Energiforum Danmark 3 2011 by Dorte Nørregaard Larsen

Nr. 2011 Nr.34/ /Juni April 2009 Energiforum Danmark er forum for professionel sparring og formidling omkring konkrete lĂ¸sninger, der resulterer i varig, rationel reduktion af energiforbruget.

g ener iforum d

Tema: Energi og klima i kommunerne

www.ista.dk

7660

www.ista.dk

Trådløs måleraflæsning ... – så sparer du penge på installation og drift! istas målere er ægte trådløse. De kræver nemlig hverken tilslutning af 220 V eller telefonstik. Systemet kører på batteri og sender automatisk de aflæste tal direkte til vores system via mobilnettet.

doprimo® lll radio trådløs varmemåler

Kontakt ista på 77 32 33 00 og få et uforpligtende tilbud på ægte trådløs måleraflæsning.

7660_FFE_Gris_210x147.indd 1

16/06/10 9:32:29

Når der ikke er nogen hjemme...

- betaler du for varme, der ikke bliver brugt. Vi kan tilpasse varmesystemets fremløbstemperatur yderligere, så den er behovstilpasset efter beboerne i ejendommen.

• Varmefordelingsmålerne på radiatorerne kan give data til varmesystemet og sænke fremløbstemperaturen i ejendommen - det giver besparelser her og nu.

• Den enkelte beboer vil opleve samme komfort, der vil

være lige så varmt som tidligere, den eneste forskel er den kontante besparelse på varmeregningen.

• Vi har mere end 60 års erfaring i systeminstallationer og fordelingsregnskaber på det danske marked.

Udnyt mulighederne for besparelser på CO2 udslip fra eksisterende byggeri.

www.techem.dk - kontakt os på tlf.: 87 44 77 05

Focus på ressourcer

Branchens eneste fordelingsmålere, der via adapterm kan optimere varmesystemets fremløbstemperatur

LEDER

Af Karen Marie Pagh Nielsen, klimakoordinator i Helsingør Kommune og næstformand i Energiforum Danmark

Et lille indspark til den næste regering… En ny regering – blå, rød eller broget – må give kommunerne reel opbakning til at gennemføre klimaarbejdet. Vi må holde fast i anbefalingerne fra Klimakommissionens rapport ”Grøn Energi” fra september 2010: n at kommunerne bakker op om visionen om national uafhængighed af fossile brændsler n at kommunerne gennemfører en strategisk energiplanlægning n at kommunerne også tænker visionen ind i den fysiske planlægning. Noget tyder på, at den siddende regering ikke har fattet budskabet om, at kommunerne skal bakkes op. Tværtimod lades de i stikken, hvis man ser bort fra ideen om at starte et par pilotprojekter for strategisk energiplanlægning. Så der er noget at tage fat på for en ny regering! Det er jo ikke, fordi der er så meget at være i tvivl om. Anbefalingen fra seriøse klimaforskere og Copenhagen Accord er klar og utvetydig. Temperaturen må højst stige to grader, hvis vi skal undgå ødelæggende tilstande med oversvømmelser i det nordvestlige Europa og vandmangel og skovbrande i Middelhavslandene. Med Klimakommissionens rapport har vi fået et vink med en vognstang om, hvad der skal til, og nogle konkrete ideer til, hvordan man kan sætte arbejdet i gang. I forhold til kommunerne bygger Klimakommissionen videre på det glimrende fælles oplæg om strategisk energiplanlægning, der kom fra KL og Energistyrelsen i marts 2010. Det oplæg såvel som Klimakommissionens ”Grøn Energi” kan en ny regering utvivlsomt få glæde af at repetere. Når man skal konkretisere opbakningen til kommunerne,

Noget tyder på, at den siddende regering ikke har fattet budskabet om, at kommunerne skal bakkes op.

kan man måske lade sig inspirere af lande omkring os, f. eks. tyskerne, som er kommet ret langt med at lave lokale energiplaner, måske fordi de tyske länder prioriterer det og giver økonomisk støtte til det.

Vi har gode erfaringer Men man kan også se på vores egne erfaringer. Kommunerne har over årene haft en central rolle i gennemførelsen af dansk energiplanlægning. Fjernvarmeudbygningen omkring landets større byer har haft kommunalt aftryk. Og hele naturgasprojektet og den decentrale kraftvarmeudbygning tog afsæt i og blev styret at kommunerne. Den lokale indsats, i de senere år bl.a. på vindkraftområdet, har været udslagsgivende for, at Danmark er blevet et førende energiland. Når denne udvikling faldt så godt ud, var det ikke, fordi kommunerne blev overladt til sig selv. Tværtimod var der en vekselvirkning med de nationale initiativer. Faktisk har der været tale om en ret omfattende statslig indblanding i kommunernes planlægning, som i øjeblikket svigtes! Denne mangel på opbakning står i kontrast til aktørernes interesse. Ifølge Mandag Morgen er der massiv opbakning blandt de vigtigste danske klimaaktører til en gennemgribende klima- og energireform. Danmark skal blive 100 procent uafhængig af fossile brændsler. Landets største kommuner og regioner har været med i undersøgelsen, der også konkluderer, at Danmark er et af de lande i verden, der har de bedste muligheder for få succes med grøn vækst. Så hvad venter vi på? Den næste regering har alle muligheder for og gode grunde til at bakke kommunerne op i en fremadrettet og dynamisk indsats. Jo før, jo bedre. n

Energiforum Danmark juni 2011 / 3

Indhold

Leder – Et lille indspark til den næste regering...

side 3

Solceller slår alle rekorder 2010 blev et rekordår for installation af solceller på verdensplan. Tyskland er stadig førende, men Danmark er ved at vågne op.

side 6

Solafskærmning – både effektivt og miljøvenligt Selv solen kan blive for meget af det gode. Med den rigtige solafskærmning kan man spare både på køl og lys.

side 8

Atomkraftulykken i Japan kan booste grøn vækst Fokus på cleantech og vedvarende energi er endnu engang blevet skærpet som følge af ulykken på det japanske a-kraftværk Fukushima.

side 10

Tema: Energi og klima i kommunerne Den grønne medlemsbog EU’s Borgmesteraftale – what’s in it? Klimakommuner – erfaringer og resultater Klimakommuner behøver statsligt medspil Strategisk energiplanlægning i kommunalt regi Kort nyt om energi og klima i kommunerne Private skal bidrage til CO2-neutralt Aarhus Effektiv og rentabel energioptimering i kommunerne – Vi har fået kontrol og overblik over samtlige bygninger

side side side side side side side side side side

Ny online videnbank om energibesparelser Energiforum Danmark lancerede i marts energiwiki.dk. Siden er allerede velbesøgt, men succes afhænger af medlemmernes vilje til at bidrage aktivt.

side 32

Medlemssiden

side 34

12 12 14 16 19 20 22 24 26 30

4 / Energiforum Danmark juni 2011

Annoncesalg Jørn Pedersen – jpe@tekniq.dk Telefon 7741 1582

Tryk Nofoprint A/S ISSN: 1903-9905 Trykoplag: 1.000 eksemplarer Distribueret oplag: 800 eksemplarer

Forsidefoto: Colourbox

Abonnement Dorte Nørregaard Larsen – info@energiforumdanmark.dk Årsabonnement kr. 75,00 ekskl. moms

Sekretariatsleder Dorte Nørregaard Larsen Tlf. 3834 3040 / Fax 3834 4140 Telefonerne er åbne mandag-torsdag kl. 9 – 16, fredag kl. 9 – 15 Email: info@energiforumdanmark.dk Website: www.energiforumdanmark.dk

Redaktion Mads Bo Bojesen (ansvarshavende) Redaktionsudvalg: Dorte Nørregaard Larsen, sekretariatsleder Energiforum Danmark Karen Marie Pagh Nielsen, Helsingør Kommune Susanne Kuehn, Rockwool Petter Møller, AP Consult Malene Dissing (redaktør) – mdi@tekniq.dk Karin Winther (layout) Vibeke Krogsfeldt (bladsekretær)

Sekretariat Energiforum Danmark Paul Bergsøes Vej 6 2600 Glostrup

YKSAG

RustfRi tagafvanding

nEmt og sikkERt

BLÜCHER® afløbsløsninger nu også til tag BLÜCHER tilbyder et nyt tagafvandingssystem i rustfrit stål, lige velegnet til vakuum- og selvfaldssystemer. BLÜCHER® tagafvandingssystem består af BLÜCHER® drain Roof tagafløb i rustfrit stål sammen med BLÜCHER® EuroPipe push-fit rørsystem ligeledes i rustfrit stål. Et komplet system, som udgør den optimale løsning med hensyn til kvalitet og levetidsomkostninger. BLÜCHER® tagafvandingssystem er nemt at installere og fungerer driftssikkert gennem årtier med et minimalt behov for vedligeholdelse. du kan bestille en flowberegning på dit tagafvandingsprojekt fra BLÜCHER på www.blucher.dk - eller kontakt vores kundecenter på tlf. 99920810 for nærmere information.

• til afvanding i vakuum- og selvfaldssystemer • Høj flowhastighed • nem og hurtig montering • kompakt design og dimensioner, kræver kun små udskæringer i taget • ikke brændbart • Lang produktlevetid • komplet system omfattende afløb, rør, fittings og tilbehør

BLÜCHER . www.blucher.dk

Solceller slår alle rekorder 2010 blev et rekordår for installation af solceller på verdensplan. Tyskland er stadig førende på markedet, men Danmark er ved at vågne op

Af journalist Anne Korntved Petersen

6 / Energiforum Danmark juni 2011

Udbygningen af solenergi på verdensplan nåede samlet set op på 16,5 GW i 2010. Dobbelt så meget som året før, hvor udbygningen blot var på 7 GW.

Med en stigning på over 100 procent fra 2009 til 2010 slog udbygningen af solcellekapaciteten på verdensplan alle rekorder sidste år. Det betyder, at solenergi indtager førstepladsen som den vedvarende energiform, der i 2010 har stået for den største udvidelse af produktionskapaciteten i Europa. Vindenergi er dermed for første gang forvist til andenpladsen, viser tal fra EPIA, European Photovoltaic Industry Assiciation. Udbygningen af solenergi på verdensplan nåede samlet set op på 16,5 GW i 2010. Dobbelt så meget som året før, hvor udbygningen blot var på 7 GW. Samlet set er produktionskapaciteten i solcelleanlæggene i Europa nu oppe på 28 GW, hvilket svarer til energiforbruget i ca. 10 millioner parcelhuse i Europa. – Udbygningen af PV (solceller, red.) har simpelthen været imponerende i 2010. Faldende priser, nye teknologier, stor interesse fra investorer og politisk støtte har alt sammen bidraget til udbygningen og gjort solenergi til den vedvarende energiform, som har haft den største kapacitetsudbygning i Europa, siger EPIA’s præsident Ingmar Wilhelm.

Det kan lade sig gøre Tallene glæder også formand for Dansk Solcelleforening, Signe Antvarskov Krag: – Det er glædeligt for solcelleindustrien, at vi ser den slags vækstrater. Industrien har vist, at det godt kan lade sig gøre at gøre teknologien konkurrencedygtig, og vi er nu ved at nå et punkt, hvor teknologien er så veludviklet og så langt nede i pris, at den er et reelt alternativ til de fossile energiformer. Det lover godt for fremtiden. Det er stadig Tyskland, der er førende på markedet med en udbygning på 7.400 MW alene i 2010. I Danmark er der indtil nu kun installeret 7 MW i alt. Mens Tyskland har installeret mere end 200 watt solceller pr. indbygger har vi ifølge direktør i PA Energy Peter Ahm under 1 watt pr. indbygger i Danmark. Det seneste år er der dog kommet mere gang i det danske marked med vækstrater på 50 procent. – Vi er efterhånden nede på en tilbagebetalingstid på 10 til 12 år på anlæg, der kan holde i op til 30. Og så begynder det at blive interessant, siger Peter Ahm.

Foto: Colourbox

Små anlæg Ifølge Ingmar Wilhelm er mere end 70 procent af alle anlæg installeret på europæisk plan i 2010 små eller mellemstore og dermed i høj grad et udtryk for boligejernes ønske om at installere vedvarende energi. I Danmark er billedet det samme. Men det skyldes ifølge Signe Antvarskov Krag snarere, at støtten i form af nettomålingsordningen i dag begrænser sig til at omfatte private og offentlige institutioner. Det skal der laves om på, hvis vi i Danmark skal gøre os forhåbninger om at komme med på vognen, mener hun. – Vi har lurepasset lidt på området, og det kan være fint

nok, hvis vi nu sørger for at vågne op og følge med. Det går så stærkt nu, at prisen på solcellestrøm vil være konkurrencedygtig i Danmark i 2020 og i flere af vores nabolande allerede i 2015. Mange lande er begyndt at geare op, og vi kan så småt mærke, at det begynder at boble i det danske marked. Men hvis vi for alvor skal være med, skal de rette rammebetingelser være til stede, siger Signe Antvarskov Krag og nævner i den forbindelse tre barrierer, som bør fjernes: Nettomålingsordningen skal være for alle, så de grupper, som i dag er udelukket, herunder erhverv og industri, også kan få lov at benytte ordningen. Det skal være muligt at installere anlæg, der er større end 6 kW. Man skal som minimum have lov til at installere anlæg, der kan dække eget forbrug. Det skal være muligt at etablere fællesejede anlæg. I dag er der ejer- og matrikelkrav.

Lys fremtid På verdensplan er der samlet set opstillet 40.000 MW, og der er mere på vej. EPIA forventer et marked på mellem 14.000 og 21.300 MW i 2011. På grund af de faldende priser forudser Peter Ahm, at der også vil være en stigning i antallet af MW produceret af solceller i Danmark i de kommende år. Signe Antvarskov Krag tror på ca. 70 procent i 2011. Men selv om der er stor sandsynlighed for, at priserne vil fortsætte med at falde de næste 10 til 15 år, tvivler Peter Ahm på, at vi i Danmark kan skabe et nyt vindmølleeventyr, med mindre politikerne forbedrer rammebetingelserne. – Vi har en branche i Danmark, så potentialet for beskæftigelse inden for branchen, eksport af nicheprodukter mv. er til stede. Men virksomhederne er i høj grad afhængige af, at der bliver skabt et hjemmemarked, så de kan vokse sig større. Ellers risikerer vi, at det danske marked bliver overtaget af udenlandske firmaer, siger Peter Ahm og understreger, at installatørerne også spiller en væsentlig rolle i udbredelsen af teknologien. – I sidste ende er det jo installatørerne, der har kontakten til kunderne og kan fortælle om teknologiens fordele. Men det kræver selvfølgelig, at de ved, hvad de taler om og kan lave præcise beregninger på besparelsespotentiale mv., siger Peter Ahm. Signe Antvarskov Krag supplerer: – Der er et stort behov for, at der bliver slået på tromme for solceller i de kommende år, fordi danskernes viden om teknologien i dag er så begrænset. Der spiller installatørerne en kæmpe rolle, for det er dem, der har kontakten til kunderne. Derfor er det vigtigt, at de er med på den, interesserer sig for området og erhverver sig den viden, de har behov for for at installere et anlæg, så det fungerer optimalt. n

Artiklen har tidligere været bragt i Electra nr. 5 2011. Energiforum Danmark juni 2011 / 7

Solafskærmning – både effektivt og miljøvenligt

Både store kontordomiciler og nye lavenergiboliger er ofte kendetegnet ved store glaspartier. De skal åbne huset, give dagslys – og for lavenergiboligernes vedkommende også bidrage til opvarmningen i vinter8 / Energiforum Danmark juni 2011

månederne. Men selv solen kan blive for meget af det gode. Og i sommermånederne kan det blive dyrt at køle ned, hvis solen skinner lige ind i kontoret eller stuen. Men det er der råd for i form af solafskærmning

Nyt hotel med glasfacade Til det nye store Bella Sky Comwell Hotel i Ørestaden leverer Faber solafskærmningen. For at styre dagslyset bliver der monteret screen rullegardiner, som kan holde sollyset ude, mens udsynet og udsigten over Ørestaden bevares. I aften- og nattetimerne anvendes mørklægningsrullegardin med specielt designet digitalt tryk for at opnå mørklægning; men samtidig vil rullegardinet holde temperaturen indendørs på et næsten konstant niveau, derved opnås energibesparelser på opvarmning i vintermånederne og nedkøling af rummet om sommeren. Begge typer rullegardiner er motoriserede og kan betjenes af hotelgæsterne, men kan også styres centralt, når hotelværelset ikke er i brug.

En bagende sol, der står ind gennem vinduerne i en kontorbygning midt på dagen, giver lige så meget varme, som hvis man havde fire radiatorer kørende på fuldt drøn. Undersøgelser viser, at vi arbejder bedst i et kontormiljø, som har en temperatur på 22 grader eller lige derunder. Kommer temperaturen over 25 grader, falder vores arbejdsevne og trivsel dramatisk. At holde indeklimaet på et tåleligt niveau for medarbejderne koster derfor virksomheder millioner af kroner i energiforbrug hver sommer. Alternativt kan man investere i solafskærmning – en af de mest effektive og samtidigt miljørigtige måder at holde temperaturen nede på er nemlig ved at anvende solafskærmning. Udvendig solafskærmning som persienner eller screen rullegardiner reducerer indetemperaturen væsentlig mere, end hvis man anvender coated glas. Udvendig afskærmning er så effektiv, fordi den nedsætter op til 89 procent af solindfaldet. Hvis ens kontormiljø er mindre udsat for solen, kan man vælge at anvende indvendig solafskærmning, som kan reducere solstrålingen op til 65 procent i forhold til en klar rude med to lag glas. – Det eneste reelle alternativ til solafskærmning er airconditioning. Men det er både dyrt og ikke særlig miljøvenligt på grund af det høje energiforbrug. Dertil kommer, at solafskærmning om vinteren rent faktisk kan benyttes til det modsatte formål, nemlig at holde på varmen i bygninger med omfattende glaspartier, siger Bo Bundgaard Lassen fra Faber, som er en af Danmarks førende producenter af solafskærmning. Men det er vigtigt at vælge den rigtige solafskærmning. Belysning udgør nemlig i gennemsnit 40 procent af de fleste virksomheders samlede energiomkostninger i kontormiljøet. Med den rigtige solafskærmningsløsning kan dagslyset udnyttes bedre, og dermed kan lysarmaturerne få lov til at arbejde mindre.

Udvendige persienner holder rumtemperaturen konstant, og indvendige rullegardiner med screendug bevarer udsigten hos Nordea i København.

Særligt i de lavenergihuse, der de senere år har været meget i fokus. Disse lavenergihuse har nu været i brug i en årrække og bliver løbende evalueret. I den forbindelse er det ofte indeklimaet, som ikke lever op til det forventede. Beboerne i lavenergihusene oplever, at temperaturen er for høj om sommeren, mens det er svært at varme huset op om vinteren. Flere af lavenergihusene er bygget med store sydvendte glaspartier, dels for at give lys til rummet, og dels for at have en positiv indvirkning på opvarmningen og dermed energiregnskabet i de kolde måneder; men om sommeren har de store vinduer en negativ effekt, da alt for meget solvarme får direkte adgang til rummene. Havde man i projekteringsfasen taget højde for, hvilken solafskærmning der ville være egnet til det pågældende hus, ville nogle af generne være undgået. Ved at vælge udvendig solafskærmning opnås den største effekt. På varme dage vil solafskærmningen sørge for at lukke solens varmende stråler ude og dermed holde den indvendige temperatur på et næsten konstant niveau. Modsat vil en nedrullet solafskærmning kunne holde på varmen i nattetimerne om vinteren, mens dagslyset kan komme ind ad vinduerne og dermed bidrage positivt til opvarmningen i rummet. n

Af Nete Skov Christensen, productmanager, Faber Danmark / Foto: Faber

Solafskærmning til private Også i private boliger kan solafskærmning gøre en forskel. Energiforum Danmark juni 2011 / 9

Atomkraftulykken i Japan kan booste grøn vækst Hvad har atomkraftulykken i Japan, Putins besøg i Danmark og den tyske kanslers beslutning om at lukke syv atomkraftværker i Tyskland med hinanden at gøre? Ifølge Petter Møller så er sammenhængen dén, at fokus på cleantech og vedvarende energi endnu engang er blevet skærpet

Ulykken på Fukushima-atomkraftværket i Japan i marts har sandsynligvis kostet dyrt både i menneskeliv og yen for japanerne. Men ulykken har muligvis samtidig været med til at forstærke muligheden for grøn vækst og borgernes sikkerhed i resten af verden. Det er selvfølgelig en svær ligning at gøre op, men… Den danske energiog klimaminister udtalte efter ulykken, at ”Regeringens klimakommission konkluderede i efteråret, at a-kraft i Danmark ikke kan betale sig af både miljømæssige og økonomiske årsager. Og på internationalt plan er der ingen tvivl om, at akraftens renæssance er forbi.” Ministeren henviste til, at aktiekurserne på cleantech-virksomheder er steget siden akraftulykken i Japan, hvorimod a-kraftaktier er dykket kraftigt – blandt andet fordi fremtidens sikkerhedsudgifter formentlig vil være kolossale.

Tysk reaktion på Fukushimaulykken Af Petter Møller, APConsult

10 / Energiforum Danmark juni 2011

I Tyskland lukkede kansler Angela Merkel syv atomkraftværker efter den japanske atomkraftulykke. Og så tabte samme kansler i øvrigt et delstatsvalg med et brag. De grønne vandt delstatsvalget, så det bliver spændende at se, om atomkraftværkerne i delstaten bliver lukket permanent. Jeg vil hævde, at atomkraften var på vej med et comeback som følge af fokus på klimaændringerne – udbygningen af a-kraft i Finland er et godt eksempel. Men ulykken på Fukushima-værket ser ud til at have ændret befolkningernes opfattelse af spørgsmålet. I

Danmark var 31 procent af befolkningen imod indførelse af atomkraft i 2009. I 2011 er tallet 40 procent. De danske tal er måske ikke så opsigtsvækkende. Men ser vi på et land som Frankrig, viser en opinionsundersøgelse fra Opinion Way, at 57 procent af den franske befolkning nu ønsker at droppe atomkraft. Det er vel at mærke i et land, hvor tre fjerdedele af elproduktionen kommer fra a-kraft. Den logiske konsekvens af dette er, som det ses i Tyskland, at a-kraften på kort sigt ikke levetidsforlænges i det omfang, det var tænkt før Fukushima-ulykken. A-kraften stoppes, og produktionen mangler i systemet med mere end 7.000 MW alene i Tyskland. Umiddelbart klares det, da reservekapaciteten er stor i systemet, men elpriserne kan måske få et yderligere nyk opad. Med stigende elpriser bliver vedvarende energi mere konkurrencedygtig – og af hensyn til målet om CO2-reduktion skal der speedes endnu mere op for den vedvarende energi, da det ellers let bliver ”de gamle kulfyrede værker”, der trækkes frem af stalden igen til stor skade for klimaet.

Dansk-russisk samarbejde Her kommer den aftale mellem danske DONG Energy og russiske Gasprom, der blev underskrevet under Putins statsbesøg i Danmark i april ind i billedet. Aftalen skal ses som et alternativ til og brobygger fra det atomare og fossile til vedvarende energi og gasdrevne turbiner i forskellig størrelse. Og aftalen er relevant lige præcis i en atomkraftulykkesammenhæng.

Foto: Scanpix

I Kina har man netop suspenderet udbygningen af atomkraft og vil i den nye femårsplan satse stort på vind.

Ifølge aftalen skal DONG og Gasprom sammen udvikle gasdreven energieffektivisering med fokus på at fremme brug af gas som et renere alternativ til kul og som supplement til vedvarende energiressourcer. Pointen er, at med de mængder vedvarende energi, der ifølge EU-målsætningen skal ind i systemerne herunder andelen af vind, bliver der stor efterspørgsel efter hurtig regulerbare gasdrevne turbiner i systemet fremover, idet den vedvarende energi bliver den nye grundlast og gasturbinerne den nye spidslast. I hvert tilfælde i en relativ lang overgangsperiode frem mod 2050. Under Putins besøg blev der i øvrigt også indgået en aftale med Danfoss om samarbejde om energibesparelser og energieffektivitet, der betyder dansk bidrag til energibesparelser

og -fornyelser med sigte på energirigtig produktion og fælles udvikling af teknisk udstyr til energibesparelser.

Vedvarende energi boostet Vedvarende energiproduktion i alle dens former har længe været på fremmarch – men med en alvorlig atomkraftulykke i frisk erindring og mindet om Tjernobyls nedsmeltning for 25 år siden – har den fået et yderligere boost fremad til gavn for klimaet og til gavn for den grønne vækst også i Danmark. Det betyder samtidig, at der vil blive fokuseret yderligere på alle alternative energiløsninger fra energibesparelser, smart grids, smart cities, elbiler, biomasse, vind, solceller, geotermi, bølgeenergi og andet som endnu ikke er udviklet eller kommet på markedet. n Energiforum Danmark juni 2011 / 11

TEMA: Energi og klima i kommunerne

Den grønne medlemsbog Covenant of Mayors

Kurveknækkeraftale

Klimakommune

Klimasundet

Green Cities

Covenant of Mayors

Kurveknækker -aftaler

Klimakommune

Klimasundet

Green Cities

På dansk kaldet borgmesterpagten, er et samarbejde mellem europæiske byer, der alle forpligter sig til at nå EU's målsætning om 20 procent CO2-reduktion i 2020. 2.570 byer har tilsluttet sig pagten, heraf 20 danske kommuner. Du kan læse mere om pagten her i bladet og på www.eumayors. eu/index_en.html

Center For Energibesparelser er initiativtager til denne aftale, hvor private og offentlige virksomheder kan forpligte sig til at knække energiforbrugskurven og nå en nærmere defineret sparemålsætning. Som kvittering for aftalen får virksomheden presseomtale, en række værktøjer, inspirationsmateriale, vejledninger og mulighed for at netværke. 65 kommuner har indgået kurveknækkeraftaler. Læs mere på www.goenergi.dk/ kurveknaekker

Det er Danmarks Naturfredningsforening, der står bag klimakommunekonceptet. Ideen er, at borgmesteren i en klimakommune med sin underskrift forpligter sig til, at kommunen vil reducere CO2-udslippet med minimum to procent om året. 65 af landets kommuner er klimakommuner. Du kan læse mere om klimakommuner her i bladet og på www. dn.dk/klimakommuner

Klimasundet er et netværk for kommunerne i Øresundsregionen. Formålet med netværket er videndeling og erfaringsudveksling. Bag netværket står Helsingør Kommune, Aalborg Universitet, Københavns Kommune og Helsingborg. Netværket er støttet af EU´s interregionale midler. Læs mere på www.klimasundet.net

Green Cities er et samarbejde mellem kommuner, der vil gøre en ekstra indsats for at beskytte og forbedre miljøet og arbejde langsigtet med at udvikle et bæredygtigt lokalsamfund. Man kan kun blive medlem, hvis man forpligtiger sig til en lang række miljø- og klimaindsatser. Det koster 55.000 kr. om året for kommuner med mindre end 100.000 indbyggere, og for den pris får man adgang til netværk, værktøjer og partnerskabsprojekter. Du kan læse mere på www.dogme2000. dk/t2w_3.asp

12 / Energiforum Danmark juni 2011

TEMA: energi og klima i kommunerne

Hvis man som kommune vil styrke og synliggøre sit arbejde med energi og klima, er der et hav af muligheder for at melde sig i netværk, organisationer og fora. De mange netværk og fora giver de ansatte i kommunerne mulighed for at netværke og blive klogere. Rigtig mange af dem byder også på en mulighed for synliggørelse og branding. Energiforum Danmark giver her en oversigt over nogle af de mange tilbud, lokale såvel som regionale, landsdækkende og internationale

Energiklynge Sjælland

KL – Kommunernes Klimanetværk

Energiklynge Sjælland

Kommunernes Klimanetværk

Energiklyngen er etableret af Region Sjælland, og målet er at hjælpe regionens 17 kommuner med at skabe grønne løsninger på energiområdet, reducere udledning af drivhusgasser og sikre grøn vækst. Læs mere på www. energiklyngecenter. dk/index.php

KL har også et tilbud til kommunerne på klimaområdet. Et Klimanetværk, hvor man for 6.500 kr. om året får en række netværksmøder med mulighed for inspiration, debat og faglige input. 48 kommuner er medlem af Kommunernes Klimanetværk. Læs mere om netværket her www. kl.dk/Fagomrader/ Teknik-og-miljo/ Klima/ewqr/

Key2Green

Energiforum Danmark

Key2Green

Energiforum Danmark

Under Key2Greens paraply findes der en række netværk, hvor kommuner og andre myndigheder kan mødes med virksomheder og organisationer med det formål at netværke og skabe videndeling, der fremmer bæredygtighed. Samtidig har netværket udviklet en række vejledninger og værktøjer til medlemmernes arbejde med bæredygtighed. Læs mere på www. key2green.dk/

Energiforum Danmark har otte lokalgrupper, der arrangerer møder for alle medlemmer på tværs af brancher og fag. Det giver rig mulighed for at netværke og dele viden om energibesparelser og energieffektivitet. Derudover har Energiforum Danmark to netværk udelukkende for kommuner. Netværksaktiviteter og lokalgruppearrangementer er som regel gratis for medlemmer, og det koster 2.500 kr. pr. år at være medlem. Læs mere her www.energiforumdanmark.dk/om-energiforum-danmark/ lokale-energinetvaerk/

Af Dorte Nørregaard Larsen, sekretariatsleder, Energiforum Danmark

Energiforum Danmark juni 2011 / 13

TEMA: Energi og klima i kommunerne

EU’s BORGMESTERAFTALE

– WHAT’S IN Borgmesteraftalen (på engelsk Covenant of Mayors/CoM) er et europæisk initiativ for at få byer til at gå foran med hensyn til at efterleve EU’s energiog klimamål – i før-

Borgmesteraftalen er et europæisk initiativ for at få byer til at gå forrest med hensyn til at efterleve EU’s energiog klimamål. Over 2.500 kommuner er med – og det går også stærkt med tilmeldingerne i Danmark. Der arbejdes blandt andet på at få finansieringsinstrumenter tilknyttet netværket

Borgmesteraftalen i Italien Modena-provinsen i Italien er et af de områder i Europa, hvor det buldrer derudad med CoM-aktiviteter. 15 kommuner i provinsen har udarbejdet handlingsplaner og er i fuld gang med at implementere disse. Som eksempel kan nævnes Maranello, en kommune på knap 20.000 indbyggere. Her er der defineret 26 aktioner med beregnede CO2-besparelser på 22.452 ton CO2 og et investeringsomfang på omkring fem millioner euro. Indsatsen er rettet mod områder som transport, bygninger og vedvarende energi. Én af aktionerne omfatter en aftale med bilproducenten Ferrari (som er baseret i Maranello) bestående i en kampagne for at få firmaets ansatte til at bruge offentlig transport.

14 / Energiforum Danmark juni 2011

ste omgang det såkaldte 202020 mål: at opnå 20 procent energieffektivisering, 20 procent vedvarende energi og 20 procent reduktion i drivhusgasser inden år 2020. Et på mange måder bemærkelsesværdigt ”bottom-up”-initiativ i lyset af, at EU-Kommissionens øvrige initiativer ellers typisk handler om direktiver og forordninger. Borgmesteraftalen blev lanceret i 2008 og har på relativ kort tid gennemgået en imponerede udvikling, hvor mere end 2.500 byer har tilsluttet sig. Interessant nok har det udviklet sig mest eksplosivt i Sydeuropa, specielt Italien og Spanien, men antallet af deltagende byer er også i støt vækst i Central- og Nordeuropa. Herhjemme var det i starten kun de store

Borgmesteraftalen i Region Sjælland Region Sjælland er pioner inden for Borgmesteraftalen. Som følge af tilslutningen har de 14 kommuner fået udarbejdet klimaregnskaber, hvorved de ømme punkter i CO2-balancen er blevet kortlagt. På baggrund heraf er handlingsplaner (SEAP’s) blevet udformet, som danner grundlag for en række konkrete aktioner. Disse aktioner afspejler såvel den enkelte kommunes udgangspunkt – eksempelvis om det er Kalundborg med en relativ stor andel tung industri eller en landbrugskommune som Lolland – samt den valgte udviklingsstrategi.

TEMA: energi og klima i kommunerne

IT? byer København og Aarhus, som meldte sig under fanerne. Et betydeligt gennembrud skete i 2009, da 14 ud af de 17 kommuner i Region Sjælland tilmeldte sig samlet. På nuværende tidspunkt er 20 danske kommuner tilmeldt og flere på trapperne. Senest har Frederikshavn med afsæt i deres ambitiøse Energiby-initiativ meldt sig på banen.

Mål skal monitoreres Kernen i Borgmesteraftalen er, at de deltagende byer forpligter sig til at lave en energiog klimaplan med definition af mål, som er mindst på højde med EU’s mål og konkrete aktioner for at efterleve disse mål inden for byens/kommunens geografiske område. Disse planer hedder i i EU-sproget en Sustainable Energy Action Plan (SEAP). Der foreligger fælles guidelines for, hvordan disse SEAP’s skal udformes og efterfølgende monitoreres. Disse guidelines tillader dog fleksibilitet, og i praksis ser man således forskelle i, hvordan de udfolder sig. Dette er også en naturlig følge af de forskellige udgangspunkter lande og byer imellem. Et aktuelt tema blandt de deltagende byer over hele Europa er at tilvejebringe bedre finansieringsvilkår for handlingsplanerne. Kommissionen har indtil videre fået iværksat det såkaldte ELENA (European Local ENergy Assistance) finansieringsinstrument. Indledningsvis er det primært kommet store byer til gode (såsom Barcelona), men der er en udvikling mod at muliggøre mindre investeringer, så også mindre bysamfund kan være med.

Store perspektiver Borgmesteraftalen er ved at befæste sig som et omdrejningspunkt for lokale energiløsninger. For danske kommuner er det en unik plat-

Come2CoM – mulighed for at få mere at vide Come2CoM er et projekt støttet af EU’s Intelligent Energy Europe program, som er sat i verden for at fremme Borgmesteraftalen i 11 lande. ECNetwork er projektpartner og har som sin opgave at hjælpe danske kommuner på vej. Vi kan som følge af projektet i et vist omfang tilbyde gratis rådgivning specielt rettet mod at forstå Borgmesteraftalen, så danske kommuner kan være på mere sikker grund med hensyn til, hvad man går ind til, og hvad der kan komme ud af det.

form, hvis man ønsker sig adgang til viden, internationale kontakter, finansiering og et forum for iværksættelse af nye projekter. Det kan samtidig betragtes som et udstillingsvindue for danske kompetencer og knowhow. Offentlige-private partnerskaber kan være vejen frem for at tilgodese de potentialer, som udviklingen af et sådant europæisk marked vil føre med sig. Eksempelvis forventer Den Europæiske Investeringsbank at engagere sig i projekter for svimlende summer inden for energiløsninger i de kommende år.

At udnytte disse muligheder kommer ikke af sig selv. Det kræver aktiv og velkoordineret indsats fra såvel kommuner som relaterede aktører at nå ud over rampen. En måde at få internationale kontakter på er via projekter. ECNetwork har netop indsendt en projektansøgning til EU’s Intelligent Energy Europe program med overskriften GO SEAP. Projektet handler om at kvalificere SEAP-arbejdet med omdrejningspunkt i twinning mellem seks byer fra Portugal, Italien, Slovenien, Polen (to byer) og Danmark. Greve er den danske kommunepartner og skal, i fald projektet udvælges til støtte, twinne med den polske by Gdynia. GO SEAP-ansøgningen er således et eksempel på, hvordan man kan bruge Borgmesteraftalen som afsæt for iværksættelse af nye projekter. n Læs mere: www.eumayors.eu www.come2com.dk

Af Nils Daugaard, partner, ECNetwork

Energiforum Danmark juni 2011 / 15

TEMA: Energi og klima i kommunerne

Klimakom Siden Frederikshavn i september 2007 som landets første kommune skrev under på klimakommuneaftalen, er der sket meget. I dag, tre et halvt år senere, er 69 kommuner og én region med i aftalen. At dampen ikke er gået af klimadagsordenen siden COP15, er de danske klimakommuner det levende bevis på, og hele 43 af kommunerne har forpligtet sig langvarigt til konkrete CO2-besparelser på minimum to procent om året indtil 2020 eller længere. Tilmed er flere kommuner på vej ind i projektet. Danmarks Naturfredningsforening, der står bag klimakommunerne, gør her status

anmarks Naturfredningsforenings klimakommunekoncept har bidraget til at udfylde et behov hos de enkelte kommuner og forvaltninger. Ved at skabe en letforståelig indgang til klimaarbejdet med et klart fokus og en relativ enkel metodik, hvor de CO2-besparende aktiviteter er i fokus, har konceptet vundet stor opbakning. Koblingen mellem politiske målsætninger og de jordnære indsatser for besparelser er ligeledes blevet tydeliggjort af konceptet, og der er skabt en vis ramme for videns- og erfaringsudveksling kommunerne imellem.

16 / Energiforum Danmark juni 2011

TEMA: energi og klima i kommunerne

muner

– erfaringer og resultater

Opgørelser målretter indsatsen Den enkle ramme og det faktum, at kommunerne hvert år skal opgøre deres CO2-forbrug, har givet en række nye og overraskende indsigter. Det har eksempelvis været slående, hvor vanskeligt det for mange har været at skabe sig et fuldbyrdet overblik over energiforbruget. Selv i kommuner, hvor man troede sig godt dækket ind med overblik over energiforbrug og virksomhed, har man fundet mange interessante overraskelser; lejemål, som man ikke vidste, at man betalte leje for, biler, man ikke vidste, man havde (i en enkelt kommune hele tre stykker), og større forbrug af energi og brændstof end man havde overblik over. Generelt meget veldrevne kommuner er blevet klogere. Det er ofte blevet nævnt, at opgørelserne har været meget ressourcekrævende at lave, bl.a. på grund af kommunalreformens fortsatte spøgelse. Det har dog vist sig, at jo mere systematiseret opgørelsesprocessen er blevet, f.eks. igennem et samlet energimålingssystem, des færre ressourcer kræver opgaven. Når formen først er fundet, har langt de fleste følt, at det har været besværet værd, og opgørelserne gør dem langt bedre i stand til at målrette energispareindsatsen.

Frugterne bevæger sig nedad Hvad er det så klimakommunerne har taget fat i? Der er ikke overraskende tale om en skønsom blanding af både nye og mere traditionelle indsatser. De fleste kommuner er startet med de lavthængende frugter i deres klimabesparelser: elbesparelser på belysning i institutioner og på rådhus, indregulering af varme- og ventilationsanlæg osv. Det har givet påviselige og sikre resultater. Andre kommuner har satset på større projekter – enten i form af ESCO for en større eller mindre del af bygningsmassen eller ved at se på hele forvaltningsområder samt lavenergibyggeri. Til gengæld har kommunens egen transport vist sig at 

Hvad er en klimakommune? n Klimakommuner er kommuner, der har skrevet under på en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at reducere sit CO2udslip med minimum to procent om året. Der er ingen grænser for, hvilke initiativer kommunen kan igangsætte for at nå sit mål. Det kan være alt lige fra energibesparelser i kommunens egne bygninger til større vedvarende energiprojekter. Som klimakommune starter man med at reducere CO2-udslippet fra egne aktiviteter: Kommunens egne bygninger, drift og indkøb osv. Senere kan man udvide arbejdet med CO2-reduktion til hele kommunen. n Danmarks Naturfredningsforening hjælper klimakommunerne med synlighed, legitimitet og lokal forankring.

Af Jens la Cour, kampagneleder Klimakommuner, Danmarks Naturfredningsforening

Energiforum Danmark juni 2011 / 17

TEMA: Energi og klima i kommunerne

Antal klimakommuner

Der er stor interesse for resultaterne Langt de fleste af klimakommunerne opnår deres målsætninger, og en del har i de første år tilmed overopfyldt med flere procent. Omvendt har DN ikke næret illusioner om, at alt bare kører på skinner i kommunerne allerede fra dag ét. Derfor har DN fra starten valgt at sige, at hvis man ikke opnår den forventede reduktion på f.eks. to procent det første år, kan det hentes ind det næste, ligesom der er lagt faste, fælles retningslinjer for, hvornår opgørelser og handlingsplaner skal leveres. Dette skulle gerne medvirke til, at der i endnu højere grad kan samles gode historier om resultater og kreative løsninger, som kan inspirere andre.

80 70 60 50 40 30

Fint samspil mellem klimakommune og andre koncepter

dec/10

sep/10

jun/10

mar/10

dec/09

sep/09

jun/09

mar/09

dec/08

sep/08

jun/08

mar/08

dec/07

sep/07

Antallet af klimakommuner har været støt stigende siden Frederikshavn i 2007 blev landets første klimakommune. I dag er der 69.

 være et område, hvor kun ganske få kommuner er lykkedes med at reducere deres CO2-udslip. Der har været fremført bekymring om, hvorvidt det vil være muligt at fortsætte med reduktionerne, når de lavthængende frugter nu er høstet. Heldigvis er realiteten dog, at erfaringerne fra den første tid som klimakommune gør, at langt de fleste kommuner har fået skærpet blikket for at finde besparelser. Som en energimedarbejder i en kommune udtrykte: ”det er som om, at frugterne har det med at bevæge sig nedad på træet”.

Det kniber med konkrete handlingsplaner Som en del af klimakommuneaftalen skal kommunerne offentliggøre en årlig klimahandlingsplan. Her er en tendens til, at handlingsplanerne har haft karakter af visionsdokumenter, snarere end en handlingsplan. Danmarks Naturfredningsforening opgjorde sidste år de indsendte planer i forhold til konkretiseringsniveau, og kun 16 procent fik topkarakteren, mens 52 procent var middel, og de resterende 32 procent var temmelig ukonkrete. Dette er en skam, for når handlingsplanerne er helt jordnære og konkrete, med angivelse af aktivitet, sted, tid og forventet CO2-besparelse, bliver de både anvendelige og et særdeles effektivt arbejds- og kommunikationsinstrument. Nogle anfører, at de har været tilbageholdende med at nævne konkrete indsatser for at undgå at skulle stå til ansvar, hvis ikke planerne kan indfris til punkt og prikke. Dette er ærgerligt, da en handlingsplan i klimakommunesammenhæng ikke er tænkt som en absolut tjekliste, men et arbejdsredskab der viser, hvad man konkret arbejder med og forventer at opnå.

18 / Energiforum Danmark juni 2011

Siden klimakommunernes start, er andre initiativer som f.eks. Energibyerne, Borgmesterpagten i EU også kommet til. Selv om genstandsområde og fokus i koncepterne er forskelligt, er der heldigvis ikke opstået konkurrence eller klumpspil. Tværtimod spiller koncepterne fint sammen, peger alle i samme retning af konkrete klimahandlinger og understøttes af klimakommunernes særlige styrke: den årlige opfølgningsmekanisme, der bidrager til at holde dampen oppe – også for de andre koncepter en kommune eventuelt har tilsluttet sig. n

Tilslutningen til klimakommunekonceptet har givet fornyet opmærksomhed og ikke mindst retning til mange års seriøst arbejde for energibesparelser i de danske kommuner samt sat lighedstegn mellem klima, handling og økonomi. Samtidig har klimakommunekampagnen vist, at der er stor vilje i kommunerne, men også store udfordringer, hvis CO²-udledningen skal nedbringes på længere sigt.

TEMA: energi og klima i kommunerne

Klimakommunerne behøver statsligt medspil Staten skal hjælpe kommunerne med deres energispareindsats. Hjælpen behøver ikke komme forklædt som tusindkronesedler – klare rammer og anvendelig rådgivning vil være en god start, skriver Danmarks Naturfredningsforening i denne kommentar

Det kan lyde svulstigt at tale om en revolution. Men det er ikke desto mindre det, vi har oplevet, når vi taler om at tage klimadagsordenen til sig i de danske kommuner. For tre et halvt år siden havde kun et fåtal af kommuner en formulering af deres klimaarbejde, men i dag har over 70 procent forpligtet sig som klimakommune. Og hvad vigtigere er: klimasnak og visioner står ikke længere alene – der er også konkret handling bag. Klimakommunerne har faktisk fået bedre anslag, end vi i Danmarks Naturfredningsforening (DN) havde turdet håbe på. Dedikerede politikere, og ikke mindst dygtige og engagerede medarbejdere i kommunerne, har kastet sig ind i arbejdet for at skabe reelle energibesparelser og dermed CO2-reduktioner. Det politiske engagement og medarbejdernes ildhu nyder langt fra den anerkendelse, de fortjener. Desværre er kommunernes energispareindsats heller ikke blevet fulgt op i form af støtte til opgaven fra staten, som trods alt har det overordnede ansvar for at nedbringe

landets CO2-udledning. Polemisk kan man spørge: ”Hvorfor skulle staten egentlig også det – kommunerne klarer det jo meget godt?” Ja tak, men det er absolut ikke takket være statens medspil, snarere på trods heraf. Det er i DN’s øjne paradoksalt, at staten ikke har grebet bolden og bidraget positivt. En hjælpende hånd fra staten behøver jo ikke at være i form at enorme økonomiske midler, men kan tage sig ud som klare rammer og anvendelig rådgivning.

Følg Klimakommissionens anbefaling 21 Det virker f.eks. grotesk, at regeringen ikke har taget Klimakommissionens anbefalinger til sig i sit energiudspil fra februar i år. Klimakommissionens anbefaling 21 foreslog at gøre det til et krav, at kommuner og regioner opgør og offentliggør deres årlige energiforbrug, samt at der laves en langsigtet plan for nedbringelse af energiforbruget og konvertering væk fra fossile brændsler for kommuner og regioner. Nye energieffektiviseringsprojekter skulle realiseres og evalueres hvert femte år med nye energimærkninger mv. Energistyrelsen skulle aktivt spille en rolle med bistand og formidling af ”best practice” til kommunerne. Hvis blot dette beskedne forslag kunne blive til virkelighed, ville det betyde en langt mere klar retning og støtte til kommunernes arbejde. Det vil gøre kroppen i klimakommunekonceptet – en årlig opgørelse og en konkret plan på mellemlang sigt – obligatorisk for alle kommuner og regioner.

Fælles standard for CO2-opgørelse

Man vil let kunne tilføje en CO2-udledningsfaktor til den fælles opgørelsesstandard, der skal bruges til at sammenligne energiforbruget, og dermed kunne en fælles national standard for CO2-opgørelser i kommuner være skabt. Det må nemlig konstateres, at de mange forskellige måder at opgøre kommunernes CO2-udledning på, ikke har været

gavnlig for nedbringelsen af CO2-udledningen. De gode intentioner er desværre endt med at bære præg af en kamp mellem modeller og mere eller mindre ambitiøse opgørelsesmetoder. Resultatet har, som jeg har oplevet fra en del klimakommuner, været forvirring og frustration. Ligeledes er der behov for en mere operationel og ajourført CO2-beregner for kommunens geografi. KL og klimaministeriets CO2-beregner har børnesygdomme, der ikke er kureret. Samtidig kalder et geografisk fokus i høj grad på et medspil fra staten, da en stor del af de faktorer, der giver en høj CO2udledning, når man ser på kommunen som geografisk enhed, er helt uden for kommunal indflydelse. De geografiske opgørelser er vigtige, men som situationen er i dag, er det spørgsmålet, om helt almindelige kommuner kan foretage dem alene. Det forudsætter øget statslig bistand i form af bedre rådgivning og klarere samspil mellem de kommunale indsatser og regeringens målsætninger – på linje med Klimakommissionens anbefalinger. Afslutningsvis vil jeg opfordre de mange gode kræfter, der nok i bedste mening, desværre har brugt deres kræfter på at skælde ud på at klimakommunerne, ikke gør det godt nok, til i stedet at rette sit skyts mod staten og hjælpe os med at lægge pres på, så der kommer konkret aktiv bistand til kommuner. n

Af Jens la Cour, kampagneleder Klimakommuner, Danmarks Naturfredningsforening

Energiforum Danmark juni 2011 / 19

TEMA: Energi og klima i kommunerne

Strategisk energiplanlægning i kommunalt regi I september 2010 præsenterede Klimakommissionen sin rapport om, hvordan Danmark kan opnå et fossilfrit energisystem inden 2050. Her understreges kommunernes rolle i opnåelsen af målsætningerne, og hvordan denne vision bliver en del af de politiske handlinger, og at arbejdet igangsættes med det samme. Efterfølgende har regeringen udgivet Energistrategi 2050. Her efterspørges, at kommunerne gennemfører en strategisk energiplanlægning. To studerende har set på, hvilke forhindringer der står i vejen for den strategiske energiplanlægning

20 / Energiforum Danmark juni 2011

TEMA: energi og klima i kommunerne

Strategisk energiplanlægning skal være helhedsorienteret og langsigtet. Den skal omfatte vurderinger af fremtidige forsyningsformer, inddragelse af visionen i den fysiske planlægning og en koordinering af planlægningen på tværs af kommunegrænserne for at opnå synergigevinster. Alligevel oplever vi den kommunale energiplanlægning som projektbaseret. En ad hoc-planlægning, hvor der ikke tages hensyn til langsigtede målsætninger. Ud fra den nuværende lovgivning har kommunerne mulighed for at igangsætte arbejdet med strategisk energiplanlægning og har derudover hjemmel til at påvirke andre aktører og igangsætte projekter i kommunen. Der findes dog nogle barrierer, som forhindrer igangsættelsen af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Disse barrierer ser vi nærmere på i denne artikel. De kommuner, der trods barrierer igangsætter arbejdet med strategisk energiplanlægning nu, vil være bedre stillet til at tackle den nødvendige transition hen imod en fossilfri energisektor. Kommunerne kan som statens lokale repræsentanter vise vejen.

Samarbejde er forudsætning for succes Der er en bred vifte af private aktører så som kraft-varme-værker, affaldsforbrænding, varmeforsyningsselskaber og biogasproducenter, som har indflydelse på udformningen af energisektoren. Disse aktører agerer ud fra egne rationaler og interesser og besidder viden og kompetencer, som er nødvendige for at kunne foretage strategisk energiplanlægning. Kommunens muligheder for at kunne styre og påvirke disse aktører er begrænset, og derfor kan kommunen ikke planlægge uden at tage stilling til disse aktører. Ved at udforme strategiske energiplaner uden inddragelse af relevante aktører risikerer kommunerne at udforme politiske hensigtserklæringer, der ikke vil kunne blive implementeret. Der er mange tråde, der skal knyttes, og der er derfor behov for øget koordinering og samarbejde mellem kommunens afdelinger, energiproducenterne og energiforsyningsselskaber samt kommunerne imellem. Det kan være i form af formaliserede samarbejdsfora, hvor aktørerne kan mødes for at fremlægge deres interesser og gennem diskussioner opnå kompromisser.

Data og ressourcer

Der er mange tråde, der skal knyttes, og der er derfor behov for øget koordinering og samarbejde mellem kommunens afdelinger, energiproducenterne og energiforsyningsselskaber samt kommunerne imellem.

Udgangspunktet for at kunne planlægge strategisk for en fremtidig energisektor ligger i at have et klart overblik over kommunens energiressourcer, -forsyning og -forbrug. Nogle kommuner oplever det vanskeligt at få udleveret detaljerede data fra forsyningsselskaberne. Derfor burde der fra statslig side blive formuleret standardkrav for det datamateriale, virksomhederne skal udlevere. Det kræver samtidig tid og ressourcer at kunne indsamle, analysere og bearbejde dette datamateriale for derefter at udarbejde den strategiske energiplanlægning – derfor anbefaler vi, at staten afsætter permanente midler til at varetage denne opgave.

har svært ved at konkurrere med f.eks. fjernvarme. Vi foreslår derfor, at de samfundsøkonomiske beregninger ændres, så andre faktorer som miljøbeskyttelse, opnåelse af klima- og energimålsætninger og fleksibilitet i energisektoren også bliver tildelt en samfundsøkonomisk værdi.

Fjernvarmens betydning for planlægningen Kommunen er den instans, der skal vurdere, om naturgasselskabernes økonomi bliver væsentlig forringet ved omlægning til fjernvarme i et boligområde, og om selskaberne har krav på kompensation. Ved uenighed om kompensationens størrelse kan selskabet klage til Energitilsynet. Dette bevirker, at al videre udvikling omkring varmeplanlægningen stagnerer, så længe sagen behandles. En statslig beregningsmodel vil lette kommunernes arbejde med at mindske anvendelse af naturgas til opvarmningsformål. En anden udfordring i forhold til fjernvarme er, at lavenergihuse ved lov er fritaget for tilslutningspligten. Kommunerne har ellers myndighed til at stille krav til nybebyggelse i lokalplanerne. Men fritagelsen for lavenergihuse kan få konsekvenser for kommunernes mulighed for at planlægge strategisk, idet varmeforsyningsvirksomhederne er afhængige af, at et minimum antal boliger tilslutter sig for, at det skal være rentabelt at udlægge fjernvarme. Det bør derfor være op til den enkelte kommune at bedømme, om lavenergihuse skal tilkobles kollektiv varmeforsyning og benytte lav fremløbstemperatur. n Artiklen er skrevet på baggrund af en projektopgave om Strategisk Energiplanlægning.

Hvad giver samfundsøkonomisk værdi? En af forudsætningerne for kommunernes godkendelse af energiprojekter i kollektive varmeforsyningsanlæg er, at de skal være samfundsøkonomisk fordelagtige. Investeringerne vurderes at være samfundsøkonomisk fordelagtige, når de kan klare en forrentning på fem procent for at kunne godkendes. I vores optik er det en høj rente, som gør, at VEprojekter, som har en lang tilbagebetalingstid,

Af Federico Antonio Canu og Marie Louise Olin, kandidatstuderende på TekSam-studiet på RUC. Energiforum Danmark juni 2011 / 21

TEMA: Energi og klima i kommunerne

Carbon 20 – offentligt privat partnerskab til klimaløsninger Nu skal en række virksomheder i seks af landets kommuner have hjælp til at spare på energi og CO2-udledning. De seks kommuner er Albertslund, Allerød, Ballerup, Næstved, Herning, Kolding og København. Kommunerne har i samarbejde med KL, DTU og Aalborg Universitet fået midler fra EU´s Life+ program og kan nu hjælpe virksomheder til flere energibesparelser. Konkret kan kommunerne tilbyde virksomhederne en gennemgang af hele produktionsapparatet for at undersøge mulighederne for CO2-besparelser, men virksomhederne tilbydes også netværk, nye værktøjer og arbejdsmetoder, der kan støtte den eksisterende indsats i virksomheden. Se mere på www.gate21.dk/Projekter/Carbon20/

Sorø vælger

ESCO

Byrådet i Sorø Kommune har godkendt et ESCO-projekt med Schneider Electric som samarbejdspartner. En analyse viser, at med en samlet investering på ca. 68 mio. kr. vil efterslæbet i kommunens bygninger blive reduceret med ca. 26 mio. kr. – samtidig opnås en årlig CO2-besparelse på 18 pct., en årlig driftsbesparelse på ca. 2,4 mio. kr. og en årlig varmebesparelse på ca. 22 pct.

al t t Sæ på besparelsen Kommunale indkøbere – og andre ved ns indkøbere – kan ved hjælp fra Cene n u m m ter for Energibesparelsers værktøj ko ”Potentialeberegneren” udregne grønne ind hvor meget de sparer ved at kø præcist, købe elbesparende produkb ter. Ved at indtaste oplysninger om kommunens/virksomhedens energiforbrug og besvare en række spørgsmål, hjælper beregneren indkøberen med at sætte et tal på det økonomiske potentiale for kommunen. Se mere på www.goenergi.dk/ offentlig/til-dig-som-er/indkoebsansvarlig/potentialeberegneren1

22 / Energiforum Danmark juni 2011

EU-støtte til forberedelse af energiinvesteringer – ELENAprogrammet ELENA, European Local Energy Assistance, skal hjælpe byer og regioner med at implementere levedygtige investeringsprojekter inden for energieffektivitet, vedvarende energi og bæredygtig bytransport. Konkret kan der søges støtte til at udvikle investeringsprogrammer inden for n energieffektivisering i offentlige og private bygninger, inkl. socialt boligbyggeri, vejbelysning, integration af vedvarende energikilder i bygninger, investeringer i renovering, udbredelse af fjernvarme/ -køling inkl. kraftvarme samt fjernvarme/-køling (f.eks. solceller, solfangere og biomasse), investering i renovering, udbredelse af eller oprettelse af nye fjernvarme/-

TEMA: energi og klima i kommunerne

Kommunalpolitikere interesserer sig for ESCO è

I en ny undersøgelse blandt politikere på teknik- og miljøområdet i 26 kommuner svarer 86 procent, at de har høj eller meget høj personlig interesse for ESCO. Undersøgelsen er foretaget af NRGi Rådgivning for Center for Energibesparelser. 14 procent af politikerne betegner deres interesse for ESCO som ”middel”. Dermed er der ingen af de adspurgte, der angiver en lav eller meget lav interesse for ESCO. Nogle kommuner fravælger et ESCO-partnerskab, fordi de ikke føler behov for hjælp til at gennemføre energibesparelser, eller fordi de ikke ønsker at dele den økonomiske gevinst af energiinvesteringer. Men der kan alligevel være grund til at overveje et samarbejde, mener projektleder Anders Hjorth Jensen fra Center for Energibesparelser.

kølingsnetværk inkl. dem, der er baseret på kraftvarme, decentraliserede kraft-varmesystemer (bygninger eller i lokalmiljøet) n bytransport med henblik på at opnå større energieffektivitet og fremme integration af vedvarende energikilder i f.eks. ren og energieffektiv vejtransport, sporvogne, metroer og tog; investeringer til forbedring af offentlig transport og dens forbindelse til privat transport; investering i ren og energieffektiv fragtlogistik i byområder. Transportinfrastruktur skal være møntet på energibesparelser, udnyttelse af vedvarende energikilder og/eller reduktion af drivhusgasudledning. n lokal infrastruktur, inkl. smart grids, iktinfrastruktur til energieffektivitet, energieffektivt udstyr i byer, transportfaciliteter med brug af flere transportmidler (intermodal transport facilities) og tankningsinfrastruktur for køretøjer, der kører på alternativt brændstof. Kilde: www.centraldenmark.eu/4344

– Det kan være en stor udfordring at finde penge til at sikre gennemførelsen af store energibesparelser i bygningsmassen. Her kan ESCO-virksomheden hjælpe med energirenoveringer, der ellers ikke umiddelbart ville blive gennemført. Det giver kommunerne reelle besparelser, siger Anders Hjorth Jensen. Der er dog undtagelser, hvor ESCO-partnerskaber ikke er attraktive. Det er især, hvis en kommune har en lav bygningsvolumen eller allerede har energirenoveret mange bygninger.

Energiforum Danmark juni 2011 / 23

TEMA: Energi og klima i kommunerne

CO2-neutralt Private skal bidrage til

Af Jan Nielsen, klimachef, Aarhus Kommune Foto: Mads Dalegaard / Visitaarhus og Anders Hede / Visitaarhus

24 / Energiforum Danmark juni 2011

Aarhus Kommune håber at kunne sætte gang i en lokal grøn vækstpakke. Ved at give gratis rådgivning håber kommunen sammen med AffaldVarme Aarhus, at borgerne får lyst til at gøre deres boliger energieffektive

TEMA: energi og klima i kommunerne

Mål for 2011 I Aarhus er der mere en 35.000 boliger, der har et forbrug over gennemsnittet på 140 kWh/m2. Ved at energirenovere disse huse, når tage, vinduer m.m. alligevel skal udskiftes gennem de næste årtier, kan man i Aarhus opnå en årlig vedvarende CO2-reduktion på mindst 250 millioner kWh eller 14.000 villaers årsforbrug. Aarhus Kommune forventer følgende resultater i 2011: n Mindst 700 boligejere realiserer energiforbedringer n Investering i energiforbedringer er 50 millioner kr. n Boligejernes investering er tilbagebetalt på 15 år n Håndværkerne få en øget omsætning på 50 millioner kr.

Tilskudsordningen sammen med energiberegneren og det gratis konsulentbesøg er det koncept, der skal gøre det nemt for boligejeren at komme i gang med aktiv handling.

Aarhus Spar energi og penge – få en energieffektiv bolig. Sådan er Aarhus Kommune og AffaldVarme Aarhus’ budskab til boligejerne. Opfordringen følges ikke af en løftet pegefinger, men af et tilbud om at benytte energiberegneren Husets Web gratis, ligesom energikonsulenter og tilskudsordning skal hjælpe borgerne med at få energiforbruget i boligen ned. Og borgerne er en vigtig brik, når udledningen af CO2 skal reduceres, idet cirka en fjerdedel af CO2-udslippet i Aarhus kommer

fra varme. Vi tilbyder Husets Web og besøg af energikonsulenter gratis til aarhusianerne, fordi vi ser det som en del af en større indsats med masser af positive gevinster for Aarhus. Vi håber på at kunne sætte gang i, hvad man kunne kalde en lokal, grøn vækstpakke. Boligejeren sparer penge på el- og varmeregningen. Den fælles CO2030-klimaindsats i Aarhus fremmes, og CO2-udslippet reduceres. Beskæftigelsen understøttes, og der skabes grøn vækst. Sammen med planen om at satse

på vindenergi og biobrændsel vil Aarhus både på den korte og den lange bane være rigtig godt på vej mod et samfund, der er uafhængigt af fossile brændsler. Derudover vil de renoverede boliger have et bedre indeklima, og de vil samtidigt stige i værdi. Kort sagt: kontante fordele for boligejerne, håndværkerne, kommunen og staten.

Energikonsulent på besøg Basisværktøjet er den webbaserede energiberegner fra Husets Web, der skal hjælpe boligejeren med at få overblik over boligens energitilstand og anvise energibesparende handlinger, der kan betale sig på kort og langt sigt. Energiberegneren trækker selv oplysninger om boligens størrelse, byggeår og varmekilde direkte fra BBR-registret og andre offentlige databaser. Når energiberegningen har givet handlingsanvisninger, så boligejeren kan skære toppen af varmeregningen, tilbydes gratis besøg af en rådgiver, der kan gennemgå energieffektiviseringsforslagene sammen med boligejeren. Her taler man om, hvilke indsatser der specifikt skal gøres og hvordan. For at få kunder på Husets Web sender AffaldVarme Aarhus directmails til kunder, der har en dårlig afkøling og dermed formodentligt et potentiale for besparelser. Derudover kan boligejere, der realiserer energibesparelser, opnå tilskud til besparelserne i størrelsesordenen 25 øre/kWh. Som kommune gør vi altså, hvad vi kan, for at vores borgere får energieffektive boliger med mindst mulig egenfinansiering – og samtidig bidrager til et CO2-neutralt Aarhus. n

Energiforum Danmark juni 2011 / 25

TEMA: Energi og klima i kommunerne

Effektiv og rentabel energioptimering i kommunerne Deloitte har netop i samarbejde med en kommune og Teknologisk Institut (TI) foretaget en forundersøgelse af kommunens bygningsmasse på ca. 100 bygninger, som viser et betragteligt potentiale i reduktionen af deres CO2-udslip og med store energibesparelser til følge. Da kommunerne automatisk har billig låneadgang til den udvidede låneramme, kan der således gennemføres ambitiøse energioptimeringer med god rentabilitet. Ambitionsniveauet bør fastlægges ud fra den forretningsmæssige rentabilitet, hvorved der sikres en realisering af forbedringspotentialet på kommunens driftsøkonomi 26 / Energiforum Danmark juni 2011

TEMA: energi og klima i kommunerne

Deloitte har sammen med Teknologisk Institut netop afsluttet en forundersøgelse med det formål at give en kommune et reelt beslutningsgrundlag for ambitionsniveau og metode for implementering af energioptimal drift af kommunens egne bygninger. Forundersøgelsen har fokuseret på tre hovedelementer: 1) en energiteknologisk gennemgang af bygningsporteføljen, 2) kompetenceudvikling af driftsmedarbejdere og 3) organisationsudvikling. Kompetence- og organisationsudvikling er væsentlige at afdække, da inddragelse og udvikling af den eksisterende ejendomsfunktion i kommunen er et centralt element for at opnå en vedvarende energioptimal drift og for at gennemføre energioptimeringerne. Udgangspunktet er, at kommunen selv står i spidsen for energioptimeringsprojektet med assistance fra rådgivere. Dette er et alternativ til en ESCO-model og indebærer en række fordele som: 1. Energibesparelser, der med det samme resulterer i økonomiske besparelser på driftsbudgettet. 2. Ingen omkostninger til en bekostelig garanti for energibesparelsens størrelse. De gennemførte besparelser er derfor omkostningseffektive, og yderligere energibesparelser tilfalder alene kommunen. 3. Kommunen har fuld kontrol over processen og kan dermed løbende justere handlingsplanen, så den imødekommer eksempelvis den teknologiske udvikling og nye målsætninger.

Tabel 1. Estimeret investeringsbehov og gevinst ved tre forskellige ambitionsniveauer. Alle priser er eksklusiv moms. CO2-reduktion [%]

Investerings- behov

Intern rente

Marginal intern rente

Nutidsværdi

[kr.]

[%]

[kr.]

16.850.000

60.131.503

43.600.000

70.758.694

86.100.000

1,7

68.623.167

Den interne rente beskriver den årlige forrentning af investeringen over levetiden – her 15 år. Mange virksomheder har specifikke krav til projekters interne rente og bruger værdien som beslutningsgrundlag for nye investeringsprojekter. Den marginale rente beskriver den interne rente, der opnås ved at foretage yderligere investeringer, når de forudgående investeringer er foretaget. Når den marginale interne rente er højere end kalkulationsrenten, bidrager det øgede ambitionsniveau til den positive business case – det vil sige, at det forretningsmæssigt kan betale sig. I dette tilfælde er kalkulationsrenten to procent svarende til den forventede inflation. Nutidsværdien beskriver kommunens forventede overskud ved at gennemføre investeringen omregnet til nutidskroner.

4. Kompetencer fastholdes og opbygges inden for organisationen, hvilket sikrer forankring af opnåede energibesparelser samt ligeledes initierer nye initiativer fremadrettet. 5. Intet uhensigtsmæssigt ressourceforbrug på fastsættelse og løbende ændringer af baselines. Baselines bruges som udgangs-

Kommunal låneadgang

Kommunerne har automatisk låneadgang hos KommuneKredit til energibesparende foranstaltninger og vedvarende energianlæg (BEK nr. 1311 af 15/12/2009). Adgangsgivende krav for de energibesparende foranstaltninger er, at tiltagene enten skal være specifikt nævnt i en energimærkningsrapport eller i bredere forstand omhandle belysning, automatik, elanlæg og elapparater i øvrigt. For vedvarende energianlæg gælder, at de relevante ejendomme benyttes til sociale, kulturelle eller undervisningsmæssige formål. Disse låneforhold giver de danske kommuner et godt økonomisk afsæt til at implementere rentable energibesparende foranstaltninger, der sikrer CO2-reduktioner og økonomiske besparelser på et ellers presset driftsbudget. I dette specifikke tilfælde påtænkes det at optage en byggekredit på det fulde investeringsbeløb hos KommuneKredit, der løbende trækkes fra gennem projektets gennemførelse. Herefter konverteres den endelige byggekredit til et lån med favorabel rente ved projektets afslutning. Renterne, der tilbydes, er langt lavere end de private virksomheder oplever. KommuneKredit er kommunernes eget finansieringsselskab.

punkt for en garanteret energibesparelse, hvor udfordringen er at definere forbehold for ændrende energipriser, arealforbrug, bygningsanvendelse, demografi i kommune mv.

Investeringer er rentable Deloitte har estimeret investeringsbehov og de økonomiske gevinster for tre forskellige scenarier ved henholdsvis 20, 30 og 40 procents CO2-reduktion. Investeringerne er rentable uanset, hvilket scenarie der bliver implementeret. Det fremgår i det konkrete tilfælde, at den mest rentable løsning er 30 procents CO2-reduktion med en nutidsværdi for investeringen på om-  Af Peter Svendsen, manager, Deloitte BPS – Green Economy

Energiforum Danmark juni 2011 / 27

TEMA: Energi og klima i kommunerne

Figur 1 illustrerer kommunens årlige estimerede overskud på investeringen

 trent 70 mio. kroner. Det betyder, at kommunen udover at imødekomme sine klimamålsætninger, styrker driftsøkonomien og kompetencerne hos de driftsansatte; samtidig frigives økonomiske ressourcer som et resultat af energiinitiativerne. Den årlige energibesparelse i dette tilfælde er næsten 5,3 millioner kroner. Beregningerne baserer sig på en række forudsætninger fastsat i samarbejde mellem Deloitte og kommunen, blandt andet at energibesparelserne har en gennemsnitlig levetid på 15 år. Udover investeringen til energioptimering af ejendomsporteføljen indeholder prisen projektledelse og faglig assistance fra Deloitte og Teknologisk Institut, kompetence- og organisationsudvikling samt implementering af online energiledelse, så resultaterne løbende kan måles og evalueres. De økonomiske besparelser kommunen opnår ved implementering af den foreslåede løsningsmodel, fremgår af figur 1, hvor udgifter til låneydelsen og abonnement på energiledelse er medtaget. Der er positiv likviditetspåvirkning fra investeringen, så snart energibesparelserne er implementeret, uanset hvilket ambitionsniveau der vælges. På kortere sigt (indtil 9 år) giver 30 procents reduktionsscenariet den bedste likviditetspåvirkning. På længere sigt (fra 9 år) giver 40 procents reduktionsscenariet den bedste likviditetspåvirkning. Denne ændring skyldes den forudsatte fastprisudvikling på energien på 5 procent. På grund af muligheden for at sælge de realiserede energibesparelser til net- og distributionsselskaberne ses et udsving i starten af grafen.

Brug energimærkningsrapporterne varsomt

Figur 2. Sammenligning af energibesparende tiltag foreslået af Deloitte og Teknologisk Institut kontra EMO

28 / Energiforum Danmark juni 2011

De fleste kommuner har fået gennemført den lovpligtige energimærkning af deres bygningsmasse. Dette har afstedkommet en række EMO-rapporter med dertilhørende forslag til energibesparende foranstaltninger. Kommunerne bør dog være varsomme med udelukkende at benytte disse til energioptimering af deres bygninger. De energibesparende forslag er desværre ofte ikke fyldestgørende og overser mere rentable løsninger. Bedre indregulering af ventilations- og varmeandelen eller eksempelvis tætning af vinduer i stedet for udskiftning er nogle af de rentable initiativer, som ikke udnyttes fuldt ud. Deloitte og Teknologisk Institut har på baggrund af deres undersøgelser i en kommune sammenlignet resultaterne for en skole med anbefalinger fra energimærkningsrapporten. Som det fremgår, kan der opnås væsentlig større CO2-reduktioner for et mindre investeringsbehov ved en mere kvalitativ selektering af ejendommens muligheder for rentable energiinitiativer. n

Deltagelse er gratis for medlemmer af Energiforum Danmark og tilskudsgivere til Dansk Byplanlaboratorium. For andre koster det 500 kr. Tilmelding via www.byplanlab.dk senest fredag den 10. juni

Strategisk energiplanlægning Eftermiddagsseminar tirsdag den 21. juni kl. 13.00-15.45 på Roskilde Rådhus, Rådhusbuen 1.

Globale temperaturstigninger og krav til reduktion af CO² påvirkningen stiller store krav til fremtidens varme- og

energiforbrug samt -forsyning. Men hvordan kan vi omstille vores energisystem, og hvilke barrierer findes der? Seminarets deltagere får inspiration til, hvordan fremtidens energiforsyning kan planlægges, så kommunerne opnår størst mulig samfundsøkonomisk og miljømæssig effekt.

Program 13.00 Velkomst Teknik- og miljøudvalgsformand Torben Jørgensen, Roskilde Kommune

13.50 Varmestrategien er på plads – hvad så? Roskilde Kommunes overvejelser, erfaringer og visioner omkring klima- og energiplanlægning *Planlægger Peter Krarup, Roskilde Kommune

13.10 Summerunde Hvad vil jeg gerne vide?

14.10 Kaffe/strækkeben-pause

13.15 Strategisk Energiplanlægning – hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Hvad er strategisk energiplanlægning, hvilke krav bliver der om og til strategisk energiplanlægning, og hvad kommer der af hjælpeværktøjer og vejledninger? *Fuldmægtig Renée van Naerssen, Energistyrelsen

15.05 Set fra forsyningssiden Hvad gør man, når forsyningsgrænser og kommunegrænser ikke matcher; erfaringer og resultater fra processen i Nordforbrændings område. *Underdirektør Jan Olsen, Nordforbrænding 15.30 Afrunding

14.30 Ifølge loven Hvad må kommuner og forsyningsselskaber rent juridisk? Og hvad må de ikke? *Advokat, ph.d. Pernille Aagaard Truelsen, Energi & Miljø

15.45 Tak for i dag

TEMA: Energi og klima i kommunerne

– Vi har fået

kontrol og Et nyt internetbaseret redskab, eRapport, gør det nemt for kommunerne at beregne, hvor de får mest ud af deres energiinvesteringer. eRapport hjælper også, når planer og resultater skal formidles

Kommunerne spiller en central rolle i bestræbelserne på at gennemføre energieffektiviseringer og yder ad den vej et væsentligt bidrag til at opfylde målsætningerne på energiog klimaområdet. Energikonsulent i Dansk Standard Lene Kuszon

Den danske regering har for længst set, at kommunerne spiller en vigtig rolle i bestræbelserne på at gennemføre energieffektiviseringer. Som konsekvens heraf er energieffektiv adfærd og realisering af energibesparelser på dagsordenen i de fleste danske kommuner. De mange initiativer og investeringer på energiområdet kræver imidlertid meget administration på landets kommunale skriveborde. Der skal samles data ind, der skal udarbejdes dokumentation og rapporter og endeligt skal der beregnes og træffes beslutninger på baggrund heraf. Horsens Kommune, der sidste år blev klimakommune, har taget den administrative udfordring op og skiftet de tunge regneark ud med et internetbaseret program, eRapport, hvori kommunen samler alle vigtige oplysninger og nøgledata på energiområdet. – Vi har mange planer om at gøre Horsens til en mere klimavenlig kommune og har netop fået bevilget 60 mio. kr. til energiprojekter over de næste fem år. Vi vil naturligvis gerne forvalte pengene på bedst mulig vis. Men vi har manglet et værktøj til at styre besparelser og informationer i forbindelse med energimærkning. Tidligere har vi siddet med et dybsindigt regneark – og al respekt for det; men det kan godt blive noget uoverskueligt en gang imellem, fortæller Henri Nielsen, der er energikonsulent i Horsens Kommune.

30 / Energiforum Danmark juni 2011

Overblik og tid Programmet eRapport er udviklet af Sandor Toth i forbindelse med Sønderborg Kommunes bestræbelser på at gøre hele Sønderborgområdet CO₂-neutralt inden 2029. Sønderborg Kommune ønskede at frigøre ressourcer, som de mente kunne bruges bedre end på rapportering. Når alle relevante oplysninger fremgår i programmet, er det muligt med få klik at få et samlet overblik over et ubegrænset antal bygninger og de energirenoveringstiltag, der er foretaget i de enkelte bygninger. Samtlige aktiviteter, som f.eks. udskiftning af vinduer eller isolering i væggene fremgår af hvert enkelt projekt. – Programmet giver os kontrol og overblik over udgifter og besparelser i kroner og øre og CO₂. Vi kan f.eks. gå ind og se, hvad der er kort tilbagebetalingstid på og på baggrund heraf træffe beslutning om, hvorvidt vi skal investere i en konkret aktivitet. Beregningerne vil tage lang tid at lave i regnearkene, så vi sparer enormt meget tid, siger Henri Nielsen. Samtidig kan medarbejderne også hurtigere og nemmere betjene politikere og borgere: – Vi kan nemt og hurtigt hente en rapport med de tal, vi har behov for i programmet. Så hvis vi får en henvendelse fra en politiker, der skal bruge oplysninger på, hvor meget CO₂, kommunen forventer at redu-

TEMA: energi og klima i kommunerne

overblik over samtlige bygninger

cere på skoleområdet, kan vi nu levere et svar på et kvarter. Med vores regneark ville samme beregning have taget en dag, fortæller Henri Nielsen og fortsætter med at betone vigtigheden af formidling: – Det er vigtigt at kunne forklare borgerne i kommunen, hvor besparelserne for CO₂ ligger henne. Med eRapport får vi samlet oplysningerne, så vi kan gå ud og fortælle, at Horsens Kommune bidrager med så og så meget på et udvalgt område. Vi kan også give konkrete udmeldinger om, hvilke investeringer der skal ske fremover, og hvad vi har i støbeskeen. I sidste ende er det jo det, det handler om, siger Henri Nielsen.

Hånd i hånd med bygningsvedligehold Horsens Kommune har været med til at videreudvikle et nyt modul i programmet, der gør det muligt at samle alle kommunens projekter på energirenovering, bygningsvedligehold og øvrige anlægsopgaver. Helt konkret kan man tænde en lille lampe inde i programmet, hvis man vil have beregnet energibesparelser på et vedligeholdelsesprojekt. Det

betyder, at alle kommunens anlægsopgaver i dag bliver kørt som energiprojekter. – Vi har manglet et program, der hurtigt kunne skabe overblik over vores bygningsvedligehold som samlet bygningsmasse – det får vi nu. Det gør det muligt og meget let at tænke energirenovering ind i de eksisterende bygningsrenoveringer. Tidligere renoverede vi op til den standard, bygningen havde før, men man kan jo godt stramme skruen og tænke energi ind i vores projekter, når man nu er i gang med at forbedre bygningens klimaskærm og tekniske installationer, siger Bent Vestergaard Jensen, der er bygningsingeniør i Horsens Kommune, og tilføjer med et smil på læben, at det også er blevet lettere for energikonsulenten i afdelingen at minde kollegerne om at huske energirenoveringen hver gang, der foretages bygningsmæssige indgreb: – Hvis vi skal lave ændringer i vores bygninger, går vi ind i eRapport og ser, om der ligger nogle energibesparelser i det, siger Bent Vestergaard Jensen. n

Det med småt Dansk Standard har indgået et partnerskab med firmaet eRapport, da synliggørelse og overblik er afgørende i forhold til at indføre energiledelse. Det betyder rent praktisk, at Dansk Standard har eneforhandlingen af eRapport på Sjælland, og implementeringsforløbet er forankret hos Dansk Standard rådgivning. eRapport kan også anvendes af f.eks. boligforeninger og andre ejere af en bygningsportefølje.

Af Lane MarkholtHansen, kommunikationskonsulent, Dansk Standard

Energiforum Danmark juni 2011 / 31

Kortnyt I Sverige har vi set, at en stigning i indkomster på 10 pct. fører til en stigning i energiforbruget på 8 pct. Men vi ved også, at det ikke fører til øget lykke. Hvis man tager højde for en ting som velvære i vores bestræbelser på at skabe en mere bæredygtig verden, kan det meget vel føre os ud af vores forbrugsklimadilemma. John Holmberg fra Chalmers Tekniska Högskola i Sverige på et ekspertseminar, der blev afholdt af Nordisk Ministerråd og Det Europæiske Miljøagentur i forbindelse med FN's møder om bæredygtig udvikling.

online

videnbank om energibesparelser

Www.energiwiki.dk. Lær denne adresse udenad – eller endnu bedre: tilføj den som en af dine favoritter. Energiwiki.dk er nemlig et dagligt redskab og opslagsværk for alle, der arbejder professionelt med energibesparelser i bygninger. Derudover er det også målet, at Energiwiki. dk skal kunne bruges af lovgivere og myndigheder, når der planlægges nationale tiltag på energiområdet.

Ikke bare en hjemmeside I modsætning til en almindelig hjemmeside, hvor det er ejeren af hjemmesiden, der suverænt bestemmer indholdet og selv står for opdateringen og udviklingen, er en "Wiki" en dynamisk og interaktiv hjemmeside, der muliggør, at mange brugere i fællesskab og dialog via en redaktionsgruppe opbygger og udvikler indhold og viden. Det betyder i praksis, at alle og enhver kan komme med forslag til tekster og artikler samt kommentere eksisterende indhold og bidrage med værdifuld ny viden, der yderligere aktualiserer sitet. Målsætningen er, at Energiwiki.dk bliver en af Danmarks mest opdaterede og aktuelle videnbanker inden for rationelle energibesparelser i bygninger, og at vi dermed bliver i stand til at flytte den samfundsmæssige overligger, når det gælder bygningers energiperformance generelt. Og med 14.000 besøgende efter blot 2 1/2 måned er vi allerede godt på vej.

Energiforum Danmark satser benhårdt på online Ud over at fungere som en praktisk, opdateret videnbank om energibesparelser, skal Energiwiki.dk også ses som en væsentlig hjørnesten i Energiforum Danmarks strategi om at blive en mere kendt aktør og meningsdanner i offent-

32 / Energiforum Danmark juni 2011

ligheden. Og her er vores generelle online kommunikation særdeles vigtig! Det betyder helt konkret, at vi sideløbende med den fremadrettede udvikling af Energiwiki.dk vil arbejde med en række andre online initiativer, der bl.a. har til formål at udnytte de online sociale netværkstjenester, Googlesøgemaskinernes tekniske funktion, når det gælder indeksering af web-steder samt ikke mindst mulighederne inden for mobil markedsføring (apps, mobile websites etc.). Endelig skal vi også i gang med en videreudvikling af www. energiforumdanmark.dk

Dit bidrag gør en forskel Én ting er imidlertid, hvad bestyrelsen har haft – og fremadrettet har – af intentioner, når det gælder perspektiverne for Energiwiki.dk. Men til syvende og sidst er det realiteterne, der bestemmer resultatet. Og realiteten er, at Energiwiki.dk kun bliver den succes, som vi har tiltænkt den, hvis medlemmerne i Energiforum Danmark aktivt benytter Energiwiki.dk som det dynamiske værktøj, den er. Det er jeres viden og knowhow, der skal positionere Energiwiki.dk som fremtidens videnbank. Derfor: Kom med jeres kommentarer til artiklerne, vær med til at tilføre Energiwiki.dk ny viden. Kom med forslag til nye emner, der kan tages op i artikelform. Lad andre få glæde af din viden og kompetence! Alle nye tanker vil blive taget positivt imod. På Energiwiki.dk kan du se mere om, hvordan du gør i praksis. Lanceringen af Energiwiki.dk er samtidig et farvel til den velkendte Energihåndbog, der siden 2002 har været en værdifuld hjælp for en lang række personer, der alle arbejder professionelt med energibesparelser i Danmark. n

Kortnyt

Chips udleder CO2 Slik er skidt – ikke kun for kalorieregnskabet, men også for CO2-regnskabet. En ny rapport fra de svenske fødevaremyndigheder viser nemlig, at slik og chips har en langt højere skadevirkning på miljøet end sunde fødevarer har. Et kilo chips udleder f.eks. 20 gange så meget CO2 som et kilo rå, uforarbejdede kartofler. Slikket skader miljøet endnu mere, mens sodavand er mere miljøvenligt. I Sverige udgør forbruget af de usunde sager knap 1 pct. af landets totale udslip af drivhusgasser. Kilde: www.b.dk

Efter knap et års arbejde gik Energiwiki.dk i luften først i marts. Målsætningen er, at Energiwiki.dk bliver en af Danmarks mest opdaterede og aktuelle videnbanker inden for rationelle energibesparelser i bygninger, og at vi dermed bliver i stand til at flytte den samfundsmæssige overligger, når det gælder bygningers energiperformance generelt. Og med 14.000 besøgende efter blot 2 ½ måned er vi allerede godt på vej.

Tre eksempler på skærmbilleder fra Energiwiki.dk

Af Flemming Kehr, kontaktdirektør i ProService og medlem af Energiforum Danmarks bestyrelse

Energiforum Danmark juni 011 / 33

Medlemssiden

Medlemskaber og priser Der er fire typer af medlemsskaber 1 kontaktperson, 1 stemme: Adgang for 1 medarbejder på medlemsvilkår ved foreningens arrangementer. Deltageren behøver ikke være kontaktpersonen. Virksomheden har 1 stemme ved generalforsamlingen. Foreningens udsendelser sendes til kontaktpersonen i 1 eksemplar. Årskontingent kr. 2.500 ekskl. moms 3 kontaktpersoner, 3 stemmer: Adgang for et ubegrænset antal medarbejdere på medlemsvilkår ved foreningens arrangementer under forudsætning af, at medarbejderne kommer fra den samme virksomheds eller institutions adresser. Foreningens udsendelser modtages i 3 eksemplarer. Årskontingent kr. 5.000 ekskl. moms. 1 privatperson, 1 stemme: Giver adgang til personlig deltagelse i foreningens arrangementer. Medlemmet har 1 stemme ved generalforsamlingen og modta-

Nye medlemmer ger foreningens udsendelser i 1 eksemplar på privatadressen. Årskontingent kr. 1.070 ekskl. moms. Junior/senior-medlemskab, 1 stemme: For personer under grunduddannelse, som er relevante for foreningens formål eller for personer, der ikke længere er erhvervsaktive. Medlemskabet giver adgang til gratis personlig deltagelse i foreningens arrangementer, dog må udgifter til fortæring og hotelophold betales. Medlemmet har 1 stemme ved generalforsamlingen og modtager foreningens udsendelser i 1 eksemplar på privatadressen. Årskontingent kr. 100 ekskl. moms Generalforsamling 2011 Alt materiale fra generalforsamling 2011 kan findes på www. energiforumdanmark.dk på den password-beskyttede del af siden. Har du glemt dit password så kontakt sekretariatet på info@ energiforumdanmark.dk

Bestyrelse og sekretariat byder velkommen til følgende nye medlemmer

David Cederström boligforeningen 3B Allan Juel Jørgensen Robert Bosch A/S Johan Fäldt eGain Danmark Carsten Hjørngaard Sørensen Studerende Morten Astrup Studerende Anders Fynbo Studerende Michael Rabek Andersen Studerende

Jonas Rosenlund Jensen Vejen Kommune Morten Brødegaard Vagner Vejen Kommune

Jesper Rulffs Coor Management Peter Sparwath Coor Management

Helle H. Nielson Vejen Kommune Peder Harder dai-gruppen Søren Aadahl Krogh dai gruppen Jane G. Hansen Lejerbo

Energiforum Danmark - bestyrelse og lokalafdelinger Formand: Mads Bo Bojesen Næstformand: Susanne Kuehn Næstformand: Karen Marie Pagh Nielsen

72 49 69 35 45 56 16 16 49 28 25 61

Bestyrelsesmedlemmer: Jacob Steen Harbo Poul Schoelzer Flemming Kehr John Kepny Rasmussen Christian Trollo Petter Møller

36 39 35 45 44 43 42 95 43 71 21 33 38 38 18 90 77 77 70 00 43 4 8 45 71

34 / Energiforum Danmark juni 2011

Bestyrelsessuppleanter: Henrik Offendal Flemming Ulbjerg Lokalafdelinger: Nordjylland: John Esbech Midtjylland: Jacob Worm Vestjylland: kontakt sekretariatet Sydjylland: Jack Andersen Fyn: Jørgen Halkjær Hovedstadsområdet: Lajla Stjernström Bornholm: Hans-Aage Steenberg Region Sjælland: Niels Boel

38 14 64 02 51 61 58 87

99 36 77 00 87 44 11 39 76 10 96 16 40 16 50 74 43 28 24 46 56 95 53 30 20 63 86 85

Sæt en prop i forbruget - installer vandmålere!

Brunatas data viser, at forbruget falder med 10-40 %, når vi installerer vandmålere. Det skyldes bl.a. at målingerne gør det synligt, hvor meget vi forbruger og hvor meget det koster. Og reduktionen fastholdes over tid - det er nemt! Ring og hør mere om Brunatas

Forbrug Måling

Adfærd

•

Vandmåler-løsninger med radio Brunata ETJ+, Optuna W og HGW

•

Fjernaflæsningssystemer uden besøg i bolig og på virksomhed

•

WebMon med visning af alle måleresultater på din pc

•

Gratis vandsparetjek med installation af vandmålere og vandspareprodukter

Tlf. 77 77 70 70, salg@brunata.dk www.brunata.dk

optimerer ressourcer

Energiforum DK_energibesparelser_210x147+5_hvid.indd 1

“Statement no. 4”

ESCO... DET ER LIGE OS. Clorius Controls A/S · Tempovej 27 · 2750 Ballerup · Tlf.: 77 32 31 30 · mail@cloriuscontrols.com · www.cloriuscontrols.com

24-05-2011 09:52:31

we deliver savings on electrical energy

voltage regulation, stabilisation and optimisation

cleancost

Schuntermann transformatoren GmbH

pss energy group a/s

borupvang 5 e

2750 ballerup

pssenergi.dk