No. 1 / 2008
Nyhedsbrev Specialudgave: Kipini
Ekspeditionen
Bevaring og brug af Witu skov, Kenya Følg med Dansk Zoologisk Selskab i felten og læs om ekspeditionenes strabadser og resultater
Flap-necked Chameleon (Chamaeleo dilepis) - blot én af de mange arter, der lever i Witu skov
Kipini ekspeditionen Kipini ekspedtionen: Biodiversitet, lokal ressource udnyttelse og forvaltning i Witu skoven, Kenya Af Claudia Sick Ekspeditionsdeltagere, Martin R. Nielsen, Claudia Sick og Chris Knowles Formål: kortlægning af biodiversitet og lokal ressourceudnyttelse, samt anbefalinger til fremtidige forvaltning Sted: Witu Skoven og omkringliggende landsbyer i Kipini-området, Kenya Habitat: tropisk kystnær regnskov Tidspunkt for ekspeditionens gennemførelse: forår 2007 Det er nu efterhånden 1 år siden, vi tog fra Kenyas mere primitive forhold, varmen og myggene og kom tilbage til civilisationen i Danmark. Det har taget noget tid at behandle de indsamlede informationer, og vi har arbejdet flittigt på den endelige rapport om Kipini-ekspeditionen, Den ligger nu klar på hjemmesiden
(se under ”Aktiviteter” på www.zoologiskselskab.dk). Her bliver vores resultater præsenteret, heriblandt en komplet artsliste med de arter vi dokumenterede, bl.a. gennem 8 medbragte fotofælder. Udover artslisten er der også resultaterne fra det arbejde, hvor størrelserne af bestandene for dykantiloper i Witu skov blev estimeret, således at man fremover kan vurdere om bestandene er i frem- eller tilbagegang. En tredje del af Kipini ekspeditionen bestod i at holde workshops med de lokale folk, der bor op til skoven. Under workshoppen diskuteredes mulighederne for at overdrage en del af forvaltningsansvaret for skoven til lokale foreninger og hvordan udnyttelse af skoven kan bidrage til at skabe indtægter til at finansiere denne forvaltning. Udover de 8 fotofælder havde selskabets tre deltagere alle kameraer med, hvilket medførte at vi i alt har ca. 2000 billeder fra ekspeditionen. For at give et samlet billede af, hvad vi egentlig lavede i skoven, og hvilke metoder vi brugte til at udføre projektet, vil der i det efterfølgende blive vist et udpluk af de mange billeder fra Kipini ekspeditionen 2007, og forhåbentligt vil det give et indblik i, hvad DZS står for, og give medlemmerne en spændende historie om naturforvaltningsproblematikker i Kenya.
Området
Witu skoven er et kystnært stykke regnskov, tæt på byen Witu i Kenya. Da vi startede arbejdet var vi meget i tvivl om, hvor meget skov der egentlig var tilbage, eftersom der ikke eksisterer et officielt kort over selve skoven, og fordi ulovlig skovhugst er et stort problem. Hos skov officeren i Lamu distrikt fandt vi dog et håndtegnet kort af Witu skoven, der gav et godt indtryk af skovens tilstand (se billede).
Biodiversitet: Hvilke arter findes i skoven
Tegnet kort over Witu skov - det mørkegrønne repræsenterer dét man vil kalde “rigtig” skov, hvor det lysegrønne består af spredte træer og buske. De orange pletter er plantager.
Selskabets 8 kamerafælder (heriblandt 1 infrarødt – dvs. i stedet for at blitze med et klassisk blændende lys, der eventuelt kunne skræmme sky arter væk, brugte det under mørke forhold infrarødt lys som ”blitz”) skulle bruges til at dokumentere de arter, som man normalt ikke
Biodiversitet & Forvaltning i Witu skoven
For at lokke dyrene ind foran kamerafældernes detektorer, så kameraet blev udløst, eksperimenterede vi med forskellig slags lokkemad, såsom stærkt lugtende og overmodne frugter og fisk.
ser, fordi de bliver skræmt væk af menneskers fremmede lyde og lugte, og ikke let lader sig fange i fælder. Opsætning og justering af kameraerne, så de virkede optimalt under de givne forhold, tog nogen tid at finde ud af, og der blev eksperimenteret i stor stil for at finde rigtig god ”madding”, der kunne lokke dyrene til. Vi fandt, at meget moden mango, jackfruit – en utrolig ildelugtende frugt, samt fisk var de bedste lokkemidler. Denne del af projektet var
rent kvalitativt. Dvs. vi kunne herigennem finde ud af hvilke arter, der var til stede i skoven, men til gengæld ikke bestandenes størrelser. Andre dyregrupper bl.a. slanger, frøer og sommerfugle blev så vidt muligt identificeret på stedet, men vi tog altid billeder af dyrene til videre identifikation og dokumentation. Udover pattedyr, padder, krybdyr og sommerfugle ville vi også undersøge, hvilke fugle der findes i Witu skoven. Netop fuglene er yderst
Sommerfuglenettet blev brugt flittigt til at fange sommerfugle, slanger og frøer. Derefter blev arterne såvidt muligt identificeret.
Kipini ekspeditionen
Ved hjælp af et “mist-net” kunne fuglene fanges, identificeres og måles jævnfør kenyanske procedurer.
Jonathan, én af de to fuglespecialister, fjerner forsigtigt fuglen fra nettet.
Fuglen undersøges og artsbestemmes.
Biodiversitet & Forvaltning i Witu skoven svære at artsbestemme, da de så nemt kan flygte i den tætte skov. Samtidig er det en utrolig artsrig gruppe, så medmindre man er ekspert i fuglestemmer er identificering af fugle en svær opgave i en tropisk skov. Derfor allierede vi os med to lokale fugle-specialister, Onesmus Mukua Kioko fra Nature Kenya og Jonathan Mwachongo fra Arabuko Sokoke Forest, som er en af Kenya største, fredede skove, beliggende sydpå fra Witu skov. Udover at kunne genkende stort set alle fugle på deres kald og sange, hvilket er en nødvendig evne, når man skal identificere fugle, som man jo sjældent ser, havde de medbragt hvad man kalder et ”mist-net” på engelsk. Det kan beskrives som en 9 meter langt og 3 meter højt grov-masket net, som bliver spændt op på to stænger. Når en fugl flyver ind i nettet bliver det fanget på en måde, så den ikke kommer til skade. Derefter kan man vikle fuglen ud af nettet og så ellers gøre det nødvendige arbejde, før den slippes fri igen. Udover at identificere arten blev der taget forskellige mål på individerne. Som en del af et større moniterings program i Nature
Kenya skulle fuglene også ringmærkes, så man fremover ved genindfangning kan holde øje med fuglen og dens færden. Det betyder, at hvis en person fanger en fugl med mærkning, kan han eller hun gå ind i registret og se hvor den sidst blev fanget, hvor meget målte osv. Dette moniteringsprogram gør, at fuglene i Kenya er en meget velstuderet gruppe. (Se www.naturekenya.org)
Jonathan og Onesmus lytter og kigger efter fugle i Witu skov
En “Eastern Olive Sunbird” er ved at få taget sine mål til Nature Kenyas fugle-register
Grundlag for fremtidig naturovervågning
Den kvantitative del af ekspeditionen bestod af transektundersøgelser. Her blev der med ”pangas” (store knive) skåret nogle lige stier gennem skoven. Da de lokale var meget ferme til denne ”sport” og lige præcis vidste, hvordan sådanne redskaber skulle bruges effektivt, hjalp de os med denne fysisk hårde del af arbejdet. I alt fik vi skåret 5 stier (=transekter) med en total længde på 5 km fordelt rundt i skoven. Målet var bl.a. at estimere en relativ størrelse af dykantilope-bestandene i skoven. 3 personer gik langsomt langs transektet og undersøgte grundigt skovbunden for dynger af skovantilope ekskrementer, og ved hver dynge blev den korteste (retvinklede) afstand ind til transektet
Kipini ekspeditionen traditionelt levede i og af skov. De var til uvurderlig hjælp for os, og de kunne finde og genkende næsten alt i den skov. Andre spor af dyr, dvs. alt fra fodspor, huler, øvrige ekskrementer, skelletter og stier lavet af dyr blev noteret ned. Desuden blev spor fra mennesker, f.eks. stier, efterladenskaber (fx. dåser) og også hele campingpladser kvantificeret.
Skovhugst et alvorligt problem
Transekterne var udgangspunkt for de kvantitative undersøgelser i Witu skov.
Under vores undersøgelser i Witu skoven blev det desværre mere og mere tydeligt, hvor udbredt ulovlig skovhugst er. Vi fandt mange nyligt fældede træer, og endda tre store områder hvor mange træer var fældet og hvor det var tydeligt at skovhuggere havde camperet. Oliedunke, gamle bivuak’er, myggenet og øvrige redskaber viste tydeligt skovhuggernes regelmæssige tilstedeværelse i skoven. Vi fik hjælp af en lokal mand fra Boni-stammen
målt. Vi identificerede 3 slags antilopeekskrementer, på basis af størrelse og form af de mange kugler som ekskrementerne bestod af. Disse tilhørte arterne Bushbuck (skriftantilope), Harvey’s Duiker og Suni. Til transektundersøgelserne fik vi hjælp af to lokale mænd. Én af dem var fra Boni stammen, som er et folk, der
Det var disse dynger af ekskrementer fra dykantiloper vi ledte efter i skovbunden under transektundersøgelserne
Desværre fandt vi mange steder i Witu skov, hvor træerne var fældet. Skelletter af bivuaker, myggenet og kogegrej var tydelige tegn på at ulovlige skovhuggere camperede i skoven.
Biodiversitet & Forvaltning i Witu skoven
Der blev holdt en workshop med de øverste hoveder fra de landsbyer, der ligger op til Witu skov. Her blev bl.a. skovens brug og bæredygtig forvaltning diskuteret.
til at lokalisere disse steder, så vi kunne dokumentere dem med billeder og GPS-positioner. Vores tilstedeværelse i skoven må have generet og forhindrede den ulovlige skovfældning. En dag mens vi arbejdede blev der affyret skud ind over transektet. Senere fik vi at vide at rygterne i byen var, at dette var gjort med henblik på at skræmme os væk fra skoven.
Skovforvaltning: lokale folks rolle
Den sidste del af projektet handlede om at undersøge mulighederne for at inddrage de lokale folk i forvaltning af skoven. De lokale folk er i en vis udstrækning afhængige af skoven og dens ydelser, f.eks i form af træ til at bygge huse. Ideen i en sådan decentraliseret forvaltning af skoven er at der tages hensyn til lokale holdninger og prioriteringer og at forvaltningen sker på en realistisk og bæredygtig måde i det lange løb. På nuværende tidspunkt forvaltes skoven overvejende fra centralt hold og de lokale folk og organisationer har ingen
rettigheder til skovens produkter og kun meget ringe indflydelse på beslutningerne. Dette har i praksis vist sig at være uhensigtsmæssigt og ineffektivt. For at få belyst de faktiske problemer i forhold til skoven og dens nuværende forvaltning arrangerede vi en workshop med folk fra det område der ligger umiddelbart syd for skoven. Her diskuterede vi, hvad den bedste strategi for fremtidig forvaltning af Witu skov var og hvad der kunne gøres for at fremme dette mål. I rapporten præsenteres en række forslag til hvordan forvaltningen af skoven kan forbedres og hvordan de lokale kan involveres og opnå fordele fra skove der kan være med til at sikre en positiv indstilling til skoven og dermed bevaring af dens mangfoldighed.
Formidling af naturbevaring
Anden formidling og undervisning af skovens betydning, økologi og bevaring skete på nogle lokale skoler. Vi var ude at undervise elever
Kipini ekspeditionen Uvurderlig hjælp fra de lokale folk
Gennem hele ekspeditionen har samarbejde med lokale mennesker og partnere være afgørende for projektets udførelse. Hjælp til det praktiske arbejde, information omkring skoven, fremskaffelse af hjælpere og lignende gjorde os meget afhængige af dette samarbejde. Foruden dem ville projektet ikke kunne være gennemført succesfuldt.
Vi underviste to skoler i skovens betydning og bevaring.
fra hvad der svarer til ca. 3.-7. klassetrin i Danmark. Ofte blev flere klassetrin pakket ind i samme lokale, så der var godt fyldt op. Nogle elever vidste rent faktisk en del om emnerne, og det var glædeligt for os at få at finde ud af, at de i skolen blev undervist i disse emner. For at støtte op om videre undervisning af skoven og dens bevaring havde Dansk Zoologisk Selskab købt felt- og undervisningsbøger samt kikkerter, som blev foræret til skolerne.
En central person, der må nævnes i denne forbindelse, er Chandre, øverste hoved i Witu landsbyen, hvor vi boede. Han hjalp os med at finde lokale hjælpere til det praktiske arbejde i skoven og han kunne desuden informere os om hvem der stod bag den ulovlige skovhugst i Witu skov. Han kender alle i landsbyen, og er en højt respekteret mand blandt de lokale. En anden meget behjælpelig person var formanden for Witu Conservation Self Help Group - en gruppe mennesker fra Witu landsby, der frivilligt arbejder for skovens bevaring. Ingen ekspedition uden mad, så vores trofaste mad-leverandør, *Domo Café”, fortjener også at blive nævnt. Hver dag sørgede stedet chef,
Gruppebillede i skolegården - blot en brøkdel af skolens elever kunne komme med.
Biodiversitet & Forvaltning i Witu skoven Jay, hans kone og børn for at pakke frokost til os til at tage med ud i skoven. Alle andre måltider foregik også på Domo Café. Udvalget af maden var beskedent, men selv når vi kom sent hjem om aftenen fra skoven sørgede Jay for at have åben, så vi kunne blive fodret. Når det skulle være rigtig fint, slagtede han en kylling til os. Ellers bestod menuen som regel af chapati (Kenyanske fladbrød), ris, bønner og kartofler. Sidst men ikke mindst en stor tak til Inge og Skjold Burnes Fond og Friluftsrådet for støtte til indkøb af fotofælder og til CEPF for penge til ekspeditionens gennemførelse.
Vores trofaste madleverandør, som provianterede os med mad hver dag under ekspeditionen.
Mange lokale folk fra Witu hjalp os under ekspeditionen. Bl.a. Chandre (øverst) - øverste hoved i Witu landsby, formanden for Witu Conservation Self Help Group (miderst) samt Bacari (nederst), der hjalp os med feltarbejdet.
Kipini ekspeditionen 2007 gav os halvanden måned i felten - dét fik vi en masse data ud af. Vores undersøgelser af dyrelivets mangfoldighed og estimater af størrelsen for dykantilopernes bestande i Witu skov giver mulighed for i fremtiden at kunne overvåge skovens tilstand. Dermed er det oplagt og nødvendigt for bevaring af skoven, som en del af det store biodiversitets-hotspot i Øst-Afrika, at lave opfølgende undersøgelser. På den måde kan det også vurderes, om de anbefalinger vi i rapporten giver til skovens fremtidige forvaltning rent faktisk er brugt, og i så fald om de virker. En god opsummering af rapporten kan læses i følgende artikel, og hele rapporten kan findes på hjemmesiden (se under ”Aktiviteter” på www.zoologiskselskab.dk).
Kipini ekspeditionen Uddrag af rapporten for Dansk Zoologisk Selskabs studier i Witu skoven, Kenya 2007 Af Martin Reinhart Nielsen Dansk Zoologisk Selskab modtog i 2007 et legat fra Conservation International’s Critical Ecosystem Partnership Fund til gennemførsel af et projekt med titlen “Forest Use and Conservation of Biodiversity in Witu Forest, Kenya”. Formålet var at udføre biodiversitets studier af fugle og pattedyr i skoven for at dokumentere tilstedeværelsen af truede arter, vurdere intensiteten af ressource udnyttelsen og mulighederne for at involvere lokale landsbyer i forvaltningen og beskyttelsen af skoven. Skoven er en del af Kystskov Biodiversitets Hotspottet i Kenya og Tanzania, der er karakteriseret ved at indeholde et særligt højt antal arter, der kun forekommer her (i.e. endemiske arter). Der blev etableret transektlinjer i skoven og den relative densitet af dykantiloper samt intensiteten af menneskelig forstyrrelse blev vurderet. Diversiteten af fugle og pattedyr blev vurderet vha. kamerafælder, mist net (net til at fange fugle) og systematiske observationer på transekterne. Kenyas Museum og Nature Kenya stillede to fuglespecialister til rådighed for studiet af skovens fugle. Der blev observeret en meget høj intensitet af organiseret illegal tømmerhugst i skoven som havde resulteret i at visse områder var tømt for store træer og at krondækket var lavt. Hvis den illegale tømmerhugst får lov til at fortsætte truer det med at kompromittere skovens økosystem funktioner så som vandoplagring og husning af biodiversitet ved at degradere skovens struktur og artssammensætning.
Pattedyr, der blev registreret i skoven omfatter ikke-skovafhængige men IUCN sårbar listet (VU) Løve (Panthera leo) og Afrikansk Elefant (Loxodonta Africana) og den bevaringsafhængige (CD) Afrikansk Bøffel (Syncerus caffer). IUCN listede skovafhængige arter omfatter de bevaringsafhængige (CD) Harveys dykantilope (Cephalophus harveyi) og Suni (Neotragus moschatus), den nær truede (NT) Mindre Elefanttræspidsmus (Elephantulas rufescens) og muligvis Somalisk Galago (Galago gallarum). Registrerede fugle omfatter den nær truede (NT) Southern Banded Snake-eagle (Circaetus fasciolatus) og Fishers Turaco (Tauraco fischeri). Yderligere blev den regionalt truede Saddlebilled Stork (Ephippiorhynchus senegalensis), African Crowned Eagle (Stephanoaetus coronatus), Little Yellow Flycatcher (Erythrocercus holochlorus) og Scaly Babbler (Turdoides squamulata) observeret. Af de observerede arter er Little Yellow Flycatcher, Mombassa Woodpecker (Campethera mombassica), Chestnutfronted Helmet-shrike (Prionops scopifrons) og Fishers Turaco endemiske for Kystskovene i Kenya og Tanzania. Observationerne omfatter også Red-tailed Ant-Trush (Neocossyphus rufus) hvis østlige underart er endemisk for Kystskoven. Scaly Babbler har også en meget begrænset udbredelse i Kenya. Cinnamonchested Bee-eater (Merops oreobates), Forest Batis (Batis mixta) og Green-backed Twinspot (Mandingoa nitidula) blev også registreret, hvilket udgør en væsentligt forøgelse af deres kendte udbredelsesområde. Skoven er yderligere af væsentlig bevaringsværdi ved at indeholde ni truede plantearter inklusiv den kritisk truet (CT) Euphorbia tanaensis, der kun er registreret i Witu skoven i form af cirka 20 voksne individer. Baseret på de registrerede arter vurderes skoven at være vigtig for bevaring af pattedyr og fugle diversiteten i Kystskov hotspottet og af særlig stor betydning for bevaringen af plante diversiteten. Det er derfor essentielt at
Uddrag af rapporten
Da Kipini ekspeditionen sluttede blev meget af det udstyr, vi brugte under feltarbejdet, overdraget til WCSHG. Da gruppen har meget begrænsede ressourcer kunne det hjælpe dem til at føre vores arbejde videre, og dermed bidrage til skovens bevaring.
den illegale tømmerhugst bringes til ophør og at skoven får mulighed for at regenerere. Tre lokalt baserede interesseorganisationer, ved navn WCSHG, WFFA og SSBZCG, blev identificeret. Alle tre havde specifikke planer eller var allerede involveret i skovrelateret forretningsdrift, inkl. frø og træ planteskoler og biavl. Alle tre organisationer gennemførte også patruljering og brandbekæmpelse i skoven i større eller mindre udstrækning - i øjeblikket uden tilladelse. Ved et møde arrangeret af DZS, besluttede organisationerne at samarbejde og danne en fællesorganisation med henblik på at øge deres indflydelse på forvaltningen af skoven og deres muligheder for at drage fordele fra skoven indenfor rammerne af Kenyas nye Skovlov. WCSHG, WFFA og SSBZCG bør opfordres til og assisteres i at danne en Community Forest Association som muliggjort i den nye Skovlov
for herved lovligt at kunne bidrage til at hindre illegal tømmerhugst og ændre den skadelige udvikling i skoven. Incitamenter til at tage ansvar for at beskytte skoven bør skabes ved at overdrage forvaltningsansvar og rettigheder til disse lokale organisationer. Kenya Forest Service bør yde assistance og guide udviklingen af en forvaltningsplan. Forvaltningsplanen bør beskrive hvordan udnyttelsen af skoven skal reguleres, biodiversitet bevares og hvordan overvågningen og beskyttelsen af vildt og plantebestande skal foregå med fokus på at forhindre illegal tømmerhugst. Forslag til et simpelt og omkostningseffektivt lokalt baseret overvågningssystem præsenteres i rapporten. Ekstern assistance og kapacitetsopbygning vil formodentligt være nødvendige for at gøre de identificerede organisationer i stand til at udføre skovforvaltning og med henblik på at sikre etablering af en organisation, der er karakteriseret af gennemskuelige arbejdspro-
Kipini ekspeditionen cedure, demokratisk beslutningstagen og ansvarlig ledelse. Det er nødvendigt at skabe håndgribelige indtjening med henblik på at finansiere forvaltningsaktiviteter og fastholde den lokale interesse. Aktuelle mindre indtjeningsmuligheder omfatter statusstratificeret beskatning af udnyttelsen af ikke-tømmer skovprodukter samt gebyrer på turisme og forskning. Mulige fremtidige, mere lukrative indtjeningskilder i området generelt omfatter tids- eller områdemæssigt afgrænset trofæjagt og/eller jagt til konsumption. Muligheder for direkte betaling til at finansiere lokale forvaltningsaktiviteter og kompensere lokale organisationer for de services, de udfører, bør undersøges. Succesen af planer om at udvikle økoturisme i nærtliggende Kipini Wildlife and Botanical Conservancy (KWBC) er afhængig af tilstedeværelsen af store og karismatiske arter så som elefanter og bøfler, der igen er afhængig af Witu skoven for skygge og føde. Lokale organisationer udfører således
nu en vigtig service for KWBC i form af patruljering for at forhindre illegal tømmerhugst og bekæmpe ild i skoven. Organisationerne burde kompenseres af KWBC for disse services igennem en regelmæssig betaling, der afspejler værdien den service de yder. Betalingen bør være betinget af beskyttelseseffekt. Decentraliseringsstrategien i Kenyas nye Skovlov har et stort potentiale men er ikke uden usikkerhedsmomenter. Erfaringerne med lokalforvaltning i Witu skoven bør derfor evalueres efter en passende periode. Dansk Zoologisk Selskabs studie tilvejebringer de nødvendige baselinedata til at evaluere effekten på skovbevaring i form af status af vildtbestande, biodiversitet og menneskelig forstyrrelse. En passende opfølgning på studiet kan identificere fordele og ulemper i Skovloven og bidrage med input til at udvikle nødvendige justeringer med henblik på at sikre bæredygtig skovforvaltning i Kenya.
Et udpluk af de pattedyr, som lever i Witu skov, mange taget med fotofælderne. Fra øverst mod højre: Elefantspidsmus, bavian, civette, jordsvin (aardvark), skriftantilope, Gambiask kæmperotte og bushbaby.
Uddrag af rapporten
Blot et lille udsnit af de fugle, krybdyr, padder, sommerfugle og andre dyr vi fandt i Witu skov. Se resten af billederne i rapporten, der ligger på hjemmesiden www.zoologiskselskab.dk under “Aktiviteter”.
kipini ekspeditionen
Deltagerne takker medlemmer af DZS, heriblandt Ditte Dahl Lisbjerg, der har bidraget med input før, under og efter ekspeditionen. Billederne er alle taget af Martin R. Nielsen, Chris Knowles og Claudia Sick. Dansk Zoologisk Selskab forbeholder sig rettighederne til billederne medmindre andet er oplyst.
Den plettede genette lever ogsĂĽ i Witu skov. Den lever solitĂŚrt og er et nataktivt dyr, der spiser gnavere, krybdyr mm..
anno 2007