1 minute read

Luisi & Prometheus

Torsdag 31. august 2023 kl. 19.30

Fredag 1. september 2023 kl. 19.30

T1 F1 580, 540, 490, 390, 290, 180 kr.

DR Symfoniorkestret og chefdirigent Fabio Luisi åbner sæsonen med kosmiske visioner, musikalske forvandlinger og guddommelig kærlighed.

Den russiske komponist Alexander Skrjabin var forud for sin tid, da han skabte sit grænsebrydende orkesterværk Prometheus i 1910. I den stærke fortælling om guden Prometheus, der stjal ilden og gav den til menneskene, var toner ikke nok for den visionære komponist. Han forestillede sig, at musikken skulle suppleres af farvet lys, frembragt af hvad han kaldte et ”farveorgel”. Skrjabin kom aldrig selv til at se det realiseret, men i DR Koncerthuset vækker vi komponistens drøm til live med en spektakulær farvebelysning af Koncertsalen!

Den virtuose klaverstemme i Prometheus spilles af den store franske pianist Pierre-Laurent Aimard, sidste års modtager af Léonie Sonnings Musikpris.

I alle tre værker ved denne sæsonåbning foregår der forvandlinger. Den gamle verden må segne og give plads til en ny i Strauss’ smukke Metamorfoser, mens det i musikken fra Wagners opera Tristan og Isolde er selve kærligheden, der løfter mennesket op til det guddommelige.

DR SYMFONIORKESTRET

DR KONCERTKORET

FABIO LUISI dirigent

PIERRE-LAURENT AIMARD klaver

STRAUSS Metamorfoser

SKRJABIN Prometheus – Le poème du feu WAGNER fra Tristan og Isolde; Forspil og Liebestod