Energiforum Danmark 2 2011

Nr. Nr.24/ /April April2011 2009 Energiforum Danmark er forum for professionel sparring og formidling omkring konkrete løsninger, der resulterer i varig, rationel reduktion af energiforbruget.

Stort tema om

g ener iforum d

a

n

m

a

r

transport

k

Grønne indkøb, der virkelig gør en forskel:

7724

Spar 66% energi med varmepumpe tørretumbler

Den nye professionelle varmepumpe-tumbler, Electrolux T4300LE, bruger varmen igen og igen. I stedet for at blæse varm, fugtig luft ud i det fri, fjernes fugten, og varmen genvindes til at tørre næste hold våde tøj …. hvor varmen igen bruges til at tørre næste hold tøj.

Og så fremdeles.

Varmepumpe-tumbleren bruger således 66% mindre energi end en ny almindelig el-tumbler.

Merprisen er tjent ind på under tre år! Og naturen spares for 5½ ton CO2 om året ved syv gange daglig tørretumbling.

Har du spørgsmål, kan du kontakte vores salgsafdeling på tlf. 63 76 22 20.

Electrolux Professional A/S Vaskeriløsninger

Hammerholmen 24–28 DK-2650 Hvidovre

www.electrolux.dk/laundrysystems

T4300 LE Tumbler med restfugtighedsmåling og varmepumpe – super miljøvenlig.

LEDER

Af Petter Møller, APConsult og Energiforum Danmarks bestyrelse

Regeringens energistrategi er

ikke ambitiøs nok Så kom endelig regeringens udspil ”Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi”. I forhold til klimakommissionens udspil mindre ambitiøs. I forhold til EU-Kommissionens netop offentliggjorte udspil ”Køreplan for en lavkulstoføkonomi i 2050” heller ikke ambitiøs nok.

Regeringen har, som så mange gange før, været fanget af på den ene side og på den anden side. På den ene side må indsatsen ikke forceres med unødige store omkostninger her og nu, og på den anden side har gevinsterne – lavere drivhusgasudledninger, mindre energiforbrug, mere stabile brændselsomkostninger og en reduceret afhængighed af fossile brændsler – også værdi i årene frem til 2050.

Når jeg taler med Energiforum Danmarks medlemmer, som har fingeren på pulsen, er der ingen tvivl om, at der fortsat og vedvarende er et stort besparelsespotentiale, der med fordel kan hives hjem. På den helt korte bane.

Det kræver en større økonomisk fleksibilitet i budgetterne, men så er den der. De energiansvarlige vil gerne være en del af den lille revolution, der skal til at sikre omstillingen væk fra fossile brændsler. Nu mangler vi bare regeringen.

Energiforum Danmarks årsmøde i marts viste, at der findes et meget stort potentiale for energibesparelser med tilbagebetalingstider på relativt få år – specielt i industrien.

Der er simpelthen en god forrentning af investeringerne i energibesparelser, og de giver ofte et procentvis større bidrag til bundlinjen end investeringer i produktionen. Virksomhederne bliver således ikke mindre konkurrencedygtige, men mere konkurrencedygtige, når de arbejder med energibesparelser. Det gælder både den korte og lange bane.

Disse forhold burde give anledning til en mere ambitiøs målsætning, når det gælder energibesparelser end tilfældet er i regeringens energistrategi. Og mon ikke det vil styrke dansk byggeri på kort og lang sigt, hvis overliggeren

Når jeg taler med Energiforum Danmarks medlemmer, som har fingeren på pulsen, er der ingen tvivl om, at der fortsat og vedvarende er et stort besparelsespotentiale, der med fordel kan hives hjem.

På den helt korte bane.

blev hævet – blandt andet i bygningsreglementet?

Men måske bliver vi i Danmark reddet af EU-Kommissionen, der ifølge eget udsagn vil ”fremlægge en ny plan for energieffektivitet, som skal udnytte de betydelige muligheder for større energibesparelser langs hele energiværdikæden” og sikre realisering af EU's mål om en energibesparelse på 20 pct. En forbedring af Europas energieffektivitet er en væsentlig forudsætning for at kunne realisere den langsigtede strategi omkring klima og ressourceeffektivitet.

Det kan også undre, at transportsektoren – som er temaet for dette blad – ikke fylder mere i Energistrategi 2050 end tilfældet er.

Strategi mangler fokus på strategisk energiplanlægning Der tales ofte om den rigtige balance i forholdet mellem udbygning og besparelser – ikke mindst, når vi taler samfundsøkonomi. Derfor er det uforståeligt, at strategisk energiplanlægning og herunder kommunernes rolle ikke har fået en mere fremtrædende placering i Energistrategi 2050. Regeringen viger tilbage fra at give kommunerne opgaven som et lovkrav – sikkert, fordi kommunerne så vil have penge og ressourcer til opgaven. Men der er tale om så store private og samfundsmæssige investeringer i det fremtidige fossilfri samfund, at fejlinvesteringer nemt kan komme på tale, når det hele overlades til markedet.

Strategisk energiplanlægning vil give mulighed for et vist helhedsperspektiv og dermed mulighed for at reducere de samfundsøkonomiske omkostninger mest muligt, også fordi de enkelte aktører meget naturligt foretager de investeringer de finder bedst for dem.

Jeg synes ikke sporene fra varmeplanlægningen i Danmark skræmmer hverken på den korte eller lange bane.

Tværtimod. n Energiforum Danmark april 2011 / 3

Indhold

Leder – Regeringens energistrategi er ikke ambitiøs nok

Side 3

Høje ambitioner og mange små delprojekter gav pris

Side 5

Energi & Miljø-prisen 2011 blev tildelt Kolding Kommune.

Læs om årets prisvinder og de øvrige nominerede.

Ny plan for energieffektivitet i EU

Side 8

EU-kommissionen har fremlagt en energieffektivitetsplan, der indeholder en stribe handlingsforslag, som også vil involvere danske aktører.

Tema: Transport

Side 10

Biogasbusser på vej til København

Side 10

Fremtiden ligger i flydende gas

Side 14

Enkle tiltag kan give store gevinster

Side 16

Energirigtig bilkørsel sparer brændstof og CO2

Side 18

Formel M skal give danskerne grønnere transportvaner

Side 20

Fra affald til bæredygtigt brændstof

Side 22

30 kommuner og deres borgere kører med i Europas største elbilforsøg

Side 26

Et fyrtårn af en boligblok

Side 30

22 almene lejligheder i Tilst er under renovering.

Resultatet bliver en energibesparelse på 90 procent i det 40 år gamle betonbyggeri.

De er trukket i arbejdstøjet for Energiforum Danmark

5

10

Side 33

Et nyt bestyrelsesmedlem og en ny suppleant til bestyrelsen blev valgt, da Energiforum Danmark holdt generalforsamling i marts. Mød de to nye i bestyrelsen.

4 / Energiforum Danmark april 2011

Annoncesalg Jørn Pedersen – jpe@tekniq.dk Telefon 7741 1582

Tryk Nofoprint A/S ISSN: 1903-9905 Trykoplag: 800 eksemplarer Distribueret oplag: 600 eksemplarer

1

Forsidefoto: Colourbox

Abonnement Dorte Nørregaard Larsen – info@energiforumdanmark.dk Årsabonnement kr. 75,00 ekskl. moms

54

Sekretariatsleder Dorte Nørregaard Larsen Tlf. 3834 3040 / Fax 3834 4140 Telefonerne er åbne mandag-torsdag kl. 9 – 16, fredag kl. 9 – 15 Email: info@energiforumdanmark.dk Website: www.energiforumdanmark.dk

Redaktion Mads Bo Bojesen (ansvarshavende) Redaktionsudvalg: Dorte Nørregaard Larsen, sekretariatsleder Energiforum Danmark Karen Marie Pagh Nielsen, Helsingør Kommune Susanne Kuehn, Rockwool Petter Møller, AP Consult Malene Dissing (redaktør) – mdi@tekniq.dk Karin Winther (layout) Vibeke Krogsfeldt (bladsekretær)

30

3

Sekretariat Energiforum Danmark Paul Bergsøes Vej 6 2600 Glostrup

Side 34

47

Medlemssiden

TR

YKSAG

Sagt på energiforum 2011

I København kan det ikke betale sig at spare på energien, sådan som det er.

Generelt.

Professor Frede Hvelplund om de faste tarifdele i forhold til de forbrugsafhængige udgifter til fjernvarme

Det dur ikke at punke erhvervslivet og hr. og fru Danmark og sige, at de ikke sparer nok. For det gør de. Men vi kan spare mere.

MF’er og DF’er Per Dalgaard om energibesparelser

Høje ambitioner og mange små delprojekter gav

Kolding Kommune modtog Energi & Miljø-prisen 2011 for at være national rollemodel, når det gælder realiserede energibesparelser.

Det sagde klimakommissær Connie Hedegaard, da hun overrakte prisen til Koldings borgmester på Energiforum 2011 i marts Energiforum Danmark april 2011 / 5

Sagt på energiforum 2011 Indendørsluften har 3-8 gange højere kemikalieindhold end luften udenfor. I Skandinavien er vi indendørs i 90 procent af tiden.

Martin Fluri, direktør, Vugge til Vugge Danmark

Jeg var nok den eneste i lufthavnen, der var glad for askeskyen, for vores elforbrug faldt meget i de dage.

Hans Andersen, afdelingsleder Energi, Københavns Lufthavn

Borgmester Jørn Pedersen fra Kolding Kommune fik Energi & Miljø-prisen 2011 overrakt af klimakommissær Connie Hedegaard. Prisen uddeles af Energiforum Danmark for en inspirerende og motiverende indsats for ansvarlig energianvendelse.

mune i Danmark til at udvikle en strategisk energireduktionsplan. Det har bragt kommunen blandt kommunerne med det laveste energiforbrug i egne bygninger.

Nu satser kommunen på også at få borgere og virksomheder med på energisparevognen. Det sker blandt andet via det offentlig/private samarbejde Grøn Erhvervsvækst, som har til mål at skabe 300 nye job inden for byggebranchen ved energirenovering af bygninger. Projektet skal vise borgere, erhvervsliv og offentlige instanser, hvor let tilgængelig energirenovering er.

Grøn Erhvervsvækst består af en række private partnere med kompetencer inden for energirenovering, uddannelse, finansiering mv. samt Odense, Middelfart og Kolding kommuner.

Grøn erhvervsvækst sender håndværkere i skole

Det var det lange seje træk kombineret med nye tiltag, der blev belønnet, da Energiforum Danmark uddelte Energi & Miljø-prisen 2011. Modtager blev nemlig Kolding Kommune, der i mange år har haft fokus på energireduktioner i egne bygninger, og nu også har påtaget sig rollen som igangsætter af energibesparelser hos borgere og erhvervsliv.

Den mangeårige indsats ses blandt andet ved, at Kolding Kommune var den første kom-

Redigeret af Malene Dissing

Vi har høje ambitioner, men mange små delprojekter. Det er det, at vi har mange heste, der gør, at vi kommer i mål.

Borgmester Jørn Pedersen, Kolding Kommune om kommunens energisparearbejde

6 / Energiforum Danmark april 2011

– Grøn Erhvervsvækst er et projekt, som vi har særlig store forventninger til, da det forener tre elementer, som er meget væsentlige for os, nemlig vores ønske om at være frontløbere på klima- og miljøområdet, ønsket om erhvervsvækst og ønsket om, at borgerne i Kolding Kommune får lavere energiregninger og bedre boliger at bo i, siger formand for Plan- og miljøudvalget, Christian Kloppenborg-Skrumsager.

I Grøn Erhvervsvækst har der, blandt mange andre delprojekter, været fokus på en uddannelse for håndværkerne. De har gennemgået et uddannelsesforløb hen over sommeren 2010 med fokus på at kunne give den bedste rådgivning hos kunderne og samtidig se vækstmulighederne for deres virksomhed.

Energirapporter bliver til fodbolde Kommunens borgere har fået adgang til energiberegneren Husets Web, som er et elektronisk indtastningsprogram, hvor en boligejer, ved at indtaste sin adresse, henter oplysninger fra BBR, som så kvalificeres ud fra husejerens viden om huset. Programmet ender med at komme med en handlingsplan og et finansieringsforslag til energirenovering.

Handlingsplanen bliver automatisk sendt til Forsyningsselskabet TREFOR, som vurderer potentialet i rapporterne og sender en energirådgiver ud til borgeren, såfremt potentialet vurderes tilstrækkeligt.

Udbredelsen til borgerene er foregået i tæt samarbejde mellem forsyningsvirksomheden TRE-FOR, Kolding Kommunes erhvervsfremmeorganisation Business Kolding og Kolding Kommune, og flere modeller har været testet med henblik på at udvælge den eller de måder, hvorpå kommunen kan komme i kontakt med flest mulig.

Der er bl.a. indgået samarbejdsaftaler med tre idrætsforeninger, som 

www.ista.dk

7660

www.ista.dk

Trådløs måleraflæsning ...

– så sparer du penge på installation og drift! istas målere er ægte trådløse. De kræver nemlig hverken tilslutning af 220 V eller telefonstik. Systemet kører på batteri og sender automatisk de aflæste tal direkte til vores system via mobilnettet.

Kontakt ista på 77 32 33 00 og få et uforpligtende tilbud på ægte trådløs måleraflæsning.

7660_FFE_Gris_210x147.indd 1

Er der økonomi i din energi?

Lej en konsulent i Green Economy og få hjælp til at bygge din business case om energibesparelser. Vi har både økonomer, biologer og ingeniører, som kan hjælpe din virksomhed. Læs mere på bps.deloitte.dk eller ring +45 30 43 09 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

doprimo® lll radio trådløs varmemåler

16/06/10 9:32:29

Sagt på energiforum 2011 Når adfærd har så stor indflydelse på det reelle energiforbrug i vores bygninger, bør der sættes massivt ind her – og det er stensikkert, at de problemer ikke løses i samarbejdet imellem teknikere og tekniske nørder alene. Her skal fagfolk med menneskeforståelse ind i billedet. Min påstand er, at vi spilder for mange ressourcer – altså penge – på teknologi, der kun fungerer på papiret. Eller kun fungerede den dag, det blev sat ind i byggeriet.

Thomas Carstens, arkitekt, Arkitema

 går ud på, at foreningerne markedsfører beregneren over for borgerne via deres medlemmer og netværk i det hele taget. Kommunen kan være behjælpelig med mails og flyers. Foreningen modtager støtte fra kommunen afhængig af, hvor mange borgere, der rent faktisk har udfyldt en energirapport – og altså ikke kun ud fra, hvor mange flyers foreningens medlemmer har distribueret. Når borgerne modtager information om Husets Web via foreningerne, fremgår det, at de, ved at udføre en energirapport, genererer støtte til den lokale forening. n

De øvrige nominerede Københavns Lufthavne og Helsingør Energi Center var ligesom Kolding Kommune nomineret til Energi & Miljø-prisen, men måtte tage fra prisoverrækkelsen alene med æren over at være blevet nomineret. n Københavns Lufthavne har imponeret indstillingsudvalget bag Energi & Miljø-prisen ”med en gennemført, konsekvent og nytænkende energispareindsats, der både teknisk og organisatorisk er omfattende.” Og omfattende må det være, når der er investeret 22 millioner kroner i 2010 på energibesparende tiltag, der strækker sig fra belysning, grundvandskøling og spændingskontrol. Netop spændingskontrollen blev fremhævet som lufthavnens bedste businesscase i 2010 af Hans Andersen, afdelingsleder i Københavns Lufthavne, da han fortalte om virksomhedens energiarbejde.

I 2010 lykkedes det Københavns Lufthavne at komme under 100 millioner kWh elforbrug. n Helsingør Energi Center blev nomineret ”for et samfundsengagement ud over det sædvanlige, når håndværkerne bag centret ikke bare udstiller produkter for forbrugerne, men også involverer sig i rådgivning og skoleundervisning”. VVS-installatør Lars Knudsen, der står bag centret, har tidligere udtalt til fagbladet Dansk VVS, at han ”er grebet af energisparetanken og synes næsten, der er gået sport i at udbrede den mest muligt”. Men han driver ikke et filantropisk foretagende, siger han og fortæller, at energicentret har givet en meromsætning på mellem 400.000 og 500.000 kroner, mens investeringerne har ligget mellem 100.000 og 500.000 kroner.

8 / Energiforum Danmark april 2011

Gør økonomichefen til projektleder for energispareprojektet.

Tal kun teknologi med teknikere.

Gitte Krasilnikof fra Deloitte om den gode businesscase

Ny plan for ener

EU-Kommissionen fremlagde i marts en plan for energieffektiviseringer i EU frem mod 2050.

Og det er nødvendigt at satse på energieffektivitet, mener civilingeniør Ture Hammar. Men hans gennemgang af EU-planens handlingsforslag har ikke imponeret.

Handlingsforslagene er for få og utilstrækkelige, mener han

Energieffektivitet er det vigtigste redskab i at skabe en bæredygtig fremtid i Europa. Den aktuelle usikkerhed om vores fremtidige energiforsyning – både i adgangen til olie og gas, og spørgsmålet om udnyttelsen af atomkraft – understreger betydningen af at satse på energieffektivitet.

"Doing more with less" var titlen på Europakommissionens handlingsplan for fire år siden. Planen sigter mod opfyldelse af 2020-målene om at gøre Europa mere energieffektiv og reducere udslippet af drivhusgasser. Planens afløser har været imødeset med spænding – hvilke konkrete initiativer har Kommissionen i støbeskeen? Vil EU-landene blive bundet op på konkrete mål for indsatsen frem til 2020 på samme måde som det sker for vedvarende energi?

Kommissionens nye energieffektivitetsplan – som vel at

Klimaudfordringen har ikke løst sig selv, mens vi har haft økonomisk krise.

Klimakommissær Connie Hedegaard

Lejeloven er en kæmpebarriere for arbejdet med energibesparelser. For ham, der investerer, er ikke ham, der sparer.

Erik Bundesen, regionsdirektør, Dan-Ejendomme as

gieffektivitet i

mærke ikke længere kaldes en handlingsplan – blev publiceret i marts og må naturligvis bydes velkommen.

Men energieffektiviseringsplanens handlingsforslag er desværre for få og utilstrækkelige i forhold til de mål, EU har forpligtet sig på frem mod 2020. Situationen er nemlig, at EU kun er halvvejs i at opnå energibesparelsesmålene frem mod 2020, og at der stadig mangler indsatser på bl.a. transportområdet.

Energieffektiviseringsplanen rummer en stribe handlingsforslag, som også vil involvere danske aktører – både det offentlige, byggesektoren, energiselskaberne og erhvervslivet.

EU's Energieffektiveringsplan 2011 i hovedpunkter: ✷ Der lægges op til, at offentlige myndigheder skal energirenovere mindst tre procent af deres bygninger hvert år. Dette er en fordobling i forhold til, hvor meget der rent faktisk bliver energirenoveret af de offentlige myndigheder i dag. Bygningernes standard skal bringes op til de bedste 10 procent af bygningsmassen. Desuden må det offentlige kun leje eller eje bygninger, som er i den bedste energiklasse. Endvidere skal alle offentlige indkøb sigte mod at anskaffe de bedste apparater, kontorudstyr osv. ✷ I byggesektoren lægges op til, at energiregningen og omkostningerne til energirenovering fordeles ligeligt mellem ejere og lejere.

Myndighederne skal tage initiativ til, at bl.a. ESCOs kan tage sig af energirenovering og udnytte fordele ved lavere energiomkostninger. ✷ Energiselskaberne (el-, gas- og varmeselskaber) skal kunne pålægges at reducere kundernes energiforbrug. ✷ Større virksomheder skal gennemføre regelmæssige energisyn, og der skal gennemføres energiledelse og udveksles "best practice" mellem virksomhederne. ✷ Planen lægger desuden op til, at kraft-varme-værker skal fremmes yderligere, også som led i fjernvarmeudbygning og affaldsforbrænding. ✷ Besparelser i energiforbruget skal stimuleres gennem bl.a. nye krav til energiforbrugende produkter og eco-design. ✷ Nye finansieringsinstrumenter må på banen, bl.a. i forlængelse af

Driftspersonalet er helt ligeglade med entrepriseskel. De forholder sig til klimaklager og energiregninger.

Ole Theisen, Grontmij | Carl Bro

EU planen om strategisk energiteknologi (SET planen), Intelligent Energi – Europa og Genopretningsfonden.

Alt i alt opregner energieffektivitetsplanen således en række handlingsforslag. Spørgsmålet er, hvorledes planen vil blive fulgt op. Der er næppe tvivl om, at Europaparlamentet vil have nogle markante synspunkter i retning af at hæve ambitionsniveauet. En vigtig pointe er desuden, at det nu er gjort til medlemsstaternes egen opgave at opstille energieffektivitetsmål. På dét punkt er Danmark allerede langt fremme.

Energieffektiviseringsplanen blev fremlagt samtidig med, at vores danske kommissær Connie Hedegaard fremlagde en køreplan – et "roadmap" – for klimaindsatsen frem til 2050. Af klimaplanen fremgår det, at EU skal sigte mod en reduktion af drivhusgasudledningen med 25 procent i 2020 og 80 procent i 2050. Også set i relation til disse mål er energieffektivitet en nødvendighed. n

Af Ture Hammar, civilingeniør

Energiforum Danmark april 2011 / 9

TEMA: Transport

Biogasbusser på vej til København

Mens Helsingborgs bybusser i årevis har kørt på grønt affald, er biogas til transport fortsat kun på teststadiet i Danmark.

Københavnsområdet får dog sine første biogasdrevne busser i løbet af det næste års tid. Ideen er direkte importeret fra Sverige.

Af Karin Wain Foto: Arriva

10 / Energiforum Danmark april 2011

Bananskræller, kaffegrums og resterne fra aftensmaden. Grønt husholdningsaffald er sammen med rester fra slagteri- og levnedsmiddelindustrien drivmiddel i 10 biogasbusser, som i løbet af det næste års tid kommer til at betjene passagerer i Hovedstadsområdet. Busserne ejes af trafikselskabet Arriva, der i samarbejde med trafikselskabet Movia og Volvo via et pilotprojekt skal introducere biogassen til de danske veje.

Projektet er støttet af Trafikstyrelsens Center for Grøn Transport.

Arriva henter inspiration til projektet på den anden side Sundet. I Helsingborg kører byens 75 busser nemlig 100 procent på biogas, og det er Arriva, der står for driften. Biogassen produceres i det svenske renovationsselskab NSR’s kæmpe anlæg på havnen i Helsingborg. Biogasdrevne skraldebiler samler det grønne husholdningsaffald hos borgerne, og kører det hen til anlægget, hvor det i løbet af 14 dages tid omdannes til biogas. Det ledes herefter via er tykt rør under jorden hen til Arrivas nærtliggende busanlæg, hvor det fyldes på busserne (se boks side 13).

– Gassen fylder syv gange så meget som diesel, så busserne er forsynet med en stor tank på taget. Derudover har de en særlig motor, der kan håndtere gassen, men kører ellers præcis som almindelige bybusser, siger Jonas

Permin, der er kommerciel chef hos Arriva.

Han så gerne, at teknologien blev udbredt i Danmark, og pilotprojektet skal hjælpe til at identificere muligheder og barrierer for det.

Barrierer for biogas De første grønne busser i Helsingborg blev sendt på gaden i 2004, hvor det kommunale styre blev trætte af forureningsproblemer og besluttede at satse benhårdt på miljørigtig, kollektiv trafik. Resultatet blev et utraditionelt samarbejde mellem Helsingborg Kommune, det offentlige trafikselskab Skånetrafiken samt det private selskab Arriva. Busserne i Helsingborg er en stor succes, og det skyldes ikke mindst projektets store visioner. 

I Helsingborg ligger Sveriges største biogasanlæg NSR, der omdanner husholdningsaffald og affald fra slagteri- og levnedsmiddelindustri til grønt drivmiddel. Til efteråret supplerer NSR produktionen af traditionel komprimeret biogas med den nye super-biogas LBG, som er helt ren og har et markant højere energiindhold end komprimeret biogas eller traditionel naturgas.

TEMA: Transport

Energiforum Danmark april 2011 / 11

TEMA: Transport

Svenskerne er milevidt foran Danmark, når det kommer til at anvende biogas til transport. I Helsingborg kører 75 bybusser på 100 procent biogas, og på landsplan er der mere end 30.000 biler, busser og lastvogne, der anvender det grønne drivmiddel.

Trafikselskabet Arriva står for driften af biogasbusserne i Helsingborg og vil sammen med trafikselskabet Movia og Volvo i løbet af et års tid sende ti biogasbusser på gaden i Hovedstadsområdet. Målet er at åbne de danske politikeres øjne for teknologien og inspirere dem til at indføre den i Danmark.

12 / Energiforum Danmark april 2011

 – Politikerne i Helsingborg besluttede i 2005, at antallet af rejsende med bybusserne skulle fordobles på ti år. Man er nu nået 40 procent, og det stiger stadig, siger Jonas Permin.

Ud over bussernes grønne profil har hyppigere afgange og renere busser været med til at højne bussernes popularitet, og især yngre kunder er begejstrede for biogasbusserne.

Også Arrivas danske kunder tilkendegiver, at miljø er et vigtigt parameter for dem, når de vælger kollektiv frem for privat transport.

Barrieren mod teknologien skal dermed hverken findes hos kunderne eller i teknologien, men ifølge Jonas Permin snarere i afgiftsreglerne og politikernes tilbageholdenhed. Selv om biogassen er miljøvenlig, er den underlagt afgifter lig dem, der er på naturgas.

Det betyder, at biogasbusserne i udbudssager ofte taber til busser, der kører på den billigere biodiesel.

– Vi har før forsøgt at byde ind med gasbusser, men det falder på økonomi. Der er tale om en ny og endnu ikke så udbredt teknologi, og alene det gør den dyrere. Der skulle være

en afgiftsfritagelse undervejs, og det vil forhåbentlig give biogasbusserne et skub fremad, siger Jonas Permin.

Import af visioner Når de 10 biogasbusser bliver indsat i Københavnsområdet, bliver gassen med al sandsynlighed importeret fra Sverige. Det lader sig gøre, så længe der er tale om en forsøgsordning, men forestiller man sig teknologien udbredt til Københavns omkring 500 busser, er sagen en ganske anden.

– Vi vil meget gerne bruge dansk biogas i pilotprojektet, men hvis det ikke er muligt, er det o.k. Det vigtigste er, at vi er med til at afklare, hvad der skal til, for at teknologien kan blive udbredt i Danmark. Vi vil gerne inspirere politikerne og hjælpe til at afdække, hvilke barrierer, der er, siger Jonas Permin.

Han håber at kunne transportere en god portion af de svenske visioner med i tankbilerne over Sundet til inspiration for de danske politikere. Skal biogasbusserne udbredes i København, kræver det nemlig en kæmpe investering i biogasanlæg og infrastruktur.

TEMA: Transport

En fisk i tanken Det er ikke kun i Hovedstadsområdet, planerne om biogasbusser ulmer. Nordjyllands Trafikselskab var indtil februar 2011 opsat på at lade bybusserne i Frederikshavn drive af biogas produceret af fiskeaffald fra Skagen. Så opsat, at selskabet havde fået tilsagn om støtte til projektet fra Energinet.dk.

– Ideen var, at biogassen fra fiskeaffaldet skulle forædles og pumpes i naturgasanlægget, som vi så skulle aftage en aftalt mængde af. Løsningen var baseret på det eksisterende naturgasnet, for infrastruktur og tankstationer til biogassen er den store udfordring for teknologien, siger Christian Roslev, der er administrerende direktør i Nordjyllands Trafikselskab.

For at projektet kunne realiseres, havde selskabet dog brug for en bevilling fra den pulje af midler, der uddeles af Trafikstyrelsens Center for Grøn Transport. Styrelsen fandt imidlertid ikke plads til at tilgodese ansøgningen fra Nordjyllands Trafikselskab, som derfor nu har valgt at lægge projektet på hylden.

– Forudsætningen for projektet var, at vi fik den bevilling. Det er vanskeligt for trafikselskaber, kommuner og regioner at stable den slags på benene alene, da der er tale om ny teknologi, som kræver ret store investeringer, siger Christian Roslev.

Selv om projektet er faldet til jorden, arbejder trafikselskabet fortsat med miljøvenlige tiltag. 50 af selskabets busser kører på 10 procent biodiesel, og tre busser er hybridbusser, der delvis kører på el.

– Vi er ikke klimapolitikere, men vi vil meget gerne være med til at prøve miljøvenlige metoder af, så længe det ikke går ud over vores kunder, siger Christian Roslev.

– Det er vores klare mål at gøre kollektiv trafik cool, og CO2-neutralitet er bare cool.

Det handler om at være visionær. København har som mål at være CO2-neutral i 2025. For at nå det mål, er den kollektive trafik løsningen, siger han med tryk på sidste stavelse.

Forskellige strategier I Energistyrelsen gør fuldmægtig i afdelingen for Energieffektivisering, Lisa Bjergbakke, opmærksom på, at forskellen i udbredelse af biogas som drivmiddel i Danmark og Sverige i høj grad beror på forskellige strategier.

– Biogassen skal renses op for at kunne bruges til transport, og det er en energikrævende og dyr proces. I Sverige er biogassen fritaget fra både energiafgift og CO2-afgift og der er desuden givet tilskud til etablering af infrastruktur. Den svenske lovgivning støtter specifikt op om biogassen, og det har hjulpet teknologien frem, siger hun.

Der har gennem tiden blandt andet været krav om, at svenske tankstationer af en vis størrelse skulle tilbyde kunderne et alternativt drivmiddel, og bilister, der kører i energibe-

sparende biler eller på alternative drivmidler, opnår visse fordele i form af for eksempel gratis parkering.

Også håndteringen af affald udgør en væsentlig forskel mellem landene.

– Affaldet i Danmark håndteres i vid udstrækning ved afbrænding. Biomassen går i første omgang til kraft-varme-sektoren, og det er en begrænset ressource. Den mængde, der er til rådighed i form af restprodukter og affald vil på ingen måde kunne opfylde transportsektorens energiforbrug. Det er et spørgsmål om afvejning af, hvor biogassen gør mest gavn. Hvis biogas tages ud af kraftvarmesektoren, skal det blot erstattes med en anden energikilde, som kunne være for eksempel naturgas, siger Lisa Bjergbakke.

Når det kommer til privatbilisme, vil man i Danmark sandsynligvis i højere grad satse på elbiler end biogasbiler, men Lisa Bjergbakke vil ikke afvise, at biogassen kan blive et væsentligt alternativ i forhold til den tunge transport – sandsynligvis side om side med biodiesel, bioethanol og på sigt måske brændselsceller. n

Fra skrald til drivmiddel Biogas fremstilles af biomasse fra affald fra levnedsmiddelindustrien, sorteret husholdningsaffald og gylle. Gennem forrådnelsesprocesser omdannes biomassen til gas, der består af 40-75 procent metan. For at gassen kan bruges som drivmiddel til busser og biler, skal den oprenses, så den i stedet indeholder 97 procent metan. Det sker gennem en proces, hvor kuldioxiden i biogassen udskilles. Det svenske renovationsselskab NSR’s anlæg på havnen i Helsingborg modtog i 2009 64.300 tons affald, som blev omdannet til 3,3 millioner normalkubikmeter drivmiddel til biler og busser. En normalkubikmeter er betegnelsen for en kubikmeter gas, der har en temperatur på 0 grader celsius og er under 1,01325 bar tryk.

Biogas er specielt interessant ud fra et klimaperspektiv. Ligesom for de andre biobrændstoffer gælder, at den CO2, der udledes, når man kører i biogasbilen, stammer fra den CO2, der er optaget i den biomasse, gassen er fremstillet af. Der er derfor tale om et CO2-kredsløb, der ikke ændrer på CO2indholdet i atmosfæren. Bortset fra en samlet set lavere CO2-udledning har biogas de samme egenskaber som naturgas.

Mens danske privatbilister endnu har til gode at kunne komme biogas i tanken, kørte der ved årets begyndelse 32.000 gasbiler rundt i Sverige.

Af disse var cirka 1.400 busser, 500 tunge lastbiler og resten personbiler.

I forhold til året før er antallet øget med 39 procent, så det er en teknologi i rivende udvikling på den anden side af Sundet.

Kilde: Trafikstyrelsens Center for Grøn Transport, NSR (Nordvästra Skånes Renhållnings AB) samt Gasbilen.se.

Energiforum Danmark april 2011 / 13

TEMA: Transport

Af Karin Wain Foto: Colourbox

14 / Energiforum Danmark april 2011

TEMA: Transport

Biogas som drivmiddel til biler og busser står over for et teknologisk tigerspring.

Ny metode forbedrer fremstillingen af biogas markant og gør gassen flydende.

Samtidig gør ny teknologi den flydende biogas anvendelig i den brændstoføkonomiske dieselmotor. Trafikstyrelsen kigger med interesse på teknikken.

Fremtiden ligger i flydende

15 millioner liter flydende biogas der kan sikre tusindvis af kilometer CO2neutral transport. Det er, hvad det svenske renovationsselskab Nordvästra Skånes Renhållnings AB (NSR) forventer at kunne producere årligt, når selskabet til efteråret etablerer verdens største anlæg for flydende, renset biogas i Helsingborg.

Anlægget er det første af sin art i verden og baserer sig på en helt ny teknik, der omdanner renset biogas, der indeholder 98-99 procent metan, til væske. Denne væske nedkøles siden til cirka minus 162 grader celsius, og resultatet bliver den særlige flydende biogas LBG, som er helt ren og har et markant højere energiindhold end komprimeret biogas eller traditionel naturgas.

Metoden er udviklet af firmaet Terracastus

Technologies, som er et datterselskab af Volvo Technology Transfers. Den flydende biogas kan transporteres med op til seks gange højere virkningsgrad sammenlignet med traditionel, komprimeret biogas og har et volumen, der svarer til bare en tredjedel af den komprimerede biogas.

Interessant alternativ Hos Trafikstyrelsens Center for Grøn Transport er civilingeniør Niels Frees positivt stemt over for den nye teknik, der giver rent motorbrændstof. Samtidig ser han med begejstring på en ny motorteknologi, der gør det muligt at anvende den komprimerede eller flydende biogas i dieselmotorer. Hidtil har biogassen nemlig kun været anvendelig i benzinmotorer med tændrør, der er langt mindre brændstoføkonomiske end dieselmotorerne.

– Busser har normalt dieselmotor, der er betydelig mere brændstoføkonomisk end tændrørsmotoren. Så med hensyn til teknologi og energiforbrug er det et tilbageskridt at skulle

anvende benzinmotorer, der er nødvendige ved de biogasbusser, der findes i dag. Trafikstyrelsen har positive forventninger til den såkaldte dual fuel-teknologi, der muliggør anvendelse af gas i modificerede dieselmotorer, hvor man starter forbrændingen med en lille mængde diesel eller biodiesel. Dieselmotoren er væsentlig mere effektiv end tændrørsmotoren, hvilket giver en bedre udnyttelse af den begrænsede gasressource, siger han.

I den energistrategi for et fossilfrit samfund i 2050, regeringen offentliggjorde i februar, spiller biogas en væsentlig rolle. Sammen med vindkraft og biomasse skal biogassen over de næste ti år løfte andelen af vedvarende energi til 33 procent af energiforbruget.

– Regeringens nye Energistrategi 2050 giver mulighed for tilskud til biogas, herunder biogas benyttet til transport. Dette vil utvivlsomt afstedkomme en øget interesse for anvendelse af biogas inden for transportsektoren, vurderer Niels Frees. n

Energiforum Danmark april 2011 / 15

TEMA: Transport

Vi hælder en liter benzin ind i den ene ende af bilen og ud kommer 2,4 kilo CO2 i den anden ende. Der er to veje at gå for at gå for at reducere den udledning. Den ene er at udnytte literen bedre, det vil sige få flere kilometer ud af den, det andet er at se på teknologier, der ikke anvender fossile brændstoffer.

Ved at ændre sin kørestil bare en smule kan den enkelte bilist nemt opnå en brændstofbesparelse på 10 procent. Trafikstyrelsen har lavet beregninger, der viser, at ved at fokusere på en række ændringer, er der op til 20 procent at spare på brændstofregningen. Gennemsnitsbilisterne vil kunne spare de første 10 procent ved at følge de fire råd, som vi beskriver nedenunder. Men man kan arbejde med teknikken, være fokuseret og gøre det til en sport at spare mere og mere og derudover anvende de andre råd, som f.eks. tjekke dæktryk, slukke

for aircon osv. så er det, man når op på de 20 procent og måske endda endnu mere. Igen afhængigt af ens udgangspunkt.

Så kort sagt er de første 10 procent nemme at nå – de næste 10 procent kræver lidt mere koncentration, fokusering og ikke mindst vilje til at nå dem.

Folder vi tallene ud, så ligger der altså en potentiel CO2-reduktion på en million tons CO2 årlig i Danmark ved at følge de fire råd. Det ”eneste” det kræver er viden om og viljen til at køre mere energieffektivt. Og koncentrerer man sig virkelig, og tager alle bilister den energieffektive kørestil til sig og går efter de 20 procent – ja så er der altså to millioner tons at hente på det nationale CO2-regnskab.

Fire effektive råd De fire råd, der giver mest på bundlinjen, er:

1) Brems med motoren, 2) Kør i så højt gear som muligt, 3) Accelerer kvikt, og 4) Vær forudseende. De tre første er de råd, de færreste bilister kender til. Langt over halvdelen af de danske bilister mener, at man bør koble ud og køre i frigear op til en forhindring (rødt lys, fuldt stop osv.). Det viser en undersøgelse Trafikstyrelsen har lavet. Men det er forkert. Ved at bremse med motoren, det vil sige, holde bilen i gear og bare slippe speederen, hvorved der slukkes helt for brændstoftilførslen, sparer man mere brændstof end ved at køre i frigear.

De to næste råd hænger næsten sammen – kom hurtigt op i fart og i højt gear og få flere kilometer ud af en liter brændstof. Det er altså helt modsat ”æg under speederen,” som over 60 procent af de danske bilister ellers forbinder med energirigtig kørestil. En benzinmotor er mest energieffektiv i intervallet mellem 1.500

Enkle tiltag kan gi Af Trine W. Larsen, Trafikstyrelsens Center for Grøn Transport

16 / Energiforum Danmark april 2011

Vi kender det alle – vi er bare afhængige af den bil.

Uanset, om det er privat eller i arbejdssammenhæng.

Og netop transporten står for en tredjedel af Danmarks CO2-udledning fra den ikke-kvotebelagte sektor. Alene transport i person- og varebiler står for udledning af 10 millioner tons CO2 årligt.

TEMA: Transport

ve store gevinster og 3.000 omdrejninger i minuttet, mens det for en dieselmotor er mellem 1.500 og 2.500.

Derfor gælder det om at komme hurtigt op i de intervaller.

De fleste bilister vil til en hver tid hævde, at de er forudseende. Men at være forudseende handler ikke kun om at undgå at køre ind i de andre. Det drejer sig også om at være opmærksom på forhindringerne langt fremme, tilpasse farten og dermed brændstoftilførslen. Læg dig i den rigtige vognbane, lad være at foretage en overhaling, hvis du alligevel skal dreje kort tid efter, osv. osv. Listen er uendelig, når det drejer sig om at være mere forudseende. Det nemmeste er at tænke på sin forudseenhed, når man cykler, for på cykel skal man nok lade være at fyre unødig muskelkraft af!

Certificeret KørGrønt bilist Trafikstyrelsen har i samarbejde med de danske kørerlærere og FDM udviklet et KørGrønt kursus. På kurserne vil bilisten lære de energieffektive køretricks og få viden om sammenhæng mellem økonomi, miljø og transport.

Og kurserne virker. Trafikstyrelsen fungerer som sekretariat for kurserne, og de foreløbige resultater viser gennemsnitlige besparelser på 14,1 procent efter kurset. Og med dagens brændstofpriser har sådan et kursus hurtigt tjent sig hjem.

Energieffektive teknologier Som nævnt er der også besparelser at hente på nye teknologier. Bilindustrien anvender i disse år store summer på at udvikle mere energieffektive konventionelle motorer. Såle-

des kan man i dag få biler i energiklasse A i stort set alle størrelser og modeller. Men også nye teknologier vinder indpas på markedet.

De første masseproducerede elbiler er netop trillet ind over den danske grænse, mens hybridbilen har været på markedet i nogen tid.

Og der skal ikke herske tvivl om, at udbuddet af biler, der anvender nye og mere klimavenlige teknologier, vil bliver bredere og større i de kommende år.

Hvert år udgiver Trafikstyrelsen en publikation, der indeholder energioplysninger om nye personbiler på det danske marked, herunder el- og hybridbiler. Og på styrelsens hjemmeside, kan man slå alle person- og varebiler op og se oplysninger om både brændstofforbrug, ejerafgift og sikkerhedsniveau for bilen. n

Energiforum Danmark april 2011 / 17

TEMA: Transport

Energirigtig bilkørsel sparer brændstof og CO2

Send medarbejderne på et køreteknisk kursus, der både gavner miljøet og økonomien. Det gjorde Helsingør Kommune, og de 31 medarbejdere får nu langt mere ud af hver liter benzin, de tanker.

Af Karen Marie Pagh Nielsen, Helsingør Kommune og Klaus Antons, eCO2

18 / Energiforum Danmark april 2011

Kurset i energirigtig kørsel blev gennemført som led i Helsingør Kommunes klimaplan.

De fleste kursister kom fra Hjemmeplejen og fra Teknisk Forvaltning.

I Helsingør har 31 kommunale medarbejdere med betydelig tjenestekørsel for kommunen gennemført et totimers kursus i energirigtig kørsel i bil. Efter at have været på kursus, kører de pågældende medarbejdere i gennemsnit 1,4 km længere på hver liter benzin, svarende til en forbedring på 8,5 procent.

Den energirigtige kørsel sparer ikke blot brændstof og CO2, uden at det går ud over effektiviteten - der er også andre fordele. For eksempel, at reparationsomkostninger på køretøjerne bliver mindre, og at chaufførens stressniveau mindskes alene, fordi man skal holde god afstand til den forankørende. Det fremhæver certificeret kørselsinstruktør Gorm Hansen med henvisning til trafikforskere hos Mercedes Benz i Stuttgart.

Malene Kamstrup fra Teknik og Miljø, som var en af de første, der gennemførte kurset, var både begejstret og overrasket.

– Jeg troede, jeg var så god og gjorde alt det rigtige, men det viste sig, der var meget, jeg kunne gøre bedre, siger Malene Kamstrup.

På kørecomputeren på tjenestebilen kan Malene læse, at hun efter kurset kunne køre 1,7 km længere på literen end før.

– De gode råd, som jeg tog til mig, var f. eks. at geare hurtigt op i 4. og 5. gear, at gå direkte fra 3. til 5. gear og at slippe speederen i tide før frakørsler og ned ad bakke i stedet for at koble ud, fortæller Malene Kamstrup.

TEMA: Transport

20

% Forbedring i % Gennemsnitsforbedring i %

15

10

De 31 kursisters evne til at køre længere på literen kan aflæses i grafen, hvor hver søjle repræsenterer en kursist.

5

0

Jo mere du kører, jo mere sparer du Mads Kock fra Teknik og Miljø var også særdeles godt tilfreds med kurset. Efter endt kursus kunne han køre mere end 2 km længere på en liter brændstof.

– Det betyder meget, når man som jeg kører rigtig mange kilometer hver uge. Jeg bor i Sverige og har en del privatkørsel, hvor kurset også kommer mig til nytte, siger Mads Kock.

Tre måneder efter kurset mener Mads Kock, at kurset har påvirket hans kørestil grundlæggende, så de gode resultater fortsætter med at vise sig. Erfaringsmæssigt tager det tre uger at indarbejde nye vaner, så det er vigtigt, at man efter kurset tænker over det, man har lært, så man efterhånden får tillagt sig den nye kørestil, oplyser instruktør Gorm Hansen.

Kurset gennemføres i kursisternes egen (tjeneste)bil Kursernes gennemførelse foregår ved gennemkørsel af en planlagt rute i kursistens eget distrikt og typisk i kursistens egen bil, eller den tjenestevogn, som kursisten sædvanligvis anvender. Ruten bliver først kørt igennem i kursistens egen kørestil og sammen med en køreteknisk instruktør. Herefter gennemgår kursisten teoriundervisning, inden ruten bliver kørt igennem igen – denne gang med instruktørens hjælp til at praktisere teorien og forklare, hvordan de forskellige trafikale situationer kan tackles bedst muligt med fokus på reducering af brændstof og CO2-udledning. Den gennemsnitlige rute er ca. 40 km med en blanding af by-, landevej- og motorvejskørsel. n

Det summer sig, når man ganger op!

Den samlede tjenestekørsel i Helsingør Kommune var i 2009 3.250.000 km i den kommunale vognpark og 1.740.000 km i egen bil. Det fremgår af en transportanalyse, som Helsingør Kommune fik udarbejdet hos konsulentfirmaet eCO2 i juli 2010. Heraf fremgik også, at kun ganske få af kommunens 235 køretøjer pt. er A-mærkede.

Såfremt kursets resultater og dets teknikker implementeres for al den kommunale transport i Helsingør, vil det kunne reducere CO2-udledningen med ca. 175 tons årligt og give en besparelse på brændstof svarende til ca. 750.000 kroner årligt.

Helsingør Kommune har betalt cirka 80.000 kroner for kurset, hvis budskaber og resultater har afsmittende virkning for langt flere end de 31, der har gennemført kurset. Kurset har været omtalt på kommunens intranet, men også gennem mund til mund-metoden har de begejstrede kursister været med til at udbrede god kørselsadfærd.

10 gode råd, som kan gavne både pengepung og miljø, er: n Skift hurtigt op i gear, både til 3., 4. og 5. gear. Spring evt. direkte fra 3. til 5. gear. n Hold god afstand til den forankørende, så kørslen bliver mere jævn.

Det nedsætter både stressniveau og energiforbrug. n Kør ikke hurtigere end nødvendigt. Hvis du kører 110 km/timen i stedet for 130, så sparer du 10-15 procent brændstof. Det nedsætter samtidig chaufførens stressniveau. n Tjek dæktrykket en gang om måneden. For lavt dæktryk kan give 2-4 procent forhøjet energiforbrug.

Samtidig giver forkert dæktryk unødig slitage på dækkene. n Slip speederen, når du nærmer dig et lyskryds, en frakørsel eller lignende. Så udnytter du bilens rulleenergi. n Når du slipper speederen for at udnytte rulleenergien, skal du ikke koble ud. Det koster nemlig ekstra energi. Kobl i det hele taget ikke ud, før det er nødvendigt. n Kør ikke med unødvendig last i bagagerummet. Hvert kilo koster ekstra brændstof. n Kør kun med tagboks, bøjler og cykelstativ, når du har brug for det. n Overhold bilens serviceterminer.

En bremse, der hænger blot en lille smule, bruger mere brændstof end nødvendigt. n Varm ikke bilen op i tomgang.

Skrab isen af og kør! Undgå også unødvendig tomgang med varm motor.

Energiforum Danmark april 2011 / 19

TEMA: Transport

Formel M

skal give danskerne grønnere transportvaner 20 / Energiforum Danmark april 2011

TEMA: Transport

Danskere rejser i gennemsnit 39 km hver dag, og det slider på miljøet. Gate 21-projektet Formel M skal demonstrere, at man kan reducere transportens CO2udledning med 10 procent.

Metoden hedder Mobility Management.

Formel M blev skudt i gang 1. marts

Den 1. marts 2011 startede det hidtil største samlede danske projekt, der skal få os til at ændre transportadfærd mod mere miljøvenlige transportvaner. Projektet anvender en vifte af metoder, der går under betegnelsen Mobility Management (mobilitetsstyring). Projektet hedder Formel M og omfatter en række kommunale demonstrationsprojekter, som skal samle erfaringer med metoder, udfordringer og effekter af at anvende mobilitetsstyring i Danmark.

Baggrunden for projektet er, at energiforbruget i transportsektoren i Danmark vokser ukontrollabelt, så det nu udgør 33 procent af det samlede danske energiforbrug. Heraf udgør persontransport 64 procent. Alene i løbet af de sidste 10 år er længden på danskernes daglige rejse vokset med 17 procent, så gennemsnitsdanskeren i dag rejser 39 km hver dag.

Mobility Management er kendt som en effektiv metode til energibesparelser. I de konkrete demonstrationsprojekter forventes, ud over alle de andre effekter, en reduktion af CO2udledningen fra transporten på cirka 10 procent i de berørte områder.

Mobility Management Mobility Management er en tilgang til trafikplanlægning, som sætter fokus på at sikre en høj grad af mobilitet under hensyn til miljø og klima. Tilgangen har et aktørperspektiv på transport og har fokus på at påvirke rejsen, inden den begynder at påvirke valget af transportmiddel samt at effektivisere transporten. Påvirkningen kan ske med holdningsbearbejdning, information og tekniske tiltag, så den rejsende overvejer, om rejsen nødvendigvis skal gennemføres, eller om det er muligt nogle gange at erstatte privatbilen med et grønnere alternativ.

I sidste ende skal vores transport blive mere energieffektiv, og den eksisterende infrastruktur udnyttes bedst muligt.

Det Grønne Mobilitetskontor Tilgangen kræver et tværgående samarbejde mellem alle aktørerne på transportområdet: kommunale myndigheder, transportudbydere, private virksomheder og borgere. Derfor skal Formel M afprøve og udvikle en ny platform for mobilitetsstyring.

I Formel M etableres Danmarks første Grønne Mobilitetskontor til at facilitere samarbejdet, indhente og bearbejde erfaringer fra andre lande og operationalisere eksisterende værktøjer til mobilitetsstyring. Yderligere skal et ph.d.-forløb bidrage med anbefalinger og vurderinger af den fremtidige institutionalisering af Mobility Management på alle planniveauer i Danmark.

Formel M Formel M-indsatsen rummer tre hoveddele: Et Grønt Mobilitetskontor, der skal yde støtte og viden til kommuner og virksomheder, en Lokal Mobilitetsindsats samt en enhed for Strategi og Analyse.

Der er planlagt 14 demonstrationsprojekter i tre temaer: n Transportplaner i lokale netværk af erhverv n Transportplaner for store enheder n Mobilitetsvurdering af nye boligog erhvervsområder, samt kommunalplaner.

Gate 21 har i samarbejde med en række partnere fået støtte til det toårige projekt om trafikal mobilitetsstyring i hovedstadsregionen og i Trekantområdet. Projektets formål er, at understøtte mobilitetsstyring som en ny tilgang til trafikplanlægning i en række kommunale trafikprojekter i fuld skala samt sikre en stærk forankring af Mobility Management på alle administrative niveauer i Danmark.

Projektet gennemføres i et OPI (Offentlig Privat Innovation) samarbejde, hvor der samarbejdes mellem de deltagende kommuner, virksomheder og universiteter for at udvikle nye måder at fremme energibesparelser i transporten. Projektet har modtaget støtte fra Center for Grøn Transport og Region Hovedstaden.

Nye evalueringsværktøjer Projektet skal endelig bidrage til, at der udvikles nye værktøjer til effektmålinger. Roskilde Universitet skal udvikle værktøjer til effektvurdering af Mobility Management-tiltagene. Ud over måling af CO2-effekter skal der indsamles viden om ændrede transportvaner, ændringer i hverdagslivet, sundhedseffekter, trængsel mv. Projekterne skal vurderes ud fra en række indikatorer, som både skal være nemme at opgøre og samtidig skal favne de komplekse effekter ved ændringer i transportadfærd. n

Af Lise Drewes Nielsen, Professor på RUC og Anna Thormann, Projektleder for Formel M Energiforum Danmark april 2011 / 21

TEMA: Transport

Fra affald til bĂŚredygtigt brĂŚndstof Innovationskonsortiet Waste-2-Value har siden slutningen af 2007 arbejdet med at udvikle og dokumentere 2. generations biodiesel til transportsektoren som et supplement til den fossile diesel. Nu samles erfaringerne ďƒ

22 / Energiforum Danmark april 2011

TEMA: Transport

Energiforum Danmark april 2011 / 23

TEMA: Transport

Bioethanol og biodiesel – hvad er forskellen?

Bioethanol = alkohol. Der er i øjeblikket 5 procent bioethanol i benzinen i Danmark. n 1. generations bioethanol er fremstillet af afgrøder som korn og majs, der alternativt kunne anvendes til fødevarer eller dyrefoder. Afgrøderne omdannes til alkohol i en relativ enkel proces. n 2. generations bioethanol er fremstillet af planterester, som f.eks. stængler eller halm. Der skal anvendes enzymer for at få frigivet sukkerstofferne, som skal bruges til alkoholfremstilling.

Processen er relativ kompliceret og energikrævende. Der findes enkelte forsøgsanlæg i Danmark, men ingen egentlige produktionsanlæg.

Biodiesel = Fedtsyremethylester. Fra foråret 2011 vil der være 7 procent biodiesel i dieselen på tankstationerne i Danmark n 1. generations biodiesel (f.eks. rapsmethylester) fremstilles af afgrøder som f.eks. raps eller soja, der alternativt kunne anvendes til fødevarer eller dyrefoder. Fremstillingsprocessen er særdeles veldokumenteret. n 2. generations biodiesel er fremstillet af affald og rester, som ikke kan anvendes til menneskeføde eller foder. I Danmark fremstilles 2. generations biodiesel af Daka Biodiesel, der har en årlig produktion på 55 millioner liter om året. Fremstillingsprocessen er kendt og energiøkonomisk.

Grundfos’ metode til fremstilling af 2. generations biodiesel involverer processer ved nær superkritisk tryk. Denne metode er endnu på forsøgsstadiet og mere energikrævende.

Om Waste-2-value Innovationskonsortiet Waste-2-Value gik på tværs af erhvervsliv, forsknings- og uddannelsesinstitutioner.

Med tilskud fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen har konsortiepartnerne Daka Biodiesel, Grundfos Microrefinery A/S, OK a.mb.a, Dinex A/S, Peugeot Danmark og Teknologisk Institut sammen med Danmarks Tekniske Universitet arbejdet på at fremstille og markedsmodne biodiesel fremstillet af affald fra for eksempel slagterier og mejerier.

2. generations biodiesel kan spille en vigtig rolle i forhold til at bidrage til at øge forsyningssikkerheden, ikke mindst når det gælder transportsektoren. I februar afsluttedes projektet og nu samles erfaringerne.

24 / Energiforum Danmark april 2011

 Der er flere fordele end ulemper ved at bruge biodiesel i transportsektoren. Det konkluderer partnerne bag innovationskonsortiet efter de i to år har arbejdet med alt fra produktion af biodiesel til processen i bilens partikelfilter.

En af de væsentligste fordele ved biodiesel fremstillet af affald er, at man nyttiggør en ressource, som ellers ikke ville blive udnyttet. Til gengæld er der indbygget en ulempe i, at biodieselen er fremstillet af affald. Det betyder, at der vil være begrænsede mængder til rådighed.

Det er jo aldrig målet med en produktionsproces at fremstille affald.

For både Daka og Grundfos, der er to af partnerne i konsortiet, var udgangspunktet for projektet netop ønsket om at løse et affaldsproblem.

Grundfos udviklede et pilotanlæg af en slags mini-raffinaderi, som kan opstilles f.eks. ved mejerier og som kan omdanne slam fra mejeriproduktionen til ny procesenergi. Dette projekt er dog endnu kun på demonstrationsplan.

For Dakas vedkommende er der fuld gang i produktion af biodiesel fremstillet af affaldsprodukter fra slagterier og landbrug. Affalds-

produkter, som hverken kan eller må anvendes til føde for mennesker eller dyr.

– Den eneste alternative anvendelse for disse affaldsprodukter er afbrænding. Når vi anvender dem til biodiesel, får vi en optimal udnyttelse af den ressource, som affaldsprodukterne udgør. Samtidig får vi så mulighed for at reducere CO2-udledningen fra transportsektoren, forklarer direktør Kjær Andreasen fra Daka Biodiesel A/S og uddyber: – En uvildig livscyklusanalyse viser meget positive resultater for den animalske 2. generations biodiesel, og som et af de få biobrændstoffer giver det større CO2-reduktion ved anvendelse i transportsektoren end ved anvendelse til varmeformål. Dette skyldes, at naturgas kan erstatte animalsk fedt til opvarmning, og naturgas har en lav CO2-udledning pr. energienhed. Så billedligt talt svarer Dakas biodieselproduktion til at få 50.000 biler til at køre på naturgas uden at gøre det i virkeligheden. En alternativ anvendelse af naturgas i transportsektoren vil være langt mere omkostningstung. Og i henhold til VE-direktivet har Dakas biodiesel en CO2-reduktionseffekt på 83 procent, hvilket er blandt de højeste.

55 millioner liter biodiesel produceres årligt Daka-fabrikken, der ligger ved motorvej E45 syd for Horsens, fremstiller i øjeblikket 55 millioner liter 2. generations biodiesel om året.

Selve produktionsprocessen er ikke voldsomt energikrævende – over 90 procent af energien bevares i produktet. Biprodukterne fra biodieselproduktionen er kaliumsulfat og glycerin.

Tidligere var der krav om deponering af disse to restprodukter på grund af frygt for kogalskab, men EU’s veterinærmyndigheder har nu givet grønt lys for, at kaliumsulfaten kan anvendes til gødning, og glycerinen kan bruges til forgasning i biogasanlæg. Det vil med andre ord sige, at produktionen ikke skaber nyt affald.

Konsortiet har ikke kun arbejdet med produktion af 2. generations diesel, men også forsøgt at arbejde sig gennem hele kæden fra restproduktet, der skal forarbejdes, til den færdige diesel, som drivmiddel i køretøjet og processen i bilens partikelfilter, fortæller Hans Ove Hansen, Center for vedvarende Energi og Transport ved Teknologisk Institut, der har været projektleder på Waste-2-Value fra start til slut.

Det betyder, at partnerne i Waste-2-Value ikke bare er blevet klogere på, hvordan man kan fremstille biodiesel af affald, men også på, hvordan den opbevares, distribueres og for-

TEMA: Transport

Miljøchef hos Peugeout Danmark, Jens Andersen (ovenfor), har selv kørt med biodiesel, ligesom bilisterne i Aarhus gennem halvandet år har tanktet diesel med fem procent biodiesel (længst th.). Uden problemer. Svend Lykkemark Christensen fra dieselselskabet OK (i midten øverst) fastslår, at biodiesel ikke kan stå alene, men skal iblandes fossile dieselprodukter. Nederst i midten direktør Kjær Andreasen fra DAKA Biodiesel, der årligt producerer 55 mio. liter 2. generations biodiesel. brændes i køretøjerne. I forbindelse med Waste-2-Value konsortiet har OK’s tankbiler i en periode kørt med iblandet biodiesel, ligesom bilisterne i Aarhus gennem halvandet år uden problemer tankede diesel med fem procent biodiesel på tankstationerne.

Og her er endnu en af biodieselens fordele: Den kan anvendes uden, at der skal bygges nye biler eller ændres ved motorerne. Dieselen kan anvendes i den eksisterede bilpark, i de eksisterende motorer – her og nu.

– De fremtidige teknologier som hybrid og el er gode, men de ligger lidt ude i fremtiden.

Alle motorfabrikanter accepterer allerede nu syv procent tilsætning af biodiesel, uden at det anfægter garantien. Og hvis man anvender den maksimale 30 procent tilsætning, som Peugeot tillader, kan man reducere CO2-udledningen fra en almindelig dieselbil med op til 25 procent, fastslår Jens Andersen, der er miljøchef hos Peugeot Danmark. Til gengæld har det også vist sig, at den animalske biodiesel er noget mindre kuldebestandig end den fossile diesel.

Og dermed er vi nået til biodieselens ulemper: – De begrænsede mængder, der er til rådighed, og den forringede kuldestabilitet betyder,

at den affaldsbaserede, animalske diesel vil være mest velegnet til blanding med f.eks. fossile dieselprodukter, for når man blander med fossil diesel i forhold op til 10-20 procent, har man ingen problemer med kuldestabiliteten, forklarer Svend Lykkemark Christensen fra olieselskabet OK.

Transportsektoren er den store udfordring Begrænsning af CO2-udledningen fra transportsektoren er en af de største udfordringer i vores moderne samfund. Men med biodiesel kan CO2-udslippet fra transportsektoren reduceres. Når alle olieselskaber i Danmark her i foråret blander syv procent biodiesel (både 1. og 2. generations biodiesel) i dansk transportdiesel, forventes det i sig selv at give en CO2besparelse på godt 200.000 tons CO2 pr. år.

Det er imidlertid relativt kostbart at spare CO2 i transportsektoren. Udregninger viser, at det koster ca. 1.000 kroner at spare et ton CO2 ved anvendelse af animalsk biodiesel. Dette er dog lavt i forhold til andre VE-teknologier, og det er glædeligt, at man rent faktisk kan producere et konkurrencedygtigt 2. generations

biobrændstof baseret på affald. Dertil kommer, at der ikke er mange alternativer til de fossile brændstoffer.

Tog og personbiler kan hen ad vejen drives ved el – men den tunge transport er ikke velegnet til eldrift. Biodiesel kan derfor komme til at spille en vigtig rolle på vejen til at frigøre sig fra den totale afhængighed af fossile brændstoffer. n

Af Lene Bonde, informationschef, OK

Energiforum Danmark april 2011 / 25

TEMA: Transport

30 kommuner og deres borgere kører med i Europas største elbilforsøg Det første hold borgere fra Høje-Taastrup Kommune har netop afsluttet deres første tremåneders testperiode i Europas største elbilforsøg ”testenelbil.dk”. Samtidig har Aalborg, Faxe og Nordfyns kommuner lige sendt deres ti testpiloter lydløst ud på vejene, og 26 andre kommuner er lige på trapperne. Elbilerne er kommet til Danmark – nu skal forsøget undersøge, hvilken plads de skal have

26 / Energiforum Danmark april 2011

TEMA: Transport

I kommunerne har det oftest været teknik- og miljøafdelingerne, der har skubbet på for at komme med i testenelbil.dk. De så muligheden for at få erfaringer med en af fremtidens transportløsninger, som det ellers er svært for kommunen at komme i nærheden af. Erfaringer, der kunne støtte kommunernes strategi om at blive mere bæredygtige.

Og miljøfolkene har i den grad fået kommunerne til at gå helhjertet ind i forsøget: – ”testenelbil.dk”-projektet er med til at sætte to streger under, at vi er en kommune i førerfeltet, når det gælder klimaindsatsen. Jeg glæder mig til at følge projektet og testpiloterne, som sætter handling bag ordene og nu får erfaringer med elbiler i hverdagen, siger Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler. 

En kold lørdag i marts fik 10 aalborgensere for en tre måneders periode overdraget nøglerne til en spritny elbil.

Det vakte opsigt i Aalborg.

Af Ann Marker, kommunikationschef, ChoosEV A/S

Energiforum Danmark april 2011 / 27

TEMA: Transport

Om testenelbil.dk n Projekt ”testenelbil.dk” er sat i verden for at knække elbilens kode. For at gøre det skal elbilen ud på vejene og testes. Bag ”testenelbil.dk” står elbiloperatøren ChoosEV, som ejes af SE, SEAS-NVE og Sixt Danmark. Projektet støttes desuden af landsdækkende og lokale sponsorer samt ForskEl, Trafikstyrelsen og Energistyrelsen. ”testenelbil. dk” vil skaffe Europas største mængde viden om elbilen. I alt sendes 300 elbiler ud på vejene i 30 kommuner, og i alt vil 2.400 borgere få erfaringer med bilerne. n ”testenelbil.dk” kører gennem de næste to år. Følg eventuelt forsøget ved at læse om testpiloternes oplevelser på testenelbil.dk – eller tilmeld dig selv, når forsøget kører i din kommune.

 Også i Aalborg sætter rådmand for Teknik og Miljø Mariann Nørgaard ord på kommunens deltagelse i projektet: – Borgerne skal ud og bruge bilerne i deres egen dagligdag. Jeg er sikker på, at det nok skal vise, at elbilen er et reelt alternativ nu og i fremtiden – især til bykørsel.

Gennem de to år projektet kører i hver af de 30 kommuner, får kommunerne bilerne helt ind på livet. Den bliver en meget fast del af borgernes hverdag og kørsel og sender et vigtigt signal i kommunens bybillede. Samtidig giver forsøget kommunen vigtig viden om, hvordan den kan indrette sig til fremtidens elbiler. Et eksempel kunne være, at kommunen overvejer en ladestander på en bestemt plads i byen, men efter de to års testkørsel kan det være, borgerne slet ikke mangler ladestandere i byen, men altid lader hjemme. Eller, at ladestanderen egner sig bedre foran det lokale storcenter i stedet for biografen.

– Kommunen er med for at hjælpe projektet på vej, og de stiller en medarbejder til rådighed maks. 15 timer pr. måned, men selve testkørslen, den foretages af borgerne. Det eneste, de skal betale, er deres egen strøm.

Borgerne tester løs Elbilen er ny teknologi, der træder sine barnesko. Det er en anden form for mobilitet, og en af udfordringerne har været, at når det er koldt, og varmen skal slås til, ja – så er der kun et sted, den energi til varme kan komme fra – og det er fra batteriet, hvilket så går ud over rækkevidden.

Testpilot Charlotte Jensen har sammen med sin familie haft elbilen helt inde på livet i hverdagen i nogle de meget kolde vintermåneder, hvor elbilen virkelig er blevet udfordret. Ikke desto mindre er optimismen stor i den afsluttende fase.

– Jeg er dog rigtig glad for at have været testkører i disse ekstreme vejrforhold for elbilen. Det giver et mere nuanceret billede af, hvad

28 / Energiforum Danmark april 2011

den kan/ikke kan klare, fortæller Charlotte Jensen på ”testenelbil.dk”bloggen.

– Og så har det været enormt spændende at være med i forsøget her i de tre måneder i Høje-Taastrup, og der har været mange gode oplevelser, fortæller hun, da elbilen afleveres i København.

Testkørernes oplevelse af elbilerne er en vigtig erfaring i forsøget, da de leverer de bløde værdier. Men derudover giver forsøget også hårde fakta. Et kommunikationsmodul i bil og ladestander registrerer nemlig kørsels- og lademønstre. På den måde kan vi forhåbentlig om to år – efter 2.400 testkøreres registreringer – få elbilen ind på den helt rigtige plads i vores samfund.

Elbilen, en vigtig medspiller – både globalt og lokalt Elbilen har et stort potentiale for at give os et bedre miljø, både globalt og lokalt. Globalt, fordi elbilen kan hjælpe os med at regulere vores energinet ved at lagre den vedvarende, bæredygtige energi, som alle er enige om at få ind i energimikset. Nu er udfordringen, at den lagring skal foregå intelligent, f.eks. ved at oplade når andelen af grøn energi er størst. I hvilken grad elbilerne påvirker elnettet, hvordan, og hvornår de skal oplades, er bare nogle af de mange emner, forsøget finder svar på.

Ud over kommunernes interesse i dette er det også data, som hele Danmark, virksomheder – og ikke mindst energibranchen er interesserede i.

Lokalt kan elbilerne give samfundet en gevinst, fordi elbilen ikke udleder forurening eller støjer, når den køres. Det giver os muligheden for at gøre de danske byer grønnere, renere og roligere at færdes i.

Dertil kommer en del økonomiske fordele såsom frigørelse fra dyre, fossile brændstoffer fra ustabile olielande.

Elbilen er kommet for at blive, til gavn for os alle – som en del af fremtidens transport. n

Vidunderlig bil! Glider lydløst af sted og er designmæssigt (funktionerne) fuldstændigt gennemført! Turen gik i dag med ekspresfart til Risø DTU, hvor genoptankning foregik med “vindmølle”-strøm! Der blev ikke taget hensyn til batterikapaciteten, men farthastighederne blev naturligvis overholdt! 55 km senere, med en middel hastighed på ca. 80 km/t, var der strøm nok til 40 km mere. Perfekt! Fire timer i laderen, og den var klar til hjemturen.

Forfriskende!

Fra Faxe ”testenelbil.dk”-bloggen

TEMA: Kort nyt om Transport

Bruttoenergiforbruget falder – bare ikke når det gælder transport Siden 1990 er bruttoenergiforbruget faldet med knap en procent, men energiforbruget til transport er steget med 23,2 procent, så mens alle andre sektorer har effektiviseret og begrænset energiforbruget, så buldrer transportsektoren derudad.

Bag den samlede stigning på 23 procent i energiforbruget til transport, ligger der en stigning på 32,9 procent til forsvarets transport, 24,6 procent til fly, 23,3 procent til vejtransport og et fald på 4,9 procent til jernbanetransport.

Kilde: Energistatistikken 2009 udgivet af Energistyrelsen

Få selskab i bilen og skån miljøet Både for pendleren og for bilisten, der en enkelt gang skal på en længere tur tværs over landet, er der gode muligheder for at få selskab, bedre kørselsøkonomi og skåne miljøet. Der er nemlig flere steder på nettet, hvor man kan eftersøge eller tilbyde ture, så flere, der skal samme vej, kan køre sammen.

Tjek f.eks. pendlernet.dk, gomore.dk eller turen.dk

EU giver Danmark sur smiley Danmark er placeret på 23. pladsen blandt de 27 EU-medlemslande – altså på en fjerdesidsteplads – når man ser på landenes brug af vedvarende energi i transportsektoren. Det slår en ny undersøgelse fra EU-Kommissionen fast.

I rapporten, der bruger smileyer til at vurdere de enkelte landes indsats, får Danmark tildelt en smiley med mundvige, der peger nedad.

Kilde: Politiken, 4. februar 2011

Pendlercykler i Odense Odense har i mange år haft stort fokus på at blive den førende cykelby i Danmark. Fra oktober sidste år kunne byen så endelig tilbyde deres borgere og besøgende muligheden for at bruge bycykler – 110 er indsat i alt.

Nu tages det næste skridt med pendlercykler. For så vidt vides, er pendlercykelordningen den første af sin slags. Og den vil fungere således, at der i første omgang indsættes i alt 90 cykler. 40 cykler skal stå ved Odense Banegård, mens de resterende er spredt ud på de regionale togstationer.

Modsat bycyklerne, som betales over sms, skal pendlercyklerne reserveres på internettet enten for en uge (50 kroner), en måned (100 kroner) og tre måneder (250 kroner). Og det indebærer, at man har den samme cykel i hele perioden, og altså kan være sikker på, at ens ”egen” pendlercykel står i stativet ved ankomst hver dag. www.bikeodense.dk Kilde: Cykelviden nr. 2/2011

Vi er flyvende Fra 1995-2005 steg flytrafikken med 73 procent i EU. Til sammenligning steg biltrafikken kun med 18 procent. I dag står flyene alene for ca. to procent af verdens samlede CO2udledning.

Kilde: Climateminds.dk

Energiforum Danmark april 2011 / 29

Et fyrtårn af en boligblok Som det første sted i landet gennemfører boligselskabet AL2bolig i øjeblikket i Tilst ved Aarhus en gennemgribende renovering Det er ikke for meget sagt, at Langkærparken i Tilst ved Århus efterhånden ligner en træt gammel dreng. De 850 lejligheder fordelt på 35 boligblokke er opført i perioden 1969-71 efter den såkaldte Sydjyllandsplan, som er karakteristisk for mange af 1960’ernes og 70’ernes betonbyggerier, og bl.a. er energiforbruget i bebyggelsen dobbelt så højt, som bygningsreglementet forlanger af nyt byggeri i dag.

Langkærparken fremstår også på anden vis lettere slidt og antikveret, men sådan bliver det ikke ved med at være, for nu har boligsel-

30 / Energiforum Danmark april 2011

af i første omgang 22 almene lejligheder. Arbejdet vil bl.a. resultere i en energibesparelse på 90 procent i det 40 år gamle betonbyggeri

skabet AL2bolig taget det første skridt til en renovering og fremtidssikring af bebyggelsen.

Dette kvarterløft gribes både systematisk og ambitiøst an, og i første omgang har AL2boligs hovedbestyrelse besluttet at gennemføre et demonstrationsprojekt omfattende renovering af én boligblok med 22 lejemål, som vil være færdig i april. Der er tale om den hidtil mest gennemgribende modernisering af et alment boligbyggeri herhjemme, og det kan selvsagt komme til at danne skole for tilsvarende renoveringsopgaver andre steder i landet. Med etablering af solel, introduktion af

solvarme, helt nye og højisolerede facader og fleksible indretningsmuligheder af de nyrenoverede lejligheder tester AL2bolig grænserne for mulighederne i den almene boligsektor.

Teknisk samarbejde Samlet er der budgetteret med 38 millioner kroner til gennemførelse af renoveringsopgavens første etape, og heraf udgør teknikentreprisen næsten syv millioner kroner.

Den varetages i et samarbejde mellem Thorvald Amstrup VVS A/S, Skive, og Elteam Vest A/S, Horsens, og de to installatører

Svend Erik Amstrup og Søren Jochimsen er samstemmende imponerede over ambitionsniveauet i renoveringsplanen.

– Her gør man meget ved teknikken, man ser på helheden. Der er ikke bare tale om at forandre nogle udenomsarealer eller at sætte et nyt køkken eller badeværelse ind, siger Søren Jochimsen.

Renoveringen af den første boligblok på Torstilgårdsvej 20-24 i Tilst skal resultere i energiklasse 0, og dermed vil behovet for energitilførsel ikke overstige de forventede krav til boligbyggeri i 2020. Primærenergibehovet vil blive reduceret til omkring 18 kWh pr. kvadratmeter, og det indebærer en reduktion på næsten 90 procent i forhold til det hidtidige forbrug.

Fleksible forberedelser Fyrtårnsprojektet omfatter bl.a. etablering af 140 kvadratmeter elproducerende paneler på taget, et energieffektivt ventilationssystem og et solvarmeanlæg, som primært skal producere varmt brugsvand, men som ved overskudsproduktion også skal bidrage til det ellers fjernvarmeforsynede radiatornet.

En ikke mindre vigtig del af pakken går ud på, at både de nuværende og fremtidige lejere skal kunne vælge mellem flere forskellige indretningsmuligheder, og det indebærer også, at en del af installationerne skal være fleksible. Derfor er der bl.a. lagt tomrør ned i gulvene til både vand og el, så rumfordelingen ved hjælp af lette skillevægge uden større problemer kan ændres efter behov. Der er tilsvarende lavet føringsveje fra hver lejlighed til et parabolstativ på boligblokkens tag, for i Langkærparken vil man i fremtiden af æstetiske grunde ikke have paraboler strittende fra alle verdenshjørner.

Presset tidsplan Lejlighederne i to af de tre opgange er nu færdige, og undervejs har beboerne været genhuset, men det har til gengæld også for installatørerne presset tidsplanen, fortæller Svend Erik Amstrup.

– På grund af genhusningsarrangementet har det været alfa og omega, at tidsplanen bliver overholdt. Vi har totalt haft ti uger til at bryde lejlighederne ned og bygge dem op igen med alt fra ny facade, vinduer og installationer, og det har betydet, at vi ind imellem har stået på nakken af hinanden, siger han. n

Helle Rasmussen har som noget nyt bl.a. fået dette gavlvindue at kigge ud af efter renovering af familiens lejlighed i Langkærparken.

Hjem til mere lys og bedre komfort De første familier er flyttet tilbage til deres nyrenoverede lejligheder i Langkærparken – og er glade for resultatet Tidligere blafrede det på grund af træk fra utætte vinduer lystigt, hvis Helle Rasmussen og hendes mand Jesper tændte et stearinlys i lejligheden på Torstilgårdsvej 24 i Tilst.

Nu er deres 110 kvadratmeter store bolig så tæt, at de selv på den koldeste vinterdag kan klare sig med en t-shirt og kun lavt blus på radiatoren.

Familien, som desuden består af børnene Rasmus på 12 år og Alex på halvandet, har boet i sommerhus nogle måneder, mens de- 

Af Klaus A. Jensen / Foto: Rasmus Baaner

Energiforum Danmark april 2011 / 31



PROJEKTET n Bygherre: AL2bolig, afdeling 111 Langkærparken n Hovedentreprenør: Enemærke & Petersen A/S n Hovedarkitekt: NOVA5 n Teknikentreprenører: Thorvald Amstrup VVS A/S og Elteam Vest n Totalrådgiver og ingeniør: Esbensen A/S og Sloth Møller A/S n Bygherrerådgiver: GBL A/S.

res lejlighed i Langkærparken er blevet renoveret.

Og de er kommet tilbage til noget helt anderledes.

Ud over energieffektviteten er deres lejlighed i forbindelse med ombygningen blevet meget lysere.

– Den er blevet åbnet på en helt anden måde end tidligere. Vi er kommet af med en række gamle, brune skabe i gangen, og det giver bedre plads. Køkken og stue er bragt mere i forbindelse med hinanden, og i stuen har vi fået et nyt vindue i gavlen og et stort vinduesparti, som går fra gulv til loft. Det giver alt sammen mere lys, siger Helle Rasmussen.

i 2007, og det var ifølge Helle Rasmussen lidt øv, da deres blok i februar 2009 blev valgt som demonstrationsprojekt for den renoveringsplan, som skal gennemføres i bebyggelsen i løbet af de kommende år.

– Vi tænke på det besvær, som ville følge med, men i dag er vi meget glade. Vores boligkomfort er blevet bedre, og vi har selv kunnet foretage forskellige valg i forbindelse med indretningen af lejligheden, siger hun.

Og ikke mindre vigtigt: Huslejen er ikke sat i vejret i forbindelse med renoveringen af den første boligblok i Langkærparken. n

Bedre boligkomfort Hun og familien flyttede ind i Langkærparken

Et projekt, som vil sætte standarder Renoveringen af det almene boligområde Langkærparken i Tilst skal både spare energi og forhindre en mulig ghettodannelse

Renoveringen af den første boligblok i Langkærparken ved Aarhus har et dobbeltsigte: At spare energi og i det hele taget at opgradere bebyggelsen, så den bliver mere attraktiv at bo i.

– Der er tale om et udviklingsprojekt, som vi skal kunne lære noget af. Dette er første skridt i en helhedsplan for Langkærparken.

Vi vil gerne omtales positivt og have en grøn profil, og kvarterløftet gennemføres også som et forebyggende element for at forhindre en ghettodannelse, siger lokalinspektør Bo Reiff-Larsen fra boligselskabet AL2bolig, som har modtaget økonomisk støtte fra Landsbyggefondens innovationspulje til projektet, der endvidere er støttet med 1,5 evalueringskroner fra Realdania.

AL2bolig vil med sit renoveringsprojekt være med til at sætte fremtidens standarder, og det skal være med til at kaste de første vigtige erfaringer af sig.

Det langsigtede mål Ifølge Bo Reiff-Larsen er det ikke sandsynligt, at de øvrige 34 boliger i Langkærparken får samme renoveringsomgang som den første boligblok, men andet og mindre kan også gøre det.

– Måske fortsætter vi med nogle flere klimablokke, og måske går vi i gang med nogle seniorblokke, som fokuserer på tilgængelighed. Den investering, vi er i gang med at foretage, er næppe økonomisk bæredygtig, men skal i høj grad ses som et forsøg, der kan

32 / Energiforum Danmark april 2011

være med til at inspirere og sætte standarder.

Investeringen kan måske nok være tvivlsom med de nuværende energipriser, men sigtet skal også række længere frem i tiden, og ingen ved, hvordan priserne på energi vil udvikle sig de næste fem-ti år, siger Bo Reiff-Larsen, som i samme forbindelse efterlyser muligheden for, at Landsbyggefonden får mulighed for at give generel støtte til energiinvesteringer i den almene boligsektor. n Artiklerne har tidligere været bragt i Dansk VVS 2 – 2011.

Milliarder til renovering Der vil i de kommende år blive udbudt en række store opgaver med renovering af det almennyttige boligbyggeri.

I forbindelse med den seneste finanslovsforhandling er der i 2011-2013 afsat fem milliarder kroner til renoveringsopgaver i denne sektor.

De er trukket i arbejdstøjet for Energiforum Danmark Energiforum Danmark fik i marts et nyt bestyrelsesmedlem og en ny suppleant til bestyrelsen. Suppleanterne deltager på lige fod med bestyrelsesmedlemmerne i foreningens arbejde for og med energibesparelser. Mød bestyrelsens nyeste medlemmer her

Poul Schoelzer – nyt medlem af bestyrelsen – er maskinmester hos Novo Nordisk A/S og arbejder primært som projektleder i FM Maintenance med bl.a. funktionskontrakter på den administrative del af Novo Nordisks bygninger samt som teamleder for Energiforsyningen i Storkøbenhavn.

En af Pouls opgaver er at skabe synergi mellem kompetencerne inden for energiforsyning og bygningsvedligeholdelse, herunder køl/cts/ ventilation.

Tre projekter Poul er særlig glad for at have været involveret i: 1) Opbygning af vores energistyringsdatabase ECS for hele Novo Nordisk sammen med gode kolleger i Kalundborg og Theilgaard Mortensen A/S. 2) Ombygning af kedelcentralen i Bagsværd, hvor vi udskiftede de gamle kedelanlæg samtidig med at produktionen fortsatte, og 3) opbygning af fælles køleforsyning, hvor vi udfasede mange utidssvarende anlæg med et stort centralt vandbaseret køleanlæg. Det, som var specielt her var, at vi ikke udbyggede antallet af kølemaskiner, men ”købte” os ind i den ledige overskudskapacitet, der var opstået som følge af de mange LEAN-projekter, produktionen i Gentofte havde gennemført.

Om arbejdet med energi siger Poul: – Det er vigtigt, at man ved, hvad man bruger af energi, samt hvor og hvordan. Det er af den største betydning, at man har styr på forbruget, ellers er det næsten umuligt at bevise sine gode ideer. At kunne arbejde tværfagligt er næsten endnu vigtigere – det gælder om at komme med i projekter i andre afdelinger, så vi ikke suboptimerer. Tit er der afdelinger, som har stor overskudskapacitet, så er det smart at udnytte den frem for at opstille nye energiforbrugende enheder. Det er ikke altid, at det er en god ide, men så har man da undersøgt muligheden.

Poul er 53 år og har siden 1982 arbejdet som maskinmester, først på søen for ØK siden på bl.a. Kyndbyværket, Coca Cola Tapperierne og Novo Nordisk Servicepartner.

Privat har Poul en svaghed for motorcykler af mærket Honda Blackbird.

Flemming Ulbjerg – ny suppleant i bestyrelsen.

Flemming Ulbjerg er ansat ved Rambøll i Odense. Hovedarbejdsområdet for afdelingen er energiprojekter med hovedvægt på energiplanlægning og fjernvarmeprojekter.

De fem medarbejdere i Odense beskæftiger sig stort set kun med store solvarmeanlæg til fjernvarme og lagring af varme.

Når Flemming bliver bedt om at fremhæve

tre ting, han er stolt af at have opnået fagligt, nævner han: 1) at have været med til at bygge verdens største solvarmeanlæg og slå den rekord foreløbigt fire gange 2) at have fået solvarme med som en ligeværdig leverandør af fjernvarme og 3) at være efterspurgt som underviser og indlægsholder.

Flemming, der er 54 år, er uddannet fra Teknikum i Odense i 1980 som bygningsingeniør og har lige siden været ansat i rådgiverbranchen.

Flemming gennemfører en række kurser i regi af Dansk Fjernvarme. Blandt andet i Afkøling og lavere returtemperatur, Solvarme og Energieffektiv fjernkøling.

På energiområdet har Flemming tre mærkesager: n Koordineret idriftsætning – herunder indregulering – vi skal blive bedre til at få installationerne til at virke sammen. n Bedre samspil mellem forsynings- og forbrugsanlæg. n Øget fokus på at finde de løsninger der har størst mulig effekt til færrest mulige omkostninger.

Leon S. Poulsen udtrådte af bestyrelsen, mens Sten Schou Andersen stoppede som suppleant på generalforsamlingen. Se oversigt over hele bestyrelsen på side 34. n

Energiforum Danmark april 2011 / 33

Medlemssiden

Medlemskaber og priser Der er fire typer af medlemsskaber 1 kontaktperson, 1 stemme: Adgang for 1 medarbejder på medlemsvilkår ved foreningens arrangementer. Deltageren behøver ikke være kontaktpersonen.

Virksomheden har 1 stemme ved generalforsamlingen. Foreningens udsendelser sendes til kontaktpersonen i 1 eksemplar. Årskontingent kr. 2.500 ekskl. moms 3 kontaktpersoner, 3 stemmer: Adgang for et ubegrænset antal medarbejdere på medlemsvilkår ved foreningens arrangementer under forudsætning af, at medarbejderne kommer fra den samme virksomheds eller institutions adresser. Foreningens udsendelser modtages i 3 eksemplarer. Årskontingent kr. 5.000 ekskl. moms.

1 privatperson, 1 stemme: Giver adgang til personlig deltagelse i foreningens arrangementer.

Medlemmet har 1 stemme ved generalforsamlingen og modta-

Nye medlemmer ger foreningens udsendelser i 1 eksemplar på privatadressen. Årskontingent kr. 1.070 ekskl. moms.

Junior/senior-medlemskab, 1 stemme: For personer under grunduddannelse, som er relevante for foreningens formål eller for personer, der ikke længere er erhvervsaktive.

Medlemskabet giver adgang til gratis personlig deltagelse i foreningens arrangementer, dog må udgifter til fortæring og hotelophold betales. Medlemmet har 1 stemme ved generalforsamlingen og modtager foreningens udsendelser i 1 eksemplar på privatadressen. Årskontingent kr. 100 ekskl. moms Generalforsamling 2011 Alt materiale fra generalforsamling 2011 kan findes på www. energiforumdanmark.dk på den password-beskyttede del af siden. Har du glemt dit password så kontakt sekretariatet på info@ energiforumdanmark.dk

Bestyrelse og sekretariat byder velkommen til følgende nye medlemmer Torben Krogh Robert Bosch A/S Leo Helmer Kærsgaard & Andersen A/S

Jens Peter Sandemand Forsvarets bygningsog etablissementstjeneste

Peter Hjorth Feddersen msystem a/s

Lars Truelsen Forsvarets bygningsog etablissementstjeneste

Joakim Petersen eGain Danmark A/S

Claus Pedersen Køge Kommune

Christina Anderskov Deloitte

Thorkild Stenhuus Olsen Greve Kommune

Peter Svendsen Deloitte

Thomas Eriksen Faaborg-Midtfyn Kommune

Torben Jansen Deloitte Hans Andersen Københavns Lufthavne Thomas T. Klingemann Forsvarets bygningsog etablissementstjeneste

Ole Juhl Hendriksen FORCE Technology Morten Henriksen Mariendal El-teknik Flemming Ulbjerg RAMBØLL Henrik Zederkof YIT Christian Rønne Pedersen YIT Lars Wedege Scan Energi A/S Kim Faarbæk Nordjyske medier

Gert Petersen Ballerup Kommune

Jan Sørensen AI-gruppen A/S

Liv Kartved Lyskjær Universitets- og bygningsstyrelsen Stephan Andersen Dansk Metal

Energiforum Danmark - bestyrelse og lokalafdelinger Formand: Mads Bo Bojesen Næstformand: Susanne Kuehn Næstformand: Karen Marie Pagh Nielsen

72 49 69 35 45 56 16 16 49 28 25 61

Bestyrelsesmedlemmer: Jacob Steen Harbo Poul Schoelzer Flemming Kehr John Kepny Rasmussen Christian Trollo Petter Møller

36 39 35 45 44 43 42 95 43 71 21 33 38 38 18 90 77 77 70 00 43 4 8 45 71

34 / Energiforum Danmark april 2011

Bestyrelsessuppleanter: Henrik Offendal Flemming Ulbjerg Lokalafdelinger: Nordjylland: John Esbech Midtjylland: Jacob Worm Vestjylland: kontakt sekretariatet Sydjylland: Jack Andersen Fyn: Jørgen Halkjær Hovedstadsområdet: Lajla Stjernström Bornholm: Hans-Aage Steenberg Region Sjælland: Niels Boel

38 14 64 02 51 61 58 87

99 36 77 00 87 44 11 39 76 10 96 16 63 61 61 00 43 28 24 46 56 95 53 30 20 63 86 85

Når der ikke er nogen hjemme...

- betaler du for varme, der ikke bliver brugt.

Vi kan tilpasse varmesystemets fremløbstemperatur yderligere, så den er behovstilpasset efter beboerne i ejendommen.

• Varmefordelingsmålerne på radiatorerne kan give data til varmesystemet og sænke fremløbstemperaturen i ejendommen - det giver besparelser her og nu.

• Den enkelte beboer vil opleve samme komfort, der vil

være lige så varmt som tidligere, den eneste forskel er den kontante besparelse på varmeregningen.

• Vi har mere end 60 års erfaring i systeminstallationer og fordelingsregnskaber på det danske marked.

Udnyt mulighederne for besparelser på CO2 udslip fra eksisterende byggeri.

www.techem.dk - kontakt os på tlf.: 87 44 77 05

Focus på ressourcer

Branchens eneste fordelingsmålere, der via adapterm kan optimere varmesystemets fremløbstemperatur

“Statement no. 2”

- garanterer besparelsen efter energioptimering af deres varme og ventilationsanlæg.

Clorius Controls A/S · Tempovej 27 · 2750 Ballerup · Tlf.: 77 32 31 30 · mail@cloriuscontrols.com · www.cloriuscontrols.com

we deliver savings on electrical energy

voltage regulation, stabilisation and optimisation

renecost Schuntermann transformatoren GmbH

pss energy group a/s

borupvang 5 e

2750 ballerup

pssenergi.dk