Nr. 2011 Nr.54/ /December April 2009 Energiforum Danmark er forum for professionel sparring og formidling omkring konkrete løsninger, der resulterer i varig, rationel reduktion af energiforbruget.
g ener iforum d
a
n
m
a
r
k
Tema: Produkter og indkøbspolitik
ENERGI-OPTIMISTERNE
Clorius Controls A/S · Tempovej 27 · 2750 Ballerup · Tlf.: 77 32 31 30 · www.cloriuscontrols.com Statement no.6_210x147mm.indd 1
FOKUS PÅ ENERGISPAREPOTENTIALET I DANSKE SVØMMEHALLER. Rent badevand er ingen selvfølge. Det kræver kundskab og det rette tekniske udstyr. Nye teknologier giver os i dag mulighed for at forene effektiv vandbehandling med en sundere driftsøkonomi. Et anlæg der er Velfungerende selv ved høj belastning har overkapacitet ved lav badebelastning. Det giver Potentiale for energibesparelse. Vi kommer gerne og gennemgår mulighederne for besparelse på netop jeres vandbehandlingsanlæg. Ring til os på 8781 3366. Læs mere på www.processing.dk
Bekendtgørelsen sætter et krystalklart fremtidsmål for de danske svømmebade: Lavere klorindhold i badevandet & lavere indhold af bakterier i vores badevand.
Autoriseret officiel partner
www.processing.dk
Telefon 8781 3366
14-11-2011 11:09:08
LEDER
Af Susanne Kuehn, chefkonsulent Rockwool A/S og næstformand i Energiforum Danmark
Grøn omstilling, grønne indkøb Et nyt Folketing, nye energipolitiske ordførere, et nyt ministerium, der har samlet klima, energi og bygninger samt finanslov for 2012. Dertil kommer en ny energiaftale, som gerne skal være ambitiøs, politisk bredt funderet og også gerne forhandles igennem hurtigt. Det er i hovedtræk den situation, der kendetegner det danske energilandkort lige nu. Regeringen har fremlagt et regeringsgrundlag, som lægger vægt på grøn omstilling. Indholdet i dette nummer viser, at der er masser af muligheder, men også en hel del at komme efter. I Danmark ynder vi at se os selv som foregangsland på energi- og miljøområdet. Det er nok ved at være en sandhed med modifikationer. Vi trænger i høj grad til en grøn omstilling. Vi skal gøre os klart, at den grønne omstilling kræver målrettet indsats og tilstrækkelige økonomiske midler til at foretage de marginalinvesteringer, der på længere sigt giver de store gevinster. Regeringen har selv lagt op til, at strategiske grønne indkøb skal i spil, da de kan være en drivkraft for udviklingen i en mere energi- og miljøvenlig retning. Der er store beløb i omløb. I 2008 købte private og offentlige virksomheder ind for mere end 2.300 milliarder kroner. Hvis den del af indkøbet, som bevirker et energiforbrug, når ’varen’ er i drift, målrettes energirigtige løsninger, kan der opnås store besparelser. Artiklerne viser, at indsatsen kan og skal ske inden for mange forskellige områder: bygninger, transport, elforbrugende udstyr og i forskellige sektorer. Vi har i nogle år talt om offentlige grønne indkøb, men det er vigtigt, at vi også får øjnene op for den store forandringsmulighed, som ligger i indkøbene i private virksomheder. Alle dele af samfundet skal blive bedre til at tænke energi og miljø i forbindelse med såvel mindre som større anskaffelser og investeringer. Regeringens formål med at målrette indkøb strategisk i retning af energi- og miljøvenlige løsninger er dels de kon-
Det er glædeligt, at der er sat fokus på bygninger og de energibesparelser, som kan opnås her. Der sendes adskillige milliarder i omløb som bidrag til at sætte gang i den danske økonomi.
krete forbedringer det kan skabe her og nu, dels også den udvikling af nye løsninger, som en øget efterspørgsel kan medvirke til. Efterspørgslen er der ikke nødvendigvis i dag, hvilket også belyses i dette blad. Der er dels brug for informationer om ’det rigtige valg’, men i lige så høj grad brug for opgør med vaner og ’plejer’. Den menneskelige faktor bliver igen central, og som det også belyses i bladet, er det vigtigt at være opmærksom på, hvorledes man kan motivere medarbejdere til at medvirke til energi- og miljørigtige løsninger. Ud over et ambitiøst regeringsgrundlag har vi også fået en finanslov for 2012. Den kan ses som første udmøntning af de udmeldinger, regeringen kom med i sit arbejdsgrundlag. Det er glædeligt, at der er sat fokus på bygninger og de energibesparelser, som kan opnås her. Der sendes adskillige milliarder i omløb som bidrag til at sætte gang i den danske økonomi. Det er der hårdt brug for, og det er positivt, at løsningen af den energi- og klimamæssige udfordring tænkes sammen med forsøg på at afhjælpe den økonomiske krise. Det betyder, at der bliver masser at gøre for foreningens medlemmer, og der kommer forhåbentlig fornyet interesse for det arbejde, der udføres. Den almene boligsektor har for eksempel fået en tiltrængt mulighed for at gennemføre de mange renoveringsprojekter, der har stået i kø. Desværre bliver det nok ikke med det tilstrækkelige fokus på energimoderniseringer, for så langt rækker pengene ikke, men lad os håbe, at der alligevel sker energimæssige forbedringer. Kommunerne har også fået flere penge til at investere i skoler, daginstitutioner og lignende. Mange kommuner stiller i dag ambitiøse energikrav, så her vil forhåbentlig ske målrettede investeringer i energieffektive løsninger. Tilbage er at vente på udfaldet af energiforhandlingerne. Lad os håbe, at den nye linje, som er lagt, kan fortsætte, så vi får de rigtige rammevilkår for den grønne omstilling. n Energiforum Danmark december 2011 / 3
Indhold
Leder – Grøn omstilling, grønne indkøb
side 3
Glade børn og voksne siger farvel til træk og fodkulde En ambitiøs energirenovering af daginstitutioner i Høje-Taastrup Kommune mere end halverer varmeregningen.
side 6
Lysere tider for energiområdet? Ny regering, nye energiinitiativer i finansloven for 2012 – og derefter forhåbentligt en ny energiaftale. Energiforum Danmark givet et overblik.
side 10
Knæk energikurven Med et nyt koncept bliver det nemmere for især små og mellemstore virksomheder at energieffektivisere. Kurveknækker Erhverv hedder det gratis tilbud fra Go’ Energi.
side 12
Tema: Produkter og indkøbspolitik Indkøb og bæredygtighed går hånd i hånd Vær på mærkerne, når du vælger eludstyr Den grønne forretningsudfordring: Det skal kunne betale sig at være grøn Grønne indkøb i den offentlige sektor Kortlæg bilparken Send pakker, der gavner miljøet
side 14 side 14 side 18 side 21 side 24 side 28 side 30
6
14
Brug først ESCO, når du har slukket for unødvendigt forbrug side 32 De nemme energibesparelser, der opnås ved sluk-knappen bør være opnået, inden man involverer en ESCO-partner i arbejdet med at få nedbragt energiforbruget yderligere, skriver Peter Feddersen fra msystem i denne artikel.
Medlemssiden
side 38
Sekretariat Energiforum Danmark Paul Bergsøes Vej 6 2600 Glostrup
4 / Energiforum Danmark december 2011
Annoncesalg Jørn Pedersen – jpe@tekniq.dk Telefon 7741 1582
35
Abonnement Dorte Nørregaard Larsen – info@energiforumdanmark.dk Årsabonnement kr. 75,00 ekskl. moms Tryk Nofoprint A/S ISSN: 1903-9905 Trykoplag: 1.350 eksemplarer Distribueret oplag: 1.150 eksemplarer
1
Forsidefoto: Malene Dissing
r
54
Sekretariatsleder Dorte Nørregaard Larsen Tlf. 3834 3040 / Fax 3834 4140 Telefonerne er åbne mandag-torsdag kl. 9 – 16, fredag kl. 9 – 15 E-mail: info@energiforumdanmark.dk Website: www.energiforumdanmark.dk
Redaktion Mads Bo Bojesen (ansvarshavende) Redaktionsudvalg: Dorte Nørregaard Larsen, sekretariatsleder Energiforum Danmark Karen Marie Pagh Nielsen, Helsingør Kommune Susanne Kuehn, Rockwool Petter Møller, AP Consult Malene Dissing (redaktør) – mdi@tekniq.dk Karin Winther (layout) Vibeke Krogsfeldt (bladsekretær)
Klimaam bas sadø
3
side 35
47
Decentrale energibudgetter Hvidovre og Fredensborg kommuners erfaringer med decentrale energibudgetter viser, at de virker. Ideen er dog ikke bedre, end at den skal tilpasses undervejs.
TR
YKSAG
Grønne indkøb, der virkelig gør en forskel:
7724
Spar 66% energi med varmepumpe tørretumbler
Den nye professionelle varmepumpe-tumbler, Electrolux T4300LE, bruger varmen igen og igen. I stedet for at blæse varm, fugtig luft ud i det fri, fjernes fugten, og varmen genvindes til at tørre næste hold våde tøj …. hvor varmen igen bruges til at tørre næste hold tøj. Og så fremdeles. Varmepumpe-tumbleren bruger således 66% mindre energi end en ny almindelig el-tumbler. Merprisen er tjent ind på under tre år! Og naturen spares for 5½ ton CO2 om året ved syv gange daglig tørretumbling. Har du spørgsmål, kan du kontakte vores salgsafdeling på tlf. 63 76 22 20.
Electrolux Professional A/S Vaskeriløsninger
Hammerholmen 24–28 DK-2650 Hvidovre
www.electrolux.dk/laundrysystems
T4300 LE Tumbler med restfugtighedsmåling og varmepumpe – super miljøvenlig.
Glade børn og voksne siger farvel til træk og fodkulde
Af John Larsen, Center for Ejendomme og Intern Service, Høje-Taastrup Kommune
6 / Energiforum Danmark december 2011
Danmarks mest ambitiøse energirenovering af børneinstitutioner skaber grønne jobs, gladere borgere – og er en god forretning
Mange børneinstitutioner landet over døjer med træk og dårligt indeklima i utidssvarende bygninger. Varme og skattekroner fosser ud af væggene, og travle børnefamilier kender problemet med hostende og snottede unger. Netop grundig energirenovering af gamle bygninger bliver en krumtap, når Danmark skal skabe vækst og grønne jobs her og nu. Men det er også en absolut nødvendighed, for at Danmark – som det første land i verden – kan blive uafhængig af fossile brændsler.
Halverer varmeforbruget
Foto: Rockwool A/S
Høje-Taastrup Kommune tæt på København kender alt for godt til problemet med trækplagede gamle bygninger, der fyrer for gråspurvene. Men nu har klimakommunen med stor succes taget de første syv af i alt 27 institutioner i brug i Danmarks måske mest ambitiøse projekt for energirenovering af daginstitutioner. Varmeregningen reduceres typisk med 50-60 procent, og i nogle af de over 30 år gamle børnehaver og vuggestuer bliver den sågar lavere end i flere nye institutioner. Dermed er der udsigt til en god forretning for kommunen.
Godt indeklima sund forretning for kommunen – Vi kan skabe bedre institutioner og oven i købet spare så meget dyr energi, at HøjeTaastrup Kommunes samlede udgifter over
en årrække reduceres. Mange tror måske, at det er billigst kun lige akkurat at opfylde lovens minimumskrav til energibesparelse. Men ved at gå endnu længere, så forventer vi faktisk, at energimoderniseringen ikke alene giver bedre indeklima for vores børn og ansatte. Det bliver også en sund forretning for skatteborgerne. Og skulle energiprisen i fremtiden stige mere end fire procent om året, ja så kommer der sågar lidt flere penge i kommunekassen, siger borgmester i Høje-Taastrup, Michael Ziegler. Med en samlet, langsigtet besparelse på cirka 240.000 kroner per institution vil ekstrainvesteringen tjene sig mere end rigeligt hjem takket være de lavere energiregninger – og det endda uden at kalkulere med sparet sygefravær.
Glade forældre Også brugerne – og deres forældre – er glade for, at ungerne nu kan lege uden at få kolde tæer. – Tidligere var der simpelthen så fodkoldt – det var det første, jeg lagde mærke til, da vores søn begyndte i børnehaven. Det er jeg ikke bekymret for længere. Det er et positivt tiltag af kommunen. Bygningerne var ikke gearet til et godt indeklima. Men det har man gjort noget ved nu, fortæller Thomas Paulsen, der er forældrerepræsentant i bestyrelsen for Søndervangs Børnehave på Vejtoften.
Energiforum Danmark december 2011 / 7
Energibesparelse, der batter Børnehaven på Vejtoften er på 350 kvadratmeter (brutto). Her kostede ombygningen cirka 1,5 million kroner, svarende til knap 4.300 kroner per kvadratmeter. Ekstraudgiften til klimaskærmens højere energistandard var ca. 167.000 kroner eller 478 kroner per kvadratmeter. Det dækker bedre vinduer (trelags) og bedre isolering. Også følgeomkostninger er regnet med. Eksempelvis flytning af kloak for at skabe plads til mere isolering. Energiforbrug
Før renovering
Energiforbrug til varme Energiforbrug til varmt vand
Efter renoveringen (beregnet)
Forventet besparelse
37.245 kWh 13.875 kWh 23.370 kWh 7.990 k Wh 8.089 kWh
-99 kWh
Energiforbrug til el
10.106 kWh 8.282 kWh 1.824 kWh
Samlet netto energiforbrug
55.341 kWh 30.246 kWh 25.095 kWh
Energiteknologi – en dansk eksport-
vare
For koncernchef Eelco van Heel fra den danske Rockwool-koncern er energirenoveringen et kærkomment flagskib for eksport af grøn teknologi. Institutionen på Vejtoften har da også allerede modtaget flere besøg fra internationale journalister og fageksperter: – Energirenovering af eksisterende bygninger står højt på mange landes politiske dagsorden, for det har betydning for vores energisikkerhed, for vores konkurrenceevne og for vores klima. Den allerstørste opgave i fremtiden bliver at få energirenoveret eksisterende bygninger ned mod det ”næsten-nul-energi”niveau, der om få år bliver standard for nye bygninger i EU. EU's nyeste energiplan anbefaler derfor, at den offentlige sektor går forrest på dette område. Derfor er det vigtigt, at vi får konkrete projekter, som beslutningstagere fra mange lande kan besøge og lade sig inspirere af, siger Eelco van Heel. Høje-Taastrup Kommunes renovering af daginstitutioner er finansieret på markedsvilkår og uden sponsorering af materialer. Derfor er projektet et godt eksempel – og af samme grund har Rockwool-koncernen valgt at støtte dokumentationen og kommunikationen af resultaterne. n
8 / Energiforum Danmark december 2011
Sådan har Høje-Taastrup halveret energiregningen n Udskiftning af ventilationsanlæg n Udskiftning af vinduer til trelags n Efterisolering af tage (med hældning) med enten 390 mm Rockwool-måtter eller med 510 mm Rockwool-granulat n Efterisolering af tage (flade) med 95 mm Rockwool-måtter samt 245 mm HardRock Energy systemtag n Efterisolering af sokler n Efterisolering af vægge med 195 mm Rockwool-måtter (95 mm eksisterende isolering udskiftes) n Nye facader i vedligeholdelsesfrie fibercementplader n Nye tage (tagpap). De første syv renoveringer er foretaget i løbet af vinterhalvåret 2010-11 og har hver varet typisk tre måneder. Renoveringen består i at udskifte utætte og dårligt isolerende vinduer med nye trelagsruder, udbedre de utætte tage og facader og populært sagt give bygningerne en ny ”overfrakke” af isoleringsmateriale. Samtidig gøres facadebeklædningen vedligeholdelsesfri.
Styr forbrug og drift gennem fjernaflæsning COP15 adfærd er VORES adfærd – fra måler til beslutningsgrundlag
Med fjernaflæsning får du løbende et beslutningsgrundlag for at optimere udnyttelsen af varmeenergi mm - både gennem adfærd og gennem driftsoptimering. Ring og hør hvordan! tlf. 77 77 70 70 www.brunata.dk brunata@brunata.dk
optimerer ressourcer
Energiforum DK_210x146+5_fjernafl_HK.indd 1
17-11-2011 11:14:57
Generalforsamling 28. februar 2012 kl. 17.30 Hotel Nyborg Strand
Energiforum Danmark indkalder til generalforsamling 2012 Generalforsamlingen vil blive afholdt i tilknytning til Energiforum 2012, tirsdag den 28. februar kl. 17.30 på Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg. Generalforsamlingens dagsorden er: a) Valg af dirigent b) Formanden aflægger beretning c) Regnskab til generalforsamlingens godkendelse d) Indkomne forslag e) Fremlæggelse af budget for indeværende år og fastsættelse af kontingentsatser for det kommende år
f) Valg af bestyrelse og af suppleanter til denne g) Valg af 2 revisorer h) Sted for næste generalforsamling i) Eventuelt. Husk, at forslag, der ønskes optaget på generalforsamlingen, skal være modtaget i sekretariatet senest den 31. januar 2012. Eventuelle forslag vil sammen med regnskab for 2011, budgetforslag for 2012 og forslag til kontingentsatser for 2013 blive udsendt til medlemmerne senest 2 uger før generalforsamlingen. Sekretariatet
Kortnyt Potentialet for energieffektivisering er stort i de gamle medlemsstater, men det er enormt stort i de nye medlemsstater. Klimakommissær i EU, Connie Hedegaard – sagt på møde med pressen 12. oktober 2011
Taxaselskab satser på elbiler
Danmarks største taxaselskab, Taxa 4x35, vil udfase dieselvognene og i 2020 kun køre på el. Til april 2012 er det meningen, at Taxa 4x35 skal have 30 eltaxaer, der kører rundt i København. – Det her er ikke et forsøg. Det er et platformsskifte. Vi vil have hele vores flåde over på el i 2020, og det er derfor, vi er gået i gang med projektet, siger direktør for Taxa 4x35 Niels Kaae. Kilde: Ing.dk
Foto: Colourbox
Lysere tider for energiområdet Ny regering, nye energiinitiativer i finansloven for 2012 – og derefter forhåbentligt en ny energiaftale. Susanne Kuehn giver her et overblik. 10 / Energiforum Danmark december 2011
Den nye regerings regeringsgrundlag ”Et Danmark, der står sammen” varsler nye tider for energieffektivisering. Men ord er ikke nok, der skal også handling til. Første skridt var etableringen af et ministerium for Klima, Energi og Bygninger med Martin Lidegaard som minister. Næste skridt er finansloven for 2012, som indeholder en række nye interessante initiativer, som giver medvind til energieffektivisering. Tredje skridt vil være den ny energiaftale, men her går nok et par måneder, inden den er forhandlet på plads, så vi kender det endelige indhold.
Energi og vækst hånd i hånd Regeringen lægger, meget naturligt, stor vægt på at skabe vækst, og det skal ifølge regeringsgrundlaget ske gennem en målrettet omstilling af det danske samfund til en anden energifremtid og en grøn økonomi. Det skal opnås gennem lavere energiforbrug og mere vedvarende energi. Dermed vil udledningen af drivhusgasser også falde.
Gammel vin på nye flasker eller…? Det er der for så vidt ikke så meget nyt i. Den tidligere regering tilsluttede sig også Klima-
Kortnyt
Grøn pris til plejecenter
Når kaffen serveres for beboerne på det nye plejecenter Møllehaven i Bogense, er den brygget på strøm fra centrets solceller, og stuerne holdes varme ved brug af et minimum af energi takket være blandt andet ekstra isolering og varmevekslere, som genbruger varmen fra ventilationen. Byggeriet er blevet tildelt MiljøForum Fyns diplom for miljørigtigt byggeri. Kilde: Electra nr. 10.
kommissionens anbefalinger om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050, ligesom VK-regeringen også ønskede grøn vækst og dermed mulighed for eksport af grønne løsninger. Det nye er målet om at fremrykke en række investeringer, som kan bidrage til et lavere energiforbrug samt konkretiseringen af en række energipolitiske mål og sigtepunkter. De konkrete energi- og klimamål er: n I 2035 skal Danmarks el- og varmeforsyning dækkes af vedvarende energi. n Kul udfases fra danske kraftværker, og oliefyr udfases senest i 2030. n I 2020 skal halvdelen af Danmarks traditionelle elforbrug komme fra vind. n I 2020 skal Danmarks udslip af drivhusgasser være reduceret 40 procent i forhold til niveauet i 1990. Målsætninger for energiforbrug i boliger n Landsbyggefondens renoveringsindsats skal styrkes, ikke mindst med fokus på flere energibesparelser for at sikre tidssvarende boliger og en bedre samlet boligøkonomi. n Regeringen vil undersøge muligheden for at etablere en model, hvor Landsbyggefonden får mulighed for at garantere besparelserne i boligselskabernes energispareprojekter. n Der skal etableres en model for rentable energirenoveringer i privat udlejningsbyggeri til gavn for både udlejere og lejere.
Penge til energibesparelser på finansloven Det kan være godt med flotte målsætninger, men hvis der skal handling bag ordene kræver det penge. Finansloven for 2012 indeholder en række poster, der kan medvirke til et lavere energiforbrug: For at ’kickstarte’ den danske økonomi indeholder finansloven fremrykning af en række offentlige investeringer. I denne sammenhæng er det interessant, at der er afsat 3,9 milliarder kroner i 2012 og en milliard i 2013 til kommunale investeringer i skoler og daginstitutioner. Der er også et stort behov for renovering af almene boliger – der er i øjeblikket en kø på renoveringsprojekter for otte milliarder kroner, der venter på at få tilsagn om støtte. Regerin-
gen har indgået aftale med oppositionen om at fremrykke investeringspuljen i denne sektor. Det er sektorens egne penge, som skal i spil, men staten garanterer for lånene, indtil sektorens egne midler frigives i forbindelse med udløb af lån. Aftalen betyder, at de 2,5 milliarder kroner, som skulle bruges i 2012 og 2013 udmøntes i 2011. Yderligere tre milliarder kroner, som var afsat for 2013-16 fremrykkes også. Resultatet skulle blive, at ventelisten på otte milliarder kroner kan behandles i 2011. I alt vil der kunne foretages investeringer på over ti milliarder i 2011, 2,64 milliarder i 2012 og knap to milliarder kroner årligt i perioden 2013-16. Investeringer i renoveringer i den almene boligsektor har ikke nødvendigvis fokus på energibesparelser, men erfaringer viser, at der ofte opnås energibesparelser i forbindelse med renoveringsprojekterne. Det ville dog være ønskeligt med et øget fokus på muligheden for energibesparelser, når nu regeringens mål er grøn omstilling.
Klimatilpasning Et aspekt af klimadagsordenen, som bliver mere og mere påtrængende, er behovet for klimatilpasning. Det er særligt sat på dagsordenen efter sommerens skybrud, og de fleste danskere har efterhånden erfaret, at vi er nødt til at gøre noget for at forberede os på ekstremt vejr i fremtiden. Regeringsgrundlaget indeholder nogle målsætninger, som er blevet udmøntet med den nye finanslov, nemlig at alle kommuner inden for to år skal lave en handlingsplan for klimatilpasning. Der er afsat 10 millioner kroner til det formål i 2012. Samtidig vil Miljøministeriet nedsætte en Task Force, der skal udarbejde en handlingsplan for klimatilpasning. I den forbindelse etableres et rejsehold, som kan rådgive kommunerne i deres arbejde med kommunale handleplaner. Regeringsgrundlaget indeholder også andre elementer, som kan få betydning for energieffektiviseringsindsatsen.
Det primære konkurrenceparameter i fremtiden er, hvor energieffektiv du er. EU-parlamentariker Dan Jørgensen (Socialdemokratiet), 12. oktober 2011
med for høje rentesatser for investeringerne, hvilket betyder, at tilbagebetalingstiden bliver for lang. Det har ligeledes været kritiseret, at vurderingerne af, hvad energien kommer til at koste i fremtiden har været urealistiske, fordi de forventede stigninger er for lavt sat. Regeringsgrundlaget lægger op til en nytænkning på disse to områder. Det fremgår, at ”Der skal indføres nye retningslinjer for beregning af samfundsøkonomisk rentabilitet af miljø- og energiprojekter, der ligger mere på linje med de lande, vi normalt sammenligner os med. Det indebærer bl.a. forudsætninger om lavere kalkulationsrente og realistiske energiprisstigninger.”
Grønne offentlige indkøb I regeringsgrundlaget er der interessante udmeldinger om at bruge offentlige indkøb målrettet til at fremme en grøn udvikling. Den offentlige sektor står for cirka en tredjedel af samfundets indkøb, så det bliver spændende at se den strategi, regeringen vil fremlægge for intelligent offentligt indkøb på tværs af ministerier og myndighedsniveauer.
Godt begyndt er halvt fuldendt Således hedder et gammelt ordsprog. Lad os håbe, at de nye takter, som ligger i såvel regeringsgrundlaget som finansloven for 2012 varsler en forstærket indsats for energieffektivisering og omstilling til vedvarende energi. Som omtalt bliver næste skridt den ny energiaftale og det bliver spændende at se, om ambitionsniveauet fastholdes. n
Af Susanne Kuehn, chefkonsulent Rockwool A/S og næstformand i Energiforum Danmark
Ny måde at beregne rentabilitet for energiinvesteringer Der har i adskillige år været debat af, hvorledes man beregner rentabiliteten i investeringer i energiprojekter. Der har været udbredt kritik af, at Finansministeriet har opereret Energiforum Danmark december 2011 / 11
Kortnyt Europæerne er katolikker: Vi går til messe om søndagen og synder resten af ugen. Når vi spørger, om folk vil betale mere for miljømæssigt bæredygtige produkter, så svarer 70 til 80 procent ja. Men på en god dag kommer salget kun lige op på et tocifret tal.
Det har længe været en yndet sport at bygge energivenlige parcelhuse i Danmark, mens der ikke har været fokus på lejlighedskomplekser. Det er der rådet bod på med opførelsen af ni boligblokke for Køge Boligselskab, der kan bryste sig af at være verdens femtestørste passivhusprojekt og det største almene passivhusprojekt i Norden.
Fotos: Go’ Energi
Karl Falkenberg, generaldirektør, Generaldirektoratet for Miljø i EU-Kommissionen
Lejlighedskompleks i passivhusstandard
k æ e n nergi K Med et nyt koncept bliver det nemmere for især små og mellemstore virksomheder at energieffektivisere. Kurveknækker Erhverv hedder det gratis tilbud fra Go’ Energi, som skal vise virksomheder vej til energitiltag, der betaler sig
Selv om det giver kontante besparelser, har de fleste danske virksomheder endnu ikke en målrettet indsats for at bruge energien effektivt. Det er slet ikke så underligt, for mere end 19 ud af 20 danske virksomheder er små eller mellemstore, og her mangler tit ressourcer og kompetencer til at prioritere energieffektivitet. Der er ofte ingen energiansvarlig, og med mange andre opgaver i virksomhederne kan energieffektivisering ende nederst på to-do-listen i en travl hverdag. Det skal et nyt koncept lave om på. Kurveknækker Erhverv er et tilbud om gratis hjælp til at knække kurven for energiforbruget fra Go’ Energi. Formålet er at gøre det nemmere
12 / Energiforum Danmark december 2011
for virksomhederne at reducere energiudgifterne, blive mere konkurrencedygtige og få en grønnere profil. De fleste virksomheder kan opnå væsentlige besparelser uden store investeringer. For eksempel har den første Erhvervskurveknækker – Herningvirksomheden Dansk Mode & Textil – opnået elbesparelser på over 60.000 kr. årligt ved at investere nogle mandetimer og omkring 1.000 kr. i tænd-sluk-ure.
Netværk og videndeling Siden 5. oktober har virksomheder kunnet tilmelde sig og blive Erhvervskurveknækkere på Go’ Energis hjemmeside. Med tilmeldingen følger en række fordele. En væsentlig fordel
er lokale erhvervsnetværk, hvor Go’ Energi bidrager med fagindlæg på netværksmøder. Virksomheder kan få overraskende meget ud af lokale erhvervsnetværk, hvor de har mulighed for at netværke, videndele og lade sig inspirere af de andre virksomheder i området.
For de interesserede og for de ambitiøse Kurveknækker Erhverv henvender sig både til den interesserede virksomhed uden erfaring med energieffektivisering og til virksomheder, der allerede er i gang. Når en virksomhed tilmelder sig, kan den vælge, om den vil være Kurveknækker på inspirations- eller aftaleniveau. Inspirations-
Kortnyt
Pig City præmieret
FDB's Grønne Idépris er for første gang blevet uddelt, og det blev Pig City, der modtog prisen. I Pig City kombineres en svineproduktion med et tomatgartneri, idet gartneriet kan udnytte overskydende varme, el, CO2 og næringsstoffer fra grisene. Faktisk går der så meget energi til spilde fra svineproduktionen, at gartneriproduktionen fungerer helt uden at få tilført energi udefra. Der opstår således en synergi mellem de to produktioner – til gavn for både bedriftens nærmiljø, det globale klima og virksomhedens økonomi. Pig City bliver det første jordløse landbrug i Danmark, og der er forventet byggestart i 2012. Se mere på www.fremtidsgaarde.dk
Input til enhver virksomhed Kurveknækkernetværk er selv med til at bestemme, hvad Go’ Energi skal bidrage med. Det kunne for eksempel være indlæg om: Fra venstre: Faxe Kommune, Den Franske Ambassade, Frederiksberg Kommune, Halsnæs Kommune, Københavns Politi og Skanderborg Kommune, der alle har indgået Kurveknækkeraftaler. Nu kan også erhvervsvirksomheder knække energikurven med hjælp fra Go’ Energi.
kurven
Sådan kan du bruge Kurveknækker Erhverv n Som energiperson i det offentlige Kurveknækker Erhverv er en mulighed for at tilbyde gratis energihjælp til lokale virksomheder. En del kommuners energi- og klimamål gør det nødvendigt, at der energieffektiviseres i erhvervslivet. Kurveknækker Erhverv kan bidrage til at sætte det i gang på en måde, som ikke kræver store ressourcer fra kommunens side. Hvis kommunen og/ eller det lokale erhvervsråd allerede har et virksomhedsnetværk, kan Go’ Energi bidrage med faglige indlæg til det netværk. Hvis der ikke findes et lokalt erhvervsnetværk, kan Go’ Energi hjælpe med at starte ét. n Som energirådgiver/energiselskab Kurveknækker Erhverv giver mulighed for at henvise virksomheder, som man normalt ikke ville prioritere, til et alternativ. Samtidig kan det bidrage med kunder, når Go’ Energi for eksempel vejleder virksomheder i at sælge energibesparelser til energiselskaber eller anbefaler ekstern bistand til at indføre energiledelse eller foretage energitjek.
n n n n n n n n n n
Energiledelse Energirigtige indkøb Adfærdsændringer Ventilation Varmeanlæg Belysning It og servere Vedvarende energi Salg af energibesparelser Ejer-lejer-forhold.
niveauet er uforpligtende og giver adgang til netværk, nyhedsmail og hotline. På aftaleniveauet forpligter virksomheden sig til en energiindsats over flere år. Det giver ret til at anvende Kurveknækkerlogoet til profileringsformål og samtidig stor sandsynlighed for væsentligt reducerede energiudgifter. Alle Kurveknækkervirksomheder kan ses på Go’ Energis hjemmeside. Her kan man også læse mere og tilmelde sig: www.GoEnergi. dk/kurveknaekker-erhverv n
Af Thomas Drivsholm, projektleder for erhverv, Go’ Energi
n Som energiperson i industri eller erhverv For erhvervslivet er Kurveknækker Erhverv gratis hjælp til at reducere energiudgifterne.
Energiforum Danmark december 2011 / 13
TEMA: Produkter og indkøbspolitik
Indkøb og
14 / Energiforum Danmark december 2011
TEMA: Produkter og indkøbspolitik
bæredygtighed går hånd i hånd
Kan man sige, at man arbejder med bæredygtighed, hvis man ikke har fokus på den miljøbelastning, som ligger forud for ens egen brug af et produkt? Hvis man ikke ser på, hvordan ens producenter og leverandører agerer i forhold til miljøet og de samfund, som de er en del af? Det er en problematik, som de senere år er blevet mere og mere påtrængende − både i den offentlige debat og på offentlige og private direktionsgange. Sagen er, at de fleste store danske virksomheder typisk ligger i midten eller toppen af værdikæden og dermed er storforbrugere af materialer, komponenter og dele, som er udvundet og forarbejdet i andre lande. Hvis produktionen i disse lande sker uden hensyn til miljø og mennesker, så gør det kun en lille forskel i det samlede billede, at der er orden på miljø og sikkerhed i den danske del af produktionen.
Størstedelen af forbrugeres og virksomheders miljøbelastning stammer fra forbrug, så hvis vi skal rykke i en bæredygtig retning, er det vigtigt at stille krav om miljørigtige og socialt ansvarlige produkter og services
Størrelse betyder noget Hvad angår miljøbelastningen ved forbrug ved vi fra en ny undersøgelse foretaget af Region Hovedstaden og Niras, at næsten 80 procent af klimafodaftrykket for en gennemsnitlig borger i regionen stammer fra borgerens forbrug af varer og services. Det samme regnestykke for virksomheder er svært at stille op, fordi det vil svinge meget mellem brancher, mellem industri og serviceerhverv og andre forskelle, men undersøgelsen konkluderer, at regionens virksomheders største CO2udledning foregår via indkøb af importerede varer. Det professionelle indkøb beløber sig til svimlende summer. En simpel søgning hos Danmarks Statistik viser således, at danske private og offentlige virksomheder i løbet af 2008 købte ind for mere end 2.300 milliarder kroner. Beløbet er trods krisen næppe faldet drastisk siden
Af Rikke Dreyer, formand for Forum for Bæredygtige indkøb og chefkonsulent for miljø- og energirådgivning i SKI (Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S)
Energiforum Danmark december 2011 / 15
TEMA: Produkter og indkøbspolitik
da. Omfanget viser, at indkøbere har et meget stort ansvar. Ikke blot for at tænke på klima, miljø eller sociale hensyn isoleret set, men for at arbejde ansvarligt og helhedsorienteret, som det ligger i bæredygtighedsbegrebet. I så fald kan denne købekraft blive en enorm forandringskraft, der kan drive omfattende sociale og miljømæssige, men også økonomiske forandringer og forbedringer i fremtiden − både i Danmark og i resten af verden. Forbedringer så som færre farlige stoffer i tøj og andre produkter, sundere mad, færre klimaforandringer, bedre vilkår for arbejdere i ulande er nogle af eksemplerne, der kan nævnes. Men økonomiske forbedringer så som lavere brændstofudgifter, lavere energiforbrug, bedre produkter, mindre spild og bortskaffelsesomkostninger og højere vækst baseret på produktion af bæredygtige teknologier er lige så vigtige at tage med, når vi taler om en bæredygtig udvikling.
Gode krav er vejen frem For at trække i den rigtige retning skal virksomheder og organisationer vælge produkter og tjenesteydelser, der i deres livscyklus fra tilblivelse, anvendelse og bortskaffelse tager mest muligt hensyn til treenigheden af miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser. Det er naturligvis lettere sagt end gjort, men at begynde at stille krav til leverandørerne spiller en stor rolle. Øgede krav om bæredygtighed er vigtige af mange grunde, som rækker videre end det enkelte, konkrete indkøb. Dels viser man andre indkøbere og beslutningstagere, at det er muligt og fordelagtigt at vælge mere bæredygtigt, og dels skubber man markedet i en mere bæredygtig retning. Sidstnævnte betyder eksempelvis, at ny grøn teknologi får lov at erstatte den gamle, at mere bæredygtige løsninger udbredes, og at leverandører får mere lyst til at udvikle endnu mere bæredygtige produkter. Disse ting er med til at drive væksten frem og sikre samfundets velstand − samtidig med at de yder et bidrag til en bæredygtig udvikling. I dag er det i både offentlige og private virksomheder primært inden for miljøområdet, der stilles krav. Det er et vigtigt skridt på vejen, men
På hjemmesiden www.ansvarligeindkøb. dk finder du: n Grønne indkøbsvejledninger til 46 forskellige produktområder. n Initiativer til at fremme social ansvarlighed. n Hjælp til at spare på alle former for energiforbrug. n Råd om krav til leverandører og implementering af bæredygtige indkøb. n Kriterier til brug i udbudsmaterialet ved offentlige indkøb. n Guider til etiske og omkostningseffektive bæredygtige indkøb. n Information om miljømærker.
16 / Energiforum Danmark december 2011
Besparelsespotentiale i det offentlige Det offentliges elregning er: n I alt ca. 7 mia. kr. om året (elpris 1,6 kr./kWh ekskl. moms). n Heraf staten ca. 560 GWh/år eller 900 mio. kr. Besparelsespotentialet på det offentliges elregning ved energieffektive indkøb: n Besparelsespotentiale: ca. 2 mia. om året (heraf staten ca. 250 mio. kr. om året) n Energieffektive indkøb 500 GWh/år (staten ca. 70 GWh/år) n Drift/udskiftning/renovering af tekniske anlæg 750 GWh/år (staten ca. 90 GWh/år) n God forretning: Tilbagebetaling ≤ 4 år. Kilde: Elsparepotentiale for energirigtige indkøb i staten, 2006, samt Elsparefondens Handlingsplan 2009. Baseret på elpris= 1,6 kr./ kWh ekskl. moms
vi må ikke glemme, at bæredygtighed også kræver social og økonomisk ansvarlighed.
Offentlige forpligtet til at stille miljøkrav Indkøbere i alle offentlige institutioner er underlagt to lovkrav om at stille miljøkrav, når de køber ind. Det ene er EU-Kommissionens direktiv om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer, der kræver, at køretøjets miljøeffekt og energiforbrug i hele sin levetid skal indgå i indkøbsbeslutningen. Andre EU-regler betyder i øvrigt, at der kun må stilles krav til egenskaber ved produktet, ikke til den måde som producenten i øvrigt driver sin forretning på. Det andet lovkrav er paragraf 6 i miljøbeskyttelsesloven, der foreskriver, at offentlige myndigheder i forbindelse med anlægsarbejde, drift, indkøb og forbrug skal virke for, at samfundsudviklingen sker på et bæredygtigt grundlag. For alle statslige institutioner gælder også et cirkulære om energieffektivisering, som forpligter dem til at reducere energiforbruget med ti procent i forhold til forbruget i 2006 og udøve energieffektiv adfærd – herunder at indkøbe energieffektive produkter. I sine rammekontrakter har Statens Indkøb (SI) og SKI desuden indarbejdet Global Compact, der er FN's ti generelle principper for samfundsansvarlighed. Den danske stat har desuden tilsluttet sig EU's frivillige mål om, at halvdelen af de offentlige indkøb inden for ti vareområder skal være grønne i 2010. Det drejer sig om rengøringsprodukter og -tjenesteydelser, bygge- og anlægsarbejde, elektricitet, catering og fødevarer, haveartikler og gartnerydelser, it-udstyr til kontorer, kopipapir og grafisk papir, tekstiler, transport og møbler.
TEMA: Produkter og indkøbspolitik
Frivillige ordninger i det offentlige Ud over det offentliges lovpligtige indsats findes en række frivillige ordninger i offentlig regi, hvis antal afspejler, at især miljøhensyn er en høj prioritet. Alle kommuner og regioner har således frivillige aftaler med Klima-, Energi- og Bygningsministeriet om at købe energieffektive produkter, ligesom 86 kommuner er enten såkaldte klimakommuner − organiseret af Danmarks Naturfredningsforening − eller har indgået en kurveknækkeraftale med Go’ Energi og dermed er forpligtede på energieffektive indkøb og mål for energibesparelser og CO2-reduktioner. Sammen med Miljøministeriet har kommunerne i København, Odense og Aarhus dannet Partnerskabet for grønne indkøb, som også andre kommuner kan tilslutte sig. Her fastsættes hvert år mål for grønne indkøb − foreløbig inden for seks vareområder. Eksempelvis skal alle rengøringsmidler overholde kriterierne i enten svane- eller blomstermærket. Desuden er seks kommuner med i Green City-samarbejdet, der blandt andet har som mål at gøre mindst 75 procent af kommunens fødevareforbrug økologisk i 2012, og foreløbig to kommuner er certificeret som Grøn Transportkommune af Transportministeriet. På det sociale område bruger mange kommuner FN's ILO-konventioner til at fremme ordentlige arbejdsforhold hos leverandørerne, og fem kommuner er som såkaldte Fairtrade Byer forpligtet på en række etiske krav.
Krav og forpligtelser i det private For private virksomheder er der ikke lovfæstede regler om at købe miljøvenligt eller bæredygtigt ind, selv om andre love som arbejdsmiljøloven eller markedsføringsloven indirekte kan spille en rolle. To nye undersøgelser udført af henholdsvis Forum for Bæredygtige Indkøb og Dansk Indkøbs- og Logistik Forum (DILF) viser dog begge,
Fakta om Forum for Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb er sat i verden for at støtte ledere, indkøbere og leverandører i at løfte den bæredygtige udfordring. Det gøres blandt andet ved at formidle og skabe overblik over de væsentligste værktøjer og erfaringer, der allerede findes inden for bæredygtige indkøb. Forummet arbejder desuden med at belyse barriererne for bæredygtige indkøb og finde måder at fjerne dem på. Bag forummet står Miljøministeriet, og et stort antal offentlige og private indkøbere og leverandører i Danmark er repræsenteret i forummets styregruppe gennem brancheforeninger og andre organisationer (se hvilke på www.ansvarligeindkob.dk). Forummet henvender sig til alle interesserede. Det er gratis at være medlem og dermed holde sig orienteret om bæredygtige indkøb og deltage i forummets aktiviteter.
Transport – indkøb af varebiler hos Post Danmark Post Danmark har på et år udskiftet 36 procent af de biler, der kører ud med breve og pakker, til nye varebiler med klassens bedste brændstoføkonomi, partikelfiltre og en såkaldt "start og stop"-funktion, så motoren går ud, når bilen holder stille. Dermed opnås en dokumenteret forbedring af brændstofudnyttelsen på 20 procent, og Post Danmark sparer årligt 11 millioner kroner. Bilerne er et vigtigt bidrag til Post Danmarks mål for CO2-reduktion.
at omkring 50 procent af indkøberne i private virksomheder arbejder med miljøhensyn i deres indkøb. Det gælder eksempelvis Scandichotellerne, som er en stærk drivkraft i markedet for svanemærkede produkter, ATP's mål om 75 procent økologiske råvarer i kantinen og Danske Banks indkøbskriterier for en række produkter. Inden for den sociale dimension arbejder et stigende antal virksomheder med et etisk regelsæt (code of conduct), som leverandører skal forpligte sig til at overholde. Desuden er p.t. 20 private virksomheder med i Go' Energis Kurveknækker Erhverv om indkøb af energiforbrugende udstyr og apparater.
Hvordan stiller man krav om bæredygtighed? Når man giver sig i kast med at indføje bæredygtighedskrav i sine indkøbskriterier, kan det for nogle virke lidt uoverskueligt. Det kan synes svært at gennemskue, hvad man skal satse på og hvordan. Den gode nyhed er derfor, at mange har været i samme situation før! Især når vi taler miljøhensyn, findes der en lang række værktøjer og erfaringer, som man kan trække på. Det gælder f.eks. produktvejledningerne fra EU, Miljøstyrelsen og miljømærkerne Svanen og Blomsten, som tit kan bruges direkte i en kravspecifikation. Man kan også bruge værktøjer fra Go' Energi, Videncenter for grøn it, Center for Grøn Transport, Klimakompasset og mange flere. At udbrede disse og mange andre meget brugbare ressourcer er et kernepunkt i Forum for Bæredygtige Indkøbs arbejde, og man kan lære dem alle bedre at kende på forummets hjemmeside, www.ansvarligeindkob.dk. Inden for social ansvarlighed findes der færre kilder at støtte sig til, men det bør ikke afholde fra at tage stilling til den dimension af sine indkøb. Min erfaring er, at leverandører tager godt imod skærpede miljøkrav og er åbne for andre bæredygtighedskrav af de grunde, som jeg tidligere har nævnt. Men de betoner samtidig, hvor vigtigt det er, at indkøbere stiller ensartede krav i stedet for hver især at opfinde den dybe tallerken. I det hele taget er det en rigtig god ide at tage en dialog med sine leverandører, når man skal gøre sin indkøbspolitik mere bæredygtig. Vi kommer nemlig længst, når både efterspørgselssiden og udbudssiden sætter fokus på bæredygtighed. n Energiforum Danmark december 2011 / 17
TEMA: Produkter og indkøbspolitik
ox Foto: Colourb
18 / Energiforum Danmark december 2011
TEMA: Produkter og indkøbspolitik
Vær på mærkerne, når du vælger eludstyr Forbrugerne har fået øjnene op for betydningen af energiforbruget ved køb af hvidevarer, pc’er eller elektronik. Og der er mange penge at spare ved at vælge energieffektive produkter. Flere mærkningsordninger skaber overblik for både private forbrugere og professionelle indkøbere, når de går efter de mest energieffektive apparater Energimærkerne er blevet en fast guide for forbrugerne, når de skal finde vej gennem junglen af produkter. En undersøgelse foretaget af Userneeds for Go’ Energi viser, at for en tredjedel af forbrugerne er det afgørende for deres valg, at hvidevaren bærer et mærke, der indikerer et lavt energiforbrug. Undersøgelsen viste også, at hele 80 procent af forbrugerne ser på totalomkostninger, det vil sige indkøbspris og den samlede energiregning, når de køber hvidevarer. – Forbrugerne bliver stadig mere bevidste om energiforbruget, når de køber apparater. Det kan dog være svært for den enkelte forbruger at gennemskue energiforbruget, og her er mærket en god guide for dem, siger Mads Lindevall Kristiansen fra Go’ Energi, der med Go’ Energimærket tidligere på året lancerede det nyeste mærke til forbrugerne. Go’ Energimærket afløser det tidligere Elsparemærke, som allerede findes på omkring 2.500 produkter. Mærket har et enkelt budskab: Det guider forbrugerne frem til de mest energief-
Af Niels C. Svanborg, journalist, Go’ Energi
Energiforum Danmark december 2011 / 19
TEMA: Produkter og indkøbspolitik
fektive produkter på markedet. Lige nu er der Go’ Energimærke blandt andet på A-pærer, LED-pærer, cirkulationspumper, varmepumper, hvidevarer, tv-apparater, digitale modtagere, printere, kopimaskiner og elspareudstyr. – Det er nemt for forbrugerne at få overblik med Go’ Energimærket. For producenter og forhandlere gør mærket det nemt at markedsføre de produkter, som er energieffektive. På den måde håber vi at skabe en dynamik, hvor forbrugerne efterspørger energieffektive produkter, og producenter og detailhandel stiller dem til rådighed. Det vil i sidste ende trække markedet i retning af mere energieffektive produkter, siger Mads Lindevall Kristiansen. Det er både gratis og frivilligt for producenter og importører at bruge Go’ Energimærket. De krav, der bliver sat for at anvende mærket, er baseret på internationale energikrav. Go’ Energi holder løbende øje med, at kravene bliver overholdt ved at gennemføre stikprøvekontroller af produkterne og salgsmaterialet.
Energimærke er et krav Et af de mærker, der i dag har stor betydning for udviklingen af markedet, er EU’s energimærkning, der bruger bogstaver og plusser. Bogstaverne går fra det bedste, som er A – eventuelt med et, to eller tre plusser og ned til G, som det dårligste mærke. Ordningen for EU’s energimærke omfatter hårde hvidevarer, lyskilder og klimaanlæg og fra december kommer også tv med i ordningen. – EU’s energimærke har haft stor betydning, fordi det er en meget nem måde at sammenligne produkterne på. Producenterne konkurrerer om at have energimærke A eller bedre på produkterne. Derved er energieffektivitet blevet et konkurrenceparameter, der er lige så naturligt som funktionalitet, siger Mads Lindevall Kristiansen. Energistyrelsen er ansvarlig myndighed for EU’s energimærkning. Administrationen af energimærkningsordningen er uddelegeret til Sekretariatet for energimærkning af produkter, som blandt andet udfører butikskontrol og opfølgning på kontrolprøvninger af apparater.
Særligt mærke til pc-udstyr Står man som forbruger eller virksomhed og skal købe pc og skærm, er det et helt tredje mærke, som man skal have blikket rettet imod: ENERGY STAR. Det er et frivilligt mærke for energieffektivt kontorudstyr. Ordningen har sit udspring i USA, men fungerer også i EUlandene.
20 / Energiforum Danmark december 2011
Go’ Energi anbefaler at gå efter ENERGY STAR-mærket for pc’er og skærme som supplement til Go’ Energimærket til printere og kopimaskiner. Kontorudstyr med ENERGY STARmærket er blandt de mest energieffektive. Pc’er og skærme skal desuden gå i en lavenergitilstand efter maksimalt 15 til 30 minutter uden brug. Det kan spare meget både hjemme og på kontorer, så udstyret ikke står tændt uden brug. – ENERGY STAR-mærket er et rigtig godt supplement til EU’s energimærke og Go’ Energimærket. På kontorudstyr, som kører dagen lang, er der mange penge at spare både privat og for erhvervsliv ved at vælge produkter med ENERGY STARmærket, og netop på området for elektronik er energiforbruget stigende, siger Mads Lindevall Kristiansen.
Forbrugerne har stor gavn af mærkerne Ser man på det samlede energiforbrug i produktets levetid, kan der spares mange penge på at gå efter energimærkerne. For et energitungt produkt som for eksempel en tørretumbler kan en forbruger spare op til 5.600 kroner på energiregningen i hele produktets levetid ved at købe en tørretumbler med Go’ Energimærket. Det svarer til, hvad en energieffektiv tørretumbler koster. Et dyrt apparat kan altså sagtens være billigere end et billigt apparat, når det samlede regnskab over apparatets levetid gøres op. Er man optaget af produkternes energiforbrug i hele produktets livscyklus, fra udvinding og produktion til bortskaffelse, kan man gå efter EU's miljømærke Blomsten og det nordiske miljømærke Svanen. Begge mærker stiller krav til energieffektivitet for produkter, der bruger energi, for eksempel elsparepærer, varmepumper, hårde hvidevarer og tv-og it-udstyr. Samtidig må de ikke indeholde sundhedsskadelige stoffer. – Der er ingen tvivl om, at mærkerne er vejen frem for forbrugerne. Vores undersøgelse viser, at næsten en tredjedel af forbrugerne går direkte efter mærkerne, og det betyder, at det er vejen frem for udbredelsen af mere energieffektive produkter. Forbrugerne har med mærkerne nogle gode og troværdige pejlemærker at gå efter. En familie, der vælger at gå efter energieffektive produkter vil kunne sænke deres elregning betydeligt efterhånden, som de udskifter deres elektronik og hårde hvidevarer, siger Mads Lindevall Kristiansen. n
TEMA: Produkter og indkøbspolitik
Den grønne forretningsudfordring: Det skal kunne betale sig at være
grøn Kunderne efterspørger ikke for alvor grønne produkter. Så vi har et stykke arbejde foran os endnu med hensyn til at uddanne markedet i at tænke grønt. Det er budskabet fra printervirksomheden Xerox i denne artikel, der også giver tips til, hvordan man kan spare energi med de printere, der allerede er i din virksomhed i dag
Af Klaus Gjelstrup, productmarketingmanager, Xerox Danmark
Energiforum Danmark december 2011 / 21
TEMA: Produkter og indkøbspolitik
Foto: Xerox Corporation
Hos Xerox lægger vi stor vægt på bæredygtighed, både i udviklingen af vores produkter, og når vi rådgiver vores kunder i de mest miljørigtige arbejdsprocesser. Bæredygtighed er et bevidst valg fra Xerox’ side, fordi vi mener, det er vigtigt at passe på vores miljø. Men vores kunder er endnu ikke for alvor begyndt at efterspørge grønne produkter. De kender ganske enkelt ikke til mulighederne, hvorfor vi ser det som vores opgave som fagfolk at uddanne dem i mulighederne. De er helt sikkert miljøbevidste på andre områder, men tænker ikke rigtig i bæredygtighed inden for print- og kopiområdet. Enkelte af vores kunder spørger ind til strømforbruget, når de skal købe en ny maskine, hvilket jo hænger fint sammen med den aktuelle økonomiske situation. Her er der nemlig penge at spare, samtidig med at man tænker grønt. Meget få kunder spørger ind til mængden af partikeludslip fra maskinerne, men langt de fleste lægger mest vægt på prisen. Når kunderne vurderer produkterne, lægger 60-70 procent
22 / Energiforum Danmark december 2011
af dem vægt på prisen, mens kun cirka fem procent lægger vægt på, om produktet er grønt. Så vi har et stykke arbejde foran os endnu med hensyn til at uddanne markedet i at tænke grønt. Noget af det, der lægges stor vægt på hos vores forskningscenter PARC i Grenoble, når der udvikles nye produkter, er miljøet, så vi har rigtig mange miljørigtige produkter til markedet.
Arbejd grønt! Dog er det ikke kun gennem valget af maskiner og forbrugsstoffer, man kan opnå miljøforbedringer. Der er faktisk også meget at hente i måden, man arbejder på til daglig. Kig for eksempel på printerens standardindstillinger, for dér er der meget at hente. Her kan virksomhederne ved en række enkle tiltag i praksis overføre strategi og vision til handling. De færreste tænker nemlig over helt banale ting som at printe på begge sider, hvis ikke printeren som standard er indstillet til det. Et andet mindre tiltag er en
Brugte print- og tonerpatroner kan genbruges, så husk at aflevere dem det rette sted. Det er ét af syv konkrete tips til et grønnere kontor fra Xerox. Det er nemlig ikke kun i valg af maskiner og forbrugsstoffer, man kan spare energi og opnå miljøforbedringer. Det er også i de daglige arbejdsrutiner.
TEMA: Produkter og indkøbspolitik
Om viljen til at være grøn Ni ud af ti virksomhedsledere mener, at inden for de næste ti år vil bæredygtighed blive en integreret del af virksomhedernes kerneforretning, og grøn praksis vil blive normen på de fleste arbejdspladser. Det viser en undersøgelse foretaget af Accenture og United Nations Global Compact i juni 2010 blandt 766 virksomhedsledere. Virksomhedslederne siger, at bæredygtighed vil være en afgørende faktor for den fremtidige succes i deres virksomheder. Dertil kommer, at hele 81 procent af virksomhedslederne siger, at de har en grøn vision og strategi for virksomheden, men at de oplever, at den grønne udfordring, i mindre grad ligger i at have en bæredygtig vision og strategi, men i højere grad om at få sat handling bag ordene. Viljen til at være en grøn virksomhed er altså til stede, men den økonomiske afmatning har gjort bæredygtighed til et økonomisk anliggende: Det skal kunne betale sig at være grøn!
personlig kode på printeren, som afsenderen taster ind, når printet hentes fysisk fra printeren. Mange print bliver nemlig aldrig afhentet i printeren, enten fordi afsenderen har glemt dem, eller ikke skulle bruge dem alligevel. Hvis man vælger en miljøvenlig printer, vil den kunne indstilles til for eksempel at gå i standby-mode, når den ikke bruges, hvilket sparer en hel del strøm. Kig på antallet af printere på kontoret. Færre, men mere effektive printere som for eksempel multifunktionsprintere kan ofte også have en positiv effekt på virksomhedens miljøbelastning. For at sikre sig, at man får en grøn printer eller kopimaskine, findes der en række miljømærkninger, man kan følge blandt andet ENERGY STAR, den tyske Blaue Engel og vores nordiske svanemærkning. Har man ikke mod på eller lyst til selv at give sig i kast med en miljøgennemgang af sin virksomheds print- og kopiforbrug, kan man overlade det til en professionel printoperatør. På den måde kan man sikre sig, at ”best prac-
Syv tips til et grønnere kontor
1 2 3 4 5 6 7
Bliv digital: Læs, send og arkiver dokumenter digitalt
Brug papir med omtanke
Aflevér brugt papir til genbrug
Kig efter energimærkninger som for eksempel ENERGY STAR®
Erstat mange små printere med multifunktionsmaskiner
Aflevér brugte print- og tonerpatroner til genbrug
Køb kontorudstyr, der er udviklet med genbrug for øje
tice” anvendes overalt. Et eksempel på dette er rederiet Color Line, som for lidt over et år siden outsourcede sin printinfrastruktur til Xerox. Efter en grundig analyse af Color Lines print- og kopiforbrug, er det lykkedes at reducere printomkostningerne med 27,5 procent, samtidig med at produktiviteten er øget, og den miljømæssige belastning er reduceret. Ofte kan det nemlig bedst betale sig at være grøn – til gavn for både miljøet og for virksomhedens bundlinje. n
Energiforum Danmark december 2011 / 23
TEMA: Produkter og indkøbspolitik
24 / Energiforum Danmark december 2011
TEMA: Produkter og indkøbspolitik
Grønne indkøb i den offentlige sektor – Danmark får ikke nok ud af de offentlige grønne indkøb, hverken samfundsøkonomisk, virksomhedsøkonomisk eller miljømæssigt. Sådan lød det fra Michael Minter, projektleder og kommunikationschef i Concito på konferencen ”CSR I praksis: Bæredygtige indkøb i et strategisk perspektiv”, som Forum for Bæredygtige Indkøb afholdt først i oktober. Den hårde konklusion fra Concito bygger blandt andet på en analyse af syv EU-landes grønne indkøb inden for ti produktgrupper, som PriceWaterhouseCoopers (PWC) stod bag i 2009. De ti produktgrupper var rengøringsprodukter og -tjenesteydelser, bygge- og anlægsarbejde, elektricitet, catering og fødevarer, haveartikler og gartnerydelser, it-udstyr til kontorer, kopipapir og grafisk papir, tekstiler, transport og møbler. Danmark kommer i analysen ind på en samlet femteplads af syv, når andelen af grønne indkøb i disse produktgrupper opgøres. Vi er dog ikke lige dårlige i alle produktgrupper og køber relativt grønt ind inden for produktgrupperne rengøring, gartnerydelser og papir. I analysen fra PWC fremgår det også, hvor meget CO2-besparelse, der kommer ud af at satse på grønne indkøb i de forskellige produktgrupper, og hvad de økonomiske konsekvenser er. Desværre er de danske satsområder ikke produktgrupper, der giver særlig meget CO2besparelse – og ligeledes desværre er meromkostningen ved at købe grønt på disse områder også relativ stor, sammenlignet med de øvrige produktgrupper. Det betyder, at Danmark er det eneste af de syv lande, der samlet set har haft en meromkostning ved at købe grønt. Kort sagt: Vores andel af grønne indkøb er relativ lav, men når vi køber grønt, så koster det dyrt og uden at bidrage specielt meget til, at vi når vores klimamål. Måske skal vi skæve lidt til, hvad de andre lande gør?
Vi danskere tror tit, at vi er verdensmestre, når det gælder miljøhensyn og fornuftig omgang med energi. Men vi er langt fra verdensmestre, når det gælder grønne indkøb. Vi er faktisk nærmest bagud – i hvert fald når vi sammenligner os med vore nærmeste naboer. Det viser en analyse af syv EU-landes grønne indkøb, som Concito på en nylig konference om bæredygtige indkøb satte fokus på
Af Christina Meyer, CSR konsulent, Etius – etik i praksis
Energiforum Danmark december 2011 / 25
TEMA: Produkter og indkøbspolitik
Opgørelse af andelen af grønne indkøb i udvalgte produktgrupper. Produktet opfylder visse grønne basiskriterier
Storbritannien
Produktet er af højere miljømæssig standard (opfylder flere miljøparametre)
Østrig Sverige
Ikke grøn Finland
Kilde: PriceWaterhouseCoopers med flere: Collection of statistical information on Green Public Procurement in the EU, January 2009.
Danmark Tyskland Holland Gennemsnit
0%
20 %
40 %
60 %
80 %
100 %
Fordelingen af grønne indkøb i Danmark på 10 udvalgte produktgrupper Produktet opfylder visse grønne basiskriterier
Regøringsprodukter Bygge- og anlægsarbejde
Produktet er af højere miljømæssig standard (opfylder flere miljøparametre)
Elektricitet Catering
Ikke grøn
Have- og gartnerydelser Kontorartikler
Kilde: PriceWaterhouseCoopers med flere: Collection of statistical information on Green Public Procurement in the EU, January 2009.
Papir Tekstiler Transport Møbler Gennemsnit
0%
26 / Energiforum Danmark december 2011
20 %
40 %
60 %
80 %
100 %
TEMA: Produkter og indkøbspolitik
Kolding går foran med grønne indkøb n Kolding Kommune valgte i 2008 LED til erstatning af glødepærer i kommunens mange institutioner som deres indsatsområde i et stort EU-finansieret projekt om innovation gennem bæredygtige indkøb. n I projektet har fem kommuner fra henholdsvis Danmark, Spanien, England og Portugal haft fokus på øget dialog med leverandører og producenter forud for udbudsprocessen, og ikke mindst har de haft krav om meget energieffektive løsninger. n Der er udarbejdet og testet en model og en række værktøjer, der skal gøre det lettere for kommunernes medarbejdere at inddrage grønne krav i større indkøb. Modeller, værktøjer, vejledning og cases kan findes på hjemmesiden www.smart-spp.eu, hvor der også i detaljer gøres rede for de fem kommuners resultater af projektet. n Vejledninger, værktøjer og cases er et vigtigt skridt på vejen, men det er stadig altafgørende, at det politisk og ledelsesmæssigt prioriteres som i Kolding, at medarbejderne bruger tid og ressourcer på at anvende dem, og derigennem udvikle deres kompetencer til at gennemføre grønne indkøb i praksis. Det kom frem på konferencen om bæredygtige indkøb i oktober, hvor Bente Jessen, der har været projektleder på projektet i Kolding fortalte om erfaringerne. Se mere om EU-projektet ”Smart SPP – innovation through sustainable procurement” på www.smart-spp.eu
Vi er især bagud i bygge- og anlægs-
sektoren
Storbritannien er bedst til de grønne indkøb ifølge PWC-analysen. Og de scorer især højt inden for produktgrupperne bygge og anlæg, transport og catering. Inden for netop de tre produktområder gør grønne indkøb en stor forskel i forhold til at reducere CO2-udledningen – og på netop de tre områder har Danmark den laveste score. Bygge- og anlægssektoren er den sektor, hvor der ifølge analysen kan spares flest penge ved at købe grønt. Storbritannien har ifølge analysen trods en massiv satsning på grønne indkøb i netop denne sektor, oplevet en reduktion af udgifterne med mere end fem procent. I Danmark har man nok haft ambitionerne inden for bygge- og anlægssektoren, og bl.a. var det tanken, at de nye supersygehuse skulle være CO2-neutrale. De grønne ambitioner er dog gradvist blevet mindre og mindre, ifølge Concito især, fordi de enkelte bygherrer selv skulle finde ud af at stille kravene og ikke fik støtte i form af centralt formulerede faste krav og rammer. Michael Minter opfordrede derfor på konferencen til, at frivilligheden opgives, og at der
centralt defineres ambitiøse krav og standarder, som til stadighed skærpes. Det er dén vej Tyskland går – ikke mindst for at sikre et hjemmemarked for tysk industris udvikling af bæredygtige produkter, der på sigt vil sikre de tyske virksomheder en stærk position på et verdensmarked, hvor netop den type produkter vil være i høj kurs.
Vi ser ikke fordelene og prioriterer ikke kompetenceudvikling af indkøberne EU-kommissionen pegede i 2008 på seks typer af strukturelle barrierer for offentlige grønne indkøb: n Mangel på etablerede miljøkriterier n Mangel på informationer om produkters levetidsomkostninger n Ringe erkendelse af miljøvenlige produkters og tjenesters fordele n Usikkerhed omkring de juridiske muligheder i forbindelse med udbud n Mangel på politisk støtte og begrænsede ressourcer til gennemførelse af grønne indkøb (herunder især manglende uddannelse af de indkøbsansvarlige) n Mangel på erfaringsudveksling.
I en dansk kontekst er ringe erkendelse af miljøvenlige produkters og tjenesters fordele, og manglende politisk støtte og tildeling af ressourcer (herunder uddannelse af indkøbere) til at gennemføre grønne offentlige indkøb de centrale barrierer. Det mener i hvert fald Concito, der i september i år udgav notatet ”Grønne indkøb i den offentlige sektor – potentialer og barrierer”. I Concito-notatet kan man blandt andet læse, at ”Miljøstyrelsen med flere har udarbejdet mange rapporter og hjælpeværktøjer, men de når ikke ud til indkøberne". Konklusionen må være, at der er plads til forbedring. n
Energiforum Danmark december 2011 / 27
Foto: Colourbox
TEMA: Produkter og indkøbspolitik
28 / Energiforum Danmark december 2011
TEMA: Produkter og indkøbspolitik
Kortlæg bilparken Det giver rigtig god mening at undersøge markedet, før man bare køber, det man plejer. Og så skal man have styr på, hvilke behov bilparken reelt skal dække. En komplet kortlægning af bilparken i den enkelte organisation er ganske ofte en ”aha-oplevelse”, som kan medføre betydelige besparelser på bundlinjen eller penge til nye og mere energieffektive biler Enhver vognmandsvirksomhed ved, at skal der sorte tal på bundlinjen, skal vognparken tilpasses præcist det behov, man har. Det gælder både i antal, bilernes størrelse og ikke mindst motorens størrelse og dermed bilens brændstofforbrug. Når det gælder kommuner og andre offentlige institutioner kan en tilpasning af vognparken betyde store besparelser. Besparelser, der blandt andet kan anvendes til indkøb eller leasing af nye og mere energieffektive biler.
Stort udbud og store besparelser Der var engang, hvor man forbandt en energieffektiv bil med en lille ukomfortabel bybil. Sådan er det ikke længere. I bestræbelserne på at møde EU's krav om CO2-reduktion i transportsektoren har bilindustrien udviklet et bredt sortiment af energieffektive biler med både rummelighed og komfort. Selv større biler til brug i for eksempel opgaver i Vej og Park findes nu i de grønne energiklasser. – Det giver rigtig god mening at undersøge markedet, før man bare køber, det man plejer, fortæller centerleder Niels-Anders Nielsen, Center for Grøn Transport i Trafikstyrelsen og fortsætter: – Vi har blandt andet kendskab til en kommune, der sparede op mod 200.000 kroner om året på brændstof og afgifter ved at vælge biler i energiklasse A i stedet for B. Her havde man en holdning til, at der var mindre komfort i A-klassebilerne, men da man først opdagede, hvilke muligheder der var i A-kategorien, fandt man ud af, at der var flere bilvarianter, der dækkede hjemmeplejens behov.
Anbefalinger og gode råd Center for Grøn Transport i Trafikstyrelsen har udgivet en publikation om anbefalinger til of-
fentlige indkøb af person- og varebiler. Publikationen indeholder blandt andet råd om, hvilke overvejelser man bør gøre sig, før man køber eller leaser en ny bil. Det gælder både om at vurdere udnyttelsen af vognparken, se på, hvilken bil der skal skiftes og ikke mindst om at finde den rette bil til den rette opgave. – Vi ser eksempler på biler i de offentlige vognparker, der kører under 2.000 kilometer om året, og det giver jo ikke rigtig mening, forklarer Niels-Anders Nielsen. Fredericia Kommune har netop været sådan et optimeringsprojekt igennem og fandt et besparelsespotentiale på op mod 25 procent – penge, der er gået til indkøb af nye elbiler.
Overskuelig information om et stort marked På hjemmesiden www.bilviden.dk finder man oplysninger om alle nye person- og varebiler. For hver model og variant findes der information om både brændstofforbrug, grønne afgifter og bilens sikkerhedsniveau. Siden opdateres løbende af Trafikstyrelsen og indeholder også data på ældre biler, så der er mulighed for at beregne de mulige besparelser. I Trafikstyrelsen er man netop ved at lægge sidste hånd på et sæt anbefalinger om indkøb af tunge køretøjer, det vil sige busser og lastbiler. Også disse anbefalinger tager udgangspunkt i primært miljøpåvirkningen, herunder både brændstofforbrug og udledningen af sundhedsskadelige partikler samt støjniveauet for køretøjet. Anbefalingerne findes på www.trafikstyrelsen.dk Trafikstyrelsens Center for Grøn Transport rådgiver gerne om, hvordan man griber en kortlægning an og kommer videre med optimeringsopgaven. n
Et regnestykke En kommune har 50 hjemmeplejebiler, der hver kører 18.000 km om året. Bilerne kører 13 km/l benzin. Kommunen vælger at skifte bilerne til en model, der kører 14,4 km/l. Samlet besparelse: Kr. 80.000 – 16,6 tons CO2
Af Trine W. Larsen, Trafikstyrelsens Center for Grøn Transport
Energiforum Danmark december 2011 / 29
TEMA: Produkter og indkøbspolitik
Send pakker, der gavner
Foto: Colou rbox
miljøet
30 / Energiforum Danmark december 2011
TEMA: Produkter og indkøbspolitik
Med det grønne pakkeprodukt ”Pakke med omtanke” gør Post Danmark det lettere for erhvervskunder at handle ansvarligt og klimabevidst
.dk/o m t s o
kke
nke
k
pense
Samarbejde med CarbonNeutral Company
Rent praktisk sker kompensationen ved, at Post Danmark køber CO2-kreditter hos The CarbonNeutral Company, der er en af verdens førende leverandører af CO2-reducerende projekter. Det fortæller Carsten Dalbo: – Sammen med The CarbonNeutral Company har vi udvalgt tre kvalitetsprojekter, der alle har en positiv effekt på det globale klimaregnskab. Der er tale om et vandkraftprojekt i Peru og to vindenergiprojekter i henholdsvis Kina og Indien. Og hver en øre, som kunderne indbetaler til Pakke med omtanke, går lige til projekterne, for udgifter til administration afholdes af Post Danmark.
Synlig indsats med særligt logo Post Danmark har fremstillet et særligt logo, som kan sættes på de pakker, der sendes som pakke med omtanke. – Logoet viser pakkeafsenderens kunder, at man er med til at nedbringe CO2-udslippet og er samtidig en opfordring til alle om at gøre en aktiv indsats i forhold til klimaudfordringen, forklarer Carsten Dalbo. Og det er der flere og flere, som benytter sig af, blandt andet en af landets største rideudstyrsbutikker, tikarideudstyr.dk. Her har man valgt at sende varerne, der sælges fra netbutikken, som CO2-kompenserede pakker. – Da jeg hørte om ordningen, vidste jeg straks, at det var det helt rigtige alternativ for min virksomhed. Det er en nem og relativ billig mulighed for at bidrage til en mere miljøvenlig pakkedistribution og især i vores branche, hvor naturen er en særdeles aktiv medspiller, er det et vigtigt signal at sende, fortæller Tina Præstiin, indehaver af tikarideudstyr.dk. Og kunderne har reageret positivt på Tina Præstiins miljøvenlige tiltag. – Vi har fået mange positive reaktioner fra vores kunder over for initiativet. Det har også bekræftet mig i, at det er en rigtig god måde at synliggøre, at vi handler miljøbevidst, fortæller Tina Præstiin. Senest er den fremadstormende børnetøjsvirksomhed POMPdeLUX også sprunget med på vognen, og de forventer i den kommende tid at sende ca. 200.000 pakker som Pakke med omtanke. Post Danmark tilbyder også, at kunderne på tilsvarende vis kan sende ”Post med omtanke” og ”Reklamer med omtanke”. n
pa
CO 2
om
ta
www .
p
Post Danmark arbejder med klima og miljø på flere fronter. Der er blandt andet sat et ambitiøst mål for Post Danmarks CO2udledning. Inden 2020 skal Post Danmark som en del af den dansk-svenske PostNordkoncern reducere udledningen af CO2 med samlet 40 procent i forhold til 2009. Men Post Danmark tilbyder også forskellige produkter til kunderne, der giver dem mulighed for at gøre en indsats for klimaet. Et af dem er den miljørigtige pakke, som kaldes Pakke med omtanke. – Som landets førende pakkedistributør vil vi gerne tilbyde vores kunder produkter og services, der matcher deres behov og understøtter deres forretning. Pakke med omtanke er et tiltag, som både kan forstærke vores kunders miljøprofil samtidig med, at der bliver gjort noget godt for miljøet, siger Carsten Dalbo, der er chef for Post Danmark Logistik. Når der sendes en Pakke med omtanke, gavner det miljøet positivt. – Pakke med omtanke er et led i vores miljøstrategi, der sikrer, at CO2-udledning ved pakkedistributionen ikke bare neutraliseres, men tilmed får en garanteret positiv nettoeffekt gennem en overkompensation. De 25 øre, som ordningen koster per pakke, kompenserer for det CO2-forbrug en pakke har i gennemsnit. Dertil kommer, at Post Danmark matcher beløbet og sikrer en positive nettoeffekt på miljøet, siger Carsten Dalbo.
ret
Af Kristian Rask, kommunikationsrådgiver, Post Danmark
Energiforum Danmark december 2011 / 31
Foto: Colourbox
sluk
Brug først ESCO, når du har Overblik over energiforbruget er en forudsætning for at få det nedbragt. Der er meget at opnå ved at slukke for de energiforbrugende systemer i perioder, hvor de reelt ikke bruges. De nemme energibesparelser, der opnås ved slukknappen bør være opnået, inden man involverer en ESCO-partner i arbejdet med at få nedbragt energiforbruget yderligere, skriver Peter Feddersen fra msystem i denne artikel
Af Peter Feddersen, cand.scient. i geologi, msystem a/s
32 / Energiforum Danmark december 2011
Den tidligere klima- og energiminister Connie Hedegaard har udtalt: ”Den bedste økonomi- og klimabesparelse opnås via den energi, der ikke bruges”. Vi er i msystem a/s fuldstændig enige: At skabe et overblik over det aktuelle forbrug og at forholde sig til dét er vejen til energibesparelser. For en stor del af alle de miljø- og energikortlægninger vi udfører for industrien, kan det nemlig konstateres, at en væsentlig del af forbruget ligger i de uproduktive
perioder, hvor der ikke skabes noget af værdi. Når det først går op for virksomhedsledelsen, hvordan energiforbruget fordeler sig, bliver den årlige elregning på en halv million kroner pludselig konkretiseret til noget jordnært, der kan sættes i relation til driften og indtjeningen. Opnåelse af en sådan erkendelse vil også være sund for kommunale ledelsesmedarbejdere.
Stort elforbrug på ingenting msystem har foretaget talrige energikortlægninger i industrien, men også på en stor folkeskole i Helsingør med cirka 1.000 elever. En sådan kortlægning indebærer først et hjemmestudium af, hvorledes energiressourcerne fordeles hen over driftsåret. Især er det interessant at se på, hvad der sker om natten og i ferierne – altså den del af forbruget, der finder sted i perioder, hvor det ikke kan tilskrives en egentlig værdi. Vi kalder det ”redundant drift”. Da vi undersøgte skolens elforbrug for driftsugen 47/2008, kunne vi konstatere, at nat- og aftenforbruget lå på mellem 30 og 50 kWh – også lørdag / søndag. Spidsbelastningen ligger på omtrent 180 kWh fra kl. 10 – 11 lige før det store spisefrikvarter. Til sammenligning så vi på elforbruget for ferieugen 34/2008. Her lå nat- og aftenforbruget mellem 10 og 20 kWh frem til klokken to om natten, hvorefter det under mystiske omstændigheder, steg til 40 kWh som i driftsugen. Hvad der yderligere kan undre er, at der var et markant forbrug
kket
for unødvendigt forbrug
i driftstiden, selv om skolen var lukket og der ikke var nogen børn. Elårsforbruget i de redundante perioder (nat, weekend og ferier) lå på 186.000 kWh til en samlet pris på 279.000 kroner resulterende i en CO2-udledning på 93 T for denne ene skole.
Energibesparelser lå lige til højrebenet Sammen med skolens ledelse har msystem A/S forsøgt at nedbringe elforbruget i ferier, nætter og weekender til mere realistiske 15 kWh og herunder skære toppen af ferieugerne, så man får et flatrate elforbrug på 15 kWh eller derunder i dagtimerne. Hvordan kan man det? Svaret er enkelt: SLUK. Det koster ikke noget, kræver ikke de store investeringer i ny teknologi og kan administreres af pedellen, hvis denne vel at mærke opnår viden om skolens installationer og CTS-system, hvis et sådant forefindes.
Det kræver også, at ledelsen holder fokus på det månedlige energiforbrug og sørger for, at der er nogen, der forholder sig til det. Den fysiske energikortlægning, som msystem har foretaget på folkeskolen, afslørede, at tungt ventilationsmateriel, en ordentlig bunke computere, printere, Z-mærkede køleskabe venligst doneret af børnenes forældre, kaffemaskiner, kompressorer til tandklinikken og en række procesudsug kørte på fuldt blus midt om natten til ingen verdens nytte. Man kan kalde det lavpraktisk – men kan man finde ud at slukke for unødvendig eldrift, kan man bringe det nødvendige timeforbrug ned på 11,6 kWh. En beregning, der tager udgangspunkt i det målsatte niveau på 15 kWh, kan kommunen, og dermed skatteyderne, spare 102.210 kWh svarende til 153.315 kroner og 51,1 T CO2 for denne ene skole. Der er 18 skoler i Helsingør Kommune, og med antagelsen om, at skolen i dette eksempel repræsenterer et bredt ud-
Om msystem a/s n Virksomhedens kerneprodukt m-navigator® er et internetbaseret miljø- og arbejdsmiljøledelsesværktøj, som understøtter de hertil gældende internationale standarder DS/EN ISO 14001 og DS/OHSAS 18001. n msystems primære opgaver er at implementere system og standarder hos vores brugere samt at rådgive om miljø- og arbejdsmiljø.
snit af den kommunale bygningsmasse, er det ikke svært at se, at der er potentiale for væsentlige energibesparelser, ikke bare på den enkelte bygning, men på kommunalt niveau.
Er ESCO den rette vej? Embedsfolk i den offentlige sektor planlægger i øjeblikket aktiviteter, der skal nedbringe CO2-belastningen fra kommunale aktiviteter. ”Grønne kommuner” har allerede sat sig mål for, hvorledes dette skal foregå, og hvor mange midler der skal anvendes til at opnå bæredygtig drift. En del har indgået såkaldte ESCO-aftaler med `Energy Service Companies´. Med en sådan aftale er det ESCO’et, der bærer den økonomiske byrde til eventuelle investeringer i grøn fornyelse af bygningsmasse og teknologi, således at de fremsatte energibesparelsesmål kan nås. Det lyder umiddelbart besnærende, at kommunen og skatteyderne overhovedet ikke skal have læderet op af lommen. Som kompensation skal ESCO’et blot have en væsentlig del af den etablerede besparelse over en længere Af Peter Feddersen, årrække. cand.scient. i geologi, Vi mener, at ESCO-samarbejder er formsystem a/sog kommunuftige for større virksomheder nale bygninger, men at kunderne forinden skal sikre sig, at overskuddet fra de nemme energiforbedringer havner i egen lomme. En ESCO-virksomhed vil formentligt begynde med at få elimineret de ressourceforbrug, som anvendes redundant og derigennem opnå den målsatte energiforbedring. I mange tilfælde kan disse besparelser, som Energiforum Danmark december 2011 / 33
100
kWh Mandag Tirsdag Onsdag
80
Torsdag 100
kWh
Fredag Mandag Lørdag
60
Tirsdag Søndag Onsdag
80
Torsdag 40
Fredag Lørdag
60
Søndag 20
40 0 0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
Timetal
20
0 0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
Timetal 200
kWh Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag
150 200
kWh
Fredag Mandag Lørdag Tirsdag Søndag
100
Onsdag
150
Torsdag Fredag Lørdag
50
Søndag
100
0 0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
50
i eksemplet ovenfor, manifesteres uden, at der ofres væsentlige midler på fornyelse af 0 bygningsmassen eller grøn teknologi. Der1 2 3 4 5 6 0 med får ESCO-virksomheden gevinsterne uden at skulle investere. I msystem mener vi, at de hurtige besparelser i første omgang bør ryge i den kommunale lomme – ikke ESCO-partnerens lomme. De kommuner og virksomheder, der på-
34 / Energiforum Danmark december 2011
16
17
18
19
20
21
22
23
24
Timetal
tænker at indgå i et ESCO-samarbejde, bør derfor på eget initiativ eliminere det energiforbrug, der ligger "lige til højrebenet" 7 8 9 10 11 12 13 14 15 og inkassere fortjenesten selv. I første omgang handler det primært om at kortlægge og forholde sig til sit forbrug, ændre på ”laden stå til”-vanerne og "slukke", når der ikke er behov. Først når dette er gjort, og indsatsen fremadrettet kræver større investering, bør ESCO aftalerne etableres. n
Øverst ses elforbruget på en skole i uge 34 – det vil sige midt i sommerferien. Forbruget vises for alle ugens dage for16 17 19 20 21 22 23 18 24 delt på døgnets 24 timer. Timetal
Nedenfor ses elforbruget på samme skole i uge 47, som var en almindelig skoleuge. Der ses et markant elforbrug også uden for driftstiden. Tallene er fra 2008.
Klimaam bas sadø
r
Decentrale energibudgetter – erfaringer fra Hvidovre og Hvidovre og Fredensborg kommuner har nu i flere år arbejdet med decentrale energibudgetter, og de kunne på Energiforum Danmarks årlige temadag for den offentlige sektor dele ud af erfaringerne
Fredensborg
Decentrale energibudgetter ser ud til at være en rigtig god ide – energiforbrugskurven knækker. Så langt, så godt. Ideen er dog ikke bedre, end at den skal tilpasses, efterhånden som den bliver afprøvet i praksis – og så kan de decentrale energibudgetter ikke stå alene: en række andre rammer skal også være til stede. Det er konklusionen fra to kommuner, der har arbejdet med decentrale energibudgetter. Det kom frem på Energiforum Danmarks årlige temadag i oktober.
Version 1.0 og 2.0 Hvidovre Kommune gik tilbage i 2005 over til, hvad man nu kalder version 1.0 af decentrale energibudgetter. Før det, afregnede energiselskabet direkte med forvaltningen, og ansatte og brugere i institutionerne havde absolut ingen føling med energiforbruget, eller for den sags skyld nogen motivation for at reducere det. Sammenlignet med andre kommuner var energiforbruget relativt højt, og der var stort potentiale for besparelser. For at opnå større bevidsthed og motivation besluttede byrådet, at hver enkel institution fremover skulle tildeles et decentralt energibudget, hvor alle besparelser ville tilfalde institutionen selv. Omvendt ville alle budget-
overskridelser også skulle betales af institutionen selv, men vurderingen var, at der var rigeligt med lavthængende frugter til, at den situation ikke ville opstå. Budgettet blev i version 1.0 fastsat ud fra den enkelte institutions gennemsnitlige forbrug over en treårig periode (2001-2003), og budgettet blev så årligt reduceret med to procent for at sikre en fortsat motivation til at lede efter besparelser og i øvrigt bidrage til at opfylde kommunens forpligtelser som klimakommune og kurveknækkerkommune.
Af Christina Meyer, CSR konsulent, Etius – etik i praksis
Energiforum Danmark december 2011 / 35
Foto: Thomas Rysgaard Jacobsen Resultatet har som ventet været en øget bevidsthed og motivation blandt de, der nu er ansvarlige for energiforbruget. Hvad man ifølge maskinmester Yuri Skov fra Hvidovre Kommune dog ikke lige forudså, da version 1.0 blev designet, var, at tildelingen af energibudget på baggrund af historisk forbrug ikke blev opfattet som retfærdigt. Storforbrugere af energi – hvad enten de var storforbrugere på grund af størrelse og kompleksitet, eller ganske enkelt på grund af frås med energien – fik som udgangspunkt et større budget at lege med. Det gjorde det lettere at høste
36 / Energiforum Danmark december 2011
store besparelser og dermed lettere at høste midler til andre formål end de institutioner, der som udgangspunkt havde meget godt styr på energiforbruget. Modellen blev derfor revideret til en version 2.0, og siden 2011 har energibudgetterne været fastlagt på baggrund af 25 bygningsparametre og dermed ud fra et beregnet forbrug.
Brændende platforme og gulerødder ser ud til at virke I Fredensborg har man siden januar 2011 tildelt de enkelte institutioner decentrale energibud-
Uddannelsen af tekniske serviceledere i Fredensborg Kommune foregår ude i ejendommene med praktiske øvelser. Her er en gruppe i gang med at ændre på spjæld i et ventilationsanlæg. Gruppen ringer til en anden gruppe, som sidder ved CTS-skærmen, hvor de nye positioner til spjældene indtastes via CTS-anlægget. På den måde er kurset også et kursus i samarbejde omkring betjeningen af ventilationsanlæg.
getter ud fra en version 1.0-model. Også her reduceres budgettet løbende, og man startede med en reduktion på hele 10 procent for at skabe en brændende platform. Overskridelse af budgettet er også i Fredensborg for egen regning, men her deles besparelsen mellem kommunen og den enkelte institution. Det sikrer blandt andet, at de sparede midler delvist kan anvendes til flere energiprojekter, og ikke udelukkende går i institutionernes slunkne kasser til andre formål. Resultaterne har været tankevækkende. I Hvidovre har elforbruget været jævnt faldende siden indførelsen af de decentrale energibudgetter. I Fredensborg har man endnu ikke kørt et helt år, men foreløbig ser det rigtig lovende ud: den brændende platform, der blev etableret ved at skære hele 10 procent af energibudgettet, og en særlig fokus på sommerdrift, har ifølge projektleder Thomas Rysgaard Jacobsen fra Fredensborg Kommune allerede skåret cirka en halv million kroner af energiforbruget i år.
skal arbejde med energieffektiviseringerne, bliver klædt på til det, har adgang til daglig sparring, viden og kunnen, og bliver bakket op i indsatsen, ikke bare af deres daglige leder, men også af forvaltningen. Dette gælder også for det tekniske personale. Et vedholdende fokus på opkvalificering af de medarbejdere, der i praksis skal ”dreje på knapperne”, medfører, at medarbejderens ejerskab til sagen og følelse af ansvar for, at deres ”egen” bygning drives energieffektivt, stiger voldsomt. Dermed stiger deres jobtilfredshed generelt, deres engagement og deres trivsel. Det fortæller centerchef for Kommunale Ejendomme og Arealer i Fredensborg, Anette Arendt Barnkob. Hun tilføjer, at de på den lange bane håber, at det øgede kompetenceløft derudover kan reducere antallet af akuthenvendelser på for eksempel varmeinstallationerne, som ofte driller, og endelig at den forbedring af indeklimaet, som de allerede nu ser eksempler på, vil træde endnu tydeligere frem.
Decentrale energibudgetter kan ikke stå alene
Version 2.0 ikke fuldendt
Både Yuri Skov og Thomas Rysgaard Jacobsen understreger dog, at der er en række forudsætninger, der skal være til stede for, at det fulde udbytte af de decentrale energibudgetter realiseres. Først og fremmest skal man kende forbruget for at kunne bestemme, om budgettet er overskredet, eller hvor meget der er sparet. Så både i Hvidovre og Fredensborg er der gået en intensiv fase med etablering af målere forud for overgangen til decentrale energibudgetter. Men målere og energistyringssystemer i sig selv er ikke nok. Der skal også være nogen, der reagerer på målerne og ved, hvad de skal gøre for at få dem til at løbe langsommere. På nogle institutioner – eksempelvis skoler og haller – er der teknisk personale ansat, men andre steder (eksempelvis daginstitutioner) er der ikke, og hvem skal så holde øje med måleren og sætte energibesparende aktiviteter i gang? Lederen er ansvarlig, men har ikke nødvendigvis hverken viden, kunnen, tid eller lyst til den opgave. Både Hvidovre og Fredensborg kommuner har valgt at lade hver enkelt institution udpege klimaambassadører, der så er ansvarlige for at spille bolden. Men en titel af klimaambassadør giver ikke den nødvendige viden eller kunnen. Det kan derfor ikke gentages for tit, at det er altafgørende, at de, der i praksis
Decentrale energibudgetter lyder umiddelbart som den ideelle løsning, som alle ”bare” skal se at kaste sig over. Er der slet ingen problemer eller udfordringer? Det spørgsmål blev stillet på Energiforum Danmarks temadag, hvor de to kommuners erfaringer blev præsenteret. Svaret fra de to kommuner lød, at ikke alle udfordringer er løst. En udfordring, der endnu ikke er fundet et godt svar på, er eksterne brugeres energiforbrug i bygningerne. De anvender typisk bygningerne uden for ”normal arbejdstid” i forbindelse med aftenskolekurser, sportsklubarrangementer, musikundervisning etc., og da energiforbruget ikke indgår i deres lejekontrakter, har de sjældent fokus på energirigtig brug af bygningen. En anden udfordring er de større energirenoveringer, der kræver store og langsigtede investeringer. Den opgave ligger stadig hos forvaltningen, og med de decentrale energibudgetter tilfalder de realiserede besparelser den enkelte institution, der altså i princippet kan anvende gevinsten til alt mulig andet end flere energibesparelser. Risikoen er her, at det på sigt vil bremse for yderligere investeringer. I Fredensborg har man taget højde for dette ved at dele besparelsen ligeligt mellem institutionen og kommunen. n
Klimaam bas sadø
r
Det kan ikke gentages for tit, at det er altafgørende, at de, der i praksis skal arbejde med energieffektiviseringerne, bliver klædt på til det, har adgang til daglig sparring, viden og kunnen, og bliver bakket op i indsatsen, ikke bare af deres daglige leder, men også af forvaltningen.
Energiforum Danmark december 2011 / 37
Medlemssiden
Medlemskaber og priser Der er fire typer af medlemsskaber 1 kontaktperson, 1 stemme: Adgang for 1 medarbejder på medlemsvilkår ved foreningens arrangementer. Deltageren behøver ikke være kontaktpersonen. Virksomheden har 1 stemme ved generalforsamlingen. Foreningens udsendelser sendes til kontaktpersonen i 1 eksemplar. Årskontingent kr. 2.500 ekskl. moms 3 kontaktpersoner, 3 stemmer: Adgang for et ubegrænset antal medarbejdere på medlemsvilkår ved foreningens arrangementer under forudsætning af, at medarbejderne kommer fra den samme virksomheds eller institutions adresser. Foreningens udsendelser modtages i 3 eksemplarer. Årskontingent kr. 5.000 ekskl. moms. 1 privatperson, 1 stemme: Giver adgang til personlig deltagelse i foreningens arrangementer. Medlemmet har 1 stemme ved generalforsamlingen og modta-
Nye medlemmer ger foreningens udsendelser i 1 eksemplar på privatadressen. Årskontingent kr. 1.070 ekskl. moms. Junior/senior-medlemskab, 1 stemme: For personer under grunduddannelse, som er relevante for foreningens formål eller for personer, der ikke længere er erhvervsaktive. Medlemskabet giver adgang til gratis personlig deltagelse i foreningens arrangementer, dog må udgifter til fortæring og hotelophold betales. Medlemmet har 1 stemme ved generalforsamlingen og modtager foreningens udsendelser i 1 eksemplar på privatadressen. Årskontingent kr. 100 ekskl. moms Generalforsamling 2011 Alt materiale fra generalforsamling 2011 kan findes på www. energiforumdanmark.dk på den password-beskyttede del af siden. Har du glemt dit password så kontakt sekretariatet på info@ energiforumdanmark.dk
Bestyrelse og sekretariat byder velkommen til følgende nye medlemmer
Susanne Frydkjær Petersen Københavns Lufthavne A/S
John Christensen Høje-Taastrup Kommune Ejendomsafdelingen
Esben Norrbom Operate A/S
Søren Nilsson Green Energy Management aps
Henrik Uggerhøj Hjørring / Brønderslev Sygehus Teknisk Afdeling
Rikke Schak Toustrup-Jensen Grøn Erhvervsvækst
Casper Skaarup Studerende
Frank Andersen Struer Kommune
Energiforum Danmark - bestyrelse og lokalafdelinger Formand: Mads Bo Bojesen Næstformand: Susanne Kuehn Næstformand: Karen Marie Pagh Nielsen
72 49 69 35 45 56 16 16 49 28 25 61
Bestyrelsesmedlemmer: Jacob Steen Harbo Poul Schoelzer Flemming Kehr John Kepny Rasmussen Christian Trollo Petter Møller
36 39 35 45 44 43 42 95 43 71 21 33 38 38 18 90 77 77 70 00 43 4 8 45 71
38 / Energiforum Danmark december 2011
Bestyrelsessuppleanter: Henrik Offendal Flemming Ulbjerg Lokalafdelinger: Nordjylland: John Esbech Midtjylland: Jacob Worm Vestjylland: kontakt sekretariatet Sydjylland: Jack Andersen Fyn: Jørgen Halkjær Hovedstadsområdet: Lajla Stjernström Bornholm: Hans-Aage Steenberg Region Sjælland: Niels Boel
38 14 64 02 51 61 58 87
99 36 77 00 87 44 11 39 76 10 96 16 40 16 50 74 43 28 24 46 56 95 53 30 20 63 86 85
www.ista.dk
7660
www.ista.dk
Trådløs måleraflæsning ... – så sparer du penge på installation og drift! istas målere er ægte trådløse. De kræver nemlig hverken tilslutning af 220 V eller telefonstik. Systemet kører på batteri og sender automatisk de aflæste tal direkte til vores system via mobilnettet.
doprimo® lll radio trådløs varmemåler
Kontakt ista på 77 32 33 00 og få et uforpligtende tilbud på ægte trådløs måleraflæsning.
7660_FFE_Gris_210x147.indd 1
16/06/10 9:32:29
Når der ikke er nogen hjemme...
- betaler du for varme, der ikke bliver brugt. Vi kan tilpasse varmesystemets fremløbstemperatur yderligere, så den er behovstilpasset efter beboerne i ejendommen.
• Varmefordelingsmålerne på radiatorerne kan give data til varmesystemet og sænke fremløbstemperaturen i ejendommen - det giver besparelser her og nu.
• Den enkelte beboer vil opleve samme komfort, der vil
være lige så varmt som tidligere, den eneste forskel er den kontante besparelse på varmeregningen.
• Vi har mere end 60 års erfaring i systeminstallationer og fordelingsregnskaber på det danske marked.
Udnyt mulighederne for besparelser på CO2 udslip fra eksisterende byggeri.
www.techem.dk - kontakt os på tlf.: 87 44 77 05
Focus på ressourcer
Branchens eneste fordelingsmålere, der via adapterm kan optimere varmesystemets fremløbstemperatur
we deliver savings on electrical energy
voltage regulation, stabilisation and optimisation
cleancost
We smiply shuts off consumption
pss energy group a/s
borupvang 5 e
2750 ballerup
pssenergi.dk