DTK Bull Image Gruppes 5 punkt plan - med bilag by Dansk Terrier Klubs Bull Image Gruppe

Dansk Terrier Klub Grundlagt 1927

Bull Image Gruppen

EVALUERING AF HUNDELOVEN Da hundeloven med raceforbud og særregler blev vedtaget i juni 2010 vedtog man også, at hundeloven skulle evalueres 3 år efter ikrafttræden – dvs. pr. 1. juli 2013. Hvis man denne gang baserer en ændring af hundeloven på et ærligt, faktuelt og praktisk grundlag, er det en enestående chance for at sikre ansvarligt hundehold i Danmark. Effekten af hundeloven Dansk Terrier Klub og vores særlige udvalg Bull Image Gruppen (BIG) har i hele forløbet koncentreret vores indsats om løsning af problemet med farlige hunde. Derfor baserer vi os på andre seriøse aktørers dokumenterede resultater vedrørende effekten af hundeloven, som vi her kort resumerer. Vi henviser i øvrigt til vores kildereferencer. Det er værd at bemærke, at det især er hundelovens forbudsbestemmelser, der har haft væsentlige retssikkerhedsmæssige følger for især ejere af hunde uden stamtavle. - Omvendt bevisbyrde Bestemmelsen om omvendt bevisbyrde ved hundens racefastsættelse har medført unødig aflivning af mange ikke stambogsførte hunde (1, 2, 3) (især blandingshunde), da hunderace hverken kan fastsættes ved hjælp af dna test eller på grundlag af hundens udseende. (4, 5, 6) - Raceforbud Det er dokumenteret, at aggression ikke er racebestemt, og at et såkaldt ”kamp-gen” ikke eksisterer. Der er store forskelle på temperament inden for alle racer og alle blandinger. (7, 8) Derudover har opfostring og miljø afgørende betydning for en hunds adfærd. (9) Erfaringen viser, at forbud af racer ikke nedbringer antallet af bid på mennesker (10) og dyr (11). I erkendelse heraf har flere lande/områder med mangeårig racespecifik lovgivning derfor valgt at fjerne bestemmelsen om raceforbud fra deres lovgivning eksempelvis Holland og Schleswig-Holstein. Raceforbuddet har desuden medført et øget ressourceforbrug hos politi og anklagemyndighed. (12) - Håndhævelse af loven Politiet har store problemer med at håndhæve loven, så alle er lige for loven. Adskillige eksempler på uretmæssig aflivning samt pålagte påbud, der er baseret på hundens race eller udseende i stedet for på episodens karakter, dokumenterer ulige ret for loven. (13) Velfungerende hunde er blevet påtvunget at bære mundkurv – ikke på grund af uønsket adfærd, men udelukkende pga. deres race eller udseende – på trods af, at dette forringer hundenes livskvalitet væsentligt. Derudover er det dokumenteret, at hunde der bærer mundkurv, gør borgerne mere utrygge (14). Derfor bør mundkurv naturligvis kun påføres hunde, som har udvist uønsket adfærd. Etablering af observationslisten (den såkaldte OBS-liste) og indsamling af data iht. denne betyder, at bid fra en observationsliste-hund registreres, mens et fuldstændigt tilsvarende bid fra en hund, hvis race ikke står på observationslisten, ikke bliver registreret. Således bliver hundeejere heller ikke på dette område behandlet lige.

2013.05.06

BIG’s 5 punkts plan med løsningstiltag

Side 1

Dansk Terrier Klub Grundlagt 1927

Bull Image Gruppen

Konklusion Trods hundelovens forbudsbestemmelser har vi alligevel et uacceptabelt problem med farlige hunde i Danmark (10, 11). Det er således dokumenteret ud over enhver tvivl, at problemet skal løses ad anden vej end gennem forbud. Løsning Hundeloven skal ændres, så forbudsdelen med omvendt bevisbyrde, raceforbud og særregler fjernes. Lovgivningen skal gælde for alle uansvarlige hundeejere og alle hunde, der udviser farlig adfærd. Hundelovens § 6 d., der vedrører forbud mod at besidde hunde, der deltager i hundekampe og afholdelse af hundekampe, skal bibeholdes. Samtidig hermed indføres yderligere tiltag, der begrænser problemet med farlige hunde. Tiltag, der øger ansvarligheden og kompetencerne hos hundeejere og opdrættere, tiltag, der gør det enklere og mere effektivt at håndhæve loven samt tiltag, der giver alle lige ret for loven. Dansk Terrier Klubs Bull Image Gruppe (BIG) har udarbejdet en overordnet 5 punkts plan med løsningstiltag, der er inspireret af den eneste lovgivning, der dokumenteret har nedbragt antallet af bid-episoder: Den såkaldte Calgary model. (15) Vi er naturligvis meget interesseret i at bidrage med uddybende materiale og yderligere inspiration til, hvorledes denne plan praktisk kan implementeres.

Med venlig hilsen

Robert Raeder Næstformand Dansk Terrier Klub Arndrupvej 3, 6240 Løgumkloster Tlf. 3024 8256

Formand DTKs Bull Image Gruppe politik@bull-image-gruppen.dk www.bull-image-gruppen.dk

Bemærk: Dette materiale er fremsendt i trykt form vedlagt CD med kildemateriale til bl.a. medlemmerne af udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Ministeren for Fødevare, Landbrug og Fiskeri, Mette Gjerskov.

2013.05.06

BIG’s 5 punkts plan med løsningstiltag

Side 2

Evaluering af hundeloven

5 punkts plan

Ejer licens

BIGs 5 punkts plan

2013.05.06

Dyrevelfærd

Effekt

Forbruger beskyttelse

Forbedret hunde register

Effekt

Stop hunde handel

Tryghed

Opdrætter licens

bull-image-gruppen.dk

Ansvarlighed

Effekt

Regler & straf

Økonomisk grundlag

Side 3

Evaluering af hundeloven

Ejer licens

BIG’S 5 PUNKTS PLAN 1. Ejerlicens En ejerlicens øger ansvarsbevidstheden hos hundeejere. Det medfører en begrænsning i antallet af hunde med adfærdsproblemer, og den gør det muligt at forhindre hundeejere, der er frakendt retten til at holde hund, i at erhverve flere hunde. Den kommende hundeejer skal erhverve en ejerlicens, før han/hun kan købe en hund. Hundeejeren betaler et årligt gebyr pr. ejerlicens. Der udstedes én ejerlicens pr. hund. Det er opdrætterens ansvar at sikre, at den kommende hundeejer har erhvervet en gyldig ejerlicens før køb. En ejerlicens: 

Knytter hundeejeren entydigt sammen med hundens chipmærkning (f.eks. via cpr.nr.). Dermed kan hundeejeren altid identificeres.



Medfører færre impulskøb og nedbringer dermed også antallet af hunde, som aflives årligt på grund af adfærdsproblemer, hvilket udgør op til ¼ af hundepopulationen. Lavt sat svarer det til 10.-15.000 hunde årligt. (16)



Forhindrer at borgere, der er frakendt retten til at have dyr, køber hund.



Indgår i finansiering af en central hunderegistrering, understøttelse af velfungerende hunde og øget hundevelfærd. Der er omkring 585.000 hunde i Danmark (17). Så en årlig licens på eksempelvis 100 kr. pr. hund kan indbringe omkring 58,5 mio. kr. årligt til dette formål.

Sammen med ejerlicensen får hundeejeren (elektronisk) tilsendt informationsmateriale om bl.a. ansvar som hundeejer, generel information om hunde samt regler og lovgivning. Det medvirker til at øge ansvarligheden og kompetenceniveauet hos hundeejerne. Et eventuelt ”hundekørekort” til hundeejere skal baseres på et standardiseret undervisningsforløb hos neutrale udbydere. Pensum baseres på viden om hunde og hundeadfærd, der er videnskabeligt dokumenteret. Vedlagt BIG’s forslag om ansvar (bilag 1) samt generelt om hunde (bilag 2).

2013.05.06

bull-image-gruppen.dk

Side 4

Evaluering af hundeloven

Opdrætter licens

2. Opdrætterlicens En opdrætterlicens medvirker til at fremme kvalitet frem for kvantitet i opdrættet, og det er altid muligt at spore en hund tilbage til opdrætteren. Den giver mulighed for at identificere opdrættere, der i overvejende grad fremavler problemhunde og/eller overvejende sælger til uegnede personer. En opdrætter skal erhverve en opdrætterlicens, før han/hun har lov til at få hvalpe på sin hund. En opdrætter er enhver, der får hvalpe på sin hund, det være sig racehunde eller blandinger. Opdrætteren betaler et gebyr for oprettelse og efterfølgende et gebyr pr. hvalp, når den chipmærkes (som i dag ved registrering i Dansk Hunderegister). En opdrætterlicens: 

Knytter opdrætteren entydigt sammen med hunden via chipmærkning og f.eks. opdrætterens cpr-nummer. Derved kan opdrætteren af en hund altid identificeres.



En opdrætter, der gentagne gange opdrætter dårligt fungerende hunde og/eller sælger dem til uegnede ejere, kan således altid identificeres.



Medfører en bedre forbrugerbeskyttelse af hundekøberen, da en hund altid kan føres tilbage til den specifikke opdrætter.



Indgår i finansiering af en central hunderegistrering, understøttelse af velfungerende hunde og øget hundevelfærd.

Sammen med opdrætterlicensen modtager opdrætteren (elektronisk) bl.a. deklaration for hund samt pasningsvejledning, der skal udleveres til hundeejeren senest ved overdragelse af hunden. Vedlagt BIG’s forslag til deklaration for hund (bilag 3) samt pasningsvejledning (bilag 4).

2013.05.06

bull-image-gruppen.dk

Side 5

Evaluering af hundeloven

Forbedret Hunde register

3. Centralt hunderegister Ved at etablere en central hunderegistrering får alle myndigheder adgang til aktuelle data om hund, ejer, opdrætter samt evt. aktuelle lovmæssige påbud. En central hunderegistrering gør det muligt, at: 

Stille alle aktuelle data til rådighed for relevante offentlige myndigheder.



Effektivt håndhæve bødeforlæg og særlige påbud for såvel ejer, opdrætter som hund(e).



Sammenkøre data, så man f.eks. sikrer, at alle hunde har en lovpligtig ansvarsforsikring.

2013.05.06

bull-image-gruppen.dk

Side 6

Evaluering af hundeloven

Stop hunde handel

4. Bekæmpelse af hundehandel Et forbud mod import af hunde til videresalg begrænser antallet af dårligt fungerende hunde og sikrer i højere grad hundens velfærd. En stor del af problemerne med dårligt fungerende hunde stammer fra import af dårligt opfostrede hunde. Det er både et væsentligt dyrevelfærds- som samfundsproblem. Derfor skal det forbydes at importere hunde med videresalg for øje. Effekten af et sådant forbud er, at: 

Borgeren (køberen), der importerer en hund, har direkte kontakt med den udenlandske opdrætter. Køberen har dermed selv ansvar for at sikre, at import af hunden overholder dansk lovgivning, og at hunden er forsvarligt opfostret.



Det øger dyrevelfærden - da der bliver en større andel af ansvarligt opfostrede hunde og dermed færre antal aflivede hunde pga. adfærdsproblemer.



Det øger samfundssikkerheden, da antallet af adfærdsforstyrrede hunde grundet dårlig opfostring nedbringes.

Tilsvarende skal kommercielt opkøb af hunde i Danmark til videresalg forbydes.

2013.05.06

bull-image-gruppen.dk

Side 7

Evaluering af hundeloven

Regler & straf

5. Bøder, regler og påbud Tiltag som progressive bøder og landsdækkende regler for færdsel med hund i det offentlige rum øger trygheden for alle i det danske samfund. Enkle generelle landsdækkende regler for færdsel med hund kan f.eks. være, at hunde altid skal føres i kort line i byzone, hvor andet ikke er angivet, og at hunde ikke må færdes på legepladser, skolegårde og sportspladser. Generelt medfører skærpelse af bøder og regler: 

Hårdere straffe for gentagne forseelser, der motiverer uansvarlige hundeejere til at ændre adfærd.



At det øger borgernes tryghed, når der er enkle og tydelige regler for, hvor færdsel med hund må foregå og på hvilke betingelser.

Påbud om mundkurv, line eller aflivning kan pålægges hunde, der af en hundesagkyndig på grundlag af en standardiseret adfærdsbedømmelse vurderes som farlig/potentiel farlig. Såvel definition af hundesagkyndig som udarbejdelse af adfærdsbedømmelse skal ske på videnskabeligt grundlag og skal derfor foretages af Den Danske Dyrlægeforening/KVL. Det er nødvendigt, at skambidning præciseres både på basis af et veterinært/medicinsk og hundeadfærdsmæssigt grundlag. Dvs. at både skade og hændelsesforløb indgår i vurderingen. Et centralt hunderegister gør det muligt effektivt at håndhæve bødeforlæg og særlige påbud.

2013.05.06

bull-image-gruppen.dk

Side 8

Evaluering af hundeloven

5 punkts plan

KILDER 1. Dyrenes Beskyttelse Dyrenes Beskyttelses holdning til raceforbuddet i Hundeloven (10. februar 2012). 2. DOSO (DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation) Udtalelse om Hundeloven af 1. juli 2010 (31. januar 2012). 3. Dyreværnet Udtalelse om Hundeloven af 1. juli 2010 (30. januar 2011) 4. Den Danske Dyrlægeforening Fagpolitisk konsulent Johanne Østerby: Det er ikke muligt at lave en test, der med sikkerhed kan bestemme en hunds race. 5. DDD.dk Den danske dyrlægeforenings webside vedr. hundeloven, herunder at det ikke er muligt at bestemme en hunds race ved DNA-test e. lign. 6. Foreningen Fair Dogs plakat med lovlige vs. ulovlige hunde Fotodokumentation, der viser, at lovlige og ulovlige hunde kan have samme udseende. 7. University of veterinary medicine Hannover Tina Johann: Assessment of the behaviour of Golden Retrievers in comparison to the behaviour of dogs considered dangerous according to the Dangerous Animals Act of Lower Saxony, Germany (GefTVO) of 5th of July 2000. 8. Den Danske Dyrlægeforening På mødet med Mette Gjerskov, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, den 13. marts 2013 understregede DDD, at stor videnskabelig undersøgelse viser, at der er meget store forskelle i temperament/adfærd for enkelte hunde-individer inden for hver hunderace. Det betyder, at der ikke er fagligt belæg for at definere nogen hunderace som farligere end andre. 9. Hundansvarsutredningen Rapport udarbejdet for den svenske stat - 2.3.2 En hund kan vara farlig av många olika orsaker. 10. Odense Universitetshospital Nye tal fra Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital viser, at der i 2011 skete en mindre stigning i antallet af behandlinger efter hundebid på de danske skadestuer i forhold til årene før lovændringen. 4.140 personer blev sidste år behandlet, hvilket er 200-500 flere end i årene tilbage til 2005. 11. Foreningen Fair Dogs undersøgelse 2012 Oversigt over hundebid før og efter hundeloven. 12. Justitsministeriet Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 65 angiver, at der fra 1. juli 2010 til oktober 2011 alene har været 122 aflivningssager, hvoraf flere har omfattet aflivning af flere hunde (hvalpekuld). Udvalget for fødevarer landbrug og fiskeri 2012-13 FLF alm. del endeligt svar på spørgsmål angiver, at der fra 258 aflivningssager siden lovens ikrafttræden. Bemærk at nogle aflivningsager omfatter aflivning af flere hunde, eksempelvis hvalpekuld Dertil kommer sager med pålæg, bøder og sager, der er behandlet med eller uden konsekvens for hundeejer.

2013.05.06

bull-image-gruppen.dk

Side 9

Evaluering af hundeloven

5 punkts plan

13. Foreningen Fair Dogs pressemeddelelse november 2011 Pressemeddelelse af 2. november 2011 vedr. retssikkerhed og politiets ulige behandling af sager alt efter, hvilken race eller udseende hunden har. 14. Journal of Veterinary Behavior The dog or its muzzle as a signal of danger for humans af Anaïs Racca, Claude Baudoin, Laboratory of Experimental & Comparative Ethology, University of Paris, France. Oversættelse til dansk af Zøss Brabrand. 15. Calgary 3 år efter indførsel af den såkaldte Calgary model (23M2006 bylaw), rapporterede Calgary (Canada) om det laveste antal hundebid i 25 år; 137 bid. Til sammenligning lå antallet i 1985 på 621 hundebid. 16. Det Biovidenskabelige Fakultet Jørgen Damkjer Lund, Institut for produktionsdyr og heste. Afdækning af årsager til aflivning af familiehunde i Danmark. Estimeret antal hunde, der aflives årligt pga. adfærdsproblemer. 17. Dansk hunderegister Danskhunderegister.dk angiver, at der ca. findes 585.000 hunde i Danmark.

2013.05.06

bull-image-gruppen.dk

Side 10

Bilag

SEJLIVEDE MYTER & FEJLFORTOLKNINGER

Der er især i de senere år gennem forskning i hundens adfærd dokumenteret banebrydende nyt om hunden og dens sociale relationer. Således ved man nu, at social rangorden er situationsbestemt – ikke et stationært hierarki. Den, der er bedst egent til at klare situationen, tager føringen. Det er naturligvis svært for garvede hundefolk at omstille sig til denne nye viden, men vi som hundeejere kan gøre en stor indsats ved først og fremmest at starte hos os selv.

Hundene finder ikke selv ud af det! Det er en udbredt misforståelse, at man bare skal overlade hundene til hinandens selskab. Så ’finder de selv ud af det’. Ja, det gør de såmænd, men ofte med høje omkostninger for mindst én af parterne. Store hunde sammen med små kan uforsætligt komme til at skade de små alene med deres fysiske kraft. Små hunde klarer sig overfor andre og større hunde ved at bide dem i munden. Det går ikke altid stille af. En lidt forsigtig hund kan blive presset ud i angst situationer af andre mere robuste hunde, der bare vil lege. Det er dit ansvar som hundeejer at passe på, din hund ikke lider overlast – selv om det bare er i leg.

Dominans eller lederskab? Teorien om, at du som flokfører for din hund skal være den, der altid sætter sig i respekt og bliver adlydt, er en fejlfortolkning. Du bliver aldrig flokfører, da du i sagens natur ikke er en artsfælle (en hund). Derimod taler vi nu om lederskab, hvor du som den, der ved bedst, viser hunden på rette vej i (alle) situationer. Når hunden lærer, at den kan stole på dig også i truende situationer, bliver den tryg og veltilpasset. Når hunden eks. beskytter sin mad, så er det ikke, fordi den er dominant, men fordi den er utryg ved sin foderforsyning. Som hundeejer skal du i disse situationer i højere grad adfærdsregulere dvs. aflære din hunds nuværende adfærd og indlære en ny og mere hensigtsmæssig. Det tager lidt tid, men det lønner sig! EN TRYG HUND ER EN GLAD HUND! Problemhund? Ændrer din hund pludselig adfærd, så skyldes det sandsynligvis, at den har smerter. Hvis din hund eks. begynder at tisse i din seng, så kan det skyldes en urinvejsinfektion. Har hunden smerter i eks. bevægeapparatet reagerer den ofte ved at blive aggressiv over for andre hunde. Lad derfor altid din hund undersøge hos en dyrlæge før du konsulterer en adfærdsterapeut. Det kan spare dig og din hund for mange besværligheder!

OMSORG Når du vælger at blive hundeejer, påtager du dig ansvaret for et andet levende væsen. Det er ikke kun til glæde for dig – det forpligter også! Det er dig, der sætter rammerne for hundens livsbetingelser og levevilkår – du er ansvarlig for dens ve og vel. Hunden kan ikke selv vælge. Vær åben, men stol ikke blindt på teorier og eksperter. Frem for alt brug din sunde fornuft – det er dig, der bedst kender din hund. Så skal du nok lykkes som hundeejer

Hunde skal ikke finde sig i hvad som helst Gennem årene har vi haft vældig fokus på, at vores hund skal tåle alt, hvad vi byder den – bogstavelig talt. Vi glemmer, at en hund i bund og grund er et levende væsen med de muligheder og begrænsninger, det nu måtte indebære. Derfor er det dit ansvar som hundeejer at sørge for, at din hund kun oplever situationer, den med rimelighed kan klare. Det er dig, der er den forstandige med overblikket – du viser vejen. Sørg for, at din hund undgår konfliktsituationer og konfrontationer, der kan blive for meget for den. Det er i orden, at din hund ikke lige elsker alle hunde, at den ikke har lyst til at lege med alle andre hunde, at den ikke bryder sig særlig meget om vand – eller hvad det nu kan være. Lær din hund så godt at kende, at du kan hjælpe den glad og problemfrit gennem livet.

Denne vejledning er udgivet af BULL IMAGE GRUPPEN Dansk Terrier Klub

DÉT ER DIT ANSVAR! mail: presse@bull-image-gruppen.dk webside: bull-image-gruppen.dk © ZØSS BRABRAND 2012

bull-image-gruppen.dk

SEJLIVEDE MYTER & FEJLFORTOLKNINGER

Denne vejledning er udgivet af BULL IMAGE GRUPPEN Dansk Terrier Klub mail: presse@bull-image-gruppen.dk webside: bull-image-gruppen.dk © ZØSS BRABRAND 2012

bull-image-gruppen.dk

SEJLIVEDE MYTER & FEJLFORTOLKNINGER

Denne vejledning er udgivet af BULL IMAGE GRUPPEN Dansk Terrier Klub mail: presse@bull-image-gruppen.dk webside: bull-image-gruppen.dk © ZØSS BRABRAND 2012

bull-image-gruppen.dk

HANDEL MED HUNDE

PRODUKTION & SALG

OM BLANDINGER

Købeloven Hunde uanset alder er ifølge dansk købelov en vare på lige fod med andre varer som køleskabe, fjernsyn etc.

Hundefabrikker Både herhjemme og (især) i udlandet findes såkaldte opdrættere, der producerer hvalpe udelukkende for økonomisk vindings skyld. Hundene holdes sådanne steder under kummerlige forhold, er dårligt ernærede og tages oftest alt for tidligt fra moderen. Hvalpekøbere falder tit for en sådan hundehvalp ud fra ønsket om at ’redde’ den. Det er udelukkende til gavn for producenten, der dermed får succes med sin hvalpeproduktion. Og hvalpekøberne står gerne med en sygdomsplaget hundehvalp, hvor det tit ender med store dyrlægeregninger og i sidste ende med en aflivning.

Opdræt Enhver, der får et kuld hvalpe på sin tæve, er pr. definition opdrætter. Alle opdrættere har ansvar for at sætte sunde og veltilpassede hvalpe i verden.

Hundehandlere Producenter af hundehvalpe skyr ingen midler for at fralægge sig ethvert ansvar for deres produkter (hundehvalpene). Oftest er de umulige at lokalisere efter salget. Fra udlandet importeres illegalt vognladninger hunde(hvalpe), der gerne sælges som ’race-rene’ med ’stamtavler’. Der er set eksempler på disse konstruerede ’stamtavler’, hvor en hundehvalps aner viste sig at være af en helt anden race.

Ægte hunde? Der findes opdrættere, der har racerene hunde (af samme race) men som vælger at opdrætte hvalpe uden stamtavle. Disse hunde er som sådan ægte, men de har ingen dokumentation for det.

Alle, der formidler salg af hunde (opdrættere, hundehandlere), er som minimum forpligtet til at efterleve Købeloven. Ingen aftale indgået mellem sælger og køber, må stille køber ringere end købeloven. Ansvar Det er sælgers (opdrætters) ansvar at levere en vare, der så vidt muligt er fri for fejl og mangler. Er sælger vidende om en eventuel fejl/mangel på handelstidspunktet, er sælger forpligtet til at oplyse køber om det, oftest ledsaget af et passende afslag i salgsprisen.

Valg Kender man med bestemthed begge forældrene til et kuld hvalpe, har man også en rigtig god formodning om, hvordan hvalpen udvikler sig som voksen. Hvis faderen er ukendt, kan man komme ud for uventede udfordringer, når hvalpen vokser til. Og så risikerer man at stå med en hund, der slet ikke passer ind i familien og de livsbetingelser, de kan give hunden.

Der findes også opdrættere – især fra udlandet – der tilbyder ’racerene’ hunde som regel til væsentlig nedsat pris. Oftest er disse ikke racerene og heller ikke opvokset under ordentlige forhold. Sygdomme Der er intet belæg for at påstå, at blandingshunde er mere sunde end racehunde. I sagens natur er dokumentationen om sygdomme hos blandingshunde ikke opsamlet og dokumenteret, som det sker for racerene hunde.

Denne vejledning er udgivet af BULL IMAGE GRUPPEN Dansk Terrier Klub mail: presse@bull-image-gruppen.dk webside: bull-image-gruppen.dk © ZØSS BRABRAND 2012

bull-image-gruppen.dk

HANDEL MED HUNDE

PRODUKTION & SALG

OM BLANDINGER

Købeloven Hunde uanset alder er ifølge dansk købelov en vare på lige fod med andre varer som køleskabe, fjernsyn etc.

Opdræt Enhver, der får et kuld hvalpe på sin tæve, er pr. definition opdrætter. Alle opdrættere har ansvar for at sætte sunde og veltilpassede hvalpe i verden.

Denne vejledning er udgivet af BULL IMAGE GRUPPEN Dansk Terrier Klub mail: presse@bull-image-gruppen.dk webside: bull-image-gruppen.dk © ZØSS BRABRAND 2012

bull-image-gruppen.dk

HANDEL MED HUNDE

PRODUKTION & SALG

OM BLANDINGER

Købeloven Hunde uanset alder er ifølge dansk købelov en vare på lige fod med andre varer som køleskabe, fjernsyn etc.

Opdræt Enhver, der får et kuld hvalpe på sin tæve, er pr. definition opdrætter. Alle opdrættere har ansvar for at sætte sunde og veltilpassede hvalpe i verden.

Denne vejledning er udgivet af BULL IMAGE GRUPPEN Dansk Terrier Klub mail: presse@bull-image-gruppen.dk webside: bull-image-gruppen.dk © ZØSS BRABRAND 2012

bull-image-gruppen.dk

Deklaration af hund

Opdrætter Navn: Adresse: Postnr.: Telefonnr.: E-mail: Kennelnavn: Registreret i (klub):

By: Mobilnr.: Nej

Ja (angiv kennelnavn):

Sælger Samme som opdrætter (hvis ikke udfyldes nedenstående) Navn: Adresse: Postnr.: Telefonnr.: E-mail:

Dato:

By: Mobilnr.:

Opdrætter/sælger bekræfter hermed på tro og love, at de anførte data er i overensstemmelse med fakta, og at opdrætter/sælger står inde for rigtigheden af de oplyste informationer om hunden.

Signeret (sælgers underskrift):

Navn (blokbogstaver):

bull-image-gruppen.dk

Hundens identifikation Hundens navn: Fødselsdato: Køn: Race/blanding: Race anerkendt af (evt.): Forventet voksen Pels: Farve: Chipnr.: Stambogsnr. (evt.): Hundepasnr.:

/ Han

Tæve

FCI / Dansk Kennel Klub Anden organisation (klub): højde: cm

Kastreret/steriliseret eller

vægt:

Stambogsført i (klub):

Dansk Hunderegister nr.

Hundens afstamning Fars navn Race/blanding: Stambogsnr. (evt.): Mors navn Race/blanding: Stambogsnr. (evt.):

Stambogsført i (klub):

Hundens sundhedstjek Dyrlæge almen sundhedsattest: Nej Ja Anerkendt sundhedsgodkendelse: Nej Ja Foretaget af (dyrlæge): Sundhedstjek (dna-test, hjerteundersøgelse, HD, Patella luksation mm): Kopi af sundhedsattest(er) vedlægges deklarationen.

Dato: Dato:

/ /

Dato: Dato: Dato: Dato:

/ / / /

Vaccinationer & ormekur Kombinationsvaccine *:

Nej

Dato:

*) Hundesyge, leptospirose, parvovirus, parainfluenza, smitsom leverbetændelse m.m.

Rabies vaccine: Andet Ormekur Præparat:

Nej

Dato:

Nej

Dato: Dato: Dato: Dato:

/ / / /

Gerne

En del

Påkrævet

Gerne

En del

Påkrævet

Gerne

En del

Påkrævet

Vaccinationsattester vedlægges deklarationen.

Værd at vide om hunden

Hundens behov Aktivering: Andet: Motion: Andet: Pelspleje: Andet:

SÅDAN PASSER DU DIN HUND GENEREL PASNINGSVEJLEDNING

Når du får din hund hjem For at give din hund den bedste start, har du naturligvis sørget for at have mindst 2 ugers ferie. Den første uge bruger hunden til at finde sig til rette i sit nye hjem og blive tryg ved at være der. Den næste uge bruger I til at udforske den nære omverden og til at vænne hunden til at være alene. Fra den første dag af skal du tilstræbe en så naturlig døgnrytme som muligt. Sørg altid for at hunden er tryg - også om natten. Vil du ikke have hunden hos dig ved/i din seng, så sover du ved siden af den på dens plads, indtil den har fundet sig til rette. Dér, hvor hunden skal opholde sig, når den er alene hjemme, er også dér, hvor du slapper af og hygger med hunden. Det koster lidt besvær, men det er afgørende for, at hunden føler sig tryg. En tryg hund er en veltilpasset hund!

Fodring Hunde skal have et ernæringsrigtigt og lødigt foder uanset hvilket foder, du vælger. Alle foderprodukter indeholder et lovbestemt minimum af vigtige næringsstoffer, så det, du især skal vælge ud fra, er den omsættelige (metaboliserbare) energi i foderet, da det angiver foderets næringsværdi. Hunde kan ikke selv søge føde i naturen, så det er dit ansvar at sørge korrekt for den. Det er individuelt, om hunden kan/skal have adgang til foder hele tiden, eller den skal have afmålte måltider. Hvalpe har naturligvis anderledes hyppige behov for næring. Mange opdrættere giver fodervejledning – følg den – eller søg anden professionel vejledning. Foderproduktets anbefalinger er vejledende, så afhængig af din hunds aktivitetsniveau, evne til at omsætte foderet, foderets kvalitet m.m. er afgørende for, hvilken mængde foder, hunden har behov for. En hund skal hverken være for tyk eller for tynd. Er du i tvivl, så spørg en professionel. Kosten er afgørende for hundens velbefindende. Under alle omstændigheder skal hunden altid have adgang til rigelig frisk vand.

Håndtering Alle hunde skal kunne håndteres. Det betyder, at det skal være muligt at undersøge hunden (ører, øjne, poter etc.), uden at hunden stresser unødigt. Kommer hunden (lettere) til skade, er det afgørende, at man kan undersøge hunden og evt. hjælpe den på stedet. Det skal også være muligt at tage hundens temperatur, her kan du med fordel bruge et børnetermometer. Det er dit ansvar at sørge for, at din hund lærer at blive håndteret

Soignering Mindst en gang om ugen skal du efterse tænder, negle og ører, hundens pels skal børstes igennem, og hundens ydre genitalier skal efterses for evt. infektioner og urenheder. Tænder: Hunden kan – uden at du umiddelbart opdager det, have knækket en tand, der senere kan udvikle sig til tandbyld. Belægning på tænderne er grobund for bakterier og dermed for tandsten. Sørg for at din hunds tænder er rene og hvide. Eventuelt kan du børste dem med tandplejemidler beregnet for hunde. En hvalp, der skifter fra mælketænder til blivende tænder, skal du holde øje med, at mælketænderne er ude i tide til, at de blivende tænder kan udvikle sig uden at blive hæmmet af en siddende mælketand. Mælketænder har lange rødder, så skal en mælketand fjernes, skal du søge en dyrlæge, der har speciale i tænder. Negle: Hundens negle må ikke blive for lange. Det er bedst at klippe eller file et lille stykke ad gangen af neglen, da blodåren i neglen så trækker sig tilsvarende gradvist tilbage. På den måde får hunden intet ubehag ved det. Ører: Lugt til ørerne – de skal lugte ’rene’. Hunde med hængende ører bliver ofte varme og fugtige i øregangen. Hunde med hår i ørerne skal især passes, så de ikke udvikler øremider eller infektioner i øregangen. Brug gerne en professionel til at fjerne hår i ørerne. Du kan rense det ydre af øret med en vatrondel eller et stykke papir. Du må under ingen omstændigheder rense øre med vatpinde eller andre instrumenter. Genitalier: Hos hanhunde opstår der gerne (en let) forhudsbetændelse. Du kan selv rense med midler, der er beregnet hertil. Er der tale om en direkte infektion, skal du søge dyrlæge. Hos tæver skal skedeåbningen være ren og tør. Der kan sommetider samle sig lidt størknet udflåd (blod i løbetiden). Rens det yderste med et gazekompres

eller en vatrondel fugtet i lunkent vand eller kamillete, brug ikke klorholdige præparater. Du må under ingen omstændigheder stikke noget som helst op i skeden på hunden. Holder tæven sig ikke selv ren i løbetiden, skal du rense skedeåbningen flere gange om dagen. Pels: Alle hunde – også korthårshunde – skal gennembørstes. Det fjerner døde hår, stimulerer huden med en let massage, og fjerner snavs og skidt. Pelsrige hunde skal børstes i bund, det vil sige, at pelsen skal børstes igennem helt ind til huden overalt på hunden. Hår og underuld filtrer nemt, og det kan give svære hudproblemer. Magter du ikke selv at holde pelsen, så brug en god hundefrisør til det – det gælder også de hunde, der skal trimmes/klippes. De hårløse hunde stiller anderledes krav til hudpleje, da deres hund ikke må tørre ud, og den skal også beskyttes mod såvel varme som kulde. Søg professionel hjælp.

Aktivering Alle hunde (medmindre de er syge eller handicappede) har brug for mindst én daglig luftetur. Her får hunden brugt sin energi og får nye indtryk. Hunden skal ikke bare lukkes ud i haven eller lige uden for gadedøren, den skal heller ikke med ud at handle, så den kan blive luftet på vejen – den skal ledsages på en passende gåtur kun for dens skyld. Gåturene skal naturligvis afpasses efter hundens natur og behov. Afhængig af hundens fysik og egenskaber skal hunden trænes, aktiveres og/eller stimuleres gennem forskellige udfordringer. Der findes mange tilbud til hundeejere om træning både for de ambitiøse og de afslappede hundeejere. En velaktiveret og velstimuleret hund er en velafbalanceret hund, det er en fornøjelse at leve sammen med. Utidige og stressede hunde har en problematisk tilværelse. Søg gerne råd hos professionelle, hvis du er i tvivl om, hvad der er bedst for din hund.

Kønsmodning Når hunden kommer i puberteten dvs. den begynder at blive kønsmoden, kan den ændre adfærd. Den kan f. eks. pludselig blive forskrækket for et stykke papir på gaden, den kan blive humørsyg, og den kan tabe appetitten – i en kortere periode. Det er normalt, og gør du det ikke til et problem, så går det over af sig selv. Tæver (hunhunde) i løbetid skal holdes i snor og uden for hanhundes rækkevidde, så

du undgår ufrivillig parring. Hanhunde, der kun lige er blevet kønsmodne, kan også gennemføre en parring, der resulterer i uønskede hvalpe. Pas på din tæve i løbetiden. Tæver kommer almindeligvis i løbetid to gange om året – nogle racer kun én gang. Hanhunde, der ellers er lydige, kan forvandle sig til udbryderkonger, når der er en løbsk tæve i nabolaget. Sørg for, at din hanhund bliver på dine enemærker under alle forhold.

Alene hjemme Uanset du altid er sammen med din hund, eller du er væk fra den flere timer daglig, så er det en god ide at lære den at være alene hjemme. Du ved aldrig, hvornår du kan få brug for det. At lade hunden være alene forudsætter, at den er tryg ved at være hos dig og i dit hjem. Nogle hunde er meget sociale, og de har svært ved at være adskilt fra dig i længere tid ad gangen – om nogen, og andre er mere selvstændige, som bedre klarer sig på egen hånd. Hunde er meget tilpasningsdygtige, men der er grænser for, hvor længe en hund kan være alene, og det er individuelt bestemt. Der findes mange vejledninger i, hvordan du lærer din hund at være alene hjemme – brug den, der passer bedst på din situation og på din hund.

Flere hunde sammen Vil du have flere hunde samtidig, så er det dit ansvar at vælge hunde, der trives sammen og respekterer hinanden. Meget territoriebevidste hunde kan have svært ved at acceptere andre hunde på deres territorium – især hvis pladsen er begrænset. Omvendt kan meget sociale hunde eks. hunde, der trives i flok, have glæde af at være flere sammen. Din hund skal ikke nødvendigvis elske alle andre hunde, så tag det med i dine betragtninger, før du evt. anskaffer dig en hund mere. Skal dine hunde være alene hjemme, så kan det være en god foranstaltning at lade dem være adskilt evt. ved et hundegitter i en døråbning. Så kan hundene se hinanden, men de kan ikke i leg splitte hjemmet ad eller ligefrem blive uvenner. Selv de bedste venner kan blive uenige.

Skader/Sygdom Selv de bedste kan komme til skade. Hav altid noget desinficerende og sårhelende i hjemmet til smårifter og overfladiske skrammer. Søg altid professionel hjælp i alle andre tilfælde. Et børnetermometer er meget anvendeligt til at tage hundens temperatur. Normal-temperaturen for en hund er 38,6 C. Lad være med selv at lege dyrlæge – det kan koste din hund livet. Men husk også på, at fordi det er muligt at operere/behandle din hund for en lidelse/skade, er det ikke altid til hundens bedste at gøre det. Brug din sunde fornuft i samråd med dyrlægen.

Vaccinationer Sørg for, at din hund altid er sikret bedst muligt gennem vaccinationer. Ret dig efter dyrlægens anbefalinger og overhold de regelmæssige vaccinationer. Selv om hunden i nogle tilfælde kan få en sygdom alligevel, så vil den sjældent blive særlig hårdt angrebet, når den forebyggende er vaccineret.

Forsikringer Du skal som minimum have din hund lovpligtigt ansvarsforsikret. Det kan blive rigtig dyrt for dig, hvis ikke du gør det. Derudover er det muligt at sygeforsikre din hund. Ved en sygeforsikring kan du få hjælp til bl.a. operation, hvis din hund uforsætligt kommer til skade. Endelig kan du også livsforsikre din hund. Med en livsforsikring kan du få en vis erstatning, hvis din dyrebare hund uventet skulle dø.

Levetid Generelt kan du forvente, at en stor hund lever i kortere tid end en lille, men der er naturligvis altid undtagelser. Er hunden ellers sund og rask, så kan du forvente mange gode år sammen med din bedste ven. Det er ingen verificeret dokumentation for, at blandingshunde lever længere end racehunde. Når en gammel hund begynder at holde sig ukarakteristisk meget og tæt til dig, så er det ikke tegn på, at den elsker dig højt og er bange for at miste dig. Så er det fordi den gamle hund ved, at den ikke længere kan klare sig, og derfor knytter den sig mere til dig – det er ren overlevelse for hunden. Og når den tid kommer, og det gør den, så giv din hund en værdig død. I dag er det i langt højere grad dit ansvar at tage pænt afsked med din hund. Har hunden først mistet sin værdighed, så har du ventet for længe.

Litteratur At være en ansvarlig hundeejer indebærer også, at du sætter dig grundigt ind i, hvad det vil sige at have hund. Der findes i dag megen litteratur tilgængelig både om træning, adfærd, aktivering og om (race)hundes karakteristika. Du behøver ikke nødvendigvis selv investere i bøgerne. Både via internettet og på biblioteket kan du finde et stort udbud af information. Hjertelig tillykke med din menneskets bedste ven: din hund!

10 GODE RÅD 1. Pludselig ændring i hundens adfærd kan skyldes, at den har smerter. Søg dyrlæge!

2. Vær vejleder frem for opdrager af din hund

3. Undgå/afværg konfliktsituationer

4. Lad være med at udsætte din hund for belastende situationer og konfrontationer

5. Giv din hund så mange positive oplevelser som overhovedet muligt

6. Vær åben – men stol ikke blindt på nogen

7. Brug din sunde fornuft – det er dig, der bedst kender din hund

8. Vær ansvarsbevidst og vis hensyn

9. Saml altid op efter din hund – og tag posen med dig

10. Sørg for, at din hund ikke gør og generer andre unødigt Denne vejledning er udgivet af BULL IMAGE GRUPPEN Dansk Terrier Klub mail: presse@bull-image-gruppen.dk webside: bull-image-gruppen.dk © ZØSS BRABRAND 2012