA mest været etableret i og omkring universitets-campusser. Men interessen for større fælles løsninger breder sig i erhvervslivet. Det er netop, hvad der sker i Bridgeport, hvor vi vandt konkurrencen om at blive rådgiver,” siger administrerende direktør for Ramboll Energy, Thomas Rand. Uanset om delstatsregeringerne bryder sig om Barack Obamas Clean Power Plan eller ej, agerer de efter den. Her kigger de ofte på danske energiforsyningsløsninger, fordi de erkender, at Danmark er gået forrest inden for fjernvarme med kompetencer inden for både rådgivning og teknologi. I Bridgeport-projektet er et konsortium med en række danske virksomheder således med i opløbet om at blive leverandør til det samlede system.

Mange lokaler markeder ”USA består ikke af ét marked, men af mange lokale markeder med store regionale forskelle. Det er en af årsagerne til, at vi opkøbte energirådgivningsfirmaet Environ, der giver os 52 kontorer i USA og dermed en god platform for at opnå den nødvendige tæthed på kunderne,” siger Thomas Rand. Han peger på, at en af udfordringerne ved at skulle overbevise amerikanerne om, at de skal vælge fælles decentrale løsninger er, at der i amerikansk mentalitet ligger et ønske om at være uafhængig med egen forsyning. ”Vi har foreløbig mest succes på universiteter og i forretnings- og industrikvarterer, men jeg er sikker på, at decentrale energiforsyningsløsninger også vil brede sig til private boliger,” siger Thomas Rand. Orkanen Sandy mørklagde i 2012 store dele af New York og skabte enorme skader i en række stater. Den vurderes at have ødelagt for mindst 75 mia. dollar og var ødelæggende for energiforsyningen. Den slags oplevelser har styrket erkendelsen af, at det er vigtigt med decentrale energiløsninger. Samtidig er der dog fortsat stor uvidenhed om, hvad fjernvarme er. Kul nej, gas ja Han følger udviklingen i USA tæt og ser en generel bevægelse væk fra kul, trods modstand fra klassiske kulstater som Kentucky og West Virginia, hvor store indtægter og arbejdspladser

ENERGI - EKSPORT

37

”Jeg ser et stort ønske i befolkningen om at ændre energiforsyningen. Og det vil ikke blive stoppet, selv hvis en mindre grøn republikansk regering kommer til magten fra 2017. Men det vil måske tage lidt længere tid”

De store amerikanske investorer investerer mindre i kulkraft og mere i gas og vedvarende energi. Foto: POLFOTO

er på spil. De store investorer er blevet tilbageholdende med at investere i kulindustrien. Den billige skifergas tager over, og USA har masser af den. Gassen bruges både på kraftværker og i gaskedler hos industri og i varmeforsyningen. ”Det miljømæssigt optimale er at anvende overskudsvarme fra kraftværker til fjernvarme, men i første omgang er gas en hurtig og enkel mulighed til nye decentrale fjernvarmeløsninger. Gas går hånd i hånd med solceller og vindenergi, der begge vokser meget stærkt, så en amerikansk grøn omstilling er i fuld gang,” siger Thomas Rand. Universiteter i spidsen Det er fortsat universiteter med deres store campusarealer, der ligger i spidsen med decentrale og ofte højtprofilerede energieffektive løsninger. Eliteuniversiteter som Harvard, Dartmouth, Stanford, MIT og Columbia bruger alle fjernvarme og fjernkøling. De er alle oprindeligt etableret som dampbaserede løsninger, men der er kommet en erkendelse af, at fjernvarme baseret på varmt vand er

langt mere energieffektiv og langt billigere end damp, så mange er begyndt at konvertere fra damp til varmtvandsløsninger. ”Det er her, fremtidens specialister og politikere uddannes, så når de vælger grønne fællesløsninger, er det også en fordel for dansk energiteknologi,” siger Thomas Rand.

I 2002 kom 50,2 pct. af amerikansk elektricitet fra kul. I 2015 røg andelen under 33 pct., og ifølge en rapport fra den amerikanske statsrevision vil hver syvende kulkraftværk være forsvundet i 2025. I de senere år er der lukket 175 af de mest forurenende kulkraftværker. I stedet for kul vinder skifergas frem. Det skyldes dog mere den lave gaspris end et politisk ønske om at reducere kulforbruget.

Nye infrastruktursystemer er dyre og skal holde langt ud i fremtiden, så det er vidtgående beslutninger, der skal træffes. Men når potentielle kunder forstår, at rør til ”dansk” fjernvarme kun skal 60 centimeter ned i jorden, og ikke de to meter, som gælder for damp, indser de, at det bliver billigere. På universitetscampus kan man overskue udgiften. Derimod har det lange udsigter i New York, hvor det bliver vanskeligt at konvertere den dampbaserede fjernvarme, for det vil blive uforholdsmæssigt dyrt.

RAMBØLL ER INVOLVERET I EN LANG RÆKKE PROJEKTER I NORDAMERIKA. HER ER NOGLE AF DEM:

”I USA og Canada er de ikke på vej mod at udnytte fjernvarme og fjernkøling på et niveau som i Danmark, men mindre kan også gøre det. Vi er involveret i rigtig mange projekter, og flere er på vej,” siger en tilfreds Thomas Rand. •

» Guelph, Canada: Første projekt med fjernvarmeforsyning af hel by i Nordamerika

ENERGI - EKSPORT

38

» Bridgeport, Connecticut: Fjernvarme og fjernkøling for erhvervsliv i bycentrum » Dartmouth College, New Hampshire: Fjernvarme og fjernkøling på universitetscampus » West Palm Beach, Florida: Affaldsforbrændingsanlæg

» Sheridan College, Toronto, Canada: Konvertering af fjernvarme fra vand til damp.

“Amerikanerne skal først vænne sig til ideen om fælles varmeforsyningsanlæg i byerne. Det kræver tid og gode referencer.”

Før jul vedtog Senatet og Kongres en femårig forlængelse af en investerings-skatterabat på 30 pct. til solenergi (ITC) og en produktions-skatterabat (PTC) på 2,3 cent pr kWh til vindenergi. Ifølge en vurdering fra National Renewable Energy Laboratory vil forlængelsen betyde en forøgelse fra 48 til 53 GW elproduktion baseret på vedvarende energi i USA i starten af 2020´erne, sammenlignet med hvis forlængelsen af skatterabatten ikke var foretaget. ”Det er en af de mest betydningsfulde stimuleringer af vedvarende energi, jeg har set de seneste ti år,” siger Alex Klein, der er senior director for research i vedvarende energi i konsulentfirmaet IHS Inc. til magasinet Climatwire. Skatterabatten styrker samtidig muligheden for succes for Barack Obamas Clean Power Plan, der til gengæld står overfor en række juridiske udfordringer, efter at 29 stater og en række store industrivirksomheder har klaget til Højesteret over lovgivningen bag Clean Power Plan. Med dommerstemmerne 5 – 4 har Højesteret besluttet at udskyde ikrafttrædelsen af loven, og en afgørelse ventes først i 2017. Senest er en af dommerne afgået ved døden, og hvis Obama udpeger en tilhænger af planen til ny højesteretsdommer, tipper holdningen i Højesteret til fordel for planen. Valg af ny amerikansk præsident i november 2016 kan også få indflydelse på effektueringen af planen.

SIMPLYFING COMPLEX

INSPECTIONS

• Wind turbines • Power lines • Gas & oil pipes • Roads • Buildings

Analyze Collect

Use our automated image analysis algorithms to locate problem areas.

Use UAVs, aircrafts or mobile devices to collect images and location data when conducting complex inspections.

Save maintenance and liability costs by making informed descisions with full historic documentation.

Phone: (+45) 71 99 29 03

www.scopito.com

Share Collaborate online with employees and partners using comments, tags and easy links. Precise documentation lowers risks and costs.

info @ scopito.com

FÅ STYR PÅ

ARBEJDSTØJET

FRISTADS KANSAS WORKWEAR SHOP En let måde at styre bestilling af arbejdstøj, er ved hjælp af Fristads Kansas Workwear shop. Gennem din forhandler kan din virksomhed oprettes med eget sortiment og de aftalte services, f.eks. tryk, speciallommer, reflekser m.v. Har I flere afdelinger, er det muligt at styre forskellige sortimenter fra samme Workwear shop.

- EN WEBSHOP MED: • Jeres specifikke tøjsortiment • Håndtering af sortimenter for flere afdelinger • Medarbejdere oprettet med egne størrelser • Styring af selvbetjening blandt medarbejderne • Bestilling døgnet rundt • Minimale fejl i ordreprocessen Find din forhandler på www.fristadskansas.dk eller tel. 66 61 22 90

Blangstedgårdsvej 66 • 5220 Odense SØ • Tlf.: 66 61 22 90

Optimal brug af gas i industrien

Vi kan hjælpe dig med:

• Procesproblemer fx ved variation i gaskvalitet • Sikkerhedsforhold fx vurde- ring af eksplosionsfare • Procesoptimering • Energioptimering • Miljø- og emissionsmålinger

Vi har 25 års erfaring i at løse spørgsmål i forbindelse med brug af gas. Vi tilbyder rådgivning og målinger til at afklare dine problemstillinger. Kontakt Per G. Kristensen, chef for forretningsudvikling, tlf. 2016 9600.

Dansk Gasteknisk Center a/s • Dr. Neergaards Vej 5B • 2970 Hørsholm • Tlf. 2016 9600 • www.dgc.dk • dgc@dgc.dk

Isolering til vinduer. 3M™ Thinsulate™ vinduesfilm

3M, “3M Science. Applied to life.” and Thinsulate are trademarks of 3M Company. © 3M 2016. All rights reserved.

Høje varmeregninger, utilfredse lejere? Lad ikke vinterens kulde påvirke din bundlinie. Her er hjælpen til at holde vintervejret ude og komforten inde uden kostbare udskiftninger af vinduerne. Vores revolutionære low-e vinduesfilm opgraderer isoleringsevnen på enkeltlagsruder til samme effekt som ved tolagsruder. Tolagsruder forbedres tilsvarende til trelagsruder. Din bygning holder varmen i vinterhalvåret og er mere energieffektiv året rundt. Filmen er æstetisk smuk og efterlader din bygning stort set uændret.

Produktegenskaber og tekniske data Glastype (6 mm)

Film Type

Klar

ThinsulateTM 75

Synligt lys

Totalt afvist solenergi

Solvarme gevinst koefficient (G-værdi)

U-værdi

74%

47%

0,53

Reflektion (Indvendigt)

Reflektion (Udvendigt)

Transmitteret

12%

16%

Reduktion af varmetab

Reduktion af varmeforøgning

Afvist UV-lys

Blænding reduceret

3,6

40%

35%

99,9%

17%

w/m2k

Tonet

Thinsulate

75

10%

8%

44%

60%

0,40

3,6

40%

37%

99,9%

17%

Tolags klar

ThinsulateTM 75

17%

21%

66%

49%

0,51

2,0

26%

27%

99,9%

16%

Tolags tonet

ThinsulateTM 75

15%

10%

40%

63%

0,37

2,0

26%

27%

99,9%

16%

TM

Vejen er banet for langt mere amerikansk vindenergi ”Vi ser i stigende grad store koncerner som Google, IKEA og Apple og investeringshuse som Goldman Sachs og BlackRock investere i vindprojekter med henblik på enten at forsyne sig selv eller som en sikker investering i modsætning til de usikre fossile brændsler. Så vi er selvfølgelig glade, når Google vælger Vestas til sine projekter – som den 201-MW store nye vindmøllepark i Oklahoma,” siger senior vice president for Vestas i Nordamerika, David Hardy. TEKST: JEPSER WITH

Hvordan vurderer du perspektiverne for vindenergi i USA? Principielt spekulerer vi ikke på fremtidige markeder, men jeg vil gerne sige, at vindenergi har opbygget et betydeligt momentum de senere år. Det har været nøglen til det positive miljø omkring vindenergi, som vi ser i dag både i USA og globalt. Alle i USA kender COP21-aftalen i Paris, PTC-forlængelsen (netop forlænget skatterabat for vindenergi, red.) og Obamas Clean Power Plan, men trækket mod mere vindenergi kommer fra rigtig mange sider, først og fremmest drevet af større konkurrencedygtighed.

Hvordan vurderer du chancerne for vækst i antallet af onshore- og offshore-vindprojekter – og kan Vestas erobre en endnu større markedsandel? Investeringsklimaet for onshore-vind ser rigtig godt ud. Industrien var meget aktiv i 2015, der var et rekordår for Vestas både målt i ordrer og årsresultat. Vi forventer endnu større aktivitet i 2016. Ifølge tal fra BNEF (Bloomberg New Energy Finance, red.) var de globale investeringer i 2015 på næsten 330 milliarder dollars i clean energy det højeste tal nogensinde. Man anslår, at vind globalt har stået for mere end 20 % af al nyinstalleret elproduktions kapacitet i 2015, så vi synes fremtiden ser fin ud for vind.

ENERGI - EKSPORT

42

Kan du pege på en god Vestas-business case i USA? Jeg vil ikke udpege nogen specifik vindmøllepark, men vindenergi er generelt en god business case. Det skyldes, at vindenergi nu grundlæggende er i samme prisklasse som de forurenende energikilder, så når vi vurderer den reelle pris på energi og indregner udgifterne til forurening, er vores vindenergiløsninger meget attraktive business cases.

Hvilke stater er de mest succesrige set med Vestas’ briller? Der er glimrende vindressourcer i USA generelt, men stater som Texas, der topper den installe-

rede kapacitet med 18 GW, og Iowa, hvor ca. 29 pct. af strømmen i elnettet kommer fra vind, er åbenlyst to gode eksempler på stater med stort potentiale. Men vi ser mange stater, der er begyndt at følge samme kurs, så det ser meget lovende ud i USA.

Hvad er dine forventninger til væksten i vedvarende energi sammenlignet med fossile brændsler? Prisen på vindenergi er faldet drastisk de senere år og har gjort vind til en konkurrencedygtig energikilde med priser på onshore-vind, der er fuldt ud konkurrencedygtige med gas og kul i mange dele af verden. Så man kan spørge, hvorfor man

skulle investere i en forurenende energikilde med ustabile priser og mange steder store importrisici, når rene og ”hjemmedyrkede” energikilder som vind koster det samme? Det hjælper os samtidig i USA, at PTC-skatterabatten (på 2,3 cent pr kWh vindstrøm) blev forlænget for nylig. Det giver industrien den sikkerhed på langt sigt, som vi har bedt om.

Har COP21-aftalen styrket dine forventninger til vækst for vedvarende energi i USA? Klimaaftalen i Paris har potentiale til at forstærke det momentum, som vindenergi og andre vedvarende energiformer har bygget op de senere år, og på den måde styrke fundamentet

ENERGI - EKSPORT

43

for investeringer i vedvarende energi. Vi tror på, at aftalen kan påvirke vindenergi og andre vedvarende energiformer positivt på langt sigt, men på kort sigt vil den nok kun have minimal påvirkning på vores forretning. •

CL I MATE & ENERGY BUS INES S DEN MARK

Danish solutions deserve a global audience. Now there’s a magazine for that. FORESIGHT W WW. F O RES I G H T D K . CO M

“ I RECOMMENDED MAGNA3 BECAUSE IT’S ENERGY EFFICIENT, RELIABLE, EASY-TO-INSTALL AND FUTURE PROOF”

Danish Jyske Bank cut 60% of the energy in its operations by replacing old pumps with new, energy-efficient Grundfos MAGNA3 circulators. See full story at Grundfos.com/cases

Torben Bentsen Installer Henning Mortensen A/S Silkeborg, Denmark

Amerikanerne tænker grønnere end vi tror Spørger man Grundfos, er der langt større interesse i USA for vedvarende energi og energieffektivisering, end man skulle tro, når man hører diskussioner i Kongressen eller følger debatten mellem republikanske præsidentkandidater. TEKST: STEEN HARTVIG

D

e største amerikanske virksomheder ønsker sig en grønnere profil, og det hænger sammen med, at stadig flere amerikanske slutbrugere interesserer sig for miljø og klima. Samtidig har de mange ekstreme vejrfænomener som orkaner, tyfoner og oversvømmelser skærpet mange delstaters interesse for forebyggelse og klimatilpasning. Storbyerne er udfordret Den udvikling har sat tydelige spor i pumpevirksomheden Grundfos’ seneste regnskaber. Virksomheden producerer sine driftssikre og energieffektive pumper på fem amerikanske fabrikker, og USA er nu blevet virksomhedens stærkest voksende marked. ”Både delstater og større virksomheder er blevet opmærksomme på potentialet i europæiske løsninger. Californien lider under ekstrem vandmangel, og mange storbyer er udfordret af ekstreme vejrfænomener, befolkningsvækst, luftforurening og forsyningssikkerhed. Det kan bl.a. betyde et gennembrud for fjernvarme og

fjernkøling, selv om amerikanske kunder vil se konkrete resultater, før de skriver under på kontrakter,” siger informationsdirektør Kim Nøhr Skibsted fra Grundfos. 80 pct. energibesparelse Virksomheden har allerede flere innovative referenceprojekter at præsentere. For eksempel har frekvensregulerede pumper givet en energibesparelse på 80 pct. i vandforsyningen i en 14-etagers kontorbygning i Californien. I Pasadena, Texas, har en renovering med Grundfos-pumper sikret byens 150.000 indbyggere mod oversvømmelser fra ekstrem regn under orkaner. ”På St. John’s University i Minnesota udskiftede vi i 2013 forældede pumper til nye Grundfos-pumper, og på den måde klarede de sig fint igennem den følgende rekordkolde vinter. Med en tilbagebetalingstid på tre år er projektet blevet en vigtig reference for os på tekniske universiteter, hvor de innovative renoveringsløsninger også kan bruges i undervisningen af kommende ingeniører,” siger Kim Nøhr Skibsted.

Klima er et konkurrenceparameter Selv om der er udbredt skepsis i den amerikanske kongres over for bindende internationale klimaaftaler, har amerikanske kunder fået mere fokus på vedvarende energi og energieffektivisering. Men de stiller krav om innovativ teknologi, og det giver Grundfos en gunstig position på markedet for avancerede pumpeløsninger, både til bygningsdrift, kunstvanding i landbruget og håndtering af spildevand. ”Vi nyder også godt af at have lokal produktion. De store virksomheder mærker et pres fra både egne kunder og lokale myndigheder og ønsker derfor at kunne positionere sig som de mest klimavenlige på markedet. Det pres går videre til os som leverandør af smarte løsninger, der gavner energiomkostninger og klimahensyn,” siger Kim Nøhr Skibsted. Det har givet Grundfos stor vækst på det amerikanske marked i de seneste år, og klimaaftalen fra COP21 i Paris skaber endnu større optimisme. •

VI HAR ET GODT ØJE TIL ENERGINETTET Med fly-termografering og hydrauliske analyser finder vi lækager og flaskehalse i forsyningsnettet under jorden. Det skaber grundlag for renovering og optimering både i Danmark og udlandet.

POWERING YOUR 360° SOLUTIONS COWI er en førende rådgivningsvirksomhed, der skaber værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores 360°-tilgang. Vi angriber udfordringerne fra mange forskellige vinkler for at skabe sammenhængende løsninger for vores kunder.

codan.dk rsagroup.com

g Din førende forsikringspartner, når det handler om energi Vi skræddersyr totalløsninger inden for: q Energiselskaber, kraft- og fjernvarmeværker q Entreprenører q Vindmøller; onshore og offshore.

Hør hvad vi kan gøre for dig på 33 55 41 70 eller vindogenergi@codan.dk

DI_Energi_185x132.indd 1

31/03/16 08.25

Energieffektivitet

Global markedsleder med unik køleteknologi Da to kølenørder fra Teknologisk Institut for en halv snes år siden etablerede Aarhus-virksomheden Advansor, var det begyndelsen til et vækst- og eksporteventyr. Med en gennemsnitlig årlig vækst på ca. 25 pct. har firmaet på ti år udviklet sig til en global markedsleder inden for energieffektive og miljøvenlige køleanlæg med CO2 som kølemiddel TEKST: STEEN HARTVIG

M

ed en ambitiøs miljøregulering blev Danmark i 1990’erne foregangsland i kampen mod kraftige drivhusgasser – de såkaldte HFC-kølemidler, der bevirker global opvarmning. Netop de skrappe miljøkrav gav de to TI-køleeksperter Kim G. Christensen og Torben Hansen mod på at omsætte deres spidskompetencer til kommerciel produktion. ”Høje danske elafgifter rev tæppet væk under et oplagt hjemmemarked for vores industrielle varmepumper, som vi først ville satse på. Men heldigvis begyndte nogle danske supermarkeder at efterspørge mere miljøvenlig køleteknologi,” fortæller CEO i Advansor Kim G. Christensen.

”For at fastholde vores position satser vi målrettet på innovation. Vores køleanlæg skal være billigere, mere effektive og mere kompakte.”

Supermarkedskøling Firmaet blev etableret i 2006, hvor de første vigtige kunder blev supermarkeder, der gerne ville afprøve miljørigtige, men også billige, driftssikre og energieffektive alternativer til traditionelle køleanlæg, som afgifter på syntetiske HFC-gasser havde gjort dyrere i drift. Det internationale gennembrud kom, da de britiske kæder Sainsbury og Tesco samt franske Carrefour valgte at satse på CO2-anlæg. Med produktserien compSUPER har Advansor nu solgt mere end 2.000 køleanlæg. De vigtigste markeder er de nordiske lande, Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Schweiz, Polen og Rumænien.

ENERGI - EKSPORT

48

Gazelle-vækst Advansor har haft en gennemsnitlig årlig vækst på omkring 25 pct., og i 2012 fik virksomheden Børsens pris som hurtigste gazelle. Efter ti år er antallet af medarbejdere vokset til 90, heraf ti salgsmedarbejdere i udlandet, og omsætningen rundede 200 mio. kr. i 2015. Målet for i år er på den rigtige side af en kvart mia. kr., hvor 95 pct. af produktionen går til eksport. ”For at fastholde vores position satser vi målrettet på innovation. Vores køleanlæg skal være billigere, mere effektive og mere kompakte. Siden 2011 har vi udviklet helt ny teknologi til compSUPER-serien,” siger Kim G. Christensen. Industrien et vækstmarked Advansor har senest etableret en særlig enhed, der skal videreudvikle og markedsføre virksomhedens industrielle produkter. Der gælder køleanlæg og varmepumper til fødevareindustri, plastindustri, den farmaceutiske industri, medicinalindustri samt fjernvarmeværker. De industrielle CO2-køleanlæg kan konkurrere med eksisterende løsninger, der anvender ammoniak eller HFC både på pris og effektivitet, og Advansors varmepumpe kan levere procesvarme op til 80 grader med høj effektivitet. Salget til industrien nåede i 2015 ca. 25 mio. kr. Men i takt med øget elproduktion fra vedvarende energi i Europa bliver varmepumper i varmeforsyningen mere attraktiv. Dansk paradoks Selv om Danmark med verdens højeste andel af fluktuerende elproduktion fra vind og sol har det største potentiale for store eldrevne varmepumper, har primært komplicerede afgiftsregler gjort efterspørgslen på hjemmemarkedet minimal. I stedet har Advansor solgt sine store varmepumper i Norge, Tyskland og Frankrig. Kim G. Christensen foreslår en ændring af elafgiften, da det vil gøre det muligt at udnytte elproduktionen fra det stigende antal vindmøller mere effektivt, og den danske fjernvarme kan blive endnu grønnere. På europæisk niveau sikrer en EU-forordning om fluorholdige drivhusgasser, at naturlige kølemidler og kunstige kølemidler med et meget lavt global warming potentiale har en konkurrencefordel. EU’s satsning på mere fjernvarme og fjernkøling og de høje EU-mål for vedvarende energi gør det oplagt at ændre de danske elafgifter. ”Reglerne bør gøres gennemskuelige, stabile og motiverende for brug af miljørigtig teknologi. På den måde kan vi opbygge et stærkt hjemmemarked som afsæt for europæisk ekspansion. Ligesom ambitiøs miljøregulering i 1990´erne gav danske virksomheder et forspring på markedet for naturlige kølemidler,”siger Kim G. Christensen. •

Klintholm Harbour is ready for Kriegers Flak - are you? We have at least four good reasons for choosing Klintholm Harbour as a maintenance harbour for a offshore windfarm at Kriegers Flak

• Local planning ensures an O&M building with direct access to the harbour and an airfield for helicopters close to the harbour • Local business network with subcontractors and certification of personnel in GWO offshore courses 20 minutes from Klintholm Harbour

• Klintholm Harbour offers the shortest possible distance and crossing time to Kriegers Flak • Klintholm Harbour is home to a state-owned rescue ensuring rapid lifesaving response

GRØN FJERNVARME TIL HELE EUROPA

VIDSTE DU, AT FJERNVARMELØSNINGER KAN UDBREDES 3-4 GANGE SÅ MEGET ALENE I EU? I disse år sker der en omfattende grøn omlægning i fjernvarmen. Det giver Danmark unikke eksportmuligheder til lande, der har brug for stabile, rene og billige varmeløsninger. I Grøn Energi, fjernvarmeindustriens og -værkernes tænketank samarbejder vi med virksomheder, interesseorganisationer og universiteter om at udbrede viden om de gode løsninger nationalt og globalt.

gronenergi.org

7KH 6LHPHQV 6:7

Think inside the box 2Q WKH RXWVLGH WKH ' ZLQG WXUELQH ORRNV IDPLOLDU %XW LQVLGH LW GHOLYHUV PRUH HQHUJ\ %DVHG RQ FHUWLILHG WHFKQRORJ\

&DQ D QHZ WXUELQH GHOLYHU D VLJQLILFDQWO\ JUHDWHU EXVLQHVV EHQHILW DQG DW WKH VDPH WLPH SHDFH RI PLQG IRU LQYHVWRUV" $V LW WXUQV RXW \HV LW FDQ 7KH 6:7 GHOLYHUV PRUH HQHUJ\ WKDQ LWV SUHGHFHVVRU EXLOGLQJ RQ FHUWLILHG SURYHQ DQG UHOLDEOH WHFKQRORJ\ ,Q RWKHU ZRUGV 7KHUH LV QR QHHG IRU ORQJHU EODGHV WDOOHU WRZHUV RU VWXUGLHU IRXQGDWLRQV DOO RI ZKLFK

ZRXOG KDYH WR EH UHGHVLJQHG :LWK RQO\ PLQLPXP XSJUDGHV LQVLGH WKH QDFHOOH WKH 0: WXUELQH EHQHILWV IURP XVLQJ WKH FRPSRQHQWV DQG H[LVWLQJ VXSSO\ FKDLQ RI WKH 6:7 WKXV ORZHULQJ WKH FRPPHUFLDO ULVN 7KLV DOO JRHV WR SURYH WKDW ´WKLQNLQJ RXWVLGH WKH ER[µ VRPHWLPHV DFWXDOO\ PHDQV ORRNLQJ LQVLGH WKH ER[

VLHPHQV FRP ZLQG

Innovation based on experience At Eltronic Heavy Industries, we are specialists in equipment for transporting, installing and servicing wind turbines. Drawing on our vast experience from the wind turbine industry, we help you identify ways of improving your current methods and processes. We are experts in spotting the innovation potential of your business, and we are constantly seeking new methods for simplifying and standardizing installation and service operations. Please contact us - we look forward to talking to you!

+45 7674 0101

www.eltronic-hi.com

POWER EFFICIENCY GREEN, SAFE & RELIABLE ENERGY CONTROL SOLUTIONS

DEIF supports your business goals and emission targets with innovative technology, optimised power management systems, and a portfolio of proven products and services.

LEARN MORE AT DEIF.COM/GREEN

POWERED BY DEIF LAND POWER

MARINE & OFFSHORE

WIND POWER

GRØN ENERGI SKAL VÆRE BILLIGERE END SORT Danmark producerer i dag så meget grøn strøm, at det svarer til mere end halvdelen af den strøm, danskerne bruger. DONG Energy producerer en fjerdedel af den grønne strøm Danmark producerer, og siden 2006 har vi reduceret vores CO2-udledning så meget, at det svarer til mere end halvdelen af Danmarks samlede CO2-reduktion. Det næste mål vi har sat os er, at grøn energi fra havvind skal blive billigere end sort energi. Det er allerede sket for landvind, og havvind skal samme vej. Vi har sat os for at gøre grøn energi fra havvind billigere end energi fra kul og naturgas inden for det næste årti, og vi er allerede godt på vej. Det vil give mindre CO2-udledning og mere eksport.

LÆS MERE PÅ DONGENERGY.COM