Kirkebladet Jørlunde sep-okt-nov 2015

Page 1

KIRKEBLADET

JØRLUNDE SOGN

SEPTEMBER . OKTOBER . NOVEMBER 2015


Husk at tage malerbøtten med i livet! (Lukasevangeliet: 14, 16-24.)

Kirkeklokkerne bimler i det fjerne og kalder til gudstjeneste, men du kan desværre ikke komme, for i dag er den eneste dag i ugens løb, hvor du kan sove længe! Eller du skal nyde din morgenkrydder i familiens skød! Eller du skal slå græsplænen! Eller du skal færdiggøre et arbejde til om mandagen! Kort sagt, klokkerne bimler for døve øren. Du har en undskyldning for ikke at tage imod Vorherres indbydelse, som ellers lyder direkte til dig! De indbudte i lignelsen om det store gæstebud havde hver især en undskyldning for ikke at komme til Guds store gæstebud. De skulle noget, der var vigtigere: Passe marken eller okserne eller den nye kone. Alt i alt plausible og reelle undskyldninger i vore øjne, men næppe i Vorherres øjne. Gud bliver da vred og inviterer fattige, vanføre, blinde og lamme fra alskens stræder, kort sagt, han inviterer alle til sit store og glædelige festmåltid. Det forpligter. Der kan kun svares ja til den gave, det er at blive indbudt til festmåltid hos Herren. Det er et ja til livet, sådan som det skænkes og gives af

Gud med den fordring, fortrøstning og med det håb, der følger med. Dette kald er kærlighedens kald, der kalder dig. Det overskrider alle grænser også den dag, hvor marken er gold, hvor okserne er døde og konen er skredet og du står tilbage alene i din ensomhed! Men det tænkte du ikke over dengang du levede og Herren kaldte på dig! Der var engang en mand, som blev ansat af Vejdirektoratet. Han fik en bøtte med hvid maling og så skulle han ud og male striber på vejen. Den første dag gik det forrygende. Han malede tre kilometer vej. ”Flot”, sagde chefen for Vejdirektoratet. Næste dag malede manden, dog kun to kilometer vej. ”Nå, det er ikke så godt!” sagde chefen. På tredje dagen malede han kun én kilometer vej, hvorfor chefen for Vejdirektoratet så sig nødsaget til at fyre ham. Men han spurgte dog pligtskyldigt, hvordan det forholdt sig med dette nedadgående kilometertal. Manden svarede: ”Jo, for hver dag jeg malede, blev afstanden til malerbøtten længere og længere …”. Tjaaa, det havde unægtelig været

nemmere, hvis han havde taget bøtten med maling med sig. Udgangspunktet for at kunne male er malerbøtten. Ligesom ordet, der lyder ved gudstjenesten, er udgangspunkt for at tage imod invitationen fra Gud. Men Du skal lige komme hen og dyppe penslen i bøtten, så du kan male igen, eller åbne hjertet for ordet, før Du kan leve dit liv i kald og stand. Den skarpsindige læser vil måske indvende, at han allerede har været til gudstjeneste og har hørt ordet. Godt så, men så ved han måske ikke, at ligesom penslen skal dyppes i malerbøtten, sådan skal man høre ordet igen og igen, så det ikke mister sin kraft, og man ikke glemmer, hvad det er, man skal holde sig til, og hvorledes livet skal leves. Så se du hellere til, at komme af sted til gudstjeneste og få fyldt dit hjerte op, for det er dig Herren kalder på. Så kan du igen male dine striber på livets vej, og tage vare på din mark og dine okser og omfavne dine kære, for Herren har indbudt dig til festmåltidet! Victor Greve

Sognepræst: Victor Greve Jørlunde Præstegård Bygaden 17, Jørlunde, 3550 Slangerup Mobil: 51502579 E-mail: vim@km.dk Fridag: Mandag

Graver: Else Von Benzon (midlertidig leder af kirkegården) E-mail: evob@km.dk tlf.:47172704 (bedst mellem kl.12-13)

Kirkebladets redaktion: Victor Greve (ansv.)

Organist: Gunnar Svensson Bakkevej 1, Jørlunde 3550 Slangerup Mobil: 20344594, E-mail: gs@mail.tele.dk

Kirkeværge og Udlejning af Sognehuset: Bjarne Larsen Mobil: 40706893, E-mail: bjla@privat.dk

Layout og tryk: Stenby Tryk A/S

2 I Jørlunde kirke 2015 . September . Oktober . November

Jørlundes Sogns hjemmeside: Joerlundekirke.dk


Høstgudstjeneste den 6. september Søndag den 6. september fejrer vi høstgudstjeneste kl. 10.00 i Jørlunde kirke, hvor kirken er pyntet med høstens afgrøder og efterfølgende er der komsammen med sandwich, vand/vin/øl samt kaffe.

............................................................ Æblets dag søndag den 4. oktober kl. 10.00 i Jørlunde kirke Søndag den 4. oktober begynder vi Æblets dag med en gudstjeneste kl. 10.00 i Jørlunde kirke. Herefter er der æblemostproduktion ude foran Sognehuset, hvor man kan få presset sine æbler til æblemost. Man skal bare komme med sine æbler, tage tomme flaske/plastflasker med og man kan dermed lave sin egen æblemost på udstyr, som kirken stiller til rådighed. Være opmærksom på, at hele 75% af æblerne bliver til most, dvs. Et kilo æbler bliver til ¾ liter most. Desuden vil Verner Andersen komme og fortælle om æbler i Sognehuset, hvor man også vil kunne nyde saft/vand/øl sammen med den dejlig æbleflæsk, som slagter Winnie vil lave til lejligheden. For børnene og barnlige sjæle, vil det være muligt at lave sine egne æblepandekager over åben ild.

Koncert med Gunnar Idenstam den 13. september i Jørlunde Kirke Den verdensberømte svenske koncertorganist, orgelvirtuosen Gunnar Idenstam gæster Jørlunde Kirke den 13. september for at give koncert kl. 16.00. Det bliver med garanti en stor oplevelse at høre ham ved vor kirkes fremragende orgel, som er blevet rost af mange orgelspillere. Forleden havde vi besøg af tre organister, som havde erfaret, at vort orgel er noget af det ypperste indenfor dansk orgelbygning i nyere tid. De kom for at orientere sig i forbindelse med en orgelsag til en anden kirke, og skrev dispositionen ned for at kunne bruge den i det orgel, de forberedte bygningen af. Idenstam vil utvivlsomt kunne få Jørlunde-orglet til at klinge på smukkeste måde. Han er ikke bange for at krydse genrerne. Han har spillet mangt og meget og har boltret sig i alt fra Abba til Bach. Billetter købes over billetnet, de koster 125 kr. - dog kun 100 kr. for studerende og pensionister. Hvis koncerten ikke er udsolgt, hvilket man kan se på billetnet, er der mulighed for at købe billet ved indgangen til koncerten! Koncerten er kommet i stand takket være midler fra Aage og Johanne LouisHansens fond og Toyotafonden. Organist Gunnar Svensson http://www.billetnet.dk/event/JOK1309?language=da-dk

Børne- og familiegudstjenester – Børnekor – Babysalmesang – minikonfirmander I efteråret ligger disse aktiviteter stille, men forventes at blive genoptaget, når vi har ansat en kirkesanger og kirketjener. Følg med på vores hjemmeside: www.joerlundekirke.dk.

.............................................................................................................................. Allehelgensaften gudstjeneste den 30. oktober Fredag den 30. oktober kl. 19.30 holder vi aftengudstjeneste for alle der har mistet et kært menneske. Her vil der være mulighed for i andre rammer end de vante, at mindes dem, man har mistet, at lytte til smuk musik, høre ord til trøst, opbyggelse og eftertanke, og at tænde et lys for sine kære. Gudstjenesten

ledsages med musik fra Elisabeth Kochs trio. De, der har haft begravelse eller bisættelse fra Jørlunde kirke i det for-

løbne år, får en personlig invitation, men alle er meget velkomne, også selvom det er længere tid siden, at de mistede et kært menneske. I våbenhuset vil der være en pen og papir, hvorpå man kan skrive navnet på den/de mennesker hvis navne, man gerne vil have læst op fra prædikestolen.

Jørlunde kirke 2015 . September . Oktober . November I 3


Crossover-musikgudstjeneste søndag den 8. november kl. 16.00 i Jørlunde kirke Musikken er komponeret af Frede- tjenestens allerede spændende dra- Frederik Magle sidder selv ved orgrik Magle og er en fusion mellem ma understreges. En musikgudstje- let og styrer også elektronikken. kirkens traditionelle musikalske neste hvor liturgien, som forestås af Derudover medvirker også sopranressourcer; kor og orgel - samt elek- Victor Greve, bliver akkompagneret solist Maleen Lundvig. tronisk musik og lyd, som skaber et af musikken på medrivende og dranærmest filmisk univers, hvor guds- matisk vis.

.............................................................................................................................. Levende adventskalender i december Sidste år forsøgte vi os med ”leven- og servere. Det kan være, at man de adventskalender”, og det blev ta- synger julesange eller at man vælget godt imod, hvor mange menne- ger, at læse en (jule)fortælling op, sker mødtes udenfor de forskellige læse et digt, opføre et skuespil eller hjem i sognet. Der blev sunget, læst (jule)lege. Det er helt op til den enjulefortællinger op under indtagelse kelte husstand og man behøver ikke af mange forskellige småkager, kager og gløgg, the og kaffe, - og sidst men ikke mindst, - blev der talt og grinet sammen, midt i den hektiske og stressede december-måned. Derfor vil menigheden gerne fortsætte arrangementet, fordi ideen med ”levende adventskalender” er, at komme hinanden ved, hilse på gamle venner og muligheden for, at iværksætte det store, for at deltage. Ligeledes kan man vælge, at servere møde nye mennesker i sognet. Levende adventskalender finder kaffe/the/kakao/saft/gløgg/boller/ sted hver dag i december kl. 18.00, småkager eller noget helt andet. hvor man modtager mennesker Det hele behøver ikke, at vare mere udenfor sit hjem, sin hoveddør med end en halv time! et traktement. Man kan selv vælge Alle er velkomne og man skal ikke melhvad man vil ”underholde” med de sin ankomst. Man møder bare op!

Hvad skal jeg gøre for at tilmelde mig? som ”vært” af levende adventskalender? Du kontakter mig (Victor Greve) og fortæller/skriver hvilken dag, du gerne vil holde levende julekalender foran dit hus/hoveddør. Når det er sket, kan du på en eller anden måde markere datoen, f.eks. i form af mærkat på/ved huset for, hvornår du holder levende adventskalender. Datoerne for de som er værter kommer på hjemmesiden og i næstkommende kirkeblad med adresse og navn, så man ved hvor og hvornår det foregår. Tilmelding senest den 3. november til: Victor Greve, tlf.: 51502579 eller mail: vim@km.dk Datoerne for at melde sig som værter til: ”levende adventskalender” kan ske i perioden 2.-23. december, dog ikke på søndage.

Film skal ses i Jørlunde Sognehus Endnu en sæson med spændende, udfordrende, komiske, og opbyggelige film i Sognehuset. Filmene vises kl. 19.00 i Sognehuset, Bygaden 26 i Jørlunde. Der er mulighed for at nyde kaffe/the samt kage til filmene. Tirs. d. 22. sept.: Min onkel Hr. Hulot er arbejdsløs og bruger det meste af dagen på at drive rundt indtil han skal hente sin nevø og følge ham hjem. Nevøen bor med sine forældre i et smart og højteknologisk hus, som den gammeldags

Hr. Hulot bestemt ikke kommer særlig godt ud af det med. Samtidig forsøger resten af familien at finde et job til den mærkværdige, sjove og uheldige dagdriver. Og det er ikke verdens nemmeste opgave. Tati er forløber for Monty Python

4 I Jørlunde kirke 2015 . September . Oktober . November

og komikere som John Cleese og Rowan Atkinsons Mr. Bean-figur. Men med Tati befinder vi os i den underspillede


elegances land, og farcen forbliver herligt subtil. Tatis film er en kærlighedserklæring til nuet. En hyldest til menneskeligheden og et forsvar for retten til at hygge sig. Tirs. d. 20. okt.: Dr. Strangelove eller: Hvordan jeg lærte at holde op med at bekymre mig og at elske bomben Overbevist om, at k o m mu n i s t e r n e forurener USA’s ”dyrebare kropsvæsker”, indleder en vanvittig general (George C. Scott) et overraskelsesangreb på USSR med atomvåben. Hans næstkommanderende, Kaptajn Mandrake (Peter Sellers), prøver desperat at få fat i tilbagekaldelseskoderne for at forhindre bombeangrebet. I mellemtiden har USA’s præsident Merkin Muffley (Sellers igen) travlt på den varme linje med at overbevise en fordrukken russisk premierminister om, at det forestående angreb bare er en fjollet fejl, samtidig med at præsidentens rådgiver (og ex-nazistisk videnskabsmand), Dr. Strangelove (Sellers endnu engang), bekræfter eksistensen af den frygtede Dommedags-maskine - et nyt og hemmeligt russisk gengældelsesvåben, der med sikkerhed vil

gøre en ende på den menneskelige race for altid! Stanley Kubricks fabelagtige sorte komedieklassiker om et ”uheldigt” atomangreb blev nomineret til 4 Oscars i 1964. Selvom filmen blev lavet på et tidspunkt, hvor paranoiaen over Den Kolde Krig var på sit højeste, virker den i dag stadigvæk forbløffende aktuel. Tirs. d. 17. nov.: Nebraska Woody Grant er gammel, sur, alkoholiseret og en smule senil. Et husstandsomdelt gevinstbrev får Woody til at tro, at han har vundet en million dollar. Hans voksne sønner, David og Ross, prøver at tale ham fra at afhente ”gevinsten” i Nebraska. Men Woody insisterer og får David til at agere chauffør. På turen, der går igennem Woodys fødeby, lærer David flere nye ting om sin stædige far. Nebraska er instrueret af den anerkendte Alexander Payne, der har specialiseret sig i den lune fortælling om den almindelige mands identitetskrise bl.a. mesterligt udført i film som About Schmidt (2002), Sideways (2004) og senest The Descendants (2011).

Tirsdag den 1. december: Its’ a Wonderful Life I anledning af julen, serveres der julegløgg til den ultimative julefilm. I feel-good filmen It’s a Wonderful Life (1946) spiller den uforglemmelige James Stewart hovedpersonen George Bailey, en mand der får den bedste julegave af alle… en ny chance. Den opmuntrende, dog rørende julefortælling er instrueret af Hollywood-veteranen Frank Capra, og er en af filmhistoriens populæreste julefilm elsket af både publikum og anmeldere. Frank Capras sort/hvide-klassiker, der havde premiere i kølvandet på Anden Verdenskrig og har James Stewart i hovedrollen, er stadig en af de allerbedste julefilm nogensinde. Det er historien om den helt igennem godhjertede sparekassemand og familiefar George Bailey (James Stewart), der overvejer at tage sit eget liv. Han føler, at han har svigtet ikke bare sin familie, men hele byen, Bedford Falls, som stolede på ham, men nu har mistet alle deres penge…

Nyt fra Menighedsrådet Kirkegården og den fremtidige pasning og vedligeholdelse Per 1. oktober 2015 har Stenløse- og I 6 måneder har vi haft en anlægsJørlunde Menighedsråd indgået en gartner i første omgang til, at rette aftale om pasning og vedligeholdel- op på manglende vedligeholdelse, se af Jørlunde Kirkegård – benævnt for efterfølgende at passe kirkegår”Jørlunde-modellen”. I første om- den godt og grundigt. Præstegårdshaven og udearealerne ved sognegang med en prøvetid på et år.

huset og graverbygningen er også med i aftalen. Rent økonomiske ser det ud til at kunne holdes indenfor det nuværende budget for kirkegården mv.

Jørlunde kirke 2015 . September . Oktober . November I 5


Præstegården og Grundlovsdag Grundlovsmødet i Præstegårdshaven i strålende sol var godt besøgt. Grundlovstaler var skribent og

forfatter, sognepræst ved Odden Kirke Kristian Massey Møller. Det er et arrangement, som vi forsøger

at gentage næste år. I sommer kommet nye vinduer og døre i sydsiden af præstegården.

Nye ansættelser. Kirkesanger/børnekorleder og kirketjener I skrivende stund pågår der ansæt- Vi står foran udvælgelse af kandidatelser af en kirkesanger/børnekorle- ter til de 2 stillinger ud fra de modder med 10 timer per uge og af en tagne ansøgninger. Herefter samtaKirketjener med 20 timer per uge. ler med de udvalgte og så beslutning

om, hvem der skal tilbydes de 2 stillingerne. Tiltrædelse forventes den 1. oktober 2015.

..............................................................................................................................

.............................................................................................................................. Sognehuset og Sommerhøjskolen Der arbejdes fortsat med ”Projekt Nyt Sognehus”. Der er tilkommet nogle nye forslag i processen, som skal bearbejdes og besluttes inden vi senere på året kan forelægge projektet for Frederikssund provstiudvalg. På den foreløbige budgetudmelding

fra Provstiudvalget er der afsat anlægsmidler i 2016 og 2017 til et nyt Sognehus i Jørlunde. Sommerhøjskolen blev afholdt medio juni over en weekend med deltagelse af 31 deltagere samt menighedsrådet. Deltagerantallet var

under, hvad vi havde forventet fra de tidligere år. Til næste år vil vi gå tilbage til at afholde Sommerhøjskolen på 3 hverdage også i juni måned. I øvrigt gav deltagerne udtryk for, at årets Sommerhøjskole var rigtig god.

Kirken og Kapellet Reparationsarbejderne på kirken trækker ud. Helsingør Stift, Nationalmuseet og en del konsulenter skal godkende projekterne inden vi må gå i gang med arbejderne. I Ka-

pellet skal der installeres køleboks til 2 kister. Kapellet bliver fremover et fælles kapel til brug for sognene i Frederikssund Provsti. I den forbindelse får kapellet en lille tiltrængt

vedligeholdelse. Udgifterne til såvel vedligeholdelsen, indkøb og installation af køleboksene samt de løbende driftsudgifter afholdes af provstiudvalget.

Økonomi Vores økonomiske situation i år har ikke taget hensyn til, at vi i 2 – 3 måneder har måttet betale dobbelt løn til afskediget og fritstillet graver samtidig med løn til anlægsgartner, for pasning og vedligeholdelse af kirkegården. I juli, august og sep-

tember har vi også et budgetmæssigt underskud på lønkontoen på kirkegården. Per 1. oktober skulle der være normale tilstande igen – med ”Jørlunde-modellen” . Ved sognemedhjælperens sygdom i foråret måtte vi have vikarer på til

kirkesanger, kirketjener og rengøring. Det gav også et merforbrug, som vi ikke havde kalkuleret med. Resten af året må vi udvise tilbageholdenhed i brugen af budgetpenge, - generelt over hele budgetområdet. Bjarne Larsen, Kasserer

Spændende foredrag i Kulturforeningen Kulturforeningen arrangerer igen i Christensen: ”Han fik morderne til at denne sæson 2015/16 interessante tilstå”. gik på pension i 2010 efter 40 år foredrag sammen med menigheden. i dansk politi, hvor de sidste små 30 år Hermed et uddrag af nogle af foredra- var som drabsefterforsker i Rigspolitigene. ets Rejseafdeling (Rejseholdet). Hans Den 5. oktober: Forfatter, digter og spidskompetence som efterforsker var filminstruktør Jørgen Leth: ”Det uper- afhøring af drabsmænd/kvinder. Han fekte menneske”. Den 26. oktober: har været med i over 100 af de mest Pensioneret kriminalassistent Tom spektakulære drabssager i Danmark

og har afhørt og fået tilståelser fra omkring 40 drabsmænd/kvinder. Den 9. november: Per Dalsgaard: Putins Rusland i historiens lys. Den 30. november: Jane Bodholt Svendsen: ”Når livet kæntrer”, om ulykken på Præstø Fjord. For mere information og tilmelding: www.jorlunde.dk

..............................................................................................................................

..............................................................................................................................

..............................................................................................................................

6 I Jørlunde kirke 2015 . September . Oktober . November


Løvehjerter Midt i sommerens agurketid er der grøde i Den Danske Kirke i Berlin i forbindelse med ansættelsen af en ny præst. Årsagen er, at en af kandidaterne til præstestillingen er blevet desavoueret, fordi hun er tidehvervsk og ”måske” stemmer på Dansk Folkeparti. Både Københavns biskop og generalsekretæren for Danske Sømandsog Udlandskirker beskyldes for at have været medvirkende til, at kandidaten ikke blev ansat, da vedkommende er tidehvervsk og desuden indleder sin ansøgning med: ”Kirken er et gammelt hus, og det er, fordi kristendommen er en gammel sandhed!” Det skulle hun nok ikke have skrevet. For ifølge biskoppen kan man ikke skrive, ”at kristendommen er en gammel sandhed!” Kandidaten, hvis navn i øvrigt ikke er nogen hemmelighed, hun hedder Marie Høgh, blev ligeledes også af menighedsrådet udspurgt omkring hendes politiske ståsted samt forhold til Dansk Folkeparti, fordi nogle i menighedsrådet mente, at der er en forbindelse mellem den teologiske retning Tidehverv og Dansk Folkeparti og Søren Krarup. Marie Høgh er efterfølgende gået til pressen, fordi hun har en udpræget retfærdighedssans, og mener at biskoppen, generalsekretæren og nogle i menighedsrådet har overskredet deres beføjelser og grænsen for, hvad man kan spørge en kandidat om til en jobsamtale, idet de har spurgt ind til hendes politiske ståsted og fordi hun er af tidehvervsk observans, slået hende i hartkorn

med Dansk Folkepartis politik. Løverne på altertavlen i Jørlunde kirke undrer sig over denne polemik og tænker … Venstre løve: ”Jeg forstår ikke, hvorfor Marie Høgh er gået til pressen. Er det ikke bare fordi, hun ikke fik stillingen?” Højre løve: ”Nej, nej, det er slet ikke det, der er på tale her. Det drejer sig om, at biskoppen og enkelte i menighedsrådet spørger ind til hendes politiske ståsted og forhold til folketingsmedlem Søren Krarup, og til Dansk Folkepartis politiske asyl- og indvandrerpolitik”. Venstre løve: ”Må man ikke det? Er det ikke vigtigt at kende ansøgerens politiske ståsted, når man skal fungere i et multikulturelt politisk og religiøst landskab, som Berlin?” Højre løve: ”Nej, det er det ikke! Ens politiske ståsted kommer ikke ens præstegerning ved. Man er først og fremmest præst for den danske menighed i Berlin, som er protestantisk, og dermed ikke for et multireligiøst forum, men for kristne danskere”. Venstre løve: ”Nå, nå, hvorfor blander de så politik og teologi sammen, og hvorfor kan man ikke være dansk præst i Berlin, når man er af tidehvervsk observans? Er det ikke evangeliet, der, med udgangspunkt i Kristus, skal forkyndes rent og purt til trøst og mod, nåde og frelse for menigheden?”

Højre løve: ”Du har sandelig fat i noget der, min gode løve. Man må formode, at selv en biskop kan stå inde for, at kristendommen er en gammel sandhed og dermed en evig ung sandhed, som skal forkyndes ved enhver gudstjeneste. Desværre er der noget, der tyder på, at folkekirken er ved at udvande sig selv, når den er gået hen og blevet humanistisk og kulturradikal, i stedet for at varetage sin væsentligste opgave: At forkynde evangeliet rent og purt”. ”Spørgemålet er: Skal kirken forkynde Kristus: …ham, som blev givet hen for vore overtrædelser og blev oprejst til retfærdighed for os (Romerbrevet 4,25), eller skal den forkynde tant og fjas og lade kirkens magtfolk diktere den teologiske retning? Nej, lad os med digter- og modstandspræsten Kaj Munk råbe ud i det ganske danske folkekirkelige landskab: aldrig, aldrig, aldrig spørge, om det nytter, bare spørge, om det er sandt!” Venstre løve: Det er sandt, min kære løveven. Marie Høgh fortjener et løvebrøl, fordi hun ikke stikker op for bollemælk, men er udstyret med en udpræget samvittighed og retfærdighedssans og tør gå imod strømmen og sætte sig til modværge mod fordrejede fordomme og misforstået politisk og teologisk korrekthed”. Højre løve: ”Du har ret min tro løve. Det kræver et løvebrøl… Vraaaaau!”

Jørlunde kirke 2015 . September . Oktober . November I 7


Gudstjenester i Jørlunde kirke Gudstjenester i september

6. september: 14.s.e. trinitatis 13. september: 15.s.e. trinitatis 20. september: 16.s.e. trinitatis 27. september: 17.s.e. trinitatis

kl. 10.00 Victor Greve: Høstgudstjeneste kl. 10.00 Victor Greve kl. 11.30 Klaus Meisner kl. 10.00 Victor Greve

Gudstjenester i oktober

4. oktober: 11. oktober: 18. oktober: 25. oktober: 30. oktober:

18.s.e. trinitatis kl. 10.00 Victor Greve: Æblets dag 19.s.e. trinitatis kl. 10.00 Kirsten Diemer 20.s.e. trinitatis kl. 11.30 ved NN 21.s.e. trinitatis kl. 10.00 Victor Greve Allehelgensaften, fredag kl. 19.30 Victor Greve (Gudstjeneste for de efterladte)

Gudstjenester i november

1. november: Alle helgens dag kl. 10.00 Victor Greve 8. november: 23.s.e. trinitatis kl. 10.00 Victor Greve 15. november: 24.s.e. trinitatis kl. 10.00 Victor Greve 22. november: Sidste s. i kirkeåret kl. 10.00 Birgitte Stoklund Larsen 29. november: 1.s. i advent kl. 10.00 Victor Greve

Besøg af præsten: Ønsker man besøg af præsten, er man mere end velkommen til at kontakte mig på telefon: 51502579. Kirkebil: Kirkebilen kan bestilles til at køre til og fra alle gudstjenester. Man bestiller selv taxa på tlf.: 48484848. Oplys konto; 6424. Kørslen betales af kirkekassen. Kirkekaffe: Efter hver gudstjeneste er der kirkekaffe. Det er en god stund og en rolig lejlighed til at få talt sammen som menighed.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.