Energiforum Danmark 4 2011

Nr. Nr.44//September April 20092011 Energiforum Danmark er forum for professionel sparring og formidling omkring konkrete løsninger, der resulterer i varig, rationel reduktion af energiforbruget.

Tema: Drift

g ener iforum d

a

n

m

a

r

k

Energy-Line SmartPhone

For at kunne anvende Energy-Line smartphone App, skal du være kunde hos Energi & Teknik ApS.

”

Sæt fokus på energien og tjen penge

Få overblik over energiforbruget • SmartPhone Informationsskærm • Web-adgang giver overblik uanset hvor du befinder dig.

• Alle nødvendige informationer er samlet et sted.

• Automatisk og manuel energiopsamling.

• Kontrol over alle elementer i dit energiregnskab.

• Løbende overblik over budget og ressourcer.

• Rapporter giver detaljeret information om alle forhold.

Ring til Søren Nielsen på tlf. 40 26 79 05 og hør mere om hvordan vi kan hjælpe dig med at spare på energien.

Energi & Teknik ApS

Energy-Line & Energy-Line, Info skærm Energy-Line er udviklet for at kunne motivere brugerne til at reducerer energiforbruget ved adfærdsændring.

Den nemme tilgang til informationer omkring energiforbruget skal være motiverende for ejer, lejer, medarbejder, elever m.m. Således at det kan danne grundlag for adfærdsændringer hos de enkelte brugere og derved opnå energibesparelsen.

For at styrke den proces anvender EnergyLine bl.a. informationsskærme, hvor det er muligt af følge forbrug, gennemsnit, målsætning, sammenligning og nøgletal for den eller de enkelte bygninger som ønskes.

Selve visualiseringen er meget centralt i forbindelse med adfærdsændringer.

Her kan drages paralleller til bil industrien, som har haft stor succes med at visualiserer brændstofforbruget i den enkelte bil for derigennem at motivere brugeren til at reducere energiforbruget.

Mårkærvej 7, 2630 Tåstrup Tlf. +45 7242 5577, Fax. +45 4347 4723 Web: www.energitek.dk

LEDER

Af Mads Bo Bojesen, formand, Energiforum Danmark og projektchef i Gribskov Kommune

Peace, love and harmony

Drift, vedligehold og energi?

Kig på overskriften. Er der en sammenhæng mellem ”peace, love and harmony” og drift, vedligehold og energi? Hvis man giver det en tanke, kan svaret blive til et ja. Når vores omgivelser er godt vedligeholdte og driftet med et højt serviceniveau, skaber vi fred og fordragelighed, omsorg og respekt (kærlighed). Er vi tilsvarende bevidste om vores energiforbrug, og udnytter vi energien og ressourcerne optimalt, skaber vi balance og harmoni omkring os.

Sådan vil en tidligere servicechef i hvert fald gerne betragte begreberne drift, vedligehold og energi – og jeg har altid forsøgt at engagere mig i mine opgaver, som gjaldt det fred, kærlighed og harmoni.

I hverdagen støder mange af os imidlertid på begreberne drift og vedligehold samt energiforbrug uden måske at reflektere over de sammenhænge og bindinger, som ligger imellem begreberne.

Et af de steder, hvor jeg oplever, at der er stor opmærksomhed på samtænkning mellem drift, vedligehold og energiforbrug, er inden for facilities management-området. Her har man fokus på at øge kompetencerne for støttefunktionerne, idet de er en forudsætning for at lykkes med kernefunktionerne. Når vi i foreningen arbejder for ”at medvirke til at nedbringe energiforbruget til gavn for samfund og miljø” er det tilsvarende ud fra en filosofi om, at vores fokus er energiforbrug, men succesen skal måles på miljøet og samfundets kerneopgaver.

Generelt er det vigtigt at huske på helheden, selv om man skal koncentrere sig om det, man er bedst til. Man kan som virksomhed gøre sig mange overvejelser om,

Generelt er det vigtigt at huske på helheden, selv om man skal koncentrere sig om det, man er bedst til.

hvilke opgaver som skal løses internt, og hvilke som med fordel skal overlades til andre – men fælles for alle opgaver er, at de skal optimeres, så de bedst muligt understøtter kerneforretningen. Derudover bør det være et mål i sig selv at nedbringe energiforbruget af flere årsager. Primært er energiforbruget en økonomisk omkostning, som skal minimeres. Sekundært kan der opnås konkurrencemæssige fordele ved en mere grøn profil – og måske endda åbne sig nye markeder og vidensområder inden for ”grøn vækst”. Endelig er en nedbringelse af energiforbruget en del af vores fælles ansvar over for miljøet.

Man kan ræsonnere på samme måde omkring optimering af drift og vedligehold, som også bør være et mål i sig selv af de helt samme årsager som beskrevet ovenfor.

En anden central og klassisk forståelsesramme, som omfatter begreberne drift, vedligehold og energi, er totaløkonomi. I totaløkonomien indgår også anlæg. Skal vi optimere på energiforbruget samt drift og vedligehold, vil det ofte hænge sammen med, hvordan vi prioriterer vores anlægsinvesteringer. Her kan en totaløkonomisk beregning understøtte, at vi på længere sigt får truffet de rigtige beslutninger og valgt de bedste løsninger. Samtænker vi yderligere løsningerne og placerer ansvaret for driften hos leverandøren af anlægsydelsen, skaber vi et stærkt incitament for at fastholde fokus i driftsperioden samt levere et optimalt og fejlfrit anlæg. Denne model ser vi bl.a. i offentlige-private samarbejdsløsninger, som er en naturlig følge af et stærkt ledelsesmæssigt fokus på den offentlige kerneforretning, strategisk forståelse af ejendomsporteføljen samt et ønske om at effektivisere organisationen. n

Energiforum Danmark september 2011 / 3

Indhold

Leder – Peace, love and harmony – drift, vedligehold og energi?

side 3

10 år op ad bakke – nu med kurs mod noget nyt Folketingsmedlem Anne Grete Holmsgaard ser tilbage på de sidste ti år i dansk energipolitik. Hun genopstiller ikke ved folketingsvalget.

side 5

Den Grønne Nøgle/Green Key – Et stærkt miljømærke Turismens miljømærke oplever en eksplosiv interesse. Kunder – uanset om de er turister eller erhvervskunder til konferencer – forventer, at der bliver sparet på energien og passet på miljøet.

side 7

Kampagne jagtede 20.000 tons reklamer 12 kommuner i hovedstadsområdet har opfordret borgerne til at sige nej tak til trykte reklamer. Der er nemlig CO2 at spare.

side 12

Tema: Drift En energirigtig udfordring EnergiMidt snyder spurvene Flyvende varmemestre finder fejlene Merudgift på næsten tre millioner kroner skåret væk på ét år Intern bygningsadministration vigtig i ESCOmmuner I Skive tæller de timer Fem hurtige om drift og facility management Varm dig ved besparelserne fra korrekt indregulering Brug CTS-anlæg til at få energibesparelser Flyt fokus fra energiforbrug til energieffektivitet

side side side side side side side side side side side

Bliv klimavenlig med mobilen En ny CO2-guide til mobil og internet kan hjælpe til en grønnere hverdag.

side 35

Sparepærer og lysstofrør skal til genbrug De hjælper os til at spare på energien – men hvis ikke de bortskaffes korrekt, er sparepærerne et miljøproblem i sig selv.

side 36

Medlemssiden

side 38

4 / Energiforum Danmark september 2011

Annoncesalg Jørn Pedersen – jpe@tekniq.dk Telefon 7741 1582

14 Abonnement Dorte Nørregaard Larsen – info@energiforumdanmark.dk Årsabonnement kr. 75,00 ekskl. moms

3

Tryk Nofoprint A/S ISSN: 1903-9905 Trykoplag: 800 eksemplarer Distribueret oplag: 600 eksemplarer

1

Forsidefoto: Gert Laursen/EnergiMidt

13

54

Sekretariatsleder Dorte Nørregaard Larsen Tlf. 3834 3040 / Fax 3834 4140 Telefonerne er åbne mandag-torsdag kl. 9 – 16, fredag kl. 9 – 15 E-mail: info@energiforumdanmark.dk Website: www.energiforumdanmark.dk

Redaktion Mads Bo Bojesen (ansvarshavende) Redaktionsudvalg: Dorte Nørregaard Larsen, sekretariatsleder Energiforum Danmark Karen Marie Pagh Nielsen, Helsingør Kommune Susanne Kuehn, Rockwool Petter Møller, AP Consult Malene Dissing (redaktør) – mdi@tekniq.dk Karin Winther (layout) Vibeke Krogsfeldt (bladsekretær)

14 14 18 20 22 24 26 28 30 33 34

47

Sekretariat Energiforum Danmark Paul Bergsøes Vej 6 2600 Glostrup

7

TR

YKSAG

10 år op ad bakke – nu med kurs mod noget nyt Foto: Folketinget



Energiforum Danmark september 2011 / 5

Kortnyt

Sådan ser Jan Nielsen ud

Når en vindmølle er i drift, producerer den grøn energi, men når den er slidt op, så udgør den pludselig et problem. Der findes i dag ikke nogen konkret løsning på at genanvende vinger fra vindmøller.

Klimachef i Aarhus Kommune Jan Nielsen skrev i sidste nummer af Energiforum Danmark artiklen "Private skal bidrage til CO2-neutralt Aarhus. " Desværre havde vi fået sat et forkert foto i bladet.

Vi beklager – og viser her Jan Nielsens sande ansigt.

Seniorudviklingsingeniør Tom Løgstrup Andersen fra Risø-DTU til Børsen.

Det er desuden vigtigt, at det bliver en sammenhængende strategi, hvor alle områder er med: Biogas, biomasse, sol, geotermi, varmeplanlægning, transport, energistandarder mv. For i energipolitikken er det nødvendigt at bruge mange håndtag, og det er nødvendigt, at de er tænkt sammen.



Efter 15 år som folketingsmedlem har klima- og energiordfører for SF Anne Grete Holmsgaard besluttet ikke at genopstille ved folketingsvalget. Hun vil nu bruge sine erfaringer og sin viden fra mange års arbejde med klima og energi uden for Christiansborg.

Anne Grete Holmsgaard ser her tilbage på de sidste ti år i dansk energipolitik – og peger på, hvilke energiudfordringer de nyvalgte politikere står over for på den anden side af valget

Set med mine energipolitiske briller har de seneste 10 år været op ad bakke. Det gik især galt i de tidlige år, hvor regeringen manglede visioner og forståelse for energi- og klimapolitikken som en enestående mulighed for både at skabe innovation, job og eksportindtægter og for at demonstrere over for egne borgere og omverden, hvordan man i praksis kan håndtere klimaudfordringen med succes.

Som nytiltrådt energiminister fokuserede Bendt Bendtsen entydigt på lave elpriser.

Udviklingsmidlerne til VE blev fjernet, forskningsmidlerne beskåret, og tre planlagte havmølleparker aflyst. Samme vej gik det med planen om at lave afgiftsdifferentiering på en række produkter for at motivere forbrugerne til at købe energirigtigt.

Traditionen med at forhandle kunne dog ikke aflyses helt uden at bryde tidligere indgåede aftaler. Det, der endelig fik hul på processen, var den komplicerede strid om energiselskabernes fri og bundne egenkapital. Her blev det efterhånden tydeligt for Bendt Bendtsen, at han måtte til forhandlingsbordet, hvis sagen ikke skulle ende med en retssag mellem energiselskaberne og regeringen.

Aftaler, der kom i land

Af Anne Grete Holmsgaard, MF og klima-, energiog europaordfører for SF. Genopstiller ikke til Folketinget.

6 / Energiforum Danmark september 2011

Ud af det kom 2004-aftalen, hvor vi fik skabt energinet.dk som ejer af el- og gastransmissionen. Virkelig godt – ikke mindst fordi det blev et non-profit selskab, som staten ikke kunne hive penge ud af. Aftalen indebar også to nye havmølleparker, lidt flere forskningsmidler, mere vind på land mv. Det sidste blev dog reelt forhalet af regeringen, fordi den ikke gav klare meldinger til kommunerne om den

nødvendige planlægning. Siden lykkedes det, at få lavet den første energispareaftale og efterfølgende at få gjort nettomålerordningen for solceller permanent. Den seneste aftale fra 2008 tog det halvandet år og tre energiministre at hive i land. Det siger noget om, hvor store modsætningerne var, selv om Anders Fogh Rasmussen i mellemtiden var blevet halvgrøn, men uden at have sit bagland med.

2008-aftalen bragte især tre fremskridt: Vi fik for første gang en politisk aftale om, at energiforbruget skulle falde – i absolutte tal.

Det var historisk. Vi fik to nye havmølleparker (der i stedet blev til én stor, Anholt), og vi fik introduceret pligten til at tilbyde borgere i lokalområdet medejerskab (20 procent) til alle nye investeringer i landvind.

Nu står vi så igen i ingenmandsland. Der er gået 11 måneder siden, Klimakommissionen kom med sit flotte udspil, som skulle være løftestang for en ny og langsigtet aftale.

Trods dette har der kun været afholdt ét reelt forhandlingsmøde. Det ligner en gentagelse, hvor ministeren måske nok vil, men mangler det nødvendige forhandlingsmandat.

Store udfordringer Udfordringen er ellers klar nok: Vi skal have en aftale, der rækker frem til 2020 med sigtelinjer derefter. Uden bliver det for usikkert for investorerne. Og usikkerhed gør prisen på VE unødigt høj, ligesom den vil betyde, at for mange energibesparelser bliver overfladiske.

Vores mål er at få et fald i energiforbruget på minimum en procent om året; at få VE-procenten op på 38 procent i 2020; og at sikre, at vores største ressource, vind, dækker 50 procent af det nuværende elforbrug i 2020.

Det er desuden vigtigt, at det bliver en sammenhængende strategi, hvor alle områder er med: Biogas, biomasse, sol, geotermi, varmeplanlægning, transport, energistandarder mv. For i energipolitikken er det nødvendigt at bruge mange håndtag, og det er nødvendigt, at de er tænkt sammen. Og så skal det være lettere at være grøn forbruger, grøn kommune og grøn virksomhed. Vi skal ganske enkelt indrette vores regler, så de fremmer deltagelse og engagement. Også her har I, der læser dette, en vigtig rolle med at gøre det klart for os politikere, hvad det er for nogle konkrete barrierer, der gør det svært at handle grønt. Det er jo ikke kun de store tiltag som langsigtede målsætninger, der flytter. Det gør det i høj grad også, hvis man formår at fjerne små, men betydningsfulde barrierer. n

Kortnyt

15 tons CO2 sparet på miljøvenligt børnehavebyggeri Miljøstyrelsen har regnet ud, at man sparer ét ton CO2 for hver 2.000 mursten, der kommer tilbage til byggeriet.

Det giver et halv kilo CO2 pr. mursten, så det er et meget tydeligt aftryk i byggeriets miljøregnskab. Odense Kommune har således sparet miljøet for 15 tons CO2 ved at benytte 30.000 af odenseanernes egne mursten til at bygge det nye svanemærkede børnehus Brobækken. Ved at vælge CO2-besparende byggematerialer går kommunen videre end kun at fokusere på miljørigtig drift i form af f.eks. varme- eller elforbrug.

Den Grønne Nøgle/Green Key – Et stærkt miljømærke Siden HORESTA var med til at starte Green Key i 1994, er der blevet sparet mange kilowatt-timer på hoteller og i andre turistvirksomheder. Interessen for turismens miljømærke er steget eksplosivt de senere år. Især de danske hoteller ønsker at styrke deres grønne profil, hvor antallet af Green Key hoteller er steget med knap 200 procent på 2½ år. Det sker samtidig med, at ordningen er blevet international og er etableret i mere end 20 lande med omkring 1.500 miljømærkede virksomheder  Energiforum Danmark september 2011 / 7

Kortnyt

Danske kontorbygninger har stort energisparepotentiale 4,7 milliarder kroner. Så meget kan danske virksomheder spare hvert år ved at renovere deres bygninger energirigtigt. Det er nemlig prisen på de i alt 6,7 milliarder kilowatt-timer, der årligt går til el og varme i driften af de bygninger, der har energimærker under C. Det drejer sig om hele 80 procent af erhvervslivets bygninger.

Kilde: Go’ Energi

Der er udviklet kriterier for hoteller, kroer, ferie- og kursuscentre, vandrerhjem, campingpladser, restauranter og idrætsanlæg, som dermed har mulighed for at blive mærket med Green Key.

Foto: Comwell

Den Grønne Nøgle/Green Key er turismens internationale miljømærke. Det indebærer, at virksomheder, som ønsker miljømærket, lever op til en række konkrete miljøkrav. Til gengæld får virksomhederne lov til at benytte miljømærket i sin markedsføring. Og det er ikke en dårlig ide at markedsføre sig med et miljømærke.

Undersøgelser viser nemlig, at flere kunder efterspørger miljømærkede turistprodukter, samt at ferieturister værdsætter og på det nærmeste forudsætter, at turistvirksomhederne agerer grønt og ansvarsfuldt. I fremtiden vil det for mange være en forudsætning f.eks. for valg af hotel.

Visitdenmark og andre relevante turistaktører ønsker derfor at udnytte Danmarks fortrin på miljøområdet og vil markedsføre Danmark som en grøn og bæredygtig nation over for udenlandske gæster. For private virksomheder er der en klar tendens til, at danske og internationale virksomheder agerer ansvarsfuldt og miljørigtigt og stiller miljøkrav til f.eks. hotel- og konferencesteder. I det offentlige er der også fokus på grønne indkøb, og miljøkrav er inkluderet i udbudsregler for hotel og konferencer.

Green Key i vækst En øget efterspørgsel, fokus på miljø og klima i branchen samt klimatopmødet i København i 2009 har bidraget til, at antallet af Green Keyvirksomheder er steget eksplosiv i de senere år. Der er nu sammenlagt 187 Green Key-virksomheder i Danmark, hvilket er en fordobling af antallet på 2½ år. Stigningen har været mest markant for hoteller, som

8 / Energiforum Danmark september 2011

i løbet af samme periode er steget med over 200 procent. Der er nu 88 hoteller med i ordningen, hvilket svarer til cirka 20 procent af det samlede antal danske hoteller. Mens campingpladser og vandrerhjem holder sig på omtrent samme niveau, går antallet af idrætsanlæg ligeledes frem, så der nu er over halvanden hundrede Green Key idrætsanlæg her i landet.

Green Key og energibesparelser I Green Keys kriterier er energibesparelser og klimabeskyttelsen indarbejdet. Der er fastsat energikrav, som sikrer, at de mærkede virksomheder nedbringer deres ressourceforbrug og dermed CO2-påvirkningen af klimaet. Her kan nævnes installation af energisparebelysning og lysstyring, styring af temperaturen og ventilationen, indkøb af lavenergiprodukter og meget andet.

Denne indsats er med til at minimere driftsomkostningerne og grønne afgifter uden, at det går ud over kvalitet og komfort. Som en del af ordningen tilbydes også rådgivning og faglig sparring, som kan styrke virksomheden på miljøområdet. Samtidig bliver virksomheden en del af et netværk, hvor ideer udveksles, så den dybe tallerken ikke skal opfindes gang på gang.

Et endnu stærkere miljømærke Der vil fremover blive stillet endnu større miljøkrav til virksomheder i turismeerhvervet, der gerne vil kalde sig grønne. Den danske styregruppe bag miljømærkeordningen Green Key har sammen med mærk-

Kortnyt

Første region er blevet kurveknækker Region Sjælland har som den første region indgået en central Kurveknækkeraftale med Go’ Energi. Kurveknækkeraftalen gælder alle Region Sjællands virksomheder, blandt andet sygehusene.

– Der er et stort potentiale. For eksempel bruger et røntgenapparat ligeså meget strøm på standby som 250 fladskærms-tv’er – og mange af dem bliver aldrig slukket helt. Noget hospitalsudstyr må ikke slukkes, men der er også mange myter og misforståelser. Vi undersøger nu området sammen med teknikere fra udstyrsleverandører og sygehuse og udvikler materiale, så det bliver nemmere for personalet at slukke, hvor det er muligt, siger sekretariatschef Henrik Teglgaard Lund fra Go’ Energi.

Comwell og Green Key Comwell kædens ti hoteller blev i 2009 miljømærket med Green Key. De seneste fem år har Comwell-kæden arbejdet hårdt for at reducere deres energiforbrug. På tre år har kæden sparet energi svarende til 932 tons CO2. De største reduktioner er opnået på opvarmning med besparelser på 3.180.438 kWh svarende til det normale forbrug for 265 danske parcelhuse på 100 kvadratmeter om året.

Elforbruget i samme periode er blevet reduceret med 540.364 kWh svarende til elforbruget for ca. 135 danske enfamiliehuse om året.

Comwell har blandt andet arbejdet med motivation af de ansatte, energibesparende belysning, erfaringsudveksling og øget energistyring på alle hoteller.

Om Green Key Green Key, der er udviklet og startet i Danmark, er blevet en international miljømærkningsordning, som nu er repræsenteret i over 20 lande og med flere lande på vej. De lande, som har flest af de over 1.500 Green Key-virksomheder, er Frankrig, Holland og Danmark. Derfor har Danmark også valgt at skifte navn fra Den Grønne Nøgle til Green Key, men der er en overgangsfase, hvor både det danske og engelske navn og logo vil blive brugt.

Læs mere på Green Keys hjemmeside: www.green-key.dk

ningsordningens sekretariat arbejdet et helt år på at udvikle de nye kriterier. De træder i kraft i 2012 og bliver dermed nogle af de stærkeste i verden. Dette vil i endnu højere grad komme miljøet til gode og fremme ønsket om energibesparende faciliteter.

Nogle af de nye krav handler om at udarbejde en affaldsplan og indkøbspolitik, så de produkter, der indkøbes er miljøvenlige og energibesparende. Men kriterierne indeholder også nye krav til energi- og vandområdet. For eksempel med krav om, at varmtvandsrør skal isoleres, at vandforbruget ved håndvask og toiletter skal yderligere ned, at nyindkøbte minibarer skal bruge under 0,75 kWh/døgn, og at virksomheden tager aktiv stilling til deres energimærkningsrapport. n

Af Mikal Holt Jensen, sekretariatsleder for Green Key, HORESTA

Energiforum Danmark september 2011 / 9

Ajour 2011

Management and Technology

Program

Torsdag 24. november 2011

08.30 Ankomst & registrering Kaffe i udstillingen i Hal C 09.30 Velkomst - Lokale Jylland Per Jørgensen, formand for Maskinmestrenes Forening 09.35 Energisektoren i forandring - Lokale Jylland Anders Eldrup, adm. direktør, DONG Energy 10.20

Regeringens udspil til fossil uafhængighed i 2050 - Lokale Jylland Politisk debat om fremtidens energi

11.15

Kaffepause i udstillingen i Hal C Management Lokale Jylland

12.00

13.00

Sæt fokus på de langtidsfriske Henrik Krogh, rådgiver og trivselsekspert

Fremtidens energiteknologi Lokale Sjælland

Fremtidens offshoreteknologi Lokale Fyn

12.00

Fremtidens energisamfund Henrik Lund, professor, Aalborg Universitet

12.00

Ny teknologi til at øge indvindingsgraden (CO2 og andet) Mærsk Olie og Gas

12.30

Dansk teknologi til effektiv afbrænding af kul Claus Andreasson, Burmeister & Wain Energy A/S

12.30

Investeringer i ny teknologi Claus Bachmann, Asset Manager, Deepwater, Maersk Drilling

Frokost i udstillingen i Hal C Management Lokale Jylland

Fremtidens driftsafdeling Lokale Sjælland

Grønt miljø til søs Lokale Fyn

14.30

Learning by doing - Winning by involving Lars Aagaard, maskinmester og koncerndirektør, Grundfos

14.30

Fremtidens autorisationsordninger Arne Hosbond, seniorrådgiver, Sikkerhedsstyrelsen

14.30

Ny ME-GI motor på gas René Sejer Laursen, MAN Diesel & Turbo

15.15

Maskinmesterens lederrolle i 2015 Flemming Poulfelt, professor, Copenhagen Business School

15.00

Vedligehold i praksis Bo Høeg Olesen, teknisk chef Niels M. Pallesen, afdelingsleder, Danisco Grinsted

15.00

Bud på LNG-løsninger Wärtsilä

15.30

Genindvinding af proceskølevand Jesper Sloth Nielsen og Morten Tellefsen, maskinmestre

15.30

LNG-terminal i Hirtshals Jens Kirketerp Jensen, adm. direktør, Hirtshals Havn

15.40

Nordeuropæisk infrastruktur for LNG Mogens Schrøder Bech, kontorchef, Søfartsstyrelsen

16.00

Kaffepause i udstillingen i Hal C Management Lokale Jylland

17.00

Holdet og lederen Jesper Bank, erhvervsleder og tidl. OL-guldvinder i sejlsport

18.00

Pause i udstillingen i Hal C

19.30

Konferencemiddag i Hal B

Fremtidens sygehuse Lokale Sjælland

Fremtidens energiproduktion Lokale Fyn

17.00

Fremtidens tekniske afdeling i den nye sygehusstruktur Søren Kvistborg, teknisk chef, Århus Universitetshospital

17.00

Fremtidens energiproduktion - fossilfrit, decentral og vedvarende Søren Hermansen, direktør, Samsø Energiakademi

17.30

Fremtidens maskinmester i det danske sundhedsvæsen Thorkil Vandborg, afdelingsleder, Hospitalsenheden Vest

17.35

Biomasse som fremtidens brændsel Søren Thaaning Pedersen, projektleder, Vattenfall A/S

00.30 Tak for i dag

Ajour 2011 • torsdag den 24. november & fredag den 25. november • Odense Congress Center

Management and Technology Erhvervskonferencen Ajour 2011 sætter fokus på Management and Technology. Med flere end 30 spændende foredragsholdere byder det omfattende konferenceprogram på masser af input om moderne ledelse og iværksætteri samtidig med, at det skærer lige ind i hjertet på tidens største globale udfordring: Leveringen af fremtidens energi.

Det handler om optimering, grøn teknologi og effektivitet.

Som deltager får du adgang til masser af inspirerende foredrag, ny viden og kan styrke dit faglige netværk samtidig med, at du kan opleve den nyeste teknologi i udstillingen med op mod 150 udstillere, der præsenterer de nyeste produkter og serviceydelser.

Som udstiller får du adgang til et unikt fagligt topmøde, hvor du kan præsentere de nyeste produkter og serviceydelser for den rette målgruppe af tekniske ledere og kompetente beslutningstagere.

Bliv en del af succesen og bestil din stand nu hos Lisbeth Groth Haastrup, Maskinmestrenes Forening, på telefon 2267 6131 eller lgh@mmf.dk

Mød blandt andre:

Anders Eldrup: Energisektoren under forandring

Flemming Poulfelt: Maskinmesterens lederrolle i 2015

Lars Aagaard: Jesper Kasi Nielsen: - Learning by doing Kærlighed, mod og - Winning by involving knofedt

Jesper Bank: Holdet og lederen

Henrik Krogh: Sæt fokus på de langtidsfriske

Læs mere og tilmeld dig nu på www.ajour2011.dk

Program

Fredag 25. november 2011

08.00 Kaffepause i udstillingen i Hal C 09.45 Kærlighed, mod og knofedt - Lokale Jylland Jesper ”Kasi” Nielsen - Millionær på smykkeeventyr, vanvittig iværksætter, brugt 200 mio. kr. på Brøndby og har nu sat nye standarder i sportens verden med AGK 11.15

Frokost i udstillingen i Hal C

12.30

Mulighed for fortsat olieproduktion i Nordsøen - hvis vi vil - Lokale Jylland Verner Andersen, formand for Dansk Offshoreindustri

13.00

Fremtidens vindteknologi - Lokale Jylland Henrik Stiesdal, teknologichef, Siemens Wind Power

13.30

Kaffepause i udstillingen i Hal C

14.00

Giv hverdagens udfordringer én på motivationen - og mærk arbejdsglæden vokse - Lokale Jylland Jan Gintberg

15.00

Afslutning af konferencen - på gensyn i 2012

150

Ajour 2011 • torsdag den 24. november & fredag den 25. november • Odense Congress Center

Kortnyt

Svenskerne er bedre til at tænke grønt end danskerne Danske virksomheder er bagud, når det gælder arbejdet med at nedbringe energiforbruget. En ny undersøgelse foretaget af Schneider Electric blandt 115 danske virksomheder viser, at 41 pct. har en langsigtet strategi for, hvordan de kan spare på energien i deres virksomhed. En tilsvarende undersøgelse foretaget blandt 100 svenske virksomheder viser, at dette er tilfældet for hele 77,5 pct. af de svenske virksomheder. Svenskerne er med andre ord mere fokuserede i deres arbejde med energieffektivisering og har derfor mulighed for langt større besparelser end mange danske virksomheder.

Den danske undersøgelse viser også, at energieffektivisering prioriteres højt i 7 ud af 10 danske virksomheder, men på trods heraf er det således sjældent, at besparelserne bliver en del af den strategi, som virksomheden drives efter.

Kampagne jagtede 20.000 tons reklamer Med den første livscyklusvurdering af husstandsomdelte reklamer i ryggen opfordrede 12 kommuner i hovedstadsområdet borgerne til at sige nej tak til trykte reklamer og i stedet finde de gode tilbud på nettet – til gavn for miljøet Maj måned stod i de husstandsomdelte reklamers tegn, da 12 kommuner i hovedstadsområdet med Vestforbrænding som tovholder afviklede kampagnen ”Reklamer nej tak” med det formål at forebygge affald.

Kampagnen satte fokus på borgernes mulighed for via Post Danmark at fravælge husstandsomdelte reklamer ved at få et ”Reklamer – nej tak”- mærkat til at sætte på postkassen og eventuelt i stedet læse dem på nettet. Kampagnen var primært rettet mod dem, som modtager trykte reklamer uden at læse dem.

En husstand i hovedstadsområdet modtager hvert år ca. 60 kg trykte reklamer. Det svarer til vægten af et komfur. Ved at vælge reklamer fra, kan en husstand årligt spare miljøet for ca. 140 kg CO2.

Livscyklusvurdering af miljøgevinster Samtidig med kampagnens startskud offentliggjorde Vestforbrænding den første livscyklusvurdering (LCA) af husstandsomdelte reklamers påvirkning af miljøet. Den er udarbejdet

12 / Energiforum Danmark september 2011

af Danmarks Tekniske Universitet (DTU Miljø) og viser, at der er en gevinst for miljøet ved at sige nej tak til trykte reklamer.

LCA´ens overordnede konklusion er, at der er nettobesparelser i alle miljøpåvirknings-kategorier og med hensyn til alle typer forbrug af ressourcer. Det største bidrag til gevinsterne kommer fra den undgåede produktion af reklamer. Derimod havde undgået uddeling, transport og videre behandling af reklamer i affaldssystemet mindre betydning for resultaterne. Det er selve produktionen af papiret, som er langt den vigtigste faktor i hovedparten af miljøpåvirkningskategorier.

Det mest markante resultat var, at en husstand kan spare ca. 140 kg CO2 årligt ved at sige nej tak til trykte reklamer. Det blev også undersøgt, hvad det vil betyde, hvis husstanden i stedet vælger at læse tilbudsaviser på

nettet. Herved undgås mindst 75 kg CO2. Den mindre besparelse skyldes forbruget af strøm ved i stedet at benytte en pc.

Miljøvurderingen kan sammen med et dansk resumé ses på www.reklamernejtak.nu En YouGov Zapera-undersøgelse gennemført i forbindelse med planlægning af kampagnen viser i øvrigt, at det, der primært vil kunne motivere flere borgere til at vælge de trykte reklamer fra, er viden om, at det er til gavn for miljøet.

Kampagne med gennemslagskraft I kampagnens fire uger blev der vist reklamespot på Metro-stationer og i biografer, kampagnens budskaber kom med som autosignatur på udgående mails og i farverige avisannoncer, postkort blev husstandsomdelt og talrige udstillinger med kampagnens ma-

Kortnyt

Miljøvenlig buskørsel i fokus

Foto: Colourbox

En lang række af Movias busser kører i øjeblikket rundt med elektroniske miljømålere, der fortæller, hvor miljøvenligt chaufførerne kører. Elektronikken registrerer, hvor meget brændstof busserne bruger. Data fra miljømålerne skal bruges til at se effekten, når de samme busser udstyres med små skærme eller farvede dioder, der løbende fortæller chaufføren, hvor miljørigtigt han eller hun kører. I løbet af et år vil chaufførernes miljøkørsel blive målt for at se, hvilken effekt det har, at chaufføren hele tiden kan følge miljøeffekten af sin kørsel visuelt. Movias busser bruger i runde tal 50 mio. liter diesel om året – så blot én procent mindre forbrug vil reducere forbruget med en halv million liter diesel. Og potentialet ved miljøvenlig kørsel vurderes at kunne være op mod ti gange så stort.

terialer blev afholdt på biblioteker, genbrugsstationer mv. med farverige plakater, foldere og postkort.

Hjemmesiden www.reklamernejtak.nu var kampagnens fundament. Den indeholder både information om miljøgevinster ved at vælge de trykte reklamer fra, en vejledning i hvordan man framelder reklamer hos Post Danmark samt en guide til, hvordan tilbudsaviser let kan findes på nettet. På forsiden af hjemmesiden er tilknyttet en Facebook-profil, hvor læserne kan give udtryk for deres mening.

At kampagnens budskaber blev sendt godt og grundigt ud i æteren blev hjulpet på vej af en ret omfangsrig omtale i medierne – både tv- og radiokanaler, utallige web-sider og trykte medier – såvel lokale som nationale

De 12 kommuner bag kampagnen: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Egedal, Furesø, Gladsaxe, Gribskov, Herlev, Hillerød, HøjeTaastrup, København og Rødovre.

Af projektleder Birgitte Holm Knudsen, Vestforbrænding

Måling af kampagnens effekt Til efteråret måler Vestforbrænding kampagnens effekt ved at sammenligne det antal husstande, som i hver kommune var tilmeldt ”Nej tak” før kampagnen med antallet af tilmeldte 4-5 måneder efter. n Energiforum Danmark september 2011 / 13

TEMA: Drift

EnergiMidt har skabt en unik administrationsbygning, der som den første af sin art lever op til kravene i lavenergiklasse 2015.

Bygningen indeholder et sandt fletværk af solcelleløsninger, avancerede energiteknologier og intelligente bygningsinstallationer, og målet er at få indeklima, æstetik og energiforbrug til at gå op i en højere enhed. En opgave, der har vist sig at stille langt større krav til driften end forudset  14 / Energiforum Danmark september 2011

Fo to :G er tL au rs en /E ne rg iM idt

En energirigtig udfordring

TEMA: Drift

Energiforum EnergiforumDanmark Danmarkseptember september2011 2011 / 15

TEMA: Drift

 Det er et år siden, forsyningsselskabet EnergiMidt flyttede ind i sit nyopførte domicil i Silkeborg, der er spækket med intelligens, behovsstyret ned til mindste krog og designet til at spare maksimalt på energien.

Selv om det er forventeligt, at det tager tid at indregulere en bygning af den art, er det kommet bag på forsyningsselskabet præcis, hvor stor en opgave det er at få de mange teknologier til at spille optimalt sammen.

– Vi arbejder med uafprøvede ting, og den kompleksitet, der er i styringen, tager ekstra tid. Samtidig er der ting, man først opdager, når man bruger bygningen. Der var naturligvis afsat tid til indregulering, men det ressourcetræk, det faktisk kræver også efter bygningen er taget i brug, er kommet som en overraskelse, siger energirådgiver Thomas Busk Rohde, der til daglig har fingrene helt nede i driften af domicilet.

Administrationsbygningen er tænkt som et levende udstillingsvindue for forsyningsselskabet. Ud over at levere el, vand, varme og bredbånd tilbyder EnergiMidt kunderne elinstallation, solceller og varmepumper og fungerer samtidig som energirådgiver for private og erhverv. Lige som det ofte er mekanikerens bil, der sidst får vinterdæk på, har det givet visse forsinkelser i forhold til driften og indreguleringen af EnergiMidts bygning, at energirådgiverne har været optaget af øgede kundehenvendelser.

– Bygningen har styrket forretningen og åbnet kundernes øjne for vores kompetencer.

Står der en ekstern kunde i den anden ende, vinder han altid, for vi kan jo ikke lade være at servicere kunden. Selv om det er glædeligt, har det forsinket processen, og det er udfordringen ved at køre sådan noget her internt, siger Thomas Busk Rohde.

Han anbefaler derfor bygherrer i en lignende situation at afsætte den fornødne tid og de fornødne kræfter til drift.

Af Karin Wain

16 / Energiforum Danmark september 2011

Bygningen har styrket forretningen og åbnet kundernes øjne for vores kompetencer.

Thomas Busk Rohde, energirådgiver

Et teknisk puslespil

Detailstyringens fordele

Omkring 500 EnergiMidt-medarbejdere har deres daglige gang i hovedsædet, der byder velkommen med kobberklædt facade og forskellige typer solceller, der glimter i solen.

Kontorer og mødelokaler er fordelt på de tre etager i den topmoderne bygning. Fra stueetagen giver det store ovenlysvindue udsyn til den åbne himmel og tillader sollyset at strømme ind. Dagslysstyring sikrer, at kunstbelysningen afstemmes efter det naturlige lys og holder dermed energiforbruget på et absolut minimum.

Hele bygningen er inddelt i zoner, der styres fuldstændig efter behov. Også varme og udluftning er styret efter de enkelte zoner, hvor bevægelsesmeldere sikrer, at teknologien først sætter ind, når nogen faktisk opholder sig på arealet.

At få hele det tekniske puslespil til at gå op er en krævende opgave, som Thomas Busk Rohde løser i kollegialt parløb med energirådgiver Martin Raaby Skou.

– Det mest unikke ved bygningen er, at de mange forskellige teknologier skal fungere som en helhed. Det kræver, at vi får genereret et samspil mellem de mange teknologier i huset, og det stiller store krav til reguleringen. Det er en stor udfordring, men også rigtig spændende, siger han.

Byggeriet er støttet af midler fra Elforsk, der ønsker at undersøge indeklimaet i lavenergibyggeri. Selv om Teknologisk Institut, Statens Byggeforskningsinstitut, de rådgivende ingeniører samt leverandørerne af de forskellige tekniske anlæg derfor har været grundigt involveret i hele byggeprocessen, har det været op til Energi Midts teknikere at udforme funktionsbeskrivelsen af projektet og kæde teknikken sammen.

– Selv om alle har arbejdet tæt sammen, er der tale om en række forskellige leverandører, der hver især holder på entreprisegrænserne.

Det har været en udfordring, supplerer Thomas Busk Rohde.

De intelligente bygningsinstallationer, bygningen er spækket med, giver vid mulighed for detaljeret overvågning at driften og energiforbruget. Da bygningen samtidig fungerer som udstillingsvindue for EnergiMidt, og det er væsentligt for forsyningsselskabet at kunne dokumentere løsningernes effektivitet på detailplan, er den forsynet med hele 1.500 målepunkter. Det har både fordele og ulemper.

– At vi har så mange målinger på energi i huset betyder, at vi har fundet en mængde fejl, som vi ellers aldrig ville have fundet. Det indebærer potentialet til at få det rettet til, så det bliver helt tip top, men det kræver en virkelig stor indsats, siger Martin Raaby Skou.

Målingerne har også afsløret andre interessante forhold.

– Vi har fået en række indikationer af, at nogle af vores anlæg underperformer. De leverer simpelthen ikke det, vi er blevet lovet, siger Martin Raaby Skou.

Selv om de færreste bygherrer sandsynligvis vil montere op mod 80 procent for mange målepunkter i jagten på anlæggenes virkningsgrad, kan blot en lille overimplementering ifølge EnergiMidts energirådgivere være guld værd.

Ved at supplere med målinger af anlæggets virkningsgrad får man et bedre indtryk af, hvor meget anlægget yder, end ved eksempelvis at kigge på det samlede energiforbrug en gang månedligt, og kan dermed optimere gevaldigt på driften. Skal man eksempelvis måle på en varmevekslers virkningsgrad, anviser standarden tre målepunkter, men ved at tilføje et ekstra målepunkt, er der langt bedre mulighed for at se, hvor meget anlægget reelt yder og dermed for at justere på det.

– Hvis man allerede har etableret bygningsautomation, koster det måske et par tusinde ekstra at etablere et ekstra målepunkt, der giver syn for, om anlægget leverer, hvad det skal. Er der tale om et varmeanlæg, der står for måske 50 procent af bygningens energiforbrug, er den ekstraomkostning hurtigt tjent hjem, siger Thomas Busk Rohde. n

TEMA: Drift

Ud over at det ser smukt ud, når solens stråler rammer de mange forskellige solceller og kobberet på EnergiMidts hovedsæde, bidrager solens stråler samtidig med energi til driften af bygningen.

Foto: Gert Laursen/EnergiMidt

Bygning med solbriller Facaden på EnergiMidts hovedsæde er stort set dækket af solceller af forskellig art, som årligt høster omkring 40.000 kilowatttimer el fra solen. Det er nok til at forsyne ti parcelhuse.

Solcellerne er af forskellig art. I facaden sidder krystallinske solceller, på altanbrystningerne og i kantinevinduerne sørger semitransparente solcellemoduler for, at der slipper lidt lys ind, og på de bevægelige solskodder sidder tyndfilmssolcellemoduler.

Især de sidste er et godt eksempel på, hvordan funktionalitet og energibesparelse er tænkt ind i hver enkelt krog af det 4.000 kvadratmeter store hovedsæde.

– Det er lige som at have solbriller på, når man ser igennem tyndfilmssolcellerne. Solskodderne skulle være der under alle omstændigheder, men ved at montere solceller på dem, leverer de samtidig energi til bygningen, siger Thomas Busk Rohde.

Energiforum Danmark september 2011 / 17

TEMA: Drift

EnergiMidt snyder spurvene EnergiMidts domicil er tæt som en termokande.

Derfor er varmen fra serverrummet, belysningen, pc’erne og medarbejdernes kroppe rigeligt til at opvarme de 4.000 kvadratmeter. Fra serverrummet i kælderen sørger en særlig varmepumpeinstallation for, at den overskydende varme, der traditionelt sendes direkte ud i det blå, ledes over i bygningens varmesystem

Der er ikke megen varme for Silkeborgs gråspurve at hygge sig ved omkring EnergiMidts bygning. Det topmoderne hovedsæde er nemlig en lavenergibygning udført efter alle kunstens regler med maksimalt fokus på tæthed og optimal udnyttelse af de energikilder, der findes i bygningen.

– Bygningen kan sammenlignes med en termokande. Den er bygget efter devisen, at det er nemmere og billigere at holde varmen ude end at lede den væk, siger energirådgiver Thomas Busk Rohde.

Det indebærer op til 350 millimeter isolering i vægge og op til 500 millimeter på loftet, og det giver et langt mindre varmebehov end i traditionelle bygninger. Det har fået teknikerne hos Energi Midt til at udtænke en smart løsning: Den overskydende varme fra serverrummet i kælderen, der ellers traditionelt sendes ud i det fri til de fjerede kræ, bruges i stedet til at opvarme bygningen.

Resultatet er en bygning, der er 100 procent selvforsynende med varme.

– Det enestående ved løsningen er, at den giver en unik mulighed for at løse et køle- og varmebehov samtidig. Det er den samme eleffekt, som bruges til at køle serverrummet og opvarme huset, siger Martin Raaby Skou.

Køl og varme i et

Af Karin Wain

18 / Energiforum Danmark september 2011

Løsningen kan ikke anvendes i en hvilken som helst kontorbygning. Den kræver en serverpark af en vis størrelse, og det har Energi Midt, som ud over at forsyne det midtjyske med energi, leverer bredbånd til sine kunder.

– Det er ikke mange steder, man har et så stort kølebehov, at det samtidig kan opfylde behovet for varme og varmt brugsvand. Men mindre kan også gøre det, når blot der er et kølebehov året rundt. Så kommer løsningen til at virke som et værdifuldt tilskud til varmen, siger Thomas Busk Rohde.

Traditionelt udstyres serverrum med et stort køleanlæg, der sikrer, at serverne ikke overopheder. Køleanlægget kræver et stort energiforbrug, som afgiver en mængde varme, der traditionelt ledes direkte ud i det blå.

Hos EnergiMidt er serverrummet bygget op

af de mest energieffektive komponenter og indrettet på den mest energieffektive måde, hvor den kolde og varme luft holdes adskilt. I stedet for et stort køleanlæg, der holder temperaturen i hele lokalet nede, fungerer det ristklædte gulv som en stor ventilationskanal, der blæser kold luft ind på forsiden af serverne. Den varme luft, der findes på bagsiden af serverne, ledes via en varmepumpeinstallation over i radiatorerne og opvarmer på den måde hele bygningen i stedet for blot at blive lukket ud i det blå.

Begyndervanskeligheder Varmesystemet blev planlagt med udgangspunkt i en fuldt udbygget serverpark med et stort kølebehov, men forandringer i Energi Midts forretning har forsinket processen. Det betyder, at serverrummet det første år har kørt med bare 10-20 procent af den planlagte effekt, og EnergiMidt har derfor måttet supplere med fjernvarme.

– Det har givet nogle problemer, at der slet ikke har været den belastning i serverrummet, som systemet var dimensioneret til. Det er klart, når man har et hus, hvor man bygger varmeforsyningen op omkring en energikilde, der næsten forsvinder, så er man på den, siger Thomas Busk Rohde.

Køleanlægget er dimensioneret til en belastning på 100 kilowatt, men serverrummet har bare haft behov for 10 kilowatt. Det har resulteret i en uhensigtsmæssig drift af køleanlægget med mange energikrævende start og stop.

Af samme grund er Thomas Busk Rohde tøvende med at løfte sløret for bygningens energiforbrug.

– Vi er ikke 100 procent i mål med at indregulere bygningen, og den har ikke været forsynet som foreskrevet. Den drift vi har haft det første år, giver derfor et meget fordrejet billede af energiforbruget. n

TEMA: Drift

De to energirådgivere Billedtekst Martinskrives Raaby Skou til alle (til billder højre)her og Thomas Busk Rohde (nederst til venstre) står i fællesskab for indreguleringen af bygningens mange anlæg og intelligente installationer. Et krævende arbejde, de dog er enige om rummer gevaldige muligheder for at optimere driften, hvis man afsætter den fornødne tid.

Foto: Gert Laursen/EnergiMidt

Lidt for frisk luft

Forbrug med fremtidssikring Lavenergiklasse 2015 stiller krav om et energiforbrug på maksimalt 42,2 kilowatt-timer pr. kvadratmeter pr. år. EnergiMidts adminstrationsbygning har et forbrug på kun 27,1 kilowatt-timer pr. kvadratmeter pr. år, og byggeriet er dermed rigeligt sikret til fremtiden.

Bygningen er designet, så den giver mulighed for at udnytte naturlig ventilation i videst muligt omfang.

Den har derfor et glasoverdækket indre, der løber i hele bygningens højde.

Luft udefra trækkes ind gennem små styrbare vinduer, og termikken hjælper til, at det friske pust ledes op gennem bygningen og ud igen ved ovenlysvinduerne.

Tanken med den naturlige ventilation er at spare energi til et dyrt og energislugende ventilationsanlæg, men løsningen har ikke været uden omkostninger. Dels har medarbejderne hos EnergiMidt klaget over træk, dels er larmen fra kantinen i stueetagen suset igennem de vinduer, der skulle forsyne de forskellige etager med frisk luft, og har generet medarbejderne.

Resultatet har været lukkede vinduer på tidspunkter, hvor der er mest larm i stueetagen, og det har stillet krav til styringen og reguleringen for at sikre komfortable temperaturer og undgå koncentration af CO2, der nemt kan opstå i en så tæt bygning.

For at undgå overophedning af bygningen, underafkøles bygningen om natten. Men med natlige udetemperaturer, der nemt svinger fem grader, er det ikke sådan lige til at regulere ventilationen.

– Vi har lavet nogle utrolig lange ligninger for styringen, og vi er endnu ikke i mål. Det er en nok en løsning, jeg ville overveje på ny, hvis vi skulle opføre bygningen igen. Det er vanskeligt at se, at installationsomkostningerne står mål med besparelserne, siger Thomas Busk Rohde.

Til gengæld vejer traditionel ventilation tungt i energiregnskabet, og EnergiMidt ville sandsynligvis ikke have kunnet honorere kravene til lavenergibyggeri, hvis de havde valgt en traditionel køleløsning. Og hvad angår indeklimaet er gevinsten stor.

– Det er en løsning, der giver en anderledes friskhed.

Der er et rart indeklima i kontorområderne. Når vi forstår at styre det, så det ikke giver trækgener, bliver det rigtig godt, siger Thomas Busk Rohde.

Energiforum Danmark september 2011 / 19

TEMA: Drift

Flyvende varmeme Uden vinger, men med stor faglig viden og engagement har to flyvende varmemestre spillet en stor rolle i Hvidovre Kommunes arbejde med at få fjernet unødvendigt energiforbrug. De arbejder både på institutioner, hvor der ikke er ansat teknisk personale, og på de institutioner, hvor der er faste tekniske serviceledere. Resultaterne er gode

Af Jacob Steen Harbo, maskinmester, Hvidovre Kommune

For snart tre år siden kunne det være en frustrerende oplevelse at komme på besøg i de mindre institutioner i Hvidovre Kommune. Jeg så anlæg, hvor ventilationen kørte på fuldt tryk om natten, når institutionen var tom, fordi uret var fem til ti timer ude af trit. Varmeanlæg buldrede med 70 grader C på centralvarmen i sommerhalvåret, fordi automatikken var defekt. Det var blandt andet på institutioner, hvor der ikke var ansat tekniske serviceledere eller andet kyndigt personale, at energiforbruget løb løbsk. På skoler og idrætsanlæg var det manglende interesse, evner, support og kendskab til installationerne, som betød et gevaldigt overforbrug.

Det var uholdbart, og Hvidovre Kommune ansatte derfor de to flyvende varmemestre Martin og Per. Ingen af dem har vinger, men de kommer rundt i alle hjørner af kommunen.

Dét er en del af jobbet. Der er flere fordele ved at have et par medarbejdere, der kommer rundt mellem institutionerne. For det første betyder det, at de får en stor kontaktflade og dermed øger samarbejdet mellem teknisk forvaltning og institutionerne. For det andet giver det vores decentrale klimaambassadører et vigtigt signal om, at vi holder øje med og interesserer os for, hvordan de håndterer energiforbruget.

For det tredje får de flyvende varmemestre kendskab til brugernes adfærd, og det er med til at fange overforbrug i sommerhalvåret, ferier mv., da det som regel er de samme, der gang på gang glemmer at ”slukke lyset”.

I flere tilfælde har Martin og Per også sikret, at en løsningsmodel, der fungerer i én institution eller på en skole, er blevet videreført til kommunens andre institutioner og skoler.

Den konstant tværgående berøringsflade styrker denne udveksling af løsningsmodeller, som vi konstant har behov for.

Teknisk kunnen er ikke alt De flyvende varmemestre er lønnet af midler fra miljøpuljen. Det betyder, at udgangspunktet var, at de skulle kunne tjene deres egen

20 / Energiforum Danmark september 2011

Hvidovres to flyvende varmemestre n Per Weinkouff Jeppesen, 54 årig elektriker med mange års erfaring fra CTSbranchen, og Martin Fjellerad på 34 år, der er uddannet vvs- og energimontør og har stor erfaring fra den branche. n Begge varmemestre bor i kommunen, hvilket på ingen måde var et kriterium for ansættelsen, men det hjælper på deres motivation for at begrænse energiforbruget, da det er deres egne skattekroner, vi kan spare på.

løn og lidt til ved at optimere driften. Dette er mere end opfyldt. I Hvidovre Kommune har vi alene sidste år reduceret CO2-udslippet med 4,8 procent. Vi har foretaget mindre investeringer, men størstedelen af reduktionen kan tilskrives optimeret drift på en række af de institutioner, som de flyvende varmemestre har kastet sig over.

Vi ansatte to rutinerede herrer med tidligere erhvervserfaring, som gavner kommunens driftsøkonomi og energiforbrug. For eksempel er Pers erfaring med CTS-anlæg og optimering af disse en guldgrube.

Men viden om automatik, energistyring, belysning og perlatorer gør det ikke alene. De flyvende varmemestre skal også have personlighed og vedholdenhed, der gør, at de igen og igen vender tilbage til de samme medarbejdere i kommunen i forsøget på at lære dem at slukke for ventilationen eller få dem til at sætte vinterferien ind i CTS-anlægget. Nogle

TEMA: Drift

stre finder fejlene ting kan ikke håndteres med ”ugesedler”, men kræver engagement og vilje.

På samme måde er klimatjek en tilbagevendende opgave for de to flyvende varmemestre, og det er vigtigt, at engagementet fasholdes også her.

Støttefunktion fremfor central styring Tidligere blev en række af de opgaver, som varmemestrene nu laver, løst af eksterne håndværkere. Eksterne håndværkere, som i nogle tilfælde desværre havde en anden dagsorden end at drifte anlægget, så det brugte mindst mulig energi. Som intern varmemester oplever man, at problemerne vender tilbage igen og igen, hvis ikke de løses rigtigt og optimalt, når de opdages.

Det er vigtigt, at vores flyvende varmemestre ikke overtager styring af anlæggene, men hele tiden sikrer sig, at deres viden bliver formidlet til brugerne af institutionen eller den tekniske serviceleder. Fidusen går af, hvis de overtager ansvaret og den lokale ekspertise.

Det er den tekniske serviceleder på den enkelte institution eller skole, der ved, hvornår de er færdige i gymnastiksalen, så han kan skrue ned for varme samt ventilation, og det er lederen, som kan se, at alle vinduer og døre står åbne, hvilket betyder, at ventilationen og varmen skal slukkes. Men det er de flyvende varmemestre, der skal vise dem, hvordan man slukker for pumperne og stopper ventilationsanlægget. Kort sagt: De flyvende varmemestres rolle er support til de decentrale ansatte, der allerede er i kommunen. n

Energiforum Danmark september 2011 / 21

Foto: ?

TEMA: Drift

Merudgift

pĂĽ nĂŚsten tre millioner kroner 22 / Energiforum Danmark september 2011

TEMA: Drift

Udgifterne til energi skød i vejret, da Ernst & Young flyttede fra København til den gamle DR By i Søborg. Også langt mere end de flere kvadratmeter berettigede. På bare et år er driften rettet ind, så energiforbruget er faldet drastisk.

Næsten tre millioner kroner sparer revisionsfirmaet på energiregningen på ét år I september 2009 overtog Ernst & Young DR Byens højhus i Gyngemosen. Huset var blevet skrællet indvendigt og derefter nyrenoveret og klar til indflytning af firmaet, der er mest kendt for revision og regnskab.

Vi var spændte på at se forbruget af energi i bygningen, der bliver opvarmet og nedkølet via ventilationsanlæg, og hvor belysningen er styret af bevægelser og dagslys.

Vi havde ikke nogen forbrugstal at sammenligne med for huset, men efter otte måneder sammenlignede vi forbruget i vores nye hus med vores energiforbrug i det gamle domicil på Tagensvej i København. Vi måtte desværre konstatere et merforbrug på to til tre millioner kroner om året.

Hurtig indsats – hurtigt resultat På Tagensvej havde vi arbejdet med at nedbringe energiforbruget og var meget tilfredse med resultatet dér, så det var bare at smøge ærmerne op og komme i sving i de nye rammer. Arbejdet gik i gang i maj 2010, og allerede i juni var elforbruget faldet voldsomt.

Vores tre fokusområder var ventilationsanlægget, varme og køl samt belysningen.

Ventilationsanlægget blev kraftigt nedjusteret, så vi fik en god komfort til glæde for medarbejderne. Der blev lavet

start- og stoptider på alle 13 anlæg i bygningen. Derudover blev anlægget indstillet, så det kun kører, når personalet har brug for det.

Hvad angår fjernvarme og kølevand satte vi fokus på mængder og tilbageløbstemperaturer. Vi kunne se, at styringen af ventilationsanlæggene i sig selv gav betydelige besparelser på fjernvarmen og kølingen.

Genvindingssystemet, som havde mindst 40 år på bagen, fungerede ikke helt, som vi var blevet lovet. Vi valgte derfor at slukke og lukke dette anlæg januar 2011.

Sidst, men ikke mindst, ændrede vi på tider og lysmængder i belysningssystemet.

Fra maj 2010 og frem til nu har Ernst & Young og COOR sammen fået knækket det overforbrug på to til tre millioner kroner, vi oplevede i den nye bygning i forhold til vores gamle domicil. Udover at vi har sparet to til tre millioner årligt på energiregningen i forhold til det hus, vi flyttede ind i, så har vi også fået et bedre indeklima.

Stadig stort potentiale Under vores screening har vi fundet masser af andre område, hvor vi skal lave ændringer, som kan give yderligere besparelser.

Blandt andet må vi konstatere, at de tre ventilationsanlæg, der overlevede renoveringen, er oldgamle. Vi sidder nu og regner på, om de skal renoveres eller skrottes til fordel for nogle nye. De øvrige 10 ventilationsanlæg i bygningen er spritnye og toptunede.

Derudover blev der ikke renoveret på facaden, inden Ernst & Young flyttede ind. En 50-årig facade er ikke spækket med energirigtige vinduer – tværtimod. Der er også kun fem cm isolering under vinduerne, så der er mulighed for at optimere.

Også på belysningssiden er der mere at hente. I et hus med 15 etager er det cirka 110 lamper, der tænder, når trappelyset bliver tændt. Her overvejer vi at installere LED, der også tænder hurtigere.

Ved flytningen overgik driften af Ernst & Youngs domicil fra at være intern til COOR Service Management. n

Af Eddie Grøndahl Laursen, driftsleder hos Ernst & Young i 19 år.

Nu driftsleder hos COOR Service Management og betjener kunden Ernst & Young.

skåret væk på ét år Energiforum Danmark september 2011 / 23

TEMA: Drift

Den kommunale bygningsadministration bør ikke skrumpes, selv om kommunen indgår en aftale med en ESCO-partner. Tværtimod. Bygningsadministrationen kan skabe besparelser, der frigiver ressourcer til resten af kommunens arbejde – for eksempel på socialområdet

Intern bygningsadministration vigtig i ESCOmmuner Det er velkendt i kommunerne, at de seneste års trængte økonomier har kostet dyrt på antallet af medarbejdere i bygningsadministrationen til fordel for andre mere synlige serviceydelser typisk på det sociale område.

I det fælleskommunale projekt ESCOmmuner (Kalundborg, Middelfart og Gribskov Kommuner) er det målsætningen at lade bygningsadministratorerne gå imod den udbredte trend og gøre sig selv uundværlige – og det tyder på, at det er med god samvittighed. Udgiften til at (re-)etablere en bygningsadministration dækkes nemlig fuldt ud af det enorme potentiale, der ligger i den vedvarende optimering og nytænkning omkring energibesparelser i de kommunale bygninger, som afdelingerne kan hente hjem bl.a. i tæt samarbejde med ESCO-rådgiveren. Der er to grunde hertil:

Af Martin K. Andersen, EU Chef og kontaktperson for ESCOmmuner, Kalundborg Kommune

24 / Energiforum Danmark september 2011

ESCO er et kommunalt styringsredskab ESCO skal i bund og grund ses som endnu et styringsredskab i den kommunale værktøjskasse, hvor der med de garanterede energibesparelser på den kommunale bygningsdrift kan foretages kort- og langsigtede kalkuler, der kan begrunde tilvejebringelse af ’nye’ driftsmidler til at forbedre servicen på helt andre indsatsområder som f.eks. ældre- og socialområdet.

Hos ESCO-partnere kan der ske det, vi også kender fra revisorverdenen, hvor de mere simple regnskaber ofte bliver udfyldt af revisoreleven, men de attesteres af den statsautoriserede revisor, og afregningen for hele revisionen foregår til den dyre takst.

Derfor er der penge at spare, hvis en række basale opgaver bliver varetaget af de interne kommunale konsulenter. Det har således vist sig, at en investering i den "menneskelige kapital" blandt egne ansatte ved opbygningen af den ”kommunale ESCO-afdeling” har kunnet reducere betragteligt i efterspørgslen på eksterne konsulenter således, at de først involveres, når der opstår et specialiseret behov.

Dertil kommer, at de ansatte er blevet lettere at sparre med for ESCO-rådgiveren, således at der er opstået nye synergier imellem partnerne, der har ledt til forbedrede løsninger for

kommunens bygningsdrift med optimerede driftsbesparelser.

Kort sagt: Det kan betale sig for kommunerne at prioritere og ikke mindst investere i reetableringen af stærke bygningsadministrationer. Når først der er blevet reetableret egentlige ”ESCO-afdelinger” i kommunerne, vil det vise sig muligt at opnå kontante fordele, dels i form af øgede in-house kompetencer, dels i forhold til den praktiske gennemførelse af et kontrakt- og implementeringsforløb for ESCO-projekterne.

Samtidig kan der gennem kommunernes proaktive satsning på gennemførelse af ESCO-projekter opnås en række lokale erhvervsmæssige fordele i form af investeringer og forbedrede tekniske kompetencer blandt lokale håndværkere og underleverandører. n

Styr forbrug og drift gennem måling COP15 adfærd er VORES adfærd – fra lag

måler til beslutningsgrund-

Med måling får du et beslutningsgrundlag til at optimere udnyttelsen af varmeenergi mm - både gennem adfærd og gennem driftsoptimering. Ring og hør hvordan! tlf. 77 77 70 70 www.brunata.dk brunata@bruanta.dk

Energiforum DK_210x146+5_HCA.indd 1

Gør energi til en vindersag

26-08-2011 12:54:55

Inspiration, erfaringsudveksling og netværk

Torsdag den 29. september kl. 09.30-16.00 i København SV.

Se mere på www.energiforum.dk/ arrangementer

Temadag for alle med interesse for energibesparelser i den offentlige sektor

Energi føles ikke altid som en vindersag. Gode energispareprojekter bliver ofte indhentet af hverdagens realiteter; slunkne pengekasser, stram prioritering, andre interesser eller andet fokus.

Det kræver motivation og gennemslagskraft at bryde gennem dette panser.

På temadagen får du ny motivation til at gøre energi til en vindersag.

TEMA: Drift

Af Michael Petersen, teamleder, Energibesparelser og Teknik

26 / Energiforum Danmark september 2011

Tæl kun de lyse timer. Sådan lyder en gammel talemåde. Men i Skive Kommune tæller de energiforbruget hver eneste time – også om natten. Timeaflæsninger døgnet rundt giver ikke blot viden, der kan føre til store energibesparelser. Det motiverer også, når resultatet af en ændring bliver synlig med det samme

TEMA: Drift

Skive Kommune har siden 1989 registreret alt forbrug af naturgas, fjernvarme, olie, el og vand automatisk. Først via hovedstation og modem-opkald til understationer. I 1999 blev systemet gradvist erstattet med et nyt system, der er internetbaseret og opsamler data på timebasis. Det vil sige, at dataopsamling en gang i døgnet blev erstattet med et system, der viser ressourceforbrug en gang pr. time.

Der burde ikke være den store forskel på døgnværdier og på timeværdier, men det er der! Især ved vandforbrug er der kæmpe gevinst ved timeværdiaflæsning, idet man må forlange, at vandmåleren skal stå stille om natten – ellers er der vandspild i toiletter eller ved dryppende vandhaner. Timeaflæsningen giver også mulighed for at finde det, der er værre, og det er eventuelle sivende utætheder. Langsomt udsivende vand kan være årsag til større problemer end den høje pris på vandspildet, nemlig svampesporer i indeklimaet.

Timeaflæsning er ikke kun en fordel i forhold til vandbesparelser. Timeaflæsningen giver også nem mulighed for at se tomgangsforbrug på el. Men timeaflæsningen har også stor betydning for slutbrugernes motivation til at optimere anlæggene.

år set i forhold til forbruget i 1999.

I Skive Kommune svarer det til ca. 650.000,- kr./år i sparet vand- og kloakbidrag og ikke mindst i afgift til staten (5 kr./m3). En årlig besparelse på 650.000,- kr. betyder, at energiregistreringssystemet er betalt hjem mange gange. n

Hurtig feedback motiverer Slutbrugerne kan med timeaflæsningen hurtigt se, at hvis de piller ved noget energiforbrugende udstyr, så kommer reaktionen allerede næste morgen. Hvis de skruer ned for pumper, der kører for hurtigt, eller skruer ned for mængden af ventilation om aftenen eller sidst på dagen, ja så kan man med det samme se, hvilken effekt det har. Også ved udskiftning af belysningskilder kan man se effekten med det samme.

Det samme gælder varmeforbrug pr. time. Også der kan man hurtig få overblik over, hvad det betyder, hvis der justeres lidt på sætpunkter som for eksempel temperatur på indblæsningsluft, eller hvis man ”stjæler” en time i tidsskemaer på zonestyringsanlæg, så natsænkning lige begynder en time før i lokalerne.

Disse små justeringer belønnes hurtigt, og det motiverer, når man ikke skal gå og vente et helt år på at se forskelle i forhold til tidligere år.

Den hurtige respons gør det sjovere og mere spændende for servicelederne at blive ved at optimere på deres anlæg.

Store besparelser Succesen med at overgå til timeaflæsning i 1999 kan aflæses på besparelserne. Alene på vand har vi i perioden 1999-2004 kunnet konstatere besparelser på 25.000 m3 drikkevand. Dette fald er siden 2004 stille og roligt udbygget, så besparelsen på drikkevand nu er cirka 28.000 m3 pr.

Foto: Skive Kommune Skive Kommune er i gang med at opsætte 10.000 kvadratmeter solceller på kommunens bygninger. Registrering af den producerede energi er lige så vigtig som registrering af energiforbruget i kommunen.

Alarm!

Hvis registreringen viser, at alt ikke er, som det skal være, så kan brugerne få en mailalarm eller en sms. Det sætter brugerne selv op, som de vil. Samtidig har slutbrugerne mulighed for at se rapporten for deres egen bygning, når de vil.

Energiforum Danmark september 2011 / 27

TEMA: Drift

Fem

hurtige om drift og facility management

Hvor meget kan hhv. en typisk industrivirksomhed og en kontor-/handelsvirksomhed spare på energien (relativt) ved at driftsoptimere efter jeres erfaring?

Der er eksempler på ESCO-projekter, som har resulteret i besparelser på op til 20 procent, men besparelsespotentialet vil naturligvis afhænge af virksomhedens udgangspunkt: Bygningers stand og alder, produktionsanlæggets stand og alder, den forsyningskilde, som virksomheden er tilsluttet, og brugernes adfærd. Den gode nyhed er, at der er en lang række rådgivere, som på forhånd kan udarbejde en cost-benefitanalyse sådan, at virksomheden på forhånd ved, hvilke tiltag der er rentable.

28 / Energiforum Danmark september 2011

Hvad skal der til for at opnå disse besparelser?

Først og fremmest skal man kende sit beslutningsgrundlag.

Det er nødvendigt at kortlægge virksomhedens energiforbrug minutiøst. Det er en kendsgerning, at vi ved præcist, hvor langt vores bil kører på en liter benzin, men mangler viden om, hvordan ejendommen performer. Ikke bare på årsbasis, men dag for dag. En grundig kortlægning vil øge virksomhedens energibevidsthed og give et præcist hint om, hvor de største besparelser kan hentes.

DFM benchmarking arbejder med nøgletal og benchmarking også på forsyningsområdet, og medlemmerne har stor nytte af at udveksle tal og erfaringer med kolleger, som performer bedre på et givent område.

Hvilke tre områder bør man arbejde med først, når man vil energioptimere driften?

Afhængig af udgangspunktet: n Produktionsapparatet n Ejendommen (husk udearealerne – tab fra fjernvarmeledninger og udendørslys kan være store energislugere) n Brugeradfærden.

TEMA: Drift

Energiforum Danmark har spurgt Dansk Facilities Management om deres erfaringer med og holdninger til energibesparende drift. Direktør Eva Kartholm fra Dansk Facilities Management (DFM) svarer. Få også styr på, hvad forskellen på facility management og drift egentlig er

Hvordan forholder begreberne facility management og drift sig til hinanden?

Når man siger drift, er det normalt i betydning bygningsdrift, og hvis man skal forklare forskellen til facilities management (FM), så er det centralt, at bygningsdrift er en delmængde af FM. FM rækker videre og omfatter både bygningen (eller arbejdspladsen), menneskene (i bred forstand – medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere) og produktionen (både den materielle og vidensproduktionen).

FM er koordineret styring af alle former for fysisk og teknologisk støtte til virksomhedens primære arbejdsprocesser: ejendomme og lokaler, informationsteknologi og interne services, og FM defineres som et strategisk ledelsesværktøj modsat driften, der er en mere statisk funktion.

Når virksomhedens FM varetages professionelt, vil funktionen tilføre værdi til virksomheden i stedet for at være en passiv omkostning.

Hvordan får vi sat fokus på driften? Er der tendens til, at driften glemmes og fokus rettes mod projekter og anlæg?

Når man som jeg arbejder med FM i dagligdagen, er det svært at se, at der er mere fokus på projekter og anlæg, end der er på FM. Omvendt skal jeg da være ærlig og sige, at jeg godt kan se, at der nok er mere prestige forbundet med at bygge en ny markant ejendom, end der er i at få en gammel til at fungere i hverdagen. Men der er et væsentligt økonomisk incitament til at fokusere på FM. Som tommelfingerregel siger vi, at det koster seks gange opførelsesprisen at drive ejendommen i dens levetid. Det bør være et sprog, der går lige i hjertet på enhver topleder. Når man dertil lægger, at professionel FM skaber rammen om produktion, service, kundeoplevelse og medarbejdertilfredshed, er det ikke svært at se, at manglende fokus på vores daglige rammer kan koste meget i tabt produktion, dårlige kundeoplevelser og lav medarbejdertrivsel. n

Det er en kendsgerning, at vi ved præcist, hvor langt vores bil kører på en liter benzin, men mangler viden om, hvordan ejendommen performer.

Af Dorte Nørregaard Larsen, sekretariatsleder, Energiforum Danmark

Energiforum Danmark september 2011 / 29

TEMA: Drift

Varm dig ved besparelserne fra korrekt indregulering Ingeniør Flemming Ulbjerg oplever to tendenser, når det gælder varmeanlæg: Kravene til komfort stiger, og det sammen gælder kravene til lavt energiforbrug. Begge krav kan faktisk imødekommes samtidig – også uden ny teknologi. Det drejer sig om rigtig indregulering af varmeanlægget 30 / Energiforum Danmark september 2011

TEMA: Drift

Et varmeanlæg bliver først et rigtig godt varmeanlæg, når det er korrekt indreguleret.

Og et korrekt indreguleret anlæg lever op til tre kriterier: Det sikrer den ønskede rumtemperatur, det sikrer det lavest mulige energiforbrug (både el- og varmeforbrug er i fokus) samt den størst mulige nedkøling af det cirkulerende vand.

Nedkøling er et mål i sig selv, for ved at reducere returtemperaturen sker der en solid besparelse på fjernvarmenettets drift i form af væsentlig mindre vandmængder, væsentligt mindre varmetab fra ledninger og en væsentlig bedre effektivitet på værkets produktionsanlæg.

Derudover er der to principper, som jeg finder vigtige ved indregulering af anlæg - uanset om det er nye eller ældre installationer. For det første at man vælger så enkle installationer og principper som muligt. Enkelhed er meget vigtig for den efterfølgende drift, idet enkelheden giver driftspersonalet de bedste muligheder for at sikre sig, at alt fungerer. For det andet skal der analysere præcist og detaljeret: behovet for varme for hvert rum skal beregnes så præcist som muligt, og hver enkelt radiator skal beregnes hvad angår ydelse, afkøling, vandflow etc.

vand. Det er imidlertid sjældent et problem, at der mangler vand i forsyningsanlæggene. Der ses normalt alt for store flow til alle dele af anlæggene.

Det hjælper imidlertid ikke at reducere det tilførte vandflow til for eksempel en blandesløjfe, der har dårlig afkøling. Når først vandet har forladt en radiator ved for høj temperatur, så er skaden sket. Derfor er der et stort behov for at flytte fokus fra hovedfordelingen til forbruget på den enkelte radiator, den enkelte beholder eller varmeflade. Husk også, at Norm for varmeanlæg stiller betingelser for den tilladelige variation i den beregningsmæssige temperaturvariation (rumtemperatur), hvilket medfører ret skrappe krav til, hvilke variationer, der kan tillades på vandmængderne til hver enkelt radiator.

Vi skal forestille os, at vi kigger på den enkelte radiator, hvor meget varme skal den levere og dermed hvilken vandmængde skal skaffes for, at varmetabet netop dækkes. Hydraulisk vil det rette fokus mod radiatorernes bestykning med mængdebegrænser etc., men også skaffe stabile og tilstrækkelige differenstryk i anlægget.

Valg af trykfordeling Erfaringen er generelt, at der er ganske små trykfald i rørinstallationen. For bestående anlæg ses ofte 1-3 kPa i trykfald fra blan- 

Af Flemming Ulbjerg, chefkonsulent, Rambøll

Flyt fokus fra hovedfordelingen Jeg oplever ofte, at verden ses fra forsyningssiden, hvorfra der dirigeres nogle vandmængder i forskellige retninger. Jo nærmere vi kommer slutforbrugsstedet, jo mindre fokus er der på indregulering.

De tanker, der formentligt ligger bag denne strategi er, at de forskellige hovedanlæg skal sikres en vis mængde Energiforum Danmark september 2011 / 31

TEMA: Drift

 desløjfen til de yderste radiatorer. I nye anlæg kan der lægges en lignende strategi for dagen, hvad angår trykfald i rør. Dette giver ikke uforholdsmæssigt store rør i nye anlæg (3 – 5 kPa i samlet trykfald er ganske sædvanligt).

Trykfaldet over en radiator med tilhørende ventiler vælges ofte mellem 8 og 12 kPa. Dette sammenholdt med de lave trykfald i rørene giver radiatorventilerne ekstrem høj autoritet (autoritet = andel af det samlede pumpetryk).

Med en høj autoritet over radiatorventilerne falder behovet for strengreguleringsventiler helt bort, hvorefter eneste opgave er at sikre et korrekt og stabilt differenstryk i rørinstallationen. Denne opgave klares på fortrinlig vis af de selvregulerende pumper stillet til konstanttryk eller evt. proportional tryk.

Ved eksisterende anlæg med de ekstremt lave trykfald i rør er konstanttryk det optimale. Og ved mere betydende trykfald i rør vil proportionaltryk være den optimale indstilling af pumpen.

Store besparelser i Odense I 2006 blev Rasmus RaskSkolen i Bellinge lidt uden for Odense totalt indreguleret.

Skolen er en traditionel skole bygget i 1950’erne, der gennem årene er udbygget og ændret en del i de bestående bygninger. Opvarmning sker overalt med radiatoranlæg.

Installationen var udført som indirekte fjernvarme, altså med en veksler til adskillelse mellem fjernvarmevand og husets centralvarmevand. Radiatorerne var ret forskelligt bestykket med ventiler og heraf var kun et fåtal med relevante reguleringsområder for indregulering.

Indreguleringsprojektet indebar, at systemet overgik til direkte fjernvarme (inkl. lækagesikring), der blev monteret vandmængdebegrænsere på samtlige radiatorer, beregnet varmetab for samtlige rum samt beregnet drift af alle radiatorer, herunder returtemperatur (individuel for hver radiator), vandflow, trykfald i rørinstallation, afsluttet med forindstillingsværdi for begrænsningsventilerne, og sidst blev alle ventiler, pumper m.m. indreguleret til forudsatte indstillinger og tryk.

Resultatet blev en besparelse på 31,5 procent på forbruget (m3), og en forbedret afkøling på hele 15 grader.

Udover denne besparelse blev opnået en væsentlig reduktion på den

32 / Energiforum Danmark september 2011

faste betaling. Fjernvarme Fyn giver nemlig mulighed for at afregne den faste betaling efter et maximalt vandflow, som installationen kan trække fra nettet. Med et indreguleret anlæg var det i dette tilfælde muligt at reducere den faste betaling til under 50 procent af den hidtidige.

Omkostninger og besparelser mundede ud i en simpel tilbagebetalingstid på 3,3 år. En væsentlig årsag til det meget flotte resultat er selvsagt, at der afregnes efter mængde.

På andre værker, hvor der afregnes efter energi med en motivationstarif til bedre afkøling vil regnestykket se anderledes ud og give en anden tilbagebetalingstid.

Fra andre lignende projekter ses ofte omkring 5 procent besparelse i energiforbruget.

Eksemplet fra Rasmus Rask-Skolen viser, at indregulering er en fornuftig energibesparende foranstaltning med en rentabilitet, der ligger væsentligt under mange andre energibesparende foranstaltninger, der gennemføres. n

TEMA: Drift

Erfaringerne fra Clorius Controls viser, at selv de bedst optimerede varme- og ventilationsanlæg kan opnå ekstra besparelser på ca. 10 procent, hvis der installeres CTSanlæg – og de muligheder for regulering og overvågning, der er i det, udnyttes.

Brug CTS-anlæg til at få energibesparelser Der er brugt mange millioner kroner på at installere avancerede CTS-anlæg til centralt at kunne styre, regulere og overvåge tekniske installationer. En del af attraktionen har været muligheden for at spare på energiforbruget.

Alligevel er mange brugere af CTS-anlæg blevet skuffede, fordi de forventede besparelser udeblev

En del af forklaringen på, at der ikke altid opnås de forventede besparelser med CTS-anlæg, kan være, at installationerne er så avancerede. De driftsansvarlige forventer, at den avancerede styring selv klarer reguleringen, eller også er holdningen til automatikken, at man ikke kan finde ud af at betjene den. CTS-anlægget giver kort sagt ingen besparelser i sig selv – det gør varmeteknikeren, som bruger CTSanlægget.

Hos Clorius Controls tror vi på, at man kan lære af andres erfaringer.

Her deler vi nogen af vores, så skuffelser undgås i fremtiden:

1

Køb ikke CTS-anlæg, hvis det kun skal erstatte den gamle varmestyring

Når man tænker på at anskaffe et CTS-anlæg, skal man ikke tage udgangspunkt i en eksisterende varmestyrings muligheder – eller begrænsninger. Man skal tænke på, hvordan man gerne vil have varmesystemet til at fungere og overveje, hvor meget information, man kan og vil bruge.

Hvis man får installeret et CTS-anlæg, skal man anvende de muligheder, der er, for at energioptimere ved at eksperimentere med indstillingerne.

2

Stil krav til en tydelig og enkel brugerflade

Hvad hjælper det, at man har et virkelig godt CTS-anlæg, hvis man skal have en udvidet varmeteknikereksamen for at finde ud af at betjene det? Hvis brugerfladen er designet rigtigt, skal der kun lidt til, før selv ikke it-kyndige personer kan betjene anlægget.

Man kan lave flere niveauer – og give adgang til de mere avancerede indstillinger på andre skærmsider.

3

Spar ikke på følere og målere

Prisen på et CTS-anlæg er grundlæggende ikke meget højere end en traditionel varmestyringsautomatik. Når det færdige CTS-anlæg alligevel koster to til tre gange mere, er det, fordi de mange muligheder i anlægget kræver flere følere, moduler til regulering af pumper, aflæsning af energimålere, trykmålere mv. Man bør bestemt ikke spare på komponenterne, selv om de øger udgiften ved installationen. Hvis man sparer på komponenterne får man måske bare et CTS-anlæg, der på en pc kan vise, at anlægget ikke fungerer bedre, end før man fik CTS.

4

CTS betyder Central Tilstandskontrol og Styring.

CTS-anlæg er et system, hvor du fra en anden geografisk adresse kan overvåge og styre et anlæg.

Få et åbent system, så du ikke er begrænset til én leverandør og ét bestemt produkt

Tidligere var det ret almindeligt, at man var bundet til én leverandør, når man valgte CTS-anlæg.

I dag er mulighederne større for at vælge systemer, som er åbne. Det betyder, at hvis man som bruger er utilfreds med en leverandør, kan man vælge et andet firma til at servicere anlægget eller foretage ændringer. I den forbindelse er det vigtigt, at man som kunde sørger for at få udleveret alle koder, som giver adgang til anlægget.

Det tekniske anlæg bør gennemgås for funktion før køb af CTS-anlæg

5

På mange tekniske anlæg er komponenterne nedslidte, eller anlægget har måske ligefrem en uhensigtsmæssig opbygning og dimensionering. Det kan selv de bedste CTS-anlæg ikke kompensere for. Derfor bør varmeanlæggene gennemgås af en varmetekniker, inden man køber CTS-anlæg. For eksempel skal vandfordelingen i rørsystemet være i balance for at opnå en optimal drift af et varmesystem. n

Af Uwe Hansen, chefkonsulent, Clorius Controls

Energiforum Danmark september 2011 / 33

TEMA: Drift

Flyt fokus fra energiforbrug til energieffektivitet Mange virksomheder udnytter ikke den mulighed for vækst, der ligger i at optimere produktionen. Når der er fokus på vedligehold og energi, så øges energieffektiviteten

Det er god latin og sund fornuft, at sparer man på energien i en produktionsvirksomhed, så øger man samtidig resultatet. Og omvendt er det selvmodsigende, at samme virksomhed kan forbedre resultatet yderligere ved at øge energiforbruget.

Forklaringen er den enkle, at sætter virksomheden fokus på sit vedligehold, bliver fejl og nedbrud minimeret, hvilket sikrer en højere tilgængelighed til produktionsanlægget. Dermed bliver den planlagte produktion gennemført på kortere tid, men samtidig bliver de uønskede stopperioder til værdifuld produktionstid. Når produktionen bliver gennemført på kortere tid, falder virksomhedens energiforbrug; hvis uvirksomme perioder bliver gjort virksomme, stiger energiforbruget, men i begge tilfælde forbedres virksomhedens energieffektivitet – virksomheden udnytter energien bedre.

Derfor er det vigtigt, at der ikke i virksomhederne isoleret sættes fokus på at reducere energiforbruget, men at der også inddrages andre faktorer som for eksempel vedligehold.

Om Den Danske Vedligeholdsforening (DDV) n Landsdækkende netværk med 1.200 personer inden for privat og offentlig virksomhed. n Videndeling og erfaringsudveksling sker gennem konferencer, seminarer, workshops, fyraftensmøder og på netværksmøder i medlemsvirksomhederne

Dårligt vedligehold koster I en analyse fra 2006, som Den Danske Vedligeholdsforening (DDV), gennemførte sammen med Gallup, bliver det dokumenteret, at der i danske virksomheder hvert år tabes i størrelsesordenen 50 milliarder kroner på grund af utilsigtede stop i produktionen. Årsagen er manglende eller dårlig planlagt vedligehold. Rigtig mange virksomheder er ikke bevidste om betydningen af disse utilsigtede stop i produktionen, men nøgletal fra DDV’s medlemsvirksom-

Af Arne Juhl Henriksen, seniorkonsulent, Den Danske Vedligeholdsforening

34 / Energiforum Danmark september 2011

heder viser, at det i virkeligheden er her, de største vækstmuligheder ligger og venter.

Jørgen Bjerg, der er partner i konsulentvirksomheden Vesko og formand for netværket ”Energi og proces i Den Danske Vedligeholdsforening” siger: – En systematisk tilgang til at arbejde med energieffektivitet vil i de fleste tilfælde være det, der skaber det største resultat for virksomheden. Hvis man arbejder målrettet med at reducere energiforbruget på de energiforbrugende komponenter, kan mange virksomheder sandsynligvis opnå en besparelse på energiudgiften på 10-20 procent. Hvis man derimod ændrer sit fokus og arbejder på at øge energieffektiviteten, vil man komme ind og arbejde med de væsentlige forhold omkring selve processen. Dette vil medføre, at virksomheden får fokus på procesforhold herunder løsninger til, hvordan effektivt vedligehold skal ind og understøtte den øgede produktivitet. Det er her de store potentialer, der henvises til i DDV-analysen, ligger.

Indsatsen kræver, at virksomhederne har et godt kendskab til, hvordan man opbygger og driver en effektiv og værdiskabende vedligeholdsorganisation, der gennem sit arbejde sikrer den stabilitet og tilgængelighed på det tekniske udstyr, der er grundlaget for en effektiv produktion. n

mobilen Bliv klimavenlig med

En ny mobil- og internetbaseret CO2-Guide kan inspirere medarbejdere og private til en grønnere og billigere hverdag

Den mobil- og internetbaserede CO2-Guide giver gode råd og fif til hverdagen, som både kan hjælpe klimaet og husholdningsbudgettet. Ved hjælp af små ændringer i hverdagen kan CO2- udledningen og energiforbruget nemlig nedsættes med 10 til 25 procent. Med dét i baghovedet er der gode muligheder for at gøre en forskel for både miljøet og pengepungen.

CO2-Guide består af en hjemmeside og en applikation med quizzer, nyheder, videoer, shopping-guides og en CO2-beregner, som man også kan downloade til sin mobiltelefon.

Derudover modtager brugere af CO2-Guide på baggrund af en personlig klimaprofil løbende motiverende og målrettet kommunikation.

Det kan for eksempel være gode råd som: Indstil computeren til at gå i dvale efter 5-10 min., så kan du skære 90 procent af computerens overflødige strømforbrug. Tag eget indkøbsnet med ud at handle, og spar 500 kroner om året ved at fravælge plasticposer. Sluk for

Sådan gør du Du tilmelder dig CO2-Guide ved at oprette en profil på webportalen eller ved at sende en sms, hvorefter du modtager et link til download af CO2-Guide mobilapplikationen. Du får adgang til et personligt site med en CO2-beregner og en CO2-score test. Baseret på den personlige brugerprofil modtager du løbende målrettet og motiverende kommunikation, som understøtter en klimavenligere adfærd ud fra dine egne indstillinger og målsætninger.

fjernsynet, hvis det kører som baggrundsstøj og spar over 1.400 koner om året.

Brugeren bestemmer selv, hvor mange beskeder og påmindelser, hun/han ønsker – og hvor.

Gør klimaindsatsen nærværende Projektleder Henrik Sand, COWI, siger om programmet: – Målgruppen er i første omgang offentlige og private virksomheder, der ønsker at inddrage deres medarbejdere i implementeringen af virksomhedens klimastrategi ved at gøre klimaindsatsen jordnær og nærværende i hverdagen. Men også private kan få hjælp til en mere klimavenlig adfærd med CO2-guiden.

Ved at tilbyde CO2-Guide i en tilpasset form til offentlige og private virksomheder er målet at indsamle så mange erfaringer som muligt om brugen af programmet. I en tilpasset form af guiden, får virksomheden eget domænenavn, layout med eget logo og eventuelle andre ændringer, ligesom virksomhedens egen klimakommunikation kan blive integreret i programmet. Det kan eksempelvis være information om, hvor man skal aflevere brugte batterier eller en påmindelse om at slukke lyset i mødelokalet, når mødet er færdigt.

Efterhånden vil erfaringer med brugen af guiden gøre det muligt at få tilpasset platformen til enkelte brancher og dermed give CO2Guide den største værdi for virksomhederne.

For eksempel vil lastbilchaufføren kunne få en tilpasset udgave med fokus på kørsel, mens varmemesteren vil få råd, der fokuserer på hans arbejdsopgaver.

Yderligere kan CO2-guiden bruges i virksomhederne til at lave konkurrencer på tværs af afdelinger, alder eller lignende, så man kan motivere til og hylde dem, der agerer mest klimavenligt. n

CO² -Guiden er udviklet af Mobile Identity og COWI. CO² -Guide er i første omgang udviklet til og benyttes af COWIs medarbejdere og er nu også til rådighed for offentlige og private virksomheder.

Mobile Identity har de seneste 10 år udviklet forskellige mobile programmer, der har fået personer til at foretage positive adfærdsændringer i hverdagen. Kombineret med COWIs viden inden for klima – og energivenlige løsninger – har de to virksomheder nu skabt denne digitale interventionsplatform.

Af Benjamin Suhr, projektkoordinator, CO2-Guide.

Energiforum Danmark september 2011 / 35

Sparepærer Der sælges hvert år 8-9 millioner lysstofrør og 3-4 millioner sparepærer på det danske marked. Og salget af sparepærer er støt stigende. Sparepærerne hjælper os til at spare på energien, men hvis de ikke bortskaffes korrekt, kan de være til skade for miljøet.

Læs her, hvorfor sparepærerne skal genbruges

Det er vigtigt at bruge sparepærer og lysstofrør fremfor mere energislugende lyskilder. De giver nemlig en stor energibesparelse.

Og den besparelse opvejer problemet ved, at ikke alle lysstofrør og sparepærer bliver genbrugt. Men hvorfor ikke havde det bedste af begge verdener, nemlig både det lave energiforbrug samtidig med at sparepærerne og lysstofrørene bliver indsamlet til genbrug?

Der er to hovedårsager til, at sparepærer og lysstofrør skal indsamles til genbrug: den ene er, at de indeholder kviksølv, som er en miljøgift, der ikke skal ud i naturen, og den anden er, at glasset og metallerne kan genbruges, hvis de indsamles korrekt.

En gennemsnitsbetragtning viser, at 10 lysstofrør kan give glas nok til seks nye lysstofrør, to glasuldsisoleringsplader eller tilsvarende glasprodukter samt aluminium nok Af Jan Bielefeldt, administrerende direktør, Lyskildebranchens WEEE Forening (LWF)

Sparepærens vej fra genbrugspladsen Efter at lyskilderne er indsamlet, bliver de transporteret til Stena Miljø A/S, der sørger for sortering før det videre genbrug. Her bliver frasorteret alt ikke-lyskildeaffald, som typisk er pap og armaturer. Det ville lette sorteringsarbejdet meget, hvis pappet ikke kom med sparepærerne og lysstofrørene i containeren. Når lyskilderne er sorteret, bliver de knust, før de i specielle big bags bliver transporteret til Tyskland.

I Tyskland bliver kviksølvet fjernet, og glasset og metallerne renses, inden de sendes til genbrug.

Få materiale LWF har udarbejdet materiale, som du gratis kan bruge på din arbejdsplads, så du kan fortælle kolleger og brugere om, hvordan I indsamler brugte lysstofrør og sparepærer.

Hent det på www.lwf.nu under Kampagnemateriale

til at fremstille fire øldåser. Der blev i Danmark i 2010 indsamlet 694 tons sparepærer og lysstofrør eller cirka 4,5 millioner stk. Og dette selv om mere end hver tredje dansker ikke ved, hvad de skal gøre med deres brugte sparepærer.

Det kunne sagtens være bedre Når man spørger danskerne, hvad de gør med deres lyskilder svarer 41 procent af de afleverer dem korrekt, 24 procent at de egentligt godt ved, hvordan lyskilderne skal afleveres, men ikke gør det, og 35 procent siger, at de ikke ved, hvad de skal gøre med lyskilderne.

36 / Energiforum Danmark september 2011

og lysstofrør skal til genbrug

Det viser en undersøgelse InZights lavede for LWF i november 2010.

Når de samme personer bliver spurgt, hvad der skal til for at få dem til at aflevere lyskilderne korrekt, så svarer de mere oplysning samt at det skal være nemmere.

Sådan indsamler vi Indsamlingen sker i dag via de kommunale genbrugsstationer, andre kommunale ordninger og for mange virksomheder ved, at de har en aftale med et affaldshåndteringsfirma.

Mange beder også elinstallatøren om at tage gamle sparepærer og lysstofrør med til genbrug.

Dem, der kan have særligt svært ved at aflevere korrekt, er beboere i etageejendomme, da de normalt ikke kommer på genbrugspladsen, og der ikke er indsamlingssystemer

Der er to hovedårsager til at sparepærer og lysstofrør skal indsamles til genbrug: den ene er at de indeholder kviksølv, som er en miljøgift der ikke skal ud i naturen, og den anden er at glasset og metallerne kan genbruges hvis de indsamles korrekt.

Land

År

Andel af indsamlede lysstofrør og sparepærer

Sverige

2009

60 %

Danmark

2009

38 %

Tyskland

2009

29 %

England

2010

26 %

i alle ejendomme. En anden gruppe, der kan havde svært ved at aflevere, er de mindre og mellemstore erhvervsdrivende, der ofte ikke kommer på genbrugspladsen, og samtidig ikke har så mange lyskilder, at det kan betale sig at have egen container. For disse grupper arbejder LWF sammen med blandt andre KAB samt gennem drøftelser med kommunerne for at finde løsninger, der ikke øger CO2-belastningen væsentligt. Med andre ord: Lyskildeaffaldet skal indsamles sammen med andet affald, så vi ikke skal have ekstra biler på vejene.

Når vi sammenligner os med England og Tyskland, går det ellers godt med at indsamle de brugte lyskilder. Men det kunne sagtens være bedre.

Der findes ikke præcise svar på, hvorfor Sverige er bedre end Danmark til at få indsamlet lysstofrør og sparepærer, men en af grundene er nok, at svenskerne har indsamlet den type affald igennem længere tid, og affaldssorteringen mange steder er mere udviklet end i Danmark.

Men også her i Danmark kan det lade sig gøre at indsamle affaldet til fordel for miljøet og dig som menneske. Det kræver, at vi alle husker at gøre det rigtige, hjælper med at sætte systemer op, der gør det nemt at aflevere lyskilderne, samt at informere om at de systemer skal anvendes. n

Energiforum Danmark september 2011 / 37

Medlemssiden

Medlemskaber og priser Der er fire typer af medlemsskaber 1 kontaktperson, 1 stemme: Adgang for 1 medarbejder på medlemsvilkår ved foreningens arrangementer. Deltageren behøver ikke være kontaktpersonen.

Virksomheden har 1 stemme ved generalforsamlingen. Foreningens udsendelser sendes til kontaktpersonen i 1 eksemplar. Årskontingent kr. 2.500 ekskl. moms 3 kontaktpersoner, 3 stemmer: Adgang for et ubegrænset antal medarbejdere på medlemsvilkår ved foreningens arrangementer under forudsætning af, at medarbejderne kommer fra den samme virksomheds eller institutions adresser. Foreningens udsendelser modtages i 3 eksemplarer. Årskontingent kr. 5.000 ekskl. moms.

1 privatperson, 1 stemme: Giver adgang til personlig deltagelse i foreningens arrangementer.

Medlemmet har 1 stemme ved generalforsamlingen og modta-

Nye medlemmer ger foreningens udsendelser i 1 eksemplar på privatadressen. Årskontingent kr. 1.070 ekskl. moms.

Junior/senior-medlemskab, 1 stemme: For personer under grunduddannelse, som er relevante for foreningens formål eller for personer, der ikke længere er erhvervsaktive.

Medlemskabet giver adgang til gratis personlig deltagelse i foreningens arrangementer, dog må udgifter til fortæring og hotelophold betales. Medlemmet har 1 stemme ved generalforsamlingen og modtager foreningens udsendelser i 1 eksemplar på privatadressen. Årskontingent kr. 100 ekskl. moms Generalforsamling 2011 Alt materiale fra generalforsamling 2011 kan findes på www. energiforumdanmark.dk på den password-beskyttede del af siden. Har du glemt dit password så kontakt sekretariatet på info@ energiforumdanmark.dk

Bestyrelse og sekretariat byder velkommen til følgende nye medlemmer

Mads Munck Jakobsen JTM Controls ApS Stine Møller Jacobsen Botjek Haderslev Susanne Hansen SE Klima Niels Børglum Hansen Høje-Taastrup Kommune Ejendomsafdelingen

Hans Peder Larsen Aarhus Kommune, Ejendomsforvaltningen Hanne Rasmussen Tegrit Palle Yde Nielsen Dong Energy Signe Mandrup Adamsen Dong Energy

Energiforum Danmark - bestyrelse og lokalafdelinger Formand: Mads Bo Bojesen Næstformand: Susanne Kuehn Næstformand: Karen Marie Pagh Nielsen

72 49 69 35 45 56 16 16 49 28 25 61

Bestyrelsesmedlemmer: Jacob Steen Harbo Poul Schoelzer Flemming Kehr John Kepny Rasmussen Christian Trollo Petter Møller

36 39 35 45 44 43 42 95 43 71 21 33 38 38 18 90 77 77 70 00 43 4 8 45 71

38 / Energiforum Danmark september 2011

Bestyrelsessuppleanter: Henrik Offendal Flemming Ulbjerg Lokalafdelinger: Nordjylland: John Esbech Midtjylland: Jacob Worm Vestjylland: kontakt sekretariatet Sydjylland: Jack Andersen Fyn: Jørgen Halkjær Hovedstadsområdet: Lajla Stjernström Bornholm: Hans-Aage Steenberg Region Sjælland: Niels Boel

38 14 64 02 51 61 58 87

99 36 77 00 87 44 11 39 76 10 96 16 40 16 50 74 43 28 24 46 56 95 53 30 20 63 86 85

www.ista.dk

7660

www.ista.dk

Trådløs måleraflæsning ...

– så sparer du penge på installation og drift! istas målere er ægte trådløse. De kræver nemlig hverken tilslutning af 220 V eller telefonstik. Systemet kører på batteri og sender automatisk de aflæste tal direkte til vores system via mobilnettet.

doprimo® lll radio trådløs varmemåler

Kontakt ista på 77 32 33 00 og få et uforpligtende tilbud på ægte trådløs måleraflæsning.

7660_FFE_Gris_210x147.indd 1

16/06/10 9:32:29

Når der ikke er nogen hjemme...

- betaler du for varme, der ikke bliver brugt.

Vi kan tilpasse varmesystemets fremløbstemperatur yderligere, så den er behovstilpasset efter beboerne i ejendommen.

• Varmefordelingsmålerne på radiatorerne kan give data til varmesystemet og sænke fremløbstemperaturen i ejendommen - det giver besparelser her og nu.

• Den enkelte beboer vil opleve samme komfort, der vil

være lige så varmt som tidligere, den eneste forskel er den kontante besparelse på varmeregningen.

• Vi har mere end 60 års erfaring i systeminstallationer og fordelingsregnskaber på det danske marked.

Udnyt mulighederne for besparelser på CO2 udslip fra eksisterende byggeri.

www.techem.dk - kontakt os på tlf.: 87 44 77 05

Focus på ressourcer

Branchens eneste fordelingsmålere, der via adapterm kan optimere varmesystemets fremløbstemperatur

we deliver savings on electrical energy

voltage regulation, stabilisation and optimisation

cleancost

Schuntermann transformatoren GmbH

pss energy group a/s

borupvang 5 e

2750 ballerup

pssenergi.dk