Ga
ve
Nyhedsbrev Nu nærmer vi os den allermørkeste tid på året. Så hvad kunne være bedre, end at høre lidt fra fjerne, eksotiske egne af verden. Derfor bringer vi i denne udgave en beretning fra Papua New Guinea. Vi har i år modtaget støtte fra Frilutsrådet og fra Inge og Skjold Burnes Fond ialt Kr. 20 000 til indkøb af kamerafælder. Disse er nu tilrådighed for medlemmer i forbindelse med projekter eller oplysninsarbejde der tjener Selskabets formål om at oplyse danskerne om vilde dyr og natur. Vi har også udarbejdet en folder om Selskabet, der støttes med midler fra H.R. Frederiksen og Grete Siim Frederiksens Fond. Folderen er blevet delt ud flere steder, og kan nu hentes som PDF fil fra hjemmesiden. Endeligt har vi fået støtte fra Danske Bank Lyngbyvej afdeling, der sponserer vores aftale med PBS. Det og meget mere kan du læse om her i nyhedsbrevet.
idé
se
sid
e9
No 3 / 2006
Året der gik bød desværre på endnu en formand, der drog til Grønland for at arbejde med administration af vildtbestande dér. Derfor overtog adfærdsbiolog Ditte Dahl Lisbjerg posten som formand, og i hendes sted trådte Imke Schäfer ind som som kasserer. Årets manglende nyhedsbrev er ikke udtryk for, at vi har opgivet det halvårlige nyhedsbrev, men snarere, at vi har forsøgt at drage andre gode kræfter ind i arbejdet. Du kan altid deltage i møderne og være med i debatten om dyr og naturbevaring. Vi håber derfor, at du/I vil forny medlemskabet i Dansk Zoologisk Selskab. Brug gerne tilmelding til PBS. Der vil være opkrævning via PBS i marts måned for året 2007. Læs mere herom på hjemmesiden: www.zoologiskselskab.dk Med venlig hilsen Dansk Zoologisk Selskab
Sumpområderne ved landsbyen Bosset er dækket af åkander. Der er masser af fugle i et område, der ikke er almindelig kendt blandt fugleinteresserede
Fokus på Fugle i Papua New Guinea, Western Province Skrevet af Peter Hallas Fotos af Hejdi Gamst New Guinea er et meget smukt land med en enestående diversitet af fugle; af 800 fuglearter på øen, er de 390 arter endemiske. Den vestligste del af Papua New Guinea er præget af vidtstrakte jungle- og sumpområder. Området er verdenskendt blandt ornitologer på grund af mulighederne for at se paradisfugle. Men man skal ikke langt ned af floderne, for at komme til områder, som kun sjældent besøges af udlændinge. Der må derfor være masser af områder, hvor der aldrig har været zoologer. I 2005 var jeg udsendt til området for hjælpeorganisationen Australian Doctors International (www.adi.org.au) for at yde lægehjælp i området. Men jeg havde også mulighed for at danne mig et indtryk af fuglelivet. Det vil jeg fortælle om her, i håb om at inspirere andre til at tage af sted.
Et træ med paradisfugle
Hovedbyen i området er Kiunga, en lille mineby. Her bliver kobber fra minen i bjergene udskibet, og her kommer alle varer til området ind. Få kilometer uden for Kiunga er der et helt bestemt træ, som er kendt blandt ornitologer i hele verden. Hver morgen er der nemlig netop i dette træ exceptionelt gode muligheder for at se paradisfugle. Det er kun en kort vandretur gennem junglen før man når det træ, hvor paradisfuglene holder til. Varmen er kraftig allerede fra morgenstunden og luftfugtigheden er høj, så man sveder ved den mindste anstrengelse. Står man stille kommer myggene summene efter et par sekunder. Men allerede på lang afstand kan man høre hannernes klukkende kald. Hanner af paradisfugle (the Great Bird of Paradise, Paradisea apoda) har i årevis samlet sig netop i dette ”display-tree” i de tidlige morgentimer. De er der for at tiltrække hunner og for at markere deres tilstedeværelse overfor andre hanner. Den morgen, hvor jeg besøgte stedet, var der 8 fugle i trækronen. Man kunne se dem hoppe rundt oppe i trækronen; hvor de pustede sig op overfor hinanden og rystede og spillede med vingerne.
Fugle i Papua New Guinea
Ung kausar. De fanges i bushen og opfodres til slagtning
Ifølge lokale folk er der sommetider helt op til 25 fugle på en gang i træet. Det er forbløffende let at få denne sjældne fugl at se på netop dette sted. Det er muligt at se 9 arter af paradisfugle i området omkring Kiunga.
Kasuarerne fanges i junglen som kyllinger og holdes i små, usle træbure, hvor de opfordres på sago. Når de er blevet 1,5 meter høje, bliver de slagtet og spist. Kødet smager i øvrigt ganske fortrinligt, som saftigt oksekød.
En anderledes verden
I denne del af New Guinea spiser man alt, man kan fange: pungrotter, småfugle, papegøjer, larver osv. Alligevel er der ofte for lidt protein i kosten og fejlernærede børn med tynde arme og udspilede maver er et almindeligt syn.
Det er en oplevelse at se fuglene i dette særlige ’display-tree’ og stedet besøges da også med mellemrum af fugleinteresserede. Ellers er der ingen turister i området. I de små landsbyer i området lever folk, som man har gjort det i hundreder af år. De bor i palmehytter, jager med bue og pil og sejler i udhulede træstammer. Hovedernæringen er sago, dvs. indmaden af sagopalmen. Det koges og spises som en slags melet gelé. Mange har kasuarer (Casuarius casuarius) som husdyr. Det er en strudselignende fugl, beslægtet med emuen, og den kan blive op til 1,8 meter høj.
Paradisfuglen afbilledet på flaget
Fokus på
Næsehornsfugle holdes af og til som husdyr
I denne del af New Guinea blev kannibalisme praktiseret indtil for blot 20 år siden. Mange ældre familiemedlemmer har spist menneskekød og har begejstrede fortalt om smagen. Lårmusklerne fra en gift kvinde skulle efter sigende være det mest delikate stykke kød.
Men det kan være svært at se på fugle i det tætte og dunkle løvhæng i junglen. Den kraftige hede og de konstante bid af myggene tærer hurtigt på tålmodigheden, selv hos de mest entusiastiske.
En giftig fugl
Den mest behagelige måde at se på fugle på er fra båd. Kiunga ligger ved Papua New Guineas længste flod, Fly River. Tager man en tur ad floden, kan man for eksempel se isfugle, kakaduer (Sulphur-crested Cockatoo og Palm Cockatoo) og næsehornsfugle samt masser af rovfugle, inklusive den kolossalt store Whitebellied Sea-Eagle. Med lidt held kan man også se den sjældne Pesquet’s Parrot (Psittrichas fulgidus). Det er muligt at arrangere ture på floden med en fuglekyndig lokal guide, hvor man overnatter i en hytte i junglen.
Den giftige fugl, Hooded Pitohui (Pitohui dichrous) findes også omkring Kiunga. Man kan høre den synge, når man går i junglen. Man opdagede ved et tilfælde for 10 år siden, at den er giftig. Et ekspeditionsmedlem fra National Geographical Society blev bidt af en pitohui. Da han suttede på såret bemærkede han, at han blev følelsesløs i tungen. Senere har man fundet ud af, at giften sidder i fuglens hud og i fjerene. Det er den samme gift, som findes hos nogle sydamerikanske pilegiftfrøer.
Se fugle fra en båd
Fugle i Papua New Guinea Oversete lokaliteter
To dagsrejser nede ad floden ligger landsbyen Bosset inde i et stort sumpområde. Sumpområdet er - så langt øjet rækker – dækket af åkander. Der er en overflod af fugle, med store flokke af gæs (Magpie Geese), ænder, vadefugle og rovfugle. Folk her lever af fiskeri og krokodillejagt. Der er masser af fisk, og da jeg besøgte stedet tog vi ud med båd en eftermiddag. Med nogle fede grønne myrer som madding fangede vi skyttefisk. Man er nødt til at have bogstaveligt talt alt udstyr og proviant med selv på ture på floden, inklusive brændstof. Man overnatter på missionsstationen, og deler sin mad med nonnerne dér. Stedet er ikke på programmet, når fuglekiggere almindeligvis kommer til Kiunga. Jeg tvivler faktisk på, at der nogensinde har været ornitologer på stedet. Det er mærkeligt for der er en sjælden rigdom på fugle netop her. Så har man mod på en ornitologisk ekspedition til det vestlige New Guinea, så er Bosset bestemt en mulighed.
Praktiske oplysninger
Ophold og guidede fugleture i Kiunga kan arrangeres via Kiunga Guesthouse, e-mail: manager@ningerum.com.pg Håndbogen ”Birds of New Guinea and the Bismarck Archipelago” af Brian J. Coates, 2001, kan anbefales. Den omtaler særlige arter for New Guinea, men er ikke dækkende for gæs, ænder og vadefugle.
I det hele taget må der være masser af lokaliteter i Western Province, hvor dyrelivet ikke er systematisk undersøgt. Der vil være rige muligheder for de eventyrlystne zoologer.
Ved festlige lejligheder går de lokale med fjerprydelser; her fjer fra blandt andet paradisfugle.
Folket: Papuaer 84%; melanesiere 15%. Religion: Protestanter (58,4%); katolikker (32,8%); anglikanere (5,4%); traditionelle lokale religioner (2,5%); baha’i (0,6%); andre (0,3%). Sprog: Engelsk (officielt); pidgin (lokal dialekt afledt fra engelsk) og over 700 lokale sprog. Politiske partier: Folkelige demokratiske Bevægelse (PDM); Pangu Pati (PP); Folkelige Aktionsparti (PAP); Folkelige Fremskridtsparti (PPP). Hovedstad: Port Moresby, 293.000 indb. (1999).
Boganmeldelse Det er ikke samfundet men landbrugets skyld! Anmeldelse af bogen ”I strid med naturen” af Michael Rothenborg Skrevet af Dennis Lisbjerg Hvis man generelt har interesse i miljøet i Danmark og følger debatterne i medierne omkring for eksempel naturparker og vandmiljøplaner, så er bogen ”I strid med naturen” god til at give lidt baggrundsinformation eller historisk perspektiv. Bogen ”I strid med naturen” er overordnet delt op i to dele: den første del af bogen er delt ind i nogle temaer, hvor deres historiske udvikling ridses op. Her beskrives hvordan forureningen har udviklet sig, landbruget og miljøreglerne. Den sidste del af bogen, består af en række interviews med personer, der har stor indflydelse på den fremtidige miljøpolitik; Miljøminister Connie Hedegaard, SF’erne Steen Gade og Jorn Jespersen, Peter Gæmelke (formand for Dansk Landbrug) og Poul Henrik Harritz (formand for Danmarks Naturfredningsforening). Undertegnede, er vokset op i 1980’erne, hvor debatterne om syreregn og senere diskussioner af iltsvind og vandmiljøplaner, var på sit højeste. Det kan derfor være svært rigtig at forstå baggrunden for nogle af de diskussioner der finder sted i dag. Med et historisk perspektiv, bliver det tydeligt at noget bunder i træghed i systemerne med at erkende nye problemstillinger. Når det derudover er tydeligt for havbiologer at landbruget udgør langt det overvejende problem for en bedring af havmiljøet, er det historiske udsyn en absolut nødvendighed for at forstå, at der ikke i dag er skrappere regler for landbrugets drift. Der er ingen tvivl efter at have læst bogen, - landbruget bliver udråbt som største forureningssynder – både på landjorden, med fjernelse af vandhuller og enge, og etableringen af stadig større marker med samme afgrøde, – og i havet, med udvaskning af næringsstofferne kvælstof og fosfor, der giver
planktonalger optimale vækstbetingelser og senere iltsvind. Og jeg er enig i at landbruget er en hovedsynder. Efter at have læst de første kapitler bliver det klart, hvorfor der ikke langt tidligere er grebet ind overfor landbruget: De har først nægtet at anerkende deres forurening, og senere gjort en stor lobbyindsats for at skulle have kompensation, når kravene blev skærpet en smule. Det er interessant læsning med de mange lokumsaftaler og sære beslutninger, der er truffet gennem tiderne. Hvad der ikke tydeligt fremgår i medierne i dag, er at den nuværende – og kommende – miljøpolitik i Danmark i høj grad dikteres af EU. Danmark har (ligesom de andre EUlande) accepteret to vigtige dokumenter: Vandrammedirektivet og habitatdirektivet. Disse vil i de kommende år sætte mål for hvad Danmark skal leve op til. Og de er faktisk temmelig ambitiøse. Det bliver spændende at se hvorledes Danmark og andre EU-lande vil forsøge at udvande direktivernes krav i
Kort nyt fremtiden. Enten kræver det meget forhøjede miljøinvesteringer eller også vil landende forsøge at få undtaget forureningskravene til nogle af naturområderne. Hvis man skal være lidt kritisk overfor bogen, - og her er en anmeldelse jo det rette sted – så er det blandt andet, at interviewene bliver lidt ensformige. Det er tydeligt at personerne dagligt har en dialog, og er enige om hvilke emner der er oppe i tiden lige nu. De ser næsten alle de samme problemer og har næsten de samme løsninger. Derudover er det tydeligt at Rothenborg (ligesom de fleste andre i dag) ikke skelner mellem naturens økosystem/miljø og mennesker/folkesundhed. Et vigtigt debatpunkt i bogen og i den aktuelle debat, er lugtgenerne fra svinefarme. Men hvilken betydning har det for naturen? – Ingen. Lugten er ikke specielt ”i strid med naturen” – men det er selvfølgelig til gene for de menneskelige naboer. Emner som lugt og udseende høre ikke til i en natur/miljø debat, men har betydning for folks velvære og livskvalitet. ”I strid med Naturen” er skrevet af Michael Rothenborg, og udkommet på Gyldendal i 2006, 192 sider, ISBN 87-02-04258-4. Vejledende udsalgspris kr. 249,00
Danske Bank sponsorat
Dels som følge af flere tilbagemeldinger fra medlemmer, der var i tvivl om hvordan de skulle forny deres medlemskab. Dels fordi der til stadighed var en procentandel af dem der meldte sig ind via hjemmesiden, der aldrig får gennemført betaling via netbank. Vi rettede derfor henvendelse til vores afdeling af Danske Bank på Lyngbyvej om hvordan vi i fremtiden kunne gøre det lettere for medlemmerne at melde sig ind, og forblive medlemmer år efter år. Løsningen lå ligefor, da Betalingsservice netop havde introduceret en ny webløsning skræddersyet til små og mellemstore foreninger. Desværre viste det sig hurtigt, at denne løsning ikke var helt gratis, og ville overskride Selskabets administrationsbudget. Til alt held stillede filialdirektør Erik Jørgensen sig velvillig overfor, at dække Selskabets udgifter i forbindelse med oprettelsen af aftalen. I følge aftalen vil dette sponsorat fremgå af hjemmesiden det næste år. Vi er naturligvis taknemmelige, og er overbeviste om, at det nu vil opleves som meget lettere at melde sig ind i Dansk Zoologisk Selskab.
Danske Bank fillialen på Lyngbyvej
Bestyrelsens sammensætning: Efter at Martin R. Nielsen fratrådte som formand, har bestyrelsen rekonstitueret sig som følger: Ditte Dahl Lisbjerg (Formand) Martin R. Nielsen (Næstformand) Imke Schäfer (Kasserer) Helle Jørgensbye (Bestyrelse) Elmer Topp-Jørgensen (Bestyrelse) Dennis Lisberg (Bestyrelse)
Vanedyr
Kend katten på klatten
Skrevet af Helle Jørgensbye
Skrevet af Helle Jørgensbye
Nu står juleferien for døren, vi holder ferie fra både skolen og arbejdet. Nogle vælger at tilbringe ferien det samme sted som sidste år, andre vælger nye horisonter, sådan er vi jo heldigvis så forskellige. Pukkelhvalen her på billedet valgte at tilbringe sin sommerferie i Grønland. DZS fotograf fangede den uden for Nuuk by mens den dykkede efter føde i de dybe fjorde. Det er der såmænd ikke noget mærkeligt i, der er mange pukkelhvaler, der tilbringer sommeren i de grønlandske farvande, for så at trække ned mod ækvator nu når vinteren nærmer sig. Netop denne her hval har imidlertid været i Nuuk før. Fotografen Kevin O’Hara har lavet en billedbog om Grønland, og der er et billede af nøjagtig den samme hval. Hans billede er fra år 2000 og det er taget samme sted, foran Nuuk by. Det er slet ikke utænkeligt at hvalen også har været på sommerbesøg i de mellemliggende år.
Leoparder og andre plettede katte kan man genkende på deres mønster af pletter.
Konservativ ferievaner
Mange dyr hører til blandt de konservative feriegæster, de tager tilbage til det samme sted år efter år. Grunden til at de kommer tilbage til det samme sted er lidt forskellig, men som regel handler det om, at der er gode muligheder for at finde føde og for at opfostre de nye unger. Hvordan kan vi så vide at det vitterligt er de samme dyr der vender tilbage? Forskerne bruger forskellige systemer, alt efter hvilken art der er tale om, for at genkende individerne.
Pukkelhvalen der valgte at komme til Nuuk både i år 2000 og i år 2006. Blandt pukkelhvaler er halemønstret unikt. Forskellene i farvetegning og placeringen af ar afslører hvilken hval der er tale om.
Løverne hører også til kattefamilien, men har som bekendt ikke pletter. Det er derfor nødvendigt at bruge en anden metode til at kende forskel på individerne. Knurrehårspletter og ar er løsningen! Det er nødvendigt at være ret tæt på løven eller, bedre endnu, have en god kikkert for at se mønstret i knurrehårene og arrene på næsen.
Gaveidé
Kamerafælder Som nævnt har vi nu fået de kamerafælder, som er financieret af Inge og Skjold Burnes Fond og Friluftsrådet. Der er indkøbt 1 stk. infrarødt kamera og 7 stk. med blitz. Begge kameraer kan sættes til at udløse med et væld af forkellige muligheder.
Hvert år står man der, og mangler noget at give i gave til onkel William eller tante Ruth. Hvis du mangler en lille gave, der er givet med både hjerte og hjerne kan du købe et gavebevis fra Dansk Zoologisk Selskab. Prisen er kr. 50,- og dækker et års medlemskab, hvis modtageren efterfølgende ønsker at registrere sig som medlem. Ellers går pengene til Selskabets aktiviteter. På den måde er der ingen, der får trukket noget medlemskab ned over hovedet. Hvis du ønsker at få tilsendt et eller flere gavebeviser, tilkommer porto og administration kr. 25,- oven i. Så sender vi gavebeviset til dig, eller til den du ønsker skal modtage det.
Stealth Cam 2.0mgp INFRARED Wildlife Camera
Med de nye indkøb er der åbnet mulighed for, at Selskabets medlemmer kan låne udstyret til projekter eller aktiviteter til glæde og gavn for danske naturinteresserede.
Indsæt beløb X gange kr. 50.- + Kr. 25,.på konto: Regnr. 3123 Konto. 3123241312 og send en e-mail til kly@zoologiskselskab.dk med angivelse af modtagers navn og adresse.
Har du et projekt eller en aktivitet, som kan gøre brug af kamerafælderne? Send et projekt/aktivitet beskrivelse på max 1 A4 siden til Dansk Zoologisk Selskab på e-mai: info@zoologiskselskab.dk eller til Dansk Zoologisk Selskab c/o Ditte Dahl Lisbjerg Samsøgade 8, 4. tv 2100 København Ø
Stealth Cam 3.0mgp Wildlife Camera
Det var, hvad vi havde valgt at bringe i denne udgave af Zoologisk Selskabs nyhedsbrev. Vi håber at indlæggene giver et godt billede af, hvad det er, vi som Selskab, arbejder for. Har du lyst til at være med til at forme Selskabet er du velkommen til at kontakte DZS og deltage i vores møder. Vi modtager meget gerne tilbagemeldinger, positive som negative. Husk at hjemmesiden, www.zoologiskselskab.dk, løbende opdateres med nyheder, baggrundshistorier og arrangementer. Send også gerne din historie om dyr og naturoplevelser, så kan den komme på hjemmesiden eller i et nyhedsbrev. Vi håber, at du fortsat vil støtte vores arbejde gennem medlemskab og udbredelse af kendskabet til Dansk Zoologisk Selskab’s arbejde med at beskytte verdens truede dyr og deres levesteder. Er du ikke allerede medlem, så skynd dig at komme i godt Selskab - det koster kun 50,- kr om året Konto i DDB Regnr. 3123 Konto. 3123241312 Med Vild Hilsen, Bestyrelsen
Papua New Guinea. Typisk hus, fra en landsby ved floden. Flere generationer bor ofte sammen.
Redaktør søges Kan du lidt InDesign, og har du en lille redaktør i maven. Så er det måske en opgave for dig, at stå for vores nyhedsbrev? Kontakt Ditte på 30228830 og hør nærmere
Foto ophavsrettigheder
I denne udgave af nyhedsbrevet blev der brugt billeder af følgende fotografer: Forside åkander: Hejdi Gamst Artikel Papua New Gunieas fulge: Hejdi Gamst Pukkelhval: Helle Jørgensbye Leopard: wilidlife-pictures-online.com Løve: Claudia Sick Bagside: Hejdi Gamst