Iværksætterindeks for nydanskere 2012

IvĂŚrksĂŚtterindeks for nydanskere 2012

2

Videnscentret i Etnisk Erhvervsfremme: Fra venstre Karsten Boddum-Olesen, Charlotte Østergaard Henriksen, Mette Boel, Lisbet Friis Laursen og Carsten Fricke.

Iværksætterindeks for nydanskere 2012 · FORORD

Forord NYDANSKERNES POTENTIALE OG TALENT FOR IVÆRKSÆTTERI Flere nydanskere end etniske danskere starter egen virksomhed – også selv i en tid med lavkonjunktur. De har et talent for det - ofte i kraft af internationale kontakter og en unik viden om hjemlandets marked.

Men manglende viden om eget potentiale eller vejledning om dansk forretningskultur betyder, at nydanske potentielle iværksættere ikke etablerer virksomheder, og at nydanske virksomheder har sværere ved at overleve eller vækste.

Lige fra startskuddet i 2010 for Center for Etnisk Erhvervsfremme lød, har det derfor været vores ambition at styrke vidensformidlingen og dermed medvirke til at forløse det nydanske potentiale.

Center for Etnisk Erhvervsfremme blev i 2010 etableret af et partnerskab bestående af Erhvervsstyrelsen og Arbejdsmarkedsstyrelsen (tidligere Integrationsministeriet), Væksthus Midtjylland, regioner og de seks kommuner i København, Odense, Slagelse, Vejle, Aalborg og Aarhus.

I 2011 fik vi for alvor sat skub i vejledningen, og de seks lokale erhvervsserviceenheder gennemførte vejledninger af godt og vel 1.000 forskellige nydanskere og 185 nydanske iværksættervirksomheder. Og i 2012 er vi kommet endnu bredere ud.

Videnscentret i Etnisk Erhvervsfremme har samlet vores viden og resultater i publikationen ”Iværksætterindeks for nydanskere 2012”, som jeg håber, kan være med til at dokumentere, at etnisk erhvervsfremme virker.

Det er vores håb, at ”Iværksætterindeks for nydanskere 2012” kan overbevise andre kommuner end de seks om at komme i gang.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke vores samarbejdspartnere i partnerskabet, konsulenterne i videnscentret, og vejlederne i de seks lokale enheder for indsatsen indtil nu.

Rigtig god læselyst!

ERIK KRARUP DIREKTØR FOR VÆKSTHUS MIDTJYLLAND

3

Formål og resumé Iværksætterindekset stiller skarpt på en lang række kendetegn for de nydanske iværksættervirksomheders branchevalg, jobskabelse, overlevelse og vækst samt iværksætterens etnicitet, alder, køn og uddannelsesniveau.

Det primære formål med publikationen er at tegne et statistisk portræt af de nydanske iværksættere i Danmark. Det sker med afsæt i nationale samt internationale undersøgelser og tal fra Danmarks Statistik og Etnisk Erhvervsfremmes egne registreringer. Den statistiske kortlægning af nydanske iværksættere understøttes af en række cases med forskellige temaer relateret til vejledernes og iværksætterens virkelighed.

Kortlægningen tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks iværksætterdatabase, der ved hjælp af specialkørsler opdeler iværksætterne i tre overordnende grupper nemlig etniske danskere, nydanskere med vestlig baggrund og nydanskere med ikke-vestlig baggrund. Nydanskere er desuden opdelt i indvandrere og efterkommere i de tilfælde, hvor der er væsentlige forskelle mellem indvandrere og efterkommere.

4 Det statistiske portræt viser, at især de ikke-vestlige nydanske iværksættere adskiller sig fra de øvrige iværksættere på flere områder. Nydanskere med ikke-vestlig baggrund starter i langt højere grad virksomhed end etnisk danskere. Tilbøjeligheden til at starte virksomhed er dobbelt så stor, men virksomhedernes overlevelse og vækstmuligheder begrænses af, at iværksætterne bag virksomheden er unge, ofte kun med en folkeskoleuddannelse, og med virksomhedsopstart inden for brancher, der traditionelt har lave overlevelses- og vækstmuligheder.

Nydanske iværksættere med vestlig baggrund og etnisk danske iværksættere ligner i højere grad hinanden, når man ser på f.eks. branchevalg, alder, andelen af højtuddannede iværksættere og viljen til at starte virksomhed.

Blandt nydanskere med vestlig baggrund finder man bl.a. en gruppe af expats og medrejsende ægtefæller med højt kompetenceniveau men begrænset netværk.

Alle disse forhold peger på, at de nydanske iværksættere har behov for relevant vejledning og hjælp til at skabe netværk, hvis det store iværksætterpotentiale skal udnyttes fuldt ud.

For yderligere beskrivelse af iværksættere, vækstiværksættere, indvandrere, efterkommere og andre definitioner af nøglebegreber henvises der til begrebsafklaringen bagerst i publikationen.

FØRSTE DEL AF PUBLIKATIONEN Første del af publikationen består af syv afsnit med hver

Iværksætterindeks for nydanskere 2012 · FORMÅL OG RESUMÉ

sit tema. De forskellige temaer belyser problemstillinger med særlig relevans for nydanskere, der ønsker at starte virksomhed, eller som allerede driver virksomhed. Der er inden for hvert tema fokus på områder som eksempelvis uddannelse, branchevalg, jobskabelse, vækst samt et særligt fokus på nydanske kvindelige iværksættere.

13 PROCENT AF ALLE IVÆRKSÆTTERE ER NYDANSKE Det er nemt at starte virksomhed i Danmark, hvis man har ambitionerne. Det har 1733 nydanskere haft i 2009, hvor de har startet virksomhed, og 13 procent af alle iværksættere og virksomhedsejere var i 2009 nydanske, til trods for at nydanskere kun udgør 8 procent af den samlede arbejdsstyrke. Siden 2010 har Center for Etnisk Erhvervsfremme vejledt mange af de nydanske iværksættere. I dette afsnit fokuseres der på vejledning via Center for Etnisk Erhvervsfremme, de mere generelle rammebetingelser i Danmark og nydanskernes iværksætteraktivitet.

HOVEDSTADEN SUMMER AF INTERNATIONALE IVÆRKSÆTTERE Københavns Kommune og Region Hovedstaden er kendetegnet ved at have et stort antal nydanskere og samtidig også et højt antal nydanske iværksættere. Dertil kommer, at hovedstaden tiltrækker megen højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft, som også har iværksætterpotentiale.

Dette afsnit sætter fokus på dette og beskriver, hvordan kommunen imødekommer de mange iværksætteres behov for vejledning.

somheder, når man ser på bl.a. valg af selskabsform, jobskabelse og vækst.

KLÆDT PÅ TIL AT KLARE SIG I HÅRD BRANCHE Mange nydanske iværksættere skaber virksomheder inden for brancherne hotel, restauration, handel og transport.

Branchevalget betyder meget for nydanske iværksætteres chancer for at overleve, og inden for disse brancher er overlevelseschancerne ikke størst. Med afsæt i Odense Kommune fokuserer dette afsnit på, hvordan kommunen vejleder nydanske iværksættere, når de vælger branche.

UDDANNELSE GØDER JORDEN FOR NYE VIRKSOMHEDER Med udgangspunkt i Aarhus Kommune fokuserer dette afsnit på uddannelse, og hvor meget det betyder for chancen for at klare sig som iværksætter. Der er en forholdsvis stor andel af nydanske iværksættere med vestlig baggrund, som har en universitetsuddannelse, og det er vigtigt fortsat at motivere og vejlede denne målgruppe. Samtidig er der potentiale for, at flere nydanske iværksættere med ikke-vestlig baggrund og universitetsuddannelse kan blive iværksættere.

NYDANSKE KVINDER ER DYGTIGE IVÆRKSÆTTERE Nydanske kvindelige iværksættere har ikke været så hårdt ramt af krisen som mandlige nydanske iværksættere. Med afsæt i Vejle Kommune sætter afsnittet fokus på nydanske kvinder som iværksættere, og hvordan det med et forsøgsprojekt i Vejle er lykkedes at få iværksætterpotentialet frem og få flere kvinder til at starte virksomhed.

OPSØGENDE VEJLEDNING GIVER BONUS Mange nydanske iværksættere og virksomhedsejere opsøger ikke selv professionel vejledning – vejlederne skal selv ud og møde iværksætterne der, hvor de er. Desuden er der en relativt stor andel af de ikke-vestlige iværksættere, som ikke færdiggør deres uddannelse, og derfor også mangler det branchekendskab og den erhvervserfaring, de normalt ville få gennem uddannelsesforløbet og praktikforløb på f.eks. en erhvervsfaglig uddannelse. Dette afsnit fokuserer på nydanske iværksætteres behov for vejledning, og hvordan Aalborg Kommune har haft succes med en opsøgende indsats.

VEJLEDNING STYRKER ETABLEREDE IVÆRKSÆTTERE Nydanske iværksættere udvikler sig sjældent til egentlige vækstiværksættere sammenlignet med etniske danske iværksættere. Dette afsnit tager udgangspunkt i Slagelse Kommunes vejledning af allerede eksisterende nydanske virksomheder og fokuserer på, hvad der kendetegner virk-

ANDEN DEL AF PUBLIKATIONEN Anden halvdel af publikationen giver et dybere indblik i det statistiske grundlag. Her er det muligt at få de nyeste tilgængelige tal fra Danmarks Statistik om iværksætterne opgjort på etnicitet. I den statistiske oversigt kan du bl.a. finde oplysninger om, hvad der kendetegner den typiske iværksætter med hensyn til køn, alder, uddannelse, branchekendskab og erhvervserfaring, og hvordan iværksættervirksomhederne fordeler sig på geografi, branche og ejerform. ✻

5

6

Iværksætterindeks for nydanskere Udgivet af Etnisk Erhvervsfremme Redaktion: Mette Boel Lisbet Friis Laursen Journalister: Lotte Winkler, Winkler Kommunikation Marianne Gregersen, mg-kommunikation Datakørsler/-bearbejdning, udarbejdelse af tabeller mv.: Kent Nielsen og Dennis Arnsbæk, eStatistik Fotograf: Lasse Hyldager, Hyldager Fotografi Grafisk design og produktionsledelse: Carsten Skovlund, Designwerk A/S Trykning: Zeuner · PJ Schmidt Grafisk A/S Trykoplag: 1.500 stk.

Oktober 2012 Publikationen i elektronisk form er tilgængelig på www.etniskerhvervsfremme.dk.

Den trykte version kan rekvireres gratis hos Etnisk Erhvervsfremme, så længe lager haves.

Indhold

Forord

side 2

Formål og resumé

side 4

DEL 1 · IVÆRKSÆTTERINDEKS FOR NYDANSKERE 13 procent af alle iværksættere er nydanske

side 8

Hovedstaden summer af internationale iværksættere

side 16

Opsøgende vejledning giver bonus

side 20

Vejledning styrker etablerede iværksættere

side 26

Klædt på til at klare sig i hård branche

side 32

Uddannelse gøder jorden for nye virksomheder

side 38

Nydanske kvinder er dygtige iværksættere

side 44

DEL 2 – STATISTIK Indvandrere og efterkommere i Danmark

side 52

Nye iværksættere regionalt fordelt

side 53

Hvordan ser en typisk iværksætter ud?

side 56

Forskellige typer af nydanske iværksættere

side 57

Branchefordeling

side 58

Begrebsafklaring

side 64

Litteraturliste

side 66

Kontaktinfo

side 67

7

8

13 procent af alle iværksættere er nydanske 1000 nydanskere og 185 nydanske iværksættervirksomheder.

Så mange har sidste år fået vejledning af de seks enheder under Etnisk Erhvervsfremme.

Iværksætterindeks for nydanskere 2012 · DEL 1

ETNISK ERHVERVSFREMME FYRER OP UNDER IVÆRKSÆTTERLYSTEN HOS NYDANSKERE

Et kvindeprojekt i Vejle, der får flere kvinder til at starte virksomhed, en opsøgende indsats til nystartede iværksættere i Aalborg og Odense, et vækst-skub til etablerede iværksættere i Slagelse, en månedlig peptalk på sprogskolen i Aarhus og et internationalt program for ægtefæller i København.

Selvom det kun er to år siden Center for Etnisk Erhvervsfremme, som består af videnscentret i Aarhus og seks lokale enheder, så dagens lys og flyttede ind hos Væksthus Midtjylland, er der allerede sat mange skibe i søen. ”Det skyldes ikke mindst et godt og tæt samarbejde med og mellem kommunerne København, Aarhus, Aalborg, Odense, Vejle og Slagelse”, siger centerleder Mette Boel.

Center for Etnisk Erhvervsfremme er sat i verden for at få antallet af virksomheder med nydanske ejere til at vokse og ikke mindst overleve og meget gerne vækste. Midlet er vejledning til potentielle iværksættere og nye virksomheder. Derudover har videnscentret til opgave at samle national og international viden ind og sprede den til alle danske kommuner.

Blandt de mange tal, som videnscentret har gravet frem, er, at nydanskere allerede i høj grad bidrager til iværksætter-aktiviteten i Danmark. 13 procent af alle iværksættere og virksomhedsejere i 2009 var nydanske, til trods for at de kun udgør 8 procent af den samlede arbejdsstyrke.

Dette tal vil Etnisk Erhvervsfremme gerne hæve, og det er ikke urealistisk, lyder Mette Boels vurdering. ”Unge nydanskeres vilje til at blive iværksætter er væsentlig større end danske unges. Og vi kan allerede se, at et stigende antal unge efterkommere bliver iværksættere”, siger Mette Boel.

Videnscentret har i år udarbejdet materiale til unge med iværksætterlyst på produktions- og erhvervsskoler. Materialet suppleres af opsøgende besøg og iværksætterforløb.

Udover de unge efterkommere spænder nydanskere med potentiale for iværksætteri vidt. Lige fra mennesker med ingen uddannelse overhovedet til universitetsuddannede med et forskerjob.

Derfor har Center for Etnisk Erhvervsfremme skræddersyet en række tilbud til fire forskellige målgrupper: Den overordnede målgruppe af nydanske virksomhedsejere og iværksættere, unge nydanskere under uddannelse, kvindelige nydanske iværksættere samt engelsktalende udenlandske potentielle iværksættere som ægtefæller, familiesammenførte, internationale studerende eller forskere. ”I centret udvikler vi nye metoder, opsamler erfaringer og måler effekten af vejledningerne. Det er afgørende at kunne dokumentere effekten, når vi skal udbrede metoderne til resten af landet”, siger Mette Boel.

De mange skibe, Etnisk Erhvervsfremme har sat i søen, betyder blandt andet, at det er blevet lettere at få informationer om iværksætteri på engelsk. ”Der er kommet en palet af tilbud på engelsk, bl.a. en hjemmeside, som flittigt benyttes af nydanskere inkl. studerende eller ægtefæller til f.eks. expats”, siger Mette Boel.

Tilbuddene på engelsk tæller også mentorer, arrangementer, der skal skabe netværk, og infomøder på sprogskoler.

Mange nydanskere har siddet ansigt til ansigt med Etnisk Erhvervsfremmes vejledere i de seks kommuner. Samtidig har videnscentret indsamlet og spredt en guldgrube af viden og information og udviklet nye tilbud i samarbejde med kommunerne.

Etnisk Erhvervsfremme har netop udsendt anden udgave af magasinet Best Praxis, som skal inspirere vejledere, borgmestre og kommuner over hele landet til at sætte endnu mere damp på de nydanske iværksætterkedler. ✻

9

10

Iværksætterindeks for nydanskere 2012 · DEL 1

11

Videnscentret i Etnisk Erhvervsfremme kompetenceudvikler vejledere landet over og samler national og international viden, som spredes til alle danske kommuner.

ETNISK ERHVERVSFREMME RAMMER MÅLGRUPPEN Tallene understøtter, at Etnisk Erhvervsfremme netop skal favne bredt og samtidig lave særligt målrettede aktiviteter for de forskellige målgrupper.

Specialkørsler fra Danmarks Statistik – baseret på Etnisk Erhvervsfremmes egne data - viser, at de vejledte personer afspejler samfundet, når man ser på personernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Der ses dog i figur 1 en overrepræsentation af ledige personer blandt de vejledte hos Etnisk Erhvervsfremme. Det kan skyldes den forstærkede indsats i forhold til nydanskerne i jobcentrene i de seks kommuner.

Udover at de vejledte i Etnisk Erhvervsfremme har samme tilknytning til arbejdsmarkedet som befolkningen generelt, er der også overensstemmelse mellem aldersfordelingen hos de vejledte i Etnisk Erhvervsfremme og alle nydanske iværksættere. Der er dog en lille underrepræsentation af vejledte helt unge nydanskere i forhold til andelen af unge nydanske iværksættere samt en overrepræsentation af vejledte i alderen 30-39 år.

FIGUR 1. VEJLEDTE OG ALLE NYDANSKERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET 2011 100 %

5%

5%

9%

10%

4%

4%

18%

15%

Selvstændige 90 % 80 %

12

70 %

Lønmodtagere på mellemniveau Lønmodtagere på grundniveau Andre lønmodtagere uden nærmere angivelse

12%

60 %

16% 50 %

Lønmodtagere på højeste niveau og topledere

Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken

10%

3%

40 % 30 %

45%

44%

NYDANSKERE IALT

ETNISK ERHVERVSFREMME

20 % 10 % 0%

Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik/eStatistik samt Etnisk Erhvervsfremme

13 PCT. AF ALLE IVÆRKSÆTTERE ER NYDANSKE Nydanske iværksættere bidrager i høj grad til den danske iværksætteraktivitet. 13,0 pct. af iværksættervirksomhederne blev i 2009 etableret af nydanskere. 11,4 pct. af indvandrere og 1,6 pct. af efterkommere.

I den samlede befolkning udgjorde andelen af nydanskere – dvs. indvandrere og efterkommere fra både ikke-vestlige og vestlige lande – blot 9,8 pct. i 2009 og kun 8,4 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Det betyder, at andelen af nydanske iværksættere er relativt større end deres andel af befolkningen og væsentlig større end deres andel af arbejdsstyrken.

Nydanskere skaber med andre ord mange virksomheder – jf. figur 3.

Iværksætterindeks for nydanskere 2012 · DEL 1

FIGUR 2. ALDERSFORDELING FOR ALLE NYDANSKE IVÆRKSÆTTERE (2009) OG VEJLEDTE UNDER ETNISK ERHVERVSFREMME (2011) 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0% < 20

20-29

Vejledte Etnisk Erhvervsfremme

30-39

40-49

50-59

60 <

Nydanske iværksættere

Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik/eStatistik samt Etnisk Erhvervsfremme

NYDANSKE IVÆRKSÆTTERE HAR NEMT VED AT STARTE VIRKSOMHED… Ifølge en målgruppeundersøgelse udarbejdet af Jørgensen et. al. (2011) for Etnisk Erhvervsfremme betragter nydanske iværksættere processen omkring virksomhedsregistrering som både gennemskuelig og nem. Det stemmer godt overens med de årlige internationale analyser af barrierer for virksomhedsopstart. De viser, at Danmark er ét af de lande i verden, hvor det er nemmest og hurtigst at starte virksomhed jf. World Economic Forum (2012).

Erhvervsstyrelsens Iværksætterindeks giver hvert år en indikation af rammebetingelserne for virksomhedsopstart.

Iværksætterindekset for 2011 viser, at Danmark placerer sig blandt de bedste OECD-lande og samtidig har oplevet en markant forbedring af rammebetingelserne de sidste 10 år. Rammebetingelserne er bl.a. markedsforhold, adgang til kapital, videnspredning og videnskabelse samt regulering, eksempelvis i form af mængden af administrative byrder.

Iværksætternes adgang til kompetent vejledning er et eksempel på en vigtig rammebetingelse under videnspredning.

… MEN RAMMES OGSÅ AF FINANSKRISEN Det gælder for alle iværksættere uanset etnisk baggrund, at finanskrisen gav et stort fald i antallet af nye virksomheder.

Fra 2008 til 2009 faldt antallet af nydanske iværksættervirksomheder med 25 pct. Det er dog knap så kraftigt som hos etniske danskere, hvor faldet var rekordhøjt med 31 pct. Det samlede fald i antallet af nyetablerede virksomheder førte til et historisk lavpunkt i 2009, hvor kun 16.060 nye virksomheder så dagens lys.

FIGUR 3. ANDEL AF IVÆRKSÆTTERE, OPGJORT PÅ BAGGRUND, 2009

a

ed

isk

tn ●E

%

7,0

e8

er nsk

%

e 3,0

ndrer

ndva lige i

st

● Ve

● Ikke vest lige indvan drere 8,4% ● Ikk e vest lige e ● Vestl fterko ige efte rkomme mmer re 0,3% e 1,3%

Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik/eStatistik

13

FIGUR 4. UDVIKLING I ANTAL NYE VIRKSOMHEDER, NYDANSKERE OG ETNISKE DANSKERE, 2001-2009 25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

0

14

2001

2002

2003

Øvrige nyetablerede virksomheder

2004

2005

Etniske danskere

2006

2007

2008

2009

Nydanskere

Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik/eStatistik Øvrige nyetablerede virksomheder dækker bl.a. over udenlandske virksomheder, filialer og foreninger (jf. begrebsafklaring s. 64-65).

Figur 4 viser udviklingen i antallet af nystartede virksomheder i perioden 2001-2009. Gennem højkonjunkturen steg antallet af nye virksomheder markant og nåede et rekordniveau i 2007. Finanskrisen medførte allerede i 2008 et mindre fald i iværksætteraktiviteten, og antallet af iværksættere raslede ned til et historisk lavpunkt i 2009, i takt med at kapitalmarkederne tørrede ud. Udviklingen illustrerer med al tydelighed betydningen af rammebetingelserne - specielt i form af adgang til finansiering.

NYDANSKE IVÆRKSÆTTERE SER MULIGHEDER Danmark er ligesom de øvrige vestlige lande karakteriseret ved at have en høj andel af mulighedsdrevne iværksættere.

Det vil sige iværksættere, der starter virksomhed, fordi de ser muligheder. Ikke fordi de er tvunget til at etablere virksomhed, f.eks. på grund af ledighed.

Et studie af Goli et. al (2010) viser, at prestige samt ønsket om at tjene flere penge er væsentlige motiver for nydanske iværksættere. Studiet fremhæver dog også, at en række nydanskere starter virksomhed på grund af manglende jobmuligheder.

Finanskrisen har ændret jobsituationen for mange. Nydanskere har været relativt hårdere ramt af finanskrisen, og Nyt fra Danmarks Statistik (2012) viser, at beskæftigelsesfrekvensen for nydanskere er faldet mere end for etniske danskere.

Hvis nydanske iværksættere i overvejende grad var drevet af nød, når de startede virksomhed, ville antallet af nye virksomheder stige markant i forbindelse med finanskrisen. Det er ikke tilfældet, men der er en tendens til, at antallet af iværksættervirksomheder med nydanske ejere falder knap så kraftigt under finanskrisen som nye virksomheder med etnisk danske ejere.

Iværksætterindeks for nydanskere 2012 · DEL 1

FLERE IKKE-VESTLIGE EFTERKOMMERE STARTER VIRKSOMHED Andelen af ikke-vestlige efterkommere øges fra 0,6 pct. til 1,4 pct. i 2009 jf. figur 5. Konkret betyder det, at antallet af ikke-vestlige efterkommere, der etablerer virksomhed, er mere end fordoblet fra 83 iværksættere i 2001 til 180 iværksættere i 2009.

Denne stigning skyldes, at unge nydanskeres vilje til at skabe nye virksomheder er væsentlig større end etniske danske unges, og at der er flere efterkommere i arbejdsstyrken. De mange unge efterkommere, der bliver iværksættere, betyder, at behovet for vejledning kan ændre karakter.

Figur 5 viser, at andelen af nydanske iværksættere i 2009 er på sit højeste niveau siden 2001. ✻

FIGUR 5. NYDANSKE IVÆRKSÆTTERES ANDEL AF ALLE IVÆRKSÆTTERE, 2001-2009

14%

12%

10%

15

8%

6%

4%

2%

0% 2001

2002

Vestlige efterkommere

2003

2004

Vestlige indvandrere

Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik/eStatistik

2005

2006

2007

Ikke-vestlige efterkommere

2008

2009

Ikke-vestlige indvandrere

16

Hovedstaden summer af internationale iværksættere

Koncentrationen af internationale iværksættere er særligt stor i hovedstadsområdet, hvor tilbud som kurser og workshops har både en faglig og social værdi for nye selvstændige.

Iværksætterindeks for nydanskere 2012 · DEL 1

KØBENHAVNS KOMMUNE TILBYDER EN BUKET AF TILBUD TIL IVÆRKSÆTTERE ETNISK ERHVERVSFREMME FYRER OP UNDER IVÆRKSÆTTERLYSTEN HOS NYDANSKERE.

Som hovedstad er København præget af et internationalt miljø. Næsten halvdelen af alle iværksættere, som søger vejledning hos kommunens erhvervsservice, er enten nydanskere eller udlændinge, der lige er flyttet til byen.

Derfor er det også naturligt for kommunen at tilbyde en international service. Alle kursustilbud til iværksættere udbydes på både dansk og engelsk, og ud af 15 iværksætterrådgivere har halvdelen en anden etnicitet end dansk.

“Vi afspejler vores kunders alder, køn og etnicitet næsten lige over, og det sender et positivt signal til alle etniske grupper om, at vores tilgang er international, og at alle er velkomne her”, siger Jette V. Kristensen, der er konstitueret områdechef i Københavns Erhvervsservice.

Kommunen kan ikke tilbyde individuel vejledning til alle iværksættere. Til det er efterspørgslen for massiv og ressourcerne for få. I stedet tilbyder Københavns Erhvervsservice en buket af kurser og workshops, som iværksættere kan plukke af efter behov.

Ifølge Jette V. Kristensen kan deltagelse i fælles tilbud være en lige så god hjælp for en iværksætter som individuel vejledning. ”Vi sætter ikke os selv som vejledere op på en piedestal.

Iværksættere kan også få gode råd og værdifulde input fra hinanden. Og der kan opstå nye muligheder gennem netværket med andre – bl.a. finder nogle sammen om at realisere en ide”, forklarer hun.

For eksempel har en australsk iværksætter, der vil forhandle bæredygtige produkter fra sit hjemland, fundet sammen med en dansk iværksætter via et kursus hos Københavns Erhvervsservice. Sammen har de nu stiftet anpartsselskabet The Green Suitcase Aps. ”Nogle iværksættere kommer her hos os virkelig ofte. De kan lide at komme på kursus her og får sig en god snak

med andre iværksættere ved kaffeautomaten. Det er helt fint for os, hvis det dækker et behov hos dem”, siger Jette V. Kristensen.

Kun udvalgte iværksættere får individuel vejledning. Erhvervsrådgiver Minata Traore Elmquist, der også repræsenterer Etnisk Erhvervsfremme i København, forklarer, at de vejleder individuelt i ”top og bund”. ”Når vi fornemmer, at en iværksætter har en god ide med stort potentiale, inviterer vi altid til en individuel vejledning. Og omvendt tager vi også dem ind, som har brug for ekstra vejledning for at komme i gang. Hvis vi kan hjælpe dem til at blive selvforsørgende, er vores tid brugt godt”, siger hun.

Hvem der skal have hvilke tilbud, afgør Minata Traore Elmquist og kollegerne hurtigt og erfarent. En kort telefonsamtale kan være nok til at vurdere, hvad der kan hjælpe en iværksætter videre.

Ifølge Minata Traore Elmquist kan en henvisning til f.eks. startvækst.dk, raadgiverboersen.dk eller entrepreneurshipindenmark.dk på nettet være tilstrækkeligt. Det gælder bl.a. de højtuddannede iværksættere, der er mange af i hovedstadsområdet. De skal ofte bare have et tip om, hvor de selv kan finde svar på deres spørgsmål, og så er de selvkørende. ”Især expats har også glæde af vores ’Start Here’-arrangementer. Som højtuddannede har de ofte brug for professionelle specialister, og med ’Start Here’ hjælper vi dem med selv at finde vej til den rette rådgivning”, siger Minata Traore Elmquist.

Arrangement ”Start Here” foregår 16-20 gange om året.

Kommunen inviterer til et oplæg om iværksætteri, og derefter har alle mulighed for at cirkulere mellem et stort antal professionelle rådgivere og specialister, der stiller op for at svare på iværksætternes spørgsmål. ✻

< Erhvervsrådgiver Minata Traore Elmquist vejleder Lauren Bowey, som har startet The Green Suitcase - forhandler af bæredygtige australske designer-produkter.

17

HOVEDSTADEN HAR MANGE NYDANSKE IVÆRKSÆTTERE Efterspørgslen på vejledning er stor i Københavns Kommune, fordi nydanske iværksættere ofte etablerer virksomhed i og omkring de større byer i Dannmark. Det er ikke overraskende, da antallet af nydanskere også er større omkring storbyerne. For eksempel var hele 38 pct. af de iværksættere, der startede virksomhed i Ishøj Kommune i 2009, nydanskere - jf. figur 6 (Danmarkskort).

FIGUR 6: ANDEL AF NYDANSKE IVÆRKSÆTTERE, OPGJORT PÅ KOMMUNER, 2009

18

0%

38%

Tabel 1 viser, at nydanske iværksættere etablerede 944 virksomheder i Region Hovedstaden i 2009, mens etnisk danske iværksættere etablerede 4.192 virksomheder. Det vil sige, at knap hver femte nye virksomhed i 2009 i Region Hovedstaden blev startet af en nydansker. Til sammenligning stod der nydanskere bag kun omkring 8 pct. af de nye virksomheder i Region Nordjylland og Region Sjælland. I Region Syddanmark og Region Midtjylland var andelen på godt 10 pct.

Tabel 1 viser også, at over halvdelen af de virksomheder, der blev etableret af nydanskere i 2009, startede i Region Hovedstaden.

Iværksætterindeks for nydanskere 2012 · DEL 1

TABEL 1. ANTAL NYE IVÆRKSÆTTERE OPGJORT PÅ BAGGRUND OG REGION, 2009 REGION SJÆLLAND

REGION HOVEDSTADEN

REGION SYDDANMARK

REGION MIDTJYLLAND

REGION NORDJYLLAND

HELE LANDET

ALLE IVÆRKSÆTTERE

5.136

1.834

2.478

2.713

1.170

13.331

ETNISKE DANSKERE

4.192

1.680

2.221

2.429

1.076

11.598

I PCT.

81,6%

91,6 %

89,6 %

89,5 %

92,0 %

87,0 %

241

24

79

67

23

434

4,7%

1,3 %

3,2 %

2,5 %

2,0 %

3,3 %

703

130

178

217

71

1299

13,7%

7,1 %

7, 2 %

8,0 %

6,1 %

9,7 %

NYDANSKERE - VESTLIG BAGGRUND I PCT. NYDANSKERE - IKKE-VESTLIG BAGGRUND I PCT. Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik/eStatistik

FLERE IVÆRKSÆTTERE HAR VESTLIG BAGGRUND Udover at have den største andel af iværksættere generelt, adskiller Region Hovedstaden sig også fra resten af landet ved at have en høj andel af nydanske iværksættere med vestlig baggrund. I 2009 blev 241 nye virksomheder etableret i Region Hovedstaden, hvor iværksætteren bag var indvandrer eller efterkommer med vestlig baggrund. På landsplan stod der nydanskere med vestlig baggrund bag 434 nye virksomheder samme år.

57 pct. af alle expats i Danmark var bosat i hovedstadsområdet i 2010 (Oxford Research, 2010). Det kan være med til at forklare de relativt mange nydanske iværksættere med vestlig baggrund i regionen. Expats er i undersøgelsen defineret som højtuddannede udlændinge, der får job i danske virksomheder. Undersøgelsen viser også, at relativt mange medrejsende ægtefæller ikke kunne fortsætte karrieren i Danmark, hvilket mange expats betragtede som uholdbart. Derfor bliver opstart af virksomhed en oplagt mulighed for de medrejsende ægtefæller.

19

NYDANSKERE MED IKKE-VESTLIG BAGGRUND STARTER OFTERE VIRKSOMHED Ikke-vestlige nydanskere er mere tilbøjelige til at starte virksomheder sammenlignet med etniske danskere og nydanskere fra vestlige lande, jf. figur 7. Iværksættertilbøjeligheden udtrykker det årlige antal af iværksættere i forhold til arbejdsstyrken. På landsplan startede 1.299 personer med ikke-vestlig baggrund virksomhed ud af en samlet arbejdsstyrke af ikke-vestlige nydanskere på 142.888. Med andre ord var der knap 10 ud af 1000 ikke-vestlige nydanskere, der etablerede virksomhed i 2009. Til sammenligning var der i samme periode under 5 ud af 1000 etniske danskere eller nydanskere med vestlig baggrund, der etablerede virksomhed. ✻

FIGUR 7. ANTAL IVÆRKSÆTTERE PR. 1000 PERSONER I ARBEJDSSTYRKEN - IVÆRKSÆTTERTILBØJELIGHED, 2009 Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Hele landet

10

8

6

4

2 Etniske danskere 0 Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik/eStatistik

Vestlige nydanskere

Ikke-vestlige nydanskere

20

Opsøgende vejledning giver bonus Flere nydanskere finder vej til iværksætterkurser og -viden, når kommuner er opsøgende og samtidig parate til at yde en individuel indsats.

Iværksætterindeks for nydanskere 2012 · DEL 1

AALBORG SAMARBEJDET HAR FÅET KONTAKT TIL FLERE NYDANSKE IVÆRKSÆTTERE

Aalborg Samarbejdet har i årevis oprettet kursushold for motiverede iværksættere, der gerne vil ruste sig bedst muligt til livet som selvstændig. Som noget nyt er seks ud af de 18 kursister på det seneste hold nydanskere.

slået hul igennem til en målgruppe, som Aalborg Samarbejdet ikke før havde meget kontakt til. På kun et halvt år har han vejledt 117 nydanskere. Det er syv mere end Aalborg Samarbejdets målsætning for hele 2012.

Så mange nydanskere har ikke tidligere fundet vej til tilbuddet, og erhvervskonsulent i Aalborg Kommune, John Kærgaard, kalder udviklingen en succes.

”Vi har altid vidst, at de nydanske iværksættere var derude, og at de bare ikke selv kunne finde ind til os og vores tilbud. Eller at de ikke turde. Men det gør de nu. Vi har vist dem, at de er velkomne”, siger Edin Hajder.

”Nu kan vi se, at vores indsats for at nå ud til flere nydanskere giver resultat”, siger han.

Indsatsen har også været omfattende. Edin Hajder, der er Etnisk Erhvervsfremmes lokale vejleder i det nordjyske, har igennem et år ihærdigt opsøgt nydanskere i Aalborg Samarbejdets tre kommuner: Aalborg, Rebild og Jammerbugt.

Han har besøgt boligforeninger, jobcentre, sprogskoler og etniske foreninger, og han har holdt et utal af opstartsmøder for interesserede i deres egne miljøer som f.eks. kulturstedet Trekanten i Aalborg. ”Jeg har også gået i gaderne og besøgt butikker, der havde et etnisk præg, for at invitere ejerne med til iværksættermøder. Og opfordret dem til at give invitationen videre til andre, der vil vide noget om at være selvstændig”, fortæller han.

Gennem det omfattende benarbejde er det nu lykkes Edin Hajder at blive kendt som kontaktperson for nydanskere, der overvejer eller netop har startet egen virksomhed. De har fået sat navn og ansigt på en person, som kan vejlede dem. ”Nu ringer og mailer de selv til mig, så på den måde er det blevet lettere for mig”, siger Edin Hajder, der dog fortsat vil være opsøgende og synlig i de nydanske miljøer for at holde kontakten ved lige.

Edin Hajders intensive, opsøgende arbejde har effektivt

21 Aalborg Samarbejdet ser gerne, at både danske og nydanske iværksættere glider ind i det etablerede iværksættersystem, hvor professionelle vejledere klæder nye selvstændige på til at klare skærene. Men erfaringen fra Nordjylland viser, at timelange kurser over flere dage egner sig mindre godt til de nydanske iværksættere. De falder fra undervejs.

Derfor får nydanske iværksættere i de tre kommuner individuel vejledning hos Edin Hajder. Han hjælper dem bl.a. med at afklare og videreudvikle forretningsideer samt oplyser om love og regler, økonomi, budgetter, virksomhedsformer og markedsføring. ”De har brug for en grundlæggende viden om livet som selvstændig. Og så skal de modnes til at tage imod og bruge professionel rådgivning”, siger Edin Hajder.

Modningsprocessen skrider frem i takt med, at de nydanske iværksættere støder ind i udfordringer, som kræver forståelse for f.eks. skat, moms, kontrakter, økonomi eller konkurrence.

Det motiverer dem til at opsøge rådgivning fra f.eks. en revisor eller en salgskonsulent. Og dermed er de i Edin Hajders opfattelse også klar til at blive sluset ind i- og uddannet af det etablerede vejledningssystem og f.eks. deltage i et kursus for iværksættere. ”At seks ud af 18 deltagere på det seneste kursus er nydanskere beviser, at vi har fundet frem til en rigtig god metode”, siger John Kærgaard. Og Edin Hajder er enig. ✻

22

Edin Hajder (t.h.) er - efter et års ihærdigt arbejde med opsøgende vejledning - blevet kendt som kontakperson for nydanske iværksættere og virksomhedsejere.

Iværksætterindeks for nydanskere 2012 · DEL 1

23

NYDANSKE IVÆRKSÆTTERE HAR BRUG FOR VEJLEDNING Tallene viser, at investeringen i opsøgende vejledning i Nordjylland er godt givet ud. Der er nemlig ikke mange nydanske iværksættere, som kommer af sig selv.

Kun 13 pct. af nydanske iværksættere, der bor i udsatte boligområder, har modtaget vejledning fra lokal iværksættervejledning med etnisk sigte i forbindelse med etablering af virksomhed. Det peger en undersøgelse fra Goli et. al. (2010) på.

Hele 44 pct. af de nydanske iværksættere i undersøgelsen har kun modtaget vejledning fra familien.

Samtidig har nydanske iværksættere med ikke-vestlig baggrund et lavere uddannelsesniveau end både etniske danskere og nydanskere med vestlig baggrund. Over halvdelen af iværksætterne i 2009 med ikke-vestlig baggrund har kun en grundskole eller uoplyst uddannelse.

FIGUR 8. IVÆRKSÆTTERE FORDELT PÅ UDDANNELSESNIVEAU OG BAGGRUND, 2009 100 %

15% 90 % 80 %

Erhvervsfaglige

34%

28%

Gymnasiale

20% 70 %

24

Videregående

Grundskole Uoplyst

60 %

39%

26%

12%

50 %

8%

40 %

8% 30 % 20 % 10 % 0%

41%

9% 17%

30% 12%

1% ETNISKE DANSKERE

VESTLIGE NYDANSKERE

IKKE-VESTLIGE NYDANSKERE

Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik/eStatistik

Desuden er der relativt mange ikke-vestlige nydanskere med en gymnasial uddannelse, som starter virksomhed. Dette sammenholdt med den andel af gruppen, som kun har en grundskole eller uoplyst uddannelse, betyder, at hele 65 pct. starter virksomhed uden en kompetencegivende uddannelse (jf. figur 8). I modsætning hertil har 73 pct. af de etnisk danske iværksættere en kompetencegivende uddannelse.

Bemærk at det kan være svært at placere udenlandske uddannelser i en dansk kontekst, og derfor kan højtuddannede nydanskere være grupperet under uoplyst uddannelse. Den usikkerhed kendetegner særligt nydanskere fra vestlige lande, hvor 30 pct. er placeret i kategorien.

Iværksætterindeks for nydanskere 2012 · DEL 1

FLERE UNGE IVÆRKSÆTTERE BLANDT IKKE-VESTLIGE NYDANSKERE De ikke-vestlige iværksættere har en gennemsnitsalder på 34 år, hvilket er 7 år yngre end etnisk danske iværksættere.

Forskellen viser sig tidligt. Flere helt unge med baggrund i ikke-vestlige lande bliver iværksættere, allerede inden de er fyldt 20 år. Det viser figur 9. Mens 5 pct. af de ikke-vestlige iværksættere var 19 år eller yngre, da de startede virksomhed, gælder det kun 1 pct. af de etnisk danske iværksættere og iværksættere fra vestlige lande.

Hele 32 pct. af de ikke-vestlige nydanskere var under 30 år, da de startede virksomhed, hvilket er en dobbelt så stor andel som hos etnisk danske iværksættere.

FIGUR 9. IVÆRKSÆTTERE FORDELT PÅ ALDER OG BAGGRUND, 2009 Etniske danskere

Vestlige nydanskere

Ikke-vestlige nydanskere

45% 33% 31% 40%

40% 35%

30% 29% 22%

30% 15% 22% 27%

25% 20% 14% 12%

15%

5%

25

10% 5%

1%

1%

6%

5%

5%

1%

0% < 19

20-29

30-39

40-49

50-59

60+

Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik/eStatistik

NYDANSKERE ERKENDER BETYDNINGEN AF UDDANNELSE… En analyse af Andersen (2008) peger på, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande generelt er bevidste om vigtigheden af uddannelse. 86 pct. af en gruppe på 5000 personer erklærer sig således enige i, at ”fremtidens arbejdsmarked kræver, at man har en uddannelse”. Undersøgelsen konkluderer også, at de ikke-vestlige unge får lige så stor opbakning fra forældre til at tage en uddannelse, som det er tilfældet hos etnisk danske unge.

En analyse af Kolodziejczyk & Hummelgaard (2011) viser, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der fortsætter på en erhvervsfaglig uddannelse efter folkeskolen, er lige så stor som for etniske danskere. Til gengæld er der relativt færre nydanskere fra ikke-vestlige lande, der fortsætter på en gymnasial uddannelse.

…MEN MANGE FALDER FRA På trods af, at en ligeså stor andel nydanskere som etniske danskere påbegynder en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, fremhæver Kolodziejczyk & Hummelgaard (2011) , at der er relativt mange – især unge mænd med ikke-vestlig baggrund, – der frafalder de erhvervsfaglige uddannelser. Det er altså sandsynligt, at det lave uddannelsesniveau hos iværksætterne fra ikke-vestlige lande i et vist omfang skyldes et stort frafald i uddannelsessystemet.

Iværksætteri bliver derfor en mulig karrierevej i brancher, der ikke kræver specielle forudsætninger for nydanskere med ikke-vestlig baggrund, som ofte kun har en grundskole som højest fuldførte uddannelse. Den etnisk danske iværksætter har typisk en erhvervsfaglig uddannelse og har dermed sikret sig både branchekendskab og erhvervserfaring. Behovet for vejledning af unge nydanske iværksættere er derfor særligt stort, da de ikke tilegner sig den relevante viden og erfaring gennem uddannelsessystemet. ✻

26

Vejledning styrker etablerede iværksættere De første år er den sværeste tid for iværksættere. En målrettet indsats med vejledning om bl.a. drift og selskabsform kan hjælpe flere etablerede iværksættere til overlevelse og fremgang.

Iværksætterindeks for nydanskere 2012 · DEL 1

SLAGELSE KOMMUNE SÆTTER FOKUS PÅ VÆKST HOS ETABLEREDE, NYDANSKE IVÆRKSÆTTERE

De første år er de mest kritiske for en iværksætter. Selvom ideen er god, er der talrige snubletråde for uerfarne iværksættere, der tager skridtet og bliver selvstændige.

I Slagelse Kommune har Etnisk Erhvervsfremmes vejleder, iværksætterkonsulent Jonas Ghiyati, derfor systematisk opsøgt iværksættere med kun få måneders erfaring som selvstændige. ”De iværksættere, der allerede er i gang, står over for konkrete udfordringer, og det får dem til at lytte mere opmærksomt til den vejledning, jeg kan give dem”, forklarer han og fortsætter: ”Derfor oplever jeg, at effekten af min vejledning er relativt større hos de etablerede iværksættere, end hos dem, der endnu ikke har taget skridtet.”

Jonas Ghiyati har gennem to år besøgt nydanske iværksættere inden for mange forskellige brancher i Slagelse Kommune. Fremgangsmåden er altid den samme. ”Første møde handler meget om, at de skal se mig an. Hvis kemien imellem os er i orden, får jeg lov til at besøge dem igen, og så åbner de sig og fortæller om deres virksomheder”, forklarer Jonas Ghiyati.

I den indledende fase er Jonas ikke i tvivl om, at hans egen marokkanske baggrund er en stor fordel. Han bliver hurtigere accepteret og vinder iværksætternes tillid. ”Der er nogle, der direkte har sagt til mig, at de er glade for, at jeg selv kommer med en anden baggrund end dansk, fordi jeg lettere kan sætte mig ind i deres kultur og vejlede ud fra deres behov”, siger Jonas Ghiyati.

Når tilliden er skabt, gennemgår Jonas Ghiyati iværksæt-

terens virksomhed for mulige forbedringer, der kan styrke overlevelsesevnen. Især studerer han budgetter, produktudvalg, kundeporteføljer og lagerstyring, hvis det er relevant.

For nylig har Jonas Ghiyati for eksempel vejledt en dagligvarehandel. Her var udfordringen organisatorisk. Iværksætteren havde alt for mange medarbejdere ansat til at ekspedere og sætte varer på plads. Nu har han skåret ned på medarbejderstaben, og virksomheden begynder at give overskud. ”Jeg er helt sikker på, at hvis han var fortsat med de mange medarbejdere, så havde han knækket nakken inden for kort tid. Og så havde alle de ansatte mistet deres arbejde”, siger Jonas Ghiyati.

Typisk etablerer nydanske iværksættere sig som enkeltmandsvirksomheder. Det kan være farligt, for hvis virksomheden går fallit, hæfter iværksætteren personligt for følgerne. Det kan koste hus og hjem. ”Tendensen skyldes udelukkende uvidenhed. Mange nydanskere tror, at det er besværligt at være et anpartsselskab. At de skal leve op til en masse krav og regler, og at udgifter til revisor og lignende er alt for store. Men det er helt misforstået”, siger Jonas Ghiyati.

Han forklarer derfor alle iværksættere, at det er en fordel at skille privat økonomi fra virksomhedens ved at oprette et anpartsselskab. Og at det dermed også er muligt at satse større og mere ambitiøst. ”Men i bund og grund er det ikke selskabsformen, der afgør, om en iværksætter får succes. Det vigtigste er, at iværksætteren selv er indstillet på at arbejde hårdt og længe”, konstaterer Jonas Ghiyati. ✻

27

28

Iværksætterkonsulent Jonas Ghiyati vejleder Salih Elaldi, som er nydansk iværksætter i Slagelse og direktør for Norden Trade Denmark Aps.

Iværksætterindeks for nydanskere 2012 · DEL 1

29

VÆKST KAN VÆRE EN UDFORDRING FOR NYDANSKERE Slagelse Kommunes fokus på vækst blandt virksomheder med nydanske ejere er vigtigt. Både fordi, der ikke er mange nydanskere, der i dag er vækstiværksættere, men også fordi, at vækst giver beskæftigelse – særligt til nydanskere.

Andelen af nydanske iværksættere i 2006 og 2007 udgjorde 12 pct. af alle iværksættere. Til sammenligning udgjorde nydanske iværksættere kun 5 procent af de virksomheder, der i 2011 havde udviklet sig til vækstiværksættere.

Valget af ejerform kan være en medvirkende faktor til, at etnisk danske iværksættere i højere grad end nydanske iværksættere udvikler sig til vækstiværksættere. Det viser beregninger baseret på specialkørsler fra Danmarks Statistik.

Flere end 8 ud af 10 nydanske iværksættere starter enkeltmandsvirksomhed frem for et selskab, når de bliver iværksættere. Blandt de etnisk danske iværksættere er denne andel kun 6 ud af 10, og det vil sige, at omkring 40 pct. af de etnisk danske iværksættere etablerer virksomhed som enten et anparts- eller aktieselskab, jf. figur 10.

FIGUR 10. SELSKABSFORM FORDELT PÅ BAGGRUND, 2009 100 % Anpartsselskab 90 %

Aktieselskab mv.

Enkelmandsvirksomhed

80 %

30 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0% ETNISKE DANSKERE

VESTLIGE NYDANSKERE

IKKE-VESTLIGE NYDANSKERE

Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik/eStatistik

Det vil typisk være mere omkostningskrævende at etablere et selskab frem for en enkeltmandsvirksomhed. Til gengæld giver selskabsformen mulighed for at tage større risici, da ejeren ikke hæfter personligt ved tab i virksomheden.

Erhvervs- og Byggestyrelsen (2005) peger også på, at et selskab har større chance for at overleve end en personligt ejet virksomhed. Det er dog næppe ejerformen i sig selv, der er afgørende for virksomhedens vækstpotentiale, men ejerformen vil ofte afspejle ambitionsniveauet hos ejeren bag virksomheden.

Iværksætterindeks for nydanskere 2012 · DEL 1

6.300 JOB TIL NYDANSKERE I IVÆRKSÆTTERVIRKSOMHEDER Uanset ejerform og til trods for finanskrise og hårde vilkår for mange virksomheder, så bidrager iværksættere fortsat væsentligt til den samlede beskæftigelse og ikke mindst til nydanskeres beskæftigelse.

De godt og vel 39.000 nye virksomheder, der samlet blev etableret i 2008 og 2009, beskæftigede knap 47.000 personer i 2011. Heraf var de 6.300 job besat af nydanskere, hvilket vil sige, at 13,5 pct. af iværksætternes jobskabelse går til nydanskere. Til sammenligning er kun 9,3 pct. af den samlede beskæftigelse i den private sektor udfyldt af nydanskere jf. figur 11. ✻

FIGUR 11. JOBANDELE I IVÆRKSÆTTERVIRKSOMHEDER (ØVERST) OG DEN PRIVATE SEKTOR (NEDERST), FORDELT PÅ BAGGRUND, 2011

k ans

i

opr

%

6,5

e8

ls nde

●D

31

● Vestlige lande 4,7%

● Ikke

-vestli

ge lan

de 8,8

%

0,7%

lse 9

ansk

●D

nde opri

● Vestlige lande 3,6% ● Ikke-v

estlige la

Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik/eStatistik

nde 5,7%

32

Klædt på til at klare sig i hård branche Vejleder bygger bro mellem myndigheder og nydanske iværksættere og gør nye virksomhedsejere fortrolige med skat, moms og fødevarekontrol.

Iværksætterindeks for nydanskere 2012 · DEL 1

I ODENSE KOMMUNE ØNSKER MANGE AT ÅBNE GRILLBAR, PIZZERIA ELLER RESTAURANT

Nydanske iværksættere med en ikke-vestlig baggrund har en forkærlighed for hotel- og restaurationsbranchen. En tredjedel af dem, Etnisk Erhvervsfremmes vejleder i Odense, Ridha Shimi, møder, ønsker at starte virksomhed i denne branche.

Ridha Shimi fraråder det ikke direkte men sørger for, at iværksætteren er klar over udfordringerne. God vejledning er ifølge Ridha Shimi også at få bremset en iværksætter i tide. ”Selvom der er mange pizzeriaer, kan nogle iværksættere få en forretning ud af det. Men jeg sørger for at gennemgå et budget, og måske indser iværksætteren, at det er urealistisk at sælge 300 pizzaer pr. dag. Det er bedre, at vedkommende selv finder ud af det, end at jeg siger, det er en dårlig idé”, mener Ridha Shimi.

Det kræver ikke en uddannelse at starte inden for hotel- og restaurationsbranchen, og bl.a. derfor virker det attraktivt for mange iværksættere. ”Men iværksætterne har brug for vejledning og viden om, hvordan man driver virksomhed i Danmark. En del af dem skal have hjælp til at forstå det danske system”, siger Ridha Shimi, som har arbejdet med nydanske iværksættere i Odense Kommune siden 2006.

Han bruger meget tid på at klæde iværksætterne på til at klare sig trods de hårde odds i branchen, hvor hver fjerde virksomhed er bukket under allerede efter det første år og fire ud af 10 efter bare to år. ”Heldigvis har jeg kontakt til flere, som driver restauranter, der kører rigtig godt. De er kommet godt fra start med vejledning”, fremhæver Ridha Shimi.

der, at SKAT holder oplæg på møder for nye iværksættere og går rundt med informationsmateriale til nye virksomhedsejere. SKAT henviser også nydanske iværksættere til Ridha Shimi. Det samme gør Odense Kommune, hvis for eksempel en iværksætter, der vil åbne en restaurant, henvender sig for at få tilladelse til at bygge et køkken.

Ridha Shimi hjælper med at udfylde ansøgningen og sikrer, at den er klar til sagsbehandling. Det sparer tid i forvaltningen og betyder, at iværksætteren hurtigere kan komme i gang med sin virksomhed.

Erfaringen i Odense er, at det er svært at få iværksættere med ikke-vestlig baggrund til at deltage i kurser om at drive virksomhed. ”Der kommer nogle få unge og veluddannede, men flertallet foretrækker individuel vejledning. Typisk søger de først information, når de står med et konkret behov. F.eks. når de skal have lavet regnskab, eller når de har brug for at ansætte medarbejdere”, siger Ridha Shimi.

Han har netop vejledt to unge mænd, som har startet et vikarbureau, og nu har behov for at ansætte flere. De har henvendt sig til ham for at få vejledning i, hvordan de skriver ansættelseskontrakter. ”Det er den helt individuelle og konkrete hjælp, der rykker for dem. Og den beder de om, fordi de har tillid til mig”, understreger Ridha Shimi, der også henviser til andre tilbud som netværk, mentorordning og iværksætterhuset.

Tillid skaber Ridha Shimi ved at være synlig. Udover kontoret i Odense Kommunes lokale erhvervsservice har han også et lille kontor i bydelen Vollsmose, hvor der er mange nydanskere blandt de 10.000 beboere. Han bruger meget tid på at tage ud og hilse på iværksætterne, efter de er startet.

Han sørger i sin vejledning for, at iværksætterne bliver fortrolige med myndigheder som SKAT og fødevarekontrol og formidler kontakt til revisorer, for hvis der ikke er styr på indbetalinger af skat og moms, er det en tikkende bombe under virksomheden. De gode samarbejdsrelationer bety-

”Jeg ved af erfaring, at de altid har spørgsmål, som jeg kan hjælpe dem med. Men de får ikke lige ringet til mig. Men efterhånden ved jeg, hvornår de har brug for hjælp, og så kigger jeg forbi”, siger Ridha Shimi. ✻

33

34

Virksomhedskonsulent Ridha Shimi (t.h.) hjælper virksomhedsejere med at blive fortrolige med skat, moms og fødevarekontrol.

Iværksætterindeks for nydanskere 2012 · DEL 1

35

RINGE BRANCHEKENDSKAB BLANDT NYDANSKE IVÆRKSÆTTERE MED IKKE-VESTLIG BAGGRUND Ridha Shimis tilgang til vejledning af nydanskere med ikke-vestlig baggrund understøttes af både undersøgelser og statistik.

COWI (2009) argumenterer for, at der arbejdes med forskellige former for vejledning alt efter iværksætterens uddannelsesniveau og branchekendskab og fremhæver, at det er særligt vigtigt at skabe vejledning til gruppen med et lavt uddannelsesniveau og et begrænset branchekendskab. Denne gruppe betegnes som ’den traditionelle iværksætter’ og udgør halvdelen af de nydanske iværksættere med ikke-vestlig baggrund. Til sammenligning er det kun 19 pct. af de etniske danske iværksættere, der tilhører denne gruppe, jf. statistikgrundlaget bagerst i denne publikation.

Jørgensen et al. (2011) pointerer, at nydanske iværksættere med lavt kompetenceniveau har mest brug for vejledning, og det er vigtigt at tilføre grundlæggende viden om virksomhedsdrift til denne gruppe.

FIGUR 12. BRANCHEVALG OPGJORT PÅ BAGGRUND, 2009

INDUSTRI MV.

BYGGE OG ANLÆG

36 HANDEL OG TRANSPORT

HOTEL OG RESTAURATION

INFORMATION, KOMMUNIKATION OG ØVRIGE VIDENSSERVICE REJSEBUREAUER, RENGØRINGOG ANDEN OPERATIONEL SERVICE OFFENTLIG ADMINISTRATION, UNDERVISNING OG SUNDHED

KULTUR, FRITID OG ANDEN SERVICE

0%

5%

10%

Ikke-vestlige nydanskere

Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik/eStatistik

Iværksætterindeks for nydanskere 2012 · DEL 1

15%

20%

25%

Vestlige nydanskere

30%

35% Etniske danskere

NYDANSKE IVÆRKSÆTTERE STARTER OFTE RESTAURATIONS- ELLER HANDELSVIRKSOMHED Statistisk materiale vedrørende 2009 viser desuden, at 60 pct. af de nydanske iværksættere med ikke-vestlig baggrund startede virksomhed inden for hotel og restauration eller handel og transport. Blandt etnisk danske iværksættere valgte kun 21 pct. disse brancher.

Omvendt startede hele 43 pct. af de etnisk danske iværksættere virksomhed inden for bygge og anlæg eller information, kommunikation samt øvrig videnservice, mens det kun var 11 pct. af nydanskere med ikke vestlig-baggrund, jf. figur 12.

Der er altså store forskelle på branchevalg mellem nydanskere med ikke-vestlig baggrund og etniske danskere. Til gengæld ligner nydanske iværksættere med vestlig baggrund etnisk danske iværksættere, når det gælder valg af branche.

TABEL 2. OVERLEVELSESRATER FOR VIRKSOMHEDER ETABLERET I 2009 OPGJORT PÅ BRANCHE

OVERLEVENDE ULTIMO 2010

OVERLEVENDE ULTIMO 2011

ALLE BRANCHER

88 77

INDUSTRI MV.

92 82

BYGGE OG ANLÆG

88 74

HANDEL OG TRANSPORT

88 74

HOTELLER OG RESTAURATIONER

75 59

INFORMATION, KOMMUNIKATION OG ØVRIG VIDENSERVICE

91 83

REJSEBUREAUER, RENGØRING OG ANDEN OPERATIONEL SERVICE

84 72

OFFENTLIG ADMINISTRATION, UNDERVISNING OG SUNDHED

88 84

KULTUR FRITID OG ANDEN SERVICE

87 79

Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik/eStatistik En virksomhed betegnes som overlevende, hvis virksomheden har en økonomisk aktivitet i form af omsætning eller beskæftigelse og fortsat er registreret i erhvervsregisteret ultimo året.

BRANCHEVALG AFGØRENDE FOR OVERLEVELSE Valget af branche har stor betydning for mulighederne for at overleve som iværksætter. Det fremhæver Erhvervs- og Byggestyrelsen (2005), og det bekræfter de nyeste overlevelsestal (se tabel 2). Generelt er iværksættervirksomheder små og sårbare i de første år. Af de 16.000 nye virksomheder, der blev etableret i 2009, er knap 23 pct. forsvundet i løbet af de første to år.

De tre brancher – hotel og restauration, handel og transport samt de operationelle servicefag – har de laveste overlevelsesrater og er også de brancher, hvor flest nydanske iværksættere med ikke-vestlig baggrund vælger at starte virksomhed. Særligt hårdt ramt er hotel og restauration, hvor hele 25 pct. af virksomhederne forsvinder det første år, og 41 pct. af de nye virksomheder er væk efter endnu et år.

Til sammenligning er kun 17 pct. af virksomhederne inden for information, kommunikation og øvrig videnservice forsvundet efter to år. Det er de brancher, hvor etniske danskere og nydanskere med vestlig baggrund oftest starter virksomhed.

Ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsen (2009) overlever færre nydanske iværksættere de første år. Branchevalget kan have en afgørende betydning for dette. ✻

37

38

Uddannelse gøder jorden for nye virksomheder Veluddannede iværksættere har bedre chancer for at klare sig som virksomhedsejere, og et globalt netværk giver en ekstra konkurrencefordel.

Iværksætterindeks for nydanskere 2012 · DEL 1

AARHUS HAR MANGE HØJTUDDANNEDE MED IVÆRKSÆTTERDRØMME

Uddannelsesniveauet er højt, og der er ofte fine eksamenspapirer i bagagen hos de nydanskere, der beder om vejledning hos Mogens Thomsen i Etnisk Erhvervsfremmes lokale enhed i Aarhus.

Han har netop vejledt en nydansk it-ingeniør med rødder i Ungarn, som ifølge den erfarne vejleders vurdering har en rigtig god forretningside. Mogens Thomsen har foreslået den unge iværksætter, at han får en mentor og har headhuntet den helt rette gennem det regionale Væksthus, Væksthus Midtjylland. ”Med den rigtige sparring kan det virkelig blive en vækstvirksomhed”, siger Mogens Thomsen med et stort smil.

Som vejleder i en universitetsby møder Mogens Thomsen både unge nydanskere og unge fra hele verden, der er kommet til Aarhus for at studere og bagefter gerne vil aktivere deres iværksættergen. ”Jeg ser det som min opgave at løfte den dyne, som sænker sig over mange højtuddannede i et fremmed land, hvor de ikke kan tale sproget, er uden job og ikke tror, de kan bruge deres uddannelse. Det er svært at komme fra et andet land og pludselig befinde sig langt nede i hierarkiet”, understreger Mogens Thomsen.

Han forsøger at motivere dem til at starte for sig selv. Hans budskab er, at det er sjovt og nemt at starte egen virksomhed som højtuddannet, og at told, moms og skat ikke er problematisk. Faktisk kan de allerede være virksomhedsejere, når de går i seng samme aften, hvis de er klar til at tage springet. ”De har så mange ressourcer. Jeg vil gerne have dem til at se muligheder for at bringe deres faglighed i spil i Danmark frem for alle de forhindringer, de selv ser”, siger han.

Derfor prioriterer Mogens Thomsen at komme ud og fortælle nydanskere om mulighederne for at få foden under eget bord. Hver måned holder han på sprogskolen i Aarhus et lynkursus i, hvor let det er at blive iværksætter i Danmark.

39 ”Alle tror, det er meget svært, så der er behov for at aflive den myte. Hvis man for eksempel er datalog, jurist eller ingeniør og drømmer om at starte for sig selv, er det bare om at springe ud i det. For med en god uddannelse og kvalificeret vejledning er chancerne for at klare sig fine. Og så er man pludselig noget igen”, påpeger Mogens Thomsen. I sin vejledning lægger han vægt på, at nydanskere med en uddannelse bruger deres faglighed. ”Mange betragter det som umuligt at bruge f.eks. en juridisk baggrund, men hvis man har en juraeksamen fra Brasilien eller Spanien, kan man for eksempel tilbyde juridisk vejledning til danske virksomheder, som opererer på- eller ønsker at trænge ind på de markeder. Bl.a. i den situation kan den nydanske iværksætter bruge sin etniske baggrund som en konkurrencefordel”, fremhæver han.

Mogens Thomsen understreger, at nydanske iværksættere ikke alene har en masse kompetencer men også et stort netværk i mange lande, som en dansk iværksætter ikke har. ”Det er en gave, som de ikke altid kan få øje på, og samtidig har de et større globalt udsyn, og det er virkelig en gevinst i dag”, siger Mogens Thomsen. Han mener, jobbet som vejleder er fantastisk. ”Mennesker med en drøm om at blive iværksætter kommer til mig, fordi de synes, det er en jungle, og jeg kan let hjælpe dem gennem junglen og ud på den anden side, hvor solen skinner. Og når folk går glade fra mig, går jeg rigtig glad hjem”, siger han. ✻

40

Konsulent Mogens Thomsen (t.h.) hjælper højtuddannede nydanske iværksættere med at bringe både deres faglige og kulturelle kompetencer i spil.

Iværksætterindeks for nydanskere 2012 · DEL 1

41

UDDANNELSE ØGER CHANCEN FOR, AT VIRKSOMHEDEN OVERLEVER En iværksætters uddannelsesniveau har afgørende betydning for virksomhedens chance for at overleve. Tal fra Erhvervsog Byggestyrelsen (2005) viser, at iværksættere med en kompetencegivende uddannelse har større sandsynlighed for at starte en virksomhed, der overlever, sammenlignet med iværksættervirksomheder, hvor ejeren ikke har en uddannelse.

FLERE UNIVERSITETSUDDANNEDE NYDANSKERE I JOB Den økonomiske krise de seneste år har gjort betydningen af uddannelse større. Tal fra eStatistik (2011) viser, at beskæftigede uden en kompetencegivende uddannelse har været hårdest ramt i årene fra 2008 til 2011. I samme periode har beskæftigede med en universitetsuddannelse klaret sig bedre.

Antallet af universitetsuddannede nydanskere med ikke-vestlig baggrund, der er beskæftiget i den private sektor, er mere end fordoblet fra 2004 til 2011. Udviklingen skyldes især et stort antal højtuddannede kvinder med ikke-vestlig baggrund.

Nydanskere, der har fuldført en uddannelse, har en højere beskæftigelsesfrekvens end nydanskere, der ikke har gennemført en uddannelse. Det viser en omfattende kortlægning af indvandrere i Danmark, der er gennemført af Danmarks Statistik (2011).

MANGE NYDANSKE IVÆRKSÆTTERE MED VESTLIG BAGGRUND HAR EN UNIVERSITETSUDDANNELSE Der er stor forskel på uddannelsesniveauet mellem etnisk danske iværksættere og nydanske iværksættere med vestlig baggrund på den ene side og nydanske iværksættere med ikke-vestlig baggrund på den anden.

Figur 14 viser, at 34,4 pct. – altså mere end hver tredje etnisk danske iværksætter - har en videregående uddannelse. For nydanske iværksættere med vestlig baggrund er det 28,4 pct., mens det for iværksættere med ikke-vestlig baggrund kun er 15,3 pct.

42

Forskellen er særlig stor, når man ser på andelen af universitetsuddannede. Blandt de etnisk danske og vestlige iværksættere har henholdsvis 15,4 og 13,4 pct. en universitetsuddannelse, når de starter virksomhed, jf. figur 14. Til sammenligning har kun 8,6 pct. af alle beskæftigede i den private sektor med dansk baggrund en universitetsuddannelse, mens det er 10,5 pct. af alle beskæftigede med vestlig baggrund.

FIGUR 13. UDVIKLINGEN I ANTAL PERSONER MED UNIVERSITETSUDDANNELSE I DEN PRIVATE SEKTOR, OPGJORT PÅ BAGGRUND,

2004-2011, 2004=100

220 200 180 160 140 120 100 80 2004 Ikke-vestlige lande

2005

2006 Vestlige lande

Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik/eStatistik

Iværksætterindeks for nydanskere 2012 · DEL 1

2007

2008

Etnisk dansk oprindelse

2009

2010

2011

For nydanskere med ikke-vestlig baggrund er tendensen modsat. Her er andelen af beskæftigede i den private sektor med en universitetsuddannelse 5,9 pct. og dermed større end andelen af iværksættere med en universitetsuddannelse, som er 4,2 pct., jf. figur 14.

Højtuddannede ikke-vestlige nydanskere vælger med andre ord beskæftigelse i den private sektor frem for virksomhedsstart. Det tyder på et potentiale for flere iværksættere med en universitetsuddannelse og ikke-vestlig baggrund.

NYDANSKE IVÆRKSÆTTERE MED VESTLIG BAGGRUND VÆLGER VIDENTUNGE BRANCHER Det høje uddannelsesniveau blandt de nydanske iværksættere med vestlig baggrund stemmer godt overens med iværksætternes branchevalg. En tredjedel af de nydanske iværksættere med vestlig baggrund starter virksomhed inden for information, kommunikation og de øvrige videntunge serviceerhverv. Denne andel er en anelse større end hos de etnisk danske iværksættere.

Jørgensen et. al. (2011) peger på, at nydanske iværksættere med et relativt højt kompetenceniveau kan bruge deres netværk fra hjemlandet som en mulighed for at skabe en konkurrencefordel. Begrebet ’global bridges’ referer til fænomenet at skabe kontakt og igangsætte samarbejder på tværs af kultur og geografi. De fremhæver også, at vejledningen af denne gruppe nydanske iværksættere skal være åben for muligheden for at udnytte disse netværk, hvis det kan gavne iværksætterens forretningsidé.

FLERE HØJTUDDANNEDE INDVANDRERE OVERVEJER IVÆRKSÆTTERI En undersøgelse fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2007) blandt 3.200 tilfældigt udvalgte studerende viser, at 22 pct. af de studerende med udenlandsk baggrund er aktive som iværksættere eller overvejer at blive det. Det gælder kun for 12 pct. af de etnisk danske studerende.

Der er stigende fokus på rammebetingelserne for iværksætteri for universitetsuddannede. Nyere analyser fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2010) peger på, at antallet af kurser i entreprenørskab, der er udbudt på de danske universiteter, er steget fra 65 kurser i efteråret 2007 til 114 kurser i efteråret 2009. ✻

FIGUR 14. IVÆRKSÆTTERE OG BESKÆFTIGEDE I DEN PRIVATE SEKTOR MED EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, OPGJORT PÅ BAGGRUND, 2009

DANSK OPRINDELSE - IVÆRKSÆTTER

6,6%

DANSK OPRINDELSE - BESKÆFTIGEDE

5,8%

VESTLIGE - IVÆRKSÆTTER

5,3%

VESTLIGE - BESKÆFTIGEDE

6,9%

0%

5,2%

13,4% 10,5%

4,2%

5,2% 5%

5,9% 10%

Korte videregående Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik/eStatistik

8,6%

8,0%

5,9% 4,6%

15,4%

9,7%

5,0%

IKKE-VESTLIGE - IVÆRKSÆTTER IKKE-VESTLIGE - BESKÆFTIGEDE

12,4%

15%

20%

Mellemlange videregående

25%

30%

35%

Universitetsuddannelser

40%

43

44

Nydanske kvinder er dygtige iværksættere Kvinder er typisk mere forsigtige end mænd, men når de først kaster sig ud i at starte egen virksomhed, kører det for dem. Og de inspirerer andre kvinder til at tage springet.

Iværksætterindeks for nydanskere 2012 · DEL 1

VEJLE HAR SUCCES MED AT FÅ KVINDER TIL AT STARTE VIRKSOMHED

En nydansk kvinde med egen virksomhed skal man ikke længere spejde forgæves efter i vejviseren i Vejle. For to år siden var der meget få, og derfor startede Etnisk Erhvervsfremmes vejleder i Vejle Muhsin Türkyilmaz et kvindeprojekt.

styre et stort dyr som en hest, får de troen på, at de også kan styre en virksomhed”, forklarer han om baggrunden for det utraditionelle samarbejde med rideklubben. I starten var nogle af kvinderne bange for at røre hestene, men det endte med, at de drønede af sted på hesteryg.

Målet var at få kvindernes iværksætterpotentiale frem og få flere til at starte virksomhed, og det er lykkedes. I dag driver 16 nydanske kvinder virksomhed i Vejle Kommune.

Og Muhsin Türkyilmaz forventer, at endnu flere vil springe ud som selvstændige, fordi kvindeprojektet har plantet et frø hos kvinderne, som på et tidspunkt vil spire og folde sig ud. ”Kvinderne lader sig i høj grad inspirere af hinanden og tænker, når min nabo tør, så tør jeg også. På den måde breder iværksætterlysten sig som ringe i vandet”, siger Mushin Türkyilmaz.

Som led i kvindeprojektet var 16 kvinder på iværksættercamp, hvor de i to dage blandt andet lærte om forretningsplaner, fik ideer og skrev deres egen mini-forretningsplan.

Muhsin Türkyilmaz lægger ikke bare vægt på, at flere siden er sprunget ud som frisører og konsulenter eller er gået i gang med en uddannelse, men også at der skete en stor personlig udvikling med kvinderne. ”Målet var at give deltagerne troen på, at de kan noget. Det var fantastisk at følge deres udvikling og opleve, at de tør meget mere, end de gjorde før. Også de kvinder, som tidligere har gået på mange forskellige kurser, uden at det rigtig har rykket noget”, fortæller han.

”Jeg havde helt ærligt ikke regnet med, at de blev så dygtige”, siger Muhsin Türkyilmaz, som også mødte op i rideklubben hver uge.

Han understreger, at det er vigtigt, at nydanske kvinder får åbnet døren til iværksætterverdenen, for de har potentiale til at klare sig godt som iværksættere. ”Kvinderne er mere forsigtige, men når de først kaster sig ud i det, kører det bare. De har oftest kompetencer i forhold til det fag, de vælger at starte virksomhed indenfor, f.eks. som frisør eller kosmetolog. Modsat mændene, som bare kaster sig ud i det og kæmper sig igennem”, siger Muhsin Türkyilmaz.

Han har arbejdet med nydanske iværksættere i Vejle Kommune siden 2005. I vindueskarmen i mødelokalet hos Vejle Kommunes Erhvervsudvikling står en guldpokal, som Vejle fik i 2007 af EU for sin indsats for etnisk iværksætteri.

Den er Muhsin Türkyilmaz stolt af. ”Den beviser, at man med en meget lille indsats – nemlig lønnen til en enkelt ansat – i det her tilfælde mig – kan få startet mange virksomheder med nydanske iværksættere.

Det er den bedste investering, en kommune kan kaste sig ud i”, siger han med et smil og fortsætter:

En gruppe blev som led i projektet tilbudt timer i en rideklub med professionelle instruktører, og selvom det umiddelbart lyder som værende langt fra iværksætteri, havde Muhsin Türkyilmaz en plan.

”Det bedste, vi kan gøre for mennesker, er, hvis vi kan få dem til at stå op om morgenen og glæde sig til at komme på arbejde og være gode rollemodeller for deres børn”.

”Målet var at udvikle kvinderne mentalt. Der er et stort spring fra at gå derhjemme til at se sig selv som virksomhedsejer. Men hvis kvinderne kan lære at tage tøjlerne og

Erfaringerne fra Vejle har blandt andet betydet, at Muhsin Türkyilmaz har været i Grækenland, Norge, Bruxelles og Italien for at holde oplæg om etnisk iværksætteri. ✻

45

46

Iværksætterindeks for nydanskere 2012 · DEL 1

47

Etnisk iværksætterkonsulent Muhsin Türkyilmaz har hjulpet nydanske kvinder i Vejle Kommune med at udfolde deres iværksætterpotentiale.

STÆRK IVÆRKSÆTTERTILBØJELIGHED BLANDT NYDANSKE KVINDER MED IKKE-VESTLIG BAGGRUND Vejle Kommunes kvindeprojekt er sat i søen for at understøtte kvindernes iværksætterpotentiale. Tal viser desuden, at de nydanske iværksætterkvinder kom bedre gennem krisen end mændene, og at de nydanske kvinder med ikke-vestlig baggrund har stor tilbøjelighed til at blive iværksætter.

Nydanske kvinder med ikke-vestlig baggrund har mere end dobbelt så stor tilbøjelighed til at starte virksomhed som etniske danske kvinder. De er også mere tilbøjelige til at starte virksomhed end nydanske kvinder med vestlig baggrund, jf. figur 15.

FIGUR 15. IVÆRKSÆTTERTILBØJELIGHED FOR KVINDER, 2009 6 5 4 3 2 1 0

48

ETNISK DANSKERE

VESTLIGE NYDANSKERE

IKKE-VESTLIGE NYDANSKERE

Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik/eStatistik

NYDANSKE IVÆRKSÆTTERKVINDER BEDST GENNEM KRISEN De nydanske iværksætterkvinder slap billigere gennem finanskrisen end mændene. Antallet af nydanske iværksætterkvinder ligger på et nogenlunde konstant niveau fra årtusindeskiftet og frem, mens iværksætteraktiviteten hos de mandlige nydanskere i højere grad påvirkes af høj- og lavkonjunkturer. Årsagerne til det stabile iværksætterniveau blandt nydanske kvinder kan være mange. Det kan f.eks. være kvinders motiver for virksomhedsstart, deres risikovillighed og branchevalg.

Generelt viser studier, at kvinder og mænds motiver langt hen ad vejen er identiske, men at de væsentligste forskelle ligger i kvinders ønske om at få familie og arbejdsliv til at hænge bedre sammen samt andre familierelaterede motiver.

Mænd er derimod i højere grad motiveret af at tjene flere penge, jf. Erhvervs – og Byggestyrelsen (2008). Kvinder ønsker med andre ord ikke at satse hele butikken og starter ofte virksomhed i brancher med begrænset kapitalbehov og vækstmuligheder, jf. Nielsen & Kjeldsen (2000).

Klyver et. al (2008) peger i den forbindelse på, at moderrollen og iværksætterrollen kan være svær at kombinere. En analyse fra Erhvervs og Byggestyrelsen (2008) viser, at kun 2 pct. af iværksættervirksomheder startet af kvinder har mere end 10 ansatte efter fem år, mens det gælder for 4 pct. af iværksættervirksomheder drevet af mænd.

Forskellige iværksættertyper er ifølge COWI (2009) unikke for nydanske kvinder i forhold til at starte egen virksomhed. ’Redebyggeren’ er kvinden, som mere af nød end af lyst, bliver iværksætter. Hun er hjemmegående, passer familien og er afhængig af mandens indkomst. Hun føler sig tvunget til at blive selvstændig, så hun fortsat kan kombinere arbejdsliv og familieliv ud fra egne ønsker, fordi der i Danmark stilles krav om, at man skal på arbejdsmarkedet.

En anden iværksættertype der, ifølge COWI (2009), er speciel for kvinder er ’Stræber-husmoren’, der er karakteriseret ved et lavt uddannelsesniveau, men et højt branchekendskab. Til forskel fra ’Redebyggeren’ har ’Stræber-husmoren’ lyst til at blive selvstændig. Hun har ofte en uformel hjemmevirksomhed, som hun gerne vil udvikle til en reel virksomhed. Hun savner dog erhvervsmæssige kompetencer, viden om og netværk i det danske samfund og erhvervsliv samt startkapital.

Iværksætterindeks for nydanskere 2012 · DEL 1

STADIG FLEST MÆND BLIVER IVÆRKSÆTTERE Færre kvinder end mænd starter virksomhed. Det gælder både danskere og nydanskere. Knap hver tredje virksomhed blev i 2009 startet af en kvinde. Tabel 3 viser, at det gælder 29 pct. af alle nydanske iværksættervirksomheder og 28 pct. af de etnisk danske virksomheder. Overrepræsentationen af mandlige iværksættere er langt fra et dansk fænomen.

Kelley et. al (2010) fremhæver, at kun i ét af 59 undersøgte lande, Ghana, starter flere kvinder end mænd virksomhed.

FIGUR 16. ANTAL AF NYDANSKE IVÆRKSÆTTERE, OPGJORT PÅ KØN, 2001-2009 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 2001 Mænd

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Kvinder

Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik/eStatistik

STORE FORSKELLE I ALDER OG ERHVERVSERFARING Ikke-vestlige iværksætterkvinder er væsentlig yngre og har mindre erhvervserfaring på det danske arbejdsmarked end etnisk danske kvinder, når de starter virksomhed. Gennemsnitsalderen for ikke-vestlige iværksætterkvinder er 35 år, og de har kun fem års erhvervserfaring. Til sammenligning er etnisk danske iværksætterkvinder 40 år og har hele 15 års erhvervserfaring, når de tager skridtet til at blive iværksætter.

Erhvervserfaring er et af de vigtige parametre i forhold til at få succes som iværksætter ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsen (2005). De markante forskelle i erhvervserfaring mellem ikke-vestlige nydanske kvinder og etnisk danske kvinder berettiger til en særlig vejledningsindsats i forhold til nydanske kvinder.

Som kompensation for den manglende erhvervserfaring kan vejledning bidrage til skabelse af netværk og derved øge sandsynligheden for succes blandt nydanske kvindelige iværksættere. Shøtt & Brorsen (2008) peger på, at et stærkt netværk kan øge chancen for at skabe en vækstsucces. Jo større og bredere netværk en iværksætter har, jo større er chancen for, at vedkommende bliver succesfuld, hvis man ser på parametre som virksomhedens innovationsgrad, eksport, størrelse, mv. Analysen peger især på, at tilknytningen af investorer og netværk med udlændinge er vigtige parametre for succes. ✻

TABEL 3. KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERS ANDEL, ALDER OG ERHVERVSERFARING FORDELT PÅ BAGGRUND, 2009 KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE ANDEL AF ALLE IVÆRKSÆTTERE

ETNISK DANSKE

VESTLIGE

IKKE-VESTLIGE

28 %

29 %

29 %

ALDER

40 ÅR

38 ÅR

35 ÅR

ERHVERVSERFARING

15 ÅR

6 ÅR

5 ÅR

Kilde Specialkørsel Danmarks Statistik/eStatistik

49

50

Iv忙rks忙tterindeks for nydanskere 2012 路 DEL 2 路 STATISTIK

Del 2 路 Statistik

51

Indvandrere og efterkommere i Danmark

TABEL. BEFOLKNINGEN PR. 2011 – OPGJORT PÅ ETNISK BAGGRUND ANTAL

ANDEL I PROCENT

INDVANDRERE - FRA VESTLIGE LANDE

170.758

3,1 %

- FRA IKKE-VESTLIGE LANDE

258.146

4,6 %

EFTERKOMMERE - FRA VESTLIGE LANDE - FRA IKKE-VESTLIGE LANDE

18.016

0,3 %

115.597

2,1 %

PERSONER MED ETNISK DANSK BAGGRUND

4.998.111

89,9 %

I ALT

5.560.628

100,0 %

Kilde: Danmarks Statistik - Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik, RAS 207

52

• Der bor godt og vel 5,5 millioner mennesker i Danmark. Af disse er knap 429.000 indvandrere, mens godt 133.000 er efterkommere. Samlet betyder det, at godt 10 procent af alle personer i Danmark er enten indvandrere eller efterkommere fra udlandet.

• Indvandrere er personer, der er født i udlandet. Indvandreres forældre er hverken danske statsborgere eller født i Danmark.

• Efterkommere er personer, som er født i Danmark. Ingen af efterkommernes forældre er danske statsborgere eller født i Danmark.

• Personer med etnisk dansk baggrund er personer – uanset fødested – der derimod har mindst én forælder, som både er dansk statsborger og født i Danmark.

• Indvandrere i Danmark kommer fra 236 lande. De fem største indvandrerlande er Tyrkiet, Tyskland, Polen, Irak og Bosnien–Hercegovina.

• Indvandrere kan komme fra både vestlige lande og ikke-vestlige lande. De vestlige lande er EU-landene samt Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand.

• Hovedparten – knap 65 procent – af efterkommerne er børn og unge under 15 år.

Kun 5,6 procent er over 35 år.

Iværksætterindeks for nydanskere 2012 · DEL 2 · STATISTIK

Nye iværksættere regionalt fordelt

TABEL. IVÆRKSÆTTERTILBØJELIGHED REGIONALT FORDELT, 2009 ETNISKE DANSKERE

VESTLIGE IKKE-VESTLIGE NYDANSKERE NYDANSKERE

HELE LANDET

4,6

4,8

9,1

REGION HOVEDSTADEN

5,6

6,0

9,4

REGION SJÆLLAND

4,4

2,8

8,8

REGION SYDDANMARK

4,0

4,4

8,1

REGION MIDTJYLLAND

4,1

3,8

9,2

REGION NORDJYLLAND

3,9

3,6

9,8

Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik/eStatistik

•

Tabellen viser andelen af iværksættere i forhold til arbejdsstyrken pr. 1. januar 2009. Iværksættertilbøjeligheden udtrykker det årlige antal af iværksættere i forhold til arbejdsstyrken. Arbejdsstyrken er alle personer i alderen 16-66 år, der enten er beskæftigede eller ledige. I 2009 var der altså knap 10 ud af 1000 ikke-vestlige nydanskere, der etablerede virksomhed, mens det var under fem ud af 1000 etniske danskere eller nydanskere med vestlig baggrund, der etablerede virksomhed i samme periode.

•

Andelen er opgjort i promille, og arbejdsstyrken er fordelt på etnisk baggrund. Tabellen viser således, hvor mange iværksættere, der er i hver region, i forhold til hvor mange personer, der er i regionen. Andelen af iværksættere i de opgørelser omtales som “tilbøjeligheden”.

• Nydanskere med ikke-vestlig baggrund har den største iværksættertilbøjelighed.

Tilbøjeligheden er næsten dobbelt så stor som hos etniske danskere og vestlige nydanskere.

• Tilbøjeligheden til at blive iværksætter er i 2009 størst i Region Nordjylland og mindst i Region Syddanmark, hvis man ser på nydanskere med ikke-vestlig bag grund.

• For etniske danskere og nydanskere med vestlig baggrund er tilbøjeligheden til at blive iværksætter størst i Region Hovedstaden.

53

TABEL. IVÆRKSÆTTERTILBØJELIGHED OPGJORT PÅ KØN OG ETNISK BAGGRUND, 2009 ETNISKE DANSKERE

VESTLIGE NYDANSKERE

IKKE-VESTLIGE NYDANSKERE

I ALT

4,6

4,8

MÆND

6,3 6,4 12,1

KVINDER

2,6 3,0 5,6

9,1

Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik/eStatistik

54

• Opgjort på køn er det de mandlige ikke-vestlige iværksættere, der har den største tilbøjelighed til at starte virksomhed, mens etnisk danske kvinder har den mindste tilbøjelighed til at blive iværksættere. Det skal bemærkes, at ikke-vestlige nydanske kvinder har en højere tilbøjelighed til at blive iværksætter end etniske danskere generelt.

TABEL. IVÆRKSÆTTERTILBØJELIGHED OPGJORT PÅ ALDER OG ETNISK BAGGRUND, 2009 ALLE <

ETNISKE DANSKERE

19

20-29

30-39

40-49

50-59

60+

4,6 0,5 4,6 7,0 5,4 3,0 2,9

VESTLIGE NYDANSKERE

4,8 1,6 4,6 5,6 6,0 3,4 3,1

IKKE-VESTLIGE NYDANSKERE

9,1 5,4 9,2 12,8 8,5 4,2 3,6

Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik/eStatistik

•

Ikke-vestlige nydanskere i alderen 30-39 år har den største tilbøjelighed til at blive iværksættere, mens helt unge etniske danskere har den laveste tilbøjelighed. Unge nydanskere, med ikke-vestlig baggrund, under 19 år har en relativt stor tilbøjelighed til at blive iværksættere – større end eksempelvis etniske danskere og nydanskere med vestlig baggrund, der er mellem 20-29 år.

Iværksætterindeks for nydanskere 2012 · DEL 2 · STATISTIK

TABEL. NYE IVÆRKSÆTTERE FORDELT PÅ ETNISK BAGGRUND OG REGION, 2009 ETNISKE DANSKERE

HELE LANDET

VESTLIGE NYDANSKERE

IKKE-VESTLIGE NYDANSKERE

11.598

434

1.299

13.331

REGION HOVEDSTADEN

4.192

241

703

5.136

REGION SJÆLLAND

1.680

24

130

1.834

REGION SYDDANMARK

2.221

79

178

2.478

REGION MIDTJYLLAND

2.429

67

217

2.713

REGION NORDJYLLAND

1.076

23

71

1.170

Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik/eStatistik

• Af de 13.331 iværksættere, der startede virksomhed i 2009, var knap 1.300 iværk sættere indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, mens 434 var indvandrere eller efterkommere fra vestlige lande.

•

I alt etablerede nydanskere 1733 nye virksomheder i 2009. Heraf blev 944 virksomheder etableret i Region Hovedstaden, hvilket vil sige, at mere end halvdelen af alle nydanske virksomheder blev etableret i denne region. I den næststørste region målt på antallet af nydanske iværksættere, Region Midtjylland, blev der til sammenligning etableret 284 nye virksomheder i 2009.

• Den mindste iværksætteraktivitet findes i Region Nordjylland, hvor der i 2009 blev etableret 94 virksomheder med nydanske ejere.

• Opgjort på køn er det tydeligt, at langt den største del af iværksætterne i Danmark er mænd. Det gælder på tværs af etnicitet, at 7 ud af 10 iværksættervirksomheder i 2009 er startet af mænd.

TABEL. ANTAL AF IVÆRKSÆTTERE FORDELT PÅ KØN, 2009 ETNISKE DANSKERE

VESTLIGE NYDANSKERE

IKKE-VESTLIGE NYDANSKERE

MÆND

8.389 307 925

KVINDER

3.209 127 374

Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik/eStatistik

55

Hvordan ser en typisk iværksætter ud?

TABEL. HVORDAN SER EN TYPISK IVÆRKSÆTTER UD? IKKE-VESTLIG NYDANSKER

KØN

MAND

ALDER

GRUNDSKOLE

ERHVERVSERFARING

MAND

UOPLYST

ERHVERVSFAGLIG

6 ÅR

9 ÅR

15 ÅR

HOTEL OG RESTAURATION

VIDENSERVICE MV.

VIDENSERVICE MV.

BRANCHESKIFT VIRKSOMHEDSFORM

MAND

ETNISK DANSKER

34 39 41

HØJESTE FULDFØRTE UDDANNELSE BRANCHE

VESTLIG NYDANSKER

JA PERSONLIGT EJERSKAB

JA JA

PERSONLIGT EJERSKAB

PERSONLIGT EJERSKAB

Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik/eStatistik

56

• Opgørelsen af den typiske iværksætter er udarbejdet på baggrund af enten et gen nemsnit af data eller den hyppigst forekommende egenskab blandt iværksættere i 2009.

•

Den typiske ikke-vestlige nydansker, der er iværksætter, er mand. Han er 34 år og har en grundskole som højest fuldførte uddannelse. Han har i gennemsnit 6 års erhvervserfaring, og han foretager ofte et brancheskift, når han starter virksomhed. En nydansker med ikke-vestlig baggrund starter oftest virksomhed inden for hotel og restauration.

• Den vestlige nydansker, der er iværksætter, er med 39 år i gennemsnit lidt ældre end den ikke-vestlige nydansker. Den vestlige nydansker er typisk mand og har en uoplyst uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Uoplyst er et udtryk for, at uddannelsen ikke er klassificeret i forhold til danske uddannelsesstandarder. Den vestlige nydanske iværksætter har i gennemsnit 9 års erhvervserfaring og starter virksomhed inden for videnservice mv. Han skifter typisk branche, når han starter virksomhed.

•

Den etniske danske iværksætter adskiller sig fra både den vestlige og ikke-vestlige nydansker, når man ser på alder, uddannelse og erhvervserfaring. Han er 41 år gammel, har oftest en erhvervsfaglig uddannelse, når han starter virksomhed og har næsten dobbelt så meget erhvervserfaring som både ikke-vestlige og vestlige nydanskere. Han starter typisk virksomhed inden for videnservice mv., hvilket ofte sker i forbindelse med et brancheskift.

Iværksætterindeks for nydanskere 2012 · DEL 2 · STATISTIK

Forskellige typer af nydanske iværksættere

TABEL. FORSKELLIGE TYPER AF NYDANSKE IVÆRKSÆTTERE KOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSE

KOMPETENCER

LAV

UDEN

MED

DEN TRADITIONELLE IVÆRKSÆTTER

DEN SKÆVT UDDANNEDE

ETNISK DANSK 19 %

ETNISK DANSK 50 %

VESTLIGE 31 %

VESTLIGE 37 %

IKKE-VESTLIGE 51 %

IKKE-VESTLIGE 25 %

BRANCHEKENDSKAB DEN BRANCHEKENDTE HØJ

DEN UDDANNEDE OG BRANCHEKENDTE

ETNISK DANSK 7 %

ETNISK DANSK 24 %

VESTLIGE 15 %

VESTLIGE 17 %

IKKE-VESTLIGE 14 %

IKKE-VESTLIGE 10 %

Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik/eStatistik

• COWI (2009) definerer fire grupper af iværksættere ud fra iværksætterens uddan nelsesniveau og branchekendskab før virksomhedsstart.

• Halvdelen af de ikke-vestlige nydanske iværksættere findes i gruppen af tradi tionelle iværksættere, dvs. iværksættere uden kompetencegivende uddannelse med lavt branchekendskab.

• Etnisk danske iværksættere findes typisk i gruppen af skævt uddannede, dvs. perso ner med et lavt branchekendskab men med en høj uddannelse.

• De nydanske iværksættere med vestlig baggrund fordeler sig mere jævnt ud over de fire grupper.

57

Branchefordeling

TABEL. BRANCHEFORDELING OPGJORT PÅ ETNISK BAGGRUND ETNISKE DANSKERE

INDUSTRI MV. BYGGE OG ANLÆG

VESTLIGE NYDANSKERE

IKKE-VESTLIGE NYDANSKERE

UOPLYST

655

19

28

6

1527

64

38

17

DETAILHANDEL

833 25 183 7

ØVRIG HANDEL

758

18

TRANSPORT

402

HOTEL OG RESTAURATION

503

40

INFORMATION OG KOMMUNIKATION

1091

VIDENSERVICE MV.

2374

73

4

8 109 7 421

12

52

40

17

90

70

33

979

45

174

25

1003

37

33

13

REJSEBUREAUER, RENGØRING OG ANDEN OPERATIONEL SERVICE OFFENTLIG ADMINISTRATION, UNDERVISNING

58

OG SUNDHED KULTUR, FRITID OG ANDEN SERVICE ALLE BRANCHER

1473

36

130

11

11.598

434

1299

152

Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik/eStatistik

• En opdeling af iværksættere i etniske danskere, vestlige og ikke-vestlige nydanskere viser, at det især er inden for hotel og restauration, detailhandel samt anden opera tionel service, at ikke-vestlige nydanskere starter virksomhed.

• Etnisk danske iværksættere starter derimod ofte i brancherne bygge og anlæg og videnservice mv.

• De vestlige nydanske iværksættere ligner i højere grad etniske danskere, når det kommer til branchevalg, da nydanskere med vestlig baggrund oftest starter virk somhed inden for enten videnservice mv. eller bygge og anlæg.

Iværksætterindeks for nydanskere 2012 · DEL 2 · STATISTIK

59

Jobskabelse i nye virksomheder

TABEL. BESKÆFTIGEDE PERSONER I NYE VIRKSOMHEDER FRA 2008 OG 2009 OPGJORT EFTER DEN BESKÆFTIGEDES BAGGRUND, 2011 BESKÆFTIGEDE PERSONERS BAGGRUND ETNISKE DANSKERE

IVÆRKSÆTTERVIRKSOMHEDER ØVRIGE NYETABLERINGER ALLE NYETABLERINGER

IKKE-VESTLIGE NYDANSKERE

VESTLIGE NYDANSKERE

ALLE BESKÆFTIGEDE

30.919 3.402 1.543 35.864 9.308

699

651

10.658

40.227

4.101

2.194

46.522

Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik/eStatistik

60

• Tabellen viser beskæftigelsen inden for de forskellige virksomhedstyper, der er opgjort efter de beskæftigedes etniske baggrund pr. 1.1.2011. Beskæftigelsen indeholder både iværksætterens selvbeskæftigelse og ansatte i de nye virksomheder.

•

Nyetableringer kan opgøres i iværksættervirksomheder og øvrige nyetableringer. En iværksættervirksomhed er her opgjort som en virksomhed, hvor det entydigt er muligt at identificere personen bag virksomheden, og hvor det dermed er muligt at fastslå iværksætterens etniske baggrund.

• I 2008 og 2009 blev der sammenlagt etableret 39.242 nye virksomheder - heraf var det muligt at identificere personen bag 32.471 virksomeder svarende til 83 pct. af alle nyetableringer.

• Virksomheder etableret i 2008 og 2009 havde en samlet beskæftigelse i 2011 på 46.522 personer. Heraf beskæftigede iværsættervirksomhederne 35.864 svarende til 77 pct. af den samlede beskæftigelse.

•

De nye virksomheder skabte beskæftigelse til 4101 personer med ikke-vestlig baggrund og 2194 til personer med vestlig baggrund. Ikke-vestlige nydanskere tegner sig dermed for 8,8 pct. af den samlede beskæftigelse, mens 4,7 pct. af den samlede beskæftigelse går til nydanskere med vestlig baggrund.

• Øvrige nyetableringer – herunder udenlandske filialer – beskæftiger relativt mange nydanskere med vestlig baggrund, der med 651 personer udgør 6,1 pct. af den sam lede beskæftigelse i disse virksomheder.

Iværksætterindeks for nydanskere 2012 · DEL 2 · STATISTIK

TABEL. BESKÆFTIGEDE PERSONER I IVÆRKSÆTTERVIRKSOMHEDER FRA 2008 OG 2009, OPGJORT EFTER IVÆRKSÆTTERENS OG DEN

BESKÆFTIGEDES BAGGRUND, 2011 BESKÆFTIGEDE PERSONERS BAGGRUND ETNISKE DANSKERE

IKKE-VESTLIGE NYDANSKERE

VESTLIGE NYDANSKERE

30.091

688

754

31.533

IKKE-VESTLIGE NYDANSKERE

562

2.662

185

3.409

VESTLIGE NYDANSKERE

266

52

604

922

30.919

3.402

1.543

35.864

ETNISKE DANSKERE

ALLE IVÆRKSÆTTERE

ALLE BESKÆFTIGEDE

Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik/eStatistik

61

•

Iværksættervirksomhederne fra 2008 og 2009 havde i 2011 en samlet beskæftigelse på 35.864 personer. Heraf var 3402 personer med ikke-vestlig baggrund, mens antallet af beskæftigede med vestlig baggrund udgjorde 1543 personer. Det svarer til henholdsvis 9,5 pct. og 4,3 pct. af iværksætternes samlede jobskabelse.

•

De nydanske iværksættere med ikke-vestlig baggrund havde i 2011 en samlet beskæftigelse på 3409 personer – det svarer til 9,5 pct. af den samlede jobskabelse. Af de 3409 personer var 2662 eller 78 pct. nydanskere med ikke-vestlig baggrund, mens 562 personer var etniske danskere.

•

Nydanske iværksættere med vestlig baggrund havde kun 922 beskæftigede i 2011 og tegner sig dermed for 2,6 pct. af iværksætternes samlede jobskabelse. Etniske danskere udgjorde hele 29 pct. af de beskæftigede i virksomheder etableret af nydanskere med vestlig baggrund, mens 65 pct. var nydanskere med vestlig baggrund.

•

De etnisk danske iværksættere i 2008 og 2009 havde i 2011 en samlet beskæftigelse på 31.533 job – heraf var 30.091 eller 95 pct. etniske danskere. Kun godt og vel 2 pct. af beskæftigelsen i de etnisk danske iværksættervirksomheder gik til nydanskere med ikke-vestlig baggrund.

62

Etnisk Erhvervsfremmes vejledere i København: Fra venstre Ayad K. Abbas, Virginie Christine Morlet (bagved), Jette Vinther Kristensen (forrest), Giovanni Orio (bagved), Jean Luc Kouassi-Zessia, Shahriar Shams Ili, Minata Traore Elmquist, Trine Fallenkamp (forrest) og Dragan Milic (bagved).

Iværksætterindeks for nydanskere 2012

63

Begrebsafklaring

ARBEJDSSTYRKE

Arbejdsstyrken er alle personer i alderen 16-66 år, der enten er beskæftigede eller ledige.

BRANCHEKENDSKAB

Variablen er konstrueret ved at sammenholde branchen for den nye virksomhed med den branche, som iværksætteren var beskæftiget i (som lønmodtager) året for etableringen af virksomheden. Hvis de to branchegrupper (defineret ved 2-cifferniveau af DB07) er ens, karakteriseres iværksætteren som havende branchekendskab.

EFTERKOMMERE

64

Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsbor-

gerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere.

ETNISKE DANSKERE

Personer med dansk oprindelse er defineret som personer - uanset fødested - der har mindst en forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark.

ERHVERVSERFARING

Iværksætterens tidligere beskæftigelsesomfang. Beskæftigelsesomfanget er skønnet ud fra de samlede ATP-indbetalinger. Opgørelsen indeholder ikke erhvervserfaring fra andre lande.

INDVANDRERE

Danmarks Statistik definerer indvandrere som personer, der er født i udlandet, og hvor ingen

af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysnin ger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som ind vandrer.

IVÆRKSÆTTER

En iværksætter defineres som personen bag en nystartet virksomhed, der i etableringsåret

overstiger tærskelværdien for en reel virksomhed. Bemærk ved tærskelværdier eller baga telgrænser: Den økonomiske værdi, som en virksomhed skal præstere, for at der er tale om en

reel virksomhed. Tommelfingerreglen er, at værdien, der kan være udtrykt i form af omsæt ning, indtjening eller beskæftigelse, ækvivalerer et beskæftigelsesmål svarende til et halvt årsværk.

IVÆRKSÆTTER- DATABASEN

IVÆRKSÆTTER- TILBØJELIGHED

Registerbaseret tælling af nye firmaer i de private byerhverv. Bemærk: Den nye iværksætterdatabase er en delmængde af erhvervsdemografien. Statistikken adskiller sig fra erhvervsdemografien på to centrale områder. For det første inddrages kun de private byerhverv. For det andet inddrages kun virksomheder, der er reelle virksomheder i etableringsåret.

Iværksættertilbøjeligheden udtrykker det årlige antal af iværksættere i forhold til arbejdsstyrken.

Iværksætterindeks for nydanskere 2012 · BEGREBSAFKLARING

KOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSE

En kompetencegivende uddannelse dækker over en erhvervsfaglig uddannelse, kort- og mellemlange uddannelser, bachelor samt lange videregående uddannelser. Bemærk: En ikke kompetencegivende uddannelse er en uoplyst uddannelse, grundskoleuddannelse samt al mene og erhvervsgymnasiale uddannelser.

OVERLEVELSESRATE

Overlevelsesraten er beregnet på følgende måde: Overlevende virksomheder (f.eks. 2001) / Nye virksomheder (f.eks. 2009). En virksomhed er overlevende, hvis den i 2011 havde en økonomisk aktivitet i form af køb eller salg og var registreret i erhvervsregisteret pr. 31.12.2011.

Bemærk: Opgørelsen adskiller sig fra Danmarks Statistiks overlevelsesandele, hvor en overlevet virksomhed skal overstige en tærskelværdi svarende til en reel virksomhed.

UNIVERSITETS- UDDANNELSE

Begrebet dækker over uddannelseskategorierne bacheloruddannelse, lang videregående uddannelse og forskeruddannelse.

VESTLIGE LANDE

Defineres af Danmarks Statistik som alle 27 EU-lande plus Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand.

De ikke-vestlige lande er alle øvrige lande.

VIDENSERVICE MV.

Videnservice mv. dækker over branchegrupperingerne K, L og M i DB07-branchegrupperingen.

Bemærk: Danmarks Statistik har ved indførelse af den nye branchekode DB07 eksplicit de fineret videnservice ved branchekode M: Arkitekter, advokater, revisorer, rådgivende ingeniø rer og virksomhedskonsulenter. I nærværende opgørelse er der ligeledes inddraget branche grupperne K og L, der består af brancher inden for finansiering, forsikring, realkredit og ejen domshandel.

VÆKSTIVÆRKSÆTTER

ØVRIGE NYETABLEREDE VIRKSOMHEDER

En vækstiværksætter er her defineret som en iværksættervirksomhed etableret i 2006-2007, der i 2008 havde fem eller flere ansatte og i perioden 2008-2011 havde en gennemsnitlig årlig beskæftigelsesfremgang på mere end 10 pct. Bemærk at den gennemsnitlige årlige vækst over en treårs periode normalt skal være 20 pct., for at der er tale om en vækstiværksætter. I Iværksætterindeks for nydanskere er grænsen sat ved 10 pct., da datagrundlaget ellers vurderes til at være for spinkelt.

Øvrige nyetablerede virksomheder er det samlede antal virksomheder, der ikke er iværksættervirksomheder, jf. ovenfor. Gruppen af virksomheder dækker blandt andet over udenlandske virksomheder og filialer, foreninger, mv.

65

Litteraturliste

Andersen, Jørgen G. (2008) ”Holdninger til uddannelse og arbejde blandt unge indvandrere, danskere og deres forældre”, Syddansk Universitetsforlag, Arbejdspapir 20 COWI (2009) ”Etablering af et center for erhvervsfremme blandt indvandrere og efterkommere” Danmarks Statistik (2011) ”Indvandrere i Danmark”, december Danmarks Statistik (2012) ”Ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse er faldet”, Nyt fra Danmarks Statistik nr. 197 Erhvervs- og Byggestyrelsen (2005) ”Vækst og dynamik i nye virksomheder – 5. statistiske portræt” Erhvervs- og Byggestyrelsen (2008) ”Kvinder kan få succes med egen virksomhed” Erhvervs- og Byggestyrelsen (2009) ”Iværksættere med udenlandsk baggrund” Erhvervs- og Byggestyrelsen (2010) ”Regional konkurrenceevneredegørelse 2010”

66

Erhvervs- og Byggestyrelsen (2011) ”Iværksætterindeks 2011 – Vilkår for iværksættere i Danmark” eStatistik (2011) ”Nye industriarbejdspladser besættes af akademikerne”, Erhvervsnyt fra eStatistik Goli, Marco et al (2010) “Iværksætteri i udsatte boligområder”, Rapport fra projekt Segregering, Lokal Integration og Beskæftigelse, ENSPAC og ISG, Roskilde Universitet, MOSPUS Research paper nr. 2/10 Jørgensen, Jacob H., Goduscheit, René C. & Bergenholtz, Carsten (2011) ”Målgruppeundersøgelse for etnisk erhvervsfremme”, Delendorff Advisory Kelley, Donna J. et al (2010) ”2010 Women’s Report”, Global Entrepreneurship Monitor, BABSON – The Center for Women’s Leadership Klyver, Kim et. al (2008) ”Samfundsmæssige barrierer bremser kvindelige iværksættere”, Center for entreprenørskab og småvirksomhedsforskning, Syddansk Universitet Kolodziejczyk, Christophe & Hummelgaard, Hans (2011) ”Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser”, AKF - Anvendt Kommunalforskning Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2011) ”Universiteternes Iværksætterbarometer 2010” Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2007) ”Universiteternes Iværksætterbarometer 2007” Nielsen, Kent & Kjeldsen, John (2000) ”Iværksætterkvinders vilkår”, Erhvervsfremmestyrelsen Oxford Research A/S og The Copenhagen Post (2010) “The Expat Study 2010” Schøtt, Thomas & Brorson, Henrik (2008) Connect Denmark ”Eliteiværksættere i netværk”, Center for entreprenørskab og småvirksomhedsforskning, Syddansk Universitet World Economic Forum (2012) ”The Global Competitiveness Report 2012-2013”, Geneve, Schweiz

Iværksætterindeks for nydanskere 2012 · LITTERATURLISTE · KONTAKTINFO

Kontaktinfo

NATIONALT VIDENSCENTER ETNISK ERHVERVSFREMME INCUBA Science Park Katrinebjerg Bygning II, etage 3 Åbogade 15 8200 Aarhus N Tlf.: 70 22 01 96 info@etniskerhvervsfremme.dk Web: www.etniskerhvervsfremme.dk og www.entrepreneurshipindenmark.dk

KOMMUNER I ETNISK ERHVERVSFREMME KØBENHAVN

VEJLE

Københavns Erhvervsservice Jette Vinther Kristensen, chefkonsulent Tlf.: 33 66 32 64 Mobil: 26 32 22 83 E-mail: A27Y@erhverv.kk.dk Web: www.kk.dk/erhverv

Erhverv og kultur, Vejle Kommune Muhsin Türkyilmaz, etnisk iværksætterkonsulent Tlf.: 76 81 19 06 Mobil: 21 48 14 01 E-mail: muhtu@vejle.dk Web: www.vejle.dk/Erhverv

ODENSE

AALBORG

Udvikling Fyn Ridha Shimi, virksomhedskonsulent Tlf.: 63 75 95 00 Mobil: 30 89 72 91 E-mail: rsh@udviklingfyn.dk Web: www.udviklingfyn.dk

Aalborg Samarbejdet Edin Hajder, business coach og konsulent Mobil: 28 96 55 72 E-mail: eh@plusconsult.dk Web: www.aalborgsamarbejdet.dk

SLAGELSE

AARHUS

Innovation og Erhvervsudvikling, Slagelse Kommune Jonas Ghiyati, iværksætterkonsulent Tlf.: 58 57 90 14 Mobil: 24 78 98 88 E-mail: jonas@slagelse.dk Web: www.slagelse.dk

STARTVÆKST Aarhus Mogens Thomsen, konsulent Mobil: 25 32 40 30 E-mail: mt@startvaekst-aarhus.dk Web: www.startvaekst-aarhus.dk

67

12088

ETNISK ERHVERVSFREMME INCUBA Science Park Katrinebjerg Bygning II, etage 3 Ă&#x2026;bogade 15 8200 Aarhus N Tlf.: 70 22 01 96 www.etniskerhvervsfremme.dk www.entrepreneurshipindenmark.dk info@etniskerhvervsfremme.dk