Prélude – Voyage – Jotunheim

Page 1

Ivar Frounberg Prélude-Voyage-Jotunheim

(2002)

for piano solo and ensemble Dur. 16’

Part of the work cycle “...from the diary of an asylum seeker” Commissioned by Ensemble Alternance in 2002. Dedicated to Jay Gottlieb

SCORE


T/ (+45) 3313 5445 · E/ sales@edition-s.dk · W/ www.edition-s.dk

With support from the Danish Arts Foundation Støttet af Statens Kunstfond

Edition·S publications are supported by the Danish Arts Council Music Committee / Edition·S udgivelser er støttet af Kunstrådets Musikudvalg


Ivar Frounberg Prélude-Voyage-Jotunheim

(2002)

“The wind, travels and time passing are all in collusion with each other” for piano solo and ensemble Dur. 16’

NOTER

NOTE

Værket er skrevet på bestilling til det franske ensemble Alternance. Det er det første værk som afspejler mine oplevelser i Norge, nærmere betegnet en fantastisk køretur fra Oslo til Tyinn. Selvom titlen indirekte via sin trefoldighed henviser til et værk af en klassisk romantisk fransk komponist, er denne relation tilfældig. Trefoldigheden opstod under arbejdet med de tre grundstrukturer i værket. Først en langsom indsnævring af et tonalt centrum (prélude) der fokuseres langsomt på at noget skal ske. Dernæst rejsens tumult gennem vekslende landskaber, som ses kun i hastige glimt som de farer forbi vinduet. Det tonale centrum er udgangspunktet for en stadig transformation af en oprindelig tolvtonerække som imidlertid hurtigt bliverinkomplet og gennemløber en række tonaliteter. Chokerende pludseligt når vi frem. Efter fire timers uafbrudt kørsel igennem stadigt mere kontrastrige landskaber, forlader vi bevægelsen og træder ind i det ubevægelige. Tyinn-krydset i skæringen mellem den regnfulde fjord, de grønne liers piblende vandløb, skovenes dystert-fugtige uendelighed og isbræernes utilnærmelige kulde.

Commande de l’ensemble français Alternance, cette œuvre est le premier reflet de mes impressions de Norvège, en l’occurrence d’un fantastique voyage d’Oslo à Tyinn. Quoique le titre, par ses trois volets, renvoie indirectement à l’œuvre d’un compositeur français romantique, ce rapport n’est ici que le fruit du hasard, la division tripartite provenant du travail sur les trois structures de base de l’œuvre. D’abord un lent resserrement autour d’un centre tonal (prélude) - on se concentre sur ce qui va se passer. Puis le tumulte du voyage à travers des paysages changeants, à peine aperçus tandis qu’ils défilent devant la fenêtre. A partir du centre tonal s’opère la transformation continue d’une série de douze sons originelle qui, entre temps, devient vite incomplète et traverse différentes tonalités. Enfin, avec une soudaineté choquante, on arrive à destination. Après plus de quatre heures de voyage ininterrompu à travers des paysages de plus en plus contrastés, on abandonne le mouvement pour pénétrer dans un univers immobile: le carrefour de Tyinn à l’intersection d’un fjord pluvieux, de ruisseaux perlant des prés verts, de l’infinité sombre et humide des forêts et du froid inaccessible des glaciers.

I dette peripatetiske punkt oplevede jeg det norske centrale fjeldmassiv Jotunheimen. Med sin uafvendelige ro lader det vejrliget skifte mellem torden og regn, hagl og blændende sol uden at anfægtes af hvad som sker på den menneskelige tidsskala. Det sorte fjeld tegner sin grafik i skarpe streger på sneens gråhvide og isens lyse papir. De isblå søers symmetriske spejlakser skaber en parallelverden svagt deformeret af de tynde isflager og lange kolde dønninger. I dette landskab regnes tiden i millioner af år fremfor måneder, uger og dage. De vandrette toneløb fra Voyage-satsen er nu rejst på højkant og fremstår som en langsom fremadskriden gennem en række akkorder i stadig transformation-isfyldte fjeldtinder og dybe, mørke, eroderede dale. Værket er ikke tænkt som en programmatisk beskrivelse af min personlige oplevelse. Det modstiller oplevelsens tre grundelementer i et dramaturgisk forløb: det fokuserede, det hæsblæsende og det stillestående. Musikken rummer selvfølgelig mange detaljer, men aldrig et tema eller genkommende figurer. For mange år siden kom jeg over den italienske renaissancekomponist GiroJarno Frescobaldi. I dag slår det mig, at jeg som komponist egentlig altid har taget udgangspunkt i hans improvisatorisk fragmentariske (men stramt proportionerede) toccataer, hvor kontrasterende teksturer veksler uden et overordnet samlende motiv. Dette gælder i særlig grad dette værk, selvom også Beethovens klaversonater (især de senere) har leveret næring for min holdning til klaversatsen i værket. ... at jeg er bevidst om den norske stedbetegnelses eksotiske fremtræden i det franske sprog har været afgørende for at undlade en mere samlet titel. !stedet ledsages partituret af et motto af Johannes V. Jensen: “Vinden, Rejser og Tiden der gaar er i Ledtog med hinanden”.

Cette péripétie du voyage m’a fait découvrir le Jotunheim, massif montagneux du centre de la Norvège. Avec une imperturbable sérénité, indifférent à l’échelle du temps humain, il supporte les changements de climat, tonnerre, pluie, grêle et soleil radieux. La roche noire dessine ses contours aigus sur le papier de la glace et le blanc grisâtre de la neige. A la surface miroitante des lacs bleu pâle, les axes de symétrie créent un monde parallèle à peine déformé par les minces flocons de glace et les longues lames froides. Dans ce paysage, le temps se compte en millions d’années au lieu de mois, de semaines et de journées. Les ruisseaux horizontaux de Voyage sont à présent redressés à la verticale et semblent progresser lentement à travers des accords en constante transformation -parois rocheuses couvertes de glace et vallées profondes, sombres, érodées. Cette œuvre n’est pas conçue comme une description programmatique de mes impressions personnelles. Elle confronte en un parcours dramatique les trois éléments de base: ce qui est concentré, ce qui est précipité et ce qui est immobile. La musique, tout en renfermant de nombreux détails, ne présente jamais de thème ou de figures récurrentes. Il y a fort longtemps, j’avais fait la connaissance de la musique de Girolamo Frescobaldi, compositeur italien de la Renaissance. Aujourd’hui, il m’apparaît que ses toccatas faites de fragments assemblés improvisés (mais toujours bien proportionnées), où les textures contrastées se succèdent sans être réunies par un motif général, ont toujours servi de point de départ à ma musique. Cela vaut tout particulièrement pour cette œuvre, où les sonates pour piano de Beethoven (en particulier les dernières) ont également inspiré ma conception de l’écriture pianistique . ... La conscience que j’ai de la consonance exotique en français du nom de lieu norvégien a été décisive dans l’éviction d’un titre plus unificateur. A la place, la partition s’accompagne d’une citation de Johannes V. Jensen:

Ivar Frounberg, 2002. ”Le vent, les voyages et le temps qui vont de connivence”. Ivar

Frounberg, 2002


INSTRUMENTATION Flute (doubling alto flute (in G) and piccolo) Clarinet in Bb (doubling bass-clarinet) Piano, range from A´´ to c´´´´ also playing inside piano ( 1 player) Violin (1 player) Viola ( 1 player) Violoncello (1 player)

A conductor is needed.















































































Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.