DVCA Aarsskrift 2011/2012

Page 31

Rundtur hos kapitalfonde i Danmark: Capidea

”Generationsskifte er mere end ejerskifte” Capidea er en dansk kapitalfond, der siden 2006 har foretaget investeringer i mindre og mellemstore danske virksomheder. Kapitalfonden råder over et samlet kapitaltilsagn på ca. 1,5 mia. kr. Fonden har indtil i dag investeret i otte virksomheder.

Er der kun tale om et generationsskifte, når en ældre ejer efter flere årtier med både slid og succeser sælger sit livsværk? Ikke hvis man spørger Erik Balleby Jensen, der er direktør og partner i Capidea, som med sine talrige år i kapitalfondsbranchen har gjort sig mange erfaringer med overtagelse af virksomheder.

”Vi møder virksomhedsejere, der ikke selv er klar til at tage hele risikoen, når de skal ekspandere internationalt. Så kan vi gå med, da vi har erfaringen og derfor ikke ryster lige så meget på hænderne som en ejerleder, der måske skal gå fra hus og hjem, hvis tingene går galt.”

”Hvis det er manden omkring de 60 år, der sælger sin livslange virksomhed, der er definitionen på et generationsskifte, så er der færre generationsskifter. I min verden er et generationsskifte meget mere. Det kan f.eks. være, når ham på 35 år gerne vil have nye ejere med om bord, da han ønsker at ekspandere og har brug for kompetent kapital,” siger Erik Balleby Jensen. Capidea har netop rejst en ny fond på 725 mio. kr., som er klar til at blive investeret i danske mindre og mellemstore selskaber, der ønsker et ”sporskifte”, og fonden har fokus på Danmark, når der skal investeres i virksomheder. ”Vi møder virksomhedsejere, der ikke selv er klar til at tage hele risikoen, når de skal ekspandere internationalt. Så kan vi gå med, da vi har erfaringen og derfor ikke ryster lige så meget på hænderne som en ejerleder, der måske skal gå fra hus og hjem, hvis tingene går galt,” fortæller Erik Balleby Jensen og fortsætter: ”Det behøver altså ikke at være et egentligt generationsskifte, men et tilfælde, hvor ejeren gerne vil være med fremadrettet, men ikke selv ønsker at løbe hele risikoen.”

”Kapitalfonde kan tilføre kompetente personer. Hvis en lille vestjysk produktionsvirksomhed selv ringer, så er det måske ikke så interessant, men i og med at du ringer fra en kapitalfond, så får du en anden tyngde.”

Her er det netop mindre kapitalfonde som Capidea, der i fremtiden kan være med til at udvikle danske virksomheder og sætte skub i at eskalere eller ekspandere. Derudover ligger Capideas investeringsstyrke også i at bidrage ved at tiltrække kompetente personer til bestyrelsesarbejdet. ”Vi har ikke en liste af personer, som vi skal bruge, og som vi bruger hver gang. Vi sætter os ned med ledelsen og medaktionærerne og drøfter, hvad der er behov for, og så finder vi de rette kompetencer. Det er vigtigt at få gode bestyrelser, som også ledelsen kan spille op imod,” forklarer Capidea-direktøren. Erik Balleby Jensen mener nemlig, at det bl.a. er bestyrelsesstyrken, der gør kapitalfondene vigtige for dansk erhvervsliv. ”Kapitalfonde kan tilføre kompetente personer. Hvis en lille vestjysk produktionsvirksomhed selv ringer, så er det måske ikke så interessant, men i og med at du ringer fra en kapitalfond, så får du en anden tyngde,” siger han. Og med nyrejst kapital skal Erik Balleby Jensen nu på jagt i det danske investeringsland. ”Jeg føler, at der er nok virksomheder derude. Jeg ville gerne have endnu flere. Det er svære tider for mange virksomheder, men når det er sagt, så er jeg egentlig ganske godt tilfreds med mulighederne.”

Erik Balleby Jensen

www.dvca.dk

29


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.